Spring til indhold

Retsinformation

1992 BTL 271 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM FOLKEHØJSKOLER, EFTERSKOLER, HUSHOLDNINGSSKOLER OG HÅNDARBEJDSSKOLER NR L 271 1992-93, 1. SAMLING

1992/1 BTL 271Betænkning over lovforslagFolketinget5. august 1993

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder og har herunder

stillet spørgsmål til undervisningsministeren, som denne har

besvaret dels skriftligt, dels i samråd. To af udvalgets spørgsmål

til undervisningsministeren og dennes svar herpå er optrykt som

bilag til betænkningen.

Endvidere har udvalget modtaget skriftlige og/eller mundtlige henvendelser

fra:

Amtsrådsforeningen i Danmark,

Borups Højskole København,

Diakonhøjskolen,

Foreningen af Frie Ungdoms- og Eftersko-

ler,

Foreningen af Husholdnings- og Håndar-

bejdsskoler,

Foreningen for Folkehøjskoler,

Frederiksberg Husholdningsskole,

Idrætshøjskolen i Sønderborg,

Kommunernes Landsforening,

Odense Fagskole & Håndarbejdssemina-

rium,

Sorø Husholdningsskole,

Unge Hjems Efterskole, Højbjerg.

Der er af undervisningsministeren og af et mindretal stillet

ændringsforslag, hvorom henvises til de ledsagende bemærkninger.

Et flertal (udvalget med undtagelse af Fremskridtspartiets medlem) har

noteret sig ministerens tilsagn om at tilstille udvalget de bekendtgørelser,

der udmønter ministerbemyndigelserne i loven.

Herefter indstiller et flertal (Socialdemokratiets, Socialistisk

Folkepartis, Centrum-Demokraternes, Det Radikale Venstres og Kristeligt

Folkepartis medlemmer af udvalget) lovforslaget til vedtagelse med de

Læs alt

af undervisningsministeren stillede ændringsforslag.

Et mindretal (Det Konservative Folkepartis og Venstres medlemmer af

udvalget) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de under nr. 1 og

3-19 stillede ændringsforslag. Mindretallet finder, at omlægning af

bygningstilskud til taxametertilskud vil betyde en administrativ forenkling.

Der er imidlertid ikke foretaget beregning af konsekvenserne for skolerne

af en sådan omlægning.

Skolerne gives derfor sikkerhed for, at omlægningen for dem ikke vil

betyde tilbagebetaling af statslån, ligesom der gives sikkerhed for, at

skoler med større refusionsberettigede bygningsudgifter i relation til disse

ikke stilles økonomisk ringere end under gældende lov.

Et andet mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget)

indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Det er med

beklagelse, at Fremskridtspartiet bemærker, at dette lovforslag skal erstatte

et tidligere fremsat lovforslag fra den tidligere regering. Ikke fordi det

tidligere forslag faldt i Fremskridtspartiets smag. Det ville

Fremskridtspartiet under alle omstændigheder ikke have støttet. Men det her

foreliggende lovforslag er blevet meget, meget værre - set ud fra et ønske om

en alsidig og fri alternativ uddannelsessektor.

Højskoletraditionen i Danmark baserer sig jo netop på ønsket om at give

plads til anderledes og frie uddannelser uden de faste rammer. Det

foreliggende lovforslag snærer og binder skolerne og eleverne på en helt

uhørt måde.

Samtidig vil det foreliggende lovforslag være med til at begrænse det

samlede udbud og ikke mindst alsidigheden.

Man ønsker med denne lov at styrke kostskoleformen. Det støtter

Fremskridtspartiet principielt. Men loven begrænser rent faktisk muligheden

for kostskoler, når der skal sættes ekstra regler og hensyn ind i loven. Det

er en fordyrelse for skolerne, og det begrænser selvfølgelig udbudet.

Men selvfølgelig har man sikret sig i loven, at skolerne allerede er lagt

an til at klare de nye store udgifter. Man indfører simpelt hen krav om et

vist økonomisk grundlag for opstart og ikke nok med det: Også for den senere

virksomhed.

Det lykkes på flere måder. En af dem er at sætte det mindste årselevtal op

til 24. Dermed fjernes det frie og alsidige element, der så stolt har præget

den danske folkehøjskoletradition.

Hvis en skole vil og kan gennemføre undervisningen med færre elever, så er

det efter Fremskridtspartiets opfattelse bestemt ikke statens opgave at

begrænse mulighederne.

