Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til folketingsbeslutning om elevers og studerendes rettigheder

1998/1 BSF 120Beslutningsforslag som fremsatFolketinget13. april 1999

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 13. april 1999 af Søren Kolstrup&nb

sp;(EL) og Jette Gottlieb (EL)

Forslag til folketingsbeslutning

om elevers og studerendes rettigheder

Folketinget pålægger regeringen at

fremsætte lovforslag m.v., der fastsætter en række basale

fysiske og demokratiske rettigheder for elever og studerende. Rettighederne

skal sikre elever og studerende demokratisk indflydelse og ordentlige

fysiske, pædagogiske og økonomiske rammer i form af bl.a. gratis

uddannelse og tidssvarende undervisningsmateriale og udstyr.

Bemærkninger til forslaget

Demokratiet i de danske

uddannelsesinstitutioner blev voldsomt svækket op gennem 80'erne og

begyndelsen af 90'erne.

Udgangspunktet for det demokrati, som havde udviklet sig

på uddannelsesstederne, var de mennesker, der færdedes på

uddannelsesinstitutionen hver dag - lærere og elever.

Arbejdspladsdemokrati var det mål, som forskellige organisationer

stræbte efter. Elevernes muligheder for indflydelse var langt fra

tilstrækkelige, men eleverne havde gennem deres bevægelser

kæmpet sig til flere rettigheder. De demokratiske strukturer for

lærere og elever blev sat under pres gennem en række

ændringer i styringen af uddannelsesinstitutionerne i Danmark.

Indførelsen af skolebestyrelser i folkeskolen i

1987 satte nye standarder for demokratiet i den danske uddannelsesverden.

Magten blev koncentreret hos skolens leder - inspektør eller rektor -

som fik ansvar for det pædagogiske område, og i øvrigt

magt som en enevældig høvding. De overordnede rammer skulle

besluttes i en bestyrelse, hvor personer uden for skolen det være sig

forældre eller andre som udgangspunkt havde flertal.

Læs alt

De nye standarder med en koncentration af magt omkring

lederen og etablering af bestyrelser satte sig igennem i resten af

uddannelsessystemet, eksempelvis gymnasieloven fra 1989, og kronen på

værket, universitetsloven fra 1992, der effektivt rullede det

tilkæmpede demokrati i universiteterne tilbage.

Konsekvenserne af det demokratiske tab kan være

ganske store. I Danmarks Lærerforenings medlemsundersøgelse fra

1996 beskrives, hvordan de nye ledelsesformer har medført tab af

indflydelse for lærerne og dermed manglende engagement og

pædagogisk udvikling i folkeskolen.

Afviklingen af tankerne om arbejdspladsdemokrati har

også ramt eleverne hårdt. Elever bliver ofte reduceret til

»produkter «, der gennem uddannelsessystemet skal

opkvalificeres hurtigt, effektivt og billigt. De, der skal have indflydelse

på uddannelsen, bliver så ofte »aftagerne« i form af andre

uddannelsesinstitutioner, erhvervslivet osv.

Demokrati er en uhyre vigtig del af uddannelsessystemet,

som en værdi der indgår i uddannelsen, således at unge

gennem direkte deltagelse og indflydelse medvirker i en demokratisk proces.

Demokrati er også med til at skabe motivation og engagement, idet

indflydelse og forståelse for den undervisning, man deltager i, ofte

skaber motivation og engagement i undervisningen, hvorved indlæringen

forøges.

Enhedslisten ønsker at sikre

elever/kursister/studerende basale rettigheder, mens de er i det danske

uddannelsessystem. Vi ønsker at definere minimumskrav til de forhold,

som uddannelsessøgende skal have, så der er gode rammer for at

uddanne sig i Danmark.

Som et første skridt fremsætter Enhedslisten

herved forslag om basale rettigheder for elever i det danske

uddannelsessystem. Vi tager fat på de grundlæggende krav til

indflydelse og fysiske rammer, men ikke - i denne omgang - på det

faglige og pædagogiske indhold af uddannelserne.

Som elev/kursist/studerende på en uddannelse i

Danmark har man ret til:

indflydelse på skolen. Som

elev/kursist/studerende har man ret til indflydelse på uddannelsesinstitutionens hverdag. Det vil sige

uddannelsesinstitutionens daglige drift, administrative og pædagogiske

beslutninger, beslutninger der i dag træffes af bestyrelsen/ledelsen.

