Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til Lov om ændring af ligningsloven, pensionsbeskatningsloven og skattekontrolloven

1999/1 LSF 88Lovforslag som fremsatSkatteministeriet4. november 1999

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 4. november 1999 af skatteministeren (Ole

Stavad)

Forslag

til

Lov om ændring af

ligningsloven, pensionsbeskatningsloven og skattekontrolloven

(Skattefrihed for uddannelsesydelser betalt af

arbejdsgivere m.v., ændret beskatning af

fratrædelsesgodtgørelser og jubilæumsgratialer,

ændrede satser og regler for skattefrie rejsegodtgørelser samt

skattefritagelse for sparet hjemmeforbrug til kost i forbindelse med

tjenesterejser m.v.)

§ 1

I lov om påligningen af indkomstskat til staten (ligningsloven), jf.

lovbekendtgørelse nr. 754 af 28. september 1999, som ændret ved

lov nr. 386 af 2. juni 1999, foretages følgende ændringer:

1.

§ 7 K, stk. 1 og 2, affattes således:

»

Legater, som er betinget af,

at de anvendes til studierejser i udlandet, Færøerne eller

Grønland, medregnes ikke ved indkomstopgørelsen for modtageren

i det omfang, de medgår til dækning af sædvanlige udgifter

til rejse mellem Danmark og studiestedet. Legater bortset fra stipendium og

legater m.v. efter stk. 3 og 4, som er betinget af, at de anvendes til

studierejser i udlandet, Færøerne eller Grønland,

medregnes ikke ved indkomstopgørelsen for modtageren i det omfang, de

medgår til dækning af sædvanlige omkostninger til logi,

kost og småfornødenheder på studiestedet, jf.

stk. 2.

Læs alt

Stk. 2.

Ligningsrådet fastsætter de beløb,

der er omtalt i stk. 1, 1. pkt., for sædvanlige udgifter til

rejse. For sædvanlige omkostninger til logi, kost og

småfornødenheder på studiestedet i udlandet kan satserne i

§ 9 A, stk. 2, anvendes i stedet for de faktiske udgifter.

Standardsatserne i § 9 A, stk. 2, til dækning af omkostninger

til kost og småfornødenheder kan kun benyttes i de første

12 måneder af opholdet på studiestedet.«.

2.

§ 7 O, stk. 1, nr. 2, ophæves.

Nr. 3-6 bliver herefter nr. 2-5.

3.

Efter § 7 R indsættes:

»

§ 7 S. Gaver og

gratialer fra den skattepligtiges arbejdsgiver, der ydes i forbindelse med

arbejdsgiverens eller medarbejderens jubilæum, medregnes til den

skattepligtige indkomst med det beløb, hvormed de samlede erhvervelser

i løbet af indkomståret overstiger et grundbeløb, jf. dog

stk. 2 og 3. Grundbeløbet er på 7.900 kr.

Grundbeløbet reguleres efter personskattelovens § 20. Det er en

forudsætning for skattefriheden, at den skattepligtige person, der

modtager gratialet, er ansat som lønmodtager i den virksomhed, der

foretager udbetalingen.

Stk. 2. For gaver og gratialer, der ydes i forbindelse

med en medarbejders jubilæum i virksomheden, er det en betingelse for

skattefriheden efter stk.1, at ansættelsen har bestået i 25, 35

eller et større antal år deleligt med 5.

Stk. 3.

For gaver og gratialer, der ydes i forbindelse med en

virksomheds jubilæum, er det en betingelse for skattefriheden efter

stk. 1, at

1) virksomheden har bestået i 25 år eller i et antal

år, der er deleligt med 25, og at

2) virksomheden beløbsmæssigt udbetaler det samme

jubilæumsgratiale til samtlige fuldtidsansatte medarbejdere og en

forholdsmæssig andel heraf til deltidsansatte medarbejdere.«.

4.

§ 9, stk. 4-9, ophæves og i stedet

indsættes:

»

Stk. 4. Udgifter, der efter § 9 A,

stk. 5, jf. § 9 A, stk. 2, eller Ligningsrådets

anvisning kan fradrages uden dokumentation for størrelsen, kan

indgå i opgørelsen af de samlede udgifter efter stk. 1 med

de af Ligningsrådet eller i § 9 A, stk. 2, fastsatte

satser.

Stk. 5.

Godtgørelse, der udbetales af arbejdsgiveren

for udgifter, som lønmodtageren påføres som følge

af arbejdet, medregnes ved indkomstopgørelsen. Dette gælder dog

ikke godtgørelse for rejseudgifter m.v. omfattet af § 9 A eller

§ 31, stk. 4, og befordringsudgifter omfattet af § 9 B eller

§ 31, stk. 5. Godtgørelsen skal dog medregnes ved

indkomstopgørelsen, hvis den fragår i en forud aftalt

bruttoløn. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler

om kontrol og administrationen af godtgørelsesreglerne.

Stk. 6.

Godtgørelser til hotelophold og befordring, der

ydes til lægdommere, vidner og personer, der efter indkaldelse har

afgivet forklaring til politiet i henhold til § 3 i

bekendtgørelse nr. 712 af 17. november 1987, medregnes ikke ved

indkomstopgørelsen.«.

Stk. 10 bliver herefter stk. 7.

5.

§ 9 A affattes således:

»

§ 9 A.

Godtgørelser til dækning af rejseudgifter, der

påføres lønmodtageren, fordi lønmodtageren

på grund af afstanden mellem bopæl og et midlertidigt arbejdssted

ikke har mulighed for at overnatte på sin sædvanlige bopæl,

medregnes ikke ved indkomstopgørelsen, såfremt

godtgørelsen ikke overstiger satser, der er fastsat i stk. 2.

Stk. 2.

Følgende satser kan anvendes til dækning

af udgifter til logi, kost og småfornødenheder i stedet for de

faktiske beløb:

1) Ved rejse med overnatning i Danmark eller i udlandet et

grundbeløb på 307 kr. pr. døgn til kost og

småfornødenheder. Ligningsrådet kan fra og med l. januar

2001 forhøje satsen efter 1. pkt. med et grundbeløb på

100 kr. pr. døgn ved overnatning i lande, hvor leveomkostningerne er

væsentligt højere end i Danmark.

2) For turistchauffører med overnatning i udlandet 150 kr. pr.

døgn.

3) For turistchauffører med overnatning i Danmark 75 kr. pr.

døgn.

4) Ved rejser med overnatning i Danmark eller i udlandet et

grundbeløb på 91 kr. pr. døgn til logi, medmindre den

ansatte i sit hverv medvirker til transport af varer eller personer,

gør tjeneste ombord på skibe (herunder fiskefartøjer),

arbejder på luftfartøjer, i fartøjer og installationer,

der anvendes i tilknytning til efterforskning og udnyttelse af

naturforekomster. Der kan ikke foretages afskrivninger i den skattepligtige

indkomst, når der modtages godtgørelse med satsen til

logi.

Stk. 3.

Satserne i stk. 2, nr. 1-3, udbetales pr.

døgn, og derefter kan der udbetales 1/24 af satserne pr.

påbegyndt time. Hvis der modtages fri kost, reduceres satsen efter

stk. 2, nr. 1, med henholdsvis 15, 30 og 30 pct. for morgenmad, frokost

og aftensmad. Uanset reduktionen i foregående punktum kan

arbejdsgiveren dog altid til dækning af udgifter til

småfornødenheder udbetale et beløb på indtil 25

pct. af satsen i stk. 2, nr. 1, beregnet for den samlede rejse. De

nævnte grundbeløb i stk. 2 reguleres årligt svarende

til den procent, hvormed reguleringstallet efter personskattelovens § 20

er ændret i forhold til reguleringstallet for 1997. Procenten beregnes

med én decimal. Det således regulerede beløb afrundes

opad til nærmeste kronebeløb.

Stk. 4.

Såfremt arbejdsgiveren afholder

lønmodtagerens udgifter omfattet af stk. 1 efter regning, kan

arbejdsgiveren til dækning af udgifter til

småfornødenheder udbetale et skattefrit beløb på

indtil 25 pct. af satsen i stk. 2, nr. 1, beregnet for den samlede

rejse.

Stk. 5.

Stk. 1-4 finder kun anvendelse, når rejsen

varer mindst 24 timer. Et arbejdssted, jf. stk. 1, kan ved anvendelsen

af standardsatserne i stk. 2, nr. 1-3, og stk. 4 højst anses

for midlertidigt i de første 12 måneder. 2. pkt. finder ikke

anvendelse, når arbejdsstedet i takt med arbejdets udførelse

eller færdiggørelse flyttes over en strækning på

mindst 8 km. En ny 12 måneders periode påbegyndes, når der

foretages et arbejdsstedsskifte. Et arbejdsstedsskifte anses for

foretaget:

1) når der skiftes til en ny arbejdsplads mindst 8 km ad normal

transportvej fra den tidligere arbejdsplads,

2) når der skiftes til et andet arbejdsprojekt eller

3) ved arbejdsgiverskifte.

Stk. 6.

Når tilbagevenden til et arbejdssted ikke var

upåregnelig, er det en betingelse for arbejdsstedsskifte, at der er

forløbet 20 arbejdsdage, siden den pågældende sidst har

været på arbejdsstedet.

Stk. 7.

Rejseudgifter, jf. stk. 1, kan fradrages ved

indkomstopgørelsen enten med standardsatserne i stk. 2-3 eller

med de faktiske udgifter. De faktiske udgifter til kost skal ikke reduceres

med værdien af et sparet hjemmeforbrug. Såfremt arbejdsgiveren

afholder lønmodtagerens udgifter omfattet af stk. 1 efter

regning, kan lønmodtageren ved indkomstopgørelsen fradrage

udgifter til småfornødenhder med standardsatsen i stk. 4.

Udgifter efter 1. og 3. pkt. kan dog ikke fradrages i det omfang, de er

godtgjort efter stk. 1-4. Der kan ikke foretages afskrivninger i den

skattepligtige indkomst, når der foretages fradrag med satsen til

logi.

Stk. 8.

Selvstændigt erhvervsdrivende, der på

grund af afstanden mellem bopæl og et midlertidigt arbejdssted i

udlandet ikke har mulighed for at overnatte på deres sædvanlige

bopæl, kan vælge at foretage fradrag med de i stk. 2-3

fastsatte satser i stedet for de faktiske udgifter.

Stk. 9.

Reglerne i stk. 1-7 finder tilsvarende anvendelse

på rejsegodtgørelser, der udbetales til medlemmer af eller

medhjælpere for bestyrelser, udvalg, kommissioner, råd og

lignende.

Stk. 10.

Personer, der kan anvende § 9 G, § 33 C

eller sømandsfradragsloven, eller modtager ydelser efter § 7,

litra r, eller § 31, stk. 4, er ikke omfattet af stk. 1-8.

Personer, der aftjener værnepligt, samt frivilligt personel i den

periode, der er fastsat som uddannelsestid, kan ikke foretage fradrag med

standardsatserne.«.

6.

§ 9 B, stk. 3, ophæves og i stedet

indsættes som stk. 3-4:

»

Stk. 3. Befordringsgodtgørelse

medregnes ikke ved indkomstopgørelsen, såfremt

godtgørelsen ikke overstiger satser, som fastsættes af

Ligningsrådet. Udbetaler arbejdsgiveren ikke hel eller delvis skattefri

godtgørelse, kan fradrag for befordring foretages efter § 9 C.

Uanset 2. pkt. kan lønmodtagere fradrage befordringsudgifter som

nævnt i stk. 1, hvis de i forbindelse med kundeopsøgende

aktiviteter afholder udgifter til befordring, der vedrører flere

arbejdsgivere på én gang. Fradrag efter 3. pkt. er betinget af,

at eventuelle befordringsgodtgørelser efter 1. pkt. medregnes ved

indkomstopgørelsen.

Stk. 4.

Reglerne i stk. 1-3 finder tilsvarende anvendelse

på befordringsgodtgørelser, der udbetales til medlemmer af eller

medhjælpere for bestyrelser, udvalg, kommissioner, råd og

lignende. «.

7.

I § 9 C, stk. 7, indsættes som 3.

pkt.:

»

1. pkt. finder ligeledes

anvendelse for medlemmer af en fagforening, arbejdsløshedskasse eller

pensionskasse samt for personer, der modtager befordringstilskud fra et

arbejdsformidlingskontor. «.

8.

I § 9 E, stk. 1, ændres »§ 9, stk. 5, sidste pkt.« til: »§ 9 A,

stk. 7, 4. pkt.«.

9.

I § 13, stk. 1, ændres »§ 30« til: »§§ 30 og 31«.

10.

Efter § 16, stk. 10, indsættes som nyt

stykke:

»

Stk. 11. Værdien af sparet

hjemmeforbrug til kost, når lønmodtageren af en arbejdsgiver som

nævnt i stk. 1 modtager fri kost eller får kosten

dækket efter regning i forbindelse med arbejde på et midlertidigt

arbejdssted, beskattes ikke.«.

11.

Efter § 16 H indsættes:

»

§ 16 I. Gaver og

godtgørelser fra den skattepligtiges arbejdsgiver, der ydes i

forbindelse med en medarbejders fratræden af stilling, medregnes ved

opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. dog § 31.«.

12.

Efter § 30 indsættes:

»

§ 31. Ved

opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes ikke ydelser til

dækning af udgifter i forbindelse med uddannelser og kurser, når

ydelserne modtages fra en arbejdsgiver som led i et ansættelsesforhold

eller som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt, og

ydelserne er omfattet af stk. 3. Ydelser omfattet af stk. 3 til

dækning af udgifter i forbindelse med uddannelser og kurser medregnes

ligeledes ikke, når de modtages ved ophør af et

ansættelsesforhold. 1. pkt. gælder ligeledes for ydelser omfattet

af stk. 3, som gives til personer, der er valgt til medlem af eller

medhjælp for bestyrelser, udvalg, kommissioner, råd, nævn

eller andre kollegiale organer, herunder Folketinget og kommunalbestyrelser,

samt gives til medlemmer af en fagforening, arbejdsløshedskasse eller

pensionskasse. Tilsvarende gælder for ydelser omfattet af stk. 3,

som personer modtager fra et arbejdsformidlingskontor, eller som elever

modtager fra Arbejdsgivernes Elevrefusion. Tilsvarende gælder for

tilskud til deltagerbetaling, som ydes til lønmodtagere efter lov om

støtte til voksenuddannelse.

Stk. 2.

Stk. 1 finder ikke anvendelse, når

uddannelsen eller kurset udelukkende har privat karakter for modtageren.

Stk. 3.

Følgende ydelser medregnes efter stk. 1

ikke til den skattepligtige indkomst:

1) Skole- eller deltagerbetaling. Ydelser til dækning af udgifter

til erhvervelse af kørekort til almindelig bil kan dog ikke ydes

skattefrit, medmindre arbejdsgiveren m.v., jf. stk. 1, har pligt til at

afholde ydelsen i henhold til gældende lovgivning.

2) Ydelser til dækning af bog- og materialeudgifter, som er

relevante for uddannelsen eller kurset.

3) Godtgørelser til dækning af udgifter til logi, kost og

småfornødenheder, jf. stk. 4.

4) Befordringsgodtgørelser, såfremt godtgørelsen

ikke overstiger satsen i stk. 5.

Stk. 4.

Udgifter til logi, kost og

småfornødenheder kan dækkes skattefrit af arbejdsgiveren

m.v., jf. stk. 1, når modtageren af ydelsen på grund af

afstanden mellem bopæl og uddannelsesstedet eller kursusstedet ikke har

mulighed for at overnatte på sin sædvanlige bopæl.

Når opholdet på uddannelses- eller kursusstedet varer mindst 24

timer kan satserne i § 9 A, stk. 2, nr. 1 og 4, jf. § 9 A,

stk. 3, for sædvanlige udgifter til logi, kost og

småfornødenheder på uddannelses- eller kursusstedet

anvendes i stedet for de faktiske udgifter. Satsen i 2. pkt. til kost og

småfornødenheder kan kun benyttes i de første 12

måneder af opholdet på uddannelses- eller kursusstedet. Uanset 1.

pkt. kan arbejdsgiveren m.v., jf. stk. 1, skattefrit dække de

faktiske udgifter til kost, når kosten indtages på uddannelses-

eller kursusstedet.

Stk. 5.

Der kan for befordringen frem og tilbage mellem

sædvanlig bopæl og uddannelsesstedet eller kursusstedet eller

mellem arbejdsstedet og uddannelsesstedet eller kursusstedet i egen bil eller

motorcykel via den normale transportvej udbetales en

befordringsgodtgørelse beregnet på grundlag af satsen, som

Ligningsrådet fastsætter efter § 9 C, stk. 1.

Arbejdsgiveren m.v., jf. stk. 1, kan skattefrit dække de faktiske

udgifter til anden befordring. Har den uddannelsessøgende eller

kursisten adgang til en af arbejdsgiveren m.v., jf. stk. 1, betalt

befordring med offentlige eller private transportmidler, medregnes udbetalt

godtgørelse efter 1. pkt. til den skattepligtige indkomst for den del

af strækningen, hvor der er adgang til fri befordring. Har den

uddannelsessøgende eller kursisten modtaget

befordringsgodtgørelse efter § 9 B til befordring i forbindelse

med en uddannelse eller et kursus, kan der ikke senere overgås til

godtgørelse efter 1. pkt. til befordring i forbindelse med samme

uddannelse eller kursus.

Stk. 6.

Udgifter omfattet af stk. 3, der ikke

dækkes af en arbejdsgiver m.v., jf. stk. 1, kan fradrages efter

skattelovgivningens almindelige regler.«.

13.

I § 33 A, stk. 2, ændres »§ 9, stk. 5« til:

»§ 9 A«.

§ 2

I lov om beskatningen af pensionsordninger (pensionsbeskatningsloven), jf.

lovbekendtgørelse nr. 530 af 25. juni 1999, foretages følgende

ændring:

1.

I § 49, stk. 2, indsættes efter »arbejdsløshedsforsikring«: », jf. dog ligningslovens

§§ 30 og 31« .

§ 3

I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 564 af 2. juli

1999, foretages følgende ændringer:

1.

I § 7, stk. 1, 1. pkt., ændres »nr. 1-3« til: »nr. 1-4«.

2.

I § 7, stk. 1, indsættes efter nr. 1 som

nyt nr. 2:

»

2) De i ligningslovens § 31,

stk. 3, nr. 3 og 4, nævnte ydelser, der gives til

godtgørelse for udgifter i forbindelse med uddannelser og kurser efter

ligningslovens § 31, stk. 1, uanset om beløbene efter

bestemmelserne er skattefrie for modtageren.«.

Nr. 2 og 3 bliver herefter nr. 3 og 4.

3.

I § 7 A, stk. 2, nr. 4, ændres »ligningslovens § 7 O, stk. 1, nr. 2,« til: »ligningslovens

§ 7 S, «.

4.

I § 7 A, stk. 2, nr. 5, ændres »ligningslovens § 7 O, stk. 1, nr. 4.« til: »§ 7 O,

stk. 1, nr. 3. «.

5.

I § 7 A, stk. 2, indsættes efter nr. 5

som nyt nr. 6:

»

6) Gaver og godtgørelser som

nævnt i ligningslovens § 16 I.«.

Nr. 6-11 bliver herefter nr. 7-12.

§ 4

I lov nr. 133 af 25. februar 1998 om ændring af ligningsloven,

personskatteloven, skattekontrolloven, investeringsfondsloven m.v.

(Efterbetaling af statslån, tilskud til bevaringsværdige

bygninger, studierejselegater, ph.d.-studerende, godtgørelser fra

hjemmeværnet, tilskud til iværksættere,

investeringsfondsmidler samt konsekvensændringer m.v.) foretages

følgende ændring:

1.

§ 1, nr. 13, 14 og 17, ophæves.

§ 5

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. januar 2000, jf. dog

stk. 2-5.

Stk. 2.

De i § 2, stk. 3, 2. pkt., i lov nr. 452 af

10. juni 1997 om ændring af ligningsloven (Ændrede satser og

regler for skattefri rejsegodtgørelse m.v.) nævnte satser pr. 1.

januar 2000 finder dog anvendelse til og med 31. december 2000 i det omfang,

de overstiger satsen i ligningslovens § 9 A, stk. 2, nr. 1, jf.

§ 9 A, stk. 3, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 5. 1. pkt.

finder tilsvarende anvendelse for så vidt angår ligningslovens

§ 7 K, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1.

Stk. 3.

§ 1, nr. 2, 3 og 11, har virkning for

udbetalinger, der sker i indkomståret 2000 eller senere. § 1, nr.

2 og 11, har dog ikke virkning for gaver og godtgørelser fra den

skattepligtiges arbejdsgiver, der ydes i forbindelse med en medarbejders

fratræden af stilling, såfremt aftalen om fratræden er

indgået inden 1. januar 2000.

Stk. 4.

Ligningslovens § 9, stk. 6, § 9 A,

stk. 2, nr. 4, og § 9 A, stk. 5, 2. pkt., som affattet i denne

lovs § 1, nr. 4 og 5, har virkning fra og med 1. april 1999. § 9,

stk. 5, 4. pkt., som affattet i lovbekendtgørelse nr. 754 af 28.

september 1999 finder ikke anvendelse på godtgørelser udbetalt i

perioden 1. april 1999 til 31. december 1999. Ansatte, der er

påmønstret skibe (herunder fiskefartøjer), arbejder i

fartøjer og installationer, der anvendes i tilknytning til

efterforskning og udnyttelse af naturforekomster, kan i perioden 1. april

1999 til 31. december 1999 modtage skattefri godtgørelse efter

ligningslovens § 9, stk. 5-6, som affattet i

lovbekendtgørelse nr. 754 af 28. september 1999. 3. pkt. finder dog

ikke anvendelse, hvis de ansatte kan anvende ligningslovens § 9 G,

ligningslovens § 33 C eller sømandsfradragsloven.

Stk. 5.

§ 1, nr. 7, 9 og 12, samt § 2 og § 3,

nr. 1 og 2, har virkning for udgifter afholdt i indkomståret 2000 eller

senere. Ligningslovens § 31, stk. 5, sidste pkt., som affattet ved

denne lovs § 1, nr. 12, har dog kun virkning, når den

uddannelsessøgende eller kursisten efter den 1. januar 2000 har

modtaget befordringsgodtgørelse efter § 9 B til befordring i

forbindelse med en uddannelse eller et kursus.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Lovforslaget indeholder dels en ændring af

beskatningen af fratrædelsesgodtgørelser og

jubilæumsgratialer, dels et forslag om skattefrihed for

arbejdsgiverbetalte ydelser til uddannelser og dels en ændring

af satser og regler for skattefrie rejsegodtgørelser m.v.

De to førstnævnte dele af lovforslaget

hænger i høj grad sammen. Ændringerne er således

udtryk for, at regeringen ønsker at ændre de gældende

regler således, at det er de medarbejdere, der bliver på

arbejdsmarkedet, der fremover bliver præmieret skattemæssigt, og

ikke de medarbejdere, der forlader arbejdsmarkedet. De ændrede regler

skal derfor tilskynde virksomhederne til at understøtte, at de

medarbejdere, der ikke går på pension, kan hjælpes videre

til et nyt job, f.eks. gennem opkvalificering. De ændrede regler skal

også tilskynde fagforeningerne til at tænke i jobmuligheder og

opkvalificering i stedet for at tænke i en kontant sum penge.

Det uafhængige Skatteretsråd med en

række eksterne eksperter har i sin rapport fra juni 1999

foreslået, at de særlige regler for beskatning af

fratrædelsesgodtgørelser afskaffes, således at disse

ydelser fremover beskattes på samme måde som løn.

Fratrædelsesgodtgørelser og lignende udbetalinger foreslås

i overensstemmelse hermed beskattet som almindelig lønindkomst.

Med henblik på at skabe størst mulig

ligestilling mellem personer på tjenesterejse foreslås det, at

reglerne om skattefrie rejsegodtgørelser ændres, således

at alle så vidt muligt stilles ensartet såvel i forhold til

satsernes størrelse som i forhold til muligheden for at anvende

disse.

1. Lovforslagets formål og baggrund

1.1. Rejsegodtgørelser m.v.

Folketinget vedtog i henholdsvis december 1996 og juni

1997 forskellige ændringer i reglerne om skattefri

rejsegodtgørelse, jf. lov nr. 1063 af 12. december 1996 og lov nr. 452

af 10. juni 1997. Lovændringen i 1997 var en opfølgning på

resultaterne af en undersøgelse, der belyste i hvilket omfang, der

forelå ligestilling i relation til reglerne om rejsegodtgørelse.

Undersøgelsen blev foretaget under hensyn til forskellige

erhvervsgruppers forskellige omkostningsforhold. Undersøgelsen blev

udført af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og er gengivet i

Skatteministeriets rapport af maj 1997.

Nye regler skaber erfaringsmæssigt debat -

således også de nye rejsegodtgørelsesregler. Det er

forståeligt, da overenskomster, aftaler og regler i øvrigt er

indrettet på de hidtil gældende regler. Det var netop derfor,

Folketinget vedtog så lang en overgangsperiode med hensyn til de nye

rejsegodtgørelsesregler fra ændringslovenes vedtagelse i

henholdsvis 1996 og 1997 til virkningsdatoen den 1. april 1999. Hermed

skabtes muligheder for i god tid at tilpasse sig til de nye regler.

Regeringen følger altid løbende med i

udviklingen i forhold til ny lovgivning for at vurdere, om der er behov for

justeringer. Det er regeringens vurdering, at der er behov for visse

justeringer og præciseringer af reglerne om skattefrie

diæter.

De synspunkter, der er fremført fra forskellig side

i relation til de nye diætregler, er naturligvis indgået i

regeringens vurderinger. Skatteministeriet har bl.a. modtaget bidrag fra

forskellige branche- og interesseorganisationer. Dette lovforslag bygger til

dels på synspunkter herfra.

Hovedformålet i de to foregående

lovændringer har været ligestilling, og med de gennemførte

lovændringer er der blevet fjernet en stor del af de tidligere

uligheder på området. I det nuværende regelsæt

vedrørende rejsegodtgørelser findes der imidlertid visse

uligheder, som regeringen mener, der bør rettes op på.

1.2. Skattefrihed for arbejdsgiverbetalte ydelser til uddannelser

Denne del af lovforslaget udgør et led i de

bestræbelser, regeringen har gjort og gør sig for at medvirke

til at styrke virksomhedernes sociale ansvar over for deres medarbejdere.

Særligt inden for uddannelsesområdet er det

vigtigt, ikke blot for den enkelte virksomhed men for den

samfundsmæssige udvikling som sådan, at virksomhederne medvirker

til at højne uddannelsesniveauet for medarbejderne. Regeringen er

derfor meget opmærksom på at skabe så gunstige

samfundsmæssige rammer som muligt for derigennem at medvirke til, at

virksomhederne kan føre en moderne og ansvarlig personalepolitik

på uddannelsesområdet.

Et af de hovedpunkter, der inden for

uddannelsesområdet har givet og giver anledning til kritik, og som

regeringen ønsker at rette op på, omfatter reglerne for

befordringsgodtgørelse.

Den skattemæssige praksis på dette

område har for så vidt angår de erhvervsfaglige grund- og

videreuddannelser udviklet sig i en retning, som ikke er helt entydig, og som

f.eks. heller ikke stiller alle lærlinge/elever ensartet.

De gældende regler og praksis om beskatning af

kørselsgodtgørelse kan endvidere være skattemæssigt

tyngende for unge under erhvervsuddannelse, som har store transportudgifter.

Dette gælder f.eks. unge på Bornholm under erhvervsuddannelse,

idet en del af uddannelsesforløbet ofte foregår uden for

øen og derved nødvendiggør en lang og bekostelig

transport til og fra øen.

Samtidig med, at det er regeringens ønske, at der i

videst muligt omfang rettes op på nogle af de uklarheder, som de

gældende regler og praksis giver anledning til, er hensigten med

lovforslaget at understøtte og styrke de uddannelsesmæssige

initiativer og muligheder, som arbejdsgiverne tager over for deres

medarbejdere til gavn for såvel den enkelte medarbejder som for

virksomheden. Lovforslaget er således et forsøg på at

tilpasse skattereglerne til et samfund med livslang uddannelse uden dog i

øvrigt at gøre skattesystemet mere komplekst.

1.3 Fratrædelsesgodtgørelser og

jubilæumsgratialer

Fratrædelsesgodtgørelser og

jubilæumsgratialer beskattes lempeligere end anden indkomst fra

arbejdsgiveren. De første 11.200 kr. (2000-tal) er skattefri, og det

overskydende beløb medregnes alene med 85 pct. til den skattepligtige

indkomst.

A. Fratrædelsesgodtgørelser

I de senere år er der konstateret en øget

interesse fra både virksomheder og medarbejderes side i at flytte

indkomst fra høj beskatning som løn over til en lavere

beskatning som fratrædelsesgodtgørelse. Det hænger sammen

med, at alle andre udbetalinger fra arbejdsgiveren beskattes som personlig

indkomst. Det er en interesse, der især er øget, når det

drejer sig om de medarbejdere, der befinder sig i den øverste ende af

lønskalaen.

Der har således direkte udviklet sig et system,

hvorefter medarbejdere ved indgåelse af ansættelseskontrakter

sikrer sig, at de ved deres evt. senere fratræden får udbetalt en

fratrædelsesgodtgørelse, og at denne godtgørelse er

omfattet af den lempeligere beskatning.

Praksis viser desuden, at der er en lang række

afgrænsningsproblemer, mellem hvad der er

fratrædelsesgodtgørelse, og hvad der er personlig indkomst, der

beskattes efter de almindelige regler, og at det ofte er

tilfældigheder, der afgør beskatningen.

Praksis har også over tid udvandet området. Et

eksempel herpå er anvendelsen af reglerne i forhold til

åremålsansættelser. Nyere retspraksis har således

skabt mulighed for, at godtgørelser, der er udbetalt i forbindelse med

ophøret af åremålsansættelsen, bliver beskattet som

fratrædelsesgodtgørelse, uanset om

åremålsansættelsen bliver forlænget eller ej. Det har

ved brug af åremålsansættelser givet mulighed for at

spekulere i de gældende regler.

Dertil kommer, at tidligere tiders livslange

ansættelse af medarbejdere i en virksomhed er blevet afløst af

et mere fleksibelt arbejdsmarked med hyppigere jobskifte.

Skatteretsrådet har på denne baggrund i sin

første redegørelse fra juni 1999 behandlet den

skattemæssige behandling af fratrædelsesgodtgørelser og

jubilæumsgratialer og har i den forbindelse overvejet, om der fortsat

er behov for at opretholde den gældende gunstige beskatning.

Skatteretsrådet er sammensat af personer, der er

udpeget efter deres personlige og faglige kvalifikationer. Medlemmerne er

ikke repræsentanter for interessegrupper eller lignende, og Rådet

er uafhængigt af skatte- og afgiftsadministrationen.

Skatteretsrådet konkluderer i sin gennemgang, at der

ikke længere er behov for at opretholde de særlige regler om

beskatning af fratrædelsesgodtgørelser. En ophævelse af

reglerne vil tillige efter Skatteretsrådets opfattelse indebære

en væsentlig forenkling for skattemyndighederne.

Regeringen er enig med Skatteretsrådet. Efter

regeringens opfattelse bør skattesystemet være neutralt i

forhold til virksomhedernes beslutning om, at der skal afskediges

medarbejdere og på hvilken måde, der skal udbetales

godtgørelser i forbindelse med medarbejdernes fratræden. Det er

efter regeringens opfattelse ikke skattesystemets opgave at mindske

virksomhedernes omkostninger ved afskedigelse af medarbejdere ved at reducere

beskatningen af et godtgørelsesbeløb hos medarbejderen.

De nugældende skattemæssige regler for

beskatningen af fratrædelsesgodtgørelser kan således

også være med til at modvirke regeringens bestræbelser

på at gøre det mere attraktivt for de ældre medarbejdere

at blive længere på arbejdsmarkedet.

Regeringen foreslår på dette grundlag at

følge Skatteretsrådets anbefaling, hvorefter de nuværende

regler om en lempeligere beskatning af fratrædelsesgodtgørelser

ophæves. Fratrædelsesgodtgørelser skal efter lovforslaget

i fremtiden beskattes fuldt ud som personlig indkomst ligesom andre ydelser,

der udbetales af arbejdsgiveren.

Regeringen ønsker dog samtidig at medvirke til, at

virksomhedernes sociale ansvar styrkes, således at afskedigede

medarbejdere så hurtigt som muligt indsluses på arbejdsmarkedet

igen. Det foreslås derfor, at uddannelsesydelser til afskedigede

medarbejdere gøres skattefrie. Virksomhederne kan dermed medvirke til,

at afskedigede medarbejdere via omskoling eller via anden uddannelse

hjælpes godt på vej mod et nyt arbejde.

B. Jubilæumsgratialer

De lempelige beskatningsregler for

jubilæumsgratialer omfatter både de gratialer, der udbetales i

anledning af en medarbejders jubilæum, og de gratialer, der udbetales i

anledning af et virksomhedsjubilæum.

De særlige regler for jubilæumsgratialer blev

til i en tid, hvor der var meget lidt omsætning i medarbejderstaben.

Med den mere dynamiske udvikling i samfundet i dag er det mere undtagelsen

end hovedreglen, at en medarbejder er 25 eller 40 år på samme

arbejdsplads. Det kan virke mindre rimeligt at belønne de

medarbejdere, der ikke er særligt mobile, med en lavere beskatning.

Skatteretsrådet har på denne baggrund i sin

redegørelse fra juni 1999 konkluderet, at også de særlige

beskatningsregler for jubilæumsgratialer bør ophæves.

