Forslag til folketingsbeslutning om indførelse af en bæredygtighedsvurdering i lovforslag
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 25. januar 2000 af
Hans Christian Schmidt (V), Kim Andersen (V),
Helga Moos (V), Bodil Thrane (V),
Jens Vibjerg (V), Jørgen Winther (V),
Henriette Kjær (KF), Pernille Sams (KF),
Gitte Seeberg (KF), Ebbe Kalnæs (CD),
Thorkild B. Fransgaard (FRI), Kim Behnke (FRI),
Tom Behnke (FRI) og Kirsten Jacobsen (FRI)
Forslag til folketingsbeslutning
om indførelse af en bæredygtighedsvurdering i
lovforslag
Folketinget opfordrer regeringen til at indføre en
bæredygtighedsvurdering i lovforslag og i handlingsplaner, der har
miljømæssige konsekvenser, således at de samlede
samfundsmæssige konsekvenser - herunder de miljømæssige,
de økonomiske, de sociale og de beskæftigelsesmæssige
konsekvenser vurderes, før lovforslagene fremsættes i
Folketinget.
Bemærkninger til forslaget
Beslutningsforslaget har overordnet til
hensigt at sikre, at lovforslag og handlingsplaner søger at fremme et
bæredygtigt samfund. Det vil i praksis kræve en række
vurderinger af de forslag, der fremsættes i Folketinget.
Ved FN-mødet for miljø og udvikling (UNGASS)
i 1997 blev medlemslandene opfordret til at udarbejde en national strategi
for bæredygtig udvikling. Regeringen vil først i år 2002
fremsætte en sådan strategi. Forslagsstillerne mener imidlertid,
at det haster med at implementere en bæredygtighedsvurdering i
lovgivningen, fordi omfanget af lovgivningen gør det nødvendigt
at foretage en helhedsvurdering af effekterne af lovene. Derfor
Læs alt
fremsættes forslaget om bæredygtighedsvurdering nu.
Baggrunden for forslaget er princippet om
bæredygtighed, som det blev formuleret i Brundtlandrapporten i 1987.
Her defineres en bæredygtig udvikling som en udvikling, der »opfylder
de nuværende behov uden at bringe fremtidige generationers muligheder
for at opfylde deres behov i fare.«
Bæredygtighed er således dybest set et
spørgsmål om fordeling mellem generationer. I hvor høj
grad der skal tages hensyn til kommende generationer, er således et
etisk og politisk spørgsmål, som beslutningstagerne skal tage
højde for, når lovgivningen udformes. Derfor skal
bæredygtigheden af lovforslag indgående vurderes, inden
lovforslagene fremsættes.
Siden Brundtlandrapporten har der været en tendens
til alene at tillægge begrebet bæredygtighed en
miljømæssig dimension. Kravet til bæredygtighed har alene
været, om udviklingen var miljømæssigt bæredygtig
uden skelen til samfundsudviklingen i øvrigt.
Forslagsstillernes tilgang til
bæredygtighedsbegrebet er imidlertid ikke alene
miljømæssig. Forslagsstillerne mener, at udviklingen også
skal være samfundsmæssigt bæredygtig. Derfor skal der ske
en afvejning mellem forskellige miljøproblemer indbyrdes og mellem
miljø og andre forhold, der er væsentlige for velfærden.
En sådan tilgang er i overensstemmelse med både regeringens 1) og Brundtlandkommissionens definition
af bæredygtighed, hvor naturhensynet kun er et blandt flere elementer i
en bæredygtig udvikling. Om en udvikling er bæredygtig,
afgøres ved at se på samtlige de værdier, der bringes
videre til de kommende generationer.
For at afgøre, om en udvikling er bæredygtig,
er det nødvendigt at »operationalisere« begrebet. Hidtil har
bæredygtighedsbegrebet kun marginalt været omsat til praktiske
politiske tiltag, og det er langtfra sket metodisk og systematisk. Dette
beslutningsforslag har til formål at indarbejde
bæredygtighedsbegrebet i lovforslag, således at de samlede
samfundsmæssige konsekvenser, herunder de miljømæssige,
økonomiske, sociale og beskæftigelsesmæssige konsekvenser,
systematisk vurderes, før et lovforslag fremsættes i
Folketinget.
Med henblik på at operationalisere begrebet om
bæredygtighed peger OECD på nedenstående indikatorer som
mulige indikatorer for en bæredygtig udvikling2) :
Økonomiske indikatorer
Økonomisk udvikling: Bruttonationalproduktet (BNP) og
nettonationalindkomsten
Opsparingsrate
Produktivitet
Finansiel status: Udlandsgæld i forhold til BNP og
statsgæld i forhold til BNP
Sociale indikatorer
Arbejdsløshed
Uddannelsesniveau
Sundhedstilstand
Indkomstfordeling og fattigdom
Miljømæssige indiktatorer
Klimaændringer
Luftforurening
Biodiversitet
Vandressourcer
Skovressourcer
Fiskeressourcer
Det er således muligt at beskrive en
bæredygtig samfundsudvikling ud fra en række af de
ovennævnte indikatorer.
