Spring til indhold

Retsinformation

Betænkning over Forslag til lov om ændring af ligningsloven, pensionsbeskatningsloven og skattekontrolloven

1999/1 BTL 88Betænkning over lovforslagFolketinget11. januar 2000

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Betænkning afgivet af Skatteudvalget den

8. december 1999

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af

ligningsloven, pensionsbeskatningsloven og skattekontrolloven

(Skattefrihed for uddannelsesydelser betalt af

arbejdsgivere m.v., ændret beskatning af

fratrædelsesgodtgørelser og jubilæumsgratialer,

ændrede satser og regler for skattefrie rejsegodtgørelser samt

skattefritagelse for sparet hjemmeforbrug til kost i forbindelse med

tjenesterejser m.v.)

Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder

og har herunder stillet spørgsmål til skatteministeren, som

denne har besvaret skriftligt.

Endvidere har udvalget modtaget skriftlige og/eller

mundtlige henvendelser fra:

Byggeriets Arbejdsgivere,

Danhaus Production,

Dansk Industri,

Dansk Musiker Forbund,

Den Kristelige Fagbevægelse,

Erhvervenes Skattesekretariat,

Finansforbundet,

Finanssektorens Arbejdsgiverforening,

Foreningen af Statsautoriserede Revisorer,

Fællesklubben Alpha Diesel,

Horten & Partnere for Fagforbundet Samarbejdende Merkonomer,

Ingeniørforbundet i Danmark,

Ledernes Hovedorganisation,

Læs alt

MAN B&W Diesel A/S,

PBS Multidata A/S,

Restaurationsbranchens Forbund,

Rejsearbejdere for Retfærdig Skattelovgivning og

Øllergaard, Yvonne, Farum.

Der er af skatteministeren og af et mindretal stillet

ændringsforslag, hvorom henvises til de ledsagende

bemærkninger.

Herefter indstiller et flertal (Socialdemokratiets,

Socialistisk Folkepartis, Centrum-Demokraternes, Det Radikale Venstres og

Enhedslistens medlemmer af udvalget) lovforslaget til vedtagelse med

de af skatteministeren stillede ændringsforslag.

Et mindretal (Venstres, Det Konservative

Folkepartis, Dansk Folkepartis og Kristeligt Folkepartis medlemmer af

udvalget) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de af

skatteministeren stillede ændringsforslag under nr. 7, 8, 9, 10, 13, 17

og 18 og de af et mindretal stillede ændringsforslag.

Hvis de af et mindretal stillede ændringsforslag

forkastes ved 2. behandling, vil mindretallet stemme hverken for eller imod

lovforslaget ved 3. behandling. Hvis de af et mindretal stillede

ændringsforslag under nr. 4 og 12 forkastes ved 2. behandling, vil

mindretallet stemme for de af skatteministeren under nr. 3, 11, 14, 15 og 16

stillede ændringsforslag.

Venstre, Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti

støtter ændringsforslaget fra Kristeligt Folkeparti om opdeling

af lovforslaget.

Mindretallet finder, at det er en uskik at samle vidt

forskellige emner i ét lovforslag, som det er sket med L 88.

Venstre, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og

Kristeligt Folkeparti finder ikke, at der er nogen sammenhæng mellem de

enkelte dele af lovforslaget, og derfor finder mindretallet, at det ville

have været mest overskueligt og dermed bedst for retssikkerheden at

opdele lovforslaget i 2. Mindretallet er modstander af denne form for »bunkebryllupper«, hvor alt

muligt skal behandles sammen og det dermed ved stemmeafgivningen ikke bliver

muligt at give sin holdning til de enkelte dele af lovforslaget til

kende.

Såfremt opdelingen finder sted, vil mindretallet

støtte det første lovforslag (A), idet mindretallet finder, at

det er en tiltrængt forbedring for virksomhedernes mulighed for at

støtte uddannelse til deres ansatte. Ligeledes vil de ændrede

regler for rejsegodtgørelser m.v. stoppe meget overflødigt

bureaukrati og sikre danske arbejdere bedre vilkår.

Under forudsætning af at ændringsforslaget om

deling af lovforslaget fra Kristeligt Folkeparti vedtages, vil mindretallet

også støtte det andet lovforslag (B) med det af Kristeligt

Folkeparti stillede ændringsforslag (nr. 12). Mindretallet finder det

rigtigst at beskatte de såkaldte gyldne håndtryk på lige

vilkår med anden indkomst, men mindretallet er meget optaget af, at

vilkårene for almindelige fratrædelsesgodtgørelser,

erstatninger for uberettiget afskedigelse og overenskomstmæssigt

bestemte godtgørelser ikke beskattes hårdere, da disse

beløb skal bruges i en overgangsordning, indtil man igen modtager

almindelig lønindkomst.

