Betænkning over Forslag til lov om ændring af ligningsloven, pensionsbeskatningsloven og skattekontrolloven
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Betænkning afgivet af Skatteudvalget den
8. december 1999
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af
ligningsloven, pensionsbeskatningsloven og skattekontrolloven
(Skattefrihed for uddannelsesydelser betalt af
arbejdsgivere m.v., ændret beskatning af
fratrædelsesgodtgørelser og jubilæumsgratialer,
ændrede satser og regler for skattefrie rejsegodtgørelser samt
skattefritagelse for sparet hjemmeforbrug til kost i forbindelse med
tjenesterejser m.v.)
Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder
og har herunder stillet spørgsmål til skatteministeren, som
denne har besvaret skriftligt.
Endvidere har udvalget modtaget skriftlige og/eller
mundtlige henvendelser fra:
Byggeriets Arbejdsgivere,
Danhaus Production,
Dansk Industri,
Dansk Musiker Forbund,
Den Kristelige Fagbevægelse,
Erhvervenes Skattesekretariat,
Finansforbundet,
Finanssektorens Arbejdsgiverforening,
Foreningen af Statsautoriserede Revisorer,
Fællesklubben Alpha Diesel,
Horten & Partnere for Fagforbundet Samarbejdende Merkonomer,
Ingeniørforbundet i Danmark,
Ledernes Hovedorganisation,
Læs alt
MAN B&W Diesel A/S,
PBS Multidata A/S,
Restaurationsbranchens Forbund,
Rejsearbejdere for Retfærdig Skattelovgivning og
Øllergaard, Yvonne, Farum.
Der er af skatteministeren og af et mindretal stillet
ændringsforslag, hvorom henvises til de ledsagende
bemærkninger.
Herefter indstiller et flertal (Socialdemokratiets,
Socialistisk Folkepartis, Centrum-Demokraternes, Det Radikale Venstres og
Enhedslistens medlemmer af udvalget) lovforslaget til vedtagelse med
de af skatteministeren stillede ændringsforslag.
Et mindretal (Venstres, Det Konservative
Folkepartis, Dansk Folkepartis og Kristeligt Folkepartis medlemmer af
udvalget) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de af
skatteministeren stillede ændringsforslag under nr. 7, 8, 9, 10, 13, 17
og 18 og de af et mindretal stillede ændringsforslag.
Hvis de af et mindretal stillede ændringsforslag
forkastes ved 2. behandling, vil mindretallet stemme hverken for eller imod
lovforslaget ved 3. behandling. Hvis de af et mindretal stillede
ændringsforslag under nr. 4 og 12 forkastes ved 2. behandling, vil
mindretallet stemme for de af skatteministeren under nr. 3, 11, 14, 15 og 16
stillede ændringsforslag.
Venstre, Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti
støtter ændringsforslaget fra Kristeligt Folkeparti om opdeling
af lovforslaget.
Mindretallet finder, at det er en uskik at samle vidt
forskellige emner i ét lovforslag, som det er sket med L 88.
Venstre, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og
Kristeligt Folkeparti finder ikke, at der er nogen sammenhæng mellem de
enkelte dele af lovforslaget, og derfor finder mindretallet, at det ville
have været mest overskueligt og dermed bedst for retssikkerheden at
opdele lovforslaget i 2. Mindretallet er modstander af denne form for »bunkebryllupper«, hvor alt
muligt skal behandles sammen og det dermed ved stemmeafgivningen ikke bliver
muligt at give sin holdning til de enkelte dele af lovforslaget til
kende.
Såfremt opdelingen finder sted, vil mindretallet
støtte det første lovforslag (A), idet mindretallet finder, at
det er en tiltrængt forbedring for virksomhedernes mulighed for at
støtte uddannelse til deres ansatte. Ligeledes vil de ændrede
regler for rejsegodtgørelser m.v. stoppe meget overflødigt
bureaukrati og sikre danske arbejdere bedre vilkår.
Under forudsætning af at ændringsforslaget om
deling af lovforslaget fra Kristeligt Folkeparti vedtages, vil mindretallet
også støtte det andet lovforslag (B) med det af Kristeligt
Folkeparti stillede ændringsforslag (nr. 12). Mindretallet finder det
rigtigst at beskatte de såkaldte gyldne håndtryk på lige
vilkår med anden indkomst, men mindretallet er meget optaget af, at
vilkårene for almindelige fratrædelsesgodtgørelser,
erstatninger for uberettiget afskedigelse og overenskomstmæssigt
bestemte godtgørelser ikke beskattes hårdere, da disse
beløb skal bruges i en overgangsordning, indtil man igen modtager
almindelig lønindkomst.
Såfremt ændringsforslag nr. 4 og 12 ikke
vedtages, vil loven medføre en stærk stigning i beskatningen af
en svag gruppe i samfundet. Det vil give problemer i en lang række
afskedigelsessager, som vil resultere i markant lavere udbetaling til den
afskedigede.