For det andet vil man gennemføre en »driftstilskudsordning«. Det

er et markant brud med taxameterordningen (der i parentes bemærket heller

ikke virkede helt perfekt før, fordi man var bange for at gennemføre den

fuldt ud). Man vil nu til at beregne tilskud til skolerne forud. Man burde i

stedet lade pengene følge eleverne direkte. Dermed ville man også se en

egentlig konkurrence mellem de enkelte uddannelsestilbud, og dermed vises

det, hvilke skoler der reelt er behov for.

Som det fremgår af dette lovforslag, vil der nok være tale om en

administrativ forenkling, ja, måske endda en besparelse. Men det går ud over

de enkelte skoler og deres økonomi. Og ikke mindst går det ud over eleverne.

Fremskridtspartiet går selvfølgelig ind for en begrænsning og beskæring af

den offentlige sektor. Men det er der jo heller ikke tale om her. Derimod er

der tale om, at man vil lave en veltrimmet offentlig sektor, hvor alt

fungerer perfekt på det tekniske niveau. Men det er på bekostning af

borgerne.

Dette lovforslag erstatter et tidligere lovforslag, der ganske vist var

dårligt, men i stedet for at rette op på de dårligere elementer har man valgt

at køre ren blokpolitik. Det er sørgeligt, når der lige netop har kunnet

indgås et folkeskoleforlig. Fremskridtspartiet ønsker også i fremtiden at

støtte folkehøjskolernes gode traditioner for fri og alsidig uddannelse.

Derfor kan Fremskridtspartiet ikke på nogen måde støtte dette lovforslag.

ÆndringsforslagAf undervisningsministeren, tiltrådt af et

flertal (udvalget med undtagelse af FP):

Til § 5

1) Paragraffen affattes således:

» § 5. Skolerne kan tilbyde specialundervisning og anden

specialpædagogisk bistand.

Stk. 2. Elevens tidligere skolekommune skal yde vederlagsfri

pædagogisk-psykologisk rådgivning for elever på efterskoler.

Stk. 3. På grundlag af udtalelse fra pædagogisk-psykologisk

rådgivning, jf. stk. 2, og godkendelse fra elevens bopælskommune kan

efterskoler henvise elever til specialundervisning eller anden

specialpædagogisk bistand i folkeskolen. Herudover kan efterskoler henvise

elever til en anden fri kostskole eller fri grundskole efter aftale med

denne.

Stk. 4. En kommune kan kræve, at undervisningsudgifter forbundet

med henvisning i henhold til stk. 3, 1. pkt., godtgøres af elevens

bopælskommune.

Stk. 5. Stk. 2-4 gælder også elever på ungdomshøjskoler,

husholdningsskoler og håndarbejdsskoler, der ikke er fyldt 18 år ved kursets

begyndelse.

Stk. 6. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om

bestemmelserne i stk. 2-5.«

Til § 14Af undervisningsministeren , tiltrådt af et flertal

(S, SF, CD, RV og KRF):

2) Stk. 3 affattes således:

» Stk. 3. Ministeren fastsætter nærmere regler om beregning og

opgørelse af årselevtal, herunder om opgørelsestidspunkt og om begrænset

medregning af elever, der ikke bor på skolen. Elever på kurser, der varer

mindre end 1 uge, medregnes med følgende procentsatser:

1) 60 pct. på kurser, der varer 4 døgn,

2) 70 pct. på kurser, der varer 4 1/2 døgn,

3) 80 pct. på kurser, der varer 5 døgn, og

4) 100 pct. på kurser, der varer 5 1/2 døgn og derover.«, og efter

stk. 3 indsættes som nyt stykke:

» Stk. 4. Ministeren kan bestemme, at de i stk. 3, nr. 1-4,

nævnte satser også skal gælde for første og sidste kursusuge, der varer

mindre end 7 dage, jf. § 15, stk. 1, 3. pkt.«

Af et mindretal (KF og V):

Underændringsforslag

til ændringsforslag nr. 2 3) I den ved ændringsforslag nr. 2

foreslåede affattelse af lovens § 14, stk. 3, ændres i nr. 1

»60 pct.« til: »50 pct.«, i nr. 2 ændres »70

pct.« til: »60 pct.«, og i nr. 3 ændres »80

pct.« til: »70 pct.«

Af undervisningsministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget

med undtagelse af FP):

Til § 23 4) I stk. 1, 1. pkt., udgår »gennemsnit

af«.

