Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til folketingsbeslutning om ratifikation af Kyoto-protokollen til De Forenede Nationers Rammekonvention om Klimaændringer

2000/1 BSF 194Beslutningsforslag som fremsatMiljøministeriet27. april 2001

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 25. april 2001 af

miljø- og energiministeren (Svend Auken)

Forslag til folketingsbeslutning

om ratifikation af Kyoto-protokollen til De Forenede

Nationers Rammekonvention om Klimaændringer

Folketinget meddeler sit samtykke til, at Danmark

ratificerer Kyoto-protokollen til De Forenede Nationers Rammekonvention om

Klimaændringer, vedtaget i december 1997 i Kyoto, Japan, på den

tredje partskonference (COP3) under FN s Rammekonvention om

Klimaændringer (UNFCCC) og underskrevet af Danmark i New York den 29.

april 1998.

Bemærkninger til forslaget

1. Indledning

Formålet med dette beslutningsforslag er i henhold

til grundlovens § 19 at indhente Folketingets samtykke til, at regeringen

på Danmarks vegne ratificerer Kyoto-protokollen. Selve ratifikationen

af protokollen skal finde sted samtidig med EU s og de andre medlemstaters

ratifikation, jf. afsnit 8.

Protokollens tekst er vedlagt i bilag 1 i en

parallelopstilling mellem den autoriserede engelske udgave samt en dansk

oversættelse, og indholdet i de enkelte artikler er refereret i

bemærkningernes afsnit 3.

Kyoto-protokollen blev vedtaget i december 1997 i Kyoto,

Japan, på den tredje partskonference (COP3) under FN s Rammekonvention

om Klimaændringer (UNFCCC), herefter omtalt som Klimakonventionen.

Danmark underskrev protokollen sammen med de øvrige EU medlemsstater

og Europa-Kommissionen på EU's vegne den 29. april 1998. I dag har 84

lande underskrevet Kyoto-protokollen, og 33 lande har ratificeret.

Rumænien ratificerede den 19. marts 2001 Kyoto-protokollen som det

første og hidtil eneste industriland. De øvrige lande, der har

Læs alt

ratificeret, er alle udviklingslande.

Miljø- og Energiministeren orienterede

første gang Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg om

Kyoto-protokollen ved brev af 12. januar 1998. Protokollen og det videre

arbejde med at udfylde og implementere protokollen har siden ved en

række lejligheder været debatteret i Folketinget, bl.a. i

forbindelse med forespørgsel nr. F 16 den 16. november 2000 forud for

den sjette partskonference (COP6) (Folketingstidende, 16. november 2000, FF

1129-1161). Desuden er protokollen nærmere beskrevet i regeringens

klimaprogram Klima 2012 Status og perspektiver for Danmarks

klimapolitik, bl.a. fremsendt til Folketingets Miljø- og

Planlægningsudvalg og Energipolitiske Udvalg den 29. marts 2000.

I henhold til Kyoto-protokollen skal industrilandene

samlet reducere deres emissioner af seks drivhusgasser med 5,2 pct. i

perioden 2008-12. Hermed er der taget et første begrænset, men

vigtigt skridt i en længere proces, der sigter mod at nå

Klimakonventionens overordnede mål om at stabilisere atmosfærens

indhold af drivhusgasser på et niveau, der forhindrer farlige

menneskeskabte klimaændringer. For drivhusgasserne kuldioxid, metan og

lattergas skal reduktionen ske i forhold til emissionerne i 1990, mens den

for de såkaldte industrigasser HFC, SF6 og PFC kan ske med 1990 eller

1995 som referenceår. I 2005 skal der være opnået

påviselige fremskridt. Forhandlinger om mål for kommende

forpligtelsesperioder skal starte 7 år før den foregående

periodes udløb, og forhandlingerne om forpligtelserne i næste

periode efter 2012 skal således begynde i 2005.

Protokollen lægger op til, at parterne i forbindelse

med deres målopfyldelse kan benytte de såkaldte Kyoto-mekanismer,

nemlig international handel med drivhusgaskvoter og de særlige

projektmekanismer Joint Implementation (JI), der er fællesprojekter

mellem forpligtede industrilande, og Clean Development Mechanism (CDM), der

er industrilande-projekter i udviklingslande. Desuden kan

CO2-optag i skove m.v., de såkaldte "sinks", i et

vist omfang modregnes.

EU s medlemlande har i Kyoto-protokollen forpligtet sig

til at nedbringe emissioner af de 6 drivhusgasser med 8 pct. Af andre lande

kan nævnes USA med en reduktionsforpligtelse på 7 pct., Japan og

Canada har forpligtet sig til 6 pct., Rusland til 0 pct., og Norge og

Australien må øge deres emissioner med henholdsvis 1 og 8

pct.

I henhold til artikel 4 i protokollen kan parter

indgå en aftale om i fællesskab at opfylde deres

reduktionsforpligtelser. EU's miljøministre bekræftede på

rådsmødet den 16. 17. juni 1998 deres enighed om at ratificere

og opfylde medlemslandenes samlede forpligtelse i fællesskab. Samtidig

blev der opnået politisk enighed om en intern omfordeling af den

samlede forpligtelse i den såkaldte "byrdefordelingsaftale".

Rådskonklusionerne er vedlagt i bilag 2 til bemærkningerne.

Danmark har i henhold til byrdefordelingsaftalen forpligtet sig til at

reducere drivhusgasserne med 21 pct.

Miljø- og Energiministeriet har foretaget en

opdateret og konsolideret fremskrivning af Danmarks udledning af

drivhusgasser set i forhold til 21 pct.-målsætningen. Under de

samme forudsætninger som i Klima 2012, bl.a. korrektion af

basisåret 1990 for elimport og fastsættelse af en kvote for

CO2-udledningen fra elproduktionen efter 2003, som svarer til det

hjemlige forbrug, viser fremskrivningen, at udledningen af drivhusgasser i

perioden 2008-12 vil blive reduceret med 18,6 pct. i forhold til niveauet i

1990. Det vil sige ca. 2,4 pct. fra målopfyldelsen. Dette

bekræfter og styrker regeringens vurdering i Klima 2012 om,

at der er etableret og vil kunne etableres virkemidler, som samlet

sikrer, at 21 pct.-målsætningen for de 6 drivhusgasser i den

første forpligtelsesperiode 2008-12 kan opfyldes, jf. afsnit 4.

Allerede på den femte partskonference (COP5) under

Klimakonventionen i Bonn 1999 opfordrede EU alle parter til at ratificere

Kyoto-protokollen hurtigst muligt efter COP6 med henblik på en

ikrafttrædelse i 2002, 10-året for Verdenskonferencen om

Miljø og Udvikling i Rio de Janeiro (UNCED). EU s miljøministre

har i ministerrådet efterfølgende gentagne gange understreget

dette mål og på rådsmødet i juni 2000 henstillet til

medlemsstaterne at træffe de fornødne nationale foranstaltninger

med henblik på ratifikation. Ministrene har senest i marts 2001

bekræftet målet om ikrafttrædelse af protokollen i 2002

samt understreget, at Europa-Kommissionens og medlemsstaternes forberedelser

skal intensiveres, for at der kan handles hurtigt efter genoptagelsen af den

sjette partskonference (COP6), der vil finde sted 16.-27. juli i år i

Bonn, Tyskland.

Danmarks forberedelse til ratifikation af

Kyoto-protokollen vil give et signal til omverdenen om, at Danmark

støtter en proces, som sigter efter en snarlig udmøntning og

ikrafttrædelse af Kyoto-protokollen. Danmark fastholder således

sin rolle som aktiv bidragsyder til globalt lederskab på

miljøområdet.

Den franske regering har allerede i juli 2000 fået

samtykke fra det franske parlament til på Frankrigs vegne at ratificere

protokollen. Derudover er den formelle proces indledt i Holland, Belgien og

Luxemborg. De øvrige EU-lande har startet forberedelserne til

ratifikationen, men den formelle procedure er endnu ikke iværksat.

Europa-Kommissionen har ligeledes iværksat forberedelser, og et formelt

forslag til procedure m.v. for EU's samlede ratifikation forventes fremlagt i

efteråret 2001, jf. afsnit 8.

Som bl.a. tilkendegivet i følgebrevet af 29. marts

2000 ved fremsendelsen af Klima 2012 til Folketingets Miljø- og

Planlægningsudvalg og Energipolitiske Udvalg skal der i forbindelse med

vedtagelsen af den retsakt, der er nødvendig for, at EU kan ratificere

protokollen, tages stilling til det særlige spørgsmål om

basisåret 1990, hvor Danmark havde en ekstraordinær stor elimport

og dermed en lav CO2 -udledning.

Der har i årtier været tradition for en

eludveksling mellem Norge, Sverige og Danmark. Dette er baggrunden for, at

den danske nationale CO2-målsætning om at reducere

CO2-emissionerne med 20 pct. i 2005 i forhold til 1988 er baseret

på tal korrigeret for eludveksling. Korrektionen giver det bedste

grundlag for en vurdering af CO2-udledningen som følge af

energiforbruget i Danmark og den energipolitiske indsats i relation

hertil.

Ud fra samme betragtninger, som ligger til grund for den

nationale CO2-målsætning, har Danmark derfor i EU-regi

understreget, at Danmarks forpligtelser skal fastlægges ud fra en

korrigeret emission i 1990, hvilket også af Danmark er lagt til grund

for det danske tilsagn i byrdefordelingsaftalen. Dette forhold blev

skriftligt udtrykt i en dansk erklæring til Rådets

mødeprotokol den 16. og 17. juni 1998, jf. byrdefordelingsaftalen

vedlagt i bilag 2.

En reduktion på 21 pct. af et ukorrigeret

basisår ville indebære en forpligtelse til yderligere at reducere

med ca. 5 Mt CO2, svarende til en forøgelse af Danmarks

reduktionsforpligtelse med næsten en tredjedel. Set i forhold til EU s

samlede reduktionsforpligtelse repræsenterer de 5 Mt CO2

imidlertid kun 1,5 pct.

En forudsætning for Danmarks ratifikation af

Kyoto-protokollen vil således være, at den danske position

på passende vis tilgodeses i den retsakt, der danner grundlag for EU s

ratifikation. Folketinget vil blive inddraget i forhandlingerne om retsakten

i overensstemmelse med de vedtagne procedurer for behandling af EU sager.

Der er bl.a. redegjort nærmere for denne

problemstilling i Klima 2012 samt over for Folketingets Miljø-

og Planlægningsudvalg og Energipolitiske Udvalg i brev af 8. juni 1999

i forbindelse med opfølgningen på den fjerde partskonference

(COP4).

I forbindelse med byrdefordelingen blev det ligeledes

understreget fra dansk side, at en vedtagelse af fælles politikker og

virkemidler i EU er nødvendig for at understøtte og

forstærke den nationale indsats. Også disse forhold er udtrykt i

den danske erklæring.

Temaet for den seneste og sjette partskonference (COP6)

under Klimakonventionen i Haag i november 2000 var at opnå en aftale om

den nærmere udmøntning af en række af protokollens

bestemmelser, herunder om Kyoto-mekanismer, om CO2-optag og om

overholdelse. Hertil kom særlige spørgsmål om

udviklingslandene og industrilandenes forpligtelser over for

udviklingslandene efter selve Klimakonventionen. Det lykkedes ikke at

opnå en sådan aftale. Ved genoptagelsen af konferencen til juli i

Bonn er det fortsat afgørende, at protokollens

miljømæssige integritet og troværdighed fastholdes, jf.

EU's forhandlingslinie, som den blev præsenteret for Folketinget under

forespørgselsdebatten nr. F 16 den 16. november 2000.

Såfremt disse kommende forhandlinger

måtte resultere i aftaler, der væsentligt afviger fra denne

forhandlingslinie eller medfører ændringer af protokollen, vil

Folketinget blive underrettet, og der vil kunne blive tale om at indhente

fornyet samtykke fra Folketinget. Tilsvarende vil Folketinget blive

underrettet, såfremt der ikke vedtages en aftale, som muliggør

ratifikation af protokollen.

I Klima 2012 har regeringen redegjort for,

hvorledes Danmark kan leve op til sin reduktionsforpligtelse på 21 pct.

i relation til EU s byrdefordeling. Der skal i forbindelse med det

foreliggende beslutningsforslag ikke fremlægges eller særskilt

tages stilling til forslag til forskellige virkemidler eller initiativer, der

vil bidrage til Danmarks målopfyldelse. Dette vil ske i den

løbende implementering af Danmarks internationale forpligtelser. Som

nævnt i Klima 2012 vil der dog i forbindelse med

fremlæggelsen af dette forslag blive givet en status for udviklingen

på klimaområdet. Afsnit 4 indeholder således en opdateret

og konsolideret fremskrivning af Danmarks udledning af drivhusgasser, som i

forhold til Klima 2012 giver en opdateret vurdering af mulighederne

for Danmarks opfyldelse af 21 pct.-målsætningen. Endvidere

gøres der i afsnit 4 generelt status for arbejdet med

opfølgningen på Klima 2012.

Med hensyn til Grønlands og Færøernes

status i forbindelse med Danmarks ratifikation af protokollen henvises til

bemærkningernes afsnit 9.

2. Protokollens historie

Ved FN's konference om miljø og udvikling (UNCED) i

Brasilien i 1992 underskrev Danmark sammen med 153 andre lande FN s

Klimakonvention. Klimakonventionen sigter mod at stabilisere

atmosfærens indhold af drivhusgasser på et niveau, der forhindrer

farlige menneskeskabte klimaændringer. Forslag til folketingsbeslutning

om ratifikation af Klimakonventionen blev med beslutningsforslag nr. B. 75

fremsat for Folketinget den 17. marts 1993 og vedtaget den 27. april 1993

(Folketingstidende, 27. april 1993, FF 8599). Danmark ratificerede

Klimakonventionen den 21. december 1993.

Med hensyn til Klimakonventionens historie henvises til

pkt. 2 i bemærkningerne til beslutningsforslag nr. B. 75, fremsendt til

Folketinget den 17. marts 1993.

Klimakonventionen trådte i kraft den 21. marts 1994,

og det første møde mellem konventionens parter (COP1) blev

afholdt i Berlin i marts 1995. Hovedemner for mødet var

målsætninger for Klimakonventionen og dens implementering,

herunder forpligtelser vedrørende reduktion af drivhusgasemissioner og

overførsel af bæredygtig teknologi til udviklingslandene.

Den anden partskonference under Klimakonventionen (COP2)

foregik i Geneve i juli 1996. Konferencen resulterede i en

ministerdeklaration, der bl.a. lagde op til en accelereret

forhandlingsproces, således at en protokol eller et andet juridisk

instrument kunne vedtages på den efterfølgende

partskonference.

Kyoto-protokollen blev vedtaget på COP3 i Kyoto,

Japan, december 1997. Mindst 55 parter, herunder Annex I lande

(industrilandene, jf. Annex I til Klimakonventionen), som tilsammen

repræsenterer mindst 55 pct. af disse landes CO2-emissioner

i 1990, skal have ratificeret protokollen, før den træder i

kraft. Såfremt enkelte store industrilande ikke ratificerer, bliver

mulighederne for en ikrafttrædelse dermed væsentlig forringet.

Protokollen vil dog eksempelvis kunne træde i kraft uden USA,

såfremt EU, Rusland, Japan samt de østeuropæiske lande

ratificerer protokollen.

Den fjerde partskonference under Klimakonventionen (COP4)

blev afholdt i Buenos Aires i november 1998. Ud over de mere administrative

emner var dagsordenen præget af opfølgning på mødet

i Kyoto og vurdering af, om de aftalte forpligtelser til reduktion af

drivhusgasemissioner vil være tilstrækkelige til at undgå

en farlig menneskelig påvirkning af klimaet. På mødet blev

der opnået enighed om en tidsplan frem til COP6 vedrørende

udmøntning af protokollen og visse forpligtelser under

Klimakonventionen (Buenos Aires Handlingsplanen).

Den femte partskonference under Klimakonventionen (COP5)

blev afholdt i Bonn i oktober-november 1999. Partskonferencen havde

først og fremmest til formål at forberede og sikre

opfølgningen på Buenos Aires Handlingsplanen. Udover de mere

tekniske og administrative beslutninger blev der opnået enighed om et

kraftigt intensiveret arbejdsprogram for klimaprocessen frem mod den sjette

partskonference og implementeringen af Buenos Aires Handlingsplanen. En lang

række lande med EU i spidsen udtrykte, at Kyoto-protokollen skal

være ratificeret og træde i kraft i 2002.

Den sjette partskonference (COP6) under Klimakonventionen

blev afholdt i Haag i november 2000. Konferencen havde det overordnede

formål at opnå aftale om en udmøntning af Protokollens

bestemmelser med henblik på, at et tilstrækkeligt antal parter

efterfølgende ville ratificere protokollen, så protokollen kan

træde i kraft.

Miljø- og Energiministeren har som nævnt

under debatten i forlængelse af Folketingets forespørgsel nr. F

16 den 16. november 2000 bl.a. oplyst Folketinget om EU's og regeringens

forhandlingslinje forud for COP6 og herunder understreget hensynet til at

sikre protokollens miljømæssige integritet og

troværdighed. Da EU vurderede, at en mulig aftale på det

foreliggende grundlag i Haag ikke i tilstrækkelig grad tilgodeså

dette overordnede hensyn, gik EU imod en sådan aftale, og konferencen

endte uden resultat. Blandt andet insisterede USA på en sådan

grad af fleksibilitet med hensyn til CO2-optag, at USA s egen

forpligtelse og protokollens samlede reduktionsmål reelt blev udhulet.

Miljø- og Energiministeren har i en mundtlig afrapportering efter COP6

til Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg nærmere

redegjort for baggrunden for, at EU valgte at gå imod en aftale i

Haag.

3. Protokollens indhold

Artikel 1 - Definitioner

Artikel 1

indeholder en række definitioner af de

anvendte termer i protokollen.

Artikel 2 - Virkemidler

Artikel 2

indeholder eksempler på virkemidler,

som skal iværksættes eller udvikles yderligere, for at

målsætningen om emissionsbegrænsning skal kunne

opnås. Der er i teksten udpeget 8 områder, som anses for at

være særligt relevante: Forøgelse af energieffektiviteten,

beskyttelse og forbedring af dræn/optag og reservoirer for

drivhusgasser, fremme af bæredygtig praksis inden for landbruget,

fremme af vedvarende energi, afvikling af subsidier, generel fremme af

emissionsbegrænsning, begrænsning af transportsektorens

emissioner samt begrænsning af emission af metan fra relevante

sektorer. Desuden indeholder artiklen bestemmelser om internationalt

samarbejde for at forøge virkemidlernes virkning og for at

forfølge mulighederne for at begrænse emissionerne fra

international fly- og skibstrafik.

