Forslag til Lov om ændring af lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., lov om afgift af naturgas- og bygas, lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v., lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter, lov om afgift af svovl og lov om tilskud til elproduktion (Ændret kraftvarmebeskatning, lettelser til erhvervslivet mm.)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 3. april 2002 af
skatteministeren (Svend Erik Hovmand)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om energiafgift
af
mineralolieprodukter m.v., lov om afgift af naturgas-
og bygas, lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v.,
lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter, lov om
afgift af svovl og lov om tilskud til elproduktion
(Ændret kraftvarmebeskatning, lettelser til erhvervslivet mm.)
§ 1
I lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 701 af 28. september 1998, som senest
ændret ved § 1 i lov nr. 1297 af 20. december 2000, foretages
følgende ændringer:
1.
I § 4 a, stk. 1 ændres tre steder »gas-
og dieselolie«til: »gas- og dieselolie samt petroleum«.
2.
§ 4 a, stk. 2 affattes således:
»Stk. 2.
Farvningsvirksomheder er berettiget til med henblik
på videresalg at få tilført og oplagre ufarvet gas- og
dieselolie samt petroleum, hvoraf der kun er betalt afgift efter satsen for
varer omfattet af § 1, stk. 1, nr. 2 eller nr. 8, jf. dog § 4,
stk. 3. Ved videresalg af ufarvede produkter, hvoraf der er betalt
afgift efter den i 1. pkt. nævnte afgiftssats, skal differencen mellem
denne afgiftssats og afgiftssatsen for varer omfattet af henholdsvis
§ 1, stk. 1, nr. 1, 3, 4 eller 7, indbetales til de statslige told-
Læs alt
og skattemyndigheder. Tilsvarende gælder, når farvet gas- eller
dieselolie samt petroleum videresælges til anvendelse som
motorbrændstof.«
3.
I § 4 a indsættes som stk. 4:
»Stk. 4.
Selvstændige transportører, som på
tankvogne transporterer gas- og dieselolie eller petroleum på vegne af
registrerede oplagshavere og registrerede farvningsvirksomheder, der har
opnået tilladelse til farvning efter bestemmelser fastsat i
medfør af § 24, stk. 1, ved brug af farvningsudstyr, som er
godkendt efter bestemmelser om godkendelse mv. af farvningsudstyr på
tankvogne, fastsat i medfør af § 24, stk. 1, kan foretage
farvning og mærkning af gas- og dieselolie på vegne af den
registrerede oplagshaver eller farvningsvirksomhed ved overgangen til
forbrug. Den registrerede oplagshaver eller den registrerede
farvningsvirksomhed hæfter for krav, som omfattes af §§ 28 og 29,
og som opstår i forbindelse med transporten eller varens overgang til
forbrug i umiddelbar tilslutning til transportens afslutning. Lovens
bestemmelser om regnskab og kontrol finder, tillige med regnskabs- og
kontrolbestemmelser, der fastsættes i medfør af lovens
§ 24, stk. 1, anvendelse på den selvstændige
transportør.«
4.
§ 9, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2.
Fritaget for afgift er endvidere varer, der anvendes
til fremstilling af elektricitet i kraftværker og
kraftvarmeværker, der er registreret efter denne lov, når der
skal betales afgift efter lov om afgift af elektricitet. Kraftværker og
kraftvarmeværker omfattet af bilaget til denne lov skal ikke betale
afgift af den del af det samlede forbrug af afgiftspligtige varer, der
medgår til produktionen af elektricitet, og som indregnes i
elektricitetsprisen. Som indregnet i elektricitetsprisen efter 2. pkt. anses
den del af de afgiftspligtige varer, der skal indregnes i elektricitetsprisen
efter den kontrakt mellem kraftvarmeværket og varmeaftageren, der var
gældende 1. juli 1998, og som var godkendt af Elprisudvalget,
såfremt mere end 25 pct. af kraftvarmeværkets produktion af
elektricitet til indenlandsk anvendelse afsættes til
ikke-omkostningsbestemte priser. For nedenfor nævnte
kraftvarmeværker gælder dog følgende:
1) For kraftvarmeværker omfattet af 3. pkt., der ikke den 1. juli
1998 havde en godkendt kontrakt, beregnes den del af de afgiftspligtige
varer, der anses for indregnet i elektricitetsprisen, ved fra 1 at
trække forholdet mellem på den ene side periodens samlede
varmeleverance ab værk tillagt eget forbrug af varme og divideret med
1,19 og på den anden side det totale energiindhold i de i perioden
indfyrede brændsler. Er varmeforsyningen mindre end 12 år gammel,
divideres i stedet med 2,0. Der kan dog maksimalt opnås fritagelse for
en andel af det samlede brændselsforbrug svarende til andelen af
på den ene side energiindholdet i den i perioden fremstillede
elektricitet divideret med 0,4 og på den anden side det totale
energiindhold i de i perioden indfyrede brændsler.
2) For kraftvarmeværker omfattet af 3. pkt., der ikke havde en
godkendt kontrakt den 1. juli 1998, men har en godkendt kontrakt den 1. juli
1999, og som den 1. juli 1999 afsatte mindre end 25 pct. af
kraftvarmeværkets produktion af elektricitet til indenlandsk anvendelse
til ikkeomkostningsbestemte priser, finder kontrakten af 1. juli 1999
anvendelse. Det er dog en forudsætning, at kraftvarmefordelen deles
efter højst 12 år.
3) Kraftvarmeværker omfattet af 3. pkt. kan i stedet for efter
nr. 1 eller 2 opgøre den del af de afgiftspligtige varer, der anses
for indregnet i elektricitetsprisen, på grundlag af principperne i en
af Elprisudvalget godkendt kontrakt fra et tilsvarende eksisterende
kraftvarmeværk (et referenceværk). Ved valg af
referenceværk skal tilstræbes størst mulig
overensstemmelse mellem værkernes virkningsgrader, alder,
udbygningstakten for varmeforsyningen og de kontraktmæssige forhold
vedrørende elektricitets- og varmefremstillingen. Valg af
referenceværk skal godkendes af de statslige told- og
skattemyndigheder.
Andre kraftvarmeværker end de, der omfattes af
bilaget, skal ikke betale afgift af den andel af det samlede forbrug af
afgiftspligtige varer, som er medgået til fremstilling af elektricitet.
Den andel af det samlede forbrug af afgiftspligtige varer, som er
medgået til fremstilling af elektricitet, beregnes som det samlede
forbrug af varer fratrukket kraftvarmeproduktionen divideret med 1,25, idet
der dog højst kan opnås friholdelse for afgift efter denne lov
svarende til elektricitetsproduktionen divideret med 0,35. Andre
kraftvarmeværker end de, der omfattes af bilaget, kan i stedet
vælge at beregne den andel af det samlede forbrug af afgiftspligtige
varer, som er medgået til fremstilling af elektricitet, som forholdet
mellem på den ene side energiindholdet i den fremstillede mængde
elektricitet divideret med 0,65 og på den anden side det totale
energiindhold i de indfyrede brændsler. Den metode, som andre
kraftvarmeværker end de, der omfattes af bilaget, vælger, skal
benyttes i hele kalenderåret.
Energiindholdet udgør:
Spildolie
40,4 MJ/kg
Fyringstjære
36,4 MJ/kg
Gas- og dieselolie
35,9 MJ/l
Petroleum
34,8 MJ/l
Fuelolie
40,4 MJ/kg
LPG
46,0 MJ/kg
Gas, som fremkommer ved raffinering af mineralsk olie
(raffinaderigas)
52,0 MJ/kg
Stenkul
25,2 GJ/t
Koks
28,9 GJ/t
Jordoliekoks
31,4 GJ/t
Brunkulsbriketter og brunkul
18,3 GJ//t
Benzin
32,9 MJ/l
Halm
14,5 MJ/kg
Træaffald
14,7 MJ/kg
Andet affald
9,4 MJ/kg
Naturgas
39,6 MJ/Nm3
Biogas
19,7 MJ/Nm3
Forgasningsgas
4,0 MJ/Nm3
MJ = megajoule
GJ = gigajoule.«
5.
I § 11, stk. 8, indsættes efter 1.
pkt.:
»For nyttiggjort overskudsvarme hidrørende fra
varme produceret på virksomhedens eget kraftvarmeanlæg,
nedsættes tilbagebetalingen efter 1. pkt. til 42,00 kr. pr. GJ
varme.«
6.
§ 22 affattes således:
»§ 22.
De statslige told- og skattemyndigheder har, hvis det
skønnes nødvendigt, til enhver tid mod behørig
legitimation uden retskendelse adgang til at foretage eftersyn i de
virksomheder, der omfattes af loven, og til at efterse virksomhedernes
varebeholdninger, forretningsbøger, øvrige regnskabsmateriale
samt korrespondance m.v.
Stk. 2.
Virksomhedernes indehavere og de i virksomhederne
beskæftigede personer skal yde de statslige told- og skattemyndigheder
fornøden vejledning og hjælp ved foretagelsen af de i
stk. 1 nævnte eftersyn.
Stk. 3.
Det i stk. 1 nævnte materiale skal på
begæring udleveres eller indsendes til de statslige told- og
skattemyndigheder.
Stk. 4.
Erhvervsdrivende skal på begæring meddele
de statslige told- og skattemyndigheder oplysninger om deres indkøb og
eventuelle videresalg af afgiftspligtige varer.
Stk. 5.
De statslige told- og skattemyndigheder er berettiget
til at foretage eftersyn af varer under transport, når disse varer
erhvervsmæssigt sælges fra udlandet eller erhvervsmæssigt
transporteres til andre end registrerede virksomheder.
Stk. 6.
De statslige told- og skattemyndigheder har, hvis det
skønnes nødvendigt, til enhver tid mod behørig
legitimation uden retskendelse adgang til at foretage eftersyn af
varebeholdninger og regnskaber m.v. hos de i stk. 4 og 5 omhandlede
virksomheder.
Stk. 7.
I det omfang oplysninger som nævnt i stk. 1
og 6 er registreret elektronisk, omfatter myndighedernes adgang til disse
oplysninger også en elektronisk adgang hertil.
Stk. 8.
De statslige told- og skattemyndigheder er berettiget
til, hvis det skønnes nødvendigt, til enhver tid mod
behørig legitimation uden retskendelse at udtage prøver af
brændstofindholdet i registrerede motorkøretøjers tanke,
når køretøjet ikke befinder sig på en privat
bopæl, og i anlæg, hvori der ifølge bestemmelser fastsat
efter § 24, stk. 1, ikke må anvendes motorbrændstof,
der er tilsat farvningspræparater eller denatureringsmidler.«
§ 2
I lov om afgift af naturgas og bygas, jf. lovbekendtgørelse nr. 887
af 3. oktober 1996, som senest ændret ved § 2 i lov nr. 1297 af
20. december 2000, foretages følgende ændringer:
1.
§ 8, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2.
Der ydes endvidere afgiftsfritagelse eller
godtgørelse af varer, der anvendes til fremstilling af elektricitet i
kraftværker og kraftvarmeværker, der er registreret efter denne
lov, når der skal betales afgift efter lov om afgift af elektricitet.
Kraftværker og kraftvarmeværker omfattet af bilaget til denne lov
skal ikke betale afgift af den del af det samlede forbrug af afgiftspligtige
varer, der medgår til produktionen af elektricitet, og som indregnes i
elektricitetsprisen. Som indregnet i elektricitetsprisen efter 2. pkt. anses
den del af de afgiftspligtige varer, der skal indregnes i elektricitetsprisen
efter den kontrakt mellem kraftvarmeværket og varmeaftageren, der var
gældende 1. juli 1998, og som var godkendt af Elprisudvalget,
såfremt mere end 25 pct. af kraftvarmeværkets produktion af
elektricitet til indenlandsk anvendelse afsættes til
ikke-omkostningsbestemte priser. For nedenfor nævnte
kraftvarmeværker gælder dog følgende:
1) For kraftvarmeværker omfattet af 3. pkt., der ikke den 1. juli
1998 havde en godkendt kontrakt, beregnes den del af de afgiftspligtige
varer, der anses for indregnet i elektricitetsprisen, ved fra 1 at
trække forholdet mellem på den ene side periodens samlede
varmeleverance ab værk tillagt eget forbrug af varme og divideret med
1,19 og på den anden side det totale energiindhold i de i perioden
indfyrede brændsler. Er varmeforsyningen mindre end 12 år gammel,
divideres i stedet med 2,0. Der kan dog maksimalt opnås fritagelse for
en andel af det samlede brændselsforbrug svarende til andelen af
på den ene side energiindholdet i den i perioden fremstillede
elektricitet divideret med 0,4 og på den anden side det totale
energiindhold i de i perioden indfyrede brændsler.
2) For kraftvarmeværker omfattet af 3. pkt., der ikke havde en
godkendt kontrakt den 1. juli 1998, men har en godkendt kontrakt den 1. juli
1999, og som den 1. juli 1999 afsatte mindre end 25 pct. af
kraftvarmeværkets produktion af elektricitet til indenlandsk anvendelse
til ikkeomkostningsbestemte priser, finder kontrakten af 1. juli 1999
anvendelse. Det er dog en forudsætning, at kraftvarmefordelen deles
efter højst 12 år.
3) Kraftvarmeværker omfattet af 3. pkt. kan i stedet for efter
nr. 1 eller 2 opgøre den del af de afgiftspligtige varer, der anses
for indregnet i elektricitetsprisen, på grundlag af principperne i en
af Elprisudvalget godkendt kontrakt fra et tilsvarende eksisterende
kraftvarmeværk (et referenceværk). Ved valg af
referenceværk skal tilstræbes størst mulig
overensstemmelse mellem værkernes virkningsgrader, alder,
udbygningstakten for varmeforsyningen og de kontraktmæssige forhold
vedrørende elektricitets- og varmefremstillingen. Valg af
referenceværk skal godkendes af de statslige told- og
skattemyndigheder.
Andre kraftvarmeværker end de, der omfattes af
bilaget, skal ikke betale afgift af den andel af det samlede forbrug af
afgiftspligtige varer, som er medgået til fremstilling af elektricitet.
Den andel af det samlede forbrug af afgiftspligtige varer, som er
medgået til fremstilling af elektricitet, beregnes som det samlede
forbrug af varer fratrukket kraftvarmeproduktionen divideret med 1,25, idet
der dog højst kan opnås friholdelse for afgift efter denne lov
svarende til elektricitetsproduktionen divideret med 0,35. Andre
kraftvarmeværker end de, der omfattes af bilaget, kan i stedet
vælge at beregne den andel af det samlede forbrug af afgiftspligtige
varer, som er medgået til fremstilling af elektricitet, som forholdet
mellem på den ene side energiindholdet i den fremstillede mængde
elektricitet divideret med 0,65 og på den anden side det totale
energiindhold i de indfyrede brændsler. Den metode, som andre
kraftvarmeværker end de, der omfattes af bilaget, vælger, skal
benyttes i hele kalenderåret.«
2.
I § 10, stk. 8, indsættes efter 1.
pkt.:
»For nyttiggjort overskudsvarme hidrørende fra
varme produceret på virksomhedens eget kraftvarmeanlæg,
nedsættes tilbagebetalingen efter 1. pkt. til 42,00 kr. pr. GJ
varme.«
3.
§ 31, stk. 5, ophæves.
§ 3
I lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 702 af 28. september 1998, som senest
ændret ved § 22 i lov nr. 1029 af 22. november 2000, foretages
følgende ændringer:
1.
§ 7, stk. 1, affattes således:
»§ 7.
Fritaget for afgift er endvidere varer omfattet af
§ 1, stk. 1, nr. 1-5, der anvendes til fremstilling af elektricitet
i kraftværker og kraftvarmeværker, der er registreret efter denne
lov, når der skal betales afgift efter lov om afgift af elektricitet.
Kraftværker og kraftvarmeværker omfattet af bilaget til denne lov
skal ikke betale afgift af den del af det samlede forbrug af afgiftspligtige
varer, der medgår til produktionen af elektricitet, og som indregnes i
elektricitetsprisen. Som indregnet i elektricitetsprisen efter 2. pkt. anses
den del af de afgiftspligtige varer, der skal indregnes i elektricitetsprisen
efter den kontrakt mellem kraftvarmeværket og varmeaftageren, der var
gældende 1. juli 1998, og som var godkendt af Elprisudvalget,
såfremt mere end 25 pct. af kraftvarmeværkets produktion af
elektricitet til indenlandsk anvendelse afsættes til
ikke-omkostningsbestemte priser. For nedenfor nævnte
kraftvarmeværker gælder dog følgende:
1) For kraftvarmeværker omfattet af 3. pkt., der ikke den 1. juli
1998 havde en godkendt kontrakt, beregnes den del af de afgiftspligtige
varer, der anses for indregnet i elektricitetsprisen, ved fra 1 at
trække forholdet mellem på den ene side periodens samlede
varmeleverance ab værk tillagt eget forbrug af varme og divideret med
1,19 og på den anden side det totale energiindhold i de i perioden
indfyrede brændsler. Er varmeforsyningen mindre end 12 år gammel,
divideres i stedet med 2,0. Der kan dog maksimalt opnås fritagelse for
en andel af det samlede brændselsforbrug svarende til andelen af
på den ene side energiindholdet i den i perioden fremstillede
elektricitet divideret med 0,4 og på den anden side det totale
energiindhold i de i perioden indfyrede brændsler.
2) For kraftvarmeværker omfattet af 3. pkt., der ikke havde en
godkendt kontrakt den 1. juli 1998, men har en godkendt kontrakt den 1. juli
1999, og som den 1. juli 1999 afsatte mindre end 25 pct. af
kraftvarmeværkets produktion af elektricitet til indenlandsk anvendelse
til ikke-omkostningsbestemte priser, finder kontrakten af 1. juli 1999
anvendelse. Det er dog en forudsætning, at kraftvarmefordelen deles
efter højst 12 år.
3) Kraftvarmeværker omfattet af 3. pkt. kan i stedet for efter
nr. 1 eller 2 opgøre den del af de afgiftspligtige varer, der anses
for indregnet i elektricitetsprisen, på grundlag af principperne i en
af Elprisudvalget godkendt kontrakt fra et tilsvarende eksisterende
kraftvarmeværk (et referenceværk). Ved valg af
referenceværk skal tilstræbes størst mulig
overensstemmelse mellem værkernes virkningsgrader, alder,
udbygningstakten for varmeforsyningen og de kontraktmæssige forhold
vedrørende elektricitets- og varmefremstillingen. Valg af
referenceværk skal godkendes af de statslige told- og
skattemyndigheder.
Andre kraftvarmeværker end de, der omfattes af
bilaget, skal ikke betale afgift af den andel af det samlede forbrug af
afgiftspligtige varer, som er medgået til fremstilling af elektricitet.
Den andel af det samlede forbrug af afgiftspligtige varer, som er
medgået til fremstilling af elektricitet, beregnes som det samlede
forbrug af varer fratrukket kraftvarmeproduktionen divideret med 1,25, idet
der dog højst kan opnås friholdelse for afgift efter denne lov
svarende til elektricitetsproduktionen divideret med 0,35. Andre
kraftvarmeværker end de, der omfattes af bilaget, kan i stedet
vælge at beregne den andel af det samlede forbrug af afgiftspligtige
varer, som er medgået til fremstilling af elektricitet, som forholdet
mellem på den ene side energiindholdet i den fremstillede mængde
elektricitet divideret med 0,65 og på den anden side det totale
energiindhold i de indfyrede brændsler. Den metode, som andre
kraftvarmeværker end de, der omfattes af bilaget, vælger, skal
benyttes i hele kalenderåret.
Energiindholdet udgør:
Spildolie
40,4 MJ/kg
Fyringstjære
36,4 MJ/kg
Gas- og dieselolie
35,9 MJ/l
Petroleum
34,8 MJ/l
Fuelolie
40,4 MJ/kg
LPG
46,0 MJ/kg
Gas, som fremkommer ved raffinering af mineralsk olie
(raffinaderigas)
52,0 MJ/kg
Stenkul
25,2 GJ/t
Koks
28,9 GJ/t
Jordoliekoks
31,4 GJ/t
Brunkulsbriketter og brunkul
18,3 GJ//t
Benzin
32,9 MJ/l
Halm
14,5 MJ/kg
Træaffald
14,7 MJ/kg
Andet affald
9,4 MJ/kg
Naturgas
39,6 MJ/Nm3
Biogas
19,7 MJ/Nm3
Forgasningsgas
4,0 MJ/Nm3
MJ = megajoule
GJ = gigajoule«
2.
I § 8, stk. 7, indsættes efter 1.
pkt.:
»For nyttiggjort overskudsvarme hidrørende fra
varme produceret på virksomhedens eget kraftvarmeanlæg,
nedsættes tilbagebetalingen efter 1. pkt. til 42,00 kr. pr. GJ
varme.«
§ 4
I lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter, jf.
lovbekendtgørelse nr. 643 af 27. august 1998, som senest ændret
ved § 5 i lov nr. 1297 af 20. december 2000, foretages følgende
ændringer:
1.
§ 5, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2.
Bortset fra elselskabers eget forbrug af
elektricitet, der direkte kan henføres til fremstilling og
distribution af elektricitet samt en andel af elselskabers eget forbrug af
elektricitet anvendt til produktion af varme og elektricitet, der ikke kan
henføres direkte til fremstilling og distribution af enten
elektricitet eller varme, kan der dog ikke ske fradrag for virksomhedernes
eget forbrug ved opgørelse af den afgiftspligtige mængde efter
stk. 1. Ved beregningen af den andel af det eget forbrug af
elektricitet, der ikke kan henføres direkte til fremstilling og
distribution af enten elektricitet eller varme, anvendes den samme andel, som
efter § 7, stk. 1, i lov om afgift af stenkul, brunkul og koks mv.,
§ 9, stk. 2, i lov om energiafgift af mineralolieprodukter mv.
eller § 8, stk. 2, i lov om afgift af naturgas og bygas.«
2.
I § 7, stk. 4, indsættes som nr.
4:
4) afgiftspligtige varer, som anvendes til eget forbrug af el, anvendt
direkte til elfremstilling i elselskaber, jf. § 5,
stk. 2.«
3.
I § 9, stk. 5, indsættes efter 1.
pkt.:
»For nyttiggjort overskudsvarme hidrørende fra
varme produceret på virksomhedens eget kraftvarmeanlæg,
nedsættes tilbagebetalingen efter 1. pkt. til 6,00 kr. pr. gigajoule
varme.«
4.
I bilaget til loven indsættes i nr. 11 som
tredje pkt.: »Udover de i andet pkt. nævnte anvendelser, ydes der
endvidere tilbagebetaling for elektricitet anvendt direkte til fremstilling
af slaggeuld, stenuld og lignende mineralsk uld, samt de under litra b
nævnte varer, for et forbrug på op til 150 kWh pr. t
isoleringsmateriale.«.
5.
Bilaget til loven nr. 12 affattes således:
»Der anvendes direkte til keramisk brænding, forudgående
tørring af varer bestemt hertil, samt til fremstilling af
porebeton.«.
6.
