Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til folketingsbeslutning om at fjerne CO2-afgifterne på erhvervslivet og de dertil hørende tilbageføringsordninger og erstatte dem med regler om fælles gennemførelse, det såkaldte joint implementation

1998/1 BSF 44Beslutningsforslag som fremsatFolketinget12. november 1998

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 12. november 1998 af

Hans Christian Schmidt (V), Kim Andersen (V), Knud

Enggaard (V), Helga Moos (V), Bodil Thrane (V),

Jens Vibjerg (V), Frank Dahlgaard (KF),

Lene Espersen (KF), Henriette Kjær (KF),

Svend Aage Fauerholdt (DF), Aase D. Madsen&nbs

p;(DF) og Thorkild B. Fransgaard (FP)

Forslag til folketingsbeslutning

om at fjerne CO2-afgifterne på

erhvervslivet og de dertil hørende tilbageføringsordninger og

erstatte dem med regler om fælles gennemførelse, det

såkaldte joint implementation

Folketinget opfordrer regeringen til at fremsætte

lovforslag, der fjerner CO2-afgifterne på erhvervslivet og

de dertil hørende tilbageføringsordninger og erstatter dem med

regler om fælles gennemførelse, det såkaldte joint

implementation. Joint implementation er en aftale, hvor lande, hvor det er

forholdsmæssigt dyrt at nedbringe CO2-udledningen, laver

energibesparende investeringer i lande, hvor det er billigere.

Investeringerne i udlandet skal så regnes med i hjemlandets reduktion

af CO2-udledningen.

Bemærkninger til forslaget

Beslutningsforslaget er en

genfremsættelse. Se beslutningsforslag nr. B 41 fra

folketingsåret 1997-98 (1. samling), Folketingstidende 1997-98 (1.

samling), forhandlingerne s. 1339 og 3200, og Tillæg A s. 1290 og s.

1293 og Tillæg B s. 229.

Gennem de sidste 10-15 år har erkendelsen af, at

mennesket ved sine aktiviteter kan være i stand til at påvirke

den langsigtede klimaudvikling, vakt politisk opmærksomhed. Det

Læs alt

øgede menneskeskabte udslip af drivhusgassser medfører en

stigende koncentration af disse gasser i Jordens atmosfære. Dette kan

give klimaændringer. Udslippet af kuldioxid (CO2)

udgør over 60 pct. af det menneskeskabte udslip af drivhusgasser, og

CO2 er derfor den vigtigste af drivhusgasserne. Af det samlede

CO2-udslip er energisektoren ansvarlig for over 80 pct. En indsats

over for de energirelaterede CO2-udledninger vil derfor være

central i indsatsen mod drivhuseffekten.

For at yde en internationalt koordineret indsats mod

klimaproblemet blev der i 1992 i Rio oprettet FN's rammekonvention om

klimaændringer. Man blev enige om, at de industrialiserede lande i

år 2000 skal have stabiliseret den udledte mængde af

CO2 i forhold til niveauet i 1990. I Danmark blev der vedtaget en

energihandlingsplan, hvor det centrale mål var en reduktion af de

danske udledninger med 20 pct. i år 2005 i forhold til udledningerne i

1988. Den danske plans reduktionsmål er således betydelig mere

vidtrækkende end de internationalt vedtagne. Regeringen mener, at man

kan opfylde målsætningen ved at indføre nationale CO2

-afgifter.

De enkelte landes CO2-udledninger bidrager hver

især kun lidt til drivhuseffekten. Derfor mener forslagsstillerne, at

problemet må løses ved en internationalt koordineret indsats, da

virkningerne af klimaændringerne er uafhængige af, hvor udslippet

sker.

Ved en ensidig national indsats opnår vi blot, at

produktionen bliver flyttet til andre lande, hvor virksomhederne ofte bruger

mere forurenende produktionsmetoder end i Danmark. Det danske sololøb

med differentierede CO2-afgifter er en fiasko, der er mere til

skade end gavn.

Regeringens CO2-afgifter har skabt både

forvirring og kaos. CO2-afgifterne er bureaukratiske og forvrider

markedsmekanismen, og de forringer virksomhedernes konkurrenceevne.

Unødige administrative byrder

Der er tre slags afgifter på CO2. Der

skelnes mellem tunge processer, lette processer eller rumopvarmning. Disse

bliver afgiftsbelagt med forskellige afgiftssatser. Afgiften er størst

på rumopvarmning og mindre, når energien anvendes direkte i

produktion. Virksomhederne skal derfor skelne mellem energiforbrug til

produktion og til opvarmning af lokaler.

Virksomhederne skal også finde ud af, om der er tale

om lette processer eller tunge processer. Afgiften er størst for de

lette processer. Problemet er størst i de virksomheder, der anvender

samme energikilde til produktion og opvarmning af lokalerne. De skal

sætte målere op og føre logbog over energiforbruget for at

kunne adskille energiforbrug til produktion og rumopvarmning. Det er

betingelsen for at få lov til at betale den lavere afgift.

Reglerne har været meget vanskelige at sætte

sig ind i for mange virksomheder - særlig for de små og

mellemstore virksomheder. Dette har betydet, at mange mindre virksomheder har

givet op og undladt at få sat de nødvendige målere op med

det resultat, at de ikke får lov til at betale den lavere afgift.

Det er urimeligt, at virksomhederne skal betale i form af

unødige administrative byrder på grund af en uigennemtænkt

lovgivning.

