Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til Lov om ændring af lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., lov om afgift af naturgas- og bygas, lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v., lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter, lov om afgift af svovl og lov om tilskud til elproduktion (Ændret kraftvarmebeskatning, lettelser til erhvervslivet mm.)

2001/2 LSF 190Lovforslag som fremsatSkatteministeriet3. april 2002

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 3. april 2002 af

skatteministeren (Svend Erik Hovmand)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om energiafgift

af

mineralolieprodukter m.v., lov om afgift af naturgas-

og bygas, lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v.,

lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter, lov om

afgift af svovl og lov om tilskud til elproduktion

(Ændret kraftvarmebeskatning, lettelser til erhvervslivet mm.)

§ 1

I lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., jf.

lovbekendtgørelse nr. 701 af 28. september 1998, som senest

ændret ved § 1 i lov nr. 1297 af 20. december 2000, foretages

følgende ændringer:

1.

I § 4 a, stk. 1 ændres tre steder »gas-

og dieselolie«til: »gas- og dieselolie samt petroleum«.

2.

§ 4 a, stk. 2 affattes således:

»Stk. 2.

Farvningsvirksomheder er berettiget til med henblik

på videresalg at få tilført og oplagre ufarvet gas- og

dieselolie samt petroleum, hvoraf der kun er betalt afgift efter satsen for

varer omfattet af § 1, stk. 1, nr. 2 eller nr. 8, jf. dog § 4,

stk. 3. Ved videresalg af ufarvede produkter, hvoraf der er betalt

afgift efter den i 1. pkt. nævnte afgiftssats, skal differencen mellem

denne afgiftssats og afgiftssatsen for varer omfattet af henholdsvis

§ 1, stk. 1, nr. 1, 3, 4 eller 7, indbetales til de statslige told-

Læs alt

og skattemyndigheder. Tilsvarende gælder, når farvet gas- eller

dieselolie samt petroleum videresælges til anvendelse som

motorbrændstof.«

3.

I § 4 a indsættes som stk. 4:

»Stk. 4.

Selvstændige transportører, som på

tankvogne transporterer gas- og dieselolie eller petroleum på vegne af

registrerede oplagshavere og registrerede farvningsvirksomheder, der har

opnået tilladelse til farvning efter bestemmelser fastsat i

medfør af § 24, stk. 1, ved brug af farvningsudstyr, som er

godkendt efter bestemmelser om godkendelse mv. af farvningsudstyr på

tankvogne, fastsat i medfør af § 24, stk. 1, kan foretage

farvning og mærkning af gas- og dieselolie på vegne af den

registrerede oplagshaver eller farvningsvirksomhed ved overgangen til

forbrug. Den registrerede oplagshaver eller den registrerede

farvningsvirksomhed hæfter for krav, som omfattes af §§ 28 og 29,

og som opstår i forbindelse med transporten eller varens overgang til

forbrug i umiddelbar tilslutning til transportens afslutning. Lovens

bestemmelser om regnskab og kontrol finder, tillige med regnskabs- og

kontrolbestemmelser, der fastsættes i medfør af lovens

§ 24, stk. 1, anvendelse på den selvstændige

transportør.«

4.

§ 9, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2.

Fritaget for afgift er endvidere varer, der anvendes

til fremstilling af elektricitet i kraftværker og

kraftvarmeværker, der er registreret efter denne lov, når der

skal betales afgift efter lov om afgift af elektricitet. Kraftværker og

kraftvarmeværker omfattet af bilaget til denne lov skal ikke betale

afgift af den del af det samlede forbrug af afgiftspligtige varer, der

medgår til produktionen af elektricitet, og som indregnes i

elektricitetsprisen. Som indregnet i elektricitetsprisen efter 2. pkt. anses

den del af de afgiftspligtige varer, der skal indregnes i elektricitetsprisen

efter den kontrakt mellem kraftvarmeværket og varmeaftageren, der var

gældende 1. juli 1998, og som var godkendt af Elprisudvalget,

såfremt mere end 25 pct. af kraftvarmeværkets produktion af

elektricitet til indenlandsk anvendelse afsættes til

ikke-omkostningsbestemte priser. For nedenfor nævnte

kraftvarmeværker gælder dog følgende:

1) For kraftvarmeværker omfattet af 3. pkt., der ikke den 1. juli

1998 havde en godkendt kontrakt, beregnes den del af de afgiftspligtige

varer, der anses for indregnet i elektricitetsprisen, ved fra 1 at

trække forholdet mellem på den ene side periodens samlede

varmeleverance ab værk tillagt eget forbrug af varme og divideret med

1,19 og på den anden side det totale energiindhold i de i perioden

indfyrede brændsler. Er varmeforsyningen mindre end 12 år gammel,

divideres i stedet med 2,0. Der kan dog maksimalt opnås fritagelse for

en andel af det samlede brændselsforbrug svarende til andelen af

på den ene side energiindholdet i den i perioden fremstillede

elektricitet divideret med 0,4 og på den anden side det totale

energiindhold i de i perioden indfyrede brændsler.

2) For kraftvarmeværker omfattet af 3. pkt., der ikke havde en

godkendt kontrakt den 1. juli 1998, men har en godkendt kontrakt den 1. juli

1999, og som den 1. juli 1999 afsatte mindre end 25 pct. af

kraftvarmeværkets produktion af elektricitet til indenlandsk anvendelse

til ikkeomkostningsbestemte priser, finder kontrakten af 1. juli 1999

anvendelse. Det er dog en forudsætning, at kraftvarmefordelen deles

efter højst 12 år.

3) Kraftvarmeværker omfattet af 3. pkt. kan i stedet for efter

nr. 1 eller 2 opgøre den del af de afgiftspligtige varer, der anses

for indregnet i elektricitetsprisen, på grundlag af principperne i en

af Elprisudvalget godkendt kontrakt fra et tilsvarende eksisterende

kraftvarmeværk (et referenceværk). Ved valg af

referenceværk skal tilstræbes størst mulig

overensstemmelse mellem værkernes virkningsgrader, alder,

udbygningstakten for varmeforsyningen og de kontraktmæssige forhold

vedrørende elektricitets- og varmefremstillingen. Valg af

referenceværk skal godkendes af de statslige told- og

skattemyndigheder.

Andre kraftvarmeværker end de, der omfattes af

bilaget, skal ikke betale afgift af den andel af det samlede forbrug af

afgiftspligtige varer, som er medgået til fremstilling af elektricitet.

Den andel af det samlede forbrug af afgiftspligtige varer, som er

medgået til fremstilling af elektricitet, beregnes som det samlede

forbrug af varer fratrukket kraftvarmeproduktionen divideret med 1,25, idet

der dog højst kan opnås friholdelse for afgift efter denne lov

svarende til elektricitetsproduktionen divideret med 0,35. Andre

kraftvarmeværker end de, der omfattes af bilaget, kan i stedet

vælge at beregne den andel af det samlede forbrug af afgiftspligtige

varer, som er medgået til fremstilling af elektricitet, som forholdet

mellem på den ene side energiindholdet i den fremstillede mængde

elektricitet divideret med 0,65 og på den anden side det totale

energiindhold i de indfyrede brændsler. Den metode, som andre

kraftvarmeværker end de, der omfattes af bilaget, vælger, skal

benyttes i hele kalenderåret.

Energiindholdet udgør:

Spildolie

40,4 MJ/kg

Fyringstjære

36,4 MJ/kg

Gas- og dieselolie

35,9 MJ/l

Petroleum

34,8 MJ/l

Fuelolie

40,4 MJ/kg

LPG

46,0 MJ/kg

Gas, som fremkommer ved raffinering af mineralsk olie

(raffinaderigas)

52,0 MJ/kg

Stenkul

25,2 GJ/t

Koks

28,9 GJ/t

Jordoliekoks

31,4 GJ/t

Brunkulsbriketter og brunkul

18,3 GJ//t

Benzin

32,9 MJ/l

Halm

14,5 MJ/kg

Træaffald

14,7 MJ/kg

Andet affald

9,4 MJ/kg

Naturgas

39,6 MJ/Nm3

Biogas

19,7 MJ/Nm3

Forgasningsgas

4,0 MJ/Nm3

MJ = megajoule

GJ = gigajoule.«

5.

I § 11, stk. 8, indsættes efter 1.

pkt.:

»For nyttiggjort overskudsvarme hidrørende fra

varme produceret på virksomhedens eget kraftvarmeanlæg,

nedsættes tilbagebetalingen efter 1. pkt. til 42,00 kr. pr. GJ

varme.«

6.

§ 22 affattes således:

»§ 22.

De statslige told- og skattemyndigheder har, hvis det

skønnes nødvendigt, til enhver tid mod behørig

legitimation uden retskendelse adgang til at foretage eftersyn i de

virksomheder, der omfattes af loven, og til at efterse virksomhedernes

varebeholdninger, forretningsbøger, øvrige regnskabsmateriale

samt korrespondance m.v.

Stk. 2.

Virksomhedernes indehavere og de i virksomhederne

beskæftigede personer skal yde de statslige told- og skattemyndigheder

fornøden vejledning og hjælp ved foretagelsen af de i

stk. 1 nævnte eftersyn.

Stk. 3.

Det i stk. 1 nævnte materiale skal på

begæring udleveres eller indsendes til de statslige told- og

skattemyndigheder.

Stk. 4.

Erhvervsdrivende skal på begæring meddele

de statslige told- og skattemyndigheder oplysninger om deres indkøb og

eventuelle videresalg af afgiftspligtige varer.

Stk. 5.

De statslige told- og skattemyndigheder er berettiget

til at foretage eftersyn af varer under transport, når disse varer

erhvervsmæssigt sælges fra udlandet eller erhvervsmæssigt

transporteres til andre end registrerede virksomheder.

Stk. 6.

De statslige told- og skattemyndigheder har, hvis det

skønnes nødvendigt, til enhver tid mod behørig

legitimation uden retskendelse adgang til at foretage eftersyn af

varebeholdninger og regnskaber m.v. hos de i stk. 4 og 5 omhandlede

virksomheder.

Stk. 7.

I det omfang oplysninger som nævnt i stk. 1

og 6 er registreret elektronisk, omfatter myndighedernes adgang til disse

oplysninger også en elektronisk adgang hertil.

Stk. 8.

De statslige told- og skattemyndigheder er berettiget

til, hvis det skønnes nødvendigt, til enhver tid mod

behørig legitimation uden retskendelse at udtage prøver af

brændstofindholdet i registrerede motorkøretøjers tanke,

når køretøjet ikke befinder sig på en privat

bopæl, og i anlæg, hvori der ifølge bestemmelser fastsat

efter § 24, stk. 1, ikke må anvendes motorbrændstof,

der er tilsat farvningspræparater eller denatureringsmidler.«

§ 2

I lov om afgift af naturgas og bygas, jf. lovbekendtgørelse nr. 887

af 3. oktober 1996, som senest ændret ved § 2 i lov nr. 1297 af

20. december 2000, foretages følgende ændringer:

1.

§ 8, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2.

Der ydes endvidere afgiftsfritagelse eller

godtgørelse af varer, der anvendes til fremstilling af elektricitet i

kraftværker og kraftvarmeværker, der er registreret efter denne

lov, når der skal betales afgift efter lov om afgift af elektricitet.

Kraftværker og kraftvarmeværker omfattet af bilaget til denne lov

skal ikke betale afgift af den del af det samlede forbrug af afgiftspligtige

varer, der medgår til produktionen af elektricitet, og som indregnes i

elektricitetsprisen. Som indregnet i elektricitetsprisen efter 2. pkt. anses

den del af de afgiftspligtige varer, der skal indregnes i elektricitetsprisen

efter den kontrakt mellem kraftvarmeværket og varmeaftageren, der var

gældende 1. juli 1998, og som var godkendt af Elprisudvalget,

såfremt mere end 25 pct. af kraftvarmeværkets produktion af

elektricitet til indenlandsk anvendelse afsættes til

ikke-omkostningsbestemte priser. For nedenfor nævnte

kraftvarmeværker gælder dog følgende:

1) For kraftvarmeværker omfattet af 3. pkt., der ikke den 1. juli

1998 havde en godkendt kontrakt, beregnes den del af de afgiftspligtige

varer, der anses for indregnet i elektricitetsprisen, ved fra 1 at

trække forholdet mellem på den ene side periodens samlede

varmeleverance ab værk tillagt eget forbrug af varme og divideret med

1,19 og på den anden side det totale energiindhold i de i perioden

indfyrede brændsler. Er varmeforsyningen mindre end 12 år gammel,

divideres i stedet med 2,0. Der kan dog maksimalt opnås fritagelse for

en andel af det samlede brændselsforbrug svarende til andelen af

på den ene side energiindholdet i den i perioden fremstillede

elektricitet divideret med 0,4 og på den anden side det totale

energiindhold i de i perioden indfyrede brændsler.

2) For kraftvarmeværker omfattet af 3. pkt., der ikke havde en

godkendt kontrakt den 1. juli 1998, men har en godkendt kontrakt den 1. juli

1999, og som den 1. juli 1999 afsatte mindre end 25 pct. af

kraftvarmeværkets produktion af elektricitet til indenlandsk anvendelse

til ikkeomkostningsbestemte priser, finder kontrakten af 1. juli 1999

anvendelse. Det er dog en forudsætning, at kraftvarmefordelen deles

efter højst 12 år.

3) Kraftvarmeværker omfattet af 3. pkt. kan i stedet for efter

nr. 1 eller 2 opgøre den del af de afgiftspligtige varer, der anses

for indregnet i elektricitetsprisen, på grundlag af principperne i en

af Elprisudvalget godkendt kontrakt fra et tilsvarende eksisterende

kraftvarmeværk (et referenceværk). Ved valg af

referenceværk skal tilstræbes størst mulig

overensstemmelse mellem værkernes virkningsgrader, alder,

udbygningstakten for varmeforsyningen og de kontraktmæssige forhold

vedrørende elektricitets- og varmefremstillingen. Valg af

referenceværk skal godkendes af de statslige told- og

skattemyndigheder.

Andre kraftvarmeværker end de, der omfattes af

bilaget, skal ikke betale afgift af den andel af det samlede forbrug af

afgiftspligtige varer, som er medgået til fremstilling af elektricitet.

Den andel af det samlede forbrug af afgiftspligtige varer, som er

medgået til fremstilling af elektricitet, beregnes som det samlede

forbrug af varer fratrukket kraftvarmeproduktionen divideret med 1,25, idet

der dog højst kan opnås friholdelse for afgift efter denne lov

svarende til elektricitetsproduktionen divideret med 0,35. Andre

kraftvarmeværker end de, der omfattes af bilaget, kan i stedet

vælge at beregne den andel af det samlede forbrug af afgiftspligtige

varer, som er medgået til fremstilling af elektricitet, som forholdet

mellem på den ene side energiindholdet i den fremstillede mængde

elektricitet divideret med 0,65 og på den anden side det totale

energiindhold i de indfyrede brændsler. Den metode, som andre

kraftvarmeværker end de, der omfattes af bilaget, vælger, skal

benyttes i hele kalenderåret.«

2.

I § 10, stk. 8, indsættes efter 1.

pkt.:

»For nyttiggjort overskudsvarme hidrørende fra

varme produceret på virksomhedens eget kraftvarmeanlæg,

nedsættes tilbagebetalingen efter 1. pkt. til 42,00 kr. pr. GJ

varme.«

3.

§ 31, stk. 5, ophæves.

§ 3

I lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v., jf.

lovbekendtgørelse nr. 702 af 28. september 1998, som senest

ændret ved § 22 i lov nr. 1029 af 22. november 2000, foretages

følgende ændringer:

1.

§ 7, stk. 1, affattes således:

»§ 7.

Fritaget for afgift er endvidere varer omfattet af

§ 1, stk. 1, nr. 1-5, der anvendes til fremstilling af elektricitet

i kraftværker og kraftvarmeværker, der er registreret efter denne

lov, når der skal betales afgift efter lov om afgift af elektricitet.

Kraftværker og kraftvarmeværker omfattet af bilaget til denne lov

skal ikke betale afgift af den del af det samlede forbrug af afgiftspligtige

varer, der medgår til produktionen af elektricitet, og som indregnes i

elektricitetsprisen. Som indregnet i elektricitetsprisen efter 2. pkt. anses

den del af de afgiftspligtige varer, der skal indregnes i elektricitetsprisen

efter den kontrakt mellem kraftvarmeværket og varmeaftageren, der var

gældende 1. juli 1998, og som var godkendt af Elprisudvalget,

såfremt mere end 25 pct. af kraftvarmeværkets produktion af

elektricitet til indenlandsk anvendelse afsættes til

ikke-omkostningsbestemte priser. For nedenfor nævnte

kraftvarmeværker gælder dog følgende:

1) For kraftvarmeværker omfattet af 3. pkt., der ikke den 1. juli

1998 havde en godkendt kontrakt, beregnes den del af de afgiftspligtige

varer, der anses for indregnet i elektricitetsprisen, ved fra 1 at

trække forholdet mellem på den ene side periodens samlede

varmeleverance ab værk tillagt eget forbrug af varme og divideret med

1,19 og på den anden side det totale energiindhold i de i perioden

indfyrede brændsler. Er varmeforsyningen mindre end 12 år gammel,

divideres i stedet med 2,0. Der kan dog maksimalt opnås fritagelse for

en andel af det samlede brændselsforbrug svarende til andelen af

på den ene side energiindholdet i den i perioden fremstillede

elektricitet divideret med 0,4 og på den anden side det totale

energiindhold i de i perioden indfyrede brændsler.

2) For kraftvarmeværker omfattet af 3. pkt., der ikke havde en

godkendt kontrakt den 1. juli 1998, men har en godkendt kontrakt den 1. juli

1999, og som den 1. juli 1999 afsatte mindre end 25 pct. af

kraftvarmeværkets produktion af elektricitet til indenlandsk anvendelse

til ikke-omkostningsbestemte priser, finder kontrakten af 1. juli 1999

anvendelse. Det er dog en forudsætning, at kraftvarmefordelen deles

efter højst 12 år.

3) Kraftvarmeværker omfattet af 3. pkt. kan i stedet for efter

nr. 1 eller 2 opgøre den del af de afgiftspligtige varer, der anses

for indregnet i elektricitetsprisen, på grundlag af principperne i en

af Elprisudvalget godkendt kontrakt fra et tilsvarende eksisterende

kraftvarmeværk (et referenceværk). Ved valg af

referenceværk skal tilstræbes størst mulig

overensstemmelse mellem værkernes virkningsgrader, alder,

udbygningstakten for varmeforsyningen og de kontraktmæssige forhold

vedrørende elektricitets- og varmefremstillingen. Valg af

referenceværk skal godkendes af de statslige told- og

skattemyndigheder.

Andre kraftvarmeværker end de, der omfattes af

bilaget, skal ikke betale afgift af den andel af det samlede forbrug af

afgiftspligtige varer, som er medgået til fremstilling af elektricitet.

Den andel af det samlede forbrug af afgiftspligtige varer, som er

medgået til fremstilling af elektricitet, beregnes som det samlede

forbrug af varer fratrukket kraftvarmeproduktionen divideret med 1,25, idet

der dog højst kan opnås friholdelse for afgift efter denne lov

svarende til elektricitetsproduktionen divideret med 0,35. Andre

kraftvarmeværker end de, der omfattes af bilaget, kan i stedet

vælge at beregne den andel af det samlede forbrug af afgiftspligtige

varer, som er medgået til fremstilling af elektricitet, som forholdet

mellem på den ene side energiindholdet i den fremstillede mængde

elektricitet divideret med 0,65 og på den anden side det totale

energiindhold i de indfyrede brændsler. Den metode, som andre

kraftvarmeværker end de, der omfattes af bilaget, vælger, skal

benyttes i hele kalenderåret.

Energiindholdet udgør:

Spildolie

40,4 MJ/kg

Fyringstjære

36,4 MJ/kg

Gas- og dieselolie

35,9 MJ/l

Petroleum

34,8 MJ/l

Fuelolie

40,4 MJ/kg

LPG

46,0 MJ/kg

Gas, som fremkommer ved raffinering af mineralsk olie

(raffinaderigas)

52,0 MJ/kg

Stenkul

25,2 GJ/t

Koks

28,9 GJ/t

Jordoliekoks

31,4 GJ/t

Brunkulsbriketter og brunkul

18,3 GJ//t

Benzin

32,9 MJ/l

Halm

14,5 MJ/kg

Træaffald

14,7 MJ/kg

Andet affald

9,4 MJ/kg

Naturgas

39,6 MJ/Nm3

Biogas

19,7 MJ/Nm3

Forgasningsgas

4,0 MJ/Nm3

MJ = megajoule

GJ = gigajoule«

2.

I § 8, stk. 7, indsættes efter 1.

pkt.:

»For nyttiggjort overskudsvarme hidrørende fra

varme produceret på virksomhedens eget kraftvarmeanlæg,

nedsættes tilbagebetalingen efter 1. pkt. til 42,00 kr. pr. GJ

varme.«

§ 4

I lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter, jf.

lovbekendtgørelse nr. 643 af 27. august 1998, som senest ændret

ved § 5 i lov nr. 1297 af 20. december 2000, foretages følgende

ændringer:

1.

§ 5, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2.

Bortset fra elselskabers eget forbrug af

elektricitet, der direkte kan henføres til fremstilling og

distribution af elektricitet samt en andel af elselskabers eget forbrug af

elektricitet anvendt til produktion af varme og elektricitet, der ikke kan

henføres direkte til fremstilling og distribution af enten

elektricitet eller varme, kan der dog ikke ske fradrag for virksomhedernes

eget forbrug ved opgørelse af den afgiftspligtige mængde efter

stk. 1. Ved beregningen af den andel af det eget forbrug af

elektricitet, der ikke kan henføres direkte til fremstilling og

distribution af enten elektricitet eller varme, anvendes den samme andel, som

efter § 7, stk. 1, i lov om afgift af stenkul, brunkul og koks mv.,

§ 9, stk. 2, i lov om energiafgift af mineralolieprodukter mv.

eller § 8, stk. 2, i lov om afgift af naturgas og bygas.«

2.

I § 7, stk. 4, indsættes som nr.

4:

4) afgiftspligtige varer, som anvendes til eget forbrug af el, anvendt

direkte til elfremstilling i elselskaber, jf. § 5,

stk. 2.«

3.

I § 9, stk. 5, indsættes efter 1.

pkt.:

»For nyttiggjort overskudsvarme hidrørende fra

varme produceret på virksomhedens eget kraftvarmeanlæg,

nedsættes tilbagebetalingen efter 1. pkt. til 6,00 kr. pr. gigajoule

varme.«

4.

I bilaget til loven indsættes i nr. 11 som

tredje pkt.: »Udover de i andet pkt. nævnte anvendelser, ydes der

endvidere tilbagebetaling for elektricitet anvendt direkte til fremstilling

af slaggeuld, stenuld og lignende mineralsk uld, samt de under litra b

nævnte varer, for et forbrug på op til 150 kWh pr. t

isoleringsmateriale.«.

5.

