Skriftlig fremsættelse (25. november 1998) - L 100
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Skriftlig fremsættelse (25. november
1998)
Skatteministeren
(Ole Stavad):
Herved tillader jeg mig for Folketinget at
fremsætte:
Forslag til lov om ændring af lov om afgift af
naturgas og bygas (Forlængelse af den midlertidige lempelse for
gasbaset decentral kraftvarme).
(Lovforslag nr. L 100).
Det foreslås, at den midlertidige lempelse af
reglerne for beregning af naturgasafgiften og svovlafgiften for gasbaseret
decentral kraftvarme forlænges med 1 år for perioden fra 1.
januar 1999 til 31. december 1999.
Forhøjelsen af afgiften på naturgas blev
vedtaget i sommeren 1997 og sat i kraft 1. september 1998 efter
EU-Kommissionens godkendelse.
Det var hensigten, at forhøjelsen af
afgiftssatserne for naturgas ikke skulle have virkning for forbrugerne, men
at den højere afgift på gas skulle reducere gassselskabernes
ekstraordinært store dækningsbidrag ved salg af gas.
Det ekstraordinært store dækningsbidrag
B den
såkaldte »skyggeafgift« B fremkom ved at gas tidligere var belagt med
ingen eller lav afgift. Dette var ikke kommet forbrugerne til gode, fordi
gasselskaberne kunne sælge gassen til en pris som om der var afgift
på uden, at man mistede konkurrenceevne i forhold til afgiftsbelagt
olie mv. Forbrugerne oplevede derfor ingen prisforskel mellem gas og olie. I
modsætning til en egentlig afgift gik »skyggeafgiften« imidlertid ikke
i statens kasse men i gasselskabernes kasse.
Læs alt
Der viste sig imidlertid behov for en særlig
lempelse, fordi der kan være forskel i den måde,
gasmængderne bliver fordelt mellem eltarif og varmetarif i
kontrakterne mellem kraftvarmeværkerne og gassælgerne, og den
måde gassen i afgiftsmæssig henseende fordeles mellem afgiftsfri
gas til elfremstilling og afgiftspligtig gas til varmefremstilling.
Hvis lempelsen ikke var blevet gennemført, ville
ændringerne i gasafgiftssatsen kunne have ført til, at
varmepriserne var steget, hvilket som nævnt ikke var hensigten med
afgiftsforhøjelsen, der alene sigtede på at reducere
»skyggeafgiften«.
Lempelsen blev gjort midlertidig, da den teknisk ikke var
optimal og ikke nødvendigvis ville passe ind i et mere
sammenhængende afgiftssystem. Regeringen arbejder på at
fremsætte forslag om et sådant system.
Lempelsen sker i form af, at kraftvarmeværkerne kan
vælge at betale afgift af den gasmængde, der efter
gaskontrakterne henregnes til varmefremstilling uanset lovens hovedregel.
Der er dog fastsat en grænse, således at gassselskaberne og
varmeværket ikke ved en ændring af gaskontrakten kan aftale sig
til en lavere afgift end svarende til det, der fulgte af den daværende
og stadigt mest brugte kontrakt.
Ved lempelsen gives der dog valgfrihed til at anvende de
almindelige regler efter naturgasafgiften, der i visse tilfælde
indebærer en mildere beskatning end den fordelingsnøgle
varmeværket og gassælgeren har fordelt gasmængderne efter i
gaskontrakterne.
I det jeg iøvrigt henviser til bemærkningerne
i lovforslaget, skal jeg anbefale det til Tingets velvillige
behandling.
Lignende dokumenter
- Skriftlig fremsættelse (13. oktober 1999) - L 42 Retsinformation · 13. oktober 1999
- Forslag til Lov om ændring af lov om afgift af naturgas og bygas Retsinformation · 25. november 1998
- Forslag til Lov om ændring af lov om afgift af naturgas og bygas og lov om afgift af stenkul, brunkul og koks mv. Retsinformation · 13. oktober 1999
- Forslag til Lov om ændring af lov nr. 443 af 10. juni 1997 om ændring af lov om afgift af naturgas og bygas Retsinformation · 3. december 1999
- 1996 LSF 217 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM AFGIFT AF NATURGAS OG BYGAS(AFGIFTSFORHØJELSER M.V.) Retsinformation · 13. juni 1997
- Forslag til Lov om ændring af lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., lov om afgift af naturgas- og bygas, lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v., lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter, lov om afgift af svovl og lov om tilskud til elproduktion (Ændret kraftvarmebeskatning, lettelser til erhvervslivet mm.) Retsinformation · 3. april 2002