1992 BTL 271 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM FOLKEHØJSKOLER, EFTERSKOLER, HUSHOLDNINGSSKOLER OG HÅNDARBEJDSSKOLER NR L 271 1992-93, 1. SAMLING
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder og har herunder
stillet spørgsmål til undervisningsministeren, som denne har
besvaret dels skriftligt, dels i samråd. To af udvalgets spørgsmål
til undervisningsministeren og dennes svar herpå er optrykt som
bilag til betænkningen.
Endvidere har udvalget modtaget skriftlige og/eller mundtlige henvendelser
fra:
Amtsrådsforeningen i Danmark,
Borups Højskole København,
Diakonhøjskolen,
Foreningen af Frie Ungdoms- og Eftersko-
ler,
Foreningen af Husholdnings- og Håndar-
bejdsskoler,
Foreningen for Folkehøjskoler,
Frederiksberg Husholdningsskole,
Idrætshøjskolen i Sønderborg,
Kommunernes Landsforening,
Odense Fagskole & Håndarbejdssemina-
rium,
Sorø Husholdningsskole,
Unge Hjems Efterskole, Højbjerg.
Der er af undervisningsministeren og af et mindretal stillet
ændringsforslag, hvorom henvises til de ledsagende bemærkninger.
Et flertal (udvalget med undtagelse af Fremskridtspartiets medlem) har
noteret sig ministerens tilsagn om at tilstille udvalget de bekendtgørelser,
der udmønter ministerbemyndigelserne i loven.
Herefter indstiller et flertal (Socialdemokratiets, Socialistisk
Folkepartis, Centrum-Demokraternes, Det Radikale Venstres og Kristeligt
Folkepartis medlemmer af udvalget) lovforslaget til vedtagelse med de
Læs alt
af undervisningsministeren stillede ændringsforslag.
Et mindretal (Det Konservative Folkepartis og Venstres medlemmer af
udvalget) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de under nr. 1 og
3-19 stillede ændringsforslag. Mindretallet finder, at omlægning af
bygningstilskud til taxametertilskud vil betyde en administrativ forenkling.
Der er imidlertid ikke foretaget beregning af konsekvenserne for skolerne
af en sådan omlægning.
Skolerne gives derfor sikkerhed for, at omlægningen for dem ikke vil
betyde tilbagebetaling af statslån, ligesom der gives sikkerhed for, at
skoler med større refusionsberettigede bygningsudgifter i relation til disse
ikke stilles økonomisk ringere end under gældende lov.
Et andet mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget)
indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Det er med
beklagelse, at Fremskridtspartiet bemærker, at dette lovforslag skal erstatte
et tidligere fremsat lovforslag fra den tidligere regering. Ikke fordi det
tidligere forslag faldt i Fremskridtspartiets smag. Det ville
Fremskridtspartiet under alle omstændigheder ikke have støttet. Men det her
foreliggende lovforslag er blevet meget, meget værre - set ud fra et ønske om
en alsidig og fri alternativ uddannelsessektor.
Højskoletraditionen i Danmark baserer sig jo netop på ønsket om at give
plads til anderledes og frie uddannelser uden de faste rammer. Det
foreliggende lovforslag snærer og binder skolerne og eleverne på en helt
uhørt måde.
Samtidig vil det foreliggende lovforslag være med til at begrænse det
samlede udbud og ikke mindst alsidigheden.
Man ønsker med denne lov at styrke kostskoleformen. Det støtter
Fremskridtspartiet principielt. Men loven begrænser rent faktisk muligheden
for kostskoler, når der skal sættes ekstra regler og hensyn ind i loven. Det
er en fordyrelse for skolerne, og det begrænser selvfølgelig udbudet.
Men selvfølgelig har man sikret sig i loven, at skolerne allerede er lagt
an til at klare de nye store udgifter. Man indfører simpelt hen krav om et
vist økonomisk grundlag for opstart og ikke nok med det: Også for den senere
virksomhed.
Det lykkes på flere måder. En af dem er at sætte det mindste årselevtal op
til 24. Dermed fjernes det frie og alsidige element, der så stolt har præget
den danske folkehøjskoletradition.
Hvis en skole vil og kan gennemføre undervisningen med færre elever, så er
det efter Fremskridtspartiets opfattelse bestemt ikke statens opgave at
begrænse mulighederne.