Såfremt ændringsforslag nr. 4 og 12 ikke

vedtages, vil loven medføre en stærk stigning i beskatningen af

en svag gruppe i samfundet. Det vil give problemer i en lang række

afskedigelsessager, som vil resultere i markant lavere udbetaling til den

afskedigede.

Såfremt de af mindretallet stillede

ændringsforslag ikke vedtages, vil Venstre, Det Konservative

Folkeparti, Dansk Folkeparti og Kristeligt Folkeparti undlade at stemme ved

3. behandling, idet lovforslaget så stadig vil bestå af klart

modsat rettede dele, hvor en del vil forringe vilkårene for en svag

gruppe i samfundet forringelser, som mindretallet ikke ønsker at

støtte.

Et flertal inden for mindretallet (Venstres og Det

Konservative Folkepartis medlemmer af udvalget) skal ikke lægge skjul

på, at disse partier anser denne forringelse for en lang række af

almindelige lønmodtagere for at være et forligsbrud. Regeringen

har valgt at bryde det forlig omkring beskatning af

fratrædelsesgodtgørelser, erstatninger for uberettiget

afskedigelse og overenskomstmæssigt bestemte godtgørelser, som

blev indgået under den foregående skatteminister. Venstre og Det

Konservative Folkeparti finder, at det er beskæmmende for samarbejdet i

Folketinget, at forlig brydes på denne måde.

Et andet mindretal (Frihed 2000 s medlem af

udvalget) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de af

skatteministeren stillede ændringsforslag under nr. 7, 8, 9, 10, 13, 17

og 18 og de af et mindretal stillede ændringsforslag. Hvis de af et

mindretal under nr. 4 og 12 stillede ændringsforslag forkastes ved 2.

behandling, vil mindretallet stemme for de af skatteministeren under nr. 3,

11, 14, 15 og 16 stillede ændringsforslag.

Ændringsforslag

Af et mindretal (KRF), tiltrådt af et mindretal (V,

KF, DF og FRI):

a

Ændringsforslag om deling af lovforslaget

1) Lovforslaget deles i to lovforslag med følgende

titler og indhold:

A.

»Forslag til lov om

ændring af ligningsloven, pensionsbeskatningsloven og

skattekontrolloven. (Skattefrihed for uddannelsesydelser betalt af

arbejdsgivere m.v., ændrede satser og regler for skattefrie

rejsegodtgørelser samt skattefritagelse for sparet hjemmeforbrug til

kost i forbindelse med tjenesterejser m.v.)«

omfattende § 1, indledningen, nr. 1, 4-10, 12 og 13, § 2, § 3, indledningen,

nr. 1 og 2, § 4 og § 5, stk. 1, 2, 4 og 5.

B.

»Forslag til lov om

ændring af ligningsloven og skattekontrolloven. (Ændret

beskatning af fratrædelsesgodtgørelser og

jubilæumsgratialer m.v.) « omfattende § 1,

indledningen, nr. 2, 3 og 11, § 3, indledningen, nr. 3-5, og § 5, stk. 1 og

3.

b

Ændringsforslag til det udelte lovforslag

Til § 1

Af skatteministeren, tiltrådt af et flertal (S, SF,

CD, RV og EL):

2) Den under nr. 1 foreslåede affattelse af § 7

K, stk. 2, 1. pkt., affattes således:

»

Ved befordring i egen bil

eller motorcykel beregnes beløbet for sædvanlige udgifter til

rejse på grundlag af satsen, som Ligningsrådet fastsætter

efter § 9 C, stk. 1, i stedet for de faktiske udgifter.«

3) Nr. 3 affattes således:

»

3. Efter § 7 T

indsættes:

»

§ 7 U. Gaver,

godtgørelser og gratialer fra den skattepligtiges arbejdsgiver, der

ydes i forbindelse med en medarbejders fratræden af stilling eller i

forbindelse med arbejdsgiverens eller medarbejderens jubilæum,

medregnes til den skattepligtige indkomst med det beløb, hvormed de

samlede erhvervelser i løbet af indkomståret overstiger 8.000

kr., jf. dog stk. 2-4 og § 31. Det er en forudsætning for

skattefriheden, at den skattepligtige person, der modtager gaven,

godtgørelsen eller gratialet, er ansat som lønmodtager i den

virksomhed, der foretager udbetalingen. Reglen i 1. pkt. gælder ikke, i

det omfang beløbet træder i stedet for, hvad modtageren ville

have oppebåret i indtægt af stillingen for tiden efter

fratrædelsen og indtil det tidspunkt, til hvilket modtageren kunne

være opsagt i henhold til sin kontrakt eller lovgivningens almindelige

regler.

Stk. 2. For fratrædelsesgodtgørelser er det

en betingelse for skattefriheden efter stk. 1, at

1) den skattepligtige person, der modtager godtgørelsen,

fuldstændig ophører med at være ansat i den udbetalende

virksomhed, og at

2) godtgørelsesbeløbet udbetales i tidsmæssig

tilknytning til fratrædelsen.

