1996 BSF 24 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM DANSK NEJ TIL YDERLIGERE EU-BEFØJELSER MED HENSYN TIL SOCIAL- OG ARBEJDSMARKEDSPOLITIKKEN
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Folketinget opfordrer regeringen til på regeringskonferencen at
arbejde for, at EU ikke får yderligere beføjelser med hensyn til
social- og arbejdsmarkedspolitikken, og opfordrer i konsekvens heraf
regeringen til at undlade at fremsætte forslag om, at
arbejdsmarkedsprotokollen fra 1992 skal indskrives i
Maastricht-Traktaten, så EU-direktiver kan gennemføres ved aftaler
mellem parterne med samme virkning som lovgivning, og undlade at
stille forslag om en traktatfæstelse af de grundlæggende
arbejdstagerrettigheder.
Bemærkninger til forslaget
I det udspil, som den danske regering præsenterede for Folketinget og
offentligheden i december 1995, står der i afsnittet om
Arbejdsmarkedspolitikken (jf. Info-note (95) I 48 af 30. november 1995):
»Forventningerne til den nye protokol, som blev indsat i 1992, er
ikke blevet indfriet. Den danske regering finder, at protokollen bør
indskrives i selve Traktaten. Hermed kan der sikres fremskridt på
arbejdsmarkedsområdet. EU-direktiver skal kunne gennemføres ved aftaler
mellem parterne og med samme virkning som lovgivning. Det respekterer den
danske arbejdsmarkedsmodel. Den danske regering er desuden indstillet på en
traktatfæstelse af grundlæggende arbejdstagerrettigheder.«
Men problemet er, at EU-direktiver netop ikke respekterer den danske
arbejdsmarkedsmodel. Der er en masse problemer med at indskrive de
arbejdsmarkedsmæssige rettigheder i Traktaten. Det får strategiske
konsekvenser for det kollektive overenskomstsystem, som det danske
arbejdsmarked er baseret på - i modsætning til de fleste andre steder i
Europa, hvor denne del reguleres gennem den nationale lovgivning. I Danmark
er de kollektive overenskomster indgået mellem parterne på arbejdsmarkedet,
som frit kan opsige eller ændre overenskomsterne, hvis de er enige om det. I
den udstrækning der bliver lavet EU-overenskomster, bliver disse en del af
hele Unionens lovgivningsproces. De er ikke aftaler, men en lovgivning, som i
Læs alt
sidste ende bliver vedtaget eller forkastet i Ministerrådet.
LO og de forskellige danske fagforbund, som har deres repræsentanter i
Bruxelles, og EURO-LO (EPS) og lignende organisationer på arbejdsgiverside
bliver taget med på råd og får en eller anden form for indflydelse på det
endelige indhold i EU-direktivet. Men fra det øjeblik, Ministerrådet i EU har
vedtaget det pågældende direktiv, kan det kun ændres igen i Ministerrådet. Så
kan LO/DA og de forskellige fagforbund her i Danmark ikke lave om på det ved
forhandlinger mellem parterne. De skal igennem Bruxelles og skabe tilslutning
både fra EURO-LO og andre faglige organisationer, de europæiske
arbejdsgiverorganisationer samt endelig Ministerrådet.
Det åbner kort sagt op for en langt mere topstyret faglig politisk proces.
Det forskyder den faglige indflydelse væk fra Danmark i retning af Bruxelles,
og det styrker det centrale bureaukrati både i LO og de store fagforbund på
bekostning af de lokale afdelinger og de mindre fagforbund. EURO-LO vil have
en selvstændig interesse i at indgå overenskomster i EU, da dette vil styrke
denne organisations indflydelse over for de nationale LO-sammenslutninger. Og
det kræver jo ikke megen fantasi at indse, at LO og de danske faglige forbund
ikke vejer ret meget over for de store nationale forbund fra Tyskland,
Frankrig m.fl.
Forslagsstillerne er imod denne form for gradvis »europæisering«
af det danske faglige system, dels fordi det vil gøre det nærmest umuligt for
den danske arbejderklasse via den faglige organisering at øve en reel
indflydelse på deres daglige arbejds- og lønvilkår, dels fordi det igen er en
brik blandt mange andre, som skal styrke integrationen i EU og som konsekvens
heraf flytter national og lokal kompetence til Europa-Kommissionen,
Ministerrådet og de tekniske og lovgivende komiteer i Bruxelles.
En sådan europæisering af arbejdsretten vil føre til en dyb konflikt med
det danske overenskomstsystem. Regeringens forslag om at traktatfæste et
katalog af arbejdsretlige grundrettigheder vil kun bære ved til
europæiseringens bål og som udgangspunkt medføre en fundamental ændring i
balancen mellem lov og aftale i dansk arbejdsret.
