Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til folketingsbeslutning om styrkelse af pædagogisk råd og elevråd/kursistråd i folkeskolen, i det almene gymnasium, ved højere forberedelseseksamen (hf) og på VUC

2000/1 BSF 170Beslutningsforslag som fremsatFolketinget30. marts 2001

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 30. marts 2001 af

Søren Kolstrup (EL) og Jette Gottlieb

;(EL)

Forslag til folketingsbeslutning

om styrkelse af pædagogisk råd og

elevråd/kursistråd i folkeskolen, i det almene gymnasium, ved

højere forberedelseseksamen (hf) og på VUC

Folketinget opfordrer regeringen til at styrke det

pædagogiske råd i folkeskolen, i det almene gymnasium, ved

højere forberedelseseksamen (hf) og på VUC ved som minimum at

give rådet

høringsret i alle spørgsmål vedrørende

skolens undervisning og drift, hvilket indebærer pligt for

ledelsen til at fremlægge alle vigtige ændringer for

lærernes kollegiale organ,

beslutningsret i pædagogiske spørgsmål, herunder

spørgsmål om årsplan, evaluering af undervisning, ordning

og omfang af årsprøver, forsøgsvirksomhed, køb af

undervisningsmidler inden for skolens dispositionsbevilling, henvisning af

elever til anden undervisning,

indstillingsret vedrørende time- og fagfordeling, som kun kan

ændres af bestyrelsen under begrundet henvisning til skolens

langsigtede tarv, og

indstillingsret vedrørende stillingsopslag, skolelokalernes

forsyning med materiel og inventar, byggesager og

budgetspørgsmål.

Folketinget opfordrer tillige regeringen til at styrke

elevråd/kursistråd i folkeskolen, i det almene gymnasium, ved

højere forberedelseseksamen (hf) og på VUC ved som minimum at

give rådene

Læs alt

høringsret i alle vigtige spørgsmål

vedrørende undervisningens tilrettelæggelse,

indstillingsret i pædagogiske spørgsmål, herunder

spørgsmål om årsplan, ordning og omfang af

årsprøver, forsøgsvirksomhed, køb af

undervisningsmidler inden for skolens dispositionsbevilling, mærkedage

m.v., og

beslutningsret vedrørende principper, der sikrer

elevinddragelse i undervisningen og elevevaluering af undervisningen. Disse

principper kan kun ændres af pædagogisk råd eller skolens

ledelse under dokumenteret henvisning til ressourcer og gældende

lovgivning.

Bemærkninger til forslaget

Almindelige bemærkninger

I den borgerlige regerings sidste periode omkring 1990

ændredes folkeskolens og det almene gymnasiums styrelsesregler

grundlæggende. Lærerrådet blev nedlagt og erstattet af et

pædagogisk råd. Skolerne skulle ledes af valgte bestyrelser og en

»rigtig« ledelse.

For forslagsstillerne er det imidlertid afgørende

at styrke såvel elevernes som lærernes og andre

medarbejdergruppers demokratiske rettigheder. Undervisning forudsætter

engagement fra og involvering af elever og lærere. Disse to grupper har

det afgørende ansvar for en udbytterig undervisning. Derfor er det

vigtigt, at disse grupper får rettigheder og indflydelse på det

bærende ansvar, de har for den daglige undervisning.

Dette beslutningsforslag indebærer, at

pædagogisk råd mindst sikres den rolle, det tidligere

lærerråd havde, idet det dog er forslagsstillernes opfattelse, at

elevrådet bør styrkes parallelt hermed.

Skolen skal lære eleverne at deltage som aktive

borgere i samfundet. Det gøres bedst ved at styrke demokratiet inden

for skolens egne rammer. Learning by doing! Elevdemokratiet har ført

en alt for hensygnende tilværelse siden dets gennemførelse i

1960´erne.

Skolen bør nedbryde den nuværende

magtkoncentration omkring ledelsen og i stedet tænke på

lærere og elever/kursister som en ressource, der kan bane vejen for et

deltagerstyret demokrati.

Bemærkninger vedrørende folkeskolen

Under undervisningsminister Bertel Haarder blev styringen

af den enkelte folkeskole ændret i ledernes favør. Det

daværende lærerråd mistede afgørende indflydelse

på fagfordelingen, idet det oprindeligt kunne indstille en

fagfordeling, der gik imod lederens forslag, hvis forældrene vel at

mærke sagde god for lærernes forslag. Skolenævnet havde

endvidere pligt til at sikre, at lærerrådet fik mulighed for at

udtale sig i alle væsentlige spørgsmål vedrørende

undervisningsforhold og skolens drift i det hele taget.