Stk. 3. For gaver og gratialer, der udbetales i anledning

af en medarbejders jubilæum i virksomheden, er det en betingelse for

skattefriheden efter stk. 1, at ansættelsen har bestået i 25, 35

eller et større antal år deleligt med 5.

Stk. 4. For gaver og gratialer, der ydes i forbindelse

med en virksomheds jubilæum, er det en betingelse for skattefriheden

efter stk. 1, at

1) virksomheden har bestået i 25 år eller i et antal

år, der er deleligt med 25, og at

2) virksomheden beløbsmæssigt udbetaler det samme

jubilæumsgratiale til samtlige fuldtidsansatte medarbejdere og en

forholdsmæssig andel heraf til deltidsansatte medarbejdere.««

Af et mindretal (KRF), tiltrådt af et mindretal (V,

KF, DF og FRI):

4) I den under nr. 3 foreslåede § 7 S

ændres i stk. 1, 2. pkt., »7.900

kr.« til: »11.200

kr.«

Af skatteministeren, tiltrådt af et flertal (S, SF,

CD, RV og EL):

5) Efter nr. 3 indsættes som nyt nummer:

»

01. I § 9, stk. 2,

indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:

»

Udgifter, der er

fradragsberettiget efter stk. 1, § 9 B, stk. 3, og §§ 9 C og 9 D, i

forbindelse med udførelse af indtægtsgivende arbejde i udlandet

kan ikke fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for

lønmodtagere, i det omfang de nævnte udgifter overstiger den

udenlandske lønindkomst, der skal medregnes i den danske

indkomstopgørelse.««

6) I den under nr. 4 foreslåede affattelse af §

9, stk. 4, ændres »stk. 5« til: »stk. 7«.

Af skatteministeren, tiltrådt af udvalget:

7) I den under nr. 5 foreslåede affattelse af §

9 A, stk. 2, nr. 1, ændres »307 kr. pr.

døgn« til: »320

kr. pr. døgn«.

8) I den under nr. 5 foreslåede affattelse af §

9 A, stk. 2, nr. 4, ændres »91 kr. pr.

døgn« til: »137

kr. pr. døgn«.

9) I den under nr. 5 foreslåede affattelse af §

9 A, stk. 2, nr. 4, indsættes efter »afskrivninger i den skattepligtige indkomst«: » på driftsmidler

m.v., der anvendes i forbindelse med logiet«.

10) I den under nr. 5 foreslåede affattelse af

§ 9 A, stk. 7, indsættes efter »afskrivninger i den skattepligtige indkomst«: » på driftsmidler

m.v., der anvendes i forbindelse med logiet«.

Af skatteministeren, tiltrådt af et flertal (S, SF,

CD, RV og EL):

11) Nr. 11 udgår.

Af et mindretal (KRF), tiltrådt af et mindretal (V,

KF, DF og FRI):

12) Den under nr. 11 foreslåede § 16 I

affattes således:

»§ 16 I.

Af den del af værdien af gaver og

godtgørelser fra den skattepligtiges arbejdsgiver, der ydes i

forbindelse med en medarbejders fratræden af stilling, som overstiger

et grundbeløb på 11.200 kr., medregnes 85 pct. til den

skattepligtige indkomst. Beløb over et grundbeløb på

200.000 kr. medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Grundbeløbene reguleres efter personskattelovens § 20. «

Af skatteministeren, tiltrådt af udvalget:

13) Det under nr. 12 foreslåede § 31, stk.

5, affattes således:

»

Stk. 5. Der kan for befordringen frem

og tilbage mellem sædvanlig bopæl og uddannelsesstedet eller

kursusstedet eller mellem arbejdsstedet og uddannelsesstedet eller

kursusstedet i egen bil eller motorcykel ad den normale transportvej

udbetales en befordringsgodtgørelse beregnet på grundlag af

satsen, som Ligningsrådet fastsætter efter § 9 C, stk. 1.

Tilsvarende gælder for befordringen mellem uddannelses- eller

kursussteder eller inden for samme uddannelses- eller kursussted.

Arbejdsgiveren m.v., jf. stk. 1, kan skattefrit dække de faktiske

udgifter til anden befordring. Har den uddannelsessøgende eller

kursisten adgang til en af arbejdsgiveren m.v., jf. stk. 1, betalt befordring

med offentlige eller private transportmidler, medregnes udbetalt

godtgørelse efter 1. og 2. pkt. til den skattepligtige indkomst for

den del af strækningen, hvor der er adgang til fri befordring. Har den

uddannelsessøgende eller kursisten modtaget

befordringsgodtgørelse efter § 9 B for den samme strækning,

medregnes udbetalt godtgørelse efter 1. og 2. pkt. til den

skattepligtige indkomst. Har den uddannelsessøgende eller kursisten

modtaget befordringsgodtgørelse efter § 9 B til befordring i

forbindelse med en uddannelse eller et kursus, kan der ikke senere

overgås til godtgørelse efter 1. og 2. pkt. til befordring i

forbindelse med samme uddannelse eller kursus.«

Af skatteministeren, tiltrådt af et flertal (S, SF,

CD, RV og EL):

Til § 3

14) I nr. 3 ændres: »ligningslovens § 7 S« til:

»ligningslovens § 7 U«.

