INDEHOLDELSE AF A-SKAT, AM-BIDRAG OG SP-BIDRAG 2007 I OPLYSNINGSPLIGT
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Indeholdelse af A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag;
2007-3
I Oplysningspligt
Reglerne om oplysningspligt fremgår af SKL, jf. lovbek. nr. 1126
af 24. november 2005. Der henvises iøvrigt til SKLBEK, bek.
nr. 1522 af 14. december 2006 samt AMFLbek, bek. nr. 1524
af 14. december 2006. Der skelnes mellem en automatisk
oplysningspligt (indberetningspligt), og en oplysningspligt efter
anmodning. Kun den automatiske oplysningspligt vil blive omtalt
her. Om SP-bidrag, se afsnit
A.3 .
I.1 Den oplysningspligtige
Som udgangspunkt er den, der foretager udbetaling, godskrivning mv. af
løn, vederlag, honorarer mv. oplysningspligtig, jf. SKL §§ 7, stk. 1 og 7
A, stk. 1.
Arbejdsgivere, hvervgivere, pensionsinstitutter mv.,
der indeholder AM-bidrag, er oplysningspligtige vedrørende de i årets
løb indeholdte beløb, jf. lovbek. nr. 1018 af 10. oktober 2006, AMFL,
§ 21, stk. 1, AMFLbek. §§ 20 og 21, og § 17 f, stk.1 i ATP-loven,
lovbek. nr. 848 af 21. juli 2006. Ifølge lov nr 308 af 4. maj 2004 om
ændring af AMFL skete der en midlertidig suspension af bidraget
til den særlige pensionsopsparing for indkomstårene 2004 og 2005. Med
lov nr. 1059 af 9. november 2005 er suspensionen forlænget til
at omfatte indkomstårene 2006 og 2007.
Oplysningspligten efter skattekontrolloven påhviler fysiske eller
juridiske personer, der er hjemmehørende her i landet eller som driver
virksomhed fra et fast driftssted her i landet. Oplysningspligten påhviler
såvel erhvervsdrivende som ikke-erhvervsdrivende, herunder foreninger,
klubber mv., og det er uden betydning om virksomheden er regnskabspligtig
eller ej.
Læs alt
Udover arbejdsgivere og andre, der foretager udbetaling af løn,
vederlag mv., påhviler oplysningspligten også forsikringsselskaber,
pensionskasser, banker mv.
I visse situationer, nemlig ved overdragelse af obligationer og
rentekuponer, finansielle kontrakter samt investeringsforeningspapirer
mellem private parter, bliver også private personer omfattet af
oplysningspligten. Det samme gælder ved indgåelse af aftaler om
finansielle kontrakter mellem private.
Foregår udbetaling via en mellemmand, bliver mellemmanden kun
oplysningspligtig, når arbejdsgiveren er ude af stand til at give
oplysningerne, jf. SKL § 7, stk. 3. Dette kan være tilfældet ved konkurs
eller lignende.
For at kunne anses som mellemmand i skattekontrollovens forstand, er
det en forudsætning, at mellemmanden har hjemting her i landet.
Oplysningspligt som mellemmand vil eksempelvis foreligge for den person
eller det selskab, som med eget bogholderi forestår lønudbetaling for et
udenlandsk selskabs regning. Begrebsmæssigt falder mellemmand i
skattekontrolloven sammen med befuldmægtiget i kildeskattelovens forstand.
Se om befuldmægtiget afsnit
C.1.1.1 .
Kuratorer i konkursboer skal hvert år foretage indberetning om
identiteten på anmeldte fordringshavere i konkursboer, der i det
foregående kalenderår har fået udloddet dividende, størrelsen af
dividenden og identiteten på det konkursbo, hvorfra udlodning sker, jf.
SKL § 7 G og SKLbek. § 16. Der er, jf. SKL § 7 A, stk. 2, nr. 8,
indberetningspligt for offentlige tilskud, der udbetales af alle
ministerier og styrelser, jf. SKLbek. § 12.
Fælles for bestemmelserne om oplysningspligt er, at de, der foretages
indberetning om, skal oplyse den indberetningspligtige om CPR-nummer, CVR
eller SE-nummer, navn og adresse, jf. SKLbek. § 4, stk. 1. Har den
pågældende hverken CPR-nummer, CVR-nummer eller SE-nummer, oplyses
fødselsdato, navn og adresse. Ved udenlandsk adresse oplyses tillige
hjemland.
Ved afgivelse af identifikationsoplysninger skal der forevises
legitimation, jf. SKLbek. § 4, stk. 5. Om indberetning af honorarer
til kunstnere på festivaler, se SKM 2001.348.
Underretningspligt
Med lov nr. 1441 af 22. december 2004 blev underretningspligten
afskaffet. Dermed har virksomheder, pengeinstitutter,
pensionsinstitutter mv. ikke pligt til at underrette ansatte, kunder
mv. om, hvad der er indberettet til SKAT om de pågældende. I
stedet giver SKAT ansatte, kunder mv. adgang til
oplysninger, der er indberettet om de pågældende. De nye regler fik
virkning fra og med indberetning af oplysninger vedrørende
kalenderåret 2005.
I.2 Oplysningspligtens omfang
Alle udbetalinger af skattepligtige beløb er som udgangspunkt omfattet
af oplysningspligten. Dette gælder, hvad enten der er tale om A- eller
B-indkomst. I visse situationer er også skattefri ydelser omfattet af
oplysningspligten.
Oplysning om lønindtægter og anden A-indkomst skal afgives for det
kalenderår, hvori udbetaling eller godskrivning har fundet sted, jf. SKL §
7, stk. 1. Har lønudbetaling ikke fundet sted senest 6 måneder efter, at
indkomstmodtageren har erhvervet endelig ret til beløbet, er beløbet
skattepligtigt på dette tidspunkt. Beløbet skal indgå på
oplysningssedlen vedrørende det kalenderår, hvor beløbet er skattepligtigt
og indeholdelse er sket, jf. SKL § 7, stk. 7, KSL § 46, stk. 2 og
KSLbek. nr. 1520 af 14. december 2006, § 19, stk.1. Oplysning om
honorar og provision skal gives for det kalenderår, hvori modtageren
erhverver endelig ret til beløbet.
Indberetningspligten for arbejdsgivere er udvidet med en pligt til
at indberette adresse på den ansattes arbejdsplads samt en pligt til at
oplyse om ansættelsesperioden. Udfører den ansatte sit arbejde på en
adresse, der ikke er sammenfaldende med den adresse, som den
indberetningspligtige virksomhed er registreret med, skal der oplyses
derom ved en krydsmarkering på oplysningssedlen. Pligten fremgår af
SKL § 7 J og reglerne er udmøntet i SKLbek. § 17.
Lov nr. 403 om oprettelse af et indkomstregister blev vedtaget den
8. maj 2006. Dette betyder, at der vil blive implementeret et
eIndkomstsystem, hvortil arbejdsgiverne m.fl. skal foretage indberetning
hver måned. De oplysninger, der skal indberettes til indkomstregistret er
oplysninger, der allerede i dag skal afgives af virksomhederne til
offentlige myndigheder og A-kasser mv. Det drejer sig for SKATs
vedkommende om oplysninger, der i dag indberettes i medfør af SKL §§ 7,
7A, 7B, 7C, 7D, 7J, 8E og AMFL § 21 og ATPlovens § 17f, stk.1 mv., jf.
lovens § 3. Skatteministeren har i bekg. nr.1533 af 14. december 2006
truffet bestemmelse om tidspunktet for ikrafttrædelse bl. a af lovens §
3.
I.2.1 Undtagelser fra
oplysningspligten
Undtaget fra reglerne om oplysningspligt er medlemmer af kongehuset og
det diplomatiske korps, jf. SKLbek. § 5.
I.2.2 Skattekontrollovens
oplysningspligter
I.2.2.1 SKL § 7: A-indkomst, løn mv.
Afgørende for, om der foreligger oplysningspligt efter SKL § 7, er, at
den udbetalte ydelse er A-indkomst efter KSL § 43, stk. 1 eller efter
skatteministerens bestemmelse er gjort til A-indkomst i medfør af KSL §
43, stk. 2.
