Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til folketingsbeslutning om indførelse af en bæredygtighedsvurdering i lovforslag

1999/1 BSF 71Beslutningsforslag som fremsatFolketinget25. januar 2000

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 25. januar 2000 af

Hans Christian Schmidt (V), Kim Andersen (V),

Helga Moos (V), Bodil Thrane (V),

Jens Vibjerg (V), Jørgen Winther (V),

Henriette Kjær (KF), Pernille Sams (KF),

Gitte Seeberg (KF), Ebbe Kalnæs (CD),

Thorkild B. Fransgaard (FRI), Kim Behnke (FRI),

Tom Behnke (FRI) og Kirsten Jacobsen (FRI)

Forslag til folketingsbeslutning

om indførelse af en bæredygtighedsvurdering i

lovforslag

Folketinget opfordrer regeringen til at indføre en

bæredygtighedsvurdering i lovforslag og i handlingsplaner, der har

miljømæssige konsekvenser, således at de samlede

samfundsmæssige konsekvenser - herunder de miljømæssige,

de økonomiske, de sociale og de beskæftigelsesmæssige

konsekvenser vurderes, før lovforslagene fremsættes i

Folketinget.

Bemærkninger til forslaget

Beslutningsforslaget har overordnet til

hensigt at sikre, at lovforslag og handlingsplaner søger at fremme et

bæredygtigt samfund. Det vil i praksis kræve en række

vurderinger af de forslag, der fremsættes i Folketinget.

Ved FN-mødet for miljø og udvikling (UNGASS)

i 1997 blev medlemslandene opfordret til at udarbejde en national strategi

for bæredygtig udvikling. Regeringen vil først i år 2002

fremsætte en sådan strategi. Forslagsstillerne mener imidlertid,

at det haster med at implementere en bæredygtighedsvurdering i

lovgivningen, fordi omfanget af lovgivningen gør det nødvendigt

at foretage en helhedsvurdering af effekterne af lovene. Derfor

Læs alt

fremsættes forslaget om bæredygtighedsvurdering nu.

Baggrunden for forslaget er princippet om

bæredygtighed, som det blev formuleret i Brundtlandrapporten i 1987.

Her defineres en bæredygtig udvikling som en udvikling, der »opfylder

de nuværende behov uden at bringe fremtidige generationers muligheder

for at opfylde deres behov i fare.«

Bæredygtighed er således dybest set et

spørgsmål om fordeling mellem generationer. I hvor høj

grad der skal tages hensyn til kommende generationer, er således et

etisk og politisk spørgsmål, som beslutningstagerne skal tage

højde for, når lovgivningen udformes. Derfor skal

bæredygtigheden af lovforslag indgående vurderes, inden

lovforslagene fremsættes.

Siden Brundtlandrapporten har der været en tendens

til alene at tillægge begrebet bæredygtighed en

miljømæssig dimension. Kravet til bæredygtighed har alene

været, om udviklingen var miljømæssigt bæredygtig

uden skelen til samfundsudviklingen i øvrigt.

Forslagsstillernes tilgang til

bæredygtighedsbegrebet er imidlertid ikke alene

miljømæssig. Forslagsstillerne mener, at udviklingen også

skal være samfundsmæssigt bæredygtig. Derfor skal der ske

en afvejning mellem forskellige miljøproblemer indbyrdes og mellem

miljø og andre forhold, der er væsentlige for velfærden.

En sådan tilgang er i overensstemmelse med både regeringens 1) og Brundtlandkommissionens definition

af bæredygtighed, hvor naturhensynet kun er et blandt flere elementer i

en bæredygtig udvikling. Om en udvikling er bæredygtig,

afgøres ved at se på samtlige de værdier, der bringes

videre til de kommende generationer.

For at afgøre, om en udvikling er bæredygtig,

er det nødvendigt at »operationalisere« begrebet. Hidtil har

bæredygtighedsbegrebet kun marginalt været omsat til praktiske

politiske tiltag, og det er langtfra sket metodisk og systematisk. Dette

beslutningsforslag har til formål at indarbejde

bæredygtighedsbegrebet i lovforslag, således at de samlede

samfundsmæssige konsekvenser, herunder de miljømæssige,

økonomiske, sociale og beskæftigelsesmæssige konsekvenser,

systematisk vurderes, før et lovforslag fremsættes i

Folketinget.