Efter regeringens opfattelse bør der dog fortsat

være mulighed for, at virksomhederne kan udbetale et mindre

beløb til medarbejderne i forbindelse med enten medarbejderens eller

virksomhedens jubilæum. Regeringen foreslår derfor, at det

nugældende bundfradrag på 11.200 kr. (2000-tal) bibeholdes.

For så vidt angår beløb herudover, er

det dog regeringens opfattelse, at de i overensstemmelse med

Skatteretsrådets anbefaling bør beskattes som al anden indkomst,

der modtages fra arbejdsgiveren. Den del af et jubilæumsgratiale, der

overstiger det ovennævnte bundfradrag, skal efter forslaget beskattes

fuldt ud som personlig indkomst.

Særligt med hensyn til virksomhedsjubilæer kan

de nugældende regler virke mere eller mindre tilfældige. Det

skyldes, at de mange virksomhedsfusioner og spaltninger de senere år

har gjort det svært at finde ud af, hvornår en virksomhed har

jubilæum. I praksis har Ligningsrådet således i de seneste

år givet virksomhederne en vis frihed til at vælge tidspunkt for

virksomhedsjubilæet.

Det er regeringens opfattelse, at der fortsat bør

være mulighed for udbetaling af jubilæumsgratialer også i

forbindelse med virksomhedsjubilæer. Det foreslås dog, at

reglerne strammes op, således at den lempelige beskatningsregel i form

af ovennævnte skattefri bundfradrag kun skal kunne finde anvendelse i

de tilfælde, hvor virksomheden udbetaler det samme

beløbsmæssige gratiale til samtlige fuldtidsansatte

medarbejdere.

2. De gældende regler

2.1. Rejsegodtgørelser m.v.

A. Kost og småfornødenheder

Rejseudgifter til kost og småfornødenheder,

der påføres lønmodtageren, fordi lønmodtageren

på grund af afstanden mellem bopæl og et midlertidigt arbejdssted

ikke har mulighed for at overnatte på sin sædvanlige bopæl,

kan dækkes på tre måder.

Rejse med standardsatserne

På tjenesterejser med overnatning, d.v.s. rejser med

en varighed på mindst 24 timer, kan der til dækning af

merudgifterne til kost og småfornødenheder udbetales en

skattefri godtgørelse på 281 kr. pr. døgn

(2000-beløb). Ligningsrådet kan fra og med 2001 forhøje

satsen med et beløb på 110 kr. pr. døgn

(2000-beløb) for lande, hvor leveomkostningerne er væsentligt

højere end i Danmark. Satserne, der er indført ved

lovændringen i 1997, reguleres årligt i overensstemmelse med

personskattelovens § 20.

I standardsatsen er der taget højde for sparet

hjemmeforbrug til kost, idet det er modregnet i standardsatsen.

Standardsatsen kan kun anvendes i de første 3 måneder, når

arbejdsstedet er i Danmark og i de første 6 måneder, når

arbejdsstedet er i udlandet.

Ved modtagelse af fri kost reduceres standardsatsen med

henholdsvis 15 pct., 30 pct. og 30 pct. for morgenmad, frokost og aftensmad.

Der er således 25 pct. tilbage til småfornødenheder,

når der modtages fuld fri kost.

Standardsatsen er først fuldt indfaset den 1.

januar 2001, idet de tidligere satser er under aftrapning.

I det omfang arbejdsgiveren ikke dækker

merudgifterne, kan lønmodtageren foretage et ligningsmæssigt

fradrag med standardsatserne.

Rejse efter regning

Lønmodtageren kan af arbejdsgiveren skattefrit

få dækket rejseudgifterne til kost og

småfornødenheder efter regning. Efter praksis beskattes

lønmodtageren i denne situation ikke af sparet hjemmeforbrug.

Ansatte, der rejser efter regning i udlandet, kan til

småfornødenheder skattefrit modtage en skattefri

godtgørelse på 30 pct. af satsen for skattefri

rejsegodtgørelse. Denne regel er udelukkende en

godtgørelsesregel. Den giver således ikke adgang til et

tilsvarende fradrag, hvis arbejdsgiveren ikke helt eller delvist udbetaler

godtgørelsen. Godtgørelsen kan desuden ikke anvendes ved rejser

i Danmark. Herudover kan den modregnes i en forud aftalt bruttoløn -

modsat andre godtgørelser.

Rejse med fradrag for dokumenterede omkostninger

I det omfang arbejdsgiveren ikke dækker

merudgifterne, kan lønmodtageren foretage et ligningsmæssigt

fradrag med de dokumenterede merudgifter. Ved beregningen af

fradragsbeløbet sker der en reduktion på 55 kr. pr. døgn

p.g.a. sparet hjemmeforbrug.

B. Logi

Lønmodtageren kan skattefrit få dækket

dokumenterede logiudgifter af arbejdsgiveren eller foretage et

ligningsmæssigt fradrag for de dokumenterede udgifter. Der har siden

den 1. april 1999 ikke eksisteret en skattefri standardsats til dækning

af udokumenterede logiudgifter.

2.2. Arbejdsgiverbetalte ydelser til uddannelser

I skatteretlig henseende er det et grundlæggende

princip, at der ikke er fradrag for udgifter til uddannelse, når

udgiften afholdes for at tilvejebringe et grundlag for at erhverve indkomst,

jf. statsskattelovens § 6, stk. 2. Dette etableringssynspunkt

afskærer ikke blot fradrag for udgifter til grunduddannelse, men

også fradrag for udgifter til en videreuddannelse, hvor sigtet er at

opnå en bedre stilling. Derimod kan der efter statsskattelovens

§ 6, litra a, opnås fradrag for udgifter til

efteruddannelse/ajourføring, når udgiften er afholdt med henblik

på at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten.

Afholder arbejdsgiveren en ikke-fradragsberettiget

uddannelsesudgift for den ansatte, dvs. udgifter til en grund- eller en

videreuddannelse, opnår den ansatte en økonomisk fordel i form

af et sparet privatforbrug. Værdien er skattepligtig som et

personalegode i henhold til statsskattelovens § 4 og ligningslovens

§ 16.

I forhold til de situationer, hvor arbejdsgiveren betaler

for uddannelse eller kurser til afskedigede medarbejdere, vil udgangspunktet

som oftest være, at der er tale om betaling af private udgifter, fordi

udgifterne ikke afholdes med henblik på, at den ansatte skal kunne

bestride det aktuelle job tilfredsstillende. Den pågældende er

derfor skattepligtig af værdien af ydelsen. Beskatningen er omfattet af

de nuværende særlige regler i ligningslovens § 7 O om

fratrædelsesgodtgørelser, som foreslås ændret i

dette lovforslag.

Disse beskrevne skattemæssige konsekvenser er ikke

hensigtsmæssige. Med dette lovforslag har regeringen derfor taget

initiativ til at medvirke til, at skattereglerne ikke skaber unødige

hindringer for en moderne og ansvarlig personalepolitik på

uddannelsesområdet. I afskedigelsestilfælde er lovforslaget

endvidere et forsøg på at hjælpe med til, at den ansatte

med skattefrie uddannelses- og kursustiltag kan komme videre i et nyt

arbejde.

2.3. Fratrædelsesgodtgørelser og

jubilæumsgratialer

Skattepligtige personer skal ved opgørelsen af den

skattepligtige indkomst efter ligningslovens § 7 O, stk. 1, nr. 2,

medregne »gaver,

gratialer og lignende fra den skattepligtige arbejdsgiver, når

udbetalingen sker én gang for alle enten i anledning af, at den

virksomhed, hvori den skattepligtige eller dennes ægtefælle er

eller har været ansat i 25 år eller i et antal år, der er

deleligt med 25, eller i en særlig anledning begrundet i den

skattepligtiges forhold såsom jubilæum eller arbejdsophør

på grund af alder eller sygdom samt godtgørelse i anledning af

fratræden af stilling. Det gælder dog ikke, i det omfang

beløbet træder i stedet for, hvad modtageren ville har

oppebåret i indtægt af stillingen for tiden efter

fratrædelsen og indtil det tidspunkt, til hvilket modtageren kunne

være opsagt i henhold til sin kontrakt eller lovgivningens almindelige

regler, dog højest for en periode af et år.«

Efter ligningslovens § 7 O, stk. 3,

beskattes disse ydelser ved, at der medregnes 85 pct. til den skattepligtige

personlige indkomst af den del af gaven, gratialet eller godtgørelsen,

der overstiger et grundbeløb på 11.200 kr. (2000-tal).

Der skal beregnes og indeholdes lønmodtagerbidrag

efter arbejdsmarkedsfondslovens § 11, stk. 1, jf. stk. 10, og

i år 2000 arbejdsgiverbidrag efter § 11, stk. 9, i

fratrædelsesgodtgørelser, jubilæumsgratialer og lignende

udbetalinger på udbetalingstidspunktet. Beregningsgrundlaget er det

fulde beløb.

De nugældende regler har deres baggrund i den nu

ophævede lov om særlig indkomstsskat. Med denne lov

introduceredes i 1958 en proportional 30 pct. s beskatning af en række

indtægtsarter, hvis fællestræk var, at de havde karakter af

engangsindtægter. Frem til denne lovændring kunne bl.a.

fratrædelsesgodtgørelser gå fri af beskatning, hvis

ydelsen ansås for at være en erstatning for tab af

indtægtskilde. Senere blev den proportionale beskatning forhøjet

til 50 pct.

Fratrædelsesgodtgørelser og

jubilæumsgratialer blev frem til den 1. januar 1992 beskattet som

særlig indkomst. Fra 1. januar 1992 blev beskatningen af

fratrædelsesgodtgørelse og jubilæumsgratialer

overført til beskatning som almindelig (personlig) indkomst, og der

blev som følge heraf etableret automatisk A-skattetræk. Den

skattepligtige del af fratrædelsesgodtgørelsen m.v. udgjorde 70

pct. (medregningsprocenten) af det beløb, som oversteg 6.000 kr.

(bundgrænsen). I 1996 blev medregningsprocenten forhøjet til 85

pct., og bundgrænsen blev forhøjet til et grundbeløb

på 7.900 kr. Grundbeløbet reguleres efter personskattelovens

§ 20 og er i 2000 11.200 kr.

Afgrænsningen af begreberne

fratrædelsesgodtgørelse og jubilæumsgratialer bygger dog

fortsat på den praksis, der er opbygget, da de nævnte

indkomstkategorier var særlig indkomst.

A. Fratrædelsesgodtgørelse

De særlige regler for

fratrædelsesgodtgørelser omfatter udbetalinger, der af den

hidtidige arbejdsgiver udredes i umiddelbar forbindelse med og direkte som

følge af fratræden eller en væsentlig ændring af

ansættelsesforholdet.

Bestemmelsen omfatter alle personer, der har haft

lønnet beskæftigelse hos den udbetalende arbejdsgiver. Det

betyder, at også valgte personer omfattes af bestemmelsen, hvis det

hverv, som de er valgt til, har karakter af en levevej.

Den del af en fratrædelsesgodtgørelse, der

træder i stedet for lønnen i opsigelsesperioden, er ikke

omfattet af de lempelige beskatningsregler.

Derimod vil de godtgørelser, der modtages i

forbindelse med ophøret eller forlængelsen af en

åremålsansættelse, være omfattet af bestemmelsen.

Det er også tilstrækkeligt for anvendelsen af ligningslovens

§ 7 O, at der sker en delvis opgivelse af stillingen. Det er

således ikke en betingelse for anvendelse af bestemmelsen, at der sker

en fuldstændig fratræden. En forringelse af de hidtidige

ansættelsesforhold kan efter omstændighederne begrunde, at et

godtgørelsesbeløb beskattes efter de lempeligere regler i

ligningslovens § 7 O, når der i forbindelse med ydelsen af

godtgørelsen opgives hidtidige arbejdsområder. Det er dog ikke

tilstrækkeligt for, at en udbetaling er omfattet af ligningslovens

§ 7 O, at der f.eks. blot sker en lønmæssig forringelse af

stillingen.

B. Jubilæumsgratialer

Efter de gældende regler kræves det for, at et

jubilæumsgratiale er omfattet af ligningslovens § 7 O, at

gratialet ydes af den skattepligtiges arbejdsgiver, samt at udbetalingen sker

én gang for alle. Anledningen til udbetaling skal være enten

medarbejderens eller arbejdsgiverens jubilæum.

Begrebet personligt jubilæum er ikke nærmere

fastlagt i lovgivningen, men efter landsskatteretspraksis anses

jubilæum at foreligge, når den pågældende har

været ansat i virksomheden i 25, 35, 40, 45, 50 eller 60 år.

Derimod er udbetalinger i anledning af 10, 15, 20 og 30 års

ansættelse ikke omfattet.

Gratialer, der af arbejdsgiveren udbetales i anledning af,

at den virksomhed, hvori den skattepligtige er ansat eller har været

ansat, har bestået i 25 år eller i et åremål, der er

deleligt med 25, beskattes også som personlig indkomst efter

ligningslovens § 7 O. Reglen kan kun bruges, når det er selve den

virksomhed, hvori modtageren er ansat, har jubilæum.

Berettiget til at modtage jubilæumsgratiale, der er

omfattet af ligningslovens § 7 O, er medarbejdere, der er ansat i et

tjenesteforhold i en virksomhed, der i øvrigt opfylder betingelserne.

Det forhold, at en virksomhed skifter ejer eller omdannes til et

aktieselskab, udelukker ikke den lempelige skattepligtige behandling,

når blot der har været en rimelig identitet i virksomhedens

arbejdsområde.

Tingsgaver er også omfattet af disse regler. Det

betyder, at en tingsgave skal medregnes med den værdi, som den

skønnes at ville koste lønmodtageren i almindelig fri

handel.

3. Lovforslagets indhold

3.1. Rejsegodtgørelser m.v.

A. Kost og småfornødenheder

Det foreslås med dette lovforslag, at der bliver

rettet op på følgende uligheder:

A.1. Personer, som anvender standardsatsen til kost og

småfornødenheder i ligningslovens § 9, stk. 6,

beskattes indirekte af sparet hjemmeforbrug til kost, da det sparede

hjemmeforbrug er modregnet i standardsatsen. Personer, der foretager

ligningsmæssigt fradrag med dokumenterede merudgifter, beskattes af det

sparede hjemmeforbrug, idet fradragsbeløbet nedsættes med 55 kr.

pr. døgn i forhold til de dokumenterede udgifter. Personer, der rejser

efter regning, beskattes derimod efter praksis ikke af sparet

hjemmeforbrug.

Med henblik på at skabe størst mulig

ligestilling mellem personer på tjenesterejse foreslås det

derfor, at værdien af det sparede hjemmeforbrug gøres skattefri,

hvilket samtidigt medfører, at standardsatsen til kost og

småfornødenheder forhøjes med 55 kr. pr. døgn til

336 kr. pr. døgn i 2000. Samtidig foreslås det, at ansatte, der

foretager fradrag for egne udgifter til kost og

småfornødenheder, ikke længere skal reducere

fradragsbeløbet med værdien af sparet hjemmeforbrug.

A.2. Standardsatsen kan anvendes til godtgørelser

eller fradrag i de første 3 måneder på et midlertidigt

arbejdssted ved rejser i Danmark, mens den kan anvendes i de første 6

måneder i udlandet. Det foreslås, at denne forskel fjernes, og at

perioden samtidig forlænges til 12 måneder. Det foreslås,

at denne ændring får virkning fra og med 1. april 1999, som er

ikrafttrædelsestidspunktet for 3 og 6 månedersreglen.

Ligningsrådet har i Told Skat s cirkulære

1999-7, pkt. 6.2.1 og 6.2.2, givet lønmodtagere, der arbejder i

udlandet, mulighed for at fradrage med bl.a. standardsatserne til

dækning af udokumenterede merudgifter forbundet med opholdet i

udlandet, uanset om arbejdet er fast eller midlertidigt. Det er en betingelse

for fradragene, at arbejdsgiveren hverken helt eller delvist dækker

lønmodtagerens udgifter.

Med forlængelsen af tidsbegrænsningen for

anvendelse af standardsatsen til 12 måneder samt forhøjelsen af

standardsatsen, ses der ikke at være generelle merudgifter forbundet

med et arbejde i udlandet, som ikke allerede dækkes af rejsereglerne.

Der er således ikke længere et behov for fradragene i pkt. 6.2.1

og 6.2.2.

Skatteministeriet vil derfor indstille til

Ligningsrådets vedtagelse, at der med virkning fra og med 1. januar

2000 ikke gives mulighed for at foretage de ovenfor beskrevne fradrag.

A.3. I det nuværende regelsæt er der

varierende regler for skattefrie godtgørelser til dækning af

småfornødenheder. Det foreslås, at disse regler

gøres ensartede for alle på tjenesterejse:

a

Godtgørelsen

på 30 pct. af satsen for skattefri rejsegodtgørelse, som

arbejdsgiveren kan udbetale, når der rejses efter regning i udlandet,

nedsættes til 25 pct. Dette sker for at skabe ligestilling mellem

personer, som rejser efter regning, og personer, som modtager fuld kost. Med

forhøjelsen af standardsatsen til 336 kr. svarer godtgørelsen

dog stort set til det nuværende niveau.

a

Ovennævnte

godtgørelse foreslås også at kunne anvendes ved rejser i

Danmark, når der rejses efter regning. For at opnå størst

mulig ligestilling foreslås tilsvarende, at godtgørelsen -

ligesom andre skattefrie godtgørelser - ikke kan modregnes i en forud

aftalt bruttoløn. I det omfang arbejdsgiveren ikke udbetaler

godtgørelsen, kan der i stedet foretages et standardfradrag

herfor.

a

Personer, som

modtager fuld kost, skal altid skattefrit kunne modtage 25 pct. af

standardsatsen til småfornødenheder.

a

Visse af de

persongrupper, der efter de nugældende regler, ikke kan anvende

standardreglerne, fordi de har særlige forhold, f.eks. fuld kost

på rejsen, skal ligestilles med andre ansatte på tjenesterejse,

der modtager fuld kost. De skal således også kunne modtage en

godtgørelse på 25 pct. af standardsatsen til

småfornødenheder.

B. Logiudgifter

Ved lovændringen i december 1996 ophævedes

muligheden for skattefrit at modtage godtgørelser til dækning af

udokumenterede logiudgifter. Arbejdsgiveren kan derfor i det nuværende

regelsæt kun dække dokumenterede logiudgifter. Baggrunden for, at

man ikke indførte en standardsats for logiudgifter var, at

logiudgifterne varierer så meget - afhængigt af, om der

overnattes f.eks. på hotel eller i campingvogn - at det er umuligt at

fastsætte en standardsats, som dækker de typiske udgifter til

logi.

I mange tilfælde vil det være muligt at

fremskaffe dokumentation for afholdte logiudgifter. Regeringen anerkender

imidlertid, at der i praksis kan være situationer, hvor en sådan

dokumentation enten ikke kan fremskaffes, eller hvor det vil være

forbundet med så megen administrativt besvær at fremskaffe den,

at der kan være behov for en skattefri logigodtgørelse for

udokumenterede logiudgifter.

Personer, der f.eks. overnatter i egen campingvogn, kan

bl.a. have udgifter til pladsleje, gas, el m.v. Hertil kommer, at der er

mulighed for skattemæssige afskrivninger på campingvognen.

Sammenholdes dette med, at campingvognen af mange af de tjenesterejsende

også benyttes privat, således at der skattemæssigt skal

foretages en opdeling mellem driftsudgifter og private udgifter, så kan

det i praksis være svært at føre dokumentation for

udgifternes størrelse.

Også arbejdsgiverne og ligningsmyndighederne vil i

disse tilfælde blive pålagt en administrativ byrde, når de

skal afgøre, hvorvidt der har været afholdt logiudgifter.

Det foreslås derfor, at der genindføres en

standardsats til dækning af udokumenterede logiudgifter. Standardsatsen

kan som nævnt ikke være dækkende for alle rejsendes

logiudgifter. Da det samtidig er væsentligt, at der ikke sker en

generel overkompensation af erhvervsgrupper, foreslås satsen fastsat

til 100 kr. pr. døgn. Ligningsrådets tidligere logisats var

før 1. april 1999 fastsat til 149,50 kr. pr. døgn ved rejse i

Danmark, som dog reduceredes med 1/3 fra og med den 29. dag. Da det

foreslås, at logigodtgørelsen ikke skal være omfattet af

tidsbegrænsningsreglen på 12 måneder, findes standardsatsen

for skattefrie logigodtgørelser passende at kunne fastsættes til

149,50 kr. reduceret med en tredjedel, altså 100 kr. pr.

døgn.

Det foreslås, at logisatsen får virkning fra

og med 1. april 1999, hvor den tidligere logisats bortfaldt.

C. Præciseringer og korrektioner

a

Skatteministeriets

Departement udarbejdede i sommeren 1999 nogle tilkendegivelser

vedrørende afbrydelse af tidsbegrænsningsreglerne på 3 og

6 måneder, som i nærværende lovforslag foreslås

forlænget til 12 måneder.

Det blev tilkendegivet, at der skal være 8 km s normal

transportvej mellem to arbejdspladser for samme arbejdsgiver i samme projekt

for, at der er tale om et arbejdsstedsskifte.

Ved vurderingen af, om et arbejdsforhold på arbejdssted 2 reelt

afbryder et arbejdsforhold på arbejdssted 1, bør der

lægges vægt på, om der er en reel arbejdsmæssig

begrundelse for skiftet. Ved vurderingen bør den tidsmæssige

udstrækning af arbejdsopholdet på arbejdssted 2 medtages. Det

blev tilkendegivet, at et arbejdsophold på et andet arbejdssted

på mere end 28 kalenderdage normalt vil være en afbrydelse af

tidsbegrænsningsreglerne. For at undgå tvivl om hvilke dage, der

medregnes til begrebet kalenderdage, er 20 arbejdsdage dog foreslået i

stedet for 28 kalenderdage (inkl. weekender).

Endelig blev det tilkendegivet, at tidsbegrænsningsreglerne ikke

finder anvendelse, når arbejdsstedet flyttes i takt med arbejdets

udførelse eller færdiggørelse, f.eks. motorvejs-, bro-,

kabel- og jernbaneprojekter.

Det foreslås, at de ovennævnte tilkendegivelser

præciseres i reglerne.

a

Der foreslås

desuden en præcisering af, at der kun kan udbetales skattefrie

rejsegodtgørelser, når en rejse varer mindst 24 timer, samt at

der efter den 24. time kan udbetales 1/24 af standadsatserne til

fortæring pr. påbegyndt time.

a

Endelig

præciseres det, at godtgørelsen på 25 pct. af satsen for

skattefri rejsegodtgørelse, som arbejdsgiveren kan udbetale, når

der rejses efter regning, omfattes af tidsbegrænsningsreglen på

nu 12 måneder.

a

Det foreslås,

at medlemmer af eller medhjælpere for bestyrelser, udvalg,

kommissioner, råd og lignende, som rejser efter regning, også

skal kunne modtage godtgørelsen på 25 pct. af satsen for

skattefri rejsegodtgørelse, som arbejdsgiveren kan udbetale, når

der rejses efter regning.

a

Det foreslås

desuden, at godtgørelser til hotelophold og befordring, der ydes til

lægdommere, vidner og personer, der efter indkaldelse har afgivet

forklaring til politiet, i henhold til § 3 i bekendtgørelse nr.

712 af 17. november 1987, gøres skattefrie. Godtgørelserne var

tidligere omfattet af statsskattelovens § 5, litra d. Det

foreslås, at skattefriheden genindføres.

D. Lovteknisk overskuelighed

Der har længe været et ønske om en mere

pædagogisk opbygning af reglerne om skattefrie godtgørelser. Der

foreslås derfor et system, hvorefter de forskellige

godtgørelsestyper holdes adskilt. En ny bestemmelse (§ 9 A)

indeholder som udgangspunkt alle relevante regler om skattefrie

rejsegodtgørelser, og § 9 B indeholder alle relevante regler om

skattefrie befordringsgodtgørelser. En ny bestemmelse (§ 31), jf.

nedenfor, indeholder de relevante regler om skattefrie godtgørelser i

forbindelse med uddannelse betalt af arbejdsgiver m.v.

3.2. Skattefrihed for arbejdsgiverbetalte ydelser til uddannelser

A. Hvilke uddannelser og kurser

Skattefriheden omfatter visse nærmere bestemte

ydelser til dækning af udgifter i forbindelse med uddannelser og

kurser, når ydelserne modtages som led i et ansættelsesforhold

m.v.

Skattefriheden omfatter ydelser, der som led i et

arbejdsforhold eller lignende betales til dækning af ydelser i

forbindelse med alle typer af uddannelser inden for såvel grund-,

efter- og videreuddannelser.

Skattefriheden omfatter således bl.a.

ungdomsuddannelser, f.eks. uddannelser i erhvervsuddannelsesregi

(lærlinge- og elevuddannelser), korte, mellemlange og lange,

videregående uddannelser, f.eks. social- og

sundhedshjælperuddannelsen, lærer- og sygeplejeuddannelsen samt

lange, videregående uddannelser, der erhverves på universiteter

og andre højere uddannelsesinstitutioner.

Skattefriheden omfatter også alle typer af

efter-/videreuddannelser, som erhverves i tilknytning hertil, f.eks. diplom-

og masteruddannelser. Skattefriheden omfatter endvidere alle typer af kurser

og uddannelser, som udbydes i AMU-regi.

B. Hvilke ydelser

Lovforslaget giver alene mulighed for skattefrihed for

nærmere bestemte uddannelsesydelser, der betales af arbejdsgivere

m.fl.

Lovforslaget omfatter således skattefrihed for

følgende ydelser:

- skole- eller deltagerbetaling,

- bog- og materialeudgifter,

- godtgørelser til dækning af udgifter til kost,

småfornødenheder og logi og

- befordringsgodtgørelser.

Skole- og deltagerbetaling

Udgifter til skole- eller deltagerafgifter er direkte

afledt af den enkelte uddannelse og er derfor omfattet af den

foreslåede skattefrihed.

For visse typer af uddannelser, f.eks.

mekanikeruddannelsen, gælder, at der som et lovpligtigt element i

uddannelsen indgår erhvervelsen af det lille kørekort

(kørekort til almindelig bil). Det lille kørekort er

således en nødvendig del af uddannelsen og kan ikke

fravælges af den person, som er under uddannelse, eller af dennes

arbejdsgiver. I disse særlige situationer, hvor arbejdsgiveren

således i henhold til lov eller bekendtgørelse har pligt til at

afholde udgiften til kørekortet for sine medarbejdere, vil udgiften

ifølge forslaget være omfattet af skattefriheden. Lovforslaget

giver derimod ikke skattefrihed for ydelser til dækning af udgifter til

erhvervelse af det lille kørekort i andre tilfælde, idet

udgiften hertil anses for at være af så privat karakter, at der

ikke kan ske skattefri dækning af udgiften.

Bog- og materialeudgifter

Skattefriheden omfatter udgifter til bøger og

materialer i det omfang, disse er relevante og dermed nødvendige for

uddannelsens gennemførelse.

Godtgørelser for udgifter ved logi, kost og

småfornødenheder

Skattefriheden omfatter udgifter til logi, kost og

småfornødenheder i det omfang, uddannelsen måtte give

anledning til udgifter hertil. Der kan kun opnås skattefrihed for

sådanne godtgørelser, når modtageren af ydelsen på

grund af afstanden mellem bopæl og uddannelsessted ikke har mulighed

for at overnatte på sin sædvanlige bopæl.

For sædvanlige udgifter til logi, kost og

småfornødenheder foreslås det, at de skattefri

standard-satser, som kan udbetales i forbindelse med tjenesterejser, dvs. de

satser, som er foreslået i dette lovforslags § 9 A, stk. 2,

nr. 1 og 4, jf. § 9 A, stk. 3, kan benyttes i stedet for de

faktiske udgifter. I de tilfælde, hvor arbejdsgiveren ikke dækker

udgifter til logi, kost og småfornødenheder ved udbetaling af en

skattefri godtgørelse, kan arbejdsgiveren i stedet skattefrit

dække dokumenterede udgifter til logi, kost og

småfornødenheder.

Den skattefri rejsegodtgørelse til kost og

småfornødenheder, som kan udbetales efter § 9 A,

stk. 2, nr. 1, kan dog kun udbetales skattefrit i de første 12

måneder på et midlertidigt arbejdssted. For at opnå

størst mulig ligestilling foreslås det at anvende en tilsvarende

tidsbegrænsning i forbindelse med kost og

småfornødenhedsudgifter, som afholdes i forbindelse med

uddannelser og kurser. Efter forslaget vil der således kun kunne

udbetales en skattefri godtgørelse til dækning af udgifter til

kost og småfornødenheder i de første 12 måneder af

opholdet på studiestedet.

Den skattefri logigodtgørelse, som kan udbetales

til dækning af udgifter til logi afholdt i forbindelse med uddannelse

eller kurser, er efter forslaget ikke omfattet af en tidsbegrænsning,

idet en sådan heller ikke er foreslået at skulle gælde for

den skattefri logigodtgørelse, som kan udbetales i forbindelse med

tjenesterejser, jf. dette forslags § 9 A, stk. 2, nr. 4.

Ansatte m.v., der hver dag kører frem og tilbage

mellem uddannelsesstedet og bopælen, kan ikke få en skattefri

godtgørelse til dækning af kost og

småfornødenheder, men kan skattefrit få eventuelle

udgifter hertil dækket mod dokumentation.

Befordringsgodtgørelse

De gældende regler i ligningslovens §§ 9 C og D

om befordringsfradrag mellem hjem og arbejdsplads og reglerne i

ligningslovens § 9 B om udbetaling af skattefri

befordringsgodtgørelse, hvor det er en forudsætning for

både befordringsfradrag og for skattefri godtgørelse, at der er

tale om befordring til en arbejdsplads, berøres ikke af lovforslaget.

Et uddannelsessted betragtes stadig kun som en arbejdsplads, hvis der er tale

om undervisning i efteruddannelsesøjemed som et led i arbejdet.

Derimod er et sted, hvor den pågældende modtager undervisning som

led i en grund- eller videreuddannelse, ikke en arbejdsplads.

Personer, som befordrer sig til et uddannelsessted, hvor

den pågældende modtager undervisning i

efteruddannelsesøjemed som led i arbejdet, kan således fortsat

anvende reglerne i §§ 9 B-D.

Det foreslås som et supplement til disse regler, at

der for befordring frem og tilbage mellem sædvanlig bopæl og

uddannelsesstedet eller kursusstedet via den normale transportvej kan

udbetales skattefri befordringsgodtgørelse beregnet på grundlag

af satsen, som Ligningsrådet fastsætter efter ligningslovens

§ 9 C, stk. 1. Denne godtgørelse kan udbetales skattefrit i

forbindelse med såvel efteruddannelse som grund- og

videreuddannelser.

C. Hvilken personkreds

Lovforslaget omfatter først og fremmest

lønmodtagere.

Skattefriheden gælder også for tidligere, men

nu afskedigede medarbejdere. Således vil der kunne opnås

skattefrihed for arbejdsgiverbetalte ydelser til forskellige kurser eller

hjælp til påbegyndelse af en egentlig eller en anden uddannelse

(omskoling), som en arbejdsgiver som et led i en fratrædelsesordning

ønsker at tilbyde at betale for at hjælpe medarbejdere, som

virksomheden af den ene eller anden grund har måttet afskedige.

Også for sådanne medarbejdere er det nærliggende, at mange

virksomheder føler, at der påhviler dem et socialt ansvar.

Herudover er personer, der som led i en aftale om ydelse

af personligt arbejde i øvrigt modtager personalegoder, dvs.

konsulenter, revisorer m.v., omfattet af skattefriheden. Tilsvarende

medlemmer af bestyrelser, udvalg, kommissioner, råd, nævn eller

andre kollegiale organer, herunder Folketinget og kommunalbestyrelser.

Desuden kan personer, der modtager uddannelsesydelser af

den ovennævnte type fra et arbejdsformidlingskontor, deres A-kasse

eller fagforening, herunder ledige, modtage sådanne ydelser skattefrit.

Hermed fjernes den forskelsbehandling, der har været mellem ledige

på AMU-kurser og beskæftigede på AMU-kurser i relation til

dækning af f.eks. udgifter til transport (hvor beskæftigede, i

det omfang de ikke har modtaget en skattefri befordringsgodtgørelse af

deres arbejdsgiver, har kunnet foretage befordringsfradrag for transporten

mellem hjem og arbejde, når der har været tale om et

efteruddannelseskursus). Herved tilgodeses regeringens intention om at

støtte, at ledige uddannes eller omskoles og/eller vedligeholder deres

kvalifikationer med henblik på at opnå, at disse så hurtigt

som muligt (igen) indsluses på arbejdsmarkedet.

Endelig kan elever, der modtager de nævnte

uddannelsesydelser direkte fra Arbejdsgivernes Elevrefusion, modtage

ydelserne skattefrit.

D. Sammenfatning

Tabel 1: Ansatte, herunder afskedigede medarbejdere

(arbejdsgiverbetalte ydelser)

Gældende skatteregler

Skatteregler ifølge

forslaget

Efter-

uddannelse*

Grund-/ videreuddannelser

Efteruddannelse

Grund-/ videreuddannelser

Skole-/deltagerafgift

Skattefri

Skattepligt

Skattefri

Skattefri

Bog-/materialeudgifter

Skattefri

Skattepligt

Skattefri

Skattefri

Transportudgifter

Skattefri

(1)

Skattepligt

Skattefri

(2)

Skattefri

(2)

Opholdsudgifter (fortæring og logi)

Skattefri

(3)

Skattepligt

Skattefri

(3)

Skattefri

(3)

*) Arbejdsgiverbetalte uddannelseydelser til afskedigede medarbejdere er

efter de gældende skatteregler skattepligtige, uanset om der er tale om

efteruddannelse eller grund- og videreuddannelse.

