Spring til indhold

Retsinformation

Skriftlig fremsættelse (13. oktober 1999) - L 42

1999/1 SF L 42Skriftlig fremsættelseFolketinget13. oktober 1999

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Skriftlig fremsættelse (13. oktober 1999)

Skatteministeren

(Ole Stavad):

Herved tillader jeg mig for Folketinget at

fremsætte:

Forslag til lov om ændring af lov om afgift af

naturgas og bygas og lov om afgift af stenkul, brunkul og koks mv.

(Forlængelse af den midlertidige lempelse for gasbaseret decentral

kraftvarme og justering af reglerne for afgift af affaldsvarme).

(Lovforslag nr. L 42).

Dette lovforslag indeholder to

elementer. Det foreslås for det første, at den midlertidige

lempelse af reglerne for beregning af naturgasafgiften for gasbaseret

decentral kraftvarme forlænges uændret indtil videre. Lempelsen

udløber efter gældende regler 31. december 1999.

Den midlertidige lempelse hænger sammen med

forhøjelsen af afgiften på naturgas, der blev vedtaget i

sommeren 1997 og sat i kraft 1. september 1998 efter EU-Kommissionens

godkendelse.

Det var hensigten, at forhøjelsen af afgifterne

på naturgas ikke skulle have virkning for forbrugerne, men at den

højere afgift på gas alene skulle reducere gassselskabernes

ekstraordinært store dækningsbidrag ved salg af gas.

Det ekstraordinært store dækningsbidrag den

såkaldte »skyggeafgift« fremkom ved, at gas tidligere var fritaget

for eller belagt med lav afgift. Dette var ikke kommet forbrugerne til gode,

fordi gasselskaberne kunne sælge gassen til en pris som om der var

afgift på uden, at man mistede konkurrenceevne i forhold til

afgiftsbelagt olie mv. Forbrugerne oplevede derfor ingen prisforskel mellem

gas og olie. I modsætning til en egentlig afgift tilfalder

Læs alt

»skyggeafgiften« imidlertid ikke statskassen men gasselskaberne.

Der viste sig imidlertid behov for en særlig

lempelse, fordi der kan være forskel i den måde,

gasmængderne bliver fordelt mellem eltarif og varmetarif i kontrakterne

mellem kraftvarmeværkerne og gassælgerne, og den måde

gassen i afgiftsmæssig henseende fordeles mellem afgiftsfri gas til

elfremstilling og afgiftspligtig gas til varmefremstilling.

Hvis lempelsen ikke var blevet gennemført, ville

ændringerne i gasafgiftssatsen kunne have ført til, at

varmepriserne var steget, hvilket som nævnt ikke var hensigten med

afgiftsforhøjelsen, der alene sigtede på at reducere

»skyggeafgiften«.

Lempelsen er teknisk set ikke optimal og vil ikke

nødvendigvis passe ind i et mere sammenhængende afgiftssystem

på kraftvarmeområdet. Regeringen arbejder fortsat på at

fremsætte forslag om et sådant system, og lempelsen vil blive

ophævet, når dette indføres.

Lempelsen består i, at kraftvarmeværkerne til

en vis grænse kan vælge at betale afgift af den gasmængde,

der efter gaskontrakterne går til varmefremstilling. For et

gennemsnitligt gasbaseret kraftvarmeværk medfører lempelsen, at

afgiften nedsættes med ca. 250 kr. inkl. moms for en varmekunde i et

typisk parcelhus.

Det foreslås for det andet, at reglerne for afgiften

af affaldsvarme ændres, så det bliver muligt at opnå

godtgørelse for afgiften af affaldsvarme, når modtagere af

affaldsvarme anvender varmen til fremstillingen af afgiftspligtig

elektricitet. Hidtil har der alene været fritagelse fra

affaldsvarmeafgiften såfremt elektricitet og affaldsvarme blev

fremstillet på samme værk. Denne forskelsbehandling har ikke

været tilsigtet. Det foreslås, at de ændrede regler for

afgiften af affaldsvarme får virkning tilbage fra 1. januar 1999, hvor

denne afgift trådte i kraft.

Det samlede forslag har ingen væsentlige samlede

virkninger for provenu, miljø og administration, da der er tale om

hhv. en forsættelse af de gældende regler for naturgas og

opretning af en utilsigtet effekt af de gældende regler for

affaldsvarme.

I det jeg i øvrigt henviser til

bemærkningerne i lovforslaget, skal jeg anbefale det til Tingets

velvillige behandling.

Lignende dokumenter