Bilaget til loven nr. 12 affattes således:

»Der anvendes direkte til keramisk brænding, forudgående

tørring af varer bestemt hertil, samt til fremstilling af

porebeton.«.

6.

I bilaget til loven nr. 13 indsættes som 3.

pkt.: »Desuden omfattes elektricitet anvendt direkte ved produktion af moler

og bentonit for den del af forbruget, der ikke overstiger 60 kWh pr. ton

færdigmateriale.«

7.

I bilaget til loven ændres i nr. 20

»personskattelovens § 19 a, stk. 3« til:

»aktieavancebeskatningslovens § 11, stk. 3«.

§ 5

I lov om afgift af svovl, jf. lovbekendtgørelse nr. 688 af 17.

september 1998, som senest ændret ved § 6 i lov nr. 1297 af 20.

december 2000, foretages følgende ændringer:

1.

§ 1, nr. 14, affattes således:

»14) Halm, træpiller med svovlholdigt bindemiddel, affald og

andre svovlholdige brændsler, der indfyres i produktionsanlæg med

en indfyret effekt på over 1.000 kW.«.

2.

§ 2, stk. 3,2. pkt., affattes

således:

»Afgiften udgør for:

1)

Træpiller med svovlholdigt bindemiddel

40 kr. pr. t.

2)

Halm

23 kr. pr. t.

3)

Affald

9 kr. pr. t.«.

3.

§ 2, stk. 4, ophæves. Stk. 5 7

bliver herefter stk. 4 6.

4.

§ 6, stk. 4 affattes således:

»Stk. 4.

For registrerede virksomheder, der betaler afgift

efter bestemmelserne i § 2, stk. 3, opgøres den

afgiftspligtige mængde af varer nævnt i § 1, nr. 14, som den

mængde, der i perioden er forbrugt i virksomheden.«

5.

§ 9, stk. 6, affattes således:

»Stk. 6.

Virksomheder, der forbruger varer nævnt i

§ 1, nr. 5-7 og halm og træpiller med svovlholdigt bindemiddel,

som nævnt i § 1, nr. 14, som begrænser udledningen af

svovldioxid til luften gennem røgrensning, binding af svovl i andre

materialer mv., og som ikke foretager måling af den bortrensede eller

bundne mængde svovl, kan beregne godtgørelsen efter en

standardsats. Standardsatsen udgør for:

1)

Brændsel nævnt i § 1, nr. 5-7:

a)

20 kr. pr. t indfyret brændsel, der anvendes i risteanlæg

eller »fluid bed«-anlæg,

b)

5 kr. pr. t indfyret brændsel, der anvendes i andre

anlæg.

2)

Brændsel nævnt i § 1, nr. 14, jf. dog stk. 7:

a)

8 kr. pr. t for træpiller med svovlholdigt bindemiddel,

b)

8 kr. pr. t for halm.«.

6.

I § 33 indsættes efter stk. 6:

»Stk. 7.

Til virksomheder, der fra kraftvarmeværker og

hertil knyttede blokvarmecentraler får leveret varme, som omfattes af

§ 1, stk. 1, nr. 2 eller 5 7, og hvor den til virksomheden

fakturerede og af virksomheden betalte svovlafgift af den til brug for

leverancen medgåede mængde brændsel kan dokumenteres og

udgør mindst 250.000 kr. pr. år, ydes en godtgørelse

svarende til det særlige bundfradrag efter stk. 1 for varer

omfattet af § 1, stk. 1, nr. 5 7, og efter stk. 3 for varer

omfattet af § 1, stk. 1, nr. 2, når anvendelsen sker til

formål nævnt i proceslisten til kuldioxidafgiftsloven, og

når virksomheden har indgået en aftale efter lov om ændring

af lov om statstilskud til dækning af udgifter til kuldioxidafgift i

visse virksomheder med et stort energiforbrug (aftaler om

energieffektiviseringer m.v.). Leveres varmen kun i en del af året,

nedsættes grænsen på 250.000 kr.

forholdsmæssigt.«.

§ 6

I lov om tilskud til elproduktion, jf. lovbekendtgørelse nr. 768 af

6. oktober 1997, som ændret ved lov nr. 377 af 2. juni 1999 og ved

§ 2 i lov nr. 1277 af 20. december 2000, foretages følgende

ændringer:

1.

Efter § 1 indsættes:

»§ 1 a.

Ved et fjernvarmenet forstås i denne lov et

fysisk selvstændigt kollektivt varmeforsyningsnet.

Stk. 2. Værker omfattet af denne lov skal

bestå af et eller flere anlæg, der forsyner ét

fjernvarmenet.

Stk. 3. Ved et barmarksværk forstås i denne

lov et anlæg til produktion af varme eller kraftvarme, hvor varmen

alene leveres til godkendte anlæg til fremføring af varmt vand

eller damp, såfremt anlægget er etableret samtidig med

etableringen af produktionsanlægget.«

2.

§ 2 a affattes således:

»§ 2 a.

Der ydes et tilskud på 7 øre pr. kWh til

elproducenter for den mængde elektricitet, der fremstilles ved

naturgasbaseret industriel kraftvarmeproduktion eller ved affaldsbaseret

kraftvarmeproduktion.

Stk. 2.

Ved udskiftning af eksisterende naturgas- eller

affaldsbaserede industrielle kraftvarmeanlæg gives et tilskud på

2 øre pr. kWh.

Stk. 3.

Tilskud efter stk.1 og 2 er betinget af, at

produktionsudstyret ved idriftsættelsen er nyt.

Stk. 4.

Tilskuddet til elproduktion som nævnt i

stk. 1 udgør 10 øre pr. kWh for elektricitet, der

fremstilles på decentrale affaldsbaserede kraftvarmeværker med en

samlet kapacitet for elproduktion på 3 MW eller derunder, og som enten

er idriftsat inden den 1. januar 1997, eller hvor der inden denne dato er

indsendt projektforslag for omstilling til kraftvarme til kommunalbestyrelsen

i henhold til lov om varmeforsyning.

Stk. 5. Økonomi- og erhvervsministeren kan

fastsætte nærmere regler for ydelse af tilskuddet efter

stk. 1-3.«

3.

Efter § 2 a indsættes:

»§ 2 b.

Naturgasbaserede decentrale kraftvarmeværker med

en samlet kapacitet for elproduktion på 25 MW eller derunder får

tilskud på 8 øre pr. kWh til elproduktionen. Tilskuddet gives op

til en årlig elproduktion af det tilskudsberettigede brændsel

på 8 mill. kWh, fordelt efter følgende maksimumssatser: 1.

kvartal 3 mill. kWh, 2. kvartal 1,6 mill. kWh, 3. kvartal 1 mill. kWh og 4.

kvartal 2,4 mill. kWh.

Stk. 2.

Decentrale kraftvarmeværker med en samlet

kapacitet for elproduktionen på 25 MW eller derunder, der forsynes med

både biogas og naturgas, hvor der af det samlede brændselsforbrug

regnet efter energiindhold for regnskabsåret 2000/2001 eller 2001 var

mindst 10 procent naturgas, får tilskud på 8 øre pr. kWh.

Tilskuddet gives op til en årlig elproduktion af det

tilskudsberettigede brændsel på 8 mill. kWh fordelt efter de i

stk. 1 angivne maksimumssatser.

Stk. 3.

Naturgasbaserede decentrale kraftvarmeværker med

en samlet kapacitet for elproduktion på 25 MW eller derunder, der

omlægger deres forsyning til at kunne anvende både biogas og

naturgas eller kun biogas, får støtte efter de i stk. 1

angivne kriterier.

Stk. 4.

Elektricitet, der er fremstillet på

barmarksværker, er undtaget fra den årlige tilskudsgrænse i

stk. 1.

Stk. 5.

Tilskud efter stk. 1-4 gives kun til værker

og barmarksværker, som er idriftsat inden den 1. juli 2002, eller hvor

der inden samme dato er indsendt projektforslag for omstilling til kraftvarme

til kommunalbestyrelsen i henhold til lov om varmeforsyning.

Stk. 6.

Økonomi- og erhvervsministeren kan

fastsætte nærmere regler for ydelsen af tilskuddet efter

stk. 1-5.«

4.

§ 3 a, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3.

For et industrielt kraftvarmeværk, der leverer

varme til et kollektivt varmeforsyningsanlæg, ydes tilskuddet til den

del af det industrielle kraftvarmeværks elproduktion, der kan

henføres til varmeproduktion til det kollektive

varmeforsyningsanlæg, efter samme kriterier som i § 2 b,

stk. 1-5.«

5.

I § 3 b, stk. 1, 2. pkt., ændres »som der

er ydet tilskud til efter § 2 a, stk. 1.« til: »som er fremstillet

ved naturgasbaseret decentral kraftvarmeproduktion.«

6.

§ 3 d. affattes således:

»§ 3 d.

Tilskud til elproducenter ydes til den producerede

mængde elektricitet målt ved det kollektive elforsyningsnet. Hvis

elektriciteten ikke måles ved det kollektive elforsyningsnet, ydes

tilskuddet til den producerede mængde elektricitet fratrukket dels et

beregnet nettab fra produktionsstedet til det kollektive elforsyningsnet, og

dels det nødvendige egetforbrug i forbindelse med elproduktionen.

Registreringen foretages af netvirksomheden.

Stk. 2.

Netvirksomhedernes udbetaling af tilskud efter stk. 1

foretages i overensstemmelse med § 4.«

7.

I § 4 indsættes som stk. 4:

»Stk. 4.

Økonomi- og erhvervsministeren kan

pålægge elproducenterne at udarbejde og meddele alle

sådanne oplysninger, som er nødvendige for varetagelsen af de i

loven nævnte opgaver.«

§ 7

Loven træder i kraft 1. juli 2002, jf. dog stk. 2-6.

Stk. 2.

Skatteministeren fastsætter tidspunktet for

ikrafttræden af § 4, nr. 4 - 6, herunder at loven har virkning fra

1. juli 2002.

Stk. 3.

Lovens § 6, nr. 6, træder i kraft den 1. juli

2001. Økonomi- og erhvervsministeren fastsætter tidspunktet for

ikrafttræden af § 6, nr. 1-5 og 7. Ministeren kan fastsætte, at

dele af § 5 træder i kraft før andre dele af § 6.

Stk. 4.

For elektricitet, der fremstilles i perioden fra den

1. juli 2002 til det ikrafttrædelsestidspunkt, der fastsættes i

henhold til stk. 3, og hvortil der efter de hidtil gældende regler

ydes større tilskud end efter denne lov, sker udbetaling af tilskuddet

med forbehold for, at forskelsbeløbet skal tilbagebetales efter denne

lovs ikrafttræden. Tilskud, der for den samme periode ydes for

elproduktion, hvortil der ydes tilskud efter gældende regler, men ikke

efter denne lov, udbetales med forbehold for, at tilskuddet skal

tilbagebetales efter denne lovs ikrafttræden. Tilskud, der for den

samme periode ydes for elproduktion, hvortil der efter de hidtil

gældende regler ydes et mindre tilskud end efter denne lov, udbetales

manglende tilskud efter denne lovs ikrafttræden.

Stk. 5.

Økonomi- og erhvervsministeren kan

fastsætte nærmere regler om tilbagebetaling og udbetaling af

tilskud som nævnt i stk. 4. Der kan i den forbindelse

fastsættes regler, der fraviger lovens § 6. Det kan

fastsættes, at tilskud, der skal tilbagebetales, kan modregnes i

fremtidigt tilskud.

Stk. 6.

Fra den 1. januar 2001 til den 1. juli

2002 kan der ydes tilskud til den producerede mængde elektricitet

målt ved det kollektive elforsyningsnet, som elproducenter omfattet af

§ 8 a i elforsyningsloven har målt. Ydelsen af tilskuddet er betinget

af, at elproducenterne kan dokumentere det tilskudsberettigede egetforbrug

over for netvirksomhederne ved fakturarer, afregningsbilag eller lignende.

Tilskuddet ydes kun til den del af elproduktionen, som elproducenterne ikke

allerede har modtaget tilskud for. Netvirksomhedernes udbetaling af tilskud

efter stk. 1 foretages i overensstemmelse med § 4.

Stk. 7.

Loven finder anvendelse for afgiftspligtige varer, der

fra tidspunktet for lovens ikrafttræden udleveres til forbrug fra

registrerede virksomheder, forbruges af registrerede virksomheder, angives

til fortoldning, modtages fra udlandet eller medbringes fra udlandet.

Stk. 8.

For løbende leverancer, for hvilke

afregningsperioden påbegyndes inden lovens ikrafttræden og

afsluttes efter dette tidspunkt, beregnes afgiften af så stor en del af

leverancen, som tidsrummet fra lovens ikrafttræden til

afregningsperiodens slutning udgør i forhold til den samlede

afregningsperiode. Med de statslige told- og skattemyndigheders tilladelse

kan der foretages afrunding ved opgørelse af den brøkdel af

leverancerne, hvoraf der skal betales afgift.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Med dette lovforslag gennemføres forbedrede

vilkår for decentral kraftvarme.

Afgifterne for decentral kraftvarme foreslås

reduceret med typisk 25-30 pct. Afgiftsbelastningen for typiske decentrale

værker bringes herved på niveau med afgiftsbelastningen for

typiske centrale kraftvarmeværker. Afgiftslettelsen for decentral

kraftvarme overstiger i alle tilfælde den reduktion i

elproduktionstilskuddet, der samtidig foreslås. Elproduktionstilskuddet

reduceres med 7 øre/kWh for de største decentrale værker,

men alene med 2 øre/kWh for de mindste værker samt

barmarksværkerne. For mellemstore værker reduceres

elproduktionstilskuddet gennem, at der fastsættes et loft over, hvor

mange kroner, hvert værk kan få. Som udgangspunkt sker der ingen

ændringer i elproduktionstilskuddet til industriel kraftvarme eller

affaldsbaseret kraftvarmeproduktion, dog reduceres tilskuddet til udskiftning

af ekeisterende anlæg fra 7 øre til 2 øre.

Netto er der ingen værker, der får

højere varmepriser og hovedparten af værkerne vil kunne

sænke varmepriserne, mest de små.

For de små værker og barmarksværkerne

vil prisen for opvarmning af et typisk parcelhus blive reduceret med ca.

1.500 kr. inklusive moms. I gennemsnit reduceres opvarmningsomkostningerne

for et typisk parcelhus med 500 kr./år

Lovforslaget indeholder herudover visse tekniske

ændringer af lempende art, herunder reduktion af afgiften på

spildvarme i virksomheder med kraftvarme og en reduktion af

svovlafgiftsbelastningen for visse biobrændsler. Endvidere

foreslås visse lempelser af industriens CO2-afgift ved

udvidelse af proceslisten.

Lovforslagets indhold

Dette lovforslag indeholder følgende elementer:

Forbedring af vilkårene for decentral

kraftvarme:

Reduktion af den del af decentrale kraftvarmeværkernes

brændselsforbrug, hvoraf der skal betales afgift med omkring 30

pct.

Reduktion af elproduktionstilskuddet til naturgasfyrede decentrale

kraftvarmeværker.

Reduktion af afgiften på spildvarme i virksomheder med eget

kraftvarmeværk.

Justering af svovlafgiften:

Afgiftsfritagelse for rene træprodukter i form af træ,

træflis og skovflis

Indførelse af standardfradrag ved svovlbinding i forbindelse

med afbrænding af biobrændsler mv.

Justering af afgiftssatserne for biobrændsler.

Indførsel af bundfradrag for svovlafgift for virksomheder, der

omfattes af CO2-afgiftslovens regler for tung proces, men som ikke

selv er registreret efter svovlafgiftsloven.

Lempelse af industriens betaling af CO2-afgifter:

Udstrækningen af tung proces udvides og nye processer

tilføjes proceslisten.

Omlægning af kraftvarmebeskatningen

Ændret fordeling af el og varme

I dette lovforslag foreslås forbedrede vilkår

for decentral kraftvarme.

Afgiftslovgivningen er indrettet bla. med henblik på

at skabe mulighed for handel med elektricitet over grænserne. Afgifter

indregnet i selve produktionsprisen for en vare kan ikke afløftes ved

eksport med mindre afgiften kan opgøres entydigt. Dette

indebærer, at elektricitet beskattes ved at pålægge en

afgift på forbruget af elektricitet målt i kWh. Modsat betales

ikke afgift af de brændsler, der anvendes til fremstillingen af

elektricitet.

Ved fremstillingen af varme beskattes derimod forbruget af

brændsel til fremstillingen af varmen.

Når elektricitet og varme produceres i kombination

opstår der derfor et afgiftsteknisk problem med fordelingen af

henholdsvis afgiftsfrit brændsel til elproduktionen og afgiftspligtigt

brændsel til varmeproduktionen.

Dette tekniske spørgsmål er blevet

løst på én måde for centrale

kraftvarmeværker, men på en anden måde for decentrale

kraftvarmeværker.

Forskellene i regelsættene gør, at decentrale

værker betaler væsentlig mere i afgift end centrale værker.

Det er der helt eller delvist rådet bod på ved, at decentrale

værker i modsætning til centrale værker får et

elproduktionstilskud. Efter elproduktionstilskud er nettoafgiftsbelastningen

pr. produceret varmeenhed i decentrale kraftvarmeværker fortsat noget

højere end for typiske centrale værker.

Ved dette forslag reduceres afgiftsbelastningen pr.

produceret varmenhed for decentrale værker til samme niveau som

gælder for typiske centrale kraftvarmeværker, og samtidig

reduceres elproduktionstilskuddet.

De nye regler for afgifterne på decentral kraftvarme

foreslås generelt at få virkning fra 1. juli 2002.

Efter de nuværende afgiftsregler kan decentrale

kraftvarmeværker vælge at betale afgift efter tre metoder.

Den metode, som de fleste gasfyrede værker bruger,

tager udgangspunkt i aftalen mellem værket og gasleverandøren.

Gas anvendt til elfremstilling har en anden pris end gas til

varmefremstilling. I kontrakterne er det beskrevet, hvordan man fordeler den

samlede brændselsmængde på gas til el og gas til varme.

Efter afgiftsreglerne kan samme fordeling anvendes ved

beregning af afgifterne, idet der dog højst kan henregnes en

mængde gas til elfremstilling svarende til elleverancen delt med 0,835.

Denne såkaldte e-faktor på 0,835 er den normalt gældende i

gaskontrakterne.

Efter forslaget vil værkerne fortsat kunne bruge

denne metode, men ved anvendelse af en e-faktor på 0,65.

Nedsættelse af e-faktoren vil medføre en

lempelse jf. følgende eksempel.

Eksempel 1: Lovforslagets effekt pr. 100 enheder

brændselsforbrug

Samlet brændselsforbrug

100

Varmeproduktion

50

Elproduktion

38

Ved anvendelse af e-faktor 0,835 vil 45,5 (elproduktion

på 38 delt med 0,835) brændsel være afgiftsfri, mens der

skal betales afgift af 54,5 brændsel (samlet forbrug på 100

fratrukket 45,5)

Ved anvendelse af e-faktor 0,65 vil 58,5 (38/0,65)

brændsel blive afgiftsfri, mens der skal betales afgift af 41,5

brændsel. I eksemplet reduceres afgiftsbelastningen således med

13 brændsel ved at bruge e-faktor 0,65 i stedet for e-faktor

0,835.

Efter de gældende regler kan

værkerne også bruge en e-faktor på 0,9 (kan være

aktuel for værker med afvigende gaskontrakter og for ikke

naturgasværker) samt den såkaldte pro-rata-regel.

Efter pro-rata-reglen fordeles

brændselsmængden til el og varme i samme forhold som produktionen

af el og varme. I eksemplet ovenfor udgjorde varmeproduktionen 56,8 pct. (38

delt med summen af 38 og 50) og der er derfor afgift af 56,8 brændsel,

hvis pro-rata-metoden anvendes).

Såvel pro-rata- som e = 0,9-metoden foreslås

afskaffet og erstattet af en anden metode.

Efter den anden metode vil der for hver 1 GJ varme, der

fremstilles på værket skulle betales afgift af 0,8 GJ

brændsel. I eksemplet skal der således betales afgift af 40

brændsel (50 varme gange med 0,8) mens resten af brændslet - 60

GJ - er afgiftsfrit. Denne metode kaldes også

varmevirkningsgradsmetoden med v= 1,25 ( 1/0,8 = 1,25)

Kraftvarmeværkerne vil få valgfrihed mellem at

anvende de to metoder v= 1,25 og e = 0,65 for et år ad gangen.

Elproduktionstilskud

For naturgas- eller affaldsbaserede industrielle

kraftvarmeanlæg foreslås, at hvis et værk udskifter et

anlæg eksempelvis ved at installere en ny motor vil værket

få et elproduktionstilskud på 2 øre pr. kWh. i 6 eller 8

år.

Baggrunden for reduktionen af tilskuddet fra 7 til 2

øre i forbindelse med udskiftningen af kraftvarmeanlægget er, at

anlægsinvesteringen udgør en mindre omkostning end ved at

etablere et helt nyt kraftvarmeanlæg.

Efter de gældende regler er elproduktionstilskuddet

for decentrale naturgasfyrede værker på 7 øre/kWh el. Der

gives dog et tillæg på 3 øre/kWh oven i de 7

øre/kWh til barmarksværker og til små

kraftvarmeværker med en elkapacitet på højst 3 mW.

Efter forslaget bortfalder tilskuddet på 7

øre/kWh, mens tillægget på de 3 øre udvides til 8

øre/kWh, samtidig med at kredsen af værker og reglerne for at

få tillægget ændres.

Afgiftslettelsen ved at gå fra e= 0,835 til e= 0,65

svarer nøje til virkningen af en reduktion af elproduktionstilskuddet

på 7 øre/kWh.

Nettovirkningen af forslaget for de værker, der vil

bruge e=0,65 metoden, er således ændringen i tillægget til

elproduktionstilskuddet. Da tillægget øges, vil alle, der

får tillægget, vinde.

For de værker, der vælger v = 1,25-metoden,

vil også værker, der ikke vil få tillægget,

opnå en gevinst.

Som nævnt ydes tillægget efter de

gældende regler til barmarksværkerne. Efter forslaget vil

tillægget, der nu forhøjes med 5 øre/kWh til 8

øre/kWh, også fremover blive givet til barmarksværkerne.

Det foreslås at yde støtte på 8 øre pr. kWh til de

decentrale kraftvarmeværker, der har en kombineret forsyning med

naturgas og biogas. Støtten fastsættes efter samme kriterier som

til naturgasbaserede decentrale kraftvarmeanlæg og ydes ligeledes til

naturgasbaserede decentrale værker, der omlægger deres forsyning

til også at omfatte biogas.

Årsagen til at udstrække støtten til

anlæg der anvender en kombination af naturgas og biogas, er

ønsket om ikke at skabe en afledet negativ virkning for biogas.

Biogasproducenter ville ellers blive ramt økonomisk af

afgiftsforslaget.