(1) Hvis arbejdsgiveren udbetaler en godtgørelse, er skattefriheden

betinget af, at godtgørelsen ikke overstiger 2,48 kr. pr. km.

Godtgørelsen kan endvidere kun modtages skattefrit de første 60

dage. (Muligheden for denne type af godtgørelse bibeholdes for

personer på efteruddannelse).

(2) Hvis arbejdsgiveren udbetaler en godtgørelse, er skattefriheden

betinget af, at godtgørelsen ikke overstiger 1,39 kr. pr. km.

(3) Hvis arbejdsgiveren udbetaler en godtgørelse, er skattefriheden

betinget af, at godtgørelsen ikke overstiger de fastsatte

standardsatser for skattefri rejsegodtgørelser.

Tabel 2: Ledige (ydelser betalt direkte til den ledige af f.eks.

A-kasse eller arbejdsformidlingskontor)

Gældende skatteregler

Skatteregler ifølge

forslaget

Efteruddannelse

Grund-/ videreuddannelser

Efteruddannelse

Grund-/ videreuddannelser

Skole-/deltagerafgift

Skattepligt

Skattepligt

Skattefri

Skattefri

Bog-/materiale-udgifter

Skattepligt

Skattepligt

Skattefri

Skattefri

Transportudgifter

Skattepligt

Skattepligt

Skattefri

(1)

Skattefri

(1)

Opholdsudgifter (fortæring og logi)

Skattepligt

Skattepligt

Skattefri

(2)

Skattefri

(2)

(1) Hvis der udbetales en godtgørelse, er

skattefriheden betinget af, at godtgørelsen ikke overstiger 1,39 kr.

pr. km.

(2) Hvis arbejdsgiveren udbetaler en godtgørelse, er skattefriheden

betinget af, at godtgørelsen ikke overstiger de fastsatte

standardsatser for skattefri rejsegodtgørelser.

3.3. Fratrædelsesgodtgørelser og

jubilæumsgratialer

A. Fratrædelsesgodtgørelser

Det foreslås, at

fratrædelsesgodtgørelser og lignende udbetalinger skal beskattes

som anden indkomst, der modtages fra arbejdsgiveren. Det betyder, at

fratrædelsesgodtgørelser fremover vil indgå fuldt ud i den

personlige indkomst. Uddannelsesydelser i forbindelse med afskedigelsen

foreslås dog at skulle være skattefrie.

Lovforslaget ændrer ikke ved den hidtidige praksis

for, hvad der er omfattet af begrebet fratrædelsesgodtgørelse.

Det betyder, at alle ydelser, der i fremtiden udbetales i anledning af en

medarbejders fratræden, vil indgå i den personlige indkomst ved

skatteberegningen, medmindre der er tale om uddannelsesydelser, som

foreslås at skulle være skattefrie efter ligningslovens

§ 31.

I den udstrækning, at

fratrædelsesgodtgørelser m.v. kan være fastsat under

hensyntagen til de hidtil gældende skatteregler, må det

være op til de relevante instanser og de involverede parter at

gennemføre tilpasninger i lyset af, at beløbene fremover normal

beskattes.

B. Jubilæumsgratialer

Det foreslås for jubilæumsgratialer, at den

nuværende skattefri bundgrænse på 11.200 kr. (2000)

fastholdes, men at beløb herudover beskattes fuldt ud som personlig

indkomst. Efter de gældende regler indgår dette beløb

alene med 85 pct. i beregningsgrundlaget for den personlige indkomst.

Ved at der efter forslaget gives et særskilt

bundfradrag for jubilæumsgratialer, er der tale om en lempelse i

forhold til de gældende regler, hvor der kun gives ét samlet

bundfradrag for alle de ydelser, der er omfattet af ligningslovens § 7

O. Den medarbejder, der i samme år får en dusør og et

gratiale, vil således kunne opnå en lempelse i forhold til de

gældende regler.

Efter forslaget præciseres endvidere i

overensstemmelse med gældende praksis, at der er tale om et

jubilæum, når den ansatte har været ansat i 25, 35 eller et

større antal år deleligt med 5.

Det vil efter forslaget ikke længere være

muligt at udbetale skattefrit jubilæumsgratiale til en

ægtefælle. Efter hidtidige regler har der kunnet udbetales

jubilæumsgratiale til medarbejdere i forbindelse med

arbejdsophør på grund af alder eller sygdom. Det foreslås,

at jubilæumsgratialer kun kan udbetales i forbindelse med

medarbejderens eller virksomhedens jubilæum, og at udbetalinger i

forbindelse med arbejdsophør beskattes fuldt ud efter reglerne for

fratrædelsesgodtgørelser.

Medarbejdere, der ud over jubilæumsgratialet

også har tjenestefri med løn på jubilæumsdagen, kan

fortsat ikke henføre lønnen på fridagen til beskatning

efter den foreslåede bestemmelse.

For gratialer vedrørende virksomhedsjubilæer

foreslås det at begrænse anvendelsen af skattefrihedsbestemmelsen

til de virksomheder, hvor der i anledning af et jubilæum udbetales det

samme beløb til samtlige fuldtidsansatte medarbejdere.

Den nugældende regler om, hvornår en

virksomhed i øvrigt er berettiget til at udbetale gratialer i

anledning af et virksomhedsjubilæum, er efter forslaget

uændret.

Provenumæssige konsekvenser

Samlet provenuvirkning af lovforslaget.

Den samlede (netto)provenuvirkning af de foreslåede

ændringer af beskatningen af fratrædelsesgodtgørelser og

jubilæumsgratialer, skattefrihed for arbejdsgiverbetalte udgifter til

uddannelse og forbedring af rejsegodtgørelsesreglerne skønnes

til et merprovenu på ca. 10 mill. kr. for indkomståret 2000. Fra

og med indkomståret 2001 skønnes det samlede lovforslag stort

set at være provenuneutralt i forhold til gældende regler.

Dele af de foreslåede ændringer

vedrørende rejsegodtgørelse har virkning fra 1. april 1999 og

skønnes at medføre et provenutab i 1999 på ca. 40 mill.

kr., jf. tabel 1.

Tabel 1. Samlet provenuvirkning af

lovforslaget.

Indkomstår

1999

2000

2001

----------Mill. kr. ----------

1.

Fratrædelsesgodtgørelser og

jubilæumsgratialer

0

260

260

2.

Arbejdsgiverbetalte ydelser til

uddannelse

0

÷125

÷125

3.

Rejsegodtgørelsesreglerne

÷40

÷125

÷140

I alt

÷40

10

÷5

Heraf kommunerne

÷25

15

5

Anm.: ÷ = provenutab.

For kommunerne skønnes der at blive

tale om et provenutab for indkomståret 1999 på ca. 25 mill. kr.,

et merprovenu på ca. 15 mill. kr. for indkomståret 2000 og stort

set provenuneutralitet fra og med 2001.

Det kommunale merprovenu i de kommuner og amter, som

vælger ordningen med statsgaranteret udskrivningsgrundlag, vil

imidlertid i 2000 tilfalde staten, da forslaget ikke er indregnet i det

garanterede udskrivningsgrundlag. Det skønnes, at ca. halvdelen af

beløbet, dvs. ca. 7 mill. kr., vil vedrøre kommuner og amter,

som vælger det statsgaranterede udskrivningsgrundlag.

For de selvbudgetterende kommuner og amter vil forslaget

isoleret set indebære et merprovenu på ca. 8 mill. kr. i 2000,

som dog først vil kunne påvirke den kommunale økonomi i

forbindelse med den endelige afregning i 2002.

De kommunaløkonomiske konsekvenser af forslaget

skal ses i sammenhæng med de øvrige lovforslag, der

gennemføres, idet det indgår i regeringens aftaler med

Kommunernes Landsforening og Amtsrådsforeningen af 11. juni 1999, at

såfremt forudsætningerne for det kommunale skattegrundlag i 2000

ændres væsentligt som følge af satsændringer m.v.,

neutraliserer staten fuldt ud for kommuner og amter, der har valgt at

selvbudgettere herfor i forbindelse med den endelige afregning.

Til brug for vurderingen af, hvorvidt lovforslagene har

væsentlig betydning for det kommunale og amtskommunale skattegrundlag,

vil der blive foretaget en samlet opgørelse af lovforslagenes samlede

kommunaløkonomiske betydning for skatteprovenuet i 2000.

I finansåret 2000 skønnes lovforslaget at

medføre et merprovenu på ca. 80 mill. kr., hvoraf de ca. 40

mill. kr. vedrører overskydende skatter eller mindre restskatter som

følge af ændringerne på

rejsegodtgørelsesområdet for indkomståret 1999.

I det følgende belyses de provenumæssige

konsekvenser af lovforslagets tre dele særskilt.

1. Fratrædelsesgodtgørelser og

jubilæumsgratialer.

1.1. Fordeling af fratrædelsesgodtgørelser og

jubilæumsgratialer.

Det skønnes, at omkring 55.000 personer

årligt modtager fratrædelsesgodtgørelse og/eller

jubilæumsgratiale til et samlet beløb på ca. 1,9 mia. kr.

(før arbejdsmarkedsbidrag og særlig pensionsopsparing). Det er i

gennemsnit ca. 35.000 kr. pr. person, jf. tabel 2. Beløbene

indberettes i samme felt på selvangivelsen, således at det ikke

er muligt at skille beløbene ad.

Tabel 2. Fordeling af jubilæumsgratialer og

fratrædelsesgodtgørelser. 2000.

Godtgørelse/gratiale

Antal personer

Beløb pr. person

I alt

Kr.

(1.000)

Kr.

Mill. kr.

12.300/11.200* og derunder

32

6.200

200

12.300/11.200* - 50.000

13

21.500

360

50.001 - 100.000

4

71.000

295

100.001 - 200.000

2

137.500

290

200.001 - 300.000

2

245.500

365

over 300.000

1

461.000

415

I alt

54

35.500

1.925

Anm.: Lovmodelberegninger på baggrund af en

stikprøve på ca. 0,3 pct. af befolkningen.

* 12.300 kr. udgør bundfradraget før og 11.200 kr. efter

arbejdsmarkedsbidrag og særlig pensionsopsparing.

Ca. 32.000 personer eller knap 60 pct.

får udbetalt beløb under den skattefri grænse på

11.200 kr. (ca. 12.300 kr. før arbejdsmarkedsbidrag og særlig

pensionsopsparing). I den anden ende af skalaen tegner 3.000 personer sig for

40 pct. af udbetalingerne med et gennemsnitligt beløb før skat

på ca. 260.000 kr.

Beløbenes fordeling på de forskellige

erhvervsgrupper er vist i tabel 3.

Tabel 3. Fratrædelsesgodtgørelser og

gratialer fordelt efter modtagerens socioøkonomiske status året

før. 2000.

Socioøkonomisk status året

før

Antal personer

Gns.

I alt

(1.000)

Kr.

Mill.kr.

Selvstændigt erhvervsdrivende m.v.

1

43.500

40

Topledere og direktører

2

157.500

380

Funktionærer

14

29.500

415

Arbejdere

33

31.000

1.045

Pensionister og andre ude af erhverv

4

12.000

45

I alt

54

35.500

1.925

Anm.: Lovmodelberegninger på basis af en

stikprøve på ca. 0,3 pct. af befolkningen. Antallene er

afrundede.

Selvstændigt erhvervsdrivende,

direktører og topledere udgør 5 pct. af modtagerne, men tegner

sig for godt 20 pct. af de udbetalte beløb.

Topledere og direktører får i gennemsnit

udbetalt knap 160.000 kr. som

fratrædelsesgodtgørelse/jubilæumsgratiale.

Gennemsnitsbeløbet er præget af, at mange får udbetalt det

skattefri beløb på 11.200 kr. og forholdsvis få personer

store beløb. En fjerdedel af gruppen af topledere og direktører

eller 500 personer får udbetalt over ca. 275.000 kr. Dette skal ses i

forhold til en gennemsnitsløn for gruppen (ekskl.

gratialet/fratrædelsesgodtgørelsen) på ca. 700.000 kr.

De to store lønmodtagergrupper (funktionærer

og arbejdere) tegner sig for 75 pct. af de udbetalte beløb og

udgør antalsmæssigt knap 90 pct. af alle, der har modtaget enten

fratrædelsesgodtgørelse eller gratiale. For disse grupper ligger

gennemsnitsbeløbet på omkring 30.000 kr. - nogenlunde svarende

til en månedsløn for funktionærernes vedkommende.

1.2. Eksempler på lovændringens virkning.

I tabel 4 er vist eksempler på den

skatteændring, som lovforslaget udløser for gratialer. Til

sammenligning er vist skattebetalingen for en tilsvarende

lønforhøjelse.

For en person, der betaler mellemskat, udløser et

gratiale på 30.000 kr. efter lovforslaget en samlet skat og bidrag

på 10.058 kr. eller ca. 1.100 kr. mere end efter gældende regler.

Af en lønforhøjelse på 30.000 kr. skal til sammenligning

svares 15.176 kr. i skat og bidrag.

For en person, som f.eks. får 100.000 kr. i gratiale

og betaler topskat, øges skatten efter lovforslaget med ca. 7.000 kr.

Skatten er dog stadig ca. 6.700 kr. mindre end skatten af en tilsvarende

lønforhøjelse.

Tabel 4. Eksempler på virkning af lovforslaget for

gratialer. 2000.

Gældende regler

Lovforslag

Beskatning af en

lønforhøjelse

Mellem-skatte-yder

Topskatteyder

Mellem-skatte-yder

Topskatteyder

Mellem-skatte-yder

Topskatteyder

Kr.

Kr.

Kr.

Kr.

Kr.

Kr.

Kr.

Kr.

Kr.

Kr.

Kr.

Kr.

Gratiale

30.000

30.000

100.000

250.000

30.000

30.000

100.000

250.000

30.000

30.000

100.000

250.000

Arb.m.

bidrag m.v.

2.700

2.700

9.000

22.500

2.700

2.700

9.000

22.500

2.700

2.700

9.000

22.500

Personlig

indkomst

13.685

13.685

67.830

183.855

16.100

16.100

79.800

216.300

27.300

27.300

91.000

227.500

Skat og

bidrag

8.954

10.870

49.495

132.261

10.058

12.312

56.641

151.631

15.176

18.998

63.327

158.318

Ændring

-

-

-

-

1.104

1.442

7.146

19.370

Anm.: Mellemskatten sætter ind ved 180.600 kr. og

topskatten ved ca. 294.000 kr. (før arbejdsmarkedsbidrag og

særlig pensionsopsparing). Bundfradraget efter arbejdsmarkedsbidrag og

særlig pensionsopsparing er 11.200 kr. i 2000. Skattesatser er for en

gennemsnitskommune.

I tabel 5 er vist tilsvarende eksempler

på lovforslagets virkning for

fratrædelsesgodtgørelser.

Tabel 5. Eksempler på virkning af lovforslaget for

fratrædelsesgodtgørelser. 2000.

Gældende regler

Lovforslag

Beskatning af en

lønforhøjelse

Mellem-skatte-yder

Topskatteyder

Mellem-skatte-yder

Topskatteyder

Mellem-skatte-yder

Topskatteyder

Kr.

Kr.

Kr.

Kr.

Kr.

Kr.

Kr.

Kr.

Kr.

Kr.

Kr.

Kr.

Fratrædelsesgodg.

30.000

30.000

100.000

250.000

30.000

30.000

100.000

250.000

30.000

30.000

100.000

250.000

Arb.m.

bidrag m.v.

2.700

2.700

9.000

22.500

2.700

2.700

9.000

22.500

2.700

2.700

9.000

22.500

Personlig

indkomst

13.685

13.685

67.830

183.855

27.300

27.300

91.000

227.500

27.300

27.300

91.000

227.500

Skat og

bidrag

8.954

10.870

49.495

132.261

15.176

18.998

63.327

158.318

15.176

18.998

63.327

158.318

Ændring

-

-

-

-

6.222

8.128

13.832

26.056

Anm.: Mellemskatten sætter ind ved 180.600 kr. og

topskatten ved ca. 294.000 kr. (før arbejdsmarkedsbidrag og

særlig pensionsopsparing).

Bundfradraget bortfalder ved beskatningen af

fratrædelsesgodtgørelser. Derfor er skattestigningerne

større end for tilsvarende gratialer, og beskatningen kommer til at

svare til beskatningen af lønforhøjelser af tilsvarende

størrelse. En fratrædelsesgodtgørelse på

eksempelvis 30.000 kr. indebærer en merskat på ca. 6.200 kr. i

forhold til gældende regler for en mellemskatteyder. For en

godtgørelse på 100.000 kr. øges skatten med knap 14.000

kr.

1.3. Provenu vedr. fratrædelsesgodtgørelser og

jubilæumsgratialer.

Den ændrede beskatning af gratialer m.v.

skønnes at medføre et årligt merprovenu på ca. 250

mill. kr. for indkomståret 2000. Ændringerne med hensyn til

personkredsen, der kan komme i betragtning til jubilæumsgratialer,

skønnes at indebære et ekstraprovenu på ca. 10 mill.

kr.

Samlet skønnes forslaget at medføre et

merprovenu på ca. 260 mill. kr. for indkomståret 2000, heraf ca.

155 mill. kr. for kommunerne.

1.4. Erhvervsøkonomiske og erhvervsadministrative

konsekvenser.

Ændringerne vedr.

fratrædelsesgodtgørelser og jubilæumsgratialer

skønnes ikke at have nævneværdige

erhvervsøkonomiske eller erhvervsadministrative konsekvenser.

2. Arbejdsgiverbetalte ydelser til uddannelse.

2.1. Provenu vedr. arbejdsgiverbetalte uddannelsesydelser.

Der foreligger kun sparsomme og spredte statistiske

oplysninger om de persongrupper, der skønnes at blive omfattet af

skattefritagelsen for arbejdsgiverbetalte uddannelsesydelser.

Provenuskønnene er derfor behæftet med overordentlig stor

usikkerhed.

Det hidtil gældende regelsæt er kompliceret.

Det må antages, at medarbejdere i vidt omfang ikke har været

opmærksomme på, at arbejdsgiverbetalte udgifter til uddannelse

kan være skattepligtige, hvilket har betydet, at der kun i meget

begrænset omfang selvangives sådanne kursus- og

uddannelsesudgifter. Det reelle provenutab ved forslaget må derfor

antages at være mindre end provenutabet angivet nedenfor, der er

skønnet i forhold til gældende lov.

I 1998 var der i alt ca. 2,1 mill. kursister på

voksen- og efteruddannelse, svarende til ca. 135.000 årselever. Det

skønnes dog, at kun en meget beskeden del heraf har deltaget i

skattepligtig videreuddannelse, dvs. hvor uddannelsen har kunnet anvendes til

at tilvejebringe et nyt grundlag for at erhverve indkomst.

Der er ved beregningerne taget udgangspunkt i en

forudsætning om, at 3.500 personer årligt får betalt

udgifter i forbindelse med uddannelse og kurser af arbejdsgiver, dvs. som led

i ansættelsesforhold, og hvor uddannelsen kan anvendes til at skabe et

nyt indkomstgrundlag. De 3.500 personer er anslået med baggrund i

statistiske oplysninger om deltagerantal på uddannelser under

åben uddannelse (enkeltfagsuddannelser på universiteter og

handelshøjsskoler m.v.) og hos private kursusudbydere (eksempelvis

IT-uddannelser).

Den årlige kursusudgift svinger i følge

publikationen

»Mål og midler i offentligt finansieret voksen- og

efteruddannelse« ,

august 1999, udgivet af Arbejds-, Undervisnings-, og Finansministeriet mellem

ca. 13.000 kr. og 45.000 kr. I beregningerne er der taget udgangspunkt i en

gennemsnitlig årlig udgift på 30.000 kr.

Samlet set skønnes skattefritagelsen for udgifter

til deltagerbetaling og bøger m.v. at indebære et provenutab

på ca. 55 mill. kr. Hertil kommer skattefritagelse for

befordringsgodtgørelse for samme personkreds, der skønnes at

medføre et provenutab på ca. 10 mill. kr.

For befordringsudgifter og godtgørelser for kost og

logi i forbindelse med Arbejdsmarkedsuddannelser (AMU) for ledige og

beskæftigede er der taget udgangspunkt i oplysningerne på

Finanslovsforslaget for 2000 om de samlede udgifter hertil. På

Finanslovforslaget for 2000 er udgifterne til befordringsgodtgørelse

vedrørende AMU-uddannelser opgjort til ca. 45 mill. kr. i 2000 og

udgifter til kost og logi til ca. 40 mill. kr. Hertil kommer et beløb

på skønnet ca. 12,5 mill. kr. for ledige med handlingsplan.

Provenutabet ved skattefritagelsen for disse ydelser

skønnes til ca. 50 mill. kr., hvorfra dog går en provenugevinst

på ca. 30 mill. kr. vedrørende bortfald af befordringsfradrag

for beskæftigede som følge af skattefritagelsen for

befordringsgodtgørelsen.

For befordringsgodtgørelse til lærlinge er

der taget udgangspunkt i oplysningerne i Finanslovsforslaget for 2000 om

refusion af arbejdsgivers udgifter (AER) til befordring for lærlinge i

forbindelse med skoleophold, der for 2000 skønnes til 70 mill. kr. AER

refunderer maks. 80 pct. af arbejdsgivernes udgifter. Disse udgifter andrager

(før refusion) knap 90 mill. kr.

Provenutabet vedrørende skattefritagelse for

befordringsgodtgørelse til lærlinge skønnes på

denne baggrund til ca. 40 mill. kr. Hertil kommer et mindre provenutab

vedrørende skattefritagelsen af kørekort til

mekanikerlærlinge.

Det samlede provenutab ved forslaget skønnes til at

være i størrelsesordenen 125 mill. kr. for indkomståret

2000, hvoraf ca. 65 mill. kr. vedrører kommunerne.

Det reelle tab af skatteprovenu må dog antages at

være mindre på grund af hidtil manglende selvangivelse af

ydelserne.

2.2. Erhvervsøkonomiske og erhvervsadministrative

konsekvenser.

Forslaget om skattefrihed for arbejdsgiverbetalte ydelser

til uddannelser gør det mere attraktivt for den enkelte medarbejder at

uddanne sig for arbejdsgiverens regning og medvirker til at styrke

virksomhedernes sociale ansvar over for deres medarbejdere. Forslaget

skønnes ikke at have nævneværdige administrative

konsekvenser for erhvervslivet.

3. Rejsegodtgørelsesregler.

3.1. Provenu vedr. rejsegodtgørelse mv.

Der foreligger kun sparsomme statistiske oplysninger om de

persongrupper, der skønnes at blive omfattet af ændringerne om

rejsegodtgørelse mv. Provenuskønnene er derfor behæftet

med stor usikkerhed.

For visse erhvervsgrupper sker der fra 1. april 1999 frem

til 2001 en gradvis tilpasning af de hidtil gældende (højere)

godtgørelsessatser til normalsatsen, der gælder for alle

lønmodtagere.

Når denne tilpasning er tilendebragt, skønnes

dette lovforslag at medføre et årligt provenutab på ca.

140 mill. kr., jf. tabel 6.

I 2000, hvor der stadig er visse erhvervsgrupper, der er

omfattet af den nævnte overgangsregel, således at den

foreslåede forhøjelse på 55 kr. ikke slår fuldt

igennem, skønnes lovforslaget at medføre et provenutab på

ca. 125 mill. kr.

Forslagene om forlængelse af 3 mdr./6 mdr. s

tidsbegrænsningen for godtgørelse på samme arbejdsplads i

hhv. ind- og udland til 12 mdr. og genindførelsen af en

standardlogisats, der skal have virkning tilbage fra 1. april 1999,

skønnes at medføre et provenutab i 1999 på ca. 40 mill.

kr.

Tabel 6. Skøn over lovforslagets provenuvirkning.

(2000-niveau).

Ændring i forhold til 1.

april-1999-regler

1999

2000

Årligt

fra 2001

Ca. mill. kr.

Godtgørelsessats for logi på 100 kr. pr.

døgn

÷ 10

÷ 15

÷ 15

Rejsegodtgørelsessatsen forhøjes med 55 kr. pr.

dag

0

÷ 40

÷ 55

Skattefrihed for fri kost i forbindelse med tjenesterejser og

generel 25 pct. godtgørelse for personer, der rejser efter

regning

0

÷ 25

÷ 25

Forlængelse af 3 mdr./6 mdr. s tidsbegrænsningen

til 12 mdr.

÷ 30

÷ 45

÷ 45

Samlet provenuændring

÷ 40

÷ 125

÷ 140

Heraf kommunerne

÷ 25

÷ 75

÷ 85

Anm.: ÷ = provenutab

I tabel 7 er provenutabet af lovforslaget

skønsmæssigt fordelt på de omfattede erhvervsgrupper.

Tabel 7. Provenuvirkning fordelt på erhvervsgrupper.

(2000-niveau).

Gruppe

Ændring i forhold til 1.

april-1999-regler

1999

2000

Årligt

fra 2001

Ca. mill. kr.

Offentligt ansatte:

*)

Særlige grupper:

Flypersonale

0

0

÷8

Handelsrejsende

0

÷3

÷3

Langturschauffører,

udenlandsfart1)

0

÷35

÷35

Langturschauffører, indenlandsfart

0

÷2

÷2

Turistchauffører, udenlandsfart

0

0

0

Turistchauffører, indenlandsfart

0

0

0

Lønmodtagere i øvrigt:

Håndværkere m.v. i ind- og udland,

eksportmedarbejdere

÷40

÷85

÷92

Samlet provenuændring

÷40

÷125

÷140

Anm.: ÷ = provenutab

*) Der er ikke indregnet virkningen af evt. merudgifter for stat og

kommuner af ændrede rejsegodtgørelser mv. til offentligt

ansatte.

1) Omfatter både lønmodtagere og selvstændige

vognmænd.

Af provenutabet i 1999 skønnes ca. 25

mill. kr. at vedrøre kommuner og amter. Ca. halvdelen heraf

skønnes at vedrøre de selvbudgetterende kommuner og amter, hvor

ændringen vil påvirke budgetterne i forbindelse med den endelige

afregning i 2001. For indkomståret 2000 skønnes den kommunale

andel af provenutabet at udgøre ca. 75 mill. kr.

Den foreslåede forhøjelse med 55 kr. pr.

rejsedøgn vil kunne medføre tilsvarende forhøjelse af

statens satser for time-/dagpenge under tjenesterejser, idet disse, der er

fastsat i aftale af 8. marts 1999 mellem Finansministeriet og

centralorganisationerne, er koblet til det skattefrie

godtgørelsesbeløb i ligningslovens § 9 (§ 9 A i dette

forslag).

Forslaget må derfor forventes at få

udgiftsmæssige konsekvenser for stat og kommuner.

Der foreligger ikke data for antallet af rejsedøgn

i staten, som muliggør en præcis opgørelse heraf.

3.2. Erhvervsøkonomiske og erhvervsadministrative

konsekvenser.

Forslaget om ændringer af

rejsegodtgørelsesreglerne vil medføre positive

økonomiske konsekvenser for både arbejdstagere og arbejdsgivere.

De foreslåede økonomiske forbedringer af reglerne vil

medføre større incitamenter for lønmodtagere til at

påtage sig arbejde uden for normal arbejdsplads og på sigt

øge virksomhedernes konkurrenceevne.

Forslaget skønnes tillige at have væsentlige

positive erhvervsadministrative konsekvenser, fordi de højere satser

og genindførelsen af standardlogigodtgørelsen mindsker behovet

for dækning af merudgifter efter regning med en reduceret administrativ

belastning til følge for både lønmodtagere og

virksomheder.

Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget skønnes ikke at have

miljømæssige konsekvenser.

Administrative konsekvenser for stat, amter og

kommuner

Gennemførelsen af lovforslaget skønnes at

medføre engangsudgifter for Told og Skat på 4,6 mill. kr. i

2000. Udgifterne vedrører edb-udvikling og information.

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

Høring

Der er i forbindelse med forslaget om

rejsegodtgørelse foretaget følgende eksterne

høringer:

Advokatsamfundet, Akademikernes Centralorganisation,

Amtsrådsforeningen, BAT-kartellet, Byggeriets Arbejdsgivere, Cabin

Union Denmark (CUD), Centralforbundet for Stampersonel, Dansk

Arbejdsgiverforening, Dansk El-forbund, Dansk Industri, Dansk Handel og

Service, Dansk Metal, Dansk Musiker Forbund (DMF), Dansk Politiforbund, Dansk

Jurist- og Økonomforbund (DJØF), Den Kristlige

Fagbevægelse, Erhvervenes Skattesekretariat, Erhvervsministeriets

Testpanel, Forbundet af Offentligt Ansatte (FOA), Forbundet Træ-,

Industri- og Byg, Foreningen af Registrerede Revisorer, Foreningen af

Statsautoriserede Revisorer, Frederiksberg Kommune, Funktionærernes og

Tjenestemændenes Fællesråd (FTF), HK, Hovedorganisationen

af Officerer i Danmark (HOD), Hærens Konstabel- og Korporal Forening,

Håndværksrådet, Kommunernes Landsforening, Kvindeligt

Arbejderforbund, Københavns Kommune, Landsorganisationen i Danmark

(LO), Ledernes Hovedorganisation, Politiets og Domstolenes

Tjenestemandsforening, SID, Skattechefforeningen og

Skatterevisorforeningen.

Høringssvar og kommentarer hertil er medtaget i

lovforslaget efter bemærkningerne til lovforslagets enkelte

bestemmelser.

Der er i forbindelse med forslaget om

fratrædelsesgodtgørelser og jubilæumsgratialer samt

uddannelsesydelser foretaget følgende høringer:

Advokatsamfundet, Akademikernes Centralorganisation,

Amtsrådsforeningen i Danmark, Arbejderbevægelsens

Erhvervsråd, Arbejdsministeriet, Blik- og Rørarbejderforbundet,

Bygge-, Anlægs- og Trækartellet (BAT-kartellet),

Bryggeriarbejderforbundet, By- og Boligministeriet, Centralforbundet for

Stampersonel, Danmarks Lærerforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk

Handel og Service, Dansk Industri, Dansk Jernbaneforbund, Dansk

Journalistforbund, Dansk Metal, Dansk Musikerforbund (DMF), Dansk

Politiforbund, Dansk Postforbund, Dansk Socialrådgiverforening, Dansk

Sygeplejeråd, Dansk Teknisk Lærerforbund, Dansk Jurist- og

Økonomforbund (DJØF), Erhvervenes Skattesekretariat,

Erhvervsministeriet, Erhvervsministeriets Testpanel, Finansministeriet,

Finansrådet, Finanssektorens Arbejdsgiverforening,

Firma-Funktionærerne, Foreningen af Registrerede Revisorer, Foreningen

af Statsautoriserede Revisorer, Forsikring og Pension, Frederiksberg Kommune

(Skattedirektoratet), Funktionærernes og Tjenestemændenes

Fællesråd (FTF), Gymnasieskolernes Lærerforening (GL), HK,

Hærens Konstabel- og Korporalforening,

Håndværksrådet, Indenrigsministeriet,

Ingeniørforbundet, Justitsministeriet, Justitsministeriet

(Lovafdelingen), Kommunernes Landsforening, Den Kristlige Fagbevægelse,

Kvindeligt Arbejderforbund, Københavns Kommune (Skatteforvaltningen),

Landsorganisationen i Danmark (LO), Ledernes Hovedorganisation,

Nærings- og Nydelsesmiddelarbejder Forbundet (NNF),

Realkreditrådet, Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforening,

SID, Skattechefforeningen, Skatterevisorforeningen, Socialministeriet,

Socialpædagogernes Landsforbund, Statsministeriet, Teknisk

Landsforbund, Told- og Skattestyrelsen, Undervisningsministeriet,

Uddannelsesstyrelsen og Økonomiministeriet.

Høringssvar og kommentarer hertil er medtaget i

lovforslaget efter bemærkningerne til lovforslagets enkelte

bestemmelser.

Vurdering af konsekvenserne af

lovforslaget

Positive konsekvenser

Negative konsekvenser

Økonomiske konsekvenser for stat, amter og

kommuner

Lovforslaget medfører et samlet merprovenu på

ca. 10 mill. kr. i 2000. Den samlede provenuvirkning er sammensat af et

provenutab på ca. 125 mill. kr. vedr. skattefrihed for

arbejdsgiverbetalte uddannelsesydelser, et provenutab på ca. 125 mill.

kr. vedr. forbedringer af rejsegodtgørelsesreglerne og et merprovenu

på ca. 260 mill. kr. vedr. fratrædelsesgodtgørelser og

jubilæumsgratialer.

Provenutab for indkomståret 1999 på 40 mill. kr.

vedrørende forslaget om rejsegodtgørelsesreglerne, heraf 25

mill. kr. for kommunerne.

Fra og med 2001 er lovforslaget stort set

provenuneutralt.

For kommunerne bliver der tale om et merprovenu på ca.

15 mill. kr. i 2000 og stort set provenuneutralitet fra og med

2001.

I finansåret 2000 skønnes forslaget at

medføre et merprovenu på ca. 80 mill. kr.

Administrative konsekvenser for stat, amter og

kommuner

Ingen

Gennemførelsen af lovforslaget skønnes at

medføre engangsudgifter for Told og Skat på 4,6 mill. kr. i

2000. Udgifterne vedrører edb-udvikling og information.

Økonomiske og administrative konsekvenser for

erhvervslivet

Positive erhvervsøkonomiske konsekvenser af

forbedringerne af rejsegodtgørelsesreglerne ved forøget

incitament til at påtage sig arbejde uden for normal arbejdsplads og

øget konkurrenceevne for virksomhederne på sigt.

Ingen

Forslaget om skattefrihed for arbejdsgiverbetalte ydelser til

uddannelser gør det mere attraktivt for den enkelte medarbejder at

uddanne sig for arbejdsgiverens regning og medvirker til at styrke

virksomhedernes sociale ansvar over for deres medarbejdere.