Spørgsmål vedrørende personaleforhold

er i dag lagt over i samarbejdsudvalget. Man er gået fra et direkte

demokrati til et repræsentativt demokrati. Igen en svækkelse af

demokratiet.

Danmarks Lærerforening opsummerede situationen

således i en medlemsundersøgelse i bladet »Folkeskolen

« nr. 30-33

fra 15. august 1996, side 12: »Først fik folkeskolen nye styrelsesregler.

Skolerne skulle ledes af valgte bestyrelser og en rigtig ledelse.

Lærerådet blev nedlagt og erstattet med et pædagogisk

råd. Så fik lærerne et nyt sæt arbejdstidsregler, som

ledelsen skulle administrere. De to forandringer i samspil oplever

lærerne som en bureaukratisering og som et tab af råderum.

Både det pædagogiske og administrative initiativ skulle nu

tydeligvis komme fra bestyrelser og ledelse. Lærerne trak sig tilbage

og afventede «.

Hertil kommer, at skolens ledelse gennem 1990´erne har

måttet afsætte stadig flere ressourcer på at administrere

komplekse lønforhold og arbejdstidsregler. Der bliver således

stadig færre kræfter til at arbejde med pædagogiske

spørgsmål og forældrekontakten.

Bemærkninger vedrørende det almene

gymnasium, højere forberedelseseksamen (hf) og VUC

Da de nye LærerRåds-bekendtgørelser

trådte i kraft i 1978/79 udtalte Gymnasiedirektoratet, at de blev

udformet »i pagt med tidens krav om at sprede magtens autoritet ved at inddrage

de berørte parter«. Her var sket en præcisering af den

indstillingsret, som vedrører arbejdets organisering, herunder

primært time- og fagfordeling.

Lærerrådenes beslutningsret vedrørende

anskaffelse af undervisningsmidler inden for skolens dispositionsbevilling

var udelukkende knyttet til statsskolerne.

Et er imidlertid de formelle spilleregler, noget andet de

reelle. Af en undersøgelse foretaget af Hans Laugesen fra 1984

(HD-hovedopgave om lærerrådenes indflydelse på gymnasierne)

fremgår det, at den indflydelse, lærerrådene havde via

hørings- og indstillingsretten, var af stor betydning, da

lærerrådenes beslutninger som oftest dannede udgangspunkt for de

endelige afgørelser.

Bemærkninger vedrørende elev- og

kursistråd

Alle erkender, at såvel lærere som

elever/kursister har det afgørende ansvar for en udbytterig

undervisning og skolens udvikling i det hele taget. Elev/kursist-engagement

er nøje forbundet med muligheden for løbende at kunne

påvirke undervisningen og deltage i skolens liv på linje med

skolens øvrige aktører. Dette simple forhold bør i langt

højere grad end i dag komme til udtryk i skolens formelle og reelle

demokrati.

Nærværende forslag indebærer ikke nogen

revolutionerende ændring af elevernes/kursisternes indflydelse, men

indskærper dog beslutningsret for denne gruppe på ét

afgørende felt: Elever/kursister skal have bestemmende indflydelse

på de former og metoder, der anvendes til evaluering af undervisningen

og deraf forpligtende konsekvenser for undervisningens

tilrettelæggelse. Elevråd/kursistråd skal således

mindst et par gange om året have mulighed for at drøfte og

beslutte de overordnede principper for dels den løbende evaluering af

undervisningen, dels evalueringen af undervisningens overordnede

organisering, f.eks. samspil mellem kursusforløb og

projektforløb, fleksibelt skema over for fast skema m.v. Realiseringen

af disse retningslinjer skal selvsagt udøves i et samspil mellem den

enkelte lærer/lærerteam og de involverede elever/kursister.

Endelig indskærper nærværende forslag,

at elever/kursister også får tildelt en indstillingsret i alle

undervisningsmæssige og pædagogiske spørgsmål,

så elevsynspunkter kan synliggøres over for lærere,

ledelse og bestyrelse.

Det er forslagsstillernes opfattelse, at der er behov for

langt mere vidtgående indflydelse til elever og kursister. En

sådan mere omfattende beslutningsmyndighed bør som minimum

udvikles i takt med de erfaringer, der måtte blive indhøstet i

forbindelse med forsøg vedrørende elevindflydelse (jf. B

169).

Skriftlig fremsættelse

Søren Kolstrup

(EL):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig

herved at fremsætte:

Forslag til folketingsbeslutning om styrkelse af

pædagogisk råd og elevråd/kursistråd i folkeskolen, i

det almene gymnasium, ved højere forberedelseseksamen (hf) og på

VUC.

(Beslutningsforslag nr. B 170).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger,

der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige

behandling

Lignende dokumenter