Såfremt de af mindretallet stillede
ændringsforslag ikke vedtages, vil Venstre, Det Konservative
Folkeparti, Dansk Folkeparti og Kristeligt Folkeparti undlade at stemme ved
3. behandling, idet lovforslaget så stadig vil bestå af klart
modsat rettede dele, hvor en del vil forringe vilkårene for en svag
gruppe i samfundet forringelser, som mindretallet ikke ønsker at
støtte.
Et flertal inden for mindretallet (Venstres og Det
Konservative Folkepartis medlemmer af udvalget) skal ikke lægge skjul
på, at disse partier anser denne forringelse for en lang række af
almindelige lønmodtagere for at være et forligsbrud. Regeringen
har valgt at bryde det forlig omkring beskatning af
fratrædelsesgodtgørelser, erstatninger for uberettiget
afskedigelse og overenskomstmæssigt bestemte godtgørelser, som
blev indgået under den foregående skatteminister. Venstre og Det
Konservative Folkeparti finder, at det er beskæmmende for samarbejdet i
Folketinget, at forlig brydes på denne måde.
Et andet mindretal (Frihed 2000 s medlem af
udvalget) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de af
skatteministeren stillede ændringsforslag under nr. 7, 8, 9, 10, 13, 17
og 18 og de af et mindretal stillede ændringsforslag. Hvis de af et
mindretal under nr. 4 og 12 stillede ændringsforslag forkastes ved 2.
behandling, vil mindretallet stemme for de af skatteministeren under nr. 3,
11, 14, 15 og 16 stillede ændringsforslag.
Ændringsforslag
Af et mindretal (KRF), tiltrådt af et mindretal (V,
KF, DF og FRI):
a
Ændringsforslag om deling af lovforslaget
1) Lovforslaget deles i to lovforslag med følgende
titler og indhold:
A.
»Forslag til lov om
ændring af ligningsloven, pensionsbeskatningsloven og
skattekontrolloven. (Skattefrihed for uddannelsesydelser betalt af
arbejdsgivere m.v., ændrede satser og regler for skattefrie
rejsegodtgørelser samt skattefritagelse for sparet hjemmeforbrug til
kost i forbindelse med tjenesterejser m.v.)«
omfattende § 1, indledningen, nr. 1, 4-10, 12 og 13, § 2, § 3, indledningen,
nr. 1 og 2, § 4 og § 5, stk. 1, 2, 4 og 5.
B.
»Forslag til lov om
ændring af ligningsloven og skattekontrolloven. (Ændret
beskatning af fratrædelsesgodtgørelser og
jubilæumsgratialer m.v.) « omfattende § 1,
indledningen, nr. 2, 3 og 11, § 3, indledningen, nr. 3-5, og § 5, stk. 1 og
3.
b
Ændringsforslag til det udelte lovforslag
Til § 1
Af skatteministeren, tiltrådt af et flertal (S, SF,
CD, RV og EL):
2) Den under nr. 1 foreslåede affattelse af § 7
K, stk. 2, 1. pkt., affattes således:
»
Ved befordring i egen bil
eller motorcykel beregnes beløbet for sædvanlige udgifter til
rejse på grundlag af satsen, som Ligningsrådet fastsætter
efter § 9 C, stk. 1, i stedet for de faktiske udgifter.«
3) Nr. 3 affattes således:
»
3. Efter § 7 T
indsættes:
»
§ 7 U. Gaver,
godtgørelser og gratialer fra den skattepligtiges arbejdsgiver, der
ydes i forbindelse med en medarbejders fratræden af stilling eller i
forbindelse med arbejdsgiverens eller medarbejderens jubilæum,
medregnes til den skattepligtige indkomst med det beløb, hvormed de
samlede erhvervelser i løbet af indkomståret overstiger 8.000
kr., jf. dog stk. 2-4 og § 31. Det er en forudsætning for
skattefriheden, at den skattepligtige person, der modtager gaven,
godtgørelsen eller gratialet, er ansat som lønmodtager i den
virksomhed, der foretager udbetalingen. Reglen i 1. pkt. gælder ikke, i
det omfang beløbet træder i stedet for, hvad modtageren ville
have oppebåret i indtægt af stillingen for tiden efter
fratrædelsen og indtil det tidspunkt, til hvilket modtageren kunne
være opsagt i henhold til sin kontrakt eller lovgivningens almindelige
regler.
Stk. 2. For fratrædelsesgodtgørelser er det
en betingelse for skattefriheden efter stk. 1, at
1) den skattepligtige person, der modtager godtgørelsen,
fuldstændig ophører med at være ansat i den udbetalende
virksomhed, og at
2) godtgørelsesbeløbet udbetales i tidsmæssig
tilknytning til fratrædelsen.
Stk. 3. For gaver og gratialer, der udbetales i anledning
af en medarbejders jubilæum i virksomheden, er det en betingelse for
skattefriheden efter stk. 1, at ansættelsen har bestået i 25, 35
eller et større antal år deleligt med 5.