Omfattet er derfor løn, gratiale, provision og andet vederlag for
personligt arbejde i tjenesteforhold samt i øvrigt beløb til godtgørelse
for udgifter, som modtageren påføres som følge af arbejdet, herunder
skattepligtig rejse- og befordringsgodtgørelse. Godtgørelsen skal opføres
som A-indkomst på oplysningssedlen.
Oplysningspligten omfatter ifølge
SKL § 7, stk. 1, nr 1 også skattefri rejse- og befordringsgodtgørelse til
såvel privat som offentligt ansatte, omfattet af ligningsloven, lovbek.
nr. 1061 af 24. oktober 2006, § 9, stk. 5, jf. §§ 9 A og 9 B.
Den i LL § 9 A, stk. 4, nævnte 25%-godtgørelse er ligeledes omfattet af
oplysningspligten.
Udbetales der godtgørelser ud over Ligningsrådets satser, skal der ske
en klar specificering af, hvad der er skattefri rejse- og
befordringsgodtgørelse, og hvad der er løntillæg.
Oplysningspligten omfatter desuden skattefri ydelser som nævnt i LL §
31, stk. 3, nr. 3 og 4, jf. SKL § 7, stk. 1, nr. 2.
Godtgjorte udlæg (udlæg efter regning) er ikke skattepligtig indkomst
for lønmodtageren og ikke omfattet af oplysningspligten.
Der henvises iøvrigt til afsnit
B.1.7 .
Om personalegoder, se afsnit
I.2.2.3 .
Løn mv., der af en dansk arbejdsgiver udbetales til lønmodtagere, der ikke
er skattepligtige her til landet, skal oplyses, jf. SKL § 7, stk. 1, nr.
4.
Told- og Skattestyrelsen har taget stilling til omfanget af
oplysningspligten for arbejdsgivere, hvis medarbejdere udstationeres i
udlandet. Told- og Skattestyrelsen har herved meddelt, at
indberetningspligten vedrørende lønudbetalinger bibeholdes for
arbejdsgivere, hvis medarbejdere udstationeres til arbejdsgiverens faste
driftssted eller kontor i udlandet, idet det faste driftssted må antages
at være en integreret del af arbejdsgiverens danske virksomhed. Ved en
medarbejders udstationering til et dansk selskabs udenlandske
datterselskab er det afgørende for indberetningspligten, om
datterselskabet er skattepligtigt her til landet. Er dette tilfældet,
anses selskabet for at være hjemmehørende her i landet og dermed omfattet
af reglerne om indberetningspligt, jf. § 1 i SKLbek. Er dette ikke
tilfældet, skal spørgsmålet om indberetningspligt afgøres ud fra en
vurdering af, hvem der er den reelle arbejdsgiver. Afgørelse skal træffes
konkret i det enkelte tilfælde, jf. TfS 1997, 709.
KSLbek. § 15, opregner en række indkomstarter, der efter
skatteministerens bestemmelse henregnes til A-indkomst, og som derfor, jf.
SKL § 7, stk. 1, nr. 3, er omfattet af oplysningspligten. Det drejer sig
om ydelser, der udbetales uden for egentlige ansættelsesforhold.
Eksempelvis kan nævnes bestyrelseshonorarer, pensioner,
forskellige uddannelsesydelser, skattepligtige bistandsydelser,
dagpengeydelser mv., herunder efterløn og fleksydelser. Vederlag udbetalt
til domsmænd og nævninge anses også for A-indkomst, jf. KSL, lovbek.
nr. 1086 af 14. november 2005, § 43, stk. 2 og KSLbek. § 15, nr. 31.
Det samme gælder skattepligtige udbetalinger af SP-bidrag i henhold
til ATP-lovens § 17 j, stk. 1, tilbagebetalte skattepligtige
efterløns-og fleksydelsesbidrag, Statens voksenuddannelsesstøtte,
børnepasningsorlovsydelse og godtgørelse i henhold til lov om godtgørelse
ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, jf. KSLbek. §
15, nr. 3, 5, 32, 33 og 34. Dette gælder også skattepligtig del
af tilskudsbevillinger til forskning, der administreres af
Forskningsstyrelsen, og som ikke er omfattet af KSL § 43,
stk.1, jf. KSLbek. § 15, nr. 35. Ved bekendtgørelse om ændring
af bekendtgørelse om opkrævning af indkomstskat samt kommunal og
amtskommunal ejendomsværdiskat for personer mv. er erstatning for
indtægtstab ved ledighed, der i henhold til en privattegnet
arbejdsløshedsforsikring, der er omfattet af
pensionsbeskatningslovens § 49, udbetales af forsikringsselskaber til
forsikringstageren gjort til A-indkomst. Dette gælder også særlig
pensionsopsparing, der udbetales af arbejdsløshedskasser,
arbejdsformidlingen eller kommunen, jf. bestemmelsens nr 36 og
37. Stipendium til dækning af leveomkostninger efter
universitetsloven samt stipendium efter lov om stipendier til visse
udenlandske studerende ved korte eller mellemlange videregående
uddannelser er også gjort til A-indkomst, jf. bestemmelsens nr. 38 og
39.
I.2.2.2 SKL § 7 A: B-indkomst
Efter skatteministerens bestemmelse omfatter oplysningspligten alle,
der har foretaget udbetaling eller godskrivning af beløb mv. som nævnt i
SKL § 7 A, stk. 2, jf. SKLbek. § 11. Oplysningspligten er uafhængig af om
ydelsen er udbetalt som en løbende ydelse eller som et engangsbeløb.
Oplysningspligten efter SKL § 7 A, stk. 2, nr. 2-4, 6 og 7 omfatter også
naturalieydelser, jf. SKLbek. § 11, stk. 2.
Der er efter skatteministerens bestemmelse indberetningspligt for
tilskud, der udbetales af offentlige myndigheder, jf. SKLbek. § 12.
Indberetningspligten har virkning for tilskud, der udbetales af alle
ministerier og styrelser. Indberetning kan dog undlades om tilskud,
der er formidlet af en forening, fond, institution eller lignende,
eller ydet til en forening, jf. SKLbek. § 12, stk. 2.
Ifølge LL § 16, stk. 12, kan en arbejdstager fradrage de udgifter, som
betales til arbejdsgiver for at få en computer med tilbehør stillet til
rådighed, dog maximalt 3.500 kr årligt. Arbejdsgiver skal indberette
arbejdstagers egenbetaling på lønoplysningssedlen, jf SKLbek. § 11, stk.
1, nr. 13. Se om personalegoder LV alm. del, afsnit
A.B.1.9 .
Om fri telefon, se afsnit
I.2.2.3 .
Honorar, provision
mv.
Ifølge SKL § 7 A, stk. 2, nr. 1 omfatter oplysningspligten vederlag,
honorar mv. i penge, der udbetales for personlig arbejds- eller
tjenesteydelse uden for ansættelsesforhold. Det er en forudsætning at
vederlaget, honoraret mv. udbetales for en ydelse, der er leveret som
følge af en aftale parterne imellem.
Oplysningspligten omfatter alle former for honorarer mv., der efter
momsloven ikke skal belægges med moms. Det betyder i praksis, at der er
oplysningspligt, hvis afregningen til modtageren sker uden moms.
Omfattet af oplysningspligten er derfor for det første ydelser, der i
henhold til momslovens § 13 er undtaget fra momspligten, og for det andet
vederlag for normalt momsbelagte ydelser, hvor regning er udskrevet uden
moms, fordi ydelsen er leveret af en person, der ikke er momspligtig som
følge af, at den pågældendes erhvervsmæssige omsætning ikke
overstiger 50.000 kr. årligt.
Dog skal vederlag for personbefordring samt leje, bortforpagtning og
administration af fast ejendom, der i medfør af momslovens § 13 er
undtaget fra momspligt, ikke indberettes, jf. SKLbek. § 11, stk. 1, nr. 1,
pkt. a og b. Ifølge samme bek. § 11, stk. 1, nr. 1, pkt. c, er vederlag,
der ydes af en forening for arbejde udført for foreningen som et led i
foreningens skattefri virksomhed, undtaget fra oplysningspligt, når det
samlede årlige vederlag, der af foreningen udbetales til den pågældende,
ikke overstiger 1.500 kr.
