Forslag til folketingsbeslutning om at fjerne CO2-afgifterne på erhvervslivet og de dertil hørende tilbageføringsordninger og erstatte dem med regler om fælles gennemførelse, det såkaldte joint implementation
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 12. november 1998 af
Hans Christian Schmidt (V), Kim Andersen (V), Knud
Enggaard (V), Helga Moos (V), Bodil Thrane (V),
Jens Vibjerg (V), Frank Dahlgaard (KF),
Lene Espersen (KF), Henriette Kjær (KF),
Svend Aage Fauerholdt (DF), Aase D. Madsen&nbs
p;(DF) og Thorkild B. Fransgaard (FP)
Forslag til folketingsbeslutning
om at fjerne CO2-afgifterne på
erhvervslivet og de dertil hørende tilbageføringsordninger og
erstatte dem med regler om fælles gennemførelse, det
såkaldte joint implementation
Folketinget opfordrer regeringen til at fremsætte
lovforslag, der fjerner CO2-afgifterne på erhvervslivet og
de dertil hørende tilbageføringsordninger og erstatter dem med
regler om fælles gennemførelse, det såkaldte joint
implementation. Joint implementation er en aftale, hvor lande, hvor det er
forholdsmæssigt dyrt at nedbringe CO2-udledningen, laver
energibesparende investeringer i lande, hvor det er billigere.
Investeringerne i udlandet skal så regnes med i hjemlandets reduktion
af CO2-udledningen.
Bemærkninger til forslaget
Beslutningsforslaget er en
genfremsættelse. Se beslutningsforslag nr. B 41 fra
folketingsåret 1997-98 (1. samling), Folketingstidende 1997-98 (1.
samling), forhandlingerne s. 1339 og 3200, og Tillæg A s. 1290 og s.
1293 og Tillæg B s. 229.
Gennem de sidste 10-15 år har erkendelsen af, at
mennesket ved sine aktiviteter kan være i stand til at påvirke
den langsigtede klimaudvikling, vakt politisk opmærksomhed. Det
Læs alt
øgede menneskeskabte udslip af drivhusgassser medfører en
stigende koncentration af disse gasser i Jordens atmosfære. Dette kan
give klimaændringer. Udslippet af kuldioxid (CO2)
udgør over 60 pct. af det menneskeskabte udslip af drivhusgasser, og
CO2 er derfor den vigtigste af drivhusgasserne. Af det samlede
CO2-udslip er energisektoren ansvarlig for over 80 pct. En indsats
over for de energirelaterede CO2-udledninger vil derfor være
central i indsatsen mod drivhuseffekten.
For at yde en internationalt koordineret indsats mod
klimaproblemet blev der i 1992 i Rio oprettet FN's rammekonvention om
klimaændringer. Man blev enige om, at de industrialiserede lande i
år 2000 skal have stabiliseret den udledte mængde af
CO2 i forhold til niveauet i 1990. I Danmark blev der vedtaget en
energihandlingsplan, hvor det centrale mål var en reduktion af de
danske udledninger med 20 pct. i år 2005 i forhold til udledningerne i
1988. Den danske plans reduktionsmål er således betydelig mere
vidtrækkende end de internationalt vedtagne. Regeringen mener, at man
kan opfylde målsætningen ved at indføre nationale CO2
-afgifter.
De enkelte landes CO2-udledninger bidrager hver
især kun lidt til drivhuseffekten. Derfor mener forslagsstillerne, at
problemet må løses ved en internationalt koordineret indsats, da
virkningerne af klimaændringerne er uafhængige af, hvor udslippet
sker.
Ved en ensidig national indsats opnår vi blot, at
produktionen bliver flyttet til andre lande, hvor virksomhederne ofte bruger
mere forurenende produktionsmetoder end i Danmark. Det danske sololøb
med differentierede CO2-afgifter er en fiasko, der er mere til
skade end gavn.
Regeringens CO2-afgifter har skabt både
forvirring og kaos. CO2-afgifterne er bureaukratiske og forvrider
markedsmekanismen, og de forringer virksomhedernes konkurrenceevne.
