Forslag til Lov om ændring af ligningsloven, pensionsbeskatningsloven og skattekontrolloven
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 4. november 1999 af skatteministeren (Ole
Stavad)
Forslag
til
Lov om ændring af
ligningsloven, pensionsbeskatningsloven og skattekontrolloven
(Skattefrihed for uddannelsesydelser betalt af
arbejdsgivere m.v., ændret beskatning af
fratrædelsesgodtgørelser og jubilæumsgratialer,
ændrede satser og regler for skattefrie rejsegodtgørelser samt
skattefritagelse for sparet hjemmeforbrug til kost i forbindelse med
tjenesterejser m.v.)
§ 1
I lov om påligningen af indkomstskat til staten (ligningsloven), jf.
lovbekendtgørelse nr. 754 af 28. september 1999, som ændret ved
lov nr. 386 af 2. juni 1999, foretages følgende ændringer:
1.
§ 7 K, stk. 1 og 2, affattes således:
»
Legater, som er betinget af,
at de anvendes til studierejser i udlandet, Færøerne eller
Grønland, medregnes ikke ved indkomstopgørelsen for modtageren
i det omfang, de medgår til dækning af sædvanlige udgifter
til rejse mellem Danmark og studiestedet. Legater bortset fra stipendium og
legater m.v. efter stk. 3 og 4, som er betinget af, at de anvendes til
studierejser i udlandet, Færøerne eller Grønland,
medregnes ikke ved indkomstopgørelsen for modtageren i det omfang, de
medgår til dækning af sædvanlige omkostninger til logi,
kost og småfornødenheder på studiestedet, jf.
stk. 2.
Læs alt
Stk. 2.
Ligningsrådet fastsætter de beløb,
der er omtalt i stk. 1, 1. pkt., for sædvanlige udgifter til
rejse. For sædvanlige omkostninger til logi, kost og
småfornødenheder på studiestedet i udlandet kan satserne i
§ 9 A, stk. 2, anvendes i stedet for de faktiske udgifter.
Standardsatserne i § 9 A, stk. 2, til dækning af omkostninger
til kost og småfornødenheder kan kun benyttes i de første
12 måneder af opholdet på studiestedet.«.
2.
§ 7 O, stk. 1, nr. 2, ophæves.
Nr. 3-6 bliver herefter nr. 2-5.
3.
Efter § 7 R indsættes:
»
§ 7 S. Gaver og
gratialer fra den skattepligtiges arbejdsgiver, der ydes i forbindelse med
arbejdsgiverens eller medarbejderens jubilæum, medregnes til den
skattepligtige indkomst med det beløb, hvormed de samlede erhvervelser
i løbet af indkomståret overstiger et grundbeløb, jf. dog
stk. 2 og 3. Grundbeløbet er på 7.900 kr.
Grundbeløbet reguleres efter personskattelovens § 20. Det er en
forudsætning for skattefriheden, at den skattepligtige person, der
modtager gratialet, er ansat som lønmodtager i den virksomhed, der
foretager udbetalingen.
Stk. 2. For gaver og gratialer, der ydes i forbindelse
med en medarbejders jubilæum i virksomheden, er det en betingelse for
skattefriheden efter stk.1, at ansættelsen har bestået i 25, 35
eller et større antal år deleligt med 5.
Stk. 3.
For gaver og gratialer, der ydes i forbindelse med en
virksomheds jubilæum, er det en betingelse for skattefriheden efter
stk. 1, at
1) virksomheden har bestået i 25 år eller i et antal
år, der er deleligt med 25, og at
2) virksomheden beløbsmæssigt udbetaler det samme
jubilæumsgratiale til samtlige fuldtidsansatte medarbejdere og en
forholdsmæssig andel heraf til deltidsansatte medarbejdere.«.
4.
§ 9, stk. 4-9, ophæves og i stedet
indsættes:
»
Stk. 4. Udgifter, der efter § 9 A,
stk. 5, jf. § 9 A, stk. 2, eller Ligningsrådets
anvisning kan fradrages uden dokumentation for størrelsen, kan
indgå i opgørelsen af de samlede udgifter efter stk. 1 med
de af Ligningsrådet eller i § 9 A, stk. 2, fastsatte
satser.
Stk. 5.
Godtgørelse, der udbetales af arbejdsgiveren
for udgifter, som lønmodtageren påføres som følge
af arbejdet, medregnes ved indkomstopgørelsen. Dette gælder dog
ikke godtgørelse for rejseudgifter m.v. omfattet af § 9 A eller
§ 31, stk. 4, og befordringsudgifter omfattet af § 9 B eller
§ 31, stk. 5. Godtgørelsen skal dog medregnes ved
indkomstopgørelsen, hvis den fragår i en forud aftalt
bruttoløn. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler
om kontrol og administrationen af godtgørelsesreglerne.
Stk. 6.
Godtgørelser til hotelophold og befordring, der
ydes til lægdommere, vidner og personer, der efter indkaldelse har
afgivet forklaring til politiet i henhold til § 3 i
bekendtgørelse nr. 712 af 17. november 1987, medregnes ikke ved
indkomstopgørelsen.«.
Stk. 10 bliver herefter stk. 7.
5.
§ 9 A affattes således:
»
§ 9 A.
Godtgørelser til dækning af rejseudgifter, der
påføres lønmodtageren, fordi lønmodtageren
på grund af afstanden mellem bopæl og et midlertidigt arbejdssted
ikke har mulighed for at overnatte på sin sædvanlige bopæl,
medregnes ikke ved indkomstopgørelsen, såfremt
godtgørelsen ikke overstiger satser, der er fastsat i stk. 2.
Stk. 2.
Følgende satser kan anvendes til dækning
af udgifter til logi, kost og småfornødenheder i stedet for de
faktiske beløb:
1) Ved rejse med overnatning i Danmark eller i udlandet et
grundbeløb på 307 kr. pr. døgn til kost og
småfornødenheder. Ligningsrådet kan fra og med l. januar
2001 forhøje satsen efter 1. pkt. med et grundbeløb på
100 kr. pr. døgn ved overnatning i lande, hvor leveomkostningerne er
væsentligt højere end i Danmark.
2) For turistchauffører med overnatning i udlandet 150 kr. pr.
døgn.
3) For turistchauffører med overnatning i Danmark 75 kr. pr.
døgn.
4) Ved rejser med overnatning i Danmark eller i udlandet et
grundbeløb på 91 kr. pr. døgn til logi, medmindre den
ansatte i sit hverv medvirker til transport af varer eller personer,
gør tjeneste ombord på skibe (herunder fiskefartøjer),
arbejder på luftfartøjer, i fartøjer og installationer,
der anvendes i tilknytning til efterforskning og udnyttelse af
naturforekomster. Der kan ikke foretages afskrivninger i den skattepligtige
indkomst, når der modtages godtgørelse med satsen til
logi.
Stk. 3.
Satserne i stk. 2, nr. 1-3, udbetales pr.
døgn, og derefter kan der udbetales 1/24 af satserne pr.
påbegyndt time. Hvis der modtages fri kost, reduceres satsen efter
stk. 2, nr. 1, med henholdsvis 15, 30 og 30 pct. for morgenmad, frokost
og aftensmad. Uanset reduktionen i foregående punktum kan
arbejdsgiveren dog altid til dækning af udgifter til
småfornødenheder udbetale et beløb på indtil 25
pct. af satsen i stk. 2, nr. 1, beregnet for den samlede rejse. De
nævnte grundbeløb i stk. 2 reguleres årligt svarende
til den procent, hvormed reguleringstallet efter personskattelovens § 20
er ændret i forhold til reguleringstallet for 1997. Procenten beregnes
med én decimal. Det således regulerede beløb afrundes
opad til nærmeste kronebeløb.
Stk. 4.
Såfremt arbejdsgiveren afholder
lønmodtagerens udgifter omfattet af stk. 1 efter regning, kan
arbejdsgiveren til dækning af udgifter til
småfornødenheder udbetale et skattefrit beløb på
indtil 25 pct. af satsen i stk. 2, nr. 1, beregnet for den samlede
rejse.
Stk. 5.
Stk. 1-4 finder kun anvendelse, når rejsen
varer mindst 24 timer. Et arbejdssted, jf. stk. 1, kan ved anvendelsen
af standardsatserne i stk. 2, nr. 1-3, og stk. 4 højst anses
for midlertidigt i de første 12 måneder. 2. pkt. finder ikke
anvendelse, når arbejdsstedet i takt med arbejdets udførelse
eller færdiggørelse flyttes over en strækning på
mindst 8 km. En ny 12 måneders periode påbegyndes, når der
foretages et arbejdsstedsskifte. Et arbejdsstedsskifte anses for
foretaget:
1) når der skiftes til en ny arbejdsplads mindst 8 km ad normal
transportvej fra den tidligere arbejdsplads,
2) når der skiftes til et andet arbejdsprojekt eller
3) ved arbejdsgiverskifte.
Stk. 6.
Når tilbagevenden til et arbejdssted ikke var
upåregnelig, er det en betingelse for arbejdsstedsskifte, at der er
forløbet 20 arbejdsdage, siden den pågældende sidst har
været på arbejdsstedet.
Stk. 7.
Rejseudgifter, jf. stk. 1, kan fradrages ved
indkomstopgørelsen enten med standardsatserne i stk. 2-3 eller
med de faktiske udgifter. De faktiske udgifter til kost skal ikke reduceres
med værdien af et sparet hjemmeforbrug. Såfremt arbejdsgiveren
afholder lønmodtagerens udgifter omfattet af stk. 1 efter
regning, kan lønmodtageren ved indkomstopgørelsen fradrage
udgifter til småfornødenhder med standardsatsen i stk. 4.
Udgifter efter 1. og 3. pkt. kan dog ikke fradrages i det omfang, de er
godtgjort efter stk. 1-4. Der kan ikke foretages afskrivninger i den
skattepligtige indkomst, når der foretages fradrag med satsen til
logi.
Stk. 8.
Selvstændigt erhvervsdrivende, der på
grund af afstanden mellem bopæl og et midlertidigt arbejdssted i
udlandet ikke har mulighed for at overnatte på deres sædvanlige
bopæl, kan vælge at foretage fradrag med de i stk. 2-3
fastsatte satser i stedet for de faktiske udgifter.
Stk. 9.
Reglerne i stk. 1-7 finder tilsvarende anvendelse
på rejsegodtgørelser, der udbetales til medlemmer af eller
medhjælpere for bestyrelser, udvalg, kommissioner, råd og
lignende.
Stk. 10.
Personer, der kan anvende § 9 G, § 33 C
eller sømandsfradragsloven, eller modtager ydelser efter § 7,
litra r, eller § 31, stk. 4, er ikke omfattet af stk. 1-8.
Personer, der aftjener værnepligt, samt frivilligt personel i den
periode, der er fastsat som uddannelsestid, kan ikke foretage fradrag med
standardsatserne.«.
6.
§ 9 B, stk. 3, ophæves og i stedet
indsættes som stk. 3-4:
»
Stk. 3. Befordringsgodtgørelse
medregnes ikke ved indkomstopgørelsen, såfremt
godtgørelsen ikke overstiger satser, som fastsættes af
Ligningsrådet. Udbetaler arbejdsgiveren ikke hel eller delvis skattefri
godtgørelse, kan fradrag for befordring foretages efter § 9 C.
Uanset 2. pkt. kan lønmodtagere fradrage befordringsudgifter som
nævnt i stk. 1, hvis de i forbindelse med kundeopsøgende
aktiviteter afholder udgifter til befordring, der vedrører flere
arbejdsgivere på én gang. Fradrag efter 3. pkt. er betinget af,
at eventuelle befordringsgodtgørelser efter 1. pkt. medregnes ved
indkomstopgørelsen.
Stk. 4.
Reglerne i stk. 1-3 finder tilsvarende anvendelse
på befordringsgodtgørelser, der udbetales til medlemmer af eller
medhjælpere for bestyrelser, udvalg, kommissioner, råd og
lignende. «.
7.
I § 9 C, stk. 7, indsættes som 3.
pkt.:
»
1. pkt. finder ligeledes
anvendelse for medlemmer af en fagforening, arbejdsløshedskasse eller
pensionskasse samt for personer, der modtager befordringstilskud fra et
arbejdsformidlingskontor. «.
8.
I § 9 E, stk. 1, ændres »§ 9, stk. 5, sidste pkt.« til: »§ 9 A,
stk. 7, 4. pkt.«.
9.
I § 13, stk. 1, ændres »§ 30« til: »§§ 30 og 31«.
10.
Efter § 16, stk. 10, indsættes som nyt
stykke:
»
Stk. 11. Værdien af sparet
hjemmeforbrug til kost, når lønmodtageren af en arbejdsgiver som
nævnt i stk. 1 modtager fri kost eller får kosten
dækket efter regning i forbindelse med arbejde på et midlertidigt
arbejdssted, beskattes ikke.«.
11.
Efter § 16 H indsættes:
»
§ 16 I. Gaver og
godtgørelser fra den skattepligtiges arbejdsgiver, der ydes i
forbindelse med en medarbejders fratræden af stilling, medregnes ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. dog § 31.«.
12.
Efter § 30 indsættes:
»
§ 31. Ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes ikke ydelser til
dækning af udgifter i forbindelse med uddannelser og kurser, når
ydelserne modtages fra en arbejdsgiver som led i et ansættelsesforhold
eller som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt, og
ydelserne er omfattet af stk. 3. Ydelser omfattet af stk. 3 til
dækning af udgifter i forbindelse med uddannelser og kurser medregnes
ligeledes ikke, når de modtages ved ophør af et
ansættelsesforhold. 1. pkt. gælder ligeledes for ydelser omfattet
af stk. 3, som gives til personer, der er valgt til medlem af eller
medhjælp for bestyrelser, udvalg, kommissioner, råd, nævn
eller andre kollegiale organer, herunder Folketinget og kommunalbestyrelser,
samt gives til medlemmer af en fagforening, arbejdsløshedskasse eller
pensionskasse. Tilsvarende gælder for ydelser omfattet af stk. 3,
som personer modtager fra et arbejdsformidlingskontor, eller som elever
modtager fra Arbejdsgivernes Elevrefusion. Tilsvarende gælder for
tilskud til deltagerbetaling, som ydes til lønmodtagere efter lov om
støtte til voksenuddannelse.
Stk. 2.
Stk. 1 finder ikke anvendelse, når
uddannelsen eller kurset udelukkende har privat karakter for modtageren.
Stk. 3.
Følgende ydelser medregnes efter stk. 1
ikke til den skattepligtige indkomst:
1) Skole- eller deltagerbetaling. Ydelser til dækning af udgifter
til erhvervelse af kørekort til almindelig bil kan dog ikke ydes
skattefrit, medmindre arbejdsgiveren m.v., jf. stk. 1, har pligt til at
afholde ydelsen i henhold til gældende lovgivning.
2) Ydelser til dækning af bog- og materialeudgifter, som er
relevante for uddannelsen eller kurset.
3) Godtgørelser til dækning af udgifter til logi, kost og
småfornødenheder, jf. stk. 4.
4) Befordringsgodtgørelser, såfremt godtgørelsen
ikke overstiger satsen i stk. 5.
Stk. 4.
Udgifter til logi, kost og
småfornødenheder kan dækkes skattefrit af arbejdsgiveren
m.v., jf. stk. 1, når modtageren af ydelsen på grund af
afstanden mellem bopæl og uddannelsesstedet eller kursusstedet ikke har
mulighed for at overnatte på sin sædvanlige bopæl.
Når opholdet på uddannelses- eller kursusstedet varer mindst 24
timer kan satserne i § 9 A, stk. 2, nr. 1 og 4, jf. § 9 A,
stk. 3, for sædvanlige udgifter til logi, kost og
småfornødenheder på uddannelses- eller kursusstedet
anvendes i stedet for de faktiske udgifter. Satsen i 2. pkt. til kost og
småfornødenheder kan kun benyttes i de første 12
måneder af opholdet på uddannelses- eller kursusstedet. Uanset 1.
pkt. kan arbejdsgiveren m.v., jf. stk. 1, skattefrit dække de
faktiske udgifter til kost, når kosten indtages på uddannelses-
eller kursusstedet.
Stk. 5.
Der kan for befordringen frem og tilbage mellem
sædvanlig bopæl og uddannelsesstedet eller kursusstedet eller
mellem arbejdsstedet og uddannelsesstedet eller kursusstedet i egen bil eller
motorcykel via den normale transportvej udbetales en
befordringsgodtgørelse beregnet på grundlag af satsen, som
Ligningsrådet fastsætter efter § 9 C, stk. 1.
Arbejdsgiveren m.v., jf. stk. 1, kan skattefrit dække de faktiske
udgifter til anden befordring. Har den uddannelsessøgende eller
kursisten adgang til en af arbejdsgiveren m.v., jf. stk. 1, betalt
befordring med offentlige eller private transportmidler, medregnes udbetalt
godtgørelse efter 1. pkt. til den skattepligtige indkomst for den del
af strækningen, hvor der er adgang til fri befordring. Har den
uddannelsessøgende eller kursisten modtaget
befordringsgodtgørelse efter § 9 B til befordring i forbindelse
med en uddannelse eller et kursus, kan der ikke senere overgås til
godtgørelse efter 1. pkt. til befordring i forbindelse med samme
uddannelse eller kursus.
Stk. 6.
Udgifter omfattet af stk. 3, der ikke
dækkes af en arbejdsgiver m.v., jf. stk. 1, kan fradrages efter
skattelovgivningens almindelige regler.«.
13.
I § 33 A, stk. 2, ændres »§ 9, stk. 5« til:
»§ 9 A«.
§ 2
I lov om beskatningen af pensionsordninger (pensionsbeskatningsloven), jf.
lovbekendtgørelse nr. 530 af 25. juni 1999, foretages følgende
ændring:
1.
I § 49, stk. 2, indsættes efter »arbejdsløshedsforsikring«: », jf. dog ligningslovens
§§ 30 og 31« .
§ 3
I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 564 af 2. juli
1999, foretages følgende ændringer:
1.
I § 7, stk. 1, 1. pkt., ændres »nr. 1-3« til: »nr. 1-4«.
2.
I § 7, stk. 1, indsættes efter nr. 1 som
nyt nr. 2:
»
2) De i ligningslovens § 31,
stk. 3, nr. 3 og 4, nævnte ydelser, der gives til
godtgørelse for udgifter i forbindelse med uddannelser og kurser efter
ligningslovens § 31, stk. 1, uanset om beløbene efter
bestemmelserne er skattefrie for modtageren.«.
Nr. 2 og 3 bliver herefter nr. 3 og 4.
3.
I § 7 A, stk. 2, nr. 4, ændres »ligningslovens § 7 O, stk. 1, nr. 2,« til: »ligningslovens
§ 7 S, «.
4.
I § 7 A, stk. 2, nr. 5, ændres »ligningslovens § 7 O, stk. 1, nr. 4.« til: »§ 7 O,
stk. 1, nr. 3. «.
5.
I § 7 A, stk. 2, indsættes efter nr. 5
som nyt nr. 6:
»
6) Gaver og godtgørelser som
nævnt i ligningslovens § 16 I.«.
Nr. 6-11 bliver herefter nr. 7-12.
§ 4
I lov nr. 133 af 25. februar 1998 om ændring af ligningsloven,
personskatteloven, skattekontrolloven, investeringsfondsloven m.v.
(Efterbetaling af statslån, tilskud til bevaringsværdige
bygninger, studierejselegater, ph.d.-studerende, godtgørelser fra
hjemmeværnet, tilskud til iværksættere,
investeringsfondsmidler samt konsekvensændringer m.v.) foretages
følgende ændring:
1.
§ 1, nr. 13, 14 og 17, ophæves.
§ 5
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. januar 2000, jf. dog
stk. 2-5.
Stk. 2.
De i § 2, stk. 3, 2. pkt., i lov nr. 452 af
10. juni 1997 om ændring af ligningsloven (Ændrede satser og
regler for skattefri rejsegodtgørelse m.v.) nævnte satser pr. 1.
januar 2000 finder dog anvendelse til og med 31. december 2000 i det omfang,
de overstiger satsen i ligningslovens § 9 A, stk. 2, nr. 1, jf.
§ 9 A, stk. 3, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 5. 1. pkt.
finder tilsvarende anvendelse for så vidt angår ligningslovens
§ 7 K, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1.
Stk. 3.
§ 1, nr. 2, 3 og 11, har virkning for
udbetalinger, der sker i indkomståret 2000 eller senere. § 1, nr.
2 og 11, har dog ikke virkning for gaver og godtgørelser fra den
skattepligtiges arbejdsgiver, der ydes i forbindelse med en medarbejders
fratræden af stilling, såfremt aftalen om fratræden er
indgået inden 1. januar 2000.
Stk. 4.
Ligningslovens § 9, stk. 6, § 9 A,
stk. 2, nr. 4, og § 9 A, stk. 5, 2. pkt., som affattet i denne
lovs § 1, nr. 4 og 5, har virkning fra og med 1. april 1999. § 9,
stk. 5, 4. pkt., som affattet i lovbekendtgørelse nr. 754 af 28.
september 1999 finder ikke anvendelse på godtgørelser udbetalt i
perioden 1. april 1999 til 31. december 1999. Ansatte, der er
påmønstret skibe (herunder fiskefartøjer), arbejder i
fartøjer og installationer, der anvendes i tilknytning til
efterforskning og udnyttelse af naturforekomster, kan i perioden 1. april
1999 til 31. december 1999 modtage skattefri godtgørelse efter
ligningslovens § 9, stk. 5-6, som affattet i
lovbekendtgørelse nr. 754 af 28. september 1999. 3. pkt. finder dog
ikke anvendelse, hvis de ansatte kan anvende ligningslovens § 9 G,
ligningslovens § 33 C eller sømandsfradragsloven.
Stk. 5.
§ 1, nr. 7, 9 og 12, samt § 2 og § 3,
nr. 1 og 2, har virkning for udgifter afholdt i indkomståret 2000 eller
senere. Ligningslovens § 31, stk. 5, sidste pkt., som affattet ved
denne lovs § 1, nr. 12, har dog kun virkning, når den
uddannelsessøgende eller kursisten efter den 1. januar 2000 har
modtaget befordringsgodtgørelse efter § 9 B til befordring i
forbindelse med en uddannelse eller et kursus.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Lovforslaget indeholder dels en ændring af
beskatningen af fratrædelsesgodtgørelser og
jubilæumsgratialer, dels et forslag om skattefrihed for
arbejdsgiverbetalte ydelser til uddannelser og dels en ændring
af satser og regler for skattefrie rejsegodtgørelser m.v.
De to førstnævnte dele af lovforslaget
hænger i høj grad sammen. Ændringerne er således
udtryk for, at regeringen ønsker at ændre de gældende
regler således, at det er de medarbejdere, der bliver på
arbejdsmarkedet, der fremover bliver præmieret skattemæssigt, og
ikke de medarbejdere, der forlader arbejdsmarkedet. De ændrede regler
skal derfor tilskynde virksomhederne til at understøtte, at de
medarbejdere, der ikke går på pension, kan hjælpes videre
til et nyt job, f.eks. gennem opkvalificering. De ændrede regler skal
også tilskynde fagforeningerne til at tænke i jobmuligheder og
opkvalificering i stedet for at tænke i en kontant sum penge.
Det uafhængige Skatteretsråd med en
række eksterne eksperter har i sin rapport fra juni 1999
foreslået, at de særlige regler for beskatning af
fratrædelsesgodtgørelser afskaffes, således at disse
ydelser fremover beskattes på samme måde som løn.
Fratrædelsesgodtgørelser og lignende udbetalinger foreslås
i overensstemmelse hermed beskattet som almindelig lønindkomst.
Med henblik på at skabe størst mulig
ligestilling mellem personer på tjenesterejse foreslås det, at
reglerne om skattefrie rejsegodtgørelser ændres, således
at alle så vidt muligt stilles ensartet såvel i forhold til
satsernes størrelse som i forhold til muligheden for at anvende
disse.
1. Lovforslagets formål og baggrund
1.1. Rejsegodtgørelser m.v.
Folketinget vedtog i henholdsvis december 1996 og juni
1997 forskellige ændringer i reglerne om skattefri
rejsegodtgørelse, jf. lov nr. 1063 af 12. december 1996 og lov nr. 452
af 10. juni 1997. Lovændringen i 1997 var en opfølgning på
resultaterne af en undersøgelse, der belyste i hvilket omfang, der
forelå ligestilling i relation til reglerne om rejsegodtgørelse.
Undersøgelsen blev foretaget under hensyn til forskellige
erhvervsgruppers forskellige omkostningsforhold. Undersøgelsen blev
udført af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og er gengivet i
Skatteministeriets rapport af maj 1997.
Nye regler skaber erfaringsmæssigt debat -
således også de nye rejsegodtgørelsesregler. Det er
forståeligt, da overenskomster, aftaler og regler i øvrigt er
indrettet på de hidtil gældende regler. Det var netop derfor,
Folketinget vedtog så lang en overgangsperiode med hensyn til de nye
rejsegodtgørelsesregler fra ændringslovenes vedtagelse i
henholdsvis 1996 og 1997 til virkningsdatoen den 1. april 1999. Hermed
skabtes muligheder for i god tid at tilpasse sig til de nye regler.
Regeringen følger altid løbende med i
udviklingen i forhold til ny lovgivning for at vurdere, om der er behov for
justeringer. Det er regeringens vurdering, at der er behov for visse
justeringer og præciseringer af reglerne om skattefrie
diæter.
De synspunkter, der er fremført fra forskellig side
i relation til de nye diætregler, er naturligvis indgået i
regeringens vurderinger. Skatteministeriet har bl.a. modtaget bidrag fra
forskellige branche- og interesseorganisationer. Dette lovforslag bygger til
dels på synspunkter herfra.
Hovedformålet i de to foregående
lovændringer har været ligestilling, og med de gennemførte
lovændringer er der blevet fjernet en stor del af de tidligere
uligheder på området. I det nuværende regelsæt
vedrørende rejsegodtgørelser findes der imidlertid visse
uligheder, som regeringen mener, der bør rettes op på.
1.2. Skattefrihed for arbejdsgiverbetalte ydelser til uddannelser
Denne del af lovforslaget udgør et led i de
bestræbelser, regeringen har gjort og gør sig for at medvirke
til at styrke virksomhedernes sociale ansvar over for deres medarbejdere.
Særligt inden for uddannelsesområdet er det
vigtigt, ikke blot for den enkelte virksomhed men for den
samfundsmæssige udvikling som sådan, at virksomhederne medvirker
til at højne uddannelsesniveauet for medarbejderne. Regeringen er
derfor meget opmærksom på at skabe så gunstige
samfundsmæssige rammer som muligt for derigennem at medvirke til, at
virksomhederne kan føre en moderne og ansvarlig personalepolitik
på uddannelsesområdet.
Et af de hovedpunkter, der inden for
uddannelsesområdet har givet og giver anledning til kritik, og som
regeringen ønsker at rette op på, omfatter reglerne for
befordringsgodtgørelse.
Den skattemæssige praksis på dette
område har for så vidt angår de erhvervsfaglige grund- og
videreuddannelser udviklet sig i en retning, som ikke er helt entydig, og som
f.eks. heller ikke stiller alle lærlinge/elever ensartet.
De gældende regler og praksis om beskatning af
kørselsgodtgørelse kan endvidere være skattemæssigt
tyngende for unge under erhvervsuddannelse, som har store transportudgifter.
Dette gælder f.eks. unge på Bornholm under erhvervsuddannelse,
idet en del af uddannelsesforløbet ofte foregår uden for
øen og derved nødvendiggør en lang og bekostelig
transport til og fra øen.
Samtidig med, at det er regeringens ønske, at der i
videst muligt omfang rettes op på nogle af de uklarheder, som de
gældende regler og praksis giver anledning til, er hensigten med
lovforslaget at understøtte og styrke de uddannelsesmæssige
initiativer og muligheder, som arbejdsgiverne tager over for deres
medarbejdere til gavn for såvel den enkelte medarbejder som for
virksomheden. Lovforslaget er således et forsøg på at
tilpasse skattereglerne til et samfund med livslang uddannelse uden dog i
øvrigt at gøre skattesystemet mere komplekst.
1.3 Fratrædelsesgodtgørelser og
jubilæumsgratialer
Fratrædelsesgodtgørelser og
jubilæumsgratialer beskattes lempeligere end anden indkomst fra
arbejdsgiveren. De første 11.200 kr. (2000-tal) er skattefri, og det
overskydende beløb medregnes alene med 85 pct. til den skattepligtige
indkomst.
A. Fratrædelsesgodtgørelser
I de senere år er der konstateret en øget
interesse fra både virksomheder og medarbejderes side i at flytte
indkomst fra høj beskatning som løn over til en lavere
beskatning som fratrædelsesgodtgørelse. Det hænger sammen
med, at alle andre udbetalinger fra arbejdsgiveren beskattes som personlig
indkomst. Det er en interesse, der især er øget, når det
drejer sig om de medarbejdere, der befinder sig i den øverste ende af
lønskalaen.
Der har således direkte udviklet sig et system,
hvorefter medarbejdere ved indgåelse af ansættelseskontrakter
sikrer sig, at de ved deres evt. senere fratræden får udbetalt en
fratrædelsesgodtgørelse, og at denne godtgørelse er
omfattet af den lempeligere beskatning.
Praksis viser desuden, at der er en lang række
afgrænsningsproblemer, mellem hvad der er
fratrædelsesgodtgørelse, og hvad der er personlig indkomst, der
beskattes efter de almindelige regler, og at det ofte er
tilfældigheder, der afgør beskatningen.
Praksis har også over tid udvandet området. Et
eksempel herpå er anvendelsen af reglerne i forhold til
åremålsansættelser. Nyere retspraksis har således
skabt mulighed for, at godtgørelser, der er udbetalt i forbindelse med
ophøret af åremålsansættelsen, bliver beskattet som
fratrædelsesgodtgørelse, uanset om
åremålsansættelsen bliver forlænget eller ej. Det har
ved brug af åremålsansættelser givet mulighed for at
spekulere i de gældende regler.
Dertil kommer, at tidligere tiders livslange
ansættelse af medarbejdere i en virksomhed er blevet afløst af
et mere fleksibelt arbejdsmarked med hyppigere jobskifte.
Skatteretsrådet har på denne baggrund i sin
første redegørelse fra juni 1999 behandlet den
skattemæssige behandling af fratrædelsesgodtgørelser og
jubilæumsgratialer og har i den forbindelse overvejet, om der fortsat
er behov for at opretholde den gældende gunstige beskatning.
Skatteretsrådet er sammensat af personer, der er
udpeget efter deres personlige og faglige kvalifikationer. Medlemmerne er
ikke repræsentanter for interessegrupper eller lignende, og Rådet
er uafhængigt af skatte- og afgiftsadministrationen.
Skatteretsrådet konkluderer i sin gennemgang, at der
ikke længere er behov for at opretholde de særlige regler om
beskatning af fratrædelsesgodtgørelser. En ophævelse af
reglerne vil tillige efter Skatteretsrådets opfattelse indebære
en væsentlig forenkling for skattemyndighederne.
Regeringen er enig med Skatteretsrådet. Efter
regeringens opfattelse bør skattesystemet være neutralt i
forhold til virksomhedernes beslutning om, at der skal afskediges
medarbejdere og på hvilken måde, der skal udbetales
godtgørelser i forbindelse med medarbejdernes fratræden. Det er
efter regeringens opfattelse ikke skattesystemets opgave at mindske
virksomhedernes omkostninger ved afskedigelse af medarbejdere ved at reducere
beskatningen af et godtgørelsesbeløb hos medarbejderen.
De nugældende skattemæssige regler for
beskatningen af fratrædelsesgodtgørelser kan således
også være med til at modvirke regeringens bestræbelser
på at gøre det mere attraktivt for de ældre medarbejdere
at blive længere på arbejdsmarkedet.
Regeringen foreslår på dette grundlag at
følge Skatteretsrådets anbefaling, hvorefter de nuværende
regler om en lempeligere beskatning af fratrædelsesgodtgørelser
ophæves. Fratrædelsesgodtgørelser skal efter lovforslaget
i fremtiden beskattes fuldt ud som personlig indkomst ligesom andre ydelser,
der udbetales af arbejdsgiveren.
Regeringen ønsker dog samtidig at medvirke til, at
virksomhedernes sociale ansvar styrkes, således at afskedigede
medarbejdere så hurtigt som muligt indsluses på arbejdsmarkedet
igen. Det foreslås derfor, at uddannelsesydelser til afskedigede
medarbejdere gøres skattefrie. Virksomhederne kan dermed medvirke til,
at afskedigede medarbejdere via omskoling eller via anden uddannelse
hjælpes godt på vej mod et nyt arbejde.
B. Jubilæumsgratialer
De lempelige beskatningsregler for
jubilæumsgratialer omfatter både de gratialer, der udbetales i
anledning af en medarbejders jubilæum, og de gratialer, der udbetales i
anledning af et virksomhedsjubilæum.
De særlige regler for jubilæumsgratialer blev
til i en tid, hvor der var meget lidt omsætning i medarbejderstaben.
Med den mere dynamiske udvikling i samfundet i dag er det mere undtagelsen
end hovedreglen, at en medarbejder er 25 eller 40 år på samme
arbejdsplads. Det kan virke mindre rimeligt at belønne de
medarbejdere, der ikke er særligt mobile, med en lavere beskatning.
Skatteretsrådet har på denne baggrund i sin
redegørelse fra juni 1999 konkluderet, at også de særlige
beskatningsregler for jubilæumsgratialer bør ophæves.
Efter regeringens opfattelse bør der dog fortsat
være mulighed for, at virksomhederne kan udbetale et mindre
beløb til medarbejderne i forbindelse med enten medarbejderens eller
virksomhedens jubilæum. Regeringen foreslår derfor, at det
nugældende bundfradrag på 11.200 kr. (2000-tal) bibeholdes.
