Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til Lov om ændring af ligningsloven, pensionsbeskatningsloven og skattekontrolloven

1999/1 LSV 88Lovforslag som vedtagetFolketinget17. december 1999

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 17. december

1999

Forslag

til

Lov om ændring af

ligningsloven, pensionsbeskatningsloven og skattekontrolloven

(Skattefrihed for uddannelsesydelser betalt af

arbejdsgivere m.v., ændret beskatning af

fratrædelsesgodtgørelser og jubilæumsgratialer,

ændrede satser og regler for skattefrie rejsegodtgørelser samt

skattefritagelse for sparet hjemmeforbrug til kost i forbindelse med

tjenesterejser m.v.)

§ 1

I lov om påligningen af indkomstskat til staten (ligningsloven), jf.

lovbekendtgørelse nr. 754 af 28. september 1999, som ændret ved

lov nr. 386 af 2. juni 1999, foretages følgende ændringer:

1.

§ 7 K, stk. 1 og 2, affattes

således:

»

Legater, som er betinget af,

at de anvendes til studierejser i udlandet, Færøerne eller

Grønland, medregnes ikke ved indkomstopgørelsen for modtageren,

i det omfang de medgår til dækning af sædvanlige udgifter

til rejse mellem Danmark og studiestedet. Legater bortset fra stipendium og

legater m.v. efter stk. 3 og 4, som er betinget af, at de anvendes til

studierejser i udlandet, Færøerne eller Grønland,

medregnes ikke ved indkomstopgørelsen for modtageren, i det omfang de

medgår til dækning af sædvanlige omkostninger til logi,

kost og småfornødenheder på studiestedet, jf.

Læs alt

stk. 2.

Stk. 2.

Ved befordring i egen bil eller motorcykel beregnes

beløbet for sædvanlige udgifter til rejse på grundlag af

satsen, som Ligningsrådet fastsætter efter § 9 C, stk. 1, i

stedet for de faktiske udgifter. For sædvanlige omkostninger til logi,

kost og småfornødenheder på studiestedet i udlandet kan

satserne i § 9 A, stk. 2, anvendes i stedet for de faktiske

udgifter. Standardsatserne i § 9 A, stk. 2, til dækning af

omkostninger til kost og småfornødenheder kan kun benyttes i de

første 12 måneder af opholdet på studiestedet.«

2.

§ 7 O, stk. 1, nr. 2, ophæves.

Nr. 3-6 bliver herefter nr. 2-5.

3.

Efter § 7 T indsættes:

»

§ 7 U. Gaver,

godtgørelser og gratialer fra den skattepligtiges arbejdsgiver, der

ydes i forbindelse med en medarbejders fratræden af stilling eller i

forbindelse med arbejdsgiverens eller medarbejderens jubilæum,

medregnes til den skattepligtige indkomst med det beløb, hvormed de

samlede erhvervelser i løbet af indkomståret overstiger 8.000

kr., jf. dog stk. 2-4 og § 31. Det er en forudsætning for

skattefriheden, at den skattepligtige person, der modtager gaven,

godtgørelsen eller gratialet, er ansat som lønmodtager i den

virksomhed, der foretager udbetalingen. Reglen i 1. pkt. gælder ikke, i

det omfang beløbet træder i stedet for, hvad modtageren ville

have oppebåret i indtægt af stillingen for tiden efter

fratrædelsen og indtil det tidspunkt, til hvilket modtageren kunne

være opsagt i henhold til sin kontrakt eller lovgivningens almindelige

regler.

Stk. 2. For fratrædelsesgodtgørelser er det

en betingelse for skattefriheden efter stk. 1, at

1) den skattepligtige person, der modtager godtgørelsen,

fuldstændig ophører med at være ansat i den udbetalende

virksomhed, og at

2) godtgørelsesbeløbet udbetales i tidsmæssig

tilknytning til fratrædelsen.

Stk. 3. For gaver og gratialer, der udbetales i anledning

af en medarbejders jubilæum i virksomheden, er det en betingelse for

skattefriheden efter stk. 1, at ansættelsen har bestået i 25, 35

eller et større antal år deleligt med 5.

Stk. 4.