Stk. 4. For gaver og gratialer, der ydes i forbindelse
med en virksomheds jubilæum, er det en betingelse for skattefriheden
efter stk. 1, at
1) virksomheden har bestået i 25 år eller i et antal
år, der er deleligt med 25, og at
2) virksomheden beløbsmæssigt udbetaler det samme
jubilæumsgratiale til samtlige fuldtidsansatte medarbejdere og en
forholdsmæssig andel heraf til deltidsansatte medarbejdere.««
Af et mindretal (KRF), tiltrådt af et mindretal (V,
KF, DF og FRI):
4) I den under nr. 3 foreslåede § 7 S
ændres i stk. 1, 2. pkt., »7.900
kr.« til: »11.200
kr.«
Af skatteministeren, tiltrådt af et flertal (S, SF,
CD, RV og EL):
5) Efter nr. 3 indsættes som nyt nummer:
»
01. I § 9, stk. 2,
indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:
»
Udgifter, der er
fradragsberettiget efter stk. 1, § 9 B, stk. 3, og §§ 9 C og 9 D, i
forbindelse med udførelse af indtægtsgivende arbejde i udlandet
kan ikke fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for
lønmodtagere, i det omfang de nævnte udgifter overstiger den
udenlandske lønindkomst, der skal medregnes i den danske
indkomstopgørelse.««
6) I den under nr. 4 foreslåede affattelse af §
9, stk. 4, ændres »stk. 5« til: »stk. 7«.
Af skatteministeren, tiltrådt af udvalget:
7) I den under nr. 5 foreslåede affattelse af §
9 A, stk. 2, nr. 1, ændres »307 kr. pr.
døgn« til: »320
kr. pr. døgn«.
8) I den under nr. 5 foreslåede affattelse af §
9 A, stk. 2, nr. 4, ændres »91 kr. pr.
døgn« til: »137
kr. pr. døgn«.
9) I den under nr. 5 foreslåede affattelse af §
9 A, stk. 2, nr. 4, indsættes efter »afskrivninger i den skattepligtige indkomst«: » på driftsmidler
m.v., der anvendes i forbindelse med logiet«.
10) I den under nr. 5 foreslåede affattelse af
§ 9 A, stk. 7, indsættes efter »afskrivninger i den skattepligtige indkomst«: » på driftsmidler
m.v., der anvendes i forbindelse med logiet«.
Af skatteministeren, tiltrådt af et flertal (S, SF,
CD, RV og EL):
11) Nr. 11 udgår.
Af et mindretal (KRF), tiltrådt af et mindretal (V,
KF, DF og FRI):
12) Den under nr. 11 foreslåede § 16 I
affattes således:
»§ 16 I.
Af den del af værdien af gaver og
godtgørelser fra den skattepligtiges arbejdsgiver, der ydes i
forbindelse med en medarbejders fratræden af stilling, som overstiger
et grundbeløb på 11.200 kr., medregnes 85 pct. til den
skattepligtige indkomst. Beløb over et grundbeløb på
200.000 kr. medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.
Grundbeløbene reguleres efter personskattelovens § 20. «
Af skatteministeren, tiltrådt af udvalget:
13) Det under nr. 12 foreslåede § 31, stk.
5, affattes således:
»
Stk. 5. Der kan for befordringen frem
og tilbage mellem sædvanlig bopæl og uddannelsesstedet eller
kursusstedet eller mellem arbejdsstedet og uddannelsesstedet eller
kursusstedet i egen bil eller motorcykel ad den normale transportvej
udbetales en befordringsgodtgørelse beregnet på grundlag af
satsen, som Ligningsrådet fastsætter efter § 9 C, stk. 1.
Tilsvarende gælder for befordringen mellem uddannelses- eller
kursussteder eller inden for samme uddannelses- eller kursussted.
Arbejdsgiveren m.v., jf. stk. 1, kan skattefrit dække de faktiske
udgifter til anden befordring. Har den uddannelsessøgende eller
kursisten adgang til en af arbejdsgiveren m.v., jf. stk. 1, betalt befordring
med offentlige eller private transportmidler, medregnes udbetalt
godtgørelse efter 1. og 2. pkt. til den skattepligtige indkomst for
den del af strækningen, hvor der er adgang til fri befordring. Har den
uddannelsessøgende eller kursisten modtaget
befordringsgodtgørelse efter § 9 B for den samme strækning,
medregnes udbetalt godtgørelse efter 1. og 2. pkt. til den
skattepligtige indkomst. Har den uddannelsessøgende eller kursisten
modtaget befordringsgodtgørelse efter § 9 B til befordring i
forbindelse med en uddannelse eller et kursus, kan der ikke senere
overgås til godtgørelse efter 1. og 2. pkt. til befordring i
forbindelse med samme uddannelse eller kursus.«
Af skatteministeren, tiltrådt af et flertal (S, SF,
CD, RV og EL):
Til § 3
14) I nr. 3 ændres: »ligningslovens § 7 S« til:
»ligningslovens § 7 U«.
15) Nr. 5 udgår.
