Spring til indhold

Retsinformation

Skriftlig fremsættelse (9. februar 2000) - L 196

1999/1 SF L 196Skriftlig fremsættelseJustitsministeriet9. februar 2000

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Skriftlig fremsættelse (9. februar 2000)

Justitsministeren (Frank Jensen):

Herved tillader jeg mig for Folketinget at

fremsætte:

Forslag til lov om ændring af straffeloven

(Maskeringsforbud).

(Lovforslag nr. L 196).

Formålet med lovforslaget er gennem en ny

bestemmelse i straffeloven at indføre et forbud mod

identitetsslørende tildækning af ansigtet (maskering) i

forbindelse med møder, forsamlinger, optog og lignende på

offentligt sted.

Lovforslaget skal ses på baggrund af den praksis,

der i visse kredse har udviklet sig med hensyn til at anvende maskering i

forbindelse med demonstrationer mv. Maskering anvendes typisk med det

formål at gøre det lettere for de pågældende

personer at slippe af sted med at deltage aktivt i uroligheder og begå

kriminalitet. Det har således vist sig, at maskering øger

risikoen for, at demonstrationer og optog udvikler sig til uroligheder med

omfattende vold og hærværk, sådan som vi senest har set det

bl.a. på Nørrebro og i Torup ved Randers. En sådan brug af

maskering er uacceptabel.

Der foreslås derfor indført et

maskeringsforbud, der skal give politiet bedre mulighed for at forhindre, at

uroligheder opstår, eller at de udvikler sig meget voldsomt.

Det forudsættes, at politiet kan vælge at

undlade at håndhæve eller udsætte håndhævelsen

af maskeringsforbudet, hvis det under de konkrete omstændigheder

skønnes uhensigtsmæssigt at håndhæve forbudet,

herunder af polititaktiske grunde. Det vil f.eks. kunne være

Læs alt

tilfældet, hvor der er en sådan kontrol over en demonstration, at

man ikke bør risikere de (ekstra) konfrontationer, som en

håndhævelse vil kunne medføre, eller hvor en

håndhævelse vil kunne bringe udenforstående i fare.

Selv om gennemførelsen af et maskeringsforbud ikke

i sig selv vil kunne løse de kriminalitetsproblemer, der er knyttet

til visse former for demonstrationer mv., er der grund til at tro, at det

samlet set vil have en vis kriminalitetsdæmpende virkning.

Kerneområdet for forbudet er de situationer, hvor de

pågældende demonstrationsdeltagere har iført sig den

identitetsslørende maskering. Forbudet er imidlertid ikke

begrænset hertil. For at sikre en effektiv forebyggelse af uroligheder

omfatter forbudet også besiddelse på offentligt sted af

genstande, der må anses for bestemt til maskering af den

pågældende selv eller andre i forbindelse med offentlige

møder, forsamlinger, optog eller lignende. Forbudet mod besiddelse

omfatter også personer, der færdes alene, hvis det må

lægges til grund, at de pågældende er på vej til en

demonstration eller lignende.

Besiddelsesforbudet vil navnlig have praktisk betydning i

forhold til genstande, der ved normal brug indebærer hel eller delvis

tildækning af ansigtet, som f.eks. masker, kunstige fuldskæg og

såkaldte hjelmhuer. Ved besiddelse af sædvanlige

beklædningsgenstande som f.eks. halstørklæder og

almindelige hætter på trøjer, der kan bruges til at

tildække ansigtet men som typisk ikke bliver det vil der normalt

ikke være bevismæssigt grundlag for at antage, at sådanne

sædvanlige beklædningsgenstande er bestemt til maskering. I disse

tilfælde vil der derfor i almindelighed først kunne gribes ind,

hvis de pågældende personer faktisk anvender

beklædningsgenstandene til tildækning af ansigtet.

Tilhører de pågældende personer en gruppering, der ved

tidligere lejligheder har anvendt halstørklæder eller

trøjehætter til at skjule identiteten med, vil der dog efter

omstændighederne kunne være holdepunkter for at antage, at

beklædningsgenstandene er bestemt til tildækning af ansigtet,

selv om de endnu ikke er anvendt på denne måde.

Forbudet gælder ikke maskering, der foretages for at

beskytte mod vejrliget, eller som tjener andet anerkendelsesværdigt

formål.

Personer, der bærer eller medbringer

halstørklæde, hue eller andre beklædningsgenstande til

beskyttelse mod kulde, vil således ikke være omfattet af

maskeringsforbudet, hvis det efter omstændighederne - navnlig

årstiden og vejrforholdene - må anses for sædvanlig og

rimelig påklædning. Dette gælder, selv om der efter

omstændighederne består en abstrakt risiko for, at den

identitetssløring, som påklædningen indebærer, vil

kunne fremme forstyrrelse af den offentlige ro og orden.

På samme måde omfatter maskeringsforbudet

f.eks. som udgangspunkt ikke maskering (herunder navnlig bemaling) af

ansigtet under karneval, fastelavnsoptog og sportsbegivenheder ("roligans")

samt tildækning af ansigtet af religiøse grunde.

Det vil derimod normalt ikke være

tilstrækkeligt til at anse en maskering for anerkendelsesværdig,

at maskeringen angives at være anvendt for at undgå

"registrering" hos myndigheder eller hos rivaliserende grupperinger. En

maskering kan dog efter omstændighederne være

anerkendelsesværdig, hvis der f.eks. er tale om flygtninge, der

demonstrerer mod brutale magthavere i hjemlandet, og hvor

identitetssløring anvendes for at beskytte mod forfølgelse,

repressalier eller lignende.

Det forudsættes at indgå som et

væsentligt element i vurderingen af, om en maskering tjener et

anerkendelsesværdigt formål, at mødet, forsamlingen,

optoget mv. afvikles fredeligt. Udvikler begivenhederne sig således til

uroligheder eller optøjer, kan maskering - uanset det oprindelige

formål - som altovervejende hovedregel ikke længere anses for

anerkendelsesværdig. Dette gælder også tildækning af

ansigtet for at beskytte mod vejrliget. De pågældende må

derfor i denne situation enten forlade stedet eller fjerne maskeringen for at

undgå strafansvar.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de

ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det

Høje Tings velvillige behandling.

Lignende dokumenter