15) Nr. 5 udgår.

Til § 5

16) Stk. 3 affattes således:

»

Stk. 3. § 1, nr. 2 og 3, har virkning

for udbetalinger, der sker den 1. januar 2000 eller senere. § 1, nr. 2, har

dog ikke virkning for gaver og godtgørelser fra den skattepligtiges

arbejdsgiver, der ydes i forbindelse med en medarbejders fratræden af

stilling, såfremt aftalen om fratræden er indgået inden 1.

januar 2000.«

Af skatteministeren, tiltrådt af udvalget:

17) I stk. 4 indsættes efter 1. pkt. som nyt

punktum:

»

I perioden 1. april 1999 til

31. december 1999 er grundbeløbet i § 9 A, stk. 2, nr. 4, 91 kr. pr.

døgn.«

18) Stk. 4, sidste pkt., udgår, og i stedet

indsættes:

»3.

pkt. finder dog ikke

anvendelse, hvis de ansatte kan anvende ligningslovens § 9 G, ligningslovens

§ 33 C eller lov om særlige fradrag til sømænd.

Godtgørelser, som vedrører perioden 1. april 1999 til 31.

december 1999, og som er omfattet af dette stykke, dog ikke

godtgørelser efter ligningslovens § 9, stk. 6, kan efterreguleres og

udbetales skattefrit til og med 31. marts 2000. Disse udbetalinger skal

indberettes særskilt til de statslige told- og skattemyndigheder senest

den 1. juni 2000.«

Bemærkninger

Til nr. 1

Det foreslås, at lovforslaget deles i to lovforslag,

som herefter behandles hver for sig.

Dette indebærer, at lovforslag A vedrører

skattefrihed for uddannelsesydelser betalt af arbejdsgivere m.v.,

ændrede satser og regler for skattefrie rejsegodtgørelser samt

skattefritagelse for sparet hjemmeforbrug til kost i forbindelse med

tjenesterejser m.v. Lovforslag B vedrører ændringerne om

fratrædelsesgodtgørelse og jubilæumsgratialer.

Til nr. 2, 5, 6, 9, 10, 13 og 18

Administrative bemærkninger

Ændringsforslagene skønnes ikke at have

væsentlige administrative konsekvenser for Told Skat.

Provenumæssige konsekvenser

Ændringsforslagene har ingen provenumæssige

konsekvenser.

Ad nr. 2

Ligningsrådet har på sit møde den 16.

november 1999 tilkendegivet, at det finder det hensigtsmæssigt at

ændre reglerne, for så vidt angår dækning af

rejseudgifter mellem Danmark og studiestedet ved skattefrie

studierejselegater.

Ligningsrådet fastsætter efter de

gældende regler beløbet for sædvanlige udgifter til rejse

mellem Danmark og studiestedet. Ligningsrådet finder det

hensigtsmæssigt, at der kun gives skattefrihed for legater svarende til

de dokumenterede, faktiske udgifter. Hvis der rejses i egen bil eller

på motorcykel, skal der dog være skattefrihed for 1,39 kr. pr. km

(1999-beløb), da de faktiske udgifter ved kørsel i egen bil

ikke kan dokumenteres ved eksterne bilag. Beløbet på 1,39 kr.

pr. km svarer til satsen for befordringsgodtgørelser til uddannelses-

og kursussteder i den foreslåede § 31 i ligningsloven.

Det foreslås, at reglerne ændres i

overensstemmelse med Ligningsrådets tilkendegivelse.

Ad nr. 5

De fleste lønmodtagere har større

lønindtægter end fradragsberettigede udgifter ved arbejdet i

udlandet. Der findes imidlertid enkelte erhvervsgrupper, hvis

lønindkomst ved arbejdet i udlandet er så lille, at de vil kunne

have større fradrag end indtægter. Dette overskydende fradrag

vil kunne anvendes til fradrag i den danske lønindtægt.

Efter f.eks. et au pair-ophold i udlandet vil mange kunne

have et sådant overskydende fradrag, hvorved dansk lønindkomst

vil blive beskattet meget lempeligt.

Det foreslås derfor, at udgifter, der er

fradragsberettigede efter § 9, stk. 1 (almindelige lønmodtagerfradrag,

i det omfang de overstiger 4.300 kr. (2000-beløb)), § 9 B, stk. 3, §§

9 C og 9 D (befordringsfradrag), i forbindelse med udførelse af

indtægtsgivende arbejde i udlandet ikke kan fradrages ved

opgørelsen af den skattepligtige indkomst for lønmodtagere, i

det omfang de nævnte udgifter overstiger den udenlandske

lønindkomst, der skal medregnes i den danske

indkomstopgørelse.