Artikel 3 - Kvantitativ målsætning

Artikel 3

indeholder målsætningen

for de industrialiserede lande om at reducere deres emissioner af

drivhusgasser med mindst 5 pct. under 1990-niveauet regnet som gennemsnit

over forpligtelsesperioden 2008-12. Derudover indeholder artiklen

bestemmelser om modregning af CO2-dræn/optag (sinks) i

landenes emissioner, fleksibilitet over for de central- og

østeuropæiske lande og mulighed for at vælge 1995 som

basisår for industrigasserne HFC, PFC og SF6. Endelig

angiver artiklen, at parterne skal have gjort påviselig fremskridt

senest i 2005, og at der skal påbegyndes forhandlinger om forpligtelser

for efterfølgende perioder mindst 7 år før udgangen af

den forudgående forpligtelsesperiode.

Artikel 4 Fællesskabsopfyldelse

Artikel 4

indeholder bestemmelser om, at flere

lande kan gå sammen om at opfylde målsætningen i artikel 3.

Denne artikel gør det muligt for fællesskaber som EU at opfylde

medlemslandenes målsætninger samlet. Artiklen indeholder en

bestemmelse om, at såfremt fællesskabet ikke lever op til de

totale, fælles emissionsforpligtelser, så er både

medlemsstaterne og fællesskabet ansvarlig.

Artikel 5, 7, 8, 10 og 11 Overvågnings-, rapporterings- og

andre generelle forpligtelser

Artikel 5

indeholder bestemmelser om, at

parterne senest i 2007 skal have etableret et nationalt

overvågningssystem for emissioner af drivhusgasser, samt at

oversigterne skal baseres på de retningslinier, der er udarbejdet af FN

s klimapanel, IPCC.

Artikel 7

pålægger Annex I

landene, at deres årlige emissionsoversigter indeholder den

information, der er nødvendig med henblik på at sikre, at

målsætningen i artikel 3 bliver overholdt.

Artikel 8

angiver, at de informationer, der

indsendes i henhold til artikel 7, skal vurderes af eksperter, som udpeges

blandt repræsentanter fra klimasekretariatet, parterne og relevante

internationale organisationer.

Artikel 10

indeholder en række

generelle forpligtigelser, som påhviler alle parter til protokollen,

herunder forbedring af emissionsopgørelser, iværksættelse

af nationale programmer for begrænsning af emissionerne af

drivhusgasser og tilpasning til klimaændringerne, samarbejde om

overførsel af teknologi til især udviklingslandene,

videnskabeligt samarbejde for at reducere usikkerheder om klimaberegningerne

samt udvikling af undervisningsprogrammer og kapacitetsopbygning.

Artikel 11

indeholder en bestemmelse om, at

forudsætningen for implementeringen af artikel 10 i udviklingslandene

er, at Annex I landene stiller de nødvendige midler til

rådighed.

Artikel 6, 12 og 17 Kyoto-mekanismerne

Artikel 6

indeholder bestemmelser om Joint

Implementation (fælles gennemførelse) mellem industrilandene.

Joint Implementation projekter skal godkendes af de involverede parter, og de

opnåede reduktioner i værtslandet skal ligge ud over dem, der

ellers ville være sket i landet, og de skal være supplerende i

forhold til de nationale foranstaltninger. På partsmøder under

protokollen kan der fastsættes mere detaljerede retningslinier, bl.a.

for verificering og rapportering af projekterne. En part kan godkende, at

private virksomheder og organisationer deltager i Joint Implementation.

Ifølge artikel 12 etableres den

såkaldte Clean Development Mechanism (en grøn

udviklingsmekanisme), hvorved Annex I lande vil kunne opfylde deres

forpligtelser gennem emissionsbegrænsende projekter i

udviklingslandene. Det forudsætter bl.a., at projekterne bidrager til

en bæredygtig udvikling i værtslandet. Godkendte

emissionsreduktioner, der opnås efter år 2000 og frem til 2008

kan indgå i opfyldelsen af forpligtelsen i den første

forpligtelsesperiode. Der lægges en afgift på CDM ("share of

the proceeds"), der dels anvendes til at dække

administrationsomkostninger, dels til at hjælpe udviklingslande, der er

særligt sårbare over for klimaændringer, med at betale

deres tilpasningsomkostninger til klimaændringer.

Ifølge artikel 17 kan Annex I lande deltage

i emissionshandel med henblik på at indfri forpligtelser under artikel

3. Dog skal handlen være et supplement til nationale

foranstaltninger.

Artikel 9, 13-16 og 22 Organisering og procedure

Artikel 9

indeholder en bestemmelse om, at

partskonferencen regelmæssigt skal gennemgå protokollen i lyset

af tilgængelige videnskabelige såvel som tekniske, sociale og

økonomiske oplysninger.

Artikel 13

fastslår, at

partskonferencen under Klimakonventionen tjener som partsmøde under

protokollen. Desuden indeholder artiklen en detaljeret beskrivelse af de

opgaver, som partsmødet skal beskæftige sig med, bl.a. at

vurdere de oplysninger, der indrapporteres, at vurdere parternes opfyldelse

af forpligtigelser, at lette udveksling af informationer og at udvikle

sammenlignelige metoder for implementering af protokollen.

Partsmøderne skal afholdes årligt, og det første

møde skal afholdes i forbindelse med det første

partsmøde under konventionen, der finder sted efter at protokollen er

trådt i kraft.

Ifølge artikel 14 og artikel

15 tjener klimasekretariatet og hjælpeorganerne under

konventionen (de såkaldte Subsidiary Body for Scientific and

Technological Advice og Subsidiary Body for Implementation) som

sekretariat og hjælpeorganer under protokollen.

Ifølge artikel 16 skal parterne set i lyset

af de beslutninger, der måtte træffes efter at protokollen er

trådt i kraft, snarest muligt overveje anvendelsen af den multilaterale

høringsproces, som har hjemmel i Klimakonventionens artikel 13.

Artikel 22

indeholder regler for

afstemning.

Artikel 18-21 Overtrædelse, tvister og ændring af

protokollen

Artikel 18

angiver, at parterne skal godkende

procedurer og mekanismer, der skal tages i anvendelse i tilfælde af

overtrædelse af bestemmelserne i protokollen.

Artikel 19

bestemmer, at konventionens artikel 14

om afgørelse af tvister skal anvendes under protokollen.

I artikel 20 og 21 angives

regler for henholdsvis ændring af protokollen og vedtagelse og

ændring af bilag til protokollen.

Artikel 23- 25 Ratifikation, ikrafttrædelse, m.v.

Ifølge artikel 23 er FN s

Generalsekretær depositar for protokollen, og som anført i

artikel 28 er protokollen deponeret hos FN s

Generalsekretær.

Artikel 24

og 25

indeholder bestemmelser om undertegnelse, ratifikation og

ikrafttrædelse af protokollen. Mindst 55 parter, herunder Annex I

lande, som tilsammen repræsenterer mindst 55 pct. af disse landes

samlede CO2-emissioner i 1990, skal have ratificeret protokollen,

før den træder i kraft.

Ifølge artikel 26 kan der ikke tages

forbehold over for protokollen, og artikel 27 indeholder

bestemmelser om udtræden af protokollen.

Bilag

Protokollen indeholder to bilag. Bilag A er en angivelse

af de 6 drivhusgasser, der er omfattet af protokollen samt deres

væsentligste kilder. Bilag B indeholder de enkelte Annex I landes

målsætninger for perioden 2008 2012 i forhold til

basisåret, jf. artikel 3 i protokollen.

4. Danmarks målopfyldelse og klimaindsats

Regeringen fremlagde i marts 2000 Klima 2012- status og

perspektiver for dansk klimapolitik. Med Klima 2012 er der givet

et samlet overblik over dansk klimapolitik og et grundlag for de kommende

års nationale arbejde på klimaområdet.

Som det blev anført i Klima 2012, er det

regeringens vurdering, at der er etableret og vil kunne etableres

virkemidler, der samlet sikrer, at 21 pct.-målsætningen for de 6

drivhusgasser i den første forpligtelsesperiode 2008-12 kan

opfyldes.

Der vil i det følgende blive givet en status for

udviklingen på klimaområdet i relation til Danmarks ratifikation

af Kyoto-protokollen. Det vil dels i afsnit 4.1 ske i form af en opdateret og

konsolideret fremskrivning af Danmarks udledning af drivhusgasser. Der er

foretaget beregninger, der bygger på de samme forudsætninger som

i Klima 2012, bl.a. korrektion af basisåret 1990 for elimport,

samt at der efter 2003 fastsættes en kvote for

CO2-udledningen fra elproduktionen, som svarer til det hjemlige

forbrug. Dels vil der i afsnit 4.2 blive gjort status for arbejdet med

opfølgningen på Klima 2012. Der henvises i denne

sammenhæng også til den Energipolitiske Redegørelse

2001, der er fremlagt for Folketinget samtidig med dette

beslutningsforslag.

4.1 Danmarks udledning af drivhusgasser

Danmarks forpligtelse til at reducere udledningen af

drivhusgasser med 21 pct. betyder, at udledningen skal nedbringes fra et

niveau på 76,4 Mt CO2-ækv. i 1990, som er korrigeret

for elimport, til gennemsnitlig 60,4 Mt CO2-ækv. i perioden

2008-2012. Disse tal er justeret lidt i forhold til tallene i Klima

2012 som følge af en ændring i det grundlag, der anvendes

ved emissionsberegningerne.

Klima 2012

indeholder en fremskrivning af

udledningen af drivhusgasser frem til 2012, som er baseret på

baggrundsrapporten Projections of Emissions of Greenhouse Gases, Ozone

Precursors and Sulphur Dioxide from Danish sources until 2012,

Energistyrelsen december 1999. Fremskrivningen viser, at Danmark i perioden

2008-12 forventes at kunne nedbringe udledningen til gennemsnitlig 63,6 Mt

CO2-ækv. svarende til en reduktion på 16,6 pct. i

forhold til niveauet i 1990.

Fremskrivningen i Klima 2012 er blevet opdateret og

konsolideret på en række punkter. Forventninger til den

økonomiske vækst og udviklingen i energipriserne er baseret

på henholdsvis Finansministeriets fremskrivning En holdbar fremtid

Danmark 2010 fra januar 2001 og det Internationale Energi Agenturs

seneste forventninger til energipriserne fra november 2000. Grundlaget for

forventningerne til udledninger af drivhusgasser fra landbrug og affald er

blevet konsolideret og for landbrugsområdet endvidere ajourført

således, at den inkorporerer midtvejsevalueringen af

Vandmiljøplan II samt forslag til handlingsplan til reduktion af

ammoniakfordampningen fra landbruget. Medtaget i fremskrivningen er

også den forventede effekt af reguleringen af de industrielle

drivhusgasser.

I forhold til Klima 2012 fremgår det af den

nye fremskrivning, at udledningen af drivhusgasser i perioden 2008-12 vil

blive reduceret til 62,2 Mt CO2-ækv. svarende til en

reduktion på 18,6 pct. i forhold til niveauet i 1990, jf. tabel 1.

Tabel 1 Udviklingen for de enkelte drivhusgasser i

perioden 1990 til 2008-2012

1990/95

Mt CO2 ækv.

1990/95

%

2008-2012

Mt CO2 ækv.

2008-2012

%

Udviklingen i perioden 1990 til 2008-2012

CO2

59,3

78

47,8

77

-19%

Metan

5,9

8

4,9

8

-17%

Lattergas

11,0

14

8,6

14

-22%

Industrigasser

0,2

0,3

0,9

1

283%

I alt

76,4

100

62,2

100

-18,6%

Mål

60,4

-21%

Manko

1,8

2,4%

Mængderne er angivet i

CO2-ækvivalenter. CO2-udledningen i 1990 er

korrigeret for elimport, og for industrigasserne anvendes 1995 som

basisår. Tallene er baseret på fremskrivninger dokumenteret i

"Fremskrivning af Danmarks energiforbrug og

CO2-udledning", Energistyrelsen marts 2001 og "Denmark s

Greenhouse Gas Projections until 2012", Energistyrelsen april

2001

.

Dermed forventes der en mindre manko end i Klima 2012.

Mankoen vil være 1,8 Mt CO2-ækv. i forhold til

måltallet på 60,4 Mt CO2-ækv. Dette svarer til

en manko på ca. 2,4 pct., jf. tabel i forhold til den samlede danske

udledning i 1990 på 76,4 Mt CO2-ækv., som er

korrigeret for elimport.

Fremskrivningen er som i Klima 2012 baseret

på iværksatte og vedtagne initiativer, men inkorporerer

også forslag til handlingsplan til reduktion af ammoniakfordampningen

fra landbruget. Desuden er fremskrivningen som i Klima 2012 baseret

på en korrektion for elimport i 1990 og anvendelse af 1995 som

basisår for de tre industrigasser. Med hensyn til udledningerne frem

til og med 2008-12 er det i tabel 1 ligesom i Klima 2012 forudsat,

at:

- der fastsættes kvoter i perioden 2008-12, som

svarer til det hjemlige forbrug, således at eventuel eleksport

modsvares af køb af internationale kvoter. Ifølge lov nr. 376

af juni 1999 om CO2 -kvoter for elproduktionen vil

CO2-kvoteordningen ophøre efter 2003. Hvis det antages, at

kvoteordningen ikke forlænges, bliver der tale om en manko på ca.

19 pct. i forhold til 21 pct. målsætningen i 2008-12. Partierne

bag elreformen har aftalt at drøfte fortsættelsen af

CO2-kvoteordningen for elsektoren inden udgangen af 2001.

- Biomassehandlingsplanen og udbygningen med

havvindmøller forløber som planlagt med anvendelse af 1,4 mio.

ton biomasse og opførelse af 750 MW vindmøller på havet

inden 2008.

For de seks hovedsektorer, som er beskrevet i Klima

2012, kan fremskrivningen sammenfattes som i tabel 2. Den mindre manko i

forhold til Klima 2012 skyldes især forventninger til lavere

udledninger for erhvervene og på energiområdet. For erhvervene er

der nu indregnet bidrag fra regulering af de industrielle drivhusgasser og

yderligere tilskud til CO2-reduktioner og energibesparelser i

industrien, som følge af justeringen af den grønne

afgiftspakke, der blev vedtaget i december 1999. I energisektoren forventes

en hurtigere omstilling til vedvarende energi og naturgas.

Tabel 2 - Udviklingen i de enkelte sektorer i perioden 2008-2012 samt

mulige nye tiltag

1990

Mt CO2

1990/95

%

2008-2012

Mt CO2

2008-2012

%

Forskel i udledning i %

Energiproduktion

33,3

43,6

21,2

34,1

-36

Transport

10,7

14,0

13,8

22,2

30

Landbrug

16,9

22,1

12,5

20,0

-26

Erhverv

9,0

11,8

9,6

15,5

6

Husholdninger

5,2

6,8

4,2

6,7

-20

Affald

1,3

1,7

0,9

1,5

-29

I alt

76,4

100

62,2

100

-18,6

Mål

60,4

-21

I forhold til en manko på 1,8 Mt

CO2-ækv., jf. tabel 1, vil iværksættelse af de

prioriterede initiativer på transportområdet, som beskrevet i

Klima 2012, kunne bidrage med 0,8-1,0 Mt CO2-ækv. En

intensiveret energibesparelsesindsats, som bl.a. omtalt i Energistyrelsens

rapport "Fremme af energibesparelser", september 2000,

skønnes at ville kunne bidrage yderligere.

Internationale virkemidler vil kunne supplere og

understøtte de nationale initiativer. På EU-niveau er

fælles standarder for elektriske apparater, minimumsbestemmelser for

energiafgifter og fastsættelse af CO2-kvoter eksempler

på mulige tiltag, som kan bidrage til reduktioner i de danske

udledninger.

Den opdaterede og konsoliderede fremskrivning

bekræfter og styrker regeringens vurdering i Klima 2012, at der

er etableret og vil kunne etableres virkemidler, som samlet sikrer, at 21

pct. målsætningen for de 6 drivhusgasser i den første

forpligtelsesperiode 2008-12 kan opfyldes.

Derudover vil Kyoto-mekanismerne kunne bidrage til

opfyldelsen af målsætningen i det omfang, de kan bidrage med

reelle reduktioner. Dette vil kunne ske dels gennem handel med kvoter i

f.eks. Norden, EU eller i et bredere internationalt system, dels gennem de

projektbaserede mekanismer Joint Implementation og Clean Development

Mechanism.

Den danske lov om CO2-kvoter for elproduktion

er forberedt således, at danske el-producenter kan gives mulighed for

at deltage i et internationalt kvotehandelssystem, og at kvoter fra Joint

Implementation og Clean Development Mechanism-projekter kan godskrives i

Danmark. I de politiske drøftelser om videreførelse af

kvoteordningen, som finder sted inden udgangen af 2001, vil regeringen tage

brugen af mekanismerne op.

Den samlede beregning af udledningerne frem til og med

2008-12 bygger som nævnt på en række vigtige

forudsætninger. Såfremt forudsætningerne ændres, kan

dette medføre, at mankoen bliver reduceret eller forøget.

Behovet for at gennemføre nye initiativer vil dermed også

ændres, og det er vigtigt nøje at følge implementeringen

af de eksisterende initiativer og vurdere mulige nye initiativer i alle

sektorer.

4.2 Status for Danmarks nationale klimaindsats

Danmarks klimaindsats er primært rettet imod de

samfundssektorer, hvor aktiviteterne er forbundet med en betydelig udledning

af drivhusgasser. Det drejer sig om energi, landbrug, transport og erhverv,

samt husholdninger og affald. Indsatsen har haft til formål at

opnå reduktioner bredt i samfundet og de steder, hvor

reduktionsomkostningerne er lavest under hensyntagen til erhvervenes

internationale konkurrenceevne.

På energiområdet gennemføres der

generelt løbende analyser af udviklingen, herunder analyser af

situationen på længere sigt efter Kyoto-protokollens

første forpligtelsesperiode. Som det fremgår af afsnit 4.1, og

som det nærmere er beskrevet i den Energipolitiske

Redegørelse 2001, har Miljø- og Energiministeriet

udarbejdet en ny samlet fremskrivning for udviklingen på

energiområdet frem til 2012. Fremskrivningen viser, at Danmark med de

allerede vedtagne virkemidler forventes at nå den nationale

målsætning i Energi 21 om 20 pct. reduktion af

CO2-emissionen i 2005 i forhold til 1988. Dette skyldes ikke

mindst den markante udbygning med vindmøller, som forventes at

fortsætte bl.a. i form af havvindmøller.

Regeringens videre arbejde med henblik på at

reducere energisektorens emissioner af drivhusgasser og dermed bidrage til

opfyldelse af 21 pct.-målsætningen i relation til

Kyoto-protokollen er nærmere beskrevet i den Energipolitiske

Redegørelse 2001.