Betingelsen om, at der skal være tale om en personlig arbejds- eller
tjenesteydelse, medfører, at oplysningspligten ikke omfatter tilfælde,
hvor vederlag for det udførte arbejde udbetales til et aktie- eller
anpartsselskab som selskabets indkomst.
Udføres arbejdet derimod af en enkeltmandsvirksomhed eller fx et
interessentskab, vil der være oplysningspligt, også selv om der i
vederlaget indgår betaling til lønnet medhjælp.
Der er fuld oplysningspligt for beløb, ydet som godtgørelse for
afholdte udgifter ved indkomstens erhvervelse, fx rejse- og befordrings-
eller opholdsudgifter, jf. SKL § 7 A, stk. 2, nr. 1. Om godtgørelser til
modtagere af honorarer, der er B-indkomst, se afsnit
B.2 .
Oplysningspligten omfatter også honorarer mv., herunder godtgørelse for
afholdte udgifter ved indkomsterhvervelsen, der udbetales til modtagere,
der ikke er skattepligtige her til landet, når vederlaget ikke er
erhvervet ved selvstændig virksomhed, jf. SKL § 7 A, stk. 2, nr. 1. Det
drejer sig eksempelvis om foredragsholdere, kunstnere mv., der ikke anses
for lønmodtagere.
Om vederlag i form af aktier, tegningsretter til aktier og
aktiekøberetter, se afsnit
I.2.2.10 .
I.2.2.3 Personalegoder
Der er ifølge SKL § 7 A, stk. 3, efter skatteministerens bestemmelse
oplysningspligt for den, der som led i et ansættelses- eller aftaleforhold
eller som led i valg til en tillidspost, yder skattepligtige fordele, uden
der er betalt fuldt vederlag herfor.
De oplysningspligtige arter af fordele fremgår af SKLbek. § 13.
Oplysningspligten omfatter herefter dels personalegoder, der er gjort til
A-indkomst dvs. fri bil, dels visse personalegoder, der er
B-indkomst. Bestemmelsen er udtømmende.
Fri telefon er B-indkomst. Arbejdsgiver skal derfor ikke foretage
skattetræk af værdien af fri telefon. Værdien skal indberettes på
oplysningssedlen som bidragspligtig B-indkomst. Den ansatte skal medtage
det skattepligtige beløb på sin selvangivelse. Indberetningspligten
fremgår af SKLbek. § 11, nr 14.
Der er en særlig indberetningspligt for alle, der som led i
virksomheden har ydet vederlag til en direktør eller anden medarbejder med
væsentlig indflydelse på egen aflønningsform, når vederlaget består i, at
der er stillet bil til rådighed for privat benyttelse eller i form af, at
der er stillet sommerbolig, lystbåd eller helårsbolig til rådighed, jf. LL
§ 16, stk. 4, 5, 6 og 9. Det samme gælder udbytte af denne karakter, der
er udloddet til en hovedaktionær, jf. LL § 16 A, stk 9.
Indberetningspligten fremgår af SKL § 7 C.
I.2.2.4 Immaterielle rettigheder
Der er efter SKL § 7 A, stk. 2, nr. 2, jf. SKLbek. § 11, stk.1, nr. 2,
oplysningspligt vedrørende vederlag for udnyttelse af visse immaterielle
rettigheder, herunder ophavsrettigheder samt vederlag for reklamemæssig
udnyttelse af en person.
Oplysningspligten omfatter både pengeydelser og naturalieydelser, jf.
SKLbek. § 11, stk. 2.
Det er uden betydning, om vederlaget betales som en løbende ydelse
eller som en sum én gang for alle, og det er ligeledes uden betydning, om
der skal svares moms af beløbet eller ej. Oplysningspligten består, uanset
om indkomstmodtageren er en fysisk eller en juridisk person, herunder en
udenlandsk person eller selskab.
Udbetales der royalties for anvendelse af patent, varemærke mv. eller
vederlag for oplysninger om industrielle, kommercielle eller
videnskabelige erfaringer (know-how), omfattes dette også af
oplysningspligten.
I.2.2.5 Hædersgaver
Ved hædersgaver forstås gaver og legatbeløb, der ydes én gang for alle
af offentlige midler, legater, kulturelle fonds mv. her i landet eller i
udlandet, når gaven eller legatet har karakter af en anerkendelse af
modtagerens fortjenester.
Ydelserne er undergivet den lempelige beskatning i LL § 7 O, stk. 1,
nr. 1, og omfattet af oplysningspligten i SKL § 7 A, stk. 2, nr. 3, jf.
SKLbek. § 11, stk. 1, nr. 3. Oplysningspligten omfatter såvel pengeydelser
som naturalieydelser, jf. SKLbek. § 11, stk.2.
Hæderspriser til skabende og udøvende kunstnere er fritaget for
beskatning, forudsat prisen udelukkende ydes som en påskønnelse af den
pågældendes kunstnereriske virke, og at prisen ydes som et uansøgt
engangsbeløb. Hæderspriser af denne art er omfattet af LL § 7, litra
v og skal ikke indberettes.
I.2.2.6 Jubilæumsgratialer,
fratrædelsesgodtgørelse mv.
Ifølge SKL § 7 A, stk. 2, nr. 4, jf. SKLbek. § 11. stk. 1, nr. 4 og 5,
skal der oplyses om fratrædelsesgodtgørelser, jubilæumsgratialer mv., der
ikke er A-indkomst, herunder også den del af ydelsen, der af
arbejdsgiveren, jf. PBL § 19, indbetales på en pensionsordning for
modtageren.
Oplysningspligten omfatter hermed også den skattefri del af den i
KSLbek. § 17 nr. 24, nævnte A-indkomst.
I.2.2.7 Vederlag for afløsning af
pensionstilsagn
Den skattepligtige del af vederlag for afløsning af pensionstilsagn er
ifølge KSLbek. § 17, nr. 25, A-indkomst. Ifølge SKL § 7 A, stk. 2, nr. 5,
jf. SKLbek. § 11, stk. 1, nr. 6, skal den del, der ikke er A-indkomst,
oplyses. Det vil sige, at også den skattefri del af ydelsen er omfattet af
oplysningspligten.
I.2.2.8 studierejselegater mv
Der er ifølge SKL § 7 A, stk.2, nr. 9, jf. SKLBEK. § 11, stk.1, nr. 8
oplysningspligt for ydelser, der er omfattet af LL § 7 K.
Oplysningspligten omfatter legater mv., der er betinget af
at de anvendes til studierejser i
udlandet.
I.2.2.9 Erstatning for tab af
arbejdsindtægt
Forsikringsselskaber, der udbetaler erstatning for tab af
arbejdsindtægt skal oplyse herom, jf. SKL § 7 A, stk. 2, nr. 7 og SKLbek.
§ 11, stk. 1, nr. 7.
Oplysningspligt efter samme bestemmelse har også arbejdsgivere mv., der
udbetaler erstatning, der er B-indkomst, for tab af arbejdsindtægt.
Ydes erstatningen helt eller delvis som naturalieydelse, er også
naturaliedelen omfattet af oplysningspligten, jf. SKLbek. § 11, stk.
2.
I.2.2.10 Aktiekøberetter, aktier og
tegningsretter
Der er indberetningspligt vedrørende købe-og tegningsreretter til
aktier eller anparter, der tildeles ansatte i et arbejdsgiverselskab, jf.
SKL § 7 A, stk. 2, nr. 9 og 10. Dette gælder hvadenten de omhandlede
retter er omfattet af LL § 16 eller LL § 28. Indberetningspligten fremgår
specifikt af SKLbek. § 11, stk. 1, nr. 9 og 10. Der er desuden
indberetningspligt vedrørende værdien af aktier eller anparter, der er
ydet som led i et ansættelsesforhold, som led i personligt arbejde eller
som tildeles et valgt medlem af eller som medhjælp for bestyrelser mv.
