Spring til indhold

Retsinformation

Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler (frie kostskoler) (Ændret hovedsigte og kompetencegivende undervisning m.v.)

2005/1 BTL 221Betænkning over lovforslagFolketinget31. maj 2006

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Betænkning afgivet af Uddannelsesudvalget den 30. maj 2006

Betænkning

over

Forslag

til lov om ændring af lov om folkehøjskoler, efterskoler,

husholdningsskoler og håndarbejdsskoler (frie kostskoler)

(Ændret hovedsigte og kompetencegivende undervisning m.v.)

[af

undervisningsministeren (Bertel Haarder)]

1. Ændringsforslag

Der er stillet 5 ændringsforslag til lovforslaget.

Undervisningsministeren har stillet ændringsforslag nr. 1, 4 og 5. Dansk

Folkepartis medlemmer af udvalget har ændringsforslag nr. 2 og 3.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 5. april 2006 og var til 1.

behandling den 2. maj 2006. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til

behandling i Uddannelsesudvalget.

Dispensation fra §

8 a, stk. 2, i Folketingets

forretningsorden

Udvalget anmoder om, at Folketinget dispenserer fra reglen i

forretningsordenen om, at der skal gå mindst 2 dage fra omdeling af

betænkning

til 2. behandling.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 4 møder.

Høring

Undervisningsministeren sendte samtidig med lovforslagets

fremsættelse lovforslaget i høring. Den 27. april 2006 sendte

undervisningsministeren

Læs alt

de indkomne høringssvar og et notat herom til udvalget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget 1 skriftlig

henvendelse fra Folkehøjskolernes Forening i Danmark.

Undervisningsministeren har over for udvalget kommenteret den

skriftlige henvendelse til udvalget.

Deputationer

Endvidere har Folkehøjskolernes Forening i Danmark mundtligt

over for udvalget redegjort for sin holdning til lovforslaget.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 21 spørgsmål til undervisningsministeren

til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret. 1 af udvalgets spørgsmål

til

undervisningsministeren og dennes svar herpå er optrykt som bilag 2 til

betænkningen.

3. Indstillinger og politiske bemærkninger

Udvalget

indstiller

lovforslaget til

vedtagelse

med de af

undervisningsministerens stillede ændringsforslag.

I en tid med stigende global konkurrence mener

Socialdemokratiets medlemmer af udvalget, at der er vigtigt, at Danmark

skiller

sig ud med en anderledes offensiv uddannelsesstrategi end de lande, vi skal

konkurrere med. Vi skal være dygtigere, klogere og smartere. Derfor skal vi

også se uddannelse i et bredere perspektiv end formelle kvalifikationer og

kompetencer.

For Socialdemokratiet er det helt afgørende, at alle

uddannelsesinstitutioner bidrager med det, som lige netop de er eksperter i.

Derfor skal det formelle uddannelsessystem koncentrere sig om det, det er

bedst

til, nemlig at holde fokus på kundskaber og de formelle kompetencer.

Folkeoplysningen,

herunder højskolerne, skal på den anden side bidrage med deres styrker,

nemlig

de uformelle kompetencer med vægt på kreativitet og dannelse.

Højskolerne har i flere år ikke været i stand til at levere

denne vare. På mange højskoler har kvaliteten ikke været god nok. Mange

højskoler er nedslidte og standarden for dårlig. Det har medført svigtende

elevgrundlag og lav status omkring højskolerne samt ikke mindst lukning af en

lang række højskoler rundt om i landet.

Tilbage i 2003 nedsatte regeringen det meget omtalte

Højskoleudvalg, der i december 2004, for omkring halvandet år siden, kom med

en

række anbefalinger, som kunne styrke højskolerne − ikke for

højskolernes

skyld, men for elevernes skyld. I lovforslagets bemærkninger er der nævnt 26

af

forslagene fra Højskoleudvalget, og lovforslaget omhandler to af dem, nemlig

muligheden for at lave kompetencegivende uddannelse efter anden lovgivning og

en ændring i formuleringen af højskolerne hovedsigte.

Selv ikke med de mest optimistiske briller på kan man kalde

dette for ambitiøst, tværtimod. Regeringen har i stedet fremlagt et

skuffende,

uambitiøst og minimalistisk lovforslag.