Energiforbruget til transport udgør en

stadig stigende andel af det samlede energiforbrug 24 pct. i 1999 hvilket

især skyldes stigningen i energiforbrug til vejtransport og

udenrigsluftfart. Som angivet i Klima 2012 lægger regeringen

vægt på, at der gøres en indsats for at reducere

transportsektorens energiforbrug og CO2-emissioner.

I år 2000 er der blandt andet indført

energimærkning af nye biler. Desuden har skatteministeren nedsat en

arbejdsgruppe om registreringsafgift på personbiler, som ser på

muligheder for at omlægge registreringsafgiften efter bilernes

energiforbrug og CO2-emissioner. Miljø- og

Energiministeriet har endvidere iværksat en række

demonstrationsprojekter, som inddrager stat, amter og kommuner, og som bl.a.

vil vise, hvordan fysisk planlægning konkret kan bidrage til at

nedsætte det samlede transportarbejde og dermed

CO2-udledningen, og hvordan transportknudepunkter kan indrettes,

så de sikrer en samtidig realisering af deres erhvervsmæssige,

transportmæssige og miljømæssige potentiale.

Herudover vil Trafikministeriet samtidig med fremsendelsen

af dette beslutningsforslag til Folketinget fremlægge en handlingsplan,

som vil pege på de initiativer regeringen fremover vil igangsætte

for at reducere CO2-emissioner fra transportsektoren. Som det

fremgår af Klima 2012 og Trafikministeriets virkemiddelkatalog

Begrænsning af transportsektorens CO2 udslip - muligheder

og virkemidler, marts 2000, vil der kunne gennemføres virkemidler,

der inden år 2010 bringer stigningen i CO2-emissioner fra

den nationale transport til ophør. Disse nye initiativer er som i

Klima 2012 vurderet til at kunne bidrage med 0,8-1,0 Mt

CO2-ækv., jf. afsnit 4.1.

I lyset af den kraftige vækst i udenrigsluftfartens

energiforbrug vil Trafikministeriet og Miljø- og Energiministeriet i

foråret 2001 igangsætte et arbejde, der bl.a. skal

kortlægge danskernes energiforbrug til udenrigsrejser og vurdere

muligheden for at opstille forslag til nye initiativer, som kan reducere

energiforbruget fra denne transportform. Danmark støtter fortsat, at

emissionerne af drivhusgasser fra udenrigsluftfart reduceres mest muligt

gennem aftaler inden for EU og FN s internationale luftfartsorganisation

(ICAO) og følger udviklingen på området nøje.

Desuden arbejder Danmark fortsat for, at disse udledninger bliver omfattet af

Kyoto-protokollen.

Med hensyn til søfartens emissioner af

drivhusgasser har Miljø- og Energiministeriet i slutningen af 2000

udarbejdet en redegørelse om færgefartens energiforbrug og

emissioner. Erhvervsministeriet har tilsvarende udarbejdet en

redegørelse om reduktion af emissioner fra skibe. Det anbefales, at

eventuelle danske initiativer tager afsæt i det internationale arbejde

på området, og at generelle internationale initiativer på

området fremmes, herunder f.eks. udarbejdelse af globale kriterier og

parametre for miljøindeksering af skibe inden for FN's internationale

søfartsorganisation (IMO).

På erhvervsområdet vil emissionen af de

industrielle drivhusgasser HFC er, PFC er og SF6 stige meget kraftigt

frem mod 2012, hvis ikke der gribes ind. Derfor fremsatte regeringen i

efteråret 2000 forslag om en afgift på anvendelsen af disse

gasser baseret på de enkelte stoffers virkning på klimaet.

Afgiften blev vedtaget af Folketinget den 15. december 2000 og trådte i

kraft 1. marts 2001.

Herudover har Miljø- og Energiministeriet i februar

2001 sendt et udkast til bekendtgørelse om afvikling af de

industrielle drivhusgasser i høring. Udkastet indeholder forslag til

afviklingsdatoer for anvendelsen i nye anlæg og produkter. Den

generelle afviklingsdato er den 1. januar 2006 med enkelte undtagelser.

Disse to tiltag vil tilsammen effektivt reducere

emissionen af de industrielle drivhusgasser. Effekten er indregnet i

fremskrivningen i afsnit 4.1 og betyder, at emissionerne i 2008-12 ellers

måtte antages at være mindst dobbelt så stor, som det

nuværende niveau.

Den generelle miljøregulering af

landbrugsområdet, specielt Vandmiljøplan II og forslag

til ammoniakhandlingsplan, vil have en positiv indvirkning på

landbrugets udledning af drivhusgasser.

Som angivet i Klima 2012 fra marts 2000 vil

regeringen i foråret 2001 fremlægge en samlet vurdering af

landbrugets muligheder for at reducere udledningen af drivhusgasser samt en

vurdering af omkostningerne. Det teknisk-videnskabelige grundlag for

vurdering og opgørelse af udledningernes størrelse og

forventede udvikling over tid er imidlertid mangelfuld, og mulighederne for

at reducere landbrugets udledninger er langt fra tilstrækkeligt

udforsket. Den hidtil spredte forsknings- og udviklingsindsats inden for

dette område gør det vanskeligt at vurdere mulighederne, og en

sammenhængende forskningsindsats er derfor påtrængende.

Som led i arbejdet har Miljø- og Energiministeriet

i samarbejde med Ministeriet for Fødevarer, Fiskeri og Landbrug samt

en række forskningsinstitutioner igangsat et udredningsarbejde, der som

et første skridt er mundet ud i en konsolidering af forventningerne

til landbrugets emissioner af drivhusgasser, jf. afsnit 4.1.

Som næste skridt i dette arbejde

offentliggøre regeringen i april 2001 to rapporter. Den ene rapport

giver konkrete forslag til tiltag, som vil medføre reduktion af

landbrugets udledninger. Effekten heraf kvantificeres og omkostninger

beregnes. Den anden rapport indeholder bl.a. et forslag til et

forskningsprogram, som har til formål at opstille og kvantificere

effekten af yderligere mulige tiltag til reduktion af emissionerne og

fortrængning af fossil energiforbrug, herunder opgørelse af

omkostninger forbundet med implementering af disse tiltag. Forslagene har

endvidere til formål at opnå en samlet prioritering af den

fremtidige forskningsindsats med henblik på en fortsat forbedring af

grundlaget for opgørelse af landbrugets emissioner af drivhusgasser.

Dette arbejde vil skulle indgå i de overordnede overvejelser om

etablering af et klimaforsknings- og udviklingsprogram samt samordnes med

forskningen på skovområdet.

Skovområdet

er væsentligt set i

relation til Kyoto-protokollen, fordi træer binder kulstof. Reglerne i

protokollen om, hvordan optaget af kulstof tæller med i parternes

regnskaber er dog stadig under forhandling, ikke mindst på grund af

videnskabelig usikkerhed om CO2-optagets størrelse i

forbindelse med skovrejsning og skovdyrkningens indflydelse på

CO2-optaget i etablerede skove. Danmark lægger meget

vægt på, at disse regler ikke underminerer protokollens

miljømæssige integritet, og at ny skov drives bæredygtigt

i henhold til retningslinierne fra både Biodiversitetskonventionen og

de internationale skovfora. Endvidere bør forskning indenfor

skovbrugets rolle i relation til drivhusgasserne indgå i de overordnede

overvejelser om etablering af et klimaforsknings- og udviklingsprogram.

Et nyt dansk nationalt skovprogram er under udarbejdelse

og forventes færdigt ultimo 2001. I programmet indgår

overvejelser om, hvorledes skovrejsningen i Danmark kan stimuleres

yderligere. Datagrundlaget på skovområdet bør styrkes. Der

er behov for et landsdækkende overvågningsprogram, der kan levere

pålidelige data, bl.a. om skovenes naturindhold og deres lagring af

kulstof, i et format som kan imødekomme fremtidige indberetninger

under Klima- og Biodiversitetskonventionerne.

Den fremtidige indsats på

affaldsområdet drejer sig primært om stop for deponering

af forbrændingsegnet affald og gennemførelse af regeringens

handlingsplan på affaldsområdet, Affald 21. Dette

forventes at resultere i, at metan-udledningen fra deponeringsanlæg

næsten halveres i 2010 i forhold til 1990. Resultatet opnås

især ved at deponere en mindre mængde affald, som i stedet

genanvendes eller forbrændes, samt ved en øget udnyttelse af

lossepladsgas.

Som opfølgning på Klima 2012 fra marts

2000 er der endvidere iværksat en række nye

tværgående analyser, udredninger og initiativer.

I relation til nye tiltag, som vil kunne sikre en

opfyldelse af 21 pct.-målsætningen, har Miljø- og

Energiministeriet igangsat et arbejde, som, på baggrund af et

standardiseret metodegrundlag, har til formål at nå frem til en

vurdering af, hvordan indsatsen samfundsmæssigt tilrettelægges

mest omkostningseffektivt - dvs. overfor hvilke drivhusgasser, i hvilke

sektorer og med hvilke virkemidler. Arbejdet omfatter områderne energi,

transport, affald, industrielle drivhusgasser, landbrug og skovrejsning samt

en vurdering af muligheder og omkostninger ved brug af kvoter og de andre

Kyoto- mekanismer. I beregningerne lægges der vægt

på ikke kun at vurdere omkostninger, men også at indregne fordele

udover drivhusgasreduktionen. Der vil i foråret 2001 foreligge en

midtvejsstatus over beregningerne. Arbejdet forventes endelig

afsluttet i efteråret 2001.

Regeringen er positivt indstillet over for anvendelsen af

Kyoto-mekanismerne, i det omfang de bidrager med reelle reduktioner.

Derfor deltager Danmark aktivt i de internationale forhandlinger om

udviklingen af reglerne for mekanismerne, og Danmark er selv gennem bl.a.

CO2-kvoter for elproduktionen med til at vise vejen for

anvendelsen af mekanismerne.

Den danske lov om CO2-kvoter for elproduktion

er forberedt således, at danske el-producenter kan gives mulighed for

at deltage i et internationalt kvotehandelssystem, og at kvoter fra Joint

Implementation og Clean Development Mechanism-projekter kan godskrives i

Danmark. Som tidligere nævnt vil regeringen tage brugen af mekanismerne

op i forbindelse med de politiske drøftelser om videreførelse

af kvoteordningen, som skal finde sted inden udgangen af 2001.

Kvoter kan potentielt anvendes som en hensigtsmæssig

reguleringsform også i andre sektorer end elsektoren, specielt den

energitunge industri. Miljø- og Energiministeriet er derfor ved at

analysere mulighederne for at anvende CO2-kvoter i større

omfang som virkemiddel i den nationale klimapolitik.

Regeringen forbereder i 2001 et dansk pilotprogram for JI

og CDM på basis af så enkle og overskuelige kriterier og metoder

som muligt. I det regionale samarbejde i Norden og i

Østersø-regi arbejder Danmark sammen med nabolandene for at

gøre Østersø-regionen til et forsøgsområde

- "testing ground" - for Joint Implementation samt for at

iværksætte et kvotemarked i Norden. I forsøgsprogrammerne

anvendes offentlige midler til på sigt at skabe incitament til private

investeringer

Europa-Kommissionens klimaprogram, European Climate

Change Programme, der skal fremme planlægningen og implementeringen

af fælles virkemidler inden for EU er opdelt i seks

indsatsområder med separate arbejdsgrupper, som alle afsluttes med en

samlet slutrapport primo juni 2001. Rapporten skal på alle

indsatsområderne indeholde en gennemarbejdet strategi for forslag til

virkemidler som umiddelbart herefter vil kunne implementeres efter beslutning

på fællesskabsniveau.

Der er bl.a. nedsat en arbejdsgruppe om

energieffektivisering samt en arbejdsgruppe om et fælles

EU-handelssystem med emissionskvoter. Sidstnævnte gruppe arbejder ud

fra Europa-Kommissionens grønbog om handel med emissionskvoter, som

Folketingets Europaudvalg og Miljø- og Planlægningsudvalg holdt

offentlig høring om den 25. oktober 2000. Endvidere er der bl.a.

oprettet en gruppe, som ser på EU s muligheder for at benytte JI og

CDM.

I september 2000 blev Dansk Klimaforum etableret.

Forumet har til formål, dels at forbedre en løbende konstruktiv

dialog og vidensudveksling mellem klimainteressenter om nationale og

internationale klimaforhold, såvel politiske som

teknisk-videnskabelige, dels at fungere som et bredere formidlingsorgan over

for en større målgruppe i befolkningen. Der er etableret en

styregruppe bestående af Udenrigsministeriet, Danmarks Meteorologiske

Institut, Dansk Industri, "92-gruppen" (en sammenslutning af

grønne/bistands- og udviklingsorienterede ikke-gouvernementale

organisationer), samt Energistyrelsen, der varetager formandskab og

sekretariat.

Til brug for klimaarbejdet er der ved at blive etableret

en database med det formål at samle overskuelige og opdaterede

beskrivelser af eksisterende og planlagte initiativer og virkemidler i

energi- og klimapolitikken. Databasen vil gøre det lettere at

gennemføre konsistente tværgående vurderinger af den

danske energi- og klimapolitik.

Som det fremgår af Klima 2012 ønsker

regeringen, at klimaforskningen generelt skal prioriteres

højere og placeres tydeligere i det samlede forskningsmiljø. I

overensstemmelse hermed er der en løbende tværministeriel

indsats for at styrke og formidle klimaforskningen i Danmark samt

identificere nye relevante forskningsområder, bl.a. i samarbejde med

udenlandske forskningsmiljøer. Miljø- og Energiministeriet har

formuleret et program, der i første omgang skal indgå som

tværgående tema i forskningsrådenes kommende indsats. Der

er behov for en styrket indsats på en række områder, og

Danmark bør ligeledes styrke sit aktive medspil i FN s klimapanel,

IPCC.

Dansk bistand til miljø og energi

støtter i høj grad Klimakonventionens målsætning

om, at industrilandene skal støtte udviklingslandene og

østlandene i deres stræben efter en bæredygtig udvikling.

Det sker hovedsageligt via teknologioverførsel og kapacitetsopbygning.

Miljø- og Energiministeriet fremlagde i december 2000 rapporten

Styrkelse af sammenhængen mellem internationale miljøaftaler

og miljøbistanden i Miljø- og Energiministeriet for

Folketinget. Rapporten beskriver nærmere den opprioritering, som

klimaområdet har fået i miljøbistanden. Siden Folketingets

vedtagelse (V 79) den 4. maj 1999 (Folketingstidende 1998-99, s. 314) om

bl.a. opprioritering af bæredygtig energi i bistandsarbejdet, er der

endvidere sket en væsentlig stigning i de bistandsprojekter, som

vedrører dette emne.

5. Miljømæssige konsekvenser

Ikraftrædelsen og implementeringen af

Kyoto-protokollen og byrdefordelingen i EU vil indebære en reduktion af

industrilandenes udledning af drivhusgasser i den første

forpligtelsesperiode 2008-2012 med mindst 5 pct. i forhold til 1990.

Formålet med Kyoto-protokollen er, at den gennem

bindende og kvantitative forpligtelser skal bidrage til at opfylde

Klimakonventionens overordnede målsætning om »at forhindre farlig

menneskeskabt indvirkning på klimasystemet«. EU-landenes anbefaling fra

1996 er, at koncentrationen af CO2 i atmosfæren skal

stabiliseres på et niveau lavere end 550 ppmv., svarende til ca. det

dobbelte af det før-industrielle niveau, og at den globale opvarmning

ikke bør overskride maksimalt 2 grader i forhold til det

før-industrielle niveau.

Reduktionerne i industrilandenes udledning af

drivhusgasser skal være ganske betydelige for at stabilisere

koncentrationer af CO2 i atmosfæren på det

ønskede niveau. Det synes i den forbindelse klart, at der ikke

på sigt vil kunne opnås en stabilisering af atmosfærens

indhold af drivhusgasser uden yderligere markante begrænsninger i Annex

I landenes emissioner og væsentlige begrænsninger af

emissionerne også i udviklingslandene.

Den globale effekt af reduktionerne i

drivhusgasemissionerne som følge af forpligtelserne i

Kyoto-protokollen første forpligtelsesperiode vil således

være ret begrænset og dermed kun et første skridt.

Mulighederne for yderligere reduktioner forudsætter, at der er lande,

som er villige til at gå foran og vise vejen, at det lykkes at udvikle

de nødvendige teknologier, og at det helt grundlæggende lykkes

at afkoble sammenhængen mellem vækst i økonomien og

vækst i ressourceforbrug.

De direkte lokale og regionale miljømæssige

konsekvenser af implementering af reduktionerne i Kyoto-protokollens

første forpligtelsesperiode vil, ligesom de globale konsekvenser,

være begrænsede.

6. Økonomiske og administrative konsekvenser for staten, amter

og kommuner

Danmarks ratifikation af Kyoto-protokollen vil

medføre økonomiske og administrative konsekvenser for staten

for så vidt angår Danmarks opfyldelse af protokollens

generelle forpligtelser, som beskrevet navnlig i protokollens artikel

2, 5, 7, 8 og 10.

For eksempel skønnes der i forhold til protokollens

overvågnings- og rapporteringsforpligtelser i artikel 5, 7 og 8 et

merforbrug på ca. 4 årsværk samt ca. 400.000 kr. i

driftsmidler årligt fra og med protokollens ikrafttrædelse. Det

drejer sig om de i forhold til Klimakonventionen udvidede forpligtelser

vedrørende nationale systemer til opgørelser af udledninger og

optag af emissioner samt udvidet rapportering vedrørende virkemidler,

effekter, tilpasning og finansiel og teknologisk bistand til andre lande.

Desuden indeholder protokollens artikel 2 og 10 en

række forpligtelser som vedrører internationalt samarbejde

både med industrilande og udviklingslande om bl.a. virkemidler,

teknologiudvikling og forskning. Danmarks efterlevelse af disse

forpligtelser, som forventes at udvikle sig løbende, kræver

yderligere administrative ressourcer samt ressourcer til

understøttende aktiviteter såvel som udviklingsorienterede

opgaver. På enkelte områder, såsom skov og landbrug, drejer

de understøttende aktiviteter sig f.eks. om en forbedring af

datagrundlaget. Der må i forbindelse med den gradvise implementering af

disse forpligtelser løbende tages stilling til de nødvendige

økonomiske og administrative rammer i takt med udviklingen i det

internationale samarbejde.

Herudover skønnes der at være visse

økonomiske og administrative konsekvenser forbundet med anvendelsen af

Kyoto-mekanismerne, ikke mindst i opstartsfasen. Vurderingen heraf kan

først ske i forbindelse med udmøntningen af de konkrete regler

og retningslinier for anvendelsen af mekanismerne, som vil finde sted i

løbet af de kommende år i forbindelse med parternes møder

efter at protokollen er trådt i kraft, og i forbindelse med de videre

drøftelser om anvendelsen af mekanismerne i EU-regi.

