Kendelse fra Pressenævnet i sag 2006-6-334
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Kendelse
fra Pressenævnet i sag 2006-6-334
[K] har klaget til Pressenævnet
over en radioudsendelse den 28. april 2006, kl. 13.00, i Radio
Frederiksberg-Journalen,
idet hun mener, at god presseskik er tilsidesat.
1. Sagsfremstilling
Radio Frederiksberg-Journalen
sendte den 28. april 2006, kl. 13.00, udsendelsen ”13-direkte”. I
udsendelsen
kommenterer radioværterne en artikel, der er lagt ud på www.dkdebat.dk, der
er
et debatforum på Internettet.
Www.dkdebat.dk bragte under
overskriften
”Jeg var Britt og Oles
[radioværterne] slave i 4 år”
og underoverskriften
”- ”Jeg var slave for Ole Hans Jensen og Britt Bartenbach i 4 år,
og de
stjal fra mig!” fortæller en midaldrende kvinde til redaktionen”
følgende
indlæg:
”- Det hele startede med, at
de to frederiksbergske svindlere tilbød at hjælpe med en sag, jeg havde mod
kommunen. Jeg skulle bare underskrive en generel fuldmagt til Britt og Ole og
så betale 500 kr. til deres såkaldte forening ”Dansk Socialhjælp”,
som de også
kalder ”Børnenes Stemme”, så ville de hjælpe mig med min sag.
Men jeg tog fejl. Det eneste
Læs alt
Ole Hans gjorde var at sidde på sin flade røv og drikke diætcola og lege med
sin computer. Han skrev nogle breve og sendte dem til de sociale myndigheder,
men der kom aldrig noget ud af det. Hver gang skrev kommunen tilbage, at der
var noget, Ole Hans havde misforstået. Og efterhånden som tiden gik, kostede
det mere og mere, sagde Ole og Britt. Da jeg ikke kunne betale, tilbød de, at
jeg kunne passe deres genbrugsforretning på Falkoner Allé, og så slippe for
at
betale.
Jeg passede forretningen i
fire år! Ole og Britt forlangte, at jeg var der hele dagen hver dag! Hvis
jeg
skulle på f.eks. apoteket eller i banken, måtte min voksne søn afløse mig.
Ole
og Britt ulejligede sig aldrig ned i forretningen. Ole Hans lå mest på sofaen
og ”fik gode idéer”. Da Britt lå på sygehuset, måtte jeg endogså
lave mad til
Ole Hans. Min søn forærede mig et splinternyt køleskab med fryser, et par
kogeplader og nogle kopper og tallerkener, som jeg kunne have i forretningen.
Køleskabet alene kostede 2.300 kr.
Om vinteren var der koldt i
forretningen, men jeg måtte ikke bruge varme for Ole Hans. Det blev jeg syg
af.
Ole Hans og Britt blev ved med at forlange flere og flere penge fra mig, og
da
jeg ikke kunne betale, forlangte de, at jeg kom og gjorde rent i deres fælles
lejlighed, når jeg lukkede forretningen om aftenen. Hvis jeg nægtede, sagde
Britt: ”Så dropper vi bare lige din sag”. Og så smed hun papirerne
på gulvet,
og Ole Hans greb hårdt fat i mig og skubbede mig ud. Han var også tit
voldelig
overfor Britt.
Ny lås i døren og 11.000 kr. væk
Da jeg ankom til forretningen
næste morgen, var der sat en ny lås i døren. Jeg kom ikke senere ind. Mit nye
2.300 kroners køleskab og kogepladerne har jeg aldrig set igen, men mine
kopper
og tallerkener var blevet sat til salg i butiksvinduet.
Det værste var dog, at jeg
havde efterladt mit hævekort i butikken. Men da jeg gik i banken for at hæve
min pension på 11.000 kr. var de allerede hævet! Da jeg kom hjem til min
lejlighed på 7. sal, havde Ole Hans’ stik-i-rend-dreng [A] været der og
stillet
nogle åbne papkasser foran min dør med alle de fortrolige dokumenter fra min
sag, som Britt og Ole havde haft gennem 4 år, så enhver, der kom forbi
trappegangen, frit kunne ”forlyste” sig med dem.