For så vidt angår beløb herudover, er
det dog regeringens opfattelse, at de i overensstemmelse med
Skatteretsrådets anbefaling bør beskattes som al anden indkomst,
der modtages fra arbejdsgiveren. Den del af et jubilæumsgratiale, der
overstiger det ovennævnte bundfradrag, skal efter forslaget beskattes
fuldt ud som personlig indkomst.
Særligt med hensyn til virksomhedsjubilæer kan
de nugældende regler virke mere eller mindre tilfældige. Det
skyldes, at de mange virksomhedsfusioner og spaltninger de senere år
har gjort det svært at finde ud af, hvornår en virksomhed har
jubilæum. I praksis har Ligningsrådet således i de seneste
år givet virksomhederne en vis frihed til at vælge tidspunkt for
virksomhedsjubilæet.
Det er regeringens opfattelse, at der fortsat bør
være mulighed for udbetaling af jubilæumsgratialer også i
forbindelse med virksomhedsjubilæer. Det foreslås dog, at
reglerne strammes op, således at den lempelige beskatningsregel i form
af ovennævnte skattefri bundfradrag kun skal kunne finde anvendelse i
de tilfælde, hvor virksomheden udbetaler det samme
beløbsmæssige gratiale til samtlige fuldtidsansatte
medarbejdere.
2. De gældende regler
2.1. Rejsegodtgørelser m.v.
A. Kost og småfornødenheder
Rejseudgifter til kost og småfornødenheder,
der påføres lønmodtageren, fordi lønmodtageren
på grund af afstanden mellem bopæl og et midlertidigt arbejdssted
ikke har mulighed for at overnatte på sin sædvanlige bopæl,
kan dækkes på tre måder.
Rejse med standardsatserne
På tjenesterejser med overnatning, d.v.s. rejser med
en varighed på mindst 24 timer, kan der til dækning af
merudgifterne til kost og småfornødenheder udbetales en
skattefri godtgørelse på 281 kr. pr. døgn
(2000-beløb). Ligningsrådet kan fra og med 2001 forhøje
satsen med et beløb på 110 kr. pr. døgn
(2000-beløb) for lande, hvor leveomkostningerne er væsentligt
højere end i Danmark. Satserne, der er indført ved
lovændringen i 1997, reguleres årligt i overensstemmelse med
personskattelovens § 20.
I standardsatsen er der taget højde for sparet
hjemmeforbrug til kost, idet det er modregnet i standardsatsen.
Standardsatsen kan kun anvendes i de første 3 måneder, når
arbejdsstedet er i Danmark og i de første 6 måneder, når
arbejdsstedet er i udlandet.
Ved modtagelse af fri kost reduceres standardsatsen med
henholdsvis 15 pct., 30 pct. og 30 pct. for morgenmad, frokost og aftensmad.
Der er således 25 pct. tilbage til småfornødenheder,
når der modtages fuld fri kost.
Standardsatsen er først fuldt indfaset den 1.
januar 2001, idet de tidligere satser er under aftrapning.
I det omfang arbejdsgiveren ikke dækker
merudgifterne, kan lønmodtageren foretage et ligningsmæssigt
fradrag med standardsatserne.
Rejse efter regning
Lønmodtageren kan af arbejdsgiveren skattefrit
få dækket rejseudgifterne til kost og
småfornødenheder efter regning. Efter praksis beskattes
lønmodtageren i denne situation ikke af sparet hjemmeforbrug.
Ansatte, der rejser efter regning i udlandet, kan til
småfornødenheder skattefrit modtage en skattefri
godtgørelse på 30 pct. af satsen for skattefri
rejsegodtgørelse. Denne regel er udelukkende en
godtgørelsesregel. Den giver således ikke adgang til et
tilsvarende fradrag, hvis arbejdsgiveren ikke helt eller delvist udbetaler
godtgørelsen. Godtgørelsen kan desuden ikke anvendes ved rejser
i Danmark. Herudover kan den modregnes i en forud aftalt bruttoløn -
modsat andre godtgørelser.
Rejse med fradrag for dokumenterede omkostninger
I det omfang arbejdsgiveren ikke dækker
merudgifterne, kan lønmodtageren foretage et ligningsmæssigt
fradrag med de dokumenterede merudgifter. Ved beregningen af
fradragsbeløbet sker der en reduktion på 55 kr. pr. døgn
p.g.a. sparet hjemmeforbrug.
B. Logi
Lønmodtageren kan skattefrit få dækket
dokumenterede logiudgifter af arbejdsgiveren eller foretage et
ligningsmæssigt fradrag for de dokumenterede udgifter. Der har siden
den 1. april 1999 ikke eksisteret en skattefri standardsats til dækning
af udokumenterede logiudgifter.
2.2. Arbejdsgiverbetalte ydelser til uddannelser
I skatteretlig henseende er det et grundlæggende
princip, at der ikke er fradrag for udgifter til uddannelse, når
udgiften afholdes for at tilvejebringe et grundlag for at erhverve indkomst,
jf. statsskattelovens § 6, stk. 2. Dette etableringssynspunkt
afskærer ikke blot fradrag for udgifter til grunduddannelse, men
også fradrag for udgifter til en videreuddannelse, hvor sigtet er at
opnå en bedre stilling. Derimod kan der efter statsskattelovens
§ 6, litra a, opnås fradrag for udgifter til
efteruddannelse/ajourføring, når udgiften er afholdt med henblik
på at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten.
Afholder arbejdsgiveren en ikke-fradragsberettiget
uddannelsesudgift for den ansatte, dvs. udgifter til en grund- eller en
videreuddannelse, opnår den ansatte en økonomisk fordel i form
af et sparet privatforbrug. Værdien er skattepligtig som et
personalegode i henhold til statsskattelovens § 4 og ligningslovens
§ 16.
I forhold til de situationer, hvor arbejdsgiveren betaler
for uddannelse eller kurser til afskedigede medarbejdere, vil udgangspunktet
som oftest være, at der er tale om betaling af private udgifter, fordi
udgifterne ikke afholdes med henblik på, at den ansatte skal kunne
bestride det aktuelle job tilfredsstillende. Den pågældende er
derfor skattepligtig af værdien af ydelsen. Beskatningen er omfattet af
de nuværende særlige regler i ligningslovens § 7 O om
fratrædelsesgodtgørelser, som foreslås ændret i
dette lovforslag.
Disse beskrevne skattemæssige konsekvenser er ikke
hensigtsmæssige. Med dette lovforslag har regeringen derfor taget
initiativ til at medvirke til, at skattereglerne ikke skaber unødige
hindringer for en moderne og ansvarlig personalepolitik på
uddannelsesområdet. I afskedigelsestilfælde er lovforslaget
endvidere et forsøg på at hjælpe med til, at den ansatte
med skattefrie uddannelses- og kursustiltag kan komme videre i et nyt
arbejde.
2.3. Fratrædelsesgodtgørelser og
jubilæumsgratialer
Skattepligtige personer skal ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst efter ligningslovens § 7 O, stk. 1, nr. 2,
medregne »gaver,
gratialer og lignende fra den skattepligtige arbejdsgiver, når
udbetalingen sker én gang for alle enten i anledning af, at den
virksomhed, hvori den skattepligtige eller dennes ægtefælle er
eller har været ansat i 25 år eller i et antal år, der er
deleligt med 25, eller i en særlig anledning begrundet i den
skattepligtiges forhold såsom jubilæum eller arbejdsophør
på grund af alder eller sygdom samt godtgørelse i anledning af
fratræden af stilling. Det gælder dog ikke, i det omfang
beløbet træder i stedet for, hvad modtageren ville har
oppebåret i indtægt af stillingen for tiden efter
fratrædelsen og indtil det tidspunkt, til hvilket modtageren kunne
være opsagt i henhold til sin kontrakt eller lovgivningens almindelige
regler, dog højest for en periode af et år.«
Efter ligningslovens § 7 O, stk. 3,
beskattes disse ydelser ved, at der medregnes 85 pct. til den skattepligtige
personlige indkomst af den del af gaven, gratialet eller godtgørelsen,
der overstiger et grundbeløb på 11.200 kr. (2000-tal).
Der skal beregnes og indeholdes lønmodtagerbidrag
efter arbejdsmarkedsfondslovens § 11, stk. 1, jf. stk. 10, og
i år 2000 arbejdsgiverbidrag efter § 11, stk. 9, i
fratrædelsesgodtgørelser, jubilæumsgratialer og lignende
udbetalinger på udbetalingstidspunktet. Beregningsgrundlaget er det
fulde beløb.
De nugældende regler har deres baggrund i den nu
ophævede lov om særlig indkomstsskat. Med denne lov
introduceredes i 1958 en proportional 30 pct. s beskatning af en række
indtægtsarter, hvis fællestræk var, at de havde karakter af
engangsindtægter. Frem til denne lovændring kunne bl.a.
fratrædelsesgodtgørelser gå fri af beskatning, hvis
ydelsen ansås for at være en erstatning for tab af
indtægtskilde. Senere blev den proportionale beskatning forhøjet
til 50 pct.
Fratrædelsesgodtgørelser og
jubilæumsgratialer blev frem til den 1. januar 1992 beskattet som
særlig indkomst. Fra 1. januar 1992 blev beskatningen af
fratrædelsesgodtgørelse og jubilæumsgratialer
overført til beskatning som almindelig (personlig) indkomst, og der
blev som følge heraf etableret automatisk A-skattetræk. Den
skattepligtige del af fratrædelsesgodtgørelsen m.v. udgjorde 70
pct. (medregningsprocenten) af det beløb, som oversteg 6.000 kr.
(bundgrænsen). I 1996 blev medregningsprocenten forhøjet til 85
pct., og bundgrænsen blev forhøjet til et grundbeløb
på 7.900 kr. Grundbeløbet reguleres efter personskattelovens
§ 20 og er i 2000 11.200 kr.
Afgrænsningen af begreberne
fratrædelsesgodtgørelse og jubilæumsgratialer bygger dog
fortsat på den praksis, der er opbygget, da de nævnte
indkomstkategorier var særlig indkomst.
A. Fratrædelsesgodtgørelse
De særlige regler for
fratrædelsesgodtgørelser omfatter udbetalinger, der af den
hidtidige arbejdsgiver udredes i umiddelbar forbindelse med og direkte som
følge af fratræden eller en væsentlig ændring af
ansættelsesforholdet.
Bestemmelsen omfatter alle personer, der har haft
lønnet beskæftigelse hos den udbetalende arbejdsgiver. Det
betyder, at også valgte personer omfattes af bestemmelsen, hvis det
hverv, som de er valgt til, har karakter af en levevej.
Den del af en fratrædelsesgodtgørelse, der
træder i stedet for lønnen i opsigelsesperioden, er ikke
omfattet af de lempelige beskatningsregler.
Derimod vil de godtgørelser, der modtages i
forbindelse med ophøret eller forlængelsen af en
åremålsansættelse, være omfattet af bestemmelsen.
Det er også tilstrækkeligt for anvendelsen af ligningslovens
§ 7 O, at der sker en delvis opgivelse af stillingen. Det er
således ikke en betingelse for anvendelse af bestemmelsen, at der sker
en fuldstændig fratræden. En forringelse af de hidtidige
ansættelsesforhold kan efter omstændighederne begrunde, at et
godtgørelsesbeløb beskattes efter de lempeligere regler i
ligningslovens § 7 O, når der i forbindelse med ydelsen af
godtgørelsen opgives hidtidige arbejdsområder. Det er dog ikke
tilstrækkeligt for, at en udbetaling er omfattet af ligningslovens
§ 7 O, at der f.eks. blot sker en lønmæssig forringelse af
stillingen.
B. Jubilæumsgratialer
Efter de gældende regler kræves det for, at et
jubilæumsgratiale er omfattet af ligningslovens § 7 O, at
gratialet ydes af den skattepligtiges arbejdsgiver, samt at udbetalingen sker
én gang for alle. Anledningen til udbetaling skal være enten
medarbejderens eller arbejdsgiverens jubilæum.
Begrebet personligt jubilæum er ikke nærmere
fastlagt i lovgivningen, men efter landsskatteretspraksis anses
jubilæum at foreligge, når den pågældende har
været ansat i virksomheden i 25, 35, 40, 45, 50 eller 60 år.
Derimod er udbetalinger i anledning af 10, 15, 20 og 30 års
ansættelse ikke omfattet.
Gratialer, der af arbejdsgiveren udbetales i anledning af,
at den virksomhed, hvori den skattepligtige er ansat eller har været
ansat, har bestået i 25 år eller i et åremål, der er
deleligt med 25, beskattes også som personlig indkomst efter
ligningslovens § 7 O. Reglen kan kun bruges, når det er selve den
virksomhed, hvori modtageren er ansat, har jubilæum.
Berettiget til at modtage jubilæumsgratiale, der er
omfattet af ligningslovens § 7 O, er medarbejdere, der er ansat i et
tjenesteforhold i en virksomhed, der i øvrigt opfylder betingelserne.
Det forhold, at en virksomhed skifter ejer eller omdannes til et
aktieselskab, udelukker ikke den lempelige skattepligtige behandling,
når blot der har været en rimelig identitet i virksomhedens
arbejdsområde.
Tingsgaver er også omfattet af disse regler. Det
betyder, at en tingsgave skal medregnes med den værdi, som den
skønnes at ville koste lønmodtageren i almindelig fri
handel.
3. Lovforslagets indhold
3.1. Rejsegodtgørelser m.v.
A. Kost og småfornødenheder
Det foreslås med dette lovforslag, at der bliver
rettet op på følgende uligheder:
A.1. Personer, som anvender standardsatsen til kost og
småfornødenheder i ligningslovens § 9, stk. 6,
beskattes indirekte af sparet hjemmeforbrug til kost, da det sparede
hjemmeforbrug er modregnet i standardsatsen. Personer, der foretager
ligningsmæssigt fradrag med dokumenterede merudgifter, beskattes af det
sparede hjemmeforbrug, idet fradragsbeløbet nedsættes med 55 kr.
pr. døgn i forhold til de dokumenterede udgifter. Personer, der rejser
efter regning, beskattes derimod efter praksis ikke af sparet
hjemmeforbrug.
Med henblik på at skabe størst mulig
ligestilling mellem personer på tjenesterejse foreslås det
derfor, at værdien af det sparede hjemmeforbrug gøres skattefri,
hvilket samtidigt medfører, at standardsatsen til kost og
småfornødenheder forhøjes med 55 kr. pr. døgn til
336 kr. pr. døgn i 2000. Samtidig foreslås det, at ansatte, der
foretager fradrag for egne udgifter til kost og
småfornødenheder, ikke længere skal reducere
fradragsbeløbet med værdien af sparet hjemmeforbrug.
A.2. Standardsatsen kan anvendes til godtgørelser
eller fradrag i de første 3 måneder på et midlertidigt
arbejdssted ved rejser i Danmark, mens den kan anvendes i de første 6
måneder i udlandet. Det foreslås, at denne forskel fjernes, og at
perioden samtidig forlænges til 12 måneder. Det foreslås,
at denne ændring får virkning fra og med 1. april 1999, som er
ikrafttrædelsestidspunktet for 3 og 6 månedersreglen.
Ligningsrådet har i Told Skat s cirkulære
1999-7, pkt. 6.2.1 og 6.2.2, givet lønmodtagere, der arbejder i
udlandet, mulighed for at fradrage med bl.a. standardsatserne til
dækning af udokumenterede merudgifter forbundet med opholdet i
udlandet, uanset om arbejdet er fast eller midlertidigt. Det er en betingelse
for fradragene, at arbejdsgiveren hverken helt eller delvist dækker
lønmodtagerens udgifter.
Med forlængelsen af tidsbegrænsningen for
anvendelse af standardsatsen til 12 måneder samt forhøjelsen af
standardsatsen, ses der ikke at være generelle merudgifter forbundet
med et arbejde i udlandet, som ikke allerede dækkes af rejsereglerne.
Der er således ikke længere et behov for fradragene i pkt. 6.2.1
og 6.2.2.
Skatteministeriet vil derfor indstille til
Ligningsrådets vedtagelse, at der med virkning fra og med 1. januar
2000 ikke gives mulighed for at foretage de ovenfor beskrevne fradrag.
A.3. I det nuværende regelsæt er der
varierende regler for skattefrie godtgørelser til dækning af
småfornødenheder. Det foreslås, at disse regler
gøres ensartede for alle på tjenesterejse:
a
Godtgørelsen
på 30 pct. af satsen for skattefri rejsegodtgørelse, som
arbejdsgiveren kan udbetale, når der rejses efter regning i udlandet,
nedsættes til 25 pct. Dette sker for at skabe ligestilling mellem
personer, som rejser efter regning, og personer, som modtager fuld kost. Med
forhøjelsen af standardsatsen til 336 kr. svarer godtgørelsen
dog stort set til det nuværende niveau.
a
Ovennævnte
godtgørelse foreslås også at kunne anvendes ved rejser i
Danmark, når der rejses efter regning. For at opnå størst
mulig ligestilling foreslås tilsvarende, at godtgørelsen -
ligesom andre skattefrie godtgørelser - ikke kan modregnes i en forud
aftalt bruttoløn. I det omfang arbejdsgiveren ikke udbetaler
godtgørelsen, kan der i stedet foretages et standardfradrag
herfor.
a
Personer, som
modtager fuld kost, skal altid skattefrit kunne modtage 25 pct. af
standardsatsen til småfornødenheder.
a
Visse af de
persongrupper, der efter de nugældende regler, ikke kan anvende
standardreglerne, fordi de har særlige forhold, f.eks. fuld kost
på rejsen, skal ligestilles med andre ansatte på tjenesterejse,
der modtager fuld kost. De skal således også kunne modtage en
godtgørelse på 25 pct. af standardsatsen til
småfornødenheder.
B. Logiudgifter
Ved lovændringen i december 1996 ophævedes
muligheden for skattefrit at modtage godtgørelser til dækning af
udokumenterede logiudgifter. Arbejdsgiveren kan derfor i det nuværende
regelsæt kun dække dokumenterede logiudgifter. Baggrunden for, at
man ikke indførte en standardsats for logiudgifter var, at
logiudgifterne varierer så meget - afhængigt af, om der
overnattes f.eks. på hotel eller i campingvogn - at det er umuligt at
fastsætte en standardsats, som dækker de typiske udgifter til
logi.
I mange tilfælde vil det være muligt at
fremskaffe dokumentation for afholdte logiudgifter. Regeringen anerkender
imidlertid, at der i praksis kan være situationer, hvor en sådan
dokumentation enten ikke kan fremskaffes, eller hvor det vil være
forbundet med så megen administrativt besvær at fremskaffe den,
at der kan være behov for en skattefri logigodtgørelse for
udokumenterede logiudgifter.
Personer, der f.eks. overnatter i egen campingvogn, kan
bl.a. have udgifter til pladsleje, gas, el m.v. Hertil kommer, at der er
mulighed for skattemæssige afskrivninger på campingvognen.
Sammenholdes dette med, at campingvognen af mange af de tjenesterejsende
også benyttes privat, således at der skattemæssigt skal
foretages en opdeling mellem driftsudgifter og private udgifter, så kan
det i praksis være svært at føre dokumentation for
udgifternes størrelse.
Også arbejdsgiverne og ligningsmyndighederne vil i
disse tilfælde blive pålagt en administrativ byrde, når de
skal afgøre, hvorvidt der har været afholdt logiudgifter.
Det foreslås derfor, at der genindføres en
standardsats til dækning af udokumenterede logiudgifter. Standardsatsen
kan som nævnt ikke være dækkende for alle rejsendes
logiudgifter. Da det samtidig er væsentligt, at der ikke sker en
generel overkompensation af erhvervsgrupper, foreslås satsen fastsat
til 100 kr. pr. døgn. Ligningsrådets tidligere logisats var
før 1. april 1999 fastsat til 149,50 kr. pr. døgn ved rejse i
Danmark, som dog reduceredes med 1/3 fra og med den 29. dag. Da det
foreslås, at logigodtgørelsen ikke skal være omfattet af
tidsbegrænsningsreglen på 12 måneder, findes standardsatsen
for skattefrie logigodtgørelser passende at kunne fastsættes til
149,50 kr. reduceret med en tredjedel, altså 100 kr. pr.
døgn.
Det foreslås, at logisatsen får virkning fra
og med 1. april 1999, hvor den tidligere logisats bortfaldt.
C. Præciseringer og korrektioner
a
Skatteministeriets
Departement udarbejdede i sommeren 1999 nogle tilkendegivelser
vedrørende afbrydelse af tidsbegrænsningsreglerne på 3 og
6 måneder, som i nærværende lovforslag foreslås
forlænget til 12 måneder.
Det blev tilkendegivet, at der skal være 8 km s normal
transportvej mellem to arbejdspladser for samme arbejdsgiver i samme projekt
for, at der er tale om et arbejdsstedsskifte.
Ved vurderingen af, om et arbejdsforhold på arbejdssted 2 reelt
afbryder et arbejdsforhold på arbejdssted 1, bør der
lægges vægt på, om der er en reel arbejdsmæssig
begrundelse for skiftet. Ved vurderingen bør den tidsmæssige
udstrækning af arbejdsopholdet på arbejdssted 2 medtages. Det
blev tilkendegivet, at et arbejdsophold på et andet arbejdssted
på mere end 28 kalenderdage normalt vil være en afbrydelse af
tidsbegrænsningsreglerne. For at undgå tvivl om hvilke dage, der
medregnes til begrebet kalenderdage, er 20 arbejdsdage dog foreslået i
stedet for 28 kalenderdage (inkl. weekender).
Endelig blev det tilkendegivet, at tidsbegrænsningsreglerne ikke
finder anvendelse, når arbejdsstedet flyttes i takt med arbejdets
udførelse eller færdiggørelse, f.eks. motorvejs-, bro-,
kabel- og jernbaneprojekter.
Det foreslås, at de ovennævnte tilkendegivelser
præciseres i reglerne.
a
Der foreslås
desuden en præcisering af, at der kun kan udbetales skattefrie
rejsegodtgørelser, når en rejse varer mindst 24 timer, samt at
der efter den 24. time kan udbetales 1/24 af standadsatserne til
fortæring pr. påbegyndt time.
a
Endelig
præciseres det, at godtgørelsen på 25 pct. af satsen for
skattefri rejsegodtgørelse, som arbejdsgiveren kan udbetale, når
der rejses efter regning, omfattes af tidsbegrænsningsreglen på
nu 12 måneder.
a
Det foreslås,
at medlemmer af eller medhjælpere for bestyrelser, udvalg,
kommissioner, råd og lignende, som rejser efter regning, også
skal kunne modtage godtgørelsen på 25 pct. af satsen for
skattefri rejsegodtgørelse, som arbejdsgiveren kan udbetale, når
der rejses efter regning.
a
Det foreslås
desuden, at godtgørelser til hotelophold og befordring, der ydes til
lægdommere, vidner og personer, der efter indkaldelse har afgivet
forklaring til politiet, i henhold til § 3 i bekendtgørelse nr.
712 af 17. november 1987, gøres skattefrie. Godtgørelserne var
tidligere omfattet af statsskattelovens § 5, litra d. Det
foreslås, at skattefriheden genindføres.
D. Lovteknisk overskuelighed
Der har længe været et ønske om en mere
pædagogisk opbygning af reglerne om skattefrie godtgørelser. Der
foreslås derfor et system, hvorefter de forskellige
godtgørelsestyper holdes adskilt. En ny bestemmelse (§ 9 A)
indeholder som udgangspunkt alle relevante regler om skattefrie
rejsegodtgørelser, og § 9 B indeholder alle relevante regler om
skattefrie befordringsgodtgørelser. En ny bestemmelse (§ 31), jf.
nedenfor, indeholder de relevante regler om skattefrie godtgørelser i
forbindelse med uddannelse betalt af arbejdsgiver m.v.
3.2. Skattefrihed for arbejdsgiverbetalte ydelser til uddannelser
A. Hvilke uddannelser og kurser
Skattefriheden omfatter visse nærmere bestemte
ydelser til dækning af udgifter i forbindelse med uddannelser og
kurser, når ydelserne modtages som led i et ansættelsesforhold
m.v.
Skattefriheden omfatter ydelser, der som led i et
arbejdsforhold eller lignende betales til dækning af ydelser i
forbindelse med alle typer af uddannelser inden for såvel grund-,
efter- og videreuddannelser.
Skattefriheden omfatter således bl.a.
ungdomsuddannelser, f.eks. uddannelser i erhvervsuddannelsesregi
(lærlinge- og elevuddannelser), korte, mellemlange og lange,
videregående uddannelser, f.eks. social- og
sundhedshjælperuddannelsen, lærer- og sygeplejeuddannelsen samt
lange, videregående uddannelser, der erhverves på universiteter
og andre højere uddannelsesinstitutioner.
Skattefriheden omfatter også alle typer af
efter-/videreuddannelser, som erhverves i tilknytning hertil, f.eks. diplom-
og masteruddannelser. Skattefriheden omfatter endvidere alle typer af kurser
og uddannelser, som udbydes i AMU-regi.
B. Hvilke ydelser
Lovforslaget giver alene mulighed for skattefrihed for
nærmere bestemte uddannelsesydelser, der betales af arbejdsgivere
m.fl.
Lovforslaget omfatter således skattefrihed for
følgende ydelser:
- skole- eller deltagerbetaling,
- bog- og materialeudgifter,
- godtgørelser til dækning af udgifter til kost,
småfornødenheder og logi og
- befordringsgodtgørelser.
Skole- og deltagerbetaling
Udgifter til skole- eller deltagerafgifter er direkte
afledt af den enkelte uddannelse og er derfor omfattet af den
foreslåede skattefrihed.
For visse typer af uddannelser, f.eks.
mekanikeruddannelsen, gælder, at der som et lovpligtigt element i
uddannelsen indgår erhvervelsen af det lille kørekort
(kørekort til almindelig bil). Det lille kørekort er
således en nødvendig del af uddannelsen og kan ikke
fravælges af den person, som er under uddannelse, eller af dennes
arbejdsgiver. I disse særlige situationer, hvor arbejdsgiveren
således i henhold til lov eller bekendtgørelse har pligt til at
afholde udgiften til kørekortet for sine medarbejdere, vil udgiften
ifølge forslaget være omfattet af skattefriheden. Lovforslaget
giver derimod ikke skattefrihed for ydelser til dækning af udgifter til
erhvervelse af det lille kørekort i andre tilfælde, idet
udgiften hertil anses for at være af så privat karakter, at der
ikke kan ske skattefri dækning af udgiften.
Bog- og materialeudgifter
Skattefriheden omfatter udgifter til bøger og
materialer i det omfang, disse er relevante og dermed nødvendige for
uddannelsens gennemførelse.
Godtgørelser for udgifter ved logi, kost og
småfornødenheder
Skattefriheden omfatter udgifter til logi, kost og
småfornødenheder i det omfang, uddannelsen måtte give
anledning til udgifter hertil. Der kan kun opnås skattefrihed for
sådanne godtgørelser, når modtageren af ydelsen på
grund af afstanden mellem bopæl og uddannelsessted ikke har mulighed
for at overnatte på sin sædvanlige bopæl.
For sædvanlige udgifter til logi, kost og
småfornødenheder foreslås det, at de skattefri
standard-satser, som kan udbetales i forbindelse med tjenesterejser, dvs. de
satser, som er foreslået i dette lovforslags § 9 A, stk. 2,
nr. 1 og 4, jf. § 9 A, stk. 3, kan benyttes i stedet for de
faktiske udgifter. I de tilfælde, hvor arbejdsgiveren ikke dækker
udgifter til logi, kost og småfornødenheder ved udbetaling af en
skattefri godtgørelse, kan arbejdsgiveren i stedet skattefrit
dække dokumenterede udgifter til logi, kost og
småfornødenheder.
Den skattefri rejsegodtgørelse til kost og
småfornødenheder, som kan udbetales efter § 9 A,
stk. 2, nr. 1, kan dog kun udbetales skattefrit i de første 12
måneder på et midlertidigt arbejdssted. For at opnå
størst mulig ligestilling foreslås det at anvende en tilsvarende
tidsbegrænsning i forbindelse med kost og
småfornødenhedsudgifter, som afholdes i forbindelse med
uddannelser og kurser. Efter forslaget vil der således kun kunne
udbetales en skattefri godtgørelse til dækning af udgifter til
kost og småfornødenheder i de første 12 måneder af
opholdet på studiestedet.
Den skattefri logigodtgørelse, som kan udbetales
til dækning af udgifter til logi afholdt i forbindelse med uddannelse
eller kurser, er efter forslaget ikke omfattet af en tidsbegrænsning,
idet en sådan heller ikke er foreslået at skulle gælde for
den skattefri logigodtgørelse, som kan udbetales i forbindelse med
tjenesterejser, jf. dette forslags § 9 A, stk. 2, nr. 4.
Ansatte m.v., der hver dag kører frem og tilbage
mellem uddannelsesstedet og bopælen, kan ikke få en skattefri
godtgørelse til dækning af kost og
småfornødenheder, men kan skattefrit få eventuelle
udgifter hertil dækket mod dokumentation.
Befordringsgodtgørelse
De gældende regler i ligningslovens §§ 9 C og D
om befordringsfradrag mellem hjem og arbejdsplads og reglerne i
ligningslovens § 9 B om udbetaling af skattefri
befordringsgodtgørelse, hvor det er en forudsætning for
både befordringsfradrag og for skattefri godtgørelse, at der er
tale om befordring til en arbejdsplads, berøres ikke af lovforslaget.
Et uddannelsessted betragtes stadig kun som en arbejdsplads, hvis der er tale
om undervisning i efteruddannelsesøjemed som et led i arbejdet.
Derimod er et sted, hvor den pågældende modtager undervisning som
led i en grund- eller videreuddannelse, ikke en arbejdsplads.
Personer, som befordrer sig til et uddannelsessted, hvor
den pågældende modtager undervisning i
efteruddannelsesøjemed som led i arbejdet, kan således fortsat
anvende reglerne i §§ 9 B-D.
Det foreslås som et supplement til disse regler, at
der for befordring frem og tilbage mellem sædvanlig bopæl og
uddannelsesstedet eller kursusstedet via den normale transportvej kan
udbetales skattefri befordringsgodtgørelse beregnet på grundlag
af satsen, som Ligningsrådet fastsætter efter ligningslovens
§ 9 C, stk. 1. Denne godtgørelse kan udbetales skattefrit i
forbindelse med såvel efteruddannelse som grund- og
videreuddannelser.
C. Hvilken personkreds
Lovforslaget omfatter først og fremmest
lønmodtagere.
Skattefriheden gælder også for tidligere, men
nu afskedigede medarbejdere. Således vil der kunne opnås
skattefrihed for arbejdsgiverbetalte ydelser til forskellige kurser eller
hjælp til påbegyndelse af en egentlig eller en anden uddannelse
(omskoling), som en arbejdsgiver som et led i en fratrædelsesordning
ønsker at tilbyde at betale for at hjælpe medarbejdere, som
virksomheden af den ene eller anden grund har måttet afskedige.
Også for sådanne medarbejdere er det nærliggende, at mange
virksomheder føler, at der påhviler dem et socialt ansvar.
Herudover er personer, der som led i en aftale om ydelse
af personligt arbejde i øvrigt modtager personalegoder, dvs.
konsulenter, revisorer m.v., omfattet af skattefriheden. Tilsvarende
medlemmer af bestyrelser, udvalg, kommissioner, råd, nævn eller
andre kollegiale organer, herunder Folketinget og kommunalbestyrelser.
Desuden kan personer, der modtager uddannelsesydelser af
den ovennævnte type fra et arbejdsformidlingskontor, deres A-kasse
eller fagforening, herunder ledige, modtage sådanne ydelser skattefrit.
Hermed fjernes den forskelsbehandling, der har været mellem ledige
på AMU-kurser og beskæftigede på AMU-kurser i relation til
dækning af f.eks. udgifter til transport (hvor beskæftigede, i
det omfang de ikke har modtaget en skattefri befordringsgodtgørelse af
deres arbejdsgiver, har kunnet foretage befordringsfradrag for transporten
mellem hjem og arbejde, når der har været tale om et
efteruddannelseskursus). Herved tilgodeses regeringens intention om at
støtte, at ledige uddannes eller omskoles og/eller vedligeholder deres
kvalifikationer med henblik på at opnå, at disse så hurtigt
som muligt (igen) indsluses på arbejdsmarkedet.
Endelig kan elever, der modtager de nævnte
uddannelsesydelser direkte fra Arbejdsgivernes Elevrefusion, modtage
ydelserne skattefrit.
D. Sammenfatning
Tabel 1: Ansatte, herunder afskedigede medarbejdere
(arbejdsgiverbetalte ydelser)
Gældende skatteregler
Skatteregler ifølge
forslaget
Efter-
uddannelse*
Grund-/ videreuddannelser
Efteruddannelse
Grund-/ videreuddannelser
Skole-/deltagerafgift
Skattefri
Skattepligt
Skattefri
Skattefri
Bog-/materialeudgifter
Skattefri
Skattepligt
Skattefri
Skattefri
Transportudgifter
Skattefri
(1)
Skattepligt
Skattefri
(2)
Skattefri
(2)
Opholdsudgifter (fortæring og logi)
Skattefri
(3)
Skattepligt
Skattefri
(3)
Skattefri
(3)
*) Arbejdsgiverbetalte uddannelseydelser til afskedigede medarbejdere er
efter de gældende skatteregler skattepligtige, uanset om der er tale om
efteruddannelse eller grund- og videreuddannelse.
(1) Hvis arbejdsgiveren udbetaler en godtgørelse, er skattefriheden
betinget af, at godtgørelsen ikke overstiger 2,48 kr. pr. km.
Godtgørelsen kan endvidere kun modtages skattefrit de første 60
dage. (Muligheden for denne type af godtgørelse bibeholdes for
personer på efteruddannelse).
