1997 BSF 44 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM NEDBRINGELSE AF KEMIKALIETRYKKET
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Folketinget opfordrer regeringen til at forstærke indsatsen mod
kemikalietrykket ved at:
1. konkretisere den langsigtede målsætning for kemikalieområdet
(generationsmålet),
2. fremme anvendelse af gruppeklassificering samt positivlister inden for
udvalgte anvendelsesområder,
3. udarbejde udfasningsplaner for det kommende tiår og gøre listen over
uønskede stoffer let tilgængelig, informativ og brugervenlig samt udarbejde
vejledende lister over farlige kemikalier,
4. etablere mærkningsordning for produkter og artikler indeholdende
stoffer på listen over uønskede stoffer,
5. forbedre kontrollen og overvågningen og
6. forbedre det internationale samarbejde på kemikalieområdet, herunder
vedrørende Arktis.
Bemærkninger til forslaget
Generelle bemærkninger til forslaget
I november 1995 vedtog Folketinget dagsordensforslag nr. D 14, der
konstaterer, at udfasning af miljøfremmede stoffer er eet af de fire
vigtigste miljøpolitiske indsatsområder i de kommende år. Samtidig opfordrede
Folketinget regeringen til at bygge kommende handlingsplaner på tankegangen
om det økologiske råderum.
I januar 1997 vedtog Folketinget dagsordensforslag nr. D 49, hvori
Folketinget bekræfter Nordsøkonferencens vedtagelse af stop for udledning og
tab til miljøet af alle miljøfarlige stoffer over en generation
(generationsmålet).
Folketinget betonede samtidig betydningen af øget gruppeklassificering af
kemiske stoffer.
Med dette beslutningsforslag ønsker forslagsstillerne at fremme en
intensiveret indsats for at nedbringe kemikalietrykket og virkeliggøre
generationsmålet.
Læs alt
Den nuværende indsats kan forbedres gennem nye initiativer og ved at
effektivisere allerede igangværende initiativer.
Bemærkninger til forslagets enkelte punkter
Til nr. 1. Konkretisering af generationsmålet
I en uautoriseret oversættelse af § 17 i deklarationen fra den 4.
Nordsøkonference i Esbjerg i juni 1995 er generationsmålet beskrevet således:
»Ministrene ER ENIGE om, at formålet er at sikre et bæredygtigt og
sundt økosystem i Nordsøen. Det overordnede princip til opnåelse af dette
formål er forsigtighedsprincippet.
Dette indebærer, at man skal forhindre forurening af Nordsøen ved hele
tiden at stræbe efter at reducere udledninger, udslip til luften og tab af
miljøfarlige stoffer for at bringe disse til ophør inden for een generation
(25 år) med det endelige mål at opnå koncentrationer i miljøet i nærheden af
baggrundsværdierne for naturligt forekommende stoffer og koncentrationer tæt
på nul for menneskeskabte syntetiske stoffer.«
Nordsøkonferencerne har siden 1984 givet en tiltrængt politisk
saltvandsindsprøjtning til konventionssamarbejdet og miljøsamarbejdet i EU.
Nordsøsamarbejdet har således påvirket dagsordenen i andre fora gennem
introduktionen af forsigtighedsprincippet (1984) og det heraf afledte
generationsmål fra 1995.
Folketinget var det første parlament, der vedtog denne målsætning ud fra
forsigtighedsprincippet i februar 1990 gennem dagsordensforslag nr. D 17, der
opfordrer regeringen til at arbejde for, at ren teknologi og affaldsreduktion
prioriteres frem for bedste tilgængelig teknologi og for en målsætning om
principiel eliminering af miljøfremmede stoffer og sortlistede stoffer på
Pariskonventionens bilag. Under den 3. Nordsøkonference i Haag i 1990
lykkedes det ikke den daværende miljøminister at overbevise de øvrige
Nordsølande eller EUKommissionen; det lykkedes, som det fremgår, først i
1995.
