Forslag til folketingsbeslutning om dansk nej til personskattelovgivning i EU
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 9. november 2000 af
Keld Albrechtsen (EL) og Frank Aaen (EL)
Forslag til folketingsbeslutning
om dansk nej til personskattelovgivning i EU
Idet Folketinget lægger til grund, at
Amsterdamtraktatens artikel 94 normalt ikke kan bruges som hjemmel til
vedtagelser af lovgivning i EU om personskattespørgsmål,
opfordrer Folketinget regeringen til
at nedlægge veto mod enhver anvendelse af artikel 94 i
personskattespørgsmål, som griber ind i Danmarks ret til
suverænt selv at bestemme skatternes størrelse og
skattesystemets opbygning,
samt at nedlægge veto imod ethvert traktatforslag, som
indeholder ordene direkte skatter eller personskatter, eller som indirekte
indebærer en hjemmel til at lovgive på
personskatteområdet.
Bemærkninger til forslaget
Det franske EU-formandskab fremlagde den 18.
oktober 2000 et forslag til ændring af Amsterdamtraktaten, som vil give
EU hjemmel til at vedtage lovgivning om indbyrdes tilnærmelse af
medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om direkte skatter
(Europaudvalget, alm.del, bilag nr. 99). I den danske oversættelse
(bilag nr. 114) er dette ganske vist oversat forkert, idet ordet »directe« i
den danske udgave er oversat til »indirekte«. Men der er altså tale om
direkte skatter.
I et notat af 3. oktober 2000 (bilag 2 i Europaudvalget)
skriver Udenrigsministeriet, at anvendelsesområdet for den
nuværende artikel 94 omfatter direkte skatter. Her tilkendegiver
regeringen altså, at den nuværende traktat giver EU hjemmel til
at harmonisere skattelovgivningen, også når det gælder
Læs alt
direkte skatter, herunder personskatter. Og i Folketingets spørgetid
den 1. november 2000 sagde udenrigsministeren, at det ovennævnte
franske forslag ikke indebærer en udvidelse af traktatens
anvendelsesområde. Regeringen mener altså, at det franske forslag
vil kunne vedtages, uden at det medfører en ændring af EU s
nuværende kompetenceområde, og uden at det medfører
suverænitetsafgivelse for Danmark.
Efter forslagsstillernes opfattelse er det krystalklart,
at det aldrig har været tanken, at artikel 94 skulle kunne anvendes til
EU-lovgivning, der griber ind i danske personskatter. Tværtimod har
skiftende regeringer altid over for befolkningen og Folketinget understreget,
at vi selv fortsat suverænt bestemmer over skattelovgivningen her i
Danmark.
Med hensyn til de finere juridiske detaljer kan henvises
til EU-Karnov, bd. 1, side 975, hvor det i bemærkningerne til
spørgsmålet om personlige indkomstskatter fastslås, at der
normalt ikke vil kunne vedtages EUregler på dette område med
hjemmel i Amsterdamtraktatens artikel 94. Der redegøres for den
hidtidige praksis, som viser, at Kommissionen har vedtaget en henstilling i
1994 om beskatning af visse indkomster oppebåret i en anden medlemsstat
end bopælsstaten, og derudover henvises til et direktivforslag om
minimumsbeskatninger af renteindtægter af opsparing, som skal sikre, at
private grænseoverskridende rentebetalinger beskattes.
Dette må tolkes således, at artikel 94 kun
rækker til at vedtage EU-regler vedrørende personbeskatning
inden for et ret begrænset område, der berører
grænseoverskridende forhold, men at artiklen ikke giver hjemmel til at
vedtage EU-regler, der griber ind i det nationale skattesystem, herunder for
eksempel spørgsmål om skattesatser, fradragsregler,
marginalbeskatninger af personindkomster m.v.
Det er indlysende, at det franske forslag om at indskrive
de direkte skatter i Traktaten har til formål at udvide Traktatens
anvendelsesområde. Ellers ville Frankrig jo ikke fremsætte et
forslag derom.
Efter forslagsstillernes opfattelse har regeringen med
notatet af 3. oktober 2000 foretaget en så udvidende fortolkning af den
nuværende traktat, at det må undersøges, om regeringen
hermed har overtrådt grundlaget for det danske medlemskab og
omfortolket Traktaten i en sådan grad, at det strider mod grundloven.
Hvis regeringens fortolkning lægges til grund, vil
et flertal i Folketinget kunne godkende det franske forslag uden at anvende
reglerne om suverænitetsafgivelse i grundlovens § 20. Det vil
så være muligt for EU at vedtage lovgivning om harmonisering af
de nationale skattesystemer, uden at dette nogen sinde har været
godkendt af de danske vælgere. Det vil ydermere være muligt
efterfølgende i en kommende traktatændring at indføre
flertalsafgørelser på dette område uden at anvende
reglerne i grundlovens § 20, fordi overgang fra enstemmighed til
flertalsafgørelser efter regeringens særegne grundlovstolkning
ikke i sig selv medfører suverænitetsafgivelse.
Forslagsstillerne finder, at dette ikke må ske, og
ønsker derfor, at Danmark nedlægger veto imod enhver anvendelse
af artikel 94 på personskatteområdet, og at Danmark
nedlægger veto imod traktatforslag, som giver EU kompetence på
dette område.
Skriftlig fremsættelse
Keld Albrechtsen
(EL):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig
herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om dansk nej til
personskattelovgivning i EU.
(Beslutningsforslag nr. B 40).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger,
der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige
behandling.
Lignende dokumenter
- Forslag til folketingsbeslutning om flertalsafgørelser i EU på skatte-, social- og arbejdsmarkedsområderne Retsinformation · 22. marts 2000
- Forslag til folketingsbeslutning om dansk nej til harmonisering af skatter og afgifter i EU Retsinformation · 20. marts 2001
- Forslag til folketingsbeslutning om dansk veto imod EU's direktiv om aktindsigt Retsinformation · 1. februar 2000
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om Danmarks tiltrædelse af De Europæiske Fællesskaber og Den Europæiske Union (Danmarks ratifikation af Nicetraktaten) Retsinformation · 9. juli 2001
- 1997 BSF 26 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM DANSK NEJ TIL EU-INDGREB I STREJKE- OG KONFLIKTRETTEN Retsinformation · 3. april 1998
- 1997 BSF 99 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM DANSK NEJ TIL EU-INDGREB I STREJKE- OG KONFLIKTRETTEN Retsinformation · 28. januar 1998