(2) Hvis arbejdsgiveren udbetaler en godtgørelse, er skattefriheden
betinget af, at godtgørelsen ikke overstiger 1,39 kr. pr. km.
(3) Hvis arbejdsgiveren udbetaler en godtgørelse, er skattefriheden
betinget af, at godtgørelsen ikke overstiger de fastsatte
standardsatser for skattefri rejsegodtgørelser.
Tabel 2: Ledige (ydelser betalt direkte til den ledige af f.eks.
A-kasse eller arbejdsformidlingskontor)
Gældende skatteregler
Skatteregler ifølge
forslaget
Efteruddannelse
Grund-/ videreuddannelser
Efteruddannelse
Grund-/ videreuddannelser
Skole-/deltagerafgift
Skattepligt
Skattepligt
Skattefri
Skattefri
Bog-/materiale-udgifter
Skattepligt
Skattepligt
Skattefri
Skattefri
Transportudgifter
Skattepligt
Skattepligt
Skattefri
(1)
Skattefri
(1)
Opholdsudgifter (fortæring og logi)
Skattepligt
Skattepligt
Skattefri
(2)
Skattefri
(2)
(1) Hvis der udbetales en godtgørelse, er
skattefriheden betinget af, at godtgørelsen ikke overstiger 1,39 kr.
pr. km.
(2) Hvis arbejdsgiveren udbetaler en godtgørelse, er skattefriheden
betinget af, at godtgørelsen ikke overstiger de fastsatte
standardsatser for skattefri rejsegodtgørelser.
3.3. Fratrædelsesgodtgørelser og
jubilæumsgratialer
A. Fratrædelsesgodtgørelser
Det foreslås, at
fratrædelsesgodtgørelser og lignende udbetalinger skal beskattes
som anden indkomst, der modtages fra arbejdsgiveren. Det betyder, at
fratrædelsesgodtgørelser fremover vil indgå fuldt ud i den
personlige indkomst. Uddannelsesydelser i forbindelse med afskedigelsen
foreslås dog at skulle være skattefrie.
Lovforslaget ændrer ikke ved den hidtidige praksis
for, hvad der er omfattet af begrebet fratrædelsesgodtgørelse.
Det betyder, at alle ydelser, der i fremtiden udbetales i anledning af en
medarbejders fratræden, vil indgå i den personlige indkomst ved
skatteberegningen, medmindre der er tale om uddannelsesydelser, som
foreslås at skulle være skattefrie efter ligningslovens
§ 31.
I den udstrækning, at
fratrædelsesgodtgørelser m.v. kan være fastsat under
hensyntagen til de hidtil gældende skatteregler, må det
være op til de relevante instanser og de involverede parter at
gennemføre tilpasninger i lyset af, at beløbene fremover normal
beskattes.
B. Jubilæumsgratialer
Det foreslås for jubilæumsgratialer, at den
nuværende skattefri bundgrænse på 11.200 kr. (2000)
fastholdes, men at beløb herudover beskattes fuldt ud som personlig
indkomst. Efter de gældende regler indgår dette beløb
alene med 85 pct. i beregningsgrundlaget for den personlige indkomst.
Ved at der efter forslaget gives et særskilt
bundfradrag for jubilæumsgratialer, er der tale om en lempelse i
forhold til de gældende regler, hvor der kun gives ét samlet
bundfradrag for alle de ydelser, der er omfattet af ligningslovens § 7
O. Den medarbejder, der i samme år får en dusør og et
gratiale, vil således kunne opnå en lempelse i forhold til de
gældende regler.
Efter forslaget præciseres endvidere i
overensstemmelse med gældende praksis, at der er tale om et
jubilæum, når den ansatte har været ansat i 25, 35 eller et
større antal år deleligt med 5.
Det vil efter forslaget ikke længere være
muligt at udbetale skattefrit jubilæumsgratiale til en
ægtefælle. Efter hidtidige regler har der kunnet udbetales
jubilæumsgratiale til medarbejdere i forbindelse med
arbejdsophør på grund af alder eller sygdom. Det foreslås,
at jubilæumsgratialer kun kan udbetales i forbindelse med
medarbejderens eller virksomhedens jubilæum, og at udbetalinger i
forbindelse med arbejdsophør beskattes fuldt ud efter reglerne for
fratrædelsesgodtgørelser.
Medarbejdere, der ud over jubilæumsgratialet
også har tjenestefri med løn på jubilæumsdagen, kan
fortsat ikke henføre lønnen på fridagen til beskatning
efter den foreslåede bestemmelse.
For gratialer vedrørende virksomhedsjubilæer
foreslås det at begrænse anvendelsen af skattefrihedsbestemmelsen
til de virksomheder, hvor der i anledning af et jubilæum udbetales det
samme beløb til samtlige fuldtidsansatte medarbejdere.
Den nugældende regler om, hvornår en
virksomhed i øvrigt er berettiget til at udbetale gratialer i
anledning af et virksomhedsjubilæum, er efter forslaget
uændret.
Provenumæssige konsekvenser
Samlet provenuvirkning af lovforslaget.
Den samlede (netto)provenuvirkning af de foreslåede
ændringer af beskatningen af fratrædelsesgodtgørelser og
jubilæumsgratialer, skattefrihed for arbejdsgiverbetalte udgifter til
uddannelse og forbedring af rejsegodtgørelsesreglerne skønnes
til et merprovenu på ca. 10 mill. kr. for indkomståret 2000. Fra
og med indkomståret 2001 skønnes det samlede lovforslag stort
set at være provenuneutralt i forhold til gældende regler.
Dele af de foreslåede ændringer
vedrørende rejsegodtgørelse har virkning fra 1. april 1999 og
skønnes at medføre et provenutab i 1999 på ca. 40 mill.
kr., jf. tabel 1.
Tabel 1. Samlet provenuvirkning af
lovforslaget.
Indkomstår
1999
2000
2001
----------Mill. kr. ----------
1.
Fratrædelsesgodtgørelser og
jubilæumsgratialer
0
260
260
2.
Arbejdsgiverbetalte ydelser til
uddannelse
0
÷125
÷125
3.
Rejsegodtgørelsesreglerne
÷40
÷125
÷140
I alt
÷40
10
÷5
Heraf kommunerne
÷25
15
5
Anm.: ÷ = provenutab.
For kommunerne skønnes der at blive
tale om et provenutab for indkomståret 1999 på ca. 25 mill. kr.,
et merprovenu på ca. 15 mill. kr. for indkomståret 2000 og stort
set provenuneutralitet fra og med 2001.
Det kommunale merprovenu i de kommuner og amter, som
vælger ordningen med statsgaranteret udskrivningsgrundlag, vil
imidlertid i 2000 tilfalde staten, da forslaget ikke er indregnet i det
garanterede udskrivningsgrundlag. Det skønnes, at ca. halvdelen af
beløbet, dvs. ca. 7 mill. kr., vil vedrøre kommuner og amter,
som vælger det statsgaranterede udskrivningsgrundlag.
For de selvbudgetterende kommuner og amter vil forslaget
isoleret set indebære et merprovenu på ca. 8 mill. kr. i 2000,
som dog først vil kunne påvirke den kommunale økonomi i
forbindelse med den endelige afregning i 2002.
De kommunaløkonomiske konsekvenser af forslaget
skal ses i sammenhæng med de øvrige lovforslag, der
gennemføres, idet det indgår i regeringens aftaler med
Kommunernes Landsforening og Amtsrådsforeningen af 11. juni 1999, at
såfremt forudsætningerne for det kommunale skattegrundlag i 2000
ændres væsentligt som følge af satsændringer m.v.,
neutraliserer staten fuldt ud for kommuner og amter, der har valgt at
selvbudgettere herfor i forbindelse med den endelige afregning.
Til brug for vurderingen af, hvorvidt lovforslagene har
væsentlig betydning for det kommunale og amtskommunale skattegrundlag,
vil der blive foretaget en samlet opgørelse af lovforslagenes samlede
kommunaløkonomiske betydning for skatteprovenuet i 2000.
I finansåret 2000 skønnes lovforslaget at
medføre et merprovenu på ca. 80 mill. kr., hvoraf de ca. 40
mill. kr. vedrører overskydende skatter eller mindre restskatter som
følge af ændringerne på
rejsegodtgørelsesområdet for indkomståret 1999.
I det følgende belyses de provenumæssige
konsekvenser af lovforslagets tre dele særskilt.
1. Fratrædelsesgodtgørelser og
jubilæumsgratialer.
1.1. Fordeling af fratrædelsesgodtgørelser og
jubilæumsgratialer.
Det skønnes, at omkring 55.000 personer
årligt modtager fratrædelsesgodtgørelse og/eller
jubilæumsgratiale til et samlet beløb på ca. 1,9 mia. kr.
(før arbejdsmarkedsbidrag og særlig pensionsopsparing). Det er i
gennemsnit ca. 35.000 kr. pr. person, jf. tabel 2. Beløbene
indberettes i samme felt på selvangivelsen, således at det ikke
er muligt at skille beløbene ad.
Tabel 2. Fordeling af jubilæumsgratialer og
fratrædelsesgodtgørelser. 2000.
Godtgørelse/gratiale
Antal personer
Beløb pr. person
I alt
Kr.
(1.000)
Kr.
Mill. kr.
12.300/11.200* og derunder
32
6.200
200
12.300/11.200* - 50.000
13
21.500
360
50.001 - 100.000
4
71.000
295
100.001 - 200.000
2
137.500
290
200.001 - 300.000
2
245.500
365
over 300.000
1
461.000
415
I alt
54
35.500
1.925
Anm.: Lovmodelberegninger på baggrund af en
stikprøve på ca. 0,3 pct. af befolkningen.
* 12.300 kr. udgør bundfradraget før og 11.200 kr. efter
arbejdsmarkedsbidrag og særlig pensionsopsparing.
Ca. 32.000 personer eller knap 60 pct.
får udbetalt beløb under den skattefri grænse på
11.200 kr. (ca. 12.300 kr. før arbejdsmarkedsbidrag og særlig
pensionsopsparing). I den anden ende af skalaen tegner 3.000 personer sig for
40 pct. af udbetalingerne med et gennemsnitligt beløb før skat
på ca. 260.000 kr.
Beløbenes fordeling på de forskellige
erhvervsgrupper er vist i tabel 3.
Tabel 3. Fratrædelsesgodtgørelser og
gratialer fordelt efter modtagerens socioøkonomiske status året
før. 2000.
Socioøkonomisk status året
før
Antal personer
Gns.
I alt
(1.000)
Kr.
Mill.kr.
Selvstændigt erhvervsdrivende m.v.
1
43.500
40
Topledere og direktører
2
157.500
380
Funktionærer
14
29.500
415
Arbejdere
33
31.000
1.045
Pensionister og andre ude af erhverv
4
12.000
45
I alt
54
35.500
1.925
Anm.: Lovmodelberegninger på basis af en
stikprøve på ca. 0,3 pct. af befolkningen. Antallene er
afrundede.
Selvstændigt erhvervsdrivende,
direktører og topledere udgør 5 pct. af modtagerne, men tegner
sig for godt 20 pct. af de udbetalte beløb.
Topledere og direktører får i gennemsnit
udbetalt knap 160.000 kr. som
fratrædelsesgodtgørelse/jubilæumsgratiale.
Gennemsnitsbeløbet er præget af, at mange får udbetalt det
skattefri beløb på 11.200 kr. og forholdsvis få personer
store beløb. En fjerdedel af gruppen af topledere og direktører
eller 500 personer får udbetalt over ca. 275.000 kr. Dette skal ses i
forhold til en gennemsnitsløn for gruppen (ekskl.
gratialet/fratrædelsesgodtgørelsen) på ca. 700.000 kr.
De to store lønmodtagergrupper (funktionærer
og arbejdere) tegner sig for 75 pct. af de udbetalte beløb og
udgør antalsmæssigt knap 90 pct. af alle, der har modtaget enten
fratrædelsesgodtgørelse eller gratiale. For disse grupper ligger
gennemsnitsbeløbet på omkring 30.000 kr. - nogenlunde svarende
til en månedsløn for funktionærernes vedkommende.
1.2. Eksempler på lovændringens virkning.
I tabel 4 er vist eksempler på den
skatteændring, som lovforslaget udløser for gratialer. Til
sammenligning er vist skattebetalingen for en tilsvarende
lønforhøjelse.
For en person, der betaler mellemskat, udløser et
gratiale på 30.000 kr. efter lovforslaget en samlet skat og bidrag
på 10.058 kr. eller ca. 1.100 kr. mere end efter gældende regler.
Af en lønforhøjelse på 30.000 kr. skal til sammenligning
svares 15.176 kr. i skat og bidrag.
For en person, som f.eks. får 100.000 kr. i gratiale
og betaler topskat, øges skatten efter lovforslaget med ca. 7.000 kr.
Skatten er dog stadig ca. 6.700 kr. mindre end skatten af en tilsvarende
lønforhøjelse.
Tabel 4. Eksempler på virkning af lovforslaget for
gratialer. 2000.
Gældende regler
Lovforslag
Beskatning af en
lønforhøjelse
Mellem-skatte-yder
Topskatteyder
Mellem-skatte-yder
Topskatteyder
Mellem-skatte-yder
Topskatteyder
Kr.
Kr.
Kr.
Kr.
Kr.
Kr.
Kr.
Kr.
Kr.
Kr.
Kr.
Kr.
Gratiale
30.000
30.000
100.000
250.000
30.000
30.000
100.000
250.000
30.000
30.000
100.000
250.000
Arb.m.
bidrag m.v.
2.700
2.700
9.000
22.500
2.700
2.700
9.000
22.500
2.700
2.700
9.000
22.500
Personlig
indkomst
13.685
13.685
67.830
183.855
16.100
16.100
79.800
216.300
27.300
27.300
91.000
227.500
Skat og
bidrag
8.954
10.870
49.495
132.261
10.058
12.312
56.641
151.631
15.176
18.998
63.327
158.318
Ændring
-
-
-
-
1.104
1.442
7.146
19.370
Anm.: Mellemskatten sætter ind ved 180.600 kr. og
topskatten ved ca. 294.000 kr. (før arbejdsmarkedsbidrag og
særlig pensionsopsparing). Bundfradraget efter arbejdsmarkedsbidrag og
særlig pensionsopsparing er 11.200 kr. i 2000. Skattesatser er for en
gennemsnitskommune.
I tabel 5 er vist tilsvarende eksempler
på lovforslagets virkning for
fratrædelsesgodtgørelser.
Tabel 5. Eksempler på virkning af lovforslaget for
fratrædelsesgodtgørelser. 2000.
Gældende regler
Lovforslag
Beskatning af en
lønforhøjelse
Mellem-skatte-yder
Topskatteyder
Mellem-skatte-yder
Topskatteyder
Mellem-skatte-yder
Topskatteyder
Kr.
Kr.
Kr.
Kr.
Kr.
Kr.
Kr.
Kr.
Kr.
Kr.
Kr.
Kr.
Fratrædelsesgodg.
30.000
30.000
100.000
250.000
30.000
30.000
100.000
250.000
30.000
30.000
100.000
250.000
Arb.m.
bidrag m.v.
2.700
2.700
9.000
22.500
2.700
2.700
9.000
22.500
2.700
2.700
9.000
22.500
Personlig
indkomst
13.685
13.685
67.830
183.855
27.300
27.300
91.000
227.500
27.300
27.300
91.000
227.500
Skat og
bidrag
8.954
10.870
49.495
132.261
15.176
18.998
63.327
158.318
15.176
18.998
63.327
158.318
Ændring
-
-
-
-
6.222
8.128
13.832
26.056
Anm.: Mellemskatten sætter ind ved 180.600 kr. og
topskatten ved ca. 294.000 kr. (før arbejdsmarkedsbidrag og
særlig pensionsopsparing).
Bundfradraget bortfalder ved beskatningen af
fratrædelsesgodtgørelser. Derfor er skattestigningerne
større end for tilsvarende gratialer, og beskatningen kommer til at
svare til beskatningen af lønforhøjelser af tilsvarende
størrelse. En fratrædelsesgodtgørelse på
eksempelvis 30.000 kr. indebærer en merskat på ca. 6.200 kr. i
forhold til gældende regler for en mellemskatteyder. For en
godtgørelse på 100.000 kr. øges skatten med knap 14.000
kr.
1.3. Provenu vedr. fratrædelsesgodtgørelser og
jubilæumsgratialer.
Den ændrede beskatning af gratialer m.v.
skønnes at medføre et årligt merprovenu på ca. 250
mill. kr. for indkomståret 2000. Ændringerne med hensyn til
personkredsen, der kan komme i betragtning til jubilæumsgratialer,
skønnes at indebære et ekstraprovenu på ca. 10 mill.
kr.
Samlet skønnes forslaget at medføre et
merprovenu på ca. 260 mill. kr. for indkomståret 2000, heraf ca.
155 mill. kr. for kommunerne.
1.4. Erhvervsøkonomiske og erhvervsadministrative
konsekvenser.
Ændringerne vedr.
fratrædelsesgodtgørelser og jubilæumsgratialer
skønnes ikke at have nævneværdige
erhvervsøkonomiske eller erhvervsadministrative konsekvenser.
2. Arbejdsgiverbetalte ydelser til uddannelse.
2.1. Provenu vedr. arbejdsgiverbetalte uddannelsesydelser.
Der foreligger kun sparsomme og spredte statistiske
oplysninger om de persongrupper, der skønnes at blive omfattet af
skattefritagelsen for arbejdsgiverbetalte uddannelsesydelser.
Provenuskønnene er derfor behæftet med overordentlig stor
usikkerhed.
Det hidtil gældende regelsæt er kompliceret.
Det må antages, at medarbejdere i vidt omfang ikke har været
opmærksomme på, at arbejdsgiverbetalte udgifter til uddannelse
kan være skattepligtige, hvilket har betydet, at der kun i meget
begrænset omfang selvangives sådanne kursus- og
uddannelsesudgifter. Det reelle provenutab ved forslaget må derfor
antages at være mindre end provenutabet angivet nedenfor, der er
skønnet i forhold til gældende lov.
I 1998 var der i alt ca. 2,1 mill. kursister på
voksen- og efteruddannelse, svarende til ca. 135.000 årselever. Det
skønnes dog, at kun en meget beskeden del heraf har deltaget i
skattepligtig videreuddannelse, dvs. hvor uddannelsen har kunnet anvendes til
at tilvejebringe et nyt grundlag for at erhverve indkomst.
Der er ved beregningerne taget udgangspunkt i en
forudsætning om, at 3.500 personer årligt får betalt
udgifter i forbindelse med uddannelse og kurser af arbejdsgiver, dvs. som led
i ansættelsesforhold, og hvor uddannelsen kan anvendes til at skabe et
nyt indkomstgrundlag. De 3.500 personer er anslået med baggrund i
statistiske oplysninger om deltagerantal på uddannelser under
åben uddannelse (enkeltfagsuddannelser på universiteter og
handelshøjsskoler m.v.) og hos private kursusudbydere (eksempelvis
IT-uddannelser).
Den årlige kursusudgift svinger i følge
publikationen
»Mål og midler i offentligt finansieret voksen- og
efteruddannelse« ,
august 1999, udgivet af Arbejds-, Undervisnings-, og Finansministeriet mellem
ca. 13.000 kr. og 45.000 kr. I beregningerne er der taget udgangspunkt i en
gennemsnitlig årlig udgift på 30.000 kr.
Samlet set skønnes skattefritagelsen for udgifter
til deltagerbetaling og bøger m.v. at indebære et provenutab
på ca. 55 mill. kr. Hertil kommer skattefritagelse for
befordringsgodtgørelse for samme personkreds, der skønnes at
medføre et provenutab på ca. 10 mill. kr.
For befordringsudgifter og godtgørelser for kost og
logi i forbindelse med Arbejdsmarkedsuddannelser (AMU) for ledige og
beskæftigede er der taget udgangspunkt i oplysningerne på
Finanslovsforslaget for 2000 om de samlede udgifter hertil. På
Finanslovforslaget for 2000 er udgifterne til befordringsgodtgørelse
vedrørende AMU-uddannelser opgjort til ca. 45 mill. kr. i 2000 og
udgifter til kost og logi til ca. 40 mill. kr. Hertil kommer et beløb
på skønnet ca. 12,5 mill. kr. for ledige med handlingsplan.
Provenutabet ved skattefritagelsen for disse ydelser
skønnes til ca. 50 mill. kr., hvorfra dog går en provenugevinst
på ca. 30 mill. kr. vedrørende bortfald af befordringsfradrag
for beskæftigede som følge af skattefritagelsen for
befordringsgodtgørelsen.
For befordringsgodtgørelse til lærlinge er
der taget udgangspunkt i oplysningerne i Finanslovsforslaget for 2000 om
refusion af arbejdsgivers udgifter (AER) til befordring for lærlinge i
forbindelse med skoleophold, der for 2000 skønnes til 70 mill. kr. AER
refunderer maks. 80 pct. af arbejdsgivernes udgifter. Disse udgifter andrager
(før refusion) knap 90 mill. kr.
Provenutabet vedrørende skattefritagelse for
befordringsgodtgørelse til lærlinge skønnes på
denne baggrund til ca. 40 mill. kr. Hertil kommer et mindre provenutab
vedrørende skattefritagelsen af kørekort til
mekanikerlærlinge.
Det samlede provenutab ved forslaget skønnes til at
være i størrelsesordenen 125 mill. kr. for indkomståret
2000, hvoraf ca. 65 mill. kr. vedrører kommunerne.
Det reelle tab af skatteprovenu må dog antages at
være mindre på grund af hidtil manglende selvangivelse af
ydelserne.
2.2. Erhvervsøkonomiske og erhvervsadministrative
konsekvenser.
Forslaget om skattefrihed for arbejdsgiverbetalte ydelser
til uddannelser gør det mere attraktivt for den enkelte medarbejder at
uddanne sig for arbejdsgiverens regning og medvirker til at styrke
virksomhedernes sociale ansvar over for deres medarbejdere. Forslaget
skønnes ikke at have nævneværdige administrative
konsekvenser for erhvervslivet.
3. Rejsegodtgørelsesregler.
3.1. Provenu vedr. rejsegodtgørelse mv.
Der foreligger kun sparsomme statistiske oplysninger om de
persongrupper, der skønnes at blive omfattet af ændringerne om
rejsegodtgørelse mv. Provenuskønnene er derfor behæftet
med stor usikkerhed.
For visse erhvervsgrupper sker der fra 1. april 1999 frem
til 2001 en gradvis tilpasning af de hidtil gældende (højere)
godtgørelsessatser til normalsatsen, der gælder for alle
lønmodtagere.
Når denne tilpasning er tilendebragt, skønnes
dette lovforslag at medføre et årligt provenutab på ca.
140 mill. kr., jf. tabel 6.
I 2000, hvor der stadig er visse erhvervsgrupper, der er
omfattet af den nævnte overgangsregel, således at den
foreslåede forhøjelse på 55 kr. ikke slår fuldt
igennem, skønnes lovforslaget at medføre et provenutab på
ca. 125 mill. kr.
Forslagene om forlængelse af 3 mdr./6 mdr. s
tidsbegrænsningen for godtgørelse på samme arbejdsplads i
hhv. ind- og udland til 12 mdr. og genindførelsen af en
standardlogisats, der skal have virkning tilbage fra 1. april 1999,
skønnes at medføre et provenutab i 1999 på ca. 40 mill.
kr.
Tabel 6. Skøn over lovforslagets provenuvirkning.
(2000-niveau).
Ændring i forhold til 1.
april-1999-regler
1999
2000
Årligt
fra 2001
Ca. mill. kr.
Godtgørelsessats for logi på 100 kr. pr.
døgn
÷ 10
÷ 15
÷ 15
Rejsegodtgørelsessatsen forhøjes med 55 kr. pr.
dag
0
÷ 40
÷ 55
Skattefrihed for fri kost i forbindelse med tjenesterejser og
generel 25 pct. godtgørelse for personer, der rejser efter
regning
0
÷ 25
÷ 25
Forlængelse af 3 mdr./6 mdr. s tidsbegrænsningen
til 12 mdr.
÷ 30
÷ 45
÷ 45
Samlet provenuændring
÷ 40
÷ 125
÷ 140
Heraf kommunerne
÷ 25
÷ 75
÷ 85
Anm.: ÷ = provenutab
I tabel 7 er provenutabet af lovforslaget
skønsmæssigt fordelt på de omfattede erhvervsgrupper.
Tabel 7. Provenuvirkning fordelt på erhvervsgrupper.
(2000-niveau).
Gruppe
Ændring i forhold til 1.
april-1999-regler
1999
2000
Årligt
fra 2001
Ca. mill. kr.
Offentligt ansatte:
*)
Særlige grupper:
Flypersonale
0
0
÷8
Handelsrejsende
0
÷3
÷3
Langturschauffører,
udenlandsfart1)
0
÷35
÷35
Langturschauffører, indenlandsfart
0
÷2
÷2
Turistchauffører, udenlandsfart
0
0
0
Turistchauffører, indenlandsfart
0
0
0
Lønmodtagere i øvrigt:
Håndværkere m.v. i ind- og udland,
eksportmedarbejdere
÷40
÷85
÷92
Samlet provenuændring
÷40
÷125
÷140
Anm.: ÷ = provenutab
*) Der er ikke indregnet virkningen af evt. merudgifter for stat og
kommuner af ændrede rejsegodtgørelser mv. til offentligt
ansatte.
1) Omfatter både lønmodtagere og selvstændige
vognmænd.
Af provenutabet i 1999 skønnes ca. 25
mill. kr. at vedrøre kommuner og amter. Ca. halvdelen heraf
skønnes at vedrøre de selvbudgetterende kommuner og amter, hvor
ændringen vil påvirke budgetterne i forbindelse med den endelige
afregning i 2001. For indkomståret 2000 skønnes den kommunale
andel af provenutabet at udgøre ca. 75 mill. kr.
Den foreslåede forhøjelse med 55 kr. pr.
rejsedøgn vil kunne medføre tilsvarende forhøjelse af
statens satser for time-/dagpenge under tjenesterejser, idet disse, der er
fastsat i aftale af 8. marts 1999 mellem Finansministeriet og
centralorganisationerne, er koblet til det skattefrie
godtgørelsesbeløb i ligningslovens § 9 (§ 9 A i dette
forslag).
Forslaget må derfor forventes at få
udgiftsmæssige konsekvenser for stat og kommuner.
Der foreligger ikke data for antallet af rejsedøgn
i staten, som muliggør en præcis opgørelse heraf.
3.2. Erhvervsøkonomiske og erhvervsadministrative
konsekvenser.
Forslaget om ændringer af
rejsegodtgørelsesreglerne vil medføre positive
økonomiske konsekvenser for både arbejdstagere og arbejdsgivere.
De foreslåede økonomiske forbedringer af reglerne vil
medføre større incitamenter for lønmodtagere til at
påtage sig arbejde uden for normal arbejdsplads og på sigt
øge virksomhedernes konkurrenceevne.
Forslaget skønnes tillige at have væsentlige
positive erhvervsadministrative konsekvenser, fordi de højere satser
og genindførelsen af standardlogigodtgørelsen mindsker behovet
for dækning af merudgifter efter regning med en reduceret administrativ
belastning til følge for både lønmodtagere og
virksomheder.
Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget skønnes ikke at have
miljømæssige konsekvenser.
Administrative konsekvenser for stat, amter og
kommuner
Gennemførelsen af lovforslaget skønnes at
medføre engangsudgifter for Told og Skat på 4,6 mill. kr. i
2000. Udgifterne vedrører edb-udvikling og information.
Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
Høring
Der er i forbindelse med forslaget om
rejsegodtgørelse foretaget følgende eksterne
høringer:
Advokatsamfundet, Akademikernes Centralorganisation,
Amtsrådsforeningen, BAT-kartellet, Byggeriets Arbejdsgivere, Cabin
Union Denmark (CUD), Centralforbundet for Stampersonel, Dansk
Arbejdsgiverforening, Dansk El-forbund, Dansk Industri, Dansk Handel og
Service, Dansk Metal, Dansk Musiker Forbund (DMF), Dansk Politiforbund, Dansk
Jurist- og Økonomforbund (DJØF), Den Kristlige
Fagbevægelse, Erhvervenes Skattesekretariat, Erhvervsministeriets
Testpanel, Forbundet af Offentligt Ansatte (FOA), Forbundet Træ-,
Industri- og Byg, Foreningen af Registrerede Revisorer, Foreningen af
Statsautoriserede Revisorer, Frederiksberg Kommune, Funktionærernes og
Tjenestemændenes Fællesråd (FTF), HK, Hovedorganisationen
af Officerer i Danmark (HOD), Hærens Konstabel- og Korporal Forening,
Håndværksrådet, Kommunernes Landsforening, Kvindeligt
Arbejderforbund, Københavns Kommune, Landsorganisationen i Danmark
(LO), Ledernes Hovedorganisation, Politiets og Domstolenes
Tjenestemandsforening, SID, Skattechefforeningen og
Skatterevisorforeningen.
Høringssvar og kommentarer hertil er medtaget i
lovforslaget efter bemærkningerne til lovforslagets enkelte
bestemmelser.
Der er i forbindelse med forslaget om
fratrædelsesgodtgørelser og jubilæumsgratialer samt
uddannelsesydelser foretaget følgende høringer:
Advokatsamfundet, Akademikernes Centralorganisation,
Amtsrådsforeningen i Danmark, Arbejderbevægelsens
Erhvervsråd, Arbejdsministeriet, Blik- og Rørarbejderforbundet,
Bygge-, Anlægs- og Trækartellet (BAT-kartellet),
Bryggeriarbejderforbundet, By- og Boligministeriet, Centralforbundet for
Stampersonel, Danmarks Lærerforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk
Handel og Service, Dansk Industri, Dansk Jernbaneforbund, Dansk
Journalistforbund, Dansk Metal, Dansk Musikerforbund (DMF), Dansk
Politiforbund, Dansk Postforbund, Dansk Socialrådgiverforening, Dansk
Sygeplejeråd, Dansk Teknisk Lærerforbund, Dansk Jurist- og
Økonomforbund (DJØF), Erhvervenes Skattesekretariat,
Erhvervsministeriet, Erhvervsministeriets Testpanel, Finansministeriet,
Finansrådet, Finanssektorens Arbejdsgiverforening,
Firma-Funktionærerne, Foreningen af Registrerede Revisorer, Foreningen
af Statsautoriserede Revisorer, Forsikring og Pension, Frederiksberg Kommune
(Skattedirektoratet), Funktionærernes og Tjenestemændenes
Fællesråd (FTF), Gymnasieskolernes Lærerforening (GL), HK,
Hærens Konstabel- og Korporalforening,
Håndværksrådet, Indenrigsministeriet,
Ingeniørforbundet, Justitsministeriet, Justitsministeriet
(Lovafdelingen), Kommunernes Landsforening, Den Kristlige Fagbevægelse,
Kvindeligt Arbejderforbund, Københavns Kommune (Skatteforvaltningen),
Landsorganisationen i Danmark (LO), Ledernes Hovedorganisation,
Nærings- og Nydelsesmiddelarbejder Forbundet (NNF),
Realkreditrådet, Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforening,
SID, Skattechefforeningen, Skatterevisorforeningen, Socialministeriet,
Socialpædagogernes Landsforbund, Statsministeriet, Teknisk
Landsforbund, Told- og Skattestyrelsen, Undervisningsministeriet,
Uddannelsesstyrelsen og Økonomiministeriet.
Høringssvar og kommentarer hertil er medtaget i
lovforslaget efter bemærkningerne til lovforslagets enkelte
bestemmelser.
Vurdering af konsekvenserne af
lovforslaget
Positive konsekvenser
Negative konsekvenser
Økonomiske konsekvenser for stat, amter og
kommuner
Lovforslaget medfører et samlet merprovenu på
ca. 10 mill. kr. i 2000. Den samlede provenuvirkning er sammensat af et
provenutab på ca. 125 mill. kr. vedr. skattefrihed for
arbejdsgiverbetalte uddannelsesydelser, et provenutab på ca. 125 mill.
kr. vedr. forbedringer af rejsegodtgørelsesreglerne og et merprovenu
på ca. 260 mill. kr. vedr. fratrædelsesgodtgørelser og
jubilæumsgratialer.
Provenutab for indkomståret 1999 på 40 mill. kr.
vedrørende forslaget om rejsegodtgørelsesreglerne, heraf 25
mill. kr. for kommunerne.
Fra og med 2001 er lovforslaget stort set
provenuneutralt.
For kommunerne bliver der tale om et merprovenu på ca.
15 mill. kr. i 2000 og stort set provenuneutralitet fra og med
2001.
I finansåret 2000 skønnes forslaget at
medføre et merprovenu på ca. 80 mill. kr.
Administrative konsekvenser for stat, amter og
kommuner
Ingen
Gennemførelsen af lovforslaget skønnes at
medføre engangsudgifter for Told og Skat på 4,6 mill. kr. i
2000. Udgifterne vedrører edb-udvikling og information.
Økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet
Positive erhvervsøkonomiske konsekvenser af
forbedringerne af rejsegodtgørelsesreglerne ved forøget
incitament til at påtage sig arbejde uden for normal arbejdsplads og
øget konkurrenceevne for virksomhederne på sigt.
Ingen
Forslaget om skattefrihed for arbejdsgiverbetalte ydelser til
uddannelser gør det mere attraktivt for den enkelte medarbejder at
uddanne sig for arbejdsgiverens regning og medvirker til at styrke
virksomhedernes sociale ansvar over for deres medarbejdere.
Væsentlig administrativ lettelse ved reduktion af
behovet for dækning af merudgifter efter regning som følge af
forbedrede rejsegodtgørelsesregler. Herudover skønnes forslaget
ikke at have nævneværdige administrative konsekvenser for
erhvervslivet.
Miljømæssige konsekvenser
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for borgerne
Væsentlig administrativ lettelse ved reduktion af
behovet for dækning af merudgifter ved rejseaktivitet mv. efter regning
samt administrativ lettelse ved ikke at skulle holde styr på og
selvangive arbejdsgiverbetalte uddannelsesydelser.