For det andet vil man gennemføre en »driftstilskudsordning«. Det
er et markant brud med taxameterordningen (der i parentes bemærket heller
ikke virkede helt perfekt før, fordi man var bange for at gennemføre den
fuldt ud). Man vil nu til at beregne tilskud til skolerne forud. Man burde i
stedet lade pengene følge eleverne direkte. Dermed ville man også se en
egentlig konkurrence mellem de enkelte uddannelsestilbud, og dermed vises
det, hvilke skoler der reelt er behov for.
Som det fremgår af dette lovforslag, vil der nok være tale om en
administrativ forenkling, ja, måske endda en besparelse. Men det går ud over
de enkelte skoler og deres økonomi. Og ikke mindst går det ud over eleverne.
Fremskridtspartiet går selvfølgelig ind for en begrænsning og beskæring af
den offentlige sektor. Men det er der jo heller ikke tale om her. Derimod er
der tale om, at man vil lave en veltrimmet offentlig sektor, hvor alt
fungerer perfekt på det tekniske niveau. Men det er på bekostning af
borgerne.
Dette lovforslag erstatter et tidligere lovforslag, der ganske vist var
dårligt, men i stedet for at rette op på de dårligere elementer har man valgt
at køre ren blokpolitik. Det er sørgeligt, når der lige netop har kunnet
indgås et folkeskoleforlig. Fremskridtspartiet ønsker også i fremtiden at
støtte folkehøjskolernes gode traditioner for fri og alsidig uddannelse.
Derfor kan Fremskridtspartiet ikke på nogen måde støtte dette lovforslag.
ÆndringsforslagAf undervisningsministeren, tiltrådt af et
flertal (udvalget med undtagelse af FP):
Til § 5
1) Paragraffen affattes således:
» § 5. Skolerne kan tilbyde specialundervisning og anden
specialpædagogisk bistand.
Stk. 2. Elevens tidligere skolekommune skal yde vederlagsfri
pædagogisk-psykologisk rådgivning for elever på efterskoler.
Stk. 3. På grundlag af udtalelse fra pædagogisk-psykologisk
rådgivning, jf. stk. 2, og godkendelse fra elevens bopælskommune kan
efterskoler henvise elever til specialundervisning eller anden
specialpædagogisk bistand i folkeskolen. Herudover kan efterskoler henvise
elever til en anden fri kostskole eller fri grundskole efter aftale med
denne.
Stk. 4. En kommune kan kræve, at undervisningsudgifter forbundet
med henvisning i henhold til stk. 3, 1. pkt., godtgøres af elevens
bopælskommune.
Stk. 5. Stk. 2-4 gælder også elever på ungdomshøjskoler,
husholdningsskoler og håndarbejdsskoler, der ikke er fyldt 18 år ved kursets
begyndelse.
Stk. 6. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om
bestemmelserne i stk. 2-5.«
Til § 14Af undervisningsministeren , tiltrådt af et flertal
(S, SF, CD, RV og KRF):
2) Stk. 3 affattes således:
» Stk. 3. Ministeren fastsætter nærmere regler om beregning og
opgørelse af årselevtal, herunder om opgørelsestidspunkt og om begrænset
medregning af elever, der ikke bor på skolen. Elever på kurser, der varer
mindre end 1 uge, medregnes med følgende procentsatser:
1) 60 pct. på kurser, der varer 4 døgn,
2) 70 pct. på kurser, der varer 4 1/2 døgn,
3) 80 pct. på kurser, der varer 5 døgn, og
4) 100 pct. på kurser, der varer 5 1/2 døgn og derover.«, og efter
stk. 3 indsættes som nyt stykke:
» Stk. 4. Ministeren kan bestemme, at de i stk. 3, nr. 1-4,
nævnte satser også skal gælde for første og sidste kursusuge, der varer
mindre end 7 dage, jf. § 15, stk. 1, 3. pkt.«
Af et mindretal (KF og V):
Underændringsforslag
til ændringsforslag nr. 2 3) I den ved ændringsforslag nr. 2
foreslåede affattelse af lovens § 14, stk. 3, ændres i nr. 1
»60 pct.« til: »50 pct.«, i nr. 2 ændres »70
pct.« til: »60 pct.«, og i nr. 3 ændres »80
pct.« til: »70 pct.«
Af undervisningsministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget
med undtagelse af FP):
Til § 23 4) I stk. 1, 1. pkt., udgår »gennemsnit
af«.
Til § 24 5) I stk. 2, 2. pkt., indsættes efter
»Undervisningsministeren«: »kan fastsætte nærmere regler om
fordelingen og«.
6) I stk. 4, 3. pkt., indsættes efter
»ejendomsskatter«: »og tilsvarende offentlige afgifter
vedrørende skolens faste ejendomme«.