Væsentlig administrativ lettelse ved reduktion af

behovet for dækning af merudgifter efter regning som følge af

forbedrede rejsegodtgørelsesregler. Herudover skønnes forslaget

ikke at have nævneværdige administrative konsekvenser for

erhvervslivet.

Miljømæssige konsekvenser

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for borgerne

Væsentlig administrativ lettelse ved reduktion af

behovet for dækning af merudgifter ved rejseaktivitet mv. efter regning

samt administrativ lettelse ved ikke at skulle holde styr på og

selvangive arbejdsgiverbetalte uddannelsesydelser.

Ingen

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

Bemærkninger til lovforslagets

enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Legater til logi, kost og

småfornødenheder

, der er betinget af, at de anvendes til

studierejser i udlandet, er efter de nuværende regler skattefrie i det

omfang, de medgår til dækning af sædvanlige omkostninger

til kost, småfornødenheder og logi på studiestedet.

Ligningsrådet fastsatte tidligere de omtalte

beløb for sædvanlige meromkostninger. Beløbene var

fastsat på basis af statens satser for godtgørelsesbeløb

for merudgifter til kost og småfornødenheder ved tjenesterejser

i udlandet og med tillæg af en tredjedel af det såkaldte

hoteldispositionsbeløb. Der var altså tale om at anvende de

satser, som statens ansatte også benyttede.

Folketinget vedtog ved lov nr. 133 af 25. februar 1998 at

ændre reglerne for modtagere af studierejselegater i ligningslovens

§ 7 K, stk. 1 og 2, så disse regler også i fremtiden

ville ligge tæt op ad de nye regler og satser for skattefrie

rejsegodtgørelser.

Ved samme lov vedtoges, at de ændrede regler for

skattefrie studierejselegater først skulle træde i kraft den 1.

januar 2001, når den nye standardsats for rejsegodtgørelser til

kost og småfornødenheder var fuldt indfaset.

Som en konsekvens af de foreslåede ændringer

af rejsegodtgørelsesreglerne i dette lovforslag foreslås det, at

reglerne om studierejselegater ændres i overensstemmelse hermed.

Således foreslås det, at logisatsen i ligningslovens § 9 A,

stk. 2, nr. 4, skal finde tilsvarende anvendelse for modtagere af

skattefrie studierejselegater. Desuden foreslås det, at den

forhøjede standardsats til kost og småfornødenheder kun

kan anvendes de første 12 måneder på et studiested, samt

at der, når kostomkostningerne dokumenteres, ikke sker beskatning af

sparet hjemmeforbrug til kost ved modtagelse af skattefrie

studierejselegater.

De foreslåede ændringer vedrørende

rejsegodtgørelser foreslås at træde i kraft fra og med 1.

januar 2000, jf. § 5 i dette lovforslag. Det foreslås derfor, at

de ovennævnte regelændringer vedrørende ligningslovens

§ 7 K træder i kraft fra samme tidspunkt. Satserne til

fortæring omfattes i 2000 af aftrapningsordningen, som beskrives under

bemærkningerne til § 5.

Legater til dækning af transportudgifter,

som

er betinget af, at de anvendes til studierejser i udlandet,

Færøerne eller Grønland, er fortsat indkomstskattefri for

modtageren i det omfang, de medgår til dækning af

sædvanlige udgifter til rejse mellem Danmark og studiestedet, ligesom

Ligningsrådet fortsat fastsætter beløbet for

sædvanlige udgifter til rejsen.

Til nr. 2

Efter forslaget flyttes reglerne for beskatning af

fratrædelsesgodtgørelser, jubilæumsgratialer og lignende

udbetalinger. De øvrige bestemmelser i ligningslovens § 7 O

ændres ikke som følge heraf.

Til nr. 3

Efter forslaget indsættes der en ny bestemmelse i

ligningsloven (§ 7 S), der regulerer beskatningen af gaver og gratialer

fra den skattepligtiges arbejdsgiver i forbindelse med medarbejderens eller

virksomhedens jubilæum.

For jubilæumsgratialer bevares efter forslaget en

skattefri bundgrænse (2000: 11.200 kr.). Hvis gratialet overstiger

bundgrænsen, bliver det overskydende beløb efter forslaget

beskattet som personlig indkomst. Hvis en medarbejder får udbetalt

både et personligt jubilæumsgratiale og et gratiale i anledning

af en virksomheds jubilæum, gives der kun ét bundfradrag. Det

betyder, at hvis f.eks. en medarbejder først får et

jubilæumsgratiale på 11.200 kr. udbetalt og senere et gratiale i

anledning af en virksomheds jubilæum, vil det sidst udbetalte

beløb blive beskattet fuldt ud som personlig indkomst.

Der skal fortsat efter forslaget betales

arbejdsmarkedsbidrag og bidrag til særlig pensionsopsparing af det

fulde jubilæumsgratiale dvs. også af de gratialebeløb, der

er omfattet af den skattefri bundgrænse.

For jubilæumsgratiale præciseres i forslaget i

overensstemmelse med praksis, at der i skattemæssig forstand er tale om

et jubilæum, der berettiger til den lempeligere beskatning, når

medarbejderen har været ansat i 25, 35 eller et større antal

år deleligt med 5.

Derudover begrænses regler for

jubilæumsgratialer således, at det kun er medarbejdere, der

på jubilæumstidspunktet er ansat på virksomheden, der kan

få udbetalt jubilæumsgratiale efter de lempeligere

beskatningsregler. Det betyder, at jubilæumsgratialer, der udbetales

til ægtefæller eller til medarbejdere, der før

jubilæumsdatoen er fratrådt på grund af pensionering eller

sygdom, ikke længere kan få udbetalt gratialer, der er omfattet

af de lempeligere beskatningsregler.

Efter lovforslaget begrænses de lempelige

beskatningsregler for gratialer, der udbetales til medarbejdere i anledning

af virksomhedsjubilæer, til alene at omfatte de situationer, hvor der

til alle fuldtidsansatte medarbejdere udbetales det samme gratiale. Det

betyder, at der er to betingelser, der skal være opfyldt, for at der

kan udbetales et sådant gratiale efter de lempeligere

beskatningsregler:

A. Gratialet skal udbetales til samtlige medarbejdere

B. Gratialet skal være af samme

beløbsstørrelse for alle fuldtidsansatte medarbejdere

Hvis der til enkelte medarbejdergrupper udbetales et

højere beløb end til andre, vil de udbetalte gratialer

således fremover fuldt ud skulle beskattes som personlig indkomst uden

bundgrænse. Tilsvarende gør sig gældende, hvis

virksomheden f.eks. i forbindelse med et jubilæum udbetaler en ekstra

månedsløn til alle medarbejdere.

Hvis virksomheden har deltidsansatte medarbejdere, er det

endvidere efter lovforslaget en betingelse, at disse medarbejdere modtager et

gratialebeløb, der forholdsmæssigt svarer til det beløb,

som en fuldtidsansat får udbetalt. Hvis en deltidsansat er ansat i 20

timer om ugen, vil det gratiale i anledning af virksomhedsjubilæet, der

skal udbetales til den pågældende medarbejder, være 20/37

af det beløb, der udbetales til den fuldtidsansatte.

Det er medarbejdernes tilknytning til virksomheden

på jubilæumsdagen, der er afgørende for, om betingelserne

er opfyldte. Samtlige medarbejdere, der er ansatte på

jubilæumsdagen, herunder også medarbejdere, der er opsagte eller

har opsagt deres stilling, skal være omfattet. Det er også med

hensyn til spørgsmålet om ansættelsestiden

(fuldstids-/deltidsansat) jubilæumsdagen, der er afgørende.

Til nr. 4

Til stk. 4

Den foreslåede ændring af bestemmelsen er en

konsekvens af, at reglerne om skattefri rejsegodtgørelse, herunder de

i loven fastsatte standardsatser, flyttes til en selvstændig

bestemmelse i ligningslovens § 9 A.

Til stk. 5

Der har længe været et ønske om en mere

pædagogisk opbygning af reglerne om skattefri godtgørelser. Der

foreslås derfor udarbejdet et system, hvorefter de forskellige

godtgørelsestyper holdes adskilt. En ny bestemmelse, § 9 A,

indeholder som udgangspunkt alle relevante regler om skattefrie

rejsegodtgørelser, § 9 B indeholder alle relevante regler om

skattefrie befordringsgodtgørelser og § 31, som affattet ved

denne lovs § 1, nr. 12, indeholder alle relevante regler om skattefrie

godtgørelser i forbindelse med uddannelse betalt af arbejdsgiveren

m.v. Det foreslås dog, at ligningslovens § 9, stk. 5, fortsat

skal indeholde de overordnede principper om den skattemæssige

behandling af omkostningsgodtgørelser, som arbejdsgiveren udbetaler

til ansatte m.v.

Således fremgår det fortsat af bestemmelsen,

at godtgørelser, der udbetales af arbejdsgiveren for udgifter, som

lønmodtageren påføres som følge af arbejdet, er

skattepligtige, medmindre der er tale om de specifikt undtagne

godtgørelser omfattet af § 9 A (rejsegodtgørelse),

§ 9 B (befordringsgodtgørelse) eller § 31

(uddannelsesgodtgørelser). Der er ikke tilsigtet ændringer

vedrørende dette punkt i forhold til tidligere. Heller ikke for

så vidt angår spørgsmålet om modregning af

skattefrie godtgørelser i en forud aftalt bruttoløn. Som hidtil

fremgår det derfor, at en skattefri rejse- eller

befordringsgodtgørelse, som fragår i en forud aftalt

bruttoløn, skal medregnes ved indkomstopgørelsen. Bestemmelsen

er medtaget her, fordi det er et generelt princip for såvel rejse-,

befordrings- og uddannelsesgodtgørelser.

Endelig gives der skatteministeren en bemyndigelse til at

fastsætte nærmere regler om kontrollen og administrationen af de

skattefrie godtgørelser. For så vidt angår skattefri

befordringsgodtgørelse, fastsættes satserne, herunder de

nærmere betingelser for udbetaling heraf, i øjeblikket af

Ligningsrådet, jf. senest ved Told- og Skattestyrelsens cirkulære

1999-7 af 1. marts 1999, gældende fra 1. april 1999 til 31. december

1999. Heraf fremgår bl.a. (pkt. 2.3.1), at en skattefri

befordringsgodtgørelse, der er udbetalt med et højere

beløb end de anførte satser er skattepligtig (hele

beløbet). Hvis arbejdsgiveren har indeholdt A-skat,

arbejdsmarkedsbidrag og særlige pensionsbidrag af det beløb, der

overstiger satserne, er det dog alene dette beløb, der er

skattepligtigt.

Det foreslås, at skatteministeren får mulighed

for at fastsætte nærmere betingelser på området for

skattefrie godtgørelser, herunder fastsætte nærmere

retningslinier for opgørelse og afregning af udgifter.

Til stk. 6

Godtgørelse til dækning af udgifter til

befordring og hotelophold, som det offentlige udbetaler til lægdommere

(nævninger, domsmænd og sagkyndige retsmedlemmer), vidner og

personer, der efter indkaldelse har afgivet forklaring til politiet, kunne

indtil 1. april 1999 udbetales skattefrit i henhold til de særlige

regler og betingelser i statsskattelovens § 5, litra d. Sådanne

godtgørelser er efter ophævelsen af § 5, litra d, ikke

skattefrie i henhold til det gældende regelsæt.

Det foreslås at genindføre skattefriheden for

disse typer af omkostningsgodtgørelser. Skattefriheden omfatter de

beløb, som er fastsat i § 3 i bekendtgørelse nr. 712 af

17. november 1987.

Til nr. 5

Som nævnt ovenfor under nr. 4 foreslås det at

samle alle relevante bestemmelser og betingelser for udbetaling af skattefri

rejsegodtgørelse i én bestemmelse for at opnå et mere

pædagogisk og overskueligt system. Den nærmere opbygning af

bestemmelsen er følgende:

Stk. 1 fastsætter rejsebegrebet.

Stk. 2-4 fastsætter de skattefrie

standardsatser.

Stk. 5-6 fastsætter de nærmere

betingelser for anvendelsen af standardsatserne.

Stk. 7 fastsætter reglerne om fradrag med

standardsatserne.

Stk. 1 og 8-10 fastsætter de persongrupper, som

er omfattet af regelsættet om skattefrie standardsatser.

Til § 9 A, stk. 1

Af pædagogiske årsager foreslås det at

justere formuleringen af rejsebegrebet. Der er imidlertid ikke tilsigtet

ændringer i forhold til det hidtidige indhold af rejsebegrebet, som

blev indført ved lov nr. 1063 af 12. december 1996, jf. lov nr. 452 af

10. juni 1997.

Den justerede formulering dækker som hidtil over de

to situationer, hvori arbejdsgiveren m.v. vil kunne udbetale en skattefri

rejsegodtgørelse, dvs.:

1) Når lønmodtageren på grund af afstanden mellem

bopæl og et midlertidigt arbejdssted ikke har mulighed for at overnatte

på sin sædvanlige bopæl.

2) Når arbejdsgiveren midlertidigt udsender den

pågældende til et andet arbejdssted end lønmodtagerens

sædvanlige arbejdssted, og dette medfører, at

lønmodtageren ikke har mulighed for at overnatte på sin

sædvanlige bopæl.

Om den nærmere afgrænsning af rejsebegrebet

henvises til bemærkningerne til lov nr. 1063 af 12. december 1996 (L 99

1996-97) samt til bemærkningerne til lov nr. 452 af 10. juni 1997 (L

257 1996-97).

Til § 9 A, stk. 2-3

De skattefrie standardsatser foreslås bibeholdt i

selve lovteksten.

Satser til kost og småfornødenheder

A. Satsernes størrelse

Det foreslås, at standardsatsen i § 9 A,

stk. 2, nr. 1, til kost og småfornødenheder forhøjes

til 336 kr. (2000-beløb).

Forhøjelsen er en konsekvens af den i § 1, nr.

10, foreslåede skattefritagelse for sparet hjemmeforbrug til kost, som

arbejdsgiveren betaler i forbindelse med tjenesterejser. Det tidligere

standardbeløb på 281 kr. (2000-beløb) var fastsat

således, at der i beløbet var indregnet et sparet hjemmeforbrug

på 55 kr. pr. døgn. Da beskatningen heraf foreslås

ophævet, forhøjes standardbeløbet således med 55

kr. pr. døgn.

Beløbet reguleres årligt i overensstemmelse

med personskattelovens § 20 og kan fra 2001 forhøjes med 110 kr.

(2000-beløb) af Ligningsrådet for lande, hvor leveomkostningerne

er væsentligt højere end i Danmark.

Standardsatsen kan anvendes af alle persongrupper, der er

omfattet af regelsættet i § 9 A. Turistchaufførerne

foreslås dog som hidtil at skulle anvende særlige satser. Disse

er uændrede og udgør ved rejser med overnatning i udlandet 150

kr. pr. døgn og ved rejser med overnatning i Danmark 75 kr. pr.

døgn. Disse satser reguleres fortsat ikke. Til gengæld reduceres

disse satser ikke, når turistchauffører modtager fri kost

på tjenesterejsen.

Det fremgår af den foreslåede § 9 A,

stk. 2, nr. 1-3, at satserne kan udbetales pr. døgn, hvilket

svarer til den gældende formulering i ligningslovens § 9,

stk. 5. Dette indebærer, at der først kan udbetales en

skattefri godtgørelse til kost og småfornødenheder i

forbindelse med rejser, der har en varighed på et døgn og

derover, dvs. på rejser med en varighed på mindst 24 timer,

hvilket ligeledes fremgår af § 9 A, stk. 5, 1. pkt. Satserne

udbetales pr. døgn, og derefter kan der udbetales en skattefri

rejsegodtgørelse for tilsluttende rejsetimer på 1/24 af den

relevante sats for kost og småfornødenheder pr. time.

Har rejsen varet under et døgn, dvs. mindre end 24

timer, må udgifter til kost og logi alternativt dækkes af

arbejdsgiveren ved udlæg efter regning eller ved almindeligt

lønmodtagerfradrag.

B. Reduktion af satserne

Reglerne om reduktion af satsen for kost og

småfornødenheder, når der modtages fri kost,

foreslås bibeholdt og med de gældende procentsatser.

Således reduceres satsen i § 9 A, stk. 2, nr. 1, med

henholdsvis 15, 30 og 30 pct. for modtaget morgenmad, frokost og aftensmad.

Modtages der fuld kost, vil der kunne udbetales en skattefri

godtgørelse på 25 pct. af satsen til at dække

småfornødenheder. I forhold til den nugældende formulering

i ligningslovens § 9, stk. 5, er det præciseret i

bestemmelsen, at arbejdsgiveren, uanset reduktionen, altid vil kunne udbetale

et skattefrit beløb på indtil 25 pct. af satsen til kost og

småfornødenheder beregnet for den samlede rejse. Modtages der

på en rejse med varighed af 25 timer f.eks to gange frokost samt

morgenmad og aftensmad, vil der skattefrit kunne modtages et beløb

på 25 pct. af 350 kr. (25/24 af 336 kr. - 2000-beløb).

Præciseringen sker med henblik på at

opnå størst mulig ligestilling mellem ansatte, der rejser

på skattefrie godtgørelser og ansatte, der rejser efter regning,

og som efter de gældende regler kan få en skattefri

godtgørelse på 30 pct. af standardsatsen til fortæring til

dækning af småfornødenheder, når der rejses i

udlandet. Denne sats foreslås som led i ligestillingen nedsat til 25

pct. samt udvidet, så den også kan anvendes, når der rejses

i Danmark.

Logiudgifter

Der foreslås en standardsats til dækning af

udokumenterede logiudgifter ved rejser med overnatning i Danmark eller i

udlandet på 100 kr. pr. døgn (2000-niveau). Det er en betingelse

for at kunne anvende satsen, at rejsen mindst varer 24 timer. Logisatsen

reguleres på samme måde som standardsatsen til kost og

småfornødenheder i overensstemmelse med personskattelovens

§ 20. Personer, der har større logiudgifter end 100 kr. pr.

døgn, kan i stedet få de dokumenterede logiudgifter dækket

efter regning eller foretage et ligningsmæssigt fradrag herfor.

Det foreslås, at logisatsen får virkning fra

og med 1. april 1999, hvor den tidligere logisats bortfaldt. Satsen er i 1999

97 kr. pr. døgn.

Det foreslås dog, at logisatsen ikke kan anvendes af

ansatte, der i deres hverv medvirker til transport af varer eller personer,

gør tjeneste ombord på skibe (herunder fiskefartøjer),

arbejder på luftfartøjer, i fartøjer og installationer,

der anvendes i tilknytning til efterforskning og udnyttelse af

naturforekomster. Mange ansatte med sådant arbejde overnatter ofte i

deres køretøjer, ombord på skibene eller lignende og vil

dermed typisk ikke have udgifter til logi. I det omfang disse persongrupper

har dokumenterede logiudgifter, kan disse udgifter som hidtil dækkes

skattefrit af arbejdsgiveren eller fratrækkes som et

ligningsmæssigt fradrag.

Der er med begrebet »gør tjeneste ombord på

skibe« ikke

tiltænkt nogen ændring af den tidligere praksis vedrørende

»påmønstret skibe«. Der er således alene tale om en sproglig

justering.

Standardsatsen for kost og småfornødenheder

er omfattet af en tidsbegrænsningsregel, som foreslås udvidet til

12 måneder. Det foreslås, at logisatsen i modsætning hertil

ikke omfattes af tidsbegrænsningsreglen på 12 måneder.

Logisatsen er således kun tidsbegrænset af kravet om, at

arbejdsstedet skal være midlertidigt, jf. bestemmelsen i § 9 A,

stk. 1.

Som en konsekvens af genindførelsen af logisatsen

foreslås det, at der ikke kan foretages afskrivninger i den

skattepligtige indkomst for udgifter, der dækkes af satsen til logi.

Der kan heller ikke foretages afskrivninger, når udgifterne til logi

fradrages med standardsatsen. Dette vil f.eks. gælde for personer, der

overnatter i egen campingvogn.

Til § 9 A, stk. 4

Stk. 4 indeholder reglen om skattefrie

godtgørelser til småfornødenheder for personer, der

rejser efter regning. Efter den nuværende regel, som udelukkende giver

adgang til godtgørelser, kan arbejdsgiveren udbetale en skattefri

godtgørelse på indtil 30 pct. af satsen for skattefri

rejsegodtgørelse til kost og småfornødenheder, når

der rejses efter regning i udlandet. Med uændrede regler ville

godtgørelsen i 2000 være 84,30 kr. pr. døgn (30 pct. af

281 kr.), når der ses bort fra aftrapningsordningen.

Lønmodtagere, som ikke rejser efter regning, kan

skattefrit modtage 25 pct. af standardsatsen til at dække

småfornødenheder, når der på rejsen modtages fuld

kost. Dette gælder, uanset om rejsen foregår i Danmark eller

udlandet, og lønmodtageren kan foretage fradrag, i det omfang

arbejdsgiveren ikke giver denne godtgørelse.

For at skabe større ligestilling foreslås

det, at godtgørelsen til småfornødenheder, når der

rejses efter regning, sættes til 25 pct. af satsen til kost og

småfornødenheder beregnet for den samlede rejse. Med

forhøjelsen af standardsatsen til 336 kr. forbliver

godtgørelsesbeløbet stort set det samme, idet

godtgørelsen bliver 84 kr. pr. døgn i 2000.

Det foreslås endvidere, at godtgørelsessatsen

også skal kunne anvendes, når der rejses efter regning i

Danmark.

Det foreslås endvidere, at lønmodtageren, der

rejser efter regning, skal kunne foretage et fradrag svarende til

godtgørelsessatsen i den skattepligtige indkomst i det omfang, at

arbejdsgiveren ikke udbetaler en skattefri godtgørelse.

Det foreslås ligeledes, at godtgørelsen til

småfornødenheder, når der rejses efter regning, ligesom

alle andre skattefrie godtgørelser skal medregnes ved

indkomstopgørelsen, hvis den fragår i en forud aftalt

bruttoløn.

Til § 9 A, stk. 5-6

Stk. 5 fastsætter de nærmere

betingelser for anvendelse af standardsatserne.

Rejsens tidsmæssige udstrækning

Som nævnt under bemærkningerne til § 9 A,

stk. 2-3, finder rejsegodtgørelsesreglerne kun anvendelse,

når rejsen varer mindst 24 timer. Der kan således ikke udbetales

skattefrie godtgørelser, hvis rejsen ikke mindst varer 24 timer.

Tidsbegrænsning for anvendelse af standardsatserne

I de nuværende regelsæt kan et arbejdssted

højst anses for midlertidigt i de første 3 måneder, hvis

arbejdsstedet er i Danmark, og de første 6 måneder, hvis

arbejdsstedet er i udlandet. Det foreslås, at denne forskel fjernes

således, at tidsbegrænsningen er ens, uanset om arbejdsstedet er

i udlandet eller i Danmark. Samtidigt forlænges

tidsbegrænsningen.

Det foreslås således, at et arbejdssted ved

anvendelsen af standardsatserne, bortset fra logisatsen, højst kan

anses for midlertidigt i de første 12 måneder. Det

foreslås ligeledes, at denne del af lovforslaget får virkning

allerede fra 1. april 1999.

Præcisering af Skatteministeriets tidligere tilkendegivelser

Skatteministeriet har tidligere tilkendegivet (gengivet i

Tidsskrift for Skatter og Afgifter 1999, 642), hvornår de

nuværende tidsbegrænsningsregler fandt anvendelse, og

hvornår de blev afbrudt. Det foreslås, at disse tilkendegivelser

præciseres. Tilkendegivelserne kan opdeles i tre afsnit:

1. Arbejdssteder, som flyttes i takt med arbejdets udførelse

eller færdiggørelsen.

2. Arbejdsstedsskifte.

3. Arbejdsstedsskifte i forbindelse med tilbagevenden til tidligere,

midlertidige arbejdsplads.

I tilkendegivelserne er begrebet »projekt« blevet anvendt. Forståelsen af begrebet

»projekt« har betydning for anvendelsen af

tidsbegrænsningsreglen på 12 måneder.

Ved projekt forstås den overordnede plan for f.eks.

et bestemt bygnings- eller anlægsværk. Heri indgår typisk

en række forskellige entrepriser. Disse entrepriser indgår

således alle i samme projekt. Et projekt kan være

stationært eller kan flyttes i takt med arbejdets udførelse

eller færdiggørelse. Et eksempel på et stationært

projekt kan f.eks. være et stort bygningsværk såsom Odense

Banegård Center. Eksempler på projekter, som flyttes i takt med

arbejdets udførelse eller færdiggørelse, er

Storebælt- og Øresundsforbindelsen, hvor enkelte arbejdspladser

i projektet dog kan være stationære, f.eks.

elementleverandørarbejdspladser.

1. Arbejdssteder, som flyttes i takt med arbejdets udførelse

eller færdiggørelsen

Motorvejs-, bro-, jernbane-, gasledningsprojekter samt

metroprojektet m.v. er anlægsprojekter, som er kendetegnet ved, at

arbejdsstedet faktisk flyttes i takt med færdiggørelsen af den

konkrete arbejdsopgave. Det fremgår af lovteksten i

nærværende lovforslag, at disse typer af projekter ikke er

omfattet af tidsbegrænsningsreglen.

Personer, der arbejder på disse projekter, har en

arbejdssituation, der kan sidestilles med den, som eksempelvis

langturschaufførerne har. Langturschaufførerne rammes heller

ikke af tidsbegrænsningsreglen, da deres arbejdssted hele tiden

bevæger sig.

Arbejdstedet flyttes ikke i takt med udførelsen

eller færdiggørelsen, medmindre der er 8 km mellem

arbejdsprojektets begyndelses- og slutpunkt. Dog er stationære

arbejdspladser inden for projektet, f. eks.

elementleverandørarbejdspladser, omfattet af

tidsbegrænsningsreglerne.

2. Arbejdsstedsskifte

Ferie, fridage, tjenesterejser samt sygdom vil ikke

afbryde 12 måneders reglen.

Når der arbejdes for samme arbejdsgiver i samme

projekt, tilsiger begrebet »arbejdssted«, at der skal være en vis

afstand mellem »pladserne« for, at der er tale om to selvstændige

arbejdssteder. Det blev således tilkendegivet, at der skal være 8

km s normal transportvej mellem de to arbejdspladser for samme arbejdsgiver i

samme projekt for, at afstandskriteriet anses for opfyldt.

Det blev endvidere tilkendegivet, at hvis der

påbegyndes nyt arbejde for samme arbejdsgiver i et andet

projekt, må dette betragtes som et nyt arbejdssted.

Endeligt blev det tilkendegivet, at hvis der

påbegyndes arbejde for ny arbejdsgiver, betragtes dette altid

som et nyt arbejdssted, også selvom arbejdet foregår på

samme geografiske sted.

Det foreslås, at de ovennævnte

tilkendegivelser præciseres således, at et arbejdsstedsskifte

anses for foretaget:

a) når der skiftes til en ny arbejdsplads mindst 8 km ad normal

transportvej fra den tidligere arbejdsplads,

b) når der skiftes til et andet arbejdsprojekt eller

c) ved arbejdsgiverskifte.

3. Arbejdsstedsskifte i forbindelse med tilbagevenden til tidligere,

midlertidige arbejdsplads

Når lønmodtageren afbryder arbejdet på

arbejdssted 1 for at påbegynde nyt arbejde på arbejdssted 2, og

senere vender tilbage til arbejdssted 1, er det relevant at vurdere, om 12

måneders reglen er afbrudt.

Ferie, fridage, tjenesterejser samt sygdom vil heller ikke

her afbryde 12 måneders reglen.

Det blev tilkendegivet, at arbejdsophold på et andet

arbejdssted på mere end 28 kalenderdage vil være en afbrydelse af

tidsbegrænsningsreglen. Det foreslås, at de 28 kalenderdage

(inkl. weekender) ændres til 20 arbejdsdage.

Eksempler:

1. Arbejdsforholdet på arbejdssted 1 vil være

afbrudt, hvis den ansatte påbegynder arbejde for ny arbejdsgiver eller

på et nyt projekt for samme arbejdsgiver, og dette arbejde har en

tidsmæssig udstrækning på mere end 20 arbejdsdage. Hvis den

ansatte efter den 20. arbejdsdag vender tilbage til arbejdssted 1,

påbegyndes en ny 12 måneders periode.

2. Hvis den ansatte påbegynder arbejde andetsteds

(mindst 8 km væk) for samme arbejdsgiver på samme projekt, vil

arbejdsforholdet på arbejdssted 1 være afbrudt, hvis arbejdet

på arbejdsplads 2 har en tidsmæssig udstrækning på

mere end 20 arbejdsdage.

Arbejdes der 20 arbejdsdage og derunder på

arbejdssted 2, vil dette således normalt medføre, at

arbejdsforholdet på arbejdssted 1 reelt ikke anses for afbrudt, hvilket

medfører, at perioden på arbejdssted 2 skal medregnes ved

beregningen af afbrydelsesreglen i forhold til arbejdssted 1.

Eksempel: En ansat har arbejdet fra 1/4 til 15/5 på

arbejdssted 1. Dernæst skiftes der til arbejdssted 2, hvor der arbejdes

i 18 arbejdsdage. Fra og med den 11/6 arbejdes der igen på arbejdssted

1. Da perioden på arbejdssted 2 ikke overskrider 20 arbejdsdage, skal

perioden, dvs. 26 kalenderdage, medregnes til perioden på arbejdssted

1.

Der kan dog i visse situationer ske afbrydelse, selvom

fraværet er 20 arbejdsdage eller mindre. Dette vil være

tilfældet, hvis genoptagelsen af arbejdsforholdet på arbejdssted

1 ikke var påregnelig. Dette kunne eksempelvis være

tilfældet, hvis den pågældende medarbejder - efter

afleveringsforretning på arbejdsplads 1 og påbegyndelsen af

arbejde på arbejdsplads 2 - p.g.a. arbejdsgiverens

garantiforpligtigelse bliver sendt tilbage til arbejdsplads 1 for at

udføre udbedringsarbejde.

Til § 9 A, stk. 7-10

Lønmodtagere kan ifølge stk. 7, i det

omfang rejseudgifterne ikke godtgøres af arbejdsgiveren, fradrage

udokumenterede rejseudgifter ved indkomstopgørelsen med

standardsatserne i § 9 A, stk. 2-3, eller fradrage de faktiske,

dokumenterede udgifter. Hvis der foretages fradrag med de faktiske udgifter

til kost, skal fradraget ikke reduceres med værdien af et sparet

hjemmeforbrug. Dette er en følge af skattefritagelsen for sparet

hjemmeforbrug til kost på tjenesterejser.

Lønmodtagere, der rejser i Danmark eller i

udlandet, ved udlæg efter regning, kan i følge bestemmelsen

foretage fradrag med indtil 25 pct. af standardsatsen til fortæring, i

det omfang arbejdsgiveren ikke udbetaler 25 pct. godtgørelsen.

Fradrag for rejseudgifter er omfattet af

fradragsbegrænsningen i ligningslovens § 9, stk. 1, hvorefter

lønmodtagere kun kan fradrage udgifter i forbindelse med

udførelsen af det indtægtsgivende arbejde i det omfang, de

samlede udgifter overstiger et grundbeløb på 4.300 kr.

(2000-niveau).

Ifølge stk. 8 kan selvstændigt

erhvervsdrivende, der på grund af afstanden mellem bopæl og et

midlertidigt arbejdssted i udlandet ikke har mulighed for at overnatte

på den sædvanlige bopæl, vælge at foretage fradrag

med de i § 9 A, stk. 2-3, fastsatte satser i stedet for de faktiske

udgifter. Bestemmelsen er en videreførelse fra det nuværende

regelsæt.

I stk. 9 bestemmes det, at reglerne om

lønmodtageres skattefrie rejsegodtgørelser finder tilsvarende

anvendelse på rejsegodtgørelser, der udbetales til medlemmer af

eller medhjælpere for bestyrelser, udvalg, kommissioner, råd og

lignende. Dette svarer til de nuværende regler med den

tilføjelse, at de medlemmer eller medhjælpere, som rejser efter

regning, får adgang til skattefrit at modtage en skattefri

godtgørelse på 25 pct. af standardsatsen vedrørende

fortæring til småfornødenheder.

I stk. 10 angives de grupper, som ikke kan

anvende standardsatserne. I de nuværende regler kan standardsatserne

ikke anvendes af personer, der har særlige forhold eller andre

ordninger, der medfører skattefrihed eller fradrag.

Det foreslås, at bestemmelsen ændres

således, at kun grupper med særlige skatteordninger er udelukket

fra at anvende standardreglerne, idet det vurderes, at visse af de grupper,

der i dag er udelukket fra anvendelse af standardsatsen, ikke har arbejds- og

opholdsforhold, som i væsentlig grad adskiller dem fra de grupper, der

i dag kan anvende reglerne.

Det foreslås derfor, at ansatte, der kan

anvende:

1. ligningslovens § 9 G (havfradrag til erhvervsfiskere),

2. ligningslovens § 33 C (DIS-beskatning af sømænd)

eller

3. sømandsfradragsloven, eller modtager ydelser efter

4. § 7, litra r, (udetillæg m.m.),

ikke kan anvende standardsatserne i § 9 A, stk. 2-4, for

rejseudgifter.

Ansatte, som f.eks. gør tjeneste ombord på

skibe, men som ikke kan anvende de ovennævnte særlige

skatteordninger, vil med lovforslaget kunne anvende standardsatserne i

§ 9 A, stk. 2-4. Når disse ansatte modtager fri kost, vil der

kunne modtages en skattefri godtgørelse på 25 pct. af 336 kr.

pr. døgn (2000-beløb). Ansatte, som gør tjeneste ombord

på skibe, kan dog ikke anvende logisatsen, jf. § 9 A, stk. 2,

nr. 4.