Til § 5
16) Stk. 3 affattes således:
»
Stk. 3. § 1, nr. 2 og 3, har virkning
for udbetalinger, der sker den 1. januar 2000 eller senere. § 1, nr. 2, har
dog ikke virkning for gaver og godtgørelser fra den skattepligtiges
arbejdsgiver, der ydes i forbindelse med en medarbejders fratræden af
stilling, såfremt aftalen om fratræden er indgået inden 1.
januar 2000.«
Af skatteministeren, tiltrådt af udvalget:
17) I stk. 4 indsættes efter 1. pkt. som nyt
punktum:
»
I perioden 1. april 1999 til
31. december 1999 er grundbeløbet i § 9 A, stk. 2, nr. 4, 91 kr. pr.
døgn.«
18) Stk. 4, sidste pkt., udgår, og i stedet
indsættes:
»3.
pkt. finder dog ikke
anvendelse, hvis de ansatte kan anvende ligningslovens § 9 G, ligningslovens
§ 33 C eller lov om særlige fradrag til sømænd.
Godtgørelser, som vedrører perioden 1. april 1999 til 31.
december 1999, og som er omfattet af dette stykke, dog ikke
godtgørelser efter ligningslovens § 9, stk. 6, kan efterreguleres og
udbetales skattefrit til og med 31. marts 2000. Disse udbetalinger skal
indberettes særskilt til de statslige told- og skattemyndigheder senest
den 1. juni 2000.«
Bemærkninger
Til nr. 1
Det foreslås, at lovforslaget deles i to lovforslag,
som herefter behandles hver for sig.
Dette indebærer, at lovforslag A vedrører
skattefrihed for uddannelsesydelser betalt af arbejdsgivere m.v.,
ændrede satser og regler for skattefrie rejsegodtgørelser samt
skattefritagelse for sparet hjemmeforbrug til kost i forbindelse med
tjenesterejser m.v. Lovforslag B vedrører ændringerne om
fratrædelsesgodtgørelse og jubilæumsgratialer.
Til nr. 2, 5, 6, 9, 10, 13 og 18
Administrative bemærkninger
Ændringsforslagene skønnes ikke at have
væsentlige administrative konsekvenser for Told Skat.
Provenumæssige konsekvenser
Ændringsforslagene har ingen provenumæssige
konsekvenser.
Ad nr. 2
Ligningsrådet har på sit møde den 16.
november 1999 tilkendegivet, at det finder det hensigtsmæssigt at
ændre reglerne, for så vidt angår dækning af
rejseudgifter mellem Danmark og studiestedet ved skattefrie
studierejselegater.
Ligningsrådet fastsætter efter de
gældende regler beløbet for sædvanlige udgifter til rejse
mellem Danmark og studiestedet. Ligningsrådet finder det
hensigtsmæssigt, at der kun gives skattefrihed for legater svarende til
de dokumenterede, faktiske udgifter. Hvis der rejses i egen bil eller
på motorcykel, skal der dog være skattefrihed for 1,39 kr. pr. km
(1999-beløb), da de faktiske udgifter ved kørsel i egen bil
ikke kan dokumenteres ved eksterne bilag. Beløbet på 1,39 kr.
pr. km svarer til satsen for befordringsgodtgørelser til uddannelses-
og kursussteder i den foreslåede § 31 i ligningsloven.
Det foreslås, at reglerne ændres i
overensstemmelse med Ligningsrådets tilkendegivelse.
Ad nr. 5
De fleste lønmodtagere har større
lønindtægter end fradragsberettigede udgifter ved arbejdet i
udlandet. Der findes imidlertid enkelte erhvervsgrupper, hvis
lønindkomst ved arbejdet i udlandet er så lille, at de vil kunne
have større fradrag end indtægter. Dette overskydende fradrag
vil kunne anvendes til fradrag i den danske lønindtægt.
Efter f.eks. et au pair-ophold i udlandet vil mange kunne
have et sådant overskydende fradrag, hvorved dansk lønindkomst
vil blive beskattet meget lempeligt.
Det foreslås derfor, at udgifter, der er
fradragsberettigede efter § 9, stk. 1 (almindelige lønmodtagerfradrag,
i det omfang de overstiger 4.300 kr. (2000-beløb)), § 9 B, stk. 3, §§
9 C og 9 D (befordringsfradrag), i forbindelse med udførelse af
indtægtsgivende arbejde i udlandet ikke kan fradrages ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst for lønmodtagere, i
det omfang de nævnte udgifter overstiger den udenlandske
lønindkomst, der skal medregnes i den danske
indkomstopgørelse.
Bestemmelsen er tidligere fremgået af
Ligningsrådets årlige cirkulære om skattefrie
godtgørelser til dækning af merudgifter ved rejse og befordring
m.v. (senest Told Skat cirkulære 1999-7, pkt. 6.3.).
Ad nr. 6
Der er tale om en teknisk ændring. Henvisningen
bør være til den foreslåede § 9 A, stk. 7, da det er dette
stykke, som omhandler fradrag.