For amter eller kommuner forventes der ikke direkte at

være økonomiske eller administrative konsekvenser forbundet med

Danmarks efterlevelse af de generelle forpligtelser.

Der er nærmere redegjort for økonomiske og

administrative konsekvenser for staten, amter og kommuner i

beslutningsgrundlaget i forbindelse med de virkemidler og initiativer, der

allerede er gennemført eller vedtaget, og de vil tilsvarende

indgå i grundlaget for kommende beslutninger om virkemidler og

initiativer.

Der skal ikke i forbindelse med Folketingets samtykke til

ratifikationen tages stilling til konkrete forslag til virkemidler eller

initiativer, der vil bidrage til efterlevelse af Danmarks kvantitative

målopfyldelse i henhold til protokollen og EU s byrdefordeling. Som

nævnt i afsnit 4 vil der dog bl.a. være behov for en

fastsættelse af kvoter for CO2-udledningen af elproduktionen

fra 2003 og frem.

Generelt vil beregninger af samfundsøkonomiske

omkostninger og fordele ved opfyldelse af reduktionsmålsætninger

være forbundet med store usikkerheder og bygge på en række

forudsætninger, der forholdsvis hurtigt kan ændre sig. De

nedenfor angivne tal skal derfor tages med forbehold.

At kvoterne for elproduktionen på nuværende

tidspunkt kun rækker til og med 2003 betyder, at den forventede

udledning af drivhusgasser - givet de allerede vedtagne tiltag og dermed

ingen kvoter efter 2003 - vil overstige Danmarks Kyoto-forpligtelse på

60,4 Mt CO2-ækvivalenter i 2008-12 (jf. tabel 2 i afsnit

4.1) med en manko på 14,8 Mt CO2-ækv.

Omvendt kan en forlængelse af elkvoteordningen efter

2003 som angivet mindske mankoen med ca. 13 Mt CO2-ækv. Den

samfundsøkonomiske omkostning anslås at være ca. 30

kr./ton CO2 -ækv., dvs. ca. 400 mio. kr. årligt, efter

2003.

Den resterende manko på 1,8 Mt

CO2-ækvivalenter skønnes at kunne elimineres til en

samfundsøkonomisk gennemsnitlig omkostning på ca. 300 kr./ton

CO2-ækvivalenter, eller i alt ca. 500 mio. kr. årligt.

Dette forudsætter anvendelsen af en bred vifte af tiltag, som f.eks.

energibesparelser i erhverv og husholdninger, yderligere opførelse af

havvindmøller og begrænsning af landbrugets udledninger af metan

og lattergas. Der er naturligvis forskel i omkostningerne blandt disse

tiltag.

De samlede samfundsøkonomiske omkostninger

ved de totale yderligere tiltag, der er nødvendige, for at Danmark

efterlever 21 pct.-målsætningen, skønnes på denne

baggrund til godt 900 mio. kr. årligt efter 2003 (udtrykt som

nutidsværdi i 2000-kroner). Heri er indregnet den samfundsmæssige

nytteværdi af reducerede udslip af SO2 og

NOx.

Disse reduktionsomkostninger skal ses i forhold til den

globale samfundsmæssige nytteværdi af det formindskede

udslip af drivhusgasser. Nytteværdi er vanskeligere at opgøre

end omkostninger. Den samlede nytteværdi er i det ofte citerede

såkaldte ExternE-studie lavet i EU-regi vurderet til mellem 30 og 1150

kr./ton CO2-ækvivalenter. Det svarer til mellem 0,4 og 17

mia. kr. om året.

Tallet er et udtryk for værdien af den reducerede

drivhuseffekt. Hertil kommer en række andre fordelagtige

sidevirkninger, der ikke er medregnet, som for eksempel en reduktion af andre

miljøbelastende og sundhedsskadelige udledninger som partikler

m.m.

Generelt har klima- og energipolitikken historisk vist sig

at have gunstige teknologiske virkninger, som har mindsket omkostningerne

mærkbart i forhold til, hvad det på forhånd var muligt at

skønne. Et eksempel er vindkraft, hvor omkostningerne pr. produceret

enhed efterhånden er faldet betragteligt. Samtidig har det givet basis

for en stærk og voksende eksportindustri, som i år forventes at

eksportere for mere end 12 mia. kr. og beskæftige flere tusinde

medarbejdere.

Flere forhold i forbindelse med fortolkningen af

protokollen vil kunne påvirke størrelsen af de

samfundsmæssige omkostninger og den samfundsmæssige

nytteværdi ved Danmarks opfyldelse af 21

pct.-målsætningen.

Kyoto-protokollens artikel 6 og 17 stiller krav om, at

anvendelsen af Kyoto-mekanismerne skal være et »supplement til

de nationale foranstaltninger«. Dette krav må umiddelbart i sig selv

forstås som en restriktion for anvendelsen af mekanismerne, der

betyder, at hovedparten af reduktionerne opnås via hjemlige

foranstaltninger.

Den nærmere fortolkning af "supplement" og

dermed begrænsningens omfang vil kunne føre til større

eller mindre reduktionsomkostninger. Fortolkningen er stadig et

udestående i de internationale forhandlinger. Ifølge EU s

miljøministerråd bør Kyoto-protokollen forstås

således, at de nationale reduktioner som minimum bør

udgøre 50 pct. af en parts samlede reduktioner. For at

operationalisere dette har EU foreslået formler for et loft over

køb og et loft over salg af kreditter.

Et købsloft må forventes at have en

prisnedsættende effekt, mens et salgsloft omvendt vil føre til

en stigning i prisen på internationale kvoter. En vurdering af den

samlede effekt af EU s forslag for Danmark er forbundet med store

usikkerheder. Beregninger viser dog, at EU s forslag - set i forhold til slet

ingen begrænsninger - kun vil have marginal betydning for Danmarks

eventuelle anvendelse af mekanismerne, og at nettoeffekten kan vise sig at

være positiv som følge af en lavere pris på

verdensmarkedet. I øvrigt må det antages, at en

begrænsning af brugen af mekanismerne vil medvirke positivt til at

drive den hjemlige teknologiudvikling, der igen vil føre til billigere

emissionsreduktioner.

Det giver naturligvis en betydelig usikkerhed, at der

endnu ikke eksisterer et marked for emissioner. Det er uvist, hvor stort et

marked der vil være, og hvad prisen bliver. Skønnene over

markedspriserne og markedets størrelse varierer således med

flere hundrede procent.

Et andet forhold, der kan få indflydelse på de

samfundsmæssige omkostninger forbundet med anvendelsen af mekanismerne,

er størrelsen af afgiften på CDM, samt en eventuel udvidelse af

en sådan afgift til de to andre mekanismer. Begge

spørgsmål er stadig under forhandling. Ifølge

Kyoto-protokollen skal en del af afgiften på CDM finansiere

administrative omkostninger, og en anden del skal hjælpe særligt

udsatte udviklingslande med at dække omkostningerne ved at tilpasse sig

til klimaforandringerne. Det skønnes, at afgiften vil kunne blive 2-10

pct., hvilket sammenlagt vil hæve omkostningerne ved køb af CDM

reduktioner med 0-3 pct. Denne vurdering er dog forbundet med stor

usikkerhed, da prisen på kvoter har stor effekt på resultatet, og

da den forventede kvotepris er vanskelig at skønne.

En eventuel manglende overholdelse af Danmarks

forpligtelser vil sandsynligvis medføre økonomiske konsekvenser

i form af en strafrente, der vil relatere sig til priserne på handel

med drivhusgaskvoter. De præcise regler herom i protokol-regi er endnu

ikke endeligt fastlagt, og de vil med hensyn til EU være en del af

Europa-Kommissionens kommende forslag om EU's samlede ratifikation, jf.

afsnit 8. Et lands eventuelle manglende overholdelse af

reduktionsforpligtelserne vil under alle omstændigheder først

kunne konstateres, og derfor eventuelt have konsekvenser, efter den

første forpligtelsesperiodes udløb i 2012, bl.a. fordi de

nødvendige emissionsopgørelser først vil foreligge i

2014.

7. Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Efterlevelsen af Kyoto-protokollens generelle

forpligtelser om overvågning og afrapportering m.v. skønnes ikke

direkte at medføre erhvervsøkonomiske konsekvenser eller

administrative konsekvenser for erhvervslivet.

I forbindelse med Folketingets samtykke til ratifikationen

skal der som nævnt ikke tages stilling til forslag til virkemidler

eller initiativer, der vil bidrage til Danmarks kvantitative

målopfyldelse i henhold til protokollen, vil Danmarks ratifikation af

Kyoto-protokollen således ikke i sig selv medføre

erhvervsøkonomiske konsekvenser eller administrative konsekvenser for

erhvervslivet. Konsekvensvurderinger er indgået i beslutningsgrundlaget

i forbindelse med de virkemidler, der allerede er gennemført eller

vedtaget, og de vil tilsvarende indgå i grundlaget for kommende

beslutninger om virkemidler.

Danmarks klimaindsats har til formål at opnå

reduktioner bredt i samfundet samt de steder, hvor lave

reduktionsomkostninger er mulige under hensyntagen til erhvervenes

internationale konkurrenceevne. Der er i den forbindelse som

opfølgning på Klima 2012 igangsat yderligere analyser med

henblik på at sikre en omkostningseffektiv indsats på tværs

af samfundssektorer og drivhusgasser, herunder vurdering af anvendelsen af

Kyoto-mekanismerne, jf. afsnit 4.2.

Ikrafttrædelsen af Kyoto-protokollen vil medvirke

til en udvidet global efterspørgsel på miljøvenlig

teknologi, m.v. Det danske erhvervsliv står stærkt på det

grønne globale marked, og ikrafttrædelsen af Kyoto-protokollen

forventes at medvirke til at styrke erhvervslivet eksportmuligheder på

dette område.

I øvrigt henvises til omtalen i afsnit 6 af de

samfundsøkonomiske konsekvenser.

8. Forholdet til EU

Inden for de områder, som Kyoto-protokollen

dækker, er der delt kompetence mellem EU og medlemsstaterne.

Medlemsstaterne er desuden blevet enige om den såkaldte

byrdefordelingsaftale, som nærmere fastlægger de enkelte

medlemsstaters forpligtelser i henhold til EU s samlede

målsætning om en reduktion på 8 pct. i 2008-12 i forhold

til emissionerne i 1990, jf. bilag 2. Danmark er derfor juridisk og politisk

forpligtet til at ratificere samtidig med EU og dens medlemsstater.

På baggrund af de foreløbige oplysninger

må det forventes, at ratifikationsproceduren i medlemsstaterne vil

kunne tage op til halvandet år fra det tidspunkt, hvor der ligger en

politisk aftale, der udmønter protokollen. Regeringen vil ikke kunne

ratificere før de øvrige EU-lande, men Danmark kan ved hurtigst

muligt at færdiggøre den nationale proces lægge et

politisk pres på Europa-Kommissionen og de øvrige medlemslande

for at fremskynde processen.

Europa-Kommissionen har oplyst, at de juridiske krav til

ratifikation fra EU s side er en rådsbeslutning om ratifikation.

Byrdefordelingsaftalen, som skal vedlægges EU s og medlemsstaternes

ratifikation, skal endvidere gives en juridisk bindende form, og der skal

udarbejdes en erklæring om, hvordan kompetencen er fordelt internt i

EU. De politiske krav er, at der bliver indgået en international aftale

om regler og retningslinier for udmøntning af protokollen og at der

internt i EU bliver vedtaget implementeringsforanstaltninger, som gør

det muligt at opfylde forpligtelserne i protokollen.

Som anført i Klima 2012 har EU s

miljøministre i juni 1998 peget på en række områder,

hvor fælles politikker og virkemidler kan have en gunstig indvirkning

på EU s opfyldelse af Kyoto-forpligtelsen. Senest har

miljøministrene i oktober 2000 vedtaget rådskonklusioner om

fælles politikker og virkemidler i EU. Ministerrådet opfordrede

heri Europa-Kommissionen til i forbindelse med forberedelsen af det

såkaldte Europæiske Klimaændringsprogram (ECCP) at

fremlægge konkrete initiativer, specielt inden for områderne

transport, energi og industri samt, som omtalt i afsnit 4, vedrørende

Kyoto-mekanismerne. Europa-Kommissionen forventes at fremlægge den

endelige rapport i slutningen af 2001.

Som tidligere nævnt forventes Europa-Kommissionen at

fremlægge de nødvendige forslag med henblik på EU s

ratifikation i efteråret 2001. Der er i EU et stærkt politisk

ønske om at kunne ratificere inden Rio+10 i september 2002, men

tidsplanens overholdelse afhænger i høj grad af, om

medlemsstaterne har forberedt deres egen ratifikation og af tidshorisonten

for behandlingen af Europa-Kommissionens forslag. Mindst 55 parter, herunder

Annex I lande som tilsammen repræsenterer mindst 55 pct. af disse

landes samlede CO2-emissioner i 1990, skal have ratificeret

protokollen, før den træder i kraft.

9. Grønland og Færøerne

Danmarks forpligtelser i Kyoto-protokollen gælder

for hele Rigsfællesskabet. Grønland og Færøerne er

imidlertid ikke medlemmer af EU og er derfor stillet anderledes i forhold til

Kyoto-protokollen end resten af Danmark. Der er intet til hinder for, at en

del af Danmarks forpligtelser opfyldes via byrdefordelingsaftalen, mens

Danmarks øvrige forpligtelser i relation til Grønland og

Færøerne opfyldes som selvstændige forpligtelser for riget

i tilslutning hertil.

I fortsættelse af drøftelser på

embedsmandsplan i foråret 2000 er henholdsvis Grønlands

hjemmestyre og Færøernes landsstyre den 27. april 2000 blevet

anmodet om en udtalelse i overensstemmelse med § 7, stk. 2, i lov om

Færøernes hjemmestyre og § 13 i lov om Grønlands

hjemmestyre om, hvorvidt Grønland og Færøerne

ønsker at være omfattet af Danmarks ratifikation af

Kyoto-protokollen.

Færøernes landsstyre har i forbindelse med

høringen af det foreliggende beslutningsforslag meddelt, at

landsstyret ikke tilslutter sig, at Kyoto-protokollen træder i kraft

på Færøerne. I forbindelse med Danmarks ratifikation af

Kyoto-protokollen vil der derfor i relation til Færøerne blive

taget et geografisk forbehold. Forbudet mod at tage forbehold i protokollens

artikel 26 antages kun at vedrøre indholdsmæssige forbehold.

Spørgsmålet har på Grønland

været behandlet i landsstyret, og der har været drøftelser

på politisk niveau mellem Danmark og Grønland med henblik

på en aftale. Landstinget har endnu ikke forholdt sig til

spørgsmålet, der forventes taget op i efterårssamlingen.

Landsstyret ønsker at kende eventuelle økonomiske og

erhvervsmæssige konsekvenser i forbindelse med en grønlandsk

tilslutning til en dansk ratifikation, før sagen forelægges

Landstinget. Dette afklaringsarbejde forventes afsluttet sommeren 2001.

I tilfælde af at Grønland giver udtryk for at

ville tiltræde ratifikationen, vil Rigsfællesskabet være

forpligtet til en reduktion på 8 pct. af Grønlands emissioner i

2008-12 i forhold til 1990. Grønlands CO2-udledning i 1990

svarede til ca. 1 pct. af den danske CO2-udledning.

I tilfælde af at Grønland ikke ønsker

at være omfattet af ratifikationen, eller såfremt

spørgsmålet ikke er afklaret inden ratifikationen, vil der blive

taget et foreløbigt geografisk forbehold for Grønland i

forbindelse med Danmarks ratifikation.

10. Høring

Forslaget til folketingsbeslutning om ratifikation af

Kyoto-protokollen til De Forenede Nationers Rammekonvention om

Klimaændringer har været forelagt Finansministeriet,

Udenrigsministeriet, Justitsministeriet, Trafikministeriet, Ministeriet for

Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Erhvervsministeriet,

Indenrigsministeriet, IT- og Forskningsministeriet, Sundhedsministeriet,

Skatteministeriet og By- og Boligministeriet.

De ministerier, som har indgivet høringssvar, har

meddelt deres tilslutning til beslutningsforslaget. Flere af disse

høringssvar har givet anledning til ændringer i

beslutningsforslagets bemærkninger, herunder særligt

Finansministeriets bemærkninger, der har medført justeringer i

bemærkningernes afsnit 6.

Forslaget har endvidere været forelagt en lang

række organisationer samt hjemmestyremyndighederne på

Færøerne og i Grønland. Heraf har særligt

Færøernes høringsvar givet anledning til ændringer

i bemærkningernes afsnit 9, da Færøerne har meddelt, at de

ikke tilslutter sig, at Kyoto-protokolen træder i kraft på

Færøerne. Dernæst er der på baggrund af de indkomne

høringssvar indarbejdet en række justeringer og

præciseringer i bemærkningerne.

Bilag 1

KYOTO PROTOCOL TO THE UNITED NATIONS FRAMEWORK CONVENTION ON CLIMATE

CHANGE

KYOTO-PROTOKOLLEN TIL DE FORENEDE NATIONERS RAMMEKONVENTION OM

KLIMAÆNDRINGER

The Parties to this Protocol

Parterne i denne protokol,

Being

Parties to the United Nations Framework Convention on Climate

Change, hereinafter referred to as "the Convention",

som er

parter i De Forenede Nationers rammekonvention om

klimaændringer, herefter kaldet "konventionen",

In pursuit

of the ultimate objective of the Convention as stated in

its Article 2,

som bestræber sig på

at nå det endelige mål

med konventionen som anført i dennes artikel 2,

Recalling

the provisions of the Convention,

som minder om

bestemmelserne i konventionen,

Being guided

by Article 3 of the Convention,

som følger

artikel 3 i konventionen,

Pursuant to

the Berlin Mandate adopted by decision 1/CP.1 of the

Conference of the Parties to the Convention at its first session,

i henhold til

Berlin-mandatet, der blev vedtaget ved beslutning

1/CP.1 af konferencen for parterne i konventionen under dens første

samling,

Have agreed as follows:

er blevet enige om følgende:

Article 1

For the purposes of this Protocol, the definitions contained in Article 1

of the Convention shall apply. In addition:

1. "Conference of the Parties" means the Conference of the Parties to the

Convention.

Artikel 1

I denne protokol gælder de definitioner, der er anført i

artikel 1 i konventionen, såvel som følgende definitioner:

1. "Parternes konference": konferencen for parterne i konventionen.

2. "Convention" means the United Nations Framework Convention on Climate

Change, adopted in New York on 9 May 1992.