7) I stk. 5, 1. pkt., indsættes efter
»(lærerlønfaktoren)»: »i det skoleår, der slutter året før
finansåret«, og i stk. 5, 2. pkt., indsættes efter »§ 23,
stk. 1«: », 3. pkt.«.
Til § 37 8) I stk. 1 udgår nr. 1 .
Nr. 2 og 3 bliver herefter nr. 1 og 2.
9) I stk. 1, nr. 2, 2. pkt., der bliver nr. 1, 2. pkt.,
indsættes efter »For hver«: »påbegyndt«, »nr.
3« ændres til: »nr. 2«, og efter 2. pkt. indsættes som nyt
punktum:
»Støtte ydes med et minimumsbeløb (grundstøtte) uanset
indkomstgrundlagets størrelse, dog ikke til elever, der modtager dagpenge
eller andre indkomster, som efter regler fastsat af undervisningsministeren
udelukker grundstøtte, eller til elever på kurser, der varer mindre end 5
uger.«
10) I stk. 1 ændres i nr. 3, 3. pkt., der bliver nr.
2, 3. pkt., »kalenderåret« til: »det 2. kalenderår«, og
»nr. 4« ændres til: »nr. 3«.
11) Stk. 2 affattes således:
» Stk. 2. På de årlige finanslove fastsættes for hver
skoleform:
1) Største ugentlige indkomstbestemte støttebeløb, herunder minimumsbeløb
(grundstøtte). Der fastsættes nedsatte beløb til elever, der ikke bor på
skolen, og eventuelt til elever på kursusuger, der varer mindre end 7 dage,
jf. § 15, stk. 1, 3. pkt.
2) Største og mindste indkomstgrundlag for elever og forældre samt det
indkomstgrundlag, der udløser grundstøtte.
3) Forholdet mellem indkomstbestemt støtte og det beløb, der fordeles til
skolerne til individuel støtte, jf. stk. 1, nr. 2.«
Til § 38 12) I stk. 1 indsættes før nr. 1 som nyt nummer:
»1) Kurset skal opfylde formålsbestemmelserne i §§ 1-4«.
Nr. 1-4 bliver herefter nr. 2-5.
13) Stk. 1, nr. 1, der bliver stk. 1, nr. 2, affattes
således:
»2) kurset skal opfylde tilskudsbetingelserne i § 15, stk. 1, om
antal undervisningsdage i hver uge, § 15, stk. 3, om gennemførelse med mindst
de samme 10 elever, og § 15, stk. 4, om gennemførelse med et flertal af
danske elever«.
14) I stk. 6, 1. pkt., ændres »nr. 1-3« til
»nr. 1-4«, og efter »skriftlig oplysning efter stk. 2,»
indsættes: »eller hvis eleven ikke har deltaget i kurset i det anførte
antal uger,».
15) I stk. 6, 2. pkt., indsættes efter
»formålet«: », eller hvis det af tilsynet, jf. § 13,
konstateres, at betingelsen i stk. 1, nr. 1, ikke er opfyldt«.
Til § 40 16) Efter stk. 2 indsættes som nyt stykke:
» Stk. 3. Ministeren kan fastsætte regler om nedsættelse af
elevens indkomstgrundlag for elevens børn under 18 år.«
Til § 42 17) I stk. 1, 1. pkt., indsættes efter
»efterskoler«: »samt elever på ungdomshøjskoler,
husholdningsskoler og håndarbejdsskoler, der ikke er fyldt 18 år ved kursets
begyndelse,».
Til § 52 18) I stk. 1 og stk. 2, 2. pkt., ændres
»1992 og 1993« til: »1991 og 1992«.
Til § 53 19) I stk. 8 indsættes efter »de love, der er
nævnt i stk. 1«: », nr. 1«.
Bemærkninger
Til nr. 1 Ændringsforslaget betyder, at elevens tidligere skolekommune
skal yde pædagogisk-psykologisk rådgivning. Det er den kommune, der kender
eleven bedst, og det er i overensstemmelse med § 27 om, at statsligt tilskud
til specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand ydes på grundlag
af en udtalelse fra pædagogisk-psykologisk rådgivning i elevens tidligere
skolekommune.
Herudover betyder ændringsforslaget, at henvisning sker på grundlag af en
udtalelse fra pædagogisk-psykologisk rådgivning og godkendelse fra elevens
bopælskommune. Der er overensstemmelse mellem beslutningskompetence og
betalingspligt.
Udgiften til pædagogisk-psykologisk rådgivning påhviler elevens tidligere
skolekommune, og udgiften til henvisning til folkeskolen påhviler elevens
bopælskommune.
