Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til folketingsbeslutning om dansk deltagelse i en fredsbevarende, humanitær og demokratiopbyggende indsats i Kosova og det øvrige Balkan

1998/1 BSF 149Beslutningsforslag som fremsatFolketinget29. juni 1999

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 16. juni 1999 af

Søren Søndergaard (EL),

Keld Albrechtsen (EL), Søren Kolstrup (EL),

Pernille Rosenkrantz

Theil (EL) og Frank Aaen (EL)

Forslag til folketingsbeslutning

om dansk deltagelse i en fredsbevarende, humanitær og

demokratiopbyggende indsats i Kosova og det øvrige Balkan

Da det er Folketingets opfattelse, at Danmark skal

være foregangsland, når det gælder humanitær

nødhjælp, genopbygning og støtte til kampen for demokrati

og menneskerettigheder på Balkan, opfordrer Folketinget regeringen

til

at fortsætte og forstærke den humanitære

nødhjælp til Kosovas forfulgte befolkning, det være sig i

selve Kosova eller i tilstødende områder, samt yde

humanitær hjælp til alle krigens ofre,

at stille alle Danmarks minerydningsressourcer, som ikke anvendes

andetsteds, til rådighed for fjernelse af miner og ueksploderede

NATO-bomber i Kosova,

at yde befolkningen i Kosova al mulig politisk og praktisk opbakning

til at vælge en konstituerende forsamling, som kan udarbejde forslag om

Kosovas fremtid, herunder den nøjagtige status i forhold til FRY,

at finde veje til at give direkte støtte til

anti-nationalistiske og demokratiske projekter på Balkan, ikke mindst i

Serbien og Kroatien,

at forstærke presset på de kroatiske og serbiske

myndigheder, for at alle flygtninge kan vende tilbage til deres hjemstavn i

sikkerhed og uden at risikere forfølgelse og diskrimination,

at bidrage til genopbygningen af Balkan, først og fremmest i

Læs alt

Kosova, Albanien, Montenegro, Makedonien og Bosnien,

at arbejde for, at EU-landene giver ensidig, toldfri adgang for varer

fra lande på Balkan, der respekterer menneskerettighederne,

at støtte Den Internationale Krigsforbryderdomstols arbejde

på Balkan med det formål at få alle krigsforbrydere stillet

for retten,

at bidrage på ovenstående grundlag med danske soldater

samt at bidrage med politifolk, nødhjælpsarbejdere og andre til

fredsbevarende, humanitære og demokratiopbyggende aktioner i regi af

FN, OSCE eller Europarådet.

Bemærkninger til forslaget

Fred og stabilitet i Kosova og på

resten af Balkan nås ikke primært ved hjælp af soldater.

Det kræver en kombination af en lang række tiltag, hvoraf nogle

af de væsentligste er nævnt i dette beslutningsforslag. Dem

opfordres regeringen til at gøre noget ved.

Til uddybning af beslutningsforslagets enkelte punkter kan

nævnes:

Det er nødvendigt med en indsats i selve Kosova, men

også i forhold til flygtninge fra Kosova i nærområder som

Albanien, Makedonien, Montenegro og Serbien.

Der henvises bl.a. til den omfattende minerydningsaktion, som FN

står for i Cambodja. Den er et bevis på, at FN-systemet

råder over kompetence til at gennemføre minerydningsaktioner,

hvorfor det er oplagt at overlade minerydningen til FN. I den forbindelse er

det helt afgørende, at FN tilføres de nødvendige

ressourcer til at løfte opgaven.

Set ud fra et demokratisk synspunkt er det helt afgørende, at

diskussionen om Kosovas fremtid - herunder områdets fremtidige status -

føres og konkluderes af Kosovas befolkning. Derfor må valgte

repræsentanter for befolkningen så hurtigt som muligt få

mulighed for at udarbejde forslag, som befolkningen kan tage stilling til ved

en folkeafstemning. Ethvert forsøg fra en udefra kommende magt

på at trække en beslutning ned over hovedet på den lokale

befolkning vil ikke alene føre til fortsatte konflikter, men

også betyde forlænget tilstedeværelse af fremmede

styrker.

Efter år med blodige krige, forårsaget af etnisk

undertrykkelse og nationalistisk propaganda, er mange modsætninger

på Balkan skærpet i en grad, som også fremover kan

føre til destabilisering af området. Derfor er det

afgørende, at der sættes en proces i gang, som kan demokratisere

det politiske liv, modvirke ekstrem nationalisme samt imødegå de

stadig stærkere tendenser til diskrimination på grund af etnisk

eller nationalt tilhørsforhold. Det kan bl.a. ske ved at støtte

demokratiske og multietniske projekter og kræfter, f.eks. i form af

uafhængige radio- og tv-stationer.

Bl.a. for at kunne dæmme op for oppiskning af nationalistisk

had er det vigtigt, at Balkans befolkninger ikke efterlades med det indtryk,

at etniske udrensninger og flygtningestrømme glemmes eller ignoreres i

det øjeblik, de væbnede sammenstød ophører. Derfor

er det afgørende vigtigt at opretholde presset, så de

kosova-albanske flygtninge kan vende tilbage, men så sandelig

også, så det samme kan ske for de mange hundrede tusinde serbere,

der er blevet fordrevet fra Krajina og Østslavonien.

Der er et omfattende behov for genopbygningshjælp til Balkan,

og den må koncentreres i de fattigste områder. Økonomisk

og social fremgang er afgørende for, at en demokratisk udvikling kan

lykkes. Men der er kun tale om reelt demokrati, hvis det er landene på

Balkan selv, som - via deres valgte regeringer - bestemmer over

økonomien. Ingen suveræne lande skal påtvinges at blive

dikteret eller administreret af hverken EU, USA, NATO, IMF eller

Verdensbanken.

Et vigtigt formål med genopbygningshjælpen er at

igangsætte en proces i lokalområdet, der sætter

områdets beboere og myndigheder i stand til selv at bidrage til

genopbygningen. Et væsentligt bidrag hertil vil være

betingelsesløs og fri adgang for alle varer fra Balkan til EU's

marked. For at kunne lægge pres på myndigheder, som fortsat

krænker menneskerettighederne og modsætter sig demokratisering,

kan denne frie adgang for varer gøres betinget af fremskridt på

disse områder.

En vigtig forudsætning for varig fred og forsoning mellem

forskellige etniske grupper på Balkan er, at de ansvarlige for

ugerningerne bliver retsforfulgt og straffet. I den forbindelse er det helt

afgørende, at der ikke gøres forskel mellem forskellige etniske

grupper, hvad angår strafforfølgelse. Derfor er det også

dybt bekymrende at notere, hvordan både Serbien og Kroatien mere eller

mindre systematisk nægter at samarbejde med

Krigsforbryderdomstolen.

På en række punkter er ovenstående hensigter i

strid med den ny ordning for Kosova, som NATO har dikteret. Derfor bør

danske bidrag, civile såvel som militære, ikke stilles under

NATO-kommando, men tilbydes som bidrag til løsning af konkrete

opgaver, der er i overensstemmelse med ovenstående.

Skriftlig fremsættelse

Søren Søndergaard

(EL):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig

herved at fremsætte:

Forslag til folketingsbeslutning om dansk deltagelse i

en fredsbevarende, humanitær og demokratiopbyggende indsats i Kosova og

det øvrige Balkan.

(Beslutningsforslag nr. B 149).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger,

der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige

behandling.

Lignende dokumenter