2. "Konvention": De Forenede Nationers rammekonvention om

klimaændringer, der blev vedtaget i New York den 9. maj 1992.

3. "Intergovernmental Panel on Climate Change" means the Intergovernmental

Panel on Climate Change established in 1988 jointly by the World

Meteorological Organization and the United Nations Environment

Programme.

3. "Mellemstatsligt Panel for Klimaændringer": det Mellemstatslige

Panel for Klimaændringer, som blev etableret i 1988 i fællesskab

mellem "World Meteorological Organization" (WMO) og De Forenede Nationers

Miljøprogram (UNEP).

4. "Montreal Protocol" means the Montreal Protocol on Substances that

Deplete the Ozone Layer, adopted in Montreal on 16 September 1987 and as

subsequently adjusted and amended.

4. "Montreal-protokollen": Montreal-protokollen om stoffer, der nedbryder

ozonlaget, som blev vedtaget i Montreal den 16. september 1987 og med de

efterfølgende justeringer og ændringer.

5. "Parties present and voting" means Parties present and casting an

affirmative or negative vote.

5. "Tilstedeværende og stemmeafgivende parter": parter, der er til

stede og afgiver stemme for eller imod.

6. "Party" means, unless the context otherwise indicates, a Party to this

Protocol.

6. "Part": en part i protokollen, hvor konteksten ikke angiver andet.

7. "Party included in Annex I" means a Party included in Annex I to the

Convention, as may be amended, or a Party which has made a notification under

Article 4, paragraph 2(g), of the Convention.

7. "Part, der er opført i bilag 1": en part, der er opført i

bilag I til konventionen, med eventuelle ændringer, eller en part, der

har givet meddelelse i henhold til artikel 4, stk. 2 (g) i konventionen.

Article 2

1. Each Party included in Annex I, in achieving its quantified emission

limitation and reduction commitments under Article 3, in order to promote

sustainable development, shall:

Artikel 2

1. For at nå sine kvantitative emissionsbegræns-ninger og sine

reduktionsforpligtelser i henhold til artikel 3 med henblik på at

fremme en bære-dygtig udvikling skal hver part, der er opført i

bilag I:

(a) Implement and/or further elaborate policies and measures in accordance

with its national circumstances, such as:

(a) Gennemføre og/eller opstille politikker og foranstaltninger i

overensstemmelse med sine nationale forhold, så som:

(i) Enhancement of energy efficiency in relevant sectors of the national

economy;

(i)Forbedring af energieffektiviteten i relevante sektorer af den

nationale økonomi;

(ii) Protection and enhancement of sinks and reservoirs of greenhouse

gases not controlled by the Montreal Protocol, taking into account its

commitments under relevant international environmental agreements; promotion

of sustainable forest management practices, afforestation and

reforestation;

(ii)Beskyttelse og forbedring af dræn og reservoirer for

drivhusgasser, der ikke er reguleret af Montreal-protokollen, idet parten

tager hensyn til sine forpligtelser i henhold til relevante, internationale

miljøaftaler; fremme af en bæredygtig skovforvaltningspraksis,

nyplantning og genplantning med skov;

(iii) Promotion of sustainable forms of agriculture in light of climate

change considerations;

(iii)Fremme af landbrugsformer, der ud fra betragtningerne om

klimaændringer er bæredygtige;

(iv) Research on, and promotion, development and increased use of, new and

renewable forms of energy, of carbon dioxide sequestration technologies and

of advanced and innovative environmentally sound technologies;

(iv) Fremme forskning, udvikling og større anvendelse af nye og

vedvarende energiformer, af kuldioxidudskilningsteknologier og af avancerede

og nyskabende, miljørigtige teknologier;

(v) Progressive reduction or phasing out of market imperfections, fiscal

incentives, tax and duty exemptions and subsidies in all greenhouse gas

emitting sectors that run counter to the objective of the Convention and

application of market instruments;

(v) Progressiv nedbringelse og gradvis afskaffelse af ufuldkomne

markedstilstande, skattemæssige incitamenter, skatte- og

afgiftsfritagelser og subsidier inden for alle drivhusgasudledende sektorer,

der er i modstrid med konventionens formål og lader

markedskræfterne råde;

(vi) Encouragement of appropriate reforms in relevant sectors aimed at

promoting policies and measures which limit or reduce emissions of greenhouse

gases not controlled by the Montreal Protocol;

(vi) Tilskyndelse til passende reformer inden for relevante sektorer, der

sigter mod at fremme politikker og foranstaltninger, som begrænser

eller mindsker emissionen af drivhusgasser, der ikke er reguleret af

Montreal-protokollen;

(vii) Measures to limit and/or reduce emissions of greenhouse gases not

controlled by the Montreal Protocol in the transport sector;

(vii) Foranstaltninger til at begrænse og/eller mindske emissionen

af drivhusgasser, der ikke er reguleret af Montreal-protokollen, inden for

transportsektoren;

(viii) Limitation and/or reduction of methane emissions through recovery

and use in waste management, as well as in the production, transport and

distribution of energy;

(viii) Begrænsning og/eller nedbringelse af metan gennem genvinding

og brug i affaldshåndtering samt i produktionen, transporten og

distributionen af energi;

(b) Cooperate with other such Parties to enhance the individual and

combined effectiveness of their policies and measures adopted under this

Article, pursuant to Article 4, paragraph 2(e)(i), of the Convention. To this

end, these Parties shall take steps to share their experience and exchange

information on such policies and measures, including developing ways of

improving their comparability, transparency and effectiveness. The Conference

of the Parties serving as the meeting of the Parties to this Protocol shall,

at its first session or as soon as practicable thereafter, consider ways to

facilitate such cooperation, taking into account all relevant

information.

(b) Samarbejde med andre af disse parter om at forbedre den individuelle

og samlede effektivitet ved deres politikker og foranstaltninger som vedtaget

i henhold til denne artikel, i medfør af artikel 4, stk. 2(e)(i), i

konventionen. Med dette mål for øje tager disse parter

forholdsregler til at dele deres erfaringer og udveksle oplysninger om

sådanne politikker og foranstaltninger, herunder udvikling af metoder

til at forbedre deres sammenlignelighed, gennemsigtighed og effektivitet.

Parternes konference, der tjener som møde for parterne i denne

protokol, overvejer på sin første samling eller snarest muligt

derefter måder, hvorpå et sådant samarbejde kan

gøres lettere, idet den tager hensyn til alle relevante

oplysninger.

2. The Parties included in Annex I shall pursue limitation or reduction of

emissions of greenhouse gases not controlled by the Montreal Protocol from

aviation and marine bunker fuels, working through the International Civil

Aviation Organization and the International Maritime Organization,

respectively.

2. De parter, der er opført i bilag I, søger at opnå

en begrænsning og nedbringelse af de emissioner af drivhusgasser, der

ikke er reguleret af Montreal-protokollen, og som stammer fra brændsel

til international luft- og skibsfart, idet dette arbejde foregår gennem

henholdsvis "International Civil Aviation Organization" (ICAO) og

"International Maritime Organization" (IMO).

3. The Parties included in Annex I shall strive to implement policies and

measures under this Article in such a way as to minimize adverse effects,

including the adverse effects of climate change, effects on international

trade, and social, environmental and economic impacts on other Parties,

especially developing country Parties and in particular those identified in

Article 4, paragraphs 8 and 9, of the Convention, taking into account Article

3 of the Convention. The Conference of the Parties serving as the meeting of

the Parties to this Protocol may take further action, as appropriate, to

promote the implementation of the provisions of this paragraph.

3. De parter, der er opført i bilag I, stræber mod at

gennemføre politikker og foranstaltninger i henhold til denne artikel

på en sådan måde, at negative virkninger bliver

begrænset mest muligt, herunder de negative virkninger af

klimaændringer, indvirkning på den internationale samhandel

såvel som sociale, miljømæssige og økonomiske

virkninger på andre parter, herunder specielt udviklingslandsparter og

især de, der er anført konventionens artikel 4, stk. 8 og 9,

idet der tages hensyn til konventionens artikel 3. Parternes konference, der

tjener som møde for parterne i denne protokol, kan efter behov tage

yderligere skridt for at fremme gennemførelsen af bestemmelserne i

dette punkt.

4. The Conference of the Parties serving as the meeting of the Parties to

this Protocol, if it decides that it would be beneficial to coordinate any of

the policies and measures in paragraph 1(a) above, taking into account

different national circumstances and potential effects, shall consider ways

and means to elaborate the coordination of such policies and measures.

4. Parternes konference, der tjener som møde for parterne i denne

protokol, overvejer, såfremt den beslutter, at det ville være

fordelagtigt at samordne nogen af de politikker og foranstaltninger, der er

nævnt i stk. 1(a) ovenfor, idet der tages hensyn til forskellige

nationale vilkår og mulige virkninger deraf, måder og midler til

at udbygge samordningen af sådanne politikker og foranstaltninger.

Article 3

1. The Parties included in Annex I shall, individually or jointly, ensure

that their aggregate anthropogenic carbon dioxide equivalent emissions of the

greenhouse gases listed in Annex A do not exceed their assigned amounts,

calculated pursuant to their quantified emission limitation and reduction

commitments inscribed in Annex B and in accordance with the provisions of

this Article, with a view to reducing their overall emissions of such gases

by at least 5 per cent below 1990 levels in the commitment period 2008 to

2012.

Artikel 3

1. De parter, der er opført i bilag I, sikrer hver især eller

i fællesskab, at deres samlede antropogene kuldioxid-ækvivalente

emissioner af de drivhusgasser, der er anført i Bilag A, ikke

overskrider deres tildelte mængder, beregnet i henhold til deres

kvantitative emissionsbegræns-nings- og reduktionsforpligtelser som

anført i Bilag B samt i overensstemmelse med bestemmelserne i denne

artikel, med henblik på at mindske deres samlede emission af

sådanne gasser med mindst 5 procent i forhold til 1990-niveauet i

løbet af forpligtelsesperioden fra 2008 til 2012.

2. Each Party included in Annex I shall, by 2005, have made demonstrable

progress in achieving its commitments under this Protocol.

2. Hver af de parter, der er opført i bilag I, skal senest i 2005

have gjort bevisligt fremskridt i retning mod at opfylde deres forpligtelser

i henhold til denne protokol.

3. The net changes in greenhouse gas emissions by sources and removals by

sinks resulting from direct human-induced land-use change and forestry

activities, limited to afforestation, reforestation and deforestation since

1990, measured as verifiable changes in carbon stocks in each commitment

period, shall be used to meet the commitments under this Article of each

Party included in Annex I. The greenhouse gas emissions by sources and

removals by sinks associated with those activities shall be reported in a

transparent and verifiable manner and reviewed in accordance with Articles 7

and 8.

3. Nettoændringerne i drivhusgasemissioner fra kilder og optagelser

gennem dræn, som følger af direkte, menneskeskabte

ændringer i arealbenyttelse eller af skovbrugsaktiviteter,

begrænset til nyplantning, genplantning og rydning af skov siden 1990,

målt som verificerbare ændringer i beholdninger i hver

forpligtelsesperiode, anvendes til at opfylde de i denne artikel

anførte forpligtelser for hver part, der er opført i bilag I.

De drivhusgasemissioner fra kilder og optagelser gennem dræn, som er

forbundet med disse aktiviteter, rapporteres på en gennemsigtig og

verificerbar måde og gennemgås i henhold til artikel 7 og 8.

4. Prior to the first session of the Conference of the Parties serving as

the meeting of the Parties to this Protocol, each Party included in Annex I

shall provide, for consideration by the Subsidiary Body for Scientific and

Technological Advice, data to establish its level of carbon stocks in 1990

and to enable an estimate to be made of its changes in carbon stocks in

subsequent years. The Conference of the Parties serving as the meeting of the

Parties to this Protocol shall, at its first session or as soon as

practicable thereafter, decide upon modalities, rules and guidelines as to

how, and which, additional human-induced activities related to changes in

greenhouse gas emissions by sources and removals by sinks in the agricultural

soils and the land-use change and forestry categories shall be added to, or

subtracted from, the assigned amounts for Parties included in Annex I, taking

into account uncertainties, transparency in reporting, verifiability, the

methodological work of the Intergovernmental Panel on Climate Change, the

advice provided by the Subsidiary Body for Scientific and Technological

Advice in accordance with Article 5 and the decisions of the Conference of

the Parties. Such a decision shall apply in the second and subsequent

commitment periods. A Party may choose to apply such a decision on these

additional human-induced activities for its first commitment period, provided

that these activities have taken place since 1990.

4. Forud for den første samling for parternes konference, der

tjener som møde for parterne i denne protokol, skal hver part, der er

opført i bilag I, til behandling i hjælpeorganet for

videnskabelig og teknologisk rådgivning levere data, som

fastsætter den pågældende parts kulstofoplag i 1990, og som

gør det muligt at foretage en beregning af partens ændringer i

kulstofoplag i de efterfølgende år. Parternes konference, der

tjener som møde for parterne i denne protokol, vedtager på sin

første samling eller snarest muligt derefter nærmere

bestem-melser, regler og retningslinier for så vidt angår hvordan

og hvilke yderligere menneskeskabte aktiviteter vedrørende

ændringer i drivhusgas-emissioner og optagelser heraf inden for

landbrugsjord, ændringer i arealbenyttelse og skovbrugskategorierne,

der skal lægges til eller trækkes fra den tildelte mængde

for parter, som er opført i bilag I, idet der tages hensyn til

usikkerhedsmomenter, gennemsigtighed i rapporteringen, verificerbarhed, det

Mellemstatslige Panel for Klimaændringers metodearbejde,

rådgivningen fra hjælpeorganet for videnskabelig og teknologisk

rådgivning i henhold til artikel 5 samt de beslutninger, der

træffes af parternes konference. En sådan beslutning er

gældende i den anden og efterfølgende forpligtelsesperioder. En

part kan vælge at anvende en sådan beslutning på disse

yderligere menneskeskabte aktiviteter i sin første

forpligtelsesperiode, såfremt disse aktiviteter har fundet sted efter

1990.

5. The Parties included in Annex I undergoing the process of transition to

a market economy whose base year or period was established pursuant to

decision 9/CP.2 of the Conference of the Parties at its second session shall

use that base year or period for the implementation of their commitments

under this Article. Any other Party included in Annex I undergoing the

process of transition to a market economy which has not yet submitted its

first national communication under Article 12 of the Convention may also

notify the Conference of the Parties serving as the meeting of the Parties to

this Protocol that it intends to use an historical base year or period other

than 1990 for the implementation of its commitments under this Article. The

Conference of the Parties serving as the meeting of the Parties to this

Protocol shall decide on the acceptance of such notification.

5. De parter, der er opført i bilag I, og som er ved at

overgå til markedsøkonomi, hvis referenceår eller -periode

blev fastsat i henhold til beslutning 9/CP.2 på den anden samling for

parternes konference, anvender det pågældende referenceår

eller -periode til gennemførelsen af deres forpligtelser i henhold til

denne artikel. Enhver anden part, der er opført i bilag I, og som er

ved at overgå til markedsøkonomi, men som endnu ikke har

indgivet sin første nationale meddelelse i henhold til konventionens

artikel 12, kan også meddele parternes konference, der tjener som

møde for parterne i denne protokol, at den har til hensigt at anvende

et andet historisk referenceår eller -periode end 1990 til

gennemførelsen af sine forpligtelser i henhold til denne artikel.

Parternes konference, der tjener som møde for parterne i denne

protokol, afgør, om en sådan meddelelse kan accepteres.

6. Taking into account Article 4, paragraph 6, of the Convention, in the

implementation of their commitments under this Protocol other than those

under this Article, a certain degree of flexibility shall be allowed by the

Conference of the Parties serving as the meeting of the Parties to this

Protocol to the Parties included in Annex I undergoing the process of

transition to a market economy.

6. Idet der tages hensyn til konventionens artikel 4, stk. 6, i

gennemførelsen af deres forpligtelser i henhold til denne protokol,

bortset fra de i denne artikel nævnte forpligtelser, udvises der en vis

grad af fleksibilitet af parternes konference, der tjener som møde for

parterne i denne protokol, over for de parter, der er opført i bilag

I, og som er ved at overgå til markedsøkonomi.

7. In the first quantified emission limitation and reduction commitment

period, from 2008 to 2012, the assigned amount for each Party included in

Annex I shall be equal to the percentage inscribed for it in Annex B of its

aggregate anthropogenic carbon dioxide equivalent emissions of the greenhouse

gases listed in Annex A in 1990, or the base year or period determined in

accordance with paragraph 5 above, multiplied by five. Those Parties included

in Annex I for whom land-use change and forestry constituted a net source of

greenhouse gas emissions in 1990 shall include in their 1990 emissions base

year or period the aggregate anthropogenic carbon dioxide equivalent

emissions by sources minus removals by sinks in 1990 from land-use change for

the purposes of calculating their assigned amount.

7. I den første forpligtelsesperiode med kvantitativ

emissionsbegrænsning og -reduktion, fra 2008 til 2012, skal den

mængde, der er tildelt hver part, der er opført i bilag I, svare

til den procentdel, som er anført for den pågældende part

i bilag B, af dennes samlede antropogene kuldioxid-ækvivalente

emissioner af drivhusgasser, som anført i bilag A, i 1990 eller det i

overensstemmelse med stk. 5 ovenfor bestemte referenceår eller

-periode, ganget med fem. De parter, der er opført i bilag I, og for

hvem ændringer i arealbenyttelse og skovbrug udgjorde en nettokilde af

drivhusgasemissioner i 1990, inkluderer i deres emissioner for

referenceåret eller -perioden 1990 deres samlede antropogene

kuldioxid-ækvivalente emissioner minus optagelser i 1990 gennem

ændringer i arealbenyttelse med henblik på at beregne deres

tildelte mængde.

8. Any Party included in Annex I may use 1995 as its base year for

hydrofluorocarbons, perfluorocarbons and sulphur hexafluoride, for the

purposes of the calculation referred to in paragraph 7 above.

8. Alle parter, der er opført i bilag I, må anvende 1995 som

referenceår for hydrofluorcarboner, perfluorcarboner og

svovlhexafluorid med henblik på at foretage den i stk. 7 ovenfor

anførte beregning.

9. Commitments for subsequent periods for Parties included in Annex I

shall be established in amendments to Annex B to this Protocol, which shall

be adopted in accordance with the provisions of Article 21, paragraph 7. The

Conference of the Parties serving as the meeting of the Parties to this

Protocol shall initiate the consideration of such commitments at least seven

years before the end of the first commitment period referred to in paragraph

1 above.

9. Forpligtelser i efterfølgende perioder for parter, der er

opført i bilag I, fastsættes i ændringer til bilag B til

denne protokol, som skal godkendes i overensstemmelse med bestemmelserne i

artikel 21, stk. 7. Parternes konference, der tjener som møde for

parterne i denne protokol, påbegynder overvejelsen af sådanne

forpligtelser mindst syv år før udgangen af den første

forpligtelsesperiode, der er angivet i stk. 7 ovenfor.