Personer, der aftjener værnepligt, samt frivilligt

personel i den periode, der er fastsat som uddannelsestid, kan efter

forslaget fortsat ikke anvende standardsatserne til fradrag.

Til nr. 6

Som led i bestræbelserne på at skabe

større lovteknisk overskuelighed foreslås det, at bestemmelserne

om erhvervsmæssig befordring samles i ligningslovens § 9 B. Der er

imidlertid ikke tilsigtet ændringer i forhold til det nuværende

regelsæt.

Til nr. 7

Den skattepligtige, der modtager undervisning i

efteruddannelsesøjemed som led i arbejdet, kan efter gældende

lovgivning foretage fradrag for befordringen mellem hjem og arbejdsplads

efter ligningslovens § 9 C. Når der er tale om efteruddannelse som

led i arbejdet, betragtes uddannelsesstedet i dette tilfælde som en

arbejdsplads, jf. Skatteministeriets cirkulære nr. 72 af 17. april

1996, pkt. 17.2.1.2.

Når arbejdsgiverbetalt befordring modtages som led i

et ansættelsesforhold eller en aftale om ydelse af personligt arbejde i

øvrigt, samt modtages som led i, at den skattepligtige er valgt som

medlem af eller medhjælp for bestyrelser, udvalg, kommissioner,

råd, nævn eller andre kollektive organer, herunder

kommunalbestyrelser, skal den skattepligtige, hvis denne samtidigt foretager

befordringsfradrag efter § 9 C, stk. 1, medregne værdien af

fri befordring svarende til fradraget efter § 9 C, stk. 1, ved

indkomstopgørelsen for den del af strækningen, hvor der er

adgang til fri befordring.

Ifølge den foreslåede § 31, stk. 1,

jf. stk. 5, kan også fagforeninger, arbejdsløshedskasser og

pensionskasser udbetale skattefrie befordringsgodtgørelser for

transporten mellem hjem og uddannelsesstedet til deres medlemmer, ligesom

personer, der ikke er medlemmer af en arbejdsløshedskasse, kan modtage

et skattefrit befordringstilskud fra et arbejdsformidlingskontor.

Udbetaler en fagforening, en arbejdsløshedskasse,

en pensionskasse eller et arbejdsformidlingskontor en skattefri

befordringsgodtgørelse til en beskæftiget lønmodtager

på efteruddannelse i henhold til den foreslåede § 31,

stk. 5, skal lønmodtageren ikke både kunne få

befordringsfradrag efter § 9 C og modtage skattefri

befordringsgodtgørelse for den samme strækning.

Det foreslås derfor, at når fagforeningen,

arbejdsløshedskassen, pensionskassen eller et arbejdsformidlingskontor

udbetaler skattefrie befordringsgodtgørelser efter den

foreslåede § 31, stk. 5, skal den skattepligtige, hvis denne

samtidig foretager befordringsfradrag efter § 9 C, stk. 1, medregne

værdien af fri befordring svarende til fradraget efter § 9 C,

stk. 1, ved indkomstopgørelsen for den del af strækningen,

hvor der er adgang til fri befordring. Altså på samme måde,

som hvis befordringen var betalt af arbejdsgiveren m.fl.

Til nr. 8

Den foreslåede ændring er en konsekvens af

flytningen af rejsegodtgørelsesreglerne til ligningslovens § 9

A.

Til nr. 9

Den foreslåede ændring er en konsekvens af den

foreslåede § 31 i ligningsloven. Fagforeningers

uddannelsesydelser, der er omfattet af ligningslovens § 31, og som

udbetales til medlemmerne, skal således ikke medregnes til den

skattepligtige indkomst.

Til nr. 10

Som tidligere omtalt foreslås der i dette lovforslag

en ligestilling med hensyn til beskatning af sparet hjemmeforbrug til kost i

forbindelse med tjenesterejser. Der skal således ikke i fremtiden ske

beskatning af dette sparede hjemmeforbrug, hverken direkte eller indirekte.

Det foreslås derfor, at værdien af sparet

hjemmeforbrug til kost gøres skattefri, når lønmodtageren

af arbejdsgiveren modtager fri kost eller får kosten dækket efter

regning i forbindelse med, at lønmodtageren er på tjenesterejse.

Som bestemmelsen er formuleret, gælder skattefriheden, når der er

tale om arbejde på et midlertidigt arbejdssted. Bestemmelsen omfatter

således både tjenesterejser med overnatning som tjenesterejser

uden overnatning. Det afgørende er, at der arbejdes på et

midlertidigt arbejdssted. Dette begreb fortolkes i overensstemmelse med

midlertidighedsbegrebet i ligningslovens § 9 A, stk. 1.

Det sparede hjemmeforbrug til kost er således

skattefrit, uanset om den fri kost ydes direkte, eller kosten dækkes

efterfølgende efter regning.

Som en konsekvens af skattefritagelsen for det sparede

hjemmeforbrug til kost foreslås det i § 9 A, stk. 7, 2. pkt.,

at når lønmodtageren selv afholder sine fortæringsudgifter

på tjenesterejsen og foretager et ligningsmæssigt fradrag for

disse, skal der ikke ske reduktion af fradraget med værdien af det

sparede hjemmeforbrug. En anden konsekvens er forhøjelsen af

standardsatsen til kost og småfornødenheder med 55 kr. pr.

døgn.

Personer, som arbejder på en fast/varig arbejdsplads

og som af arbejdsgiveren modtager fri kost, er ikke omfattet af

skattefriheden. Spørgsmålet om beskatningen af sparet

hjemmeforbrug vil i sådanne tilfælde afhænge af

skattelovgivningens øvrige regler. Er der f.eks. tale om fri kost, som

modtages i forbindelse med overarbejde for arbejdsgiveren, kan værdien

af det sparede hjemmeforbrug være omfattet af bestemmelsen i

ligningslovens § 16, stk. 3, om den skattefri

bagatelgrænse.

Til nr. 11

Gaver og godtgørelser fra den skattepligtiges

arbejdsgiver skal efter forslaget beskattes som skattepligtig personlig

indkomst. Det betyder, at fratrædelsesgodtgørelser og lignende

udbetalinger i fremtiden vil blive beskattet på den samme måde

som lønindkomst. Der vil således ikke længere kunne

spekuleres i at få ydelser fra arbejdsgiveren kategoriseret som

fratrædelsesgodtgørelse i stedet for lønindkomst.

Uddannelsesydelser, der gives i forbindelse med afskedigelsen, skal til

gengæld være skattefrie.

Forslaget betyder således, at der ikke længere

er forskel på den skattemæssige behandling af løn og

fratrædelsesgodtgørelser.

Det betyder også, at andre ydelser, der udbetales i

forbindelse med fratrædelse af en stilling, vil blive beskattet som

lønindkomst, da alle ydelser, der udbetales i forbindelse med en

medarbejder fratræden, anses for at være

fratrædelsesgodtgørelser.

Til nr. 12

Til stk. 1

Den foreslåede § 31, stk. 1,

indeholder afgrænsningen af, hvem der skattefrit kan modtage ydelser

omfattet af stk. 3 til dækning af udgifter i forbindelse med

uddannelser og kurser.

Det foreslås, at skattefritagelsesbestemmelsen skal omfatte

følgende grupper:

a

lønmodtagere,

herunder afskedigede medarbejdere ved ophøret af

ansættelsesforholdet,

a

personer, der som

led i en aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt modtager

personalegoder (konsulenter, revisorer m.v.),

a

medlemmer af

bestyrelser, udvalg, kommissioner, råd, nævn eller andre

kollegiale organer, herunder Folketinget og kommunalbestyrelser,

a

medlemmer, herunder

ledige, der modtager uddannelsesydelser fra deres A-kasse, fagforening eller

pensionskasse,

a

personer, der

modtager ydelser fra et arbejdsformidlingskontor, samt

a

elever, der modtager

ydelser fra Arbejdsgivernes Elevrefusion.

a

lønmodtagere,

som modtager tilskud til deltagerbetaling efter lov om støtte til

voksenuddannelse.

Den foreslåede bestemmelse indeholder således

den persongruppe, som er omfattet af ligningslovens § 16, der er den

generelle bestemmelse om beskatning af personalegoder. Derudover

foreslås også afskedigede medarbejdere ved ophøret af

ansættelsesforholdet og medlemmer af

arbejdsløshedsforsikringskasser, fagforeninger eller pensionskasser

omfattet af skattefriheden. Endelig foreslås det, at personer, der

modtager de omtalte ydelser fra et arbejdsformidlingskontor, samt elever, der

modtager de nævnte uddannelsesydelser direkte fra Arbejdsgivernes

Elevrefusion, kan modtage ydelserne skattefrit.

For så vidt angår afskedigede medarbejdere er

det tilstrækkeligt, at aftalen om ydelser til dækning af udgifter

i forbindelse med uddannelsen indgås ved ophøret af

ansættelsesforholdet.

Efter bestemmelsen er der skattefrihed for alle typer af

arbejdsgiverbetalte uddannelser og kurser. Dog er der ikke skattefrihed for

uddannelser eller kurser, der udelukkende har privat karakter for modtageren,

jf. nedenfor.

For uddannelsers vedkommende indebærer

forslaget, at der ikke skal sondres imellem, om den pågældende

uddannelse i det konkrete tilfælde er en efteruddannelse eller en

grund- eller videreuddannelse. Forslaget omfatter således bl.a.

ungdomsuddannelser, f.eks. uddannelser i erhvervsuddannelsesregi

(lærlinge- og elevuddannelser), korte, mellemlange og lange

videregående uddannelser, f.eks. social- og

sundhedshjælperuddannelsen, lærer- og sygeplejeuddannelsen samt

lange, videregående uddannelser, der erhverves på universiteter

og andre højere uddannelsesinstitutioner. Skattefriheden omfatter

også alle typer af efter-/videreuddannelser, som erhverves i

tilknytning hertil, f.eks. diplom- og masteruddannelser. Lovforslaget

omfatter også ph.d.-uddannelser. Skattefriheden omfatter endvidere

også uddannelser, som udbydes i privat regi.

For kursers vedkommende, som begrebsmæssigt

normalt må betragtes som korterevarende undervisningsforløb, er

det ligeledes foreslået, at der kan modtages skattefrie ydelser, jf.

stk. 3, til alle typer af kurser. Efter bestemmelsen kan der

således modtages skattefrie ydelser til såvel korte som

længerevarende kurser, uanset om de udbydes af private eller det

offentlige, og uanset hvorledes de i øvrigt finansieres. Bestemmelsen

indebærer, at der bl.a. vil være skattefrihed for ydelser, jf.

stk. 3, som betales af arbejdsgiveren, A-kassen eller fagforeningen i

forbindelse med kurser på f.eks. AMU-centre. Bestemmelsen

indebærer også, at der vil være skattefrihed for kurser,

som gives til afskedigede medarbejdere, f.eks. i form af ekstern

konsulentbistand, der går ud på at hjælpe de

pågældende til at finde nyt arbejde.

Til stk. 2

Det er ikke hensigten, at der skal være skattefrihed

for ydelser, som udelukkende har et privat formål for modtageren. Det

er således hensigten at skabe skattefrihed for uddannelses- eller

kursusydelser, som er erhvervsrelateret, og som sådan har et

erhvervsmæssigt sigte for modtageren. I stk. 2 er det derfor

foreslået, at der ikke er skattefrihed for ydelser, som udelukkende har

privat karakter for modtageren.

Det er imidlertid tilstrækkeligt, hvis uddannelsen

eller kurset bare har en vis erhvervsrelevans for modtageren. Det er ikke en

betingelse, at uddannelsen eller kurset har relevans for arbejdet hos den

eventuelle arbejdsgiver.

Arbejdsgiverbetalte ydelser til dækning af udgifter

i forbindelse med rent hobby-/fritidsbetonede uddannelser/kurser, kortere

eller længerevarende ferieophold m.v., vil således ikke

være skattefri efter den foreslåede bestemmelse. Gives

sådanne ydelser i familieforhold m.v., vil skattelovgivningens

almindelige regler endvidere kunne føre til, at udgiften ikke kan

anses for en driftsudgift, således at udgiften ikke er

fradragsberettiget (for arbejdsgiveren). Er der tale om selskabsforhold, kan

selskabets betaling af en privat ydelse til hovedaktionæren eller

dennes familiemedlemmer m.v. blive betragtet som udlodning i henhold til

ligningslovens § 16 A.

Til stk. 3-5

Stk. 3 opremser de forskellige ydelser, som

foreslås at kunne modtages skattefrit.

Skole- og deltagerbetaling

Udgifter til skole- eller deltagerafgifter er direkte

afledt af den enkelte uddannelse og er derfor omfattet af den

foreslåede skattefrihed.

For visse typer af uddannelser, f.eks.

mekanikeruddannelsen, gælder, at der som et lovpligtigt element i

uddannelsen indgår erhvervelsen af det lille kørekort

(kørekort til almindelig bil). Det lille kørekort er

således en nødvendig del af uddannelsen og kan ikke

fravælges af den person, som er under uddannelse, eller af dennes

arbejdsgiver. I disse særlige situationer, hvor arbejdsgiveren

således i henhold til lov eller bekendtgørelse har pligt til at

afholde udgiften til kørekortet for sine medarbejdere, vil udgiften

ifølge forslaget være omfattet af skattefriheden.

Lovforslaget giver derimod ikke skattefrihed for ydelser

til dækning af udgifter til erhvervelse af det lille kørekort i

andre tilfælde, idet udgiften hertil anses for at være af

så privat karakter, at der ikke kan ske skattefri dækning af

udgiften. Dette gælder også, selvom kørekortet måtte

være nødvendigt ved arbejdets udførelse.

Bog- og materialeudgifter

Der er tale om udgifter, der er direkte afledt af

uddannelsen/kurset. Skattefriheden bør derfor også omfatte

ydelser af denne karakter.

Med henblik på at undgå, at der dækkes

uvedkommende private udgifter under dække af, at der er tale om

uddannelsesudgifter, foreslås det, at skattefriheden er betinget af, at

udgifterne er relevante for uddannelsen eller kurset. For bogudgifternes

vedkommende er udgifter til bøger, som indgår i pensum,

relevante.

Logi, kost og småfornødenheder

Efter stk. 4 foreslås der i et

nærmere bestemt omfang skattefrihed for arbejdsgiveren m.v. s betaling

af udgifter til logi, kost og småfornødenheder i forbindelse med

et uddannelses- eller kursusophold

Kost og småfornødenheder

a. Udbetaling af skattefri standardgodtgørelse:

På samme måde som tilfældet er i forbindelse med ansatte,

der er på rejse for arbejdsgiveren, er det foreslået, at der

alene skal kunne udbetales en skattefri standardgodtgørelse til

fortæring og småfornødenheder i de tilfælde, hvor

deltagelsen i uddannelsen eller kurset er forbundet med en overnatning. Der

kan således alene modtages skattefrie ydelser til kost og

småfornødenheder, når modtageren af ydelsen på grund

af afstanden mellem bopæl og uddannelsesstedet eller kursusstedet ikke

har mulighed for at overnatte på sin sædvanlige bopæl.

Dette overnatningskriterium svarer fuldt ud til kriteriet i den

foreslåede bestemmelse i rejsegodtgørelsesreglerne, jf. dette

lovforslags § 1, nr. 5, (ligningslovens § 9 A, stk. 1).

De satser, der kan udbetales skattefrit til kost og

småfornødenheder, svarer ligeledes beløbsmæssigt

til standardsatsen, som foreslås i ligningslovens § 9 A,

stk. 2, nr. 1, jf. stk. 3. For overnatning i forbindelse med

uddannelse og kurser vil der således kunne udbetales en skattefri

standardsats på 336 kr./døgn (fra år 2000). Satsen, der

kan anvendes af alle personer omfattet af § 31, stk. 1, vil

således også kunne anvendes af turistchauffører, som

deltager i en uddannelse eller et kursus betalt af arbejdsgiveren m.v.

Der er kun adgang til at modtage en skattefri

standardgodtgørelse til kost og småfornødenheder i de

første 12 måneder af opholdet på studiestedet.

Lønmodtagere og andre, der modtager skattefri

godtgørelse efter den foreslåede bestemmelse i § 31,

stk. 4, er således i denne henseende ligestillet med ansatte m.v.,

som modtager en skattefri rejsegodtgørelse efter reglerne i

ligningslovens § 9 A i dette lovforslag eller med personer, som modtager

skattefrie legater i henhold til ligningslovens § 7 K, jf. dette

lovforslags § 1, nr. 1.

Lønmodtagere eller andre, som under et uddannelses-

eller kursusophold modtager skattefri godtgørelse efter dette

regelsæt, kan ikke samtidig modtage en skattefri

rejsegodtgørelse efter den foreslåede § 9 A.

Skattefriheden for godtgørelser bortfalder

endvidere i det omfang, udgifterne dækkes af skattefrie legater efter

ligningslovens § 7 K, jf. § 7 K, stk. 9, 2. pkt.

b. Dækning ved udlæg efter regning: I stedet

for at udbetale en skattefri godtgørelse kan arbejdsgiveren skattefrit

dække udgifterne til kost og småfornødenheder efter

regning i uddannelses-/kursusperioden. Dækning ved udlæg efter

regning vil bl.a. være relevant i de tilfælde, hvor der efter den

foreslåede bestemmelse ikke kan udbetales en skattefri

godtgørelse, dvs. i forbindelse med kurser og uddannelser, som ikke

indebærer en overnatning, eller som er så langvarige, at

tidsbegrænsningen for udbetaling af en skattefri godtgørelse er

overskredet.

Logi

a. I de tilfælde, hvor den ansatte m.v. på

grund af afstanden mellem bopæl og uddannelsesstedet eller kursusstedet

ikke har mulighed for at overnatte på sin sædvanlige bopæl,

kan arbejdsgiveren m.v. udbetale en skattefri godtgørelse på 100

kr. pr. døgn (2000-beløb) til dækning af udokumenterede

logiudgifter. Den skattefri logisats svarer til satsen, som er

foreslået i ligningslovens § 9 A, stk. 2, nr. 4, jf. § 9

A, stk. 3. Logisatsen er ikke omfattet af tidsbegrænsningsreglen

på 12 måneder, ligesom det er tilfældet for logisatsen i

rejsegodtgørelsesreglerne.

b. Dækning ved udlæg efter regning: I stedet

for at udbetale en skattefri godtgørelse kan arbejdsgiveren skattefrit

dække udgifterne til logi efter regning i

uddannelses-/kursusperioden.

Fradrag for udgifter til kost, småfornødenheder og

logi

Den foreslåede bestemmelse i stk. 4 giver ikke

selvstændig hjemmel til, at ansatte, ledige m.v. kan foretage fradrag

for disse udgifter i de tilfælde, hvor udgifterne hertil ikke afholdes

af arbejdsgiveren, A-kassen eller fagforeningen m.v.

Stk. 4 skal imidlertid ses i sammenhæng med den

foreslåede bestemmelse i stk. 6. Lønmodtagere,

bestyrelsesmedlemmer, konsulenter og andre honorarmodtagere, som selv har

afholdt udgifterne til kost, småfornødenheder og logi i

forbindelse med deltagelse i et kursus eller en uddannelse, kan således

indrømmes fradrag for udgifterne hertil, i det omfang de almindelige

fradragsregler i statsskattelovens § 6, litra a, jf. ligningslovens

§ 9, stk. 1 (lønmodtagere), giver mulighed herfor. Ledige og

andre uden et indtægtsgivende arbejdssted samt personer på grund-

og videreuddannelse er derimod afskåret fra at foretage fradrag efter

statsskattelovens 6, litra a.

Befordringsgodtgørelser

Efter de nugældende regler i ligningslovens

§§ 9 C og D om befordringsfradrag mellem hjem og arbejdsplads og

reglerne i ligningslovens § 9 B om udbetaling af skattefri

befordringsgodtgørelse er det en forudsætning for både

befordringsfradrag og skattefri godtgørelse, at der er tale om

befordring til en arbejdsplads. Et uddannelsessted betragtes kun som en

arbejdsplads, hvis der er tale om undervisning i

efteruddannelsesøjemed som et led i arbejdet. Derimod er et sted, hvor

den pågældende modtager undervisning som led i en grund- eller

videreuddannelse, ikke en arbejdsplads.

Der foreslås ikke ændret i disse regler.

Personer, som befordrer sig til et uddannelsessted, hvor personen modtager

undervisning i efteruddannelsesøjemed som led i arbejdet, kan

således fortsat anvende reglerne i §§ 9 B-D.

Efter stk. 5 foreslås det som supplement til

disse regler, at der for befordringen frem og tilbage mellem sædvanlig

bopæl eller arbejdsstedet og uddannelsesstedet eller kursusstedet via

den normale transportvej kan udbetales en skattefri

befordringsgodtgørelse beregnet på grundlag af satsen, som

Ligningsrådet fastsætter efter § 9 C, stk. 1. Satsen er

i 1999 på 1,39 kr. pr. km. Reglen kan anvendes såvel af personer

på efteruddannelser som af personer på grund- og

videreuddannelser. Satsen på 1,39 kr. pr. km i 1999 kan udbetales for

det samlede antal kørte km pr. dag mellem sædvanlig

bopæl/arbejdssted og et uddannelsessted/kursussted. Der skal

således ikke reduceres med 24 km´s bundgrænsen i ligningslovens

§ 9 C eller udbetales en lavere sats for kørsel ud over 100 km

pr. dag.

Det foreslås, at hverken den sædvanlige

bopæl eller det normale arbejdssted kan anses for at være

uddannelses-/kursusstedet. Hvis undervisningen således foregår

på en ansats normale arbejdssted, vil der således ikke modtages

en skattefri befordringsgodtgørelse efter ligningslovens

§ 31.

Godtgørelsen kan anvendes ved kørsel i egen

bil eller på motorcykel. Også en ægtefælles eller en

samlevers bil er at betragte som egen bil. En fri firmabil er derimod ikke

egen bil.

Praksis vedrørende udbetaling af

godtgørelser for erhvervsmæssige befordringsudgifter finder

tilsvarende anvendelse for uddannelsesbefordringsgodtgørelser.

Således er det en forudsætning for, at

kørselsgodtgørelse kan udbetales skattefrit, at

godtgørelsen udbetales for det faktiske antal kørte km. Det er

en betingelse, at arbejdsgiveren m.v. fører kontrol med antallet af

kørte km. Er godtgørelse udbetalt skattefrit, uden at

betingelserne for skattefrihed er opfyldt, skal godtgørelsen

indtægtsføres som personlig indkomst. Overstiger

godtgørelsen satsen, skal hele beløbet medregnes ved

opgørelsen af lønmodtagerens personlige indkomst. Sker der en

klar opdeling og specificering af, hvad der skal anses som skattefri

godtgørelse, og hvad der skal anses som supplerende skattepligtigt

løntillæg, skal kun det supplerende løntillæg

medregnes i modtagerens skattepligtige indkomst.

Faste f.eks. månedlige beløb, der udbetales

uafhængigt af det faktiske antal kørte kilometer, eller

beløb, der skal dække inden for særlige afstandszoner, kan

ikke udbetales som skattefri godtgørelse.

Ved anvendelse af andre transportmidler kan arbejdsgiveren

m.v. skattefrit dække dokumenterede udgifter i henhold til originale

eksterne bilag.

Det foreslås, at personer på efteruddannelser

skal vælge, om de vil anvende lønmodtagerreglerne i §§ 9 B

og C eller uddannelsesreglerne i § 31, stk. 1. Har den

uddannelsessøgende eller kursisten på efteruddannelse

således modtaget befordringsgodtgørelse efter § 9 B til

befordring til én uddannelse eller ét kursus, kan der ikke

senere overgås til godtgørelse efter § 31, stk. 5, 1.

pkt., til befordring i forbindelse med samme uddannelse eller kursus. Den

uddannelsessøgende eller kursisten kan således ikke

modtage befordringsgodtgørelse efter § 9 B, stk. 1, litra a,

i de første 60 dage og derefter modtage befordringsgodtgørelse

efter § 31, stk. 5, 1. pkt., fra og med den 61. dag.

Har den uddannelsessøgende eller kursisten adgang

til en af arbejdsgiveren m.v., jf. § 31, stk. 1, betalt befordring

med offentlige eller private transportmidler, medregnes udbetalt

godtgørelse efter § 31, stk. 5, 1. pkt., til den

skattepligtige indkomst for den del af strækningen, hvor der er adgang

til fri befordring. Arbejdsgiverbetalt befordring kan eksempelvis være

bil til fri rådighed (firmabil), frikort eller frirejse, herunder fri

flyrejse, til offentlige eller private transportmidler. Som andre eksempler

på denne befordring kan nævnes fri befordring i firmabus, fri

kørsel i mandskabsvogn eller fællesbefordring i privat bil, der

betales af arbejdsgiveren.

Til stk. 6

Af stk. 6 fremgår det, at der alene er

adgang til at foretage fradrag for de i stk. 3 nævnte udgifter, i

det omfang udgifterne ikke dækkes af arbejdsgiveren m.v., og

lovgivningen i øvrigt giver hjemmel til fradrag.

For lønmodtagere, bestyrelsesmedlemmer, konsulenter

og andre honorarmodtagere, som selv har afholdt udgifterne til de i

stk. 3 nævnte udgifter, er fradragsmuligheden reguleret bl.a. af

statsskattelovens § 6, litra a, jf. ligningslovens § 9, stk. 1

(lønmodtagere), ligningslovens § 9, stk. 4, samt

ligningslovens § 9 A-C.

Lønmodtagere kan kun fradrage udgifter i

forbindelse med udførelsen af det indtægtsgivende arbejde i det

omfang, de samlede fradragsberettigede udgifter overstiger et

grundbeløb, som i år 2000 udgør 4.300 kr.

Til nr. 13

Den foreslåede ændring er en konsekvens af

flytningen af rejsegodtgørelsesreglerne til ligningslovens § 9

A.

Til § 2

Den foreslåede ændring er en konsekvens af den

foreslåede § 31 i ligningsloven. Arbejdsløshedskassers

uddannelsesydelser, der er omfattet af ligningslovens § 31, og som

udbetales til medlemmerne, skal således ikke medregnes til den

skattepligtige indkomst.

Til § 3

Til nr. 1

Den foreslåede ændring er en konsekvens af den

foreslåede indsættelse af ny nr. 2 i skattekontrollovens

§ 7, stk. 1, jf. § 4, nr. 2.

Til nr. 2

Enhver, der i det forudgående år i sin

virksomhed har foretaget udbetaling af godtgørelse til dækning

af meromkostning til kost og småfornødenheder, jf. forslagets

§ 1, nr. 12 (ligningslovens § 31, stk. 3, nr. 3), skal fremover til

brug ved skatteligningen og skatteberegningen hvert år uden opfordring

give oplysning om beløbene til de statslige told- og

skattemyndigheder, uanset om beløbene er skattefrie for

modtageren.

Tilsvarende skal oplysning fremover gives til de statslige

told- og skattemyndigheder om udbetaling af godtgørelse til

dækning af udgifter til befordring som nævnt i forslagets

§ 1, nr. 12 (ligningslovens § 31, stk. 3, nr. 4), uanset om

beløbet er skattefrit for modtageren.

Indberetning efter § 7, stk. 1, nr. 2, skal foretages,

uanset om godtgørelsen er modtaget i forbindelse med optjening af

A-indkomst eller i forbindelse med optjening af B-indkomst som nævnt i

§ 7 A.

Til nr. 3

Den foreslåede ændring er en konsekvens af den

foreslåede indsættelse af § 7 S og ophævelse af

§ 7 O, stk. 1, nr. 2, i ligningsloven.

Til nr. 4

Den foreslåede ændring er en konsekvens af den

foreslåede ophævelse af ligningslovens § 7 O, stk. 1,

nr. 2.

Til nr. 5

Den foreslåede tilføjelse er en konsekvens af

den foreslåede indsættelse af § 16 I i ligningsloven, jf.

forslagets § 1, nr. 5.

Til § 4

Til nr. 1

Ved lov nr. 133 af 25. februar 1998 vedtog Folketinget i

lyset af ændringerne af reglerne for skattefrie godtgørelser ved

tjenesterejser at ændre reglerne for modtagere af studierejselegater,

så disse regler også i fremtiden ville ligge tæt op ad

reglerne og satserne for skattefrie rejsegodtgørelser.

Ved samme lov vedtoges, at de ændrede regler for

skattefrie studierejselegater først skulle træde i kraft den 1.

januar 2001. Som en konsekvens af de foreslåede ændringer af

rejsegodtgørelsesreglerne foreslås legatreglerne ændret i

denne lovs § 1, nr. 1.

Til § 5

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1.

januar 2000.

Ikrafttrædelse vedrørende rejsegodtgørelser

m.v.

Ved lovændringen i juni 1997 indførtes en

aftrapning af de gamle satser for rejsegodtgørelser til kost og

småfornødenheder i udlandet. Aftrapningen blev påbegyndt

den 1. april 1999 med en nedsættelse på 1/3 af forskellen mellem

den gamle sats og 271 kr. Den 1. januar 2000 sker anden del af aftrapningen,

hvor den gamle sats nedsættes med yderligere 1/3 af forskellen mellem

den gamle sats pr. 31. marts 1999 og 271 kr. Tredje del af aftrapningen sker

den 1. januar 2001, hvor satserne nedsættes til standardsatsen.

Det foreslås, at de satser, der gælder efter

aftrapningen den 1. januar 2000, finder anvendelse til og med 31. december

2000 i det omfang, de overstiger den nye regulerede standardsats til kost og

småfornødenheder. Tilsvarende gælder ligningslovens

§ 7 K.

Det foreslås, at forlængelsen af

tidsbegrænsningsreglen til 12 måneder får virkning fra og

med 1. april 1999, som er ikrafttrædelsestidspunktet for 3 og 6

månedersreglerne. Virkningen af den gældende

tidsbegrænsningsregel ophæves derfor. Godtgørelser, der i

perioden 1. april til 31. december 1999 udbetales på trods af

tidsbegrænsningerne på henholdsvis 3 og 6 måneder i det

nuværende regelsæt, bliver således skattefrie i det omfang,

godtgørelsen opfylder betingelserne for skattefrihed.

Det foreslås ligeledes, at ligningslovens § 9,

stk. 6, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 4, om

godtgørelser til vidner og lægdommere, får virkning fra og

med 1. april 1999. Godtgørelserne var indtil 1. april 1999 skattefrie

efter statsskattelovens § 5, litra d. Forslaget medfører

således, at godtgørelser udbetalt i perioden efter 1. april 1999

gøres skattefrie.

Ansatte, der er påmønstret skibe (herunder

fiskefartøjer), arbejder i fartøjer og installationer, der

anvendes i tilknytning til efterforskning og udnyttelse af naturforekomster,

kan i perioden 1. april 1999 til 31. december 1999 modtage skattefri

godtgørelse efter de nuværende regler i ligningslovens § 9,

stk. 5-6. Dette gælder dog ikke, hvis de ansatte kan anvende

ligningslovens § 9 G, ligningslovens § 33 C eller

sømandsfradragsloven.

Endelig foreslås det, at logisatsen får

virkning fra og med 1. april 1999, hvor den tidligere logisats bortfaldt.

Logisatsen vil i 1999 udgøre 97 kr. pr. døgn.

Ikrafttrædelse vedrørende

fratrædelsesgodtgørelser og jubilæumsgratialer

Lovforslaget får virkning for udbetalinger af

fratrædelsesgodtgørelse, jubilæumsgratialer og lignende

udbetalinger, der sker i indkomståret 2000 eller senere. Lovforslaget

har dog ikke virkning for gaver og godtgørelser fra den

skattepligtiges arbejdsgiver, der ydes i forbindelse med en medarbejders

fratræden af stilling, såfremt aftalen om fratræden er

indgået inden 1. januar 2000.

Ved at der er indgået en aftale om fratræden

forstås, at medarbejderen under ansættelsen har indgået en

konkret aftale om fratræden, der medfører, at der udbetales en

fratrædelsesgodtgørelse ved fratræden. Det gælder

typisk de tilfælde, hvor en virksomhed i forbindelse med

omstrukturering tilbyder medarbejderne en

fratrædelsesgodtgørelse, hvis de inden et bestemt tidspunkt

tilslutter sig ordningen. Overgangsbestemmelsen omfatter sådanne

aftaler, hvis de er indgået inden den 1. januar 2000.

Der er derimod ikke tale om, at der er indgået en

konkret aftale om fratræden, hvis medarbejderen alene har indgået

en ansættelseskontrakt inden lovens ikrafttræden, der ved evt.

afskedigelse giver ret til en fratrædelsesgodtgørelse. Der er

heller ikke tale om, at der er indgået en sådan aftale, hvis

medarbejderen har indgået en ansættelseskontrakt i forbindelse

med en åremålsansættelse, der ved udløbet af

ansættelsesperioden berettiger til en

fratrædelsesgodtgørelse.

Det betyder, at en fratrædelsesgodtgørelse,

der er indgået aftale om i 1999, og som indebærer, at en

medarbejder fratræder f.eks. i maj 2000, vil blive beskattet efter de

nugældende regler i ligningslovens § 7 O, og ikke efter

lovforslagets nye regler. Hvis derimod en medarbejder har indgået en

ansættelseskontrakt, der udløber i f.eks. februar 2000, og som

indebærer, at der udbetales en fratrædelsesgodtgørelse ved

fratræden, vil denne godtgørelse således ikke være

omfattet af overgangsbestemmelsen.

Hvis aftalen indgås den 1. januar 2000 eller senere,

vil pengene efter forslaget blive beskattet efter de nye regler.