Bestemmelsen er tidligere fremgået af

Ligningsrådets årlige cirkulære om skattefrie

godtgørelser til dækning af merudgifter ved rejse og befordring

m.v. (senest Told Skat cirkulære 1999-7, pkt. 6.3.).

Ad nr. 6

Der er tale om en teknisk ændring. Henvisningen

bør være til den foreslåede § 9 A, stk. 7, da det er dette

stykke, som omhandler fradrag.

Ad nr. 9 og 10

Det foreslås, at det præciseres i selve

lovteksten, at det kun er de driftsmidler m.v., der anvendes i forbindelse

med logiet, der ikke kan afskrives på, når der modtages skattefri

godtgørelse eller foretages fradrag med den foreslåede logisats.

Hvis en lønmodtager eksempelvis overnatter i egen

campingvogn, vil der f.eks. ikke kunne foretages afskrivninger på

campingvognen og inventaret i campingvognen. Derimod vil lønmodtageren

stadig kunne afskrive på andre afskrivningsberettigede driftsmidler,

der ikke anvendes i forbindelse med logiet.

Ad nr. 13

Det foreslås, at det præciseres, at der kan

modtages skattefrie befordringsgodtgørelser efter § 31 for

befordringen mellem uddannelses- eller kursussteder eller inden for samme

uddannelses- eller kursussted.

Eksempel: Den uddannelsessøgende kører om

morgenen til uddannelsesstedet, hvor den teoretiske del foregår

(kørsel A). Efter frokost køres der til uddannelsesstedet, hvor

den praktiske del foregår (kørsel B). Efter fyraften

køres der hjem (kørsel C).

Hvis der er tale om en efteruddannelse, som varer mindre

end 60 arbejdsdage, vil alle tre kørsler være

erhvervsmæssige efter ligningslovens § 9 B, da uddannelsesstederne vil

være arbejdspladser. Der vil derfor kunne modtages skattefri

befordringsgodtgørelse efter § 9 B.

Det foreslås, at det præciseres, at alle tre

kørsler også er omfattet af den foreslåede § 31, stk.

5.

Det foreslås desuden, at hvis den

uddannelsessøgende eller kursisten har modtaget

befordringsgodtgørelse efter § 9 B for den samme befordring, medregnes

udbetalt godtgørelse efter 1. og 2. pkt. til den skattepligtige

indkomst. Den samme befordringsudgift skal ikke kunne dækkes skattefrit

to gange.

Ad nr. 18

I lovforslagets § 5, stk. 4, gøres visse

godtgørelser skattefrie med tilbagevirkende kraft til den 1. april

1999. Disse godtgørelser er bl.a. logigodtgørelser,

diætgodtgørelser efter udløbet af de hidtidige

tidsbegrænsninger på 3 og 6 måneder samt

godtgørelser til visse erhversgrupper, som ikke tidligere har kunnet

anvende rejsereglerne.

Efter almindelig skatteretlig praksis vil

godtgørelserne ikke kunne udbetales, da endelig opgørelse og

afregning af godtgørelser til dækning af udgifter skal ske

senest ved udgangen af den følgende måned, jf. Told- og

Skatttestyrelsens vejledning til samtlige indeholdelsespligtige, Leksikon

1999, side 133.

Med ændringsforslaget sikres det, at arbejdsgiveren

kan efterregulere og udbetale de omtalte godtgørelser til og med den

31. marts 2000. Dermed ved lønmodtageren på

selvangivelsestidspunktet, om arbejdsgiveren har dækket udgifterne via

en skattefri godtgørelse, eller om lønmodtageren kan foretage

fradrag for udgiften. Hvis arbejdsgiveren udbetaler sådanne

efterfølgende godtgørelser, foreslås det, at

arbejdsgiveren særskilt skal indberette beløbets

størrelse for den enkelte lønmodtager til den lokale told- og

skatteregion inden den 1. juni 2000.

Indberetningen foregår efter

indberetningsbekendtgørelsens § 3.

Til nr. 3, 11, 14, 15 og 16

Administrative konsekvenser

Ændringsforslagene skønnes at medføre

engangsudgifter for Told Skat i 2000 på 0,6 mio. kr.

Provenumæssige konsekvenser

Ændringsforslagene reducerer bundfradraget i

gratialer fra 11.200 kr. (2000) til 8.000 kr., og samtidig indføres et

bundfradrag på 8.000 kr. i fratrædelsesgodtgørelser, hvor

der i L 88 ikke var noget bundfradrag. Beløb over bundfradraget

medregnes fuldt ud til personlig indkomst. Bundfradraget på 8.000 kr.

reguleres ikke fremover.

