Forslag til folketingsbeslutning om flertalsafgørelser i EU på skatte-, social- og arbejdsmarkedsområderne
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 22. marts 2000 af Keld Albrechtsen(EL) og Frank
Aaen (EL)
Forslag til folketingsbeslutning
om flertalsafgørelser i EU på skatte-, social-
og arbejdsmarkedsområderne
Folketinget opfordrer regeringen til
enten at nedlægge veto mod traktatforslag om
flertalsafgørelser på skatte-, social- og
arbejdsmarkedsområderne
eller at kræve en dansk undtagelse, så
flertalsafgørelser på disse områder ikke får
virkning for Danmark.
Bemærkninger til forslaget
Forslagsstillerne har stillet dette forslag
for at sikre, at Danmark ikke i forbindelse med den kommende
regeringskonference og på det afsluttende møde i Nice i december
2000 accepterer, at der indføres flertalsafgørelser på
det sociale, arbejdsmarkedsmæssige og skattepolitiske område.
Forslaget opfordrer regeringen til enten at nedlægge veto mod
flertalsafgørelser på disse områder eller som minimum at
sikre en dansk undtagelse, så disse områder ikke får
virkning for Danmark.
Disse forslag kommer bl.a. som en konsekvens af
ØMU-udviklingen i forlængelse af ØMU ens
konvergenskriterier og forsøgene på at harmonisere de
overordnede økonomiske betingelser for euro-landene. I flere år
har alle økonomiske og faglige eksperter sagt, at euro-landene vil
være nødt til også at harmonisere/samordne hele det
sociale og faglige område for at sikre en økonomisk og social
sammenhængskraft bag den fælles mønt og centralbank.
Læs alt
Unibank offentliggjorde for eksempel i juli 1998 en
analyse af ØMU en og det europæiske arbejdsmarked, som
efterlyste reformer på det europæiske arbejdsmarked. I Politikens
referat af denne rapport hed det den 3. juli 1998:
»For høje dagpengesatser, høje omkostninger
ved afskedigelse af medarbejdere samt manglende faglig og geografisk
mobilitet er nogle af de væsentligste årsager til, at den
europæiske ledighed har svært ved at komme under de
nuværende 10 procent.«
Det samme tema følges op af Berlingske Tidende den
15. september 1998, hvor avisen skriver om, at ȯMU fremtvinger
reformer«. I artiklen siger cheføkonom John Madsen fra Nykredit
Bank:
»Strukturpolitik bliver hjørnestenen i
europæisk politik i de kommende år, og arbejdsmarkedsreformer
bliver den afgørende brik. Det skyldes, at det reelt er den eneste
frihedsgrad i den økonomiske politik i euro-området.« Han siger
også, at euro-landene har forpligtet sig til at overholde
stabilitetspagten, og det betyder, at de »reelt er tvunget til at
gennemføre de arbejdsmarkedsreformer, som vismænd og
økonomer har peget på i mange år som et
grundlæggende problem«.
Sidst er det blevet formuleret af EU s kommissær for
økonomiske og monetære anliggender, spanieren Pedro Solbes Mira.
Ifølge Ritzau den 14. marts 2000 sagde han til en gruppe danske
parlamentarikere i Strasbourg, at det bliver nødvendigt for EU-landene
at harmonisere og koordinere en række økonomiske politikker. Her
nævnte han blandt andet skattepolitikken, arbejdsmarkedspolitikken og
det sociale område. Desuden fastslog han også, at et dansk ja til
euroen også betyder et dansk ja til en politisk union.
Det er symptomatisk for den danske debat om EU, at
sådanne udtalelser fra en EU-kommissær fejes af bordet af de
danske unionstilhængere, som ikke er vilde med sådanne klare
unionspolitiske udtalelser før en folkeafstemning om euroen. Den
konservative leder, Bendt Bendtsen, siger til Ritzau den 15. marts 2000 om
Pedro Solbes, at »han er et vrøvlehoved, som jeg ikke lader mig
påvirke af«.