Reglerne forringer virksomhedernes konkurrenceevne

CO2-afgifterne forringer virksomhedernes

konkurrenceevne. Regeringen siger godt nok, at den har lagt vægt

på, at CO2-afgifterne ikke skal gennemføres på

bekostning af erhvervenes konkurrenceevne, så for eksempel forurenende

industri flytter til lande med mere lempelige miljøkrav. Derfor skal

hele afgiftsprovenuet tilbageføres til erhvervene, således at

effekten på virksomhedens omkostninger forbliver neutrale.

Tilbageføringen sker i form af bl.a.

investeringstilskud, som virksomhederne kan søge. Tilskuddene ydes

bl.a. til energibesparende investeringer, energitilsyn og anden

energirådgivning. For at få tilskud skal virksomheden

først have et skriftligt tilsagn fra Energistyrelsen. Herefter skal

virksomheden indsende en særlig ansøgning med projektregnskab og

i nogle tilfælde revisorerklæringer.

Regeringen har taget fejl, når den tror, at man ved

sindrige og bureaukratiske tilskudsregler kan holde virksomhedernes

konkurrenceevne uændret. Regeringen har overset flere væsentlige

forhold.

Regeringen overser bl.a., at den enkelte virksomheds

konkurrenceevne kan blive stærkt forværret, selv om den

pågældende branche set under ét

+ får alle penge

tilbage*. Desuden har mange virksomheder - både store og små -

allerede iværksat de nødvendige energibesparende

foranstaltninger og kan derfor ikke få gavn af tilskuddene.

Dernæst er ansøgningsproceduren så tung og bureaukratisk,

at mange - især mindre - virksomheder helt har opgivet at få del

i tilskuddene. Det vil sige, at de små virksomheder rammes dobbelt. De

får ikke sat målere op og skal dermed betale den høje

afgift, og de kan ikke få del i tilskuddene, som kan neutralisere

afgiften.

Der er ingen tvivl om, at erhvervslivets konkurrenceevne

bliver forværret som følge af CO2-afgifterne, og at

de mindre virksomheder rammes hårdest.

Joint implementation

Forslagsstillerne vil have fjernet

CO2-afgifterne for erhvervslivet og have dem erstattet med regler

om fælles gennemførelse, det såkaldte joint

implementation. Joint implementation er en aftale, hvor lande, hvor det er

forholdsmæssigt dyrt at nedbringe CO2-udledningen, laver

energibesparende investeringer i lande, hvor det er billigere, og dermed

får man mere miljø for pengene. Investeringerne i udlandet skal

så regnes med i hjemlandetes egen reduktion af

CO2-udledningen.

Hvis man erstatter de danske CO2-afgifter med

joint implementation, nedbringer man de samlede omkostninger til at

bekæmpe et i bund og grund globalt miljøproblem. Der er ingen

tvivl om, at man får mere og et bedre miljø for pengene ved at

begrænse CO2-udledningen i Øst- og Centraleuropa end

ved at bruge de samme ressourcer i Danmark.

Joint implementation er en billigere og bedre måde

at løse et miljøproblem på, og samtidig hjælper man

de mindre velstående lande med at få overført moderne

teknologi. Det drejer sig om at undgå meget dyre investeringer i et

land og i stedet anvende ressourcerne til at få gennemført

billige og bedre investeringer i lande, som ikke selv har råd til at

finansiere disse (mest miljø for pengene). De danske virksomheder har

allerede investeret betydelige beløb i energieffektive teknologier og

produktionsmetoder.

I modsætning til CO2-afgifter har joint

implementation ikke nogen negative effekter. CO2-afgifter i et

land kan forøge forbruget af energi i et andet land og dermed

øge den samlede udledning af CO2. Problemet består i,

at energitunge virksomheder flytter fra de lande, som har afgifter, til de

lande, som ikke har.

FN's klimakonvention tillader endnu ikke

godtgørelse for CO2-reduktioner i andre lande. Man har dog

iværksat en forsøgsperiode frem til år 2000 for at

få afprøvet joint implementation-konceptet. Der er dog ikke

noget i vejen for, at enkelte lande kan vælge at bruge joint

implementation, hvis de ønsker at gå videre med

reduktionsmålene, end hvad de er bundet af i FN's klimakonvention.

Danmark har netop valgt at gå videre end FN's klimakonvention og kan

derfor anvende joint implementation.

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd er i rapporten

+Fremtidens energi B i et nordisk perspektiv* kommet med en anbefaling om

en tostrenget CO2-strategi. De foreslår, at den danske

målsætning om 20 pct. nedbringelse af CO2 frem til

år 2005 deles i to. Den ene del skal følge den internationale

konvention fra Rio-topmødet i 1992, som blot kræver en

stabilisering af udslippet. Stabiliseringen skal foregå herhjemme. Den

anden del, som går længere end konventionen (yderligere 20 pct.

nedbringelse), skal man kunne vælge at foretage i udlandet frem for

herhjemme. Nedbringelsen af CO2-udslippet i udlandet (f.eks. i

Østeuropa) skal så modregnes i det danske

CO2-regnskab.

Med udgangspunkt i OECD

=s Green model har Dansk

Industri beregnet, at en 10 pct. reduktion i år 2010 i OECD-landene vil

koste 250 mia. kr., mens den samme CO2-reduktion kan nås for

30 mia. kr., hvis der renses i Østeuropa og ulandene.

Velfærdsgevinsten ved joint implementation i stedet for afgifter er

altså 220 mia. kr.

Skriftlig fremsættelse

Hans Christian Schmidt

(V):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig

herved at fremsætte:

Forslag til folketingsbeslutning om at fjerne

CO2-afgifterne på erhvervslivet og de dertil hørende

tilbageføringsordninger og erstatte dem med regler om fælles

gennemførelse, det såkaldte joint implementation.

(Beslutningsforslag nr. B 44).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger,

der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige

behandling.

Lignende dokumenter