Forslag til folketingsbeslutning om styrkelse af pædagogisk råd og elevråd/kursistråd i folkeskolen, i det almene gymnasium, ved højere forberedelseseksamen (hf) og på VUC
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 30. marts 2001 af
Søren Kolstrup (EL) og Jette Gottlieb
;(EL)
Forslag til folketingsbeslutning
om styrkelse af pædagogisk råd og
elevråd/kursistråd i folkeskolen, i det almene gymnasium, ved
højere forberedelseseksamen (hf) og på VUC
Folketinget opfordrer regeringen til at styrke det
pædagogiske råd i folkeskolen, i det almene gymnasium, ved
højere forberedelseseksamen (hf) og på VUC ved som minimum at
give rådet
høringsret i alle spørgsmål vedrørende
skolens undervisning og drift, hvilket indebærer pligt for
ledelsen til at fremlægge alle vigtige ændringer for
lærernes kollegiale organ,
beslutningsret i pædagogiske spørgsmål, herunder
spørgsmål om årsplan, evaluering af undervisning, ordning
og omfang af årsprøver, forsøgsvirksomhed, køb af
undervisningsmidler inden for skolens dispositionsbevilling, henvisning af
elever til anden undervisning,
indstillingsret vedrørende time- og fagfordeling, som kun kan
ændres af bestyrelsen under begrundet henvisning til skolens
langsigtede tarv, og
indstillingsret vedrørende stillingsopslag, skolelokalernes
forsyning med materiel og inventar, byggesager og
budgetspørgsmål.
Folketinget opfordrer tillige regeringen til at styrke
elevråd/kursistråd i folkeskolen, i det almene gymnasium, ved
højere forberedelseseksamen (hf) og på VUC ved som minimum at
give rådene
Læs alt
høringsret i alle vigtige spørgsmål
vedrørende undervisningens tilrettelæggelse,
indstillingsret i pædagogiske spørgsmål, herunder
spørgsmål om årsplan, ordning og omfang af
årsprøver, forsøgsvirksomhed, køb af
undervisningsmidler inden for skolens dispositionsbevilling, mærkedage
m.v., og
beslutningsret vedrørende principper, der sikrer
elevinddragelse i undervisningen og elevevaluering af undervisningen. Disse
principper kan kun ændres af pædagogisk råd eller skolens
ledelse under dokumenteret henvisning til ressourcer og gældende
lovgivning.
Bemærkninger til forslaget
Almindelige bemærkninger
I den borgerlige regerings sidste periode omkring 1990
ændredes folkeskolens og det almene gymnasiums styrelsesregler
grundlæggende. Lærerrådet blev nedlagt og erstattet af et
pædagogisk råd. Skolerne skulle ledes af valgte bestyrelser og en
»rigtig« ledelse.
For forslagsstillerne er det imidlertid afgørende
at styrke såvel elevernes som lærernes og andre
medarbejdergruppers demokratiske rettigheder. Undervisning forudsætter
engagement fra og involvering af elever og lærere. Disse to grupper har
det afgørende ansvar for en udbytterig undervisning. Derfor er det
vigtigt, at disse grupper får rettigheder og indflydelse på det
bærende ansvar, de har for den daglige undervisning.
Dette beslutningsforslag indebærer, at
pædagogisk råd mindst sikres den rolle, det tidligere
lærerråd havde, idet det dog er forslagsstillernes opfattelse, at
elevrådet bør styrkes parallelt hermed.
Skolen skal lære eleverne at deltage som aktive
borgere i samfundet. Det gøres bedst ved at styrke demokratiet inden
for skolens egne rammer. Learning by doing! Elevdemokratiet har ført
en alt for hensygnende tilværelse siden dets gennemførelse i
1960´erne.
Skolen bør nedbryde den nuværende
magtkoncentration omkring ledelsen og i stedet tænke på
lærere og elever/kursister som en ressource, der kan bane vejen for et
deltagerstyret demokrati.
Bemærkninger vedrørende folkeskolen
Under undervisningsminister Bertel Haarder blev styringen
af den enkelte folkeskole ændret i ledernes favør. Det
daværende lærerråd mistede afgørende indflydelse
på fagfordelingen, idet det oprindeligt kunne indstille en
fagfordeling, der gik imod lederens forslag, hvis forældrene vel at
mærke sagde god for lærernes forslag. Skolenævnet havde
endvidere pligt til at sikre, at lærerrådet fik mulighed for at
udtale sig i alle væsentlige spørgsmål vedrørende
undervisningsforhold og skolens drift i det hele taget.
Spørgsmål vedrørende personaleforhold
er i dag lagt over i samarbejdsudvalget. Man er gået fra et direkte
demokrati til et repræsentativt demokrati. Igen en svækkelse af
demokratiet.
Danmarks Lærerforening opsummerede situationen
således i en medlemsundersøgelse i bladet »Folkeskolen
« nr. 30-33
fra 15. august 1996, side 12: »Først fik folkeskolen nye styrelsesregler.
Skolerne skulle ledes af valgte bestyrelser og en rigtig ledelse.