Det er, hvad man kan vente
sig af Ole Hans Jensen og Britt Bartenbach og deres såkaldte
”humanitære”
forening Dansk Socialhjælp.”
Af udsendelsen i Radio
Frederiksberg-Journalen, hvor radioværterne kommenterer indlægget på
www.dkdebat.dk, fremgår blandt andet:
”
Radiovært 1:
Derfor gør man alt også inde på dkdebat
Radiovært 1:
Som tidligere har været lukket inde på den lukkede
afdeling, hvor hun [[K]] så er sluppet ud fra. Hun er jo velkendt her i
bybilledet på Frederiksberg, hvor hun kører rundt, så folk må springe for
livet, i sin kørestol.
Radiovært 1:
”Det hele startede med, at de to frederiksbergske
svindlere” ”tilbød at hjælpe mig med en sag”. Det var en
sag, hun havde med
kommunen. Alle hendes fire børn var tvangsfjernet, så kom der et par stykker
hjem, og så var der stadigvæk en enkelt, som hun gerne ville have hjem. Vi
[radioværterne] har ikke tilbudt noget på den måde. Hun har selv kontaktet
os.
Spurgt om vi ville tage sagen, og det har vi sagt ”ja” til. Hun har
betalt De
sociale myndigheder kendte jo [K]. Nu kom jeg til at sige navnet. Men det er
sådan set heller ikke nogen hemmelighed, at det er hende. Og navnet er jo
velkendt inden for kommunen. Og samme person havde jo forbud mod at komme på
Frederiksberg Rådhus, og blev passet op af to rådhusbetjente hver gang, og er
flere gange blevet smidt ud korporligt
Radiovært 1:
i øvrigt har vi heller ikke hævet noget af hendes
pension, og i øvrigt kan jeg slet ikke huske, at hævekortet var glemt. Jeg
tror
snarere, at det er hendes søn, der har hævet, hvis det skal være Grunden
til,
at [K] også blev smidt ud her fra lejligheden, det var, at hun slog på mig
simpelthen i arrigskab og råbte og så måtte jeg sende hende uden for døren
Det
kan vi jo ikke ha’. Der var jo vidner på og det hele. Jeg tror også en
udenlandsk person, vi kender, var på besøg da, men alt det må vi jo så se på.
Nu har vi jo sendt det til vores advokat Vi kan da i hvert fald sige, at hun
er fuld af løgn
på Frederiksberg,
hvor hun er kendt som en ”rød hund”
Radiovært 1:
Der står også, at vi måtte sætte ny lås i døren. Og
det er også rigtigt, fordi undertegnede havde – nu her var der ikke
lovformelige kontrakt og sådan noget. Det behøver man jo heller ikke at have.
Men hun var i hvert fald blevet sagt op og jeg kan da godt sige lige ud, at
der
manglede kasse. Penge i kassen. For at sige det lige ud. Samtidig er hun
løbet
fra en telefonregning på 2200, som hun havde lovet, at hun skulle betale,
fordi
hun sad og sladrede i vores telefon dernede. Og det havde hun også indstillet
sig på. Alt det var grunden til, at vi måtte ophøre med samarbejdet.
Radiovært 2:
Og så en voldelig optræden yderligere. Og voldelig
over for kunder og aggressiv over for kunder og folk, der gik forbi
forretningen.
Radiovært 1:
Bl.a. har hun decideret sparket en kunde på
skinnebenet. Sådan en person kan man jo ikke have, selvom vi har en lang
line.
At vi så bagefter skal svines til på denne her måde. Det viser jo, hvad det
er
for en person. Og hun er velkendt for sin elektriske kørestol, der fræser
rundt
her på Frederiksberg. På fortovet.
Radiovært 2:
Der er da også mange, der kunne stille op og fortælle,
hvordan hun optræder på gader og i forretninger. Og der er da også
supermarkeder, hvor hun direkte har forbud mod at komme ”
2. Parternes synspunkter
2.1. [K]s synspunkter
[K] har indledningsvist
anført, at udtalelserne i radioudsendelsen er usande og krænkende, idet ingen
på Frederiksberg kan være i tvivl om, hvem der er tale om. [K] har anført, at
navnlig følgende udsagn er krænkende:
At blive betegnet som en ”rød hund”,
”Grunden til, at [K] også blev smidt ud her fra lejligheden,
det var, at hun slog på mig simpelthen ”,
” Hun har decideret sparket en kunde over
skinnebenet”, og
”Men hun var i hvert fald blevet sagt op, og jeg kan
godt sige det lige ud, at der manglede kasse. Penge i kassen. For at sige det
lige ud.”