10. Any emission reduction units, or any part of an assigned amount, which

a Party acquires from another Party in accordance with the provisions of

Article 6 or of Article 17 shall be added to the assigned amount for the

acquiring Party.

10. Alle reduktionsenheder, eller enhver del af en tildelt mængde,

som en part erhverver fra en anden part i overensstemmelse med bestemmelserne

i artikel 6 og i artikel 17, lægges til den mængde, der er

tildelt den pågældende part.

11. Any emission reduction units, or any part of an assigned amount, which

a Party transfers to another Party in accordance with the provisions of

Article 6 or of Article 17 shall be subtracted from the assigned amount for

the transferring Party.

11. Alle reduktionsenheder, eller enhver del af en tildelt mængde,

som en part overdrager til en anden part i overensstemmelse med

bestemmelserne i artikel 6 og i artikel 17, trækkes fra den

mængde, der er tildelt den pågældende part.

12. Any certified emission reductions which a Party acquires from another

Party in accordance with the provisions of Article 12 shall be added to the

assigned amount for the acquiring Party.

12. Alle godkendte emissionsreduktioner, som en part erhverver fra en

anden part i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 12, lægges

til den mængde, der er tildelt den pågældende part.

13. If the emissions of a Party included in Annex I in a commitment period

are less than its assigned amount under this Article, this difference shall,

on request of that Party, be added to the assigned amount for that Party for

subsequent commitment periods.

13. Såfremt en part, der er opført i bilag I, i

forpligtelsesperioden har emissioner, der er mindre end den mængde,

denne part er tildelt i henhold til denne artikel, lægges denne

difference efter anmodning fra den pågældende part til den

mængde, som parten er tildelt, i efterfølgende

forpligtelsesperioder.

14. Each Party included in Annex I shall strive to implement the

commitments mentioned in paragraph 1 above in such a way as to minimize

adverse social, environmental and economic impacts on developing country

Parties, particularly those identified in Article 4, paragraphs 8 and 9, of

the Convention. In line with relevant decisions of the Conference of the

Parties on the implementation of those paragraphs, the Conference of the

Parties serving as the meeting of the Parties to this Protocol shall, at its

first session, consider what actions are necessary to minimize the adverse

effects of climate change and/or the impacts of response measures on Parties

referred to in those paragraphs. Among the issues to be considered shall be

the establishment of funding, insurance and transfer of technology.

14. Hver part, der er opført i bilag I, stræber mod at

opfylde de forpligtelser, der er nævnt i stk. 1 ovenfor, på en

sådan måde, at negative sociale, miljømæssige og

økonomiske virkninger på udviklingslandsparter, og især

dem, der er anført i konventionens artikel 4, stk. 8 og 9, bliver

begrænset mest muligt. I overensstemmelse med de relevante

beslutninger, som er truffet af parternes konference vedrørende

gennemførelsen af de pågældende punkter, overvejer

parternes konference, der tjener som møde for parterne i denne

protokol, på sin første samling hvilke foranstaltninger, der er

nødvendige for mest muligt at begrænse de negative virkninger af

klimaændringer og/eller virkningerne af modforanstaltninger på de

parter, der er henvist til i de pågældende punkter. Blandt de

emner, der skal overvejes, er etableringen af finansiering, forsikring og

overførsel af teknologi.

Article 4

1. Any Parties included in Annex I that have reached an agreement to

fulfil their commitments under Article 3 jointly, shall be deemed to have met

those commitments provided that their total combined aggregate anthropogenic

carbon dioxide equivalent emissions of the greenhouse gases listed in Annex A

do not exceed their assigned amounts calculated pursuant to their quantified

emission limitation and reduction commitments inscribed in Annex B and in

accordance with the provisions of Article 3. The respective emission level

allocated to each of the Parties to the agreement shall be set out in that

agreement.

Artikel 4

1. Alle parter, der er opført i bilag I, og som er enedes om i

fællesskab at opfylde deres forpligtelser i henhold til artikel 3,

anses for at have opfyldt disse forpligtelser, såfremt deres totale,

fælles, sammenlagte antropogene kuldioxid-ækvivalente emissioner

af de drivhusgasser, der er anført i bilag A, ikke overstiger deres

tildelte mængder, beregnet i henhold til deres kvantitative

emissionsbegrænsnings- og reduktionsforpligtelser som anført i

bilag B samt i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 3. De respektive

emissionsniveauer, der er tildelt hver af aftalens parter, angives i den

pågældende aftale.

2. The Parties to any such agreement shall notify the secretariat of the

terms of the agreement on the date of deposit of their instruments of

ratification, acceptance or approval of this Protocol, or accession thereto.

The secretariat shall in turn inform the Parties and signatories to the

Convention of the terms of the agreement.

2. Parterne i en sådan aftale giver sekretariatet meddelelse om

aftalens vilkår den dag, de deponerer deres ratifikations-, accept-,

godkendelses- eller tiltrædelsesinstrumenter. Sekretariatet informerer

dernæst konventionens parter og signatarer om aftalens

vilkår.

3. Any such agreement shall remain in operation for the duration of the

commitment period specified in Article 3, paragraph 7.

3. Aftalen forbliver i kraft i hele den forpligtelsesperiode, der er

angivet i artikel 3, stk. 7.

4. If Parties acting jointly do so in the framework of, and together with,

a regional economic integration organization, any alteration in the

composition of the organization after adoption of this Protocol shall not

affect existing commitments under this Protocol. Any alteration in the

composition of the organization shall only apply for the purposes of those

commitments under Article 3 that are adopted subsequent to that

alteration.

4. Såfremt parter, der handler i fællesskab, gør dette

inden for rammerne af og sammen med en regional organisation for

økonomisk integration, har enhver ændring i

sammensætningen af organisationen efter vedtagelsen af denne pro-tokol

ikke nogen virkning på eksisterende for-pligtelser i henhold til denne

protokol. Enhver ændring i sammensætningen af organisationen har

kun virkning for så vidt angår de forpligtelser i henhold til

artikel 3, som er vedtaget efter den pågældende

ændring.

5. In the event of failure by the Parties to such an agreement to achieve

their total combined level of emission reductions, each Party to that

agreement shall be responsible for its own level of emissions set out in the

agreement.

5. Såfremt parterne i en sådan aftale ikke opnår deres

totale, fælles, sammenlagte emissionsreduktioner, er hver part i en

sådan aftale ansvarlig for sit eget emissionsniveau, som det er

anført i den pågældende aftale.

6. If Parties acting jointly do so in the framework of, and together with,

a regional economic integration organization which is itself a Party to this

Protocol, each member State of that regional economic integration

organization individually, and together with the regional economic

integration organization acting in accordance with Article 24, shall, in the

event of failure to achieve the total combined level of emission reductions,

be responsible for its level of emissions as notified in accordance with this

Article.

6. Såfremt parter, der handler i fællesskab, gør dette

inden for rammerne af og sammen med en regional organisation for

økonomisk integration, som selv er part i denne protokol, er hvert

enkelt medlemsland af den pågældende regionale organisation for

økonomisk integration, og sammen med den regionale organisation for

økonomisk integration, der handler i overensstemmelse med artikel 23,

ansvarlig for sit eget emissionsniveau som meddelt i overensstemmelse med

denne artikel, såfremt de totale, fælles, sammenlagte

emissionsreduktions-niveauer ikke opnås.

Article 5

1. Each Party included in Annex I shall have in place, no later than one

year prior to the start of the first commitment period, a national system for

the estimation of anthropogenic emissions by sources and removals by sinks of

all greenhouse gases not controlled by the Montreal Protocol. Guidelines for

such national systems, which shall incorporate the methodologies specified in

paragraph 2 below, shall be decided upon by the Conference of the Parties

serving as the meeting of the Parties to this Protocol at its first

session.

Artikel 5

1. Hver part, der er opført i bilag I, skal senest et år

før begyndelsen af den første forpligtelsesperiode have

fastlagt et nationalt system til beregning af antropogene emissioner fordelt

på kilder og optagelser fordelt på dræn af alle

drivhusgasser, der ikke er reguleret af Montreal-protokollen.. Retningslinier

for sådanne nationale systemer, der skal indeholde de metoder, som er

specificeret i stk. 2 herunder, fastlægges af parternes konference, der

tjener som møde for parterne i denne protokol, på dens

første samling

2. Methodologies for estimating anthropogenic emissions by sources and

removals by sinks of all greenhouse gases not controlled by the Montreal

Protocol shall be those accepted by the Intergovernmental Panel on Climate

Change and agreed upon by the Conference of the Parties at its third session.

Where such methodologies are not used, appropriate adjustments shall be

applied according to methodologies agreed upon by the Conference of the

Parties serving as the meeting of the Parties to this Protocol at its first

session. Based on the work of, inter alia, the Intergovernmental

Panel on Climate Change and advice provided by the Subsidiary Body for

Scientific and Technological Advice, the Conference of the Parties serving as

the meeting of the Parties to this Protocol shall regularly review and, as

appropriate, revise such methodologies and adjustments, taking fully into

account any relevant decisions by the Conference of the Parties. Any revision

to methodologies or adjustments shall be used only for the purposes of

ascertaining compliance with commitments under Article 3 in respect of any

commitment period adopted subsequent to that revision.

2. De metoder, der anvendes til beregning af antropogene emissioner

fordelt på kilder og optagelser fordelt på dræn af alle

drivhusgasser, der ikke er reguleret af Montreal-protokollen, er de metoder,

der er accepteret af det Mellemstatslige Panel for Klimaændringer og

vedtaget af parternes konference på dens anden samling. Hvor

sådanne metoder ikke anvendes, foretages der passende justeringer i

overensstemmelse med de metoder, der er vedtaget af parternes konference, der

tjener som møde for parterne i denne protokol, på dens

første samling. På grundlag af det arbejde, der er udført

af bl.a. det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer, og

rådgivningen fra hjælpeorganet for videnskabelig og teknologisk

rådgivning, skal parternes konference, der tjener som møde for

parterne i denne protokol, regelmæssigt gennemgå og efter behov

revidere sådanne metoder og justeringer, idet den tager fuldt hensyn

til alle relevante beslutninger, der er truffet af parternes konference.

Enhver revision af metoderne eller justeringer anvendes kun med henblik

på at fastslå, at forpligtelserne i henhold til artikel 3 er

overholdt, for så vidt angår en forpligtelsesperiode, der er

vedtaget efter den pågældende revision.

3. The global warming potentials used to calculate the carbon dioxide

equivalence of anthropogenic emissions by sources and removals by sinks of

greenhouse gases listed in Annex A shall be those accepted by the

Intergovernmental Panel on Climate Change and agreed upon by the Conference

of the Parties at its third session. Based on the work of, inter

alia, the Intergovernmental Panel on Climate Change and advice provided

by the Subsidiary Body for Scientific and Technological Advice, the

Conference of the Parties serving as the meeting of the Parties to this

Protocol shall regularly review and, as appropriate, revise the global

warming potential of each such greenhouse gas, taking fully into account any

relevant decisions by the Conference of the Parties. Any revision to a global

warming potential shall apply only to commitments under Article 3 in respect

of any commitment period adopted subsequent to that revision.

3. De globale opvarmningspotentialer, der anvendes til at beregne

kuldioxid-ækvivalensen af antropogene emissioner fordelt på

kilder og optagelser fordelt på dræn af drivhusgasser, der ikke

er reguleret af Montreal-protokollen, og som er opført i bilag A, er

de potentialer, der er accepteret af det Mellemstatslige Panel for

Klimaændringer og vedtaget af parternes konference på dens anden

samling. På grundlag af det arbejde, der er udført af bl.a. det

Mellemstatslige Panel om Klimaændringer, og rådgivningen fra

hjælpeorganet for videnskabelig og teknologisk rådgivning, skal

parternes konference, der tjener som møde for parterne i denne

protokol, regelmæssigt gennemgå og efter behov revidere det

globale opvarmningspotentiale for hver af disse drivhusgasser, idet den tager

fuldt hensyn til alle relevante beslutninger, der er truffet af parternes

konference. Enhver revision af et globalt opvarmningspotentiale anvendes kun

på forpligtelserne i henhold til artikel 3 for så vidt

angår en forpligtelsesperiode, der er vedtaget efter den

pågældende revision.

Article 6

1. For the purpose of meeting its commitments under Article 3, any Party

included in Annex I may transfer to, or acquire from, any other such Party

emission reduction units resulting from projects aimed at reducing

anthropogenic emissions by sources or enhancing anthropogenic removals by

sinks of greenhouse gases in any sector of the economy, provided that:

Artikel 6

1. Med henblik på at opfylde sine forpligtelser i henhold til

artikel 3 må enhver part, der er opført i bilag I, til eller fra

enhver af de andre af disse parter overdrage eller erhverve

reduktionsenheder, der er et produkt af projekter, som har til formål

at mindske antropogene emissioner fordelt på kilder eller at

forhøje antropogene optagelser fordelt på dræn af

drivhusgasser i en hvilken som helst sektor af økonomien,

såfremt:

(a) Any such project has the approval of the Parties involved;

(a) det pågældende projekt er godkendt af de involverede

parter;

(b) Any such project provides a reduction in emissions by sources, or an

enhancement of removals by sinks, that is additional to any that would

otherwise occur;

(b) det pågældende projekt giver en nedbringelse af emissioner

fordelt på kilder eller en forhøjelse af optagelser fordelt

på dræn, som ligger ud over den, der ellers ville være

opnået;

(c) It does not acquire any emission reduction units if it is not in

compliance with its obligations under Articles 5 and 7; and

(c) parten ikke erhverver nogen reduktionsenheder, hvis den ikke

overholder sine forpligtelser i henhold til artikel 5 og 7; og

(d) The acquisition of emission reduction units shall be supplemental to

domestic actions for the purposes of meeting commitments under Article

3.

(d) erhvervelsen af reduktionsenheder er et supplement til de nationale

foranstaltninger, der har til formål at opfylde forpligtelserne i

henhold til artikel 3.

2. The Conference of the Parties serving as the meeting of the Parties to

this Protocol may, at its first session or as soon as practicable thereafter,

further elaborate guidelines for the implementation of this Article,

including for verification and reporting.

2. Parternes konference, der tjener som møde for parterne i denne

protokol, kan på sin første samling eller snarest muligt

derefter udarbejde mere udførlige retningslinier for

gennemførelsen af denne artikel, herunder retningslinier for

verifikation og rapportering.

3. A Party included in Annex I may authorize legal entities to

participate, under its responsibility, in actions leading to the generation,

transfer or acquisition under this Article of emission reduction units.

3. En part, der er opført i bilag I, kan bemyndige juridiske

personer til, på partens eget ansvar, at deltage i handlinger, der

fører til frembringelse, overdragelse eller erhvervelse af

reduktionsenheder i henhold til denne artikel.

4. If a question of implementation by a Party included in Annex I of the

requirements referred to in this Article is identified in accordance with the

relevant provisions of Article 8, transfers and acquisitions of emission

reduction units may continue to be made after the question has been

identified, provided that any such units may not be used by a Party to meet

its commitments under Article 3 until any issue of compliance is

resolved.

4. Såfremt der for en part, der er opført i bilag I, stilles

spørgsmålstegn ved dennes opfyldelse af de krav, der er henvist

til i dette punkt, i overensstemmelse med de relevante bestemmelser i artikel

8, kan overdragelser og erhvervelser af reduktionsenheder dog fortsat

gennemføres, efter at spørgsmålstegnet er stillet, under

forudsætning af at sådanne enheder ikke anvendes af en part til

at opfylde sine forpligtelser i henhold til artikel 3, før alle

spørgsmål om opfyldelse af kravene er afgjort.

Article 7

1. Each Party included in Annex I shall incorporate in its annual

inventory of anthropogenic emissions by sources and removals by sinks of

greenhouse gases not controlled by the Montreal Protocol, submitted in

accordance with the relevant decisions of the Conference of the Parties, the

necessary supplementary information for the purposes of ensuring compliance

with Article 3, to be determined in accordance with paragraph 4 below.

Artikel 7

1. Alle parter, der er opført i bilag I, skal i deres årlige

opgørelser over antropogene emissioner fordelt på kilder og

optagelser fordelt på dræn af drivhusgasser, der ikke er

reguleret af Montreal-protokollen, som indgives i overensstemmelse med de

relevante beslutninger truffet af parternes konference, indarbejde de

supplerende oplysninger, der er nødvendige med henblik på at

sikre, at artikel 3 bliver overholdt. Disse oplysninger fastsættes i

overensstemmelse med stk. 4 nedenfor.

2. Each Party included in Annex I shall incorporate in its national

communication, submitted under Article 12 of the Convention, the

supplementary information necessary to demonstrate compliance with its

commitments under this Protocol, to be determined in accordance with

paragraph 4 below.

2. Alle parter, der er opført i bilag I, skal i deres nationale

meddelelser, der indgives i henhold til konventionens artikel 12, indarbejde

de supplerende oplysninger, der er nødvendige for at bevise, at de

opfylder deres forpligtelser i henhold til denne protokol. Disse oplysninger

fastsættes i overensstemmelse med stk. 4 nedenfor.

3. Each Party included in Annex I shall submit the information required

under paragraph 1 above annually, beginning with the first inventory due

under the Convention for the first year of the commitment period after this

Protocol has entered into force for that Party. Each such Party shall submit

the information required under paragraph 2 above as part of the first

national communication due under the Convention after this Protocol has

entered into force for it and after the adoption of guidelines as provided

for in paragraph 4 below. The frequency of subsequent submission of

information required under this Article shall be determined by the Conference

of the Parties serving as the meeting of the Parties to this Protocol, taking

into account any timetable for the submission of national communications

decided upon by the Conference of the Parties.

3. Alle parter, der er opført i bilag I, indgiver hvert år de

oplysninger, der kræves i henhold til stk. 1 ovenfor, begyndende med

den første opgørelse, der i henhold til konventionen skal

indgives i det første år af forpligtelsesperioden, efter at

denne protokol er trådt i kraft for den pågældende part.

Alle disse parter indgiver de oplysninger, der kræves i henhold til

stk. 2 ovenfor, som en del af den første nationale meddelelse, der i

henhold til konventionen skal indgives, efter at denne protokol er

trådt i kraft for den pågældende part, og efter at der er

vedtaget retningslinier som bestemt i stk. 4 nedenfor. Den hyppighed, hvormed

der skal indgives oplysninger i henhold til denne artikel, fastsættes

af parternes konference, der tjener som møde for parterne i denne

protokol, idet den tager hensyn til eventuelle tidsplaner for indgivelse af

nationale meddelelser, som er vedtaget at parternes konference.