For gaver og gratialer, der ydes i forbindelse med en

virksomheds jubilæum, er det en betingelse for skattefriheden efter

stk. 1, at

1) virksomheden har bestået i 25 år eller i et antal

år, der er deleligt med 25, og at

2) virksomheden beløbsmæssigt udbetaler det samme

jubilæumsgratiale til samtlige fuldtidsansatte medarbejdere og en

forholdsmæssig andel heraf til deltidsansatte medarbejdere.«

4.

I § 9, stk. 2, indsættes efter 1. pkt.

som nyt punktum:

»Udgifter, der er fradragsberettiget efter stk. 1, § 9 B,

stk. 3, og §§ 9 C og 9 D, i forbindelse med udførelse af

indtægtsgivende arbejde i udlandet kan ikke fradrages ved

opgørelsen af den skattepligtige indkomst for lønmodtagere, i

det omfang de nævnte udgifter overstiger den udenlandske

lønindkomst, der skal medregnes i den danske

indkomstopgørelse.«

5.

§ 9, stk. 4-9, ophæves, og i stedet

indsættes:

»

Stk. 4. Udgifter, der efter § 9 A,

stk. 7, jf. § 9 A, stk. 2, eller Ligningsrådets

anvisning kan fradrages uden dokumentation for størrelsen, kan

indgå i opgørelsen af de samlede udgifter efter stk. 1 med

de af Ligningsrådet eller i § 9 A, stk. 2, fastsatte

satser.

Stk. 5.

Godtgørelse, der udbetales af arbejdsgiveren

for udgifter, som lønmodtageren påføres som følge

af arbejdet, medregnes ved indkomstopgørelsen. Dette gælder dog

ikke godtgørelse for rejseudgifter m.v. omfattet af § 9 A eller

§ 31, stk. 4, og befordringsudgifter omfattet af § 9 B eller

§ 31, stk. 5. Godtgørelsen skal dog medregnes ved

indkomstopgørelsen, hvis den fragår i en forud aftalt

bruttoløn. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler

om kontrol og administrationen af godtgørelsesreglerne.

Stk. 6.

Godtgørelser til hotelophold og befordring, der

ydes til lægdommere, vidner og personer, der efter indkaldelse har

afgivet forklaring til politiet i henhold til § 3 i

bekendtgørelse nr. 712 af 17. november 1987, medregnes ikke ved

indkomstopgørelsen.«

Stk. 10 bliver herefter stk. 7.

6.

§ 9 A affattes således:

»

§ 9 A.

Godtgørelser til dækning af rejseudgifter, der

påføres lønmodtageren, fordi lønmodtageren

på grund af afstanden mellem bopæl og et midlertidigt arbejdssted

ikke har mulighed for at overnatte på sin sædvanlige bopæl,

medregnes ikke ved indkomstopgørelsen, såfremt

godtgørelsen ikke overstiger satser, der er fastsat i stk. 2.

Stk. 2.

Følgende satser kan anvendes til dækning

af udgifter til logi, kost og småfornødenheder i stedet for de

faktiske beløb:

1) Ved rejse med overnatning i Danmark eller i udlandet et

grundbeløb på 320 kr. pr. døgn til kost og

småfornødenheder. Ligningsrådet kan fra og med l. januar

2001 forhøje satsen efter 1. pkt. med et grundbeløb på

100 kr. pr. døgn ved overnatning i lande, hvor leveomkostningerne er

væsentligt højere end i Danmark.

2) For turistchauffører med overnatning i udlandet 150 kr. pr.

døgn.

3) For turistchauffører med overnatning i Danmark 75 kr. pr.

døgn.

4) Ved rejser med overnatning i Danmark eller i udlandet et

grundbeløb på 137 kr. pr. døgn til logi, medmindre den

ansatte i sit hverv medvirker til transport af varer eller personer,

gør tjeneste om bord på skibe (herunder fiskerfartøjer),

arbejder på luftfartøjer, i fartøjer og installationer,

der anvendes i tilknytning til efterforskning og udnyttelse af

naturforekomster. Der kan ikke foretages afskrivninger i den skattepligtige

indkomst på driftsmidler m.v., der anvendes i forbindelse med logiet,

når der modtages godtgørelse med satsen til logi.