Denne udvikling foregår hele tiden, og der er stærke kræfter i Bruxelles,
som arbejder på at samordne og udvikle en fælles EU-politik på de social- og
arbejdsmarkedspolitiske områder. I forlængelse af »Det stående Udvalg
for Beskæftigelse« skal der nu oprettes et »Udvalg for
Beskæftigelses- og Arbejdsmarkedspolitikken«. Kommissionen foreslår i et
notat fra den 27. marts 1996, at der oprettes sådan et udvalg, som bl.a.
»skal bistå Rådet med udførelsen af dets opgaver, for så vidt angår
beskæftigelses- og arbejdsmarkedspolitikken under overholdelse af Traktaten
og under hensyntagen til fællesskabsinstitutionernes og -organernes
kompetence« (artikel 1). I artikel 1, stk. 2, står der bl.a., at
udvalget skal forestå »udarbejdelsen af rapporter og henstillinger om
disse spørgsmål«.
Det lyder jo ikke af meget umiddelbart, men tanken bag det hele ligger jo
i forlængelse af tidligere overordnede vedtagelser om en
samordning/harmonisering af de store økonomiske og sociale områder. Ved
topmødet i Essen i december 1994 vedtog man en fælles ramme for landenes
beskæftigelsespolitik, som bl.a. gik ud på at skabe en effektiv
arbejdsmarkedspolitik, en mindskelse af de indirekte lønomkostninger. I
november 1995 kom en rapport fra Kommissionen, som handlede om det sociale
område, og som påpegede, at hvis man vil have et effektivt indre marked - for
slet ikke at tale om en økonomisk monetær union - så kan det ikke nytte noget
med for store forskelle i det sociale system og de udgifter, som er forbundet
hermed.
I konklusionerne fra topmødet i Madrid den 15.-16. december 1995 hedder
det bl.a., at ønsket er, at:
». . . Traktaten mere utvetydigt skal forpligte Unionen til at opnå
større økonomisk og social integration og samhørighed, der kan fremme
beskæftigelsen, samt at den kommer til at indeholde bestemmelser, der kan
gøre det muligt for Unionen at yde en koordineret jobskabelsesindsats«.
Hele tiden dukker der således udtalelser og vedtagelser op, som markerer,
at strategien er en »samordning« af EU-landenes arbejdsmarkeds- og
socialpolitik. Danske politikere tager gang på gang afstand fra, at EU og
Kommissionen skal blande sig i f.eks. den danske socialpolitik, men samtidig
fremgår det i den ene tekst efter den anden. Som Det Fri Aktuelt skrev den
17. januar 1996, har ». . . Danmark lagt op til, at spørgsmålet om
beskæftigelse skal diskuteres under forhandlingerne. Det er ikke utænkeligt,
at socialpolitik også bliver hæftet på, da beskæftigelse og udbetaling af
underhold til arbejdsløse hænger sammen«.
Forslagsstillerne vil derfor advare imod at traktatfæste den nuværende
social- og arbejdsmarkedsprotokol. Med det nuværende samarbejde mellem
EU-landene - hvor kun England står udenfor - er der allerede gået et stykke
vej. Men en traktatfæstelse af protokollen vil kunne bruges til en yderligere
centralisering og samordning af social- og arbejdsmarkedspolitikken. Vi er af
den opfattelse, at dette sammen med de to forskellige udvalg (»Det
stående Udvalg for beskæftigelse« samt det nye »Udvalg for
Beskæftigelses- og Arbejdsmarkedspolitikken«) skal bruges til en
politisk samordning af EU-landenes social- og arbejdsmarkedspolitik.
Skriftlig fremsættelse
Keld Albrechtsen (EL):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om dansk nej til yderligere
EU-beføjelser med hensyn til social- og arbejdsmarkedspolitikken.
(Beslutningsforslag nr. B 24).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
beslutningsforslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- Folketingets behandling af Amsterdamtraktaten Retsinformation · 22. februar 1999
- 1996 BSF 25 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM TILBAGETRÆKNING AF BESKÆFTIGELSESFORSLAG Retsinformation · 10. oktober 1996
- Højesteret stadfæstede landsrettens dom i sag om, hvorvidt den lov, hvorved Lissabontraktaten er gennemført i Danmark, er vedtaget i strid med grundlovens § 20, idet den foreskrevne procedure efter denne bestemmelse ikke har været fulgt Domsdatabasen · 20. februar 2013
- Denne sag angår spørgsmålet, om den lov, hvorved Lissabontraktaten er gennemført i Danmark, er vedtaget i strid med grundlovens § 20, idet den foreskrevne procedure efter denne bestemmelse ikke har været fulgt Domsdatabasen · 15. juni 2012
- 1992 LSF 177 FORSLAG TIL LOV OM DANMARKS TILTRÆDELSE AF EDINBURGH-AFGØRELSEN OG MAASTRICHT-TRAKTATEN Retsinformation · 10. juni 1993
- 1995 BSF 14 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM SIKRING AF MILJØGARANTIEN Retsinformation · 31. oktober 1995