Ikrafttrædelse vedrørende uddannelsesydelser

Lovforslaget får virkning for uddannelsesydelser

afholdt i indkomståret 2000 eller senere.

Høringssvar og kommentarer hertil vedrørende

rejsegodtgørelser m.v.

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Advokatsamfundet

Har ikke afgivet bemærkninger.

Akademikernes Centralorganisation

Tilslutter sig Hovedorganisationen af Officerer i Danmark's

bemærkninger.

Se kommentaren til Hovedorganisationen af Officerer i

Danmark's bemærkninger.

Amtsrådsforeningen

Ingen bemærkninger.

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

Har ikke afgivet bemærkninger.

BAT-Kartellet

BAT-kartellet hilser forslaget hjerteligt velkommen. Efter

BAT's opfattelse er lovforslaget gennemarbejdet og indeholder en række

ændringer, der reducerer administrationen af reglerne væsentligt

i forhold til de eksisterende regler. Samtidigt betyder ændringerne, at

de rejsende lønmodtagere får mulighed for en retfærdig

udgiftsdækning.

Herudover har BAT-kartellet enkelte redaktionelle

bemærninger.

Byggeriets Arbejdsgivere

Har ikke afgivet bemærkninger.

Cabin Union Denmark (CUD)

- bemærker, at satserne forhøjes uden, at de dog

derved er oppe på beløb, som kan dække de faktiske

udgifter, som påføres deres medlemmer i forbindelse med ophold

væk fra hjemmet. Således burde grundbeløbene generelt

hæves, såvel som den forhøjede sats på 100 kr. pr.

døgn udgør et for lille beløb.

Se kommentaren til Dansk Industri.

- har forstået det således, at den gældende

overgangsordning for flyvende personel fortsætter

uændret.

Overgangsordningen frem til 31. december 2000

fortsætter uændret i det omfang, overgangssatserne overstiger 336

kr.

- vil ikke undlade at påpege det uhensigtsmæssige

i, at der kun kan udbetales skattefri rejsegodtgørelse, når en

rejse varer mindst 24 timer, idet der for deres medlemmer vil være

fravær på mindre end 24 timer, hvor overnatning indgår med

deraf følgende omkostninger. CUD ser derfor gerne, at loven omfatter

rejser med overnatning, og at der kan udbetales 1/24 af den relevante sats

pr. time.

Betingelsen om, at en rejse skal have en varighed på

mindst 24 timer er kun en præcisering af den gældende lovgivning.

Betingelsen er en praktisk foranstaltning, da det herved undgås, at der

skal føres kontrol med, at der overnattes. Formodningen er, at alle,

som rejser i mindst 24 timer, overnatter.

Centralforbundet for Stampersonel

Har ikke afgivet bemærkninger.

Dansk Arbejdsgiverforening

Har ikke afgivet bemærkninger.

Dansk El-forbund

Har ikke afgivet bemærkninger.

Dansk Industri

Samlet set finder Dansk Industri, at lovforslaget peger i den

rigtige retning, men at de foreslåede lempelser ikke løser det

problem for danske virksomheder og deres eksportmedarbejdere, som

stramningerne i 1996 og 1997 har forårsaget. Den foreslåede

forhøjelse af diætsatsen med 55 kr. pr. døgn er for lidt,

logisatsen ved overnatning i udlandet bør som hidtil følge

statens fastsatte hoteldispositionsbeløb for det

pågældende land, og reduktionen af 30

procents-godtgørelsen til en 25 procents-godtgørelse bør

som minimum undgås.

Diætsaten er fastsat på baggrund af

udgiftsniveauet i Danmark. Dette fastholdes, idet Danmark ifølge

Arbejderbevægelsens Erhvervsråds rapport er et af de lande, hvor

leveomkostningsniveauet er højest.Med forhøjelsen på de

55 kr. pr. døgn vil satsen komme på niveau med f.eks. de tyske

fortæringssatser, som endda kun kan anvendes i de første 3

måneder på et midlertidigt arbejdssted.

Logisatsen skal dække udgifter til logi for de

lønmodtagere, som har svært ved at fremskaffe dokumentation for

udgifternes størrelse. Logisatsen skal derimod ikke overkompensere de

ansatte. Satsen er fastsat på baggrund af den gamle Ligningsråds

sats, som blev reduceret med en trediedel fra og med den 29. dag. Det

bør erindres, at dokumenterede logiudgifter fortsat kan dækkes

efter regning eller fratrækkes.

For så vidt angår nedsættelsen af 30 pct.'s

godtgørelsen til en 25 pct.'s godtgørelse, så fastholdes

beløbets størrelse næsten. I 2000 er der

beløbsmæssigt således tale om en nedsættelse

på 30 øre pr. døgn.

Dansk Handel og Service

Har ikke afgivet bemærkninger.

Dansk Metal

Dansk Metal kan bakke de foreslåede lovinitiativer op

og ser med tilfredshed, at ikrafttrædelsestidspunktet for satsen for

logi er forslået til den 1. april 1999.

Dansk Musiker Forbund (DMF)

DMF støtter forlængelsen af perioden med

standardsats til 12 måneder.

Genindførelsen af en standardsats til logi er

velkommen, selvom satsen forekommer for lav.

Se kommentaren til Dansk Industri.

For så vidt angår den nye standardsats for

fortæring og småfornødenheder samt den nye regel om

skattefrihed for sparet hjemmeforbrug, kan DMF tilslutte sig dette, men

finder, at også disse regler bør have virkning fra og med 1.

april 1999.

Dette forslag er ikke fulgt.

DMF foreslår, at der indføres regler om, at

honorarmodtagere har ret til fradrag for udgifter til fortæring og

småfornødenheder samt logi efter standardsatserne i lighed med

reglerne for lønmodtagere.

DMF foreslår tillige, at der indføres regler om, at

hvervgivere kan dække udgifter til fortæring og

småfornødenheder samt logi efter regning for honorarmodtagere,

eller alternativt stille disse nødvendigheder gratis til

rådighed i lighed med reglerne for lønmodtagere.

Personer, som skattemæssigt betragtes som

honorarmodtagere, kan i praksis være en stor og uhomogen gruppe med

forskellige arbejdsvilkår og -omfang. På den baggrund findes det

ikke hensigtsmæssigt at foreslå detailregulering

vedrørende særlige typer af udgifter. Udgifterne bør

vurderes i en bredere sammenhæng, således at den

skattemæssige behandlling af honorarmodtagernes indtægter og

udgifter ses i en helhed.

Dansk Politiforbund

Har ikke afgivet bemærkninger.

DJØF

Har ikke afgivet bemærkninger.

Den Kristelige Fagbevægelse

Støtter lovforslaget.

Erhvervenes Skattesekretariat

Redaktionelle bemærkninger.

Erhvervsministeriets Testpanel

Har ikke afgivet bemærkninger.

Forbundet af Offentligt Ansatte - FOA

Har ikke afgivet bemærkninger.

Forbundet Træ-Industri-Byg

Har ikke afgivet bemærkninger.

Foreningen af Registrerede Revisorer

Har ikke afgivet bemærkninger.

Foreningen af Statsautoriserede Revisorer

FSR har bl.a. gjort opmærksom på, at den

foreslåede logisats kunne ansættes til et noget højere

beløb uden risiko for overkompensation.

Se kommentaren til Dansk Industri.

FSR forslår, at alene den del af de udbetalte

beløb, der overstiger de skattefrie grænser, skal beskattes for

at undgå, at beskatningen af arbejdstagerne afhænger af

arbejdsgiverens administration.

Efter reglerne skal en rejse- eller

befordringsgodtgørelse medregnes ved indkomstopgørelsen, hvis

den er udbetalt med et højere beløb end standardsatserne. Efter

praksis sker der dog kun beskatning af det overskydende beløb, hvis

arbejdsgiverne ikke har indeholdt A-skat m.v. af det overskydende

beløb. Reglerne medfører, at der ikke efterfølgende er

mulighed for opsplitning af udbetalte godtgørelsesbeløb i en

skattefri del og en skattepligtig del, jf. Østre Landsretsdom (TfS

1994, 495). Der er med forslaget ikke tilsigtet ændringer i denne

praksis.

FSR mener, at 30 pct.'s godtgørelsen ikke dækker

småfornødenheder, men derimod udokumenterbare udgifter. Derfor

kan 30 pct.'s godtgørelsen og godtgørelsen til dækning af

småfornødenheder ikke ligestilles.

Efter Skatteministeriets opfattelse er de udgifter, som er

svært dokumenterbare, netop småfornødenhederne, dvs.

udgifter såsom telefonudgifter, bus- og togbilletter til

nærtransport, samt udgifter til mellemmåltider og

bagageopbevaring. Da disse udgifter må være de samme, uanset

på hvilken måde rejseudgifterne dækkes, er det derfor

rimeligt, at alle på rejse kan få samme skattefri

godtgørelse til dækning af disse udgifter.

FSR anfører desuden, at turistchaufførernes

sats bør omfattes af reguleringen efter personskattelovens

§ 20.

Turistchauffører har normalt hverken udgifter til kost

eller logi. Satsen bør derfor ikke reguleres.

Selvstændigt erhvervsdrivende bør som led i

ligestillingen også kunne anvende standardsatserne ved rejser i

Danmark.

Den forslåede § 9 A er en lønmodtagerregel

med den særegne undtagelse, at selvstændige ved rejser i udlandet

kan anvende standardsatserne. En af årsagerne til reglerne om

standardsatser er, at lønmodtagere ikke er vant til at føre

regnskab med dokumenterede udgifter, hvilket selvstændige dermod er.

Undtagelsen mht. de selvstændigt erhvervsdrivende bør derfor

ikke udvides.

Herudover har FSR redaktionelle

bemærkninger.

Frederiksberg

Kommune

Ingen bemærkninger.

Funktionærernes og Tjenestemændenes

Fællesråd FTF

FTF støtter fuldt ud lovforslagets hovedsigte, der

går ud på at foretage visse justeringer og præciseringer af

reglerne om skattefrie diæter.

FTF foreslår dog, at Søværnets sejlende

personel får mulighed for at anvende standardsatserne allerede fra 1.

april 1999.

Se kommentaren til Hovedorganisationen af Officerer i

Danmark's bemærkninger.

HK

Har ikke afgivet bemærkninger.

Hovedorganisationen af Officerer i Danmark (HOD)

HOD modtager forslaget med glæde.

HOD finder dog, at det er uforståeligt og urimeligt, at

personel til sejlende tjeneste i Søværnet i perioden 1. april

1999 til 1. januar 2000 ikke kan anvende standardsatserne.

Forslaget er justeret således, at godtgørelser

udbetalt til Søværnets personel m.fl. i den nævnte periode

kan modtages skattefrit i det omfang, de ikke overskrider de hidtidige

standardsatser i ligningsloven.

Hærens Konstabel- og Korporalforening

Udtaler, at forslaget er positivt. Foreslår dog, at

Søværnets sejlende personel får mulighed for at anvende

standardsatserne allerede fra 1. april 1999.

Se kommentaren til Hovedorganisationen af Officerer i

Danmark's bemærkninger.

Håndværksrådet

Forslaget er et væsentligt skridt i den rigtige retning

for at sikre rimelig skattefri rejsegodtgørelse.

Håndværksrådet skal derfor støtte forslagets

fremsættelse og vedtagelse.

Håndværksrådet skal dog understrege, at de

forbedringer, der helt klart findes i lovforslaget, ikke bringer

rejsegodtgørelsen tilbage på det niveau, som lå forud for

lov nr. 1063 af 12. december 1996 og lov nr. 452 af 10. juni 1997. Trods

denne nødvendige forbedring af godtgørelsen er der fortsat sket

en forringelse de seneste år til skade for service- og byggeeksporten,

som Håndværksrådet finder uacceptabel.

-Der er stadig en væsentlig forskel på den

godtgørelse f.eks. byggearbejdere i Tyskland eller Sverige var

berettiget til før 1. april 1999 og den nye standardsats.

Se kommentaren til Dansk Industri.

- Den foreslåede logisats er efter

Håndværksrådets opfattelse for lav, idet satsen er lavere

end de omkringliggende landes logisatser.

- Derudover finder Håndværksrådet ingen

rimelig begrundelse for nedsættelsen af 30 pct.'s godtgørelsen

til 25 pct.

Kommunernes Landsforening

Ingen bemærkninger.

Kvindeligt Arbejderforbund

Har ikke afgivet bemærkninger.

Købehavns Kommune

Redaktionelle bemærkninger.

Landsorganisationen i Danmark (LO)

Har ikke afgivet bemærkninger.

Ledernes Hovedorganisation

Ledernes Hovedorganisation finder generelt lovforslaget

hensigtsmæssigt. Desuden finder de det positivt, at der foreslås

genindført en standardsats til dækning af udokumenterede

logiudgifter, således at unødig og besværlig

administration i videst muligt omfang undgås.

Politiets og Domstolenes Tjenestemandsforening

Har ikke afgivet bemærkninger.

SID

Udtaler sin generelle tilfredshed med

initiativet.

Det påpeges dog, at der med hensyn til

logigodtgørelsessatsen er indført en forskelsbehandling, idet

ansatte, der i sit hverv transporterer varer eller personer, ikke kan anvende

logisatsen. Denne begrænsning mener SID bør fjernes.

Det vurderes, at personer i transporterhvervene ofte

overnatter i deres køretøj/fartøj. Personerne vil derfor

ofte ikke have logiudgifter, og i det omfang de har logiudgifter, kan disse

dækkes efter regning.

Skattechefforeningen

Positiv med hensyn til den tekniske side af

forslaget.

Høringssvar og kommentarer hertil vedrørende

fratrædelsesgodtgørelser m.v. og

uddannelsesydelser

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Advokatsamfundet

Ingen bemærkninger.

Akademikernes Centralorganisation

Uddannelse

Skattefriheden for ydelser betalt af virksomheden i forbindelse med

medarbejderens uddannelse er et fornuftigt initiativ.

Skattefriheden gælder imidlertid ikke for lange,

videregående uddannelser. I den forbindelse gør AC

opmærksom på, at netop en lang, videregående uddannelse i

mange tilfælde kan være en nødvendighed for, at en

afskediget medarbejder igen skal kunne finde plads på

arbejdsmarkedet.

Det fremsatte forslag er justeret således, at der efter

forslaget er skattefrihed for alle typer af arbejdsgiverbetalte uddannelser

og kurser, dvs. også for lange, videregående uddannelser. Der er

dog ifølge den foreslåede bestemmelse i § 31, stk. 2,

ikke skattefrihed for uddannelser og kurser, som udelukkende har privat

karakter for modtageren.

Fratrædelsesgodtgørelser m.v.

Skatteretsrådets påståede misbrug af

fratrædelsesgodtgørelser finder AC fuldstændigt

udokumenterede.

Hertil anføres, at

Det fremgår af Skatteretsrådets

redegørelse, at det i de senere år er blevet mere almindeligt,

at erhvervslivet anvender fratrædelsesgodtgørelser i forbindelse

med medarbejderes afgang.

- for den midaldrene og den ældre del af

arbejdsstyrken, der har været beskæftiget hos samme arbejdsgiver

i mange år, er en afskedigelse i en alder af 45-55 år fortsat en

meget alvorlig begivenhed

- fratrædelsesgodtgørelsen er som udgangspunkt hjemlet i

funktionærloven.

Derudover er der en række andre godtgørelser, der er fastsat

ved lov eller kollektive aftaler/overenskomster.

Denne vækst skal også ses på baggrund af,

at der flere gange i fagtidsskrifter m.v. er gjort opmærksom på

fordelene for begge parter ved at være opmærksom på

reglerne for beskatning af fratrædelsesgodtgørelser ved

indgåelse af konkrete ansættelseskontrakter med ledende

medarbejdere. Det er efter regeringens opfattelse tegn på, at der

foregår et vist utilsigtet misbrug af regelsættet.

Ved afskaffelse af den mildere beskatning vil man forringe

værdien af de godtgørelser, der er fastsat under hensyn til de

nuværende beskatningsregler. Det vil efter AC's opfattelse være

helt uacceptabelt.

Der er fortsat behov for, at der udbetales

fratrædelsesgodtgørelser, men det bør ikke være

skattereglerne, der afgør, om en godtgørelse skal udbetales som

engangsbeløb eller som løn i en forlænget

opsigelsesperiode. Lovforslaget sikrer denne skattemæssige

ligestilling

For fratrædelsesgodtgørelser, der udbetales i

forbindelse med ophør af åremålsansættelser, finder

AC, at lovforslaget giver et unuanceret billede af den gældende praksis

afhængig af, om åremålsansættelsen sker i staten

eller kommunerne.

Fratrædelsesgodtgørelser er oprindelig givet som

erstatning for tab af indtægtskilde.

Det er ikke i overensstemmelse med denne baggrund for reglerne, at der kan

udbetales en skattebegunstiget godtgørelse ved ophør af

åremålsansættelsen, selvom den forlænges.

Åremålsansættelser anvendes i øvrigt også uden

for staten og kommunerne.

AC afviser, at der ved de gældende regler for

åremålsansættelse i staten og kommunerne er mulighed for at

spekulere i skattereglerne.

AC vurderer, at det vil blive sværere at fastholde det

nuværende niveau for fratrædelsesgodtgørelser

(nettobeløb), hvis sådanne godtgørelser fremover

beskattes som foreslået, da det er tvivlsomt, om der er vilje eller

økonomi hos arbejdsgiverne til at hæve erstatningsniveauet

tilsvarende.

Konsekvensen for de afskedigede vil være en ringere

nettogodtgørelse, eller at de må undvære pengene, mens de

bliver part i en retssag for måske derigennem at få en rimelig

erstatning.

Det fremgår således reelt af AC's

bemærkninger, at udmålingen af

fratrædelsesgodtgørelsen til en vis grad afhænger af

skattereglerne. Udmålingen af fratrædelsesgodtgørelser

eller løn i opsigelsesperiode bør ikke afhænge af

særlige skattemæssige regler. Derfor skabes der også ved

den foreslåede lovændring på dette punkt skattemæssig

neutralitet. I den udstrækning godtgørelserne er fastsat under

hensyntagen til gældende skatteregler, må det være op til

de relevante instanser at foretage tilpasninger.

Amtsrådsforeningen

Ingen bemærkninger.

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

Har ikke afgivet bemærkninger.

Blik- og Rørarbejderforbundet

Har ikke afgivet bemærkninger.

Bygge-, Anlægs- og Trækartellet

(BAT-kartellet)

Uddannelse

bifalder de foreslåede ændringer. Forslaget

indebærer markant forbedrede vilkår på

uddannelsesområdet i forhold til tidligere.

BAT-kartellet accepterer, at det ikke er fundet betimeligt at

give fradragsmulighed for udgifter til privat finansieret uddannelse i

almindelighed. I et uddannelsesmæssigt perspektiv er det dog en

spændende tanke også at give fradrag for private

uddannelsesudgifter.

Lovforslaget tilsigter ikke at ændre på de

gældende regler om fradrag. Indførelsen af fradrag på

dette område vil bryde med de almindelige principper om fradrag,

ligesom de provenumæssige konsekvenser herved må forventes at

blive helt uoverstigelige.

Bryggeriarbejderforbundet

Har ikke afgivet bemærkninger.

Centralforbundet for Stampersonel

Har ikke afgivet bemærkninger.

Danmarks Lærerforening

Har ikke afgivet bemærkninger.

Dansk Arbejdsgiverforening (DA)

Uddannelse

finder denne del af forslaget positiv.

For god ordens skyld skal DA præcisere, at man

går ud fra, at der tilsvarende bliver fradrag for udgiften for

virksomheden.

Arbejdsgiverne har allerede efter det gældende

regelsæt fradrag for uddannelsesydelser til medarbejderne. Der

ændres ikke herved.

Forslaget medfører, at personer, herunder ledige, kan

modtage uddannelsesydelser, herunder transportgodtgørelse, fra deres

A-kasse eller fagforening skattefri. DA finder, at skattefriheden på

dette felt forudsætter, at der sker en samtidig afstemning af ydelserne

i arbejdsformidlingssystemet, således at der ikke finder en

overkompensation sted.

Ydelserne i arbejdsformidlingssystemet henhører under

Arbejdsministeriet, som har oplyst, at man som en konsekvens af lovforslaget

overvejer ændringer af befordringsgodtgørelsessatserne, som kan

udbetales i henhold til bekendtgørelse om en aktiv

arbejdsmarkedsindsats.

Fratrædelsesgodtgørelse m.v.

DA finder ikke, at forslagene om en skærpelse af

beskatning er hensigtsmæssige eller, at der er baggrund herfor. DA

finder, at en øget beskatning vil modvirke de øvrige dele af

lovforslaget, der skal skabe rum for udvikling af det sociale engagement fra

virksomhedernes side.

De to elementer i lovforslaget hænger i meget

høj grad sammen. De foreslåede ændringer er således

udtryk for, at regeringen ønsker at ændre de gældende

regler, således at man skattemæssigt præmierer de

medarbejdere, der bliver på arbejdsmarkedet, og ikke de medarbejdere,

der forlader arbejdsmarkedet. Lovændringen skal således tilskynde

virksomhederne til at understøtte, at medarbejdere, der ikke går

på pension, kan hjælpes videre til et nyt job, f.eks. gennem

opkvalificering. Lovforslaget skal derfor også tilskynde

fagforeningerne til at tænke i jobmuligheder og opkvalificering i

stedet for at tænke på en kontant sum penge.

DA finder, at de foreslåede betingelser for at kunne

udbetale lempeligt beskattede gratialer i anledning af

virksomhedsjubilæer er et alvorligt indgreb i virksomhedernes ret til

at fastsætte løn- og arbejdsvilkår. Det er en

ledelsesmæssig opgave at drage grænser for de personalepolitiske

redskaber.

Ændringerne er ikke noget indgreb i ledelsesretten.

Virksomhederne kan fortsat udbetale gratialer til medarbejderne. Den

lempelige beskatning gælder dog kun de gratialer, der har samme

størrelse.

De beløb som virksomhederne yder ved en medarbejders

fratræden indeholder i høj grad sociale elementer.

Godtgørelsesbeløbene, der ofte hviler på lov,

overenskomst eller kollektiv aftale, skal bl.a. mildne overgangen til anden

stilling og er således en del af afbødeforanstaltningerne,

når et arbejdsforhold ophører.

Det er valgt at behandle alle godtgørelser

skattemæssigt ens, uanset på hvilket grundlag de udbetales.

Dermed gøres regelsættet så enkelt som muligt.

DA finder, at i det omfang man fra skattemyndighedernes side

må have grundlag for at antage, at der evt. spekuleres i

godtgørelsesbeløbene, må man målrette sin indsats

på disse tilfælde.

Hvis reglerne begrænses til særlige

godtgørelser, vil der kunne opstå afgrænsningsproblemer.

Dansk Handel og Service

Uddannelse

Dansk Handel og Service finder, at lovforslaget indeholder en

positiv løsning på uddannelsesområdet, herunder også

i forhold til afskedigede medarbejdere, hvor det også er positivt, at

afskedigede medarbejdere kan tilbydes hjælp til en ny uddannelse uden

beskatning.

Dansk Handel og Service har endvidere bemærket, at

skattefriheden for lediges uddannelsesydelser kan være en

udmærket model, men at det må sikres, at konkret skattefrihed for

ledige på ét område ikke betyder, at ledige får en

overkompensation via arbejdsformidlingssystemet.

Se kommentaren til Dansk Arbejdsgiverforening.

Dansk Handel og Service har endeligt peget på, at det

bør sikres, at der med forslaget ikke sker en skærpelse af

beskatningsreglerne for enkelte uddannelser, bl.a. i forbindelse med Cand.

merc. aud., som stadig bør være skattefri.

Det fremsatte lovforslag er justeret således, at der

efter forslaget er skattefrihed for ydelser i forbindelse med alle typer af

uddannelser og kurser, dvs. også for lange, videregående

uddannelser. Der er dog ifølge den foreslåede § 31,

stk. 2, ikke skattefrihed for uddannelser, der udelukkende har privat

karakter for modtageren.

Fratrædelsesgodtgørelser m.v.

DHS finder at de foreslåede ændringer vil ramme

hårdt og kan medføre, at medarbejdere vil søge

kompensation i form af højere godtgørelser. Forslaget vil

dermed betyde, at virksomhedernes omkostninger øges.

Forslaget hæmmer ikke mobiliteten, men sikrer, at de

forskellige ydelser, der betales til medarbejdere beskattes ens, uanset om

det drejer sig om løn eller

godtgørelsesbeløb.

DHS finder derfor, at konsekvensen af den foreslåede

ændring hæmmer mobiliteten på arbejdsmarkedet.

Såfremt der på nogle områder er grund til

at antage, at der sker en utilsigtet spekulation i den lempelige beskatning

af godtgørelser, bør lovforslaget alene målrettes

herimod, i stedet for generelt at ændre beskatningen af

fratrædelsesgodtgørelser.

Hvis reglerne begrænses til særlige

godtgørelser, vil der kunne opstå

afgrænsningsproblemer.

DHS finder det afgørende for en god personalepolitik,

at den kan tilrettelægges, så individuelle præstationer

særligt honoreres. Dette gælder også i form af et

jubilæumsgratiale, der skal kunne fastsættes individuelt og

differentieret. Forslagets krav om at virksomheden forholdsmæssigt skal

udbetale det samme jubilæumsgratiale til både fuldtids- og

deltidsansatte medarbejdere, harmonerer dårligt med en sådan

målrettet personalepolitik og skal udelades.

Forslaget er ikke nogen hindring for, at en virksomhed kan

tilrettelægge personalepolitikken således, at individuelle

præsentationer belønnes. Disse løntillæg bliver dog

i alle tilfælde beskattet som almindelige indkomst. Hvis

jubilæumsgratialer i anledning af virksomhedsjubilæer også

tildeles ud fra sådanne kriterier, er det også naturligt, at de

beskattes som almindelig indkomst.

DHS finder at begrænsningen om, at der gives et

bundfradrag for jubilæumsgratialer vil ramme uhensigtsmæssigt,

hvis en medarbejder samme år både får udbetalt gratialer i

anledning medarbejderens og virksomhedens jubilæum.

Bundgrænsen er en regel, der har til formål at

sikre en lempelig beskatning af især de laveste gratialer. Der er

derfor ikke grundlag for at indsætte en yderligere begrænsning,

hvis der udbetales to gratialer ét år.

Dansk Industri

Henviser indledningsvis til Erhvervenes Skattesekretariats og

Dansk Arbejdsgiverforenings bemærkninger.

Der henvises til kommentarerne til Erhvervenes

Skattesekretariat og Dansk Arbejdsgiverforening.

Uddannelse

Denne del af forslaget imødekommer et længe

næret ønske om rimelige beskatningsvilkår for

medarbejdere, når arbejdsgiveren betaler til uddannelsen.

På samme måde er det positivt, at der ikke

længere skal ske beskatning af medarbejdere, der modtager uddannelse og

kurser ved fratræden.

Fratrædelsesgodtgørelse m.v.

DI finder det uforståeligt, at der foreslås en

skærpet beskatning af godtgørelser ved

fratrædelse.

Der henvises til de almindelige bemærkninger og

Skatteretsrådets redegørelse.

DI savner en tilfredsstillende argumentation for, hvorfor man

nu vil tilsidesætte hidtidige hensyn i den nuværende og tidligere

lovgivning. Det gælder hensynet til, at engangsbeløb - der har

en anden karakter end løbende vederlag og f.eks. kan tænkes at

vedrøre en længere forudgående ansættelse - ikke

fuldt ud bør tillægges indkomsten i det enkelte år. I

modsat fald vil engangsbeløb på grund af progressionen i

skattesystemet ofte blive særligt hårdt beskattet.

DI finder det ikke generelt velbegrundet at skærpe

beskatningen af fratrædelsesgodtgørelser ved at afskaffe 85

pct.'s reglen. Der bør fortsat kompenseres for, at

engangsgodtgørelser med det foreliggende forslag ofte vil blive

højere marginalbeskattet, end hvis beløbet var fordelt over

flere år. Denne kompensation kan f.eks. ske ved fortsat at beregne et

nedslag/fradrag i godtgørelsen, eller det kan overvejes at give adgang

til skattemæssigt at fordele beløbet over en

årrække.

En fratrædelsesgodtgørelse minder på mange

punkter om en lønudbetaling. Det er mange gange mere eller mindre

tilfældigt, om en godtgørelse ved fratræden anses for

løn eller fratrædelsesgodtgørelse. Med den

foreslåede lovændring skabes der en skattemæssig

ligestilling mellem disse ydelser. Ved denne ændring er der derfor ikke

behov for særlige nedslags-eller fordelingsregler.

DI finder det samtidig meget beklageligt, at det for

fratrædelsesgodtgørelser foreslås at afskaffe

bundgrænsen på 11.200 kr. (2000). Fradraget fungererer i praksis

som en bagatelgrænse, der skattemæssigt friholder mindre

godtgørelser, der ofte skal ses som en smidig løsning på

en ofte kompliceret fratrædelsessituation. Hvis denne type

afbødeforanstaltninger bliver fuld skattepligtige, må det

frygtes at medføre unødige komplikationer af sådanne

vanskelige sager. DI tager principielt afstand fra forslaget om, at

bundfradraget ved jubilæumsgratiale skal forudsætte, at samtlige

medarbejdere modtager samme beløb. Bestemmelsen er et alvorligt

indgreb i vilkårerne for arbejdsgivernes ret til at fastsætte

løn- og arbejdsvilkår.

For at skabe en reel ligestilling mellem de forskellige

former for udbetalinger, der ydes i forbindelse med fratræden, er det

også nødvendigt at ophæve den nuværende

bundgrænse. Det er i øvrigt regeringens opfattelse, at hvilke

typer betalinger, som arbejdstager og arbejdsgiver forhandler sig frem til

ved fratræden, ikke bør være afhængige af

skattereglerne.

Ændringerne er ikke noget indgreb i ledelsesretten. Virksomhederne

kan fortsat udbetale gratialer til medarbejderne. Den lempelige beskatning

gælder dog kun de gratialer, der har samme

størrelse.

Dansk Jernbaneforbund

Har ikke afgivet bemærkninger.

Dansk Journalistforbund

Har ikke afgivet bemærkninger.

Dansk Metal

Har ikke afgivet bemærkninger.

Dansk Musiker Forbund (DMF)

Uddannelse

Grundlæggende mener DMF, at det er et udmærket

tiltag at indføre en mulighed for, at arbejdsgiveren kan betale for de

ansattes videreuddannelse inden for givne rammer, og også at der i en

afskedigelsessituation kan gives en kompensation i form af skattefri betaling

af en uddannelse, som kan forbedre den afskedigedes fremtidige

jobmuligheder.

Denne nye mulighed bør dog suppleres af en betingelse

om, at sådanne skattefri ydelser ikke må modregnes i en forud

aftalt bruttoløn.

Det følger af de gældende regler i

ligningslovens § 9, stk. 5, 6. pkt., at godtgørelsen skal

medregnes ved indkomstopgørelsen, hvis den fragår i en forud

aftalt bruttoløn. Denne bestemmelse medtages uændret og

foreslås også at gælde i forbindelse med

uddannelsesgodtgørelser efter § 31, stk. 4 og 5, jf.

forslagets § 1, nr. 4.

Dansk Politiforbund

Har ikke afgivet bemærkninger.

Dansk Postforbund

Har ikke afgivet bemærkninger.

Dansk Socialrådgiverforening

Har ikke afgivet bemærkninger.

Dansk Sygeplejeråd

Har ikke afgivet bemærkninger.

Dansk Teknisk Lærerforbund

Har ikke afgivet bemærkninger.

Danmarks Jurist- og Økonomforbund

DJØF

Uddannelse

kan tilslutte sig denne del af forslaget under henvisning til, at de

skattemæssige konsekvenser ikke er hensigtsmæssige, og at det

samfundsmæssigt er fornuftigt, at de skatteretlige regler

gennemføres således, at lønmodtagerne nemmere og

hurtigere kan komme videre i et nyt arbejde.

Fratrædelsesgodtgørelser m.v.

DJØF er ikke enig i, at reglerne for

fratrædelsesgodtgørelser ændres som foreslået. Det

er DJØF's opfattelse, at de forhold, der ligger til grund for den

lempelige beskatning af fratrædelsesgodtgørelser, fortsat er

gældende i dag, hvilket taler for, at den lempelige beskatning

opretholdes. DJØF finder ikke, at dette synspunkt modsiges i

lovforslaget.

DJØF finder forslaget unuanceret i forhold til de forskelige former

for fratrædelsesgodtgørelser.

Skatteretsrådets gennemgang af praksis på

området viser, at der er et kraftigt behov for en opstramning. Dette

behov skyldes også den ændrede samfundsudvikling på

området fra reglerne blev gennemført i slutningen af 50´erne til

i dag.

For at sikre at lovgivningen på dette område er så enkel

og gennemsigtig som mulig, behandles alle former for

fratrædelsesgodtgørelser ens.

Bestemmelser i ansættelseskontrakter om

fratrædelsesgodtgørelser er ikke efter DJØF's opfattelse

udtryk for en omgåelsessituation men snarere udtryk for, at tidligere

tiders livslange ansættelse er blevet afløst af et mere

fleksibelt arbejdsmarked.

Bestemmelserne i ansættelseskontrakter er også

udtryk for, at arbejdstageren ved kontraktindgåelsen ønsker at

sikre sig, at godtgørelsesbeløbet ved fratræden er

omfattet af lempelige skatteregler.

DJØF gør opmærksom på, der ikke

ydes feriegodtgørelse af en fratrædelsesgodtgørelse. Det

betyder, at man får en lige så stor økonomisk fordel ved

at aftale et længere opsigelsesvarsel.