Da afgiftsreduktionen var lig med eller større end

bortfald af 7 øre/kWh i tilskud, og barmarksværkernes samlede

tilskud alene reduceres med 2 øre/kWh, vil den samlede virkning af

forslaget være, at værkerne mindst får en gevinst svarende

til 5 øre/kWh el. Omkring halvdelen af værkerne vil få en

yderligere gevinst, da afgiftsfaldet for dem var større end 7

øre/kWh.

Tillægget gives udover til barmarksværkerne

også til små værker med en elkapacitet på

højst 3 MW. Denne bundgrænse giver anledning til urimelige

virkninger, idet værker lige over 3 MW mister hele tillægget. Det

foreslås derfor at bundgrænsen forhøjes fra 3 MW til 25

MW. Der er ingen værker med en elkapaicitet på mellem 20 og 30

MW.

Endelig foreslås det, at der indføres en

overgrænse på 8 mill. kWh for, hvor stor en elproduktion,

værkerne kan få tilskud til. Der vil således højst

kunne gives et elproduktionstilskud på 640.000 kr. om året.

Overgrænsen på 8 mill. kWh for hvor stor en elproduktion

værkerne kan få tilskud til, omfatter ikke

barmarksværker.

Virksomheder, der selv producerer kraftvarme, har med

nettoprincippet i elforsyningsloven fået mulighed for at modregne deres

miljøvenlige elproduktion i aftagepligten. Såfremt en virksomhed

vælger nettoprincippet, er der kun behov for at afsætte den del

af den miljøvenlige el, som virksomheden producerer ud over deres

samlede elforbrug, som miljøvenlig el til fast høj

afregningspris. Med udgangspunkt heri foreslås det, at elproducenterne

får elproduktionstilskud til den mængde elektricitet, som

netvirksomheden måler.

Reduktionen af elproduktionstilskuddet skal notificeres

efter EU-reglerne om statsstøtte, hvorfor disse regler først

træder i kraft ved Europa-Kommissionens godkendelse.

Afgift af processpildvarme

Virksomhederne betaler forskellig afgift af deres

energiforbrug alt efter, om energien anvendes til rumvarme eller proces. For

en række processer gælder det, at varmeleverancen skal have en

vis kvalitet (f.eks. høj temperatur). Falder temperaturen i

varmeleverancen efter brug i processen, kan restenergiindholdet ikke bruges

videre til proces, men eventuelt til rumvarme. Efter de gældende regler

vil en sådan varmeleverance, der både bruges til proces og

rumvarme få den store afgiftsgodtgørelse til proces, men

godtgørelsen vil blive reduceret med en forsigtig fastsat

standardmængde brændsel pr. energienhed, der udnyttes til

rumvarme. Denne standardmængde brændsel udgør den

såkaldte afgift af processpildvarme, der dog ikke går til spilde

for rumvarmeformål.

Da afgiftsbetalingen af varme fra decentrale

kraftvarmeværker reduceres, foreslås det, at

standardmængderne også reduceres, således at der fortsat i

de fleste tilfælde er afgiftsmæssige incitamenter til at udnytte

processpildvarme, uden at incitamentet til at reducere

processpildvarmemængden også reduceres.

Ændring af proceslisten

I forbindelse med vedtagelsen af energipakken i 1995 blev

det tilkendegivet, at der ville blive foretaget periodiske vurderinger,

særligt af formuleringen af den såkaldte procesliste.

Proceslisten skal på denne måde ikke ses som en endelig og

fastlåst liste, men som en liste, der løbende forbedres på

baggrund af eksisterende erfaringer

I løbet af 2001 har Skatteministeriet foretaget en

undersøgelse af behovet for yderligere ændringer eller

justeringer i kuldioxidafgiftsloven, herunder især af proceslisten.

Undersøgelsen har været baseret på dels en

høringsrunde gennemført med erhvervslivets hovedorganisationer

og dels på samarbejde med disse og enkelte virksomheder omkring konkret

stillede forslag. Forslagene er blevet vurderet med baggrund i regeringens

intentioner med energibeskatningen.

På baggrund af Skatteministeriets

undersøgelse foreslås proceslisten ændret med 3

tilføjelser, vedrørende fremstillingen af henholdsvis

isoleringsmateriale, porebeton og moler/bentonit:

Fremstilling af isoleringsmaterialer

Det foreslås, at proceslisten vedrørende

fremstilling af isoleringsmaterialer ændres, jf. nr. 11 i bilaget til

lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter, således at muligheden

for opnåelse af refusion for tung proces for elektricitet udvides for

visse typer isolationsmateriale.

Størstedelen af fremstillingen af

isoleringsmateriale opfylder kravene til energiintensitet for virksomheder

på proceslisten med hensyn til energiforbrug i forhold til

værditilvækst og omsætning. Denne fremstilling er dog i

konkurrence med anden fremstilling af isoleringsmaterialer, som enten

bevæger sig lige på grænsen for energiintensitetskriteriet

eller under. Idet den energiintensive fremstilling indtager en dominerende

rolle på markedet, og idet man samtidig ikke har ønsket at skabe

konkurrenceforvridning i forhold til den ikke-energiintensive fremstilling,

valgte man ved vedtagelsen af energipakken i 1995 at tilføje

både den energiintensive og den ikke-energiintensive fremstilling til

proceslisten. For at sikre en balance mellem kravet om på den ene side,

at den ikke-energiintensive fremstilling ikke skulle opnå en

nettofordel, og på den anden side at den energitunge fremstilling

alligevel skulle tilgodeses, fik fremstillingen af isoleringsmaterialer dog

kun begrænset adgang til refusion for tung proces for forbrug af

elektricitet, jf. proceslistens nr. 11, andet pkt.

I forbindelse med Skatteministeriets undersøgelse

af behovet for ændringer i formuleringen af proceslisten har det

imidlertid vist sig, at der eksisterer en margin, indenfor hvilken den

energiintensive fremstilling af isoleringsmaterialer kan lempes yderligere,

samtidig med at der stadigvæk sikres mod konkurrenceforvridning i

forhold til den ikke-intensive fremstilling. Da det er regeringens

ønske, at tage hensyn til de ikke-energiintensive erhvervs

konkurrenceevne, foreslås det, at der tilføjes en udvidet

mulighed for opnåelse af refusion for tung proces for elektricitet

anvendt til fremstilling af slaggeuld, stenuld og lignende mineralsk uld,

samt de i punkt nr. 11 under litra b nævnte varer, for et forbrug

på op til 150 kWh pr. t isoleringsmateriale. Denne ændring

forventes samlet set at medføre et provenutab på ca. 3.650.000

kr.

Fremstilling af porebeton

Det foreslås, at brændsler anvendt direkte til

fremstilling af porebeton, tilføjes nr. 12 i bilaget til lov om

kuldioxidafgift af visse energiprodukter.

Proceslistens nr. 12 omfatter brændsler anvendt

direkte til keramisk brænding samt forudgående tørring af

varer bestemt hertil, hvilket indbefatter brændsler anvendt til

fremstilling af teglsten. Fremstillingen af teglsten opfylder kravene til

energiintensitet for energiforbrug i forhold til værditilvækst og

omsætning. Det samme gælder ikke for fremstillingen af porebeton.

Anvendelsen af porebeton befinder sig imidlertid i konkurrence med

anvendelsen af teglsten, som er omfattet af proceslempelse.

Afgiftsbelastningen af teglsten med lempelse er således lavere end

afgiftsbelastningen af porebeton uden lempelse. Denne konkurrenceforvridning

foreslås fjernet ved at lade porebeton blive omfattet af proceslisten

på samme måde som teglsten. Denne ændring forventes samlet

set at medføre et provenutab på ca. 675.000 kr.

årligt.

Fremstilling af moler og bentonit

Proceslistens nr. 13 vedrører refusion for varer,

undtaget elektricitet, der anvendes til opvarmning, inddampning,

tørring mv. af blandt andet moler- og bentonitprodukter. Imidlertid

opfylder produktionen af moler og bentonit kravene til energiintensitet for

energiforbrug i forhold til værditilvækst og omsætning.

Ligeledes er danske producenter af moler og bentonit i konkurrence med

udenlandske producenter, der i et mildere klima kan opnå store

energibesparelser under fremstillingsprocessen, ligesom produktionen er i

konkurrence med danske virksomheder, der fremstiller sand og grus, savsmuld

og andre former for absorptionsmaterialer. Såfremt der gives

godtgørelse efter reglerne for tung proces for de første 60 kWh

el, der anvendes til fremstillingen, opnår processen en belastning i

samme størrelsesorden pr. lønkrone som de konkurrerende og

mindre energikrævende processer, uden at der dog vil være tale om

en nettogevinst for processen. Denne ændring medfører samlet set

et provenutab på ca. 430.000 kr. årligt.

Justering af svovlafgiften

Lempelser for biobrændsler

Svovlafgiften er principielt en afgift på

svovludledningen til luften. Afgiften er 10 kr. pr. kg udledt svovldioxid

(SO2). Virksomheder, der af praktiske grunde ikke måler de

faktiske udledninger kan i stedet vælge at betale afgift af

svovlindholdet i brændslerne. Afgiften på brændslerne

udgør 20 kr. pr. kg svovl, hvilket stort set svarer til afgiften

på 10 kr. pr. kg udledt SO2.

For at lette betalingen af afgiften er der fastsat

standardsatser for svovlindholdet i biobrændsler, dvs. for

træpiller uden bindemiddel, træpiller med bindemiddel, skovflis

og andet træaffald, halm samt affald. Standardsatserne er

indført for at undgå unødigt kostbare målinger.

De værker, der betaler afgift af svovlet i

brændslet, har efterfølgende mulighed for at få

godtgørelse af den svovl, som bindes i asken. Godtgørelsen af

askebindingen sker som udgangspunkt efter måling. Men målinger af

svovl bundet i asken kan også være kostbar.

Da loven om afgift af svovl blev udarbejdet, blev der

derfor fastsat standardsatser for svovlbindingen i asken for kul. Derved

kunne virksomhederne spare omkostninger til måling mv. Standardsatserne

blev bevidst fastsat i underkanten af det resultat, faktiske målinger

ville give. Dette skyldes ønsket om at tilskynde til faktiske

målinger, bortset fra de tilfælde hvor

målingsomkostningerne var uforholdsmæssigt store. Kun ved

faktiske målinger gives tilskyndelse til at øge bindingen af

svovl i asken.

Der blev derimod ikke dengang fastsat standardsatser for

svovlbindingen i asken for biobrændslerne, idet der ikke forelå

undersøgelser om, hvor stor askebindingen var for biobrændsler

på dette tidspunkt.

I praksis har det været forbundet med større

omkostninger for de biomassefyrede værker til måling end

godtgørelse for askebindingen udgør, og værkerne har

derfor ikke fået godtgørelse, selv om der er blevet bundet svovl

i asken.

Der foreligger nu undersøgelsesresultater

omhandlende svovlindholdet og askebindingen i biobrændsler.

Resultaterne viser, at ca. 1/3 af svovlet i halm bindes i asken. Næsten

al svovl i træpiller uden bindemiddel bindes i asken. Det er ikke

undersøgt, hvor stor askebindingen for træpiller med bindemiddel

er.

Svovlbindingen ved fyring med flis, træ og

træaffald er ligeledes høj: ca. 68-79 pct., måske endda

mere.

Med hensyn til svovlindholdet i brændslerne viser

resultaterne for det første, at svovlindholdet i halm er højere

end antaget i loven. For det andet, at svovlindholdet i træflis svinger

meget, men dog omkring den grænse som antages i loven. For det tredje,

at svovlindholdet i træpiller uden bindemiddel er lavere end antaget i

loven, idet der stort set ikke er svovl i disse. Endelig for det fjerde er

svovlindholdet i træpiller med bindemiddel muligvis lidt lavere end

antaget i loven.

Efter svovlafgiftsloven er der ikke svovlafgift af varer

med under 0,05 pct. svovl. Træ har lige omkring eller lidt mere end

0,05 pct. svovl når man måler svovlmængden i forhold til

tørstofindholdet, som Skatteministeriet mener er den korrekte

fortolkning af loven, men typisk under, hvis man sætter

svovlmængden i forhold til hele mængden inklusive vand, som

Landsskatteretten i en afgørelse af 23. oktober 2000 har fundet er den

korrekte fortolkning af loven. Da hovedparten af svovlet i træ bindes i

asken, har Skatteministeriet igennem et stykke tid haft planer om helt at

fritage træ for svovlafgift, og derfor er Landsskatterettens kendelse

ikke blevet anket.

Desuden har undersøgelser vist, at svovlindholdet i

affald er væsentligt højere end anført i den

gældende lov. (0,095 pct. af affaldsmængden inklusive vand i

stedet for 0,045 pct.). Det foreslås dog ikke ændringer i

standardsatsen for affald.

På baggrund af resultaterne af undersøgelsen

af svovlindholdet og svovlbindingen i forbindelse med fyringen med

biobrændsler foreslås derfor følgende:

Afgiften på træpiller uden bindemiddel ophæves.

Afgiften på træpiller med bindemiddel fastholdes

Afgiften på træ, træflis og skovflis

ophæves.

Standardsatsen for halm forhøjes med 3 kr. pr. t, svarende

til, at den anslåede svovlprocent i halm sættes op fra 0,1 pct.

til 0,115 pct.

Der indføres et standardfradrag for svovlbinding ved fyring

med biobrændsler på 8 kr. pr. t.

Forslaget medfører dermed en nettolempelse, da der

nu kan foretages et fradrag på 8 kr. pr. t. For halm, hvor

standardsatsen forhøjes, lempes afgiften netto med 5 kr. pr. ton. Der

er en teoretisk situation med nettoforhøjelse af afgiften på

halm, såfremt der ikke sker svovlbinding samtidig med, at der heller

ikke sker måling. Denne situation forekommer imidlertid ikke i praksis,

hvorfor alle virksomheder i realiteten opnår en afgiftslempelse.

Udvidet mulighed for bundfradrag i svovlafgiften ved udnyttelse af

spildvarme

Frem til og med 2005 har virksomheder, der er registreret

efter loven ret til et bundfradrag, jf svovlafgiftslovens §33, stk. 3.

Bundfradraget finder anvendelse, når registrerede virksomheder, der

samtidig er omfattet af CO2-afgiftslovens regler for særligt

energiintensive processer, udnytter varmen fra et eget kraftvarmeanlæg

til procesvarme. Det er en forudsætning, at virksomheden har

indgået en aftale efter lov om statstilskud til dækning af

kuldioxidafgift i visse virksomheder med et stort energiforbrug. En

virksomhed, der ikke selv producerer kraftvarmen, men som i stedet modtager

procesvarmen fra et kraftvarmeværk, er derimod ikke omfattet af

reglerne om bundfradrag, selv om virksomheden har indgået en

statstilskudsaftale. Sådanne virksomheder stilles derfor

afgiftsmæssigt ringere end virksomheder, der selv producerer

procesvarme. Det foreslås nu, at virksomheder, der modtager procesvarme

fra registrerede virksomheder, opnår adgang til bundfradraget,

såfremt svovlafgiften for den til brug for leverancen af procesvarme

medgåede mængde brændsel kan dokumenteres og overstiger

250.000 kr. årligt.

Tiltag i forbindelse med indførelse af en farvningsordning

Ved Kommissionens beslutning 2001/574/EF af 13. juli 2001

blev det bestemt, at stoffet Solvent Yellow 124 fra 1. august 2002 skal

tilsættes lavt beskattet og afgiftsfritaget mineralolie. Danmark

indførte de til brug for en sådan ordning nødvendige

regler allerede i 1997. Blandt andet blev der dengang indført en

bestemmelse om, at virksomheder, der ikke er registreret som oplagshaver, og

som både afsætter ufarvet gas- og dieselolie og gas- og

dieselolie, der er farvet i henhold til bestemmelser, fastsat efter

mineralolieafgiftslovens § 24, stk. 1, kan blive registreret som

farvningsvirksomhed, såfremt virksomheden afsætter mindst 500.000

l gas- og dieselolie årligt. Retsvirkningen af en sådan

registrering er, at virksomheden kan modtage ufarvet, afgiftsfrit eller lavt

beskattet gas- og dieselolie. Dermed kan virksomheden gøre brug af de

regler om farvning i forbindelse med den endelige udlevering, som Danmark kan

indføre i henhold til Rådets direktiv 95/60/EØF.

Reglen, som blev indført ved lov nr. 444 af 10.

juni 1997, havde til hensigt at sikre, at mindre olieleverandører, som

ikke omfattes af mineralolieafgiftslovens almindelige

registreringsbestemmelser, alligevel kunne gøre brug af

farvningsordningen.

Bestemmelsen sigtede derimod ikke på, at

selvstændige olietransportører selv kunne farve

mineralolieprodukterne, jf. anvendelsen af begrebet »levering«. Branchen

anvender i større og større udstrækning

selvstændige olietransportører, og da det ikke har været

hensigten med ordningen at modvirke en sådan udvikling, foreslås

loven nu præciseret, så selvstændige

olietransportører kan benytte den farvningstilladelse og

godkendelsesordning af farvningsudstyr til montering på tankvogne, som

registrerede oplagshavere og registrerede farvningsvirksomheder kan

opnå efter regler, der udstedes i medfør af

mineralolieafgiftslovens § 24, stk. 1. Det foreslås

endvidere, at når selvstændige transportører på

denne måde handler på vegne af den registrerede oplagshaver eller

registrerede farvningsvirksomhed hæfter leverandøren for tab,

som statskassen lider i denne forbindelse. Samtidig udvides ordningen til

også at omfatte petroleum.

Høring af lovforslaget

Lovforslaget har ikke været i høring.

Imidlertid blev et udkast til et lovforslag om ligestilling af afgiften af

central og decentral kraftvarme sendt i høring i maj 1999.

1999-forslaget afviger dog på væsentlige punkter fra dette

forslag.

Det skal dog bemærkes, at spørgsmålet

om afgiftsreglerne for kraftvarmeværkerne har været

drøftet indgående siden 1998.

Uddybende gennemgang af dele af forslaget

Særligt om decentrale værker

Energibeskatning

Decentrale værker kan typisk ikke fremstille

elektricitet for sig, men alene elektricitet og varme i kombination. For

decentrale værker kan man derfor ikke som for mange af de centrale

værker beregne en marginal varmevirkningsgrad og eventuelt en

kraftvarmefordel etc.

Decentrale værker kan således ikke benytte

samme regelsæt som de centrale kraftvarmeværker. Indtil 1996 var

der ikke særlige afgiftsregler for decentrale kraftvarmeværker.

Det skyldtes, at der indtil da ikke var brug herfor. De fleste decentrale

kraftvarmeværker bruger naturgas som brændsel. Der kom imidlertid

først afgift på naturgas fra og med 1996. Der er også en

række værker, der bruger kul eller olie som brændsel. Disse

værker anvendes imidlertid af erhvervsvirksomheder, der indtil 1996 i

praksis fik alle afgifterne godtgjort. I 1996 blev disse erhvervsvirksomheder

imidlertid også pålagt at skulle betale afgift, om end ofte en

beskeden afgift.

De naturgasbaserede decentrale kraftvarmeværker

havde dog ikke fordel af afgiftsfritagelsen for naturgas, idet gasselskaberne

opkrævede en skyggeafgift af det brændsel, der blev henregnet til

varmefremstilling. Prisen på denne gas var højere end prisen for

gas til elfremstilling. Skyggeafgiften på gassen til varmefremstilling

var i princippet fastsat til samme niveau, som hvis varmen var blevet leveret

fra et fjernvarmeværk.

Ved indførelsen af afgift på naturgas overtog

afgiftslovgivningen niveauet fra skyggeafgiften. Hvis man havde brugt en

lempeligere beregningsformel, ville det ikke være kommet varmekunderne,

men gasselskaberne, til gode.

Hovedreglen blev derfor en såkaldt pro-rata-regel.

Dette er fortsat gældende for decentral kraftvarme. Pro-rata-reglen

betyder, at man fordeler brændselsforbruget i samme forhold som

produktionen af el og varme. Er der således af 125 brændsel

fremstillet 40 el og 60 varme, vil 40 pct. af brændselsforbruget

altså 50 brændsel blive henregnet til elektricitet og 60 pct. af

brændselsforbruget altså 75 brændsel blive henregnet til

varme, hvoraf der skal betales afgift.

Pro-rata-reglen har samme virkning, som hvis man brugte en

e-formel, hvor e var fastsat til den samlede virkningsgrad for værket

og også samme virkning, som hvis man brugte en v-formel, hvor v var

fastsat til den samlede virkningsgrad for værket.

Fordelingen af gassen mellem fjernvarmetarif, hvor prisen

var høj, og eltarif, hvor prisen var lav, var selvfølgelig

vigtig for såvel varmeværket som gasselskabet. Fordelingen er

fastsat i gaskontrakterne, der er forhandlet mellem parterne. Der findes

forskellige kontrakttyper. Den type, der nu er næsten altdominerende

for decentrale kraftvarmeværker, var omtrent på samme niveau som

en pro rata fordeling, men formuleret lidt anderledes. Efter den dominerende

kontrakttype vil brændselsmængden til elektricitet blive beregnet

som elproduktionen delt med en e-faktor på 0,835. Resten af

gasmængden henregnes til varme. Fremstilles der således 40 el og

60 varme ud af 125 brændsel vil 47,9 (40/0,835) brændsel blive

henregnet til elfremstilling og 77,1 brændsel til varmefremstilling

efter kontrakten.

Ved forhøjelsen af naturgasafgiften, der blev

vedtaget i foråret 1997, men trådte i kraft i efteråret

1998, blev der givet tilladelse til, at man kunne anvende den

fordelingsnøgle, som var aftalt mellem gasselskabet og

kraftvarmeværket i stedet for pro rata reglen, dog aldrig en e-faktor

under 0,835. I det gennemgående eksempel ville pro-rata-reglen dog

være den gunstigste for værket at anvende, da man her alene

skulle betale afgift af 75 brændsel, men for alle decentrale

kraftvarmeværker, der har en samlet virkningsgrad over 83,5 pct., er

det gunstigst at anvende samme fordeling, som den, der er aftalt mellem

gasselskabet og fjernvarmeselskabet. De fleste kraftvarmeværker har en

samlet virkningsgrad over 83,5 pct., men for en række industrielle

kraftvarmeværker, er den samlede virkningsgrad lavere, og det er

også tilfældet, i det mindste periodevis, for en del almindelige

kraftvarmeværker. Muligheden for at kunne benytte samme

fordelingsnøgle som aftalt mellem køber og sælger af gas

gav ikke mening for andet brændsel end naturgas, da der ikke er forskel

i omkostningerne og prisen på andet brændsel, alt efter om det

anvendes til det ene eller det andet formål.

Resultatet af reglerne for decentral kraftvarme er en

væsentligt større afgiftsbelastning af varmen fra sådanne

værker end for varme fra centrale kraftvarmeværker.

I følgende tabel er vist hvor meget brændsel,

der betales afgift af i pct. af varmeleverancen under forskellige

forudsætninger om sammensætningen af decentrale værkers

produktion.

