Forslag til folketingsbeslutning om elevers og studerendes rettigheder
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 13. april 1999 af Søren Kolstrup&nb
sp;(EL) og Jette Gottlieb (EL)
Forslag til folketingsbeslutning
om elevers og studerendes rettigheder
Folketinget pålægger regeringen at
fremsætte lovforslag m.v., der fastsætter en række basale
fysiske og demokratiske rettigheder for elever og studerende. Rettighederne
skal sikre elever og studerende demokratisk indflydelse og ordentlige
fysiske, pædagogiske og økonomiske rammer i form af bl.a. gratis
uddannelse og tidssvarende undervisningsmateriale og udstyr.
Bemærkninger til forslaget
Demokratiet i de danske
uddannelsesinstitutioner blev voldsomt svækket op gennem 80'erne og
begyndelsen af 90'erne.
Udgangspunktet for det demokrati, som havde udviklet sig
på uddannelsesstederne, var de mennesker, der færdedes på
uddannelsesinstitutionen hver dag - lærere og elever.
Arbejdspladsdemokrati var det mål, som forskellige organisationer
stræbte efter. Elevernes muligheder for indflydelse var langt fra
tilstrækkelige, men eleverne havde gennem deres bevægelser
kæmpet sig til flere rettigheder. De demokratiske strukturer for
lærere og elever blev sat under pres gennem en række
ændringer i styringen af uddannelsesinstitutionerne i Danmark.
Indførelsen af skolebestyrelser i folkeskolen i
1987 satte nye standarder for demokratiet i den danske uddannelsesverden.
Magten blev koncentreret hos skolens leder - inspektør eller rektor -
som fik ansvar for det pædagogiske område, og i øvrigt
magt som en enevældig høvding. De overordnede rammer skulle
besluttes i en bestyrelse, hvor personer uden for skolen det være sig
forældre eller andre som udgangspunkt havde flertal.
Læs alt
De nye standarder med en koncentration af magt omkring
lederen og etablering af bestyrelser satte sig igennem i resten af
uddannelsessystemet, eksempelvis gymnasieloven fra 1989, og kronen på
værket, universitetsloven fra 1992, der effektivt rullede det
tilkæmpede demokrati i universiteterne tilbage.
Konsekvenserne af det demokratiske tab kan være
ganske store. I Danmarks Lærerforenings medlemsundersøgelse fra
1996 beskrives, hvordan de nye ledelsesformer har medført tab af
indflydelse for lærerne og dermed manglende engagement og
pædagogisk udvikling i folkeskolen.
Afviklingen af tankerne om arbejdspladsdemokrati har
også ramt eleverne hårdt. Elever bliver ofte reduceret til
»produkter «, der gennem uddannelsessystemet skal
opkvalificeres hurtigt, effektivt og billigt. De, der skal have indflydelse
på uddannelsen, bliver så ofte »aftagerne« i form af andre
uddannelsesinstitutioner, erhvervslivet osv.
Demokrati er en uhyre vigtig del af uddannelsessystemet,
som en værdi der indgår i uddannelsen, således at unge
gennem direkte deltagelse og indflydelse medvirker i en demokratisk proces.
Demokrati er også med til at skabe motivation og engagement, idet
indflydelse og forståelse for den undervisning, man deltager i, ofte
skaber motivation og engagement i undervisningen, hvorved indlæringen
forøges.
Enhedslisten ønsker at sikre
elever/kursister/studerende basale rettigheder, mens de er i det danske
uddannelsessystem. Vi ønsker at definere minimumskrav til de forhold,
som uddannelsessøgende skal have, så der er gode rammer for at
uddanne sig i Danmark.
Som et første skridt fremsætter Enhedslisten
herved forslag om basale rettigheder for elever i det danske
uddannelsessystem. Vi tager fat på de grundlæggende krav til
indflydelse og fysiske rammer, men ikke - i denne omgang - på det
faglige og pædagogiske indhold af uddannelserne.
Som elev/kursist/studerende på en uddannelse i
Danmark har man ret til:
indflydelse på skolen. Som
elev/kursist/studerende har man ret til indflydelse på uddannelsesinstitutionens hverdag. Det vil sige
uddannelsesinstitutionens daglige drift, administrative og pædagogiske
beslutninger, beslutninger der i dag træffes af bestyrelsen/ledelsen.
Derfor skal magten på den enkelte uddannelsesinstitution fjernes fra
rektor/direktør, og lægges i et fælles forum (bestyrelse)
af elever, lærere og TAP'er. Der kan skabes mulighed for, at man
på den enkelte skole kan vælge at afholde stormøder for
alle lærere, elever og TAP'er. Stormøderne skal være
øverste myndighed, og bestyrelsen er myndighed mellem
stormøderne.
indflydelse i hverdagen. Undervisningen skal demokratiseres,
så der bliver reel mulighed for at eleverne kan tilrettelægge
undervisningen i fællesskab med lærerne. I dag er der i
bekendtgørelserne for undervisning indskrevet paragraffer, der i
folkeskolen handler om samarbejde og inddragelse af eleverne i videst muligt
omfang. På de gymnasiale uddannelser skal lærerne
præsentere en halvårsplan for eleverne. Enhedslisten
ønsker de eksisterende paragraffer strammet op, så der bliver
tale om kontinuerlig og reel elevindflydelse i undervisningen. Det kan
være i form af en obligatorisk planlægningsuge i begyndelsen af
skoleforløbet, hvor elever og lærere sammen planlægger
årets forløb, klassens time kan genindføres,
således at der bliver en ugentlig time, hvor der er mulighed for
klassen til at diskutere og evaluere på undervisningen og dagligdagen.
