Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til Lov om ændring af lov om afgift af naturgas og bygas

1998/1 LSF 100Lovforslag som fremsatSkatteministeriet25. november 1998

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 25. november 1998 af

skatteministeren (Ole Stavad)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om

afgift af naturgas og bygas

(Forlængelse af den midlertidige

lempelse for gasbaseret decentral kraftvarme)

§ 1

I lov om afgift af naturgas og bygas, jf. lovbekendtgørelse nr. 887

af 3. oktober 1996, som ændret bl.a. ved § 2 i lov nr. 450 af 10.

juni 1997 og senest ved §§ 2 og 3 i lov nr. 437 af 26. juni 1998,

foretages følgende ændringer:

1.

I § 31 indsættes som

stk. 5:

»

Stk. 5. Ved

opgørelsen af den godtgørelsesberettigede gasmængde

medgået til fremstilling af elektricitet kan den gasmængde

anvendes, som efter kontrakten mellem gasleverandøren og

kraftvarmeværket er henført til fremstilling af elektricitet,

uanset bestemmelserne i § 8, stk. 2, i denne lov og § 34,

stk. 2, i lov om afgift af svovl. Til fremstilling af elektricitet kan

der dog højst henregnes en gasmængde, der svarer til

energiindholdet i den fremstillede elektricitet divideret med 0,835. Denne

bestemmelse omfatter kun andre kraftvarmeværker end dem, som er

omfattet af bilaget til denne lov, og bestemmelsen kan kun anvendes indtil

31. december 1999.«

§ 2

Læs alt

Loven træder i kraft den 1. januar 1999.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Lovforslagets indhold

Det foreslås, at den midlertidige lempelse af

reglerne for fordeling af naturgas mellem afgiftsfri gas til elfremstilling

og afgiftspligtig gas til varmefremstilling for decentrale

kraftvarmeværker videreføres uændret i perioden fra 1.

januar 1999 til 31. december 1999. Den gældende lempelse udløber

den 31. december 1998.

Lempelsen forlænges med henblik på at

undgå højere varmepriser for kunder tilsluttet naturgasfyrede

decentrale kraftvarmeværker.

Det foreslås, at lempelsen videreføres

uændret og fortsat er midlertidig, da det er regeringens

målsætning at finde en permanent og sammenhængende

løsning, der kan balancere de mange komplicerede hensyn, der findes

på gas- og kraftvarmeområdet.

Lempelsen blev vedtaget i forbindelse med

forhøjelsen af afgiften på naturgas fra 1

øre/Nm3 til 123 øre/Nm3.

Forhøjelsen af afgiften på naturgas blev vedtaget i sommeren

1997 og efter EU-Kommissionens godkendelse sat i kraft 1. september 1998.

Det var hensigten, at forhøjelsen af

afgiftssatserne for naturgas ikke skulle have virkning på

forbrugerpriserne for gas solgt via de regionale gasselskaber, men at den

højere afgift på gas alene skulle reducere gasselskabernes

ekstraordinært store dækningsbidrag ved salg af gas.

Det ekstraordinært store dækningsbidrag

? den

såkaldte »skyggeafgift «

?

fremkom ved, at gas tidligere var belagt med ingen eller lav afgift. Dette

var ikke kommet forbrugerne til gode, fordi gasselskaberne kunne sælge

gassen til en pris, som om der var afgift på uden, at man mistede

konkurrenceevne i forhold til afgiftsbelagt olie mv. Forbrugerne oplevede

derfor ingen prisforskel mellem gas og olie. I modsætning til en

egentlig afgift gik »skyggeafgiften«

imidlertid ikke i statens kasse, men i gasselskabernes kasse.

Det viste sig imidlertid, at der kan være forskel i

den måde, gasmængderne bliver fordelt mellem eltarif og

varmetarif i kontrakterne mellem kraftvarmeværkerne og

gassælgerne, og den måde gassen i afgiftsmæssig henseende

fordeles mellem afgiftsfri gas til elfremstilling og afgiftspligtig gas til

varmefremstilling.

Der var derfor et ønske om, at der ikke kunne

opkræves afgift af en større gasmængde end den,

gasselskaberne havde opkrævet »skyggeafgift « af.

Før afgiftsforhøjelsen 1. september 1998 var

afgifterne så små, at forskellene mellem fordelingen efter

afgiftsreglerne og gaskontrakterne ikke spillede den store rolle.

Hvis lempelsen ikke var blevet gennemført, ville

ændringerne i gasafgiftssatsen kunne have ført til, at

varmepriserne var steget, hvilket som nævnt ikke var hensigten med

afgiftsforhøjelsen, der alene sigtede på at reducere

»skyggeafgiften«.

Lempelsen blev gjort midlertidig, da den teknisk ikke var

optimal og ikke nødvendigvis ville passe ind i et mere

sammenhængende afgiftssystem.

Teknisk set virker afgiftssystemet således, at der

betales afgift af hele gasforbruget, hvorefter de decentrale

kraftvarmeværker godtgøres den del af forbruget, som er

medgået til elfremstilling.

