1994 BSF 59 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM BEKÆMPELSE AF BILTYVERIER
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Folketinget opfordrer regeringen til snarest at tage initiativer til en
forstærket indsats over for biltyverier.
Indsatsen skal omfatte følgende elementer:
1. Alle nye biler skal være forsynet med en elektronisk startspærre eller
tilsvarende lige så effektiv tyverisikring. Ordningen skal træde i kraft
snarest, dog senest den 1. januar 1997.
2. Elektronisk startspærre og tilsvarende lige så effektive
tyverisikringer fritages for registreringsafgift.
3. Brugstyveri af biler skal betragtes med langt større alvor end i dag.
Straffene skal skærpes markant, bl.a. således at strafferammen for tyveri af
biler giver mulighed for varetægtsfængsling, hvis forholdets omstændigheder i
øvrigt gør det relevant.
Bemærkninger til forslaget
Almindelige bemærkninger
Biltyverier har hvert år store menneskelige omkostninger. Op mod 20
dødsfald og i nærheden af 200 alvorligt kvæstede er følgevirkningen af
biltyverierne hvert år i Danmark, oplyser Forsikringsoplysningen. Forenede
Danske Motorejere (FDM) skønner, at biltyve årligt er årsag til 15-20
trafikdræbte og ca. 1.600 uheld med i alt 150-180 personskader.
De økonomiske omkostninger ved biltyverier og hærværk i forbindelse med
tyveriforsøg mod biler er også store. I 1993 har forsikringsselskaberne
udbetalt 532 mio. kr. på kasko. Det vil sige, at erstatningerne for
biltyverier på årsbasis udgør ca. 16 pct. af de samlede erstatninger under
kaskoforsikringen.
Af Københavns Politis årsberetning fra 1994 fremgår det, at der i årets
løb blev registreret 216 uheld med stjålne biler impliceret. Ca. 2/3 af alle
uheldene var eneuheld (kørsel mod vejtræer, lysmaster, færdselstavler,
parkerede køretøjer osv.).
Ved halvdelen af de 216 uheld blev tyvene identificeret, og det viste sig,
at kun 21 ud af de 109 biltyve havde erhvervet kørekort. Det vil sige, at
Læs alt
mere end 80 pct. af biltyvene ikke havde kørekort!
Af de 109 var 34 påvirkede af spiritus og 18 af narkotika. Samlet var
altså næsten 50 pct. af biltyvene påvirkede af alkohol eller narko.
Antallet af biltyverier er steget støt gennem de sidste 10 år og udgjorde
i 1993 i alt 34.645 tyverier. Der stjæles altså knap 100 biler hver eneste
dag - en hvert kvarter døgnet rundt.
Mange af biltyvene er unge eller yngre mænd, som ofte ikke har modtaget
køreundervisning eller bestået nogen køreprøve. Deres eneste viden om
bilkørsel og færdsel er, hvad de selv har lært sig ved tidligere biltyverier.
Færdselslovens § 3, stk. 1, siger blandt andet: »Trafikanter skal
optræde hensynsfuldt og udvise agtpågivenhed, så at der ikke opstår fare
eller forvoldes skade eller ulempe for andre . . .«. Denne regel kender
biltyve ikke og efterlever den sjældent.
Det er ikke usædvanligt at se, at tyvene bevidst smadrer bilen af lutter
ødelæggelsestrang, før de smider den fra sig, og det er lige så almindeligt,
at de blot løber fra et trafikuheld uden at bekymre sig om kvæstede eller om
at tilkalde hjælp. En moderne hurtigtkørende bil i en ukyndigs hænder er at
betragte som et mordvåben, og biltyve er derfor mange gange farligere i
trafikken end den lovlydige og køreuddannede bilist.
Biltyverier medfører tab af menneskeliv og påfører mange familier store
tragedier, men foruden det påfører biltyvene også samfundet enorme udgifter
til behandling og erstatning.
Dette beslutningsforslag vil medføre færre biltyverier, færre ulykker og
øget færdselssikkerhed. Endvidere vil det frigøre ressourcer i
hospitalssektoren og medføre, at der skal anvendes færre penge til
revalidering og invalidepension samt reducere antallet af menneskelige
tragedier.
Bemærkninger til beslutningsforslagets enkelte punkter
Ad 1. Alle nye biler skal være forsynet med elektronisk startspærre
eller tilsvarende lige så effektiv tyverisikring. Ordningen skal træde i
kraft snarest, dog senest den 1. januar 1997.
En elektronisk startspærre gør det i praksis umuligt at stjæle en bil. De
kendte systemer er forskellige, men har til fælles, at enten ejeren af bilen
eller selve bilnøglen skal identificere sig med en elektronisk kode. Modtager
bilens motorcomputer ikke det rette signal, betyder det, at starter,
benzinpumpe og tændingsanlæg afbrydes.
Selv om biltyven flår ledningerne ud og slutter strømmen uden om
tændingslåsen, vil der intet ske, idet elektronikken mangler den rigtige
kode. Elektroniske kodelåse rummer millionvis af forskellige kombinationer og
gør det derfor i praksis umuligt at stjæle bilen.
Ad 2. Elektronisk startspærre og tilsvarende lige så effektive
tyverisikringer fritages for registreringsafgift.
Allerede i dag leveres en del biler på det danske marked - fortrinsvis i
den dyre klasse - med elektronisk startspærre, men også enkelte små og
»billige« biler har den som standardudstyr. Det er
forslagsstillernes opfattelse, at udstyr, der kan medvirke til, at sagesløse
trafikanters liv og helbred ikke udsættes for fare, og kan forhindre et antal
unge i at starte en kriminel løbebane, bør afgiftsfritages, så udbredelsen af
dette udstyr sker så hurtigt som muligt.