Man kan f.eks. gøre det obligatorisk at lave elev/lærerteam
(foreslået af bl.a. Danske Gymnasieelevers Sammenslutning), hvor
lærere og elever sammen - tværfagligt - tilrettelægger
undervisningen. Hvis inddragelse af elever i tilrettelæggelse af
undervisningen skal være reel, så skal rammerne for inddragelse
beskrives, således at man ude på den enkelte skole har mulighed
for at henvise til lovgivningen. De stramme fagbeskrivelser skal
afløses af mere rummelige fagbeskrivelser.
6 m3 pr. person. Undervisningsministeriets eget
bygningsreglement fra 1995 fastsætter en minimumsvolumen på 6
m3 pr person i et klasseværelse. Det betyder, at
klassekvotienten på uddannelserne må nedsættes, så
disse krav overholdes.
ordentlige fysiske rammer. Skolebygningerne skal bygges
om, så også lokalerne er tidssvarende. Det vil f.eks. sige
grupperum, så det bliver muligt at arbejde i grupper uden at skulle
besætte fællesarealerne, samt edb-adgang i alle lokaler, så
det bliver praktisk muligt at integrere informationsteknologi i
undervisningen osv. osv.
at være på et hold, hvor man ikke bliver overset.
Når der er for mange elever på for lidt plads bliver muligheden
for, at eleverne får den nødvendige differentierede undervisning
ikke særlig stor. Desuden viser en
arbejdsmiljøundersøgelse fra København, at der er
sammenhæng mellem elevernes sundhed og antallet af personer i en klasse
- altså at mange elever i klassen giver flere sygdomme. Derfor er det
vigtigt med små holdstørrelser. Enhedslisten mener, at der i
traditionel klasseundervisning på de bogligt orienterede uddannelser
maksimalt må være 22 elever på et hold, at der på
erhvervsuddannelsernes praktiske undervisning skal være
holdstørrelse på ca. 8, samt at forelæsninger på
videregående uddannelser må reguleres efter de fysiske rammer,
som auditorierne har. Dvs. at der maksimalt må være det antal
studerende, der oprindelig er beregnet plads til, uden ekstra brug af stole
og lign.
tidssvarende undervisningsmaterialer og udstyr.
Undervisningsmaterialer skal være tidssvarende. På grund af
den almindelige udsultning af alle uddannelser i de sidste 10-15 år er
en stor del af undervisningsmaterialet forældet, bøgerne
hænger i laser, og kopier er almindelige i undervisningen. Der skal -
selvfølgelig - afsættes de nødvendige midler til at
bringe undervisningsmaterialerne op på et tidssvarende niveau. På
erhvervsuddannelserne er det vigtigt, at maskinel, der bruges i
undervisningen, er lige så tidssvarende som det maskinel, der faktisk
er i brug på arbejdsmarkedet. Samtidig skal der investeres i
informationsteknologi, så de nødvendige tidssvarende maskiner
fysisk er til rådighed, og lærerne skal efteruddannes som
forudsætning for, at informationsteknologi bliver integreret i den
daglige undervisning.
en gratis uddannelse. Økonomi må aldrig
være en grund til ikke at tage en uddannelse eller få det fulde
udbytte af den uddannelse, man er i gang med. Vi ønsker derfor gratis
undervisningsmaterialer i hele uddannelsessystemet samtidig med, at det skal
være muligt for alle at deltage i undervisningsrelevante
ekskursioner.
Skriftlig fremsættelse
Søren Kolstrup
(EL):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig
herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om elevers og
studerendes rettigheder.
(Beslutningsforslag nr. B 120).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger,
der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige
behandling.
Lignende dokumenter
- Forslag til folketingsbeslutning om udvidet elev- og kursistdemokrati på de gymnasiale uddannelser, højere forberedelseseksamen (hf) og VUC Retsinformation · 30. marts 2001
- Forslag til folketingsbeslutning om styrkelse af pædagogisk råd og elevråd/kursistråd i folkeskolen, i det almene gymnasium, ved højere forberedelseseksamen (hf) og på VUC Retsinformation · 30. marts 2001
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af forskellige love på Undervisningsministeriets område Retsinformation · 30. marts 2000
- Forslag til folketingsbeslutning om elevers og studerendes arbejdsmiljø Retsinformation · 23. marts 1999
- Forslag til folketingsbeslutning om et sponseringsnævn ved offentlige forskningsinstitutioner Retsinformation · 4. april 2000
- Betænkning over Forslag til lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø Retsinformation · 6. februar 2001