Med henblik på at operationalisere begrebet om

bæredygtighed peger OECD på nedenstående indikatorer som

mulige indikatorer for en bæredygtig udvikling2) :

Økonomiske indikatorer

Økonomisk udvikling: Bruttonationalproduktet (BNP) og

nettonationalindkomsten

Opsparingsrate

Produktivitet

Finansiel status: Udlandsgæld i forhold til BNP og

statsgæld i forhold til BNP

Sociale indikatorer

Arbejdsløshed

Uddannelsesniveau

Sundhedstilstand

Indkomstfordeling og fattigdom

Miljømæssige indiktatorer

Klimaændringer

Luftforurening

Biodiversitet

Vandressourcer

Skovressourcer

Fiskeressourcer

Det er således muligt at beskrive en

bæredygtig samfundsudvikling ud fra en række af de

ovennævnte indikatorer.

Regeringen udgiver i forbindelse med finansloven en

såkaldt

»miljøvurdering«. Denne er dog ikke dybtgående nok. Den kan ikke betegnes som en

konsekvensvurdering, men mere som en beskrivelse af tilstanden af

miljøet i Danmark.

Regeringen anbefaler endvidere, at lovforslag

miljøvurderes, såfremt lovforslaget skønnes at have

væsentlige miljømæssige konsekvenser. Dette er dog heller

ikke tilstrækkeligt. Forslag, der har miljømæssige

konsekvenser, skal fremover også rumme en vurdering og

konsekvensberegning af de ovenfor nævnte forhold. I forbindelse med

Vandmiljøplan II blev der f.eks. aldrig lavet en sådan samlet

vurdering ud fra principperne om en bæredygtig udvikling. Var dette

sket, havde denne plan måske fået en mere gavnlig virkning

på miljøet.

En bæredygtighedsvurdering skal for det

første indeholde en beskrivelse af de konsekvenser, som forslaget vil

få på miljøområdet. Vurderingen skal derudover

også indeholde en række forslag til alternativer.

For det andet skal den indeholde en økonomisk

vurdering, der beskriver de økonomiske konsekvenser af de forskellige

muligheder i miljøvurderingen. I den økonomiske vurdering

beskrives de økonomiske konsekvenser for både den offentlige

sektor, for industrien, for forskellige erhverv og for husholdningerne. I den

økonomiske vurdering inddrages også spørgsmålet om

afgifter og gebyrer på miljøområdet. Endelig bør et

givent forslag indeholde en række mål set i forhold til de

økonomiske konsekvenser, således at Folketinget vil kunne

vurdere, hvorledes der opnås mest miljø for pengene.

For det tredje skal også de sociale og

beskæftigelsesmæssige konsekvenser af de enkelte forslag belyses,

således at følgerne af forslaget for ledigheden og

arbejdsstyrken inden for de relevante erhverv beregnes. Derved vil også

de produktionsmæssige og sundhedsmæssige konsekvenser skulle

belyses.

Intet lovforslag, der har miljømæssige

konsekvenser, skal kunne vedtages, før der er foretaget en samlet

vurdering og prioritering af indsatsen. I denne prioritering kan også

indgå forhold uden for Danmark, idet den mest bæredygtige

løsning kunne være at finde i initiativer i Østeuropa

eller ulande (jf. joint implementation).

Det økonomiske Råd skriver i sin rapport om

bæredygtighed (efteråret 1998), at det er muligt at konstruere

bæredygtighedsmål for et enkelt land, især fordi mange af

de indgreb, der er nødvendige for at sikre global bæredygtighed,

må foretages af de nationale regeringer. Der er således efter

forslagsstillernes mening ikke internationalt set hindringer for, at Danmark

implementerer begrebet på nationalt plan.

Ved at implementere en bæredygtighedsvurdering

konsekvent i lovgivningsarbejdet er grundlaget lagt for en bæredygtig

udvikling i Danmark, sådan som Brundtlandrapporten definerer

begrebet.

Skriftlig fremsættelse

Hans Christian Schmidt

(V):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig

herved at fremsætte:

Forslag til folketingsbeslutning om indførelse

af en bæredygtighedsvurdering i lovforslag.

(Beslutningsforslag nr. B 71).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger,

der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige

behandling.

Officielle noter

1) Miljøvurdering af

finanslovforslaget for 2000, s. 6-7.

2)

Miljøvurdering af finanslovforslaget for 2000, s. 22.

Lignende dokumenter