I bilaget til loven nr. 13 indsættes som 3.
pkt.: »Desuden omfattes elektricitet anvendt direkte ved produktion af moler
og bentonit for den del af forbruget, der ikke overstiger 60 kWh pr. ton
færdigmateriale.«
7.
I bilaget til loven ændres i nr. 20
»personskattelovens § 19 a, stk. 3« til:
»aktieavancebeskatningslovens § 11, stk. 3«.
§ 5
I lov om afgift af svovl, jf. lovbekendtgørelse nr. 688 af 17.
september 1998, som senest ændret ved § 6 i lov nr. 1297 af 20.
december 2000, foretages følgende ændringer:
1.
§ 1, nr. 14, affattes således:
»14) Halm, træpiller med svovlholdigt bindemiddel, affald og
andre svovlholdige brændsler, der indfyres i produktionsanlæg med
en indfyret effekt på over 1.000 kW.«.
2.
§ 2, stk. 3,2. pkt., affattes
således:
»Afgiften udgør for:
1)
Træpiller med svovlholdigt bindemiddel
40 kr. pr. t.
2)
Halm
23 kr. pr. t.
3)
Affald
9 kr. pr. t.«.
3.
§ 2, stk. 4, ophæves. Stk. 5 7
bliver herefter stk. 4 6.
4.
§ 6, stk. 4 affattes således:
»Stk. 4.
For registrerede virksomheder, der betaler afgift
efter bestemmelserne i § 2, stk. 3, opgøres den
afgiftspligtige mængde af varer nævnt i § 1, nr. 14, som den
mængde, der i perioden er forbrugt i virksomheden.«
5.
§ 9, stk. 6, affattes således:
»Stk. 6.
Virksomheder, der forbruger varer nævnt i
§ 1, nr. 5-7 og halm og træpiller med svovlholdigt bindemiddel,
som nævnt i § 1, nr. 14, som begrænser udledningen af
svovldioxid til luften gennem røgrensning, binding af svovl i andre
materialer mv., og som ikke foretager måling af den bortrensede eller
bundne mængde svovl, kan beregne godtgørelsen efter en
standardsats. Standardsatsen udgør for:
1)
Brændsel nævnt i § 1, nr. 5-7:
a)
20 kr. pr. t indfyret brændsel, der anvendes i risteanlæg
eller »fluid bed«-anlæg,
b)
5 kr. pr. t indfyret brændsel, der anvendes i andre
anlæg.
2)
Brændsel nævnt i § 1, nr. 14, jf. dog stk. 7:
a)
8 kr. pr. t for træpiller med svovlholdigt bindemiddel,
b)
8 kr. pr. t for halm.«.
6.
I § 33 indsættes efter stk. 6:
»Stk. 7.
Til virksomheder, der fra kraftvarmeværker og
hertil knyttede blokvarmecentraler får leveret varme, som omfattes af
§ 1, stk. 1, nr. 2 eller 5 7, og hvor den til virksomheden
fakturerede og af virksomheden betalte svovlafgift af den til brug for
leverancen medgåede mængde brændsel kan dokumenteres og
udgør mindst 250.000 kr. pr. år, ydes en godtgørelse
svarende til det særlige bundfradrag efter stk. 1 for varer
omfattet af § 1, stk. 1, nr. 5 7, og efter stk. 3 for varer
omfattet af § 1, stk. 1, nr. 2, når anvendelsen sker til
formål nævnt i proceslisten til kuldioxidafgiftsloven, og
når virksomheden har indgået en aftale efter lov om ændring
af lov om statstilskud til dækning af udgifter til kuldioxidafgift i
visse virksomheder med et stort energiforbrug (aftaler om
energieffektiviseringer m.v.). Leveres varmen kun i en del af året,
nedsættes grænsen på 250.000 kr.
forholdsmæssigt.«.
§ 6
I lov om tilskud til elproduktion, jf. lovbekendtgørelse nr. 768 af
6. oktober 1997, som ændret ved lov nr. 377 af 2. juni 1999 og ved
§ 2 i lov nr. 1277 af 20. december 2000, foretages følgende
ændringer:
1.
Efter § 1 indsættes:
»§ 1 a.
Ved et fjernvarmenet forstås i denne lov et
fysisk selvstændigt kollektivt varmeforsyningsnet.
Stk. 2. Værker omfattet af denne lov skal
bestå af et eller flere anlæg, der forsyner ét
fjernvarmenet.
Stk. 3. Ved et barmarksværk forstås i denne
lov et anlæg til produktion af varme eller kraftvarme, hvor varmen
alene leveres til godkendte anlæg til fremføring af varmt vand
eller damp, såfremt anlægget er etableret samtidig med
etableringen af produktionsanlægget.«
2.
§ 2 a affattes således:
»§ 2 a.
Der ydes et tilskud på 7 øre pr. kWh til
elproducenter for den mængde elektricitet, der fremstilles ved
naturgasbaseret industriel kraftvarmeproduktion eller ved affaldsbaseret
kraftvarmeproduktion.
Stk. 2.
Ved udskiftning af eksisterende naturgas- eller
affaldsbaserede industrielle kraftvarmeanlæg gives et tilskud på
2 øre pr. kWh.
Stk. 3.
Tilskud efter stk.1 og 2 er betinget af, at
produktionsudstyret ved idriftsættelsen er nyt.
Stk. 4.
Tilskuddet til elproduktion som nævnt i
stk. 1 udgør 10 øre pr. kWh for elektricitet, der
fremstilles på decentrale affaldsbaserede kraftvarmeværker med en
samlet kapacitet for elproduktion på 3 MW eller derunder, og som enten
er idriftsat inden den 1. januar 1997, eller hvor der inden denne dato er
indsendt projektforslag for omstilling til kraftvarme til kommunalbestyrelsen
i henhold til lov om varmeforsyning.
Stk. 5. Økonomi- og erhvervsministeren kan
fastsætte nærmere regler for ydelse af tilskuddet efter
stk. 1-3.«
3.
Efter § 2 a indsættes:
»§ 2 b.
Naturgasbaserede decentrale kraftvarmeværker med
en samlet kapacitet for elproduktion på 25 MW eller derunder får
tilskud på 8 øre pr. kWh til elproduktionen. Tilskuddet gives op
til en årlig elproduktion af det tilskudsberettigede brændsel
på 8 mill. kWh, fordelt efter følgende maksimumssatser: 1.
kvartal 3 mill. kWh, 2. kvartal 1,6 mill. kWh, 3. kvartal 1 mill. kWh og 4.
kvartal 2,4 mill. kWh.
Stk. 2.
Decentrale kraftvarmeværker med en samlet
kapacitet for elproduktionen på 25 MW eller derunder, der forsynes med
både biogas og naturgas, hvor der af det samlede brændselsforbrug
regnet efter energiindhold for regnskabsåret 2000/2001 eller 2001 var
mindst 10 procent naturgas, får tilskud på 8 øre pr. kWh.
Tilskuddet gives op til en årlig elproduktion af det
tilskudsberettigede brændsel på 8 mill. kWh fordelt efter de i
stk. 1 angivne maksimumssatser.
Stk. 3.
Naturgasbaserede decentrale kraftvarmeværker med
en samlet kapacitet for elproduktion på 25 MW eller derunder, der
omlægger deres forsyning til at kunne anvende både biogas og
naturgas eller kun biogas, får støtte efter de i stk. 1
angivne kriterier.
Stk. 4.
Elektricitet, der er fremstillet på
barmarksværker, er undtaget fra den årlige tilskudsgrænse i
stk. 1.
Stk. 5.
Tilskud efter stk. 1-4 gives kun til værker
og barmarksværker, som er idriftsat inden den 1. juli 2002, eller hvor
der inden samme dato er indsendt projektforslag for omstilling til kraftvarme
til kommunalbestyrelsen i henhold til lov om varmeforsyning.
Stk. 6.
Økonomi- og erhvervsministeren kan
fastsætte nærmere regler for ydelsen af tilskuddet efter
stk. 1-5.«
4.
§ 3 a, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3.
For et industrielt kraftvarmeværk, der leverer
varme til et kollektivt varmeforsyningsanlæg, ydes tilskuddet til den
del af det industrielle kraftvarmeværks elproduktion, der kan
henføres til varmeproduktion til det kollektive
varmeforsyningsanlæg, efter samme kriterier som i § 2 b,
stk. 1-5.«
5.
I § 3 b, stk. 1, 2. pkt., ændres »som der
er ydet tilskud til efter § 2 a, stk. 1.« til: »som er fremstillet
ved naturgasbaseret decentral kraftvarmeproduktion.«
6.
§ 3 d. affattes således:
»§ 3 d.
Tilskud til elproducenter ydes til den producerede
mængde elektricitet målt ved det kollektive elforsyningsnet. Hvis
elektriciteten ikke måles ved det kollektive elforsyningsnet, ydes
tilskuddet til den producerede mængde elektricitet fratrukket dels et
beregnet nettab fra produktionsstedet til det kollektive elforsyningsnet, og
dels det nødvendige egetforbrug i forbindelse med elproduktionen.
Registreringen foretages af netvirksomheden.
Stk. 2.
Netvirksomhedernes udbetaling af tilskud efter stk. 1
foretages i overensstemmelse med § 4.«
7.
I § 4 indsættes som stk. 4:
»Stk. 4.
Økonomi- og erhvervsministeren kan
pålægge elproducenterne at udarbejde og meddele alle
sådanne oplysninger, som er nødvendige for varetagelsen af de i
loven nævnte opgaver.«
§ 7
Loven træder i kraft 1. juli 2002, jf. dog stk. 2-6.
Stk. 2.
Skatteministeren fastsætter tidspunktet for
ikrafttræden af § 4, nr. 4 - 6, herunder at loven har virkning fra
1. juli 2002.
Stk. 3.
Lovens § 6, nr. 6, træder i kraft den 1. juli
2001. Økonomi- og erhvervsministeren fastsætter tidspunktet for
ikrafttræden af § 6, nr. 1-5 og 7. Ministeren kan fastsætte, at
dele af § 5 træder i kraft før andre dele af § 6.
Stk. 4.
For elektricitet, der fremstilles i perioden fra den
1. juli 2002 til det ikrafttrædelsestidspunkt, der fastsættes i
henhold til stk. 3, og hvortil der efter de hidtil gældende regler
ydes større tilskud end efter denne lov, sker udbetaling af tilskuddet
med forbehold for, at forskelsbeløbet skal tilbagebetales efter denne
lovs ikrafttræden. Tilskud, der for den samme periode ydes for
elproduktion, hvortil der ydes tilskud efter gældende regler, men ikke
efter denne lov, udbetales med forbehold for, at tilskuddet skal
tilbagebetales efter denne lovs ikrafttræden. Tilskud, der for den
samme periode ydes for elproduktion, hvortil der efter de hidtil
gældende regler ydes et mindre tilskud end efter denne lov, udbetales
manglende tilskud efter denne lovs ikrafttræden.
Stk. 5.
Økonomi- og erhvervsministeren kan
fastsætte nærmere regler om tilbagebetaling og udbetaling af
tilskud som nævnt i stk. 4. Der kan i den forbindelse
fastsættes regler, der fraviger lovens § 6. Det kan
fastsættes, at tilskud, der skal tilbagebetales, kan modregnes i
fremtidigt tilskud.
Stk. 6.
Fra den 1. januar 2001 til den 1. juli
2002 kan der ydes tilskud til den producerede mængde elektricitet
målt ved det kollektive elforsyningsnet, som elproducenter omfattet af
§ 8 a i elforsyningsloven har målt. Ydelsen af tilskuddet er betinget
af, at elproducenterne kan dokumentere det tilskudsberettigede egetforbrug
over for netvirksomhederne ved fakturarer, afregningsbilag eller lignende.
Tilskuddet ydes kun til den del af elproduktionen, som elproducenterne ikke
allerede har modtaget tilskud for. Netvirksomhedernes udbetaling af tilskud
efter stk. 1 foretages i overensstemmelse med § 4.
Stk. 7.
Loven finder anvendelse for afgiftspligtige varer, der
fra tidspunktet for lovens ikrafttræden udleveres til forbrug fra
registrerede virksomheder, forbruges af registrerede virksomheder, angives
til fortoldning, modtages fra udlandet eller medbringes fra udlandet.
Stk. 8.
For løbende leverancer, for hvilke
afregningsperioden påbegyndes inden lovens ikrafttræden og
afsluttes efter dette tidspunkt, beregnes afgiften af så stor en del af
leverancen, som tidsrummet fra lovens ikrafttræden til
afregningsperiodens slutning udgør i forhold til den samlede
afregningsperiode. Med de statslige told- og skattemyndigheders tilladelse
kan der foretages afrunding ved opgørelse af den brøkdel af
leverancerne, hvoraf der skal betales afgift.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Med dette lovforslag gennemføres forbedrede
vilkår for decentral kraftvarme.
Afgifterne for decentral kraftvarme foreslås
reduceret med typisk 25-30 pct. Afgiftsbelastningen for typiske decentrale
værker bringes herved på niveau med afgiftsbelastningen for
typiske centrale kraftvarmeværker. Afgiftslettelsen for decentral
kraftvarme overstiger i alle tilfælde den reduktion i
elproduktionstilskuddet, der samtidig foreslås. Elproduktionstilskuddet
reduceres med 7 øre/kWh for de største decentrale værker,
men alene med 2 øre/kWh for de mindste værker samt
barmarksværkerne. For mellemstore værker reduceres
elproduktionstilskuddet gennem, at der fastsættes et loft over, hvor
mange kroner, hvert værk kan få. Som udgangspunkt sker der ingen
ændringer i elproduktionstilskuddet til industriel kraftvarme eller
affaldsbaseret kraftvarmeproduktion, dog reduceres tilskuddet til udskiftning
af ekeisterende anlæg fra 7 øre til 2 øre.
Netto er der ingen værker, der får
højere varmepriser og hovedparten af værkerne vil kunne
sænke varmepriserne, mest de små.
For de små værker og barmarksværkerne
vil prisen for opvarmning af et typisk parcelhus blive reduceret med ca.
1.500 kr. inklusive moms. I gennemsnit reduceres opvarmningsomkostningerne
for et typisk parcelhus med 500 kr./år
Lovforslaget indeholder herudover visse tekniske
ændringer af lempende art, herunder reduktion af afgiften på
spildvarme i virksomheder med kraftvarme og en reduktion af
svovlafgiftsbelastningen for visse biobrændsler. Endvidere
foreslås visse lempelser af industriens CO2-afgift ved
udvidelse af proceslisten.
Lovforslagets indhold
Dette lovforslag indeholder følgende elementer:
Forbedring af vilkårene for decentral
kraftvarme:
Reduktion af den del af decentrale kraftvarmeværkernes
brændselsforbrug, hvoraf der skal betales afgift med omkring 30
pct.
Reduktion af elproduktionstilskuddet til naturgasfyrede decentrale
kraftvarmeværker.
Reduktion af afgiften på spildvarme i virksomheder med eget
kraftvarmeværk.
Justering af svovlafgiften:
Afgiftsfritagelse for rene træprodukter i form af træ,
træflis og skovflis
Indførelse af standardfradrag ved svovlbinding i forbindelse
med afbrænding af biobrændsler mv.
Justering af afgiftssatserne for biobrændsler.
Indførsel af bundfradrag for svovlafgift for virksomheder, der
omfattes af CO2-afgiftslovens regler for tung proces, men som ikke
selv er registreret efter svovlafgiftsloven.
Lempelse af industriens betaling af CO2-afgifter:
Udstrækningen af tung proces udvides og nye processer
tilføjes proceslisten.
Omlægning af kraftvarmebeskatningen
Ændret fordeling af el og varme
I dette lovforslag foreslås forbedrede vilkår
for decentral kraftvarme.
Afgiftslovgivningen er indrettet bla. med henblik på
at skabe mulighed for handel med elektricitet over grænserne. Afgifter
indregnet i selve produktionsprisen for en vare kan ikke afløftes ved
eksport med mindre afgiften kan opgøres entydigt. Dette
indebærer, at elektricitet beskattes ved at pålægge en
afgift på forbruget af elektricitet målt i kWh. Modsat betales
ikke afgift af de brændsler, der anvendes til fremstillingen af
elektricitet.
Ved fremstillingen af varme beskattes derimod forbruget af
brændsel til fremstillingen af varmen.
Når elektricitet og varme produceres i kombination
opstår der derfor et afgiftsteknisk problem med fordelingen af
henholdsvis afgiftsfrit brændsel til elproduktionen og afgiftspligtigt
brændsel til varmeproduktionen.
Dette tekniske spørgsmål er blevet
løst på én måde for centrale
kraftvarmeværker, men på en anden måde for decentrale
kraftvarmeværker.
Forskellene i regelsættene gør, at decentrale
værker betaler væsentlig mere i afgift end centrale værker.
Det er der helt eller delvist rådet bod på ved, at decentrale
værker i modsætning til centrale værker får et
elproduktionstilskud. Efter elproduktionstilskud er nettoafgiftsbelastningen
pr. produceret varmeenhed i decentrale kraftvarmeværker fortsat noget
højere end for typiske centrale værker.
Ved dette forslag reduceres afgiftsbelastningen pr.
produceret varmenhed for decentrale værker til samme niveau som
gælder for typiske centrale kraftvarmeværker, og samtidig
reduceres elproduktionstilskuddet.
De nye regler for afgifterne på decentral kraftvarme
foreslås generelt at få virkning fra 1. juli 2002.
Efter de nuværende afgiftsregler kan decentrale
kraftvarmeværker vælge at betale afgift efter tre metoder.
Den metode, som de fleste gasfyrede værker bruger,
tager udgangspunkt i aftalen mellem værket og gasleverandøren.
Gas anvendt til elfremstilling har en anden pris end gas til
varmefremstilling. I kontrakterne er det beskrevet, hvordan man fordeler den
samlede brændselsmængde på gas til el og gas til varme.
Efter afgiftsreglerne kan samme fordeling anvendes ved
beregning af afgifterne, idet der dog højst kan henregnes en
mængde gas til elfremstilling svarende til elleverancen delt med 0,835.
Denne såkaldte e-faktor på 0,835 er den normalt gældende i
gaskontrakterne.
Efter forslaget vil værkerne fortsat kunne bruge
denne metode, men ved anvendelse af en e-faktor på 0,65.
Nedsættelse af e-faktoren vil medføre en
lempelse jf. følgende eksempel.
Eksempel 1: Lovforslagets effekt pr. 100 enheder
brændselsforbrug
Samlet brændselsforbrug
100
Varmeproduktion
50
Elproduktion
38
Ved anvendelse af e-faktor 0,835 vil 45,5 (elproduktion
på 38 delt med 0,835) brændsel være afgiftsfri, mens der
skal betales afgift af 54,5 brændsel (samlet forbrug på 100
fratrukket 45,5)
Ved anvendelse af e-faktor 0,65 vil 58,5 (38/0,65)
brændsel blive afgiftsfri, mens der skal betales afgift af 41,5
brændsel. I eksemplet reduceres afgiftsbelastningen således med
13 brændsel ved at bruge e-faktor 0,65 i stedet for e-faktor
0,835.
Efter de gældende regler kan
værkerne også bruge en e-faktor på 0,9 (kan være
aktuel for værker med afvigende gaskontrakter og for ikke
naturgasværker) samt den såkaldte pro-rata-regel.
Efter pro-rata-reglen fordeles
brændselsmængden til el og varme i samme forhold som produktionen
af el og varme. I eksemplet ovenfor udgjorde varmeproduktionen 56,8 pct. (38
delt med summen af 38 og 50) og der er derfor afgift af 56,8 brændsel,
hvis pro-rata-metoden anvendes).
Såvel pro-rata- som e = 0,9-metoden foreslås
afskaffet og erstattet af en anden metode.
Efter den anden metode vil der for hver 1 GJ varme, der
fremstilles på værket skulle betales afgift af 0,8 GJ
brændsel. I eksemplet skal der således betales afgift af 40
brændsel (50 varme gange med 0,8) mens resten af brændslet - 60
GJ - er afgiftsfrit. Denne metode kaldes også
varmevirkningsgradsmetoden med v= 1,25 ( 1/0,8 = 1,25)
Kraftvarmeværkerne vil få valgfrihed mellem at
anvende de to metoder v= 1,25 og e = 0,65 for et år ad gangen.
Elproduktionstilskud
For naturgas- eller affaldsbaserede industrielle
kraftvarmeanlæg foreslås, at hvis et værk udskifter et
anlæg eksempelvis ved at installere en ny motor vil værket
få et elproduktionstilskud på 2 øre pr. kWh. i 6 eller 8
år.
Baggrunden for reduktionen af tilskuddet fra 7 til 2
øre i forbindelse med udskiftningen af kraftvarmeanlægget er, at
anlægsinvesteringen udgør en mindre omkostning end ved at
etablere et helt nyt kraftvarmeanlæg.
Efter de gældende regler er elproduktionstilskuddet
for decentrale naturgasfyrede værker på 7 øre/kWh el. Der
gives dog et tillæg på 3 øre/kWh oven i de 7
øre/kWh til barmarksværker og til små
kraftvarmeværker med en elkapacitet på højst 3 mW.
Efter forslaget bortfalder tilskuddet på 7
øre/kWh, mens tillægget på de 3 øre udvides til 8
øre/kWh, samtidig med at kredsen af værker og reglerne for at
få tillægget ændres.
Afgiftslettelsen ved at gå fra e= 0,835 til e= 0,65
svarer nøje til virkningen af en reduktion af elproduktionstilskuddet
på 7 øre/kWh.
Nettovirkningen af forslaget for de værker, der vil
bruge e=0,65 metoden, er således ændringen i tillægget til
elproduktionstilskuddet. Da tillægget øges, vil alle, der
får tillægget, vinde.
For de værker, der vælger v = 1,25-metoden,
vil også værker, der ikke vil få tillægget,
opnå en gevinst.
Som nævnt ydes tillægget efter de
gældende regler til barmarksværkerne. Efter forslaget vil
tillægget, der nu forhøjes med 5 øre/kWh til 8
øre/kWh, også fremover blive givet til barmarksværkerne.
Det foreslås at yde støtte på 8 øre pr. kWh til de
decentrale kraftvarmeværker, der har en kombineret forsyning med
naturgas og biogas. Støtten fastsættes efter samme kriterier som
til naturgasbaserede decentrale kraftvarmeanlæg og ydes ligeledes til
naturgasbaserede decentrale værker, der omlægger deres forsyning
til også at omfatte biogas.
Årsagen til at udstrække støtten til
anlæg der anvender en kombination af naturgas og biogas, er
ønsket om ikke at skabe en afledet negativ virkning for biogas.
Biogasproducenter ville ellers blive ramt økonomisk af
afgiftsforslaget.
Da afgiftsreduktionen var lig med eller større end
bortfald af 7 øre/kWh i tilskud, og barmarksværkernes samlede
tilskud alene reduceres med 2 øre/kWh, vil den samlede virkning af
forslaget være, at værkerne mindst får en gevinst svarende
til 5 øre/kWh el. Omkring halvdelen af værkerne vil få en
yderligere gevinst, da afgiftsfaldet for dem var større end 7
øre/kWh.