Ingen
Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
Bemærkninger til lovforslagets
enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Legater til logi, kost og
småfornødenheder
, der er betinget af, at de anvendes til
studierejser i udlandet, er efter de nuværende regler skattefrie i det
omfang, de medgår til dækning af sædvanlige omkostninger
til kost, småfornødenheder og logi på studiestedet.
Ligningsrådet fastsatte tidligere de omtalte
beløb for sædvanlige meromkostninger. Beløbene var
fastsat på basis af statens satser for godtgørelsesbeløb
for merudgifter til kost og småfornødenheder ved tjenesterejser
i udlandet og med tillæg af en tredjedel af det såkaldte
hoteldispositionsbeløb. Der var altså tale om at anvende de
satser, som statens ansatte også benyttede.
Folketinget vedtog ved lov nr. 133 af 25. februar 1998 at
ændre reglerne for modtagere af studierejselegater i ligningslovens
§ 7 K, stk. 1 og 2, så disse regler også i fremtiden
ville ligge tæt op ad de nye regler og satser for skattefrie
rejsegodtgørelser.
Ved samme lov vedtoges, at de ændrede regler for
skattefrie studierejselegater først skulle træde i kraft den 1.
januar 2001, når den nye standardsats for rejsegodtgørelser til
kost og småfornødenheder var fuldt indfaset.
Som en konsekvens af de foreslåede ændringer
af rejsegodtgørelsesreglerne i dette lovforslag foreslås det, at
reglerne om studierejselegater ændres i overensstemmelse hermed.
Således foreslås det, at logisatsen i ligningslovens § 9 A,
stk. 2, nr. 4, skal finde tilsvarende anvendelse for modtagere af
skattefrie studierejselegater. Desuden foreslås det, at den
forhøjede standardsats til kost og småfornødenheder kun
kan anvendes de første 12 måneder på et studiested, samt
at der, når kostomkostningerne dokumenteres, ikke sker beskatning af
sparet hjemmeforbrug til kost ved modtagelse af skattefrie
studierejselegater.
De foreslåede ændringer vedrørende
rejsegodtgørelser foreslås at træde i kraft fra og med 1.
januar 2000, jf. § 5 i dette lovforslag. Det foreslås derfor, at
de ovennævnte regelændringer vedrørende ligningslovens
§ 7 K træder i kraft fra samme tidspunkt. Satserne til
fortæring omfattes i 2000 af aftrapningsordningen, som beskrives under
bemærkningerne til § 5.
Legater til dækning af transportudgifter,
som
er betinget af, at de anvendes til studierejser i udlandet,
Færøerne eller Grønland, er fortsat indkomstskattefri for
modtageren i det omfang, de medgår til dækning af
sædvanlige udgifter til rejse mellem Danmark og studiestedet, ligesom
Ligningsrådet fortsat fastsætter beløbet for
sædvanlige udgifter til rejsen.
Til nr. 2
Efter forslaget flyttes reglerne for beskatning af
fratrædelsesgodtgørelser, jubilæumsgratialer og lignende
udbetalinger. De øvrige bestemmelser i ligningslovens § 7 O
ændres ikke som følge heraf.
Til nr. 3
Efter forslaget indsættes der en ny bestemmelse i
ligningsloven (§ 7 S), der regulerer beskatningen af gaver og gratialer
fra den skattepligtiges arbejdsgiver i forbindelse med medarbejderens eller
virksomhedens jubilæum.
For jubilæumsgratialer bevares efter forslaget en
skattefri bundgrænse (2000: 11.200 kr.). Hvis gratialet overstiger
bundgrænsen, bliver det overskydende beløb efter forslaget
beskattet som personlig indkomst. Hvis en medarbejder får udbetalt
både et personligt jubilæumsgratiale og et gratiale i anledning
af en virksomheds jubilæum, gives der kun ét bundfradrag. Det
betyder, at hvis f.eks. en medarbejder først får et
jubilæumsgratiale på 11.200 kr. udbetalt og senere et gratiale i
anledning af en virksomheds jubilæum, vil det sidst udbetalte
beløb blive beskattet fuldt ud som personlig indkomst.
Der skal fortsat efter forslaget betales
arbejdsmarkedsbidrag og bidrag til særlig pensionsopsparing af det
fulde jubilæumsgratiale dvs. også af de gratialebeløb, der
er omfattet af den skattefri bundgrænse.
For jubilæumsgratiale præciseres i forslaget i
overensstemmelse med praksis, at der i skattemæssig forstand er tale om
et jubilæum, der berettiger til den lempeligere beskatning, når
medarbejderen har været ansat i 25, 35 eller et større antal
år deleligt med 5.
Derudover begrænses regler for
jubilæumsgratialer således, at det kun er medarbejdere, der
på jubilæumstidspunktet er ansat på virksomheden, der kan
få udbetalt jubilæumsgratiale efter de lempeligere
beskatningsregler. Det betyder, at jubilæumsgratialer, der udbetales
til ægtefæller eller til medarbejdere, der før
jubilæumsdatoen er fratrådt på grund af pensionering eller
sygdom, ikke længere kan få udbetalt gratialer, der er omfattet
af de lempeligere beskatningsregler.
Efter lovforslaget begrænses de lempelige
beskatningsregler for gratialer, der udbetales til medarbejdere i anledning
af virksomhedsjubilæer, til alene at omfatte de situationer, hvor der
til alle fuldtidsansatte medarbejdere udbetales det samme gratiale. Det
betyder, at der er to betingelser, der skal være opfyldt, for at der
kan udbetales et sådant gratiale efter de lempeligere
beskatningsregler:
A. Gratialet skal udbetales til samtlige medarbejdere
B. Gratialet skal være af samme
beløbsstørrelse for alle fuldtidsansatte medarbejdere
Hvis der til enkelte medarbejdergrupper udbetales et
højere beløb end til andre, vil de udbetalte gratialer
således fremover fuldt ud skulle beskattes som personlig indkomst uden
bundgrænse. Tilsvarende gør sig gældende, hvis
virksomheden f.eks. i forbindelse med et jubilæum udbetaler en ekstra
månedsløn til alle medarbejdere.
Hvis virksomheden har deltidsansatte medarbejdere, er det
endvidere efter lovforslaget en betingelse, at disse medarbejdere modtager et
gratialebeløb, der forholdsmæssigt svarer til det beløb,
som en fuldtidsansat får udbetalt. Hvis en deltidsansat er ansat i 20
timer om ugen, vil det gratiale i anledning af virksomhedsjubilæet, der
skal udbetales til den pågældende medarbejder, være 20/37
af det beløb, der udbetales til den fuldtidsansatte.
Det er medarbejdernes tilknytning til virksomheden
på jubilæumsdagen, der er afgørende for, om betingelserne
er opfyldte. Samtlige medarbejdere, der er ansatte på
jubilæumsdagen, herunder også medarbejdere, der er opsagte eller
har opsagt deres stilling, skal være omfattet. Det er også med
hensyn til spørgsmålet om ansættelsestiden
(fuldstids-/deltidsansat) jubilæumsdagen, der er afgørende.
Til nr. 4
Til stk. 4
Den foreslåede ændring af bestemmelsen er en
konsekvens af, at reglerne om skattefri rejsegodtgørelse, herunder de
i loven fastsatte standardsatser, flyttes til en selvstændig
bestemmelse i ligningslovens § 9 A.
Til stk. 5
Der har længe været et ønske om en mere
pædagogisk opbygning af reglerne om skattefri godtgørelser. Der
foreslås derfor udarbejdet et system, hvorefter de forskellige
godtgørelsestyper holdes adskilt. En ny bestemmelse, § 9 A,
indeholder som udgangspunkt alle relevante regler om skattefrie
rejsegodtgørelser, § 9 B indeholder alle relevante regler om
skattefrie befordringsgodtgørelser og § 31, som affattet ved
denne lovs § 1, nr. 12, indeholder alle relevante regler om skattefrie
godtgørelser i forbindelse med uddannelse betalt af arbejdsgiveren
m.v. Det foreslås dog, at ligningslovens § 9, stk. 5, fortsat
skal indeholde de overordnede principper om den skattemæssige
behandling af omkostningsgodtgørelser, som arbejdsgiveren udbetaler
til ansatte m.v.
Således fremgår det fortsat af bestemmelsen,
at godtgørelser, der udbetales af arbejdsgiveren for udgifter, som
lønmodtageren påføres som følge af arbejdet, er
skattepligtige, medmindre der er tale om de specifikt undtagne
godtgørelser omfattet af § 9 A (rejsegodtgørelse),
§ 9 B (befordringsgodtgørelse) eller § 31
(uddannelsesgodtgørelser). Der er ikke tilsigtet ændringer
vedrørende dette punkt i forhold til tidligere. Heller ikke for
så vidt angår spørgsmålet om modregning af
skattefrie godtgørelser i en forud aftalt bruttoløn. Som hidtil
fremgår det derfor, at en skattefri rejse- eller
befordringsgodtgørelse, som fragår i en forud aftalt
bruttoløn, skal medregnes ved indkomstopgørelsen. Bestemmelsen
er medtaget her, fordi det er et generelt princip for såvel rejse-,
befordrings- og uddannelsesgodtgørelser.
Endelig gives der skatteministeren en bemyndigelse til at
fastsætte nærmere regler om kontrollen og administrationen af de
skattefrie godtgørelser. For så vidt angår skattefri
befordringsgodtgørelse, fastsættes satserne, herunder de
nærmere betingelser for udbetaling heraf, i øjeblikket af
Ligningsrådet, jf. senest ved Told- og Skattestyrelsens cirkulære
1999-7 af 1. marts 1999, gældende fra 1. april 1999 til 31. december
1999. Heraf fremgår bl.a. (pkt. 2.3.1), at en skattefri
befordringsgodtgørelse, der er udbetalt med et højere
beløb end de anførte satser er skattepligtig (hele
beløbet). Hvis arbejdsgiveren har indeholdt A-skat,
arbejdsmarkedsbidrag og særlige pensionsbidrag af det beløb, der
overstiger satserne, er det dog alene dette beløb, der er
skattepligtigt.
Det foreslås, at skatteministeren får mulighed
for at fastsætte nærmere betingelser på området for
skattefrie godtgørelser, herunder fastsætte nærmere
retningslinier for opgørelse og afregning af udgifter.
Til stk. 6
Godtgørelse til dækning af udgifter til
befordring og hotelophold, som det offentlige udbetaler til lægdommere
(nævninger, domsmænd og sagkyndige retsmedlemmer), vidner og
personer, der efter indkaldelse har afgivet forklaring til politiet, kunne
indtil 1. april 1999 udbetales skattefrit i henhold til de særlige
regler og betingelser i statsskattelovens § 5, litra d. Sådanne
godtgørelser er efter ophævelsen af § 5, litra d, ikke
skattefrie i henhold til det gældende regelsæt.
Det foreslås at genindføre skattefriheden for
disse typer af omkostningsgodtgørelser. Skattefriheden omfatter de
beløb, som er fastsat i § 3 i bekendtgørelse nr. 712 af
17. november 1987.
Til nr. 5
Som nævnt ovenfor under nr. 4 foreslås det at
samle alle relevante bestemmelser og betingelser for udbetaling af skattefri
rejsegodtgørelse i én bestemmelse for at opnå et mere
pædagogisk og overskueligt system. Den nærmere opbygning af
bestemmelsen er følgende:
Stk. 1 fastsætter rejsebegrebet.
Stk. 2-4 fastsætter de skattefrie
standardsatser.
Stk. 5-6 fastsætter de nærmere
betingelser for anvendelsen af standardsatserne.
Stk. 7 fastsætter reglerne om fradrag med
standardsatserne.
Stk. 1 og 8-10 fastsætter de persongrupper, som
er omfattet af regelsættet om skattefrie standardsatser.
Til § 9 A, stk. 1
Af pædagogiske årsager foreslås det at
justere formuleringen af rejsebegrebet. Der er imidlertid ikke tilsigtet
ændringer i forhold til det hidtidige indhold af rejsebegrebet, som
blev indført ved lov nr. 1063 af 12. december 1996, jf. lov nr. 452 af
10. juni 1997.
Den justerede formulering dækker som hidtil over de
to situationer, hvori arbejdsgiveren m.v. vil kunne udbetale en skattefri
rejsegodtgørelse, dvs.:
1) Når lønmodtageren på grund af afstanden mellem
bopæl og et midlertidigt arbejdssted ikke har mulighed for at overnatte
på sin sædvanlige bopæl.
2) Når arbejdsgiveren midlertidigt udsender den
pågældende til et andet arbejdssted end lønmodtagerens
sædvanlige arbejdssted, og dette medfører, at
lønmodtageren ikke har mulighed for at overnatte på sin
sædvanlige bopæl.
Om den nærmere afgrænsning af rejsebegrebet
henvises til bemærkningerne til lov nr. 1063 af 12. december 1996 (L 99
1996-97) samt til bemærkningerne til lov nr. 452 af 10. juni 1997 (L
257 1996-97).
Til § 9 A, stk. 2-3
De skattefrie standardsatser foreslås bibeholdt i
selve lovteksten.
Satser til kost og småfornødenheder
A. Satsernes størrelse
Det foreslås, at standardsatsen i § 9 A,
stk. 2, nr. 1, til kost og småfornødenheder forhøjes
til 336 kr. (2000-beløb).
Forhøjelsen er en konsekvens af den i § 1, nr.
10, foreslåede skattefritagelse for sparet hjemmeforbrug til kost, som
arbejdsgiveren betaler i forbindelse med tjenesterejser. Det tidligere
standardbeløb på 281 kr. (2000-beløb) var fastsat
således, at der i beløbet var indregnet et sparet hjemmeforbrug
på 55 kr. pr. døgn. Da beskatningen heraf foreslås
ophævet, forhøjes standardbeløbet således med 55
kr. pr. døgn.
Beløbet reguleres årligt i overensstemmelse
med personskattelovens § 20 og kan fra 2001 forhøjes med 110 kr.
(2000-beløb) af Ligningsrådet for lande, hvor leveomkostningerne
er væsentligt højere end i Danmark.
Standardsatsen kan anvendes af alle persongrupper, der er
omfattet af regelsættet i § 9 A. Turistchaufførerne
foreslås dog som hidtil at skulle anvende særlige satser. Disse
er uændrede og udgør ved rejser med overnatning i udlandet 150
kr. pr. døgn og ved rejser med overnatning i Danmark 75 kr. pr.
døgn. Disse satser reguleres fortsat ikke. Til gengæld reduceres
disse satser ikke, når turistchauffører modtager fri kost
på tjenesterejsen.
Det fremgår af den foreslåede § 9 A,
stk. 2, nr. 1-3, at satserne kan udbetales pr. døgn, hvilket
svarer til den gældende formulering i ligningslovens § 9,
stk. 5. Dette indebærer, at der først kan udbetales en
skattefri godtgørelse til kost og småfornødenheder i
forbindelse med rejser, der har en varighed på et døgn og
derover, dvs. på rejser med en varighed på mindst 24 timer,
hvilket ligeledes fremgår af § 9 A, stk. 5, 1. pkt. Satserne
udbetales pr. døgn, og derefter kan der udbetales en skattefri
rejsegodtgørelse for tilsluttende rejsetimer på 1/24 af den
relevante sats for kost og småfornødenheder pr. time.
Har rejsen varet under et døgn, dvs. mindre end 24
timer, må udgifter til kost og logi alternativt dækkes af
arbejdsgiveren ved udlæg efter regning eller ved almindeligt
lønmodtagerfradrag.
B. Reduktion af satserne
Reglerne om reduktion af satsen for kost og
småfornødenheder, når der modtages fri kost,
foreslås bibeholdt og med de gældende procentsatser.
Således reduceres satsen i § 9 A, stk. 2, nr. 1, med
henholdsvis 15, 30 og 30 pct. for modtaget morgenmad, frokost og aftensmad.
Modtages der fuld kost, vil der kunne udbetales en skattefri
godtgørelse på 25 pct. af satsen til at dække
småfornødenheder. I forhold til den nugældende formulering
i ligningslovens § 9, stk. 5, er det præciseret i
bestemmelsen, at arbejdsgiveren, uanset reduktionen, altid vil kunne udbetale
et skattefrit beløb på indtil 25 pct. af satsen til kost og
småfornødenheder beregnet for den samlede rejse. Modtages der
på en rejse med varighed af 25 timer f.eks to gange frokost samt
morgenmad og aftensmad, vil der skattefrit kunne modtages et beløb
på 25 pct. af 350 kr. (25/24 af 336 kr. - 2000-beløb).
Præciseringen sker med henblik på at
opnå størst mulig ligestilling mellem ansatte, der rejser
på skattefrie godtgørelser og ansatte, der rejser efter regning,
og som efter de gældende regler kan få en skattefri
godtgørelse på 30 pct. af standardsatsen til fortæring til
dækning af småfornødenheder, når der rejses i
udlandet. Denne sats foreslås som led i ligestillingen nedsat til 25
pct. samt udvidet, så den også kan anvendes, når der rejses
i Danmark.
Logiudgifter
Der foreslås en standardsats til dækning af
udokumenterede logiudgifter ved rejser med overnatning i Danmark eller i
udlandet på 100 kr. pr. døgn (2000-niveau). Det er en betingelse
for at kunne anvende satsen, at rejsen mindst varer 24 timer. Logisatsen
reguleres på samme måde som standardsatsen til kost og
småfornødenheder i overensstemmelse med personskattelovens
§ 20. Personer, der har større logiudgifter end 100 kr. pr.
døgn, kan i stedet få de dokumenterede logiudgifter dækket
efter regning eller foretage et ligningsmæssigt fradrag herfor.
Det foreslås, at logisatsen får virkning fra
og med 1. april 1999, hvor den tidligere logisats bortfaldt. Satsen er i 1999
97 kr. pr. døgn.
Det foreslås dog, at logisatsen ikke kan anvendes af
ansatte, der i deres hverv medvirker til transport af varer eller personer,
gør tjeneste ombord på skibe (herunder fiskefartøjer),
arbejder på luftfartøjer, i fartøjer og installationer,
der anvendes i tilknytning til efterforskning og udnyttelse af
naturforekomster. Mange ansatte med sådant arbejde overnatter ofte i
deres køretøjer, ombord på skibene eller lignende og vil
dermed typisk ikke have udgifter til logi. I det omfang disse persongrupper
har dokumenterede logiudgifter, kan disse udgifter som hidtil dækkes
skattefrit af arbejdsgiveren eller fratrækkes som et
ligningsmæssigt fradrag.
Der er med begrebet »gør tjeneste ombord på
skibe« ikke
tiltænkt nogen ændring af den tidligere praksis vedrørende
»påmønstret skibe«. Der er således alene tale om en sproglig
justering.
Standardsatsen for kost og småfornødenheder
er omfattet af en tidsbegrænsningsregel, som foreslås udvidet til
12 måneder. Det foreslås, at logisatsen i modsætning hertil
ikke omfattes af tidsbegrænsningsreglen på 12 måneder.
Logisatsen er således kun tidsbegrænset af kravet om, at
arbejdsstedet skal være midlertidigt, jf. bestemmelsen i § 9 A,
stk. 1.
Som en konsekvens af genindførelsen af logisatsen
foreslås det, at der ikke kan foretages afskrivninger i den
skattepligtige indkomst for udgifter, der dækkes af satsen til logi.
Der kan heller ikke foretages afskrivninger, når udgifterne til logi
fradrages med standardsatsen. Dette vil f.eks. gælde for personer, der
overnatter i egen campingvogn.
Til § 9 A, stk. 4
Stk. 4 indeholder reglen om skattefrie
godtgørelser til småfornødenheder for personer, der
rejser efter regning. Efter den nuværende regel, som udelukkende giver
adgang til godtgørelser, kan arbejdsgiveren udbetale en skattefri
godtgørelse på indtil 30 pct. af satsen for skattefri
rejsegodtgørelse til kost og småfornødenheder, når
der rejses efter regning i udlandet. Med uændrede regler ville
godtgørelsen i 2000 være 84,30 kr. pr. døgn (30 pct. af
281 kr.), når der ses bort fra aftrapningsordningen.
Lønmodtagere, som ikke rejser efter regning, kan
skattefrit modtage 25 pct. af standardsatsen til at dække
småfornødenheder, når der på rejsen modtages fuld
kost. Dette gælder, uanset om rejsen foregår i Danmark eller
udlandet, og lønmodtageren kan foretage fradrag, i det omfang
arbejdsgiveren ikke giver denne godtgørelse.
For at skabe større ligestilling foreslås
det, at godtgørelsen til småfornødenheder, når der
rejses efter regning, sættes til 25 pct. af satsen til kost og
småfornødenheder beregnet for den samlede rejse. Med
forhøjelsen af standardsatsen til 336 kr. forbliver
godtgørelsesbeløbet stort set det samme, idet
godtgørelsen bliver 84 kr. pr. døgn i 2000.
Det foreslås endvidere, at godtgørelsessatsen
også skal kunne anvendes, når der rejses efter regning i
Danmark.
Det foreslås endvidere, at lønmodtageren, der
rejser efter regning, skal kunne foretage et fradrag svarende til
godtgørelsessatsen i den skattepligtige indkomst i det omfang, at
arbejdsgiveren ikke udbetaler en skattefri godtgørelse.
Det foreslås ligeledes, at godtgørelsen til
småfornødenheder, når der rejses efter regning, ligesom
alle andre skattefrie godtgørelser skal medregnes ved
indkomstopgørelsen, hvis den fragår i en forud aftalt
bruttoløn.
Til § 9 A, stk. 5-6
Stk. 5 fastsætter de nærmere
betingelser for anvendelse af standardsatserne.
Rejsens tidsmæssige udstrækning
Som nævnt under bemærkningerne til § 9 A,
stk. 2-3, finder rejsegodtgørelsesreglerne kun anvendelse,
når rejsen varer mindst 24 timer. Der kan således ikke udbetales
skattefrie godtgørelser, hvis rejsen ikke mindst varer 24 timer.
Tidsbegrænsning for anvendelse af standardsatserne
I de nuværende regelsæt kan et arbejdssted
højst anses for midlertidigt i de første 3 måneder, hvis
arbejdsstedet er i Danmark, og de første 6 måneder, hvis
arbejdsstedet er i udlandet. Det foreslås, at denne forskel fjernes
således, at tidsbegrænsningen er ens, uanset om arbejdsstedet er
i udlandet eller i Danmark. Samtidigt forlænges
tidsbegrænsningen.
Det foreslås således, at et arbejdssted ved
anvendelsen af standardsatserne, bortset fra logisatsen, højst kan
anses for midlertidigt i de første 12 måneder. Det
foreslås ligeledes, at denne del af lovforslaget får virkning
allerede fra 1. april 1999.
Præcisering af Skatteministeriets tidligere tilkendegivelser
Skatteministeriet har tidligere tilkendegivet (gengivet i
Tidsskrift for Skatter og Afgifter 1999, 642), hvornår de
nuværende tidsbegrænsningsregler fandt anvendelse, og
hvornår de blev afbrudt. Det foreslås, at disse tilkendegivelser
præciseres. Tilkendegivelserne kan opdeles i tre afsnit:
1. Arbejdssteder, som flyttes i takt med arbejdets udførelse
eller færdiggørelsen.
2. Arbejdsstedsskifte.
3. Arbejdsstedsskifte i forbindelse med tilbagevenden til tidligere,
midlertidige arbejdsplads.
I tilkendegivelserne er begrebet »projekt« blevet anvendt. Forståelsen af begrebet
»projekt« har betydning for anvendelsen af
tidsbegrænsningsreglen på 12 måneder.
Ved projekt forstås den overordnede plan for f.eks.
et bestemt bygnings- eller anlægsværk. Heri indgår typisk
en række forskellige entrepriser. Disse entrepriser indgår
således alle i samme projekt. Et projekt kan være
stationært eller kan flyttes i takt med arbejdets udførelse
eller færdiggørelse. Et eksempel på et stationært
projekt kan f.eks. være et stort bygningsværk såsom Odense
Banegård Center. Eksempler på projekter, som flyttes i takt med
arbejdets udførelse eller færdiggørelse, er
Storebælt- og Øresundsforbindelsen, hvor enkelte arbejdspladser
i projektet dog kan være stationære, f.eks.
elementleverandørarbejdspladser.
1. Arbejdssteder, som flyttes i takt med arbejdets udførelse
eller færdiggørelsen
Motorvejs-, bro-, jernbane-, gasledningsprojekter samt
metroprojektet m.v. er anlægsprojekter, som er kendetegnet ved, at
arbejdsstedet faktisk flyttes i takt med færdiggørelsen af den
konkrete arbejdsopgave. Det fremgår af lovteksten i
nærværende lovforslag, at disse typer af projekter ikke er
omfattet af tidsbegrænsningsreglen.
Personer, der arbejder på disse projekter, har en
arbejdssituation, der kan sidestilles med den, som eksempelvis
langturschaufførerne har. Langturschaufførerne rammes heller
ikke af tidsbegrænsningsreglen, da deres arbejdssted hele tiden
bevæger sig.
Arbejdstedet flyttes ikke i takt med udførelsen
eller færdiggørelsen, medmindre der er 8 km mellem
arbejdsprojektets begyndelses- og slutpunkt. Dog er stationære
arbejdspladser inden for projektet, f. eks.
elementleverandørarbejdspladser, omfattet af
tidsbegrænsningsreglerne.
2. Arbejdsstedsskifte
Ferie, fridage, tjenesterejser samt sygdom vil ikke
afbryde 12 måneders reglen.
Når der arbejdes for samme arbejdsgiver i samme
projekt, tilsiger begrebet »arbejdssted«, at der skal være en vis
afstand mellem »pladserne« for, at der er tale om to selvstændige
arbejdssteder. Det blev således tilkendegivet, at der skal være 8
km s normal transportvej mellem de to arbejdspladser for samme arbejdsgiver i
samme projekt for, at afstandskriteriet anses for opfyldt.
Det blev endvidere tilkendegivet, at hvis der
påbegyndes nyt arbejde for samme arbejdsgiver i et andet
projekt, må dette betragtes som et nyt arbejdssted.
Endeligt blev det tilkendegivet, at hvis der
påbegyndes arbejde for ny arbejdsgiver, betragtes dette altid
som et nyt arbejdssted, også selvom arbejdet foregår på
samme geografiske sted.
Det foreslås, at de ovennævnte
tilkendegivelser præciseres således, at et arbejdsstedsskifte
anses for foretaget:
a) når der skiftes til en ny arbejdsplads mindst 8 km ad normal
transportvej fra den tidligere arbejdsplads,
b) når der skiftes til et andet arbejdsprojekt eller
c) ved arbejdsgiverskifte.
3. Arbejdsstedsskifte i forbindelse med tilbagevenden til tidligere,
midlertidige arbejdsplads
Når lønmodtageren afbryder arbejdet på
arbejdssted 1 for at påbegynde nyt arbejde på arbejdssted 2, og
senere vender tilbage til arbejdssted 1, er det relevant at vurdere, om 12
måneders reglen er afbrudt.
Ferie, fridage, tjenesterejser samt sygdom vil heller ikke
her afbryde 12 måneders reglen.
Det blev tilkendegivet, at arbejdsophold på et andet
arbejdssted på mere end 28 kalenderdage vil være en afbrydelse af
tidsbegrænsningsreglen. Det foreslås, at de 28 kalenderdage
(inkl. weekender) ændres til 20 arbejdsdage.
Eksempler:
1. Arbejdsforholdet på arbejdssted 1 vil være
afbrudt, hvis den ansatte påbegynder arbejde for ny arbejdsgiver eller
på et nyt projekt for samme arbejdsgiver, og dette arbejde har en
tidsmæssig udstrækning på mere end 20 arbejdsdage. Hvis den
ansatte efter den 20. arbejdsdag vender tilbage til arbejdssted 1,
påbegyndes en ny 12 måneders periode.
2. Hvis den ansatte påbegynder arbejde andetsteds
(mindst 8 km væk) for samme arbejdsgiver på samme projekt, vil
arbejdsforholdet på arbejdssted 1 være afbrudt, hvis arbejdet
på arbejdsplads 2 har en tidsmæssig udstrækning på
mere end 20 arbejdsdage.
Arbejdes der 20 arbejdsdage og derunder på
arbejdssted 2, vil dette således normalt medføre, at
arbejdsforholdet på arbejdssted 1 reelt ikke anses for afbrudt, hvilket
medfører, at perioden på arbejdssted 2 skal medregnes ved
beregningen af afbrydelsesreglen i forhold til arbejdssted 1.
Eksempel: En ansat har arbejdet fra 1/4 til 15/5 på
arbejdssted 1. Dernæst skiftes der til arbejdssted 2, hvor der arbejdes
i 18 arbejdsdage. Fra og med den 11/6 arbejdes der igen på arbejdssted
1. Da perioden på arbejdssted 2 ikke overskrider 20 arbejdsdage, skal
perioden, dvs. 26 kalenderdage, medregnes til perioden på arbejdssted
1.
Der kan dog i visse situationer ske afbrydelse, selvom
fraværet er 20 arbejdsdage eller mindre. Dette vil være
tilfældet, hvis genoptagelsen af arbejdsforholdet på arbejdssted
1 ikke var påregnelig. Dette kunne eksempelvis være
tilfældet, hvis den pågældende medarbejder - efter
afleveringsforretning på arbejdsplads 1 og påbegyndelsen af
arbejde på arbejdsplads 2 - p.g.a. arbejdsgiverens
garantiforpligtigelse bliver sendt tilbage til arbejdsplads 1 for at
udføre udbedringsarbejde.
Til § 9 A, stk. 7-10
Lønmodtagere kan ifølge stk. 7, i det
omfang rejseudgifterne ikke godtgøres af arbejdsgiveren, fradrage
udokumenterede rejseudgifter ved indkomstopgørelsen med
standardsatserne i § 9 A, stk. 2-3, eller fradrage de faktiske,
dokumenterede udgifter. Hvis der foretages fradrag med de faktiske udgifter
til kost, skal fradraget ikke reduceres med værdien af et sparet
hjemmeforbrug. Dette er en følge af skattefritagelsen for sparet
hjemmeforbrug til kost på tjenesterejser.
Lønmodtagere, der rejser i Danmark eller i
udlandet, ved udlæg efter regning, kan i følge bestemmelsen
foretage fradrag med indtil 25 pct. af standardsatsen til fortæring, i
det omfang arbejdsgiveren ikke udbetaler 25 pct. godtgørelsen.
Fradrag for rejseudgifter er omfattet af
fradragsbegrænsningen i ligningslovens § 9, stk. 1, hvorefter
lønmodtagere kun kan fradrage udgifter i forbindelse med
udførelsen af det indtægtsgivende arbejde i det omfang, de
samlede udgifter overstiger et grundbeløb på 4.300 kr.
(2000-niveau).
Ifølge stk. 8 kan selvstændigt
erhvervsdrivende, der på grund af afstanden mellem bopæl og et
midlertidigt arbejdssted i udlandet ikke har mulighed for at overnatte
på den sædvanlige bopæl, vælge at foretage fradrag
med de i § 9 A, stk. 2-3, fastsatte satser i stedet for de faktiske
udgifter. Bestemmelsen er en videreførelse fra det nuværende
regelsæt.
I stk. 9 bestemmes det, at reglerne om
lønmodtageres skattefrie rejsegodtgørelser finder tilsvarende
anvendelse på rejsegodtgørelser, der udbetales til medlemmer af
eller medhjælpere for bestyrelser, udvalg, kommissioner, råd og
lignende. Dette svarer til de nuværende regler med den
tilføjelse, at de medlemmer eller medhjælpere, som rejser efter
regning, får adgang til skattefrit at modtage en skattefri
godtgørelse på 25 pct. af standardsatsen vedrørende
fortæring til småfornødenheder.
I stk. 10 angives de grupper, som ikke kan
anvende standardsatserne. I de nuværende regler kan standardsatserne
ikke anvendes af personer, der har særlige forhold eller andre
ordninger, der medfører skattefrihed eller fradrag.
Det foreslås, at bestemmelsen ændres
således, at kun grupper med særlige skatteordninger er udelukket
fra at anvende standardreglerne, idet det vurderes, at visse af de grupper,
der i dag er udelukket fra anvendelse af standardsatsen, ikke har arbejds- og
opholdsforhold, som i væsentlig grad adskiller dem fra de grupper, der
i dag kan anvende reglerne.
Det foreslås derfor, at ansatte, der kan
anvende:
1. ligningslovens § 9 G (havfradrag til erhvervsfiskere),
2. ligningslovens § 33 C (DIS-beskatning af sømænd)
eller
3. sømandsfradragsloven, eller modtager ydelser efter
4. § 7, litra r, (udetillæg m.m.),
ikke kan anvende standardsatserne i § 9 A, stk. 2-4, for
rejseudgifter.
Ansatte, som f.eks. gør tjeneste ombord på
skibe, men som ikke kan anvende de ovennævnte særlige
skatteordninger, vil med lovforslaget kunne anvende standardsatserne i
§ 9 A, stk. 2-4. Når disse ansatte modtager fri kost, vil der
kunne modtages en skattefri godtgørelse på 25 pct. af 336 kr.
pr. døgn (2000-beløb). Ansatte, som gør tjeneste ombord
på skibe, kan dog ikke anvende logisatsen, jf. § 9 A, stk. 2,
nr. 4.
Personer, der aftjener værnepligt, samt frivilligt
personel i den periode, der er fastsat som uddannelsestid, kan efter
forslaget fortsat ikke anvende standardsatserne til fradrag.
Til nr. 6
Som led i bestræbelserne på at skabe
større lovteknisk overskuelighed foreslås det, at bestemmelserne
om erhvervsmæssig befordring samles i ligningslovens § 9 B. Der er
imidlertid ikke tilsigtet ændringer i forhold til det nuværende
regelsæt.