Ad 3. Brugstyveri af biler skal betragtes med langt større alvor end i
dag. Straffene skal skærpes markant, bl.a. således at strafferammen for
tyveri af biler giver mulighed for varetægtsfængsling, hvis forholdets
omstændigheder i øvrigt gør det relevant.
Tyveri af biler behandles sædvanligvis som brugstyveri, jf. straffelovens
§ 293, stk. 1, som lyder: »Den, som uberettiget bruger en ting, der
tilhører en anden, straffes med bøde, hæfte eller fængsel indtil 1 år. Under
skærpende omstændigheder, navnlig når tingen ikke bringes tilbage efter brug,
kan straffen stige til fængsel i 2 år«. Den i 2. pkt. nævnte straf ved
»skærpende omstændigheder« er hidtil sjældent anvendt i
retspraksis.
Standardtaksten for brugstyveri af biler er i dag ifølge rigsadvokatens
bødekatalog:
1. Under 18 år på gerningstidspunktet:
1. gangs overtrædelse 1.500 kr.
2. gangs overtrædelse 2.000 kr.
2. Over 18 år på gerningstidspunktet:
1. gangs overtrædelse 3.000 kr.
2. gangs overtrædelse frihedsstraf
(sædvanligvis 10 dages hæfte)
Ovenstående takster vil sædvanligvis også gælde, såfremt der er flere
forhold til samlet påkendelse.
Ved brugstyveri kan der sædvanligvis ikke varetægtsfængsles, da
strafferammen som nævnt kun går til 1 år. Kun hvis man kan anvende § 293,
stk. 1, 2. pkt., er strafferammen fængsel i 2 år. Denne skærpende bestemmelse
ses meget sjældent anvendt og da slet ikke med begrundelsen, at bilen ikke er
bragt tilbage efter brugen.
Biler stjæles ofte i forbindelse med indbrudstyverier (det stjålne skal jo
føres væk, og den kriminelle radius bliver stor), bankrøverier og anden
berigelseskriminalitet. Stjæles en bil i København om aftenen, kan
tyven/tyvene i ro og mag tømme en butik i Kalundborg om natten og være
tilbage næste morgen, når tyveriet opdages. Opklaringsrisikoen er beskeden.
Hvis politiet f.eks. standser en stjålet bil i et sommerhusområde om
natten, kan man som nævnt, jf. strafferammen i § 293, stk. 1, 1. pkt., på 1
år, ikke varetægtsfængsle alene for brugstyveriet. Efter afhøring bliver den
eller de pågældende biltyve løsladt, også selv om der kan foreligge stærk
mistanke om, at den stjålne bil har været anvendt i forbindelse med
indbrudskriminalitet. Først efter biltyvens afhøring og løsladelse modtager
politiet så ofte en stribe anmeldelser om indbrud i sommerhusene fra husenes
ejere, men politiet kan nu vanskeligt komme længere med opklaringen. Dette
bør ændres.
Kørslen i den stjålne bil sker som regel med stor foragt for køretøjet og
derfor også ofte med store skader til følge. Endvidere sker kørslen som regel
uden respekt for færdselsloven og er derfor til stor fare for sagesløse
personers sikkerhed.
Brugstyverierne medfører gene og ulempe for ejerne. Økonomisk er det en
stor belastning for ejerne. hvis kaskoforsikringen stiger, og hvis
selvrisikoen forsvinder hver gang, ligesom forsikringspræmierne generelt
bliver højere for alle forsikringstagerne, der samlet skal bære tabet ved de
mange biltyverier.
En del mennesker, specielt pensionister, har ikke råd til at holde deres
biler kaskoforsikrede. For en sådan person er det derfor velfærdstruende, at
vedkommendes bil misbruges af en person, der normalt blot straffes med en
bøde for sin kriminalitet.
Derfor finder forslagsstillerne af hensyn til:
- de sagesløse ofre for biltyve
- at afskrække unge fra at indlede eller fortsætte en kriminel løbebane
- politiets opklaringsarbejde
- de store samfundsværdier, der mistes ved biltyverier,
at straffen for biltyverier både første gang og i gentagelsestilfælde bør
øges markant i forhold til, hvad der i øjeblikket er praksis.
Forslagsstillerne har ikke ønsket at lægge sig fast på, hvorledes denne
strafskærpelse rent teknisk skal ske, idet der kan være forskellige
løsningsmodeller. Det kunne være ved at hæve strafferammen for brugstyveri,
ved at udforme en særlig paragraf for brugstyveri af biler, eller ved at §
252 i straffeloven bliver anvendt i langt større omfang over for biltyve.
Disse eller andre muligheder er forslagsstillerne indstillede på at drøfte
i forbindelse med udvalgsbehandlingen.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- Forslag til folketingsbeslutning om bekæmpelse af biltyverier Retsinformation · 5. april 2000
- 1994 BTB 59 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM BEKÆMPELSE AF BILTYVERIER NR B 59 1994-95, 1. SAMLING Retsinformation · 30. maj 1995
- 1994 BTB 58 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM SKÆRPEDE SANKTIONER OVER FOR SPRITBILISTER, DER DRÆBER OG KVÆSTER ANDRE MENNESKER NR B 58 1994-95, 1. SAMLING Retsinformation · 30. maj 1995
- Skriftlig fremsættelse (26. februar 2002) - L 118 Retsinformation · 26. februar 2002
- Forslag til Lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven og færdselsloven Retsinformation · 26. februar 2002
- 1997 BSF 102 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM FOREBYGGELSE OG BEKÆMPELSE AF UNGDOMSKRIMINALITET Retsinformation · 29. januar 1998