Stk. 3.

Satserne i stk. 2, nr. 1-3, udbetales pr.

døgn, og derefter kan der udbetales 1/24 af

satserne pr. påbegyndt time. Hvis der modtages fri kost, reduceres

satsen efter stk. 2, nr. 1, med henholdsvis 15, 30 og 30 pct. for

morgenmad, frokost og aftensmad. Uanset reduktionen i foregående

punktum kan arbejdsgiveren dog altid til dækning af udgifter til

småfornødenheder udbetale et beløb på indtil 25

pct. af satsen i stk. 2, nr. 1, beregnet for den samlede rejse. De

nævnte grundbeløb i stk. 2 reguleres årligt svarende

til den procent, hvormed reguleringstallet efter personskattelovens § 20

er ændret i forhold til reguleringstallet for 1997. Procenten beregnes

med én decimal. Det således regulerede beløb afrundes

opad til nærmeste kronebeløb.

Stk. 4.

Såfremt arbejdsgiveren afholder

lønmodtagerens udgifter omfattet af stk. 1 efter regning, kan

arbejdsgiveren til dækning af udgifter til

småfornødenheder udbetale et skattefrit beløb på

indtil 25 pct. af satsen i stk. 2, nr. 1, beregnet for den samlede

rejse.

Stk. 5.

Stk. 1-4 finder kun anvendelse, når rejsen

varer mindst 24 timer. Et arbejdssted, jf. stk. 1, kan ved anvendelsen

af standardsatserne i stk. 2, nr. 1-3, og stk. 4 højst anses

for midlertidigt i de første 12 måneder. 2. pkt. finder ikke

anvendelse, når arbejdsstedet i takt med arbejdets udførelse

eller færdiggørelse flyttes over en strækning på

mindst 8 km. En ny 12-måneders-periode påbegyndes, når der

foretages et arbejdsstedsskifte. Et arbejdsstedsskifte anses for

foretaget,

1) når der skiftes til en ny arbejdsplads mindst 8 km ad normal

transportvej fra den tidligere arbejdsplads,

2) når der skiftes til et andet arbejdsprojekt eller

3) ved arbejdsgiverskifte.

Stk. 6.

Når tilbagevenden til et arbejdssted ikke var

upåregnelig, er det en betingelse for arbejdsstedsskifte, at der er

forløbet 20 arbejdsdage, siden den pågældende sidst har

været på arbejdsstedet.

Stk. 7.

Rejseudgifter, jf. stk. 1, kan fradrages ved

indkomstopgørelsen enten med standardsatserne i stk. 2 og 3 eller

med de faktiske udgifter. De faktiske udgifter til kost skal ikke reduceres

med værdien af et sparet hjemmeforbrug. Såfremt arbejdsgiveren

afholder lønmodtagerens udgifter omfattet af stk. 1 efter

regning, kan lønmodtageren ved indkomstopgørelsen fradrage

udgifter til småfornødenheder med standardsatsen i stk. 4.

Udgifter efter 1. og 3. pkt. kan dog ikke fradrages, i det omfang de er

godtgjort efter stk. 1-4. Der kan ikke foretages afskrivninger i den

skattepligtige indkomst på driftsmidler m.v., der anvendes i

forbindelse med logiet, når der foretages fradrag med satsen til

logi.

Stk. 8.

Selvstændigt erhvervsdrivende, der på

grund af afstanden mellem bopæl og et midlertidigt arbejdssted i

udlandet ikke har mulighed for at overnatte på deres sædvanlige

bopæl, kan vælge at foretage fradrag med de i stk. 2 og 3

fastsatte satser i stedet for de faktiske udgifter.

Stk. 9.

Reglerne i stk. 1-7 finder tilsvarende anvendelse

på rejsegodtgørelser, der udbetales til medlemmer af eller

medhjælpere for bestyrelser, udvalg, kommissioner, råd og

lignende.

Stk. 10.

Personer, der kan anvende § 9 G, § 33 C

eller lov om særlige fradrag til sømænd eller modtager

ydelser efter § 7, litra r, eller § 31, stk. 4, er ikke

omfattet af stk. 1-8. Personer, der aftjener værnepligt, samt

frivilligt personel i den periode, der er fastsat som uddannelsestid, kan

ikke foretage fradrag med standardsatserne.«

7.