Til § 24 5) I stk. 2, 2. pkt., indsættes efter

»Undervisningsministeren«: »kan fastsætte nærmere regler om

fordelingen og«.

6) I stk. 4, 3. pkt., indsættes efter

»ejendomsskatter«: »og tilsvarende offentlige afgifter

vedrørende skolens faste ejendomme«.

7) I stk. 5, 1. pkt., indsættes efter

»(lærerlønfaktoren)»: »i det skoleår, der slutter året før

finansåret«, og i stk. 5, 2. pkt., indsættes efter »§ 23,

stk. 1«: », 3. pkt.«.

Til § 37 8) I stk. 1 udgår nr. 1 .

Nr. 2 og 3 bliver herefter nr. 1 og 2.

9) I stk. 1, nr. 2, 2. pkt., der bliver nr. 1, 2. pkt.,

indsættes efter »For hver«: »påbegyndt«, »nr.

3« ændres til: »nr. 2«, og efter 2. pkt. indsættes som nyt

punktum:

»Støtte ydes med et minimumsbeløb (grundstøtte) uanset

indkomstgrundlagets størrelse, dog ikke til elever, der modtager dagpenge

eller andre indkomster, som efter regler fastsat af undervisningsministeren

udelukker grundstøtte, eller til elever på kurser, der varer mindre end 5

uger.«

10) I stk. 1 ændres i nr. 3, 3. pkt., der bliver nr.

2, 3. pkt., »kalenderåret« til: »det 2. kalenderår«, og

»nr. 4« ændres til: »nr. 3«.

11) Stk. 2 affattes således:

» Stk. 2. På de årlige finanslove fastsættes for hver

skoleform:

1) Største ugentlige indkomstbestemte støttebeløb, herunder minimumsbeløb

(grundstøtte). Der fastsættes nedsatte beløb til elever, der ikke bor på

skolen, og eventuelt til elever på kursusuger, der varer mindre end 7 dage,

jf. § 15, stk. 1, 3. pkt.

2) Største og mindste indkomstgrundlag for elever og forældre samt det

indkomstgrundlag, der udløser grundstøtte.

3) Forholdet mellem indkomstbestemt støtte og det beløb, der fordeles til

skolerne til individuel støtte, jf. stk. 1, nr. 2.«

Til § 38 12) I stk. 1 indsættes før nr. 1 som nyt nummer:

»1) Kurset skal opfylde formålsbestemmelserne i §§ 1-4«.

Nr. 1-4 bliver herefter nr. 2-5.

13) Stk. 1, nr. 1, der bliver stk. 1, nr. 2, affattes

således:

»2) kurset skal opfylde tilskudsbetingelserne i § 15, stk. 1, om

antal undervisningsdage i hver uge, § 15, stk. 3, om gennemførelse med mindst

de samme 10 elever, og § 15, stk. 4, om gennemførelse med et flertal af

danske elever«.

14) I stk. 6, 1. pkt., ændres »nr. 1-3« til

»nr. 1-4«, og efter »skriftlig oplysning efter stk. 2,»

indsættes: »eller hvis eleven ikke har deltaget i kurset i det anførte

antal uger,».

15) I stk. 6, 2. pkt., indsættes efter

»formålet«: », eller hvis det af tilsynet, jf. § 13,

konstateres, at betingelsen i stk. 1, nr. 1, ikke er opfyldt«.

Til § 40 16) Efter stk. 2 indsættes som nyt stykke:

» Stk. 3. Ministeren kan fastsætte regler om nedsættelse af

elevens indkomstgrundlag for elevens børn under 18 år.«

Til § 42 17) I stk. 1, 1. pkt., indsættes efter

»efterskoler«: »samt elever på ungdomshøjskoler,

husholdningsskoler og håndarbejdsskoler, der ikke er fyldt 18 år ved kursets

begyndelse,».

Til § 52 18) I stk. 1 og stk. 2, 2. pkt., ændres

»1992 og 1993« til: »1991 og 1992«.

Til § 53 19) I stk. 8 indsættes efter »de love, der er

nævnt i stk. 1«: », nr. 1«.