Lempelsen sker i form af, at kraftvarmeværkerne kan

vælge at betale afgift af den gasmængde, der efter

gaskontrakterne henregnes til varmefremstilling uanset lovens hovedregel. Der

er dog fastsat en grænse, således at gassselskaberne og

varmeværket ikke ved en ændring af gaskontrakten kan aftale sig

til en lavere afgift end svarende til det, der fulgte af den daværende

og stadigt mest brugte kontrakt.

Ved vedtagelsen af lempelsen i 1997 blev det understreget,

at den midlertidige lempelse skulle erstattes af et mere sammenhængende

system, der ikke ville give dårligere økonomiske vilkår

for den decentrale gasbaserede kraftvarme, end den midlertidige lempelse

indebar.

Regeringen har endnu ikke afsluttet overvejelserne herom,

og derfor foreslås den midlertidige lempelse videreført i

yderligere et år.

Lempelsen vil dog blive bragt til ophør i den

nuværende form, hvis en mere permanent løsning findes inden

udgangen af 1999.

Lempelsens omfang er på i gennemsnit 3-4 pct., dog

med variation. For et gennemsnitligt værk nedsættes afgiften med

svarende til ca. 250 kr. inklusive moms for en kunde i et parcelhus.

Provenumæssige konsekvenser

I forbindelse med vedtagelsen af lov nr. 443 af 10. juni

1997 tilkendegav regeringen, at den ville indføre permanente regler,

der svarer til den gældende midlertidige lempelse. Set i forhold til

denne tilkendegivelse giver det lovforslag, hvor den gældende lempelse

blot forlænges med 1 år, ikke noget provenutab. En

videreførelse af lempelsen er endvidere allerede indbudgetteret

på FFL 99.

Hvis lempelsen ikke videreføres, vil statens

provenu stige med ca. 40 mill. kr. i 1999.

Økonomiske og administrative konsekvenser for

erhvervslivet

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Forslaget vurderes ikke at have økonomiske

konsekvenser for erhvervene af betydning.

Administrative konsekvenser

Forslaget vurderes ikke at have administrative

konsekvenser for erhvervene af betydning.

Miljømæssige konsekvenser

Forslaget vurderes ikke at have miljømæssige

konsekvenser.

Administrative konsekvenser for det offentlige

Forslaget vurderes ikke at have administrative

konsekvenser af betydning

Forholdet til EU-retten

Det vurderes ikke, at en forlængelse af lempelsen

vil være omfattet af notifikationspligten efter EU s

statsstøtteregler. Der er tale om en generel lempelse for alle

aftagere af varme, og virksomheder stilles således kun bedre i det

omfang, de aftager varme fra gasbaserede decentrale kraftvarmeværker,

hvor lempelsen har virkning. Det vurderes, at lempelsen i sådanne

tilfælde vil holde sig indenfor grænsen i »de minimis-reglen«, særligt, da lempelsen

højst løber et år. De minimis-reglen indebærer, at

en enkelt virksomhed må modtage op til 100.000 ECU i statsstøtte

over en periode på 3 år uden, at dette skal anmeldes til

Kommissionen.

Sammenfatning af økonomiske og administrative

konsekvenser

Vurdering af konsekvenser af lovforslag

Positive

konsekvenser/mindreudgifter

(hvis ja, angiv omfang)

Negative

konsekvenser/merudgifter

(hvis ja, angiv omfang)

Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og

amtskommuner

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for stat, kommuner og

amtskommuner

Ingen

Ingen

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Ingen

Ingen

Miljømæssige konsekvenser

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for borgerne

Ingen

Ingen

Forholdet til EU-retten

Ingen

Bemærkninger til lovforslagets

enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det foreslås, at den midlertidige

lempelse for gasbaseret decentral kraftvarme forlænges for perioden 1.

januar 1999 til 31. december 1999. Med lempelsen tillades, at de decentrale

kraftvarmeværker ved opgørelsen af den

godtgørelsesberettigede gasmængde kan anvende den

fordelingsnøgle, varmeværket og gassælgeren har fordelt

gasmængderne efter i gaskontrakterne.

Ved lempelsen gives dog valgfrihed, således at de

decentrale kraftvarmeværker også kan anvende de almindelige

regler efter naturgasafgiftsloven, der i visse tilfælde indebærer

en mildere beskatning end den fordelingsnøgle, varmeværket og

gassælgeren har fordelt gasmængderne efter i gaskontrakterne. For

at undgå, at parterne måtte aftale sig til en anden fordeling end

den nuværende gængse fordelingsnøgle med henblik på

at reducere afgiften, foreslås det dog, at der i tilfælde, hvor

man anvender den mellem parterne aftalte fordeling, højst kan

opnå godtgørelse for en gasmængde svarende til den

producerede elmængde delt med 0,835.

Til § 2

Det foreslås, at lovforslaget

træder i kraft 1. januar 1999.

Lignende dokumenter