Tillægget gives udover til barmarksværkerne
også til små værker med en elkapacitet på
højst 3 MW. Denne bundgrænse giver anledning til urimelige
virkninger, idet værker lige over 3 MW mister hele tillægget. Det
foreslås derfor at bundgrænsen forhøjes fra 3 MW til 25
MW. Der er ingen værker med en elkapaicitet på mellem 20 og 30
MW.
Endelig foreslås det, at der indføres en
overgrænse på 8 mill. kWh for, hvor stor en elproduktion,
værkerne kan få tilskud til. Der vil således højst
kunne gives et elproduktionstilskud på 640.000 kr. om året.
Overgrænsen på 8 mill. kWh for hvor stor en elproduktion
værkerne kan få tilskud til, omfatter ikke
barmarksværker.
Virksomheder, der selv producerer kraftvarme, har med
nettoprincippet i elforsyningsloven fået mulighed for at modregne deres
miljøvenlige elproduktion i aftagepligten. Såfremt en virksomhed
vælger nettoprincippet, er der kun behov for at afsætte den del
af den miljøvenlige el, som virksomheden producerer ud over deres
samlede elforbrug, som miljøvenlig el til fast høj
afregningspris. Med udgangspunkt heri foreslås det, at elproducenterne
får elproduktionstilskud til den mængde elektricitet, som
netvirksomheden måler.
Reduktionen af elproduktionstilskuddet skal notificeres
efter EU-reglerne om statsstøtte, hvorfor disse regler først
træder i kraft ved Europa-Kommissionens godkendelse.
Afgift af processpildvarme
Virksomhederne betaler forskellig afgift af deres
energiforbrug alt efter, om energien anvendes til rumvarme eller proces. For
en række processer gælder det, at varmeleverancen skal have en
vis kvalitet (f.eks. høj temperatur). Falder temperaturen i
varmeleverancen efter brug i processen, kan restenergiindholdet ikke bruges
videre til proces, men eventuelt til rumvarme. Efter de gældende regler
vil en sådan varmeleverance, der både bruges til proces og
rumvarme få den store afgiftsgodtgørelse til proces, men
godtgørelsen vil blive reduceret med en forsigtig fastsat
standardmængde brændsel pr. energienhed, der udnyttes til
rumvarme. Denne standardmængde brændsel udgør den
såkaldte afgift af processpildvarme, der dog ikke går til spilde
for rumvarmeformål.
Da afgiftsbetalingen af varme fra decentrale
kraftvarmeværker reduceres, foreslås det, at
standardmængderne også reduceres, således at der fortsat i
de fleste tilfælde er afgiftsmæssige incitamenter til at udnytte
processpildvarme, uden at incitamentet til at reducere
processpildvarmemængden også reduceres.
Ændring af proceslisten
I forbindelse med vedtagelsen af energipakken i 1995 blev
det tilkendegivet, at der ville blive foretaget periodiske vurderinger,
særligt af formuleringen af den såkaldte procesliste.
Proceslisten skal på denne måde ikke ses som en endelig og
fastlåst liste, men som en liste, der løbende forbedres på
baggrund af eksisterende erfaringer
I løbet af 2001 har Skatteministeriet foretaget en
undersøgelse af behovet for yderligere ændringer eller
justeringer i kuldioxidafgiftsloven, herunder især af proceslisten.
Undersøgelsen har været baseret på dels en
høringsrunde gennemført med erhvervslivets hovedorganisationer
og dels på samarbejde med disse og enkelte virksomheder omkring konkret
stillede forslag. Forslagene er blevet vurderet med baggrund i regeringens
intentioner med energibeskatningen.
På baggrund af Skatteministeriets
undersøgelse foreslås proceslisten ændret med 3
tilføjelser, vedrørende fremstillingen af henholdsvis
isoleringsmateriale, porebeton og moler/bentonit:
Fremstilling af isoleringsmaterialer
Det foreslås, at proceslisten vedrørende
fremstilling af isoleringsmaterialer ændres, jf. nr. 11 i bilaget til
lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter, således at muligheden
for opnåelse af refusion for tung proces for elektricitet udvides for
visse typer isolationsmateriale.
Størstedelen af fremstillingen af
isoleringsmateriale opfylder kravene til energiintensitet for virksomheder
på proceslisten med hensyn til energiforbrug i forhold til
værditilvækst og omsætning. Denne fremstilling er dog i
konkurrence med anden fremstilling af isoleringsmaterialer, som enten
bevæger sig lige på grænsen for energiintensitetskriteriet
eller under. Idet den energiintensive fremstilling indtager en dominerende
rolle på markedet, og idet man samtidig ikke har ønsket at skabe
konkurrenceforvridning i forhold til den ikke-energiintensive fremstilling,
valgte man ved vedtagelsen af energipakken i 1995 at tilføje
både den energiintensive og den ikke-energiintensive fremstilling til
proceslisten. For at sikre en balance mellem kravet om på den ene side,
at den ikke-energiintensive fremstilling ikke skulle opnå en
nettofordel, og på den anden side at den energitunge fremstilling
alligevel skulle tilgodeses, fik fremstillingen af isoleringsmaterialer dog
kun begrænset adgang til refusion for tung proces for forbrug af
elektricitet, jf. proceslistens nr. 11, andet pkt.
I forbindelse med Skatteministeriets undersøgelse
af behovet for ændringer i formuleringen af proceslisten har det
imidlertid vist sig, at der eksisterer en margin, indenfor hvilken den
energiintensive fremstilling af isoleringsmaterialer kan lempes yderligere,
samtidig med at der stadigvæk sikres mod konkurrenceforvridning i
forhold til den ikke-intensive fremstilling. Da det er regeringens
ønske, at tage hensyn til de ikke-energiintensive erhvervs
konkurrenceevne, foreslås det, at der tilføjes en udvidet
mulighed for opnåelse af refusion for tung proces for elektricitet
anvendt til fremstilling af slaggeuld, stenuld og lignende mineralsk uld,
samt de i punkt nr. 11 under litra b nævnte varer, for et forbrug
på op til 150 kWh pr. t isoleringsmateriale. Denne ændring
forventes samlet set at medføre et provenutab på ca. 3.650.000
kr.
Fremstilling af porebeton
Det foreslås, at brændsler anvendt direkte til
fremstilling af porebeton, tilføjes nr. 12 i bilaget til lov om
kuldioxidafgift af visse energiprodukter.
Proceslistens nr. 12 omfatter brændsler anvendt
direkte til keramisk brænding samt forudgående tørring af
varer bestemt hertil, hvilket indbefatter brændsler anvendt til
fremstilling af teglsten. Fremstillingen af teglsten opfylder kravene til
energiintensitet for energiforbrug i forhold til værditilvækst og
omsætning. Det samme gælder ikke for fremstillingen af porebeton.
Anvendelsen af porebeton befinder sig imidlertid i konkurrence med
anvendelsen af teglsten, som er omfattet af proceslempelse.
Afgiftsbelastningen af teglsten med lempelse er således lavere end
afgiftsbelastningen af porebeton uden lempelse. Denne konkurrenceforvridning
foreslås fjernet ved at lade porebeton blive omfattet af proceslisten
på samme måde som teglsten. Denne ændring forventes samlet
set at medføre et provenutab på ca. 675.000 kr.
årligt.
Fremstilling af moler og bentonit
Proceslistens nr. 13 vedrører refusion for varer,
undtaget elektricitet, der anvendes til opvarmning, inddampning,
tørring mv. af blandt andet moler- og bentonitprodukter. Imidlertid
opfylder produktionen af moler og bentonit kravene til energiintensitet for
energiforbrug i forhold til værditilvækst og omsætning.
Ligeledes er danske producenter af moler og bentonit i konkurrence med
udenlandske producenter, der i et mildere klima kan opnå store
energibesparelser under fremstillingsprocessen, ligesom produktionen er i
konkurrence med danske virksomheder, der fremstiller sand og grus, savsmuld
og andre former for absorptionsmaterialer. Såfremt der gives
godtgørelse efter reglerne for tung proces for de første 60 kWh
el, der anvendes til fremstillingen, opnår processen en belastning i
samme størrelsesorden pr. lønkrone som de konkurrerende og
mindre energikrævende processer, uden at der dog vil være tale om
en nettogevinst for processen. Denne ændring medfører samlet set
et provenutab på ca. 430.000 kr. årligt.
Justering af svovlafgiften
Lempelser for biobrændsler
Svovlafgiften er principielt en afgift på
svovludledningen til luften. Afgiften er 10 kr. pr. kg udledt svovldioxid
(SO2). Virksomheder, der af praktiske grunde ikke måler de
faktiske udledninger kan i stedet vælge at betale afgift af
svovlindholdet i brændslerne. Afgiften på brændslerne
udgør 20 kr. pr. kg svovl, hvilket stort set svarer til afgiften
på 10 kr. pr. kg udledt SO2.
For at lette betalingen af afgiften er der fastsat
standardsatser for svovlindholdet i biobrændsler, dvs. for
træpiller uden bindemiddel, træpiller med bindemiddel, skovflis
og andet træaffald, halm samt affald. Standardsatserne er
indført for at undgå unødigt kostbare målinger.
De værker, der betaler afgift af svovlet i
brændslet, har efterfølgende mulighed for at få
godtgørelse af den svovl, som bindes i asken. Godtgørelsen af
askebindingen sker som udgangspunkt efter måling. Men målinger af
svovl bundet i asken kan også være kostbar.
Da loven om afgift af svovl blev udarbejdet, blev der
derfor fastsat standardsatser for svovlbindingen i asken for kul. Derved
kunne virksomhederne spare omkostninger til måling mv. Standardsatserne
blev bevidst fastsat i underkanten af det resultat, faktiske målinger
ville give. Dette skyldes ønsket om at tilskynde til faktiske
målinger, bortset fra de tilfælde hvor
målingsomkostningerne var uforholdsmæssigt store. Kun ved
faktiske målinger gives tilskyndelse til at øge bindingen af
svovl i asken.
Der blev derimod ikke dengang fastsat standardsatser for
svovlbindingen i asken for biobrændslerne, idet der ikke forelå
undersøgelser om, hvor stor askebindingen var for biobrændsler
på dette tidspunkt.
I praksis har det været forbundet med større
omkostninger for de biomassefyrede værker til måling end
godtgørelse for askebindingen udgør, og værkerne har
derfor ikke fået godtgørelse, selv om der er blevet bundet svovl
i asken.
Der foreligger nu undersøgelsesresultater
omhandlende svovlindholdet og askebindingen i biobrændsler.
Resultaterne viser, at ca. 1/3 af svovlet i halm bindes i asken. Næsten
al svovl i træpiller uden bindemiddel bindes i asken. Det er ikke
undersøgt, hvor stor askebindingen for træpiller med bindemiddel
er.
Svovlbindingen ved fyring med flis, træ og
træaffald er ligeledes høj: ca. 68-79 pct., måske endda
mere.
Med hensyn til svovlindholdet i brændslerne viser
resultaterne for det første, at svovlindholdet i halm er højere
end antaget i loven. For det andet, at svovlindholdet i træflis svinger
meget, men dog omkring den grænse som antages i loven. For det tredje,
at svovlindholdet i træpiller uden bindemiddel er lavere end antaget i
loven, idet der stort set ikke er svovl i disse. Endelig for det fjerde er
svovlindholdet i træpiller med bindemiddel muligvis lidt lavere end
antaget i loven.
Efter svovlafgiftsloven er der ikke svovlafgift af varer
med under 0,05 pct. svovl. Træ har lige omkring eller lidt mere end
0,05 pct. svovl når man måler svovlmængden i forhold til
tørstofindholdet, som Skatteministeriet mener er den korrekte
fortolkning af loven, men typisk under, hvis man sætter
svovlmængden i forhold til hele mængden inklusive vand, som
Landsskatteretten i en afgørelse af 23. oktober 2000 har fundet er den
korrekte fortolkning af loven. Da hovedparten af svovlet i træ bindes i
asken, har Skatteministeriet igennem et stykke tid haft planer om helt at
fritage træ for svovlafgift, og derfor er Landsskatterettens kendelse
ikke blevet anket.
Desuden har undersøgelser vist, at svovlindholdet i
affald er væsentligt højere end anført i den
gældende lov. (0,095 pct. af affaldsmængden inklusive vand i
stedet for 0,045 pct.). Det foreslås dog ikke ændringer i
standardsatsen for affald.
På baggrund af resultaterne af undersøgelsen
af svovlindholdet og svovlbindingen i forbindelse med fyringen med
biobrændsler foreslås derfor følgende:
Afgiften på træpiller uden bindemiddel ophæves.
Afgiften på træpiller med bindemiddel fastholdes
Afgiften på træ, træflis og skovflis
ophæves.
Standardsatsen for halm forhøjes med 3 kr. pr. t, svarende
til, at den anslåede svovlprocent i halm sættes op fra 0,1 pct.
til 0,115 pct.
Der indføres et standardfradrag for svovlbinding ved fyring
med biobrændsler på 8 kr. pr. t.
Forslaget medfører dermed en nettolempelse, da der
nu kan foretages et fradrag på 8 kr. pr. t. For halm, hvor
standardsatsen forhøjes, lempes afgiften netto med 5 kr. pr. ton. Der
er en teoretisk situation med nettoforhøjelse af afgiften på
halm, såfremt der ikke sker svovlbinding samtidig med, at der heller
ikke sker måling. Denne situation forekommer imidlertid ikke i praksis,
hvorfor alle virksomheder i realiteten opnår en afgiftslempelse.
Udvidet mulighed for bundfradrag i svovlafgiften ved udnyttelse af
spildvarme
Frem til og med 2005 har virksomheder, der er registreret
efter loven ret til et bundfradrag, jf svovlafgiftslovens §33, stk. 3.
Bundfradraget finder anvendelse, når registrerede virksomheder, der
samtidig er omfattet af CO2-afgiftslovens regler for særligt
energiintensive processer, udnytter varmen fra et eget kraftvarmeanlæg
til procesvarme. Det er en forudsætning, at virksomheden har
indgået en aftale efter lov om statstilskud til dækning af
kuldioxidafgift i visse virksomheder med et stort energiforbrug. En
virksomhed, der ikke selv producerer kraftvarmen, men som i stedet modtager
procesvarmen fra et kraftvarmeværk, er derimod ikke omfattet af
reglerne om bundfradrag, selv om virksomheden har indgået en
statstilskudsaftale. Sådanne virksomheder stilles derfor
afgiftsmæssigt ringere end virksomheder, der selv producerer
procesvarme. Det foreslås nu, at virksomheder, der modtager procesvarme
fra registrerede virksomheder, opnår adgang til bundfradraget,
såfremt svovlafgiften for den til brug for leverancen af procesvarme
medgåede mængde brændsel kan dokumenteres og overstiger
250.000 kr. årligt.
Tiltag i forbindelse med indførelse af en farvningsordning
Ved Kommissionens beslutning 2001/574/EF af 13. juli 2001
blev det bestemt, at stoffet Solvent Yellow 124 fra 1. august 2002 skal
tilsættes lavt beskattet og afgiftsfritaget mineralolie. Danmark
indførte de til brug for en sådan ordning nødvendige
regler allerede i 1997. Blandt andet blev der dengang indført en
bestemmelse om, at virksomheder, der ikke er registreret som oplagshaver, og
som både afsætter ufarvet gas- og dieselolie og gas- og
dieselolie, der er farvet i henhold til bestemmelser, fastsat efter
mineralolieafgiftslovens § 24, stk. 1, kan blive registreret som
farvningsvirksomhed, såfremt virksomheden afsætter mindst 500.000
l gas- og dieselolie årligt. Retsvirkningen af en sådan
registrering er, at virksomheden kan modtage ufarvet, afgiftsfrit eller lavt
beskattet gas- og dieselolie. Dermed kan virksomheden gøre brug af de
regler om farvning i forbindelse med den endelige udlevering, som Danmark kan
indføre i henhold til Rådets direktiv 95/60/EØF.
Reglen, som blev indført ved lov nr. 444 af 10.
juni 1997, havde til hensigt at sikre, at mindre olieleverandører, som
ikke omfattes af mineralolieafgiftslovens almindelige
registreringsbestemmelser, alligevel kunne gøre brug af
farvningsordningen.
Bestemmelsen sigtede derimod ikke på, at
selvstændige olietransportører selv kunne farve
mineralolieprodukterne, jf. anvendelsen af begrebet »levering«. Branchen
anvender i større og større udstrækning
selvstændige olietransportører, og da det ikke har været
hensigten med ordningen at modvirke en sådan udvikling, foreslås
loven nu præciseret, så selvstændige
olietransportører kan benytte den farvningstilladelse og
godkendelsesordning af farvningsudstyr til montering på tankvogne, som
registrerede oplagshavere og registrerede farvningsvirksomheder kan
opnå efter regler, der udstedes i medfør af
mineralolieafgiftslovens § 24, stk. 1. Det foreslås
endvidere, at når selvstændige transportører på
denne måde handler på vegne af den registrerede oplagshaver eller
registrerede farvningsvirksomhed hæfter leverandøren for tab,
som statskassen lider i denne forbindelse. Samtidig udvides ordningen til
også at omfatte petroleum.
Høring af lovforslaget
Lovforslaget har ikke været i høring.
Imidlertid blev et udkast til et lovforslag om ligestilling af afgiften af
central og decentral kraftvarme sendt i høring i maj 1999.
1999-forslaget afviger dog på væsentlige punkter fra dette
forslag.
Det skal dog bemærkes, at spørgsmålet
om afgiftsreglerne for kraftvarmeværkerne har været
drøftet indgående siden 1998.
Uddybende gennemgang af dele af forslaget
Særligt om decentrale værker
Energibeskatning
Decentrale værker kan typisk ikke fremstille
elektricitet for sig, men alene elektricitet og varme i kombination. For
decentrale værker kan man derfor ikke som for mange af de centrale
værker beregne en marginal varmevirkningsgrad og eventuelt en
kraftvarmefordel etc.
Decentrale værker kan således ikke benytte
samme regelsæt som de centrale kraftvarmeværker. Indtil 1996 var
der ikke særlige afgiftsregler for decentrale kraftvarmeværker.
Det skyldtes, at der indtil da ikke var brug herfor. De fleste decentrale
kraftvarmeværker bruger naturgas som brændsel. Der kom imidlertid
først afgift på naturgas fra og med 1996. Der er også en
række værker, der bruger kul eller olie som brændsel. Disse
værker anvendes imidlertid af erhvervsvirksomheder, der indtil 1996 i
praksis fik alle afgifterne godtgjort. I 1996 blev disse erhvervsvirksomheder
imidlertid også pålagt at skulle betale afgift, om end ofte en
beskeden afgift.
De naturgasbaserede decentrale kraftvarmeværker
havde dog ikke fordel af afgiftsfritagelsen for naturgas, idet gasselskaberne
opkrævede en skyggeafgift af det brændsel, der blev henregnet til
varmefremstilling. Prisen på denne gas var højere end prisen for
gas til elfremstilling. Skyggeafgiften på gassen til varmefremstilling
var i princippet fastsat til samme niveau, som hvis varmen var blevet leveret
fra et fjernvarmeværk.
Ved indførelsen af afgift på naturgas overtog
afgiftslovgivningen niveauet fra skyggeafgiften. Hvis man havde brugt en
lempeligere beregningsformel, ville det ikke være kommet varmekunderne,
men gasselskaberne, til gode.
Hovedreglen blev derfor en såkaldt pro-rata-regel.
Dette er fortsat gældende for decentral kraftvarme. Pro-rata-reglen
betyder, at man fordeler brændselsforbruget i samme forhold som
produktionen af el og varme. Er der således af 125 brændsel
fremstillet 40 el og 60 varme, vil 40 pct. af brændselsforbruget
altså 50 brændsel blive henregnet til elektricitet og 60 pct. af
brændselsforbruget altså 75 brændsel blive henregnet til
varme, hvoraf der skal betales afgift.
Pro-rata-reglen har samme virkning, som hvis man brugte en
e-formel, hvor e var fastsat til den samlede virkningsgrad for værket
og også samme virkning, som hvis man brugte en v-formel, hvor v var
fastsat til den samlede virkningsgrad for værket.
Fordelingen af gassen mellem fjernvarmetarif, hvor prisen
var høj, og eltarif, hvor prisen var lav, var selvfølgelig
vigtig for såvel varmeværket som gasselskabet. Fordelingen er
fastsat i gaskontrakterne, der er forhandlet mellem parterne. Der findes
forskellige kontrakttyper. Den type, der nu er næsten altdominerende
for decentrale kraftvarmeværker, var omtrent på samme niveau som
en pro rata fordeling, men formuleret lidt anderledes. Efter den dominerende
kontrakttype vil brændselsmængden til elektricitet blive beregnet
som elproduktionen delt med en e-faktor på 0,835. Resten af
gasmængden henregnes til varme. Fremstilles der således 40 el og
60 varme ud af 125 brændsel vil 47,9 (40/0,835) brændsel blive
henregnet til elfremstilling og 77,1 brændsel til varmefremstilling
efter kontrakten.
Ved forhøjelsen af naturgasafgiften, der blev
vedtaget i foråret 1997, men trådte i kraft i efteråret
1998, blev der givet tilladelse til, at man kunne anvende den
fordelingsnøgle, som var aftalt mellem gasselskabet og
kraftvarmeværket i stedet for pro rata reglen, dog aldrig en e-faktor
under 0,835. I det gennemgående eksempel ville pro-rata-reglen dog
være den gunstigste for værket at anvende, da man her alene
skulle betale afgift af 75 brændsel, men for alle decentrale
kraftvarmeværker, der har en samlet virkningsgrad over 83,5 pct., er
det gunstigst at anvende samme fordeling, som den, der er aftalt mellem
gasselskabet og fjernvarmeselskabet. De fleste kraftvarmeværker har en
samlet virkningsgrad over 83,5 pct., men for en række industrielle
kraftvarmeværker, er den samlede virkningsgrad lavere, og det er
også tilfældet, i det mindste periodevis, for en del almindelige
kraftvarmeværker. Muligheden for at kunne benytte samme
fordelingsnøgle som aftalt mellem køber og sælger af gas
gav ikke mening for andet brændsel end naturgas, da der ikke er forskel
i omkostningerne og prisen på andet brændsel, alt efter om det
anvendes til det ene eller det andet formål.
Resultatet af reglerne for decentral kraftvarme er en
væsentligt større afgiftsbelastning af varmen fra sådanne
værker end for varme fra centrale kraftvarmeværker.
I følgende tabel er vist hvor meget brændsel,
der betales afgift af i pct. af varmeleverancen under forskellige
forudsætninger om sammensætningen af decentrale værkers
produktion.
Tabel 1: Brændselsmængde i procent af
varmeleverance hvoraf, der skal betales afgift under forskellige
forudsætninger om el og varmeproduktion fra decentrale
kraftvarmeværker
Varme i pct. af brændsel
40
44
46
48
50
52
56
El i pct. af brændsel
32
139
132
128
125
122
119
110
33
137
130
127
123
120
116
108
34
135
128
125
122
119
114
106
35
133
127
123
120
116
112
104
36
132
125
122
119
114
109
102
37
130
123
120
116
111
107
99
38
128
122
118
114
109
105
97
39
127
120
116
111
107
102
95
40
125
118
113
109
104
100
93
41
123
115
110
106
101
97
90
42
122
113
108
104
99
96
89
43
120
110
105
101
97
93
87
44
118
108
103
99
95
91
-
46
112
102
98
94
90
86
-
48
106
97
92
89
85
-
-
50
100
91
87
84
-
-
-
De fleste decentrale kraftvarmeværker
har en samlet virkningsgrad omkring 85-90 pct. I gennemsnit betales der i dag
afgift af ca. 110 brændsel ved leverance af 100 varme, men med
betydelig variation.
