Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler (frie kostskoler) (Ændret hovedsigte og kompetencegivende undervisning m.v.)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Betænkning afgivet af Uddannelsesudvalget den 30. maj 2006
Betænkning
over
Forslag
til lov om ændring af lov om folkehøjskoler, efterskoler,
husholdningsskoler og håndarbejdsskoler (frie kostskoler)
(Ændret hovedsigte og kompetencegivende undervisning m.v.)
[af
undervisningsministeren (Bertel Haarder)]
1. Ændringsforslag
Der er stillet 5 ændringsforslag til lovforslaget.
Undervisningsministeren har stillet ændringsforslag nr. 1, 4 og 5. Dansk
Folkepartis medlemmer af udvalget har ændringsforslag nr. 2 og 3.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 5. april 2006 og var til 1.
behandling den 2. maj 2006. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til
behandling i Uddannelsesudvalget.
Dispensation fra §
8 a, stk. 2, i Folketingets
forretningsorden
Udvalget anmoder om, at Folketinget dispenserer fra reglen i
forretningsordenen om, at der skal gå mindst 2 dage fra omdeling af
betænkning
til 2. behandling.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 4 møder.
Høring
Undervisningsministeren sendte samtidig med lovforslagets
fremsættelse lovforslaget i høring. Den 27. april 2006 sendte
undervisningsministeren
Læs alt
de indkomne høringssvar og et notat herom til udvalget.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget 1 skriftlig
henvendelse fra Folkehøjskolernes Forening i Danmark.
Undervisningsministeren har over for udvalget kommenteret den
skriftlige henvendelse til udvalget.
Deputationer
Endvidere har Folkehøjskolernes Forening i Danmark mundtligt
over for udvalget redegjort for sin holdning til lovforslaget.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 21 spørgsmål til undervisningsministeren
til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret. 1 af udvalgets spørgsmål
til
undervisningsministeren og dennes svar herpå er optrykt som bilag 2 til
betænkningen.
3. Indstillinger og politiske bemærkninger
Udvalget
indstiller
lovforslaget til
vedtagelse
med de af
undervisningsministerens stillede ændringsforslag.
I en tid med stigende global konkurrence mener
Socialdemokratiets medlemmer af udvalget, at der er vigtigt, at Danmark
skiller
sig ud med en anderledes offensiv uddannelsesstrategi end de lande, vi skal
konkurrere med. Vi skal være dygtigere, klogere og smartere. Derfor skal vi
også se uddannelse i et bredere perspektiv end formelle kvalifikationer og
kompetencer.
For Socialdemokratiet er det helt afgørende, at alle
uddannelsesinstitutioner bidrager med det, som lige netop de er eksperter i.
Derfor skal det formelle uddannelsessystem koncentrere sig om det, det er
bedst
til, nemlig at holde fokus på kundskaber og de formelle kompetencer.
Folkeoplysningen,
herunder højskolerne, skal på den anden side bidrage med deres styrker,
nemlig
de uformelle kompetencer med vægt på kreativitet og dannelse.
Højskolerne har i flere år ikke været i stand til at levere
denne vare. På mange højskoler har kvaliteten ikke været god nok. Mange
højskoler er nedslidte og standarden for dårlig. Det har medført svigtende
elevgrundlag og lav status omkring højskolerne samt ikke mindst lukning af en
lang række højskoler rundt om i landet.
Tilbage i 2003 nedsatte regeringen det meget omtalte
Højskoleudvalg, der i december 2004, for omkring halvandet år siden, kom med
en
række anbefalinger, som kunne styrke højskolerne − ikke for
højskolernes
skyld, men for elevernes skyld. I lovforslagets bemærkninger er der nævnt 26
af
forslagene fra Højskoleudvalget, og lovforslaget omhandler to af dem, nemlig
muligheden for at lave kompetencegivende uddannelse efter anden lovgivning og
en ændring i formuleringen af højskolerne hovedsigte.
Selv ikke med de mest optimistiske briller på kan man kalde
dette for ambitiøst, tværtimod. Regeringen har i stedet fremlagt et
skuffende,
uambitiøst og minimalistisk lovforslag.
Derfor har Socialdemokratiet fremlagt en række forslag, der skal
gøre det billigere, mere attraktivt og mere prestigefyldt at tage på et
højskoleophold − ikke blot initiativer, der skal være med til at give
højskolerne den politiske anerkendelse, der har manglet de seneste 10-15 år,
men
også initiativer, der skal være med til at stille kvalitetskrav til
højskolerne.