Ændringsforslagene skønnes at medføre

et provenutab på ca. 90 mio. kr. i forhold til lovforslag nr. L 88,

hvoraf ca. 55 mio. kr. vedrører kommunerne. I 2000 bærer staten

tabet for de kommuner, der har valgt ordningen med statsgaranteret

udskrivningsgrundlag, for hvilke provenutabet skønnes at udgøre

ca. 27 mio. kr. For de selvbudgetterende kommuner skønnes provenutabet

i 2000 at udgøre ca. 27 mio. kr. De kommunaløkonomiske

konsekvenser af forslaget skal i øvrigt ses i sammenhæng med

regeringens aftaler med Kommunernes Landsforening og Amtsrådsforeningen

fra den 11. juni 1999.

For finansåret 2000 skønnes

ændringsforslaget at medføre et provenutab på 90 mio.

kr.

I tabel 1 nedenfor er vist virkningen af

ændringsforslagene for gratialer og

fratrædelsesgodtgørelse. Med ændringsforslaget bliver

beskatningen af gratialer og fratrædelsesgodtgørelse igen

ens.

Tabel 1. Eksempler på virkning af lovforslag og

ændringsforslag for gratialer og fratrædelsesgodtgørelser.

År 2000.

Gældende regler

Lovforslag og

ændringsforslag

Mellem-skatteyder

Topskatteyder

Mellem-skatteyder

Topskatteyder

Kr.

Kr.

Kr.

Kr.

Kr.

Kr.

Kr.

Kr.

Gratiale/fratræ-

delsesgodtgørelse

30.000

30.000

100.000

250.000

30.000

30.000

100.000

250.000

Arb.m.bidrag m.v.

2.700

2.700

9.000

22.500

2.700

2.700

9.000

22.500

Personlig indkomst

13.685

13.685

67.830

183.855

19.300

19.300

83.000

219.500

Skat og bidrag

8.954

10.870

49.495

132.261

11.520

14.222

58.551

153.542

Ændring ifht. gældende regler

-

-

-

-

2.566

3.352

9.056

21.281

Ændring ifht. L 88: Gratialer

-

-

-

-

1.462

1.910

1.910

1.910

Fratrædelsesgodtgørelser

-

-

-

-

÷3.656

÷4.776

÷4.776

÷4.776

'÷' betyder skattelettelse. Anm:

Mellemskatten sætter ind ved 180.600 kr. og topskatten ved ca. 294.000

kr. (før arbejdsmarkedsbidrag og særlig pensionsopsparing).

Bundfradraget efter arbejdsmarkedsbidrag og særlig pensionsopsparing er

11.200 kr. ved gældende regler i 2000. Skattesatser er for en

gennemsnitskommune.

I eksemplerne betyder ændringsforslaget for

gratialer en skattestigning på mellem 1.500 kr. og 2.000 kr. målt

i forhold til det oprindelige lovforslag. For

fratrædelsesgodtgørelser er der i eksemplerne tale om en

reduktion af skattestigningen på ca. 3.700 kr. og ca. 4.800 kr.

målt i forhold til lovforslaget.

Ad nr. 3 og 11

Ændringsforslaget er en følge af et tilsagn,

som regeringen har afgivet i forbindelse med finanslovsforhandlingerne for

år 2000.

Ændringsforslaget betyder, at der gives bundfradrag

på 8.000 kr. i såvel jubilæumsgratialer som

fratrædelsesgodtgørelser. Beløb ud over bundfradraget

beskattes fuldt ud som personlig indkomst. Bundfradraget reguleres ikke. Det

præciseres endvidere, hvornår der foreligger ansættelse, og

hvornår der er tale om en egentlig fratræden med henblik på

at forebygge misbrug.

Efter ændringsforslaget reduceres således

bundfradraget for jubilæumsgratialer fra 11.200 kr. (2000) til 8.000

kr., og der indføres et bundfradrag på 8.000 kr. i

fratrædelsesgodtgørelser, hvor der i L 88 ikke var noget

bundfradrag. Efter ændringsforslaget er der tale om en fælles

bundgrænse, det vil sige, at hvis en arbejdstager et år modtager

både et jubilæumsgratiale og en

fratrædelsesgodtgørelse, sammenlægges beløbene.

Efter ændringsforslaget vil der fortsat kun

være en bundgrænse for én begivenhed. Hvis der

således året efter sker en efterregulering af betalingen, vil

denne efterbetaling fortsat kunne henføres til den oprindelige

bundgrænse.

For at forebygge misbrug indeholder

ændringsforslaget for fratrædelsesgodtgørelser en

række opstramninger af de gældende regler.

For det første harmoniseres reglerne for, hvilken

personkreds der kan modtage fratrædelsesgodtgørelser og

jubilæumsgratialer. Det sker ved, at reglerne for udbetaling af en

skattefri fratrædelsesgodtgørelse kun kommer til at omfatte

personer, der anses for at stå i et tjenesteforhold til den udbetalende

arbejdsgiver. Hidtil har det alene været en betingelse, at der var tale

om lønnet beskæftigelse.

