Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til folketingsbeslutning om flertalsafgørelser i EU på skatte-, social- og arbejdsmarkedsområderne

1999/1 BSF 128Beslutningsforslag som fremsatFolketinget22. marts 2000

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 22. marts 2000 af Keld Albrechtsen(EL) og Frank

Aaen (EL)

Forslag til folketingsbeslutning

om flertalsafgørelser i EU på skatte-, social-

og arbejdsmarkedsområderne

Folketinget opfordrer regeringen til

enten at nedlægge veto mod traktatforslag om

flertalsafgørelser på skatte-, social- og

arbejdsmarkedsområderne

eller at kræve en dansk undtagelse, så

flertalsafgørelser på disse områder ikke får

virkning for Danmark.

Bemærkninger til forslaget

Forslagsstillerne har stillet dette forslag

for at sikre, at Danmark ikke i forbindelse med den kommende

regeringskonference og på det afsluttende møde i Nice i december

2000 accepterer, at der indføres flertalsafgørelser på

det sociale, arbejdsmarkedsmæssige og skattepolitiske område.

Forslaget opfordrer regeringen til enten at nedlægge veto mod

flertalsafgørelser på disse områder eller som minimum at

sikre en dansk undtagelse, så disse områder ikke får

virkning for Danmark.

Disse forslag kommer bl.a. som en konsekvens af

ØMU-udviklingen i forlængelse af ØMU ens

konvergenskriterier og forsøgene på at harmonisere de

overordnede økonomiske betingelser for euro-landene. I flere år

har alle økonomiske og faglige eksperter sagt, at euro-landene vil

være nødt til også at harmonisere/samordne hele det

sociale og faglige område for at sikre en økonomisk og social

sammenhængskraft bag den fælles mønt og centralbank.

Læs alt

Unibank offentliggjorde for eksempel i juli 1998 en

analyse af ØMU en og det europæiske arbejdsmarked, som

efterlyste reformer på det europæiske arbejdsmarked. I Politikens

referat af denne rapport hed det den 3. juli 1998:

»For høje dagpengesatser, høje omkostninger

ved afskedigelse af medarbejdere samt manglende faglig og geografisk

mobilitet er nogle af de væsentligste årsager til, at den

europæiske ledighed har svært ved at komme under de

nuværende 10 procent.«

Det samme tema følges op af Berlingske Tidende den

15. september 1998, hvor avisen skriver om, at ȯMU fremtvinger

reformer«. I artiklen siger cheføkonom John Madsen fra Nykredit

Bank:

»Strukturpolitik bliver hjørnestenen i

europæisk politik i de kommende år, og arbejdsmarkedsreformer

bliver den afgørende brik. Det skyldes, at det reelt er den eneste

frihedsgrad i den økonomiske politik i euro-området.« Han siger

også, at euro-landene har forpligtet sig til at overholde

stabilitetspagten, og det betyder, at de »reelt er tvunget til at

gennemføre de arbejdsmarkedsreformer, som vismænd og

økonomer har peget på i mange år som et

grundlæggende problem«.

Sidst er det blevet formuleret af EU s kommissær for

økonomiske og monetære anliggender, spanieren Pedro Solbes Mira.

Ifølge Ritzau den 14. marts 2000 sagde han til en gruppe danske

parlamentarikere i Strasbourg, at det bliver nødvendigt for EU-landene

at harmonisere og koordinere en række økonomiske politikker. Her

nævnte han blandt andet skattepolitikken, arbejdsmarkedspolitikken og

det sociale område. Desuden fastslog han også, at et dansk ja til

euroen også betyder et dansk ja til en politisk union.

Det er symptomatisk for den danske debat om EU, at

sådanne udtalelser fra en EU-kommissær fejes af bordet af de

danske unionstilhængere, som ikke er vilde med sådanne klare

unionspolitiske udtalelser før en folkeafstemning om euroen. Den

konservative leder, Bendt Bendtsen, siger til Ritzau den 15. marts 2000 om

Pedro Solbes, at »han er et vrøvlehoved, som jeg ikke lader mig

påvirke af«.

Der er i længere tid kommet udtalelser og forslag

fra EU-bureaukratiet og fra forskellige EU-lande om, at der skal

indføres flertalsafgørelser på ovennævnte

områder. Ifølge Politiken den 8. marts 2000 er » et stort

flertal af de 15 EU-lande parate til at afskaffe vetoretten, når der

skal laves fælles regler for arbejdsmarkedet og dele af

socialpolitikken. Det kan få store konsekvenser for den danske model,

fordi EU kan få beføjelser til at lave regler på

områder, hvor det i dag er arbejdsmarkedets parter, der lægger

kursen«.

Ifølge Politiken siger den danske

EU-ambassadør, Poul Skytte Christoffersen, at »Der er meget stor

tilslutning til de ideer, der ligger om at indføre

flertalsafgørelser her«.

Ifølge Jyllands-Posten samme dag har ud over

Danmark »kun Storbritannien også sagt nej til så radikale

ændringer. Mens det danske nej skyldes frygt for, hvad man ser som

anslag mod et velfungerende arbejdsmarked, begrundes det britiske nej med, at

sådanne indgreb bliver for dyre for arbejdsgiverne og dermed koster

arbejdspladser«.

Tirsdag den 14. marts siger Europa-Kommissionen i en

erklæring, at den går ind for, at sager om social sikring

fremover skal kunne besluttes ved flertalsafgørelser. Romano Prodi,

formand for Europa-Kommissionen, og Europa-kommissæren for

regeringskonferencen, Michel Barnier, siger i en fælles

erklæring:

»Med et stigende antal medlemslande er EU nødt til

at forbedre beslutningsprocessen. Kvalificerede flertalsafgørelser

på skat og social sikring vil give en mere effektiv beslutningsproces

forud for udvidelsen.«

Så det er temmelig klart, at det kun er et

spørgsmål om tid, før der bliver indført

flertalsafgørelser på disse områder.