4. The Conference of the Parties serving as the meeting of the Parties to

this Protocol shall adopt at its first session, and review periodically

thereafter, guidelines for the preparation of the information required under

this Article, taking into account guidelines for the preparation of national

communications by Parties included in Annex I adopted by the Conference of

the Parties. The Conference of the Parties serving as the meeting of the

Parties to this Protocol shall also, prior to the first commitment period,

decide upon modalities for the accounting of assigned amounts.

4. Parternes konference, der tjener som møde for parterne i denne

protokol, skal på sin første samling vedtage og

regelmæssigt derefter vurdere retningslinier for udarbejdelsen af de

oplysninger, der kræves i henhold til denne artikel, idet den tager

hensyn til de af parternes konference vedtagne retningslinier for

udarbejdelse af nationale meddelelser fra de parter, der er opført i

bilag I. Endvidere vedtager parternes konference, der tjener som møde

for parterne i denne protokol, forud for den første

forpligtelsesperiode nærmere bestemmelser om, hvordan der kan

gøres regnskab over tildelte mængder.

Article 8

1. The information submitted under Article 7 by each Party included in

Annex I shall be reviewed by expert review teams pursuant to the relevant

decisions of the Conference of the Parties and in accordance with guidelines

adopted for this purpose by the Conference of the Parties serving as the

meeting of the Parties to this Protocol under paragraph 4 below. The

information submitted under Article 7, paragraph 1, by each Party included in

Annex I shall be reviewed as part of the annual compilation and accounting of

emissions inventories and assigned amounts. Additionally, the information

submitted under Article 7, paragraph 2, by each Party included in Annex I

shall be reviewed as part of the review of communications.

Artikel 8

1. De oplysninger, der indgives i henhold til artikel 7 af hver part, der

er opført i bilag I, gennemgås af sagkyndige hold i

medfør af de relevante beslutninger, der er truffet af parternes

konference, samt i overensstemmelse med de retningslinier, der er vedtaget

med dette formål for øje af parternes konference, der tjener som

møde for parterne i denne protokol, i henhold til stk. 4 nedenfor. De

oplysninger, der i henhold til artikel 7, stk. 1, indgives af hver part, der

er opført i bilag I, vurderes som en del af den årlige

sammenstilling og opgørelse af emissioner og tildelte mængder.

Desuden vurderes de oplysninger, der i henhold til artikel 7, stk. 2,

indgives af hver part, der er opført i bilag I, som en del af

vurderingen af meddelelser.

2. Expert review teams shall be coordinated by the secretariat and shall

be composed of experts selected from those nominated by Parties to the

Convention and, as appropriate, by intergovernmental organizations, in

accordance with guidance provided for this purpose by the Conference of the

Parties.

2. Sagkyndige hold samordnes af sekretariatet, og de skal bestå af

eksperter, der er udvalgt blandt de af konventionens parter nominerede

personer, samt efter behov af mellemstatslige organisationer i

overensstemmelse med de retningslinier, der med dette formål for

øje er fastlagt af parternes konference.

3. The review process shall provide a thorough and comprehensive technical

assessment of all aspects of the implementation by a Party of this Protocol.

The expert review teams shall prepare a report to the Conference of the

Parties serving as the meeting of the Parties to this Protocol,

assessing the implementation of the commitments of the Party and identifying

any potential problems in, and factors influencing, the fulfilment of

commitments. Such reports shall be circulated by the secretariat to all

Parties to the Convention. The secretariat shall list those questions of

implementation indicated in such reports for further consideration by the

Conference of the Parties serving as the meeting of the Parties to this

Protocol.

3. Vurderingsprocessen skal give en grundig og fyldestgørende

teknisk vurdering af alle aspekter ved den gennemførelse, der er

foretaget af en part i denne protokol. De sagkyndige hold udarbejder en

rapport til parternes konference, der tjener som møde for parterne i

denne protokol, hvori de vurderer gennemførelsen af den

pågældende parts forpligtelser og påpeger eventuelle mulige

problemer ved, og faktorer der påvirker, opfyldelsen af

forpligtelserne. Disse rapporter rundsendes af sekretariatet til alle

konventionens parter. Sekretariatet anfører de spørgsmål

til gennemførelsen, der er angivet i rapporterne, så de kan

overvejes yderligere af parternes konference, der tjener som møde for

parterne i denne protokol.

4. The Conference of the Parties serving as the meeting of the Parties to

this Protocol shall adopt at its first session, and review periodically

thereafter, guidelines for the review of implementation of this Protocol by

expert review teams taking into account the relevant decisions of the

Conference of the Parties.

4. Parternes konference, der tjener som møde for parterne i denne

protokol, skal på sin første samling vedtage og

regelmæssigt derefter gennemgå retningslinierne for den

gennemførelsesvurdering, der foretages af sagkyndige hold, idet den

tager hensyn til de relevante beslutninger, der er truffet af parternes

konference.

5. The Conference of the Parties serving as the meeting of the Parties to

this Protocol shall, with the assistance of the Subsidiary Body for

Implementation and, as appropriate, the Subsidiary Body for Scientific and

Technological Advice, consider:

5. Parternes konference, der tjener som møde for parterne i denne

protokol, overvejer med bistand fra hjælpeorganet for konventionens

gennemførelse, og efter behov fra hjælpeorganet for

videnskabelig og teknologisk rådgivning:

(a) The information submitted by Parties under Article 7 and the reports

of the expert reviews thereon conducted under this Article; and

(a) De oplysninger, der indgives af parterne i henhold til artikel 7, og

rapporterne vedrørende disse oplysninger fra de sagkyndige hold, der

udarbejdes i henhold til denne artikel; og

(b) Those questions of implementation listed by the secretariat under

paragraph 3 above, as well as any questions raised by Parties.

(b) De spørgsmål vedrørende gennemførelsen af

konventionen, der er anført af sekretariatet i henhold til stk. 3

ovenfor, såvel som eventuelle spørgsmål, der måtte

blive stillet af parterne.

6. Pursuant to its consideration of the information referred to in

paragraph 5 above, the Conference of the Parties serving as the meeting of

the Parties to this Protocol shall take decisions on any matter required for

the implementation of this Protocol.

6. Ud fra sine overvejelser vedrørende de oplysninger, der er

anført i stk. 5 ovenfor, træffer parternes konference, der

tjener som møde for parterne i denne protokol, beslutninger om

eventuelle forholdsregler, der måtte være nødvendige for

gennemførelsen af denne protokol.

Article 9

1. The Conference of the Parties serving as the meeting of the Parties to

this Protocol shall periodically review this Protocol in the light of the

best available scientific information and assessments on climate change and

its impacts, as well as relevant technical, social and economic information.

Such reviews shall be coordinated with pertinent reviews under the

Convention, in particular those required by Article 4, paragraph 2(d), and

Article 7, paragraph 2(a), of the Convention. Based on these reviews, the

Conference of the Parties serving as the meeting of the Parties to this

Protocol shall take appropriate action.

Artikel 9

1. Parternes konference, der tjener som møde for parterne i denne

protokol, gennemgår regelmæssigt denne protokol i lyset af de

bedste tilgængelige videnskabelige oplysninger og vurderinger af

klimaændringer samt disses indflydelse, såvel som i lyset af

relevante tekniske, sociale og økonomiske oplysninger. Sådanne

gennemgange samordnes med relevante vurderinger i henhold til konventionen,

herunder især de vurderinger, der er krævet i konventionens

artikel 4, stk. 2(d), og artikel 7, stk. 2(a). Parternes konference, der

tjener som møde for parterne i denne protokol, træffer ud fra

disse vurderinger passende foranstaltninger.

2. The first review shall take place at the second session of the

Conference of the Parties serving as the meeting of the Parties to this

Protocol. Further reviews shall take place at regular intervals and in a

timely manner.

2. Den første gennemgang foretages på den anden samling for

parternes konference, der tjener som møde for parterne i denne

protokol. Yderligere gennemgange foretages med regelmæssige mellemrum

og på en passende måde.

Article 10

All Parties, taking into account their common but differentiated

responsibilities and their specific national and regional development

priorities, objectives and circumstances, without introducing any new

commitments for Parties not included in Annex I, but reaffirming existing

commitments under Article 4, paragraph 1, of the Convention, and continuing

to advance the implementation of these commitments in order to achieve

sustainable development, taking into account Article 4, paragraphs 3, 5 and

7, of the Convention, shall:

Artikel 10

Alle parter skal, under hensyntagen til deres fælles, men

differentierede ansvar og deres særlige nationale og regionale

udviklingsprioriteringer, mål og omstændigheder, uden at

indføre nye forpligtelser for parter, der ikke er opført i

bilag I, men bekræfter på ny de eksisterende forpligtelser i

konventionens artikel 4, stk. 1, og fortsætter med at fremme

opfyldelsen af disse forpligtelser med henblik på at opnå en

bæredygtig udvikling, idet der tages hensyn til konventionens artikel

4, stk. 3, 5 og 7:

(a) Formulate, where relevant and to the extent possible, cost-effective

national and, where appropriate, regional programmes to improve the quality

of local emission factors, activity data and/or models which reflect the

socio-economic conditions of each Party for the preparation and periodic

updating of national inventories of anthropogenic emissions by sources and

removals by sinks of all greenhouse gases not controlled by the Montreal

Protocol, using comparable methodologies to be agreed upon by the Conference

of the Parties, and consistent with the guidelines for the preparation of

national communications adopted by the Conference of the Parties;

(a) hvor det er relevant og i størst mulig udstrækning

formulere omkostningseffektive nationale og, hvor det måtte være

aktuelt, regionale programmer til forbedring af kvaliteten af lokale

emissionsfaktorer, aktivitetsdata og/eller modeller, der afspejler hver parts

socioøkonomiske forhold, til udarbejdelse og regelmæssig

ajourføring af nationale opgørelser over antropogene emissioner

fordelt på kilder og optagelser fordelt på dræn af

drivhusgasser, der ikke er reguleret af Montreal-protokollen, idet parterne

anvender sammenlignelige metoder, der vedtages af parternes konference, og

som er i overensstemmelse med retningslinierne for nationale meddelelser, der

er vedtaget af parternes konference; opstille, gennemføre,

offentliggøre og jævnligt ajourføre nationale og,

(b) Formulate, implement, publish and regularly update national and, where

appropriate, regional programmes containing measures to mitigate climate

change and measures to facilitate adequate adaptation to climate change:

(b) hvor det måtte være relevant, regionale programmer for

foranstaltninger til at imødegå klimaændringer, samt

foranstaltninger til at fremme en hensigtsmæssig tilpasning til

klimaændringer:

(i) Such programmes would, inter alia, concern the

energy, transport and industry sectors as well as agriculture, forestry and

waste management. Furthermore, adaptation technologies and methods for

improving spatial planning would improve adaptation to climate change;

and

(i) sådanne programmer kunne bl.a. vedrøre energi-,

transport- og industrisektorerne såvel som landbrug, skovbrug og

affaldshåndtering. Desuden ville tilpasningsteknologier og metoder til

forbedring af den fysiske planlægning kunne forbedre tilpasningen til

klimaændringer; og

(ii) Parties included in Annex I shall submit information on action under

this Protocol, including national programmes, in accordance with Article 7;

and other Parties shall seek to include in their national communications, as

appropriate, information on programmes which contain measures that the Party

believes contribute to addressing climate change and its adverse impacts,

including the abatement of increases in greenhouse gas emissions, and

enhancement of and removals by sinks, capacity building and adaptation

measures;

(ii) parter, der er opført i bilag I, indgiver oplysninger om

foranstaltninger i henhold til denne protokol, herunder nationale programmer,

i overensstemmelse med de i artikel 8 fastsatte retningslinier; og andre

parter forsøger i deres nationale meddelelser, hvor det måtte

være aktuelt, at indarbejde oplysninger om programmer, der indeholder

foranstaltninger, som den pågældende part mener bidrager til at

imødegå klimaændringer og deres negative virkninger,

herunder dæmpning af stigningerne i drivhusgasemissioner, samt

forbedring af og optagelser gennem dræn, kapacitetsudvidelse og

tilpasningsforanstaltninger;

(c) Cooperate in the promotion of effective modalities for the

development, application and diffusion of, and take all practicable steps to

promote, facilitate and finance, as appropriate, the transfer of, or access

to, environmentally sound technologies, know-how, practices and processes

pertinent to climate change, in particular to developing countries, including

the formulation of policies and programmes for the effective transfer of

environmentally sound technologies that are publicly owned or in the public

domain and the creation of an enabling environment for the private sector, to

promote and enhance the transfer of, and access to, environmentally sound

technologies;

(c) samarbejde om at fremme effektive måder til at udvikle, anvende

og videreformidle, samt tage alle mulige skridt for efter behov at fremme,

lette og finansiere overførslen af eller adgangen til

miljørigtige teknologier, knowhow, fremgangsmåder og processer,

der vedrører klimaændringer, særlig til udviklingslande,

herunder formulering af politikker og programmer for en effektiv

overførsel af miljørigtige teknologier, der er statsligt ejet

eller inden for det offentlige domæne, samt etablering af et gunstigt

miljø for den private sektor til at fremme og forbedre adgangen til og

overførslen af miljørigtige teknologier;

(d) Cooperate in scientific and technical research and promote the

maintenance and the development of systematic observation systems and

development of data archives to reduce uncertainties related to the climate

system, the adverse impacts of climate change and the economic and social

consequences of various response strategies, and promote the development and

strengthening of endogenous capacities and capabilities to participate in

international and intergovernmental efforts, programmes and networks on

research and systematic observation, taking into account Article 5 of the

Convention;

(d) samarbejde om videnskabelig og teknisk forskning og fremme

vedligeholdelsen og udviklingen af systematiske observationssystemer og

udvikling af dataarkiver for at mindske usikkerhedsmomenter i relation til

klimasystemet, de negative virkninger af klimaændringer og de

økonomiske og sociale konsekvenser af forskellige modforanstaltninger,

og fremme udviklingen og styrkelsen af egen kapacitet og muligheder for at

deltage i internationale og mellemstatslige bestræbelser, programmer og

netværker vedrørende forskning og systematisk observation, idet

der tages hensyn til konventionens artikel 5;

(e) Cooperate in and promote at the international level, and, where

appropriate, using existing bodies, the development and implementation of

education and training programmes, including the strengthening of national

capacity building, in particular human and institutional capacities and the

exchange or secondment of personnel to train experts in this field, in

particular for developing countries, and facilitate at the national level

public awareness of, and public access to information on, climate change.

Suitable modalities should be developed to implement these activities through

the relevant bodies of the Convention, taking into account Article 6 of the

Convention;

(e) samarbejde om og fremme på internationalt plan og eventuelt via

eksisterende organer, udvikling og gennemførelse af undervisnings- og

uddannelsesprogrammer, herunder styrkelse af den nationale

kapacitetsopbygning, især menneskelige og institutionelle kapaciteter

og udveksling eller udstationering af personale, som kan uddanne eksperter

på dette område, navnlig for udviklingslandene, og på det

nationale plan at lette offentlighedens oplysning om og adgang til

oplysninger om klimaændringer. Der bør udvikles passende

måder til at gennemføre disse aktiviteter gennem konventionens

relevante organer, idet der tages hensyn til konventionens artikel 6;

(f) Include in their national communications information on programmes and

activities undertaken pursuant to this Article in accordance with relevant

decisions of the Conference of the Parties; and

(f) I deres nationale meddelelser indarbejde oplysninger om programmer og

aktiviteter, der iværksættes i henhold til denne artikel i

overensstemmelse med de relevante beslutnin-ger, der er truffet af parternes

konference; og

(g) Give full consideration, in implementing the commitments under this

Article, to Article 4, paragraph 8, of the Convention.

(g) I opfyldelsen af forpligtelserne i denne artikel tage fuldt hensyn til

konventionens artikel 4, stk. 8.

Article 11

1. In the implementation of Article 10, Parties shall take into account

the provisions of Article 4, paragraphs 4, 5, 7, 8 and 9, of the

Convention.

Artikel 11

1. Ved gennemførelsen af artikel 10 tager parterne hensyn til

bestemmelserne i konventionens artikel 4, stk. 4, 5, 7, 8 og 9.

2. In the context of the implementation of Article 4, paragraph 1, of the

Convention, in accordance with the provisions of Article 4, paragraph 3, and

Article 11 of the Convention, and through the entity or entities entrusted

with the operation of the financial mechanism of the Convention, the

developed country Parties and other developed Parties included in Annex II to

the Convention shall:

2. For så vidt angår gennemførelsen af konventionens

artikel 4, stk. 1, i overensstemmelse med bestemmelserne i konventionens

artikel 4, stk. 3, og artikel 11, og gennem den eller de instanser, der

står for driften af konventionens finansieringsmekanisme, skal

industrilandsparterne og andre industrialiserede parter, der er opført

i bilag II til konventionen:

(a) Provide new and additional financial resources to meet the agreed full

costs incurred by developing country Parties in advancing the implementation

of existing commitments under Article 4, paragraph 1(a), of the Convention

that are covered in Article 10, subparagraph (a); and

(a) Tilvejebringe nye og yderligere finansielle ressourcer for at

dække de godkendte, samlede omkostninger, som udviklingslandsparterne

måtte pådrage sig i forbindelse med at fremme opfyldelsen af

eksisterende forpligtelser i henhold til konventionens artikel 4, stk. 1(a),

som er dækket af artikel 10, pkt. (a); og

(b) Also provide such financial resources, including for the transfer of

technology, needed by the developing country Parties to meet the agreed full

incremental costs of advancing the implementation of existing commitments

under Article 4, paragraph 1, of the Convention that are covered by Article

10 and that are agreed between a developing country Party and the

international entity or entities referred to in Article 11 of the Convention,

in accordance with that Article.

(b) Endvidere tilvejebringe sådanne finansielle ressourcer, herunder

til overførsel af teknologi, som udviklingslandsparterne skal bruge

for at dække de godkendte, samlede ekstraomkostninger ved at fremme

opfyldelsen af eksisterende forpligtelser i konventionens artikel 4, stk. 1,

som er dækket af artikel 10, og som er aftalt mellem en

udviklingslandspart og den eller de internationale instanser, der er

anført i konventionens artikel 11, i overensstemmelse med den

artikel.

The implementation of these existing commitments shall take into account

the need for adequacy and predictability in the flow of funds and the

importance of appropriate burden sharing among developed country Parties. The

guidance to the entity or entities entrusted with the operation of the

financial mechanism of the Convention in relevant decisions of the Conference

of the Parties, including those agreed before the adoption of this Protocol,

shall apply mutatis mutandis to the provisions of this paragraph.