Ad nr. 9 og 10
Det foreslås, at det præciseres i selve
lovteksten, at det kun er de driftsmidler m.v., der anvendes i forbindelse
med logiet, der ikke kan afskrives på, når der modtages skattefri
godtgørelse eller foretages fradrag med den foreslåede logisats.
Hvis en lønmodtager eksempelvis overnatter i egen
campingvogn, vil der f.eks. ikke kunne foretages afskrivninger på
campingvognen og inventaret i campingvognen. Derimod vil lønmodtageren
stadig kunne afskrive på andre afskrivningsberettigede driftsmidler,
der ikke anvendes i forbindelse med logiet.
Ad nr. 13
Det foreslås, at det præciseres, at der kan
modtages skattefrie befordringsgodtgørelser efter § 31 for
befordringen mellem uddannelses- eller kursussteder eller inden for samme
uddannelses- eller kursussted.
Eksempel: Den uddannelsessøgende kører om
morgenen til uddannelsesstedet, hvor den teoretiske del foregår
(kørsel A). Efter frokost køres der til uddannelsesstedet, hvor
den praktiske del foregår (kørsel B). Efter fyraften
køres der hjem (kørsel C).
Hvis der er tale om en efteruddannelse, som varer mindre
end 60 arbejdsdage, vil alle tre kørsler være
erhvervsmæssige efter ligningslovens § 9 B, da uddannelsesstederne vil
være arbejdspladser. Der vil derfor kunne modtages skattefri
befordringsgodtgørelse efter § 9 B.
Det foreslås, at det præciseres, at alle tre
kørsler også er omfattet af den foreslåede § 31, stk.
5.
Det foreslås desuden, at hvis den
uddannelsessøgende eller kursisten har modtaget
befordringsgodtgørelse efter § 9 B for den samme befordring, medregnes
udbetalt godtgørelse efter 1. og 2. pkt. til den skattepligtige
indkomst. Den samme befordringsudgift skal ikke kunne dækkes skattefrit
to gange.
Ad nr. 18
I lovforslagets § 5, stk. 4, gøres visse
godtgørelser skattefrie med tilbagevirkende kraft til den 1. april
1999. Disse godtgørelser er bl.a. logigodtgørelser,
diætgodtgørelser efter udløbet af de hidtidige
tidsbegrænsninger på 3 og 6 måneder samt
godtgørelser til visse erhversgrupper, som ikke tidligere har kunnet
anvende rejsereglerne.
Efter almindelig skatteretlig praksis vil
godtgørelserne ikke kunne udbetales, da endelig opgørelse og
afregning af godtgørelser til dækning af udgifter skal ske
senest ved udgangen af den følgende måned, jf. Told- og
Skatttestyrelsens vejledning til samtlige indeholdelsespligtige, Leksikon
1999, side 133.
Med ændringsforslaget sikres det, at arbejdsgiveren
kan efterregulere og udbetale de omtalte godtgørelser til og med den
31. marts 2000. Dermed ved lønmodtageren på
selvangivelsestidspunktet, om arbejdsgiveren har dækket udgifterne via
en skattefri godtgørelse, eller om lønmodtageren kan foretage
fradrag for udgiften. Hvis arbejdsgiveren udbetaler sådanne
efterfølgende godtgørelser, foreslås det, at
arbejdsgiveren særskilt skal indberette beløbets
størrelse for den enkelte lønmodtager til den lokale told- og
skatteregion inden den 1. juni 2000.
Indberetningen foregår efter
indberetningsbekendtgørelsens § 3.
Til nr. 3, 11, 14, 15 og 16
Administrative konsekvenser
Ændringsforslagene skønnes at medføre
engangsudgifter for Told Skat i 2000 på 0,6 mio. kr.
Provenumæssige konsekvenser
Ændringsforslagene reducerer bundfradraget i
gratialer fra 11.200 kr. (2000) til 8.000 kr., og samtidig indføres et
bundfradrag på 8.000 kr. i fratrædelsesgodtgørelser, hvor
der i L 88 ikke var noget bundfradrag. Beløb over bundfradraget
medregnes fuldt ud til personlig indkomst. Bundfradraget på 8.000 kr.
reguleres ikke fremover.
Ændringsforslagene skønnes at medføre
et provenutab på ca. 90 mio. kr. i forhold til lovforslag nr. L 88,
hvoraf ca. 55 mio. kr. vedrører kommunerne. I 2000 bærer staten
tabet for de kommuner, der har valgt ordningen med statsgaranteret
udskrivningsgrundlag, for hvilke provenutabet skønnes at udgøre
ca. 27 mio. kr. For de selvbudgetterende kommuner skønnes provenutabet
i 2000 at udgøre ca. 27 mio. kr. De kommunaløkonomiske
konsekvenser af forslaget skal i øvrigt ses i sammenhæng med
regeringens aftaler med Kommunernes Landsforening og Amtsrådsforeningen
fra den 11. juni 1999.
For finansåret 2000 skønnes
ændringsforslaget at medføre et provenutab på 90 mio.
kr.