Indberetningspligten fremgår af SKL § 7 A, stk. 2, nr. 12 og SKLbek. § 11,
nr. 11. Se om tegningsretter, aktiekøberetter mv. afsnit
B.1.9.5 .
Ifølge LL § 7 H kan selskaber tildele vederlag i form af
aktier, køberetter til aktier og tegningsretter til aktier til de ansatte.
Værdien af disse aktier skal, forudsat visse betingelser er opfyldt, ikke
indgå i medarbejderens skattepligtige indkomst. Eventuel fortjeneste ved
salg af aktien sker som aktieindkomst. Ifølge SKL § 7 A, stk. 2, nr. 15,
jf. SKLbek. § 11, nr. 15, skal selskabet foretage indberetning med
markering på oplysningssedlen for, at der er ydet medarbejderaktier
omfattet af LL § 7 H.
I.2.2.11 SKL § 7 B: Fonde og
foreninger
Efter SKL § 7 B skal bestyrelser for fonde og foreninger, der er
skattepligtige efter fondsbeskatningsloven eller
pensionsafkastbeskatningsloven, oplyse dels om størrelsen af årets samlede
uddeling, dels om størrelsen af uddelingen til hver enkelt modtager,
herunder også naturalieydelser.
Ifølge SKLbek. § 15, er uddelinger til fysiske personer, der ikke er
skattepligtige af uddelingen efter KSL §§ 1 og 2 undtaget fra
indberetningspligten.
Undtaget fra indberetningspligten er endvidere uddelinger til fysiske
personer, når uddelingen er skattefri efter LL § 7, nr. 22.
Skattefriheden efter denne bestemmelse omfatter uddelinger til fysiske
personer fra en fond eller forening, som er godkendt af socialministeren,
og som har til formål at støtte socialt eller sygdomsbekæmpende arbejde.
Skattefriheden omfatter uddelinger på indtil 10.000 kr. årligt, jf.
LL § 7, nr. 22. Overstiger værdien af årets samlede ydelser fra den
pågældende fond til en person 10.000 kr., skal det overstigende beløb
indberettes.
Alle andre uddelinger til fysiske personer, herunder skattefri
uddelinger, skal indberettes.
Undtaget fra indberetningspligten er uddelinger til juridiske personer,
hvis uddelingen ikke skal medregnes til modtagerens skattepligtige
indkomst, jf. SKLbek. § 15, nr. 3.
Ved flerårige uddelinger kan fonden eller foreningen vælge at foretage
fradrag for uddelingen indtil forfaldstidspunktet. I disse situationer
udskydes såvel beskatningstidspunkt for modtageren som tidspunktet for
oplysningspligt. Der skal således oplyses om de enkelte rater af
uddelingen for de år, hvor modtageren bliver skattepligtig heraf, jf. SKL
§ 7 B, stk. 2. Uddeling i form af en brugsrettighed skal oplyses for
det år, hvor brugsrettigheden udnyttes.
Om udbetalinger fra medarbejderfonde, se afsnit
B.1.2.2 .
I.2.2.12 SKL § 7 D: Tilbagebetalingspligtig
kontanthjælp
Tilbagebetaling af skattepligtig kontanthjælp kan fradrages ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst i det indkomstår, hvori beløbet
tilbagebetales. Fradraget foretages i den personlige indkomst. Det samme
gælder integrationsydelse mv. Der er, jf. SKL § 7 D, oplysningspligt
for de kommuner, der i det foregående kalenderår har modtaget
tilbagebetalinger af kontanthjælp og integrationsydelser mv
efter kap. 12 i lov om aktiv socialpolitik eller kap. 7 i
integrationsloven.
I.2.2.13 SKL § 7 F: Underholdsbidrag
Kommuner, der på bidragsberettigedes vegne opkræver underholdsbidrag
efter lov om inddrivelse af underholdsbidrag, har oplysningspligt, jf. SKL
§ 7 F.
I.2.3 SKL §§ 8 B og F:
Pensionsordninger
Generelt
Reglerne om oplysningspligt vedrørende pensions- og
forsikringsordninger fremgår af SKL §§ 8 B og 8 F. Oplysningspligten
omfatter forsikrings-og pensionsordninger, der er omfattet af
pensionsbeskatningslovens afsnit 1 og 2, jf. lovbek. nr. 1120 af 10.
november 2006.
De oplysningspligtige virksomheder er dels forsikringsselskaber og
pensionskasser, dels pengeinstitutter, pensionsfonde og
kapitalpensionsfonde. Oplysningspligtig er desuden ATP for så vidt angår
supplerende arbejdsmarkedspensioner som nævnt i §§ 33 b - 33 e i lov
om social pension.
Oplysningspligten omfatter både privattegnede og
arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger.
Også tilsagnsordninger, der er afdækket i en pensionskasse, men hvor
indbetalingen ikke kan henføres til den enkelte ansatte skal
indberettes.
Indberetningspligten omfatter samtlige de i det forløbne kalenderår
forfaldne såvel som indbetalte præmier, bidrag og indskud én gang for alle
til forsikringer og pensionsordninger, der omfattes af PBL afsnit 1, jf.
SKLbek. §§ 18 og 28. Oplysningspligten omfatter også hvilende
ordninger, jf. SKLbek. § 18. stk. 5 og § 28, stk. 4.
Oplysningspligten omfatter også indskud på pensionsordninger for
tidligere selvstændigt erhvervsdrivende som nævnt i PBL § 15 A. De
indbetalte indskud skal indberettes med særlig markering. Som følge af at
indbetaling af indskud på ordninger omfattet af PBL § 15 A skal finde sted
senest den 1. juli i året efter indkomståret, er indberetningsfristen
tilsvarende udskudt til 1. august, jf SKL § 9 A, stk.2. For
ordninger, der er led i ansættelsesforhold, skal størrelsen af de samlede
årlige præmier og bidrag, der, jf. PBL § 19, kan bortses fra ved
indkomstopgørelsen, indberettes.
Oplysningspligten omfatter også den særlige opsparingssordning for
sportsudøvere. Sportsudøveren kan efter reglerne oprette en
ratepension i pensionsinstitut eller forsikringsselskab, hvorfra
udbetaling kan ske inden sportsudøverens fyldte 40. år og tidligere end 5
år efter at policen/kontoen er oprettet. Der kan kun oprettes en ordning
pr sportsudøver. Den enkelte sportsudøver kan årligt indbetale et beløb,
svarende til den indkomst, der hidrører fra den skattepligtiges
sportsudøvelse i det pågældende år. Der skal ikke ske fradragsfordeling af
indbetalte indskud på ordningen. Reglerne fremgår af PL § 15 B.
Indberetning skal ske med særlig markering.
Se afsnit
I .4.5 om de nye regler for grænsegængere mellem Sverige og
Danmark.
Om indkomstskattepligtige udbetalinger, der er gjort til A-indkomst, se
afsnit
I.2.2 .
Om livsforsikrings- og pensionsordninger i udlandet, se afsnit
I.5 .
Pensionsinstitutter,
gruppeliv, supplerende engangsydelse
Pensionskasser skal årligt indberette gruppelivsforsikringer, der
af pensionskassen er tegnet for medlemmerne. Tilsvarende gælder
livsforsikringsselskaber, for så vidt angår gruppelivsforsikringer, som
ikke er fradragsberettigede, når det mellem arbejdsgiver og arbejdstager
er aftalt, at gruppelivsforsikringen indgår som en ikke adskilt del af en
livsforsikringsordning omfattet af PBL § 19, jf. SKLbek. § 24, stk. 1. Der
skal oplyses om størrelsen af de samlede forfaldne præmier og bidrag for
den enkelte forsikrede.
Pensionskasser, som nævnt i PBL § 29 A, skal årligt indberette
bidrag medgået til finansiering af supplerende engangsydelser, jf. SKLbek.
§ 19, stk. 1.
Forsikringsselskaber,
afkast mv.
Forsikringsselskaber og andre pensionsinstitutter skal årligt
indberette livsforsikringer mv., som nævnt i PBL § 53 A, stk. 1, med
oplysning om livsforsikringens kapitalværdi ved årets udløb samt
forsikringens afkast, jf. SKLbek. § 23.