Til nr. 7
Den skattepligtige, der modtager undervisning i
efteruddannelsesøjemed som led i arbejdet, kan efter gældende
lovgivning foretage fradrag for befordringen mellem hjem og arbejdsplads
efter ligningslovens § 9 C. Når der er tale om efteruddannelse som
led i arbejdet, betragtes uddannelsesstedet i dette tilfælde som en
arbejdsplads, jf. Skatteministeriets cirkulære nr. 72 af 17. april
1996, pkt. 17.2.1.2.
Når arbejdsgiverbetalt befordring modtages som led i
et ansættelsesforhold eller en aftale om ydelse af personligt arbejde i
øvrigt, samt modtages som led i, at den skattepligtige er valgt som
medlem af eller medhjælp for bestyrelser, udvalg, kommissioner,
råd, nævn eller andre kollektive organer, herunder
kommunalbestyrelser, skal den skattepligtige, hvis denne samtidigt foretager
befordringsfradrag efter § 9 C, stk. 1, medregne værdien af
fri befordring svarende til fradraget efter § 9 C, stk. 1, ved
indkomstopgørelsen for den del af strækningen, hvor der er
adgang til fri befordring.
Ifølge den foreslåede § 31, stk. 1,
jf. stk. 5, kan også fagforeninger, arbejdsløshedskasser og
pensionskasser udbetale skattefrie befordringsgodtgørelser for
transporten mellem hjem og uddannelsesstedet til deres medlemmer, ligesom
personer, der ikke er medlemmer af en arbejdsløshedskasse, kan modtage
et skattefrit befordringstilskud fra et arbejdsformidlingskontor.
Udbetaler en fagforening, en arbejdsløshedskasse,
en pensionskasse eller et arbejdsformidlingskontor en skattefri
befordringsgodtgørelse til en beskæftiget lønmodtager
på efteruddannelse i henhold til den foreslåede § 31,
stk. 5, skal lønmodtageren ikke både kunne få
befordringsfradrag efter § 9 C og modtage skattefri
befordringsgodtgørelse for den samme strækning.
Det foreslås derfor, at når fagforeningen,
arbejdsløshedskassen, pensionskassen eller et arbejdsformidlingskontor
udbetaler skattefrie befordringsgodtgørelser efter den
foreslåede § 31, stk. 5, skal den skattepligtige, hvis denne
samtidig foretager befordringsfradrag efter § 9 C, stk. 1, medregne
værdien af fri befordring svarende til fradraget efter § 9 C,
stk. 1, ved indkomstopgørelsen for den del af strækningen,
hvor der er adgang til fri befordring. Altså på samme måde,
som hvis befordringen var betalt af arbejdsgiveren m.fl.
Til nr. 8
Den foreslåede ændring er en konsekvens af
flytningen af rejsegodtgørelsesreglerne til ligningslovens § 9
A.
Til nr. 9
Den foreslåede ændring er en konsekvens af den
foreslåede § 31 i ligningsloven. Fagforeningers
uddannelsesydelser, der er omfattet af ligningslovens § 31, og som
udbetales til medlemmerne, skal således ikke medregnes til den
skattepligtige indkomst.
Til nr. 10
Som tidligere omtalt foreslås der i dette lovforslag
en ligestilling med hensyn til beskatning af sparet hjemmeforbrug til kost i
forbindelse med tjenesterejser. Der skal således ikke i fremtiden ske
beskatning af dette sparede hjemmeforbrug, hverken direkte eller indirekte.
Det foreslås derfor, at værdien af sparet
hjemmeforbrug til kost gøres skattefri, når lønmodtageren
af arbejdsgiveren modtager fri kost eller får kosten dækket efter
regning i forbindelse med, at lønmodtageren er på tjenesterejse.
Som bestemmelsen er formuleret, gælder skattefriheden, når der er
tale om arbejde på et midlertidigt arbejdssted. Bestemmelsen omfatter
således både tjenesterejser med overnatning som tjenesterejser
uden overnatning. Det afgørende er, at der arbejdes på et
midlertidigt arbejdssted. Dette begreb fortolkes i overensstemmelse med
midlertidighedsbegrebet i ligningslovens § 9 A, stk. 1.
Det sparede hjemmeforbrug til kost er således
skattefrit, uanset om den fri kost ydes direkte, eller kosten dækkes
efterfølgende efter regning.
Som en konsekvens af skattefritagelsen for det sparede
hjemmeforbrug til kost foreslås det i § 9 A, stk. 7, 2. pkt.,
at når lønmodtageren selv afholder sine fortæringsudgifter
på tjenesterejsen og foretager et ligningsmæssigt fradrag for
disse, skal der ikke ske reduktion af fradraget med værdien af det
sparede hjemmeforbrug. En anden konsekvens er forhøjelsen af
standardsatsen til kost og småfornødenheder med 55 kr. pr.
døgn.
Personer, som arbejder på en fast/varig arbejdsplads
og som af arbejdsgiveren modtager fri kost, er ikke omfattet af
skattefriheden. Spørgsmålet om beskatningen af sparet
hjemmeforbrug vil i sådanne tilfælde afhænge af
skattelovgivningens øvrige regler. Er der f.eks. tale om fri kost, som
modtages i forbindelse med overarbejde for arbejdsgiveren, kan værdien
af det sparede hjemmeforbrug være omfattet af bestemmelsen i
ligningslovens § 16, stk. 3, om den skattefri
bagatelgrænse.
Til nr. 11
Gaver og godtgørelser fra den skattepligtiges
arbejdsgiver skal efter forslaget beskattes som skattepligtig personlig
indkomst. Det betyder, at fratrædelsesgodtgørelser og lignende
udbetalinger i fremtiden vil blive beskattet på den samme måde
som lønindkomst. Der vil således ikke længere kunne
spekuleres i at få ydelser fra arbejdsgiveren kategoriseret som
fratrædelsesgodtgørelse i stedet for lønindkomst.
Uddannelsesydelser, der gives i forbindelse med afskedigelsen, skal til
gengæld være skattefrie.
Forslaget betyder således, at der ikke længere
er forskel på den skattemæssige behandling af løn og
fratrædelsesgodtgørelser.
Det betyder også, at andre ydelser, der udbetales i
forbindelse med fratrædelse af en stilling, vil blive beskattet som
lønindkomst, da alle ydelser, der udbetales i forbindelse med en
medarbejder fratræden, anses for at være
fratrædelsesgodtgørelser.
Til nr. 12
Til stk. 1
Den foreslåede § 31, stk. 1,
indeholder afgrænsningen af, hvem der skattefrit kan modtage ydelser
omfattet af stk. 3 til dækning af udgifter i forbindelse med
uddannelser og kurser.
Det foreslås, at skattefritagelsesbestemmelsen skal omfatte
følgende grupper:
a
lønmodtagere,
herunder afskedigede medarbejdere ved ophøret af
ansættelsesforholdet,
a
personer, der som
led i en aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt modtager
personalegoder (konsulenter, revisorer m.v.),
a
medlemmer af
bestyrelser, udvalg, kommissioner, råd, nævn eller andre
kollegiale organer, herunder Folketinget og kommunalbestyrelser,
a
medlemmer, herunder
ledige, der modtager uddannelsesydelser fra deres A-kasse, fagforening eller
pensionskasse,
a
personer, der
modtager ydelser fra et arbejdsformidlingskontor, samt
a
elever, der modtager
ydelser fra Arbejdsgivernes Elevrefusion.
a
lønmodtagere,
som modtager tilskud til deltagerbetaling efter lov om støtte til
voksenuddannelse.
Den foreslåede bestemmelse indeholder således
den persongruppe, som er omfattet af ligningslovens § 16, der er den
generelle bestemmelse om beskatning af personalegoder. Derudover
foreslås også afskedigede medarbejdere ved ophøret af
ansættelsesforholdet og medlemmer af
arbejdsløshedsforsikringskasser, fagforeninger eller pensionskasser
omfattet af skattefriheden. Endelig foreslås det, at personer, der
modtager de omtalte ydelser fra et arbejdsformidlingskontor, samt elever, der
modtager de nævnte uddannelsesydelser direkte fra Arbejdsgivernes
Elevrefusion, kan modtage ydelserne skattefrit.
For så vidt angår afskedigede medarbejdere er
det tilstrækkeligt, at aftalen om ydelser til dækning af udgifter
i forbindelse med uddannelsen indgås ved ophøret af
ansættelsesforholdet.
Efter bestemmelsen er der skattefrihed for alle typer af
arbejdsgiverbetalte uddannelser og kurser. Dog er der ikke skattefrihed for
uddannelser eller kurser, der udelukkende har privat karakter for modtageren,
jf. nedenfor.
For uddannelsers vedkommende indebærer
forslaget, at der ikke skal sondres imellem, om den pågældende
uddannelse i det konkrete tilfælde er en efteruddannelse eller en
grund- eller videreuddannelse. Forslaget omfatter således bl.a.
ungdomsuddannelser, f.eks. uddannelser i erhvervsuddannelsesregi
(lærlinge- og elevuddannelser), korte, mellemlange og lange
videregående uddannelser, f.eks. social- og
sundhedshjælperuddannelsen, lærer- og sygeplejeuddannelsen samt
lange, videregående uddannelser, der erhverves på universiteter
og andre højere uddannelsesinstitutioner. Skattefriheden omfatter
også alle typer af efter-/videreuddannelser, som erhverves i
tilknytning hertil, f.eks. diplom- og masteruddannelser. Lovforslaget
omfatter også ph.d.-uddannelser. Skattefriheden omfatter endvidere
også uddannelser, som udbydes i privat regi.
For kursers vedkommende, som begrebsmæssigt
normalt må betragtes som korterevarende undervisningsforløb, er
det ligeledes foreslået, at der kan modtages skattefrie ydelser, jf.
stk. 3, til alle typer af kurser. Efter bestemmelsen kan der
således modtages skattefrie ydelser til såvel korte som
længerevarende kurser, uanset om de udbydes af private eller det
offentlige, og uanset hvorledes de i øvrigt finansieres. Bestemmelsen
indebærer, at der bl.a. vil være skattefrihed for ydelser, jf.
stk. 3, som betales af arbejdsgiveren, A-kassen eller fagforeningen i
forbindelse med kurser på f.eks. AMU-centre. Bestemmelsen
indebærer også, at der vil være skattefrihed for kurser,
som gives til afskedigede medarbejdere, f.eks. i form af ekstern
konsulentbistand, der går ud på at hjælpe de
pågældende til at finde nyt arbejde.
Til stk. 2
Det er ikke hensigten, at der skal være skattefrihed
for ydelser, som udelukkende har et privat formål for modtageren. Det
er således hensigten at skabe skattefrihed for uddannelses- eller
kursusydelser, som er erhvervsrelateret, og som sådan har et
erhvervsmæssigt sigte for modtageren. I stk. 2 er det derfor
foreslået, at der ikke er skattefrihed for ydelser, som udelukkende har
privat karakter for modtageren.
Det er imidlertid tilstrækkeligt, hvis uddannelsen
eller kurset bare har en vis erhvervsrelevans for modtageren. Det er ikke en
betingelse, at uddannelsen eller kurset har relevans for arbejdet hos den
eventuelle arbejdsgiver.
Arbejdsgiverbetalte ydelser til dækning af udgifter
i forbindelse med rent hobby-/fritidsbetonede uddannelser/kurser, kortere
eller længerevarende ferieophold m.v., vil således ikke
være skattefri efter den foreslåede bestemmelse. Gives
sådanne ydelser i familieforhold m.v., vil skattelovgivningens
almindelige regler endvidere kunne føre til, at udgiften ikke kan
anses for en driftsudgift, således at udgiften ikke er
fradragsberettiget (for arbejdsgiveren). Er der tale om selskabsforhold, kan
selskabets betaling af en privat ydelse til hovedaktionæren eller
dennes familiemedlemmer m.v. blive betragtet som udlodning i henhold til
ligningslovens § 16 A.
Til stk. 3-5
Stk. 3 opremser de forskellige ydelser, som
foreslås at kunne modtages skattefrit.
Skole- og deltagerbetaling
Udgifter til skole- eller deltagerafgifter er direkte
afledt af den enkelte uddannelse og er derfor omfattet af den
foreslåede skattefrihed.
For visse typer af uddannelser, f.eks.
mekanikeruddannelsen, gælder, at der som et lovpligtigt element i
uddannelsen indgår erhvervelsen af det lille kørekort
(kørekort til almindelig bil). Det lille kørekort er
således en nødvendig del af uddannelsen og kan ikke
fravælges af den person, som er under uddannelse, eller af dennes
arbejdsgiver. I disse særlige situationer, hvor arbejdsgiveren
således i henhold til lov eller bekendtgørelse har pligt til at
afholde udgiften til kørekortet for sine medarbejdere, vil udgiften
ifølge forslaget være omfattet af skattefriheden.
Lovforslaget giver derimod ikke skattefrihed for ydelser
til dækning af udgifter til erhvervelse af det lille kørekort i
andre tilfælde, idet udgiften hertil anses for at være af
så privat karakter, at der ikke kan ske skattefri dækning af
udgiften. Dette gælder også, selvom kørekortet måtte
være nødvendigt ved arbejdets udførelse.
Bog- og materialeudgifter
Der er tale om udgifter, der er direkte afledt af
uddannelsen/kurset. Skattefriheden bør derfor også omfatte
ydelser af denne karakter.
Med henblik på at undgå, at der dækkes
uvedkommende private udgifter under dække af, at der er tale om
uddannelsesudgifter, foreslås det, at skattefriheden er betinget af, at
udgifterne er relevante for uddannelsen eller kurset. For bogudgifternes
vedkommende er udgifter til bøger, som indgår i pensum,
relevante.
Logi, kost og småfornødenheder
Efter stk. 4 foreslås der i et
nærmere bestemt omfang skattefrihed for arbejdsgiveren m.v. s betaling
af udgifter til logi, kost og småfornødenheder i forbindelse med
et uddannelses- eller kursusophold
Kost og småfornødenheder
a. Udbetaling af skattefri standardgodtgørelse:
På samme måde som tilfældet er i forbindelse med ansatte,
der er på rejse for arbejdsgiveren, er det foreslået, at der
alene skal kunne udbetales en skattefri standardgodtgørelse til
fortæring og småfornødenheder i de tilfælde, hvor
deltagelsen i uddannelsen eller kurset er forbundet med en overnatning. Der
kan således alene modtages skattefrie ydelser til kost og
småfornødenheder, når modtageren af ydelsen på grund
af afstanden mellem bopæl og uddannelsesstedet eller kursusstedet ikke
har mulighed for at overnatte på sin sædvanlige bopæl.
Dette overnatningskriterium svarer fuldt ud til kriteriet i den
foreslåede bestemmelse i rejsegodtgørelsesreglerne, jf. dette
lovforslags § 1, nr. 5, (ligningslovens § 9 A, stk. 1).
De satser, der kan udbetales skattefrit til kost og
småfornødenheder, svarer ligeledes beløbsmæssigt
til standardsatsen, som foreslås i ligningslovens § 9 A,
stk. 2, nr. 1, jf. stk. 3. For overnatning i forbindelse med
uddannelse og kurser vil der således kunne udbetales en skattefri
standardsats på 336 kr./døgn (fra år 2000). Satsen, der
kan anvendes af alle personer omfattet af § 31, stk. 1, vil
således også kunne anvendes af turistchauffører, som
deltager i en uddannelse eller et kursus betalt af arbejdsgiveren m.v.
Der er kun adgang til at modtage en skattefri
standardgodtgørelse til kost og småfornødenheder i de
første 12 måneder af opholdet på studiestedet.
Lønmodtagere og andre, der modtager skattefri
godtgørelse efter den foreslåede bestemmelse i § 31,
stk. 4, er således i denne henseende ligestillet med ansatte m.v.,
som modtager en skattefri rejsegodtgørelse efter reglerne i
ligningslovens § 9 A i dette lovforslag eller med personer, som modtager
skattefrie legater i henhold til ligningslovens § 7 K, jf. dette
lovforslags § 1, nr. 1.
Lønmodtagere eller andre, som under et uddannelses-
eller kursusophold modtager skattefri godtgørelse efter dette
regelsæt, kan ikke samtidig modtage en skattefri
rejsegodtgørelse efter den foreslåede § 9 A.
Skattefriheden for godtgørelser bortfalder
endvidere i det omfang, udgifterne dækkes af skattefrie legater efter
ligningslovens § 7 K, jf. § 7 K, stk. 9, 2. pkt.
b. Dækning ved udlæg efter regning: I stedet
for at udbetale en skattefri godtgørelse kan arbejdsgiveren skattefrit
dække udgifterne til kost og småfornødenheder efter
regning i uddannelses-/kursusperioden. Dækning ved udlæg efter
regning vil bl.a. være relevant i de tilfælde, hvor der efter den
foreslåede bestemmelse ikke kan udbetales en skattefri
godtgørelse, dvs. i forbindelse med kurser og uddannelser, som ikke
indebærer en overnatning, eller som er så langvarige, at
tidsbegrænsningen for udbetaling af en skattefri godtgørelse er
overskredet.
Logi
a. I de tilfælde, hvor den ansatte m.v. på
grund af afstanden mellem bopæl og uddannelsesstedet eller kursusstedet
ikke har mulighed for at overnatte på sin sædvanlige bopæl,
kan arbejdsgiveren m.v. udbetale en skattefri godtgørelse på 100
kr. pr. døgn (2000-beløb) til dækning af udokumenterede
logiudgifter. Den skattefri logisats svarer til satsen, som er
foreslået i ligningslovens § 9 A, stk. 2, nr. 4, jf. § 9
A, stk. 3. Logisatsen er ikke omfattet af tidsbegrænsningsreglen
på 12 måneder, ligesom det er tilfældet for logisatsen i
rejsegodtgørelsesreglerne.
b. Dækning ved udlæg efter regning: I stedet
for at udbetale en skattefri godtgørelse kan arbejdsgiveren skattefrit
dække udgifterne til logi efter regning i
uddannelses-/kursusperioden.
Fradrag for udgifter til kost, småfornødenheder og
logi
Den foreslåede bestemmelse i stk. 4 giver ikke
selvstændig hjemmel til, at ansatte, ledige m.v. kan foretage fradrag
for disse udgifter i de tilfælde, hvor udgifterne hertil ikke afholdes
af arbejdsgiveren, A-kassen eller fagforeningen m.v.
Stk. 4 skal imidlertid ses i sammenhæng med den
foreslåede bestemmelse i stk. 6. Lønmodtagere,
bestyrelsesmedlemmer, konsulenter og andre honorarmodtagere, som selv har
afholdt udgifterne til kost, småfornødenheder og logi i
forbindelse med deltagelse i et kursus eller en uddannelse, kan således
indrømmes fradrag for udgifterne hertil, i det omfang de almindelige
fradragsregler i statsskattelovens § 6, litra a, jf. ligningslovens
§ 9, stk. 1 (lønmodtagere), giver mulighed herfor. Ledige og
andre uden et indtægtsgivende arbejdssted samt personer på grund-
og videreuddannelse er derimod afskåret fra at foretage fradrag efter
statsskattelovens 6, litra a.
Befordringsgodtgørelser
Efter de nugældende regler i ligningslovens
§§ 9 C og D om befordringsfradrag mellem hjem og arbejdsplads og
reglerne i ligningslovens § 9 B om udbetaling af skattefri
befordringsgodtgørelse er det en forudsætning for både
befordringsfradrag og skattefri godtgørelse, at der er tale om
befordring til en arbejdsplads. Et uddannelsessted betragtes kun som en
arbejdsplads, hvis der er tale om undervisning i
efteruddannelsesøjemed som et led i arbejdet. Derimod er et sted, hvor
den pågældende modtager undervisning som led i en grund- eller
videreuddannelse, ikke en arbejdsplads.
Der foreslås ikke ændret i disse regler.
Personer, som befordrer sig til et uddannelsessted, hvor personen modtager
undervisning i efteruddannelsesøjemed som led i arbejdet, kan
således fortsat anvende reglerne i §§ 9 B-D.
Efter stk. 5 foreslås det som supplement til
disse regler, at der for befordringen frem og tilbage mellem sædvanlig
bopæl eller arbejdsstedet og uddannelsesstedet eller kursusstedet via
den normale transportvej kan udbetales en skattefri
befordringsgodtgørelse beregnet på grundlag af satsen, som
Ligningsrådet fastsætter efter § 9 C, stk. 1. Satsen er
i 1999 på 1,39 kr. pr. km. Reglen kan anvendes såvel af personer
på efteruddannelser som af personer på grund- og
videreuddannelser. Satsen på 1,39 kr. pr. km i 1999 kan udbetales for
det samlede antal kørte km pr. dag mellem sædvanlig
bopæl/arbejdssted og et uddannelsessted/kursussted. Der skal
således ikke reduceres med 24 km´s bundgrænsen i ligningslovens
§ 9 C eller udbetales en lavere sats for kørsel ud over 100 km
pr. dag.
Det foreslås, at hverken den sædvanlige
bopæl eller det normale arbejdssted kan anses for at være
uddannelses-/kursusstedet. Hvis undervisningen således foregår
på en ansats normale arbejdssted, vil der således ikke modtages
en skattefri befordringsgodtgørelse efter ligningslovens
§ 31.
Godtgørelsen kan anvendes ved kørsel i egen
bil eller på motorcykel. Også en ægtefælles eller en
samlevers bil er at betragte som egen bil. En fri firmabil er derimod ikke
egen bil.
Praksis vedrørende udbetaling af
godtgørelser for erhvervsmæssige befordringsudgifter finder
tilsvarende anvendelse for uddannelsesbefordringsgodtgørelser.
Således er det en forudsætning for, at
kørselsgodtgørelse kan udbetales skattefrit, at
godtgørelsen udbetales for det faktiske antal kørte km. Det er
en betingelse, at arbejdsgiveren m.v. fører kontrol med antallet af
kørte km. Er godtgørelse udbetalt skattefrit, uden at
betingelserne for skattefrihed er opfyldt, skal godtgørelsen
indtægtsføres som personlig indkomst. Overstiger
godtgørelsen satsen, skal hele beløbet medregnes ved
opgørelsen af lønmodtagerens personlige indkomst. Sker der en
klar opdeling og specificering af, hvad der skal anses som skattefri
godtgørelse, og hvad der skal anses som supplerende skattepligtigt
løntillæg, skal kun det supplerende løntillæg
medregnes i modtagerens skattepligtige indkomst.
Faste f.eks. månedlige beløb, der udbetales
uafhængigt af det faktiske antal kørte kilometer, eller
beløb, der skal dække inden for særlige afstandszoner, kan
ikke udbetales som skattefri godtgørelse.
Ved anvendelse af andre transportmidler kan arbejdsgiveren
m.v. skattefrit dække dokumenterede udgifter i henhold til originale
eksterne bilag.
Det foreslås, at personer på efteruddannelser
skal vælge, om de vil anvende lønmodtagerreglerne i §§ 9 B
og C eller uddannelsesreglerne i § 31, stk. 1. Har den
uddannelsessøgende eller kursisten på efteruddannelse
således modtaget befordringsgodtgørelse efter § 9 B til
befordring til én uddannelse eller ét kursus, kan der ikke
senere overgås til godtgørelse efter § 31, stk. 5, 1.
pkt., til befordring i forbindelse med samme uddannelse eller kursus. Den
uddannelsessøgende eller kursisten kan således ikke
modtage befordringsgodtgørelse efter § 9 B, stk. 1, litra a,
i de første 60 dage og derefter modtage befordringsgodtgørelse
efter § 31, stk. 5, 1. pkt., fra og med den 61. dag.
Har den uddannelsessøgende eller kursisten adgang
til en af arbejdsgiveren m.v., jf. § 31, stk. 1, betalt befordring
med offentlige eller private transportmidler, medregnes udbetalt
godtgørelse efter § 31, stk. 5, 1. pkt., til den
skattepligtige indkomst for den del af strækningen, hvor der er adgang
til fri befordring. Arbejdsgiverbetalt befordring kan eksempelvis være
bil til fri rådighed (firmabil), frikort eller frirejse, herunder fri
flyrejse, til offentlige eller private transportmidler. Som andre eksempler
på denne befordring kan nævnes fri befordring i firmabus, fri
kørsel i mandskabsvogn eller fællesbefordring i privat bil, der
betales af arbejdsgiveren.
Til stk. 6
Af stk. 6 fremgår det, at der alene er
adgang til at foretage fradrag for de i stk. 3 nævnte udgifter, i
det omfang udgifterne ikke dækkes af arbejdsgiveren m.v., og
lovgivningen i øvrigt giver hjemmel til fradrag.
For lønmodtagere, bestyrelsesmedlemmer, konsulenter
og andre honorarmodtagere, som selv har afholdt udgifterne til de i
stk. 3 nævnte udgifter, er fradragsmuligheden reguleret bl.a. af
statsskattelovens § 6, litra a, jf. ligningslovens § 9, stk. 1
(lønmodtagere), ligningslovens § 9, stk. 4, samt
ligningslovens § 9 A-C.
Lønmodtagere kan kun fradrage udgifter i
forbindelse med udførelsen af det indtægtsgivende arbejde i det
omfang, de samlede fradragsberettigede udgifter overstiger et
grundbeløb, som i år 2000 udgør 4.300 kr.
Til nr. 13
Den foreslåede ændring er en konsekvens af
flytningen af rejsegodtgørelsesreglerne til ligningslovens § 9
A.
Til § 2
Den foreslåede ændring er en konsekvens af den
foreslåede § 31 i ligningsloven. Arbejdsløshedskassers
uddannelsesydelser, der er omfattet af ligningslovens § 31, og som
udbetales til medlemmerne, skal således ikke medregnes til den
skattepligtige indkomst.
Til § 3
Til nr. 1
Den foreslåede ændring er en konsekvens af den
foreslåede indsættelse af ny nr. 2 i skattekontrollovens
§ 7, stk. 1, jf. § 4, nr. 2.
Til nr. 2
Enhver, der i det forudgående år i sin
virksomhed har foretaget udbetaling af godtgørelse til dækning
af meromkostning til kost og småfornødenheder, jf. forslagets
§ 1, nr. 12 (ligningslovens § 31, stk. 3, nr. 3), skal fremover til
brug ved skatteligningen og skatteberegningen hvert år uden opfordring
give oplysning om beløbene til de statslige told- og
skattemyndigheder, uanset om beløbene er skattefrie for
modtageren.
Tilsvarende skal oplysning fremover gives til de statslige
told- og skattemyndigheder om udbetaling af godtgørelse til
dækning af udgifter til befordring som nævnt i forslagets
§ 1, nr. 12 (ligningslovens § 31, stk. 3, nr. 4), uanset om
beløbet er skattefrit for modtageren.
Indberetning efter § 7, stk. 1, nr. 2, skal foretages,
uanset om godtgørelsen er modtaget i forbindelse med optjening af
A-indkomst eller i forbindelse med optjening af B-indkomst som nævnt i
§ 7 A.
Til nr. 3
Den foreslåede ændring er en konsekvens af den
foreslåede indsættelse af § 7 S og ophævelse af
§ 7 O, stk. 1, nr. 2, i ligningsloven.
Til nr. 4
Den foreslåede ændring er en konsekvens af den
foreslåede ophævelse af ligningslovens § 7 O, stk. 1,
nr. 2.
Til nr. 5
Den foreslåede tilføjelse er en konsekvens af
den foreslåede indsættelse af § 16 I i ligningsloven, jf.
forslagets § 1, nr. 5.
Til § 4
Til nr. 1
Ved lov nr. 133 af 25. februar 1998 vedtog Folketinget i
lyset af ændringerne af reglerne for skattefrie godtgørelser ved
tjenesterejser at ændre reglerne for modtagere af studierejselegater,
så disse regler også i fremtiden ville ligge tæt op ad
reglerne og satserne for skattefrie rejsegodtgørelser.
Ved samme lov vedtoges, at de ændrede regler for
skattefrie studierejselegater først skulle træde i kraft den 1.
januar 2001. Som en konsekvens af de foreslåede ændringer af
rejsegodtgørelsesreglerne foreslås legatreglerne ændret i
denne lovs § 1, nr. 1.
Til § 5
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1.
januar 2000.
Ikrafttrædelse vedrørende rejsegodtgørelser
m.v.
Ved lovændringen i juni 1997 indførtes en
aftrapning af de gamle satser for rejsegodtgørelser til kost og
småfornødenheder i udlandet. Aftrapningen blev påbegyndt
den 1. april 1999 med en nedsættelse på 1/3 af forskellen mellem
den gamle sats og 271 kr. Den 1. januar 2000 sker anden del af aftrapningen,
hvor den gamle sats nedsættes med yderligere 1/3 af forskellen mellem
den gamle sats pr. 31. marts 1999 og 271 kr. Tredje del af aftrapningen sker
den 1. januar 2001, hvor satserne nedsættes til standardsatsen.
Det foreslås, at de satser, der gælder efter
aftrapningen den 1. januar 2000, finder anvendelse til og med 31. december
2000 i det omfang, de overstiger den nye regulerede standardsats til kost og
småfornødenheder. Tilsvarende gælder ligningslovens
§ 7 K.
Det foreslås, at forlængelsen af
tidsbegrænsningsreglen til 12 måneder får virkning fra og
med 1. april 1999, som er ikrafttrædelsestidspunktet for 3 og 6
månedersreglerne. Virkningen af den gældende
tidsbegrænsningsregel ophæves derfor. Godtgørelser, der i
perioden 1. april til 31. december 1999 udbetales på trods af
tidsbegrænsningerne på henholdsvis 3 og 6 måneder i det
nuværende regelsæt, bliver således skattefrie i det omfang,
godtgørelsen opfylder betingelserne for skattefrihed.
Det foreslås ligeledes, at ligningslovens § 9,
stk. 6, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 4, om
godtgørelser til vidner og lægdommere, får virkning fra og
med 1. april 1999. Godtgørelserne var indtil 1. april 1999 skattefrie
efter statsskattelovens § 5, litra d. Forslaget medfører
således, at godtgørelser udbetalt i perioden efter 1. april 1999
gøres skattefrie.
Ansatte, der er påmønstret skibe (herunder
fiskefartøjer), arbejder i fartøjer og installationer, der
anvendes i tilknytning til efterforskning og udnyttelse af naturforekomster,
kan i perioden 1. april 1999 til 31. december 1999 modtage skattefri
godtgørelse efter de nuværende regler i ligningslovens § 9,
stk. 5-6. Dette gælder dog ikke, hvis de ansatte kan anvende
ligningslovens § 9 G, ligningslovens § 33 C eller
sømandsfradragsloven.
Endelig foreslås det, at logisatsen får
virkning fra og med 1. april 1999, hvor den tidligere logisats bortfaldt.
Logisatsen vil i 1999 udgøre 97 kr. pr. døgn.
Ikrafttrædelse vedrørende
fratrædelsesgodtgørelser og jubilæumsgratialer
Lovforslaget får virkning for udbetalinger af
fratrædelsesgodtgørelse, jubilæumsgratialer og lignende
udbetalinger, der sker i indkomståret 2000 eller senere. Lovforslaget
har dog ikke virkning for gaver og godtgørelser fra den
skattepligtiges arbejdsgiver, der ydes i forbindelse med en medarbejders
fratræden af stilling, såfremt aftalen om fratræden er
indgået inden 1. januar 2000.
Ved at der er indgået en aftale om fratræden
forstås, at medarbejderen under ansættelsen har indgået en
konkret aftale om fratræden, der medfører, at der udbetales en
fratrædelsesgodtgørelse ved fratræden. Det gælder
typisk de tilfælde, hvor en virksomhed i forbindelse med
omstrukturering tilbyder medarbejderne en
fratrædelsesgodtgørelse, hvis de inden et bestemt tidspunkt
tilslutter sig ordningen. Overgangsbestemmelsen omfatter sådanne
aftaler, hvis de er indgået inden den 1. januar 2000.
Der er derimod ikke tale om, at der er indgået en
konkret aftale om fratræden, hvis medarbejderen alene har indgået
en ansættelseskontrakt inden lovens ikrafttræden, der ved evt.
afskedigelse giver ret til en fratrædelsesgodtgørelse. Der er
heller ikke tale om, at der er indgået en sådan aftale, hvis
medarbejderen har indgået en ansættelseskontrakt i forbindelse
med en åremålsansættelse, der ved udløbet af
ansættelsesperioden berettiger til en
fratrædelsesgodtgørelse.
Det betyder, at en fratrædelsesgodtgørelse,
der er indgået aftale om i 1999, og som indebærer, at en
medarbejder fratræder f.eks. i maj 2000, vil blive beskattet efter de
nugældende regler i ligningslovens § 7 O, og ikke efter
lovforslagets nye regler. Hvis derimod en medarbejder har indgået en
ansættelseskontrakt, der udløber i f.eks. februar 2000, og som
indebærer, at der udbetales en fratrædelsesgodtgørelse ved
fratræden, vil denne godtgørelse således ikke være
omfattet af overgangsbestemmelsen.
Hvis aftalen indgås den 1. januar 2000 eller senere,
vil pengene efter forslaget blive beskattet efter de nye regler.
Ikrafttrædelse vedrørende uddannelsesydelser
Lovforslaget får virkning for uddannelsesydelser
afholdt i indkomståret 2000 eller senere.
Høringssvar og kommentarer hertil vedrørende
rejsegodtgørelser m.v.
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
Advokatsamfundet
Har ikke afgivet bemærkninger.
Akademikernes Centralorganisation
Tilslutter sig Hovedorganisationen af Officerer i Danmark's
bemærkninger.
Se kommentaren til Hovedorganisationen af Officerer i
Danmark's bemærkninger.
Amtsrådsforeningen
Ingen bemærkninger.
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Har ikke afgivet bemærkninger.
