1992 BSF 103 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM MASKERINGSFORBUD
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Folketinget opfordrer regeringen til inden den 1. januar 1994 at
fremsætte forslag til ændring af straffelovens § 134 med den
virkning, at det bliver strafbart i forening med andre personer at
færdes på offentligt sted med ansigtet helt eller delvis tildækket
med hætte, maske, bemaling eller lignende på en måde, der er egnet
til at hindre identifikation.
Maskeringsforbudet skal ikke gælde en tildækning af ansigtet, der er
foretaget for at beskytte mod vejrliget, eller som tjener andet
anerkendelsesværdigt formål.
Bemærkninger til forslaget
Formålet med dette forslag er at gøre det sværere for dem, der vil
nedbryde og ødelægge samfundet, og samtidig lette myndighedernes arbejde med
at anholde og at dømme de kriminelle, der groft overtræder samfundets regler,
men som i dag ofte undgår straf, fordi de ikke kan identificeres.
Baggrunden for beslutningsforslaget er erfaringer for, at det i praksis i
forbindelse med BZ-uroligheder og tilsvarende viser sig, at tildækning af
ansigtet med maske, hætte eller lignende virker fremmende for deltagernes
tilskyndelse til at forstyrre den offentlige orden for eksempel ved hærværk
og vold og for efterfølgende at kunne unddrage sig strafforfølgning. Det kan
navnligt være vanskeligt at føre bevis for den enkeltes andel som
gerningsmand eller medvirkende til de begåede lovovertrædelser, fordi
maskeringen gør, at den enkelte lovovertræder ikke kan identificeres.
Forslagsstillerne finder, at et maskeringsforbud vil være et egnet middel
til at gøre indsatsen mod sådanne uroligheder og lovovertrædelser mere
effektiv.
En kriminalisering af selve det forhold, at man er maskeret, vil indebære,
at en hætteklædt eller maskeret person, der pågribes, vil kunne straffes for
maskeringen som sådan, uanset at der ikke kan føres bevis for, at den
pågældende forud for pågribelsen har begået eller medvirket til anden
kriminalitet.
Læs alt
Til fordel for et maskeringsforbud kan navnlig anføres, at selve den
straftrussel, der ligger i kriminaliseringen, må antages at ville medføre en
reduktion i antallet af maskeringer, der er omfattet af forbudet. Hvis
forbudet ikke respekteres, vil kriminaliseringen som sådan endvidere give
mulighed for, at der fra politiets side vil kunne gribes forebyggende ind,
før situationen har udviklet sig til optøjer. Dette svarer i princippet til
det præventive sigte, der ligger til grund for det knivforbud, der blev
gennemført ved lov nr. 861 af 23. december 1987.
Hertil kommer, at det for et overvældende flertal af borgere opleves som
noget naturligt, at man i forbindelse med demonstrationer og lignende står
ved, hvem man er. Dette må være et rimeligt krav, når man vil fremføre sine
synspunkter offentligt. Den bevidste tilsløring af identiteten tjener i den
sammenhæng normalt ikke noget anerkendelsesværdigt eller legitimt formål.
Forslaget er ikke i strid med den grundlovssikrede ytrings- og
forsamlingsfrihed. Det er almindeligt antaget, at disse grundlovssikrede
rettigheder ikke er til hinder for, at lovgivningsmagten fastsætter regler,
der blandt andet tager sigte på, hvad der foretages i en forsamling. Det vil
således kunne forbydes forsamlingsdeltagere at bære masker eller andre
beklædningsgenstande, der skjuler den enkeltes identitet.
Ifølge beslutningsforslaget omfatter forbudet ikke tilfælde, hvor
tildækning af ansigtet foretages for at beskytte mod vejrliget, eller hvor
tildækning tjener andet anerkendelsesværdigt formål.
Dette betyder blandt andet, at forbudet for eksempel ikke omfatter
muslimske kvinder, der bærer slør, karnevalsdeltagere, roligans m.v. Forbudet
vil heller ikke gælde i tilfælde, hvor identitetstilsløring under en
demonstration i sig selv kan antages at tjene et anerkendelsesværdigt formål.
Som eksempel kan nævnes flygtninges demonstration mod brutale magthavere i
hjemlandet eller AIDS-ramte patienters demonstration for at gøre opmærksom på
deres problemer, altså en identitetstilsløring, der anvendes for at undgå
repressalier eller andre ubehageligheder.
Forslagsstillerne finder ikke, at det vil volde politiet og domstolene
nævneværdige problemer at udskille de lovlige fra de ulovlige maskeringer. På
grundlag af de konkrete omstændigheder vil det således i de enkelte tilfælde
i almindelighed være muligt at afgøre, om maskeringsforbudet er søgt omgået,
for eksempel ved at deltagerne lader en aktion fremtræde som et gadeteater
eller karneval, eller om maskeringen i den givne sammenhæng må siges at tjene
et anerkendelsesværdigt formål.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1994 BSF 39 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM MASKERINGSFORBUD Retsinformation · 10. januar 1995
- Forslag til folketingsbeslutning om maskeringsforbud Retsinformation · 18. november 1999
- Forslag til Lov om ændring af straffeloven Retsinformation · 9. februar 2000
- 1990 LSF 79 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF STRAFFELOVEN (MASKERINGSFORBUD) Retsinformation · 22. januar 1991
- 1990 LSF 88 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF STRAFFELOVEN (MASKERINGSFORBUD) Retsinformation · 20. november 1990
- 1989 BTL 51 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF STRAFFELOVEN (MASKERINGSFORBUD) NR B 51 1989-90, 1. SAMLING Retsinformation · 31. august 1990