Undtaget fra indberetning er livsforsikringer, der kun kommer til
udbetaling i tilfælde af den forsikredes død eller invaliditet inden
forsikringstidens aftalte udløbstidspunkt, når dette ligger senest ved den
forsikredes 80. år. Undtaget er desuden begravelsesforsikringer, der er
baseret på, at et års indbetalinger skal anvendes til samme års
udbetalinger og forudsat, dels at ordningen ikke har nogen
kapitalværdistigning, dels at afkastet altid er negativt, jf. SKLbek. §
23, stk. 3.
Undtaget er desuden de af PBL § 53 A, stk. 4, omfattede syge- og
ulykkesforsikringer.
Udbetalinger og kapitalværdistigninger, der er indkomstskattepligtige
for modtageren, jf. PBL §§ 24 og 53, skal oplyses af forsikringsselskabet.
Ved tilbagebetaling af præmier på forsikringer, der er omfattet af PBL §
2, § 5 eller §§ 7-11, i tilfælde hvor tilbagebetalingen skyldes en
præmiefritagelse, skal der foretages indberetning om tilbagebetalingen,
jf. SKLbek. § 25, stk. 1.
Afgiftspligtige
udbetalinger
Pensionsinstitutter, ATP og LD skal udover at oplyse om udbetalinger,
der er gjort til A-indkomst, jf. KSLbek. § 17, nr. 19, oplyse om
afgiftspligtige udbetalinger fra kapitalpensionsordninger, jf. PBL §§ 25,
26, 27, 28 og 30, fra pensionsordninger med løbende udbetalinger,
rateordninger i pensionsøjemed og indeksordninger, jf. PBL §§ 29, 29 A, 29
B og 30. Der henvises i denne forbindelse til PBL § 38 samt bek.
nr. 662 af 16. juni 2006, § 26, stk. 2 og 3.
Udlodning
til ægtefælle
Forsikringsselskaber, pensionskasser og pengeinstitutter har pligt til
at oplyse, om der er sket udlodning til ægtefælle i forbindelse med
separation, skilsmisse eller bosondring, jf. SKL §§ 8 B og 8 F, stk. 1,
nr. 3, og SKLbek. § 18, stk. 2, nr. 7 og 8 og § 28, stk. 2, nr. 7 og 8.
I.2.4 SKL § 8 T: Faglige kontingenter
Ifølge SKL § 8 T, jf. SKLbek. § 35, har faglige foreninger, som nævnt i
LL § 13, oplysningspligt vedrørende de for det foregående kalenderår
modtagne indbetalinger fra medlemmerne.
Indberetningspligten er således kædet sammen med fradragsretten efter
LL § 13, bortset fra de tilfælde, hvor foreningen efter SKL § 8 T, stk. 3
er blevet fritaget for indberetningspligten. Det enkelte medlem kan
pålægge foreningen ikke at foretage indberetning. Fravælges indberetningen
fortaber det pågældende medlem sin fradragsret, jf. LL § 13, stk. 2.
Anvender foreningen en del af kontingentet på en sådan måde, at
medlemmet kan vælge at fradrage en del af kontingentet efter PSL § 3, stk.
2, nr. 1, skal denne del indberettes særskilt, jf. SKLbek. § 35, stk. 2.
Ligeledes skal den del af kontingentet, der anvendes til gruppelivspræmie
efter PBL § 56, stk. 4, oplyses særskilt, jf. SKLbek § 35, stk.
3.
I.2.5 SKL § 8 U: Arbejdsløshedskasser
mv.
Arbejdsløshedskasser, der er godkendt i henhold til lov om
arbejdsløshedsforsikring og arbejdsformidling mv., har, jf. SKL § 8 U,
pligt til at oplyse om de for det foregående kalenderår modtagne
indbetalinger fra det enkelte medlem. Indberetningspligten omfatter også
indbetalte bidrag til efterlønsordningen. Beskæftigelsesministeriet
skal på samme måde årligt indberette de i det foregående kalenderår
modtagne bidrag til fleksydelsesordningen, jf. SKL § 8 A.
I.2.6 SKL § 8 Æ: Gaver til almenvelgørende
foreninger mv.
Ifølge SKL § 8 Æ har almenvelgørende foreninger mv. fra den 1. januar
2009 fået pligt til at indberette gaver efter LL § 8 A på mindst 500 kr.
og løbende ydelser efter LL § 12, stk. 1 - 3, som foreningen har modtaget
i det foregående kalenderår.
Ikrafttrædelsestidspunktet fremgår af
bek. nr. 414 af 2. maj 2007 om forhøjelse af fradraget for gaver til
almenvelgørende foreninger mv. samt obligatorisk indberetning for
disse.
Indberetning til SKAT skal første gang ske for kalenderåret 2008 - med
indberetningsfrist senest den 20. januar 2009.
Indberetningspligten er kædet sammen med fradragsretten efter LL § 8 A,
stk. 1 og § 12, stk. 2. Den enkelte giver af gave eller løbende ydelse kan
pålægge foreningen ikke at indberette gavebeløbet eller den løbende ydelse
til SKAT, men kan så ikke få fradrag for beløbet.
I.3 Afgivelse af oplysninger
Alle, der er omfattet af skattekontrollovens bestemmelser om automatisk
oplysningspligt, skal foretage anmeldelse herom til told-og
skatteforvaltningen senest 8 dage efter indberetningspligtens indtræden,
jf. SKLbek. § 2, stk. 1.
Ophører den indberetningspligtige med at udøve den virksomhed, der
begrunder indberetningspligten, skal virksomheden indsende
oplysningsseddel inden 10 dage, jf. AMFLbek. § 20,
stk.2 og SKLbek. § 3, stk. 2.
Indberetning skal foretages senest den 20. jan. eller hvis denne er en
lørdag eller en søndag, senest den følgende mandag, jf. SKL § 9 A, stk.1.
Indberetningsfristen er dog udskudt for oplysninger indberettet i henhold
til SKL § 8 S. Tilsvarende gælder indberetning vedrørende indbetalinger på
en § 15 A-ordning, jf SKL § 9 A, stk.2. Indberetning foretages elektronisk
efter SKATs nærmere anvisninger. Den oplysningspligtige kan også
vælge at foretage indberetning manuelt på særlige blanketter, jf. SKLbek.
§ 3, stk. 3 og 4, samt AMFLbek. § 21.
I.3.1 Oplysningssedlen
De indberettede oplysninger registreres for hver enkelt
indkomstmodtager og danner grundlag for selvangivelse og årsopgørelse.
Oplysningerne indberettes på oplysningsseddel til Det Centrale
Oplysningsseddelregister (COR).
Oplysningssedlen er inddelt i rubrikker for de enkelte
indkomstarter. Det er bruttobeløbene, dvs. beløbene før fradrag af
A-skat og AM-bidrag, der skal oplyses.
Oplysningssedlens rubrikker
15, 16 og 17 vedrører de i årets løb i alt indeholdte beløb for
henholdsvis A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag.Opkrævning af SP-bidrag er
suspenderet for indkomstårene 2006 og 2007.
Der er særlige indberetningsregler vedrørende indbetalinger på
arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger, der er oprettet i et svensk
penge/pensionsinstitut af en arbejdstager med bopæl i Sverige, der er
ansat i en dansk virksomhed. Se rubrik 22 og 23 samt afsnit
I.4.5 .
I.3.2 Oplysningssedlens indhold
Rubrikkerne 01 - 10 er beregnet til basisoplysninger.
A-indkomsten er inddelt i to rubrikker svarende til AM-indkomst (rubrik
13), dvs. indkomst, hvoraf der skal betales AM-bidrag, og bidragsfri
A-indkomst (rubrik 14).
Rubrik 13
I rubrikken indgår indkomstarter, der er A-indkomst og bidragspligtige
efter AMFL. Som nævnt skal bruttobeløbet oplyses, dvs. beløbet før
fradrag af AM-bidrag.
Ved opgørelsen af bruttobeløbet bortses fra lønmodtagers egne bidrag
til ATP og pensionsordninger, der administreres af arbejdsgiver.