Tabel 1: Brændselsmængde i procent af

varmeleverance hvoraf, der skal betales afgift under forskellige

forudsætninger om el og varmeproduktion fra decentrale

kraftvarmeværker

Varme i pct. af brændsel

40

44

46

48

50

52

56

El i pct. af brændsel

32

139

132

128

125

122

119

110

33

137

130

127

123

120

116

108

34

135

128

125

122

119

114

106

35

133

127

123

120

116

112

104

36

132

125

122

119

114

109

102

37

130

123

120

116

111

107

99

38

128

122

118

114

109

105

97

39

127

120

116

111

107

102

95

40

125

118

113

109

104

100

93

41

123

115

110

106

101

97

90

42

122

113

108

104

99

96

89

43

120

110

105

101

97

93

87

44

118

108

103

99

95

91

-

46

112

102

98

94

90

86

-

48

106

97

92

89

85

-

-

50

100

91

87

84

-

-

-

De fleste decentrale kraftvarmeværker

har en samlet virkningsgrad omkring 85-90 pct. I gennemsnit betales der i dag

afgift af ca. 110 brændsel ved leverance af 100 varme, men med

betydelig variation.

Efter forslaget vil det altid være muligt at betale

afgift af 80 brændsel ved leverance af 100 varme Som det ses af

tabellen, vil alle værkerne således opnå en

nedsættelse af afgiftsbelastningen. Typisk vil afgiftsbelastningen

falde med 25-30 pct. For omkring halvdelen af værkerne vil

afgiftsbelastningen kunne reduceres yderligere ved at bruge e= 0,65

reglen.

Den nuværende afgiftsbelastning for decentral

kraftvarme er på niveau med belastningen ved individuel opvarmning. Ved

forslaget kommer afgiftsbelastningen på niveau med afgiften på

kraftvarme fra typiske centrale kraftvarmeværker.

Elproduktionstilskuddet

Decentrale kraftvarmeværker, der fyrer med gas mv.

opnår imidlertid et elproduktionstilskud, der gives af staten. Der

gives ikke tilskud, hvis der fyres med kul eller olie. Oprindeligt blev

elproduktionstilskuddet fastsat til 10 øre/kWh.

For de almindelige decentrale kraftvarmeværker er

tilskuddet imidlertid i 1997 reduceret fra 10 øre/kWh til 7

øre/kWh. Der gives fortsat 10 øre/kWh til barmarksværker

og til mindre decentrale kraftvarmeværker, der har en elkapacitet

på højst 3 MW.

Elproduktionstilskuddet reducerer den effektive beskatning

væsentligt ned mod samme niveau som gælder for central

kraftvarme, men dog således at der fortsat i gennemsnit betales mere

ved decentral kraftvarme end ved central kraftvarme.

For det typiske decentrale kraftvarmeværk, der i

gennemsnit har en samlet virkningsgrad på ca. 87,5 pct., heraf f.eks.

37,5 pct. el og 50 pct. varme, vil det samlede regnestykke se således

ud, under forudsætning af, at elproduktionstilskuddet er på 7

øre/kWh.

Eksempel 2: Nettoafgiftsgrundlag i pct. af varmeleverance

for typisk decentralt kraftvarmeværk

Enhed

GJ

kWh

Nm3 gas a 39,6

MJ/m3

Brændsel

antal enheder

200

55556

5051

Varme

antal enheder

100

27778

2525

Elektricitet

antal enheder

75

20883

1894

Tab

antal enheder

25

6944

631

Gas til el (elektriktricitet/0,835) efter gældende

regler

antal enheder

89,82

24950

2268

Gas til varme lig samlet brændsel fratrukket gas til

el

antal enheder

110,18

30605

2782

Gasafgiftsats

kr./enhed

56,57

0,2036

2,24

Elproduktionstilskud

kr./enhed

19,44

0,07

0,77

Afgift af gas til varme

kr.

6232

6232

6232

Elproduktionstilskud

kr.

1458

1458

1458

Afgift fratrukket tilskud= nettoafgift

kr.

4774

4774

4774

Bruttoafgiftsgrundlag i pct. af varmeleverance

pct.

110,2

110,2

110,2

Nettoafgiftsgrundlag i pct. af varmeleverance

pct.

84,4

84,4

84,4

Som det ses af eksemplet reducerer

elproduktionstilskuddet afgiftsgrundlaget i pct. af varmeleverancen fra ca.

110 pct. til ca. 84 pct.

Efter regeringens forslag vil der højst skulle

betales afgift af 80 brændsel ved levering af 100 varme, men ikke gives

noget elproduktionstilskud (udover en vis elproduktion). Nettoafgiften vil

således falde med ca. 5 pct. for det decentrale kraftvarmeværk i

eksemplet. For andre værker vil det være mest fordelagtigt at

anvende e= 0,65 reglen. For disse værker går reduktion af

elproduktionstilskud med 7 øre/kWh nøje op med reduktionen af

e= 0,835 til e = 0,65.

Hvis værket i eksemplet havde været et

barmarksværk, hvor der gives et elproduktionstilskud på 10

øre/kWh, ville nettoafgiftsgrundlaget i dette eksempel have

været på 71 pct. af varmeleverancen.

Regeringens forslag

Det regelsæt, der foreslås for decentral

kraftvarme, består af følgende:

1) Ved decentral kraftvarmeproduktion skal der betales afgift af en

brændselsmængde, der svarer til kraftvarmeproduktionen på

værket delt med 1,25. Det vil sige, ved produktion af 100 varme betales

afgift af 80 brændsel, mens resten af brændselsforbruget er

afgiftsfrit. Eller der skal betales afgift af hele brændselsforbruget

reduceret med en brændselsmængde, der svarer til elproduktionen

delt med 0,65.

2) Der kan højst friholdes en brændselsmængde

svarende til elektricitetsproduktionen delt med 0,35 for afgift.

3) Elproduktionstilskuddet reduceres fra 7 øre/kWh for

almindelig naturgasbaseret kraftvarme til 0 øre/kWh.

4) Elproduktionstilskuddet for naturgasfyrede barmarksværker og

små værker med en elkapacitet på højst 3 MW

reduceres fra 10 øre/kWh til 8 øre/kWh

5) Der kan højst gives elproduktionstilskud af en årlig

elproduktion på 8 mill. kWh undtaget barmarksværkerne, men

også til værker med en elkapacitet over 3 MW, dog ikke over 25

MW.

6) Elproduktionstilskuddet ved udskiftning af eksisterende anlæg

reduceres fra 7 øre til 2 øre for naturgas- eller

affaldsbaserede industrielle kraftvarmeanlæg.

7) Afgiften af spildvarme fra tung proces, der anvendes til rumvarme,

og hvor varmen kommer fra eget industrielt kraftvarmeværk reduceres fra

60 kr./GJ til 48 kr./GJ, medens spildvarme fra let proces tilsvarende

reduceres fra 52,50 kr./GJ til 42,00 kr./GJ.

Det foreslås, at de nye regler får virkning

fra 1. juli 2002

De økonomiske virkninger for værkerne og varmekunderne

Almindelige decentrale kraftvarmeværker.

Af de få værker, der mister hele

elproduktionstilskuddet, vil ingen få højere varmepriser. I

gennemsnit falder omkostningerne ved opvarmning af et almindeligt parcelhus

med ca. 250 kr. årligt.

Ved produktion af 1 kWh kan der i dag opnås

afgiftsfrihed for en brændselsmængde på 1,1976 kWh

brændsel, når 0,835 anvendes.

Ved produktion af 1 kWh kan der efter forslaget

opnås afgiftsfrihed for en brændselsmængde på 1,538

kwh brændsel, når 0,65 anvendes.

Der kan således spares afgift af forskellen, nemlig

0,3404 brændsel pr. kWh. Afgiftssatsen for naturgasbrændsel er

på 20,36 øre/kWh. Der kan således altid spares 6,93

øre/kWh i afgift pr. kWh fremstillet, hvilket svarer til bortfald af 7

øre/kWh i elproduktionstilskud.

For de værker, der fortsat modtager

elproduktionstilskud, vil der således garanteret altid ske et

nettoafgiftsfald svarende til det fortsatte elproduktionstilskud.

De værker, der skal betale afgift af varmeleverancen

delt med 1,25, vil få et yderligere afgiftsfald.

Ved forslaget, vil der blive henregnet mindre

brændsel til varme og mere brændsel til elektricitet. Det skal

understreges, at dette alene gælder ved beregning af afgifterne og ikke

ved fordelingen af naturgas til henholdsvis fjernvarmetarif og eltarif.

Som udgangspunkt vil det ellers gælde, at enhver

nedsættelse af afgiften på naturgas ikke vil komme decentrale

værker til gode, men gasleverandørerne. Det afgørende er

imidlertid, at der ved dette forslag ikke kun sker en reduktion af afgiften

på naturgas til produktion af varme i kraftvarmeværket, men

også en tilsvarende reduktion af afgifterne på olie til

fremstilling af varme på kraftvarmeværker. Da

skyggeafgiftsberegningen sammenligner med afgiftsforholdene, hvis der var

brugt olie på kraftvarmeværket, og olieafgiftsbelastningen

reduceres i helt samme omfang som naturgasafgiftsbelastningen, vil der ikke

efter kontrakterne være basis for at beregne en ny skyggeafgift.

Det er fundet hensigtsmæssigt ikke mindst i lyset af

de seneste års kraftige stigninger i gasprisen at fortsætte med

at give reducerede elproduktionstilskud til barmarksværker og små

kraftvarmeværker.

Efter de nuværende regler får

barmarksværker og små kraftvarmeværker med en elkapacitet

på højst 3 MW 3 øre/kWh mere end værker med en

elkacitet på mere end 3 MW.

Grænsen på de 3 MW er politisk valgt, men der

er ikke nogen videre forskel mellem, om man er på den ene eller den

anden side af grænsen.

Det forekommer derfor urimeligt, at de værker, der

lige netop har en kapacitet over 3 MW ikke opnår det ekstra

elproduktionstilskud.

Ved dette forslag øges forskellen mellem de

værker, der får elproduktionstilskud, og de værker, der

ikke får tilskud, fra 3 øre/kWh til 8 øre/kWh

For hver 1 øre/kWh, der gives i

elproduktionstilskud, ændres varmeomkostningerne for et typisk

parcelhus med omkring 250 kr./år inklusive moms.

For et værk lige omkring 3 MW vil elproduktionen ved

4.000 timers drift udgøre 12 mill. kWh.

Ved en forskel på 8 øre/kWh vil værket,

der er lige over grænsen modtage ca. 1 mill. kr. mindre i

elproduktionstilskud end værket, der er lige under.

For at undgå sådanne tilfældige og

uretfærdige forskelle foreslås det, at grænsen på de

3 MW forhøjes til 25 MW, men således at der højst kan

gives elproduktionstilskud af 8 mill. kWh undtaget barmarksværkerne

svarende til årsproduktionen på værker med en elkapacitet

på ca. 2 MW.

Værker, der fremstiller over 8 mill. kWh, kan

således højst opnå et elproduktionstilskud på

640.000 kr.

I praksis er der variation i værkernes driftstid,

men ved gennemsnitlig 4.000 timer vil forslaget medføre, at der gives

følgende elproduktionstilskud afhængigt af elkapaciteten. I

tabellen er i parentes anført den gennemsnitlige reduktion:

Tabel 2: Fremtidigt elproduktionstilskud ved forslaget

afhængig af værkets elkapacitet. I parentes er anført

ændring i elproduktionstilskuddet.

Kapacitet

øre/kWh

Barmarksværker, og værker med kapacitet

højst 2 MW

8 (-2)

Elkapacitet 3 MW

5,3 (-4,7)

4 MW

4 (-3)

5 MW

3,2 (-3,8)

6 MW

2,7 (-4,3)

8 MW

2 (-5)

10 MW

1,6 (-5,4)

15 MW

1,1 (-5,9)

20 MW

0,8 (-6,2)

25 MW

0,6 (-6,4)

25,01- MW

0 (-7)

Intet værk vil som nævnt få

større opvarmningsomkostninger ved en reduktion af

elproduktionstilskuddet ved 7 øre/kWh. Tværtimod kan det

forudses, at opvarmningsomkostningerne med moms vil falde med ca. 250

kr./år for et almindeligt parcelhus pr. øre, som

elproduktionstilskuddet reduceres med under 7 øre/kWh. jf.

følgende tabel:

Tabel 3: Virkningerne på opvarmningsomkostningerne

med moms for parcelhus med opvarmningsbehov på 75 GJ og nettab på

20 pct. med moms pr. øre/kWh i elproduktionstilskud

Varme i pct. el

40

44

46

48

50

52

56

El i pct. af brændsel

32

260

237

226

217

208

200

186

33

269

244

234

224

215

207

191

34

277

252

241

231

221

213

198

35

285

259

248

237

228

219

203

36

293

266

255

244

234

225

209

37

301

273

262

251

241

232

215

38

309

281

269

258

247

238

221

39

317

289

276

264

254

244

227

40

326

296

283

271

260

250

233

41

334

303

290

278

267

257

238

42

342

311

297

285

273

263

244

43

350

318

304

292

280

269

250

44

358

326

312

298

286

275

256

46

374

340

326

312

299

288

267

48

391

355

340

326

313

300

279

50

407

370

354

339

326

313

291

Det vil sige, at fra loven er trådt i

kraft, kan der forudses et fald i opvarmningsudgifterne på mindst 1.250

kr./hus såfremt varmen kommer fra barmarksværker og værker

med en kapacitet under 2 MW, hvor 48 pct. af brændslet bliver til varme

og 37 pct. af brændslet bliver til elektricitet (5 øre/kWh *251

kr. pr øre/kWh), mens det forventede fald for et hus, der får

varmen fra et værk med en elkapacitet på 8 MW og i øvrigt

samme karakteristika, er på omkring 500 kr.

Som nævnt vil faldet i nettoafgift være

større i gennemsnit.

For huset, der får varme fra et barmarksværk

vil omkostningerne ved opvarmning i gennemsnit falde med ca. 1.425 kr.

årligt under forudsætning af et nettab på 20 pct. og et

nettovarmebehov på 75 GJ. Såfremt nettabet er 30 pct., er

virkningen 15 pct. højere pr. hus.

Opvarmes huset ved varme fra små værker med en

kapacitet under 3 MW, er lempelsen netto ca. 1.175 kr. pr. år i

gennemsnit.

For huse, der opvarmes ved store værker, er

lempelsen i gennemsnit på 425 kr. pr. år, mens der endelig for

huse, der opvarmes af små værker, der alene leverer til en enkelt

aftager (f.eks. boligforening eller institution) opnås lettelser

på ca. 1.600 kr. ved et varmebehov som for et almindeligt

parcelhus.

I gennemsnit lempes afgifterne med i alt 675 kr./hus.

Der vil således blive givet væsentlige

nettoafgiftsnedsættelser, der gør, at de fleste decentrale

værker vil kunne gennemføre mærkbare reduktioner i

opvarmningsomkostningerne, og ingen værker har nødigt at

sætte prisen på varmen op på grund af højere

nettoafgifter i overgangsperioden.

Industriel kraftvarme.

For industriel kraftvarme nedsættes

elproduktionstilskuddet ikke, dog reduceres tilskuddet til udskiftning af

eksisterende anlæg fra 7 øre til 2 øre, men

afgiftsgrundlaget reduceres mærkbart, idet dog såkaldte

mikrokraftvarmeanlæg, der ikke omfattes af forliget, mister en del af

den nuværende afgiftsfordel. For anlæg, hvor varmen ikke skal

have en højere temperatur end normal fjernvarme, reduceres

afgiftsbelastningen med 25-30 pct. I visse tilfælde, hvor det af

procesmæssige grunde er nødvendigt med højere

temperaturer falder afgiftsbelastningen mere end 25-30 pct.

Afgiftsreduktionen vil især komme de virksomheder

til gode, der anvender en forholdsvis stor del af varmen til rumvarme, mens

virksomheder hvor varmen anvendes til tung proces vil få

begrænset fordel af afgiftsændringen.

For de virksomheder, der udnytter spildvarme fra tung

proces til rumvarme, og hvor varmen oprindeligt kommer fra eget

kraftvarmeværk reduceres afgiftsbelastningen af spildvarmen fra 60

kr./GJ til 48 kr./GJ.

Provenumæssige virkninger

I følgende tabel er vist provenuvirkningerne af

forslaget ved de i 1999 gældende driftsforhold.

Optjent provenu 2002

Finansårsvirkning

2002

Helårsvirkning

Decentrale værker

Mill. kr.

Mill.kr.

Mill.kr.

CO2-afgift

-20

-15

-40

Energiafgift

-175

-120

-390

Elproduktionstilskud

+130

+30

+285

Industriel kraftvarme

-5

-5

-10

I alt kraftvarme

-70

-110

-155

Svovlafgiftsændringer

-10

-10

-10

Udvidelse af tung proceslisten

-5

-5

-5

I alt netto

-85

-125

-170

Det anslås 45 pct. af elproduktionen

finder sted i andet halvår.

For industrielle kraftvarmeværker har der

været forudsat en årlig elproduktion på omkring 1,5 mia.

kWh svarende til en varmeproduktion på ca 2 mia. kWh.

Bruttoafgiftsbelastningen af den fremstillede varme udgør omkring 400

mill.kr. Bruttoafgiftsbelastningen af varmen fra de industrielle

kraftvarmeværker reduceres med omkring 30 pct. altså med ca 120

mill. kr. Hvis al varme fra industrielle kraftvarmeværker blev brugt

til fremstilling af rumvarme, ville afgiftsbelastningen for erhvervene falde

med nævnte 120 mill.kr. årligt. Der er imidlertid regnet med, at

alene henved 10 pct. af produktionen går til rumvarme i erhverv, og en

tilsvarende andel til let proces, mens 85-90 pct. går til tung proces.

Hermed bliver afgiftsreduktionen alene på godt 10 mill. kr.

årligt. Det skal understreges, at der knytter sig betydelig usikkerhed

til fordelingen af varme fra industrielle kraftvarmeanlæg, og

provenutabet kan blive større ved øget anvendelse af industriel

kraftvarme i rumvarmetunge virksomheder.

Hovedparten af afgiftslettelsen går i forvejen til

et mindre antal industrivirksomheder, der bruger forholdsvis meget

rumvarme.

For 2002 vil alene reduktionen i afgiftsgrundlaget i

perioden juli-november 2001 nå at få finansårsvirkning.

Cirka 30 pct. af brændselsforbruget finder sted i denne periode.

Elproduktionstilskuddet gives med 3 måneders

forsinkelse. Ændringerne vil således alene nå at få

finanslovsvirkning i finanslovåret 2002 for elproduktionen i perioden

juli-september, hvor alene 10 pct. af elproduktionen på værkerne

finder sted.

Administrative konsekvenser for stat og kommuner

Gennemførelse af lovforslaget skønnes at

medføre mindre engangsudgifter for Told og Skat, hovedsageligt

hidrørende fra information, da der skal udsendes nyhedsbreve.

Forslaget har ikke nævneværdige kontrolmæssige

konsekvenser.

Miljømæssige konsekvenser

Reduktion af priserne på decentral kraftvarme vil

øge forbruget af varme og dermed også miljøbelastningen.

Modsat vil der blive ekstra incitamenter til at tilslutte sig decentral

kraftvarme. Da miljøbelastningen ved decentral kraftvarme normalt er

mindre end ved individuel opvarmning trækker det i retning af mindre

miljøbelastning.

For den halvdel af værkerne, hvor det bedst vil

kunne betale sig at bruge e=0,65 reglen, vil incitamentet til at udnytte en

stor del af brændslet til elproduktion være uændret eller

stige. For den anden halvdel vil incitamentet til at udnytte en stor del af

brændslerne til elproduktion falde.

Under normale omstændigheder er der

miljømæssige fordele ved, at elproduktionen er stor i forhold

til varmeproduktionen (ved samme samlede virkningsgrad), da elektriciteten

fra decentrale værker erstatter el fra oftest kulfyrede

kraftværker. I perioder med blæst og kulde vil den samlede

elproduktion fra vindmøller og kraftvarmeværker overstige

elforbruget i Danmark, og de miljømæssige fordele ved

kraftvarmeproduktion vil kunne være tvivlsomme.

Da de miljømæssige virkninger både

går i den ene og i den anden retning og i øvrigt er vanskelige

at kvantificere, skønnes det, at man ikke med sikkerhed kan

afgøre fortegnet af nettovirkningen.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Under forudsætning af, at 10 pct. af varmen fra

decentrale værker aftages af erhvervene, vil disse spare ca. 15 mill.

kr. ved køb af fjernvarme. Industriel kraftvarme vil få en

lettelse på ca. 10 mill. kr. Udvidelsen af proceslisten vil give

lempelser på ca. 5 mill. kr. årligt for erhverv.

Ændringerne vedrørende svovlafgiften lemper omkostningerne med

ca. 10 mill. kr. årligt for erhverv. Samlet reduceres erhvervenes

omkostninger til energi med ca. 40 mill.kr. årligt.

Forholdet til EU-retten

Elproduktionstilskuddene er godkendt af

Europa-Kommissionen efter statsstøttereglerne. En ændring af

reglerne skal derfor notificeres. Der er derfor indsat en

bemyndigelsesbestemmelse for Erhvervs- og økonomiministeren til at

sætte denne del af loven i kraft, når Kommissionens godkendelse

foreligger.

Også proceslisten til CO2-afgiftsloven er

godkendt af Europa-Kommissionen, hvorved ændringer af disse regler

ligeledes skal notificeres. Der er derfor desuden indsat en

bemyndigelsesbestemmelse for Skatteministeren til at sætte den del af

lovforslaget, der vedrører proceslisten, i kraft, når

Kommissionens godkendelse foreligger.

Sammenfatning af økonomiske og

administrative konsekvenser

Positive

konsekvenser/mindreudgifter

(hvis ja, angiv omfang)

Negative

konsekvenser/merudgifter

(hvis ja, angiv omfang)

Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og

amtskommuner

Ingen

Provenutab på 170 mill. kr. årligt

Administrative konsekvenser for stat, kommuner og

amtskommuner

Lettere administration

Ingen

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Afgiftslempelser på i alt ca. 40 mill. kr.

årligt.

Ingen

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Lettere administration (elproduktionstilskud og

svovlafgift)

Ingen

Miljømæssige konsekvenser

Ingen

Ingen

Forholdet til EU-retten

Ændringerne af lov om tilskud til elproduktion og af

bilaget til CO2-afgiftsloven skal notificeres for

Europa-Kommissionen

Bemærkninger til lovforslagets

enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1 3

Fra den 1. august 2002 skal Danmark i medfør af

Rådets beslutning 2001/574/EF af 13. juli 2001 mærke visse lavt

beskattede eller afgiftsfritagne mineralolieprodukter med stoffet Solvent

Yellow 124. Af hensyn til mulighederne for en effektiv kontrol med denne

mærkningsordning, hvis indhold vil blive fastlagt i en

bekendtgørelse, jf. mineralolieafgiftslovens § 24, stk. 1,

vil kun virksomheder, der er registreret som oplagshavere eller

farvningsvirksomheder få tilladelse til farvning af gas- og

dieselolie.

De registrerede oplagshavere er producentvirksomheder

eller virksomheder, der blandt andet afsætter olie, og som råder

over mindst 1.000 m3 lagerkapacitet.