§ 9 B, stk. 3, ophæves, og i stedet

indsættes som stk. 3 og 4:

»

Stk. 3. Befordringsgodtgørelse

medregnes ikke ved indkomstopgørelsen, såfremt

godtgørelsen ikke overstiger satser, som fastsættes af

Ligningsrådet. Udbetaler arbejdsgiveren ikke hel eller delvis skattefri

godtgørelse, kan fradrag for befordring foretages efter § 9 C.

Uanset 2. pkt. kan lønmodtagere fradrage befordringsudgifter som

nævnt i stk. 1, hvis de i forbindelse med kundeopsøgende

aktiviteter afholder udgifter til befordring, der vedrører flere

arbejdsgivere på én gang. Fradrag efter 3. pkt. er betinget af,

at eventuelle befordringsgodtgørelser efter 1. pkt. medregnes ved

indkomstopgørelsen.

Stk. 4.

Reglerne i stk. 1-3 finder tilsvarende anvendelse

på befordringsgodtgørelser, der udbetales til medlemmer af eller

medhjælpere for bestyrelser, udvalg, kommissioner, råd og

lignende. «

8.

I § 9 C, stk. 7, indsættes som 3.

pkt.:

»

1. pkt. finder ligeledes

anvendelse for medlemmer af en fagforening, arbejdsløshedskasse eller

pensionskasse samt for personer, der modtager befordringstilskud fra et

arbejdsformidlingskontor. «

9.

I § 9 E, stk. 1, ændres »§ 9, stk. 5, sidste pkt.« til: »§ 9 A,

stk. 7, 4. pkt.«.

10.

I § 13, stk. 1, ændres »§ 30« til: »§§ 30 og 31«.

11.

Efter § 16, stk. 10, indsættes som nyt

stykke:

»

Stk. 11. Værdien af sparet

hjemmeforbrug til kost, når lønmodtageren af en arbejdsgiver som

nævnt i stk. 1 modtager fri kost eller får kosten

dækket efter regning i forbindelse med arbejde på et midlertidigt

arbejdssted, beskattes ikke.«

12.

Efter § 30 indsættes:

»

§ 31. Ved

opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes ikke ydelser til

dækning af udgifter i forbindelse med uddannelser og kurser, når

ydelserne modtages fra en arbejdsgiver som led i et ansættelsesforhold

eller som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt og

ydelserne er omfattet af stk. 3. Ydelser omfattet af stk. 3 til

dækning af udgifter i forbindelse med uddannelser og kurser medregnes

ligeledes ikke, når de modtages ved ophør af et

ansættelsesforhold. 1. pkt. gælder ligeledes for ydelser omfattet

af stk. 3, som gives til personer, der er valgt til medlem af eller

medhjælp for bestyrelser, udvalg, kommissioner, råd, nævn

eller andre kollegiale organer, herunder Folketinget og kommunalbestyrelser,

samt gives til medlemmer af en fagforening, arbejdsløshedskasse eller

pensionskasse. Tilsvarende gælder for ydelser omfattet af stk. 3,

som personer modtager fra et arbejdsformidlingskontor, eller som elever

modtager fra Arbejdsgivernes Elevrefusion. Tilsvarende gælder for

tilskud til deltagerbetaling, som ydes til lønmodtagere efter lov om

støtte til voksenuddannelse.

Stk. 2.

Stk. 1 finder ikke anvendelse, når

uddannelsen eller kurset udelukkende har privat karakter for modtageren.

Stk. 3.

Følgende ydelser medregnes efter stk. 1

ikke til den skattepligtige indkomst:

1) Skole- eller deltagerbetaling. Ydelser til dækning af udgifter

til erhvervelse af kørekort til almindelig bil kan dog ikke ydes

skattefrit, medmindre arbejdsgiveren m.v., jf. stk. 1, har pligt til at

afholde ydelsen i henhold til gældende lovgivning.

2) Ydelser til dækning af bog- og materialeudgifter, som er

relevante for uddannelsen eller kurset.

3) Godtgørelser til dækning af udgifter til logi, kost og

småfornødenheder, jf. stk. 4.

