Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til folketingsbeslutning om dansk nej til personskattelovgivning i EU

2000/1 BSF 40Beslutningsforslag som fremsatFolketinget9. november 2000

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 9. november 2000 af

Keld Albrechtsen (EL) og Frank Aaen (EL)

Forslag til folketingsbeslutning

om dansk nej til personskattelovgivning i EU

Idet Folketinget lægger til grund, at

Amsterdamtraktatens artikel 94 normalt ikke kan bruges som hjemmel til

vedtagelser af lovgivning i EU om personskattespørgsmål,

opfordrer Folketinget regeringen til

at nedlægge veto mod enhver anvendelse af artikel 94 i

personskattespørgsmål, som griber ind i Danmarks ret til

suverænt selv at bestemme skatternes størrelse og

skattesystemets opbygning,

samt at nedlægge veto imod ethvert traktatforslag, som

indeholder ordene direkte skatter eller personskatter, eller som indirekte

indebærer en hjemmel til at lovgive på

personskatteområdet.

Bemærkninger til forslaget

Det franske EU-formandskab fremlagde den 18.

oktober 2000 et forslag til ændring af Amsterdamtraktaten, som vil give

EU hjemmel til at vedtage lovgivning om indbyrdes tilnærmelse af

medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om direkte skatter

(Europaudvalget, alm.del, bilag nr. 99). I den danske oversættelse

(bilag nr. 114) er dette ganske vist oversat forkert, idet ordet »directe« i

den danske udgave er oversat til »indirekte«. Men der er altså tale om

direkte skatter.

I et notat af 3. oktober 2000 (bilag 2 i Europaudvalget)

skriver Udenrigsministeriet, at anvendelsesområdet for den

nuværende artikel 94 omfatter direkte skatter. Her tilkendegiver

regeringen altså, at den nuværende traktat giver EU hjemmel til

at harmonisere skattelovgivningen, også når det gælder

Læs alt

direkte skatter, herunder personskatter. Og i Folketingets spørgetid

den 1. november 2000 sagde udenrigsministeren, at det ovennævnte

franske forslag ikke indebærer en udvidelse af traktatens

anvendelsesområde. Regeringen mener altså, at det franske forslag

vil kunne vedtages, uden at det medfører en ændring af EU s

nuværende kompetenceområde, og uden at det medfører

suverænitetsafgivelse for Danmark.

Efter forslagsstillernes opfattelse er det krystalklart,

at det aldrig har været tanken, at artikel 94 skulle kunne anvendes til

EU-lovgivning, der griber ind i danske personskatter. Tværtimod har

skiftende regeringer altid over for befolkningen og Folketinget understreget,

at vi selv fortsat suverænt bestemmer over skattelovgivningen her i

Danmark.

Med hensyn til de finere juridiske detaljer kan henvises

til EU-Karnov, bd. 1, side 975, hvor det i bemærkningerne til

spørgsmålet om personlige indkomstskatter fastslås, at der

normalt ikke vil kunne vedtages EUregler på dette område med

hjemmel i Amsterdamtraktatens artikel 94. Der redegøres for den

hidtidige praksis, som viser, at Kommissionen har vedtaget en henstilling i

1994 om beskatning af visse indkomster oppebåret i en anden medlemsstat

end bopælsstaten, og derudover henvises til et direktivforslag om

minimumsbeskatninger af renteindtægter af opsparing, som skal sikre, at

private grænseoverskridende rentebetalinger beskattes.

Dette må tolkes således, at artikel 94 kun

rækker til at vedtage EU-regler vedrørende personbeskatning

inden for et ret begrænset område, der berører

grænseoverskridende forhold, men at artiklen ikke giver hjemmel til at

vedtage EU-regler, der griber ind i det nationale skattesystem, herunder for

eksempel spørgsmål om skattesatser, fradragsregler,

marginalbeskatninger af personindkomster m.v.

Det er indlysende, at det franske forslag om at indskrive

de direkte skatter i Traktaten har til formål at udvide Traktatens

anvendelsesområde. Ellers ville Frankrig jo ikke fremsætte et

forslag derom.

Efter forslagsstillernes opfattelse har regeringen med

notatet af 3. oktober 2000 foretaget en så udvidende fortolkning af den

nuværende traktat, at det må undersøges, om regeringen

hermed har overtrådt grundlaget for det danske medlemskab og

omfortolket Traktaten i en sådan grad, at det strider mod grundloven.

Hvis regeringens fortolkning lægges til grund, vil

et flertal i Folketinget kunne godkende det franske forslag uden at anvende

reglerne om suverænitetsafgivelse i grundlovens § 20. Det vil

så være muligt for EU at vedtage lovgivning om harmonisering af

de nationale skattesystemer, uden at dette nogen sinde har været

godkendt af de danske vælgere. Det vil ydermere være muligt

efterfølgende i en kommende traktatændring at indføre

flertalsafgørelser på dette område uden at anvende

reglerne i grundlovens § 20, fordi overgang fra enstemmighed til

flertalsafgørelser efter regeringens særegne grundlovstolkning

ikke i sig selv medfører suverænitetsafgivelse.

Forslagsstillerne finder, at dette ikke må ske, og

ønsker derfor, at Danmark nedlægger veto imod enhver anvendelse

af artikel 94 på personskatteområdet, og at Danmark

nedlægger veto imod traktatforslag, som giver EU kompetence på

dette område.

Skriftlig fremsættelse

Keld Albrechtsen

(EL):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig

herved at fremsætte:

Forslag til folketingsbeslutning om dansk nej til

personskattelovgivning i EU.

(Beslutningsforslag nr. B 40).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger,

der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige

behandling.

Lignende dokumenter