Rubrikken udfyldes med de beløb, der er godskrevet eller udbetalt for
personligt arbejde i tjenesteforhold. Som eksempel kan nævnes løn og
lignende, herunder løntillæg af enhver art, feriegodtgørelser, løn under
sygdom og barsel, telefongodtgørelse, pensionslignende ydelser til
tidligere ansatte, herunder løn til efterlevende. Desuden indgår i
rubrikken vederlag til medlemmer af bestyrelser, udvalg mv., samt pension
og lignende skattepligtige ydelser, der har sammenhæng med et tidligere
medlemsskab af eller ydes til en tidligere medhjælp for bestyrelser,
udvalg, råd, kommissioner eller lignende.
Værdien af fri bil og fri kost og logi, der er A-indkomst, og
hvoraf der skal betales AM-bidrag, skal specificeres i rubrikkerne 19 og
21, men godets værdi skal desuden indgå i beløbet i rubrik 13.
Jubilæumsgratiale og fratrædelsesgodtgørelse mv. samt vederlag for
afløsning af pensionstilsagn må ikke indberettes i rubrik 13, men skal
udelukkende indberettes i rubrik 69.
Personer kan i henhold til en dobbeltbeskatningsaftale eller på anden
vis være fritaget for at betale skat til Danmark, men alligevel være
pligtige til at betale AM-bidrag. Løn til denne personkreds skal anføres i
rubrik 13.
Om internationale forhold, se afsnit
C .
Rubrik 14
I rubrikken indgår ydelser, der er A-indkomst, hvoraf der ikke skal
betales AM-bidrag. Der bortses fra indkomstmodtagerens egne bidrag til ATP
og arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger. Hovedgruppen er
ydelser efter sociallovgivningen, udbetalinger fra arbejdsløshedskasser,
såsom dagpenge efterløn mv. herunder tilbagebetalte skattepligtige
efterlønsbidrag, dagpenge ved sygdom eller barsel, jf. afsnit
B.1.2.1 ,
strejke- og lockoutgodtgørelser samt dagpenge udbetalt af arbejdsgiveren
for 1. og 2. ledighedsdag. Desuden indgår udbetalte fleksydelser, herunder
tilbagebetalte skattepligtige fleksydelsesbidrag. Her ud over kan nævnes
uddannelsesydelser af forskellig art, løbende udbetalinger fra pensions-,
ulykkes- og livsforsikringer og vederlag for påtagelse af indskrænkninger
i adgangen til fri erhvervsudøvelse (konkurrenceklausul), der udbetales
som et vederlag én gang for alle, og som har sammenhæng med et nuværende
eller tidligere tjenesteforhold.
I rubrikken anføres endvidere løn til ansatte, der er fritaget for at
betale AM-bidrag, eksempelvis fordi de er socialt sikret i et land, som
Danmark har indgået aftale med om social sikring. For denne personkreds
gælder også, at værdien af visse personalegoder, der er A-indkomst, skal
specificeres i rubrikkerne 19 og 21. Om social sikring i udlandet, se
afsnit
C .
Er en skatteyder som følge af en dobbeltbeskatningsoverenskomst eller
på anden vis fritaget for at betale skat i Danmark og samtidig fritaget
for at betale AM-bidrag, skal lønoplysninger indgå i rubrik 14. Er den
pågældende pligtig at betale AM-bidrag, skal lønoplysninger indgå i rubrik
13.
Rubrik 19 og 21:
Personalegoder, der er gjort til A-indkomst
I disse rubrikker specificeres værdi af fri bil samt værdi af fri kost
og logi efter Ligningsrådets satser.
Den samlede sum, inkl. AM-bidrag, skal også indgå i rubrik 13. Er
lønmodtageren fritaget for at betale AM-bidrag, skal værdien af
personalegoder indgå som del af den samlede sum i rubrik 14.
Fri bil til direktører og andre med væsentlig indflydelse på egen
aflønningsform skal ved indberetningen markeres med særlig kodeværdi i
rubrik 68. Om fri bil udloddet som udbytte til en hovedaktionær se rubrik
36.
Om værdiansættelse af personalegoder henvises til afsnit
B.1.6 .
Værdi af bil til rådighed (fri bil), rubrik 19:
Firmabil indberettes med den værdi, der følger af LL § 16, stk. 4.
Kost og logi efter Ligningsrådets satser, rubrik 21:
Er fri kost og logi ydet i forbindelse med kontant løn til de
lønmodtagergrupper, der er omfattet af Ligningsrådets satser, skal værdien
specificeres i denne rubrik
Rubrik 36
I rubrikken indberettes honorarer, provision og andet vederlag i penge
for personligt arbejds- eller tjenesteydelse udenfor ansættelsesforhold,
der er AM-bidragspligtig B-indkomst. Dette indbefatter også beløb ydet som
godtgørelse for afholdte udgifter ved indkomstens erhvervelse. Om
godtgørelser til honorarmodtagere, se afsnit
B.2 . I
rubrikken indgår også værdien af fri bil udloddet som udbytte til en
hovedaktionær.
I rubrikken indgår desuden værdi af tegnings-og køberetter til
aktier og anparter, der er ydet medarbejderen af arbejdsgiverselskabet.
Dette gælder tegnings-og køberetter omfattet af såvel LL § 16 som LL § 28.
Indberetning foretages med en kodeværdi, der tilkendegiver, hvilken af
bestemmelserne køberetterne er omfattet af. Indberetning skal foretages
for henholdsvis retserhvervelsesåret eller udnyttelses- eller
afståelsesåret.
Indberetning foretages ligeledes med værdien af aktier eller anparter,
der er ydet medarbejderen som vederlag i ansættelsesforholdet, og der
markeres med kodeværdi ved indberetningen. Om vederlag for udnyttelse
af ophavsrettigheder mv., herunder biblioteksafgift, se afsnit
B.2.3.4
og rubrik 38.
Rubrik 38
I denne rubrik indberettes B-indkomst, hvoraf der ikke skal betales
AM-bidrag. Som eksempel herpå kan nævnes uddelinger fra fonde og
foreninger mv., sygedagpenge udbetalt til en selvstændig
erhvervsdrivende, samt forsikringsselskabers udbetaling af erstatning for
arbejdsindtægt. I rubrikken indgår også skattepligtige tilskud udbetalt af
offentlige myndigheder.
Vederlag udbetalt for immaterielle rettigheder, herunder
biblioteksafgifter og vederlag ifølge licensordningen med Copy-Dan, skal
også indberettes i rubrik 38. Se om immaterielle rettigheder afsnit
B.2.3.4 . Naturalieydelser,der
ikke kan værdiansættes, fra fonde og foreninger skal krydsmarkeres i
rubrik 40 med angivelse af ydelsens art i rubrik 67.
Ydes en erstatning for arbejdsindtægt eller en immateriel
rettighed, der er bidragsfri B-indkomst, helt eller delvist som
naturalieydelse, skal der ske krydsmarkering i rubrik 40, og ydelsens art
og værdi skal angives i rubrik 67. Den samlede værdi af pengedel og
naturaliedel skal indgå i rubrik 38.
Rubrik 39
I rubrikken skal indberettes hædersgaver, der er omfattet af den
lempelige beskatning, jf. LL § 7 O. Ydelsen skal indberettes med
bruttobeløbet. Skattefri hæderspriser, omfattet af LL § 7, litra v, der
gives til udøvende og skabende kunstnere, skal ikke
indberettes.
Ydes en hædersgave helt eller delvis som en naturalieydelse, skal der
ske krydsmarkering i rubrik 40, og art og værdi skal angives i rubrik 67.
Den samlede værdi af pengedel og naturaliedel skal indgå i rubrik 39.
Rubrik 46
I rubrikken indgår ATP-bidrag, dvs. arbejdsgiver- og lønmodtagerbidrag
under ét.
Rubrik 48
I rubrikken indgår skattefri rejse- og befordringsgodtgørelse efter
Ligningsrådets satser, jf. LL § 9, stk. 5, og LL §§ 9 A og 9 B. I
rubrikken indgår også skattefri uddannelsesydelser omfattet af LL § 31,
stk. 3, nr. 3 og 4.