4) Befordringsgodtgørelser, såfremt godtgørelsen

ikke overstiger satsen i stk. 5.

Stk. 4.

Udgifter til logi, kost og

småfornødenheder kan dækkes skattefrit af arbejdsgiveren

m.v., jf. stk. 1, når modtageren af ydelsen på grund af

afstanden mellem bopæl og uddannelsesstedet eller kursusstedet ikke har

mulighed for at overnatte på sin sædvanlige bopæl.

Når opholdet på uddannelses- eller kursusstedet varer mindst 24

timer, kan satserne i § 9 A, stk. 2, nr. 1 og 4, jf. § 9 A,

stk. 3, for sædvanlige udgifter til logi, kost og

småfornødenheder på uddannelses- eller kursusstedet

anvendes i stedet for de faktiske udgifter. Satsen i 2. pkt. til kost og

småfornødenheder kan kun benyttes i de første 12

måneder af opholdet på uddannelses- eller kursusstedet. Uanset 1.

pkt. kan arbejdsgiveren m.v., jf. stk. 1, skattefrit dække de

faktiske udgifter til kost, når kosten indtages på uddannelses-

eller kursusstedet.

Stk. 5.

Der kan for befordringen frem og tilbage mellem

sædvanlig bopæl og uddannelsesstedet eller kursusstedet eller

mellem arbejdsstedet og uddannelsesstedet eller kursusstedet i egen bil eller

motorcykel ad den normale transportvej udbetales en

befordringsgodtgørelse beregnet på grundlag af satsen, som

Ligningsrådet fastsætter efter § 9 C, stk. 1.

Tilsvarende gælder for befordringen mellem uddannelses- eller

kursussteder eller inden for samme uddannelses- eller kursussted.

Arbejdsgiveren m.v., jf. stk. 1, kan skattefrit dække de faktiske

udgifter til anden befordring. Har den uddannelsessøgende eller

kursisten adgang til en af arbejdsgiveren m.v., jf. stk. 1, betalt

befordring med offentlige eller private transportmidler, medregnes udbetalt

godtgørelse efter 1. og 2. pkt. til den skattepligtige indkomst for

den del af strækningen, hvor der er adgang til fri befordring. Har den

uddannelsessøgende eller kursisten modtaget

befordringsgodtgørelse efter § 9 B for den samme strækning,

medregnes udbetalt godtgørelse efter 1. og 2. pkt. til den

skattepligtige indkomst. Har den uddannelsessøgende eller kursisten

modtaget befordringsgodtgørelse efter § 9 B til befordring i

forbindelse med en uddannelse eller et kursus, kan der ikke senere

overgås til godtgørelse efter 1. og 2. pkt. til befordring i

forbindelse med samme uddannelse eller kursus.

Stk. 6.

Udgifter omfattet af stk. 3, der ikke

dækkes af en arbejdsgiver m.v., jf. stk. 1, kan fradrages efter

skattelovgivningens almindelige regler.«

13.

I § 33 A, stk. 2, ændres »§ 9, stk. 5« til:

»§ 9 A«.

§ 2

I lov om beskatningen af pensionsordninger (pensionsbeskatningsloven), jf.

lovbekendtgørelse nr. 530 af 25. juni 1999, foretages følgende

ændring:

1.

I § 49, stk. 2, indsættes efter »arbejdsløshedsforsikring«: », jf. dog ligningslovens

§§ 30 og 31« .

§ 3

I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 564 af 2. juli

1999, foretages følgende ændringer:

1.

I § 7, stk. 1, 1. pkt., ændres »nr. 1-3« til: »nr. 1-4«.

2.

I § 7, stk. 1, indsættes efter nr. 1 som

nyt nummer:

»

2) De i ligningslovens § 31,

stk. 3, nr. 3 og 4, nævnte ydelser, der gives til

godtgørelse for udgifter i forbindelse med uddannelser og kurser efter

ligningslovens § 31, stk. 1, uanset om beløbene efter

bestemmelserne er skattefrie for modtageren.«

Nr. 2 og 3 bliver herefter nr. 3 og 4.

3.