Gennemførelsen af generationsmålet vil betyde en massiv nedsættelse af
kemikalietrykket både fra de naturligt forekommende farlige stoffer som
tungmetallerne og fra de miljøfremmede stoffer, som er syntetisk
fremstillede, og som er nye for økosystemet og organismerne. Indtil dato er
det imidlertid svært at se, hvor generationsmålet konkret har gjort en
forskel. Een årsag er, at man i de enkelte lande siden vedtagelsen i praksis
ikke har taget generationsmålet alvorligt i administrationen eller i
forberedelsen af regler og lovgivning. Men som med begrebet bæredygtig
udvikling mangler der en operativ beskrivelse af generationsmålet. Der er
ingen tvivl om, hvad generationsmålet indebærer. Ministrene, der underskrev
deklarationen i Esbjerg i juni 1995, ved godt, hvad der blev vedtaget.
Storbritannien kunne således som det eneste land ikke tilslutte sig
generationsmålet.
Forslagsstillerne ønsker at få konkretiseret og operationaliseret
generationsmålet som et led i arbejdet med at konkretisere bæredygtig
udvikling ud fra begrebet det økologiske råderum og forsigtighedsprincippet.
Dette indebærer bl.a., at regeringen beskriver, hvordan kemikaliereguleringen
ser ud, når generationsmålet er opfyldt, samt angiver, hvilke indikatorer der
kan benyttes som udgangspunkt for at justere indsatsen de kommende år. Det
vil sige, at målet synliggøres og gøres operativt.
Til nr. 2. Gruppeklassificering samt positivlister inden for udvalgte
anvendelsesområder
Konkret gennemgang af hvert enkelt af de mange tusinde uvurderede stoffer,
der markedsføres i dag, er en uoverkommelig opgave, som vil tage mange år. En
arbejdsgruppe under Teknologirådet foreslog i 1996 en model til
gruppeklassificering, der inspirerede Folketinget til at understrege
betydningen af øget klassificering i grupper eller klynger af kemikalier i
ovennævnte dagsordensforslag nr. D 49 fra januar 1997.
Gruppeklassificering betyder, at alle kemiske stoffer placeres i et system
efter kemisk/biokemisk slægtskab som udgangspunkt for fareklassificering og
mærkning. Er der ufuldstændig dokumentation for et stof, fareklassificeres og
mærkes det i overensstemmelse med det farligste stof i gruppen.
Gruppeklassificering vil sammen med de heraf afledte forbud eller
begrænsninger i anvendelsen medvirke til at få nedbragt antallet af stoffer,
der kan anvendes, og øge industriens tilskyndelse til at fremkomme med
yderligere dokumentation, hvis der som udgangspunkt skrides ind over for alle
stoffer i gruppen.
Forslagsstillerne har bemærket, at Miljøstyrelsen er i gang med en
gennemgang af alle godt 100.000 stoffer, der er registreret i EU, gennem
anvendelse af QSARteknologi til screening for sundheds og miljøeffekter, jf.
Ingeniøren for den 23. januar 1998. QSAR er anvendt i USA i flere år og i
Danmark i forbindelse med listen over uønskede stoffer og den såkaldte
Effektliste. Det forventes ifølge Ingeniøren, at systemet kan udvikles videre
i de kommende år med henblik på screening af flere miljø og sundhedseffekter.
QSARmetoden kan betyde en markant nedgang i anvendelsen af dyr til forsøg
med kemikalier.
Regeringen bør anvende computerteknologien til at fremme og gennemføre
gruppeklassificering af alle stoffer, og Danmark bør konkret foreslå EU og de
internationale miljøkonventioner at bruge denne model. Samtidig bør der
arbejdes på en egentlig godkendelsesordning for industrikemikalier.
Regeringen bør foreslå udarbejdelse af positivlister for kemikalier inden for
udvalgte anvendelsesområder. Regeringen bør arbejde for, at brugen af
ordningen med omvendt bevisbyrde fremmes i EU, OECD, de internationale
miljøkonventioner og i FN's kemikaliearbejde.
Til nr. 3. Udfasningsplaner, listen over uønskede stoffer og
vejledende liste over farlige stoffer m.m.