Herhjemme siger Socialdemokratiets EU-ordfører og

formand for Folketingets Europaudvalg, Claus Larsen-Jensen, til Politiken den

11. marts 2000:

»Vi ønsker, at der fortsat skal gælde en form

for vetoret i forhold til afstemningsreglerne på

arbejdsmarkedsområdet situationen er den, at vi i Danmark ikke for

alvor har diskuteret, hvilke konsekvenser det vil få, hvis EU får

mere indflydelse på social- og arbejdsmarkedsområdet. Og så

længe det er tilfældet, er det halsløs gerning, hvis vi

kaster os ud i et projekt, der i værste fald kan underminere den danske

aftalemodel og velfærdsmodel.«

Den nye fødevareminister, Ritt Bjerregaard, tror

ikke rigtig på, at EU s stats- og regeringschefer kan enes om at

røre ved velfærdspolitikken.

Men denne tro strækker sig dog ikke længere

end til, at hun til Politiken den 11. marts siger: »Men jeg går ikke ud

og garanterer eller lover, at der ikke sker noget på dette

område. Jeg forklarer, hvordan konstruktionen er i EU og i de enkelte

lande, og hvorfor jeg derfor tror, de ikke vil røre ved dette

område.«

Arbejdsmarkedsforsker Carsten Strynø Jensen fra

Københavns Universitet siger den 9. marts 2000 til Aktuelt, at nye

afstemningsregler i EU på det arbejdsmarkedsmæssige område

vil føre til flere regler på arbejdsmarkedet, og det kan betyde

fagforeningens endeligt. Strynø Jensen mener, at dette i sin yderste

konsekvens kan betyde, at et flertal i EU kan bestemme, at der skal laves

fælles strejkeregler.

Det må være åbenlyst for enhver, at en

egentlig EU-lovgivning på alle væsentlige områder af

arbejdsmarkedet vil medføre en underminering af det danske faglige

aftalesystem. Selv om dette med rette kan kritiseres på mange

områder, er det dog at foretrække frem for en EU-lovgivning.

Arbejdsmarkedsforsker Jesper Due siger den 9. marts 2000

til Politiken: »Det vil få helt uoverskuelige konsekvenser for den

danske måde at regulere forholdene på arbejdsmarkedet på.

Der vil være åbnet en dør til en udvikling, som vil

afvikle den danske model. Og hvis vi vurderer, at det danske system er bedre

end lovgivning, så må vi stå fast.«

Dette er forslagsstillerne helt enige i. Derfor har vi

stillet dette forslag til folketingsbeslutning. Vi er ganske klar over, at

der p.t. kun foreligger forslag på om-råderne til

regeringskonferencen. Men som citaterne ovenfor klart illustrerer, er det et

meget stort flertal af EU-landene, som går ind for dette. Og vi har jo

tidligere oplevet, at siddende danske regeringer ikke har holdt fast ved

deres løfter til vælgerne om, at nu kommer der ikke mere union

løfter om, at EU ikke kommer til at lovgive for det sociale og

arbejdsmarkedsmæssige område.

Ud over arbejdsmarkedet arbejder Europa-Kommissionen jo

også med EU-forslag om pension, efterløn og børnepenge

til ikke-danskere, og hvis der vedtages flertalsafgørelser, vil

sådanne regler kunne indføres imod dansk ønske om

få år.

Her op til folkeafstemningen om euro-undtagelsen den 28.

september ville det derfor være godt, at Folketinget herunder

regeringspartierne vedtager denne beslutning for at markere, at de mener

det alvorligt med forsikringerne til den danske befolkning om, at man ikke

vil acceptere, at der bliver lavet EU-lovgiv-ning på disse

områder med flertalsafgørelser.

Specielt når vi kan læse, at

S-ordføreren, Claus Larsen-Jensen, til Politiken den 10. marts 2000

kan sige: »Jeg er ret ligeglad med, hvad der blev sagt i 1998. Det

afgørende er, at euroen er sat i gang, de andre EU-lande er med, og

Grækenland har netop besluttet at ansøge om at komme med. Det

afgørende er, om vi som danskere er bedst tjent ved at være med

eller ej.«

Dette sagt i en kommentar til, hvad Socialdemokratiet

sagde lovede op til folkeafstemningen om Amsterdamtraktaten den 28. maj

1998, hvor bl.a. statsministeren sagde, at nu kommer der ikke mere union, og

hvor S-næstformanden Ole Stavad sagde, at en folkeafstemning om de

danske forbehold bliver ikke aktuel de næste fire år.

Begge dele holdt ikke vand. Vi har nu fået

annonceret folkeafstemningen et par år før lovet. Vi kan se frem

til en regeringskonference, hvor der kommer meget mere union, herunder

flertalsafgørelser på ovennævnte områder.

Derfor er det nødvendigt, at det danske Folketing

vedtager en forpligtende folketingsbeslutning, som kan holde den danske

regering og andre unionstilhængere fast på, at Danmark enten vil

nedlægge veto mod disse flertalsafgørelser eller sikre en dansk

undtagelse på områderne.

Skriftlig fremsættelse

Keld Albrechtsen

(EL):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig

herved at fremsætte:

Forslag til folketingsbeslutning om

flertalsafgørelser i EU på skatte-, social- og

arbejdsmarkedsområderne.

(Beslutningsforslag nr. B 128).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger,

der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige

behandling.

Lignende dokumenter