Derfor har Socialdemokratiet fremlagt en række forslag, der skal

gøre det billigere, mere attraktivt og mere prestigefyldt at tage på et

højskoleophold − ikke blot initiativer, der skal være med til at give

højskolerne den politiske anerkendelse, der har manglet de seneste 10-15 år,

men

også initiativer, der skal være med til at stille kvalitetskrav til

højskolerne.

Efter vedtagelsen af dette lovforslag vil Socialdemokratiet

derfor opfordre regeringen til at tage initiativ til en fornyet drøftelse af

højskolernes situation med en bredere kreds af partier. På den baggrund

stemmer

Socialdemokratiet for dette lovforslag.Enhedslistens medlem af

udvalget er

bekymret over, at højskolerne skal moderniseres, ved at de skal kunne udbyde

kompetencegivende uddannelser. Dette tiltag styrker den kortsigtede

nytteorientering i uddannelsessystemet. Enhedslisten lægger vægt på, at

det at udbyde kompetencegivende uddannelse bliver en mulighed og ikke et

krav. Men Enhedslisten er urolig for, at markedsorienteringen skal brede

sig ind over højskolerne; altså at lovforslaget bliver en glidebane.

Enhedslisten

kan derfor ikke støtte lovforslaget.

Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit Ataqatigiit

var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med

medlemmer

i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller

politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i

betænkningen.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Til titlen

Af

undervisningsministeren,

tiltrådt af

udvalget:

1)

Undertitlen affattes således:

»(Ændret hovedsigte, kompetencegivende undervisning og

omlægning af individuel elevstøtte til generelt tilskud m.v.)«.

[Konsekvens af ændringsforslag nr. 4]

Af

et

mindretal

(DF):

2)

Undertitlen affattes således:

»(Kompetencegivende

undervisning og omlægning af individuel elevstøtte til generelt tilskud

m.v.)«.

[Konsekvens af ændringsforslag nr. 3 og 4]

Til § 1

3)

Nr.

1

udgår.

[Opretholdelse af den nuværende formulering af lovens § 1, stk.

1]

Af

undervisningsministeren,

tiltrådt af

udvalget:

4)

Efter nr. 3 indsættes som nye numre:

»01.

Overskriften

til

kapitel 7

affattes således:

»Individuel supplerende støtte til elever på

efterskoler m.v.«

02.

§ 37, stk. 1,

affattes således:

»Staten yder støtte til nedsættelse af elevbetalingen ved

efterskoler. Støtten ydes som individuel støtte til elever efter skolens

vurdering, således at skolen vil være i stand til at opfylde bestemmelsen i §

15, stk. 2, om, at efterskolernes kurser er for alle. Elevbetalingen skal dog

opfylde kravet i § 11, stk. 4 og 5, om mindste elevbetaling og mindste

egenbetaling.««

[Omlægning af støtteordning til generelt tilskud]

Til § 2

5)

Paragraffen affattes således:

»§ 2

Stk. 1.

Loven træder i

kraft den 1. august 2006, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

§ 1, nr. 01 og

02, træder i kraft den 1. januar 2007.

Stk. 3.

For

folkehøjskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler finder den hidtidige

bestemmelse i § 37, stk. 1, jf. stk. 2 og 4, i lov om folkehøjskoler,

efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler (frie kostskoler)

anvendelse for ikkeforbrugte midler den 1. januar 2007 til individuel

elevstøtte.«

[Konsekvens af ændringsforslag nr. 4]

Bemærkninger

Til nr. 1

Ændringsforslaget er en konsekvens af ændringsforslag nr. 4.

Til nr. 2

Ændringsforslaget er en konsekvens af ændringsforslag nr. 3 og 4.

Til nr. 3

Ændringsforslaget fastholder det nuværende formål for

højskolerne, således at ordene »livs-oplysning og demokratisk dannelse« udgår

af lovforslaget. Folkelig oplysning dækker over disse begreber i forvejen.