For det andet foreslås betingelserne for, at der

kan udbetales en skattefri fratrædelsesgodtgørelse, strammet op

således, at det er en betingelse for udbetalingen, at

beskæftigelsen på virksomheden fuldstændig ophører.

Det betyder, at en godtgørelse, der udbetales ved en delvis

fratræden af en stilling, ikke vil opfylde kriterierne for

skattefrihed. Desuden vil en godtgørelse, der udbetales i

forlængelse af udløbet af en

åremålsansættelse, ikke længere opfylde kriterierne

for skattefrihed, hvis den ansatte fortsætter i anden stilling i

virksomheden. Godtgørelsesbeløb, der ydes personalet i

forbindelse med lang tjeneste ved afhændelsen af en virksomhed, vil

heller ikke opfylde kriterierne for skattefrihed.

For det tredje strammes reglerne op, således at der

ikke kan udbetales en fratrædelsesgodtgørelse til en

medarbejder, der aldrig er tiltrådt en stilling. Bliver en medarbejder

således løst fra ansættelsen inden stillingens

tiltrædelse, og udbetales der i den forbindelse en godtgørelse,

er dette beløb efter ændringsforslaget ikke omfattet af de

særlige skatteregler for fratrædelsesgodtgørelser, da der

aldrig har foreligget et tjenesteforhold.

Det er efter ændringsforslaget fortsat en

forudsætning for, at beløbet kan falde ind under begrebet

fratrædelsesgodtgørelse, at godtgørelsesbeløbet

udbetales i tidsmæssig tilknytning til fratrædelsen. Hvis

beløbet udbetales efterfølgende, skal det fuldt ud medregnes

til den skattepligtige indkomst. Dette er præciseret i lovforslaget.

Betingelsen er i overensstemmelse med gældende praksis. Hvis en

medarbejder efter ansættelsens ophør som følge af en

retssag eller et forlig mellem arbejdsgiveren og arbejdstageren eller dennes

faglige organisation får udbetalt et godtgørelsesbeløb,

vil denne betingelse derfor fortsat være opfyldt.

Det er også en betingelse for udbetaling af

godtgørelsesbeløb m.v., at medarbejderen er ansat hos

arbejdsgiveren. For medarbejdere, der modtager en

fratrædelsesgodtgørelse, forstås herved, at medarbejderen

var ansat i virksomheden på tidspunktet for

afskedigelsen/fratrædelsen.

De såkaldte afviklingsgodtgørelser er som

hidtil også omfattet af bestemmelsen. En afviklingsgodtgørelse

er en fratrædelsesgodtgørelse, som er betinget af, at den

fratrædende forbliver i sin stilling, indtil arbejdsgivervirksomheden

er afviklet. En afviklingsgodtgørelse er omfattet af de

foreslåede regler, uanset om erhvervelsen sker efter kollektiv eller

individuel aftale. Det er dog en betingelse, at arbejdstageren ikke

efterfølgende flytter med virksomheden.

De foreslåede regler gælder også,

når arbejdstageren selv opsiger sin stilling til omgående

fratræden eller med kortere varsel, end arbejdstageren ville have krav

på. Efter ændringsforslaget kan man fortsat i den situation, hvor

den opsigende medarbejder har været ansat i virksomheden i mange

år, udbetale en skattefri fratrædelsesgodtgørelse.

Hvis modtageren af en fratrædelsesgodtgørelse

ikke oppebærer indkomst fra stillingen for tiden fra fratrædelse

og indtil det tidspunkt, hvor den pågældende kunne være

opsagt i henhold til ansættelseskontrakt m.v., skal efter

ændringsforslaget en så stor del af godtgørelsen, der

svarer til den løn, som den pågældende ville have

fået i perioden frem til opsigelsesperiodens udløb, medregnes

til den personlige indkomst. Dette beløb er ikke omfattet af

ligningslovens § 7 U. Denne bestemmelse svarer til de nugældende

regler. I de gældende regler er der dog en bestemmelse om, at

indregningen maksimalt kan foretages for løn i en opsigelsesperiode

på 1 år. Denne grænse er fjernet, da de foreslåede

nye beskatningsregler med bundgrænse og fuld indregning i den

personlige indkomst gør grænsen overflødig.

Ligningslovens § 16 I slettes som følge af, at

fratrædelsesgodtgørelser indføjes i den foreslåede

§ 7 U.

Ad nr. 14 og 15

Ændringerne er en følge af de

foreslåede ændringer i nr. 3 og 11.

Ad nr. 16

Med ændringen sikres, at lovforslaget ikke får

tilbagevirkende kraft for medarbejdere med bagudforskudt indkomstår,

der har modtaget jubilæumsgratialer i 1999.