Bemyndigelsen i stk. 6 vil blive anvendt til at sikre, at hensigten med
bestemmelserne opnås, nemlig at henvisning kun finder sted, hvis skolen ikke
kan varetage opgaven, dvs. især i forbindelse med tale-/høreundervisning, og
kun som midlertidigt, periodisk eller punktvist supplement til skolens eget
tilbud.
Til nr. 2 Ændringsforslaget betyder, at det direkte fremgår af lovens
tekst, med hvilke satser medregning i årselevtal sker af elever på kurser,
der varer mindre end 1 uge.
Medregning sker forholdsmæssigt som skitseret i bemærkningerne til
lovforslagets § 14, stk. 3, nr. 2, men med anvendelse af procentsatser i
stedet for brøker.
Det nye stk. 4 vedrører første eller sidste kursusuge af en varighed på
mindre end 7 dage, som der er åbnet mulighed for i § 15, stk. 1, 3. pkt.
Begrænset medregning af sådanne eventuelle korte kursusuger er
administrativt uforholdsmæssigt kompliceret og vil derfor kun blive iværksat,
hvis erfaringer med ordningen gør det nødvendigt.
For så vidt angår elever, der ikke bor på skolen, fremgår det nu
udtrykkeligt af lovteksten, at medregning sker med begrænset vægt.
Bemyndigelsen tænkes udmøntet i overensstemmelse med bemærkningerne til
lovforslagets § 14, stk. 3, nr. 1, og de afgivne svar på de spørgsmål,
Uddannelsesudvalget har stillet herom.
Til nr. 3 Ændringsforslaget om nedsættelse af de tre procentsatser
skyldes, at det ønskes i videst muligt omfang at fastholde højskolernes
oprindelige formål: at give folkeoplysning kombineret med et
oplevelsesmæssigt fællesskab.
De korte ophold har mere karakter af kursusvirksomhed end af
højskolevirksomhed, og forslagsstillerne ønsker ikke at motivere yderligere
til denne udvikling.
Til nr. 4 Ændringsforslaget er en præcisering, idet der for nye skoler,
jf. stk. 1, 4. pkt., ikke er tale om gennemsnit.
Til nr. 5 Ændringsforslaget skyldes, at der vil kunne være behov for at
fastsætte regler for fordelingen, herunder om sygdommens længde.
Til nr. 6 Ændringsforslaget bringer bestemmelsen i overensstemmelse med
praksis i henhold til støtteloven. Der findes stort set ikke tilsvarende
afgifter.
Til nr. 7 Ændringen er en præcisering.
Til nr. 8 og 9 Ændringsforslagene er af teknisk karakter.
Til nr. 10 Ændringsforslaget medfører, at puljen fastsættes på grundlag af
et kendt år.
Til nr. 11 Ændringsforslaget er en konsekvens af nr. 8 og 9 og skyldes
endvidere, at nedsatte beløb til elever på kursusuger, der varer mindre end 7
dage, er administrativt uforholdsmæssigt kompliceret. Det foreslås derfor, at
der alene åbnes mulighed for begrænset medregning, hvis det viser sig
nødvendigt.
Ændringsforslaget bringer herudover bestemmelsen i overensstemmelse med
bestemmelsen i § 37, stk. 1, om fastsættelse af det samlede beløb til
individuel supplerende støtte.
Til nr. 12 og 13 Ændringsforslaget bringer formuleringen i
overensstemmelse med hensigten og gældende højskolelov. Der skal fortsat ikke
ydes støtte til elever på kurser, som ikke opfylder formålsbestemmelser og
tilskudsbetingelser.
Til nr. 14 Ændringsforslaget er en konsekvens af nr. 12 og 13 samt
rettelse af en teknisk fejl.
Til nr. 15 Ændringsforslaget er en konsekvens af nr. 8, 9, 12 og 13.
Til nr. 16 Ændringsforslaget er rettelse af en teknisk fejl.
Til nr. 17 Ændringsforslaget indfører obligatorisk kommunal elevstøtte til
elever på ungdomshøjskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler, der ikke
er fyldt 18 år ved kursets begyndelse.
Ved ændringsforslaget sikres det, at et ophold på disse skoler fortsat kan
være et reelt alternativ til efterskoleophold, hvor der blev indført
obligatorisk kommunal elevstøtte fra 1993.
Der vil blive ydet fuld kompensation til kommunerne i henhold til det
udvidede totalbalanceprincip, i alt 3,5 mio. kr.