Efter forslaget vil det altid være muligt at betale
afgift af 80 brændsel ved leverance af 100 varme Som det ses af
tabellen, vil alle værkerne således opnå en
nedsættelse af afgiftsbelastningen. Typisk vil afgiftsbelastningen
falde med 25-30 pct. For omkring halvdelen af værkerne vil
afgiftsbelastningen kunne reduceres yderligere ved at bruge e= 0,65
reglen.
Den nuværende afgiftsbelastning for decentral
kraftvarme er på niveau med belastningen ved individuel opvarmning. Ved
forslaget kommer afgiftsbelastningen på niveau med afgiften på
kraftvarme fra typiske centrale kraftvarmeværker.
Elproduktionstilskuddet
Decentrale kraftvarmeværker, der fyrer med gas mv.
opnår imidlertid et elproduktionstilskud, der gives af staten. Der
gives ikke tilskud, hvis der fyres med kul eller olie. Oprindeligt blev
elproduktionstilskuddet fastsat til 10 øre/kWh.
For de almindelige decentrale kraftvarmeværker er
tilskuddet imidlertid i 1997 reduceret fra 10 øre/kWh til 7
øre/kWh. Der gives fortsat 10 øre/kWh til barmarksværker
og til mindre decentrale kraftvarmeværker, der har en elkapacitet
på højst 3 MW.
Elproduktionstilskuddet reducerer den effektive beskatning
væsentligt ned mod samme niveau som gælder for central
kraftvarme, men dog således at der fortsat i gennemsnit betales mere
ved decentral kraftvarme end ved central kraftvarme.
For det typiske decentrale kraftvarmeværk, der i
gennemsnit har en samlet virkningsgrad på ca. 87,5 pct., heraf f.eks.
37,5 pct. el og 50 pct. varme, vil det samlede regnestykke se således
ud, under forudsætning af, at elproduktionstilskuddet er på 7
øre/kWh.
Eksempel 2: Nettoafgiftsgrundlag i pct. af varmeleverance
for typisk decentralt kraftvarmeværk
Enhed
GJ
kWh
Nm3 gas a 39,6
MJ/m3
Brændsel
antal enheder
200
55556
5051
Varme
antal enheder
100
27778
2525
Elektricitet
antal enheder
75
20883
1894
Tab
antal enheder
25
6944
631
Gas til el (elektriktricitet/0,835) efter gældende
regler
antal enheder
89,82
24950
2268
Gas til varme lig samlet brændsel fratrukket gas til
el
antal enheder
110,18
30605
2782
Gasafgiftsats
kr./enhed
56,57
0,2036
2,24
Elproduktionstilskud
kr./enhed
19,44
0,07
0,77
Afgift af gas til varme
kr.
6232
6232
6232
Elproduktionstilskud
kr.
1458
1458
1458
Afgift fratrukket tilskud= nettoafgift
kr.
4774
4774
4774
Bruttoafgiftsgrundlag i pct. af varmeleverance
pct.
110,2
110,2
110,2
Nettoafgiftsgrundlag i pct. af varmeleverance
pct.
84,4
84,4
84,4
Som det ses af eksemplet reducerer
elproduktionstilskuddet afgiftsgrundlaget i pct. af varmeleverancen fra ca.
110 pct. til ca. 84 pct.
Efter regeringens forslag vil der højst skulle
betales afgift af 80 brændsel ved levering af 100 varme, men ikke gives
noget elproduktionstilskud (udover en vis elproduktion). Nettoafgiften vil
således falde med ca. 5 pct. for det decentrale kraftvarmeværk i
eksemplet. For andre værker vil det være mest fordelagtigt at
anvende e= 0,65 reglen. For disse værker går reduktion af
elproduktionstilskud med 7 øre/kWh nøje op med reduktionen af
e= 0,835 til e = 0,65.
Hvis værket i eksemplet havde været et
barmarksværk, hvor der gives et elproduktionstilskud på 10
øre/kWh, ville nettoafgiftsgrundlaget i dette eksempel have
været på 71 pct. af varmeleverancen.
Regeringens forslag
Det regelsæt, der foreslås for decentral
kraftvarme, består af følgende:
1) Ved decentral kraftvarmeproduktion skal der betales afgift af en
brændselsmængde, der svarer til kraftvarmeproduktionen på
værket delt med 1,25. Det vil sige, ved produktion af 100 varme betales
afgift af 80 brændsel, mens resten af brændselsforbruget er
afgiftsfrit. Eller der skal betales afgift af hele brændselsforbruget
reduceret med en brændselsmængde, der svarer til elproduktionen
delt med 0,65.
2) Der kan højst friholdes en brændselsmængde
svarende til elektricitetsproduktionen delt med 0,35 for afgift.
3) Elproduktionstilskuddet reduceres fra 7 øre/kWh for
almindelig naturgasbaseret kraftvarme til 0 øre/kWh.
4) Elproduktionstilskuddet for naturgasfyrede barmarksværker og
små værker med en elkapacitet på højst 3 MW
reduceres fra 10 øre/kWh til 8 øre/kWh
5) Der kan højst gives elproduktionstilskud af en årlig
elproduktion på 8 mill. kWh undtaget barmarksværkerne, men
også til værker med en elkapacitet over 3 MW, dog ikke over 25
MW.
6) Elproduktionstilskuddet ved udskiftning af eksisterende anlæg
reduceres fra 7 øre til 2 øre for naturgas- eller
affaldsbaserede industrielle kraftvarmeanlæg.
7) Afgiften af spildvarme fra tung proces, der anvendes til rumvarme,
og hvor varmen kommer fra eget industrielt kraftvarmeværk reduceres fra
60 kr./GJ til 48 kr./GJ, medens spildvarme fra let proces tilsvarende
reduceres fra 52,50 kr./GJ til 42,00 kr./GJ.
Det foreslås, at de nye regler får virkning
fra 1. juli 2002
De økonomiske virkninger for værkerne og varmekunderne
Almindelige decentrale kraftvarmeværker.
Af de få værker, der mister hele
elproduktionstilskuddet, vil ingen få højere varmepriser. I
gennemsnit falder omkostningerne ved opvarmning af et almindeligt parcelhus
med ca. 250 kr. årligt.
Ved produktion af 1 kWh kan der i dag opnås
afgiftsfrihed for en brændselsmængde på 1,1976 kWh
brændsel, når 0,835 anvendes.
Ved produktion af 1 kWh kan der efter forslaget
opnås afgiftsfrihed for en brændselsmængde på 1,538
kwh brændsel, når 0,65 anvendes.
Der kan således spares afgift af forskellen, nemlig
0,3404 brændsel pr. kWh. Afgiftssatsen for naturgasbrændsel er
på 20,36 øre/kWh. Der kan således altid spares 6,93
øre/kWh i afgift pr. kWh fremstillet, hvilket svarer til bortfald af 7
øre/kWh i elproduktionstilskud.
For de værker, der fortsat modtager
elproduktionstilskud, vil der således garanteret altid ske et
nettoafgiftsfald svarende til det fortsatte elproduktionstilskud.
De værker, der skal betale afgift af varmeleverancen
delt med 1,25, vil få et yderligere afgiftsfald.
Ved forslaget, vil der blive henregnet mindre
brændsel til varme og mere brændsel til elektricitet. Det skal
understreges, at dette alene gælder ved beregning af afgifterne og ikke
ved fordelingen af naturgas til henholdsvis fjernvarmetarif og eltarif.
Som udgangspunkt vil det ellers gælde, at enhver
nedsættelse af afgiften på naturgas ikke vil komme decentrale
værker til gode, men gasleverandørerne. Det afgørende er
imidlertid, at der ved dette forslag ikke kun sker en reduktion af afgiften
på naturgas til produktion af varme i kraftvarmeværket, men
også en tilsvarende reduktion af afgifterne på olie til
fremstilling af varme på kraftvarmeværker. Da
skyggeafgiftsberegningen sammenligner med afgiftsforholdene, hvis der var
brugt olie på kraftvarmeværket, og olieafgiftsbelastningen
reduceres i helt samme omfang som naturgasafgiftsbelastningen, vil der ikke
efter kontrakterne være basis for at beregne en ny skyggeafgift.
Det er fundet hensigtsmæssigt ikke mindst i lyset af
de seneste års kraftige stigninger i gasprisen at fortsætte med
at give reducerede elproduktionstilskud til barmarksværker og små
kraftvarmeværker.
Efter de nuværende regler får
barmarksværker og små kraftvarmeværker med en elkapacitet
på højst 3 MW 3 øre/kWh mere end værker med en
elkacitet på mere end 3 MW.
Grænsen på de 3 MW er politisk valgt, men der
er ikke nogen videre forskel mellem, om man er på den ene eller den
anden side af grænsen.
Det forekommer derfor urimeligt, at de værker, der
lige netop har en kapacitet over 3 MW ikke opnår det ekstra
elproduktionstilskud.
Ved dette forslag øges forskellen mellem de
værker, der får elproduktionstilskud, og de værker, der
ikke får tilskud, fra 3 øre/kWh til 8 øre/kWh
For hver 1 øre/kWh, der gives i
elproduktionstilskud, ændres varmeomkostningerne for et typisk
parcelhus med omkring 250 kr./år inklusive moms.
For et værk lige omkring 3 MW vil elproduktionen ved
4.000 timers drift udgøre 12 mill. kWh.
Ved en forskel på 8 øre/kWh vil værket,
der er lige over grænsen modtage ca. 1 mill. kr. mindre i
elproduktionstilskud end værket, der er lige under.
For at undgå sådanne tilfældige og
uretfærdige forskelle foreslås det, at grænsen på de
3 MW forhøjes til 25 MW, men således at der højst kan
gives elproduktionstilskud af 8 mill. kWh undtaget barmarksværkerne
svarende til årsproduktionen på værker med en elkapacitet
på ca. 2 MW.
Værker, der fremstiller over 8 mill. kWh, kan
således højst opnå et elproduktionstilskud på
640.000 kr.
I praksis er der variation i værkernes driftstid,
men ved gennemsnitlig 4.000 timer vil forslaget medføre, at der gives
følgende elproduktionstilskud afhængigt af elkapaciteten. I
tabellen er i parentes anført den gennemsnitlige reduktion:
Tabel 2: Fremtidigt elproduktionstilskud ved forslaget
afhængig af værkets elkapacitet. I parentes er anført
ændring i elproduktionstilskuddet.
Kapacitet
øre/kWh
Barmarksværker, og værker med kapacitet
højst 2 MW
8 (-2)
Elkapacitet 3 MW
5,3 (-4,7)
4 MW
4 (-3)
5 MW
3,2 (-3,8)
6 MW
2,7 (-4,3)
8 MW
2 (-5)
10 MW
1,6 (-5,4)
15 MW
1,1 (-5,9)
20 MW
0,8 (-6,2)
25 MW
0,6 (-6,4)
25,01- MW
0 (-7)
Intet værk vil som nævnt få
større opvarmningsomkostninger ved en reduktion af
elproduktionstilskuddet ved 7 øre/kWh. Tværtimod kan det
forudses, at opvarmningsomkostningerne med moms vil falde med ca. 250
kr./år for et almindeligt parcelhus pr. øre, som
elproduktionstilskuddet reduceres med under 7 øre/kWh. jf.
følgende tabel:
Tabel 3: Virkningerne på opvarmningsomkostningerne
med moms for parcelhus med opvarmningsbehov på 75 GJ og nettab på
20 pct. med moms pr. øre/kWh i elproduktionstilskud
Varme i pct. el
40
44
46
48
50
52
56
El i pct. af brændsel
32
260
237
226
217
208
200
186
33
269
244
234
224
215
207
191
34
277
252
241
231
221
213
198
35
285
259
248
237
228
219
203
36
293
266
255
244
234
225
209
37
301
273
262
251
241
232
215
38
309
281
269
258
247
238
221
39
317
289
276
264
254
244
227
40
326
296
283
271
260
250
233
41
334
303
290
278
267
257
238
42
342
311
297
285
273
263
244
43
350
318
304
292
280
269
250
44
358
326
312
298
286
275
256
46
374
340
326
312
299
288
267
48
391
355
340
326
313
300
279
50
407
370
354
339
326
313
291
Det vil sige, at fra loven er trådt i
kraft, kan der forudses et fald i opvarmningsudgifterne på mindst 1.250
kr./hus såfremt varmen kommer fra barmarksværker og værker
med en kapacitet under 2 MW, hvor 48 pct. af brændslet bliver til varme
og 37 pct. af brændslet bliver til elektricitet (5 øre/kWh *251
kr. pr øre/kWh), mens det forventede fald for et hus, der får
varmen fra et værk med en elkapacitet på 8 MW og i øvrigt
samme karakteristika, er på omkring 500 kr.
Som nævnt vil faldet i nettoafgift være
større i gennemsnit.
For huset, der får varme fra et barmarksværk
vil omkostningerne ved opvarmning i gennemsnit falde med ca. 1.425 kr.
årligt under forudsætning af et nettab på 20 pct. og et
nettovarmebehov på 75 GJ. Såfremt nettabet er 30 pct., er
virkningen 15 pct. højere pr. hus.
Opvarmes huset ved varme fra små værker med en
kapacitet under 3 MW, er lempelsen netto ca. 1.175 kr. pr. år i
gennemsnit.
For huse, der opvarmes ved store værker, er
lempelsen i gennemsnit på 425 kr. pr. år, mens der endelig for
huse, der opvarmes af små værker, der alene leverer til en enkelt
aftager (f.eks. boligforening eller institution) opnås lettelser
på ca. 1.600 kr. ved et varmebehov som for et almindeligt
parcelhus.
I gennemsnit lempes afgifterne med i alt 675 kr./hus.
Der vil således blive givet væsentlige
nettoafgiftsnedsættelser, der gør, at de fleste decentrale
værker vil kunne gennemføre mærkbare reduktioner i
opvarmningsomkostningerne, og ingen værker har nødigt at
sætte prisen på varmen op på grund af højere
nettoafgifter i overgangsperioden.
Industriel kraftvarme.
For industriel kraftvarme nedsættes
elproduktionstilskuddet ikke, dog reduceres tilskuddet til udskiftning af
eksisterende anlæg fra 7 øre til 2 øre, men
afgiftsgrundlaget reduceres mærkbart, idet dog såkaldte
mikrokraftvarmeanlæg, der ikke omfattes af forliget, mister en del af
den nuværende afgiftsfordel. For anlæg, hvor varmen ikke skal
have en højere temperatur end normal fjernvarme, reduceres
afgiftsbelastningen med 25-30 pct. I visse tilfælde, hvor det af
procesmæssige grunde er nødvendigt med højere
temperaturer falder afgiftsbelastningen mere end 25-30 pct.
Afgiftsreduktionen vil især komme de virksomheder
til gode, der anvender en forholdsvis stor del af varmen til rumvarme, mens
virksomheder hvor varmen anvendes til tung proces vil få
begrænset fordel af afgiftsændringen.
For de virksomheder, der udnytter spildvarme fra tung
proces til rumvarme, og hvor varmen oprindeligt kommer fra eget
kraftvarmeværk reduceres afgiftsbelastningen af spildvarmen fra 60
kr./GJ til 48 kr./GJ.
Provenumæssige virkninger
I følgende tabel er vist provenuvirkningerne af
forslaget ved de i 1999 gældende driftsforhold.
Optjent provenu 2002
Finansårsvirkning
2002
Helårsvirkning
Decentrale værker
Mill. kr.
Mill.kr.
Mill.kr.
CO2-afgift
-20
-15
-40
Energiafgift
-175
-120
-390
Elproduktionstilskud
+130
+30
+285
Industriel kraftvarme
-5
-5
-10
I alt kraftvarme
-70
-110
-155
Svovlafgiftsændringer
-10
-10
-10
Udvidelse af tung proceslisten
-5
-5
-5
I alt netto
-85
-125
-170
Det anslås 45 pct. af elproduktionen
finder sted i andet halvår.
For industrielle kraftvarmeværker har der
været forudsat en årlig elproduktion på omkring 1,5 mia.
kWh svarende til en varmeproduktion på ca 2 mia. kWh.
Bruttoafgiftsbelastningen af den fremstillede varme udgør omkring 400
mill.kr. Bruttoafgiftsbelastningen af varmen fra de industrielle
kraftvarmeværker reduceres med omkring 30 pct. altså med ca 120
mill. kr. Hvis al varme fra industrielle kraftvarmeværker blev brugt
til fremstilling af rumvarme, ville afgiftsbelastningen for erhvervene falde
med nævnte 120 mill.kr. årligt. Der er imidlertid regnet med, at
alene henved 10 pct. af produktionen går til rumvarme i erhverv, og en
tilsvarende andel til let proces, mens 85-90 pct. går til tung proces.
Hermed bliver afgiftsreduktionen alene på godt 10 mill. kr.
årligt. Det skal understreges, at der knytter sig betydelig usikkerhed
til fordelingen af varme fra industrielle kraftvarmeanlæg, og
provenutabet kan blive større ved øget anvendelse af industriel
kraftvarme i rumvarmetunge virksomheder.
Hovedparten af afgiftslettelsen går i forvejen til
et mindre antal industrivirksomheder, der bruger forholdsvis meget
rumvarme.
For 2002 vil alene reduktionen i afgiftsgrundlaget i
perioden juli-november 2001 nå at få finansårsvirkning.
Cirka 30 pct. af brændselsforbruget finder sted i denne periode.
Elproduktionstilskuddet gives med 3 måneders
forsinkelse. Ændringerne vil således alene nå at få
finanslovsvirkning i finanslovåret 2002 for elproduktionen i perioden
juli-september, hvor alene 10 pct. af elproduktionen på værkerne
finder sted.
Administrative konsekvenser for stat og kommuner
Gennemførelse af lovforslaget skønnes at
medføre mindre engangsudgifter for Told og Skat, hovedsageligt
hidrørende fra information, da der skal udsendes nyhedsbreve.
Forslaget har ikke nævneværdige kontrolmæssige
konsekvenser.
Miljømæssige konsekvenser
Reduktion af priserne på decentral kraftvarme vil
øge forbruget af varme og dermed også miljøbelastningen.
Modsat vil der blive ekstra incitamenter til at tilslutte sig decentral
kraftvarme. Da miljøbelastningen ved decentral kraftvarme normalt er
mindre end ved individuel opvarmning trækker det i retning af mindre
miljøbelastning.
For den halvdel af værkerne, hvor det bedst vil
kunne betale sig at bruge e=0,65 reglen, vil incitamentet til at udnytte en
stor del af brændslet til elproduktion være uændret eller
stige. For den anden halvdel vil incitamentet til at udnytte en stor del af
brændslerne til elproduktion falde.
Under normale omstændigheder er der
miljømæssige fordele ved, at elproduktionen er stor i forhold
til varmeproduktionen (ved samme samlede virkningsgrad), da elektriciteten
fra decentrale værker erstatter el fra oftest kulfyrede
kraftværker. I perioder med blæst og kulde vil den samlede
elproduktion fra vindmøller og kraftvarmeværker overstige
elforbruget i Danmark, og de miljømæssige fordele ved
kraftvarmeproduktion vil kunne være tvivlsomme.
Da de miljømæssige virkninger både
går i den ene og i den anden retning og i øvrigt er vanskelige
at kvantificere, skønnes det, at man ikke med sikkerhed kan
afgøre fortegnet af nettovirkningen.
Erhvervsøkonomiske konsekvenser
Under forudsætning af, at 10 pct. af varmen fra
decentrale værker aftages af erhvervene, vil disse spare ca. 15 mill.
kr. ved køb af fjernvarme. Industriel kraftvarme vil få en
lettelse på ca. 10 mill. kr. Udvidelsen af proceslisten vil give
lempelser på ca. 5 mill. kr. årligt for erhverv.
Ændringerne vedrørende svovlafgiften lemper omkostningerne med
ca. 10 mill. kr. årligt for erhverv. Samlet reduceres erhvervenes
omkostninger til energi med ca. 40 mill.kr. årligt.
Forholdet til EU-retten
Elproduktionstilskuddene er godkendt af
Europa-Kommissionen efter statsstøttereglerne. En ændring af
reglerne skal derfor notificeres. Der er derfor indsat en
bemyndigelsesbestemmelse for Erhvervs- og økonomiministeren til at
sætte denne del af loven i kraft, når Kommissionens godkendelse
foreligger.
Også proceslisten til CO2-afgiftsloven er
godkendt af Europa-Kommissionen, hvorved ændringer af disse regler
ligeledes skal notificeres. Der er derfor desuden indsat en
bemyndigelsesbestemmelse for Skatteministeren til at sætte den del af
lovforslaget, der vedrører proceslisten, i kraft, når
Kommissionens godkendelse foreligger.
Sammenfatning af økonomiske og
administrative konsekvenser
Positive
konsekvenser/mindreudgifter
(hvis ja, angiv omfang)
Negative
konsekvenser/merudgifter
(hvis ja, angiv omfang)
Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og
amtskommuner
Ingen
Provenutab på 170 mill. kr. årligt
Administrative konsekvenser for stat, kommuner og
amtskommuner
Lettere administration
Ingen
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
Afgiftslempelser på i alt ca. 40 mill. kr.
årligt.
Ingen
Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Lettere administration (elproduktionstilskud og
svovlafgift)
Ingen
Miljømæssige konsekvenser
Ingen
Ingen
Forholdet til EU-retten
Ændringerne af lov om tilskud til elproduktion og af
bilaget til CO2-afgiftsloven skal notificeres for
Europa-Kommissionen
Bemærkninger til lovforslagets
enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1 3
Fra den 1. august 2002 skal Danmark i medfør af
Rådets beslutning 2001/574/EF af 13. juli 2001 mærke visse lavt
beskattede eller afgiftsfritagne mineralolieprodukter med stoffet Solvent
Yellow 124. Af hensyn til mulighederne for en effektiv kontrol med denne
mærkningsordning, hvis indhold vil blive fastlagt i en
bekendtgørelse, jf. mineralolieafgiftslovens § 24, stk. 1,
vil kun virksomheder, der er registreret som oplagshavere eller
farvningsvirksomheder få tilladelse til farvning af gas- og
dieselolie.
De registrerede oplagshavere er producentvirksomheder
eller virksomheder, der blandt andet afsætter olie, og som råder
over mindst 1.000 m3 lagerkapacitet.
Af hensyn til mindre olieleverandører, der på
grund af lagerkapacitetskravet ikke kan blive registreret som oplagshavere,
blev der med lov nr. 444 af 10. juni 1997 indført regler i
mineraliolieafgiftslovens § 4a om, at sådanne leverandører
kunne blive registreret som farvningsvirksomheder. Ordningen blev dog
begrænset til virksomheder, der afsætter mindst 500.000 l gas- og
dieselolie om året fra ikke stationære detailsalgsanlæg.