Efter vedtagelsen af dette lovforslag vil Socialdemokratiet
derfor opfordre regeringen til at tage initiativ til en fornyet drøftelse af
højskolernes situation med en bredere kreds af partier. På den baggrund
stemmer
Socialdemokratiet for dette lovforslag.Enhedslistens medlem af
udvalget er
bekymret over, at højskolerne skal moderniseres, ved at de skal kunne udbyde
kompetencegivende uddannelser. Dette tiltag styrker den kortsigtede
nytteorientering i uddannelsessystemet. Enhedslisten lægger vægt på, at
det at udbyde kompetencegivende uddannelse bliver en mulighed og ikke et
krav. Men Enhedslisten er urolig for, at markedsorienteringen skal brede
sig ind over højskolerne; altså at lovforslaget bliver en glidebane.
Enhedslisten
kan derfor ikke støtte lovforslaget.
Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit Ataqatigiit
var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med
medlemmer
i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller
politiske udtalelser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i
betænkningen.
4. Ændringsforslag med bemærkninger
Ændringsforslag
Til titlen
Af
undervisningsministeren,
tiltrådt af
udvalget:
1)
Undertitlen affattes således:
»(Ændret hovedsigte, kompetencegivende undervisning og
omlægning af individuel elevstøtte til generelt tilskud m.v.)«.
[Konsekvens af ændringsforslag nr. 4]
Af
et
mindretal
(DF):
2)
Undertitlen affattes således:
»(Kompetencegivende
undervisning og omlægning af individuel elevstøtte til generelt tilskud
m.v.)«.
[Konsekvens af ændringsforslag nr. 3 og 4]
Til § 1
3)
Nr.
1
udgår.
[Opretholdelse af den nuværende formulering af lovens § 1, stk.
1]
Af
undervisningsministeren,
tiltrådt af
udvalget:
4)
Efter nr. 3 indsættes som nye numre:
»01.
Overskriften
til
kapitel 7
affattes således:
»Individuel supplerende støtte til elever på
efterskoler m.v.«
02.
§ 37, stk. 1,
affattes således:
»Staten yder støtte til nedsættelse af elevbetalingen ved
efterskoler. Støtten ydes som individuel støtte til elever efter skolens
vurdering, således at skolen vil være i stand til at opfylde bestemmelsen i §
15, stk. 2, om, at efterskolernes kurser er for alle. Elevbetalingen skal dog
opfylde kravet i § 11, stk. 4 og 5, om mindste elevbetaling og mindste
egenbetaling.««
[Omlægning af støtteordning til generelt tilskud]
Til § 2
5)
Paragraffen affattes således:
»§ 2
Stk. 1.
Loven træder i
kraft den 1. august 2006, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
§ 1, nr. 01 og
02, træder i kraft den 1. januar 2007.
Stk. 3.
For
folkehøjskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler finder den hidtidige
bestemmelse i § 37, stk. 1, jf. stk. 2 og 4, i lov om folkehøjskoler,
efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler (frie kostskoler)
anvendelse for ikkeforbrugte midler den 1. januar 2007 til individuel
elevstøtte.«
[Konsekvens af ændringsforslag nr. 4]
Bemærkninger
Til nr. 1
Ændringsforslaget er en konsekvens af ændringsforslag nr. 4.
Til nr. 2
Ændringsforslaget er en konsekvens af ændringsforslag nr. 3 og 4.
Til nr. 3
Ændringsforslaget fastholder det nuværende formål for
højskolerne, således at ordene »livs-oplysning og demokratisk dannelse« udgår
af lovforslaget. Folkelig oplysning dækker over disse begreber i forvejen.
Det
er relevant, at hovedfokus er på folkelig oplysning, herunder bl.a.
samspillet
mellem det nationale og internationale, livsoplysning, demokratisk dannelse,
folkestyre, danske traditioner og dansk kultur og forholdet mellem stat og
folk. Det tjener intet formål at fremhæve visse elementer af folkeoplysning
og
undlade andre, f.eks. forholdet mellem stat og folk.
I den nuværende lov beskrives »folkelig oplysning« som de
folkelige fællesskaber, tolkning af tilværelsen og meningen med livet.