I § 7 A, stk. 2, nr. 4, ændres »ligningslovens § 7 O, stk. 1, nr. 2,« til: »ligningslovens

§ 7 U, «.

4.

I § 7 A, stk. 2, nr. 5, ændres »ligningslovens § 7 O, stk. 1, nr. 4.« til: »ligningslovens

§ 7 O, stk. 1, nr. 3. «

§ 4

I lov nr. 133 af 25. februar 1998 om ændring af ligningsloven,

personskatteloven, skattekontrolloven, investeringsfondsloven m.v.

(Efterbetaling af statslån, tilskud til bevaringsværdige

bygninger, studierejselegater, ph.d.-studerende, godtgørelser fra

hjemmeværnet, tilskud til iværksættere,

investeringsfondsmidler samt konsekvensændringer m.v.) foretages

følgende ændring:

1.

§ 1, nr. 13, 14 og 17, ophæves.

§ 5

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. januar 2000, jf. dog

stk. 2-5.

Stk. 2.

De i § 2, stk. 3, 2. pkt., i lov nr. 452 af

10. juni 1997 om ændring af ligningsloven. (Ændrede satser og

regler for skattefri rejsegodtgørelse m.v.) nævnte satser pr. 1.

januar 2000 finder dog anvendelse til og med 31. december 2000, i det omfang

de overstiger satsen i ligningslovens § 9 A, stk. 2, nr. 1, jf.

§ 9 A, stk. 3, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 6. 1. pkt.

finder tilsvarende anvendelse, for så vidt angår ligningslovens

§ 7 K som ændret ved denne lovs § 1, nr. 1.

Stk. 3.

§ 1, nr. 2 og 3, har virkning for udbetalinger,

der sker den 1. januar 2000 eller senere. § 1, nr. 2, har dog ikke

virkning for gaver og godtgørelser fra den skattepligtiges

arbejdsgiver, der ydes i forbindelse med en medarbejders fratræden af

stilling, såfremt aftalen om fratræden er indgået inden 1.

januar 2000.

Stk. 4.

Ligningslovens § 9, stk. 6, § 9 A,

stk. 2, nr. 4, og § 9 A, stk. 5, 2. pkt., som affattet i denne

lovs § 1, nr. 5 og 6, har virkning fra og med 1. april 1999. I perioden

1. april 1999 til 31. december 1999 er grundbeløbet i § 9 A, stk. 2,

nr. 4, 91 kr. pr. døgn. § 9, stk. 5, 4. pkt., som affattet i

lovbekendtgørelse nr. 754 af 28. september 1999 finder ikke anvendelse

på godtgørelser udbetalt i perioden 1. april 1999 til 31.

december 1999. Ansatte, der er påmønstret skibe (herunder

fiskerfartøjer), arbejder i fartøjer og installationer, der

anvendes i tilknytning til efterforskning og udnyttelse af naturforekomster,

kan i perioden 1. april 1999 til 31. december 1999 modtage skattefri

godtgørelse efter ligningslovens § 9, stk. 5 og 6, som

affattet i lovbekendtgørelse nr. 754 af 28. september 1999. 4. pkt.

finder dog ikke anvendelse, hvis de ansatte kan anvende ligningslovens

§ 9 G, ligningslovens § 33 C eller lov om særlige fradrag til

sømænd. Godtgørelser, som vedrører perioden 1.

april 1999 til 31. december 1999, og som er omfattet af dette stykke, dog

ikke godtgørelser efter ligningslovens § 9, stk. 6, kan efterreguleres

og udbetales skattefrit til og med 31. marts 2000. Disse udbetalinger skal

indberettes særskilt til de statslige told- og skattemyndigheder senest

den 1. juni 2000.

Stk. 5.

§ 1, nr. 8, 10 og 12, samt § 2 og § 3,

nr. 1 og 2, har virkning for udgifter afholdt i indkomståret 2000 eller

senere. Ligningslovens § 31, stk. 5, sidste pkt., som affattet ved

denne lovs § 1, nr. 12, har dog kun virkning, når den

uddannelsessøgende eller kursisten efter den 1. januar 2000 har

modtaget befordringsgodtgørelse efter § 9 B til befordring i

forbindelse med en uddannelse eller et kursus.

Lignende dokumenter