Bemærkninger

Til nr. 1 Ændringsforslaget betyder, at elevens tidligere skolekommune

skal yde pædagogisk-psykologisk rådgivning. Det er den kommune, der kender

eleven bedst, og det er i overensstemmelse med § 27 om, at statsligt tilskud

til specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand ydes på grundlag

af en udtalelse fra pædagogisk-psykologisk rådgivning i elevens tidligere

skolekommune.

Herudover betyder ændringsforslaget, at henvisning sker på grundlag af en

udtalelse fra pædagogisk-psykologisk rådgivning og godkendelse fra elevens

bopælskommune. Der er overensstemmelse mellem beslutningskompetence og

betalingspligt.

Udgiften til pædagogisk-psykologisk rådgivning påhviler elevens tidligere

skolekommune, og udgiften til henvisning til folkeskolen påhviler elevens

bopælskommune.

Bemyndigelsen i stk. 6 vil blive anvendt til at sikre, at hensigten med

bestemmelserne opnås, nemlig at henvisning kun finder sted, hvis skolen ikke

kan varetage opgaven, dvs. især i forbindelse med tale-/høreundervisning, og

kun som midlertidigt, periodisk eller punktvist supplement til skolens eget

tilbud.

Til nr. 2 Ændringsforslaget betyder, at det direkte fremgår af lovens

tekst, med hvilke satser medregning i årselevtal sker af elever på kurser,

der varer mindre end 1 uge.

Medregning sker forholdsmæssigt som skitseret i bemærkningerne til

lovforslagets § 14, stk. 3, nr. 2, men med anvendelse af procentsatser i

stedet for brøker.

Det nye stk. 4 vedrører første eller sidste kursusuge af en varighed på

mindre end 7 dage, som der er åbnet mulighed for i § 15, stk. 1, 3. pkt.

Begrænset medregning af sådanne eventuelle korte kursusuger er

administrativt uforholdsmæssigt kompliceret og vil derfor kun blive iværksat,

hvis erfaringer med ordningen gør det nødvendigt.

For så vidt angår elever, der ikke bor på skolen, fremgår det nu

udtrykkeligt af lovteksten, at medregning sker med begrænset vægt.

Bemyndigelsen tænkes udmøntet i overensstemmelse med bemærkningerne til

lovforslagets § 14, stk. 3, nr. 1, og de afgivne svar på de spørgsmål,

Uddannelsesudvalget har stillet herom.

Til nr. 3 Ændringsforslaget om nedsættelse af de tre procentsatser

skyldes, at det ønskes i videst muligt omfang at fastholde højskolernes

oprindelige formål: at give folkeoplysning kombineret med et

oplevelsesmæssigt fællesskab.

De korte ophold har mere karakter af kursusvirksomhed end af

højskolevirksomhed, og forslagsstillerne ønsker ikke at motivere yderligere

til denne udvikling.

Til nr. 4 Ændringsforslaget er en præcisering, idet der for nye skoler,

jf. stk. 1, 4. pkt., ikke er tale om gennemsnit.

Til nr. 5 Ændringsforslaget skyldes, at der vil kunne være behov for at

fastsætte regler for fordelingen, herunder om sygdommens længde.

Til nr. 6 Ændringsforslaget bringer bestemmelsen i overensstemmelse med

praksis i henhold til støtteloven. Der findes stort set ikke tilsvarende

afgifter.

Til nr. 7 Ændringen er en præcisering.

Til nr. 8 og 9 Ændringsforslagene er af teknisk karakter.

Til nr. 10 Ændringsforslaget medfører, at puljen fastsættes på grundlag af

et kendt år.

Til nr. 11 Ændringsforslaget er en konsekvens af nr. 8 og 9 og skyldes

endvidere, at nedsatte beløb til elever på kursusuger, der varer mindre end 7

dage, er administrativt uforholdsmæssigt kompliceret. Det foreslås derfor, at

der alene åbnes mulighed for begrænset medregning, hvis det viser sig

nødvendigt.

Ændringsforslaget bringer herudover bestemmelsen i overensstemmelse med

bestemmelsen i § 37, stk. 1, om fastsættelse af det samlede beløb til

individuel supplerende støtte.

Til nr. 12 og 13 Ændringsforslaget bringer formuleringen i

overensstemmelse med hensigten og gældende højskolelov. Der skal fortsat ikke

ydes støtte til elever på kurser, som ikke opfylder formålsbestemmelser og

tilskudsbetingelser.