Baggrunden for en ændring og sproglig udvidelse af formålet begrundes med, at
»folkelig oplysning« og begreber som »folk« og »folkelig« i dag fortolkes
markant snævrere end tidligere. Der er i dag forskellige folkehøjskoler og
dermed vidtgående rammer for indhold og fortolkning af »folkelig oplysning«.
Forslagsstillerne til ændringsforslaget anser det nuværende formål for at
være
dækkende og sætter pris på begreberne »folk« og »folkelig« og mener ikke, at
disse begreber tolkes mere snævert end tidligere. På den baggrund ønsker
forslagsstillerne til ændringsforslaget at fastholde den nuværende
formulering
af lovens formål.
Til nr. 4
Ændringsforslaget
fremsættes med henblik på generel nedsættelse af elevbetalingen for at
imødekomme
et tidligere udtrykt ønske hos højskolernes forening om omlægning af den
individuelle elevstøtte til generelt tilskud for elever, der følger mindst 2
uger af et kursus (takst 2) på en folkehøjskole, husholdningsskole eller
håndarbejdsskole. Tilskud til den gældende støtteordning ydes som
taxametertilskud med en sats pr. årselev, hvis størrelse fastsættes på de
årlige finanslove. I beregningen af tilskud medgår elever, der har gennemført
mindst 2 uger af et kursus. Tilskud kan kun anvendes til nedsættelse af
elevbetalingen. Skolerne har ikke kunnet anvende tilskuddet i fuldt omfang.
Der
er til elevstøtten på finansloven for 2006 afsat 15,8 mio. kr. til
folkehøjskolerne og 2,4 mio. kr. til husholdningsskoler og håndarbejdsskoler.
Til nr. 5
Det foreslås, at omlægningen af den individuelle elevstøtte til
takst 2 træder i kraft den 1. januar 2007, således at de bevillingsmæssige
konsekvenser kan indgå ved forberedelsen af finansloven for 2007. Endvidere
vil
skolerne være i stand til at opfylde eventuelle tilsagn om individuel
elevstøtte i efteråret 2006, som er givet på baggrund af den gældende
støtteordning. Endelig præciseres det, at skolerne kan anvende opsparede
tilskud vedrørende individuel elevstøtte i overensstemmelse med de hidtil
gældende bestemmelser for den individuelle elevstøtte.
Troels Christensen (V)
Anne-Mette Winther Christiansen (V)
Britta Schall Holberg (V)
Tina Nedergaard (V)
Ellen Trane Nørby (V)
Martin Henriksen (DF)
Søren Krarup (DF)
Carina Christensen (KF)
fmd.
Allan Niebuhr (KF)
Christine Antorini (S)
Kirsten Brosbøl (S)
Carsten Hansen (S)
Bjarne Laustsen (S)
Margrethe Vestager (RV)
nfmd.
Bente Dahl (RV)
Thomas Krog (SF)
Per Clausen (EL)
Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit
Ataqatigiit havde ikke medlemmer i udvalget.
Folketingets sammensætning
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
52
Enhedslisten (EL)
6
Socialdemokratiet (S)
47
Siumut (SIU)
1
Dansk Folkeparti (DF)
24
Tjóðveldisflokkurin (TF)
1
Det Konservative Folkeparti (KF)
18
Fólkaflokkurin (FF)
1
Det Radikale Venstre (RV)
17
Inuit Ataqatigiit (IA)
1
Socialistisk Folkeparti (SF)
11
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 221
Bilagsnr.
Titel
1
Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af
lovforslaget
2
Lovudkast samt høringsbrev og høringsliste, fra
undervisningsministeren
3
Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
4
Høringssvar og høringsnotat, fra undervisningsministeren
5
Henvendelse af 2/5-06 fra Folkehøjskolernes Forening i
Danmark
6
Ændringsforslag fra undervisningsministeren
7
1. udkast til betænkning
8
2. udkast til betænkning
9
Notat om ændringsforslag til lovforslaget i relation til
grundlovens § 41, stk. 2, fra Folketingets Lovsekretariat
Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 221
Spm.nr.