Af hensyn til mindre olieleverandører, der på

grund af lagerkapacitetskravet ikke kan blive registreret som oplagshavere,

blev der med lov nr. 444 af 10. juni 1997 indført regler i

mineraliolieafgiftslovens § 4a om, at sådanne leverandører

kunne blive registreret som farvningsvirksomheder. Ordningen blev dog

begrænset til virksomheder, der afsætter mindst 500.000 l gas- og

dieselolie om året fra ikke stationære detailsalgsanlæg.

Ordningen medfører, at sådanne virksomheder med henblik på

videresalg kan modtage og opbevare ufarvet gas- og dieselolie, uden at der

betales fuld afgift. Reglerne for farvningsvirksomheder gælder ikke for

petroleum, der ligeledes er omfattet af reglerne for farvning. Det

foreslås nu, at ordningen også kan finde anvendelse for så

vidt angår afsætning af petroleum, som ligeledes omfattes af

mærkningskravet.

Den nugældende bestemmelse vedrører efter sin

ordlyd kun virksomheder, der selv afsætter gas- og dieselolie. I de

tilfælde, hvor en registreret oplagshaver benytter en selvstændig

vognmand til at transportere gas- og dieselolien, vil gas- og dieselolie

altså skulle farves, før overførslen til tankbilen finder

sted. Det nuværende regelsæt medvirker derfor til, at der ikke

vil være fri konkurrence om transporten. Hvis virksomheden vil benytte

muligheden for farvning ved udleveringen, må den med de nuværende

regler selv udføre transporten.

Med henblik på at sikre konkurrencen foreslås

det derfor, at selvstændige transportører, som transporterer

gas- og dieselolie i tankbiler på vegne af en registreret oplagshaver

eller registreret farvningsvirksomhed, selv kan farve olieprodukterne ved

udleveringen. Det er et krav, at den registrerede oplagshaver eller

registrerede farvningsvirksomhed har tilladelse til farvning, og at

farvningsudstyret på tankvognen er omfattet af en godkendelse af

farvningsudstyr til tankvogne. Tilladelses- og godkendelsesordningen vil

fremgå af en bekendtgørelse, der udstedes med hjemmel i

mineralolieafgiftslovens § 24, stk. 1.

Det foreslås, at når krav opstår

på baggrund af ukorrekt udlevering af farvede mineralolieprodukter

eller ukorrekt farvning hæfter den registrerede oplagshaver eller

registrerede farvningsvirksomhed over for statskassen.

Den selvstændige transportør, der farver

mineralolieprodukter på vegne af registrerede oplagshavere eller

registrerede farvningsvirksomheder, omfattes af lovens bestemmelser om

kontrol og regnskab, ligesom regnskabs- og kontrolbestemmelser, der udstedes

i medfør af mineralolieafgiftslovens § 24, stk. 1 også

finder anvendelse på den selvstændige transportør.

Det er den registrerede oplagshaver eller

farvningsvirksomhed, der entrerer med en sådan selvstændig

transportør, der via fuldmagtsforholdet informerer

transportøren om ordningen og administrerer transportørens

godkendelser af farvningsudstyr m.v. Afregning af evt. afgift sker ligeledes

gennem den registrerede oplagshaver eller farvningsvirksomhed.

Til nr. 4 og 5

Kraftværker og kraftvarmeværker er fritaget

for afgift af stenkul, jordoliekoks, brunkul, naturgas og

mineralolieprodukter mv., når disse varer anvendes til fremstillingen

af elektricitet. Dette princip skyldes, at det er valgt at lægge

afgiften på den fremstillede og forbrugte elektricitet frem for

på de brændsler, der anvendes til fremstillingen af elektricitet.

I modsætning hertil lægges afgiften på de brændsler,

der anvendes til varmefremstillingen, frem for på den fremstillede og

forbrugte varme. Kraftvarmeværker skal derfor beregne den andel af det

samlede afgiftspligtige brændselsforbrug, der kan henregnes til

fremstillingen af elektricitet, og som dermed er fritaget for afgift.

Med dette lovforslag foreslås en lempeligere

beregningsmetode for såkaldt decentral og industriel

kraftvarmeproduktion. Forslaget berører således ikke

produktionen på de centrale kraftvarmeværker.

Forslaget ændrer ikke det grundlæggende

princip om, at der skal ske en opdeling mellem andelen af brændsler,

som anvendes til elfremstilling, og andelen af brændsler, som anvendes

til varmefremstilling. Ligeledes vil kraftværker - værker der

alene fremstiller elektricitet fortsat ikke skulle foretage

beregningerne.

Den foreslåede beregningsregel indebærer, at

andre kraftvarmeproducenter end centrale kraftvarmeværker skal beregne

den andel, der er medgået til fremstilling af elektricitet, som det

samlede forbrug af afgiftpligtige varer fratrukket en brøk, hvor

tælleren består af kraftvarmeproduktionen, og hvor nævneren

består af tallet 1,25. Dog kan der højst opnås fritagelse

svarende til elproduktionen divideret med 0,35.

For de omfattede kraftvarmeværker indebærer

lovforslaget desuden en mulighed for en valgfri beregning af

fritagelsesandelen for elfremstilling. Fritagelsen beregnes i så fald

som en brøk, hvor tælleren består af energiindholdet i den

fremstillede mængde el divideret med 0,65, og hvor nævneren

består af det totale energiindhold i de indfyrede brændsler.

Der henvises desuden til de almindelige

bemærkninger.

Til nr. 6

Der er tale om en redaktionel ændring uden

indholdsmæssig betydning.

Som følge af en fejl i lov nr. 380 af 2. juni 1999

har mineralolieafgiftsloven i en periode indeholdt to forskellige udgaver af

§ 22, stk.7, hvilket er ændret med dette forslag, hvorefter

§ 22 indeholder både stk. 7 og stk. 8, i stedet for to

udgaver af stk. 7.

Til § 2

Til nr. 1 og 2

Kraftværker og kraftvarmeværker er fritaget

for afgift af stenkul, jordoliekoks, brunkul, naturgas og

mineralolieprodukter mv., når disse varer anvendes til fremstillingen

af elektricitet. Dette princip skyldes, at det er valgt at lægge

afgiften på den fremstillede og forbrugte elektricitet frem for

på de brændsler, der anvendes til fremstillingen af elektricitet.

I modsætning hertil lægges afgiften på de brændsler,

der anvendes til varmefremstillingen frem for på den fremstillede og

forbrugte varme. Kraftvarmeværker skal derfor beregne den andel af det

samlede afgiftspligtige brændselsforbrug, der kan henregnes til

fremstillingen af elektricitet, og som dermed er fritaget for afgift.

Med dette lovforslag foreslås en lempeligere

beregningsmetode for såkaldt decentral og industriel

kraftvarmeproduktion. Forslaget berører således ikke

produktionen på de centrale kraftvarmeværker.

Forslaget ændrer ikke det grundlæggende

princip om, at der skal ske en opdeling mellem andelen af brændsler,

som anvendes til elfremstilling, og andelen af brændsler, som anvendes

til varmefremstilling. Ligeledes vil kraftværker - værker der

alene fremstiller elektricitet fortsat ikke skulle foretage

beregningerne.

Den foreslåede beregningsregel indebærer, at

andre kraftvarmeproducenter end centrale kraftvarmeværker skal beregne

den andel, der er medgået til fremstilling af elektricitet, som det

samlede forbrug af afgiftpligtige varer fratrukket en brøk, hvor

tælleren består af kraftvarmeproduktionen, og hvor nævneren

består af tallet 1,25. Dog kan der højst opnås fritagelse

svarende til elproduktionen divideret med 0,35.

For de omfattede kraftvarmeværker indebærer

lovforslaget desuden en mulighed for en valgfri beregning af

fritagelsesandelen for elfremstilling. Fritagelsen beregnes i så fald

som en brøk, hvor tælleren består af energiindholdet i den

fremstillede mængde el divideret med 0,65, og hvor nævneren

består af det totale energiindhold i de indfyrede brændsler.

Der henvises desuden til de almindelige

bemærkninger.

Til nr. 3

I forbindelse med vedtagelsen i 1997 af forhøjelsen

af afgiften på naturgas fra 1 øre pr. m3 til 123

øre pr. m3 blev der indført en midlertidig lempelse

for fordelingen mellem gas anvendt til varmefremstilling og gas anvendt til

elfremstilling på decentrale kraftvarmeværker. Formålet med

lempelsen var at sikre varmekunderne mod prisstigninger, idet formålet

med afgiftsforhøjelsen udelukkende var at reducere skyggeafgiften. Med

indførelsen af reglerne for fordelingen mellem varme- og

elfremstilling i dette lovforslag, der stiller varmekunderne bedre end efter

den midlertidige lempelse, falder grundlaget for lempelsen bort. Det

foreslås derfor, at lempelsesreglen ophæves, hvorved alle

decentrale kraftvarmeværker skal anvende den almindelige regel i

§ 8, stk. 2.

Til § 3

Til nr. 1 og 2

Kraftværker og kraftvarmeværker er fritaget

for afgift af stenkul, jordoliekoks, brunkul, naturgas og

mineralolieprodukter mv., når disse varer anvendes til fremstillingen

af elektricitet. Dette princip skyldes, at det er valgt at lægge

afgiften på den fremstillede og forbrugte elektricitet frem for

på de brændsler, der anvendes til fremstillingen af elektricitet.

I modsætning hertil lægges afgiften på de brændsler,

der anvendes til varmefremstillingen frem for på den fremstillede og

forbrugte varme. Kraftvarmeværker skal derfor beregne den andel af det

samlede afgiftspligtige brændselsforbrug, der kan henregnes til

fremstillingen af elektricitet, og som dermed er fritaget for afgift.

Med dette lovforslag foreslås en lempeligere

beregningsmetode for såkaldt decentral og industriel

kraftvarmeproduktion. Forslaget berører således ikke

produktionen på de centrale kraftvarmeværker.

Forslaget ændrer ikke det grundlæggende

princip om, at der skal ske en opdeling mellem andelen af brændsler,

som anvendes til elfremstilling, og andelen af brændsler, som anvendes

til varmefremstilling. Ligeledes vil kraftværker - værker der

alene fremstiller elektricitet fortsat ikke skulle foretage

beregningerne.

Den foreslåede beregningsregel indebærer, at

andre kraftvarmeproducenter end centrale kraftvarmeværker skal beregne

den andel, der er medgået til fremstilling af elektricitet, som det

samlede forbrug af afgiftpligtige varer fratrukket en brøk, hvor

tælleren består af kraftvarmeproduktionen, og hvor nævneren

består af tallet 1,25. Dog kan der højst opnås fritagelse

svarende til elproduktionen divideret med 0,35.

For de omfattede kraftvarmeværker indebærer

lovforslaget desuden en mulighed for en valgfri beregning af

fritagelsesandelen for elfremstilling. Fritagelsen beregnes i så fald

som en brøk, hvor tælleren består af energiindholdet i den

fremstillede mængde el divideret med 0,65, og hvor nævneren

består af det totale energiindhold i de indfyrede brændsler.

Der henvises desuden til de almindelige

bemærkninger.

Til § 4

Til nr. 1

Der er tale om en præcisering af reglerne for

opgørelsen af CO2-afgift af elektricitet, der anvendes til

fremstilling af elektricitet. Som hidtil er der ikke CO2-afgift af

elektricitet anvendt direkte til formål, der udelukkende kan

henføres til fremstilling og distribution af elektricitet, eksempelvis

drift af generatorer. For elektricitet anvendt direkte til fremstilling og

distribution af varme, f.eks. til drift af

cirkulationspumper i fjernvarmenettet, er der derimod afgift. For den del af

forbruget af elektricitet, der ikke kan henføres direkte til

fremstilling og distribution af enten elektricitet eller varme, f.eks.

elektricitet til håndtering af brændsel, transport og formaling

af brændsel og el til svovlrensningsanlæg, men som er anvendt til

fremstilling af varme eller elektricitet, foretages en fordeling af

elektriciteten efter reglerne i § 7, stk. 2. i lov om afgift af

stenkul, brunkul og koks mv., § 9, stk. 3, i lov om energiafgift af

mineralolieprodukter mv. eller § 8, stk. 3, i lov om afgift af

naturgas og bygas.

Til nr. 2

En række kraftvarmeanlæg køber

egetforbruget af el hos elselskabet. Dermed betaler kraftvarmeanlægget

elafgift af leverancen. Kun de færreste decentrale

kraftvarmeanlæg er registreret efter elafgiftsloven og

CO2-afgiftsloven. Det er imidlertid hensigten, at ikke-registrerede

værker skal sidestilles med registrerede værker.

Det foreslås derfor, at der i kuldioxidafgiftsloven

indføjes en særskilt hjemmel til tilbagebetaling af

kuldioxidafgift af eget forbrug af el anvendt direkte til elfremstilling

efter den samme fordeling som angives i kuldioxidafgiftslovens § 5,

stk. 2.

Til nr. 3

Med bestemmelsen indføres en tilsvarende reduktion

som i energiafgiftsloven af den sats, som momsregistrerede virksomheder skal

nedsætte godtgørelsen af energiafgifter med i forbindelse med

spildvarmeudnyttelse.

Til nr. 4 6

Det foreslås, at proceslisten (tung proces) udvides

med delvis godtgørelse af kuldioxidafgiften for elektricitet, som er

anvendt til fremstilling af visse isoleringsmaterialer, samt moler og

bentonit, og med godtgørelse for brændsel anvendt til

fremstilling af porebeton.

Blandt andet for at sikre, at de pågældende

virksomheder ikke bliver nettovindere med ordningen, gives der ved

fremstilling af slaggeuld, stenuld og lignende mineralsk uld samt de

produkter, der nævnes i proceslistens pkt. 11, litra b, (glasfibre,

herunder glasuld, henhørende under postion 7019 i EU s kombinerede

nomenklatur) kun godtgørelse efter reglerne for tung proces for de

første 150 kWh elektricitet pr. ton fremstillet isoleringsmateriale.

På samme måde gives der ved fremstilling af moler og bentonit kun

godtgørelse efter reglerne for tung proces for de første 60 kWh

pr. ton færdigvare. Hermed sikres det tillige, at virksomhederne stadig

har et incitament til at begrænse energianvendelsen ved de

pågældende processer.

Til nr. 7.

Der er tale om en redaktionel ændring, idet

personskattelovens § 19 a, stk. 3, er ophævet. Der skal i

stedet henvises til bestemmelsen i aktieavancebeskatningslovens § 11,

stk. 3.

Til § 5

Til nr. 1 og 2

Da det har vist sig, at skovflis, træaffald og andet

træ reelt er undtaget fra afgiftspligten, idet svovlindholdet skal

opgøres på brændselsbasis, det vil sige inklusive vand, og

ikke efter tørstofindhold, foreslås det, at træ,

træflis skovflis samt træpiller uden svovlholdigt bindemiddel

udgår af lovens afgiftspligtige vareområde.

Det foreslås i samme forbindelse, at standardsatsen

på træpiller uden svovlholdigt bindemiddel ophæves.

Samtidig justeres de øvrige standardsatser for

biobrændsel i forhold til det kendskab, man nu har til svovlindholdet i

biobrændsler.

Til nr. 3

Der er tale om en redaktionel ændring som

følge af ophævelsen af afgiftspligten for træ.

Til nr. 4

Med denne del af lovforslaget gennemføres to

redaktionelle ændringer i bestemmelsen, som fejlagtigt ikke er blevet

ændret i forbindelse med, at standardsatserne ved lov nr. 1101 af 20.

december 1995 blev ændret fra at være angivet i forhold til

energienheder til at blive angivet i forhold til vægtenheder.

Til nr. 5

Det foreslås, at muligheden for at anvende

standardsatser for røgrensning og svovlbinding mv. udvides til

også at omfatte varer nævnt i § 1, nr. 14, dvs.

træpiller med svovlholdigt bindemiddel, halm og affald mv. Baggrunden

for fastsættelsen af disse standardsatser er undersøgelser af de

faktiske udledninger af svovldioxid fra træpiller med bindemiddel, halm

og affald samt det faktiske svovlindhold heri.

Til nr. 6

Bestemmelsen ligestiller kuldioxidafgiftsstøttede,

energiintensive virksomheder, der modtager procesvarme fra fremmede

kraftvarmeanlæg og dertil knyttede blokvarmeanlæg med

sådanne virksomheder, der modtager procesvarme fra eget

anlæg.

De pågældende virksomheder er ikke omfattet af

svovlafgiftslovens registrerings- og betalingspligt. At virksomhederne i det

hele taget belastes af svovlafgiften, skyldes det almindelige princip, hvor

den registrerede virksomhed overvælter afgiften på kunden. Der er

derfor valgt en ordning, hvor fradraget udbetales til virksomheden. Det er

samtidig bestemt, at kun virksomheder, hvor den overvæltede svovlafgift

udgør mindst 250.000 kr. om året, kan opnå en

godtgørelse svarende til bundgrænsen.

Da der reelt er tale om ganske få virksomheder,

indeholder forslaget ikke detaljerede regler om, hvorledes bundfradraget skal

opnås. Det er i stedet forudsat, at dette aftales konkret mellem den

enkelte virksomhed og de statslige told- og skattemyndigheder.

Til § 6

Til nr. 1

Der er i modsætning til tidligere indført en

definition af et fjernvarmenet og et værk. Årsagen til dette er

den begrebsudvidelse der er sket i lovgivning, hvorefter en klar definition

af et værk og et fjernvarmenet er nødvendig.

Til nr. 2

Tilskuddet på 7 øre pr. kWh for elektricitet

produceret ved industriel eller affaldsbaseret kraftvarmeproduktion

videreføres uændret på nye anlæg, hvor virksomheden

ikke tidligere har haft tilskudsberettiget kraftvarmeproduktion. Hvis

virksomheden udskifter et tilskudsberettiget kraftvarmeværk

eksempelvis ved at installere en ny motor fremgår det af

bestemmelsens stk. 2, at virksomheden ved idriftsættelsen af det

udskiftede anlæg, kan få et elproduktionstilskud på 2

øre pr. kWh. Dette tilskud ydes i 6 eller 8 år, afhængigt

af værkets samlede kapacitet. For at sikre, at produktionsudstyret er

optimalt også udfra en miljømæssig betragtning, er det en

betingelse for at yde tilskuddet, at produktionsudstyret er nyt. Ved

produktionsudstyr forstås anlægskomponenter til

kraftvarmeproduktion såsom motorer, gasturbiner eller tilsvarende.

Baggrunden for at reducere tilskuddet til 2 øre i forbindelse med

udskiftningen af kraftvarmeanlægget, er at anlægsinvesteringen

ved at udskifte eksempelvis en motor eller turbine udgør ca. 30-40 %

af omkostningen ved at etablere et helt nyt kraftvarmeanlæg.

Formålet med at yde tilskud i forbindelse med en udskiftning er at

tilskynde til, at virksomheder med kraftvarme fortsætter med denne

forsyningsform og ikke overgår til varmeforsyning baseret på kul

eller olie.

I bestemmelsens stk. 4 videreføres tilskuddet

til decentrale affaldsbaserede kraftvarmeværker uændret. Dette

betyder at decentrale affaldsbaserede kraftvarmeværker på eller

under 3 MW fortsat vil modtage 10 øre pr. kWh for den producerede

elektricitet.

Til nr. 3

Det foreslås at ændre elproduktionstilskuddet

til 8 øre pr. kWh for alle naturgasbaserede decentrale

kraftvarmeværker med en elkapacitet på 25 MW eller derunder. For

det enkelte værk vil det samlede årlige elproduktionstilskud dog

maksimalt kunne ydes til en årlig elproduktion på 8 mill. kWh

fordelt efter følgende kvartalsvise satser: 1. kvartal 3. mill. kWh,

2. kvartal 1,6 mill. kWh, 3. kvartal 1. mill. kWh og 4. kvartal 2,4 mill.

kWh.

Tilskuddet er opdelt med kvartalsvise maksimumssatser for

at skabe ensartede økonomisk vilkår for værker med

forskellig elkapacitet. Idet loven forventes sat i kraft pr. 1. juli 2002

får et værk med en større elkapacitet herved ikke et

relativt større tilskud i forhold til et mindre værk.

Da afgiftsreduktionen er lig med eller større end

bortfald af 7 øre/kWh i tilskud, og barmarksværkernes samledes

tilskud alene reduceres med 2 øre/kWh, vil den samlede virkning af

forslaget være, at værkerne mindst får en gevinst svarende

til 5 øre/kWh el. Omkring halvdelen af værkerne vil få en

yderligere gevinst, da afgiftsreduktionen for dem er større end 7

øre/kWh.

Reduktionen af tilskudssatsen fra 10 til 8 øre pr.

kWh indgår som en del af den samlede afgiftsomlægning for

decentrale kraftvarmeværker. Idet virkningen af afgiftslettelsen

på naturgas svarer til tilskuddet på 7 øre pr. kWh

på elproduktionen, medfører lovforslaget en samlet forbedring

for værkerne.

Efter bestemmelsen gives tilskuddet til naturgasbaserede

decentrale kraftvarmeværker med en elkapacitet på højst 25

MW. Tilskuddets størrelse begrænses dog af antallet af

årlige produktionstimer. Grænsen herfor er 8 mill. kWh, hvilket

betyder, at de mindre værker kan opnå tilskuddet for samtlige

produktionstimer. De større værker med en årlig

elproduktion på mere end 8 mill. kWh vil i forhold til hele produktion

få tilskuddet pr. kWh reduceret. Der ydes dog ikke tilskud til

værker med en samlet elkapacitet på mere end 25 MW.

Forslaget betyder, at alle naturgasbaserede decentrale

kraftvarmeværker på 25 MW og derunder maksimalt vil kunne

få 640.000 kr. i årligt tilskud.

Barmarksværker omfattes dog ikke af grænsen

på 8 mill. kWh. Herved sikres det, at også de største

barmarksværker, der typisk er ligeså nødlidende som de

mindre barmarksværker, opnår en nettoafgiftsnedsættelse,

der i forhold til produktionen, svarer til nettoafgiftsnedsættelsen i

de mindre barmarksværker. Langt de fleste barmarksværker har dog

en samlet årlig elproduktion på mindre end 8 mill. kWh.

Støtten på de 8 øre pr. kWh til de

decentrale kraftvarmeværker, der har en kombineret forsyning med

naturgas og biogas, fastsættes efter samme kriterier som støtte

til naturgasbaserede decentrale kraftvarmeanlæg. Støtten ydes

ligeledes til naturgasbaserede decentrale værker, der omlægger

deres forsyning til også at omfatte biogas. Der ydes dog ikke tilskud

til biogaskraftvarmeanlæg, der udelukkende anvender biogas, eller hvor

biogasanvendelsen udgør mere end 90 % af den tilskudsberettigede

elproduktion. Herved undgås forskelsbehandling mellem

biogaskraftvarmeanlæg, der udelukkende anvender biogas og

biogaskraftvarmeanlæg, der anvender en forholdsvis lille mængde

naturgas som supplement til biogasforsyningen.

