Forslag til folketingsbeslutning om dansk deltagelse i en fredsbevarende, humanitær og demokratiopbyggende indsats i Kosova og det øvrige Balkan
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 16. juni 1999 af
Søren Søndergaard (EL),
Keld Albrechtsen (EL), Søren Kolstrup (EL),
Pernille Rosenkrantz
Theil (EL) og Frank Aaen (EL)
Forslag til folketingsbeslutning
om dansk deltagelse i en fredsbevarende, humanitær og
demokratiopbyggende indsats i Kosova og det øvrige Balkan
Da det er Folketingets opfattelse, at Danmark skal
være foregangsland, når det gælder humanitær
nødhjælp, genopbygning og støtte til kampen for demokrati
og menneskerettigheder på Balkan, opfordrer Folketinget regeringen
til
at fortsætte og forstærke den humanitære
nødhjælp til Kosovas forfulgte befolkning, det være sig i
selve Kosova eller i tilstødende områder, samt yde
humanitær hjælp til alle krigens ofre,
at stille alle Danmarks minerydningsressourcer, som ikke anvendes
andetsteds, til rådighed for fjernelse af miner og ueksploderede
NATO-bomber i Kosova,
at yde befolkningen i Kosova al mulig politisk og praktisk opbakning
til at vælge en konstituerende forsamling, som kan udarbejde forslag om
Kosovas fremtid, herunder den nøjagtige status i forhold til FRY,
at finde veje til at give direkte støtte til
anti-nationalistiske og demokratiske projekter på Balkan, ikke mindst i
Serbien og Kroatien,
at forstærke presset på de kroatiske og serbiske
myndigheder, for at alle flygtninge kan vende tilbage til deres hjemstavn i
sikkerhed og uden at risikere forfølgelse og diskrimination,
at bidrage til genopbygningen af Balkan, først og fremmest i
Læs alt
Kosova, Albanien, Montenegro, Makedonien og Bosnien,
at arbejde for, at EU-landene giver ensidig, toldfri adgang for varer
fra lande på Balkan, der respekterer menneskerettighederne,
at støtte Den Internationale Krigsforbryderdomstols arbejde
på Balkan med det formål at få alle krigsforbrydere stillet
for retten,
at bidrage på ovenstående grundlag med danske soldater
samt at bidrage med politifolk, nødhjælpsarbejdere og andre til
fredsbevarende, humanitære og demokratiopbyggende aktioner i regi af
FN, OSCE eller Europarådet.
Bemærkninger til forslaget
Fred og stabilitet i Kosova og på
resten af Balkan nås ikke primært ved hjælp af soldater.
Det kræver en kombination af en lang række tiltag, hvoraf nogle
af de væsentligste er nævnt i dette beslutningsforslag. Dem
opfordres regeringen til at gøre noget ved.
Til uddybning af beslutningsforslagets enkelte punkter kan
nævnes:
Det er nødvendigt med en indsats i selve Kosova, men
også i forhold til flygtninge fra Kosova i nærområder som
Albanien, Makedonien, Montenegro og Serbien.
Der henvises bl.a. til den omfattende minerydningsaktion, som FN
står for i Cambodja. Den er et bevis på, at FN-systemet
råder over kompetence til at gennemføre minerydningsaktioner,
hvorfor det er oplagt at overlade minerydningen til FN. I den forbindelse er
det helt afgørende, at FN tilføres de nødvendige
ressourcer til at løfte opgaven.
Set ud fra et demokratisk synspunkt er det helt afgørende, at
diskussionen om Kosovas fremtid - herunder områdets fremtidige status -
føres og konkluderes af Kosovas befolkning. Derfor må valgte
repræsentanter for befolkningen så hurtigt som muligt få
mulighed for at udarbejde forslag, som befolkningen kan tage stilling til ved
en folkeafstemning. Ethvert forsøg fra en udefra kommende magt
på at trække en beslutning ned over hovedet på den lokale
befolkning vil ikke alene føre til fortsatte konflikter, men
også betyde forlænget tilstedeværelse af fremmede
styrker.