Til nr. 7, 8 og 17

Provenubemærkninger

Forhøjelserne skønnes at medføre et

årligt provenutab på ca. 25 mio. kr. i forhold til lovforslaget

heraf 15 mio. kr. for kommunerne. I finansåret 2000 skønnes

ændringsforslaget at medføre et provenutab på ca. 5 mio.

kr.

I 2000 bærer staten tabet for de kommuner, der har

valgt ordningen med statsgaranteret udskrivningsgrundlag, for hvilke

provenutabet skønnes at udgøre ca. 7 mio. kr. For de

selvbudgetterende kommuner skønnes provenutabet i 2000 at

udgøre ca. 8 mio. kr. De kommunaløkonomiske konsekvenser af

forslaget skal i øvrigt ses i sammenhæng med regeringens aftaler

med Kommunernes Landsforening og Amtsrådsforeningen fra den 11. juni

1999.

Ad nr. 7

Den foreslåede standardgodtgørelsessats til

dækning af udgifter til kost og småfornødenheder på

336 kr. pr. døgn (2000-beløb) foreslås forhøjet

til 351 kr. pr. døgn (2000-beløb) som led i finanslovsaftalen

mellem regeringen, Socialistisk Folkeparti, Centrum-Demokraterne og

Enhedslisten.

Ad nr. 8

Den foreslåede standardgodtgørelsessats til

dækning af logiudgifter på 100 kr. pr. døgn

(2000-beløb) foreslås forhøjet til 150 kr. pr.

døgn (2000-beløb) som led i finanslovsaftalen mellem

regeringen, Socialistisk Folkeparti, Centrum-Demokraterne og Enhedslisten.

Denne forhøjelse sker med virkning fra den 1. januar 2000.

Ad nr. 17

Logisatsen får virkning fra og med den 1. april

1999. Indtil den 31. december 1999 er satsen 97 kr. pr. døgn

(1999-beløb). Fra og med den 1. januar 2000 er satsen 150 kr. pr.

døgn (2000-beløb).

Til nr. 4

Det foreslås præciseret i lovteksten, at det

skattefri grundbeløb, som fortsat skal reguleres efter

personskattelovens § 20, i år 2000 skal være 11.200 kr.

Til nr. 12

En fratrædelsesgodtgørelse vil som

engangsbeløb blive særlig hårdt beskattet med høj

marginalskat, hvis godtgørelsen skal beskattes på samme

måde som almindelig lønindkomst, der modtages fra

arbejdsgiveren. Derfor foreslås det, at den skattefri bundgrænse

på 11.200 kr. (2000-tal) fortsat bevares i lighed med den i

lovforslaget foreslåede beskatning af jubilæumsgratialer.

Samtidig foreslås det, at et eventuelt overskydende

beløb op til 200.000 kr. fortsat medregnes med 85 pct. til den

skattepligtige indkomst, og kun beløb over 200.000 kr. medregnes fuldt

ud til den skattepligtige indkomst. Beløbene foreslås reguleret

efter personskattelovens § 20. Derved friholdes de svageste

lønmodtagere for skærpelsen, og det sikres samtidig, at

målsætningerne med godtgørelserne ikke udhules.

Fratrædelsesgodtgørelserne skulle medvirke til at mildne

overgangen efter mange års ansættelse i en virksomhed til et nyt

ansættelsesforhold eller mildne overgangen fra

erhvervsbeskæftiget til arbejdsløs. I forbindelse med en

arbejdsgivers uberettigede afskedigelse af en arbejdstager skulle

godtgørelsen udgøre en erstatning eller bod.

De såkaldte gyldne håndtryk udgør en

begrænset del af fratrædelsesgodtgørelserne, jf.

regeringens lovforslags tabel 3. De væsentligste

fratrædelsesgodtgørelser er hjemlet i funktionærlovens § 2

a og 2 b, der henholdsvis vedrører godtgørelser ved

fratræden efter 12, 15 og 18 års anciennitet i virksomheden, og

udløser henholdsvis 1, 2 og 3 måneders ekstra løn ved

fratræden, dog ikke ved pensionering og godtgørelser for

urimelig opsigelse eller bortvisning. Det er således primært

funktionærer og arbejdere, der afskediges på grund af graviditet,

barselorlov, alder og andre usaglige afskedigelsesbegrundelser, der rammes af

regeringens lovforslag.

Jens Peter Vernersen (S)

nfmd.

Pernille Blach Hansen (S) Anna-Marie Hansen (S)

Erik Mortensen (S) Hugo Sørensen (S)

Aage Frandsen (SF) Sonja Albrink (CD)

Morten Helveg Petersen (RV) Frank Aaen (EL)

Kristian Jensen (V)

Mariann Fischer Boel (V) fmd.

Svend Aage Jensby (V) Flemming Kofod-Svendsen (KRF)

Flemming Hansen (KF) Brian Mikkelsen (KF)

Klaus Kjær (DF) Kim Behnke (FRI)

Lignende dokumenter