Udstrækningen af støtten til anlæg, der

anvender en kombination af naturgas og biogas, er begrundet i ønsket

om ikke at skabe en afledet negativ virkning for biogas. Problemet er, at

biogasproducenter ellers ville blive ramt økonomisk af

afgiftsforslaget.

Det foreslås endelig, at elproduktionstilskuddet kun

ydes til eksisterende decentrale kraftvarmeværker. Decentrale

naturgasfyrede kraftvarmeværker, som idriftssættes efter 1. juli

2002 vil derfor alene opnå fordel af den generelle

afgiftsnedsættelse. Virkningen af afgiftslettelsen svarer

økonomisk til et tilskud på 7 øre pr. kWh. Industrielle

kraftvarmeværker samt affaldsværker omfattes dog ikke af denne

afgrænsning. Det skyldes, at disse værker kun har en lille eller

ingen fordel af afgiftsnedsættelsen.

Til nr. 4

For at undgå urimelig forskelsbehandling

foreslås det, at tilskud til elektricitet produceret på

industrianlæg, der leverer varme til et kollektivt

varmeforsyningsanlæg, ydes efter samme satser som til naturgasbaserede

decentrale kraftvarmeværker for den del af elproduktionen, der kan

henføres til denne levering af varme.

Til nr. 5

Der er med denne bestemmelse tale om en

konsekvensændring som følge af bestemmelse nr. 1.

Til nr. 6

Økonomi- og erhvervsministeriet indførte pr.

1. oktober 2000 nye regler i elforsyningsloven vedrørende det

såkaldte nettoprincip. Der henvises til lov nr. 448 af 31. maj 2000 om

ændring af lov om elforsyning og bekendtgørelse nr. 814 af 28.

august 2000 om ændring af bekendtgørelse om adgang til

elforsyningsnettet m.v.

Virksomheder, der selv producerer kraftvarme, har med

nettoprincippet fået mulighed for at modregne deres miljøvenlige

elproduktion i aftagepligten. Såfremt en virksomhed vælger

nettoprincippet, er der kun behov for at afsætte den del af den

miljøvenlige el, som virksomheden producerer ud over deres samlede

elforbrug, som miljøvenlig el til fast høj afregningspris.

Med udgangspunkt heri foreslås det, at

eleproducenter får elproduktionstilskud til den mængde

elektricitet, som netvirksomheden måler.

Til nr. 7

Efter bestemmelsen kan det pålægges

elproducenterne at udarbejde og meddele de oplysninger, der er

nødvendige for varetagelse af loven. Det er hensigten med udgangspunkt

i denne bestemmelse at gennemføre en forenkling af

samproduktionskontrollen.

Til § 7

Loven træder i kraft 1. januar 2002, dog med

følgende undtagelser:

De foreslåede ændringer til bilaget i

kuldioxidafgiften skal godkendes af Europa-Kommissionen i henhold til EU's

statsstøtteregler, før de kan sættes i kraft. Det

foreslås derfor, at skatteministeren bemyndiges til at sætte

disse ændringer i kraft, når Kommissionens godkendelse

foreligger. Efter godkendelsen vil ændringerne blive sat i kraft med

virkning fra 1. januar 2002.

Ændringen af elproduktionstilskuddet skal ligeledes

godkendes af Europa-Kommissionen efter statsstøttereglerne. Derfor

bemyndiges Erhvervs- og Energiministeren, under hvis ressortområde lov

om tilskud til elproduktion er beliggende, til at sætte

ændringerne på dette område i kraft, når

Kommissionens godkendelse foreligger.

Der er i ikrafttrædelsesbestemmelsen anført

en bestemmelse der skal gælde for elproducenter, der er omfattet af § 8

a i elforsyningsloven, det vil sige de elproducenter der benytter

nettoprincippet. I perioden fra den 1. januar 2001 til den 1. juli 2002 kan

disse elproducenter under visse betingelser modtage tilskud til den el de

har produceret til eget forbrug. Bestemmelsen er indsat for at skabe

overensstemmelse mellem elforsyningsloven og elproduktionstilskudsloven og

skaber ens vilkår for elproducenter uden hensyn til om de har anvendt

nettoprincippet eller bruttoafregningsprincippet. Idet bestemmelsen

vedrører efterbetaling af et tilskud vil andre elproducenter ikke

direkte blive påvirket heraf.

Bilag

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§ 1

I lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., jf.

lovbekendtgørelse nr. 701 af 28. september 1998, som senest

ændret ved § 1 i lov nr. 1297 af 20. december 2000, foretages

følgende ændringer:

§ 4 a.

Virksomheder, der ikke er registreret som oplagshaver,

og som både afsætter ufarvet gas- og dieselolie og gas- og

dieselolie, der er farvet i henhold til bestemmelser fastsat efter § 24,

stk. 1, kan blive registreret som farvningsvirksomhed hos de statslige

told- og skattemyndigheder. Det er en betingelse herfor, at virksomheden

afsætter mindst 500.000 l gas og dieselolie årligt, og at denne

afsætning ikke sker fra stationære detailsalgsanlæg.

1.

I § 4 a, stk. 1 ændres tre steder »gas-

og dieselolie«til »gas- og dieselolie samt petroleum«.

2.

§ 4 a, stk. 2 affattes således:

Stk. 2.

Farvningsvirksomheder er berettiget til med henblik

på videresalg at få tilført og oplagre ufarvet gas- og

dieselolie, hvoraf der kun er betalt afgift efter satsen for varer omfattet

af § 1, stk. 1, nr. 2, jf. dog § 4, stk. 3. Ved

videresalg af ufarvet olie, hvoraf der er betalt afgift efter den i 1. pkt.

nævnte afgiftssats, skal differencen mellem denne afgiftssats og satsen

for varer omfattet af henholdsvis § 1, stk. 1, nr. 1 og 3,

indbetales til de statslige told- og skattemyndigheder. Tilsvarende

gælder, når farvet olie videresælges til anvendelse som

motorbrændstof.

»Stk. 2.

Farvningsvirksomheder er berettiget til med henblik

på videresalg at få tilført og oplagre ufarvet gas- og

dieselolie samt petroleum, hvoraf der kun er betalt afgift efter satsen for

varer omfattet af § 1, stk. 1, nr. 2 eller nr. 8, jf. dog § 4,

stk. 3. Ved videresalg af ufarvede produkter, hvoraf der er betalt

afgift efter den i 1. pkt. nævnte afgiftssats, skal differencen mellem

denne afgiftssats og afgiftssatsen for varer omfattet af henholdsvis

§ 1, stk. 1, nr. 1, 3, 4 eller 7, indbetales til de statslige told-

og skattemyndigheder. Tilsvarende gælder, når farvet gas- eller

dieselolie samt petroleum videresælges til anvendelse som

motorbrændstof.«

3.

I § 4 a indsættes som stk. 4:

»Stk. 4.

Selvstændige transportører, som på

tankvogne transporterer gas- og dieselolie eller petroleum på vegne af

registrerede oplagshavere og registrerede farvningsvirksomheder, der har

opnået tilladelse til farvning efter bestemmelser fastsat i

medfør af § 24, stk. 1, ved brug af farvningsudstyr, som er

godkendt efter bestemmelser om godkendelse mv. af farvningsudstyr på

tankvogne, fastsat i medfør af § 24, stk. 1, kan foretage

farvning og mærkning af gas- og dieselolie på vegne af den

registrerede oplagshaver eller farvningsvirksomhed ved overgangen til

forbrug. Den registrerede oplagshaver eller den registrerede

farvningsvirksomhed hæfter for krav, som omfattes af §§ 28 og 29,

og som opstår i forbindelse med transporten eller varens overgang til

forbrug i umiddelbar tilslutning til transportens afslutning. Lovens

bestemmelser om regnskab og kontrol finder, tillige med regnskabs- og

kontrolbestemmelser, der fastsættes i medfør af lovens

§ 24, stk. 1, anvendelse på den selvstændige

transportør.«

§ 9.

- - -

4.

§ 9, stk. 2, affattes således:

Stk. 2.

Fritaget for afgift er endvidere varer, der anvendes

til fremstilling af elektricitet i kraftværker og

kraftvarmeværker, der er registreret efter denne lov, når der

skal betales afgift efter lov om afgift af elektricitet. Kraftværker og

kraftvarmeværker omfattet af bilaget til denne lov skal ikke betale

afgift af den del af det samlede forbrug af afgiftspligtige varer, der

medgår til produktionen af elektricitet, og som indregnes i

elektricitetsprisen. Som indregnet i elektricitetsprisen efter 2. pkt. anses

den del af de afgiftspligtige varer, der skal indregnes i elektricitetsprisen

efter den kontrakt mellem kraftvarmeværket og varmeaftageren, der var

gældende 1. juli 1998, og som var godkendt af Elprisudvalget,

såfremt mere end 25 pct. af kraftvarmeværkets produktion af

elektricitet til indenlandsk anvendelse afsættes til

ikke-omkostningsbestemte priser. For nedenfor nævnte

kraftvarmeværker gælder dog følgende:

»Stk. 2.

Fritaget for afgift er endvidere varer, der anvendes

til fremstilling af elektricitet i kraftværker og

kraftvarmeværker, der er registreret efter denne lov, når der

skal betales afgift efter lov om afgift af elektricitet. Kraftværker og

kraftvarmeværker omfattet af bilaget til denne lov skal ikke betale

afgift af den del af det samlede forbrug af afgiftspligtige varer, der

medgår til produktionen af elektricitet, og som indregnes i

elektricitetsprisen. Som indregnet i elektricitetsprisen efter 2. pkt. anses

den del af de afgiftspligtige varer, der skal indregnes i elektricitetsprisen

efter den kontrakt mellem kraftvarmeværket og varmeaftageren, der var

gældende 1. juli 1998, og som var godkendt af Elprisudvalget,

såfremt mere end 25 pct. af kraftvarmeværkets produktion af

elektricitet til indenlandsk anvendelse afsættes til

ikke-omkostningsbestemte priser. For nedenfor nævnte

kraftvarmeværker gælder dog følgende:

1) For kraftvarmeværker omfattet af 3. pkt., der ikke den 1. juli

1998 havde en godkendt kontrakt, beregnes den del af de afgiftspligtige

varer, der anses for indregnet i elektricitetsprisen, ved fra 1 at

trække forholdet mellem på den ene side periodens samlede

varmeleverance ab værk tillagt eget forbrug af varme og divideret med

1,19 og på den anden side det totale energiindhold i de i perioden

indfyrede brændsler. Er varmeforsyningen mindre end 12 år gammel,

divideres i stedet med 2,0. Der kan dog maksimalt opnås fritagelse for

en andel af det samlede brændselsforbrug svarende til andelen af

på den ene side energiindholdet i den i perioden fremstillede

elektricitet divideret med 0,4 og på den anden side det totale

energiindhold i de i perioden indfyrede brændsler.

1) For kraftvarmeværker omfattet af 3. pkt., der ikke den 1. juli

1998 havde en godkendt kontrakt, beregnes den del af de afgiftspligtige

varer, der anses for indregnet i elektricitetsprisen, ved fra 1 at

trække forholdet mellem på den ene side periodens samlede

varmeleverance ab værk tillagt eget forbrug af varme og divideret med

1,19 og på den anden side det totale energiindhold i de i perioden

indfyrede brændsler. Er varmeforsyningen mindre end 12 år gammel,

divideres i stedet med 2,0. Der kan dog maksimalt opnås fritagelse for

en andel af det samlede brændselsforbrug svarende til andelen af

på den ene side energiindholdet i den i perioden fremstillede

elektricitet divideret med 0,4 og på den anden side det totale

energiindhold i de i perioden indfyrede brændsler.

2) For kraftvarmeværker omfattet af 3. pkt., der ikke havde en

godkendt kontrakt den 1. juli 1998, men har en godkendt kontrakt den 1. juli

1999, og som den 1. juli 1999 afsatte mindre end 25 pct. af

kraftvarmeværkets produktion af elektricitet til indenlandsk anvendelse

til ikkeomkostningsbestemte priser, finder kontrakten af 1. juli 1999

anvendelse. Det er dog en forudsætning, at kraftvarmefordelen deles

efter højst 12 år.

2) For kraftvarmeværker omfattet af 3. pkt., der ikke havde en

godkendt kontrakt den 1. juli 1998, men har en godkendt kontrakt den 1. juli

1999, og som den 1. juli 1999 afsatte mindre end 25 pct. af

kraftvarmeværkets produktion af elektricitet til indenlandsk anvendelse

til ikkeomkostningsbestemte priser, finder kontrakten af 1. juli 1999

anvendelse. Det er dog en forudsætning, at kraftvarmefordelen deles

efter højst 12 år.

3) Kraftvarmeværker omfattet af 3. pkt. kan i stedet for efter

nr. 1 eller 2 opgøre den del af de afgiftspligtige varer, der anses

for indregnet i elektricitetsprisen, på grundlag af principperne i en

af Elprisudvalget godkendt kontrakt fra et tilsvarende eksisterende

kraftvarmeværk (et referenceværk). Ved valg af

referenceværk skal tilstræbes størst mulig

overensstemmelse mellem værkernes virkningsgrader, alder,

udbygningstakten for varmeforsyningen og de kontraktmæssige forhold

vedrørende elektricitets- og varmefremstillingen. Valg af

referenceværk skal godkendes af de statslige told- og

skattemyndigheder.

3) Kraftvarmeværker omfattet af 3. pkt. kan i stedet for efter

nr. 1 eller 2 opgøre den del af de afgiftspligtige varer, der anses

for indregnet i elektricitetsprisen, på grundlag af principperne i en

af Elprisudvalget godkendt kontrakt fra et tilsvarende eksisterende

kraftvarmeværk (et referenceværk). Ved valg af

referenceværk skal tilstræbes størst mulig

overensstemmelse mellem værkernes virkningsgrader, alder,

udbygningstakten for varmeforsyningen og de kontraktmæssige forhold

vedrørende elektricitets- og varmefremstillingen. Valg af

referenceværk skal godkendes af de statslige told- og

skattemyndigheder.

Andre kraftvarmeværker end dem, der er omfattet af

bilaget, skal ikke betale afgift af den andel af det samlede forbrug af

afgiftspligtige varer, som er medgået til fremstilling af elektricitet.

Den andel af det samlede forbrug af afgiftspligtige varer, som er

medgået til fremstilling af elektriciteten, beregnes som forholdet

mellem på den ene side energiindholdet i den fremstillede elektricitet

og på den anden side summen af energiindholdet i den fremstillede

elektricitet og den fremstillede mængde varme. Andre

kraftvarmeværker end dem, der er omfattet af bilaget, kan i stedet

vælge at beregne den andel af det samlede forbrug af afgiftspligtige

varer, som er medgået til fremstilling af elektricitet, som forholdet

mellem på den ene side energiindholdet i den fremstillede elektricitet

divideret med 0,9 og på den anden side det totale energiindhold i de

indfyrede brændsler.

Andre kraftvarmeværker end de, der omfattes af

bilaget, skal ikke betale afgift af den andel af det samlede forbrug af

afgiftspligtige varer, som er medgået til fremstilling af elektricitet.

Den andel af det samlede forbrug af afgiftspligtige varer, som er

medgået til fremstilling af elektricitet, beregnes som det samlede

forbrug af varer fratrukket kraftvarmeproduktionen divideret med 1,25, idet

der dog højst kan opnås friholdelse for afgift efter denne lov

svarende til elektricitetsproduktionen divideret med 0,35. Andre

kraftvarmeværker end de, der omfattes af bilaget, kan i stedet

vælge at beregne den andel af det samlede forbrug af afgiftspligtige

varer, som er medgået til fremstilling af elektricitet, som forholdet

mellem på den ene side energiindholdet i den fremstillede mængde

elektricitet divideret med 0,65 og på den anden side det totale

energiindhold i de indfyrede brændsler. Den metode, som andre

kraftvarmeværker end de, der omfattes af bilaget, vælger, skal

benyttes i hele kalenderåret.

Energiindholdet udgør:

Energiindholdet udgør:

Spildolie 40,4 MJ/kg

Spildolie 40,4 MJ/kg

Fyringstjære 36,4 MJ/kg

Fyringstjære 36,4 MJ/kg

Gas- og dieselolie 35,9 MJ/l

Gas- og dieselolie 35,9 MJ/l

Petroleum 34,8 MJ/l

Petroleum 34,8 MJ/l

Fuelolie 40,4 MJ/kg

Fuelolie 40,4 MJ/kg

LPG 46,0 MJ/kg

LPG 46,0 MJ/kg

Gas, som fremkommer ved raffinering af mineralsk olie

(raffinaderigas) 52,0 MJ/kg

Gas, som fremkommer ved raffinering af mineralsk olie

(raffinaderigas) 52,0 MJ/kg

Stenkul 25,2 GJ/t

Stenkul 25,2 GJ/t

Koks 28,9 GJ/t

Koks 28,9 GJ/t

Jordoliekoks 31,4 GJ/t

Jordoliekoks 31,4 GJ/t

Brunkulsbriketter og brunkul 18,3 GJ/t

Brunkulsbriketter og brunkul 18,3 GJ//t

Benzin 32,9 MJ/l

Benzin 32,9 MJ/l

Halm 14,5 MJ/kg

Halm 14,5 MJ/kg

Træaffald 14,7 MJ/kg

Træaffald 14,7 MJ/kg

Andet affald 9,4 MJ/kg

Andet affald 9,4 MJ/kg

Naturgas 39,6 MJ/Nm3

Naturgas 39,6 MJ/Nm3 Biogas

Biogas 19,7 MJ/Nm3

Biogas 19,7 MJ/Nm3

Forgasningsgas 4,0 MJ/Nm3

Forgasningsgas 4,0 MJ/Nm3

MJ = megajoule

MJ = megajoule

GJ = gigajoule

GJ = gigajoule.«

Stk. 3-11.

- - -

§ 11.

- - -

5.

I § 11, stk. 8 indsættes efter 1.

pkt.:

- - -

»For nyttiggjort overskudsvarme hidrørende fra

varme produceret på virksomhedens eget kraftvarmeanlæg,

nedsættes tilbagebetalingen efter 1. pkt. til 42,00 kr. pr. GJ

varme.«

Stk. 8.

I det omfang en del af det varme vand eller varmen,

som der ydes tilbagebetaling for efter stk. 1, stk. 4, 2. pkt.,

eller stk. 5, efterfølgende nyttiggøres ved særlige

installationer, der er indrettet til indvinding af varme, nedsættes den

samlede tilbagebetaling efter lov om afgift af elektricitet, lov om afgift af

stenkul, brunkul og koks m.v., lov om afgift af naturgas og bygas og denne

lov med 52,50 kr. pr. gigajoule (GJ) varme. I det omfang varmen

afsættes, udgør nedsættelsen dog højst 47,5 pct. af

det samlede vederlag for varmeleverancen. For eget forbrug af nyttiggjort

varme, som der ville kunne ydes fuld tilbagebetaling for efter stk. 14,

sker der ingen nedsættelse af tilbagebetalingen. Der skal ikke ske

nedsættelse af tilbagebetalingen for eget forbrug til opvarmning af rum

eller fremstilling af varmt vand i perioden 1. april til 30. september. Der

skal heller ikke ske nedsættelse af tilbagebetalingen af eget forbrug

til opvarmning af rum i perioden 1. oktober-31. marts, såfremt der

indbetales en afgift på 10 kr. pr. m2 pr. måned i

denne periode. Afgiften erlægges efter reglerne i stk. 6, sidste

pkt. Såfremt nyttiggørelsen sker ved varmepumper omfattet af

§ 11, stk. 3, i lov om afgift af elektricitet, nedsættes

tilbagebetalingen dog kun for den del af den nyttiggjorte varme, der

overstiger 3 gange elforbruget i varmepumpen. Såfremt

nyttiggørelsen har medført et øget forbrug af

brændsel i de anlæg, hvorfra varmen nyttiggøres, ydes der

ikke tilbagebetaling efter stk. 1, stk. 4, 2. pkt., eller

stk. 5.

6.

§ 22 affattes således:

§ 22.

De statslige told- og skattemyndigheder har, hvis det

skønnes nødvendigt, til enhver tid mod behørig

legitimation uden retskendelse adgang til at foretage eftersyn i de

virksomheder, der omfattes af loven, og til at efterse virksomhedernes

varebeholdninger, forretningsbøger, øvrige regnskabsmateriale

samt korrespondance m.v.

»§ 22.

De statslige told- og skattemyndigheder har, hvis det

skønnes nødvendigt, til enhver tid mod behørig

legitimation uden retskendelse adgang til at foretage eftersyn i de

virksomheder, der omfattes af loven, og til at efterse virksomhedernes

varebeholdninger, forretningsbøger, øvrige regnskabsmateriale

samt korrespondance m.v.

Stk. 2.

Virksomhedernes indehavere og de i virksomhederne

beskæftigede personer skal yde de statslige told- og skattemyndigheder

fornøden vejledning og hjælp ved foretagelsen af de i

stk. 1 nævnte eftersyn.

Stk. 2.

Virksomhedernes indehavere og de i virksomhederne

beskæftigede personer skal yde de statslige told- og skattemyndigheder

fornøden vejledning og hjælp ved foretagelsen af de i

stk. 1 nævnte eftersyn.

Stk. 3.

Det i stk. 1 nævnte materiale skal på

begæring udleveres eller indsendes til de statslige told- og

skattemyndigheder.

Stk. 3.

Det i stk. 1 nævnte materiale skal på

begæring udleveres eller indsendes til de statslige told- og

skattemyndigheder.

Stk. 4.

Erhvervsdrivende skal på begæring meddele

de statslige told- og skattemyndigheder oplysninger om deres indkøb og

eventuelle videresalg af afgiftspligtige varer.

Stk. 4.

Erhvervsdrivende skal på begæring meddele

de statslige told- og skattemyndigheder oplysninger om deres indkøb og

eventuelle videresalg af afgiftspligtige varer.

Stk. 5.

De statslige told- og skattemyndigheder er berettiget

til at foretage eftersyn af varer under transport, når disse varer

erhvervsmæssigt sælges fra udlandet eller erhvervsmæssigt

transporteres til andre end registrerede virksomheder.

Stk. 5.

De statslige told- og skattemyndigheder er berettiget

til at foretage eftersyn af varer under transport, når disse varer

erhvervsmæssigt sælges fra udlandet eller erhvervsmæssigt

transporteres til andre end registrerede virksomheder.

Stk. 6.

De statslige told- og skattemyndigheder har, hvis det

skønnes nødvendigt, til enhver tid mod behørig

legitimation uden retskendelse adgang til at foretage eftersyn af

varebeholdninger og regnskaber m.v. hos de i stk. 4 og 5 omhandlede

virksomheder.

Stk. 6.

De statslige told- og skattemyndigheder har, hvis det

skønnes nødvendigt, til enhver tid mod behørig

legitimation uden retskendelse adgang til at foretage eftersyn af

varebeholdninger og regnskaber m.v. hos de i stk. 4 og 5 omhandlede

virksomheder.

Stk. 7.