Det

er relevant, at hovedfokus er på folkelig oplysning, herunder bl.a.

samspillet

mellem det nationale og internationale, livsoplysning, demokratisk dannelse,

folkestyre, danske traditioner og dansk kultur og forholdet mellem stat og

folk. Det tjener intet formål at fremhæve visse elementer af folkeoplysning

og

undlade andre, f.eks. forholdet mellem stat og folk.

I den nuværende lov beskrives »folkelig oplysning« som de

folkelige fællesskaber, tolkning af tilværelsen og meningen med livet.

Baggrunden for en ændring og sproglig udvidelse af formålet begrundes med, at

»folkelig oplysning« og begreber som »folk« og »folkelig« i dag fortolkes

markant snævrere end tidligere. Der er i dag forskellige folkehøjskoler og

dermed vidtgående rammer for indhold og fortolkning af »folkelig oplysning«.

Forslagsstillerne til ændringsforslaget anser det nuværende formål for at

være

dækkende og sætter pris på begreberne »folk« og »folkelig« og mener ikke, at

disse begreber tolkes mere snævert end tidligere. På den baggrund ønsker

forslagsstillerne til ændringsforslaget at fastholde den nuværende

formulering

af lovens formål.

Til nr. 4

Ændringsforslaget

fremsættes med henblik på generel nedsættelse af elevbetalingen for at

imødekomme

et tidligere udtrykt ønske hos højskolernes forening om omlægning af den

individuelle elevstøtte til generelt tilskud for elever, der følger mindst 2

uger af et kursus (takst 2) på en folkehøjskole, husholdningsskole eller

håndarbejdsskole. Tilskud til den gældende støtteordning ydes som

taxametertilskud med en sats pr. årselev, hvis størrelse fastsættes på de

årlige finanslove. I beregningen af tilskud medgår elever, der har gennemført

mindst 2 uger af et kursus. Tilskud kan kun anvendes til nedsættelse af

elevbetalingen. Skolerne har ikke kunnet anvende tilskuddet i fuldt omfang.

Der

er til elevstøtten på finansloven for 2006 afsat 15,8 mio. kr. til

folkehøjskolerne og 2,4 mio. kr. til husholdningsskoler og håndarbejdsskoler.

Til nr. 5

Det foreslås, at omlægningen af den individuelle elevstøtte til

takst 2 træder i kraft den 1. januar 2007, således at de bevillingsmæssige

konsekvenser kan indgå ved forberedelsen af finansloven for 2007. Endvidere

vil

skolerne være i stand til at opfylde eventuelle tilsagn om individuel

elevstøtte i efteråret 2006, som er givet på baggrund af den gældende

støtteordning. Endelig præciseres det, at skolerne kan anvende opsparede

tilskud vedrørende individuel elevstøtte i overensstemmelse med de hidtil

gældende bestemmelser for den individuelle elevstøtte.

Troels Christensen (V)

Anne-Mette Winther Christiansen (V)

Britta Schall Holberg (V)

Tina Nedergaard (V)

Ellen Trane Nørby (V)

Martin Henriksen (DF)

Søren Krarup (DF)

Carina Christensen (KF)

fmd.

Allan Niebuhr (KF)

Christine Antorini (S)

Kirsten Brosbøl (S)

Carsten Hansen (S)

Bjarne Laustsen (S)

Margrethe Vestager (RV)

nfmd.

Bente Dahl (RV)

Thomas Krog (SF)

Per Clausen (EL)

Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit

Ataqatigiit havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

52

Enhedslisten (EL)

6

Socialdemokratiet (S)

47

Siumut (SIU)

1

Dansk Folkeparti (DF)

24

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

18

Fólkaflokkurin (FF)

1

Det Radikale Venstre (RV)

17

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

11

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 221

Bilagsnr.

Titel

1

Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af

lovforslaget

2

Lovudkast samt høringsbrev og høringsliste, fra

undervisningsministeren

3

Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

4

Høringssvar og høringsnotat, fra undervisningsministeren

5

Henvendelse af 2/5-06 fra Folkehøjskolernes Forening i

Danmark

6

Ændringsforslag fra undervisningsministeren

7

1. udkast til betænkning

8

2. udkast til betænkning

9

Notat om ændringsforslag til lovforslaget i relation til

grundlovens § 41, stk. 2, fra Folketingets Lovsekretariat

Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 221

Spm.nr.