Der er i længere tid kommet udtalelser og forslag
fra EU-bureaukratiet og fra forskellige EU-lande om, at der skal
indføres flertalsafgørelser på ovennævnte
områder. Ifølge Politiken den 8. marts 2000 er » et stort
flertal af de 15 EU-lande parate til at afskaffe vetoretten, når der
skal laves fælles regler for arbejdsmarkedet og dele af
socialpolitikken. Det kan få store konsekvenser for den danske model,
fordi EU kan få beføjelser til at lave regler på
områder, hvor det i dag er arbejdsmarkedets parter, der lægger
kursen«.
Ifølge Politiken siger den danske
EU-ambassadør, Poul Skytte Christoffersen, at »Der er meget stor
tilslutning til de ideer, der ligger om at indføre
flertalsafgørelser her«.
Ifølge Jyllands-Posten samme dag har ud over
Danmark »kun Storbritannien også sagt nej til så radikale
ændringer. Mens det danske nej skyldes frygt for, hvad man ser som
anslag mod et velfungerende arbejdsmarked, begrundes det britiske nej med, at
sådanne indgreb bliver for dyre for arbejdsgiverne og dermed koster
arbejdspladser«.
Tirsdag den 14. marts siger Europa-Kommissionen i en
erklæring, at den går ind for, at sager om social sikring
fremover skal kunne besluttes ved flertalsafgørelser. Romano Prodi,
formand for Europa-Kommissionen, og Europa-kommissæren for
regeringskonferencen, Michel Barnier, siger i en fælles
erklæring:
»Med et stigende antal medlemslande er EU nødt til
at forbedre beslutningsprocessen. Kvalificerede flertalsafgørelser
på skat og social sikring vil give en mere effektiv beslutningsproces
forud for udvidelsen.«
Så det er temmelig klart, at det kun er et
spørgsmål om tid, før der bliver indført
flertalsafgørelser på disse områder.
Herhjemme siger Socialdemokratiets EU-ordfører og
formand for Folketingets Europaudvalg, Claus Larsen-Jensen, til Politiken den
11. marts 2000:
»Vi ønsker, at der fortsat skal gælde en form
for vetoret i forhold til afstemningsreglerne på
arbejdsmarkedsområdet situationen er den, at vi i Danmark ikke for
alvor har diskuteret, hvilke konsekvenser det vil få, hvis EU får
mere indflydelse på social- og arbejdsmarkedsområdet. Og så
længe det er tilfældet, er det halsløs gerning, hvis vi
kaster os ud i et projekt, der i værste fald kan underminere den danske
aftalemodel og velfærdsmodel.«
Den nye fødevareminister, Ritt Bjerregaard, tror
ikke rigtig på, at EU s stats- og regeringschefer kan enes om at
røre ved velfærdspolitikken.
Men denne tro strækker sig dog ikke længere
end til, at hun til Politiken den 11. marts siger: »Men jeg går ikke ud
og garanterer eller lover, at der ikke sker noget på dette
område. Jeg forklarer, hvordan konstruktionen er i EU og i de enkelte
lande, og hvorfor jeg derfor tror, de ikke vil røre ved dette
område.«
Arbejdsmarkedsforsker Carsten Strynø Jensen fra
Københavns Universitet siger den 9. marts 2000 til Aktuelt, at nye
afstemningsregler i EU på det arbejdsmarkedsmæssige område
vil føre til flere regler på arbejdsmarkedet, og det kan betyde
fagforeningens endeligt. Strynø Jensen mener, at dette i sin yderste
konsekvens kan betyde, at et flertal i EU kan bestemme, at der skal laves
fælles strejkeregler.
Det må være åbenlyst for enhver, at en
egentlig EU-lovgivning på alle væsentlige områder af
arbejdsmarkedet vil medføre en underminering af det danske faglige
aftalesystem. Selv om dette med rette kan kritiseres på mange
områder, er det dog at foretrække frem for en EU-lovgivning.
Arbejdsmarkedsforsker Jesper Due siger den 9. marts 2000
til Politiken: »Det vil få helt uoverskuelige konsekvenser for den
danske måde at regulere forholdene på arbejdsmarkedet på.