Til nr. 18 Ændringsforslaget er begrundet i, at tilskud for 1993 først er
gjort endeligt op i 1994, dvs. efter afsætning af pulje til overgangstilskud,
og at det er ønskeligt, at overgangstilskud baseres på endelige tal.
Til nr. 19 Ændringsforslaget er rettelse af en skrivefejl.
Poul Andersen (S) Poul Erik Dyrlund (S) Baadsgaard (S) Frank Jensen (S)
Else Marie Mortensen (S) Anne-Marie Meldgaard (S) Hanne Thanning Jacobsen
(SF) Aage Frandsen (SF) Jette Pors (CD) nfmd. Eva Møller (KF) Jens
Jørgensen (KF) Pia Christmas-Møller (KF) Anders Mølgaard (V) Hanne Severinsen
(V) fmd. Jan Køpke Christensen (FP) Dorit Myltoft (RV) Lysholm
Christensen (KRF)
Bilag
2 af udvalgets spørgsmål til undervisningsministeren og dennes svar herpå
»Udvalget anmoder om ministerens kommentar til henvendelse af 24. maj
1993 fra Diakonhøjskolen, jf. bilag 18.«
Svar:
Det er rigtigt, at bemærkningerne betyder, at skolen fra 1999 kan optage
færre dagelever end i dag, og at dagelever fra 1994 medregnes i årselevtallet
med begrænset vægt.
Dette har den begrundelse, at vi gerne vil styrke kostskoleformen, og at
Diakonhøjskolen faktisk har sengepladser nok til alle elever og færre
udgifter til dagelever end kostelever.
Alligevel vil jeg være indstillet på at give Diakonhøjskolen mulighed for
dispensation uden tidsbegræsning til at optage flere end 15 pct. dagelever og
mulighed for dispensation uden tidsbegrænsning i nødvendigt omfang for
begrænset medregning i årselevtal.
Med hensyn til ejendomsskatter skal jeg henvise til besvarelsen af
spørgsmål nr. 2, stillet i brev af 19. maj 1993 (L 271 - bilag 11).
»Ad svar på spørgsmål 8, jf. bilag 63, spørgsmål 9, bilag 32, og
spørgsmål 24, bilag 68:
Det ønskes oplyst, om ministeren vil være indstillet på at give Odense
Fagskole dispensation uden tidsbegræsning, som ministeren er det, hvad angår
Diakonhøjskolen. I benægtende fald ønskes baggrunden for forskelsbehandlingen
oplyst.«
Svar:
Som det fremgår af besvarelsen af spørgsmål 9, vil jeg være indstillet på
at give Diakonhøjskolen mulighed for dispensation uden tidsbegrænsning til at
optage flere end 15 pct. dagelever og mulighed for dispensation uden
tidsbegrænsing i nødvendigt omfang for begrænset medregning i årselevtal.
Som det fremgår af bemærkningerne til § 6, vil der være mulighed for at
fravige 15 pct.-grænsen opad i nødvendigt omfang for husholdnings- og
håndarbejdsskoler.
Som det fremgår af bemærkningerne til § 14, stk. 3, nr. 1, vil
husholdningsskoler og håndarbejdsskoler med ingen eller kun få elevværelser
kunne medregne alle elever med 100 pct. i 5 år og vil derefter kunne få
dispensation i nødvendigt omfang.
Som det fremgår af besvarelsen af spørgsmål 8, vil Odense Fagskole
sandsynligvis få dispensation i begge henseender.
Odense Fagskole er dermed lige så godt stillet som Diakonhøjskolen.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- SKAT har ved opgørelsen af egenfinansieringsgraden efter § 1, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 420 af 2. maj 2007 om momskompensation til velgørende foreninger… Landsskatteretten · 24. august 2015
- Forslag til Lov om ændring af lov om efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler og forskellige andre love (Fornyelse af frie fagskolers undervisningstilbud m.v.) Retsinformation · 19. december 2014
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler (frie kostskoler) (Ændret hovedsigte og kompetencegivende undervisning m.v.) Retsinformation · 31. maj 2006
- Betænkning over Forslag til lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler (frie kostskoler) Retsinformation · 5. maj 2000
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler (frie kostskoler) (Ændring af tillægstakster til særlig prioriterede elevgrupper) Retsinformation · 11. december 2009
- 1989 BTL 113 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM GRUNDLÆGGENDE SOCIAL- OG SUNDHEDSUDDANNELSER INDEN FOR BISTANDS-, PLEJE- OG OMSORGSOMRÅDET M.V. NR L 113 1989-90, 1. SAMLING Retsinformation · 11. juni 1990