BAT-Kartellet
BAT-kartellet hilser forslaget hjerteligt velkommen. Efter
BAT's opfattelse er lovforslaget gennemarbejdet og indeholder en række
ændringer, der reducerer administrationen af reglerne væsentligt
i forhold til de eksisterende regler. Samtidigt betyder ændringerne, at
de rejsende lønmodtagere får mulighed for en retfærdig
udgiftsdækning.
Herudover har BAT-kartellet enkelte redaktionelle
bemærninger.
Byggeriets Arbejdsgivere
Har ikke afgivet bemærkninger.
Cabin Union Denmark (CUD)
- bemærker, at satserne forhøjes uden, at de dog
derved er oppe på beløb, som kan dække de faktiske
udgifter, som påføres deres medlemmer i forbindelse med ophold
væk fra hjemmet. Således burde grundbeløbene generelt
hæves, såvel som den forhøjede sats på 100 kr. pr.
døgn udgør et for lille beløb.
Se kommentaren til Dansk Industri.
- har forstået det således, at den gældende
overgangsordning for flyvende personel fortsætter
uændret.
Overgangsordningen frem til 31. december 2000
fortsætter uændret i det omfang, overgangssatserne overstiger 336
kr.
- vil ikke undlade at påpege det uhensigtsmæssige
i, at der kun kan udbetales skattefri rejsegodtgørelse, når en
rejse varer mindst 24 timer, idet der for deres medlemmer vil være
fravær på mindre end 24 timer, hvor overnatning indgår med
deraf følgende omkostninger. CUD ser derfor gerne, at loven omfatter
rejser med overnatning, og at der kan udbetales 1/24 af den relevante sats
pr. time.
Betingelsen om, at en rejse skal have en varighed på
mindst 24 timer er kun en præcisering af den gældende lovgivning.
Betingelsen er en praktisk foranstaltning, da det herved undgås, at der
skal føres kontrol med, at der overnattes. Formodningen er, at alle,
som rejser i mindst 24 timer, overnatter.
Centralforbundet for Stampersonel
Har ikke afgivet bemærkninger.
Dansk Arbejdsgiverforening
Har ikke afgivet bemærkninger.
Dansk El-forbund
Har ikke afgivet bemærkninger.
Dansk Industri
Samlet set finder Dansk Industri, at lovforslaget peger i den
rigtige retning, men at de foreslåede lempelser ikke løser det
problem for danske virksomheder og deres eksportmedarbejdere, som
stramningerne i 1996 og 1997 har forårsaget. Den foreslåede
forhøjelse af diætsatsen med 55 kr. pr. døgn er for lidt,
logisatsen ved overnatning i udlandet bør som hidtil følge
statens fastsatte hoteldispositionsbeløb for det
pågældende land, og reduktionen af 30
procents-godtgørelsen til en 25 procents-godtgørelse bør
som minimum undgås.
Diætsaten er fastsat på baggrund af
udgiftsniveauet i Danmark. Dette fastholdes, idet Danmark ifølge
Arbejderbevægelsens Erhvervsråds rapport er et af de lande, hvor
leveomkostningsniveauet er højest.Med forhøjelsen på de
55 kr. pr. døgn vil satsen komme på niveau med f.eks. de tyske
fortæringssatser, som endda kun kan anvendes i de første 3
måneder på et midlertidigt arbejdssted.
Logisatsen skal dække udgifter til logi for de
lønmodtagere, som har svært ved at fremskaffe dokumentation for
udgifternes størrelse. Logisatsen skal derimod ikke overkompensere de
ansatte. Satsen er fastsat på baggrund af den gamle Ligningsråds
sats, som blev reduceret med en trediedel fra og med den 29. dag. Det
bør erindres, at dokumenterede logiudgifter fortsat kan dækkes
efter regning eller fratrækkes.
For så vidt angår nedsættelsen af 30 pct.'s
godtgørelsen til en 25 pct.'s godtgørelse, så fastholdes
beløbets størrelse næsten. I 2000 er der
beløbsmæssigt således tale om en nedsættelse
på 30 øre pr. døgn.
Dansk Handel og Service
Har ikke afgivet bemærkninger.
Dansk Metal
Dansk Metal kan bakke de foreslåede lovinitiativer op
og ser med tilfredshed, at ikrafttrædelsestidspunktet for satsen for
logi er forslået til den 1. april 1999.
Dansk Musiker Forbund (DMF)
DMF støtter forlængelsen af perioden med
standardsats til 12 måneder.
Genindførelsen af en standardsats til logi er
velkommen, selvom satsen forekommer for lav.
Se kommentaren til Dansk Industri.
For så vidt angår den nye standardsats for
fortæring og småfornødenheder samt den nye regel om
skattefrihed for sparet hjemmeforbrug, kan DMF tilslutte sig dette, men
finder, at også disse regler bør have virkning fra og med 1.
april 1999.
Dette forslag er ikke fulgt.
DMF foreslår, at der indføres regler om, at
honorarmodtagere har ret til fradrag for udgifter til fortæring og
småfornødenheder samt logi efter standardsatserne i lighed med
reglerne for lønmodtagere.
DMF foreslår tillige, at der indføres regler om, at
hvervgivere kan dække udgifter til fortæring og
småfornødenheder samt logi efter regning for honorarmodtagere,
eller alternativt stille disse nødvendigheder gratis til
rådighed i lighed med reglerne for lønmodtagere.
Personer, som skattemæssigt betragtes som
honorarmodtagere, kan i praksis være en stor og uhomogen gruppe med
forskellige arbejdsvilkår og -omfang. På den baggrund findes det
ikke hensigtsmæssigt at foreslå detailregulering
vedrørende særlige typer af udgifter. Udgifterne bør
vurderes i en bredere sammenhæng, således at den
skattemæssige behandlling af honorarmodtagernes indtægter og
udgifter ses i en helhed.
Dansk Politiforbund
Har ikke afgivet bemærkninger.
DJØF
Har ikke afgivet bemærkninger.
Den Kristelige Fagbevægelse
Støtter lovforslaget.
Erhvervenes Skattesekretariat
Redaktionelle bemærkninger.
Erhvervsministeriets Testpanel
Har ikke afgivet bemærkninger.
Forbundet af Offentligt Ansatte - FOA
Har ikke afgivet bemærkninger.
Forbundet Træ-Industri-Byg
Har ikke afgivet bemærkninger.
Foreningen af Registrerede Revisorer
Har ikke afgivet bemærkninger.
Foreningen af Statsautoriserede Revisorer
FSR har bl.a. gjort opmærksom på, at den
foreslåede logisats kunne ansættes til et noget højere
beløb uden risiko for overkompensation.
Se kommentaren til Dansk Industri.
FSR forslår, at alene den del af de udbetalte
beløb, der overstiger de skattefrie grænser, skal beskattes for
at undgå, at beskatningen af arbejdstagerne afhænger af
arbejdsgiverens administration.
Efter reglerne skal en rejse- eller
befordringsgodtgørelse medregnes ved indkomstopgørelsen, hvis
den er udbetalt med et højere beløb end standardsatserne. Efter
praksis sker der dog kun beskatning af det overskydende beløb, hvis
arbejdsgiverne ikke har indeholdt A-skat m.v. af det overskydende
beløb. Reglerne medfører, at der ikke efterfølgende er
mulighed for opsplitning af udbetalte godtgørelsesbeløb i en
skattefri del og en skattepligtig del, jf. Østre Landsretsdom (TfS
1994, 495). Der er med forslaget ikke tilsigtet ændringer i denne
praksis.
FSR mener, at 30 pct.'s godtgørelsen ikke dækker
småfornødenheder, men derimod udokumenterbare udgifter. Derfor
kan 30 pct.'s godtgørelsen og godtgørelsen til dækning af
småfornødenheder ikke ligestilles.
Efter Skatteministeriets opfattelse er de udgifter, som er
svært dokumenterbare, netop småfornødenhederne, dvs.
udgifter såsom telefonudgifter, bus- og togbilletter til
nærtransport, samt udgifter til mellemmåltider og
bagageopbevaring. Da disse udgifter må være de samme, uanset
på hvilken måde rejseudgifterne dækkes, er det derfor
rimeligt, at alle på rejse kan få samme skattefri
godtgørelse til dækning af disse udgifter.
FSR anfører desuden, at turistchaufførernes
sats bør omfattes af reguleringen efter personskattelovens
§ 20.
Turistchauffører har normalt hverken udgifter til kost
eller logi. Satsen bør derfor ikke reguleres.
Selvstændigt erhvervsdrivende bør som led i
ligestillingen også kunne anvende standardsatserne ved rejser i
Danmark.
Den forslåede § 9 A er en lønmodtagerregel
med den særegne undtagelse, at selvstændige ved rejser i udlandet
kan anvende standardsatserne. En af årsagerne til reglerne om
standardsatser er, at lønmodtagere ikke er vant til at føre
regnskab med dokumenterede udgifter, hvilket selvstændige dermod er.
Undtagelsen mht. de selvstændigt erhvervsdrivende bør derfor
ikke udvides.
Herudover har FSR redaktionelle
bemærkninger.
Frederiksberg
Kommune
Ingen bemærkninger.
Funktionærernes og Tjenestemændenes
Fællesråd FTF
FTF støtter fuldt ud lovforslagets hovedsigte, der
går ud på at foretage visse justeringer og præciseringer af
reglerne om skattefrie diæter.
FTF foreslår dog, at Søværnets sejlende
personel får mulighed for at anvende standardsatserne allerede fra 1.
april 1999.
Se kommentaren til Hovedorganisationen af Officerer i
Danmark's bemærkninger.
HK
Har ikke afgivet bemærkninger.
Hovedorganisationen af Officerer i Danmark (HOD)
HOD modtager forslaget med glæde.
HOD finder dog, at det er uforståeligt og urimeligt, at
personel til sejlende tjeneste i Søværnet i perioden 1. april
1999 til 1. januar 2000 ikke kan anvende standardsatserne.
Forslaget er justeret således, at godtgørelser
udbetalt til Søværnets personel m.fl. i den nævnte periode
kan modtages skattefrit i det omfang, de ikke overskrider de hidtidige
standardsatser i ligningsloven.
Hærens Konstabel- og Korporalforening
Udtaler, at forslaget er positivt. Foreslår dog, at
Søværnets sejlende personel får mulighed for at anvende
standardsatserne allerede fra 1. april 1999.
Se kommentaren til Hovedorganisationen af Officerer i
Danmark's bemærkninger.
Håndværksrådet
Forslaget er et væsentligt skridt i den rigtige retning
for at sikre rimelig skattefri rejsegodtgørelse.
Håndværksrådet skal derfor støtte forslagets
fremsættelse og vedtagelse.
Håndværksrådet skal dog understrege, at de
forbedringer, der helt klart findes i lovforslaget, ikke bringer
rejsegodtgørelsen tilbage på det niveau, som lå forud for
lov nr. 1063 af 12. december 1996 og lov nr. 452 af 10. juni 1997. Trods
denne nødvendige forbedring af godtgørelsen er der fortsat sket
en forringelse de seneste år til skade for service- og byggeeksporten,
som Håndværksrådet finder uacceptabel.
-Der er stadig en væsentlig forskel på den
godtgørelse f.eks. byggearbejdere i Tyskland eller Sverige var
berettiget til før 1. april 1999 og den nye standardsats.
Se kommentaren til Dansk Industri.
- Den foreslåede logisats er efter
Håndværksrådets opfattelse for lav, idet satsen er lavere
end de omkringliggende landes logisatser.
- Derudover finder Håndværksrådet ingen
rimelig begrundelse for nedsættelsen af 30 pct.'s godtgørelsen
til 25 pct.
Kommunernes Landsforening
Ingen bemærkninger.
Kvindeligt Arbejderforbund
Har ikke afgivet bemærkninger.
Købehavns Kommune
Redaktionelle bemærkninger.
Landsorganisationen i Danmark (LO)
Har ikke afgivet bemærkninger.
Ledernes Hovedorganisation
Ledernes Hovedorganisation finder generelt lovforslaget
hensigtsmæssigt. Desuden finder de det positivt, at der foreslås
genindført en standardsats til dækning af udokumenterede
logiudgifter, således at unødig og besværlig
administration i videst muligt omfang undgås.
Politiets og Domstolenes Tjenestemandsforening
Har ikke afgivet bemærkninger.
SID
Udtaler sin generelle tilfredshed med
initiativet.
Det påpeges dog, at der med hensyn til
logigodtgørelsessatsen er indført en forskelsbehandling, idet
ansatte, der i sit hverv transporterer varer eller personer, ikke kan anvende
logisatsen. Denne begrænsning mener SID bør fjernes.
Det vurderes, at personer i transporterhvervene ofte
overnatter i deres køretøj/fartøj. Personerne vil derfor
ofte ikke have logiudgifter, og i det omfang de har logiudgifter, kan disse
dækkes efter regning.
Skattechefforeningen
Positiv med hensyn til den tekniske side af
forslaget.
Høringssvar og kommentarer hertil vedrørende
fratrædelsesgodtgørelser m.v. og
uddannelsesydelser
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
Advokatsamfundet
Ingen bemærkninger.
Akademikernes Centralorganisation
Uddannelse
Skattefriheden for ydelser betalt af virksomheden i forbindelse med
medarbejderens uddannelse er et fornuftigt initiativ.
Skattefriheden gælder imidlertid ikke for lange,
videregående uddannelser. I den forbindelse gør AC
opmærksom på, at netop en lang, videregående uddannelse i
mange tilfælde kan være en nødvendighed for, at en
afskediget medarbejder igen skal kunne finde plads på
arbejdsmarkedet.
Det fremsatte forslag er justeret således, at der efter
forslaget er skattefrihed for alle typer af arbejdsgiverbetalte uddannelser
og kurser, dvs. også for lange, videregående uddannelser. Der er
dog ifølge den foreslåede bestemmelse i § 31, stk. 2,
ikke skattefrihed for uddannelser og kurser, som udelukkende har privat
karakter for modtageren.
Fratrædelsesgodtgørelser m.v.
Skatteretsrådets påståede misbrug af
fratrædelsesgodtgørelser finder AC fuldstændigt
udokumenterede.
Hertil anføres, at
Det fremgår af Skatteretsrådets
redegørelse, at det i de senere år er blevet mere almindeligt,
at erhvervslivet anvender fratrædelsesgodtgørelser i forbindelse
med medarbejderes afgang.
- for den midaldrene og den ældre del af
arbejdsstyrken, der har været beskæftiget hos samme arbejdsgiver
i mange år, er en afskedigelse i en alder af 45-55 år fortsat en
meget alvorlig begivenhed
- fratrædelsesgodtgørelsen er som udgangspunkt hjemlet i
funktionærloven.
Derudover er der en række andre godtgørelser, der er fastsat
ved lov eller kollektive aftaler/overenskomster.
Denne vækst skal også ses på baggrund af,
at der flere gange i fagtidsskrifter m.v. er gjort opmærksom på
fordelene for begge parter ved at være opmærksom på
reglerne for beskatning af fratrædelsesgodtgørelser ved
indgåelse af konkrete ansættelseskontrakter med ledende
medarbejdere. Det er efter regeringens opfattelse tegn på, at der
foregår et vist utilsigtet misbrug af regelsættet.
Ved afskaffelse af den mildere beskatning vil man forringe
værdien af de godtgørelser, der er fastsat under hensyn til de
nuværende beskatningsregler. Det vil efter AC's opfattelse være
helt uacceptabelt.
Der er fortsat behov for, at der udbetales
fratrædelsesgodtgørelser, men det bør ikke være
skattereglerne, der afgør, om en godtgørelse skal udbetales som
engangsbeløb eller som løn i en forlænget
opsigelsesperiode. Lovforslaget sikrer denne skattemæssige
ligestilling
For fratrædelsesgodtgørelser, der udbetales i
forbindelse med ophør af åremålsansættelser, finder
AC, at lovforslaget giver et unuanceret billede af den gældende praksis
afhængig af, om åremålsansættelsen sker i staten
eller kommunerne.
Fratrædelsesgodtgørelser er oprindelig givet som
erstatning for tab af indtægtskilde.
Det er ikke i overensstemmelse med denne baggrund for reglerne, at der kan
udbetales en skattebegunstiget godtgørelse ved ophør af
åremålsansættelsen, selvom den forlænges.
Åremålsansættelser anvendes i øvrigt også uden
for staten og kommunerne.
AC afviser, at der ved de gældende regler for
åremålsansættelse i staten og kommunerne er mulighed for at
spekulere i skattereglerne.
AC vurderer, at det vil blive sværere at fastholde det
nuværende niveau for fratrædelsesgodtgørelser
(nettobeløb), hvis sådanne godtgørelser fremover
beskattes som foreslået, da det er tvivlsomt, om der er vilje eller
økonomi hos arbejdsgiverne til at hæve erstatningsniveauet
tilsvarende.
Konsekvensen for de afskedigede vil være en ringere
nettogodtgørelse, eller at de må undvære pengene, mens de
bliver part i en retssag for måske derigennem at få en rimelig
erstatning.
Det fremgår således reelt af AC's
bemærkninger, at udmålingen af
fratrædelsesgodtgørelsen til en vis grad afhænger af
skattereglerne. Udmålingen af fratrædelsesgodtgørelser
eller løn i opsigelsesperiode bør ikke afhænge af
særlige skattemæssige regler. Derfor skabes der også ved
den foreslåede lovændring på dette punkt skattemæssig
neutralitet. I den udstrækning godtgørelserne er fastsat under
hensyntagen til gældende skatteregler, må det være op til
de relevante instanser at foretage tilpasninger.
Amtsrådsforeningen
Ingen bemærkninger.
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Har ikke afgivet bemærkninger.
Blik- og Rørarbejderforbundet
Har ikke afgivet bemærkninger.
Bygge-, Anlægs- og Trækartellet
(BAT-kartellet)
Uddannelse
bifalder de foreslåede ændringer. Forslaget
indebærer markant forbedrede vilkår på
uddannelsesområdet i forhold til tidligere.
BAT-kartellet accepterer, at det ikke er fundet betimeligt at
give fradragsmulighed for udgifter til privat finansieret uddannelse i
almindelighed. I et uddannelsesmæssigt perspektiv er det dog en
spændende tanke også at give fradrag for private
uddannelsesudgifter.
Lovforslaget tilsigter ikke at ændre på de
gældende regler om fradrag. Indførelsen af fradrag på
dette område vil bryde med de almindelige principper om fradrag,
ligesom de provenumæssige konsekvenser herved må forventes at
blive helt uoverstigelige.
Bryggeriarbejderforbundet
Har ikke afgivet bemærkninger.
Centralforbundet for Stampersonel
Har ikke afgivet bemærkninger.
Danmarks Lærerforening
Har ikke afgivet bemærkninger.
Dansk Arbejdsgiverforening (DA)
Uddannelse
finder denne del af forslaget positiv.
For god ordens skyld skal DA præcisere, at man
går ud fra, at der tilsvarende bliver fradrag for udgiften for
virksomheden.
Arbejdsgiverne har allerede efter det gældende
regelsæt fradrag for uddannelsesydelser til medarbejderne. Der
ændres ikke herved.
Forslaget medfører, at personer, herunder ledige, kan
modtage uddannelsesydelser, herunder transportgodtgørelse, fra deres
A-kasse eller fagforening skattefri. DA finder, at skattefriheden på
dette felt forudsætter, at der sker en samtidig afstemning af ydelserne
i arbejdsformidlingssystemet, således at der ikke finder en
overkompensation sted.
Ydelserne i arbejdsformidlingssystemet henhører under
Arbejdsministeriet, som har oplyst, at man som en konsekvens af lovforslaget
overvejer ændringer af befordringsgodtgørelsessatserne, som kan
udbetales i henhold til bekendtgørelse om en aktiv
arbejdsmarkedsindsats.
Fratrædelsesgodtgørelse m.v.
DA finder ikke, at forslagene om en skærpelse af
beskatning er hensigtsmæssige eller, at der er baggrund herfor. DA
finder, at en øget beskatning vil modvirke de øvrige dele af
lovforslaget, der skal skabe rum for udvikling af det sociale engagement fra
virksomhedernes side.
De to elementer i lovforslaget hænger i meget
høj grad sammen. De foreslåede ændringer er således
udtryk for, at regeringen ønsker at ændre de gældende
regler, således at man skattemæssigt præmierer de
medarbejdere, der bliver på arbejdsmarkedet, og ikke de medarbejdere,
der forlader arbejdsmarkedet. Lovændringen skal således tilskynde
virksomhederne til at understøtte, at medarbejdere, der ikke går
på pension, kan hjælpes videre til et nyt job, f.eks. gennem
opkvalificering. Lovforslaget skal derfor også tilskynde
fagforeningerne til at tænke i jobmuligheder og opkvalificering i
stedet for at tænke på en kontant sum penge.
DA finder, at de foreslåede betingelser for at kunne
udbetale lempeligt beskattede gratialer i anledning af
virksomhedsjubilæer er et alvorligt indgreb i virksomhedernes ret til
at fastsætte løn- og arbejdsvilkår. Det er en
ledelsesmæssig opgave at drage grænser for de personalepolitiske
redskaber.
Ændringerne er ikke noget indgreb i ledelsesretten.
Virksomhederne kan fortsat udbetale gratialer til medarbejderne. Den
lempelige beskatning gælder dog kun de gratialer, der har samme
størrelse.
De beløb som virksomhederne yder ved en medarbejders
fratræden indeholder i høj grad sociale elementer.
Godtgørelsesbeløbene, der ofte hviler på lov,
overenskomst eller kollektiv aftale, skal bl.a. mildne overgangen til anden
stilling og er således en del af afbødeforanstaltningerne,
når et arbejdsforhold ophører.
Det er valgt at behandle alle godtgørelser
skattemæssigt ens, uanset på hvilket grundlag de udbetales.
Dermed gøres regelsættet så enkelt som muligt.
DA finder, at i det omfang man fra skattemyndighedernes side
må have grundlag for at antage, at der evt. spekuleres i
godtgørelsesbeløbene, må man målrette sin indsats
på disse tilfælde.
Hvis reglerne begrænses til særlige
godtgørelser, vil der kunne opstå afgrænsningsproblemer.
Dansk Handel og Service
Uddannelse
Dansk Handel og Service finder, at lovforslaget indeholder en
positiv løsning på uddannelsesområdet, herunder også
i forhold til afskedigede medarbejdere, hvor det også er positivt, at
afskedigede medarbejdere kan tilbydes hjælp til en ny uddannelse uden
beskatning.
Dansk Handel og Service har endvidere bemærket, at
skattefriheden for lediges uddannelsesydelser kan være en
udmærket model, men at det må sikres, at konkret skattefrihed for
ledige på ét område ikke betyder, at ledige får en
overkompensation via arbejdsformidlingssystemet.
Se kommentaren til Dansk Arbejdsgiverforening.
Dansk Handel og Service har endeligt peget på, at det
bør sikres, at der med forslaget ikke sker en skærpelse af
beskatningsreglerne for enkelte uddannelser, bl.a. i forbindelse med Cand.
merc. aud., som stadig bør være skattefri.
Det fremsatte lovforslag er justeret således, at der
efter forslaget er skattefrihed for ydelser i forbindelse med alle typer af
uddannelser og kurser, dvs. også for lange, videregående
uddannelser. Der er dog ifølge den foreslåede § 31,
stk. 2, ikke skattefrihed for uddannelser, der udelukkende har privat
karakter for modtageren.
Fratrædelsesgodtgørelser m.v.
DHS finder at de foreslåede ændringer vil ramme
hårdt og kan medføre, at medarbejdere vil søge
kompensation i form af højere godtgørelser. Forslaget vil
dermed betyde, at virksomhedernes omkostninger øges.
Forslaget hæmmer ikke mobiliteten, men sikrer, at de
forskellige ydelser, der betales til medarbejdere beskattes ens, uanset om
det drejer sig om løn eller
godtgørelsesbeløb.
DHS finder derfor, at konsekvensen af den foreslåede
ændring hæmmer mobiliteten på arbejdsmarkedet.
Såfremt der på nogle områder er grund til
at antage, at der sker en utilsigtet spekulation i den lempelige beskatning
af godtgørelser, bør lovforslaget alene målrettes
herimod, i stedet for generelt at ændre beskatningen af
fratrædelsesgodtgørelser.
Hvis reglerne begrænses til særlige
godtgørelser, vil der kunne opstå
afgrænsningsproblemer.
DHS finder det afgørende for en god personalepolitik,
at den kan tilrettelægges, så individuelle præstationer
særligt honoreres. Dette gælder også i form af et
jubilæumsgratiale, der skal kunne fastsættes individuelt og
differentieret. Forslagets krav om at virksomheden forholdsmæssigt skal
udbetale det samme jubilæumsgratiale til både fuldtids- og
deltidsansatte medarbejdere, harmonerer dårligt med en sådan
målrettet personalepolitik og skal udelades.
Forslaget er ikke nogen hindring for, at en virksomhed kan
tilrettelægge personalepolitikken således, at individuelle
præsentationer belønnes. Disse løntillæg bliver dog
i alle tilfælde beskattet som almindelige indkomst. Hvis
jubilæumsgratialer i anledning af virksomhedsjubilæer også
tildeles ud fra sådanne kriterier, er det også naturligt, at de
beskattes som almindelig indkomst.
DHS finder at begrænsningen om, at der gives et
bundfradrag for jubilæumsgratialer vil ramme uhensigtsmæssigt,
hvis en medarbejder samme år både får udbetalt gratialer i
anledning medarbejderens og virksomhedens jubilæum.
Bundgrænsen er en regel, der har til formål at
sikre en lempelig beskatning af især de laveste gratialer. Der er
derfor ikke grundlag for at indsætte en yderligere begrænsning,
hvis der udbetales to gratialer ét år.
Dansk Industri
Henviser indledningsvis til Erhvervenes Skattesekretariats og
Dansk Arbejdsgiverforenings bemærkninger.
Der henvises til kommentarerne til Erhvervenes
Skattesekretariat og Dansk Arbejdsgiverforening.
Uddannelse
Denne del af forslaget imødekommer et længe
næret ønske om rimelige beskatningsvilkår for
medarbejdere, når arbejdsgiveren betaler til uddannelsen.
På samme måde er det positivt, at der ikke
længere skal ske beskatning af medarbejdere, der modtager uddannelse og
kurser ved fratræden.
Fratrædelsesgodtgørelse m.v.
DI finder det uforståeligt, at der foreslås en
skærpet beskatning af godtgørelser ved
fratrædelse.
Der henvises til de almindelige bemærkninger og
Skatteretsrådets redegørelse.
DI savner en tilfredsstillende argumentation for, hvorfor man
nu vil tilsidesætte hidtidige hensyn i den nuværende og tidligere
lovgivning. Det gælder hensynet til, at engangsbeløb - der har
en anden karakter end løbende vederlag og f.eks. kan tænkes at
vedrøre en længere forudgående ansættelse - ikke
fuldt ud bør tillægges indkomsten i det enkelte år. I
modsat fald vil engangsbeløb på grund af progressionen i
skattesystemet ofte blive særligt hårdt beskattet.
DI finder det ikke generelt velbegrundet at skærpe
beskatningen af fratrædelsesgodtgørelser ved at afskaffe 85
pct.'s reglen. Der bør fortsat kompenseres for, at
engangsgodtgørelser med det foreliggende forslag ofte vil blive
højere marginalbeskattet, end hvis beløbet var fordelt over
flere år. Denne kompensation kan f.eks. ske ved fortsat at beregne et
nedslag/fradrag i godtgørelsen, eller det kan overvejes at give adgang
til skattemæssigt at fordele beløbet over en
årrække.
En fratrædelsesgodtgørelse minder på mange
punkter om en lønudbetaling. Det er mange gange mere eller mindre
tilfældigt, om en godtgørelse ved fratræden anses for
løn eller fratrædelsesgodtgørelse. Med den
foreslåede lovændring skabes der en skattemæssig
ligestilling mellem disse ydelser. Ved denne ændring er der derfor ikke
behov for særlige nedslags-eller fordelingsregler.
DI finder det samtidig meget beklageligt, at det for
fratrædelsesgodtgørelser foreslås at afskaffe
bundgrænsen på 11.200 kr. (2000). Fradraget fungererer i praksis
som en bagatelgrænse, der skattemæssigt friholder mindre
godtgørelser, der ofte skal ses som en smidig løsning på
en ofte kompliceret fratrædelsessituation. Hvis denne type
afbødeforanstaltninger bliver fuld skattepligtige, må det
frygtes at medføre unødige komplikationer af sådanne
vanskelige sager. DI tager principielt afstand fra forslaget om, at
bundfradraget ved jubilæumsgratiale skal forudsætte, at samtlige
medarbejdere modtager samme beløb. Bestemmelsen er et alvorligt
indgreb i vilkårerne for arbejdsgivernes ret til at fastsætte
løn- og arbejdsvilkår.
For at skabe en reel ligestilling mellem de forskellige
former for udbetalinger, der ydes i forbindelse med fratræden, er det
også nødvendigt at ophæve den nuværende
bundgrænse. Det er i øvrigt regeringens opfattelse, at hvilke
typer betalinger, som arbejdstager og arbejdsgiver forhandler sig frem til
ved fratræden, ikke bør være afhængige af
skattereglerne.
Ændringerne er ikke noget indgreb i ledelsesretten. Virksomhederne
kan fortsat udbetale gratialer til medarbejderne. Den lempelige beskatning
gælder dog kun de gratialer, der har samme
størrelse.
Dansk Jernbaneforbund
Har ikke afgivet bemærkninger.
Dansk Journalistforbund
Har ikke afgivet bemærkninger.
Dansk Metal
Har ikke afgivet bemærkninger.
Dansk Musiker Forbund (DMF)
Uddannelse
Grundlæggende mener DMF, at det er et udmærket
tiltag at indføre en mulighed for, at arbejdsgiveren kan betale for de
ansattes videreuddannelse inden for givne rammer, og også at der i en
afskedigelsessituation kan gives en kompensation i form af skattefri betaling
af en uddannelse, som kan forbedre den afskedigedes fremtidige
jobmuligheder.
Denne nye mulighed bør dog suppleres af en betingelse
om, at sådanne skattefri ydelser ikke må modregnes i en forud
aftalt bruttoløn.
Det følger af de gældende regler i
ligningslovens § 9, stk. 5, 6. pkt., at godtgørelsen skal
medregnes ved indkomstopgørelsen, hvis den fragår i en forud
aftalt bruttoløn. Denne bestemmelse medtages uændret og
foreslås også at gælde i forbindelse med
uddannelsesgodtgørelser efter § 31, stk. 4 og 5, jf.
forslagets § 1, nr. 4.
Dansk Politiforbund
Har ikke afgivet bemærkninger.
Dansk Postforbund
Har ikke afgivet bemærkninger.
Dansk Socialrådgiverforening
Har ikke afgivet bemærkninger.
Dansk Sygeplejeråd
Har ikke afgivet bemærkninger.
Dansk Teknisk Lærerforbund
Har ikke afgivet bemærkninger.
Danmarks Jurist- og Økonomforbund
DJØF
Uddannelse
kan tilslutte sig denne del af forslaget under henvisning til, at de
skattemæssige konsekvenser ikke er hensigtsmæssige, og at det
samfundsmæssigt er fornuftigt, at de skatteretlige regler
gennemføres således, at lønmodtagerne nemmere og
hurtigere kan komme videre i et nyt arbejde.
Fratrædelsesgodtgørelser m.v.
DJØF er ikke enig i, at reglerne for
fratrædelsesgodtgørelser ændres som foreslået. Det
er DJØF's opfattelse, at de forhold, der ligger til grund for den
lempelige beskatning af fratrædelsesgodtgørelser, fortsat er
gældende i dag, hvilket taler for, at den lempelige beskatning
opretholdes. DJØF finder ikke, at dette synspunkt modsiges i
lovforslaget.
DJØF finder forslaget unuanceret i forhold til de forskelige former
for fratrædelsesgodtgørelser.
Skatteretsrådets gennemgang af praksis på
området viser, at der er et kraftigt behov for en opstramning. Dette
behov skyldes også den ændrede samfundsudvikling på
området fra reglerne blev gennemført i slutningen af 50´erne til
i dag.
For at sikre at lovgivningen på dette område er så enkel
og gennemsigtig som mulig, behandles alle former for
fratrædelsesgodtgørelser ens.
Bestemmelser i ansættelseskontrakter om
fratrædelsesgodtgørelser er ikke efter DJØF's opfattelse
udtryk for en omgåelsessituation men snarere udtryk for, at tidligere
tiders livslange ansættelse er blevet afløst af et mere
fleksibelt arbejdsmarked.
Bestemmelserne i ansættelseskontrakter er også
udtryk for, at arbejdstageren ved kontraktindgåelsen ønsker at
sikre sig, at godtgørelsesbeløbet ved fratræden er
omfattet af lempelige skatteregler.
DJØF gør opmærksom på, der ikke
ydes feriegodtgørelse af en fratrædelsesgodtgørelse. Det
betyder, at man får en lige så stor økonomisk fordel ved
at aftale et længere opsigelsesvarsel.
Forslaget betyder, at det ikke er de skattemæssige
regler, bortset fra skattefriheden for uddannelsesydelser, der er
afgørende for, om man vælger den ene eller anden
fratrædelsesordning.
I de situationer, hvor fratrædelsesgodtgørelse
vælges er det for at kunne tiltræde en ny beskæftigelse
tidligere.
For så vidt angår
fratrædelsesgodtgørelse, der udbetales i forbindelse med
ophør af åremålsansættelse, finder DJØF, at
lovforslaget giver et unuanceret billede.
Bemærkninger viser, at det ved
åremålsansættelse er muligt at bruge de gældende
regler på en utilsigtet måde.
Danske Sælgere
Uddannelse
Udtrykker tilfredshed med, at arbejdsgiverens betaling af
uddannelse vil blive friholdt for beskatning hos medarbejderen - også i
relation til afskedigede medarbejdere.
Fratrædelsesgodtgørelse m.v.