I det omfang oplysninger som nævnt i stk. 1

og 6 er registreret elektronisk, omfatter myndighedernes adgang til disse

oplysninger også en elektronisk adgang hertil.

Stk. 7.

I det omfang oplysninger som nævnt i stk. 1

og 6 er registreret elektronisk, omfatter myndighedernes adgang til disse

oplysninger også en elektronisk adgang hertil.

Stk. 8.

De statslige told- og skattemyndigheder er berettiget

til, hvis det skønnes nødvendigt, til enhver tid mod

behørig legitimation uden retskendelse at udtage prøver af

brændstofindholdet i registrerede motorkøretøjers tanke,

når køretøjet ikke befinder sig på en privat

bopæl, og i anlæg, hvori der ifølge bestemmelser fastsat

efter § 24, stk. 1, ikke må anvendes motorbrændstof,

der er tilsat farvningspræparater eller denatureringsmidler.

Stk. 8.

De statslige told- og skattemyndigheder er berettiget

til, hvis det skønnes nødvendigt, til enhver tid mod

behørig legitimation uden retskendelse at udtage prøver af

brændstofindholdet i registrerede motorkøretøjers tanke,

når køretøjet ikke befinder sig på en privat

bopæl, og i anlæg, hvori der ifølge bestemmelser fastsat

efter § 24, stk. 1, ikke må anvendes motorbrændstof,

der er tilsat farvningspræparater eller denatureringsmidler.«

§ 2

I lov om afgift af naturgas og bygas, jf. lovbekendtgørelse nr. 887

af 3. oktober 1996, som senest ændret ved § 2 i lov nr. 1297 af

20. december 2000, foretages følgende ændringer:

§ 8.

- - -

1.

§ 8, stk. 2, affattes således:

Stk. 2.

Der ydes endvidere afgiftsfritagelse eller

-godtgørelse af varer, der anvendes til fremstilling af elektricitet i

kraftværker og kraftvarmeværker, når der skal betales

afgift efter lov om afgift af elektricitet. Kraftværker og

kraftvarmeværker omfattet af bilaget til denne lov skal ikke betale

afgift af den del af det samlede forbrug af afgiftspligtige varer, der

medgår til produktionen af elektricitet, og som indregnes i

elektricitetsprisen. Som indregnet i elektricitetsprisen efter 2. pkt. anses

den del af de afgiftspligtige varer, der skal indregnes i elektricitetsprisen

efter den kontrakt mellem kraftvarmeværket og varmeaftageren, der var

gældende 1. juli 1998, og som var godkendt af Elprisudvalget,

såfremt mere end 25 pct. af kraftvarmeværkets produktion af

elektricitet til indenlandsk anvendelse afsættes til

ikke-omkostningsbestemte priser. For nedenfor nævnte

kraftvarmeværker gælder dog følgende:

»Stk. 2.

Der ydes endvidere afgiftsfritagelse eller

godtgørelse af varer, der anvendes til fremstilling af elektricitet i

kraftværker og kraftvarmeværker, der er registreret efter denne

lov, når der skal betales afgift efter lov om afgift af elektricitet.

Kraftværker og kraftvarmeværker omfattet af bilaget til denne lov

skal ikke betale afgift af den del af det samlede forbrug af afgiftspligtige

varer, der medgår til produktionen af elektricitet, og som indregnes i

elektricitetsprisen. Som indregnet i elektricitetsprisen efter 2. pkt. anses

den del af de afgiftspligtige varer, der skal indregnes i elektricitetsprisen

efter den kontrakt mellem kraftvarmeværket og varmeaftageren, der var

gældende 1. juli 1998, og som var godkendt af Elprisudvalget,

såfremt mere end 25 pct. af kraftvarmeværkets produktion af

elektricitet til indenlandsk anvendelse afsættes til

ikke-omkostningsbestemte priser. For nedenfor nævnte

kraftvarmeværker gælder dog følgende:

1) For kraftvarmeværker omfattet af 3. pkt., der ikke den 1. juli

1998 havde en godkendt kontrakt, beregnes den del af de afgiftspligtige

varer, der anses for indregnet i elektricitetsprisen, ved fra 1 at

trække forholdet mellem på den ene side periodens samlede

varmeleverance ab værk tillagt eget forbrug af varme og divideret med

1,19 og på den anden side det totale energiindhold i de i perioden

indfyrede brændsler. Er varmeforsyningen mindre end 12 år gammel,

divideres i stedet med 2,0. Der kan dog maksimalt opnås fritagelse for

en andel af det samlede brændselsforbrug svarende til andelen af

på den ene side energiindholdet i den i perioden fremstillede

elektricitet divideret med 0,4 og på den anden side det totale

energiindhold i de i perioden indfyrede brændsler.

1) For kraftvarmeværker omfattet af 3. pkt., der ikke den 1. juli

1998 havde en godkendt kontrakt, beregnes den del af de afgiftspligtige

varer, der anses for indregnet i elektricitetsprisen, ved fra 1 at

trække forholdet mellem på den ene side periodens samlede

varmeleverance ab værk tillagt eget forbrug af varme og divideret med

1,19 og på den anden side det totale energiindhold i de i perioden

indfyrede brændsler. Er varmeforsyningen mindre end 12 år gammel,

divideres i stedet med 2,0. Der kan dog maksimalt opnås fritagelse for

en andel af det samlede brændselsforbrug svarende til andelen af

på den ene side energiindholdet i den i perioden fremstillede

elektricitet divideret med 0,4 og på den anden side det totale

energiindhold i de i perioden indfyrede brændsler.

2) For kraftvarmeværker omfattet af 3. pkt., der ikke havde en

godkendt kontrakt den 1. juli 1998, men har en godkendt kontrakt den 1. juli

1999, og som den 1. juli 1999 afsatte mindre end 25 pct. af

kraftvarmeværkets produktion af elektricitet til indenlandsk anvendelse

til ikke-omkostningsbestemte priser, finder kontrakten af 1. juli 1999

anvendelse. Det er dog en forudsætning, at kraftvarmefordelen deles

efter højst 12 år.

2) For kraftvarmeværker omfattet af 3. pkt., der ikke havde en

godkendt kontrakt den 1. juli 1998, men har en godkendt kontrakt den 1. juli

1999, og som den 1. juli 1999 afsatte mindre end 25 pct. af

kraftvarmeværkets produktion af elektricitet til indenlandsk anvendelse

til ikkeomkostningsbestemte priser, finder kontrakten af 1. juli 1999

anvendelse. Det er dog en forudsætning, at kraftvarmefordelen deles

efter højst 12 år.

3) Kraftvarmeværker omfattet af 3. pkt. kan i stedet for efter

nr. 1 eller 2 opgøre den del af de afgiftspligtige varer, der anses

for indregnet i elektricitetsprisen, på grundlag af principperne i en

af Elprisudvalget godkendt kontrakt fra et tilsvarende eksisterende

kraftvarmeværk (et referenceværk). Ved valg af

referenceværk skal tilstræbes størst mulig

overensstemmelse mellem værkernes virkningsgrader, alder,

udbygningstakten for varmeforsyningen og de kontraktmæssige forhold

vedrørende elektricitets- og varmefremstillingen. Valg af

referenceværk skal godkendes af de statslige told- og

skattemyndigheder.

3) Kraftvarmeværker omfattet af 3. pkt. kan i stedet for efter

nr. 1 eller 2 opgøre den del af de afgiftspligtige varer, der anses

for indregnet i elektricitetsprisen, på grundlag af principperne i en

af Elprisudvalget godkendt kontrakt fra et tilsvarende eksisterende

kraftvarmeværk (et referenceværk). Ved valg af

referenceværk skal tilstræbes størst mulig

overensstemmelse mellem værkernes virkningsgrader, alder,

udbygningstakten for varmeforsyningen og de kontraktmæssige forhold

vedrørende elektricitets- og varmefremstillingen. Valg af

referenceværk skal godkendes af de statslige told- og

skattemyndigheder.

Andre kraftvarmeværker end dem, der er omfattet af

bilaget, får godtgjort eller kan fritages for afgiften af den andel af

det samlede forbrug af afgiftspligtige varer, som er medgået til

fremstilling af elektricitet. Den andel af det samlede forbrug af

afgiftspligtige varer, som er medgået til fremstilling af

elektriciteten, beregnes som forholdet mellem på den ene side

energiindholdet i den fremstillede elektricitet og på den anden side

summen af energiindholdet i den frem stillede elektricitet og den

fremstillede mængde varme. Andre kraftvarmeværker end dem, der er

omfattet af bilaget, kan i stedet vælge at beregne den andel af det

samlede forbrug af afgiftspligtige varer, som er medgået til

fremstilling af elektricitet, som forholdet mellem på den ene side

energiindholdet i den fremstillede elektricitet divideret med 0,9 og på

den anden side det totale energiindhold i de indfyrede brændsler.

Andre kraftvarmeværker end de, der omfattes af

bilaget, skal ikke betale afgift af den andel af det samlede forbrug af

afgiftspligtige varer, som er medgået til fremstilling af elektricitet.

Den andel af det samlede forbrug af afgiftspligtige varer, som er

medgået til fremstilling af elektricitet, beregnes som det samlede

forbrug af varer fratrukket kraftvarmeproduktionen divideret med 1,25, idet

der dog højst kan opnås friholdelse for afgift efter denne lov

svarende til elektricitetsproduktionen divideret med 0,35. Andre

kraftvarmeværker end de, der omfattes af bilaget, kan i stedet

vælge at beregne den andel af det samlede forbrug af afgiftspligtige

varer, som er medgået til fremstilling af elektricitet, som forholdet

mellem på den ene side energiindholdet i den fremstillede mængde

elektricitet divideret med 0,65 og på den anden side det totale

energiindhold i de indfyrede brændsler. Den metode, som andre

kraftvarmeværker end de, der omfattes af bilaget, vælger, skal

benyttes i hele kalenderåret.«

Stk. 3-4.

- - -

§ 10. - - -

- - -

2.

I § 10, stk. 8, indsættes efter 1.

pkt.:

Stk. 8.

I det omfang en del af det varme vand eller varmen,

som der ydes tilbagebetaling for efter stk. 1, stk. 4, 2. pkt.,

eller stk. 5, efterfølgende nyttiggøres ved særlige

installationer, der er indrettet til indvinding af varme, nedsættes den

samlede tilbagebetaling efter lov om afgift af elektricitet, lov om afgift af

stenkul, brunkul og koks m.v., lov om energiafgift af mineralolieprodukter

m.v. og denne lov med 52,50 kr. pr. gigajoule (GJ) varme. I det omfang varmen

afsættes, udgør nedsættelsen dog højst 47,5 pct. af

det samlede vederlag for varmeleverancen. For eget forbrug af nyttiggjort

varme, som der ville kunne ydes fuld tilbagebetaling for efter stk. 14,

sker der ingen nedsættelse af tilbagebetalingen. Der skal ikke ske

nedsættelse af tilbagebetalingen for eget forbrug til opvarmning af rum

eller til fremstilling af varmt vand i perioden 1. april til 30. september.

Der skal heller ikke ske nedsættelse af tilbagebetalingen af eget

forbrug til opvarmning af rum i perioden 1. oktober-31. marts, såfremt

der indbetales en afgift på 10 kr. pr. (m2) pr. måned i denne

periode. Afgiften erlægges efter reglerne i stk. 6, sidste pkt.

Såfremt nyttiggørelsen sker ved varmepumper omfattet af

§ 11, stk. 3, i lov om afgift af elektricitet, nedsættes

tilbagebetalingen kun for den del af den nyttiggjorte varme, der overstiger 3

gange elforbruget i varmepumpen. Såfremt nyttiggørelsen har

medført et øget forbrug af brændsel i de anlæg,

hvorfra varmen nyttiggøres, ydes der ikke tilbagebetaling efter

stk. 1, stk. 4, 2. pkt., eller stk. 5.

»For nyttiggjort overskudsvarme hidrørende fra

varme produceret på virksomhedens eget kraftvarmeanlæg,

nedsættes tilbagebetalingen efter 1. pkt. til 42,00 kr. pr. GJ

varme.«

§ 31. - - -

3.

§ 31, stk. 5, ophæves.

- - -

Stk. 5.

Ved opgørelsen af den

godtgøresesberettigede gasmængde medgået til fremstilling

af elektricitet kan den gasmængde anvendes, som efter kontrakten mellem

gasleverandøren og kraftvarmeværket er henført til

fremstilling af elektricitet, uanset bestemmelserne i § 8, stk. 2,

i denne lov. Til fremstilling af elektricitet kan der dog højst

henregnes en gasmængde, der svarer til energiindholdet i den

fremstillede elektricitet divideret med 0,835. Denne bestemmelse omfatter kun

andre kraftvarmeværker end dem, som er omfattet af bilaget til denne

lov.

§ 3

I lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v., jf.

lovbekendtgørelse nr. 702 af 28. september 1998, som senest

ændret ved § 22 i lov nr. 1029 af 22. november 2000, foretages

følgende ændringer:

1.

§ 7, stk. 1, affattes således:

§ 7.

Fritaget for afgift er varer omfattet af § 1,

stk. 1, nr. 1-5, der anvendes til fremstilling af elektricitet i

kraftværker og kraftvarmeværker, der er registreret efter denne

lov, når der skal betales afgift efter lov om afgift af elektricitet.

Kraftværker og kraftvarmeværker omfattet af bilaget til denne lov

skal ikke betale afgift af den del af det samlede forbrug af afgiftspligtige

varer, der medgår til produktionen af elektricitet, og som indregnes i

elektricitetsprisen. Som indregnet i elektricitetsprisen efter 2. pkt. anses

den del af de afgiftspligtige varer, der skal indregnes i elektricitetsprisen

efter den kontrakt mellem kraftvarmeværket og varmeaftageren, der var

gældende 1. juli 1998, og som var godkendt af Elprisudvalget,

såfremt mere end 25 pct. af kraftvarmeværkets produktion af

elektricitet til indenlandsk anvendelse afsættes til

ikke-omkostningsbestemte priser. For nedenfor nævnte

kraftvarmeværker gælder dog følgende:

»§ 7.

Fritaget for afgift er endvidere varer omfattet af

§ 1, stk. 1, nr. 1-5, der anvendes til fremstilling af elektricitet

i kraftværker og kraftvarmeværker, der er registreret efter denne

lov, når der skal betales afgift efter lov om afgift af elektricitet.

Kraftværker og kraftvarmeværker omfattet af bilaget til denne lov

skal ikke betale afgift af den del af det samlede forbrug af afgiftspligtige

varer, der medgår til produktionen af elektricitet, og som indregnes i

elektricitetsprisen. Som indregnet i elektricitetsprisen efter 2. pkt. anses

den del af de afgiftspligtige varer, der skal indregnes i elektricitetsprisen

efter den kontrakt mellem kraftvarmeværket og varmeaftageren, der var

gældende 1. juli 1998, og som var godkendt af Elprisudvalget,

såfremt mere end 25 pct. af kraftvarmeværkets produktion af

elektricitet til indenlandsk anvendelse afsættes til

ikke-omkostningsbestemte priser. For nedenfor nævnte

kraftvarmeværker gælder dog følgende:

1) For kraftvarmeværker omfattet af 3. pkt., der ikke den 1. juli

1998 havde en godkendt kontrakt, beregnes den del af de afgiftspligtige

varer, der anses for indregnet i elektricitetsprisen, ved fra 1 at

trække forholdet mellem på den ene side periodens samlede

varmeleverance ab værk tillagt eget forbrug af varme og divideret med

1,19 og på den anden side det totale energiindhold i de i perioden

indfyrede brændsler. Er varmeforsyningen mindre end 12 år gammel,

divideres i stedet med 2,0. Der kan dog maksimalt opnås fritagelse for

en andel af det samlede brændselsforbrug svarende til andelen af

på den ene side energiindholdet i den i perioden fremstillede

elektricitet divideret med 0,4 og på den anden side det totale

energiindhold i de i perioden indfyrede brændsler.

1) For kraftvarmeværker omfattet af 3. pkt., der ikke den 1. juli

1998 havde en godkendt kontrakt, beregnes den del af de afgiftspligtige

varer, der anses for indregnet i elektricitetsprisen, ved fra 1 at

trække forholdet mellem på den ene side periodens samlede

varmeleverance ab værk tillagt eget forbrug af varme og divideret med

1,19 og på den anden side det totale energiindhold i de i perioden

indfyrede brændsler. Er varmeforsyningen mindre end 12 år gammel,

divideres i stedet med 2,0. Der kan dog maksimalt opnås fritagelse for

en andel af det samlede brændselsforbrug svarende til andelen af

på den ene side energiindholdet i den i perioden fremstillede

elektricitet divideret med 0,4 og på den anden side det totale

energiindhold i de i perioden indfyrede brændsler.

2) For kraftvarmeværker omfattet af 3. pkt., der ikke havde en

godkendt kontrakt den 1. juli 1998, men har en godkendt kontrakt den 1. juli

1999, og som den 1. juli 1999 afsatte mindre end 25 pct. af

kraftvarmeværkets produktion af elektricitet til indenlandsk anvendelse

til ikke-omkostningsbestemte priser, finder kontrakten af 1. juli 1999

anvendelse. Det er dog en forudsætning, at kraftvarmefordelen deles

efter højst 12 år.

2) For kraftvarmeværker omfattet af 3. pkt., der ikke havde en

godkendt kontrakt den 1. juli 1998, men har en godkendt kontrakt den 1. juli

1999, og som den 1. juli 1999 afsatte mindre end 25 pct. af

kraftvarmeværkets produktion af elektricitet til indenlandsk anvendelse

til ikke-omkostningsbestemte priser, finder kontrakten af 1. juli 1999

anvendelse. Det er dog en forudsætning, at kraftvarmefordelen deles

efter højst 12 år.

3) Kraftvarmeværker omfattet af 3. pkt. kan i stedet for efter

nr. 1 eller 2 opgøre den del af de afgiftspligtige varer, der anses

for indregnet i elektricitetsprisen, på grundlag af principperne i en

af Elprisudvalget godkendt kontrakt fra et tilsvarende eksisterende

kraftvarmeværk (et referenceværk). Ved valg af

referenceværk skal tilstræbes størst mulig

overensstemmelse mellem værkernes virkningsgrader, alder,

udbygningstakten for varmeforsyningen og de kontraktmæssige forhold

vedrørende elektricitets- og varmefremstillingen. Valg af

referenceværk skal godkendes af de statslige told- og

skattemyndigheder.

3) Kraftvarmeværker omfattet af 3. pkt. kan i stedet for efter

nr. 1 eller 2 opgøre den del af de afgiftspligtige varer, der anses

for indregnet i elektricitetsprisen, på grundlag af principperne i en

af Elprisudvalget godkendt kontrakt fra et tilsvarende eksisterende

kraftvarmeværk (et referenceværk). Ved valg af

referenceværk skal tilstræbes størst mulig

overensstemmelse mellem værkernes virkningsgrader, alder,

udbygningstakten for varmeforsyningen og de kontraktmæssige forhold

vedrørende elektricitets- og varmefremstillingen. Valg af

referenceværk skal godkendes af de statslige told- og

skattemyndigheder.

Andre kraftvarmeværker end dem, der er omfattet af

bilaget, skal ikke betale afgift af den andel af det samlede forbrug af

afgiftspligtige varer, som er medgået til fremstilling af elektricitet.

Den andel af det samlede forbrug af afgiftspligtige varer, som er

medgået til fremstilling af elektriciteten, beregnes som forholdet

mellem på den ene side energiindholdet i den fremstillede elektricitet

og på den anden side summen af energiindholdet i den fremstillede

elektricitet og den fremstillede mængde varme. Andre

kraftvarmeværker end dem, der er omfattet af bilaget, kan i stedet

vælge at beregne den andel af det samlede forbrug af afgiftspligtige

varer, som er medgået til fremstilling af elektricitet, som forholdet

mellem på den ene side energiindholdet i den fremstillede elektricitet

divideret med 0,9 og på den anden side det totale energiindhold i de

indfyrede brændsler.

Andre kraftvarmeværker end de, der omfattes af

bilaget, skal ikke betale afgift af den andel af det samlede forbrug af

afgiftspligtige varer, som er medgået til fremstilling af elektricitet.

Den andel af det samlede forbrug af afgiftspligtige varer, som er

medgået til fremstilling af elektricitet, beregnes som det samlede

forbrug af varer fratrukket kraftvarmeproduktionen divideret med 1,25, idet

der dog højst kan opnås friholdelse for afgift efter denne lov

svarende til elektricitetsproduktionen divideret med 0,35. Andre

kraftvarmeværker end de, der omfattes af bilaget, kan i stedet

vælge at beregne den andel af det samlede forbrug af afgiftspligtige

varer, som er medgået til fremstilling af elektricitet, som forholdet

mellem på den ene side energiindholdet i den fremstillede mængde

elektricitet divideret med 0,65 og på den anden side det totale

energiindhold i de indfyrede brændsler. Den metode, som andre

kraftvarmeværker end de, der omfattes af bilaget, vælger, skal

benyttes i hele kalenderåret.

Energiindholdet udgør:

Energiindholdet udgør:

Spildolie 40,4 MJ/kg

Spildolie 40,4 MJ/kg

Fyringstjære 36,4 MJ/kg

Fyringstjære 36,4 MJ/kg

Gas- og dieselolie 35,9 MJ/l

Gas- og dieselolie 35,9 MJ/l

Petroleum 34,8 MJ/l

Petroleum 34,8 MJ/l

Fuelolie 40,4 MJ/kg

Fuelolie 40,4 MJ/kg

LPG 46,0 MJ/kg

LPG 46,0 MJ/kg

Gas, som fremkommer ved raffinering af mineralsk olie

(raffinaderigas) 52,0 MJ/kg

Gas, som fremkommer ved raffinering af mineralsk olie

(raffinaderigas) 52,0 MJ/kg

Stenkul 25,2 GJ/t

Stenkul 25,2 GJ/t

Koks 28,9 GJ/t

Koks 28,9 GJ/t

Jordoliekoks 31,4 GJ/t

Jordoliekoks 31,4 GJ/t

Brunkulsbriketter og brunkul 18,3 GJ/t

Brunkulsbriketter og brunkul 18,3 GJ//t

Benzin 32,9 MJ/l

Benzin 32,9 MJ/l

Halm 14,5 MJ/kg

Halm 14,5 MJ/kg

Træaffald 14,7 MJ/kg

Træaffald 14,7 MJ/kg

Andet affald 9,4 MJ/kg

Andet affald 9,4 MJ/kg

Naturgas 39,6 MJ/Nm3

Naturgas 39,6 MJ/Nm3

Biogas 19,7 MJ/Nm3

Biogas 19,7 MJ/Nm3

Forgasningsgas 4,0 MJ/Nm3

Forgasningsgas 4,0 MJ/Nm3

MJ= megajoule

MJ = megajoule

GJ= gigajoule

GJ = gigajoule«

Stk. 2-6.

- - -

§ 8. - - -

- - -

2.

I § 8, stk. 7, indsættes efter 1.

pkt.:

Stk. 7.

I det omfang en del af det varme vand eller varmen,

som der ydes tilbagebetaling for efter stk. 1, stk. 3, 2. pkt.,

eller stk. 4, efterfølgende nyttiggøres ved særlige

installationer, der er indrettet til indvinding af varme, nedsættes den

samlede tilbagebetaling efter lov om afgift af elektricitet, lov om

energiafgift af mineralolieprodukter m.v., lov om afgift af naturgas og bygas

og denne lov med 52,5 kr. pr. gigajoule (GJ) varme. I det omfang varmen

afsættes, udgør nedsættelsen dog højst 47,5 pct. af

det samlede vederlag for varmeleverancen. For eget forbrug af nyttiggjort

varme, som der vil kunne ydes fuld tilbagebetaling for efter stk. 13,

sker der ingen nedsættelse af tilbagebetalingen. Der skal ikke ske

nedsættelse af tilbagebetalingen for eget forbrug til opvarmning af rum

eller fremstilling af varmt vand i perioden 1. april til 30. september. Der

skal heller ikke ske nedsættelse af tilbagebetalingen af eget forbrug

til opvarmning af rum i perioden 1. oktober-31. marts, såfremt der

indbetales en afgift på 10 kr. pr. m2 pr. måned i denne periode.

Afgiften erlægges efter reglerne i stk. 5, sidste pkt.

Såfremt nyttiggørelsen sker ved varmepumper omfattet af

§ 11, stk. 3, i lov om afgift af elektricitet, nedsættes

tilbagebetalingen dog kun for den del at den nyttiggjorte varme, der

overstiger 3 gange elforbruget i varmepumpen. Såfremt

nyttiggørelsen har medført et øget forbrug af

brændsel i de anlæg, hvorfra varmen nyttiggøres, ydes der

ikke tilbagebetaling efter stk. 1, stk. 3, 2. pkt., eller

stk. 4.

»For nyttiggjort overskudsvarme hidrørende fra

varme produceret på virksomhedens eget kraftvarmeanlæg,

nedsættes tilbagebetalingen efter 1. pkt. til 42,00 kr. pr. GJ

varme.«

§ 4

I lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter, jf.

lovbekendtgørelse nr. 643 af 27. august 1998, som senest ændret

ved § 5 i lov nr. 1297 af 20. december 2000, foretages følgende

ændringer:

§ 5.

- - -

1.

§ 5, stk. 2, affattes således:

Stk. 2.

Bortset fra elselskabers eget forbrug af elektricitet,

der direkte er medgået til fremstilling og distribution af

elektricitet, kan der dog ikke ske fradrag for virksomhedernes eget forbrug

ved opgørelse af den afgiftspligtige mængde efter

stk. 1.

»Stk. 2.

Bortset fra elselskabers eget forbrug af

elektricitet, der direkte kan henføres til fremstilling og

distribution af elektricitet samt en andel af elselskabers eget forbrug af

elektricitet anvendt til produktion af varme og elektricitet, der ikke kan

henføres direkte til fremstilling og distribution af enten

elektricitet eller varme, kan der dog ikke ske fradrag for virksomhedernes

eget forbrug ved opgørelse af den afgiftspligtige mængde efter

stk. 1. Ved beregningen af den andel af det eget forbrug af

elektricitet, der ikke kan henføres direkte til fremstilling og

distribution af enten elektricitet eller varme, anvendes den samme andel, som

efter § 7, stk. 1, i lov om afgift af stenkul, brunkul og koks mv.,

§ 9, stk. 2, i lov om energiafgift af mineralolieprodukter mv.

eller § 8, stk. 2, i lov om afgift af naturgas og bygas.«

§ 7. - - -

2.

I § 7, stk. 4, tilføjes efter nr.

3:

- - -

4) afgiftspligtige varer, som anvendes til eget forbrug af el, anvendt

direkte til elfremstilling i elselskaber, jf. § 5, stk. 2.«

Stk. 4.

Afgiften tilbagebetales for

1) - - -

2) - - -

3) - - -

§ 9. - - -

- - -

3.

I § 9, stk. 5 indsættes efter 1.

pkt.:

Stk. 5.

I det omfang en del af det varme vand eller varmen,

som der ydes tilbagebetaling for efter stk. 2, efterfølgende

nyttiggøres ved særlige installationer, der er indrettet til

indvinding af varme, nedsættes tilbagebetalingen med 7,5 kr. pr. GJ

(gigajoule) varme. I det omfang varmen afsættes, udgør

nedsættelsen dog højst 7,5 pct. af det samlede vederlag for

leverancen. Der skal ikke ske nedsættelse af tilbagebetalingen for eget

forbrug til opvarmning af rum eller fremstilling af varmt vand i perioden 1.

april til 30. september. Såfremt nyttiggørelsen sker ved

varmepumper omfattet af § 11, stk. 3, i lov om afgift af

elektricitet, nedsættes tilbagebetalingen dog kun for den del af den

nyttiggjorte varme, der overstiger 3 gange elforbruget i varmepumpen.

Såfremt nyttiggørelsen har medført et øget forbrug

af brændsel i de anlæg, hvorfra varmen nyttiggøres, ydes

der ikke tilbagebetaling. Disse bestemmelser finder tilsvarende anvendelse

for afgiftspligtige varer omfattet af § 7, stk. 3.

»For nyttiggjort overskudsvarme hidrørende fra

varme produceret på virksomhedens eget kraftvarmeanlæg,

nedsættes tilbagebetalingen efter 1. pkt. til 6,00 kr. pr. gigajoule

varme.«

4.

I bilaget til loven indsættes i nr. 11 som

tredje pkt.: »Udover de i andet pkt. nævnte anvendelser, ydes der

endvidere tilbagebetaling for elektricitet anvendt direkte til fremstilling

af slaggeuld, stenuld og lignende mineralsk uld, samt de under litra b

nævnte varer, for et forbrug på op til 150 kWh pr. t

isoleringsmateriale.«.

1) -10) - - -

11) Der anvendes direkte ved fremstilling af

a) slaggeuld, stenuld og lignende mineralsk uld, ekspanderet

vermiculit, ekspanderet ler, skumslagger og lignende ekspanderede mineralske

stoffer, blandinger og varer af varmeisolerende, lydisolerende eller

lydabsorberende mineralske stoffer henhørende under position 6806 i

EU's kombinerede nomenklatur,

b) glasfibre, herunder glasuld, henhørende under position 7019 i

EU's kombinerede nomenklatur,

c) spånplader, træfiberplader og krydsfiner m.v.

henhørende under position 4410, 4411 og 4412 i EU's kombinerede

nomenklatur og preskorkplader eller

d) plader eller blokke af ekspanderet polystyren.

Elektricitet anvendt ved fremstilling af de under litra a,

b, c og d nævnte varer er dog også omfattet, i det omfang

elektriciteten udelukkende anvendes til opvarmning og varmholdelse af disse

produkter samt mellemprodukter hertil i fremstillingsprocessen eller anvendes

til ventilation af lokaler, hvori disse processer foregår.

12) Der anvendes direkte til keramisk brænding samt

forudgående tørring af varer bestemt hertil.

5.

Bilaget til loven nr. 12 affattes således:

»Der anvendes direkte til keramisk brænding, forudgående

tørring af varer bestemt hertil, samt til fremstilling af

porebeton.«.

13) Der anvendes direkte til opvarmning, inddampning, tørring

eller brænding af kalk, kridt, kridtsten, marmor og andre

calciumcarbonatprodukter, gips, moler, bentonit og andre lerarter,

ferrosulfat, kobbersulfat og calciumoxid samt gødningsstoffer med et

tørstofindhold på mindst 90 pct., heraf mindst 5 pct. fosfat

efter tørring. Elektricitet anvendt direkte til fremstilling af

calciumcarbonatprodukter dog alene i form af opvarmning og tørring

samt til drift af særlige anlæg, hvorved der som led i

forarbejdningsprocessen sker en koncentration af calciumcarbonatprodukterne

samt afgiftspligtige varer bortset fra elektricitet til opvarmning af

gipspladehærdelokaler, er dog også omfattet.

6.

I bilaget til loven nr. 13 indsættes som 3.

pkt.: »Desuden omfattes elektricitet anvendt direkte ved produktion af moler

og bentonit for den del af forbruget, der ikke overstiger 60 kWh pr. ton

færdigmateriale.«

14) -19) - - -

20) Der anvendes direkte til frysning af vand til is henhørende

under position 22.01 i EU's kombinerede nomenklatur. Det er en

forudsætning, at mindst 75 pct. af den fremstillede is afsættes

til uafhængige aftagere. Uafhængige aftagere er andre

virksomheder end dem, som er forbundet med den pågældende

virksomhed, ved at samme ejere direkte eller indirekte ejer 90 pct. eller

mere af kapitalen i hver virksomhed eller direkte eller indirekte råder

over 90 pct. eller mere af en eventuel stemmeværdi i hver virksomhed.

Ejere som nævnt i personskattelovens § 19 a, stk. 3, anses

for en og samme person.

7.

I bilaget til loven ændres i nr. 20

»personskattelovens § 19 a, stk. 3«til

»aktieavancebeskatningslovens § 11, stk. 3«.

21) -35) - - -

§ 5

I lov om afgift af svovl, jf. lovbekendtgørelse nr. 688 af 17.

september 1998, som senest ændret ved § 6 i lov nr. 1297 af 20.

december 2000, foretages følgende ændringer:

§ 1.

Der betales afgift af svovlindholdet i følgende

varer, såfremt varen indeholder over 0,05 pct. svovl:

1) -13) - - -

1.

§ 1, nr. 14, affattes således:

14) Træ, træflis, skovflis, træpiller, halm, affald

og andre svovlholdige brændsler, der indfyres i produktionsanlæg

med en indfyret effekt på over 1.000 kW.

»14) Halm, træpiller med svovlholdigt bindemiddel, affald og

andre svovlholdige brændsler, der indfyres i produktionsanlæg med

en indfyret effekt på over 1.000 kW.«.

2.

§ 2, stk. 3,2. pkt., affattes

således:

»Afgiften udgør for:

§ 2.

Afgiften udgør 20 kr. pr. kg svovl i de i § 1

nævnte varer.

1) Træpiller med svovlholdigt bindemiddel 40 kr. pr. t.

Stk. 2.

- - -

2) Halm 23 kr. pr. t.

Stk. 3.

Såfremt registrerede virksomheder, som anvender

varer omfattet af § 1, nr. 14, med et afgiftspligtigt svovlindhold, ikke

foretager måling af den samlede mængde svovl udledt til luften,

opgøres afgiften ud fra virksomhedens forbrug af disse varer. Afgiften

udgør:

3) Affald 9 kr. pr. t.«.

1) Træpiller uden svovlholdigt bindemiddel 10 kr. pr. t

2) Træpiller med svovlholdigt bindemiddel 40 kr. pr. t

3) Skovflis, træaffald og andet træ, jf. dog stk. 4,

11 kr. pr. t

4) Halm 20 kr. pr. t

5) Affald 9 kr. pr. t

Stk. 4.

Såfremt virksomheder, der anvender varer med et

afgiftspligtigt svovlindhold nævnt i stk. 3, nr. 3, udtager

prøver af vandindholdet i brændslet, reduceres afgiften

forholdsmæssigt med vandindholdet i procent.

3.

§ 2, stk. 4, ophæves. Stk. 5 7

bliver herefter stk. 4 6.

Stk. 5-7.

- - -

§ 6.

- - -

Stk. 2-3.

- - -

4.

§ 6, stk. 4 affattes således:

Stk. 4.

For registrerede virksomheder, der betaler afgift

efter bestemmelserne i § 2, stk. 3, opgøres den

afgiftspligtige mængde af varer nævnt i § 1, nr. 14, som den

mængde, der i perioden er forbrugt i virksomheden. Den afgiftspligtige

mængde af varer omfattet af § 1, nr. 14, omregnes til GJ efter

standarderne fastsat i § 2, stk. 4, sidste pkt. For øvrige

varer, som anvendes af registrerede virksomheder, der betaler afgift efter

§ 2, stk. 3, opgøres den afgiftspligtige mængde efter

bestemmelserne i stk. 1 og 2.

»Stk. 4.

For registrerede virksomheder, der betaler afgift

efter bestemmelserne i § 2, stk. 3, opgøres den

afgiftspligtige mængde af varer nævnt i § 1, nr. 14, som den

mængde, der i perioden er forbrugt i virksomheden.«

Stk. 5-9.

- - -

§ 9.

- - -

Stk. 2-5.

- - -

5.

§ 9, stk. 6, affattes således:

Stk. 6.

Virksomheder, der forbruger varer nævnt i

§ 1, nr. 5-7, som begrænser udledningen af svovldioxid til luften

igennem røgrensning, binding af svovl i andre materialer m.v., og som

ikke foretager måling af den bortrensede eller bundne mængde

svovl, kan beregne godtgørelsen efter en standardsats. Standardsatsen

udgør for brændsel nævnt i § 1, nr. 5-7:

»Stk. 6.

Virksomheder, der forbruger varer nævnt i

§ 1, nr. 5-7 og halm og træpiller med svovlholdigt bindemiddel,

som nævnt i § 1, nr. 14, som begrænser udledningen af

svovldioxid til luften gennem røgrensning, binding af svovl i andre

materialer mv., og som ikke foretager måling af den bortrensede eller

bundne mængde svovl, kan beregne godtgørelsen efter en

standardsats. Standardsatsen udgør for:

1) 20 kr. pr. t indfyret brændsel, der anvendes i

risteanlæg eller »fluid bed»-anlæg,

1) Brændsel nævnt i § 1, nr. 5-7:

2) 5 kr. pr. t indfyret brændsel, der anvendes i andre

anlæg.

a) 20 kr. pr. t indfyret brændsel, der anvendes i

risteanlæg eller »fluid bed«-anlæg,

Stk. 7-10.

- - -

b) 5 kr. pr. t indfyret brændsel, der anvendes i andre

anlæg.

2) Brændsel nævnt i § 1, nr. 14, jf. dog

stk. 7:

a) 8 kr. pr. t for træpiller med svovlholdigt bindemiddel,

b) 8 kr. pr. t for halm.«.

6.

I § 33 indsættes efter stk. 6:

§ 33.

- - -

Stk. 2-6.

- - -

»Stk. 7.

Til virksomheder, der fra kraftvarmeværker og

hertil knyttede blokvarmecentraler får leveret varme, som omfattes af

§ 1, stk. 1, nr. 2 eller 5 7, og hvor den til virksomheden

fakturerede og af virksomheden betalte svovlafgift af den til brug for

leverancen medgåede mængde brændsel kan dokumenteres og

udgør mindst 250.000 kr. pr. år, ydes en godtgørelse

svarende til det særlige bundfradrag efter stk. 1 for varer

omfattet af § 1, stk. 1, nr. 5 7, og efter stk. 3 for varer

omfattet af § 1, stk. 1, nr. 2, når anvendelsen sker til

formål nævnt i proceslisten til kuldioxidafgiftsloven, og

når virksomheden har indgået en aftale efter lov om ændring

af lov om statstilskud til dækning af udgifter til kuldioxidafgift i

visse virksomheder med et stort energiforbrug (aftaler om

energieffektiviseringer m.v.). Leveres varmen kun i en del af året,

nedsættes grænsen på 250.000 kr.

forholdsmæssigt.«.

§ 6

I lov om tilskud til elproduktion, jf. lovbekendtgørelse nr. 768 af

6. oktober 1997, som ændret ved lov nr. 377 af 2. juni 1999 og ved

§ 2 i lov nr. 1277 af 20. december 2000, foretages følgende

ændringer:

1.

Efter § 1 indsættes:

»§ 1 a.

Ved et fjernvarmenet forstås i denne lov et

fysisk selvstændigt kollektivt varmeforsyningsnet.

Stk. 2. Værker omfattet af denne lov skal

bestå af et eller flere anlæg, der forsyner ét

fjernvarmenet.

Stk. 3. Ved et barmarksværk forstås i denne

lov et anlæg til produktion af varme eller kraftvarme, hvor varmen

alene leveres til godkendte anlæg til fremføring af varmt vand

eller damp, såfremt anlægget er etableret samtidig med

etableringen af produktionsanlægget.«

2.

§ 2 a affattes således:

§ 2 a.

Der ydes et tilskud på 7 øre pr. kWh til

elproducenter for den mængde elektricitet, der fremstilles ved

naturgasbaseret decentral kraftvarmeproduktion, naturgasbaseret industriel

kraftvarmeproduktion eller ved affaldsbaseret kraftvarmeproduktion, jf. dog

stk. 2 og 3.

»§ 2 a.

Der ydes et tilskud på 7 øre pr. kWh til

elproducenter for den mængde elektricitet, der fremstilles ved

naturgasbaseret industriel kraftvarmeproduktion eller ved affaldsbaseret

kraftvarmeproduktion.

Stk. 2.

Tilskuddet til elproduktion som nævnt i

stk. 1 udgør 10 øre pr. kWh for elektricitet, der

fremstilles på kollektive varmeforsyningsanlæg, hvor der i

forbindelse med værkets etablering også er etableret ny kollektiv

varmeforsyning (barmarksprojekter).

Stk. 2.

Ved udskiftning af eksisterende naturgas- eller

affaldsbaserede industrielle kraftvarmeanlæg gives et tilskud på

2 øre pr. kWh.

Stk. 3.

Tilskuddet til elproduktion som nævnt i

stk. 1 udgør 10 øre pr. kWh for elektricitet, der

fremstilles på decentrale kraftvarmeværker med en samlet

kapacitet for elproduktion på 3 MW eller derunder, og som enten er

idriftsat inden den 1. januar 1997, eller hvor der inden samme dato er

indsendt projektforslag for omstilling til kraftvarme til kommunalbestyrelsen

i henhold til lov om varmeforsyning.

Stk. 3.

Tilskud efter stk.1 og 2 er betinget af, at

produktionsudstyret ved idriftsættelsen er nyt.

Stk. 4.

Miljø- og energiministeren kan fastsætte

nærmere regler for ydelsen af tilskuddet efter stk. 1-3.

Stk. 4.

Tilskuddet til elproduktion som nævnt i

stk. 1 udgør 10 øre pr. kWh for elektricitet, der

fremstilles på decentrale affaldsbaserede kraftvarmeværker med en

samlet kapacitet for elproduktion på 3 MW eller derunder, og som enten

er idriftsat inden den 1. januar 1997, eller hvor der inden denne dato er

indsendt projektforslag for omstilling til kraftvarme til kommunalbestyrelsen

i henhold til lov om varmeforsyning.

Stk. 5. Økonomi- og erhvervsministeren kan

fastsætte nærmere regler for ydelse af tilskuddet efter

stk. 1-3.«

3.

Efter § 2 a indsættes:

»§ 2 b.

Naturgasbaserede decentrale kraftvarmeværker med

en samlet kapacitet for elproduktion på 25 MW eller derunder får

tilskud på 8 øre pr. kWh til elproduktionen. Tilskuddet gives op

til en årlig elproduktion af det tilskudsberettigede brændsel

på 8 mill. kWh, fordelt efter følgende maksimumssatser: 1.

kvartal 3 mill. kWh, 2. kvartal 1,6 mill. kWh, 3. kvartal 1 mill. kWh og 4.

kvartal 2,4 mill. kWh.

Stk. 2.

Decentrale kraftvarmeværker med en samlet

kapacitet for elproduktionen på 25 MW eller derunder, der forsynes med

både biogas og naturgas, hvor der af det samlede brændselsforbrug

regnet efter energiindhold for regnskabsåret 2000/2001 eller 2001 var

mindst 10 procent naturgas, får tilskud på 8 øre pr. kWh.

Tilskuddet gives op til en årlig elproduktion af det

tilskudsberettigede brændsel på 8 mill. kWh fordelt efter de i

stk. 1 angivne maksimumssatser.

Stk. 3.

Naturgasbaserede decentrale kraftvarmeværker med

en samlet kapacitet for elproduktion på 25 MW eller derunder, der

omlægger deres forsyning til at kunne anvende både biogas og

naturgas eller kun biogas, får støtte efter de i stk. 1

angivne kriterier.

Stk. 4.

Elektricitet, der er fremstillet på

barmarksværker, er undtaget fra den årlige tilskudsgrænse i

stk. 1.

Stk. 5.

Tilskud efter stk. 1-4 gives kun til værker

og barmarksværker, som er idriftsat inden den 1. juli 2002, eller hvor

der inden samme dato er indsendt projektforslag for omstilling til kraftvarme

til kommunalbestyrelsen i henhold til lov om varmeforsyning.

Stk. 6.

Økonomi- og erhvervsministeren kan

fastsætte nærmere regler for ydelsen af tilskuddet efter

stk. 1-5.«

4.

§ 3 a, stk. 3, affattes således:

Stk. 3.

Hvis et industrielt kraftvarmeværk leverer varme

til et kollektivt varmeforsyningsanlæg, ydes tilskud uden

tidsbegrænsning for den del af værkets elproduktion, der er

fremstillet i samproduktion med således leveret varme.

»Stk. 3.

For et industrielt kraftvarmeværk, der leverer

varme til et kollektivt varmeforsyningsanlæg, ydes tilskuddet til den

del af det industrielle kraftvarmeværks elproduktion, der kan

henføres til varmeproduktion til det kollektive

varmeforsyningsanlæg, efter samme kriterier som i § 2 b,

stk. 1-5.«

§ 3 b.

Miljø- og energiministeren kan i særlige

tilfælde yde et supplerende tilskud til naturgasbaserede decentrale

kraftvarmeværker. Tilskuddet ydes med indtil 3 øre pr. kWh for

elektricitet, som der er ydet tilskud til efter § 2 a, stk. 1. Det

er en betingelse for ydelse af supplerende tilskud, at den

pågældende elproducent kan godtgøre, at tilskuddet er

nødvendigt for at fastholde en pris for levering af varme fra det

pågældende værk, der ikke overstiger den pris, der ville

være gældende ved gasfyret fjernvarmeproduktion.

5.

I § 3 b, stk. 1, 2. pkt., ændres »som der

er ydet tilskud til efter § 2 a, stk. 1.« til: »som er fremstillet

ved naturgasbaseret decentral kraftvarmeproduktion.«

6.

§ 3 d. affattes således:

»§ 3 d.

Tilskud til elproducenter ydes til den producerede

mængde elektricitet målt ved det kollektive elforsyningsnet. Hvis

elektriciteten ikke måles ved det kollektive elforsyningsnet, ydes

tilskuddet til den producerede mængde elektricitet fratrukket dels et

beregnet nettab fra produktionsstedet til det kollektive elforsyningsnet, og

dels det nødvendige egetforbrug i forbindelse med elproduktionen.

Registreringen foretages af netvirksomheden.

Stk. 2.

Netvirksomhedernes udbetaling af tilskud efter stk. 1

foretages i overensstemmelse med § 4.«

7.

I § 4 indsættes som stk. 4:

»Stk. 4.

Økonomi- og erhvervsministeren kan

pålægge elproducenterne at udarbejde og meddele alle

sådanne oplysninger, som er nødvendige for varetagelsen af de i

loven nævnte opgaver.«

Lignende dokumenter