I de få tilfælde, hvor der er fastsat faste tidsplaner for udfasning af
stoffer, har industrien hurtigt kunnet omstille sig. Det er oplagt, at
stoffer, der vurderes at være skadelige f.eks. for vitale organer,
kræftfremkaldende, grundvandstruende, ozonlagsnedbrydende, drivhusgasser,
svært nedbrydelige og giftige i vandmiljøet, hormonlignende eller
allergifremkaldende, bør omfattes af udfasningsplaner med en kort
tidshorisont inden for de nærmeste 10 år, med vægten lagt på de nærmeste år.
Formålet med Miljøstyrelsens liste over uønskede stoffer er at fremme
reduktion og afvikling af de miljø og sundhedsbelastende stoffer, først og
fremmest ved at gøre det muligt for producenter og indkøbere at vælge fra.
Der er således tale om en langsigtet strategi, medmindre det nuværende
koncept suppleres med bl.a. en udfasningsstrategi, og medmindre den gøres
informativ og brugervenlig.
Det foreslås derfor, at:
- Stofferne på Effektlisten inddrages, dvs. de nuværende ca. 1.100
stoffer, som kan have lige så alvorlige effekter som stofferne på listen over
uønskede stoffer, men som ud fra de foreliggende oplysninger anvendes i
mængder på mindre end 100 tons/år.
- Produktregisteret opdateres og smidiggøres, således at informationerne
fra virksomheder og importører kan fremsendes ved hjælp af IT. Det bør
overvejes at overføre produktregisteret til Miljøstyrelsen, og grænserne for
at gøre Produktregisteret offentligt præciseres og udvides mest muligt.
- Der udarbejdes en vejledende liste over farlige stoffer, der (endnu)
ikke er omfattet af listen over uønskede stoffer eller Effektlisten, men som
QSARteknologien eller andre anerkendte metoder har udpeget som potentielle
kandidater.
- Listen over uønskede stoffer suppleres med produktnavne. Inden for de
enkelte anvendelsesområder listes produkter indeholdende stoffer på den
reviderede liste over uønskede stoffer. Forbrugerstyrelsen bruger således
allerede i vid udstrækning både produkt og producentnavne i sit
informationsarbejde.
- Den reviderede liste over uønskede stoffer gøres tilgængelig på
Internettet, eventuelt i et samarbejde med andre lande.
Til nr. 4. Mærkning af produkter og artikler indeholdende uønskede
stoffer
Forbrugerne har næppe et ønske om at købe produkter indeholdende stoffer,
som Miljøstyrelsen har fundet uønskede af sundheds og/eller miljøhensyn,
eller som er uvurderede.
Problemet er, at forbrugerne ikke har en reel valgmulighed, fordi der ikke
eksisterer en informationsforpligtelse (mærkning på varer, på indpakning, på
hylden eller i butikken).
Det har længe været dansk politik, at fødevarer produceret på basis af
GMO'ere skal mærkes, og denne politik har i de seneste par år vundet stor
opbakning i flere lande og i EUKommissionen. Uanset at industrien næppe vil
bakke op om en negativ mærkning af produkter indeholdende uønskede eller
uvurderede stoffer, er der næppe tvivl om, at et stort flertal i befolkningen
vil se det som en kærkommen mulighed for at bidrage til at få nedbragt
kemikalietrykket.
Denne del af beslutningsforslaget ligger tæt op ad et forslag af 16.
februar 1998 fra den svenske »kretsloppsdelegation« om, at den, som
sælger varer indeholdende »afviklingsstoffer«, skal informere
køberne herom. Forslaget overvejes også i Miljøstyrelsens oplæg til en
styrket produktorienteret miljøindsats fra 1996.
Det foreslås derfor, at der indføres en informations og mærkningsordning
for produkter og artikler indeholdende stoffer på listen over uønskede
stoffer og stoffer, som er uvurderede eller utilstrækkeligt vurderede.
Regeringen opfordres til at udarbejde det fornødne beslutningsgrundlag,
som tager højde for EU's harmoniseringsbestemmelser.
Til nr. 5. Forbedret kontrol og overvågning
De seneste få år er kontrolindsatsen blevet forbedret, men der er stadig
behov for at forstærke kontrolindsatsen, ikke mindst med produkter fra lande
uden for EU. Kontrollen kunne fordeles blandt en række lande, således at
Danmark f.eks. koncentrerer sig om 12 anvendelsesområder eller produktgrupper
og aftaler kontrol af andre med andre lande. Dette kunne være de samme
produktområder, som landene har ansvaret for at udarbejde positivlister for,
jf. punkt 2 ovenfor (anvendelsesområder).