Titel
1
Spm. om kommentarer til samtlige forslag fra Højskoleudvalget,
og om ministeren ønsker at gennemføre de stillede forslag og i benægtende
fald begrunde dette, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
2
Spm. om en oversigt over de højskoler, der allerede i dag
har et formaliseret samarbejde med andre uddannelsessteder, som f.eks. CVU,
AMU og VUC, og hvad erfaringerne med et sådant samarbejde er, til
undervisningsministeren,
og ministerens svar herpå
3
Spm. om en oversigt over de målrettede forhøjede
taxametre, der gives i dag til bestemte målgrupper, der tager på et
højskoleophold, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
4
Spm. om kommentar til henvendelsen af 2/5-06 fra
Folkehøjskolernes Forening i Danmark, til undervisningsministeren, og
ministerens svar herpå
5
Spm., om udviklingshæmmede og andre grupper med særlige
behov kan få mulighed for højskoleophold, til undervisningsministeren, og
ministerens svar herpå
6
Spm. om sikring af, at der ikke opstår kassetænkning
mellem kommuner og højskoler, til undervisningsministeren, og ministerens
svar herpå
7
Spm. om ændringsforslag, så Højskoleudvalgets forslag om
vejledning af elever indarbejdes, til undervisningsministeren, og ministerens
svar herpå
8
Spm., om der skal være loft over antallet af årselever på
folkehøjskolerne m.v., til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
9
Spm. om indvandrere i Danmark vil have udbytte af et
højskoleophold m.v., til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
10
Spm. om Folkehøjskolernes Forening i Danmarks udgiftsneutrale
forslag til elevstøtte til unge uden kompetencegivende uddannelse m.v., til
undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
11
Spm. om skoleformen som en uundværlig del af dansk kultur
og demokratisk tradition, til undervisningsministeren, og ministerens svar
herpå
12
Spm. om, hvilke overvejelser ministeren gør sig i
anledning af, at højskolernes primære problem relaterer sig til den
marginalisering og usynliggørelse af skoleformen, som følger af regeringens
stærke fokus på at få de unge hurtigere i gang og hurtigere igennem
uddannelse,
til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
13
Spm. om, hvilke tiltag ministeren vil gennemføre for at
sikre højskolerne bedre mulighed for at medvirke til, at flere unge begynder
og gennemfører en uddannelse, til undervisningsministeren, og ministerens
svar herpå
14
Spm., om ministeren vil tage skridt til at sikre, at
højskolerne tildeles en rolle i forbindelse med etableringen af en ordning
for voksenvejledning i Danmark, til undervisningsministeren, og ministerens
svar herpå
15
Spm. om, hvilke overvejelser ministeren gør sig for at
sikre, at vejledningssystemet, herunder især Ungdommens Uddannelsesvejledning
og Studievalg, informerer unge på ungdomsuddannelserne om højskolernes
tilbud, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
16
Spm., om ministeren vil give sin tilslutning til Folkehøjskolernes
Forening i Danmarks forslag om at koble højskolerne og erfaringerne med
højskolernes vejledning på den evaluering og eventuelle justering af
vejledningssystemet,
som skal finde sted i 2007, til undervisningsministeren, og ministerens svar
herpå
17
Spm. om, hvordan ministeren forestiller sig, at
højskolernes forudsætninger for at understøtte aktivt medborgerskab kan
styrkes set i lyset af, at aktivt medborgerskab er fremtidens strategi for at
sikre, at danske borgere bakker op om og tager del i løsningen af europæiske
og globale udfordringer, til undervisningsministeren, og ministerens svar
herpå
18
Spm., om ministeren er enig i Folkehøjskolernes Forening
i Danmarks forslag om, at højskolerne bør tildeles en aktiv rolle i den
danske
globaliseringsstrategi, til undervisningsministeren, og ministerens svar
herpå
19
Spm. om, hvordan ministeren vil sikre, at kommunerne i
højere grad bliver opmærksomme på og anvender højskoleophold som tilbud til
flygtninge med nylig bevilget asyl set i lyset af, at højskolerne udgør en
særdeles effektiv ramme om integration (udvikling af sproglige, sociale og
kulturelle kompetencer) af flygtninge, indvandrere og efterkommere, til
undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
20
Spm. om, hvilke overvejelser ministeren gør sig om det faktum,
at mange ledige anden- og tredjegenerationsindvandrere, som gerne vil på
højskole, afvises af deres kommune med henvisning til, at et højskoleophold
er for dyrt for kommunen på grund af finansieringsmodellen for aktiverede,
til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
21
Spm., om ministeren i den kommende folketingssamling vil
fremsætte et lovforslag til lov om ændring af lov om folkehøjskoler,
efterskoler,
husholdningsskoler og håndarbejdsskoler (frie kostskoler) indeholdende bl.a.,
at vejledningssystemet for unge forpligtes til at inddrage højskolerne i
deres vejledning, og at der skal kunne oprettes kurser, der målrettes mod
grupper med specielle behov, samt deltagerbetalingen på lange kurser
nedsættes, således at et kursus fra de nuværende ca. 1.200 kr. om ugen kommer
til at koste maks. 800 kr. om ugen, til undervisningsministeren, og
ministerens svar herpå
Bilag 2
Et af udvalgets spørgsmål til
undervisningsministeren og dennes svar herpå
Spørgsmålet og svaret er optrykt efter ønske fra RV.