Ordningen medfører, at sådanne virksomheder med henblik på
videresalg kan modtage og opbevare ufarvet gas- og dieselolie, uden at der
betales fuld afgift. Reglerne for farvningsvirksomheder gælder ikke for
petroleum, der ligeledes er omfattet af reglerne for farvning. Det
foreslås nu, at ordningen også kan finde anvendelse for så
vidt angår afsætning af petroleum, som ligeledes omfattes af
mærkningskravet.
Den nugældende bestemmelse vedrører efter sin
ordlyd kun virksomheder, der selv afsætter gas- og dieselolie. I de
tilfælde, hvor en registreret oplagshaver benytter en selvstændig
vognmand til at transportere gas- og dieselolien, vil gas- og dieselolie
altså skulle farves, før overførslen til tankbilen finder
sted. Det nuværende regelsæt medvirker derfor til, at der ikke
vil være fri konkurrence om transporten. Hvis virksomheden vil benytte
muligheden for farvning ved udleveringen, må den med de nuværende
regler selv udføre transporten.
Med henblik på at sikre konkurrencen foreslås
det derfor, at selvstændige transportører, som transporterer
gas- og dieselolie i tankbiler på vegne af en registreret oplagshaver
eller registreret farvningsvirksomhed, selv kan farve olieprodukterne ved
udleveringen. Det er et krav, at den registrerede oplagshaver eller
registrerede farvningsvirksomhed har tilladelse til farvning, og at
farvningsudstyret på tankvognen er omfattet af en godkendelse af
farvningsudstyr til tankvogne. Tilladelses- og godkendelsesordningen vil
fremgå af en bekendtgørelse, der udstedes med hjemmel i
mineralolieafgiftslovens § 24, stk. 1.
Det foreslås, at når krav opstår
på baggrund af ukorrekt udlevering af farvede mineralolieprodukter
eller ukorrekt farvning hæfter den registrerede oplagshaver eller
registrerede farvningsvirksomhed over for statskassen.
Den selvstændige transportør, der farver
mineralolieprodukter på vegne af registrerede oplagshavere eller
registrerede farvningsvirksomheder, omfattes af lovens bestemmelser om
kontrol og regnskab, ligesom regnskabs- og kontrolbestemmelser, der udstedes
i medfør af mineralolieafgiftslovens § 24, stk. 1 også
finder anvendelse på den selvstændige transportør.
Det er den registrerede oplagshaver eller
farvningsvirksomhed, der entrerer med en sådan selvstændig
transportør, der via fuldmagtsforholdet informerer
transportøren om ordningen og administrerer transportørens
godkendelser af farvningsudstyr m.v. Afregning af evt. afgift sker ligeledes
gennem den registrerede oplagshaver eller farvningsvirksomhed.
Til nr. 4 og 5
Kraftværker og kraftvarmeværker er fritaget
for afgift af stenkul, jordoliekoks, brunkul, naturgas og
mineralolieprodukter mv., når disse varer anvendes til fremstillingen
af elektricitet. Dette princip skyldes, at det er valgt at lægge
afgiften på den fremstillede og forbrugte elektricitet frem for
på de brændsler, der anvendes til fremstillingen af elektricitet.
I modsætning hertil lægges afgiften på de brændsler,
der anvendes til varmefremstillingen, frem for på den fremstillede og
forbrugte varme. Kraftvarmeværker skal derfor beregne den andel af det
samlede afgiftspligtige brændselsforbrug, der kan henregnes til
fremstillingen af elektricitet, og som dermed er fritaget for afgift.
Med dette lovforslag foreslås en lempeligere
beregningsmetode for såkaldt decentral og industriel
kraftvarmeproduktion. Forslaget berører således ikke
produktionen på de centrale kraftvarmeværker.
Forslaget ændrer ikke det grundlæggende
princip om, at der skal ske en opdeling mellem andelen af brændsler,
som anvendes til elfremstilling, og andelen af brændsler, som anvendes
til varmefremstilling. Ligeledes vil kraftværker - værker der
alene fremstiller elektricitet fortsat ikke skulle foretage
beregningerne.
Den foreslåede beregningsregel indebærer, at
andre kraftvarmeproducenter end centrale kraftvarmeværker skal beregne
den andel, der er medgået til fremstilling af elektricitet, som det
samlede forbrug af afgiftpligtige varer fratrukket en brøk, hvor
tælleren består af kraftvarmeproduktionen, og hvor nævneren
består af tallet 1,25. Dog kan der højst opnås fritagelse
svarende til elproduktionen divideret med 0,35.
For de omfattede kraftvarmeværker indebærer
lovforslaget desuden en mulighed for en valgfri beregning af
fritagelsesandelen for elfremstilling. Fritagelsen beregnes i så fald
som en brøk, hvor tælleren består af energiindholdet i den
fremstillede mængde el divideret med 0,65, og hvor nævneren
består af det totale energiindhold i de indfyrede brændsler.
Der henvises desuden til de almindelige
bemærkninger.
Til nr. 6
Der er tale om en redaktionel ændring uden
indholdsmæssig betydning.
Som følge af en fejl i lov nr. 380 af 2. juni 1999
har mineralolieafgiftsloven i en periode indeholdt to forskellige udgaver af
§ 22, stk.7, hvilket er ændret med dette forslag, hvorefter
§ 22 indeholder både stk. 7 og stk. 8, i stedet for to
udgaver af stk. 7.
Til § 2
Til nr. 1 og 2
Kraftværker og kraftvarmeværker er fritaget
for afgift af stenkul, jordoliekoks, brunkul, naturgas og
mineralolieprodukter mv., når disse varer anvendes til fremstillingen
af elektricitet. Dette princip skyldes, at det er valgt at lægge
afgiften på den fremstillede og forbrugte elektricitet frem for
på de brændsler, der anvendes til fremstillingen af elektricitet.
I modsætning hertil lægges afgiften på de brændsler,
der anvendes til varmefremstillingen frem for på den fremstillede og
forbrugte varme. Kraftvarmeværker skal derfor beregne den andel af det
samlede afgiftspligtige brændselsforbrug, der kan henregnes til
fremstillingen af elektricitet, og som dermed er fritaget for afgift.
Med dette lovforslag foreslås en lempeligere
beregningsmetode for såkaldt decentral og industriel
kraftvarmeproduktion. Forslaget berører således ikke
produktionen på de centrale kraftvarmeværker.
Forslaget ændrer ikke det grundlæggende
princip om, at der skal ske en opdeling mellem andelen af brændsler,
som anvendes til elfremstilling, og andelen af brændsler, som anvendes
til varmefremstilling. Ligeledes vil kraftværker - værker der
alene fremstiller elektricitet fortsat ikke skulle foretage
beregningerne.
Den foreslåede beregningsregel indebærer, at
andre kraftvarmeproducenter end centrale kraftvarmeværker skal beregne
den andel, der er medgået til fremstilling af elektricitet, som det
samlede forbrug af afgiftpligtige varer fratrukket en brøk, hvor
tælleren består af kraftvarmeproduktionen, og hvor nævneren
består af tallet 1,25. Dog kan der højst opnås fritagelse
svarende til elproduktionen divideret med 0,35.
For de omfattede kraftvarmeværker indebærer
lovforslaget desuden en mulighed for en valgfri beregning af
fritagelsesandelen for elfremstilling. Fritagelsen beregnes i så fald
som en brøk, hvor tælleren består af energiindholdet i den
fremstillede mængde el divideret med 0,65, og hvor nævneren
består af det totale energiindhold i de indfyrede brændsler.
Der henvises desuden til de almindelige
bemærkninger.
Til nr. 3
I forbindelse med vedtagelsen i 1997 af forhøjelsen
af afgiften på naturgas fra 1 øre pr. m3 til 123
øre pr. m3 blev der indført en midlertidig lempelse
for fordelingen mellem gas anvendt til varmefremstilling og gas anvendt til
elfremstilling på decentrale kraftvarmeværker. Formålet med
lempelsen var at sikre varmekunderne mod prisstigninger, idet formålet
med afgiftsforhøjelsen udelukkende var at reducere skyggeafgiften. Med
indførelsen af reglerne for fordelingen mellem varme- og
elfremstilling i dette lovforslag, der stiller varmekunderne bedre end efter
den midlertidige lempelse, falder grundlaget for lempelsen bort. Det
foreslås derfor, at lempelsesreglen ophæves, hvorved alle
decentrale kraftvarmeværker skal anvende den almindelige regel i
§ 8, stk. 2.
Til § 3
Til nr. 1 og 2
Kraftværker og kraftvarmeværker er fritaget
for afgift af stenkul, jordoliekoks, brunkul, naturgas og
mineralolieprodukter mv., når disse varer anvendes til fremstillingen
af elektricitet. Dette princip skyldes, at det er valgt at lægge
afgiften på den fremstillede og forbrugte elektricitet frem for
på de brændsler, der anvendes til fremstillingen af elektricitet.
I modsætning hertil lægges afgiften på de brændsler,
der anvendes til varmefremstillingen frem for på den fremstillede og
forbrugte varme. Kraftvarmeværker skal derfor beregne den andel af det
samlede afgiftspligtige brændselsforbrug, der kan henregnes til
fremstillingen af elektricitet, og som dermed er fritaget for afgift.
Med dette lovforslag foreslås en lempeligere
beregningsmetode for såkaldt decentral og industriel
kraftvarmeproduktion. Forslaget berører således ikke
produktionen på de centrale kraftvarmeværker.
Forslaget ændrer ikke det grundlæggende
princip om, at der skal ske en opdeling mellem andelen af brændsler,
som anvendes til elfremstilling, og andelen af brændsler, som anvendes
til varmefremstilling. Ligeledes vil kraftværker - værker der
alene fremstiller elektricitet fortsat ikke skulle foretage
beregningerne.
Den foreslåede beregningsregel indebærer, at
andre kraftvarmeproducenter end centrale kraftvarmeværker skal beregne
den andel, der er medgået til fremstilling af elektricitet, som det
samlede forbrug af afgiftpligtige varer fratrukket en brøk, hvor
tælleren består af kraftvarmeproduktionen, og hvor nævneren
består af tallet 1,25. Dog kan der højst opnås fritagelse
svarende til elproduktionen divideret med 0,35.
For de omfattede kraftvarmeværker indebærer
lovforslaget desuden en mulighed for en valgfri beregning af
fritagelsesandelen for elfremstilling. Fritagelsen beregnes i så fald
som en brøk, hvor tælleren består af energiindholdet i den
fremstillede mængde el divideret med 0,65, og hvor nævneren
består af det totale energiindhold i de indfyrede brændsler.
Der henvises desuden til de almindelige
bemærkninger.
Til § 4
Til nr. 1
Der er tale om en præcisering af reglerne for
opgørelsen af CO2-afgift af elektricitet, der anvendes til
fremstilling af elektricitet. Som hidtil er der ikke CO2-afgift af
elektricitet anvendt direkte til formål, der udelukkende kan
henføres til fremstilling og distribution af elektricitet, eksempelvis
drift af generatorer. For elektricitet anvendt direkte til fremstilling og
distribution af varme, f.eks. til drift af
cirkulationspumper i fjernvarmenettet, er der derimod afgift. For den del af
forbruget af elektricitet, der ikke kan henføres direkte til
fremstilling og distribution af enten elektricitet eller varme, f.eks.
elektricitet til håndtering af brændsel, transport og formaling
af brændsel og el til svovlrensningsanlæg, men som er anvendt til
fremstilling af varme eller elektricitet, foretages en fordeling af
elektriciteten efter reglerne i § 7, stk. 2. i lov om afgift af
stenkul, brunkul og koks mv., § 9, stk. 3, i lov om energiafgift af
mineralolieprodukter mv. eller § 8, stk. 3, i lov om afgift af
naturgas og bygas.
Til nr. 2
En række kraftvarmeanlæg køber
egetforbruget af el hos elselskabet. Dermed betaler kraftvarmeanlægget
elafgift af leverancen. Kun de færreste decentrale
kraftvarmeanlæg er registreret efter elafgiftsloven og
CO2-afgiftsloven. Det er imidlertid hensigten, at ikke-registrerede
værker skal sidestilles med registrerede værker.
Det foreslås derfor, at der i kuldioxidafgiftsloven
indføjes en særskilt hjemmel til tilbagebetaling af
kuldioxidafgift af eget forbrug af el anvendt direkte til elfremstilling
efter den samme fordeling som angives i kuldioxidafgiftslovens § 5,
stk. 2.
Til nr. 3
Med bestemmelsen indføres en tilsvarende reduktion
som i energiafgiftsloven af den sats, som momsregistrerede virksomheder skal
nedsætte godtgørelsen af energiafgifter med i forbindelse med
spildvarmeudnyttelse.
Til nr. 4 6
Det foreslås, at proceslisten (tung proces) udvides
med delvis godtgørelse af kuldioxidafgiften for elektricitet, som er
anvendt til fremstilling af visse isoleringsmaterialer, samt moler og
bentonit, og med godtgørelse for brændsel anvendt til
fremstilling af porebeton.
Blandt andet for at sikre, at de pågældende
virksomheder ikke bliver nettovindere med ordningen, gives der ved
fremstilling af slaggeuld, stenuld og lignende mineralsk uld samt de
produkter, der nævnes i proceslistens pkt. 11, litra b, (glasfibre,
herunder glasuld, henhørende under postion 7019 i EU s kombinerede
nomenklatur) kun godtgørelse efter reglerne for tung proces for de
første 150 kWh elektricitet pr. ton fremstillet isoleringsmateriale.
På samme måde gives der ved fremstilling af moler og bentonit kun
godtgørelse efter reglerne for tung proces for de første 60 kWh
pr. ton færdigvare. Hermed sikres det tillige, at virksomhederne stadig
har et incitament til at begrænse energianvendelsen ved de
pågældende processer.
Til nr. 7.
Der er tale om en redaktionel ændring, idet
personskattelovens § 19 a, stk. 3, er ophævet. Der skal i
stedet henvises til bestemmelsen i aktieavancebeskatningslovens § 11,
stk. 3.
Til § 5
Til nr. 1 og 2
Da det har vist sig, at skovflis, træaffald og andet
træ reelt er undtaget fra afgiftspligten, idet svovlindholdet skal
opgøres på brændselsbasis, det vil sige inklusive vand, og
ikke efter tørstofindhold, foreslås det, at træ,
træflis skovflis samt træpiller uden svovlholdigt bindemiddel
udgår af lovens afgiftspligtige vareområde.
Det foreslås i samme forbindelse, at standardsatsen
på træpiller uden svovlholdigt bindemiddel ophæves.
Samtidig justeres de øvrige standardsatser for
biobrændsel i forhold til det kendskab, man nu har til svovlindholdet i
biobrændsler.
Til nr. 3
Der er tale om en redaktionel ændring som
følge af ophævelsen af afgiftspligten for træ.
Til nr. 4
Med denne del af lovforslaget gennemføres to
redaktionelle ændringer i bestemmelsen, som fejlagtigt ikke er blevet
ændret i forbindelse med, at standardsatserne ved lov nr. 1101 af 20.
december 1995 blev ændret fra at være angivet i forhold til
energienheder til at blive angivet i forhold til vægtenheder.
Til nr. 5
Det foreslås, at muligheden for at anvende
standardsatser for røgrensning og svovlbinding mv. udvides til
også at omfatte varer nævnt i § 1, nr. 14, dvs.
træpiller med svovlholdigt bindemiddel, halm og affald mv. Baggrunden
for fastsættelsen af disse standardsatser er undersøgelser af de
faktiske udledninger af svovldioxid fra træpiller med bindemiddel, halm
og affald samt det faktiske svovlindhold heri.
Til nr. 6
Bestemmelsen ligestiller kuldioxidafgiftsstøttede,
energiintensive virksomheder, der modtager procesvarme fra fremmede
kraftvarmeanlæg og dertil knyttede blokvarmeanlæg med
sådanne virksomheder, der modtager procesvarme fra eget
anlæg.
De pågældende virksomheder er ikke omfattet af
svovlafgiftslovens registrerings- og betalingspligt. At virksomhederne i det
hele taget belastes af svovlafgiften, skyldes det almindelige princip, hvor
den registrerede virksomhed overvælter afgiften på kunden. Der er
derfor valgt en ordning, hvor fradraget udbetales til virksomheden. Det er
samtidig bestemt, at kun virksomheder, hvor den overvæltede svovlafgift
udgør mindst 250.000 kr. om året, kan opnå en
godtgørelse svarende til bundgrænsen.
Da der reelt er tale om ganske få virksomheder,
indeholder forslaget ikke detaljerede regler om, hvorledes bundfradraget skal
opnås. Det er i stedet forudsat, at dette aftales konkret mellem den
enkelte virksomhed og de statslige told- og skattemyndigheder.
Til § 6
Til nr. 1
Der er i modsætning til tidligere indført en
definition af et fjernvarmenet og et værk. Årsagen til dette er
den begrebsudvidelse der er sket i lovgivning, hvorefter en klar definition
af et værk og et fjernvarmenet er nødvendig.
Til nr. 2
Tilskuddet på 7 øre pr. kWh for elektricitet
produceret ved industriel eller affaldsbaseret kraftvarmeproduktion
videreføres uændret på nye anlæg, hvor virksomheden
ikke tidligere har haft tilskudsberettiget kraftvarmeproduktion. Hvis
virksomheden udskifter et tilskudsberettiget kraftvarmeværk
eksempelvis ved at installere en ny motor fremgår det af
bestemmelsens stk. 2, at virksomheden ved idriftsættelsen af det
udskiftede anlæg, kan få et elproduktionstilskud på 2
øre pr. kWh. Dette tilskud ydes i 6 eller 8 år, afhængigt
af værkets samlede kapacitet. For at sikre, at produktionsudstyret er
optimalt også udfra en miljømæssig betragtning, er det en
betingelse for at yde tilskuddet, at produktionsudstyret er nyt. Ved
produktionsudstyr forstås anlægskomponenter til
kraftvarmeproduktion såsom motorer, gasturbiner eller tilsvarende.
Baggrunden for at reducere tilskuddet til 2 øre i forbindelse med
udskiftningen af kraftvarmeanlægget, er at anlægsinvesteringen
ved at udskifte eksempelvis en motor eller turbine udgør ca. 30-40 %
af omkostningen ved at etablere et helt nyt kraftvarmeanlæg.
Formålet med at yde tilskud i forbindelse med en udskiftning er at
tilskynde til, at virksomheder med kraftvarme fortsætter med denne
forsyningsform og ikke overgår til varmeforsyning baseret på kul
eller olie.
I bestemmelsens stk. 4 videreføres tilskuddet
til decentrale affaldsbaserede kraftvarmeværker uændret. Dette
betyder at decentrale affaldsbaserede kraftvarmeværker på eller
under 3 MW fortsat vil modtage 10 øre pr. kWh for den producerede
elektricitet.
Til nr. 3
Det foreslås at ændre elproduktionstilskuddet
til 8 øre pr. kWh for alle naturgasbaserede decentrale
kraftvarmeværker med en elkapacitet på 25 MW eller derunder. For
det enkelte værk vil det samlede årlige elproduktionstilskud dog
maksimalt kunne ydes til en årlig elproduktion på 8 mill. kWh
fordelt efter følgende kvartalsvise satser: 1. kvartal 3. mill. kWh,
2. kvartal 1,6 mill. kWh, 3. kvartal 1. mill. kWh og 4. kvartal 2,4 mill.
kWh.
Tilskuddet er opdelt med kvartalsvise maksimumssatser for
at skabe ensartede økonomisk vilkår for værker med
forskellig elkapacitet. Idet loven forventes sat i kraft pr. 1. juli 2002
får et værk med en større elkapacitet herved ikke et
relativt større tilskud i forhold til et mindre værk.
Da afgiftsreduktionen er lig med eller større end
bortfald af 7 øre/kWh i tilskud, og barmarksværkernes samledes
tilskud alene reduceres med 2 øre/kWh, vil den samlede virkning af
forslaget være, at værkerne mindst får en gevinst svarende
til 5 øre/kWh el. Omkring halvdelen af værkerne vil få en
yderligere gevinst, da afgiftsreduktionen for dem er større end 7
øre/kWh.
Reduktionen af tilskudssatsen fra 10 til 8 øre pr.
kWh indgår som en del af den samlede afgiftsomlægning for
decentrale kraftvarmeværker. Idet virkningen af afgiftslettelsen
på naturgas svarer til tilskuddet på 7 øre pr. kWh
på elproduktionen, medfører lovforslaget en samlet forbedring
for værkerne.
Efter bestemmelsen gives tilskuddet til naturgasbaserede
decentrale kraftvarmeværker med en elkapacitet på højst 25
MW. Tilskuddets størrelse begrænses dog af antallet af
årlige produktionstimer. Grænsen herfor er 8 mill. kWh, hvilket
betyder, at de mindre værker kan opnå tilskuddet for samtlige
produktionstimer. De større værker med en årlig
elproduktion på mere end 8 mill. kWh vil i forhold til hele produktion
få tilskuddet pr. kWh reduceret. Der ydes dog ikke tilskud til
værker med en samlet elkapacitet på mere end 25 MW.
Forslaget betyder, at alle naturgasbaserede decentrale
kraftvarmeværker på 25 MW og derunder maksimalt vil kunne
få 640.000 kr. i årligt tilskud.
Barmarksværker omfattes dog ikke af grænsen
på 8 mill. kWh. Herved sikres det, at også de største
barmarksværker, der typisk er ligeså nødlidende som de
mindre barmarksværker, opnår en nettoafgiftsnedsættelse,
der i forhold til produktionen, svarer til nettoafgiftsnedsættelsen i
de mindre barmarksværker. Langt de fleste barmarksværker har dog
en samlet årlig elproduktion på mindre end 8 mill. kWh.
Støtten på de 8 øre pr. kWh til de
decentrale kraftvarmeværker, der har en kombineret forsyning med
naturgas og biogas, fastsættes efter samme kriterier som støtte
til naturgasbaserede decentrale kraftvarmeanlæg. Støtten ydes
ligeledes til naturgasbaserede decentrale værker, der omlægger
deres forsyning til også at omfatte biogas. Der ydes dog ikke tilskud
til biogaskraftvarmeanlæg, der udelukkende anvender biogas, eller hvor
biogasanvendelsen udgør mere end 90 % af den tilskudsberettigede
elproduktion. Herved undgås forskelsbehandling mellem
biogaskraftvarmeanlæg, der udelukkende anvender biogas og
biogaskraftvarmeanlæg, der anvender en forholdsvis lille mængde
naturgas som supplement til biogasforsyningen.
Udstrækningen af støtten til anlæg, der
anvender en kombination af naturgas og biogas, er begrundet i ønsket
om ikke at skabe en afledet negativ virkning for biogas. Problemet er, at
biogasproducenter ellers ville blive ramt økonomisk af
afgiftsforslaget.
Det foreslås endelig, at elproduktionstilskuddet kun
ydes til eksisterende decentrale kraftvarmeværker. Decentrale
naturgasfyrede kraftvarmeværker, som idriftssættes efter 1. juli
2002 vil derfor alene opnå fordel af den generelle
afgiftsnedsættelse. Virkningen af afgiftslettelsen svarer
økonomisk til et tilskud på 7 øre pr. kWh. Industrielle
kraftvarmeværker samt affaldsværker omfattes dog ikke af denne
afgrænsning. Det skyldes, at disse værker kun har en lille eller
ingen fordel af afgiftsnedsættelsen.