[K] har videre anført, at
radioværterne har citeret fortroligt materiale fra sagsakter, som de har haft
til gennemsyn i deres egenskab af hhv. formand og næstformand i foreningerne
Dansk Socialhjælp og Børnenes Stemme, idet hun havde en sag med kommunen.
[K] har oplyst, at hun ikke
har været ”indlagt på en lukket afdeling”, og hun har ikke forbud
mod at komme
i nogle supermarkeder på Frederiksberg. [K] har endvidere oplyst, at den
omtalte telefonregning angår samtaler, hun blev pålagt dagligt at foretage,
når
radioværterne skulle have læst dagens breve op.
[K] har endelig anført, at
hendes søn beskyldes for tyveri af 11.000 kr.
2.2. Radio Frederiksberg-Journalens synspunkter
Radio Frederiksberg-Journalen
har indledningsvist anført, at de fremkomne udtalelser skal ses som
”svar på
tiltale” mod [K]s indlæg på www.dkdebat.dk.
Radio Frederiksberg-Journalen
har videre anført, at de fremkomne udtalelser er korrekte, idet udsagnene i
udsendelsen stort set alle er hentet fra radioudsendelser under fællestitlen:
”Pyntedukke-sagen”, hvor [K], ved navns nævnelse, selv har udtalt
sig i
forbindelse med hendes socialsag.
Radio Frederiksberg-Journalen
har endvidere anført, at [K] har været indlagt på psykiatrisk afdeling,
hvilket
hun selv har udtalt offentligt.
Radio Frederiksberg-Journalen
afviser at beskylde [K]s søn for tyveri af 11.000 kr.
3. Pressenævnets afgørelse og begrundelse
:
I sagens behandling har
følgende nævnsmedlemmer deltaget:
Axel Kierkegaard, Jan
Kristensen, Kaare R. Skou og Ole Askvig.
Pressenævnet finder, at
omtalen af [K] i den påklagede udsendelse er sket på en sådan måde, at det
ikke
kan udelukkes, at hun kan genkendes i lokalområdet, hvorfor hun har en retlig
interesse i, at sagen behandles af Nævnet.
Pressenævnet bemærker
indledningsvis, at eftersom der ikke foreligger en fuldmagt fra [K]s søn, er
hun ikke klageberettiget vedrørende udsagnet om de 11.000 kr.
Parterne har afgivet
modstridende forklaringer vedrørende nogle af udsagnene i udsendelsen. På
grund
af de begrænsede muligheder for at føre bevis for Nævnet, kan Nævnet ikke
tage
stilling til hvilke forklaringer, der er de rigtige.
Pressenævnet finder, at
betegnelsen ”rød hund” fremstår som Radio-Frederiksberg-Journalens
vurdering af
[K]s fremtoning, og Nævnet udtaler ikke kritik heraf.
Det følger videre af de
Vejledende regler for god presseskik, at meddelelser, der kan krænke
privatlivets
fred, skal undgås, medmindre klar almen interesse kræver offentlig omtale.
Det
enkelte menneske har krav på beskyttelse af sin personlige anseelse.
Pressenævnet
finder, at [K]s sag ved de sociale myndigheder ikke har en sådan offentlig
interesse, at sagen kræver omtale, men idet hun selv har valgt at kommentere
sagen offentligt, finder Pressenævnet, at Radio Frederiksberg-Journalen ikke
har tilsidesat god presseskik på dette punkt, og Nævnet udtaler ikke kritik.
Afgjort den 14. juni 2006.
Lignende dokumenter
- Kendelse fra Pressenævnet i sag 2006-6-336 Retsinformation · 25. august 2006
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 2003-6-132 Retsinformation · 29. januar 2004
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 80/2002 Retsinformation · 30. september 2002
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 108/2002 Retsinformation · 26. februar 2003
- Pressenævnets kendelse i sag 2006-6-356 Retsinformation · 3. oktober 2006
- Pressenævnets kendelse i sag 2007-6-486 Retsinformation · 2. juli 2007