Der vil være åbnet en dør til en udvikling, som vil
afvikle den danske model. Og hvis vi vurderer, at det danske system er bedre
end lovgivning, så må vi stå fast.«
Dette er forslagsstillerne helt enige i. Derfor har vi
stillet dette forslag til folketingsbeslutning. Vi er ganske klar over, at
der p.t. kun foreligger forslag på om-råderne til
regeringskonferencen. Men som citaterne ovenfor klart illustrerer, er det et
meget stort flertal af EU-landene, som går ind for dette. Og vi har jo
tidligere oplevet, at siddende danske regeringer ikke har holdt fast ved
deres løfter til vælgerne om, at nu kommer der ikke mere union
løfter om, at EU ikke kommer til at lovgive for det sociale og
arbejdsmarkedsmæssige område.
Ud over arbejdsmarkedet arbejder Europa-Kommissionen jo
også med EU-forslag om pension, efterløn og børnepenge
til ikke-danskere, og hvis der vedtages flertalsafgørelser, vil
sådanne regler kunne indføres imod dansk ønske om
få år.
Her op til folkeafstemningen om euro-undtagelsen den 28.
september ville det derfor være godt, at Folketinget herunder
regeringspartierne vedtager denne beslutning for at markere, at de mener
det alvorligt med forsikringerne til den danske befolkning om, at man ikke
vil acceptere, at der bliver lavet EU-lovgiv-ning på disse
områder med flertalsafgørelser.
Specielt når vi kan læse, at
S-ordføreren, Claus Larsen-Jensen, til Politiken den 10. marts 2000
kan sige: »Jeg er ret ligeglad med, hvad der blev sagt i 1998. Det
afgørende er, at euroen er sat i gang, de andre EU-lande er med, og
Grækenland har netop besluttet at ansøge om at komme med. Det
afgørende er, om vi som danskere er bedst tjent ved at være med
eller ej.«
Dette sagt i en kommentar til, hvad Socialdemokratiet
sagde lovede op til folkeafstemningen om Amsterdamtraktaten den 28. maj
1998, hvor bl.a. statsministeren sagde, at nu kommer der ikke mere union, og
hvor S-næstformanden Ole Stavad sagde, at en folkeafstemning om de
danske forbehold bliver ikke aktuel de næste fire år.
Begge dele holdt ikke vand. Vi har nu fået
annonceret folkeafstemningen et par år før lovet. Vi kan se frem
til en regeringskonference, hvor der kommer meget mere union, herunder
flertalsafgørelser på ovennævnte områder.
Derfor er det nødvendigt, at det danske Folketing
vedtager en forpligtende folketingsbeslutning, som kan holde den danske
regering og andre unionstilhængere fast på, at Danmark enten vil
nedlægge veto mod disse flertalsafgørelser eller sikre en dansk
undtagelse på områderne.
Skriftlig fremsættelse
Keld Albrechtsen
(EL):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig
herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om
flertalsafgørelser i EU på skatte-, social- og
arbejdsmarkedsområderne.
(Beslutningsforslag nr. B 128).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger,
der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige
behandling.
Lignende dokumenter
- Forslag til folketingsbeslutning om dansk nej til personskattelovgivning i EU Retsinformation · 9. november 2000
- Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om flertalsafgørelser i EU på skatte-, social- og arbejdsmarkedsområderne Retsinformation · 17. maj 2000
- 1996 BSF 25 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM TILBAGETRÆKNING AF BESKÆFTIGELSESFORSLAG Retsinformation · 10. oktober 1996
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om Danmarks tiltrædelse af De Europæiske Fællesskaber og Den Europæiske Union (Danmarks ratifikation af Nicetraktaten) Retsinformation · 9. juli 2001
- Forslag til folketingsbeslutning om en vejledende folkeafstemning om EU-konventets udkast til unionstraktat Retsinformation · 21. januar 2003
- 1996 BSF 24 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM DANSK NEJ TIL YDERLIGERE EU-BEFØJELSER MED HENSYN TIL SOCIAL- OG ARBEJDSMARKEDSPOLITIKKEN Retsinformation · 10. oktober 1996