Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til folketingsbeslutning om et gensplejsningsfrit landbrug

1999/1 BSF 45Beslutningsforslag som fremsatFolketinget23. november 1999

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 23. november 1999 af

Keld Albrechtsen (EL) og Søren Kolstrup (EL)

Forslag til folketingsbeslutning

om et gensplejsningsfrit landbrug

For at sikre, at gensplejsningsfrit og økologisk

landbrug i Danmark ikke får overført gener fra genetisk

modificerede organismer, opfordrer Folketinget regeringen til at

fremsætte lovforslag om forbud mod dyrkning af gensplejsede

afgrøder i Danmark.

Bemærkninger til forslaget

Nye forskningsresultater fra Nordisk

Råds forskningsorgan Nordtest viser, at pollenoverførsel af

genmodificerede gener fra genmodificerede afgrøder til almindelige

afgrøder af samme art med sikkerhed vil foregå ved

udsætning af genmodificerede afgrøder.

Det er en trussel mod både landbrugerens og

forbrugerens ret til selv at bestemme, om man vil i kontakt med

genmodificerede afgrøder eller ej. Det er samtidig en trussel mod

eksistensen af et økologisk jordbrug, som pr. definition er

gensplejsningsfrit også ifølge EU-lovgivning.

Sagen haster, idet EU har godkendt flere afgrøder

til markedsføring ifølge direktiv 90/220/EØF om

udsætning i miljøet af genetisk modificerede organismer. Det

betyder, at disse afgrøder kan dyrkes kommercielt i Danmark, når

de blot er optaget på den fælles EU-sortsliste. Denne optagelse

er blot en formssag for frø, som i øvrigt er

velafprøvede med hensyn til spireevne, dyrkningssikkerhed m.v.,

hvilket markedsføringsgodkendte genmodificerede afgrøder

allerede er.

Nordtest rapport nr. 409 (Nordtest, NT Techn Report 409,

Læs alt

1999) konkluderer:

1. Genoverførsel mellem genmodificerede afgrøder og

andre planter vil ske, hvor det er muligt. (Nordtest 409, s. 35 Conclusions,

linje 1 og 2). Det er muligt mellem afgrøder af samme art og mellem

nærtstående arter, som er kendt for at kunne krydse med hinanden,

f.eks. afgrøden raps og den vilde agerkål.

2. De fleste test, som er udført for at afgøre, om

genmodificerede afgrøder vil sprede sig, er udført under

forhold, som netop er designet til at forhindre overførsel af gener.

(Nordtest 409, s. 35 Conclusions, linje 14 og 15). F.eks. er der

sørget for stor afstand til nærmeste nabo af samme art, og

forsøgene foregår i lille skala. Disse forsøg kan derfor

ikke bruges til at forudse, om der vil ske spredning af generne på

kommercielt dyrkede marker. Det vil man først vide, når den

kommercielle dyrkning har været en realitet i et længere tidsrum.

3. Rapporten konkluderer endvidere, at det er mest sandsynligt, at

afgrøder med gener overført fra genmanipulerede afgrøder

vil etablere sig i områder, som forstyrres af mennesket, dvs. specielt

på marker, i randen af marker og i vejkanter. Her vil der kunne

opbygges frøbanker, som kan bestå i uforudsigelig lang tid og

give anledning til opvækst af afgrøder med manipulerede gener.

(Nordtest 409, s. 34 Summary, linje 5ff). Det kan fortsætte

uafhængigt af et eventuelt stop for brugen af genmanipulerede

afgrøder. Det kan give anledning til, at frøbanker i

områder, som ellers ikke giver særlige fordele for en

afgrøde med genmanipulerede gener, kan fungere som reservoir, der kan

reintroducere manipulerede gener i markafgrøder lang tid efter, at man

har stoppet med genmanipulerede afgrøder.

Lignende dokumenter