DS finder det besynderligt at skærpe beskatningen af
jubilæumsgratialer med, at det ikke er rimeligt at belønne
medarbejdere, der ikke er mobile. Der er fortsat behov for medarbejdere med
længere anciennitet.
Der henvises til Skatteretsrådets redegørelse og
kommentarerne til Foreningen af Registrede Revisorer.
DS finder det besynderligt, at reglerne for
virksomhedsjubilæer strammes. DS ønsker, at der fortsat
bør kunne udbetales gratialebeløb, der afhænger af
anciennitet eller lønnens størrelse.
DS ønsker iøvrigt de nugældende regler
bevaret.
DS finder det ikke rimeligt, at det gode som en
fratrædelsesgodtgørelse er, skal fejes af bordet med den
begrundelse, at reglerne i et vist omfang omgås eller livslang
ansættelse er et levn fra fortiden.
Der henvises til kommentarerne til DA.
Det er ikke DS erfaring, at skattesystemet bestemmer
størrelsen af godtgørelser. Mange godtgørelser er
lovbestemt, og det er mere reglen end undtagelsen, at der udbetales mindre
beløb.Da den skærpede beskatning rammer de mindre beløb
hårdest, vil mange almindelige lønmodtagere blive ramt
urimeligt.
Erhvervenes Skattesekretariat
Uddannelse
Redaktionelle bemærkninger.
Tidsbegrænsningerne i § 31, stk. 4,
bør afstemmes med lovforslaget om ændring af
rejsegodtgørelsesreglerne, der indeholder en 12 måneders
grænse. Det samme gælder m.h.t., at logi kun kan dækkes
efter regning.
Der er ved det fremsatte lovforslag taget højde
herfor, idet de to udkast til lovforslag er sammenlagt til ét
lovforslag.
Det forekommer fortsat urimeligt, at skattepligtig firmabil i
relation til bortfald af befordringsfradrag sidestilles med skattefri
befordring.
Arbejdsgiverbetalt befordring, som omhandlet i ligningslovens
§ 9 C, stk. 7, omfatter alle former for betalt befordring, herunder
også betalt befordring, som beskattes i henhold til ligningslovens
§ 16, stk. 4.
Endelig bør bestemmelsen, der navnlig drejer sig om
den skattemæssige behandling af lønmodtagergoder, vel være
en ny § 16 J (eller § 16 E), og ikke § 31.
Da baggrunden for den foreslåede § 31 skal
søges i et incitament til at styrke virksomhedernes sociale ansvar, er
skattefrihedsbestemmelsen for uddannelsesydelser placeret i forlængelse
af ligningslovens§ 30, som omhandler virksomhedernes sociale ansvar i
relation til betalt alkoholafvænning.
Fratrædelsesgodtgørelser m.v.
Disse ydelser har de sidste 40 år været beskattet
noget lavere end almindelig lønindkomst. Baggrunden har været,
at der er tale om engangsbeløb, der ligges oven i den sædvanlig
indkomst, hvilket under et progressivt system medfører en
hårdere beskatning af godtgørelsen. Reglerne må være
båret af arbejdsmarkedspolitiske hensyn, der for
fratrædelsesgodtgørelser har sammenhæng med de
særlige belastninger, der opstår i forbindelse med jobskift,
virksomhedslukninger.
I løbet af denne 40 årige periode er der
gradvist sket en forhøjelse af beskatningen.
Disse hensyn gør sig efter Skattesekretariatets
opfattelse fortsat gældende og der er derfor ikke grundlag for de
foreslåede skærpelser.
De af Skatteretsrådet påpegede
afgrænsningsproblemer bør kunne løses ved i loven at
foretage en tydeliggørelse af begrebet
fratrædelsesgodtgørelser.
Opretholdes forslaget om afskaffelse af 85 pct.'s-reglen,
finder Sekretariatet, at der bør gennemføres en forenkling,
så gratialer omfattet af bundgrænsen tillige fritages for
arbejdsmarkedsbidrag og særligt pensionsbidrag.
Der er ikke hensigten at ændre de gældende regler
for arbejdsmarkedsbidrag og særligt pensionsbidrag.
Betingelsen om samme gratialebeløb til samtlige
ansatte finder Sekretariatet bør udgå. Der ligges med det
opstillede krav ubegrundet bånd på virksomhedernes
dispositionsfrihed, og bestemmelsen er i skærende kontrast til de
skattemæssige neutralitetshensyn, som regeringen i andre
sammenhænge forfægter meget energisk.
Virksomhederne kan fortsat udbetale gratialer til
medarbejderne. Den lempelige beskatning gælder dog kun de gratialer,
der har samme størrelse.
I bemærkningerne anføres det, at også
tingsgaver er omfattet af jubilæumsgratialer. Det bør
præciseres, at der skal være tale om omsættelige
tingsgaver.
Ifølge de gældende regler er både
omsættelige og ikke-omsættelige tingsgaver omfattet af reglerne.
Lovforslaget ændrer ikke herved.
Finansrådet
Uddannelse
Finansrådet kan umiddelbart tilslutte sig de
foreslåede ændrede regler vedr. uddannelse, herunder at
skattefriheden udvides til at omfatte uddannelse, der modtages ved
ophør af et ansættelsesforhold.
Fratrædelsesgodtgørelser m.v.
Finansrådet står uforstående overfor, at
den skattemæssige behandling foreslås ændret. Det er
rådets opfattelse, at man hermed griber ind i et overenskomstreguleret
område, som bl.a. i Finanssektoren er præget af et ønske
om at stille medarbejderne bedst muligt.
Der henvises til de almindelige bemærkninger og
Skatteretsrådets redegørelse.
Såfremt baggrunden for lovforslaget er et
spørgsmål om, at de hidtidige regler har været anvendt til
omgåelse, kunne det i stedet overvejes ligesom for
jubilæumsgratialer at indføre krav om ansættelse af en vis
varighed.
For at gøre reglerne så enkle som muligt er der
foreslået samme regler for alle godtgørelser. En grænse
for varigheden af ansættelsen vil kunne komplicere regelsættet.
Finanssektorens Arbejdsgiverforening
Uddannelse
Stor tilfredshed med forslaget.
Fratrædelsesgodtgørelser m.v.
FA anser det ikke for ønskeligt eller acceptabelt, at
de gældende regler ændres. FA ligger vægt på, at en
fratrædelsesgodtgørelse udgør en
afbødeforanstaltning, som arbejdsgiveren har pligt til at søge
gennemført i forbindelse med afskedigelse.
De betragtninger som FA sammen med KL, DA og SALA tidligere
har gjort gældende om sammenhængen mellem beskatning af kurser
til afskedigede medarbejdere og pligten til at gennemføre
afbødeforanstaltninger gør sig tilsvarende gældende for
fratrædelsesgodtgørelser. FA finder det derfor
uforståeligt, at den ene afbødeforanstaltning skal betale den
anden.
Der henvises til bemærkningerne til DA.
FA finder, at væsentligt ændrede
beskatningsregler ikke alene vil påvirke arbejdsgivernes motivation til
at yde en frivillig ekstra godtgørelse, men også negativt vil
påvirke medarbejdernes incitament til som alternativ til reelle
afskedigelser - at søge virksomhedernes »fratrædelseskataloger«.
FA bemærker, at de medarbejdere, som frivilligt vælger at
søge et »fratrædelseskatalog« typisk ikke er de samme
medarbejdere, som ville være blevet afskediget i de tilfælde,
hvor der ikke er fornøden tilslutning til
»fratrædelseskataloget«, dels at de medarbejdere, der søger
»fratrædelseskataloget«, ikke vil påvirke
arbejdsløshedssystemet i samme omfang, som de medarbejdere, der
alternativt ville skulle afskediges.
Forslaget medfører, at valg af fratrædelseskatalog, bortset fra
uddannelsesydelser, ikke vil blive påvirket af skattereglerne. Det er
ikke skattesystemets opgave at gøre det billigere for virksomhederne
at afskedige medarbejdere ved, at de ydelser, som arbejdstageren får,
beskattes lempeligere end lønindkomst.
FA finder det både uønskeligt og
uhensigtsmæssigt, at medarbejdere som modtager godtgørelse efter
funktionærlovens § 2 a og lign., rammes af de nye
regler.
For at gøre reglerne enkle og gennemsigtige
foreslås alle godtgørelser beskattet efter de samme
regler.
Formålet med lovforslaget kan tilgodeses ved, at de
foreslåede ændringer ikke finder anvendelse for
godtgørelsesbeløb, der ydes efter funktionærlovens
§ 2 a, tilsvarende overenskomstregler samt
fratrædelsesgodtgørelser, der ydes som led i
afbødeforanstaltninger gennemført i forbindelse med kollektive
afskedigelser, evt. kombineret med et krav om, at grundlaget for disse
sidstnævnte godtgørelser skal være ens for samtlige
medarbejdere.
Hvis reglerne ændres som foreslået af FA, vil det
være nødvendigt at sondre mellem de forskellige former for
godtgørelser, og der vil kunne opstå
afgrænsningsproblemer.
Et sådant regelsæt vil på den ene side
tilgodese behovet for at hindre, at der »tænkes« i
fratrædelsesgodtgørelser, også i relation til de
såkaldte »gyldne« håndtryk og i relation til
åremålsansættelser, mens forslaget på den anden side
vil sikre, at arbejdsgiverne fortsat motiveres til at leve op til deres
sociale ansvar, herunder motiveres til at gennemføre så gunstige
afbødeforanstaltninger som muligt.
FA opfordrer kraftigt til at ændre forslaget i
overensstemmelse hermed.
FA har ikke bemærkninger til den ændrede
beskatning af godtgørelser efter funktionærlovens § 2 b,
ligebehandlingsloven, foreningsfrihedsloven m.fl.
For så vidt angår jubilæumsgratialer
foreslår FA ud fra de samme hensyn, som ligger bag bemærkningerne
vedr. fratrædelsesgodtgørelser til ældre medarbejdere, at
de ændrede regler alene får virkning for
virksomhedsjubilæumsgratialer.
Ved at bevare bundgrænsen for jubilæumsgratialer
er disse hensyn delvist imødekommet.
Firma-Funktionærerne
Uddannelse
FF bifalder den del af lovforslaget, som vedrører
uddannelsesdelen, og som har til formål at understøtte og styrke
de uddannelsesmæssige tiltag, som arbejdsgivere stiller til
rådighed for medarbejderne.
Fratrædelsesgodtgørelse m.v.
FF bemærker, at formålet med de foreslåede
regler synes at være et øget provenu.
I de sager, som FF fører for medlemmerne, er der ikke
tale om, at der spekuleres i de gældende regler. Der indgås ikke
forlig med arbejdsgiverne på medlemmernes vegne på et lavere
niveau end man ellers ville have gjort, hvis der var ensartet
beskatning.
Lovforslaget sikrer, at det ikke er skattereglerne, der er
afgørende for fratrædelsesgodtgørelsernes
størrelse. Hvis det heller ikke har betydning i dag vil der formentlig
heller ikke være nogen betydning for fremtidige aftaler.
FF kan ikke udelukke, at nogle arbejdsgivere forsøger
at konvertere lønkrav til lavere fratrædelsesgodtgørelse.
Dette er dog uinteressant for medlemmer af FF. Det skyldes, at skattereglerne
betyder, at fratrædelsesgodtgørelse, der træder i stedet
for løn, beskattes som løn, og at en A-kasseforsikret
lønmodtager ved et for kort opsigelsesvarsel får
karantæne.
Det er bl.a. derfor, der er behov for lovændringerne.
FF har ikke kendskab til, at der skulle have udviklet sig et
system, hvorefter medarbejdere ved indgåelse af
ansættelseskontrakter sikrer sig en
fratrædelsesgodtgørelse.
Der henvises til Skatteretsrådets
redegørelse.
Det er dog muligt at nogle lønmodtagere, navnlig i
højere stillinger har den mulighed. Efter FF s opfattelse, drejer det
sig kun om en meget begrænset gruppe.
Sammenfattende finder FF ikke, at der er noget grundlag for
at ændre de nuværende beskatningsregler. Det er som
altovervejende hovedregel ikke frivilligt, når arbejdsgiverne udbetaler
fratrædelsesgodtgørelser. Der er ingen medarbejdere, der bliver
hverken kortere eller længere på arbejdsmarkedet som følge
af de nugældende skatteregler.
Regeringen finder fortsat, at der på baggrund af bl.a.
Skatteretsrådets redegørelse er behov for at ændre
reglerne.
Vedrørende de ændrede regler for
jubilæumsgratialer finder FF, at det eneste formål synes at
være øget provenu.
Opstramningen af reglerne for jubilæumsgratialer sker
på baggrund af Skatteretsrådets redegørelse.
Foreningen af Registrerede Revisorer
Uddannelse
Tager afstand fra det element, hvorefter en kursist, der har modtaget
befordringsgodtgørelse efter § 9 B til befordring til et kursus,
ikke senere kan overgå til godtgørelse efter de foreslåede
regler.
Der sker med lovforslaget ingen indskrækninger i den gældende
60-dages-regel i ligningslovens § 9 B. Lovforslaget er derimod et
supplement til 60-dages-reglen.
Fratrædelsesgodtgørelser m.v.
FRR finder det uhensigtsmæssigt, at det for så
vidt angår jubilæumsgratiale er en betingelse, at der skal
udbetales det samme beløb til alle fuldtidsansatte. FRR finder, at der
burde være mulighed for at graduere under hensyntagen til anciennitet,
løn og lignende objektive kriterier på samme måde, som der
også sker en graduering ved tildeling af medarbejderaktier.
Efter en afvejning mellem Skatteretsrådet forslag om en
fuldstændig afskaffelse af de særlige regler for
jubilæumsgratialer og ønsket om fortsat at give en vis
skattemæssig lempelse er man kommet frem til, at
virksomhedsjubilæer kun skal være omfattet af reglerne, når
det er det samme beløb, der udbetales.
FRR finder det uheldigt, at det foreslås, at
skatteyderne kun skal have ret til et skattefrit bundfradrag pr.
indkomstår. Den medarbejder, der tilfældigvis har 25 års
jubilæum samtidig med, at virksomheden fejrer sit 50-års
jubilæum, har svært ved at forstå, hvorfor den
pågældende skal stilles væsentligt anderledes end den
medarbejder, der har jubilæum året efter.
Bundgrænsen er en regel, der har til formål at
sikre en lempelig beskatning af især de laveste gratialer. Der er
derfor ikke grundlag for at sætte en yderligere begrænsning, hvis
der udbetales to gratialer ét år.
Foreningen af Statsautoriserede Revisorer
Uddannelse
FSR finder ikke, at det vil være hensigtsmæssigt
at undtage lange, videregående uddannelser, fordi uddannelsessystemet i
dag er opdelt i korterevarige kombinationsuddannelser med mulighed for
overbygningsuddannelser, f.eks. HA efterfulgt af cand. merc. Forslaget vil
derfor give anledning til afgrænsningsproblemer. Forslaget vil
også kunne give problemer i forhold til
revisorkandidatuddannelsen.
Der henvises til bemærkningerne til Akademikernes
Centralorganisation.
Fratrædelsesgodtgørelser m.v.
FSR finder for virksomhedsgratialer ikke, at betingelsen for
skattefriheden om, at virksomheden beløbmæssigt skal udbetale
det samme jubilæumsgratiale til samtlige fuldtidsansatte medarbejdere
og forholdsmæssig andel heraf til deltidsansatte medarbejdere, er
hensigtsmæssig og bør udgå.
Der henvises til kommentarerne til Foreningen af Registrerede
Revisorer.
FSR bemærker, at jubilæumsgratiale i det private
erhvervsliv ofte udbetales som en procentdel af lønnen, ligesom
størrelsen af det skattefrie beløb er så beskeden, at
betingelsen virker overflødig. Hertil kommer, at den vil give
anledning til betydelig fortolkningstvivl. F.eks. skal der tages stilling
til, hvornår de pågældende medarbejderes arbejdstid skal
gøres op, hvis arbejdstiden varierer. Det skal således
afgøres, om timetallet på jubilæumsdagen, over hele
året eller frem til jubilæumsdagen, der skal danne grundlag for
beregningen. Endvidere skal der tages stilling til om kravet om samtlige
medarbejdere også omfatter opsagte medarbejdere og løst ansatte,
f.eks. foredragsholdere.
I bemærkningerne til lovforslaget er tydeliggjort, at
den skal være opfyldt for samtlige medarbejdere, der modtager
løn for ansættelse i virksomheden på jubilæumsdagen.
De skal ligeledes være ansat i et tjenesteforhold, og
spørgsmålet om heltids/deltidsansættelse afgørelse
af ansættelsesforholdet på jubilæumsdagen.
Forsikring og Pension
Ingen bemærkninger.
Frederiksberg
Kommune
Ingen bemærkninger.
Funktionærernes og Tjenestemændenes
Fællesråd FTF
Uddannelse
Støtter fuldt ud lovforslagets hovedsigte. Ser det som et
positivt led i at øge såvel arbejdsgiveres som
lønmodtageres uddannelsesdeltagelse.
Fratrædelsesgodtgørelser m.v.
FTF kan ikke støtte forslaget om en ændret
beskatning af fratrædelsesgodtgørelser.
Der henvises til kommentarerne til AC og
DJØF.
FTF og FTF's organisationer har ingen kendskab til, at der
inden for disse områder spekuleres i at flytte indkomst fra personlig
beskatning til lempelig beskatning.
Det er FTF's opfattelse, at skattemyndighederne er meget
opmærksomme på, at en fratrædelsesgodtgørelse
først kan beskattes efter ligningslovens § 7 O, når der er
foretaget sædvanlig beskatning af løn i opsigelsesperioden.
A-kasserne er også opmærksomme på, at der først
udbetales dagpenge, når man har modtaget løn i sædvanlig
opsigelsesperiode.
Gennemførelse af forslaget vil udhule en ydelse, som
anvendes med et socialt sigte for den enkelte medarbejder, der afskediges, og
muligvis i en periode er uden beskæftigelse.
Med hensyn til åremålsansættelse oplyses,
at der i hvert fald på det statslige område ikke udbetales
fratrædelsesgodtgørelse, førend ansættelsen rent
faktisk udløber, uanset om den rent faktisk udløber som aftalt,
eller den forlænges undervejs.
Med hensyn til regeringens holdning om, at skattesystemet
skal være neutralt i forhold til en virksomheds beslutning om
afskedigelse, er det FTF's holdning, at forslaget netop ikke er neutralt,
fordi det mindsker værdien af fratrædelsesgodtgørelsen.
Dermed bliver afskedigelsessituationen endnu vanskeligere for såvel den
ansatte som for virksomheden, og en afskaffelse af den særlige
beskatning må derfor formodes at ville udløse et yderligere
lønpres som kompensation.
FTF's neutralitetsbegreb knytter sig til virkningen af
ændringer af gældende regler og ikke til, hvorledes de
gældende regler påvirker skatteydernes adfærd.
Det er ikke FTF s opfattelse, at de nuværende regler
skulle modvirke bestræbelserne på at gøre det mere
attraktivt for de ældre at blive på arbejdsmarkedet.
Fratrædelsesgodtgørelser anvendes yderst sjældent i
forbindelse med aldersbetinget fratræden. FTF har svært ved at
tro, at beskatningen har en afgørende betydning for den enkeltes valg
af tidspunkt for fratræden
Aftaler om frivillig fratræden, hvortil der knytter sig
en godtgørelse, vælges formentlig især af medarbejdere,
der nærmer sig efterløn eller pensionsalderen. Derved kan
sådanne ordninger påvirke medarbejderes beslutning om
fratræden fra arbejdsmarkedet.
Gymnasieskolernes Lærerforening (GL)
Uddannelse
Opfordrer til, at der også gives skattefrihed for
arbejdsgiverbetalte ydelser til lange, videregående
uddannelser.
Der henvises til kommentaren til Akademikernes
Centralorganisation.
GL bifalder i øvrigt skattefriheden.
Fratrædelsesgodtgørelse m.v.
Selvom arbejdsmarkedet generelt set er blevet mere mobilt, er
det GL's holdning, at der fortsat er grund til at belønne
medarbejdere, der bliver på samme arbejdsplads i en længere
årrække. Gaver og gratialer fra arbejdsgiveren i anledning af den
ansattes jubilæum bør derfor ikke beskattes fuldt ud som
personlig indkomst men bør fortsat høre under ligningslovens
§ 7 O, stk. 3.
De hensyn, som GL nævner, ligger bl.a. bag ved
regeringens ønske om at bevare en bundgrænse ved beskatning af
jubilæumsgratialer.
HK Danmark
Uddannelse
Forslagets udformning gør det alene op til
arbejdsgiverne, om man ønsker at gøre brug af denne
skattebegunstigelse. Der mangler en sikring af, at lønmodtageren kan
nyde gavn af denne begunstigelse. Det kunne f.eks. tænkes, at
fratrædende medarbejdere kunne konvertere
fratrædelsesgodtgørelsen helt eller delvist til et
uddannelsesfradrag.
Med lovforslaget er det tilsigtet at skabe nogle rammer, som
skal støtte virksomhedernes sociale ansvar inden for
uddannelsesområdet.De nærmere udmøntninger inden for disse
rammer må fastlægges af arbejdsmarkedets parter.
Fratrædelsesgodtgørelser m.v.
HK finder det beklageligt, at
godtgørelsesbeløb, der udspringer af eller er fastsat i henhold
til lov eller overenskomst også omfattes af de nye regler. HK opfordrer
derfor til, at de nævnte beløb gøres til en undtagelse
fra reglerne.
Forslaget medfører, at alle godtgørelser -
også de lovpligtige - fremtidigt beskattes som almindelig indkomst.
Regeringen ønsker ikke at komplicere lovforslaget ved at lave
særregler for lovpligtige godtgørelser.
HK gør opmærksom på, at den meget store
gruppe af lønmodtagere, der arbejder på små og mellemstore
virksomheder, sjældent vil få mere, end hvad
funktionærloven og en erstatning for usaglig opsigelse vil give.
Hærens Konstabel- og Korporalforening
Uddannelse
Forbundet forudsætter, at VUC er omfattet, men anser
det for betænkeligt, at de videregående uddannelser ikke
omfattes.
Tilkendegiver en støtte til forslaget som helhed.
Der henvises til kommentaren til Akademikernes
Centralorganisation.
Håndværksrådet
Uddannelse
Det har i gennem lang tid været opfattet som et
negativt incitament til at påbegynde en erhvervsuddannelse, at
elevernes transportgodtgørelse har været skattepligtig.
Lovforslaget er derfor et særdeles positivt signal til unge, der
overvejer at påbegynde en erhvervsuddannelse.
Håndværksrådet har ikke bemærkninger
til de øvrige dele.
Ingeniørforbundet
Har ikke afgivet bemærkninger.
Kommunernes Landsforening
Redaktionelle bemærkninger.
Uddannelse
Stor tilfredshed med forslaget.
Fratrædelsesgodtgørelser m.v.
Der henvises til FA's bemærkninger.
Der henvises til kommentarerne til FA.
Den Kristlige Fagbevægelse
Fratrædelsesgodtgørelser m.v.
KF vender sig mod forslaget, da det er urimeligt at stramme skatteskruen
en tand mere, når det gælder udbetaling af
fratrædelsesgodtgørelser.
Forslaget rammer også almindelige lønmodtagere
som f.eks. kassedamer, der bliver afskediget efter 20 års
ansættelse, og som har krav på
fratrædelsesgodtgørelse. Med en
fratrædelsesgodtgørelse på 50.000 kr. (svarende til 3
måneders løn) vil der skulle betales over 9.000 kr. mere i skat.
Det finder KF urimelig.
Lovforslaget medfører, at alle udbetalte
godtgørelser ved fratræden beskattes som lønindkomst. Det
rammer også f.eks. kassedamer. En forudsætning for, at der f.eks.
kan udbetales 3 måneders løn i godtgørelse efter
funktionærlovens § 2a til en kassedame er, at hun har været
ansat mindst 18 år i den pågældende dagligvarevirksomhed.
Med gennemstrømningen af arbejdskraft i denne type af virksomheder
hører det nok til de absolutte undtagelser, at en kassedame er ansat
så længe i virksomheden.
En konsekvens af forslaget er, at domstolene vil blive
yderligere belastet af ansættelsesretlige sager. Det hænger
sammen med, at de nuværende beskatningsregler fremmer muligheden for at
finde forligsmæssige løsninger, da godtgørelsen beskattes
lempeligt.
Der henvises til kommentar til DA.
Kristlig Fagforening ønsker de nuværende regler
fastholdt. En alternativ mulighed er at lade godtgørelsesbeløb
på mere end 100.000 kr. beskatte som personlig indkomst.
Forslaget om, at fratrædelsesgodtgørelser uanset
beløbstørrelse beskattes som løn, er
fastholdt.
Kvindeligt Arbejderforbund
Har ikke afgivet udtalelse.
Købehavns Kommune
Redaktionelle bemærkninger.
Landsorganisationen i Danmark (LO)
Uddannelse
LO hilser de forslåede ændringer velkommen, som
bl.a. i forhold til de afskedigede medarbejdere kan være med til at
stimulere virksomhedernes sociale ansvar.
Fratrædelsesgodtgørelser m.v
LO har forståelse for, at de foreslåede
ændringer giver et mere ensartet og enkelt skattesystem, hvilket er i
overensstemmelse med den hidtidige reformering af
indkomstskattesystemet.
For så vidt angår
fratrædelsesgodtgørelser frygter LO, at konsekvenserne bliver
lavere udbetalte, godtgørelser for LO´s medlemsgrupper. Det vil bl.a.
ramme usagligt afskedigede personer - herunder kvinder, der afskediges som
følge af graviditet m.v. Det skyldes, at der ikke kan forventes fuld
overvæltning af den skærpede beskatning på
bruttobeløbene.
Reglerne om beskatning af
fratrædelsesgodtgørelser er efter forslaget gjort så
enkelte og gennemsigtige som muligt. Det fastholdes derfor, at alle
godtgørelser ved fratræden, bortset fra
uddannelsesstøtte, beskattes som lønindkomst.
For at imødegå de negative virkninger for de i
forvejen svage grupper foreslår LO, at reglerne for
fratrædelsesgodtgørelser følger lovforslagets regler for
jubilæumsgratialer, hvor bundfradraget bibeholdes.
Der henvises til kommentarer til Dansk In-dustri
LO finder desuden, at det af lovforslagets bemærkninger
bør fremgå, at det forventes, at godtgørelser, der
fastsættes som led i det fagretlige system eller i det almindelige
retssystem, hæves således, at den kompensation, som
lønmodtagerne opnår efter skat, er upåvirket af
lovforslagene. En sådan hensigtserklæring har til formål at
sikre, at stramningen af skattereglerne overvæltes fuldt ud i de
bruttogodtgørelser, der fastsættes via retssystemet.
Det er i bemærkningerne til lovforslaget
præciseret, at i den udstrækning, hvor
fratrædelsesgodtgørelsen kan være fastsat under hensyn til
de gældende skatteregler, må det være op til de relevante
instanser og parter at gennemføre tilpasninger i lyset af, at
beløbene fremover beskattes normalt.
LO opfordrer desuden til, at der sker en efterfølgende
revision af relevante love, som fastsætter størrelsen af
fratrædelsesgodtgø- relser, således at
lønmodtagerne ikke stilles ringere som følge af ændret
skattelovgivning.
Ledernes Hovedorganisation
Uddannelse
Ledernes Hovedorganisation finder forslaget i tråd med
de bestræbelser, der finder sted for at give bedre muligheder for
uddannelse til den danske arbejdsstyrke. Det bifaldes derfor, at
arbejdsgiverens dækning af udgifter afholdt i forbindelse med
uddannelse og kurser ikke skal indgå som en del af den skattepligtige
indkomst.
LH mener dog ikke, at det vil være en forenkling at
undtage nogle former for uddannelser.
Der henvises til kommentaren til Akademikernes
Centralorganisation.
Fratrædelsesgodtgørelser m.v.
Vedrørende beskatning af jubilæumsgratialer
finder LH det uhensigtsmæssigt, at virksomheder ikke har mulighed for i
særlig grad at tilgodese medarbejdere, der gennem et langt arbejdsliv
har medvirket til virksomhedens resultater. En ophævelse af muligheden
for at udbetale gratialer efter anciennitet eller løn vil betyde en
begrænsning af den ledelsesret, der er fundamentet for virksomhedsdrift
i Danmark.
Hvis jubilæumsgratialer i anledning af
virksomhedsjubilæer udmåles individuelt i forhold til den
enkeltes indsats i virksomheden, er det mest rimeligt, at dette gratiale
beskattes som almindelig indkomst og ikke efter en lempeligere
sats.
LH finder det besynderligt, at myndighedernes vanskeligheder
med at føre kontrol med virksomhedernes alder fører til et
forslag om begrænsning af mulighederne for at differentiere gratialer
til medarbejdere.
Der henvises til kommentar til Foreningen af Registrerede
Revisorer.
LH understreger, at differentierede jubilæumsgratialer
ikke påvirker det skattemæssige provenu, da beløb over
bundgrænsen allerede beskattes som personlig indkomst.
Jubilæumsgratialer medvirker således ikke til skatteunddragelse.
LH skal i stedet opfordre til, at der fastsættes regler for,
hvornår jubilæumsgratialer kan udbetales og sikre den
nødvendige kontrol heraf.
LH gør opmærksom på, at en
fratrædelsesgodtgørelse for mange ledere vil være en del
af den indgåede ansættelseskontrakt.
En ændret beskatning af fratrædelsesgodtgørelser
må ligestilles med et indgreb i allerede indgåede
ansættelseskontrakter
Lovforslaget er ikke noget indgreb i allerede indgåede
ansættelsesaftaler, da der ved indgåelse af
ansættelsesaftaler ikke kan tages højde for, at skattereglerne
ikke ændres.
LH betragter ændringen i beskatningen af
fratrædelsesgodtgørelser som en forringelse af såvel
eksisterende overenskomstaftaler (f.eks. lederaftalen) som
funktionærloven.
LH finder det usagligt at argumentere for ændringen
med, at der er blevet mere fleksibilitet på
arbejdsmarkedet.
Der henvises til kommentarerne til DJØF og
AC.
LH finder det urimeligt, at personer, der i forvejen befinder
sig i vanskelige situationer i forbindelse med ophør af et
ansættelsesforhold får forringet deres vilkår yderligere
gennem en hårdere beskatning af
fratrædelsesgodtgørelsen.
LH savner dokumentation for, at de nuværende
beskatningsregler misbruges ved indgåelse af
ansættelseskontrakter. LH mener ikke, at der finder en omgåelse
af beskatningsreglerne sted. Ønsker man at ændre på de
nuværende regler ud fra en begrundelse om omgåelse af reglerne,
bør en evt. ændring først finde sted efter en
tilbundsgående undersøgelse af, om der spekuleres i de
gældende regler.
Den ønskede undersøgelse af anvendelsen af de
gældende skatteregler findes i Skatteretsrådet
redegørelse.
På den baggrund mener LH, at der fortsat skal
være mulighed for at udbetale fratrædelsesgodtgørelser
efter de gældende regler.
Nærings- og Nydelsesmiddelarbejder Forbundet
(NNF)
Uddannelse
NNF kan støtte denne del af forslaget, som vil løse
mange af de problemer, NNF har oplevet, både hvad angår unge
under erhvervsuddannelser, og hvad angår de medlemmer, der i
forbindelse med større virksomhedslukninger skal finde nye placeringer
på arbejdsmarkedet.
Fratrædelsesgodtgørelser m.v.
NNF kan ikke støtte denne del.
Fratrædelsesgodtgørelser udgør et vigtigt instrument til
en hensigtsmæssig gennemførelse af de ofte omfattende og
voldsomme strukturændringer, der opleves inden for branchen. NNF kan
derfor alene støtte afskaffelsen af 85 pct.'s-reglen, og anbefaler, at
man bevarer et skattefrit bundfradrag.
Der henvises til kommentar til Dansk Industri.
NNF finder i lighed hermed ligeledes afskaffelsen af 85
pct.'s-reglen for beskatning af jubilæumsgratialer
hensigtsmæssig, ligesom NNF støtter bevarelsen af et bundfradrag
for sådanne ydelser.
Realkreditrådet
Uddannelse
Har med tilfredshed noteret denne del af
forslaget.
Sammenslutningen af
Landbrugets Arbejdsgiverforening
(SALA)
Uddannelse
kan støtte den foreslåede regel, som i højere grad
gør det muligt og ønskeligt for virksomheder og medarbejdere at
etablere nødvendige og brugbare uddannelsesforløb, herunder i
forbindelse med fratræden.
Fratrædelsesgodtgørelser m.v.
SALA kan derimod ikke støtte de foreslåede
ændringer af ligningslovens §§ 7 S og 16 H, som ikke tager
højde for de særlige forhold for medarbejdere og virksomheder
ved jubilæer og i forbindelse med fratræden. SALA finder ikke, at
et ønske om at etablere et større skatteprovenu kan begrunde,
at man ændrer disse regler.
Der henvises til kommentaren til DA.
Navnlig finder SALA ikke, at der er en rimelig begrundelse
for at fritage uddannelse i forbindelse med fratræden for skattepligt,
mens man lader godtgørelser i forbindelse med fratræden
være skattepligtig. De to begunstigelser bør således begge
fritages for indkomstbeskatning.
Specialarbejderforbundet i Danmark (SID)
Uddannelse
Forbundet er af den opfattelse, at i samtlig de
tilfælde, hvor arbejdsgiveren betaler løn under
uddannelsesforløbet, bør uddannelsesstedet være at
betragte som den pågældende skatteyders arbejdsplads.
Konsekvensen af en sådan ændring ville være, at den
pågældende skatteyder får mulighed for at foretage fradrag
for transporten mellem hjem og arbejde i de tilfælde, hvor
arbejdsgiveren ikke yder godtgørelse efter den foreslåede
§ 31, stk. 5. På samme måde ville der kunne opnås
fradrag for meromkostninger til kost m.v. i det omfang, arbejdsgiveren ikke
dækker omkostningerne.