I tabel 1 nedenfor er vist virkningen af
ændringsforslagene for gratialer og
fratrædelsesgodtgørelse. Med ændringsforslaget bliver
beskatningen af gratialer og fratrædelsesgodtgørelse igen
ens.
Tabel 1. Eksempler på virkning af lovforslag og
ændringsforslag for gratialer og fratrædelsesgodtgørelser.
År 2000.
Gældende regler
Lovforslag og
ændringsforslag
Mellem-skatteyder
Topskatteyder
Mellem-skatteyder
Topskatteyder
Kr.
Kr.
Kr.
Kr.
Kr.
Kr.
Kr.
Kr.
Gratiale/fratræ-
delsesgodtgørelse
30.000
30.000
100.000
250.000
30.000
30.000
100.000
250.000
Arb.m.bidrag m.v.
2.700
2.700
9.000
22.500
2.700
2.700
9.000
22.500
Personlig indkomst
13.685
13.685
67.830
183.855
19.300
19.300
83.000
219.500
Skat og bidrag
8.954
10.870
49.495
132.261
11.520
14.222
58.551
153.542
Ændring ifht. gældende regler
-
-
-
-
2.566
3.352
9.056
21.281
Ændring ifht. L 88: Gratialer
-
-
-
-
1.462
1.910
1.910
1.910
Fratrædelsesgodtgørelser
-
-
-
-
÷3.656
÷4.776
÷4.776
÷4.776
'÷' betyder skattelettelse. Anm:
Mellemskatten sætter ind ved 180.600 kr. og topskatten ved ca. 294.000
kr. (før arbejdsmarkedsbidrag og særlig pensionsopsparing).
Bundfradraget efter arbejdsmarkedsbidrag og særlig pensionsopsparing er
11.200 kr. ved gældende regler i 2000. Skattesatser er for en
gennemsnitskommune.
I eksemplerne betyder ændringsforslaget for
gratialer en skattestigning på mellem 1.500 kr. og 2.000 kr. målt
i forhold til det oprindelige lovforslag. For
fratrædelsesgodtgørelser er der i eksemplerne tale om en
reduktion af skattestigningen på ca. 3.700 kr. og ca. 4.800 kr.
målt i forhold til lovforslaget.
Ad nr. 3 og 11
Ændringsforslaget er en følge af et tilsagn,
som regeringen har afgivet i forbindelse med finanslovsforhandlingerne for
år 2000.
Ændringsforslaget betyder, at der gives bundfradrag
på 8.000 kr. i såvel jubilæumsgratialer som
fratrædelsesgodtgørelser. Beløb ud over bundfradraget
beskattes fuldt ud som personlig indkomst. Bundfradraget reguleres ikke. Det
præciseres endvidere, hvornår der foreligger ansættelse, og
hvornår der er tale om en egentlig fratræden med henblik på
at forebygge misbrug.
Efter ændringsforslaget reduceres således
bundfradraget for jubilæumsgratialer fra 11.200 kr. (2000) til 8.000
kr., og der indføres et bundfradrag på 8.000 kr. i
fratrædelsesgodtgørelser, hvor der i L 88 ikke var noget
bundfradrag. Efter ændringsforslaget er der tale om en fælles
bundgrænse, det vil sige, at hvis en arbejdstager et år modtager
både et jubilæumsgratiale og en
fratrædelsesgodtgørelse, sammenlægges beløbene.
Efter ændringsforslaget vil der fortsat kun
være en bundgrænse for én begivenhed. Hvis der
således året efter sker en efterregulering af betalingen, vil
denne efterbetaling fortsat kunne henføres til den oprindelige
bundgrænse.
For at forebygge misbrug indeholder
ændringsforslaget for fratrædelsesgodtgørelser en
række opstramninger af de gældende regler.
For det første harmoniseres reglerne for, hvilken
personkreds der kan modtage fratrædelsesgodtgørelser og
jubilæumsgratialer. Det sker ved, at reglerne for udbetaling af en
skattefri fratrædelsesgodtgørelse kun kommer til at omfatte
personer, der anses for at stå i et tjenesteforhold til den udbetalende
arbejdsgiver. Hidtil har det alene været en betingelse, at der var tale
om lønnet beskæftigelse.
For det andet foreslås betingelserne for, at der
kan udbetales en skattefri fratrædelsesgodtgørelse, strammet op
således, at det er en betingelse for udbetalingen, at
beskæftigelsen på virksomheden fuldstændig ophører.
Det betyder, at en godtgørelse, der udbetales ved en delvis
fratræden af en stilling, ikke vil opfylde kriterierne for
skattefrihed. Desuden vil en godtgørelse, der udbetales i
forlængelse af udløbet af en
åremålsansættelse, ikke længere opfylde kriterierne
for skattefrihed, hvis den ansatte fortsætter i anden stilling i
virksomheden. Godtgørelsesbeløb, der ydes personalet i
forbindelse med lang tjeneste ved afhændelsen af en virksomhed, vil
heller ikke opfylde kriterierne for skattefrihed.