Forslaget betyder, at det ikke er de skattemæssige

regler, bortset fra skattefriheden for uddannelsesydelser, der er

afgørende for, om man vælger den ene eller anden

fratrædelsesordning.

I de situationer, hvor fratrædelsesgodtgørelse

vælges er det for at kunne tiltræde en ny beskæftigelse

tidligere.

For så vidt angår

fratrædelsesgodtgørelse, der udbetales i forbindelse med

ophør af åremålsansættelse, finder DJØF, at

lovforslaget giver et unuanceret billede.

Bemærkninger viser, at det ved

åremålsansættelse er muligt at bruge de gældende

regler på en utilsigtet måde.

Danske Sælgere

Uddannelse

Udtrykker tilfredshed med, at arbejdsgiverens betaling af

uddannelse vil blive friholdt for beskatning hos medarbejderen - også i

relation til afskedigede medarbejdere.

Fratrædelsesgodtgørelse m.v.

DS finder det besynderligt at skærpe beskatningen af

jubilæumsgratialer med, at det ikke er rimeligt at belønne

medarbejdere, der ikke er mobile. Der er fortsat behov for medarbejdere med

længere anciennitet.

Der henvises til Skatteretsrådets redegørelse og

kommentarerne til Foreningen af Registrede Revisorer.

DS finder det besynderligt, at reglerne for

virksomhedsjubilæer strammes. DS ønsker, at der fortsat

bør kunne udbetales gratialebeløb, der afhænger af

anciennitet eller lønnens størrelse.

DS ønsker iøvrigt de nugældende regler

bevaret.

DS finder det ikke rimeligt, at det gode som en

fratrædelsesgodtgørelse er, skal fejes af bordet med den

begrundelse, at reglerne i et vist omfang omgås eller livslang

ansættelse er et levn fra fortiden.

Der henvises til kommentarerne til DA.

Det er ikke DS erfaring, at skattesystemet bestemmer

størrelsen af godtgørelser. Mange godtgørelser er

lovbestemt, og det er mere reglen end undtagelsen, at der udbetales mindre

beløb.Da den skærpede beskatning rammer de mindre beløb

hårdest, vil mange almindelige lønmodtagere blive ramt

urimeligt.

Erhvervenes Skattesekretariat

Uddannelse

Redaktionelle bemærkninger.

Tidsbegrænsningerne i § 31, stk. 4,

bør afstemmes med lovforslaget om ændring af

rejsegodtgørelsesreglerne, der indeholder en 12 måneders

grænse. Det samme gælder m.h.t., at logi kun kan dækkes

efter regning.

Der er ved det fremsatte lovforslag taget højde

herfor, idet de to udkast til lovforslag er sammenlagt til ét

lovforslag.

Det forekommer fortsat urimeligt, at skattepligtig firmabil i

relation til bortfald af befordringsfradrag sidestilles med skattefri

befordring.

Arbejdsgiverbetalt befordring, som omhandlet i ligningslovens

§ 9 C, stk. 7, omfatter alle former for betalt befordring, herunder

også betalt befordring, som beskattes i henhold til ligningslovens

§ 16, stk. 4.

Endelig bør bestemmelsen, der navnlig drejer sig om

den skattemæssige behandling af lønmodtagergoder, vel være

en ny § 16 J (eller § 16 E), og ikke § 31.

Da baggrunden for den foreslåede § 31 skal

søges i et incitament til at styrke virksomhedernes sociale ansvar, er

skattefrihedsbestemmelsen for uddannelsesydelser placeret i forlængelse

af ligningslovens§ 30, som omhandler virksomhedernes sociale ansvar i

relation til betalt alkoholafvænning.

Fratrædelsesgodtgørelser m.v.

Disse ydelser har de sidste 40 år været beskattet

noget lavere end almindelig lønindkomst. Baggrunden har været,

at der er tale om engangsbeløb, der ligges oven i den sædvanlig

indkomst, hvilket under et progressivt system medfører en

hårdere beskatning af godtgørelsen. Reglerne må være

båret af arbejdsmarkedspolitiske hensyn, der for

fratrædelsesgodtgørelser har sammenhæng med de

særlige belastninger, der opstår i forbindelse med jobskift,

virksomhedslukninger.

I løbet af denne 40 årige periode er der

gradvist sket en forhøjelse af beskatningen.

Disse hensyn gør sig efter Skattesekretariatets

opfattelse fortsat gældende og der er derfor ikke grundlag for de

foreslåede skærpelser.

De af Skatteretsrådet påpegede

afgrænsningsproblemer bør kunne løses ved i loven at

foretage en tydeliggørelse af begrebet

fratrædelsesgodtgørelser.

Opretholdes forslaget om afskaffelse af 85 pct.'s-reglen,

finder Sekretariatet, at der bør gennemføres en forenkling,

så gratialer omfattet af bundgrænsen tillige fritages for

arbejdsmarkedsbidrag og særligt pensionsbidrag.

Der er ikke hensigten at ændre de gældende regler

for arbejdsmarkedsbidrag og særligt pensionsbidrag.

Betingelsen om samme gratialebeløb til samtlige

ansatte finder Sekretariatet bør udgå. Der ligges med det

opstillede krav ubegrundet bånd på virksomhedernes

dispositionsfrihed, og bestemmelsen er i skærende kontrast til de

skattemæssige neutralitetshensyn, som regeringen i andre

sammenhænge forfægter meget energisk.

Virksomhederne kan fortsat udbetale gratialer til

medarbejderne. Den lempelige beskatning gælder dog kun de gratialer,

der har samme størrelse.

I bemærkningerne anføres det, at også

tingsgaver er omfattet af jubilæumsgratialer. Det bør

præciseres, at der skal være tale om omsættelige

tingsgaver.

Ifølge de gældende regler er både

omsættelige og ikke-omsættelige tingsgaver omfattet af reglerne.

Lovforslaget ændrer ikke herved.

Finansrådet

Uddannelse

Finansrådet kan umiddelbart tilslutte sig de

foreslåede ændrede regler vedr. uddannelse, herunder at

skattefriheden udvides til at omfatte uddannelse, der modtages ved

ophør af et ansættelsesforhold.

Fratrædelsesgodtgørelser m.v.

Finansrådet står uforstående overfor, at

den skattemæssige behandling foreslås ændret. Det er

rådets opfattelse, at man hermed griber ind i et overenskomstreguleret

område, som bl.a. i Finanssektoren er præget af et ønske

om at stille medarbejderne bedst muligt.

Der henvises til de almindelige bemærkninger og

Skatteretsrådets redegørelse.

Såfremt baggrunden for lovforslaget er et

spørgsmål om, at de hidtidige regler har været anvendt til

omgåelse, kunne det i stedet overvejes ligesom for

jubilæumsgratialer at indføre krav om ansættelse af en vis

varighed.

For at gøre reglerne så enkle som muligt er der

foreslået samme regler for alle godtgørelser. En grænse

for varigheden af ansættelsen vil kunne komplicere regelsættet.

Finanssektorens Arbejdsgiverforening

Uddannelse

Stor tilfredshed med forslaget.

Fratrædelsesgodtgørelser m.v.

FA anser det ikke for ønskeligt eller acceptabelt, at

de gældende regler ændres. FA ligger vægt på, at en

fratrædelsesgodtgørelse udgør en

afbødeforanstaltning, som arbejdsgiveren har pligt til at søge

gennemført i forbindelse med afskedigelse.

De betragtninger som FA sammen med KL, DA og SALA tidligere

har gjort gældende om sammenhængen mellem beskatning af kurser

til afskedigede medarbejdere og pligten til at gennemføre

afbødeforanstaltninger gør sig tilsvarende gældende for

fratrædelsesgodtgørelser. FA finder det derfor

uforståeligt, at den ene afbødeforanstaltning skal betale den

anden.

Der henvises til bemærkningerne til DA.

FA finder, at væsentligt ændrede

beskatningsregler ikke alene vil påvirke arbejdsgivernes motivation til

at yde en frivillig ekstra godtgørelse, men også negativt vil

påvirke medarbejdernes incitament til som alternativ til reelle

afskedigelser - at søge virksomhedernes »fratrædelseskataloger«.

FA bemærker, at de medarbejdere, som frivilligt vælger at

søge et »fratrædelseskatalog« typisk ikke er de samme

medarbejdere, som ville være blevet afskediget i de tilfælde,

hvor der ikke er fornøden tilslutning til

»fratrædelseskataloget«, dels at de medarbejdere, der søger

»fratrædelseskataloget«, ikke vil påvirke

arbejdsløshedssystemet i samme omfang, som de medarbejdere, der

alternativt ville skulle afskediges.

Forslaget medfører, at valg af fratrædelseskatalog, bortset fra

uddannelsesydelser, ikke vil blive påvirket af skattereglerne. Det er

ikke skattesystemets opgave at gøre det billigere for virksomhederne

at afskedige medarbejdere ved, at de ydelser, som arbejdstageren får,

beskattes lempeligere end lønindkomst.

FA finder det både uønskeligt og

uhensigtsmæssigt, at medarbejdere som modtager godtgørelse efter

funktionærlovens § 2 a og lign., rammes af de nye

regler.

For at gøre reglerne enkle og gennemsigtige

foreslås alle godtgørelser beskattet efter de samme

regler.

Formålet med lovforslaget kan tilgodeses ved, at de

foreslåede ændringer ikke finder anvendelse for

godtgørelsesbeløb, der ydes efter funktionærlovens

§ 2 a, tilsvarende overenskomstregler samt

fratrædelsesgodtgørelser, der ydes som led i

afbødeforanstaltninger gennemført i forbindelse med kollektive

afskedigelser, evt. kombineret med et krav om, at grundlaget for disse

sidstnævnte godtgørelser skal være ens for samtlige

medarbejdere.

Hvis reglerne ændres som foreslået af FA, vil det

være nødvendigt at sondre mellem de forskellige former for

godtgørelser, og der vil kunne opstå

afgrænsningsproblemer.

Et sådant regelsæt vil på den ene side

tilgodese behovet for at hindre, at der »tænkes« i

fratrædelsesgodtgørelser, også i relation til de

såkaldte »gyldne« håndtryk og i relation til

åremålsansættelser, mens forslaget på den anden side

vil sikre, at arbejdsgiverne fortsat motiveres til at leve op til deres

sociale ansvar, herunder motiveres til at gennemføre så gunstige

afbødeforanstaltninger som muligt.

FA opfordrer kraftigt til at ændre forslaget i

overensstemmelse hermed.

FA har ikke bemærkninger til den ændrede

beskatning af godtgørelser efter funktionærlovens § 2 b,

ligebehandlingsloven, foreningsfrihedsloven m.fl.

For så vidt angår jubilæumsgratialer

foreslår FA ud fra de samme hensyn, som ligger bag bemærkningerne

vedr. fratrædelsesgodtgørelser til ældre medarbejdere, at

de ændrede regler alene får virkning for

virksomhedsjubilæumsgratialer.

Ved at bevare bundgrænsen for jubilæumsgratialer

er disse hensyn delvist imødekommet.

Firma-Funktionærerne

Uddannelse

FF bifalder den del af lovforslaget, som vedrører

uddannelsesdelen, og som har til formål at understøtte og styrke

de uddannelsesmæssige tiltag, som arbejdsgivere stiller til

rådighed for medarbejderne.

Fratrædelsesgodtgørelse m.v.

FF bemærker, at formålet med de foreslåede

regler synes at være et øget provenu.

I de sager, som FF fører for medlemmerne, er der ikke

tale om, at der spekuleres i de gældende regler. Der indgås ikke

forlig med arbejdsgiverne på medlemmernes vegne på et lavere

niveau end man ellers ville have gjort, hvis der var ensartet

beskatning.

Lovforslaget sikrer, at det ikke er skattereglerne, der er

afgørende for fratrædelsesgodtgørelsernes

størrelse. Hvis det heller ikke har betydning i dag vil der formentlig

heller ikke være nogen betydning for fremtidige aftaler.

FF kan ikke udelukke, at nogle arbejdsgivere forsøger

at konvertere lønkrav til lavere fratrædelsesgodtgørelse.

Dette er dog uinteressant for medlemmer af FF. Det skyldes, at skattereglerne

betyder, at fratrædelsesgodtgørelse, der træder i stedet

for løn, beskattes som løn, og at en A-kasseforsikret

lønmodtager ved et for kort opsigelsesvarsel får

karantæne.

Det er bl.a. derfor, der er behov for lovændringerne.

FF har ikke kendskab til, at der skulle have udviklet sig et

system, hvorefter medarbejdere ved indgåelse af

ansættelseskontrakter sikrer sig en

fratrædelsesgodtgørelse.

Der henvises til Skatteretsrådets

redegørelse.

Det er dog muligt at nogle lønmodtagere, navnlig i

højere stillinger har den mulighed. Efter FF s opfattelse, drejer det

sig kun om en meget begrænset gruppe.

Sammenfattende finder FF ikke, at der er noget grundlag for

at ændre de nuværende beskatningsregler. Det er som

altovervejende hovedregel ikke frivilligt, når arbejdsgiverne udbetaler

fratrædelsesgodtgørelser. Der er ingen medarbejdere, der bliver

hverken kortere eller længere på arbejdsmarkedet som følge

af de nugældende skatteregler.

Regeringen finder fortsat, at der på baggrund af bl.a.

Skatteretsrådets redegørelse er behov for at ændre

reglerne.

Vedrørende de ændrede regler for

jubilæumsgratialer finder FF, at det eneste formål synes at

være øget provenu.

Opstramningen af reglerne for jubilæumsgratialer sker

på baggrund af Skatteretsrådets redegørelse.

Foreningen af Registrerede Revisorer

Uddannelse

Tager afstand fra det element, hvorefter en kursist, der har modtaget

befordringsgodtgørelse efter § 9 B til befordring til et kursus,

ikke senere kan overgå til godtgørelse efter de foreslåede

regler.

Der sker med lovforslaget ingen indskrækninger i den gældende

60-dages-regel i ligningslovens § 9 B. Lovforslaget er derimod et

supplement til 60-dages-reglen.

Fratrædelsesgodtgørelser m.v.

FRR finder det uhensigtsmæssigt, at det for så

vidt angår jubilæumsgratiale er en betingelse, at der skal

udbetales det samme beløb til alle fuldtidsansatte. FRR finder, at der

burde være mulighed for at graduere under hensyntagen til anciennitet,

løn og lignende objektive kriterier på samme måde, som der

også sker en graduering ved tildeling af medarbejderaktier.

Efter en afvejning mellem Skatteretsrådet forslag om en

fuldstændig afskaffelse af de særlige regler for

jubilæumsgratialer og ønsket om fortsat at give en vis

skattemæssig lempelse er man kommet frem til, at

virksomhedsjubilæer kun skal være omfattet af reglerne, når

det er det samme beløb, der udbetales.

FRR finder det uheldigt, at det foreslås, at

skatteyderne kun skal have ret til et skattefrit bundfradrag pr.

indkomstår. Den medarbejder, der tilfældigvis har 25 års

jubilæum samtidig med, at virksomheden fejrer sit 50-års

jubilæum, har svært ved at forstå, hvorfor den

pågældende skal stilles væsentligt anderledes end den

medarbejder, der har jubilæum året efter.

Bundgrænsen er en regel, der har til formål at

sikre en lempelig beskatning af især de laveste gratialer. Der er

derfor ikke grundlag for at sætte en yderligere begrænsning, hvis

der udbetales to gratialer ét år.

Foreningen af Statsautoriserede Revisorer

Uddannelse

FSR finder ikke, at det vil være hensigtsmæssigt

at undtage lange, videregående uddannelser, fordi uddannelsessystemet i

dag er opdelt i korterevarige kombinationsuddannelser med mulighed for

overbygningsuddannelser, f.eks. HA efterfulgt af cand. merc. Forslaget vil

derfor give anledning til afgrænsningsproblemer. Forslaget vil

også kunne give problemer i forhold til

revisorkandidatuddannelsen.

Der henvises til bemærkningerne til Akademikernes

Centralorganisation.

Fratrædelsesgodtgørelser m.v.

FSR finder for virksomhedsgratialer ikke, at betingelsen for

skattefriheden om, at virksomheden beløbmæssigt skal udbetale

det samme jubilæumsgratiale til samtlige fuldtidsansatte medarbejdere

og forholdsmæssig andel heraf til deltidsansatte medarbejdere, er

hensigtsmæssig og bør udgå.

Der henvises til kommentarerne til Foreningen af Registrerede

Revisorer.

FSR bemærker, at jubilæumsgratiale i det private

erhvervsliv ofte udbetales som en procentdel af lønnen, ligesom

størrelsen af det skattefrie beløb er så beskeden, at

betingelsen virker overflødig. Hertil kommer, at den vil give

anledning til betydelig fortolkningstvivl. F.eks. skal der tages stilling

til, hvornår de pågældende medarbejderes arbejdstid skal

gøres op, hvis arbejdstiden varierer. Det skal således

afgøres, om timetallet på jubilæumsdagen, over hele

året eller frem til jubilæumsdagen, der skal danne grundlag for

beregningen. Endvidere skal der tages stilling til om kravet om samtlige

medarbejdere også omfatter opsagte medarbejdere og løst ansatte,

f.eks. foredragsholdere.

I bemærkningerne til lovforslaget er tydeliggjort, at

den skal være opfyldt for samtlige medarbejdere, der modtager

løn for ansættelse i virksomheden på jubilæumsdagen.

De skal ligeledes være ansat i et tjenesteforhold, og

spørgsmålet om heltids/deltidsansættelse afgørelse

af ansættelsesforholdet på jubilæumsdagen.

Forsikring og Pension

Ingen bemærkninger.

Frederiksberg

Kommune

Ingen bemærkninger.

Funktionærernes og Tjenestemændenes

Fællesråd FTF

Uddannelse

Støtter fuldt ud lovforslagets hovedsigte. Ser det som et

positivt led i at øge såvel arbejdsgiveres som

lønmodtageres uddannelsesdeltagelse.

Fratrædelsesgodtgørelser m.v.

FTF kan ikke støtte forslaget om en ændret

beskatning af fratrædelsesgodtgørelser.

Der henvises til kommentarerne til AC og

DJØF.

FTF og FTF's organisationer har ingen kendskab til, at der

inden for disse områder spekuleres i at flytte indkomst fra personlig

beskatning til lempelig beskatning.

Det er FTF's opfattelse, at skattemyndighederne er meget

opmærksomme på, at en fratrædelsesgodtgørelse

først kan beskattes efter ligningslovens § 7 O, når der er

foretaget sædvanlig beskatning af løn i opsigelsesperioden.

A-kasserne er også opmærksomme på, at der først

udbetales dagpenge, når man har modtaget løn i sædvanlig

opsigelsesperiode.

Gennemførelse af forslaget vil udhule en ydelse, som

anvendes med et socialt sigte for den enkelte medarbejder, der afskediges, og

muligvis i en periode er uden beskæftigelse.

Med hensyn til åremålsansættelse oplyses,

at der i hvert fald på det statslige område ikke udbetales

fratrædelsesgodtgørelse, førend ansættelsen rent

faktisk udløber, uanset om den rent faktisk udløber som aftalt,

eller den forlænges undervejs.

Med hensyn til regeringens holdning om, at skattesystemet

skal være neutralt i forhold til en virksomheds beslutning om

afskedigelse, er det FTF's holdning, at forslaget netop ikke er neutralt,

fordi det mindsker værdien af fratrædelsesgodtgørelsen.

Dermed bliver afskedigelsessituationen endnu vanskeligere for såvel den

ansatte som for virksomheden, og en afskaffelse af den særlige

beskatning må derfor formodes at ville udløse et yderligere

lønpres som kompensation.

FTF's neutralitetsbegreb knytter sig til virkningen af

ændringer af gældende regler og ikke til, hvorledes de

gældende regler påvirker skatteydernes adfærd.

Det er ikke FTF s opfattelse, at de nuværende regler

skulle modvirke bestræbelserne på at gøre det mere

attraktivt for de ældre at blive på arbejdsmarkedet.

Fratrædelsesgodtgørelser anvendes yderst sjældent i

forbindelse med aldersbetinget fratræden. FTF har svært ved at

tro, at beskatningen har en afgørende betydning for den enkeltes valg

af tidspunkt for fratræden

Aftaler om frivillig fratræden, hvortil der knytter sig

en godtgørelse, vælges formentlig især af medarbejdere,

der nærmer sig efterløn eller pensionsalderen. Derved kan

sådanne ordninger påvirke medarbejderes beslutning om

fratræden fra arbejdsmarkedet.

Gymnasieskolernes Lærerforening (GL)

Uddannelse

Opfordrer til, at der også gives skattefrihed for

arbejdsgiverbetalte ydelser til lange, videregående

uddannelser.

Der henvises til kommentaren til Akademikernes

Centralorganisation.

GL bifalder i øvrigt skattefriheden.

Fratrædelsesgodtgørelse m.v.

Selvom arbejdsmarkedet generelt set er blevet mere mobilt, er

det GL's holdning, at der fortsat er grund til at belønne

medarbejdere, der bliver på samme arbejdsplads i en længere

årrække. Gaver og gratialer fra arbejdsgiveren i anledning af den

ansattes jubilæum bør derfor ikke beskattes fuldt ud som

personlig indkomst men bør fortsat høre under ligningslovens

§ 7 O, stk. 3.

De hensyn, som GL nævner, ligger bl.a. bag ved

regeringens ønske om at bevare en bundgrænse ved beskatning af

jubilæumsgratialer.

HK Danmark

Uddannelse

Forslagets udformning gør det alene op til

arbejdsgiverne, om man ønsker at gøre brug af denne

skattebegunstigelse. Der mangler en sikring af, at lønmodtageren kan

nyde gavn af denne begunstigelse. Det kunne f.eks. tænkes, at

fratrædende medarbejdere kunne konvertere

fratrædelsesgodtgørelsen helt eller delvist til et

uddannelsesfradrag.

Med lovforslaget er det tilsigtet at skabe nogle rammer, som

skal støtte virksomhedernes sociale ansvar inden for

uddannelsesområdet.De nærmere udmøntninger inden for disse

rammer må fastlægges af arbejdsmarkedets parter.

Fratrædelsesgodtgørelser m.v.

HK finder det beklageligt, at

godtgørelsesbeløb, der udspringer af eller er fastsat i henhold

til lov eller overenskomst også omfattes af de nye regler. HK opfordrer

derfor til, at de nævnte beløb gøres til en undtagelse

fra reglerne.

Forslaget medfører, at alle godtgørelser -

også de lovpligtige - fremtidigt beskattes som almindelig indkomst.

Regeringen ønsker ikke at komplicere lovforslaget ved at lave

særregler for lovpligtige godtgørelser.

HK gør opmærksom på, at den meget store

gruppe af lønmodtagere, der arbejder på små og mellemstore

virksomheder, sjældent vil få mere, end hvad

funktionærloven og en erstatning for usaglig opsigelse vil give.

Hærens Konstabel- og Korporalforening

Uddannelse

Forbundet forudsætter, at VUC er omfattet, men anser

det for betænkeligt, at de videregående uddannelser ikke

omfattes.

Tilkendegiver en støtte til forslaget som helhed.

Der henvises til kommentaren til Akademikernes

Centralorganisation.

Håndværksrådet

Uddannelse

Det har i gennem lang tid været opfattet som et

negativt incitament til at påbegynde en erhvervsuddannelse, at

elevernes transportgodtgørelse har været skattepligtig.

Lovforslaget er derfor et særdeles positivt signal til unge, der

overvejer at påbegynde en erhvervsuddannelse.

Håndværksrådet har ikke bemærkninger

til de øvrige dele.

Ingeniørforbundet

Har ikke afgivet bemærkninger.

Kommunernes Landsforening

Redaktionelle bemærkninger.

Uddannelse

Stor tilfredshed med forslaget.

Fratrædelsesgodtgørelser m.v.

Der henvises til FA's bemærkninger.

Der henvises til kommentarerne til FA.

Den Kristlige Fagbevægelse

Fratrædelsesgodtgørelser m.v.

KF vender sig mod forslaget, da det er urimeligt at stramme skatteskruen

en tand mere, når det gælder udbetaling af

fratrædelsesgodtgørelser.

Forslaget rammer også almindelige lønmodtagere

som f.eks. kassedamer, der bliver afskediget efter 20 års

ansættelse, og som har krav på

fratrædelsesgodtgørelse. Med en

fratrædelsesgodtgørelse på 50.000 kr. (svarende til 3

måneders løn) vil der skulle betales over 9.000 kr. mere i skat.

Det finder KF urimelig.

Lovforslaget medfører, at alle udbetalte

godtgørelser ved fratræden beskattes som lønindkomst. Det

rammer også f.eks. kassedamer. En forudsætning for, at der f.eks.

kan udbetales 3 måneders løn i godtgørelse efter

funktionærlovens § 2a til en kassedame er, at hun har været

ansat mindst 18 år i den pågældende dagligvarevirksomhed.

Med gennemstrømningen af arbejdskraft i denne type af virksomheder

hører det nok til de absolutte undtagelser, at en kassedame er ansat

så længe i virksomheden.

En konsekvens af forslaget er, at domstolene vil blive

yderligere belastet af ansættelsesretlige sager. Det hænger

sammen med, at de nuværende beskatningsregler fremmer muligheden for at

finde forligsmæssige løsninger, da godtgørelsen beskattes

lempeligt.

Der henvises til kommentar til DA.

Kristlig Fagforening ønsker de nuværende regler

fastholdt. En alternativ mulighed er at lade godtgørelsesbeløb

på mere end 100.000 kr. beskatte som personlig indkomst.

Forslaget om, at fratrædelsesgodtgørelser uanset

beløbstørrelse beskattes som løn, er

fastholdt.

Kvindeligt Arbejderforbund

Har ikke afgivet udtalelse.

Købehavns Kommune

Redaktionelle bemærkninger.

Landsorganisationen i Danmark (LO)

Uddannelse

LO hilser de forslåede ændringer velkommen, som

bl.a. i forhold til de afskedigede medarbejdere kan være med til at

stimulere virksomhedernes sociale ansvar.

Fratrædelsesgodtgørelser m.v

LO har forståelse for, at de foreslåede

ændringer giver et mere ensartet og enkelt skattesystem, hvilket er i

overensstemmelse med den hidtidige reformering af

indkomstskattesystemet.

For så vidt angår

fratrædelsesgodtgørelser frygter LO, at konsekvenserne bliver

lavere udbetalte, godtgørelser for LO´s medlemsgrupper. Det vil bl.a.

ramme usagligt afskedigede personer - herunder kvinder, der afskediges som

følge af graviditet m.v. Det skyldes, at der ikke kan forventes fuld

overvæltning af den skærpede beskatning på

bruttobeløbene.

Reglerne om beskatning af

fratrædelsesgodtgørelser er efter forslaget gjort så

enkelte og gennemsigtige som muligt. Det fastholdes derfor, at alle

godtgørelser ved fratræden, bortset fra

uddannelsesstøtte, beskattes som lønindkomst.

For at imødegå de negative virkninger for de i

forvejen svage grupper foreslår LO, at reglerne for

fratrædelsesgodtgørelser følger lovforslagets regler for

jubilæumsgratialer, hvor bundfradraget bibeholdes.

Der henvises til kommentarer til Dansk In-dustri

LO finder desuden, at det af lovforslagets bemærkninger

bør fremgå, at det forventes, at godtgørelser, der

fastsættes som led i det fagretlige system eller i det almindelige

retssystem, hæves således, at den kompensation, som

lønmodtagerne opnår efter skat, er upåvirket af

lovforslagene. En sådan hensigtserklæring har til formål at

sikre, at stramningen af skattereglerne overvæltes fuldt ud i de

bruttogodtgørelser, der fastsættes via retssystemet.

Det er i bemærkningerne til lovforslaget

præciseret, at i den udstrækning, hvor

fratrædelsesgodtgørelsen kan være fastsat under hensyn til

de gældende skatteregler, må det være op til de relevante

instanser og parter at gennemføre tilpasninger i lyset af, at

beløbene fremover beskattes normalt.

LO opfordrer desuden til, at der sker en efterfølgende

revision af relevante love, som fastsætter størrelsen af

fratrædelsesgodtgø- relser, således at

lønmodtagerne ikke stilles ringere som følge af ændret

skattelovgivning.

Ledernes Hovedorganisation

Uddannelse

Ledernes Hovedorganisation finder forslaget i tråd med

de bestræbelser, der finder sted for at give bedre muligheder for

uddannelse til den danske arbejdsstyrke. Det bifaldes derfor, at

arbejdsgiverens dækning af udgifter afholdt i forbindelse med

uddannelse og kurser ikke skal indgå som en del af den skattepligtige

indkomst.

LH mener dog ikke, at det vil være en forenkling at

undtage nogle former for uddannelser.

Der henvises til kommentaren til Akademikernes

Centralorganisation.

Fratrædelsesgodtgørelser m.v.

Vedrørende beskatning af jubilæumsgratialer

finder LH det uhensigtsmæssigt, at virksomheder ikke har mulighed for i

særlig grad at tilgodese medarbejdere, der gennem et langt arbejdsliv

har medvirket til virksomhedens resultater. En ophævelse af muligheden

for at udbetale gratialer efter anciennitet eller løn vil betyde en

begrænsning af den ledelsesret, der er fundamentet for virksomhedsdrift

i Danmark.

Hvis jubilæumsgratialer i anledning af

virksomhedsjubilæer udmåles individuelt i forhold til den

enkeltes indsats i virksomheden, er det mest rimeligt, at dette gratiale

beskattes som almindelig indkomst og ikke efter en lempeligere

sats.

LH finder det besynderligt, at myndighedernes vanskeligheder

med at føre kontrol med virksomhedernes alder fører til et

forslag om begrænsning af mulighederne for at differentiere gratialer

til medarbejdere.

Der henvises til kommentar til Foreningen af Registrerede

Revisorer.

LH understreger, at differentierede jubilæumsgratialer

ikke påvirker det skattemæssige provenu, da beløb over

bundgrænsen allerede beskattes som personlig indkomst.

Jubilæumsgratialer medvirker således ikke til skatteunddragelse.

LH skal i stedet opfordre til, at der fastsættes regler for,

hvornår jubilæumsgratialer kan udbetales og sikre den

nødvendige kontrol heraf.

LH gør opmærksom på, at en

fratrædelsesgodtgørelse for mange ledere vil være en del

af den indgåede ansættelseskontrakt.

En ændret beskatning af fratrædelsesgodtgørelser

må ligestilles med et indgreb i allerede indgåede

ansættelseskontrakter

Lovforslaget er ikke noget indgreb i allerede indgåede

ansættelsesaftaler, da der ved indgåelse af

ansættelsesaftaler ikke kan tages højde for, at skattereglerne

ikke ændres.

LH betragter ændringen i beskatningen af

fratrædelsesgodtgørelser som en forringelse af såvel

eksisterende overenskomstaftaler (f.eks. lederaftalen) som

funktionærloven.

LH finder det usagligt at argumentere for ændringen

med, at der er blevet mere fleksibilitet på

arbejdsmarkedet.

Der henvises til kommentarerne til DJØF og

AC.

LH finder det urimeligt, at personer, der i forvejen befinder

sig i vanskelige situationer i forbindelse med ophør af et

ansættelsesforhold får forringet deres vilkår yderligere

gennem en hårdere beskatning af

fratrædelsesgodtgørelsen.

LH savner dokumentation for, at de nuværende

beskatningsregler misbruges ved indgåelse af

ansættelseskontrakter. LH mener ikke, at der finder en omgåelse

af beskatningsreglerne sted. Ønsker man at ændre på de

nuværende regler ud fra en begrundelse om omgåelse af reglerne,

bør en evt. ændring først finde sted efter en

tilbundsgående undersøgelse af, om der spekuleres i de

gældende regler.

Den ønskede undersøgelse af anvendelsen af de

gældende skatteregler findes i Skatteretsrådet

redegørelse.

På den baggrund mener LH, at der fortsat skal

være mulighed for at udbetale fratrædelsesgodtgørelser

efter de gældende regler.

Nærings- og Nydelsesmiddelarbejder Forbundet

(NNF)

Uddannelse

NNF kan støtte denne del af forslaget, som vil løse

mange af de problemer, NNF har oplevet, både hvad angår unge

under erhvervsuddannelser, og hvad angår de medlemmer, der i

forbindelse med større virksomhedslukninger skal finde nye placeringer

på arbejdsmarkedet.

Fratrædelsesgodtgørelser m.v.

NNF kan ikke støtte denne del.

Fratrædelsesgodtgørelser udgør et vigtigt instrument til

en hensigtsmæssig gennemførelse af de ofte omfattende og

voldsomme strukturændringer, der opleves inden for branchen. NNF kan

derfor alene støtte afskaffelsen af 85 pct.'s-reglen, og anbefaler, at

man bevarer et skattefrit bundfradrag.

Der henvises til kommentar til Dansk Industri.

NNF finder i lighed hermed ligeledes afskaffelsen af 85

pct.'s-reglen for beskatning af jubilæumsgratialer

hensigtsmæssig, ligesom NNF støtter bevarelsen af et bundfradrag

for sådanne ydelser.

Realkreditrådet

Uddannelse

Har med tilfredshed noteret denne del af

forslaget.

Sammenslutningen af

Landbrugets Arbejdsgiverforening

(SALA)

Uddannelse

kan støtte den foreslåede regel, som i højere grad

gør det muligt og ønskeligt for virksomheder og medarbejdere at

etablere nødvendige og brugbare uddannelsesforløb, herunder i

forbindelse med fratræden.

Fratrædelsesgodtgørelser m.v.

SALA kan derimod ikke støtte de foreslåede

ændringer af ligningslovens §§ 7 S og 16 H, som ikke tager

højde for de særlige forhold for medarbejdere og virksomheder

ved jubilæer og i forbindelse med fratræden. SALA finder ikke, at

et ønske om at etablere et større skatteprovenu kan begrunde,

at man ændrer disse regler.