Til nr. 4
For at undgå urimelig forskelsbehandling
foreslås det, at tilskud til elektricitet produceret på
industrianlæg, der leverer varme til et kollektivt
varmeforsyningsanlæg, ydes efter samme satser som til naturgasbaserede
decentrale kraftvarmeværker for den del af elproduktionen, der kan
henføres til denne levering af varme.
Til nr. 5
Der er med denne bestemmelse tale om en
konsekvensændring som følge af bestemmelse nr. 1.
Til nr. 6
Økonomi- og erhvervsministeriet indførte pr.
1. oktober 2000 nye regler i elforsyningsloven vedrørende det
såkaldte nettoprincip. Der henvises til lov nr. 448 af 31. maj 2000 om
ændring af lov om elforsyning og bekendtgørelse nr. 814 af 28.
august 2000 om ændring af bekendtgørelse om adgang til
elforsyningsnettet m.v.
Virksomheder, der selv producerer kraftvarme, har med
nettoprincippet fået mulighed for at modregne deres miljøvenlige
elproduktion i aftagepligten. Såfremt en virksomhed vælger
nettoprincippet, er der kun behov for at afsætte den del af den
miljøvenlige el, som virksomheden producerer ud over deres samlede
elforbrug, som miljøvenlig el til fast høj afregningspris.
Med udgangspunkt heri foreslås det, at
eleproducenter får elproduktionstilskud til den mængde
elektricitet, som netvirksomheden måler.
Til nr. 7
Efter bestemmelsen kan det pålægges
elproducenterne at udarbejde og meddele de oplysninger, der er
nødvendige for varetagelse af loven. Det er hensigten med udgangspunkt
i denne bestemmelse at gennemføre en forenkling af
samproduktionskontrollen.
Til § 7
Loven træder i kraft 1. januar 2002, dog med
følgende undtagelser:
De foreslåede ændringer til bilaget i
kuldioxidafgiften skal godkendes af Europa-Kommissionen i henhold til EU's
statsstøtteregler, før de kan sættes i kraft. Det
foreslås derfor, at skatteministeren bemyndiges til at sætte
disse ændringer i kraft, når Kommissionens godkendelse
foreligger. Efter godkendelsen vil ændringerne blive sat i kraft med
virkning fra 1. januar 2002.
Ændringen af elproduktionstilskuddet skal ligeledes
godkendes af Europa-Kommissionen efter statsstøttereglerne. Derfor
bemyndiges Erhvervs- og Energiministeren, under hvis ressortområde lov
om tilskud til elproduktion er beliggende, til at sætte
ændringerne på dette område i kraft, når
Kommissionens godkendelse foreligger.
Der er i ikrafttrædelsesbestemmelsen anført
en bestemmelse der skal gælde for elproducenter, der er omfattet af § 8
a i elforsyningsloven, det vil sige de elproducenter der benytter
nettoprincippet. I perioden fra den 1. januar 2001 til den 1. juli 2002 kan
disse elproducenter under visse betingelser modtage tilskud til den el de
har produceret til eget forbrug. Bestemmelsen er indsat for at skabe
overensstemmelse mellem elforsyningsloven og elproduktionstilskudsloven og
skaber ens vilkår for elproducenter uden hensyn til om de har anvendt
nettoprincippet eller bruttoafregningsprincippet. Idet bestemmelsen
vedrører efterbetaling af et tilskud vil andre elproducenter ikke
direkte blive påvirket heraf.
Bilag
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering
Lovforslaget
§ 1
I lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 701 af 28. september 1998, som senest
ændret ved § 1 i lov nr. 1297 af 20. december 2000, foretages
følgende ændringer:
§ 4 a.
Virksomheder, der ikke er registreret som oplagshaver,
og som både afsætter ufarvet gas- og dieselolie og gas- og
dieselolie, der er farvet i henhold til bestemmelser fastsat efter § 24,
stk. 1, kan blive registreret som farvningsvirksomhed hos de statslige
told- og skattemyndigheder. Det er en betingelse herfor, at virksomheden
afsætter mindst 500.000 l gas og dieselolie årligt, og at denne
afsætning ikke sker fra stationære detailsalgsanlæg.
1.
I § 4 a, stk. 1 ændres tre steder »gas-
og dieselolie«til »gas- og dieselolie samt petroleum«.
2.
§ 4 a, stk. 2 affattes således:
Stk. 2.
Farvningsvirksomheder er berettiget til med henblik
på videresalg at få tilført og oplagre ufarvet gas- og
dieselolie, hvoraf der kun er betalt afgift efter satsen for varer omfattet
af § 1, stk. 1, nr. 2, jf. dog § 4, stk. 3. Ved
videresalg af ufarvet olie, hvoraf der er betalt afgift efter den i 1. pkt.
nævnte afgiftssats, skal differencen mellem denne afgiftssats og satsen
for varer omfattet af henholdsvis § 1, stk. 1, nr. 1 og 3,
indbetales til de statslige told- og skattemyndigheder. Tilsvarende
gælder, når farvet olie videresælges til anvendelse som
motorbrændstof.
»Stk. 2.
Farvningsvirksomheder er berettiget til med henblik
på videresalg at få tilført og oplagre ufarvet gas- og
dieselolie samt petroleum, hvoraf der kun er betalt afgift efter satsen for
varer omfattet af § 1, stk. 1, nr. 2 eller nr. 8, jf. dog § 4,
stk. 3. Ved videresalg af ufarvede produkter, hvoraf der er betalt
afgift efter den i 1. pkt. nævnte afgiftssats, skal differencen mellem
denne afgiftssats og afgiftssatsen for varer omfattet af henholdsvis
§ 1, stk. 1, nr. 1, 3, 4 eller 7, indbetales til de statslige told-
og skattemyndigheder. Tilsvarende gælder, når farvet gas- eller
dieselolie samt petroleum videresælges til anvendelse som
motorbrændstof.«
3.
I § 4 a indsættes som stk. 4:
»Stk. 4.
Selvstændige transportører, som på
tankvogne transporterer gas- og dieselolie eller petroleum på vegne af
registrerede oplagshavere og registrerede farvningsvirksomheder, der har
opnået tilladelse til farvning efter bestemmelser fastsat i
medfør af § 24, stk. 1, ved brug af farvningsudstyr, som er
godkendt efter bestemmelser om godkendelse mv. af farvningsudstyr på
tankvogne, fastsat i medfør af § 24, stk. 1, kan foretage
farvning og mærkning af gas- og dieselolie på vegne af den
registrerede oplagshaver eller farvningsvirksomhed ved overgangen til
forbrug. Den registrerede oplagshaver eller den registrerede
farvningsvirksomhed hæfter for krav, som omfattes af §§ 28 og 29,
og som opstår i forbindelse med transporten eller varens overgang til
forbrug i umiddelbar tilslutning til transportens afslutning. Lovens
bestemmelser om regnskab og kontrol finder, tillige med regnskabs- og
kontrolbestemmelser, der fastsættes i medfør af lovens
§ 24, stk. 1, anvendelse på den selvstændige
transportør.«
§ 9.
- - -
4.
§ 9, stk. 2, affattes således:
Stk. 2.
Fritaget for afgift er endvidere varer, der anvendes
til fremstilling af elektricitet i kraftværker og
kraftvarmeværker, der er registreret efter denne lov, når der
skal betales afgift efter lov om afgift af elektricitet. Kraftværker og
kraftvarmeværker omfattet af bilaget til denne lov skal ikke betale
afgift af den del af det samlede forbrug af afgiftspligtige varer, der
medgår til produktionen af elektricitet, og som indregnes i
elektricitetsprisen. Som indregnet i elektricitetsprisen efter 2. pkt. anses
den del af de afgiftspligtige varer, der skal indregnes i elektricitetsprisen
efter den kontrakt mellem kraftvarmeværket og varmeaftageren, der var
gældende 1. juli 1998, og som var godkendt af Elprisudvalget,
såfremt mere end 25 pct. af kraftvarmeværkets produktion af
elektricitet til indenlandsk anvendelse afsættes til
ikke-omkostningsbestemte priser. For nedenfor nævnte
kraftvarmeværker gælder dog følgende:
»Stk. 2.
Fritaget for afgift er endvidere varer, der anvendes
til fremstilling af elektricitet i kraftværker og
kraftvarmeværker, der er registreret efter denne lov, når der
skal betales afgift efter lov om afgift af elektricitet. Kraftværker og
kraftvarmeværker omfattet af bilaget til denne lov skal ikke betale
afgift af den del af det samlede forbrug af afgiftspligtige varer, der
medgår til produktionen af elektricitet, og som indregnes i
elektricitetsprisen. Som indregnet i elektricitetsprisen efter 2. pkt. anses
den del af de afgiftspligtige varer, der skal indregnes i elektricitetsprisen
efter den kontrakt mellem kraftvarmeværket og varmeaftageren, der var
gældende 1. juli 1998, og som var godkendt af Elprisudvalget,
såfremt mere end 25 pct. af kraftvarmeværkets produktion af
elektricitet til indenlandsk anvendelse afsættes til
ikke-omkostningsbestemte priser. For nedenfor nævnte
kraftvarmeværker gælder dog følgende:
1) For kraftvarmeværker omfattet af 3. pkt., der ikke den 1. juli
1998 havde en godkendt kontrakt, beregnes den del af de afgiftspligtige
varer, der anses for indregnet i elektricitetsprisen, ved fra 1 at
trække forholdet mellem på den ene side periodens samlede
varmeleverance ab værk tillagt eget forbrug af varme og divideret med
1,19 og på den anden side det totale energiindhold i de i perioden
indfyrede brændsler. Er varmeforsyningen mindre end 12 år gammel,
divideres i stedet med 2,0. Der kan dog maksimalt opnås fritagelse for
en andel af det samlede brændselsforbrug svarende til andelen af
på den ene side energiindholdet i den i perioden fremstillede
elektricitet divideret med 0,4 og på den anden side det totale
energiindhold i de i perioden indfyrede brændsler.
1) For kraftvarmeværker omfattet af 3. pkt., der ikke den 1. juli
1998 havde en godkendt kontrakt, beregnes den del af de afgiftspligtige
varer, der anses for indregnet i elektricitetsprisen, ved fra 1 at
trække forholdet mellem på den ene side periodens samlede
varmeleverance ab værk tillagt eget forbrug af varme og divideret med
1,19 og på den anden side det totale energiindhold i de i perioden
indfyrede brændsler. Er varmeforsyningen mindre end 12 år gammel,
divideres i stedet med 2,0. Der kan dog maksimalt opnås fritagelse for
en andel af det samlede brændselsforbrug svarende til andelen af
på den ene side energiindholdet i den i perioden fremstillede
elektricitet divideret med 0,4 og på den anden side det totale
energiindhold i de i perioden indfyrede brændsler.
2) For kraftvarmeværker omfattet af 3. pkt., der ikke havde en
godkendt kontrakt den 1. juli 1998, men har en godkendt kontrakt den 1. juli
1999, og som den 1. juli 1999 afsatte mindre end 25 pct. af
kraftvarmeværkets produktion af elektricitet til indenlandsk anvendelse
til ikkeomkostningsbestemte priser, finder kontrakten af 1. juli 1999
anvendelse. Det er dog en forudsætning, at kraftvarmefordelen deles
efter højst 12 år.
2) For kraftvarmeværker omfattet af 3. pkt., der ikke havde en
godkendt kontrakt den 1. juli 1998, men har en godkendt kontrakt den 1. juli
1999, og som den 1. juli 1999 afsatte mindre end 25 pct. af
kraftvarmeværkets produktion af elektricitet til indenlandsk anvendelse
til ikkeomkostningsbestemte priser, finder kontrakten af 1. juli 1999
anvendelse. Det er dog en forudsætning, at kraftvarmefordelen deles
efter højst 12 år.
3) Kraftvarmeværker omfattet af 3. pkt. kan i stedet for efter
nr. 1 eller 2 opgøre den del af de afgiftspligtige varer, der anses
for indregnet i elektricitetsprisen, på grundlag af principperne i en
af Elprisudvalget godkendt kontrakt fra et tilsvarende eksisterende
kraftvarmeværk (et referenceværk). Ved valg af
referenceværk skal tilstræbes størst mulig
overensstemmelse mellem værkernes virkningsgrader, alder,
udbygningstakten for varmeforsyningen og de kontraktmæssige forhold
vedrørende elektricitets- og varmefremstillingen. Valg af
referenceværk skal godkendes af de statslige told- og
skattemyndigheder.
3) Kraftvarmeværker omfattet af 3. pkt. kan i stedet for efter
nr. 1 eller 2 opgøre den del af de afgiftspligtige varer, der anses
for indregnet i elektricitetsprisen, på grundlag af principperne i en
af Elprisudvalget godkendt kontrakt fra et tilsvarende eksisterende
kraftvarmeværk (et referenceværk). Ved valg af
referenceværk skal tilstræbes størst mulig
overensstemmelse mellem værkernes virkningsgrader, alder,
udbygningstakten for varmeforsyningen og de kontraktmæssige forhold
vedrørende elektricitets- og varmefremstillingen. Valg af
referenceværk skal godkendes af de statslige told- og
skattemyndigheder.
Andre kraftvarmeværker end dem, der er omfattet af
bilaget, skal ikke betale afgift af den andel af det samlede forbrug af
afgiftspligtige varer, som er medgået til fremstilling af elektricitet.
Den andel af det samlede forbrug af afgiftspligtige varer, som er
medgået til fremstilling af elektriciteten, beregnes som forholdet
mellem på den ene side energiindholdet i den fremstillede elektricitet
og på den anden side summen af energiindholdet i den fremstillede
elektricitet og den fremstillede mængde varme. Andre
kraftvarmeværker end dem, der er omfattet af bilaget, kan i stedet
vælge at beregne den andel af det samlede forbrug af afgiftspligtige
varer, som er medgået til fremstilling af elektricitet, som forholdet
mellem på den ene side energiindholdet i den fremstillede elektricitet
divideret med 0,9 og på den anden side det totale energiindhold i de
indfyrede brændsler.
Andre kraftvarmeværker end de, der omfattes af
bilaget, skal ikke betale afgift af den andel af det samlede forbrug af
afgiftspligtige varer, som er medgået til fremstilling af elektricitet.
Den andel af det samlede forbrug af afgiftspligtige varer, som er
medgået til fremstilling af elektricitet, beregnes som det samlede
forbrug af varer fratrukket kraftvarmeproduktionen divideret med 1,25, idet
der dog højst kan opnås friholdelse for afgift efter denne lov
svarende til elektricitetsproduktionen divideret med 0,35. Andre
kraftvarmeværker end de, der omfattes af bilaget, kan i stedet
vælge at beregne den andel af det samlede forbrug af afgiftspligtige
varer, som er medgået til fremstilling af elektricitet, som forholdet
mellem på den ene side energiindholdet i den fremstillede mængde
elektricitet divideret med 0,65 og på den anden side det totale
energiindhold i de indfyrede brændsler. Den metode, som andre
kraftvarmeværker end de, der omfattes af bilaget, vælger, skal
benyttes i hele kalenderåret.
Energiindholdet udgør:
Energiindholdet udgør:
Spildolie 40,4 MJ/kg
Spildolie 40,4 MJ/kg
Fyringstjære 36,4 MJ/kg
Fyringstjære 36,4 MJ/kg
Gas- og dieselolie 35,9 MJ/l
Gas- og dieselolie 35,9 MJ/l
Petroleum 34,8 MJ/l
Petroleum 34,8 MJ/l
Fuelolie 40,4 MJ/kg
Fuelolie 40,4 MJ/kg
LPG 46,0 MJ/kg
LPG 46,0 MJ/kg
Gas, som fremkommer ved raffinering af mineralsk olie
(raffinaderigas) 52,0 MJ/kg
Gas, som fremkommer ved raffinering af mineralsk olie
(raffinaderigas) 52,0 MJ/kg
Stenkul 25,2 GJ/t
Stenkul 25,2 GJ/t
Koks 28,9 GJ/t
Koks 28,9 GJ/t
Jordoliekoks 31,4 GJ/t
Jordoliekoks 31,4 GJ/t
Brunkulsbriketter og brunkul 18,3 GJ/t
Brunkulsbriketter og brunkul 18,3 GJ//t
Benzin 32,9 MJ/l
Benzin 32,9 MJ/l
Halm 14,5 MJ/kg
Halm 14,5 MJ/kg
Træaffald 14,7 MJ/kg
Træaffald 14,7 MJ/kg
Andet affald 9,4 MJ/kg
Andet affald 9,4 MJ/kg
Naturgas 39,6 MJ/Nm3
Naturgas 39,6 MJ/Nm3 Biogas
Biogas 19,7 MJ/Nm3
Biogas 19,7 MJ/Nm3
Forgasningsgas 4,0 MJ/Nm3
Forgasningsgas 4,0 MJ/Nm3
MJ = megajoule
MJ = megajoule
GJ = gigajoule
GJ = gigajoule.«
Stk. 3-11.
- - -
§ 11.
- - -
5.
I § 11, stk. 8 indsættes efter 1.
pkt.:
- - -
»For nyttiggjort overskudsvarme hidrørende fra
varme produceret på virksomhedens eget kraftvarmeanlæg,
nedsættes tilbagebetalingen efter 1. pkt. til 42,00 kr. pr. GJ
varme.«
Stk. 8.
I det omfang en del af det varme vand eller varmen,
som der ydes tilbagebetaling for efter stk. 1, stk. 4, 2. pkt.,
eller stk. 5, efterfølgende nyttiggøres ved særlige
installationer, der er indrettet til indvinding af varme, nedsættes den
samlede tilbagebetaling efter lov om afgift af elektricitet, lov om afgift af
stenkul, brunkul og koks m.v., lov om afgift af naturgas og bygas og denne
lov med 52,50 kr. pr. gigajoule (GJ) varme. I det omfang varmen
afsættes, udgør nedsættelsen dog højst 47,5 pct. af
det samlede vederlag for varmeleverancen. For eget forbrug af nyttiggjort
varme, som der ville kunne ydes fuld tilbagebetaling for efter stk. 14,
sker der ingen nedsættelse af tilbagebetalingen. Der skal ikke ske
nedsættelse af tilbagebetalingen for eget forbrug til opvarmning af rum
eller fremstilling af varmt vand i perioden 1. april til 30. september. Der
skal heller ikke ske nedsættelse af tilbagebetalingen af eget forbrug
til opvarmning af rum i perioden 1. oktober-31. marts, såfremt der
indbetales en afgift på 10 kr. pr. m2 pr. måned i
denne periode. Afgiften erlægges efter reglerne i stk. 6, sidste
pkt. Såfremt nyttiggørelsen sker ved varmepumper omfattet af
§ 11, stk. 3, i lov om afgift af elektricitet, nedsættes
tilbagebetalingen dog kun for den del af den nyttiggjorte varme, der
overstiger 3 gange elforbruget i varmepumpen. Såfremt
nyttiggørelsen har medført et øget forbrug af
brændsel i de anlæg, hvorfra varmen nyttiggøres, ydes der
ikke tilbagebetaling efter stk. 1, stk. 4, 2. pkt., eller
stk. 5.
6.
§ 22 affattes således:
§ 22.
De statslige told- og skattemyndigheder har, hvis det
skønnes nødvendigt, til enhver tid mod behørig
legitimation uden retskendelse adgang til at foretage eftersyn i de
virksomheder, der omfattes af loven, og til at efterse virksomhedernes
varebeholdninger, forretningsbøger, øvrige regnskabsmateriale
samt korrespondance m.v.
»§ 22.
De statslige told- og skattemyndigheder har, hvis det
skønnes nødvendigt, til enhver tid mod behørig
legitimation uden retskendelse adgang til at foretage eftersyn i de
virksomheder, der omfattes af loven, og til at efterse virksomhedernes
varebeholdninger, forretningsbøger, øvrige regnskabsmateriale
samt korrespondance m.v.
Stk. 2.
Virksomhedernes indehavere og de i virksomhederne
beskæftigede personer skal yde de statslige told- og skattemyndigheder
fornøden vejledning og hjælp ved foretagelsen af de i
stk. 1 nævnte eftersyn.
Stk. 2.
Virksomhedernes indehavere og de i virksomhederne
beskæftigede personer skal yde de statslige told- og skattemyndigheder
fornøden vejledning og hjælp ved foretagelsen af de i
stk. 1 nævnte eftersyn.
Stk. 3.
Det i stk. 1 nævnte materiale skal på
begæring udleveres eller indsendes til de statslige told- og
skattemyndigheder.
Stk. 3.
Det i stk. 1 nævnte materiale skal på
begæring udleveres eller indsendes til de statslige told- og
skattemyndigheder.
Stk. 4.
Erhvervsdrivende skal på begæring meddele
de statslige told- og skattemyndigheder oplysninger om deres indkøb og
eventuelle videresalg af afgiftspligtige varer.
Stk. 4.
Erhvervsdrivende skal på begæring meddele
de statslige told- og skattemyndigheder oplysninger om deres indkøb og
eventuelle videresalg af afgiftspligtige varer.
Stk. 5.
De statslige told- og skattemyndigheder er berettiget
til at foretage eftersyn af varer under transport, når disse varer
erhvervsmæssigt sælges fra udlandet eller erhvervsmæssigt
transporteres til andre end registrerede virksomheder.
Stk. 5.
De statslige told- og skattemyndigheder er berettiget
til at foretage eftersyn af varer under transport, når disse varer
erhvervsmæssigt sælges fra udlandet eller erhvervsmæssigt
transporteres til andre end registrerede virksomheder.
Stk. 6.
De statslige told- og skattemyndigheder har, hvis det
skønnes nødvendigt, til enhver tid mod behørig
legitimation uden retskendelse adgang til at foretage eftersyn af
varebeholdninger og regnskaber m.v. hos de i stk. 4 og 5 omhandlede
virksomheder.
Stk. 6.
De statslige told- og skattemyndigheder har, hvis det
skønnes nødvendigt, til enhver tid mod behørig
legitimation uden retskendelse adgang til at foretage eftersyn af
varebeholdninger og regnskaber m.v. hos de i stk. 4 og 5 omhandlede
virksomheder.
Stk. 7.
I det omfang oplysninger som nævnt i stk. 1
og 6 er registreret elektronisk, omfatter myndighedernes adgang til disse
oplysninger også en elektronisk adgang hertil.
Stk. 7.
I det omfang oplysninger som nævnt i stk. 1
og 6 er registreret elektronisk, omfatter myndighedernes adgang til disse
oplysninger også en elektronisk adgang hertil.
Stk. 8.
De statslige told- og skattemyndigheder er berettiget
til, hvis det skønnes nødvendigt, til enhver tid mod
behørig legitimation uden retskendelse at udtage prøver af
brændstofindholdet i registrerede motorkøretøjers tanke,
når køretøjet ikke befinder sig på en privat
bopæl, og i anlæg, hvori der ifølge bestemmelser fastsat
efter § 24, stk. 1, ikke må anvendes motorbrændstof,
der er tilsat farvningspræparater eller denatureringsmidler.