Unødige administrative byrder
Der er tre slags afgifter på CO2. Der
skelnes mellem tunge processer, lette processer eller rumopvarmning. Disse
bliver afgiftsbelagt med forskellige afgiftssatser. Afgiften er størst
på rumopvarmning og mindre, når energien anvendes direkte i
produktion. Virksomhederne skal derfor skelne mellem energiforbrug til
produktion og til opvarmning af lokaler.
Virksomhederne skal også finde ud af, om der er tale
om lette processer eller tunge processer. Afgiften er størst for de
lette processer. Problemet er størst i de virksomheder, der anvender
samme energikilde til produktion og opvarmning af lokalerne. De skal
sætte målere op og føre logbog over energiforbruget for at
kunne adskille energiforbrug til produktion og rumopvarmning. Det er
betingelsen for at få lov til at betale den lavere afgift.
Reglerne har været meget vanskelige at sætte
sig ind i for mange virksomheder - særlig for de små og
mellemstore virksomheder. Dette har betydet, at mange mindre virksomheder har
givet op og undladt at få sat de nødvendige målere op med
det resultat, at de ikke får lov til at betale den lavere afgift.
Det er urimeligt, at virksomhederne skal betale i form af
unødige administrative byrder på grund af en uigennemtænkt
lovgivning.
Reglerne forringer virksomhedernes konkurrenceevne
CO2-afgifterne forringer virksomhedernes
konkurrenceevne. Regeringen siger godt nok, at den har lagt vægt
på, at CO2-afgifterne ikke skal gennemføres på
bekostning af erhvervenes konkurrenceevne, så for eksempel forurenende
industri flytter til lande med mere lempelige miljøkrav. Derfor skal
hele afgiftsprovenuet tilbageføres til erhvervene, således at
effekten på virksomhedens omkostninger forbliver neutrale.
Tilbageføringen sker i form af bl.a.
investeringstilskud, som virksomhederne kan søge. Tilskuddene ydes
bl.a. til energibesparende investeringer, energitilsyn og anden
energirådgivning. For at få tilskud skal virksomheden
først have et skriftligt tilsagn fra Energistyrelsen. Herefter skal
virksomheden indsende en særlig ansøgning med projektregnskab og
i nogle tilfælde revisorerklæringer.
Regeringen har taget fejl, når den tror, at man ved
sindrige og bureaukratiske tilskudsregler kan holde virksomhedernes
konkurrenceevne uændret. Regeringen har overset flere væsentlige
forhold.
Regeringen overser bl.a., at den enkelte virksomheds
konkurrenceevne kan blive stærkt forværret, selv om den
pågældende branche set under ét
+ får alle penge
tilbage*. Desuden har mange virksomheder - både store og små -
allerede iværksat de nødvendige energibesparende
foranstaltninger og kan derfor ikke få gavn af tilskuddene.
Dernæst er ansøgningsproceduren så tung og bureaukratisk,
at mange - især mindre - virksomheder helt har opgivet at få del
i tilskuddene. Det vil sige, at de små virksomheder rammes dobbelt. De
får ikke sat målere op og skal dermed betale den høje
afgift, og de kan ikke få del i tilskuddene, som kan neutralisere
afgiften.
Der er ingen tvivl om, at erhvervslivets konkurrenceevne
bliver forværret som følge af CO2-afgifterne, og at
de mindre virksomheder rammes hårdest.
Joint implementation
Forslagsstillerne vil have fjernet
CO2-afgifterne for erhvervslivet og have dem erstattet med regler
om fælles gennemførelse, det såkaldte joint
implementation. Joint implementation er en aftale, hvor lande, hvor det er
forholdsmæssigt dyrt at nedbringe CO2-udledningen, laver
energibesparende investeringer i lande, hvor det er billigere, og dermed
får man mere miljø for pengene. Investeringerne i udlandet skal
så regnes med i hjemlandetes egen reduktion af
CO2-udledningen.
Hvis man erstatter de danske CO2-afgifter med
joint implementation, nedbringer man de samlede omkostninger til at
bekæmpe et i bund og grund globalt miljøproblem. Der er ingen
tvivl om, at man får mere og et bedre miljø for pengene ved at
begrænse CO2-udledningen i Øst- og Centraleuropa end
ved at bruge de samme ressourcer i Danmark.