Overtrædelser skal rammes med præventive sanktioner, herunder
konfiskation. Internationalt samarbejde og offentliggørelse på Internettet
vil kunne afsløre systematiske overtrædelser og bistå myndigheder og NGO'er i
andre lande.
I forbindelse med aftalen om fordobling af pesticidafgiften blev det
aftalt, at en del af provenuet fra afgiften skulle bruges til, at Danmarks og
Grønlands Geologiske Undersøgelse (GEUS) effektivt kan opspore og undersøge
udenlandske fund af pesticider i grundvandet. Siden er det fremgået, at
Miljøstyrelsen ikke har tilsvarende ressourcer til at opspore og følge op på
udenlandske fund af industrikemikalier i grundvandet, jf. fundene af MtBE i
USA og nu også i Danmark.
Det foreslås, at kontrolindsatsen opprioriteres i et
internationalt/regionalt samarbejde, og at Miljøstyrelsen får ressourcer til
opfølgning af udenlandske fund af industrikemikalier i grundvandet.
Til nr. 6. Forbedret internationalt samarbejde
Det internationale samarbejde prioriteres for lavt i regeringens
kemikalieredegørelse fra 1997.
Det er forslagsstillernes ønske, at initiativerne ovenfor sammen med de
mere langsigtede initiativer bl.a. inden for den produktorienterede
miljøindsats også kan medvirke til at konkretisere den danske
forhandlingslinje i internationale og regionale fora. Ud over et øget
samarbejde om klassificering, positivlister for anvendelsesområder og kontrol
er der behov for at intensivere det politiske samarbejde blandt ligesindede
lande. Alt for ofte bremses eller udvandes initiativer af hensyn til et ønske
om konsensus, eller fordi det forlods i al for høj grad forventes, at
EUregler begrænser mulighederne for indgreb mod kemikalierne.
De skandinaviske lande har traditionelt været i spidsen for
kemikaliearbejdet, og der kan forventes støtte til konkrete initiativer fra
en række lande i og uden for EU, hvis Norden tager samlede initiativer mod
kemikalietrykket, herunder de initiativer, der nævnes ovenfor. Herved kan der
løbende skabes et stadigt større marked for grønne produkter.
Koordinerende møder på ministerplan i god tid før EU's miljørådsmøder og
møder på ministerplan i f.eks. HELCOM og OSPAR med koordinerede forslag og
holdninger vil kunne medvirke til at fremme tiltag mod kemikalietrykket.
Herved sikres også, at de politiske målsætninger vedtaget på f.eks.
Nordsøkonferencerne bliver prioriteret på højeste politiske niveau, når de
politiske deklarationer skal virkeliggøres. Samtidig med at Danmark nationalt
intensiverer arbejdet med at virkeliggøre generationsmålet, bør der arbejdes
for en international virkeliggørelse gennem konkrete strategier og planer i
EU og miljøkonventionerne.
Det næste relevante ministermøde finder sted i Portugal i juli 1998
(OSPAR). Her skal generationsmålet indarbejdes i OSPAR's arbejde.
Prioriteringen af bistandsmidlerne, herunder MIKAmidlerne, bør i højere
grad reflektere den forebyggende indsats frem for investeringer i
behandlingsteknologi. Eksempelvis er det oplagt at fokusere på
affaldsminimering og fremme af grønne produkter, således som man officielt
gør det i Danmark, frem for at fokusere midlerne på opbygning af
forbrændingskapacitet i udviklingslandene og Østeuropa. MIKAmidler og andre
bistandsmidler kan desuden anvendes til at hjælpe udviklingslandene og
Østeuropa til at undgå internationalt prioriterede miljøgifte, eksempelvis
POP'erne, de svært nedbrydelige organiske miljøgifte (pesticider,
industrikemikalier og industrielle biprodukter), som nu bliver genstand for
international regulering under FN. Generelt bør regeringen arbejde for
politisk og praktisk tilslutning til generationsmålet blandt de lande,
Danmark yder miljøbistand til. Dette vil være en logisk opfølgning af den
danske indsats i Baselkonventionen (fremme af affaldsminimering og renere
teknologi og forbud mod eksport af miljøfarligt affald til ikke-OECDlande),
PICkonventionen og den kommende POPkonvention m.m.