Stk. 8.
De statslige told- og skattemyndigheder er berettiget
til, hvis det skønnes nødvendigt, til enhver tid mod
behørig legitimation uden retskendelse at udtage prøver af
brændstofindholdet i registrerede motorkøretøjers tanke,
når køretøjet ikke befinder sig på en privat
bopæl, og i anlæg, hvori der ifølge bestemmelser fastsat
efter § 24, stk. 1, ikke må anvendes motorbrændstof,
der er tilsat farvningspræparater eller denatureringsmidler.«
§ 2
I lov om afgift af naturgas og bygas, jf. lovbekendtgørelse nr. 887
af 3. oktober 1996, som senest ændret ved § 2 i lov nr. 1297 af
20. december 2000, foretages følgende ændringer:
§ 8.
- - -
1.
§ 8, stk. 2, affattes således:
Stk. 2.
Der ydes endvidere afgiftsfritagelse eller
-godtgørelse af varer, der anvendes til fremstilling af elektricitet i
kraftværker og kraftvarmeværker, når der skal betales
afgift efter lov om afgift af elektricitet. Kraftværker og
kraftvarmeværker omfattet af bilaget til denne lov skal ikke betale
afgift af den del af det samlede forbrug af afgiftspligtige varer, der
medgår til produktionen af elektricitet, og som indregnes i
elektricitetsprisen. Som indregnet i elektricitetsprisen efter 2. pkt. anses
den del af de afgiftspligtige varer, der skal indregnes i elektricitetsprisen
efter den kontrakt mellem kraftvarmeværket og varmeaftageren, der var
gældende 1. juli 1998, og som var godkendt af Elprisudvalget,
såfremt mere end 25 pct. af kraftvarmeværkets produktion af
elektricitet til indenlandsk anvendelse afsættes til
ikke-omkostningsbestemte priser. For nedenfor nævnte
kraftvarmeværker gælder dog følgende:
»Stk. 2.
Der ydes endvidere afgiftsfritagelse eller
godtgørelse af varer, der anvendes til fremstilling af elektricitet i
kraftværker og kraftvarmeværker, der er registreret efter denne
lov, når der skal betales afgift efter lov om afgift af elektricitet.
Kraftværker og kraftvarmeværker omfattet af bilaget til denne lov
skal ikke betale afgift af den del af det samlede forbrug af afgiftspligtige
varer, der medgår til produktionen af elektricitet, og som indregnes i
elektricitetsprisen. Som indregnet i elektricitetsprisen efter 2. pkt. anses
den del af de afgiftspligtige varer, der skal indregnes i elektricitetsprisen
efter den kontrakt mellem kraftvarmeværket og varmeaftageren, der var
gældende 1. juli 1998, og som var godkendt af Elprisudvalget,
såfremt mere end 25 pct. af kraftvarmeværkets produktion af
elektricitet til indenlandsk anvendelse afsættes til
ikke-omkostningsbestemte priser. For nedenfor nævnte
kraftvarmeværker gælder dog følgende:
1) For kraftvarmeværker omfattet af 3. pkt., der ikke den 1. juli
1998 havde en godkendt kontrakt, beregnes den del af de afgiftspligtige
varer, der anses for indregnet i elektricitetsprisen, ved fra 1 at
trække forholdet mellem på den ene side periodens samlede
varmeleverance ab værk tillagt eget forbrug af varme og divideret med
1,19 og på den anden side det totale energiindhold i de i perioden
indfyrede brændsler. Er varmeforsyningen mindre end 12 år gammel,
divideres i stedet med 2,0. Der kan dog maksimalt opnås fritagelse for
en andel af det samlede brændselsforbrug svarende til andelen af
på den ene side energiindholdet i den i perioden fremstillede
elektricitet divideret med 0,4 og på den anden side det totale
energiindhold i de i perioden indfyrede brændsler.
1) For kraftvarmeværker omfattet af 3. pkt., der ikke den 1. juli
1998 havde en godkendt kontrakt, beregnes den del af de afgiftspligtige
varer, der anses for indregnet i elektricitetsprisen, ved fra 1 at
trække forholdet mellem på den ene side periodens samlede
varmeleverance ab værk tillagt eget forbrug af varme og divideret med
1,19 og på den anden side det totale energiindhold i de i perioden
indfyrede brændsler. Er varmeforsyningen mindre end 12 år gammel,
divideres i stedet med 2,0. Der kan dog maksimalt opnås fritagelse for
en andel af det samlede brændselsforbrug svarende til andelen af
på den ene side energiindholdet i den i perioden fremstillede
elektricitet divideret med 0,4 og på den anden side det totale
energiindhold i de i perioden indfyrede brændsler.
2) For kraftvarmeværker omfattet af 3. pkt., der ikke havde en
godkendt kontrakt den 1. juli 1998, men har en godkendt kontrakt den 1. juli
1999, og som den 1. juli 1999 afsatte mindre end 25 pct. af
kraftvarmeværkets produktion af elektricitet til indenlandsk anvendelse
til ikke-omkostningsbestemte priser, finder kontrakten af 1. juli 1999
anvendelse. Det er dog en forudsætning, at kraftvarmefordelen deles
efter højst 12 år.
2) For kraftvarmeværker omfattet af 3. pkt., der ikke havde en
godkendt kontrakt den 1. juli 1998, men har en godkendt kontrakt den 1. juli
1999, og som den 1. juli 1999 afsatte mindre end 25 pct. af
kraftvarmeværkets produktion af elektricitet til indenlandsk anvendelse
til ikkeomkostningsbestemte priser, finder kontrakten af 1. juli 1999
anvendelse. Det er dog en forudsætning, at kraftvarmefordelen deles
efter højst 12 år.
3) Kraftvarmeværker omfattet af 3. pkt. kan i stedet for efter
nr. 1 eller 2 opgøre den del af de afgiftspligtige varer, der anses
for indregnet i elektricitetsprisen, på grundlag af principperne i en
af Elprisudvalget godkendt kontrakt fra et tilsvarende eksisterende
kraftvarmeværk (et referenceværk). Ved valg af
referenceværk skal tilstræbes størst mulig
overensstemmelse mellem værkernes virkningsgrader, alder,
udbygningstakten for varmeforsyningen og de kontraktmæssige forhold
vedrørende elektricitets- og varmefremstillingen. Valg af
referenceværk skal godkendes af de statslige told- og
skattemyndigheder.
3) Kraftvarmeværker omfattet af 3. pkt. kan i stedet for efter
nr. 1 eller 2 opgøre den del af de afgiftspligtige varer, der anses
for indregnet i elektricitetsprisen, på grundlag af principperne i en
af Elprisudvalget godkendt kontrakt fra et tilsvarende eksisterende
kraftvarmeværk (et referenceværk). Ved valg af
referenceværk skal tilstræbes størst mulig
overensstemmelse mellem værkernes virkningsgrader, alder,
udbygningstakten for varmeforsyningen og de kontraktmæssige forhold
vedrørende elektricitets- og varmefremstillingen. Valg af
referenceværk skal godkendes af de statslige told- og
skattemyndigheder.
Andre kraftvarmeværker end dem, der er omfattet af
bilaget, får godtgjort eller kan fritages for afgiften af den andel af
det samlede forbrug af afgiftspligtige varer, som er medgået til
fremstilling af elektricitet. Den andel af det samlede forbrug af
afgiftspligtige varer, som er medgået til fremstilling af
elektriciteten, beregnes som forholdet mellem på den ene side
energiindholdet i den fremstillede elektricitet og på den anden side
summen af energiindholdet i den frem stillede elektricitet og den
fremstillede mængde varme. Andre kraftvarmeværker end dem, der er
omfattet af bilaget, kan i stedet vælge at beregne den andel af det
samlede forbrug af afgiftspligtige varer, som er medgået til
fremstilling af elektricitet, som forholdet mellem på den ene side
energiindholdet i den fremstillede elektricitet divideret med 0,9 og på
den anden side det totale energiindhold i de indfyrede brændsler.
Andre kraftvarmeværker end de, der omfattes af
bilaget, skal ikke betale afgift af den andel af det samlede forbrug af
afgiftspligtige varer, som er medgået til fremstilling af elektricitet.
Den andel af det samlede forbrug af afgiftspligtige varer, som er
medgået til fremstilling af elektricitet, beregnes som det samlede
forbrug af varer fratrukket kraftvarmeproduktionen divideret med 1,25, idet
der dog højst kan opnås friholdelse for afgift efter denne lov
svarende til elektricitetsproduktionen divideret med 0,35. Andre
kraftvarmeværker end de, der omfattes af bilaget, kan i stedet
vælge at beregne den andel af det samlede forbrug af afgiftspligtige
varer, som er medgået til fremstilling af elektricitet, som forholdet
mellem på den ene side energiindholdet i den fremstillede mængde
elektricitet divideret med 0,65 og på den anden side det totale
energiindhold i de indfyrede brændsler. Den metode, som andre
kraftvarmeværker end de, der omfattes af bilaget, vælger, skal
benyttes i hele kalenderåret.«
Stk. 3-4.
- - -
§ 10. - - -
- - -
2.
I § 10, stk. 8, indsættes efter 1.
pkt.:
Stk. 8.
I det omfang en del af det varme vand eller varmen,
som der ydes tilbagebetaling for efter stk. 1, stk. 4, 2. pkt.,
eller stk. 5, efterfølgende nyttiggøres ved særlige
installationer, der er indrettet til indvinding af varme, nedsættes den
samlede tilbagebetaling efter lov om afgift af elektricitet, lov om afgift af
stenkul, brunkul og koks m.v., lov om energiafgift af mineralolieprodukter
m.v. og denne lov med 52,50 kr. pr. gigajoule (GJ) varme. I det omfang varmen
afsættes, udgør nedsættelsen dog højst 47,5 pct. af
det samlede vederlag for varmeleverancen. For eget forbrug af nyttiggjort
varme, som der ville kunne ydes fuld tilbagebetaling for efter stk. 14,
sker der ingen nedsættelse af tilbagebetalingen. Der skal ikke ske
nedsættelse af tilbagebetalingen for eget forbrug til opvarmning af rum
eller til fremstilling af varmt vand i perioden 1. april til 30. september.
Der skal heller ikke ske nedsættelse af tilbagebetalingen af eget
forbrug til opvarmning af rum i perioden 1. oktober-31. marts, såfremt
der indbetales en afgift på 10 kr. pr. (m2) pr. måned i denne
periode. Afgiften erlægges efter reglerne i stk. 6, sidste pkt.
Såfremt nyttiggørelsen sker ved varmepumper omfattet af
§ 11, stk. 3, i lov om afgift af elektricitet, nedsættes
tilbagebetalingen kun for den del af den nyttiggjorte varme, der overstiger 3
gange elforbruget i varmepumpen. Såfremt nyttiggørelsen har
medført et øget forbrug af brændsel i de anlæg,
hvorfra varmen nyttiggøres, ydes der ikke tilbagebetaling efter
stk. 1, stk. 4, 2. pkt., eller stk. 5.
»For nyttiggjort overskudsvarme hidrørende fra
varme produceret på virksomhedens eget kraftvarmeanlæg,
nedsættes tilbagebetalingen efter 1. pkt. til 42,00 kr. pr. GJ
varme.«
§ 31. - - -
3.
§ 31, stk. 5, ophæves.
- - -
Stk. 5.
Ved opgørelsen af den
godtgøresesberettigede gasmængde medgået til fremstilling
af elektricitet kan den gasmængde anvendes, som efter kontrakten mellem
gasleverandøren og kraftvarmeværket er henført til
fremstilling af elektricitet, uanset bestemmelserne i § 8, stk. 2,
i denne lov. Til fremstilling af elektricitet kan der dog højst
henregnes en gasmængde, der svarer til energiindholdet i den
fremstillede elektricitet divideret med 0,835. Denne bestemmelse omfatter kun
andre kraftvarmeværker end dem, som er omfattet af bilaget til denne
lov.
§ 3
I lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 702 af 28. september 1998, som senest
ændret ved § 22 i lov nr. 1029 af 22. november 2000, foretages
følgende ændringer:
1.
§ 7, stk. 1, affattes således:
§ 7.
Fritaget for afgift er varer omfattet af § 1,
stk. 1, nr. 1-5, der anvendes til fremstilling af elektricitet i
kraftværker og kraftvarmeværker, der er registreret efter denne
lov, når der skal betales afgift efter lov om afgift af elektricitet.
Kraftværker og kraftvarmeværker omfattet af bilaget til denne lov
skal ikke betale afgift af den del af det samlede forbrug af afgiftspligtige
varer, der medgår til produktionen af elektricitet, og som indregnes i
elektricitetsprisen. Som indregnet i elektricitetsprisen efter 2. pkt. anses
den del af de afgiftspligtige varer, der skal indregnes i elektricitetsprisen
efter den kontrakt mellem kraftvarmeværket og varmeaftageren, der var
gældende 1. juli 1998, og som var godkendt af Elprisudvalget,
såfremt mere end 25 pct. af kraftvarmeværkets produktion af
elektricitet til indenlandsk anvendelse afsættes til
ikke-omkostningsbestemte priser. For nedenfor nævnte
kraftvarmeværker gælder dog følgende:
»§ 7.
Fritaget for afgift er endvidere varer omfattet af
§ 1, stk. 1, nr. 1-5, der anvendes til fremstilling af elektricitet
i kraftværker og kraftvarmeværker, der er registreret efter denne
lov, når der skal betales afgift efter lov om afgift af elektricitet.
Kraftværker og kraftvarmeværker omfattet af bilaget til denne lov
skal ikke betale afgift af den del af det samlede forbrug af afgiftspligtige
varer, der medgår til produktionen af elektricitet, og som indregnes i
elektricitetsprisen. Som indregnet i elektricitetsprisen efter 2. pkt. anses
den del af de afgiftspligtige varer, der skal indregnes i elektricitetsprisen
efter den kontrakt mellem kraftvarmeværket og varmeaftageren, der var
gældende 1. juli 1998, og som var godkendt af Elprisudvalget,
såfremt mere end 25 pct. af kraftvarmeværkets produktion af
elektricitet til indenlandsk anvendelse afsættes til
ikke-omkostningsbestemte priser. For nedenfor nævnte
kraftvarmeværker gælder dog følgende:
1) For kraftvarmeværker omfattet af 3. pkt., der ikke den 1. juli
1998 havde en godkendt kontrakt, beregnes den del af de afgiftspligtige
varer, der anses for indregnet i elektricitetsprisen, ved fra 1 at
trække forholdet mellem på den ene side periodens samlede
varmeleverance ab værk tillagt eget forbrug af varme og divideret med
1,19 og på den anden side det totale energiindhold i de i perioden
indfyrede brændsler. Er varmeforsyningen mindre end 12 år gammel,
divideres i stedet med 2,0. Der kan dog maksimalt opnås fritagelse for
en andel af det samlede brændselsforbrug svarende til andelen af
på den ene side energiindholdet i den i perioden fremstillede
elektricitet divideret med 0,4 og på den anden side det totale
energiindhold i de i perioden indfyrede brændsler.
1) For kraftvarmeværker omfattet af 3. pkt., der ikke den 1. juli
1998 havde en godkendt kontrakt, beregnes den del af de afgiftspligtige
varer, der anses for indregnet i elektricitetsprisen, ved fra 1 at
trække forholdet mellem på den ene side periodens samlede
varmeleverance ab værk tillagt eget forbrug af varme og divideret med
1,19 og på den anden side det totale energiindhold i de i perioden
indfyrede brændsler. Er varmeforsyningen mindre end 12 år gammel,
divideres i stedet med 2,0. Der kan dog maksimalt opnås fritagelse for
en andel af det samlede brændselsforbrug svarende til andelen af
på den ene side energiindholdet i den i perioden fremstillede
elektricitet divideret med 0,4 og på den anden side det totale
energiindhold i de i perioden indfyrede brændsler.
2) For kraftvarmeværker omfattet af 3. pkt., der ikke havde en
godkendt kontrakt den 1. juli 1998, men har en godkendt kontrakt den 1. juli
1999, og som den 1. juli 1999 afsatte mindre end 25 pct. af
kraftvarmeværkets produktion af elektricitet til indenlandsk anvendelse
til ikke-omkostningsbestemte priser, finder kontrakten af 1. juli 1999
anvendelse. Det er dog en forudsætning, at kraftvarmefordelen deles
efter højst 12 år.
2) For kraftvarmeværker omfattet af 3. pkt., der ikke havde en
godkendt kontrakt den 1. juli 1998, men har en godkendt kontrakt den 1. juli
1999, og som den 1. juli 1999 afsatte mindre end 25 pct. af
kraftvarmeværkets produktion af elektricitet til indenlandsk anvendelse
til ikke-omkostningsbestemte priser, finder kontrakten af 1. juli 1999
anvendelse. Det er dog en forudsætning, at kraftvarmefordelen deles
efter højst 12 år.
3) Kraftvarmeværker omfattet af 3. pkt. kan i stedet for efter
nr. 1 eller 2 opgøre den del af de afgiftspligtige varer, der anses
for indregnet i elektricitetsprisen, på grundlag af principperne i en
af Elprisudvalget godkendt kontrakt fra et tilsvarende eksisterende
kraftvarmeværk (et referenceværk). Ved valg af
referenceværk skal tilstræbes størst mulig
overensstemmelse mellem værkernes virkningsgrader, alder,
udbygningstakten for varmeforsyningen og de kontraktmæssige forhold
vedrørende elektricitets- og varmefremstillingen. Valg af
referenceværk skal godkendes af de statslige told- og
skattemyndigheder.
3) Kraftvarmeværker omfattet af 3. pkt. kan i stedet for efter
nr. 1 eller 2 opgøre den del af de afgiftspligtige varer, der anses
for indregnet i elektricitetsprisen, på grundlag af principperne i en
af Elprisudvalget godkendt kontrakt fra et tilsvarende eksisterende
kraftvarmeværk (et referenceværk). Ved valg af
referenceværk skal tilstræbes størst mulig
overensstemmelse mellem værkernes virkningsgrader, alder,
udbygningstakten for varmeforsyningen og de kontraktmæssige forhold
vedrørende elektricitets- og varmefremstillingen. Valg af
referenceværk skal godkendes af de statslige told- og
skattemyndigheder.
Andre kraftvarmeværker end dem, der er omfattet af
bilaget, skal ikke betale afgift af den andel af det samlede forbrug af
afgiftspligtige varer, som er medgået til fremstilling af elektricitet.
Den andel af det samlede forbrug af afgiftspligtige varer, som er
medgået til fremstilling af elektriciteten, beregnes som forholdet
mellem på den ene side energiindholdet i den fremstillede elektricitet
og på den anden side summen af energiindholdet i den fremstillede
elektricitet og den fremstillede mængde varme. Andre
kraftvarmeværker end dem, der er omfattet af bilaget, kan i stedet
vælge at beregne den andel af det samlede forbrug af afgiftspligtige
varer, som er medgået til fremstilling af elektricitet, som forholdet
mellem på den ene side energiindholdet i den fremstillede elektricitet
divideret med 0,9 og på den anden side det totale energiindhold i de
indfyrede brændsler.
Andre kraftvarmeværker end de, der omfattes af
bilaget, skal ikke betale afgift af den andel af det samlede forbrug af
afgiftspligtige varer, som er medgået til fremstilling af elektricitet.
Den andel af det samlede forbrug af afgiftspligtige varer, som er
medgået til fremstilling af elektricitet, beregnes som det samlede
forbrug af varer fratrukket kraftvarmeproduktionen divideret med 1,25, idet
der dog højst kan opnås friholdelse for afgift efter denne lov
svarende til elektricitetsproduktionen divideret med 0,35. Andre
kraftvarmeværker end de, der omfattes af bilaget, kan i stedet
vælge at beregne den andel af det samlede forbrug af afgiftspligtige
varer, som er medgået til fremstilling af elektricitet, som forholdet
mellem på den ene side energiindholdet i den fremstillede mængde
elektricitet divideret med 0,65 og på den anden side det totale
energiindhold i de indfyrede brændsler. Den metode, som andre
kraftvarmeværker end de, der omfattes af bilaget, vælger, skal
benyttes i hele kalenderåret.
Energiindholdet udgør:
Energiindholdet udgør:
Spildolie 40,4 MJ/kg
Spildolie 40,4 MJ/kg
Fyringstjære 36,4 MJ/kg
Fyringstjære 36,4 MJ/kg
Gas- og dieselolie 35,9 MJ/l
Gas- og dieselolie 35,9 MJ/l
Petroleum 34,8 MJ/l
Petroleum 34,8 MJ/l
Fuelolie 40,4 MJ/kg
Fuelolie 40,4 MJ/kg
LPG 46,0 MJ/kg
LPG 46,0 MJ/kg
Gas, som fremkommer ved raffinering af mineralsk olie
(raffinaderigas) 52,0 MJ/kg
Gas, som fremkommer ved raffinering af mineralsk olie
(raffinaderigas) 52,0 MJ/kg
Stenkul 25,2 GJ/t
Stenkul 25,2 GJ/t
Koks 28,9 GJ/t
Koks 28,9 GJ/t
Jordoliekoks 31,4 GJ/t
Jordoliekoks 31,4 GJ/t
Brunkulsbriketter og brunkul 18,3 GJ/t
Brunkulsbriketter og brunkul 18,3 GJ//t
Benzin 32,9 MJ/l
Benzin 32,9 MJ/l
Halm 14,5 MJ/kg
Halm 14,5 MJ/kg
Træaffald 14,7 MJ/kg
Træaffald 14,7 MJ/kg
Andet affald 9,4 MJ/kg
Andet affald 9,4 MJ/kg
Naturgas 39,6 MJ/Nm3
Naturgas 39,6 MJ/Nm3
Biogas 19,7 MJ/Nm3
Biogas 19,7 MJ/Nm3
Forgasningsgas 4,0 MJ/Nm3
Forgasningsgas 4,0 MJ/Nm3
MJ= megajoule
MJ = megajoule
GJ= gigajoule
GJ = gigajoule«
Stk. 2-6.
- - -
§ 8. - - -
- - -
2.
I § 8, stk. 7, indsættes efter 1.
pkt.:
Stk. 7.
I det omfang en del af det varme vand eller varmen,
som der ydes tilbagebetaling for efter stk. 1, stk. 3, 2. pkt.,
eller stk. 4, efterfølgende nyttiggøres ved særlige
installationer, der er indrettet til indvinding af varme, nedsættes den
samlede tilbagebetaling efter lov om afgift af elektricitet, lov om
energiafgift af mineralolieprodukter m.v., lov om afgift af naturgas og bygas
og denne lov med 52,5 kr. pr. gigajoule (GJ) varme. I det omfang varmen
afsættes, udgør nedsættelsen dog højst 47,5 pct. af
det samlede vederlag for varmeleverancen. For eget forbrug af nyttiggjort
varme, som der vil kunne ydes fuld tilbagebetaling for efter stk. 13,
sker der ingen nedsættelse af tilbagebetalingen. Der skal ikke ske
nedsættelse af tilbagebetalingen for eget forbrug til opvarmning af rum
eller fremstilling af varmt vand i perioden 1. april til 30. september. Der
skal heller ikke ske nedsættelse af tilbagebetalingen af eget forbrug
til opvarmning af rum i perioden 1. oktober-31. marts, såfremt der
indbetales en afgift på 10 kr. pr. m2 pr. måned i denne periode.