Lærerådet blev nedlagt og erstattet med et pædagogisk
råd. Så fik lærerne et nyt sæt arbejdstidsregler, som
ledelsen skulle administrere. De to forandringer i samspil oplever
lærerne som en bureaukratisering og som et tab af råderum.
Både det pædagogiske og administrative initiativ skulle nu
tydeligvis komme fra bestyrelser og ledelse. Lærerne trak sig tilbage
og afventede «.
Hertil kommer, at skolens ledelse gennem 1990´erne har
måttet afsætte stadig flere ressourcer på at administrere
komplekse lønforhold og arbejdstidsregler. Der bliver således
stadig færre kræfter til at arbejde med pædagogiske
spørgsmål og forældrekontakten.
Bemærkninger vedrørende det almene
gymnasium, højere forberedelseseksamen (hf) og VUC
Da de nye LærerRåds-bekendtgørelser
trådte i kraft i 1978/79 udtalte Gymnasiedirektoratet, at de blev
udformet »i pagt med tidens krav om at sprede magtens autoritet ved at inddrage
de berørte parter«. Her var sket en præcisering af den
indstillingsret, som vedrører arbejdets organisering, herunder
primært time- og fagfordeling.
Lærerrådenes beslutningsret vedrørende
anskaffelse af undervisningsmidler inden for skolens dispositionsbevilling
var udelukkende knyttet til statsskolerne.
Et er imidlertid de formelle spilleregler, noget andet de
reelle. Af en undersøgelse foretaget af Hans Laugesen fra 1984
(HD-hovedopgave om lærerrådenes indflydelse på gymnasierne)
fremgår det, at den indflydelse, lærerrådene havde via
hørings- og indstillingsretten, var af stor betydning, da
lærerrådenes beslutninger som oftest dannede udgangspunkt for de
endelige afgørelser.
Bemærkninger vedrørende elev- og
kursistråd
Alle erkender, at såvel lærere som
elever/kursister har det afgørende ansvar for en udbytterig
undervisning og skolens udvikling i det hele taget. Elev/kursist-engagement
er nøje forbundet med muligheden for løbende at kunne
påvirke undervisningen og deltage i skolens liv på linje med
skolens øvrige aktører. Dette simple forhold bør i langt
højere grad end i dag komme til udtryk i skolens formelle og reelle
demokrati.
Nærværende forslag indebærer ikke nogen
revolutionerende ændring af elevernes/kursisternes indflydelse, men
indskærper dog beslutningsret for denne gruppe på ét
afgørende felt: Elever/kursister skal have bestemmende indflydelse
på de former og metoder, der anvendes til evaluering af undervisningen
og deraf forpligtende konsekvenser for undervisningens
tilrettelæggelse. Elevråd/kursistråd skal således
mindst et par gange om året have mulighed for at drøfte og
beslutte de overordnede principper for dels den løbende evaluering af
undervisningen, dels evalueringen af undervisningens overordnede
organisering, f.eks. samspil mellem kursusforløb og
projektforløb, fleksibelt skema over for fast skema m.v. Realiseringen
af disse retningslinjer skal selvsagt udøves i et samspil mellem den
enkelte lærer/lærerteam og de involverede elever/kursister.
Endelig indskærper nærværende forslag,
at elever/kursister også får tildelt en indstillingsret i alle
undervisningsmæssige og pædagogiske spørgsmål,
så elevsynspunkter kan synliggøres over for lærere,
ledelse og bestyrelse.
Det er forslagsstillernes opfattelse, at der er behov for
langt mere vidtgående indflydelse til elever og kursister. En
sådan mere omfattende beslutningsmyndighed bør som minimum
udvikles i takt med de erfaringer, der måtte blive indhøstet i
forbindelse med forsøg vedrørende elevindflydelse (jf. B
169).
Skriftlig fremsættelse
Søren Kolstrup
(EL):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig
herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om styrkelse af
pædagogisk råd og elevråd/kursistråd i folkeskolen, i
det almene gymnasium, ved højere forberedelseseksamen (hf) og på
VUC.
(Beslutningsforslag nr. B 170).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger,
der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige
behandling
Lignende dokumenter
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om institutioner for uddannelsen til studentereksamen, lov om institutioner for uddannelsen til højere forberedelseseksamen, lov om grundlæggende social- og sundhedsuddannelser, lov om almen voksenuddannelse og om voksenuddannelsescentre og forskellige andre love (Udmøntning af kommunalreformen, for så vidt angår det almene gymnasium, hf, social- og sundhedsuddannelser og andre ungdomsuddannelser samt voksenuddannelsescentre (VUC)) Retsinformation · 9. september 2005
- Forslag til Lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. Retsinformation · 2. juni 2006
- Forslag til Lov om ændring af forskellige love på Undervisningsministeriets område Retsinformation · 6. april 2000
- Forslag til folketingsbeslutning om udvidet elev- og kursistdemokrati på de gymnasiale uddannelser, højere forberedelseseksamen (hf) og VUC Retsinformation · 30. marts 2001
- Kendelse af 19. september 2017 i FV2016.0150 Arbejdsretten m.fl. · 19. september 2017
- Kendelse af 19. september 2017 i FV2016.0146 Arbejdsretten m.fl. · 19. september 2017