Til nr. 14 Ændringsforslaget er en konsekvens af nr. 12 og 13 samt

rettelse af en teknisk fejl.

Til nr. 15 Ændringsforslaget er en konsekvens af nr. 8, 9, 12 og 13.

Til nr. 16 Ændringsforslaget er rettelse af en teknisk fejl.

Til nr. 17 Ændringsforslaget indfører obligatorisk kommunal elevstøtte til

elever på ungdomshøjskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler, der ikke

er fyldt 18 år ved kursets begyndelse.

Ved ændringsforslaget sikres det, at et ophold på disse skoler fortsat kan

være et reelt alternativ til efterskoleophold, hvor der blev indført

obligatorisk kommunal elevstøtte fra 1993.

Der vil blive ydet fuld kompensation til kommunerne i henhold til det

udvidede totalbalanceprincip, i alt 3,5 mio. kr.

Til nr. 18 Ændringsforslaget er begrundet i, at tilskud for 1993 først er

gjort endeligt op i 1994, dvs. efter afsætning af pulje til overgangstilskud,

og at det er ønskeligt, at overgangstilskud baseres på endelige tal.

Til nr. 19 Ændringsforslaget er rettelse af en skrivefejl.

Poul Andersen (S) Poul Erik Dyrlund (S) Baadsgaard (S) Frank Jensen (S)

Else Marie Mortensen (S) Anne-Marie Meldgaard (S) Hanne Thanning Jacobsen

(SF) Aage Frandsen (SF) Jette Pors (CD) nfmd. Eva Møller (KF) Jens

Jørgensen (KF) Pia Christmas-Møller (KF) Anders Mølgaard (V) Hanne Severinsen

(V) fmd. Jan Køpke Christensen (FP) Dorit Myltoft (RV) Lysholm

Christensen (KRF)

Bilag

2 af udvalgets spørgsmål til undervisningsministeren og dennes svar herpå

»Udvalget anmoder om ministerens kommentar til henvendelse af 24. maj

1993 fra Diakonhøjskolen, jf. bilag 18.«

Svar:

Det er rigtigt, at bemærkningerne betyder, at skolen fra 1999 kan optage

færre dagelever end i dag, og at dagelever fra 1994 medregnes i årselevtallet

med begrænset vægt.

Dette har den begrundelse, at vi gerne vil styrke kostskoleformen, og at

Diakonhøjskolen faktisk har sengepladser nok til alle elever og færre

udgifter til dagelever end kostelever.

Alligevel vil jeg være indstillet på at give Diakonhøjskolen mulighed for

dispensation uden tidsbegræsning til at optage flere end 15 pct. dagelever og

mulighed for dispensation uden tidsbegrænsning i nødvendigt omfang for

begrænset medregning i årselevtal.

Med hensyn til ejendomsskatter skal jeg henvise til besvarelsen af

spørgsmål nr. 2, stillet i brev af 19. maj 1993 (L 271 - bilag 11).

»Ad svar på spørgsmål 8, jf. bilag 63, spørgsmål 9, bilag 32, og

spørgsmål 24, bilag 68:

Det ønskes oplyst, om ministeren vil være indstillet på at give Odense

Fagskole dispensation uden tidsbegræsning, som ministeren er det, hvad angår

Diakonhøjskolen. I benægtende fald ønskes baggrunden for forskelsbehandlingen

oplyst.«

Svar:

Som det fremgår af besvarelsen af spørgsmål 9, vil jeg være indstillet på

at give Diakonhøjskolen mulighed for dispensation uden tidsbegrænsning til at

optage flere end 15 pct. dagelever og mulighed for dispensation uden

tidsbegrænsing i nødvendigt omfang for begrænset medregning i årselevtal.

Som det fremgår af bemærkningerne til § 6, vil der være mulighed for at

fravige 15 pct.-grænsen opad i nødvendigt omfang for husholdnings- og

håndarbejdsskoler.

Som det fremgår af bemærkningerne til § 14, stk. 3, nr. 1, vil

husholdningsskoler og håndarbejdsskoler med ingen eller kun få elevværelser

kunne medregne alle elever med 100 pct. i 5 år og vil derefter kunne få

dispensation i nødvendigt omfang.

Som det fremgår af besvarelsen af spørgsmål 8, vil Odense Fagskole

sandsynligvis få dispensation i begge henseender.

Odense Fagskole er dermed lige så godt stillet som Diakonhøjskolen.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter