Forslag til Lov om ændring af lov om afgift af naturgas og bygas
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 25. november 1998 af
skatteministeren (Ole Stavad)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om
afgift af naturgas og bygas
(Forlængelse af den midlertidige
lempelse for gasbaseret decentral kraftvarme)
§ 1
I lov om afgift af naturgas og bygas, jf. lovbekendtgørelse nr. 887
af 3. oktober 1996, som ændret bl.a. ved § 2 i lov nr. 450 af 10.
juni 1997 og senest ved §§ 2 og 3 i lov nr. 437 af 26. juni 1998,
foretages følgende ændringer:
1.
I § 31 indsættes som
stk. 5:
»
Stk. 5. Ved
opgørelsen af den godtgørelsesberettigede gasmængde
medgået til fremstilling af elektricitet kan den gasmængde
anvendes, som efter kontrakten mellem gasleverandøren og
kraftvarmeværket er henført til fremstilling af elektricitet,
uanset bestemmelserne i § 8, stk. 2, i denne lov og § 34,
stk. 2, i lov om afgift af svovl. Til fremstilling af elektricitet kan
der dog højst henregnes en gasmængde, der svarer til
energiindholdet i den fremstillede elektricitet divideret med 0,835. Denne
bestemmelse omfatter kun andre kraftvarmeværker end dem, som er
omfattet af bilaget til denne lov, og bestemmelsen kan kun anvendes indtil
31. december 1999.«
§ 2
Læs alt
Loven træder i kraft den 1. januar 1999.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Lovforslagets indhold
Det foreslås, at den midlertidige lempelse af
reglerne for fordeling af naturgas mellem afgiftsfri gas til elfremstilling
og afgiftspligtig gas til varmefremstilling for decentrale
kraftvarmeværker videreføres uændret i perioden fra 1.
januar 1999 til 31. december 1999. Den gældende lempelse udløber
den 31. december 1998.
Lempelsen forlænges med henblik på at
undgå højere varmepriser for kunder tilsluttet naturgasfyrede
decentrale kraftvarmeværker.
Det foreslås, at lempelsen videreføres
uændret og fortsat er midlertidig, da det er regeringens
målsætning at finde en permanent og sammenhængende
løsning, der kan balancere de mange komplicerede hensyn, der findes
på gas- og kraftvarmeområdet.
Lempelsen blev vedtaget i forbindelse med
forhøjelsen af afgiften på naturgas fra 1
øre/Nm3 til 123 øre/Nm3.
Forhøjelsen af afgiften på naturgas blev vedtaget i sommeren
1997 og efter EU-Kommissionens godkendelse sat i kraft 1. september 1998.
Det var hensigten, at forhøjelsen af
afgiftssatserne for naturgas ikke skulle have virkning på
forbrugerpriserne for gas solgt via de regionale gasselskaber, men at den
højere afgift på gas alene skulle reducere gasselskabernes
ekstraordinært store dækningsbidrag ved salg af gas.
Det ekstraordinært store dækningsbidrag
? den
såkaldte »skyggeafgift «
?
fremkom ved, at gas tidligere var belagt med ingen eller lav afgift. Dette
var ikke kommet forbrugerne til gode, fordi gasselskaberne kunne sælge
gassen til en pris, som om der var afgift på uden, at man mistede
konkurrenceevne i forhold til afgiftsbelagt olie mv. Forbrugerne oplevede
derfor ingen prisforskel mellem gas og olie. I modsætning til en
egentlig afgift gik »skyggeafgiften«
imidlertid ikke i statens kasse, men i gasselskabernes kasse.
Det viste sig imidlertid, at der kan være forskel i
den måde, gasmængderne bliver fordelt mellem eltarif og
varmetarif i kontrakterne mellem kraftvarmeværkerne og
gassælgerne, og den måde gassen i afgiftsmæssig henseende
fordeles mellem afgiftsfri gas til elfremstilling og afgiftspligtig gas til
varmefremstilling.
Der var derfor et ønske om, at der ikke kunne
opkræves afgift af en større gasmængde end den,
gasselskaberne havde opkrævet »skyggeafgift « af.
Før afgiftsforhøjelsen 1. september 1998 var
afgifterne så små, at forskellene mellem fordelingen efter
afgiftsreglerne og gaskontrakterne ikke spillede den store rolle.
Hvis lempelsen ikke var blevet gennemført, ville
ændringerne i gasafgiftssatsen kunne have ført til, at
varmepriserne var steget, hvilket som nævnt ikke var hensigten med
afgiftsforhøjelsen, der alene sigtede på at reducere
»skyggeafgiften«.
Lempelsen blev gjort midlertidig, da den teknisk ikke var
optimal og ikke nødvendigvis ville passe ind i et mere
sammenhængende afgiftssystem.
Teknisk set virker afgiftssystemet således, at der
betales afgift af hele gasforbruget, hvorefter de decentrale
kraftvarmeværker godtgøres den del af forbruget, som er
medgået til elfremstilling.
Lempelsen sker i form af, at kraftvarmeværkerne kan
vælge at betale afgift af den gasmængde, der efter
gaskontrakterne henregnes til varmefremstilling uanset lovens hovedregel. Der
er dog fastsat en grænse, således at gassselskaberne og
varmeværket ikke ved en ændring af gaskontrakten kan aftale sig
til en lavere afgift end svarende til det, der fulgte af den daværende
og stadigt mest brugte kontrakt.
Ved vedtagelsen af lempelsen i 1997 blev det understreget,
at den midlertidige lempelse skulle erstattes af et mere sammenhængende
system, der ikke ville give dårligere økonomiske vilkår
for den decentrale gasbaserede kraftvarme, end den midlertidige lempelse
indebar.
Regeringen har endnu ikke afsluttet overvejelserne herom,
og derfor foreslås den midlertidige lempelse videreført i
yderligere et år.
Lempelsen vil dog blive bragt til ophør i den
nuværende form, hvis en mere permanent løsning findes inden
udgangen af 1999.
Lempelsens omfang er på i gennemsnit 3-4 pct., dog
med variation. For et gennemsnitligt værk nedsættes afgiften med
svarende til ca. 250 kr. inklusive moms for en kunde i et parcelhus.
Provenumæssige konsekvenser
I forbindelse med vedtagelsen af lov nr. 443 af 10. juni
1997 tilkendegav regeringen, at den ville indføre permanente regler,
der svarer til den gældende midlertidige lempelse. Set i forhold til
denne tilkendegivelse giver det lovforslag, hvor den gældende lempelse
blot forlænges med 1 år, ikke noget provenutab. En
videreførelse af lempelsen er endvidere allerede indbudgetteret
på FFL 99.
Hvis lempelsen ikke videreføres, vil statens
provenu stige med ca. 40 mill. kr. i 1999.
Økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet
Erhvervsøkonomiske konsekvenser
Forslaget vurderes ikke at have økonomiske
konsekvenser for erhvervene af betydning.
Administrative konsekvenser
Forslaget vurderes ikke at have administrative
konsekvenser for erhvervene af betydning.
Miljømæssige konsekvenser
Forslaget vurderes ikke at have miljømæssige
konsekvenser.
Administrative konsekvenser for det offentlige
Forslaget vurderes ikke at have administrative
konsekvenser af betydning
Forholdet til EU-retten
Det vurderes ikke, at en forlængelse af lempelsen
vil være omfattet af notifikationspligten efter EU s
statsstøtteregler. Der er tale om en generel lempelse for alle
aftagere af varme, og virksomheder stilles således kun bedre i det
omfang, de aftager varme fra gasbaserede decentrale kraftvarmeværker,
hvor lempelsen har virkning. Det vurderes, at lempelsen i sådanne
tilfælde vil holde sig indenfor grænsen i »de minimis-reglen«, særligt, da lempelsen
højst løber et år. De minimis-reglen indebærer, at
en enkelt virksomhed må modtage op til 100.000 ECU i statsstøtte
over en periode på 3 år uden, at dette skal anmeldes til
Kommissionen.
Sammenfatning af økonomiske og administrative
konsekvenser
Vurdering af konsekvenser af lovforslag
Positive
konsekvenser/mindreudgifter
(hvis ja, angiv omfang)
Negative
konsekvenser/merudgifter
(hvis ja, angiv omfang)
Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og
amtskommuner
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for stat, kommuner og
amtskommuner
Ingen
Ingen
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Ingen
Ingen
Miljømæssige konsekvenser
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for borgerne
Ingen
Ingen
Forholdet til EU-retten
Ingen
Bemærkninger til lovforslagets
enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Det foreslås, at den midlertidige
lempelse for gasbaseret decentral kraftvarme forlænges for perioden 1.
januar 1999 til 31. december 1999. Med lempelsen tillades, at de decentrale
kraftvarmeværker ved opgørelsen af den
godtgørelsesberettigede gasmængde kan anvende den
fordelingsnøgle, varmeværket og gassælgeren har fordelt
gasmængderne efter i gaskontrakterne.
Ved lempelsen gives dog valgfrihed, således at de
decentrale kraftvarmeværker også kan anvende de almindelige
regler efter naturgasafgiftsloven, der i visse tilfælde indebærer
en mildere beskatning end den fordelingsnøgle, varmeværket og
gassælgeren har fordelt gasmængderne efter i gaskontrakterne. For
at undgå, at parterne måtte aftale sig til en anden fordeling end
den nuværende gængse fordelingsnøgle med henblik på
at reducere afgiften, foreslås det dog, at der i tilfælde, hvor
man anvender den mellem parterne aftalte fordeling, højst kan
opnå godtgørelse for en gasmængde svarende til den
producerede elmængde delt med 0,835.
Til § 2
Det foreslås, at lovforslaget
træder i kraft 1. januar 1999.
Lignende dokumenter
- Forslag til Lov om ændring af lov om afgift af naturgas og bygas og lov om afgift af stenkul, brunkul og koks mv. Retsinformation · 13. oktober 1999
- Skriftlig fremsættelse (13. oktober 1999) - L 42 Retsinformation · 13. oktober 1999
- 1996 LSF 217 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM AFGIFT AF NATURGAS OG BYGAS(AFGIFTSFORHØJELSER M.V.) Retsinformation · 13. juni 1997
- Interessentskabet er ikke anset for berettiget til fuld tilbagebetaling af kuldioxidafgift for elektricitet forbrugt til produktion af kraftvarme ved… Landsskatteretten · 12. december 2012
- Skriftlig fremsættelse (25. november 1998) - L 100 Retsinformation · 25. november 1998
- Forslag til Lov om ændring af lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., lov om afgift af naturgas- og bygas, lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v., lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter, lov om afgift af svovl og lov om tilskud til elproduktion (Ændret kraftvarmebeskatning, lettelser til erhvervslivet mm.) Retsinformation · 3. april 2002