Rubrik 50 - 54:
Personalegoder, der er B-indkomst
I disse rubrikker indberettes de personalegoder, der ikke er
A-indkomst, og som skal værdiangives. Værdierne skal ikke medregnes i
rubrikkerne 36 og 38.
Om værdiansættelse, se afsnit
B.1.6 .
Rubrik 50: Fri
helårsbolig
Ansatte, der har hel eller delvis fri helårsbolig til rådighed,
beskattes, hvis der betales en leje, der ligger under den faktiske
markedsleje. Ligningsrådet har fastsat satser herfor.
Den ansatte skal beskattes af forskellen mellem det faktisk betalte
beløb og den fastsatte værdi, og det er dette beløb, der skal
indberettes.
Hvis arbejdsgiveren ud over den betalte fri bolig også betaler for
udgifter, der normalt afholdes af lejeren (fx el og varme), skal beløbet
indberettes i rubrikken og specificeres i rubrik 67.
Fri helårsbolig til direktører, hovedaktionærer mv. er bidragspligtig
B-indkomst og skal ved indberetning til rubrik 50 markeres med særlig
kodeværdi i rubrik 68. Om værdiansættelse af fri helårsbolig og fri bolig
med bopæls- og fraflytningspligt, se LV
A.B.1.9.5 .
Rubrik 51: Værdi af fri
sommerbolig her i landet
Ved sommerbolig forstås enhver form for bolig, der har karakter af
fritidsbolig, herunder sommerhus, ferielejlighed og lignende.
Fri sommerbolig, der stilles til rådighed for den ansatte værdiansættes
med et beløb, svarende til en procentandel pr. uge af sommerboligens
værdi.
Hvis den ansatte betaler leje, skal der kun ske indberetning af
forskellen mellem den faktisk betalte leje og den fastsatte værdi,
forudsat den betalte leje ikke overstiger den fastsatte værdi.
Fri sommerbolig til direktører, hovedaktionærer mv. er bidragspligtig
B-indkomst og skal ved indberetning til rubrik 51 markeres med særlig
kodeværdi i rubrik 68.
Rubrik 52: Værdi af fri
lystbåd
Ved udtrykket lystbåd forstås enhver form for båd, der anvendes i
fritidsøjemed. Arbejdsgiveren skal indberette værdien af fri lystbåd i
rubrikken. Værdien udgør en procentandel pr. uge af bådens anskaffelsessum
inkl. moms og levering.
Fri lystbåd til direktører, hovedaktionærer mv. er bidragspligtig
B-indkomst og skal ved indberetning til rubrik 52 markeres med særlig
kodeværdi i rubrik 68.
Rubrik 53: Værdi af fri
TV-licens
Arbejdsgiverens betaling af den ansattes radio- og TV licens er
skattepligtig. Det samme gælder betaling af udgifter til
betalingskanaler.
Der skal indberettes med arbejdsgiverens faktiske udgift.
Rubrik 54: Værdi af fri
telefon
I rubrikken indgår værdien af fri telefon. Værdien indberettes med
3.000 kr, hvis arbejdsgiver har betalt telefonregningen hele året og
ellers med en forholdsmæssig værdi, dog højst arbejdsgivers faktiske
udgift.
Rubrik 60 - 63
I disse rubrikker indberettes de personalegoder, der ikke er
A-indkomst, og som kun skal krydsmarkeres.
Rubrik 60:
Personalelån
For ansatte, der har modtaget personalelån, skal der ske indberetning,
hvis lånet er forrentet lavere end mindsterenten efter KGL § 38, medmindre
lånet er ydet til en rente, der svarer til den, der ville kunne opnås på
almindelige markedsvilkår. For personalelån, der ydes til ansatte i
finanssektoren, skal der kun ske indberetning, hvis lånet er ydet til en
lavere rente end svarende til arbejdsgiverens omkostninger i forbindelse
med lånet.
Rubrik 62: Fri sommerbolig
i udlandet
Sommerbolig til rådighed i udlandet skal krydsmarkeres.
Rubrik 63:
Frikort
Ydes der frikort til offentlige befordringsmidler, skal der foretages
krydsmarkering i denne rubrik.
Arbejdsgivere, der som led i ansættelsesforhold yder frikort til
offentlig befordring til nuværende ansatte, skal foretage indberetning.
Ydes frikort til tidligere ansatte, skal der ikke indberettes, idet
forholdet er omfattet af de almindelige gaveregler.
Frikort til kollektiv befordring, der ydes til
kommunalbestyrelsesmedlemmer som led i hvervet som
kommunalbestyrelsesmedlem, skal indberettes. Det samme er tilfældet for
folketingsmedlemmer, der som led i folketingshvervet modtager frikort til
offentlig befordring.
Ydes frikort til tidligere kommunalbestyrelses- eller
folketingsmedlemmer, er der ikke indberetningspligt, idet frikort ikke er
ydet som led i udøvelsen af hvervene, jf. TfS 1996, 825 (TSS).
Rubrik 66
I rubrikken indgår arbejdstagers egenbetaling til arbejdsgiver for at
få stillet computer med tilbehør til rådighed. Beløbet kan højst
udgøre 3.500 kr årligt
Rubrik 69, 70 og
71
I disse rubrikker indgår jubilæumsgratiale, fratrædelsesgodtgørelse mv.
og afløsningssum for pensionstilsagn.
Arbejdsgiveren skal i rubrik 69 oplyse det samlede bruttobeløb, der er
udbetalt. Det vil sige beløbet før fradrag af AM-bidrag og før fradrag af
det skattefri bundfradrag.
Er en del af ydelsen indbetalt af arbejdsgiveren på en pensionsordning
for den ansatte, skal den indbetalte del specificeres i rubrik 70.
Hvis en del af gratialet mv. ydes som en naturalieydelse/tingsgave,
skal denne del specificeres i rubrik 71, idet der ikke skal betales
AM-bidrag af naturaliedelen af en fratrædelsesgodtgørelse mv.
Der er særlige regler for aftaler om fratræden, hvor aftalen er indgået
inden 1. jan. 2000. Som en konsekvens af de ændrede regler, skal der ved
indberetning af fratrædelsesgodtgørelser, omfattet af disse regler,
anvendes særlig kodeværdi. Der skal også anføres kodeværdi ved
indberetning af afløsningssum for pensionstilsagn.
I.4 Oplysningspligt i særlige
situationer
Der gælder særlige regler vedrørende indberetning for visse
persongrupper, ligesom der er en speciel indberetningsordning vedrørende
månedlige indberetninger af personnumre.
I.4.1 Søfolk
I forbindelse med indberetning af lønoplysninger mv. for søfolk, skal
det fremgå af oplysningssedlen i hvilket omfang og i hvilke perioder,
modtageren har erhvervet lønindtægt ombord på et dansk skib i udenrigsfart
henholdsvis nærfart, jf. § 2 i lov om særlige fradrag for sømænd.
Har en søfarende i et indkomstår haft indkomst vedrørende forskellige
farttyper, indsendes oplysningsseddel for hver enkelt farttype, idet der
på hver oplysningsseddel kun kan ske indberetning vedrørende indkomst og
antal dage for en enkelt farttype.
For personer, der er skattepligtige efter KSL § 1 og KSL § 2, stk. 1,
litra j, og som har erhvervet lønindkomst mv. ved tjeneste ombord på et
dansk skib i nær- eller udenrigsfart, anføres lønindkomsten i rubrik
13. Antal dage skal indberettes i rubrik 83.
Søfolk, der er skattepligtige efter KSL § 1 og KSL § 2, stk. 1, litra
j, og som har erhvervet lønindkomst ved tjeneste ombord på et dansk skib,
der er registreret i DIS, skal ikke betale AM-bidrag af lønindkomst,
hvorfor denne altid indberettes i rubrik 14.
For denne personkreds oplyses på samme måde antal dage med DIS-indkomst
i rubrik 83.
Der er specielle kodeværdier for søfolk i nær-og udenrigsfart, der er
hjemmehørende i Grønland eller på Færøerne.
Der henvises i øvrigt til afsnit
C.1.5
samt til LV
A.B.3
om søfolk mv.