For det tredje strammes reglerne op, således at der
ikke kan udbetales en fratrædelsesgodtgørelse til en
medarbejder, der aldrig er tiltrådt en stilling. Bliver en medarbejder
således løst fra ansættelsen inden stillingens
tiltrædelse, og udbetales der i den forbindelse en godtgørelse,
er dette beløb efter ændringsforslaget ikke omfattet af de
særlige skatteregler for fratrædelsesgodtgørelser, da der
aldrig har foreligget et tjenesteforhold.
Det er efter ændringsforslaget fortsat en
forudsætning for, at beløbet kan falde ind under begrebet
fratrædelsesgodtgørelse, at godtgørelsesbeløbet
udbetales i tidsmæssig tilknytning til fratrædelsen. Hvis
beløbet udbetales efterfølgende, skal det fuldt ud medregnes
til den skattepligtige indkomst. Dette er præciseret i lovforslaget.
Betingelsen er i overensstemmelse med gældende praksis. Hvis en
medarbejder efter ansættelsens ophør som følge af en
retssag eller et forlig mellem arbejdsgiveren og arbejdstageren eller dennes
faglige organisation får udbetalt et godtgørelsesbeløb,
vil denne betingelse derfor fortsat være opfyldt.
Det er også en betingelse for udbetaling af
godtgørelsesbeløb m.v., at medarbejderen er ansat hos
arbejdsgiveren. For medarbejdere, der modtager en
fratrædelsesgodtgørelse, forstås herved, at medarbejderen
var ansat i virksomheden på tidspunktet for
afskedigelsen/fratrædelsen.
De såkaldte afviklingsgodtgørelser er som
hidtil også omfattet af bestemmelsen. En afviklingsgodtgørelse
er en fratrædelsesgodtgørelse, som er betinget af, at den
fratrædende forbliver i sin stilling, indtil arbejdsgivervirksomheden
er afviklet. En afviklingsgodtgørelse er omfattet af de
foreslåede regler, uanset om erhvervelsen sker efter kollektiv eller
individuel aftale. Det er dog en betingelse, at arbejdstageren ikke
efterfølgende flytter med virksomheden.
De foreslåede regler gælder også,
når arbejdstageren selv opsiger sin stilling til omgående
fratræden eller med kortere varsel, end arbejdstageren ville have krav
på. Efter ændringsforslaget kan man fortsat i den situation, hvor
den opsigende medarbejder har været ansat i virksomheden i mange
år, udbetale en skattefri fratrædelsesgodtgørelse.
Hvis modtageren af en fratrædelsesgodtgørelse
ikke oppebærer indkomst fra stillingen for tiden fra fratrædelse
og indtil det tidspunkt, hvor den pågældende kunne være
opsagt i henhold til ansættelseskontrakt m.v., skal efter
ændringsforslaget en så stor del af godtgørelsen, der
svarer til den løn, som den pågældende ville have
fået i perioden frem til opsigelsesperiodens udløb, medregnes
til den personlige indkomst. Dette beløb er ikke omfattet af
ligningslovens § 7 U. Denne bestemmelse svarer til de nugældende
regler. I de gældende regler er der dog en bestemmelse om, at
indregningen maksimalt kan foretages for løn i en opsigelsesperiode
på 1 år. Denne grænse er fjernet, da de foreslåede
nye beskatningsregler med bundgrænse og fuld indregning i den
personlige indkomst gør grænsen overflødig.
Ligningslovens § 16 I slettes som følge af, at
fratrædelsesgodtgørelser indføjes i den foreslåede
§ 7 U.
Ad nr. 14 og 15
Ændringerne er en følge af de
foreslåede ændringer i nr. 3 og 11.
Ad nr. 16
Med ændringen sikres, at lovforslaget ikke får
tilbagevirkende kraft for medarbejdere med bagudforskudt indkomstår,
der har modtaget jubilæumsgratialer i 1999.
Til nr. 7, 8 og 17
Provenubemærkninger
Forhøjelserne skønnes at medføre et
årligt provenutab på ca. 25 mio. kr. i forhold til lovforslaget
heraf 15 mio. kr. for kommunerne. I finansåret 2000 skønnes
ændringsforslaget at medføre et provenutab på ca. 5 mio.
kr.
I 2000 bærer staten tabet for de kommuner, der har
valgt ordningen med statsgaranteret udskrivningsgrundlag, for hvilke
provenutabet skønnes at udgøre ca. 7 mio. kr. For de
selvbudgetterende kommuner skønnes provenutabet i 2000 at
udgøre ca. 8 mio. kr. De kommunaløkonomiske konsekvenser af
forslaget skal i øvrigt ses i sammenhæng med regeringens aftaler
med Kommunernes Landsforening og Amtsrådsforeningen fra den 11. juni
1999.
Ad nr. 7
Den foreslåede standardgodtgørelsessats til
dækning af udgifter til kost og småfornødenheder på
336 kr. pr. døgn (2000-beløb) foreslås forhøjet
til 351 kr. pr. døgn (2000-beløb) som led i finanslovsaftalen
mellem regeringen, Socialistisk Folkeparti, Centrum-Demokraterne og
Enhedslisten.