Afgiften erlægges efter reglerne i stk. 5, sidste pkt.
Såfremt nyttiggørelsen sker ved varmepumper omfattet af
§ 11, stk. 3, i lov om afgift af elektricitet, nedsættes
tilbagebetalingen dog kun for den del at den nyttiggjorte varme, der
overstiger 3 gange elforbruget i varmepumpen. Såfremt
nyttiggørelsen har medført et øget forbrug af
brændsel i de anlæg, hvorfra varmen nyttiggøres, ydes der
ikke tilbagebetaling efter stk. 1, stk. 3, 2. pkt., eller
stk. 4.
»For nyttiggjort overskudsvarme hidrørende fra
varme produceret på virksomhedens eget kraftvarmeanlæg,
nedsættes tilbagebetalingen efter 1. pkt. til 42,00 kr. pr. GJ
varme.«
§ 4
I lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter, jf.
lovbekendtgørelse nr. 643 af 27. august 1998, som senest ændret
ved § 5 i lov nr. 1297 af 20. december 2000, foretages følgende
ændringer:
§ 5.
- - -
1.
§ 5, stk. 2, affattes således:
Stk. 2.
Bortset fra elselskabers eget forbrug af elektricitet,
der direkte er medgået til fremstilling og distribution af
elektricitet, kan der dog ikke ske fradrag for virksomhedernes eget forbrug
ved opgørelse af den afgiftspligtige mængde efter
stk. 1.
»Stk. 2.
Bortset fra elselskabers eget forbrug af
elektricitet, der direkte kan henføres til fremstilling og
distribution af elektricitet samt en andel af elselskabers eget forbrug af
elektricitet anvendt til produktion af varme og elektricitet, der ikke kan
henføres direkte til fremstilling og distribution af enten
elektricitet eller varme, kan der dog ikke ske fradrag for virksomhedernes
eget forbrug ved opgørelse af den afgiftspligtige mængde efter
stk. 1. Ved beregningen af den andel af det eget forbrug af
elektricitet, der ikke kan henføres direkte til fremstilling og
distribution af enten elektricitet eller varme, anvendes den samme andel, som
efter § 7, stk. 1, i lov om afgift af stenkul, brunkul og koks mv.,
§ 9, stk. 2, i lov om energiafgift af mineralolieprodukter mv.
eller § 8, stk. 2, i lov om afgift af naturgas og bygas.«
§ 7. - - -
2.
I § 7, stk. 4, tilføjes efter nr.
3:
- - -
4) afgiftspligtige varer, som anvendes til eget forbrug af el, anvendt
direkte til elfremstilling i elselskaber, jf. § 5, stk. 2.«
Stk. 4.
Afgiften tilbagebetales for
1) - - -
2) - - -
3) - - -
§ 9. - - -
- - -
3.
I § 9, stk. 5 indsættes efter 1.
pkt.:
Stk. 5.
I det omfang en del af det varme vand eller varmen,
som der ydes tilbagebetaling for efter stk. 2, efterfølgende
nyttiggøres ved særlige installationer, der er indrettet til
indvinding af varme, nedsættes tilbagebetalingen med 7,5 kr. pr. GJ
(gigajoule) varme. I det omfang varmen afsættes, udgør
nedsættelsen dog højst 7,5 pct. af det samlede vederlag for
leverancen. Der skal ikke ske nedsættelse af tilbagebetalingen for eget
forbrug til opvarmning af rum eller fremstilling af varmt vand i perioden 1.
april til 30. september. Såfremt nyttiggørelsen sker ved
varmepumper omfattet af § 11, stk. 3, i lov om afgift af
elektricitet, nedsættes tilbagebetalingen dog kun for den del af den
nyttiggjorte varme, der overstiger 3 gange elforbruget i varmepumpen.
Såfremt nyttiggørelsen har medført et øget forbrug
af brændsel i de anlæg, hvorfra varmen nyttiggøres, ydes
der ikke tilbagebetaling. Disse bestemmelser finder tilsvarende anvendelse
for afgiftspligtige varer omfattet af § 7, stk. 3.
»For nyttiggjort overskudsvarme hidrørende fra
varme produceret på virksomhedens eget kraftvarmeanlæg,
nedsættes tilbagebetalingen efter 1. pkt. til 6,00 kr. pr. gigajoule
varme.«
4.
I bilaget til loven indsættes i nr. 11 som
tredje pkt.: »Udover de i andet pkt. nævnte anvendelser, ydes der
endvidere tilbagebetaling for elektricitet anvendt direkte til fremstilling
af slaggeuld, stenuld og lignende mineralsk uld, samt de under litra b
nævnte varer, for et forbrug på op til 150 kWh pr. t
isoleringsmateriale.«.
1) -10) - - -
11) Der anvendes direkte ved fremstilling af
a) slaggeuld, stenuld og lignende mineralsk uld, ekspanderet
vermiculit, ekspanderet ler, skumslagger og lignende ekspanderede mineralske
stoffer, blandinger og varer af varmeisolerende, lydisolerende eller
lydabsorberende mineralske stoffer henhørende under position 6806 i
EU's kombinerede nomenklatur,
b) glasfibre, herunder glasuld, henhørende under position 7019 i
EU's kombinerede nomenklatur,
c) spånplader, træfiberplader og krydsfiner m.v.
henhørende under position 4410, 4411 og 4412 i EU's kombinerede
nomenklatur og preskorkplader eller
d) plader eller blokke af ekspanderet polystyren.
Elektricitet anvendt ved fremstilling af de under litra a,
b, c og d nævnte varer er dog også omfattet, i det omfang
elektriciteten udelukkende anvendes til opvarmning og varmholdelse af disse
produkter samt mellemprodukter hertil i fremstillingsprocessen eller anvendes
til ventilation af lokaler, hvori disse processer foregår.
12) Der anvendes direkte til keramisk brænding samt
forudgående tørring af varer bestemt hertil.
5.
Bilaget til loven nr. 12 affattes således:
»Der anvendes direkte til keramisk brænding, forudgående
tørring af varer bestemt hertil, samt til fremstilling af
porebeton.«.
13) Der anvendes direkte til opvarmning, inddampning, tørring
eller brænding af kalk, kridt, kridtsten, marmor og andre
calciumcarbonatprodukter, gips, moler, bentonit og andre lerarter,
ferrosulfat, kobbersulfat og calciumoxid samt gødningsstoffer med et
tørstofindhold på mindst 90 pct., heraf mindst 5 pct. fosfat
efter tørring. Elektricitet anvendt direkte til fremstilling af
calciumcarbonatprodukter dog alene i form af opvarmning og tørring
samt til drift af særlige anlæg, hvorved der som led i
forarbejdningsprocessen sker en koncentration af calciumcarbonatprodukterne
samt afgiftspligtige varer bortset fra elektricitet til opvarmning af
gipspladehærdelokaler, er dog også omfattet.
6.
I bilaget til loven nr. 13 indsættes som 3.
pkt.: »Desuden omfattes elektricitet anvendt direkte ved produktion af moler
og bentonit for den del af forbruget, der ikke overstiger 60 kWh pr. ton
færdigmateriale.«
14) -19) - - -
20) Der anvendes direkte til frysning af vand til is henhørende
under position 22.01 i EU's kombinerede nomenklatur. Det er en
forudsætning, at mindst 75 pct. af den fremstillede is afsættes
til uafhængige aftagere. Uafhængige aftagere er andre
virksomheder end dem, som er forbundet med den pågældende
virksomhed, ved at samme ejere direkte eller indirekte ejer 90 pct. eller
mere af kapitalen i hver virksomhed eller direkte eller indirekte råder
over 90 pct. eller mere af en eventuel stemmeværdi i hver virksomhed.
Ejere som nævnt i personskattelovens § 19 a, stk. 3, anses
for en og samme person.
7.
I bilaget til loven ændres i nr. 20
»personskattelovens § 19 a, stk. 3«til
»aktieavancebeskatningslovens § 11, stk. 3«.
21) -35) - - -
§ 5
I lov om afgift af svovl, jf. lovbekendtgørelse nr. 688 af 17.
september 1998, som senest ændret ved § 6 i lov nr. 1297 af 20.
december 2000, foretages følgende ændringer:
§ 1.
Der betales afgift af svovlindholdet i følgende
varer, såfremt varen indeholder over 0,05 pct. svovl:
1) -13) - - -
1.
§ 1, nr. 14, affattes således:
14) Træ, træflis, skovflis, træpiller, halm, affald
og andre svovlholdige brændsler, der indfyres i produktionsanlæg
med en indfyret effekt på over 1.000 kW.
»14) Halm, træpiller med svovlholdigt bindemiddel, affald og
andre svovlholdige brændsler, der indfyres i produktionsanlæg med
en indfyret effekt på over 1.000 kW.«.
2.
§ 2, stk. 3,2. pkt., affattes
således:
»Afgiften udgør for:
§ 2.
Afgiften udgør 20 kr. pr. kg svovl i de i § 1
nævnte varer.
1) Træpiller med svovlholdigt bindemiddel 40 kr. pr. t.
Stk. 2.
- - -
2) Halm 23 kr. pr. t.
Stk. 3.
Såfremt registrerede virksomheder, som anvender
varer omfattet af § 1, nr. 14, med et afgiftspligtigt svovlindhold, ikke
foretager måling af den samlede mængde svovl udledt til luften,
opgøres afgiften ud fra virksomhedens forbrug af disse varer. Afgiften
udgør:
3) Affald 9 kr. pr. t.«.
1) Træpiller uden svovlholdigt bindemiddel 10 kr. pr. t
2) Træpiller med svovlholdigt bindemiddel 40 kr. pr. t
3) Skovflis, træaffald og andet træ, jf. dog stk. 4,
11 kr. pr. t
4) Halm 20 kr. pr. t
5) Affald 9 kr. pr. t
Stk. 4.
Såfremt virksomheder, der anvender varer med et
afgiftspligtigt svovlindhold nævnt i stk. 3, nr. 3, udtager
prøver af vandindholdet i brændslet, reduceres afgiften
forholdsmæssigt med vandindholdet i procent.
3.
§ 2, stk. 4, ophæves. Stk. 5 7
bliver herefter stk. 4 6.
Stk. 5-7.
- - -
§ 6.
- - -
Stk. 2-3.
- - -
4.
§ 6, stk. 4 affattes således:
Stk. 4.
For registrerede virksomheder, der betaler afgift
efter bestemmelserne i § 2, stk. 3, opgøres den
afgiftspligtige mængde af varer nævnt i § 1, nr. 14, som den
mængde, der i perioden er forbrugt i virksomheden. Den afgiftspligtige
mængde af varer omfattet af § 1, nr. 14, omregnes til GJ efter
standarderne fastsat i § 2, stk. 4, sidste pkt. For øvrige
varer, som anvendes af registrerede virksomheder, der betaler afgift efter
§ 2, stk. 3, opgøres den afgiftspligtige mængde efter
bestemmelserne i stk. 1 og 2.
»Stk. 4.
For registrerede virksomheder, der betaler afgift
efter bestemmelserne i § 2, stk. 3, opgøres den
afgiftspligtige mængde af varer nævnt i § 1, nr. 14, som den
mængde, der i perioden er forbrugt i virksomheden.«
Stk. 5-9.
- - -
§ 9.
- - -
Stk. 2-5.
- - -
5.
§ 9, stk. 6, affattes således:
Stk. 6.
Virksomheder, der forbruger varer nævnt i
§ 1, nr. 5-7, som begrænser udledningen af svovldioxid til luften
igennem røgrensning, binding af svovl i andre materialer m.v., og som
ikke foretager måling af den bortrensede eller bundne mængde
svovl, kan beregne godtgørelsen efter en standardsats. Standardsatsen
udgør for brændsel nævnt i § 1, nr. 5-7:
»Stk. 6.
Virksomheder, der forbruger varer nævnt i
§ 1, nr. 5-7 og halm og træpiller med svovlholdigt bindemiddel,
som nævnt i § 1, nr. 14, som begrænser udledningen af
svovldioxid til luften gennem røgrensning, binding af svovl i andre
materialer mv., og som ikke foretager måling af den bortrensede eller
bundne mængde svovl, kan beregne godtgørelsen efter en
standardsats. Standardsatsen udgør for:
1) 20 kr. pr. t indfyret brændsel, der anvendes i
risteanlæg eller »fluid bed»-anlæg,
1) Brændsel nævnt i § 1, nr. 5-7:
2) 5 kr. pr. t indfyret brændsel, der anvendes i andre
anlæg.
a) 20 kr. pr. t indfyret brændsel, der anvendes i
risteanlæg eller »fluid bed«-anlæg,
Stk. 7-10.
- - -
b) 5 kr. pr. t indfyret brændsel, der anvendes i andre
anlæg.
2) Brændsel nævnt i § 1, nr. 14, jf. dog
stk. 7:
a) 8 kr. pr. t for træpiller med svovlholdigt bindemiddel,
b) 8 kr. pr. t for halm.«.
6.
I § 33 indsættes efter stk. 6:
§ 33.
- - -
Stk. 2-6.
- - -
»Stk. 7.
Til virksomheder, der fra kraftvarmeværker og
hertil knyttede blokvarmecentraler får leveret varme, som omfattes af
§ 1, stk. 1, nr. 2 eller 5 7, og hvor den til virksomheden
fakturerede og af virksomheden betalte svovlafgift af den til brug for
leverancen medgåede mængde brændsel kan dokumenteres og
udgør mindst 250.000 kr. pr. år, ydes en godtgørelse
svarende til det særlige bundfradrag efter stk. 1 for varer
omfattet af § 1, stk. 1, nr. 5 7, og efter stk. 3 for varer
omfattet af § 1, stk. 1, nr. 2, når anvendelsen sker til
formål nævnt i proceslisten til kuldioxidafgiftsloven, og
når virksomheden har indgået en aftale efter lov om ændring
af lov om statstilskud til dækning af udgifter til kuldioxidafgift i
visse virksomheder med et stort energiforbrug (aftaler om
energieffektiviseringer m.v.). Leveres varmen kun i en del af året,
nedsættes grænsen på 250.000 kr.
forholdsmæssigt.«.
§ 6
I lov om tilskud til elproduktion, jf. lovbekendtgørelse nr. 768 af
6. oktober 1997, som ændret ved lov nr. 377 af 2. juni 1999 og ved
§ 2 i lov nr. 1277 af 20. december 2000, foretages følgende
ændringer:
1.
Efter § 1 indsættes:
»§ 1 a.
Ved et fjernvarmenet forstås i denne lov et
fysisk selvstændigt kollektivt varmeforsyningsnet.
Stk. 2. Værker omfattet af denne lov skal
bestå af et eller flere anlæg, der forsyner ét
fjernvarmenet.
Stk. 3. Ved et barmarksværk forstås i denne
lov et anlæg til produktion af varme eller kraftvarme, hvor varmen
alene leveres til godkendte anlæg til fremføring af varmt vand
eller damp, såfremt anlægget er etableret samtidig med
etableringen af produktionsanlægget.«
2.
§ 2 a affattes således:
§ 2 a.
Der ydes et tilskud på 7 øre pr. kWh til
elproducenter for den mængde elektricitet, der fremstilles ved
naturgasbaseret decentral kraftvarmeproduktion, naturgasbaseret industriel
kraftvarmeproduktion eller ved affaldsbaseret kraftvarmeproduktion, jf. dog
stk. 2 og 3.
»§ 2 a.
Der ydes et tilskud på 7 øre pr. kWh til
elproducenter for den mængde elektricitet, der fremstilles ved
naturgasbaseret industriel kraftvarmeproduktion eller ved affaldsbaseret
kraftvarmeproduktion.
Stk. 2.
Tilskuddet til elproduktion som nævnt i
stk. 1 udgør 10 øre pr. kWh for elektricitet, der
fremstilles på kollektive varmeforsyningsanlæg, hvor der i
forbindelse med værkets etablering også er etableret ny kollektiv
varmeforsyning (barmarksprojekter).
Stk. 2.
Ved udskiftning af eksisterende naturgas- eller
affaldsbaserede industrielle kraftvarmeanlæg gives et tilskud på
2 øre pr. kWh.
Stk. 3.
Tilskuddet til elproduktion som nævnt i
stk. 1 udgør 10 øre pr. kWh for elektricitet, der
fremstilles på decentrale kraftvarmeværker med en samlet
kapacitet for elproduktion på 3 MW eller derunder, og som enten er
idriftsat inden den 1. januar 1997, eller hvor der inden samme dato er
indsendt projektforslag for omstilling til kraftvarme til kommunalbestyrelsen
i henhold til lov om varmeforsyning.
Stk. 3.
Tilskud efter stk.1 og 2 er betinget af, at
produktionsudstyret ved idriftsættelsen er nyt.
Stk. 4.
Miljø- og energiministeren kan fastsætte
nærmere regler for ydelsen af tilskuddet efter stk. 1-3.
Stk. 4.
Tilskuddet til elproduktion som nævnt i
stk. 1 udgør 10 øre pr. kWh for elektricitet, der
fremstilles på decentrale affaldsbaserede kraftvarmeværker med en
samlet kapacitet for elproduktion på 3 MW eller derunder, og som enten
er idriftsat inden den 1. januar 1997, eller hvor der inden denne dato er
indsendt projektforslag for omstilling til kraftvarme til kommunalbestyrelsen
i henhold til lov om varmeforsyning.
Stk. 5. Økonomi- og erhvervsministeren kan
fastsætte nærmere regler for ydelse af tilskuddet efter
stk. 1-3.«
3.
Efter § 2 a indsættes:
»§ 2 b.
Naturgasbaserede decentrale kraftvarmeværker med
en samlet kapacitet for elproduktion på 25 MW eller derunder får
tilskud på 8 øre pr. kWh til elproduktionen. Tilskuddet gives op
til en årlig elproduktion af det tilskudsberettigede brændsel
på 8 mill. kWh, fordelt efter følgende maksimumssatser: 1.
kvartal 3 mill. kWh, 2. kvartal 1,6 mill. kWh, 3. kvartal 1 mill. kWh og 4.
kvartal 2,4 mill. kWh.
Stk. 2.
Decentrale kraftvarmeværker med en samlet
kapacitet for elproduktionen på 25 MW eller derunder, der forsynes med
både biogas og naturgas, hvor der af det samlede brændselsforbrug
regnet efter energiindhold for regnskabsåret 2000/2001 eller 2001 var
mindst 10 procent naturgas, får tilskud på 8 øre pr. kWh.
Tilskuddet gives op til en årlig elproduktion af det
tilskudsberettigede brændsel på 8 mill. kWh fordelt efter de i
stk. 1 angivne maksimumssatser.
Stk. 3.
Naturgasbaserede decentrale kraftvarmeværker med
en samlet kapacitet for elproduktion på 25 MW eller derunder, der
omlægger deres forsyning til at kunne anvende både biogas og
naturgas eller kun biogas, får støtte efter de i stk. 1
angivne kriterier.
Stk. 4.
Elektricitet, der er fremstillet på
barmarksværker, er undtaget fra den årlige tilskudsgrænse i
stk. 1.
Stk. 5.
Tilskud efter stk. 1-4 gives kun til værker
og barmarksværker, som er idriftsat inden den 1. juli 2002, eller hvor
der inden samme dato er indsendt projektforslag for omstilling til kraftvarme
til kommunalbestyrelsen i henhold til lov om varmeforsyning.
Stk. 6.
Økonomi- og erhvervsministeren kan
fastsætte nærmere regler for ydelsen af tilskuddet efter
stk. 1-5.«
4.
§ 3 a, stk. 3, affattes således:
Stk. 3.
Hvis et industrielt kraftvarmeværk leverer varme
til et kollektivt varmeforsyningsanlæg, ydes tilskud uden
tidsbegrænsning for den del af værkets elproduktion, der er
fremstillet i samproduktion med således leveret varme.
»Stk. 3.
For et industrielt kraftvarmeværk, der leverer
varme til et kollektivt varmeforsyningsanlæg, ydes tilskuddet til den
del af det industrielle kraftvarmeværks elproduktion, der kan
henføres til varmeproduktion til det kollektive
varmeforsyningsanlæg, efter samme kriterier som i § 2 b,
stk. 1-5.«
§ 3 b.
Miljø- og energiministeren kan i særlige
tilfælde yde et supplerende tilskud til naturgasbaserede decentrale
kraftvarmeværker. Tilskuddet ydes med indtil 3 øre pr. kWh for
elektricitet, som der er ydet tilskud til efter § 2 a, stk. 1. Det
er en betingelse for ydelse af supplerende tilskud, at den
pågældende elproducent kan godtgøre, at tilskuddet er
nødvendigt for at fastholde en pris for levering af varme fra det
pågældende værk, der ikke overstiger den pris, der ville
være gældende ved gasfyret fjernvarmeproduktion.
5.
I § 3 b, stk. 1, 2. pkt., ændres »som der
er ydet tilskud til efter § 2 a, stk. 1.« til: »som er fremstillet
ved naturgasbaseret decentral kraftvarmeproduktion.«
6.
§ 3 d. affattes således:
»§ 3 d.
Tilskud til elproducenter ydes til den producerede
mængde elektricitet målt ved det kollektive elforsyningsnet. Hvis
elektriciteten ikke måles ved det kollektive elforsyningsnet, ydes
tilskuddet til den producerede mængde elektricitet fratrukket dels et
beregnet nettab fra produktionsstedet til det kollektive elforsyningsnet, og
dels det nødvendige egetforbrug i forbindelse med elproduktionen.
Registreringen foretages af netvirksomheden.
Stk. 2.
Netvirksomhedernes udbetaling af tilskud efter stk. 1
foretages i overensstemmelse med § 4.«
7.
I § 4 indsættes som stk. 4:
»Stk. 4.
Økonomi- og erhvervsministeren kan
pålægge elproducenterne at udarbejde og meddele alle
sådanne oplysninger, som er nødvendige for varetagelsen af de i
loven nævnte opgaver.«
Lignende dokumenter
- Forslag til Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet, lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter og forskellige andre love (Ændringer som følge af afgørelse i statsstøttesag m.m.) Retsinformation · 18. december 2009
- 1994 LSF 212 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM KULDIOXIDAFGIFT AF VISSE ENERGIPRODUKTER OG LOV OM ENERGIAFGIFT AF MINERALOLIEPRODUKTER M.V. (AFGIFT AF NATURGAS M.V.) Retsinformation · 15. juni 1995
- Skriftlig fremsættelse (3. april 2002) - L 190 Retsinformation · 3. april 2002
- Forslag til Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love (Forhøjelse af energiafgifterne, afgift på erhvervenes energiforbrug, afgiftsmæssig ligestilling af central og decentral kraft-varme, afgift på smøreolie m.v. og forhøjelse af affaldsafgiften) Retsinformation · 3. juni 2009
- Forslag til Lov om ændring af lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter og af andre energiafgiftslove Retsinformation · 11. oktober 2001
- Forslag til Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love (Implementering af energiaftalen) Retsinformation · 7. juni 2008