Derfor skal magten på den enkelte uddannelsesinstitution fjernes fra

rektor/direktør, og lægges i et fælles forum (bestyrelse)

af elever, lærere og TAP'er. Der kan skabes mulighed for, at man

på den enkelte skole kan vælge at afholde stormøder for

alle lærere, elever og TAP'er. Stormøderne skal være

øverste myndighed, og bestyrelsen er myndighed mellem

stormøderne.

indflydelse i hverdagen. Undervisningen skal demokratiseres,

så der bliver reel mulighed for at eleverne kan tilrettelægge

undervisningen i fællesskab med lærerne. I dag er der i

bekendtgørelserne for undervisning indskrevet paragraffer, der i

folkeskolen handler om samarbejde og inddragelse af eleverne i videst muligt

omfang. På de gymnasiale uddannelser skal lærerne

præsentere en halvårsplan for eleverne. Enhedslisten

ønsker de eksisterende paragraffer strammet op, så der bliver

tale om kontinuerlig og reel elevindflydelse i undervisningen. Det kan

være i form af en obligatorisk planlægningsuge i begyndelsen af

skoleforløbet, hvor elever og lærere sammen planlægger

årets forløb, klassens time kan genindføres,

således at der bliver en ugentlig time, hvor der er mulighed for

klassen til at diskutere og evaluere på undervisningen og dagligdagen.

Man kan f.eks. gøre det obligatorisk at lave elev/lærerteam

(foreslået af bl.a. Danske Gymnasieelevers Sammenslutning), hvor

lærere og elever sammen - tværfagligt - tilrettelægger

undervisningen. Hvis inddragelse af elever i tilrettelæggelse af

undervisningen skal være reel, så skal rammerne for inddragelse

beskrives, således at man ude på den enkelte skole har mulighed

for at henvise til lovgivningen. De stramme fagbeskrivelser skal

afløses af mere rummelige fagbeskrivelser.

6 m3 pr. person. Undervisningsministeriets eget

bygningsreglement fra 1995 fastsætter en minimumsvolumen på 6

m3 pr person i et klasseværelse. Det betyder, at

klassekvotienten på uddannelserne må nedsættes, så

disse krav overholdes.

ordentlige fysiske rammer. Skolebygningerne skal bygges

om, så også lokalerne er tidssvarende. Det vil f.eks. sige

grupperum, så det bliver muligt at arbejde i grupper uden at skulle

besætte fællesarealerne, samt edb-adgang i alle lokaler, så

det bliver praktisk muligt at integrere informationsteknologi i

undervisningen osv. osv.

at være på et hold, hvor man ikke bliver overset.

Når der er for mange elever på for lidt plads bliver muligheden

for, at eleverne får den nødvendige differentierede undervisning

ikke særlig stor. Desuden viser en

arbejdsmiljøundersøgelse fra København, at der er

sammenhæng mellem elevernes sundhed og antallet af personer i en klasse

- altså at mange elever i klassen giver flere sygdomme. Derfor er det

vigtigt med små holdstørrelser. Enhedslisten mener, at der i

traditionel klasseundervisning på de bogligt orienterede uddannelser

maksimalt må være 22 elever på et hold, at der på

erhvervsuddannelsernes praktiske undervisning skal være

holdstørrelse på ca. 8, samt at forelæsninger på

videregående uddannelser må reguleres efter de fysiske rammer,

som auditorierne har. Dvs. at der maksimalt må være det antal

studerende, der oprindelig er beregnet plads til, uden ekstra brug af stole

og lign.

tidssvarende undervisningsmaterialer og udstyr.

Undervisningsmaterialer skal være tidssvarende. På grund af

den almindelige udsultning af alle uddannelser i de sidste 10-15 år er

en stor del af undervisningsmaterialet forældet, bøgerne

hænger i laser, og kopier er almindelige i undervisningen. Der skal -

selvfølgelig - afsættes de nødvendige midler til at

bringe undervisningsmaterialerne op på et tidssvarende niveau. På

erhvervsuddannelserne er det vigtigt, at maskinel, der bruges i

undervisningen, er lige så tidssvarende som det maskinel, der faktisk

er i brug på arbejdsmarkedet. Samtidig skal der investeres i

informationsteknologi, så de nødvendige tidssvarende maskiner

fysisk er til rådighed, og lærerne skal efteruddannes som

forudsætning for, at informationsteknologi bliver integreret i den

daglige undervisning.

en gratis uddannelse. Økonomi må aldrig

være en grund til ikke at tage en uddannelse eller få det fulde

udbytte af den uddannelse, man er i gang med. Vi ønsker derfor gratis

undervisningsmaterialer i hele uddannelsessystemet samtidig med, at det skal

være muligt for alle at deltage i undervisningsrelevante

ekskursioner.

Skriftlig fremsættelse

Søren Kolstrup

(EL):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig

herved at fremsætte:

Forslag til folketingsbeslutning om elevers og

studerendes rettigheder.

(Beslutningsforslag nr. B 120).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger,

der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige

behandling.

Lignende dokumenter