Efter år med blodige krige, forårsaget af etnisk
undertrykkelse og nationalistisk propaganda, er mange modsætninger
på Balkan skærpet i en grad, som også fremover kan
føre til destabilisering af området. Derfor er det
afgørende, at der sættes en proces i gang, som kan demokratisere
det politiske liv, modvirke ekstrem nationalisme samt imødegå de
stadig stærkere tendenser til diskrimination på grund af etnisk
eller nationalt tilhørsforhold. Det kan bl.a. ske ved at støtte
demokratiske og multietniske projekter og kræfter, f.eks. i form af
uafhængige radio- og tv-stationer.
Bl.a. for at kunne dæmme op for oppiskning af nationalistisk
had er det vigtigt, at Balkans befolkninger ikke efterlades med det indtryk,
at etniske udrensninger og flygtningestrømme glemmes eller ignoreres i
det øjeblik, de væbnede sammenstød ophører. Derfor
er det afgørende vigtigt at opretholde presset, så de
kosova-albanske flygtninge kan vende tilbage, men så sandelig
også, så det samme kan ske for de mange hundrede tusinde serbere,
der er blevet fordrevet fra Krajina og Østslavonien.
Der er et omfattende behov for genopbygningshjælp til Balkan,
og den må koncentreres i de fattigste områder. Økonomisk
og social fremgang er afgørende for, at en demokratisk udvikling kan
lykkes. Men der er kun tale om reelt demokrati, hvis det er landene på
Balkan selv, som - via deres valgte regeringer - bestemmer over
økonomien. Ingen suveræne lande skal påtvinges at blive
dikteret eller administreret af hverken EU, USA, NATO, IMF eller
Verdensbanken.
Et vigtigt formål med genopbygningshjælpen er at
igangsætte en proces i lokalområdet, der sætter
områdets beboere og myndigheder i stand til selv at bidrage til
genopbygningen. Et væsentligt bidrag hertil vil være
betingelsesløs og fri adgang for alle varer fra Balkan til EU's
marked. For at kunne lægge pres på myndigheder, som fortsat
krænker menneskerettighederne og modsætter sig demokratisering,
kan denne frie adgang for varer gøres betinget af fremskridt på
disse områder.
En vigtig forudsætning for varig fred og forsoning mellem
forskellige etniske grupper på Balkan er, at de ansvarlige for
ugerningerne bliver retsforfulgt og straffet. I den forbindelse er det helt
afgørende, at der ikke gøres forskel mellem forskellige etniske
grupper, hvad angår strafforfølgelse. Derfor er det også
dybt bekymrende at notere, hvordan både Serbien og Kroatien mere eller
mindre systematisk nægter at samarbejde med
Krigsforbryderdomstolen.
På en række punkter er ovenstående hensigter i
strid med den ny ordning for Kosova, som NATO har dikteret. Derfor bør
danske bidrag, civile såvel som militære, ikke stilles under
NATO-kommando, men tilbydes som bidrag til løsning af konkrete
opgaver, der er i overensstemmelse med ovenstående.
Skriftlig fremsættelse
Søren Søndergaard
(EL):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig
herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om dansk deltagelse i
en fredsbevarende, humanitær og demokratiopbyggende indsats i Kosova og
det øvrige Balkan.
(Beslutningsforslag nr. B 149).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger,
der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige
behandling.
Lignende dokumenter
- Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om dansk deltagelse i en international styrke i Kosovo Retsinformation · 23. september 1999
- Forslag til folketingsbeslutning om uafhængig dansk udenrigspolitik Retsinformation · 22. februar 2000
- Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om et dansk militært bidrag til en NATO indsats på det vestlige Balkan Retsinformation · 26. oktober 1998
- Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om dansk deltagelse i en NATO-ledet multinational styrke i Albanien Retsinformation · 29. april 1999
- Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om opfordring til at trække aktstykke nr. 111 om støtte til Irak tilbage fra Finansudvalget Retsinformation · 20. maj 2003
- Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om et udvidet dansk militært bidrag til en NATO-indsats på det vestlige Balkan Retsinformation · 2. juli 1999