Titel

1

Spm. om kommentarer til samtlige forslag fra Højskoleudvalget,

og om ministeren ønsker at gennemføre de stillede forslag og i benægtende

fald begrunde dette, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

2

Spm. om en oversigt over de højskoler, der allerede i dag

har et formaliseret samarbejde med andre uddannelsessteder, som f.eks. CVU,

AMU og VUC, og hvad erfaringerne med et sådant samarbejde er, til

undervisningsministeren,

og ministerens svar herpå

3

Spm. om en oversigt over de målrettede forhøjede

taxametre, der gives i dag til bestemte målgrupper, der tager på et

højskoleophold, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

4

Spm. om kommentar til henvendelsen af 2/5-06 fra

Folkehøjskolernes Forening i Danmark, til undervisningsministeren, og

ministerens svar herpå

5

Spm., om udviklingshæmmede og andre grupper med særlige

behov kan få mulighed for højskoleophold, til undervisningsministeren, og

ministerens svar herpå

6

Spm. om sikring af, at der ikke opstår kassetænkning

mellem kommuner og højskoler, til undervisningsministeren, og ministerens

svar herpå

7

Spm. om ændringsforslag, så Højskoleudvalgets forslag om

vejledning af elever indarbejdes, til undervisningsministeren, og ministerens

svar herpå

8

Spm., om der skal være loft over antallet af årselever på

folkehøjskolerne m.v., til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

9

Spm. om indvandrere i Danmark vil have udbytte af et

højskoleophold m.v., til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

10

Spm. om Folkehøjskolernes Forening i Danmarks udgiftsneutrale

forslag til elevstøtte til unge uden kompetencegivende uddannelse m.v., til

undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

11

Spm. om skoleformen som en uundværlig del af dansk kultur

og demokratisk tradition, til undervisningsministeren, og ministerens svar

herpå

12

Spm. om, hvilke overvejelser ministeren gør sig i

anledning af, at højskolernes primære problem relaterer sig til den

marginalisering og usynliggørelse af skoleformen, som følger af regeringens

stærke fokus på at få de unge hurtigere i gang og hurtigere igennem

uddannelse,

til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

13

Spm. om, hvilke tiltag ministeren vil gennemføre for at

sikre højskolerne bedre mulighed for at medvirke til, at flere unge begynder

og gennemfører en uddannelse, til undervisningsministeren, og ministerens

svar herpå

14

Spm., om ministeren vil tage skridt til at sikre, at

højskolerne tildeles en rolle i forbindelse med etableringen af en ordning

for voksenvejledning i Danmark, til undervisningsministeren, og ministerens

svar herpå

15

Spm. om, hvilke overvejelser ministeren gør sig for at

sikre, at vejledningssystemet, herunder især Ungdommens Uddannelsesvejledning

og Studievalg, informerer unge på ungdomsuddannelserne om højskolernes

tilbud, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

16

Spm., om ministeren vil give sin tilslutning til Folkehøjskolernes

Forening i Danmarks forslag om at koble højskolerne og erfaringerne med

højskolernes vejledning på den evaluering og eventuelle justering af

vejledningssystemet,

som skal finde sted i 2007, til undervisningsministeren, og ministerens svar

herpå

17

Spm. om, hvordan ministeren forestiller sig, at

højskolernes forudsætninger for at understøtte aktivt medborgerskab kan

styrkes set i lyset af, at aktivt medborgerskab er fremtidens strategi for at

sikre, at danske borgere bakker op om og tager del i løsningen af europæiske

og globale udfordringer, til undervisningsministeren, og ministerens svar

herpå

18

Spm., om ministeren er enig i Folkehøjskolernes Forening

i Danmarks forslag om, at højskolerne bør tildeles en aktiv rolle i den

danske

globaliseringsstrategi, til undervisningsministeren, og ministerens svar

herpå

19

Spm. om, hvordan ministeren vil sikre, at kommunerne i