Joint implementation er en billigere og bedre måde
at løse et miljøproblem på, og samtidig hjælper man
de mindre velstående lande med at få overført moderne
teknologi. Det drejer sig om at undgå meget dyre investeringer i et
land og i stedet anvende ressourcerne til at få gennemført
billige og bedre investeringer i lande, som ikke selv har råd til at
finansiere disse (mest miljø for pengene). De danske virksomheder har
allerede investeret betydelige beløb i energieffektive teknologier og
produktionsmetoder.
I modsætning til CO2-afgifter har joint
implementation ikke nogen negative effekter. CO2-afgifter i et
land kan forøge forbruget af energi i et andet land og dermed
øge den samlede udledning af CO2. Problemet består i,
at energitunge virksomheder flytter fra de lande, som har afgifter, til de
lande, som ikke har.
FN's klimakonvention tillader endnu ikke
godtgørelse for CO2-reduktioner i andre lande. Man har dog
iværksat en forsøgsperiode frem til år 2000 for at
få afprøvet joint implementation-konceptet. Der er dog ikke
noget i vejen for, at enkelte lande kan vælge at bruge joint
implementation, hvis de ønsker at gå videre med
reduktionsmålene, end hvad de er bundet af i FN's klimakonvention.
Danmark har netop valgt at gå videre end FN's klimakonvention og kan
derfor anvende joint implementation.
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd er i rapporten
+Fremtidens energi B i et nordisk perspektiv* kommet med en anbefaling om
en tostrenget CO2-strategi. De foreslår, at den danske
målsætning om 20 pct. nedbringelse af CO2 frem til
år 2005 deles i to. Den ene del skal følge den internationale
konvention fra Rio-topmødet i 1992, som blot kræver en
stabilisering af udslippet. Stabiliseringen skal foregå herhjemme. Den
anden del, som går længere end konventionen (yderligere 20 pct.
nedbringelse), skal man kunne vælge at foretage i udlandet frem for
herhjemme. Nedbringelsen af CO2-udslippet i udlandet (f.eks. i
Østeuropa) skal så modregnes i det danske
CO2-regnskab.
Med udgangspunkt i OECD
=s Green model har Dansk
Industri beregnet, at en 10 pct. reduktion i år 2010 i OECD-landene vil
koste 250 mia. kr., mens den samme CO2-reduktion kan nås for
30 mia. kr., hvis der renses i Østeuropa og ulandene.
Velfærdsgevinsten ved joint implementation i stedet for afgifter er
altså 220 mia. kr.
Skriftlig fremsættelse
Hans Christian Schmidt
(V):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig
herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om at fjerne
CO2-afgifterne på erhvervslivet og de dertil hørende
tilbageføringsordninger og erstatte dem med regler om fælles
gennemførelse, det såkaldte joint implementation.
(Beslutningsforslag nr. B 44).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger,
der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige
behandling.
Lignende dokumenter
- Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om at fjerne CO2-afgifterne på erhvervslivet og de dertil hørende tilbageføringsordninger og erstatte dem med regler om fælles gennemførelse, det såkaldte joint implementation Retsinformation · 23. april 1999
- 1997 BSF 41 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM AT FJERNE CO2-AFGIFTERNE PÅ ERHVERVSLIVET OG DE DERTIL HØRENDE TILBAGEFØRINGSORDNINGER OG ERSTATTE DEM MED REGLER OM FÆLLES GENNEMFØRELSE, DET SÅKALDTE JOINT IMPLEMENTATION Retsinformation · 29. oktober 1997
- Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om oprettelse af en fond til klimainvesteringer i udviklingslande Retsinformation · 19. maj 2010
- Forslag til folketingsbeslutning om ratifikation af Kyoto-protokollen til De Forenede Nationers Rammekonvention om Klimaændringer Retsinformation · 27. april 2001
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love (Forhøjelse af energiafgifterne, afgift på erhvervenes energiforbrug, afgiftsmæssig ligestilling af central og decentral kraft-varme, afgift på smøreolie m.v. og forhøjelse af affaldsafgiften) Retsinformation · 6. august 2009
- Forslag til folketingsbeslutning om indførelse af en bæredygtighedsvurdering i lovforslag Retsinformation · 25. januar 2000