Ad nr. 8
Den foreslåede standardgodtgørelsessats til
dækning af logiudgifter på 100 kr. pr. døgn
(2000-beløb) foreslås forhøjet til 150 kr. pr.
døgn (2000-beløb) som led i finanslovsaftalen mellem
regeringen, Socialistisk Folkeparti, Centrum-Demokraterne og Enhedslisten.
Denne forhøjelse sker med virkning fra den 1. januar 2000.
Ad nr. 17
Logisatsen får virkning fra og med den 1. april
1999. Indtil den 31. december 1999 er satsen 97 kr. pr. døgn
(1999-beløb). Fra og med den 1. januar 2000 er satsen 150 kr. pr.
døgn (2000-beløb).
Til nr. 4
Det foreslås præciseret i lovteksten, at det
skattefri grundbeløb, som fortsat skal reguleres efter
personskattelovens § 20, i år 2000 skal være 11.200 kr.
Til nr. 12
En fratrædelsesgodtgørelse vil som
engangsbeløb blive særlig hårdt beskattet med høj
marginalskat, hvis godtgørelsen skal beskattes på samme
måde som almindelig lønindkomst, der modtages fra
arbejdsgiveren. Derfor foreslås det, at den skattefri bundgrænse
på 11.200 kr. (2000-tal) fortsat bevares i lighed med den i
lovforslaget foreslåede beskatning af jubilæumsgratialer.
Samtidig foreslås det, at et eventuelt overskydende
beløb op til 200.000 kr. fortsat medregnes med 85 pct. til den
skattepligtige indkomst, og kun beløb over 200.000 kr. medregnes fuldt
ud til den skattepligtige indkomst. Beløbene foreslås reguleret
efter personskattelovens § 20. Derved friholdes de svageste
lønmodtagere for skærpelsen, og det sikres samtidig, at
målsætningerne med godtgørelserne ikke udhules.
Fratrædelsesgodtgørelserne skulle medvirke til at mildne
overgangen efter mange års ansættelse i en virksomhed til et nyt
ansættelsesforhold eller mildne overgangen fra
erhvervsbeskæftiget til arbejdsløs. I forbindelse med en
arbejdsgivers uberettigede afskedigelse af en arbejdstager skulle
godtgørelsen udgøre en erstatning eller bod.
De såkaldte gyldne håndtryk udgør en
begrænset del af fratrædelsesgodtgørelserne, jf.
regeringens lovforslags tabel 3. De væsentligste
fratrædelsesgodtgørelser er hjemlet i funktionærlovens § 2
a og 2 b, der henholdsvis vedrører godtgørelser ved
fratræden efter 12, 15 og 18 års anciennitet i virksomheden, og
udløser henholdsvis 1, 2 og 3 måneders ekstra løn ved
fratræden, dog ikke ved pensionering og godtgørelser for
urimelig opsigelse eller bortvisning. Det er således primært
funktionærer og arbejdere, der afskediges på grund af graviditet,
barselorlov, alder og andre usaglige afskedigelsesbegrundelser, der rammes af
regeringens lovforslag.
Jens Peter Vernersen (S)
nfmd.
Pernille Blach Hansen (S) Anna-Marie Hansen (S)
Erik Mortensen (S) Hugo Sørensen (S)
Aage Frandsen (SF) Sonja Albrink (CD)
Morten Helveg Petersen (RV) Frank Aaen (EL)
Kristian Jensen (V)
Mariann Fischer Boel (V) fmd.
Svend Aage Jensby (V) Flemming Kofod-Svendsen (KRF)
Flemming Hansen (KF) Brian Mikkelsen (KF)
Klaus Kjær (DF) Kim Behnke (FRI)
Lignende dokumenter
- Skriftlig fremsættelse (4. november 1999) - L 88 Retsinformation · 4. november 1999
- Cirkulære om lov om ændring af ligningsloven, pensionsbeskatningsloven og skattekontrolloven (Skattefrihed for uddannelsesydelser betalt af arbejdsgivere m.v., ændret beskatning af fratrædelsesgodtgørelser og jubilæumsgratialer, ændrede satser og regler for skattefrie rejsegodtgørelser samt skattefritagelse for sparet hjemmeforbrug til kost i forbindelse med tjenesterejser m.v.) Retsinformation · 8. juni 2000
- Forslag til Lov om ændring af ligningsloven, pensionsbeskatningsloven og skattekontrolloven Retsinformation · 4. november 1999
- Skattepligt - erstatning - uberettiget ophævelse af uddannelsesaftale SKM-databasen · 4. juni 2019
- Forslag til folketingsbeslutning om lempelse af reglerne om tjenesterejsendes skattefri rejsegodtgørelse Retsinformation · 18. november 1999
- INDEHOLDELSE AF A-SKAT, AM-BIDRAG OG SP-BIDRAG 2007 I OPLYSNINGSPLIGT Retsinformation · 5. februar 2008