I.4.2 Udenlandske forskere
Efter KSL § 48 E kan visse udenlandske forskere og nøglemedarbejdere,
der opholder sig i Danmark i en kortere periode, og som indgår aftale om
ansættelse med en dansk arbejdsgiver, vælge at blive omfattet af en
bruttobeskatning på 25 %. De udenlandske forskere mv. skal betale
AM-bidrag af de indtægter, der er omfattet af
ordningen.
Arbejdsgivere med ansatte, der er omfattet af beskatning
efter KSL § 48 E, skal fremover indsende almindelig oplysningsseddel
til skattecentret. I rubrik 68 anføres kodeværdi 48.Om § 48
E-beskatning, se afsnit
C.1.10 .
Hvis de nævnte personer har anden indkomst end § 48 E indkomst eller
overgår til almindelig beskatning i løbet af indkomståret, skal der
indsendes 2 oplysningssedler, nemlig en med markering for indkomst
omfattet af KSL § 48 E og
en vedrørende anden indkomst.
I.4.3 Indberetning af identiteten på modtagere
af A-indkomst
Reglerne om indberetning af personnumre fremgår af KSL § 57. Alle
indeholdelsespligtige virksomheder er omfattet af pligten til at foretage
indberetning af personnummer vedrørende de personer, der har fået udbetalt
A-indkomst i den foregående A-skatteperiode. KSL § 57 er en
bemyndigelsesbestemmelse. De nærmere retningslinier er udmøntet i KSLbek.
§ 24.
Indberetningspligten består, uanset om der er indeholdt A-skat i
udbetalingen. Indberetning skal foretages inden for samme frister, som
gælder for indgivelse af angivelser vedrørende A-skat.
Undtaget fra indberetningspligt er som hidtil identiteten på personer,
der modtager ydelser efter lov om social pension og
pensionsbeskatningsloven, samt identiteten vedrørende personer, der ikke
har dansk personnummer. Undtaget fra indberetningspligt er endvidere
medlemmer af kongehuset og det diplomatiske korps.
Fritaget for indberetningspligt efter bestemmelsen er identiteten
vedrørende personer, der har modtaget ydelser fra statsanerkendte
arbejdsløshedskasse, jf. KSLbek. § 24.
Med lov nr. 404 af 8. maj 2006 om konsekvensændringer som følge af lov
om et indkomstregister, § 14, er KSL § 57 ændret. Indberetning af
oplysninger om ansatte vil således fra og med 1. januar 2008 ikke længere
skulle indberettes til et særskilt system, men indgår sammen med andre
indkomstoplysninger, ansættelsesoplysninger mv. til indkomstregistret. §
24 i KSLbek. ophæves derfor fra og med 1. januar 2008, jf. KSL.bek. § 43,
stk.4.
I.4.4 Arbejdsudleje
Der skal ikke indsendes almindelig oplysningsseddel for arbejdsudlejede
personer omfattet af KSL § 48 B. Om arbejdsudleje, se afsnit
C.1.3
og
G.8 .
I.4.5 Grænsegængere mellem Sverige og
Danmark
Ifølge den mellem Kongeriget Danmark og Kongeriget Sverige indgåede
aftale om visse skattespørgsmål
(grænsegængeraftalen), kan arbejdstagere med bopæl i Sverige,
som er ansat i en dansk virksomhed, få fradrag (bortseelse) for
indbetalinger til en arbejdsgiveradministreret pensionsordning, der er
oprettet i Sverige, jf. lov nr. 974 af 5. december 2003.
Konsekvensen for den danske arbejdsgiver er, at hvis virksomheden har
ansatte med bopæl i Sverige, der har oprettet eller opretter en
arbejdsgiveradministreret pensionsordning i et penge/pensionsinstitut i
bopælslandet, skal arbejdsgiveren bortse fra indbetalte bidrag på
ordningen, når de ansattes A-skat mv. skal beregnes.
Arbejdsgivere, der har en ansat med bopæl i Sverige,
som har en arbejdsgiveradministreret pensionsordning i et svensk
penge/pensionsinstitut, skal indeholde AM-bidrag i den del, der udgør
indbetalingen til den arbejdsgiveradministrerede pensionsordning i
Sverige. Oplysninger om indeholdte AM-bidrag samt om størrelsen af de
indbetalte pensionsbidrag skal indberettes på oplysningssedlen i 2 nye
rubrikker. I rubrik 22 indberettes årets indbetaling til det svenske
penge/pensionsinstitut, og i rubrik 23 indberettes det indeholdte
AM-bidrag.
I.5 Erklæringsordning vedrørende finansielle
aktiver i udlandet
SKL §§ 11 A - D indeholder særlige regler vedrørende oplysning om
finansielle aktiver i udlandet. Den daglige administration af
erklæringsordningen er udlagt til skattecenter Tønder.
Som en konsekvens af, at oplysningspligt efter skattekontrolloven ikke
kan pålægges udenlandske institutioner mv., er det de pågældende ejere af
finansielle aktiver i udlandet, der pålægges erklæringspligt samt pligt
til at indhente tilsagn fra de udenlandske pengeinstitutter, depositarer
og forsikringsselskaber mv. om indsendelse af kontroloplysninger
til SKAT.
Omfattet af erklæringspligten mv. er fysiske og juridiske personer, der
har indskud på konti mv. i udlandet, har værdipapirer i depot i udlandet,
er i besiddelse af livs- eller pensionsforsikringer hos
forsikringsselskaber i udlandet eller er begunstiget efter en afdød person
i en sådan forsikring i udlandet.
Fysiske eller juridiske personer, der er skattepligtige her til landet,
som yder en gave til en værdi af over 60.000 kr. til en person, der ikke
er skattepligtig her i landet, skal afgive en gaveanmeldelse. Reglerne om
erklæringspligt er nærmere beskrevet i LV
A.I.2 .
I.6 Aktieløn
Med lov nr. 394 af 28. maj 2003, § 10, nr. 3, er bestemmelsen i SKL § 7
A, stk. 2, nr. 13 ophævet. Bestemmelsen finder dog fortsat anvendelse på
aktier og anparter samt købe-og tegningsretter hertil, som er ydet før 1.
juli 2003, jf. lovens § 17, stk. 5.
I.7 Omkostningsgodtgørelse
Der er indberetningspligt for tilskud, der ydes af en fysisk eller
juridisk person, til dækning af en anden persons udgifter til sagkyndig
bistand i en skatte- eller afgiftssag. Indberetningspligten fremgår af SKL
§ 7 H. Indberetning foretages på særlig blanket til det skattecenter, hvor
tilskudsyder er hjemmehørende. Indberetningspligten efter SKL § 7
H omfatter ikke fysiske personer, der ikke iøvrigt er omfattet af
indberetningspligten efter SKLbek. § 1, stk 1, jf. SKLbek. § 1, stk. 2.
Lignende dokumenter
- INDEHOLDELSE AF A-SKAT, AM-BIDRAG OG SP-BIDRAG 2006 I OPLYSNINGSPLIGT Retsinformation · 5. februar 2008
- INDEHOLDELSE AF A-SKAT, AM-BIDRAG OG SP-BIDRAG 2003 I OPLYSNINGSPLIGT Retsinformation · 5. februar 2008
- INDEHOLDELSE AF A-SKAT, AM-BIDRAG OG SP-BIDRAG 2007 H REGNSKABET MED A-SKAT, AM-BIDRAG OG SP-BIDRAG Retsinformation · 5. februar 2008
- INDEHOLDELSE AF A-SKAT, AM-BIDRAG OG SP-BIDRAG 2007 A DEFINITIONER Retsinformation · 5. februar 2008
- INDEHOLDELSE AF A-SKAT OG ARBEJDSMARKEDSBIDRAG 2000 AFSNIT J OPLYSNINGSPLIGT Retsinformation · 5. februar 2008
- INDEHOLDELSE AF A-SKAT, AM-BIDRAG OG SP-BIDRAG 2006 H REGNSKABET MED A-SKAT, AM-BIDRAG OG SP-BIDRAG Retsinformation · 5. februar 2008