Spørgsmål 21:
Vil ministeren i den kommende folketingssamling fremsætte
forslag til lov om ændring af lov om folkehøjskoler, efterskoler,
husholdningsskoler og håndarbejdsskoler (frie kostskoler) med følgende
indhold:
–
Vejledningssystemet
for unge forpligtes inddrage højskolerne i deres vejledning,
–
Der skal kunne
oprettes kurser, der målrettes mod grupper med specielle behov, og
–
Deltagerbetalingen på
lange kurser nedsættes, således at et kursus fra de nuværende ca. 1.200 kr.
om
ugen kommer til at koste maks. 800 kr. om ugen?
Svar:
For så vidt angår spørgsmålet om indførelse af en lovbestemt
forpligtelse for Ungdommens Uddannelsesvejledning til at inddrage højskolerne
kan jeg oplyse, at det efter vejledningsloven er vejledningscentrenes opgave
at
yde vejledning, der er uafhængig af sektor- og institutionsinteresser. En
indførelse på lov- eller bekendtgørelsesniveau af en særlig
vejledningsforpligtelse i forhold til en bestemt institutionsform vil efter
min
opfattelse kunne rejse tvivl om denne uafhængighed. Jeg kan derfor ikke
støtte
et sådant forslag.
Med hensyn til spørgsmålet om indførelse af en lovhjemmel til,
at højskolerne afholder kurser, der er målrettet grupper med specielle behov,
går jeg ud fra, at der hermed sigtes på såkaldte lukkede kurser. Hertil skal
jeg bemærke, at jeg umiddelbart ikke er indstillet på at stille forslag om
indførelse af en sådan lovhjemmel, da dette ud over at være udgiftsdrivende
vil
betyde et brud med et grundlæggende princip om, at der kun ydes statstilskud
til kurser, der er åbne for alle. Jeg henviser til mine svar på spørgsmål 1
og
5.
Med hensyn til et forslag om nedsættelse af deltagerbetalingen
fra ca. 1.200 kr. til 800 kr. pr. uge bemærker jeg, at det vil være
udgiftsdrivende
selv ved uændret aktivitetsomfang. Jeg kan tilføje, at det er den enkelte
skole, der fastsætter deltagerbetalingen, og at der ikke i loven er fastsat
en
øvre grænse herfor. Deltagerbetalingen må dog ikke være væsentligt over
gennemsnittet. Det vil efter min opfattelse være i strid med højskolernes
grundlæggende
frihed, hvis der ved lov blev fastsat en øvre grænse for deltagerbetalingen.
Jeg har derfor ikke til hensigt at fremsætte forslag herom. Jeg henviser om
et
tilsvarende forslag fra Højskoleudvalget om genindførelse af den statslige
elevstøtte til bemærkningerne til lovforslaget, høringsnotatet og mine svar
på
spørgsmål 1 og 10.
Lignende dokumenter
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler (frie kostskoler) (Ændring af tillægstakster til særlig prioriterede elevgrupper) Retsinformation · 11. december 2009
- Skriftlig fremsættelse (5. april 2006) - L 221 Retsinformation · 5. april 2006
- Forslag til Lov om ændring af lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler (frie kostskoler) (Ændret hovedsigte, kompetencegivende undervisning og omlægning af individuel elevstøtte til generelt tilskud m.v.) Retsinformation · 2. juni 2006
- Betænkning over Forslag til lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Retsinformation · 28. juni 2007
- Betænkning over Forslag til lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler (frie kostskoler) Retsinformation · 5. maj 2000
- Forslag til Lov om folkehøjskoler Retsinformation · 3. oktober 2013