højere grad bliver opmærksomme på og anvender højskoleophold som tilbud til

flygtninge med nylig bevilget asyl set i lyset af, at højskolerne udgør en

særdeles effektiv ramme om integration (udvikling af sproglige, sociale og

kulturelle kompetencer) af flygtninge, indvandrere og efterkommere, til

undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

20

Spm. om, hvilke overvejelser ministeren gør sig om det faktum,

at mange ledige anden- og tredjegenerationsindvandrere, som gerne vil på

højskole, afvises af deres kommune med henvisning til, at et højskoleophold

er for dyrt for kommunen på grund af finansieringsmodellen for aktiverede,

til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

21

Spm., om ministeren i den kommende folketingssamling vil

fremsætte et lovforslag til lov om ændring af lov om folkehøjskoler,

efterskoler,

husholdningsskoler og håndarbejdsskoler (frie kostskoler) indeholdende bl.a.,

at vejledningssystemet for unge forpligtes til at inddrage højskolerne i

deres vejledning, og at der skal kunne oprettes kurser, der målrettes mod

grupper med specielle behov, samt deltagerbetalingen på lange kurser

nedsættes, således at et kursus fra de nuværende ca. 1.200 kr. om ugen kommer

til at koste maks. 800 kr. om ugen, til undervisningsministeren, og

ministerens svar herpå

Bilag 2

Et af udvalgets spørgsmål til

undervisningsministeren og dennes svar herpå

Spørgsmålet og svaret er optrykt efter ønske fra RV.

Spørgsmål 21:

Vil ministeren i den kommende folketingssamling fremsætte

forslag til lov om ændring af lov om folkehøjskoler, efterskoler,

husholdningsskoler og håndarbejdsskoler (frie kostskoler) med følgende

indhold:

–

Vejledningssystemet

for unge forpligtes inddrage højskolerne i deres vejledning,

–

Der skal kunne

oprettes kurser, der målrettes mod grupper med specielle behov, og

–

Deltagerbetalingen på

lange kurser nedsættes, således at et kursus fra de nuværende ca. 1.200 kr.

om

ugen kommer til at koste maks. 800 kr. om ugen?

Svar:

For så vidt angår spørgsmålet om indførelse af en lovbestemt

forpligtelse for Ungdommens Uddannelsesvejledning til at inddrage højskolerne

kan jeg oplyse, at det efter vejledningsloven er vejledningscentrenes opgave

at

yde vejledning, der er uafhængig af sektor- og institutionsinteresser. En

indførelse på lov- eller bekendtgørelsesniveau af en særlig

vejledningsforpligtelse i forhold til en bestemt institutionsform vil efter

min

opfattelse kunne rejse tvivl om denne uafhængighed. Jeg kan derfor ikke

støtte

et sådant forslag.

Med hensyn til spørgsmålet om indførelse af en lovhjemmel til,

at højskolerne afholder kurser, der er målrettet grupper med specielle behov,

går jeg ud fra, at der hermed sigtes på såkaldte lukkede kurser. Hertil skal

jeg bemærke, at jeg umiddelbart ikke er indstillet på at stille forslag om

indførelse af en sådan lovhjemmel, da dette ud over at være udgiftsdrivende

vil

betyde et brud med et grundlæggende princip om, at der kun ydes statstilskud

til kurser, der er åbne for alle. Jeg henviser til mine svar på spørgsmål 1

og

5.

Med hensyn til et forslag om nedsættelse af deltagerbetalingen

fra ca. 1.200 kr. til 800 kr. pr. uge bemærker jeg, at det vil være

udgiftsdrivende

selv ved uændret aktivitetsomfang. Jeg kan tilføje, at det er den enkelte

skole, der fastsætter deltagerbetalingen, og at der ikke i loven er fastsat

en

øvre grænse herfor. Deltagerbetalingen må dog ikke være væsentligt over

gennemsnittet. Det vil efter min opfattelse være i strid med højskolernes

grundlæggende

frihed, hvis der ved lov blev fastsat en øvre grænse for deltagerbetalingen.

Jeg har derfor ikke til hensigt at fremsætte forslag herom. Jeg henviser om

et

tilsvarende forslag fra Højskoleudvalget om genindførelse af den statslige

elevstøtte til bemærkningerne til lovforslaget, høringsnotatet og mine svar

på

spørgsmål 1 og 10.

Lignende dokumenter