Der henvises til kommentaren til DA.

Navnlig finder SALA ikke, at der er en rimelig begrundelse

for at fritage uddannelse i forbindelse med fratræden for skattepligt,

mens man lader godtgørelser i forbindelse med fratræden

være skattepligtig. De to begunstigelser bør således begge

fritages for indkomstbeskatning.

Specialarbejderforbundet i Danmark (SID)

Uddannelse

Forbundet er af den opfattelse, at i samtlig de

tilfælde, hvor arbejdsgiveren betaler løn under

uddannelsesforløbet, bør uddannelsesstedet være at

betragte som den pågældende skatteyders arbejdsplads.

Konsekvensen af en sådan ændring ville være, at den

pågældende skatteyder får mulighed for at foretage fradrag

for transporten mellem hjem og arbejde i de tilfælde, hvor

arbejdsgiveren ikke yder godtgørelse efter den foreslåede

§ 31, stk. 5. På samme måde ville der kunne opnås

fradrag for meromkostninger til kost m.v. i det omfang, arbejdsgiveren ikke

dækker omkostningerne.

Der henvises til kommentaren vedrørende

BAT-kartellet

Skattechefforeningen

Redaktionelle bemærkninger.

Uddannelse

Der ønskes en skematisk opstillig over

regelsættet vedr. uddannelsesgodtgørelser.

Det fremsatte lovforslag er indarbejdet med et sådant

skema.

Fratrædelsesgodtgørelser m.v.

Forslaget bestemmer, at gaver og gratialer skal være

ensartede. Det bør tydeliggøres, om den medarbejder, der

nystarter i virksomheden på dennes jubilæumsdag, skal have samme

beløb som virksomhedens øvrige ansatte. Således som

forslaget er sammensat er det tilfældet. Man kunne måske

indsætte en regel om en vis ansættelsesperiode.

Dette er tydeliggjort i bemærkningerne.

Ifølge bemærkningerne er tingsgaver omfattet af

reglerne. Værdien er prisen i handel og vandel. Skattechefforeningen

gør opmærksom på, at det er en afvigelse i forhold til

retspraksis vedr. frynsegodebeskatning, hvor fremstillingspris bruges. Samme

regelsæt foreslås anvendt i

jubilæumssituationen.

Hovedreglen vedrørende beskatning af frynsegoder er,

at værdien fastsættes til markedsprisen.

Skatterevisorforeningen

Uddannelse

Tidsbegrænsningen i den foreslåede § 31,

stk. 4, vedr. diætstandardsatser bør ændres til 12

måneder på linie med lovforslaget om

rejsegodtgørelser.

Der er ved det fremsatte lovforslag taget højde

herfor, idet de to udkast er sammenlagt til et lovforslag.

Socialpædagogernes Landsforbund

Har ikke afgivet bemærkninger.

Teknisk Landsforbund

Har ikke afgivet bemærkninger.

Bilag

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§ 1

I lov om påligningen af indkomstskat til staten (ligningsloven), jf.

lovbekendtgørelse nr. 754 af 28. september 1999, som ændret ved

lov nr. 386 af 2. juni 1999, foretages følgende ændringer:

§ 7 K.

Legater, som er betinget af, at de anvendes til

studierejser i udlandet, Færøerne eller Grønland, er

indkomstskattefri for modtageren, i det omfang de medgår til

dækning af sædvanlige udgifter til rejse mellem Danmark og

studiestedet. Legater bortset fra stipendium og legater m.v. efter

stk. 3 og 4, som er betinget af, at de anvendes til studierejser i

udlandet, Færøerne eller Grønland, er indkomstskattefri

for modtageren, i det omfang de medgår til dækning af

sædvanlige meromkostninger ved opholdet på studiestedet.

1.

§ 7 K, stk. 1 og 2, affattes således:

»

Legater, som er betinget af,

at de anvendes til studierejser i udlandet, Færøerne eller

Grønland, medregnes ikke ved indkomstopgørelsen for modtageren

i det omfang, de medgår til dækning af sædvanlige udgifter

til rejse mellem Danmark og studiestedet. Legater bortset fra stipendium og

legater m.v. efter stk. 3 og 4, som er betinget af, at de anvendes til

studierejser i udlandet, Færøerne eller Grønland,

medregnes ikke ved indkomstopgørelsen for modtageren i det omfang, de

medgår til dækning af sædvanlige omkostninger til logi,

kost og småfornødenheder på studiestedet, jf.

stk. 2.

Stk. 2.

Ligningsrådet fastsætter de i stk. 1

omtalte beløb for sædvanlige udgifter til rejse og beløb

for sædvanlige meromkostninger ved opholdet på studiestedet.

Stk. 2.

Ligningsrådet fastsætter de beløb,

der er omtalt i stk. 1, 1. pkt., for sædvanlige udgifter til

rejse. For sædvanlige omkostninger til logi, kost og

småfornødenheder på studiestedet i udlandet kan satserne i

§ 9 A, stk. 2, anvendes i stedet for de faktiske udgifter.

Standardsatserne i § 9 A, stk. 2, til dækning af omkostninger

til kost og småfornødenheder kan kun benyttes i de første

12 måneder af opholdet på studiestedet.«.

§ 7 O.

Skattepligtige personer skal ved opgørelsen af

den skattepligtige indkomst medregne følgende indkomster efter

reglerne i stk. 2:

2.

§ 7 O, stk. 1, nr. 2, ophæves.

Nr. 3-6 bliver herefter nr. 2-5.

----

2) Gaver, gratialer og lignende fra den skattepligtiges arbejdsgiver,

når udbetalingen sker én gang for alle enten i anledning af, at

den virksomhed, hvori den skattepligtige eller dennes ægtefælle

er eller har været ansat, har bestået i 25 år eller i et

antal år, der er deleligt med 25, eller i en særlig anledning

begrundet i den skattepligtiges forhold såsom jubilæum eller

arbejdsophør på grund af alder eller sygdom samt

godtgørelse i anledning af fratræden af stilling. Det

gælder dog ikke, i det omfang beløbet træder i stedet for,

hvad modtageren ville have oppebåret i indtægt af stillingen for

tiden efter fratrædelsen og indtil det tidspunkt, til hvilket

modtageren kunne være opsagt i henhold til sin kontrakt eller

lovgivningens almindelige regler, dog højst for en periode af et

år.

---

3.

Efter § 7 R indsættes:

»

§ 7 S. Gaver og gratialer

fra den skattepligtiges arbejdsgiver, der ydes i forbindelse med

arbejdsgiverens eller medarbejderens jubilæum, medregnes til den

skattepligtige indkomst med det beløb, hvormed de samlede erhvervelser

i løbet af indkomståret overstiger et grundbeløb, jf. dog

stk. 2 og 3. Grundbeløbet er på 7.900 kr.

Grundbeløbet reguleres efter personskattelovens § 20. Det er en

forudsætning for skattefriheden, at den skattepligtige person, der

modtager gratialet, er ansat som lønmodtager i den virksomhed, der

foretager udbetalingen.

Stk. 2. For gaver og gratialer, der ydes i forbindelse

med en medarbejders jubilæum i virksomheden, er det en betingelse for

skattefriheden efter stk.1, at ansættelsen har bestået i 25, 35

eller et større antal år deligt med 5.

Stk. 3.

For gaver og gratialer, der ydes i forbindelse med en

virksomheds jubilæum, er det en betingelse for skattefriheden efter

stk. 1, at

1) virksomheden har bestået i 25 år eller i et antal

år, der er deleligt med 25, og

2) virksomheden beløbsmæssigt udbetaler det samme

jubilæumsgratiale til samtlige fuldtidsansatte medarbejdere og en

forholdsmæssig andel heraf til deltidsansatte medarbejdere.«.

§ 9

---

4.

§ 9, stk. 4-9, ophæves og i stedet

indsættes:

Stk. 4.

Udgifter, der efter stk. 6 eller

Ligningsrådets anvisning kan fradrages uden dokumentation for

størrelsen, kan indgå i opgørelsen af de samlede udgifter

efter stk. 1 med de af Ligningsrådet eller i stk. 6 fastsatte

satser.

»

Stk. 4. Udgifter, der efter

§ 9 A, stk. 5, jf. § 9 A, stk. 2, eller

Ligningsrådets anvisning kan fradrages uden dokumentation for

størrelsen, kan indgå i opgørelsen af de samlede udgifter

efter stk. 1 med de af Ligningsrådet eller i § 9 A,

stk. 2, fastsatte satser.

Stk. 5.

Godtgørelse, der udbetales af arbejdsgiveren

for udgifter, som lønmodtageren påføres som følge

af arbejdet, medregnes ved indkomstopgørelsen. Dette gælder dog

ikke godtgørelse for befordringsudgifter omfattet af § 9 B eller

rejseudgifter eller andre merudgifter, der påføres

lønmodtageren, fordi lønmodtageren på grund af afstanden

mellem bopæl og et midlertidigt arbejdssted ikke har mulighed for at

overnatte på sin sædvanlige bopæl, såfremt

godtgørelsen ikke overstiger satser, der er fastsat i stk. 6

eller, for så vidt angår befordringsudgifter, fastsættes af

Ligningsrådet.

Stk. 5.

Godtgørelse, der udbetales af arbejdsgiveren

for udgifter, som lønmodtageren påføres som følge

af arbejdet, medregnes ved indkomstopgørelsen. Dette gælder dog

ikke godtgørelse for rejseudgifter m.v. omfattet af § 9 A eller

§ 31, stk. 4, og befordringsudgifter omfattet af § 9 B eller

§ 31, stk. 5. Godtgørelsen skal dog medregnes ved

indkomstopgørelsen, hvis den fragår i en forud aftalt

bruttoløn. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler

om kontrol og administrationen af godtgørelsesreglerne.

Ved rejseudgifter forstås merudgifter, der påføres

lønmodtageren, fordi arbejdsgiveren midlertidigt udsender den

pågældende til et andet arbejdssted end lønmodtagerens

sædvanlige arbejdsplads, når dette medfører, at

lønmodtageren ikke har mulighed for at overnatte på sin

sædvanlige bopæl. Med hensyn til anvendelsen af standardsatserne,

jf. stk. 6, kan et arbejdssted højst anses for midlertidigt i de

første 3 måneder, hvis arbejdsstedet er i Danmark, og de

første 6 måneder, hvis det er i udlandet. Udbetaler

arbejdsgiveren ikke hel eller delvis skattefri godtgørelse, kan

fradrag for befordring som nævnt i § 9 B foretages efter § 9

C. Godtgørelsen skal medregnes ved indkomstopgørelsen, hvis den

fragår i en forud aftalt bruttoløn. Ansatte, der er

påmønstret skibe (herunder fiskerfartøjer), arbejder i

fartøjer eller installationer, der anvendes i tilknytning til

efterforskning eller udnyttelse af naturforekomster, modtager ydelser efter

§ 7, litra r, eller § 7 K, kan ikke anvende standardsatserne for

rejseudgifter eller andre merudgifter. Personer, der aftjener

værnepligt, samt frivilligt personel i den periode, der er fastsat som

uddannelsestid, kan ikke anvende standardsatserne til fradrag. Rejseudgifter

eller andre merudgifter kan ikke fradrages ved indkomstopgørelsen i

det omfang, de er godtgjort efter 2. pkt.

Stk. 6.

Godtgørelser til hotelophold og befordring, der

ydes til lægdommere, vidner og personer, der efter indkaldelse har

afgivet forklaring til politiet, i henhold til § 3 i

bekendtgørelse nr 712 af 17. november 1987, medregnes ikke ved

indkomstopgørelsen.«.

Stk. 10 bliver herefter stk. 7.

5. § 9 A affattes således:

»

§ 9 A.

Godtgørelser til dækning af rejseudgifter, der

påføres lønmodtageren, fordi lønmodtageren

på grund af afstanden mellem bopæl og et midlertidigt arbejdssted

ikke har mulighed for at overnatte på sin sædvanlige bopæl,

medregnes ikke ved indkomstopgørelsen, såfremt

godtgørelsen ikke overstiger satser, der er fastsat i stk. 2.

Stk. 2.

Følgende satser kan anvendes til dækning

af udgifter til logi, kost og småfornødenheder i stedet for de

faktiske beløb:

1) Ved rejse med overnatning i Danmark eller i udlandet et

grundbeløb på 307 kr. pr. døgn til kost og

småfornødenheder. Ligningsrådet kan fra og med l. januar

2001 forhøje satsen efter 1. pkt. med et grundbeløb på

100 kr. pr. døgn ved overnatning i lande, hvor leveomkostningerne er

væsentligt højere end i Danmark.

2) For turistchauffører med overnatning i udlandet 150 kr. pr.

døgn.

3) For turistchauffører med overnatning i Danmark 75 kr. pr.

døgn.

Stk. 6.

Følgende satser kan anvendes til dækning

af merudgifter til kost og småfornødenheder i stedet for de

faktiske beløb:

1) Ved rejse med overnatning i Danmark eller i udlandet et

grundbeløb på 256 kr. pr. døgn.

2) For turistchauffører med overnatning i udlandet 150 kr. pr.

døgn.

3) For turistchauffører med overnatning i Danmark 75 kr. pr.

døgn.

4) Ligningsrådet kan fra og med l. januar 2001 forhøje

satserne med et grundbeløb på 100 kr. pr. døgn ved

overnatning i lande, hvor leveomkostningerne er væsentligt

højere end i Danmark.

4) Ved rejser med overnatning i Danmark eller i udlandet et

grundbeløb på 91 kr. pr. døgn til logi, medmindre den

ansatte i sit hverv medvirker til transport af varer eller personer,

gør tjeneste ombord på skibe (herunder fiskefartøjer),

arbejder på luftfartøjer, i fartøjer og installationer,

der anvendes i tilknytning til efterforskning og udnyttelse af

naturforekomster. Der kan ikke foretages afskrivninger i den skattepligtige

indkomst, når der modtages godtgørelse med satsen til

logi.

Hvis der modtages fri kost, reduceres satserne bortset fra

de ovenfor under nr. 2 og 3 nævnte satser med henholdsvis 15, 30 og 30

pct. for morgenmad, frokost og aftensmad. De nævnte grundbeløb

reguleres årligt svarende til den procent, hvormed reguleringstallet

efter personskattelovens § 20 er ændret i forhold til

reguleringstallet for 1997. Procenten beregnes med én decimal. Det

således regulerede beløb afrundes opad til nærmeste

kronebeløb.

Stk. 3.

Satserne i stk. 2, nr. 1-3, udbetales pr.

døgn, og derefter kan der udbetales 1/24 af satserne pr.

påbegyndt time. Hvis der modtages fri kost, reduceres satsen efter

stk. 2, nr. 1, med henholdsvis 15, 30 og 30 pct. for morgenmad, frokost

og aftensmad. Uanset reduktionen i foregående punktum kan

arbejdsgiveren dog altid til dækning af udgifter til

småfornødenheder udbetale et beløb på indtil 25

pct. af satsen i stk. 2, nr. 1, beregnet for den samlede rejse. De

nævnte grundbeløb i stk. 2 reguleres årligt svarende

til den procent, hvormed reguleringstallet efter personskattelovens § 20

er ændret i forhold til reguleringstallet for 1997. Procenten beregnes

med én decimal. Det således regulerede beløb afrundes

opad til nærmeste kronebeløb.

Stk. 7.

Selvstændigt erhvervsdrivende, der på

grund af afstanden mellem bopæl og et midlertidigt arbejdssted i

udlandet ikke har mulighed for at overnatte på den sædvanlige

bopæl, kan vælge at foretage fradrag med de i stk. 6

fastsatte satser i stedet for de faktiske udgifter.

Stk. 4.

Såfremt arbejdsgiveren afholder

lønmodtagerens udgifter omfattet af stk. 1 efter regning, kan

arbejdsgiveren til dækning af udgifter til

småfornødenheder udbetale et skattefrit beløb på

indtil 25 pct. af satsen i stk. 2, nr. 1, beregnet for den samlede

rejse.

Stk. 8.

Reglerne i stk. 5 og 6 finder tilsvarende

anvendelse på rejse- og befordringsgodtgørelser, der udbetales

til medlemmer af eller medhjælpere for bestyrelser, udvalg,

kommissioner, råd og lignende.

Stk. 9. Såfremt arbejdsgiveren afholder lønmodtagerens

udgifter ved rejse i udlandet efter regning, kan arbejdsgiveren udbetale et

skattefrit beløb på indtil 30 pct. af satsen for skattefri

rejsegodtgørelse. Selv om arbejdsgiveren ikke udbetaler et skattefrit

beløb efter 1. pkt., kan lønmodtageren ikke foretage et

tilsvarende fradrag i den skattepligtige indkomst.

Stk. 5.

Stk. 1-4 finder kun anvendelse, når rejsen

varer mindst 24 timer. Et arbejdssted, jf. stk. 1, kan ved anvendelsen

af standardsatserne i stk. 2, nr. 1-3, og stk. 4 højst anses

for midlertidigt i de første 12 måneder. 2. pkt. finder ikke

anvendelse, når arbejdsstedet i takt med arbejdets udførelse

eller færdiggørelse flyttes over en strækning på

mindst 8 km. En ny 12 måneders periode påbegyndes, når der

foretages et arbejdsstedsskifte. Et arbejdsstedsskifte anses for

foretaget:

1) når der skiftes til en ny arbejdsplads mindst 8 km ad normal

transportvej fra den tidligere arbejdsplads,

2) når der skiftes til et andet arbejdsprojekt eller

3) ved arbejdsgiverskifte.

Stk. 6.

Når tilbagevenden til et arbejdssted ikke var

upåregnelig, er det en betingelse for arbejdsstedsskifte, at der er

forløbet 20 arbejdsdage, siden den pågældende sidst har

været på arbejdsstedet.

Stk. 7.

Rejseudgifter, jf. stk. 1, kan fradrages ved

indkomstopgørelsen enten med standardsatserne i stk. 2-3 eller

med de faktiske udgifter. De faktiske udgifter til kost skal ikke reduceres

med værdien af et sparet hjemmeforbrug. Såfremt arbejdsgiveren

afholder lønmodtagerens udgifter omfattet af stk. 1 efter

regning, kan lønmodtageren ved indkomstopgørelsen fradrage

udgifter til småfornødenhder med standardsatsen i stk. 4.

Udgifter efter 1. og 3. pkt. kan dog ikke fradrages i det omfang, de er

godtgjort efter stk. 1-4. Der kan ikke foretages afskrivninger i den

skattepligtige indkomst, når der foretages fradrag med satsen til

logi.

Stk. 8.

Selvstændigt erhvervsdrivende, der på

grund af afstanden mellem bopæl og et midlertidigt arbejdssted i

udlandet ikke har mulighed for at overnatte på deres sædvanlige

bopæl, kan vælge at foretage fradrag med de i stk. 2-3

fastsatte satser i stedet for de faktiske udgifter.

Stk. 9.

Reglerne i stk. 1-7 finder tilsvarende anvendelse

på rejsegodtgørelser, der udbetales til medlemmer af eller

medhjælpere for bestyrelser, udvalg, kommissioner, råd og

lignende.

Stk. 10.

Personer, der kan anvende § 9 G, § 33 C

eller sømandsfradragsloven, eller modtager ydelser efter § 7,

litra r, eller § 31, stk. 4, er ikke omfattet af stk. 1-8.

Personer, der aftjener værnepligt, samt frivilligt personel i den

periode, der er fastsat som uddannelsestid, kan ikke foretage fradrag med

standardsatserne.«.

§ 9 B.

---

6.

§ 9 B, stk. 3, ophæves og i stedet

indsættes som stk. 3-4:

Stk. 3.

Uanset § 9, stk. 1, sidste pkt., kan

lønmodtagere fradrage befordringsudgifter som nævnt i

stk. 1, hvis de i forbindelse med kundeopsøgende aktiviteter har

befordring, der vedrører flere arbejdsgivere på én gang.

Fradrag er betinget af, at samtlige befordringsgodtgørelser efter

§ 9, stk. 5, medregnes ved indkomstopgørelsen.

»

Stk. 3.

Befordringsgodtgørelse medregnes ikke ved indkomstopgørelsen,

såfremt godtgørelsen ikke overstiger satser, som

fastsættes af Ligningsrådet. Udbetaler arbejdsgiveren ikke hel

eller delvis skattefri godtgørelse, kan fradrag for befordring

foretages efter § 9 C. Uanset 2. pkt. kan lønmodtagere fradrage

befordringsudgifter som nævnt i stk. 1, hvis de i forbindelse med

kundeopsøgende aktiviteter afholder udgifter til befordring, der

vedrører flere arbejdsgivere på én gang. Fradrag efter 3.

pkt. er betinget af, at eventuelle befordringsgodtgørelser efter 1.

pkt. medregnes ved indkomstopgørelsen.

Stk. 4.

Reglerne i stk. 1-3 finder tilsvarende anvendelse

på befordringsgodtgørelser, der udbetales til medlemmer af eller

medhjælpere for bestyrelser, udvalg, kommissioner, råd og

lignende. «.

§ 9 C

---

7.

I § 9 C, stk. 7, indsættes som 3.

pkt.:

Stk. 7.

Har den skattepligtige adgang til en af arbejdsgiveren

betalt befordring med offentlige eller private transportmidler, og har den

skattepligtige foretaget fradrag for befordring efter stk. 1-4, skal den

skattepligtige ved indkomstopgørelsen medregne værdi af fri

befordring svarende til fradraget efter stk. 1-3 for den del af

strækningen, hvor der er adgang til fri befordring. 1. pkt. finder

også anvendelse, når arbejdsgiverbetalt befordring modtages som

led i en aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt, samt for

skattepligtige, der er valgt til medlem af eller medhjælp for

bestyrelser, udvalg, kommissioner, råd, nævn eller andre

kollektive organer, herunder kommunalbestyrelser.

»

1. pkt. finder ligeledes

anvendelse for medlemmer af en fagforening, arbejdsløshedskasse eller

pensionskasse samt for personer, der modtager befordringstilskud fra et

arbejdsformidlingskontor. «.

---

§ 9 E.

Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst

kan eksportmedarbejdere uanset § 9, stk. 5, sidste pkt., foretage

fradrag for merudgifter i forbindelse med rejser og ophold i udlandet uden

dokumentation for udgifterne. Det er en betingelse, at den

pågældende i indkomståret enten har haft uafbrudt ophold i

udlandet i 2 måneder, eller at opholdene i udlandet i løbet af

indkomståret i alt har omfattet mindst 100 døgn.

8.

I § 9 E, stk. 1, ændres »§ 9, stk. 5, sidste pkt.« til: »§ 9 A,

stk. 7, 4. pkt.«.

---

§ 13.

Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan

fradrages udgifter til kontingenter til arbejdsgiverforeninger, fagforeninger

og andre faglige sammenslutninger, der har til hovedformål at varetage

de økonomiske interesser for den erhvervsgruppe, hvortil den

skattepligtige hører. Erstatninger eller ydelser, der udbetales til

medlemmerne af sådanne sammenslutninger, medregnes til modtagerens

skattepligtige indkomst, jf. dog § 30.

9.

I § 13, stk. 1, ændres »§ 30« til: »§§ 30 og 31«.

---

10.

Efter § 16, stk. 10, indsættes som nyt

stykke:

»

Stk. 11. Værdien af sparet

hjemmeforbrug til kost, når lønmodtageren af en arbejdsgiver som

nævnt i stk. 1 modtager fri kost eller får kosten

dækket efter regning i forbindelse med arbejde på et midlertidigt

arbejdssted, beskattes ikke.«.

11.

Efter § 16 H indsættes:

»

§ 16 I. Gaver og

godtgørelser fra den skattepligtiges arbejdsgiver, der ydes i

forbindelse med en medarbejders fratræden af stilling, medregnes ved

opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. dog § 31.«.

12.

Efter § 30 indsættes:

»

§ 31. Ved opgørelsen af den

skattepligtige indkomst medregnes ikke ydelser til dækning af udgifter

i forbindelse med uddannelser og kurser, når ydelserne modtages fra en

arbejdsgiver som led i et ansættelsesforhold eller som led i en aftale

om ydelse af personligt arbejde i øvrigt, og ydelserne er omfattet af

stk. 3. Ydelser omfattet af stk. 3 til dækning af udgifter i

forbindelse med uddannelser og kurser medregnes ligeledes ikke, når de

modtages ved ophør af et ansættelsesforhold. 1.pkt. gælder

ligeledes for ydelser omfattet af stk. 3,som gives til personer, der er

valgt til medlem af eller medhjælp for bestyrelser, udvalg,

kommissioner, råd, nævn eller andre kollegiale organer, herunder

Folketinget og kommunalbestyrelser, samt gives til medlemmer af en

fagforening, arbejdsløshedskasse eller pensionskasse. Tilsvarende

gælder for ydelser omfattet af stk. 3, som personer modtager fra

et arbejdsformidlingskontor, eller som elever modtager fra Arbejdsgivernes

Elevrefusion. Tilsvarende gælder for tilskud til deltagerbetaling, som

ydes til lønmodtagere efter lov om støtte til

voksenuddannelse.

Stk. 2.

Stk. 1 finder ikke anvendelse, når

uddannelsen eller kurset udelukkende har privat karakter for modtageren.

Stk. 3.

Følgende ydelser medregnes efter stk. 1

ikke til den skattepligtige indkomst:

1) Skole- eller deltagerbetaling. Ydelser til dækning af udgifter

til erhvervelse af kørekort til almindelig bil kan dog ikke ydes

skattefrit, medmindre arbejdsgiveren m.v., jf. stk. 1, har pligt til at

afholde ydelsen i henhold til gældende lovgivning.

2) Ydelser til dækning af bog- og materialeudgifter, som er

relevante for uddannelsen eller kurset.

3) Godtgørelser til dækning af udgifter til logi, kost og

småfornødenheder, jf. stk. 4.

4) Befordringsgodtgørelser, såfremt godtgørelsen

ikke overstiger satsen i stk. 5.

Stk. 4.

Udgifter til logi, kost og

småfornødenheder kan dækkes skattefrit af arbejdsgiveren

m.v., jf. stk. 1, når modtageren af ydelsen på grund af

afstanden mellem bopæl og uddannelsesstedet eller kursusstedet ikke har

mulighed for at overnatte på sin sædvanlige bopæl.

Når opholdet på uddannelses- eller kursusstedet varer mindst 24

timer kan satserne i § 9 A, stk. 2, nr. 1 og 4, jf. § 9 A,

stk. 3, for sædvanlige udgifter til logi, kost og

småfornødenheder på uddannelses- eller kursusstedet

anvendes i stedet for de faktiske udgifter. Satsen i 2. pkt. til kost og

småfornødenheder kan kun benyttes i de første 12

måneder af opholdet på uddannelses- eller kursusstedet. Uanset 1.

pkt. kan arbejdsgiveren m.v., jf. stk. 1, skattefrit dække de

faktiske udgifter til kost, når kosten indtages på uddannelses-

eller kursusstedet.

Stk. 5.

Der kan for befordringen frem og tilbage mellem

sædvanlig bopæl og uddannelsesstedet eller kursusstedet eller

mellem arbejdsstedet og uddannelsesstedet eller kursusstedet i egen bil eller

motorcykel via den normale transportvej udbetales en

befordringsgodtgørelse beregnet på grundlag af satsen, som

Ligningsrådet fastsætter efter § 9 C, stk. 1.

Arbejdsgiveren m.v., jf. stk. 1, kan skattefrit dække de faktiske

udgifter til anden befordring. Har den uddannelsessøgende eller

kursisten adgang til en af arbejdsgiveren m.v., jf. stk. 1, betalt

befordring med offentlige eller private transportmidler, medregnes udbetalt

godtgørelse efter 1. pkt. til den skattepligtige indkomst for den del

af strækningen, hvor der er adgang til fri befordring. Har den

uddannelsessøgende eller kursisten modtaget

befordringsgodtgørelse efter § 9 B til befordring i forbindelse

med en uddannelse eller et kursus, kan der ikke senere overgås til

godtgørelse efter 1. pkt. til befordring i forbindelse med samme

uddannelse eller kursus.

Stk. 6.

Udgifter omfattet af stk. 3, der ikke

dækkes af en arbejdsgiver m.v., jf. stk. 1, kan fradrages efter

skattelovgivningens almindelige regler.«.

§ 33 A

---

Stk. 2.

Stk. 1 finder ikke anvendelse for

lønindkomst ved tjeneste uden for riget for den danske stat eller

anden dansk offentlig myndighed, såfremt erhververen af den

nævnte lønindkomst modtager ydelser efter § 7, litra r,

eller § 9, stk. 5.

13.

I § 33 A, stk. 2, ændres »§ 9, stk. 5« til:

»§ 9 A«.

---

§ 2

I lov om beskatningen af pensionsordninger (pensionsbeskatningsloven), jf.

lovbekendtgørelse nr. 530 af 25. juni 1999, foretages følgende

ændring:

§ 49

---

Stk. 2.

Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst

medregnes udbetalinger fra arbejdsløshedsforsikring.

1.

I § 49, stk. 2, indsættes efter »arbejdsløshedsforsikring«: », jf. dog ligningslovens

§§ 30 og 31«.

§ 3

I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 564 af 2. juli

1999, foretages følgende ændringer:

§ 7.

Enhver, der i det foregående år i sin

virksomhed har foretaget udbetaling eller godskrivning af de i nr. 1-3

nævnte beløb, skal til brug ved skatteligningen og

skatteberegningen hvert år uden opfordring give oplysning om

beløbene til de statslige told- og skattemyndigheder. Oplysning skal

gives om:

1.

I § 7, stk. 1, 1. pkt., ændres »nr. 1-3« til: »nr. 1-4«.

2.

I § 7, stk. 1, indsættes efter nr. 1 som

nyt nr. 2:

»

2) De i ligningslovens § 31,

stk. 3, nr. 3 og 4, nævnte ydelser, der gives til

godtgørelse for udgifter i forbindelse med uddannelser og kurser efter

ligningslovens § 31, stk. 1, uanset om beløbene efter

bestemmelserne er skattefrie for modtageren.«.

1) Løn, gratiale, provision og andet vederlag for personligt

arbejde i tjenesteforhold, der efter kildeskattelovens § 43,

stk. 1, er A-indkomst for modtageren. Endvidere skal oplysning gives om

beløb, der ydes til godtgørelse for udgifter,

lønmodtageren påføres som følge af arbejdet,

uanset om beløbet efter ligningslovens § 9, stk. 5, er

skattefrit for modtageren.

Nr. 2 og 3 bliver herefter nr. 3 og 4.

2) Beløb, der efter skatteministerens bestemmelse i

medfør af kildeskattelovens § 43, stk. 2, skal henregnes til

A-indkomst for modtageren.

3) Beløb, som efter deres art er omfattet af nr. 1, når

modtageren af beløbet ikke er skattepligtig her i landet, jf.

kildeskattelovens §§ 1 og 2.

---

§ 7 A

---

Stk. 2.

Indberetningspligten omfatter efter skatteministerens

bestemmelse, i det omfang beløbet ikke er A-indkomst:

----

3.

I § 7 A, stk. 2, nr. 4, ændres »ligningslovens § 7 O, stk. 1, nr. 2,« til: »ligningslovens

§ 7 S, «.

4) Gaver, gratialer, godtgørelser m.v. som nævnt i

ligningslovens § 7 O, stk. 1, nr. 2, samt den del af sådanne

beløb, som arbejdsgiveren indbetaler til en pensionsordning for

modtageren, jf. pensionsbeskatningslovens § 19.

4.

I § 7 A, stk. 2, nr. 5, ændres »ligningslovens § 7 O, stk. 1, nr. 4.« til: »§ 7 O,

stk. 1, nr. 3.« .

5.

I § 7 A, stk. 2, indsættes efter nr. 5

som nyt nr. 6:

5) Vederlag som nævnt i ligningslovens § 7 O, stk. 1,

nr. 4.

----

»

6) Gaver og godtgørelser som

nævnt i ligningslovens § 16 I.«.

Nr. 6-11 bliver herefter nr. 7-12.

§ 4

I lov nr. 133 af 25. februar 1998 om ændring af ligningsloven,

personskatteloven, skattekontrolloven, investeringsfondsloven m.v.

(Efterbetaling af statslån, tilskud til bevaringsværdige

bygninger, studierejselegater, ph.d.-studerende, godtgørelser fra

hjemmeværnet, tilskud til iværksættere,

investeringsfondsmidler samt konsekvensændringer m.v.) foretages

følgende ændring:

13.

I § 7 K, stk. 1, 2. pkt., ændres »ved

opholdet på studiestedet.« til: »til kost,

småfornødenheder og logi på studiestedet, jf.

stk. 2.«

1.

§ 1, nr. 13, 14 og 17, ophæves.

14.

§ 7 K, stk. 2, affattes således:

»

Stk. 2. Ligningsrådet

fastsætter det i stk. 1, 1. pkt., omtalte beløb for

sædvanlige udgifter til rejse. For sædvanlige meromkostninger til

kost og småfornødenheder på studiestedet i udlandet finder

reglerne i § 9, stk. 6, tilsvarende anvendelse. Hvis de

dokumenterede meromkostninger til kost og småfornødenheder er

større end standardsatserne i § 9, stk. 6, forøges

beløbet, der kan modtages skattefrit, tilsvarende. Standardsatserne i

§ 9, stk. 6, kan kun benyttes i de første 6 måneder af

opholdet på studiestedet. Herefter skal meromkostningerne dokumenteres.

Udgifter til logi kan skattefrit dækkes af legater, i det omfang

udgifterne dokumenteres.«

17.

I § 9, stk. 5, 7. pkt., ændres»,

modtager ydelser efter § 7, litra r, eller § 7 K,« til: »eller modtager ydelser efter § 7, litra r,«.

Lignende dokumenter