Regeringen udgiver i forbindelse med finansloven en
såkaldt
»miljøvurdering«. Denne er dog ikke dybtgående nok. Den kan ikke betegnes som en
konsekvensvurdering, men mere som en beskrivelse af tilstanden af
miljøet i Danmark.
Regeringen anbefaler endvidere, at lovforslag
miljøvurderes, såfremt lovforslaget skønnes at have
væsentlige miljømæssige konsekvenser. Dette er dog heller
ikke tilstrækkeligt. Forslag, der har miljømæssige
konsekvenser, skal fremover også rumme en vurdering og
konsekvensberegning af de ovenfor nævnte forhold. I forbindelse med
Vandmiljøplan II blev der f.eks. aldrig lavet en sådan samlet
vurdering ud fra principperne om en bæredygtig udvikling. Var dette
sket, havde denne plan måske fået en mere gavnlig virkning
på miljøet.
En bæredygtighedsvurdering skal for det
første indeholde en beskrivelse af de konsekvenser, som forslaget vil
få på miljøområdet. Vurderingen skal derudover
også indeholde en række forslag til alternativer.
For det andet skal den indeholde en økonomisk
vurdering, der beskriver de økonomiske konsekvenser af de forskellige
muligheder i miljøvurderingen. I den økonomiske vurdering
beskrives de økonomiske konsekvenser for både den offentlige
sektor, for industrien, for forskellige erhverv og for husholdningerne. I den
økonomiske vurdering inddrages også spørgsmålet om
afgifter og gebyrer på miljøområdet. Endelig bør et
givent forslag indeholde en række mål set i forhold til de
økonomiske konsekvenser, således at Folketinget vil kunne
vurdere, hvorledes der opnås mest miljø for pengene.
For det tredje skal også de sociale og
beskæftigelsesmæssige konsekvenser af de enkelte forslag belyses,
således at følgerne af forslaget for ledigheden og
arbejdsstyrken inden for de relevante erhverv beregnes. Derved vil også
de produktionsmæssige og sundhedsmæssige konsekvenser skulle
belyses.
Intet lovforslag, der har miljømæssige
konsekvenser, skal kunne vedtages, før der er foretaget en samlet
vurdering og prioritering af indsatsen. I denne prioritering kan også
indgå forhold uden for Danmark, idet den mest bæredygtige
løsning kunne være at finde i initiativer i Østeuropa
eller ulande (jf. joint implementation).
Det økonomiske Råd skriver i sin rapport om
bæredygtighed (efteråret 1998), at det er muligt at konstruere
bæredygtighedsmål for et enkelt land, især fordi mange af
de indgreb, der er nødvendige for at sikre global bæredygtighed,
må foretages af de nationale regeringer. Der er således efter
forslagsstillernes mening ikke internationalt set hindringer for, at Danmark
implementerer begrebet på nationalt plan.
Ved at implementere en bæredygtighedsvurdering
konsekvent i lovgivningsarbejdet er grundlaget lagt for en bæredygtig
udvikling i Danmark, sådan som Brundtlandrapporten definerer
begrebet.
Skriftlig fremsættelse
Hans Christian Schmidt
(V):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig
herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om indførelse
af en bæredygtighedsvurdering i lovforslag.
(Beslutningsforslag nr. B 71).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger,
der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige
behandling.
Officielle noter
1) Miljøvurdering af
finanslovforslaget for 2000, s. 6-7.
2)
Miljøvurdering af finanslovforslaget for 2000, s. 22.
Lignende dokumenter
- Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om indførelse af en bæredygtighedsvurdering i lovforslag Retsinformation · 13. maj 2000
- Forslag til folketingsbeslutning om ændring af pesticidafgiften Retsinformation · 18. januar 2000
- Forslag til folketingsbeslutning om overflytning af bekæmpelsesmiddelstatistik til Danmarks Statistik Retsinformation · 18. januar 2000
- Forslag til folketingsbeslutning om regelforenkling på miljø- og naturområdet Retsinformation · 18. januar 2000
- Forslag til folketingsbeslutning om ændring af reglerne for placering af gyllebeholdere ude på markerne Retsinformation · 16. januar 2001
- Forslag til folketingsbeslutning om regelforenkling gennem overførelse af landzonekompetencen til kommunerne Retsinformation · 3. december 1999