OECDlandenes omgang med farlige kemikalier påvirker det arktiske miljø og
den arktiske kultur. Forslagsstillerne ønsker, at de nordatlantiske og
arktiske dele af rigsfællesskabet får den bedst mulige baggrund for at
deltage i rigsfællesskabets, de nordiske og de internationale forhandlinger
om havforurening og om gennemførelsen af generationsmålet og på alle måder
får adgang til beslutningsprocesser, som den danske regering har adgang til.
Det foreslås således, at samarbejdet med ligesindede lande opprioriteres
med hensyn til konkretisering af generationsmålet, gruppeklassificering og
positivlister inden for anvendelsesområder, udfasningsplaner,
afviklingslister, mærkning, kontrol og overvågning samt koordinering af
forslag til internationale og regionale fora. Miljøbistanden prioriteres til
de lande, der ønsker at tilslutte sig generationsmålet, frem for at opbygge
infrastruktur til en forurenende industri, som ikke hører hjemme i et
bæredygtigt samfund.
Grønland og Færøerne sikres involvering og deltagelse i alle fora, der
influerer kemikalietrykket i Arktis og Nordatlanten.
Afsluttende bemærkninger
Beslutningsforslaget er ikke udtømmende. Andre elementer i en strategi for
at nedbringe kemikalietrykket er udeladt, fordi de allerede er under
diskussion eller behandling. Det gælder den produktorienterede miljøindsats,
som Miljøstyrelsen redegjorde for i februar 1998, (jf. Miljø- og
Planlægningsudvalget, 1997-98, 1. samling, Alm. del - bilag 718), offentlig
grøn indkøbspolitik, som er genstand for et selvstændigt beslutningsforslag
nr. B 43, regeringens lovforslag nr. L 18 om tilskud til renere produkter
m.v. samt grønne afgifter og gebyrer. Det er klart, at de øgede aktiviteter i
dette beslutningsforslag kun kan realiseres gennem tilførsel af flere
ressourcer til Miljøstyrelsens kemikalieindsats.
Handlingsplanerne mod PVC og phthalater er ligesom Affald 21 udsat, og
dette beslutningsforslag forholder sig heller ikke direkte til diskussionen
om placering af det overordnede ansvar for sundhed og miljø i eet ministerium
og heller ikke til den vigtige og nødvendige særlige indsats til beskyttelse
af børn og fostre. Med hensyn til sidstnævnte har forslagsstillerne siden
efteråret 1997 forsøgt at få regeringen til at fastlægge dette ansvar og
iværksætte en særlig indsats for at beskytte børn og fostre mod
kemikalietrykket.
Skriftlig fremsættelse
Steen Gade (SF):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om nedbringelse af
kemikalietrykket.
(Beslutningsforslag nr. B 44).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og
anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- Forslag til Lov om ændring af lov om kemiske stoffer og produkter Retsinformation · 2. marts 2000
- 1995 BSF 135 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM STOP FOR PESTICIDANVENDELSE PÅ AREALER, DER LIGGER OVER GRUNDVANDSRESSOURCERNE, PÅ ALLE OFFENTLIGE AREALER OG I PRIVATE HAVER Retsinformation · 21. maj 1996
- Forslag til Lov om ændring af lov om produktsikkerhed Retsinformation · 2. marts 2000
- Forslag til folketingsbeslutning om indførelse af forsigtigheds- og substitutionsprincippet i kemikalieregulering samt udfasning af forbrugerprodukter indeholdende CMR-stoffer Retsinformation · 5. maj 2016
- 1995 BSF 92 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM AFVIKLING AF PVC Retsinformation · 8. februar 1996
- Forslag til folketingsbeslutning om klassificering og udfasning af og forbud mod farlige stoffer samt om styrkelse af informationsindsatsen Retsinformation · 22. april 2003