Der henvises til kommentaren vedrørende
BAT-kartellet
Skattechefforeningen
Redaktionelle bemærkninger.
Uddannelse
Der ønskes en skematisk opstillig over
regelsættet vedr. uddannelsesgodtgørelser.
Det fremsatte lovforslag er indarbejdet med et sådant
skema.
Fratrædelsesgodtgørelser m.v.
Forslaget bestemmer, at gaver og gratialer skal være
ensartede. Det bør tydeliggøres, om den medarbejder, der
nystarter i virksomheden på dennes jubilæumsdag, skal have samme
beløb som virksomhedens øvrige ansatte. Således som
forslaget er sammensat er det tilfældet. Man kunne måske
indsætte en regel om en vis ansættelsesperiode.
Dette er tydeliggjort i bemærkningerne.
Ifølge bemærkningerne er tingsgaver omfattet af
reglerne. Værdien er prisen i handel og vandel. Skattechefforeningen
gør opmærksom på, at det er en afvigelse i forhold til
retspraksis vedr. frynsegodebeskatning, hvor fremstillingspris bruges. Samme
regelsæt foreslås anvendt i
jubilæumssituationen.
Hovedreglen vedrørende beskatning af frynsegoder er,
at værdien fastsættes til markedsprisen.
Skatterevisorforeningen
Uddannelse
Tidsbegrænsningen i den foreslåede § 31,
stk. 4, vedr. diætstandardsatser bør ændres til 12
måneder på linie med lovforslaget om
rejsegodtgørelser.
Der er ved det fremsatte lovforslag taget højde
herfor, idet de to udkast er sammenlagt til et lovforslag.
Socialpædagogernes Landsforbund
Har ikke afgivet bemærkninger.
Teknisk Landsforbund
Har ikke afgivet bemærkninger.
Bilag
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering
Lovforslaget
§ 1
I lov om påligningen af indkomstskat til staten (ligningsloven), jf.
lovbekendtgørelse nr. 754 af 28. september 1999, som ændret ved
lov nr. 386 af 2. juni 1999, foretages følgende ændringer:
§ 7 K.
Legater, som er betinget af, at de anvendes til
studierejser i udlandet, Færøerne eller Grønland, er
indkomstskattefri for modtageren, i det omfang de medgår til
dækning af sædvanlige udgifter til rejse mellem Danmark og
studiestedet. Legater bortset fra stipendium og legater m.v. efter
stk. 3 og 4, som er betinget af, at de anvendes til studierejser i
udlandet, Færøerne eller Grønland, er indkomstskattefri
for modtageren, i det omfang de medgår til dækning af
sædvanlige meromkostninger ved opholdet på studiestedet.
1.
§ 7 K, stk. 1 og 2, affattes således:
»
Legater, som er betinget af,
at de anvendes til studierejser i udlandet, Færøerne eller
Grønland, medregnes ikke ved indkomstopgørelsen for modtageren
i det omfang, de medgår til dækning af sædvanlige udgifter
til rejse mellem Danmark og studiestedet. Legater bortset fra stipendium og
legater m.v. efter stk. 3 og 4, som er betinget af, at de anvendes til
studierejser i udlandet, Færøerne eller Grønland,
medregnes ikke ved indkomstopgørelsen for modtageren i det omfang, de
medgår til dækning af sædvanlige omkostninger til logi,
kost og småfornødenheder på studiestedet, jf.
stk. 2.
Stk. 2.
Ligningsrådet fastsætter de i stk. 1
omtalte beløb for sædvanlige udgifter til rejse og beløb
for sædvanlige meromkostninger ved opholdet på studiestedet.
Stk. 2.
Ligningsrådet fastsætter de beløb,
der er omtalt i stk. 1, 1. pkt., for sædvanlige udgifter til
rejse. For sædvanlige omkostninger til logi, kost og
småfornødenheder på studiestedet i udlandet kan satserne i
§ 9 A, stk. 2, anvendes i stedet for de faktiske udgifter.
Standardsatserne i § 9 A, stk. 2, til dækning af omkostninger
til kost og småfornødenheder kan kun benyttes i de første
12 måneder af opholdet på studiestedet.«.
§ 7 O.
Skattepligtige personer skal ved opgørelsen af
den skattepligtige indkomst medregne følgende indkomster efter
reglerne i stk. 2:
2.
§ 7 O, stk. 1, nr. 2, ophæves.
Nr. 3-6 bliver herefter nr. 2-5.
----
2) Gaver, gratialer og lignende fra den skattepligtiges arbejdsgiver,
når udbetalingen sker én gang for alle enten i anledning af, at
den virksomhed, hvori den skattepligtige eller dennes ægtefælle
er eller har været ansat, har bestået i 25 år eller i et
antal år, der er deleligt med 25, eller i en særlig anledning
begrundet i den skattepligtiges forhold såsom jubilæum eller
arbejdsophør på grund af alder eller sygdom samt
godtgørelse i anledning af fratræden af stilling. Det
gælder dog ikke, i det omfang beløbet træder i stedet for,
hvad modtageren ville have oppebåret i indtægt af stillingen for
tiden efter fratrædelsen og indtil det tidspunkt, til hvilket
modtageren kunne være opsagt i henhold til sin kontrakt eller
lovgivningens almindelige regler, dog højst for en periode af et
år.
---
3.
Efter § 7 R indsættes:
»
§ 7 S. Gaver og gratialer
fra den skattepligtiges arbejdsgiver, der ydes i forbindelse med
arbejdsgiverens eller medarbejderens jubilæum, medregnes til den
skattepligtige indkomst med det beløb, hvormed de samlede erhvervelser
i løbet af indkomståret overstiger et grundbeløb, jf. dog
stk. 2 og 3. Grundbeløbet er på 7.900 kr.
Grundbeløbet reguleres efter personskattelovens § 20. Det er en
forudsætning for skattefriheden, at den skattepligtige person, der
modtager gratialet, er ansat som lønmodtager i den virksomhed, der
foretager udbetalingen.
Stk. 2. For gaver og gratialer, der ydes i forbindelse
med en medarbejders jubilæum i virksomheden, er det en betingelse for
skattefriheden efter stk.1, at ansættelsen har bestået i 25, 35
eller et større antal år deligt med 5.
Stk. 3.
For gaver og gratialer, der ydes i forbindelse med en
virksomheds jubilæum, er det en betingelse for skattefriheden efter
stk. 1, at
1) virksomheden har bestået i 25 år eller i et antal
år, der er deleligt med 25, og
2) virksomheden beløbsmæssigt udbetaler det samme
jubilæumsgratiale til samtlige fuldtidsansatte medarbejdere og en
forholdsmæssig andel heraf til deltidsansatte medarbejdere.«.
§ 9
---
4.
§ 9, stk. 4-9, ophæves og i stedet
indsættes:
Stk. 4.
Udgifter, der efter stk. 6 eller
Ligningsrådets anvisning kan fradrages uden dokumentation for
størrelsen, kan indgå i opgørelsen af de samlede udgifter
efter stk. 1 med de af Ligningsrådet eller i stk. 6 fastsatte
satser.
»
Stk. 4. Udgifter, der efter
§ 9 A, stk. 5, jf. § 9 A, stk. 2, eller
Ligningsrådets anvisning kan fradrages uden dokumentation for
størrelsen, kan indgå i opgørelsen af de samlede udgifter
efter stk. 1 med de af Ligningsrådet eller i § 9 A,
stk. 2, fastsatte satser.
Stk. 5.
Godtgørelse, der udbetales af arbejdsgiveren
for udgifter, som lønmodtageren påføres som følge
af arbejdet, medregnes ved indkomstopgørelsen. Dette gælder dog
ikke godtgørelse for befordringsudgifter omfattet af § 9 B eller
rejseudgifter eller andre merudgifter, der påføres
lønmodtageren, fordi lønmodtageren på grund af afstanden
mellem bopæl og et midlertidigt arbejdssted ikke har mulighed for at
overnatte på sin sædvanlige bopæl, såfremt
godtgørelsen ikke overstiger satser, der er fastsat i stk. 6
eller, for så vidt angår befordringsudgifter, fastsættes af
Ligningsrådet.
Stk. 5.
Godtgørelse, der udbetales af arbejdsgiveren
for udgifter, som lønmodtageren påføres som følge
af arbejdet, medregnes ved indkomstopgørelsen. Dette gælder dog
ikke godtgørelse for rejseudgifter m.v. omfattet af § 9 A eller
§ 31, stk. 4, og befordringsudgifter omfattet af § 9 B eller
§ 31, stk. 5. Godtgørelsen skal dog medregnes ved
indkomstopgørelsen, hvis den fragår i en forud aftalt
bruttoløn. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler
om kontrol og administrationen af godtgørelsesreglerne.
Ved rejseudgifter forstås merudgifter, der påføres
lønmodtageren, fordi arbejdsgiveren midlertidigt udsender den
pågældende til et andet arbejdssted end lønmodtagerens
sædvanlige arbejdsplads, når dette medfører, at
lønmodtageren ikke har mulighed for at overnatte på sin
sædvanlige bopæl. Med hensyn til anvendelsen af standardsatserne,
jf. stk. 6, kan et arbejdssted højst anses for midlertidigt i de
første 3 måneder, hvis arbejdsstedet er i Danmark, og de
første 6 måneder, hvis det er i udlandet. Udbetaler
arbejdsgiveren ikke hel eller delvis skattefri godtgørelse, kan
fradrag for befordring som nævnt i § 9 B foretages efter § 9
C. Godtgørelsen skal medregnes ved indkomstopgørelsen, hvis den
fragår i en forud aftalt bruttoløn. Ansatte, der er
påmønstret skibe (herunder fiskerfartøjer), arbejder i
fartøjer eller installationer, der anvendes i tilknytning til
efterforskning eller udnyttelse af naturforekomster, modtager ydelser efter
§ 7, litra r, eller § 7 K, kan ikke anvende standardsatserne for
rejseudgifter eller andre merudgifter. Personer, der aftjener
værnepligt, samt frivilligt personel i den periode, der er fastsat som
uddannelsestid, kan ikke anvende standardsatserne til fradrag. Rejseudgifter
eller andre merudgifter kan ikke fradrages ved indkomstopgørelsen i
det omfang, de er godtgjort efter 2. pkt.
Stk. 6.
Godtgørelser til hotelophold og befordring, der
ydes til lægdommere, vidner og personer, der efter indkaldelse har
afgivet forklaring til politiet, i henhold til § 3 i
bekendtgørelse nr 712 af 17. november 1987, medregnes ikke ved
indkomstopgørelsen.«.
Stk. 10 bliver herefter stk. 7.
5. § 9 A affattes således:
»
§ 9 A.
Godtgørelser til dækning af rejseudgifter, der
påføres lønmodtageren, fordi lønmodtageren
på grund af afstanden mellem bopæl og et midlertidigt arbejdssted
ikke har mulighed for at overnatte på sin sædvanlige bopæl,
medregnes ikke ved indkomstopgørelsen, såfremt
godtgørelsen ikke overstiger satser, der er fastsat i stk. 2.
Stk. 2.
Følgende satser kan anvendes til dækning
af udgifter til logi, kost og småfornødenheder i stedet for de
faktiske beløb:
1) Ved rejse med overnatning i Danmark eller i udlandet et
grundbeløb på 307 kr. pr. døgn til kost og
småfornødenheder. Ligningsrådet kan fra og med l. januar
2001 forhøje satsen efter 1. pkt. med et grundbeløb på
100 kr. pr. døgn ved overnatning i lande, hvor leveomkostningerne er
væsentligt højere end i Danmark.
2) For turistchauffører med overnatning i udlandet 150 kr. pr.
døgn.
3) For turistchauffører med overnatning i Danmark 75 kr. pr.
døgn.
Stk. 6.
Følgende satser kan anvendes til dækning
af merudgifter til kost og småfornødenheder i stedet for de
faktiske beløb:
1) Ved rejse med overnatning i Danmark eller i udlandet et
grundbeløb på 256 kr. pr. døgn.
2) For turistchauffører med overnatning i udlandet 150 kr. pr.
døgn.
3) For turistchauffører med overnatning i Danmark 75 kr. pr.
døgn.
4) Ligningsrådet kan fra og med l. januar 2001 forhøje
satserne med et grundbeløb på 100 kr. pr. døgn ved
overnatning i lande, hvor leveomkostningerne er væsentligt
højere end i Danmark.
4) Ved rejser med overnatning i Danmark eller i udlandet et
grundbeløb på 91 kr. pr. døgn til logi, medmindre den
ansatte i sit hverv medvirker til transport af varer eller personer,
gør tjeneste ombord på skibe (herunder fiskefartøjer),
arbejder på luftfartøjer, i fartøjer og installationer,
der anvendes i tilknytning til efterforskning og udnyttelse af
naturforekomster. Der kan ikke foretages afskrivninger i den skattepligtige
indkomst, når der modtages godtgørelse med satsen til
logi.
Hvis der modtages fri kost, reduceres satserne bortset fra
de ovenfor under nr. 2 og 3 nævnte satser med henholdsvis 15, 30 og 30
pct. for morgenmad, frokost og aftensmad. De nævnte grundbeløb
reguleres årligt svarende til den procent, hvormed reguleringstallet
efter personskattelovens § 20 er ændret i forhold til
reguleringstallet for 1997. Procenten beregnes med én decimal. Det
således regulerede beløb afrundes opad til nærmeste
kronebeløb.
Stk. 3.
Satserne i stk. 2, nr. 1-3, udbetales pr.
døgn, og derefter kan der udbetales 1/24 af satserne pr.
påbegyndt time. Hvis der modtages fri kost, reduceres satsen efter
stk. 2, nr. 1, med henholdsvis 15, 30 og 30 pct. for morgenmad, frokost
og aftensmad. Uanset reduktionen i foregående punktum kan
arbejdsgiveren dog altid til dækning af udgifter til
småfornødenheder udbetale et beløb på indtil 25
pct. af satsen i stk. 2, nr. 1, beregnet for den samlede rejse. De
nævnte grundbeløb i stk. 2 reguleres årligt svarende
til den procent, hvormed reguleringstallet efter personskattelovens § 20
er ændret i forhold til reguleringstallet for 1997. Procenten beregnes
med én decimal. Det således regulerede beløb afrundes
opad til nærmeste kronebeløb.
Stk. 7.
Selvstændigt erhvervsdrivende, der på
grund af afstanden mellem bopæl og et midlertidigt arbejdssted i
udlandet ikke har mulighed for at overnatte på den sædvanlige
bopæl, kan vælge at foretage fradrag med de i stk. 6
fastsatte satser i stedet for de faktiske udgifter.
Stk. 4.
Såfremt arbejdsgiveren afholder
lønmodtagerens udgifter omfattet af stk. 1 efter regning, kan
arbejdsgiveren til dækning af udgifter til
småfornødenheder udbetale et skattefrit beløb på
indtil 25 pct. af satsen i stk. 2, nr. 1, beregnet for den samlede
rejse.
Stk. 8.
Reglerne i stk. 5 og 6 finder tilsvarende
anvendelse på rejse- og befordringsgodtgørelser, der udbetales
til medlemmer af eller medhjælpere for bestyrelser, udvalg,
kommissioner, råd og lignende.
Stk. 9. Såfremt arbejdsgiveren afholder lønmodtagerens
udgifter ved rejse i udlandet efter regning, kan arbejdsgiveren udbetale et
skattefrit beløb på indtil 30 pct. af satsen for skattefri
rejsegodtgørelse. Selv om arbejdsgiveren ikke udbetaler et skattefrit
beløb efter 1. pkt., kan lønmodtageren ikke foretage et
tilsvarende fradrag i den skattepligtige indkomst.
Stk. 5.
Stk. 1-4 finder kun anvendelse, når rejsen
varer mindst 24 timer. Et arbejdssted, jf. stk. 1, kan ved anvendelsen
af standardsatserne i stk. 2, nr. 1-3, og stk. 4 højst anses
for midlertidigt i de første 12 måneder. 2. pkt. finder ikke
anvendelse, når arbejdsstedet i takt med arbejdets udførelse
eller færdiggørelse flyttes over en strækning på
mindst 8 km. En ny 12 måneders periode påbegyndes, når der
foretages et arbejdsstedsskifte. Et arbejdsstedsskifte anses for
foretaget:
1) når der skiftes til en ny arbejdsplads mindst 8 km ad normal
transportvej fra den tidligere arbejdsplads,
2) når der skiftes til et andet arbejdsprojekt eller
3) ved arbejdsgiverskifte.
Stk. 6.
Når tilbagevenden til et arbejdssted ikke var
upåregnelig, er det en betingelse for arbejdsstedsskifte, at der er
forløbet 20 arbejdsdage, siden den pågældende sidst har
været på arbejdsstedet.
Stk. 7.
Rejseudgifter, jf. stk. 1, kan fradrages ved
indkomstopgørelsen enten med standardsatserne i stk. 2-3 eller
med de faktiske udgifter. De faktiske udgifter til kost skal ikke reduceres
med værdien af et sparet hjemmeforbrug. Såfremt arbejdsgiveren
afholder lønmodtagerens udgifter omfattet af stk. 1 efter
regning, kan lønmodtageren ved indkomstopgørelsen fradrage
udgifter til småfornødenhder med standardsatsen i stk. 4.
Udgifter efter 1. og 3. pkt. kan dog ikke fradrages i det omfang, de er
godtgjort efter stk. 1-4. Der kan ikke foretages afskrivninger i den
skattepligtige indkomst, når der foretages fradrag med satsen til
logi.
Stk. 8.
Selvstændigt erhvervsdrivende, der på
grund af afstanden mellem bopæl og et midlertidigt arbejdssted i
udlandet ikke har mulighed for at overnatte på deres sædvanlige
bopæl, kan vælge at foretage fradrag med de i stk. 2-3
fastsatte satser i stedet for de faktiske udgifter.
Stk. 9.
Reglerne i stk. 1-7 finder tilsvarende anvendelse
på rejsegodtgørelser, der udbetales til medlemmer af eller
medhjælpere for bestyrelser, udvalg, kommissioner, råd og
lignende.
Stk. 10.
Personer, der kan anvende § 9 G, § 33 C
eller sømandsfradragsloven, eller modtager ydelser efter § 7,
litra r, eller § 31, stk. 4, er ikke omfattet af stk. 1-8.
Personer, der aftjener værnepligt, samt frivilligt personel i den
periode, der er fastsat som uddannelsestid, kan ikke foretage fradrag med
standardsatserne.«.
§ 9 B.
---
6.
§ 9 B, stk. 3, ophæves og i stedet
indsættes som stk. 3-4:
Stk. 3.
Uanset § 9, stk. 1, sidste pkt., kan
lønmodtagere fradrage befordringsudgifter som nævnt i
stk. 1, hvis de i forbindelse med kundeopsøgende aktiviteter har
befordring, der vedrører flere arbejdsgivere på én gang.
Fradrag er betinget af, at samtlige befordringsgodtgørelser efter
§ 9, stk. 5, medregnes ved indkomstopgørelsen.
»
Stk. 3.
Befordringsgodtgørelse medregnes ikke ved indkomstopgørelsen,
såfremt godtgørelsen ikke overstiger satser, som
fastsættes af Ligningsrådet. Udbetaler arbejdsgiveren ikke hel
eller delvis skattefri godtgørelse, kan fradrag for befordring
foretages efter § 9 C. Uanset 2. pkt. kan lønmodtagere fradrage
befordringsudgifter som nævnt i stk. 1, hvis de i forbindelse med
kundeopsøgende aktiviteter afholder udgifter til befordring, der
vedrører flere arbejdsgivere på én gang. Fradrag efter 3.
pkt. er betinget af, at eventuelle befordringsgodtgørelser efter 1.
pkt. medregnes ved indkomstopgørelsen.
Stk. 4.
Reglerne i stk. 1-3 finder tilsvarende anvendelse
på befordringsgodtgørelser, der udbetales til medlemmer af eller
medhjælpere for bestyrelser, udvalg, kommissioner, råd og
lignende. «.
§ 9 C
---
7.
I § 9 C, stk. 7, indsættes som 3.
pkt.:
Stk. 7.
Har den skattepligtige adgang til en af arbejdsgiveren
betalt befordring med offentlige eller private transportmidler, og har den
skattepligtige foretaget fradrag for befordring efter stk. 1-4, skal den
skattepligtige ved indkomstopgørelsen medregne værdi af fri
befordring svarende til fradraget efter stk. 1-3 for den del af
strækningen, hvor der er adgang til fri befordring. 1. pkt. finder
også anvendelse, når arbejdsgiverbetalt befordring modtages som
led i en aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt, samt for
skattepligtige, der er valgt til medlem af eller medhjælp for
bestyrelser, udvalg, kommissioner, råd, nævn eller andre
kollektive organer, herunder kommunalbestyrelser.
»
1. pkt. finder ligeledes
anvendelse for medlemmer af en fagforening, arbejdsløshedskasse eller
pensionskasse samt for personer, der modtager befordringstilskud fra et
arbejdsformidlingskontor. «.
---
§ 9 E.
Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst
kan eksportmedarbejdere uanset § 9, stk. 5, sidste pkt., foretage
fradrag for merudgifter i forbindelse med rejser og ophold i udlandet uden
dokumentation for udgifterne. Det er en betingelse, at den
pågældende i indkomståret enten har haft uafbrudt ophold i
udlandet i 2 måneder, eller at opholdene i udlandet i løbet af
indkomståret i alt har omfattet mindst 100 døgn.
8.
I § 9 E, stk. 1, ændres »§ 9, stk. 5, sidste pkt.« til: »§ 9 A,
stk. 7, 4. pkt.«.
---
§ 13.
Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan
fradrages udgifter til kontingenter til arbejdsgiverforeninger, fagforeninger
og andre faglige sammenslutninger, der har til hovedformål at varetage
de økonomiske interesser for den erhvervsgruppe, hvortil den
skattepligtige hører. Erstatninger eller ydelser, der udbetales til
medlemmerne af sådanne sammenslutninger, medregnes til modtagerens
skattepligtige indkomst, jf. dog § 30.
9.
I § 13, stk. 1, ændres »§ 30« til: »§§ 30 og 31«.
---
10.
Efter § 16, stk. 10, indsættes som nyt
stykke:
»
Stk. 11. Værdien af sparet
hjemmeforbrug til kost, når lønmodtageren af en arbejdsgiver som
nævnt i stk. 1 modtager fri kost eller får kosten
dækket efter regning i forbindelse med arbejde på et midlertidigt
arbejdssted, beskattes ikke.«.
11.
Efter § 16 H indsættes:
»
§ 16 I. Gaver og
godtgørelser fra den skattepligtiges arbejdsgiver, der ydes i
forbindelse med en medarbejders fratræden af stilling, medregnes ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. dog § 31.«.
12.
Efter § 30 indsættes:
»
§ 31. Ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst medregnes ikke ydelser til dækning af udgifter
i forbindelse med uddannelser og kurser, når ydelserne modtages fra en
arbejdsgiver som led i et ansættelsesforhold eller som led i en aftale
om ydelse af personligt arbejde i øvrigt, og ydelserne er omfattet af
stk. 3. Ydelser omfattet af stk. 3 til dækning af udgifter i
forbindelse med uddannelser og kurser medregnes ligeledes ikke, når de
modtages ved ophør af et ansættelsesforhold. 1.pkt. gælder
ligeledes for ydelser omfattet af stk. 3,som gives til personer, der er
valgt til medlem af eller medhjælp for bestyrelser, udvalg,
kommissioner, råd, nævn eller andre kollegiale organer, herunder
Folketinget og kommunalbestyrelser, samt gives til medlemmer af en
fagforening, arbejdsløshedskasse eller pensionskasse. Tilsvarende
gælder for ydelser omfattet af stk. 3, som personer modtager fra
et arbejdsformidlingskontor, eller som elever modtager fra Arbejdsgivernes
Elevrefusion. Tilsvarende gælder for tilskud til deltagerbetaling, som
ydes til lønmodtagere efter lov om støtte til
voksenuddannelse.
Stk. 2.
Stk. 1 finder ikke anvendelse, når
uddannelsen eller kurset udelukkende har privat karakter for modtageren.
Stk. 3.
Følgende ydelser medregnes efter stk. 1
ikke til den skattepligtige indkomst:
1) Skole- eller deltagerbetaling. Ydelser til dækning af udgifter
til erhvervelse af kørekort til almindelig bil kan dog ikke ydes
skattefrit, medmindre arbejdsgiveren m.v., jf. stk. 1, har pligt til at
afholde ydelsen i henhold til gældende lovgivning.
2) Ydelser til dækning af bog- og materialeudgifter, som er
relevante for uddannelsen eller kurset.
3) Godtgørelser til dækning af udgifter til logi, kost og
småfornødenheder, jf. stk. 4.
4) Befordringsgodtgørelser, såfremt godtgørelsen
ikke overstiger satsen i stk. 5.
Stk. 4.
Udgifter til logi, kost og
småfornødenheder kan dækkes skattefrit af arbejdsgiveren
m.v., jf. stk. 1, når modtageren af ydelsen på grund af
afstanden mellem bopæl og uddannelsesstedet eller kursusstedet ikke har
mulighed for at overnatte på sin sædvanlige bopæl.
Når opholdet på uddannelses- eller kursusstedet varer mindst 24
timer kan satserne i § 9 A, stk. 2, nr. 1 og 4, jf. § 9 A,
stk. 3, for sædvanlige udgifter til logi, kost og
småfornødenheder på uddannelses- eller kursusstedet
anvendes i stedet for de faktiske udgifter. Satsen i 2. pkt. til kost og
småfornødenheder kan kun benyttes i de første 12
måneder af opholdet på uddannelses- eller kursusstedet. Uanset 1.
pkt. kan arbejdsgiveren m.v., jf. stk. 1, skattefrit dække de
faktiske udgifter til kost, når kosten indtages på uddannelses-
eller kursusstedet.
Stk. 5.
Der kan for befordringen frem og tilbage mellem
sædvanlig bopæl og uddannelsesstedet eller kursusstedet eller
mellem arbejdsstedet og uddannelsesstedet eller kursusstedet i egen bil eller
motorcykel via den normale transportvej udbetales en
befordringsgodtgørelse beregnet på grundlag af satsen, som
Ligningsrådet fastsætter efter § 9 C, stk. 1.
Arbejdsgiveren m.v., jf. stk. 1, kan skattefrit dække de faktiske
udgifter til anden befordring. Har den uddannelsessøgende eller
kursisten adgang til en af arbejdsgiveren m.v., jf. stk. 1, betalt
befordring med offentlige eller private transportmidler, medregnes udbetalt
godtgørelse efter 1. pkt. til den skattepligtige indkomst for den del
af strækningen, hvor der er adgang til fri befordring. Har den
uddannelsessøgende eller kursisten modtaget
befordringsgodtgørelse efter § 9 B til befordring i forbindelse
med en uddannelse eller et kursus, kan der ikke senere overgås til
godtgørelse efter 1. pkt. til befordring i forbindelse med samme
uddannelse eller kursus.
Stk. 6.
Udgifter omfattet af stk. 3, der ikke
dækkes af en arbejdsgiver m.v., jf. stk. 1, kan fradrages efter
skattelovgivningens almindelige regler.«.
§ 33 A
---
Stk. 2.
Stk. 1 finder ikke anvendelse for
lønindkomst ved tjeneste uden for riget for den danske stat eller
anden dansk offentlig myndighed, såfremt erhververen af den
nævnte lønindkomst modtager ydelser efter § 7, litra r,
eller § 9, stk. 5.
13.
I § 33 A, stk. 2, ændres »§ 9, stk. 5« til:
»§ 9 A«.
---
§ 2
I lov om beskatningen af pensionsordninger (pensionsbeskatningsloven), jf.
lovbekendtgørelse nr. 530 af 25. juni 1999, foretages følgende
ændring:
§ 49
---
Stk. 2.
Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst
medregnes udbetalinger fra arbejdsløshedsforsikring.
1.
I § 49, stk. 2, indsættes efter »arbejdsløshedsforsikring«: », jf. dog ligningslovens
§§ 30 og 31«.
§ 3
I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 564 af 2. juli
1999, foretages følgende ændringer:
§ 7.
Enhver, der i det foregående år i sin
virksomhed har foretaget udbetaling eller godskrivning af de i nr. 1-3
nævnte beløb, skal til brug ved skatteligningen og
skatteberegningen hvert år uden opfordring give oplysning om
beløbene til de statslige told- og skattemyndigheder. Oplysning skal
gives om:
1.
I § 7, stk. 1, 1. pkt., ændres »nr. 1-3« til: »nr. 1-4«.
2.
I § 7, stk. 1, indsættes efter nr. 1 som
nyt nr. 2:
»
2) De i ligningslovens § 31,
stk. 3, nr. 3 og 4, nævnte ydelser, der gives til
godtgørelse for udgifter i forbindelse med uddannelser og kurser efter
ligningslovens § 31, stk. 1, uanset om beløbene efter
bestemmelserne er skattefrie for modtageren.«.
1) Løn, gratiale, provision og andet vederlag for personligt
arbejde i tjenesteforhold, der efter kildeskattelovens § 43,
stk. 1, er A-indkomst for modtageren. Endvidere skal oplysning gives om
beløb, der ydes til godtgørelse for udgifter,
lønmodtageren påføres som følge af arbejdet,
uanset om beløbet efter ligningslovens § 9, stk. 5, er
skattefrit for modtageren.
Nr. 2 og 3 bliver herefter nr. 3 og 4.
2) Beløb, der efter skatteministerens bestemmelse i
medfør af kildeskattelovens § 43, stk. 2, skal henregnes til
A-indkomst for modtageren.
3) Beløb, som efter deres art er omfattet af nr. 1, når
modtageren af beløbet ikke er skattepligtig her i landet, jf.
kildeskattelovens §§ 1 og 2.
---
§ 7 A
---
Stk. 2.
Indberetningspligten omfatter efter skatteministerens
bestemmelse, i det omfang beløbet ikke er A-indkomst:
----
3.
I § 7 A, stk. 2, nr. 4, ændres »ligningslovens § 7 O, stk. 1, nr. 2,« til: »ligningslovens
§ 7 S, «.
4) Gaver, gratialer, godtgørelser m.v. som nævnt i
ligningslovens § 7 O, stk. 1, nr. 2, samt den del af sådanne
beløb, som arbejdsgiveren indbetaler til en pensionsordning for
modtageren, jf. pensionsbeskatningslovens § 19.
4.
I § 7 A, stk. 2, nr. 5, ændres »ligningslovens § 7 O, stk. 1, nr. 4.« til: »§ 7 O,
stk. 1, nr. 3.« .
5.
I § 7 A, stk. 2, indsættes efter nr. 5
som nyt nr. 6:
5) Vederlag som nævnt i ligningslovens § 7 O, stk. 1,
nr. 4.
----
»
6) Gaver og godtgørelser som
nævnt i ligningslovens § 16 I.«.
Nr. 6-11 bliver herefter nr. 7-12.
§ 4
I lov nr. 133 af 25. februar 1998 om ændring af ligningsloven,
personskatteloven, skattekontrolloven, investeringsfondsloven m.v.
(Efterbetaling af statslån, tilskud til bevaringsværdige
bygninger, studierejselegater, ph.d.-studerende, godtgørelser fra
hjemmeværnet, tilskud til iværksættere,
investeringsfondsmidler samt konsekvensændringer m.v.) foretages
følgende ændring:
13.
I § 7 K, stk. 1, 2. pkt., ændres »ved
opholdet på studiestedet.« til: »til kost,
småfornødenheder og logi på studiestedet, jf.
stk. 2.«
1.
§ 1, nr. 13, 14 og 17, ophæves.
14.
§ 7 K, stk. 2, affattes således:
»
Stk. 2. Ligningsrådet
fastsætter det i stk. 1, 1. pkt., omtalte beløb for
sædvanlige udgifter til rejse. For sædvanlige meromkostninger til
kost og småfornødenheder på studiestedet i udlandet finder
reglerne i § 9, stk. 6, tilsvarende anvendelse. Hvis de
dokumenterede meromkostninger til kost og småfornødenheder er
større end standardsatserne i § 9, stk. 6, forøges
beløbet, der kan modtages skattefrit, tilsvarende. Standardsatserne i
§ 9, stk. 6, kan kun benyttes i de første 6 måneder af
opholdet på studiestedet. Herefter skal meromkostningerne dokumenteres.
Udgifter til logi kan skattefrit dækkes af legater, i det omfang
udgifterne dokumenteres.«
17.
I § 9, stk. 5, 7. pkt., ændres»,
modtager ydelser efter § 7, litra r, eller § 7 K,« til: »eller modtager ydelser efter § 7, litra r,«.
Lignende dokumenter
- Cirkulære om lov om ændring af ligningsloven, pensionsbeskatningsloven og skattekontrolloven (Skattefrihed for uddannelsesydelser betalt af arbejdsgivere m.v., ændret beskatning af fratrædelsesgodtgørelser og jubilæumsgratialer, ændrede satser og regler for skattefrie rejsegodtgørelser samt skattefritagelse for sparet hjemmeforbrug til kost i forbindelse med tjenesterejser m.v.) Retsinformation · 8. juni 2000
- Skriftlig fremsættelse (4. november 1999) - L 88 Retsinformation · 4. november 1999
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af ligningsloven, pensionsbeskatningsloven og skattekontrolloven Retsinformation · 11. januar 2000
- Skattepligt - erstatning - uberettiget ophævelse af uddannelsesaftale SKM-databasen · 4. juni 2019
- INDEHOLDELSE AF A-SKAT, AM-BIDRAG OG SP-BIDRAG 2007 I OPLYSNINGSPLIGT Retsinformation · 5. februar 2008
- INDEHOLDELSE AF A-SKAT OG ARBEJDSMARKEDSBIDRAG 2000 AFSNIT J OPLYSNINGSPLIGT Retsinformation · 5. februar 2008