Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til folketingsbeslutning om hætteforbud ved demonstrationer eller lignende

1999/1 BSF 46Beslutningsforslag som fremsatFolketinget19. november 1999

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 19. november 1999 af

Peter Skaarup (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF)

;og Carsten Aagaard (DF)

Forslag til folketingsbeslutning

om hætteforbud ved demonstrationer eller lignende

Folketinget pålægger regeringen at

fremsætte forslag til ændring af straffelovens § 134,

således at det bliver strafbart ved demonstrationer eller lignende at

benytte hætter, der er egnede til at hindre identifikation.

Hætteforbudet skal ikke gælde en tildækning af ansigtet,

der er foretaget for at beskytte mod vejrliget, eller som tjener andet

anerkendelsesværdigt formål.

Bemærkninger til forslaget

Det er forslagsstillernes opfattelse, at det

skal gøres svært for de mennesker, som ønsker at nedbryde

og ødelægge samfundet, og samtidig skal myndighedernes arbejde

lettes med at anholde og at dømme disse kriminelle, der groft

overtræder samfundets regler, men som i dag ofte undgår straf,

fordi de ikke kan identificeres.

Baggrunden for beslutningsforslaget er særligt de

erfaringer, som er gjort i forbindelse med uroligheder og optøjer

begået af autonome grupper og andengenerationsindvandrere på

Nørrebro i København, senest i november 1999. Det har

også tidligere vist sig, at tildækning af ansigtet med

hætte, maske eller lignende virker fremmende for deltagernes

tilskyndelse til at forstyrre den offentlige orden, f.eks. ved

hærværk og vold, og for efterfølgende at kunne unddrage

sig strafforfølgning.

Det kan navnlig være vanskeligt at føre bevis

for den enkeltes andel som gerningsmand eller medvirkende til de

Læs alt

begåede lovovertrædelser, fordi hætten gør, at den

enkelte lovovertræder ikke kan identificeres. Forslagsstillerne finder

derfor, at et hætteforbud er et egnet middel til at gøre

indsatsen mod sådanne uroligheder og lovovertrædelser mere

effektiv.

En kriminalisering af selve det forhold, at man

bærer hætte, vil indebære, at en hætteklædt

person, der pågribes, vil kunne straffes for tildækningen som

sådan, uanset at der ikke kan føres bevis for, at den

pågældende forud for pågribelsen har begået eller

medvirket til anden kriminalitet.

Til fordel for et hætteforbud kan anføres, at

selve den straftrussel, der ligger i kriminaliseringen, må antages at

ville medføre en reduktion i antallet af identitetssløringer,

der er omfattet af forbudet.

Hvis forbudet ikke respekteres, vil kriminaliseringen som

sådan endvidere give mulighed for, at der fra politiets side kan gribes

forebyggende ind, før situationen har udviklet sig til optøjer.

Hertil kommer, at det for et overvældende flertal af

borgere opleves som noget naturligt, at man i forbindelse med demonstrationer

og lignende står ved, hvem man er. Dette må være et

rimeligt krav, når man vil fremføre sine synspunkter offentligt.

Den bevidste tilsløring af identiteten tjener i den sammenhæng

normalt ikke noget anerkendelsesværdigt eller legitimt

formål.

Forslaget er ikke i strid med den grundlovssikrede

ytrings- og forsamlingsfrihed. Det er almindeligt antaget, at disse

rettigheder ikke er til hinder for, at lovgivningsmagten fastsætter

regler, der blandt andet tager sigte på, hvad der foretages i en

forsamling. Det vil således kunne forbydes forsamlingsdeltagere at

bære hætter eller andre beklædningsgenstande, der skjuler

den enkeltes identitet.

Ifølge beslutningsforslaget skal forbudet ikke

omfatte tilfælde, hvor tildækning af ansigtet foretages for at

beskytte imod vejrliget, eller hvor tildækning tjener et andet

anerkendelsesværdigt formål.

Dette betyder blandt andet, at forbudet for eksempel ikke

skal omfatte muslimske kvinder, der bærer slør,

karnevalsdeltagere, roligans m.v. Forbudet skal heller ikke gælde i

tilfælde, hvor identitetssløring under en demonstration i sig

selv kan antages at tjene et anerkendelsesværdigt formål.

Forslagsstillerne finder ikke, at det vil volde politiet

og domstolene nævneværdige problemer at udskille de lovlige fra

de ulovlige tilsløringer. På grundlag af de konkrete

omstændigheder vil det således i de enkelte tilfælde i

almindelighed være muligt at afgøre, om hætteforbudet er

søgt omgået for eksempel ved, at deltagerne lader en aktion

fremtræde som et gadeteater eller karneval. Politiet skal ligeledes

have mulighed for at pågribe ballademagere, der har hætten i

lommen, og først, når "det går løs", tager den frem

og trækker den over hovedet, ligesom der på tilsvarende

måde bør være mulighed for at straffe, hvis politiet

pågriber en ballademager, selv om denne har trukket hætten af og

stukket den i lommen.

Der henvises i øvrigt til beslutningsforslag nr. B

39, folketingsåret 1994-95 (Folketingstidende 1994-95, forhandlingerne

s. 1953, 2951 og 5510, till. A s. 1185 og till. B s. 485), beslutningsforslag

nr. B 14 folketingsåret 1993-94 (Folketingstidende 1993-94,

forhandlingerne sp. 694, 2659 og 6933, till. A sp. 611 og till. B sp. 575),

og beslutningsforslag nr. B 103, folketingsåret 1992-93

(Folketingstidende 1992-93, forhandlingerne sp. 10711 og till. A sp.

10609).

Skriftlig fremsættelse

Peter Skaarup

(DF):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig

herved at fremsætte:

Forslag til folketingsbeslutning om hætteforbud

ved demonstrationer eller lignende.

(Beslutningsforslag nr. B 46).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger,

der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige

behandling.

Lignende dokumenter