Ved opfyldelsen af disse eksisterende forpligtelser tages der hensyn til,

at tilførslen af midler skal være tilstrækkelige og

forudsigelig, samt at byrden bør fordeles passende mellem

industrilandsparterne. Vejledningen til konventionens finansieringsmekanisme

i relevante beslutninger, der træffes af parternes konference, herunder

også de beslutninger, der træffes før vedtagelsen af denne

protokol, gælder med de nødvendige forandringer også for

bestemmelserne i dette punkt.

3. The developed country Parties and other developed Parties in Annex II

to the Convention may also provide, and developing country Parties avail

themselves of, financial resources for the implementation of Article 10,

through bilateral, regional and other multilateral channels.

3. De industrilandsparter og andre industrialiserede parter, der er

opført i bilag II til konventionen, kan også tilvejebringe og

udviklingslandsparter kan få tildelt finansielle ressourcer til at

gennemføre artikel 10 ad bilaterale, regionale eller andre

multilaterale kanaler.

Article 12

1. A clean development mechanism is hereby defined.

Artikel 12

1. En mekanisme for bæredygtig udvikling defineres hermed.

2. The purpose of the clean development mechanism shall be to assist

Parties not included in Annex I in achieving sustainable development and in

contributing to the ultimate objective of the Convention, and to assist

Parties included in Annex I in achieving compliance with their quantified

emission limitation and reduction commitments under Article 3.

2. Formålet med mekanismen for bæredygtig udvikling er at

hjælpe parter, der ikke er opført i bilag I, med at opnå

en bæredygtig udvikling og med at bidrage til at opnå

endemålet med konventionen, og at hjælpe parter, der er

opført i bilag I, med at opfylde deres kvantitative

emissionsbegrænsninger og reduktionsforpligtelser i henhold til artikel

3

3. Under the clean development mechanism:

3. Mekanismen for bæredygtig udvikling betyder, at:

(a) Parties not included in Annex I will benefit from project activities

resulting in certified emission reductions; and

(a) Parter, der ikke er opført i bilag I, vil nyde godt af

projektaktiviteter, der munder ud i godkendte emissionsreduktioner; og

(b) Parties included in Annex I may use the certified emission reductions

accruing from such project activities to contribute to compliance with part

of their quantified emission limitation and reduction commitments under

Article 3, as determined by the Conference of the Parties serving as the

meeting of the Parties to this Protocol.

(b) Parter, der er opført i bilag I, kan anvende de godkendte

emissionsreduktioner, der opnås gennem sådanne

projektaktiviteter, til at bidrage til at opfylde en del af deres

kvantitative emissionsbegrænsninger og reduktionsforpligtelser i

henhold til artikel 3, som bestemt af parternes konference, der tjener som

møde for parterne i denne protokol.

4. The clean development mechanism shall be subject to the authority and

guidance of the Conference of the Parties serving as the meeting of the

Parties to this Protocol and be supervised by an executive board of the clean

development mechanism.

4. Mekanismen for bæredygtig udvikling er underlagt den myndighed og

den styring, som ligger hos parternes konference, der tjener som møde

for parterne i denne protokol, og den overvåges af en bestyrelse for

mekanismen for bæredygtig udvikling.

5. Emission reductions resulting from each project activity shall be

certified by operational entities to be designated by the Conference of the

Parties serving as the meeting of the Parties to this Protocol, on the basis

of:

5. De emissionsreduktioner, der opnås gennem hver projektaktivitet,

godkendes af udøvende instanser, som vil blive udpeget at parternes

konference, der tjener som møde for parterne i denne protokol,

på grundlag af:

(a) Voluntary participation approved by each Party involved;

(a) Frivillig deltagelse, der er godkendt af hver af de

pågældende parter;

(b) Real, measurable, and long-term benefits related to the mitigation of

climate change; and

(b) Reelle, målelige og langsigtede fordele vedrørende

imødegåelse af klimaændringer; og

(c) Reductions in emissions that are additional to any that would occur in

the absence of the certified project activity.

(c) Nedbringelser af emissioner, der ligger ud over, hvad der ville

være opnået, såfremt den godkendte projektaktivitet ikke

var blevet udført.

6. The clean development mechanism shall assist in arranging funding of

certified project activities as necessary.

6. Mekanismen for bæredygtig udvikling skal efter behov hjælpe

med til at tilvejebringe finansiering af godkendte projektaktiviteter.

7. The Conference of the Parties serving as the eeting of the Parties to

this Protocol shall, at its first session, elaborate modalities and

procedures with the objective of ensuring transparency, efficiency and

accountability through independent auditing and verification of project

activities.

7. Parternes konference, der tjener som møde for parterne i denne

protokol, opstiller på sin første samling metoder og procedurer

med det formål at sikre gennemsigtighed, effektivitet og ansvarlighed

gennem uafhængig revision og verifikation af projektaktiviteter.

8. The Conference of the Parties serving as the meeting of the Parties to

this Protocol shall ensure that a share of the proceeds from certified

project activities is used to cover administrative expenses as well as to

assist developing country Parties that are particularly vulnerable to the

adverse effects of climate change to meet the costs of adaptation.

8. Parternes konference, der tjener som møde for parterne i denne

protokol, sikrer, at en del af overskuddet fra godkendte projektaktiviteter

anvendes til at dække administrationsomkost-ninger samt til at

hjælpe udviklingslandsparter, der er særligt sårbare

overfor de negative virkninger af klimaændringer, med at betale deres

tilpasningsomkostninger.

9. Participation under the clean development mechanism, including in

activities mentioned in paragraph 3(a) above and in the acquisition of

certified emission reductions, may involve private and/or public entities,

and is to be subject to whatever guidance may be provided by the executive

board of the clean development mechanism.

9. Deltagelsen i en mekanisme for bæredygtig udvikling, herunder i

de i stk. 3(a) ovenfor nævnte aktiviteter og erhvervelse af godkendte

emissionsreduktioner, kan omfatte private og/eller offentlige instanser, og

denne deltagelse skal være underlagt de retningslinier, der måtte

blive fastlagt af bestyrelsen for mekanismen for bæredygtig

udvikling.

10. Certified emission reductions obtained during the period from the year

2000 up to the beginning of the first commitment period can be used to assist

in achieving compliance in the first commitment period.

10. Godkendte emissionsreduktioner, der opnås i perioden fra

år 2000 og frem til begyndelsen af den første

forpligtelsesperiode, kan indgå i opfyldelsen af forpligtelserne i den

første forpligtelsesperiode.

Article 13

1. The Conference of the Parties, the supreme body of the Convention,

shall serve as the meeting of the Parties to this Protocol.

Artikel 13

1. Parternes konference, som det øverste organ for konventionen,

tjener som møde for parterne i denne protokol.

2. Parties to the Convention that are not Parties to this Protocol may

participate as observers in the proceedings of any session of the Conference

of the Parties serving as the meeting of the Parties to this Protocol. When

the Conference of the Parties serves as the meeting of the Parties to this

Protocol, decisions under this Protocol shall be taken only by those that are

Parties to this Protocol.

2. Parter i konventionen, som ikke er parter i denne protokol, kan deltage

som observatører i forhandlingerne på alle samlinger for

parternes konference, der tjener som møde for parterne i denne

protokol. Når parternes konference tjener som møde for parterne

i denne protokol, kan beslutninger i henhold til denne protokol kun

træffes af dem, der er parter i den.

3. When the Conference of the Parties serves as the meeting of the Parties

to this Protocol, any member of the Bureau of the Conference of the Parties

representing a Party to the Convention but, at that time, not a Party to this

Protocol, shall be replaced by an additional member to be elected by and from

amongst the Parties to this Protocol.

3. Når parternes konference tjener som møde for parterne i

denne protokol, erstattes alle medlemmer af forretningsudvalget for parternes

konference, der repræsenterer en part i konventionen, som på det

pågældende tidspunkt ikke er part i denne protokol, med et ekstra

medlem, som vælges af og blandt parterne i denne protokol.

4. The Conference of the Parties serving as the meeting of the Parties to

this Protocol shall keep under regular review the implementation of this

Protocol and shall make, within its mandate, the decisions necessary to

promote its effective implementation. It shall perform the functions assigned

to it by this Protocol and shall:

4. Parternes konference, der tjener som møde for parterne i denne

protokol, gør regelmæssigt status over gennemførelsen af

denne protokol og træffer, inden for rammerne af sit mandat, de

afgørelser, der behøves til at fremme en effektiv

gennemførelse af protokollen. Parternes konference udfører de

funktioner, den er blevet overdraget i denne protokol, og den skal:

(a) Assess, on the basis of all information made available to it in

accordance with the provisions of this Protocol, the implementation of this

Protocol by the Parties, the overall effects of the measures taken pursuant

to this Protocol, in particular environmental, economic and social effects as

well as their cumulative impacts and the extent to which progress towards the

objective of the Convention is being achieved;

(a) på grundlag af alle de oplysninger, den får meddelt i

henhold til denne protokols bestemmelser, vurdere parternes

gennemførelse af denne protokol, de samlede virkninger af de

foranstaltninger, der træffes i henhold til denne protokol, navnlig de

miljømæssige, økonomiske og sociale virkninger,

såvel som de samlede konsekvenser heraf, og fremskridtene hen imod

opfyldelse af konventionens mål;

(b) Periodically examine the obligations of the Parties under this

Protocol, giving due consideration to any reviews required by Article 4,

paragraph 2(d), and Article 7, paragraph 2, of the Convention, in the light

of the objective of the Convention, the experience gained in its

implementation and the evolution of scientific and technological knowledge,

and in this respect consider and adopt regular reports on the implementation

of this Protocol;

(b) i lyset af målet med konventionen, de erfaringer, der indhentes

i forbindelse med gennemførelsen heraf, og udviklingen i den

videnskabelige og teknologiske viden, gennemgå regelmæssigt

parternes forpligtelser i henhold til denne protokol, idet den tager rimeligt

hensyn til de vurderinger, der kræves i konventionens artikel 4, stk.

2(d) og artikel 7, stk. 2, og den overvejer og vedtager i denne henseende

regelmæssige rapporter om gennemførelsen af denne protokol;

(c) Promote and facilitate the exchange of information on measures adopted

by the Parties to address climate change and its effects, taking into account

the differing circumstances, responsibilities and capabilities of the Parties

and their respective commitments under this Protocol;

(c) fremme og lette udvekslingen af oplysninger om de foranstaltninger,

parterne træffer for at imødegå klimaændringer og

virkningerne heraf, under hensyntagen til parternes forskellige vilkår,

ansvar og muligheder samt deres respektive forpligtelser i henhold til denne

protokol;

(d) Facilitate, at the request of two or more Parties, the coordination of

measures adopted by them to address climate change and its effects, taking

into account the differing circumstances, responsibilities and capabilities

of the Parties and their respective commitments under this Protocol;

(d) på anmodning af to eller flere parter fremme samordningen af

foranstaltninger, som disse træffer for at imødegå

klimaændringer og virkningerne heraf, under hensyntagen til parternes

forskellige vilkår, ansvar og muligheder samt deres respektive

forpligtelser i henhold til denne protokol;

(e) Promote and guide, in accordance with the objective of the Convention

and the provisions of this Protocol, and taking fully into account the

relevant decisions by the Conference of the Parties, the development and

periodic refinement of comparable methodologies for the effective

implementation of this Protocol, to be agreed on by the Conference of the

Parties serving as the meeting of the Parties to this Protocol;

(e) i overensstemmelse med konventionens mål og bestemmelserne i

denne protokol, og idet den tager fuldt hensyn til de relevante beslutninger,

der træffes af parternes konference, fremme og vejlede udvikling og

regelmæssig forbedring af sammenlignelige metoder til en effektiv

gennemførelse af denne protokol, som godkendes af parternes

konference, der tjener som møde for parterne i denne protokol;

(f) Make recommendations on any matters necessary for the implementation

of this Protocol;

(f) fremkomme med henstillinger om alle spørgsmål af

betydning for protokollens gennemførelse;

(g) Seek to mobilize additional financial resources in accordance with

Article 11, paragraph 2;

(g) søge at mobilisere yderligere finansielle ressourcer i

overensstemmelse med artikel 11, stk. 2;

(h) Establish such subsidiary bodies as are deemed necessary for the

implementation of this Protocol;

(h) oprette de hjælpeorganer, der skønnes at være

nødvendige til protokollens gennemførelse;

(i) Seek and utilize, where appropriate, the services and cooperation of,

and information provided by, competent international organizations and

intergovernmental and non-governmental bodies; and

(i) anmode om og benytte kompetente internationale organisationers og

mellemstatslige og ikke-statslige organers tjenester og bistand samt de

oplysninger, de tilvejebringer; og

(j) Exercise such other functions as may be required for the

implementation of this Protocol, and consider any assignment resulting from a

decision by the Conference of the Parties.

(j) udøve andre funktioner, der måtte kræves til

gennemførelsen af denne protokol, og overveje opgaver, der gives i

opdrag som følge af en beslutning, der træffes af parternes

konference.

5. The rules of procedure of the Conference of the Parties and financial

procedures applied under the Convention shall be applied mutatis

mutandis under this Protocol, except as may be otherwise decided by

consensus by the Conference of the Parties serving as the meeting of the

Parties to this Protocol.

5. Forretningsordenen for parternes konference og konventionens

finansielle procedurer anvendes med de nødvendige forandringer i

henhold til denne protokol, hvor intet andet er vedtaget ved konsensus af

parternes konference, der tjener som møde for parterne i denne

protokol.

6. The first session of the Conference of the Parties serving as the

meeting of the Parties to this Protocol shall be convened by the secretariat

in conjunction with the first session of the Conference of the Parties that

is scheduled after the date of the entry into force of this Protocol.

Subsequent ordinary sessions of the Conference of the Parties serving as the

meeting of the Parties to this Protocol shall be held every year and in

conjunction with ordinary sessions of the Conference of the Parties, unless

otherwise decided by the Conference of the Parties serving as the meeting of

the Parties to this Protocol.

6. Den første samling for parternes konference, der tjener som

møde for parterne i denne protokol, indkaldes af sekretariatet i

forbindelse med den første samling for parternes konference, der er

planlagt til afholdelse efter ikrafttrædelsesdagen for denne protokol.

Efterfølgende ordinære samlinger for parternes konference, der

tjener som møde for parterne i denne protokol, afholdes hvert år

og i forbindelse med ordinære samlinger for parternes konference,

medmindre andet fastsættes af parternes konference, der tjener som

møde for parterne i denne protokol.

7. Extraordinary sessions of the Conference of the Parties serving as the

meeting of the Parties to this Protocol shall be held at such other times as

may be deemed necessary by the Conference of the Parties serving as the

meeting of the Parties to this Protocol, or at the written request of any

Party, provided that, within six months of the request being communicated to

the Parties by the secretariat, it is supported by at least one third of the

Parties.

7. Ekstraordinære samlinger for parternes konference, der tjener som

møde for parterne i denne protokol, afholdes på et hvilket som

helst tidspunkt, som parternes konference, der tjener som møde for

parterne i denne protokol, måtte skønne nødvendigt, eller

på skriftlig anmodning af en af parterne, forudsat at denne anmodning,

senest seks måneder efter, at parterne er blevet underrettet herom af

sekretariatet, støttes af mindst en tredjedel af dem.

8. The United Nations, its specialized agencies and the International

Atomic Energy Agency, as well as any State member thereof or observers

thereto not party to the Convention, may be represented at sessions of the

Conference of the Parties serving as the meeting of the Parties to this

Protocol as observers. Any body or agency, whether national or international,

governmental or non-governmental, which is qualified in matters covered by

this Protocol and which has informed the secretariat of its wish to be

represented at a session of the Conference of the Parties serving as the

meeting of the Parties to this Protocol as an observer, may be so admitted

unless at least one third of the Parties present object. The admission and

participation of observers shall be subject to the rules of procedure, as

referred to in

paragraph 5 above.

8. De Forenede Nationer, FN's særorganisationer og Det

Internationale Atomenergiagentur såvel som enhver medlemsstat deraf

eller observatører dertil, som ikke er part i konventionen, kan som

observatører være repræsenteret på samlingerne for

parternes konference, der tjener som møde for parterne i denne

protokol. Ethvert organ eller agentur, det være sig nationalt eller

internationalt, statsligt eller ikke-statsligt, som har kompetence på

områder, der henhører under denne protokol, og som har

underrettet sekretariatet om, at det som observatør ønsker at

lade sig repræsentere ved en samling for parternes konference, der

tjener som møde for parterne i denne protokol, kan få adgang,

medmindre mindst en tredjedel af de tilstedeværende parter gør

indsigelse herimod. Observatørers adgang til og deltagelse i samlinger

finder sted i henhold til forretningsordenen, som anført i stk. 5

ovenfor.

Article 14

1. The secretariat established by Article 8 of the Convention shall serve

as the secretariat of this Protocol.

Artikel 14

1. Det i konventionens artikel 8 oprettede sekretariat fungerer som

sekretariat for denne protokol.

2. Article 8, paragraph 2, of the Convention on the functions of the

secretariat, and Article 8, paragraph 3, of the Convention on arrangements

made for the functioning of the secretariat, shall apply mutatis

mutandis to this Protocol. The secretariat shall, in addition, exercise

the functions assigned to it under this Protocol.

2. Konventionens artikel 8, stk. 2, vedrørende sekretariatets

funktioner og konventionens artikel 8, stk. 3, vedrørende

dispositioner, der er truffet for sekretariats arbejde, gælder med de

nødvendige forandringer også for denne protokol. Sekretariatet

varetager derudover de funktioner, det overdrages i henhold til denne

protokol.

Article 15

1. The Subsidiary Body for Scientific and Technological Advice and the

Subsidiary Body for Implementation established by Articles 9 and 10 of the

Convention shall serve as, respectively, the Subsidiary Body for Scientific

and Technological Advice and the Subsidiary Body for Implementation of this

Protocol. The provisions relating to the functioning of these two bodies

under the Convention shall apply mutatis mutandis to this Protocol.

Sessions of the meetings of the Subsidiary Body for Scientific and

Technological Advice and the Subsidiary Body for Implementation of this

Protocol shall be held in conjunction with the meetings of, respectively, the

Subsidiary Body for Scientific and Technological Advice and the Subsidiary

Body for Implementation of the Convention.

Artikel 15

1. Hjælpeorganet for videnskabelig og teknologisk rådgivning

og hjælpeorganet for konventionens gennemførelse, der er

oprettet i medfør af konventionens artikel 9 og 10, tjener henholdsvis

som hjælpeorgan for videnskabelig og teknologisk rådgivning og

som hjælpeorgan for gennemførelse af denne protokol. De

bestemmelser, der vedrører disse to organers funktion i henhold til

konventionen, gælder med de nødvendige forandringer også

for denne protokol. Samlingerne for møderne i hjælpeorganet for

videnskabelig og teknologisk rådgivning og hjælpeorganet for

gennemførelse af denne protokol afholdes i forbindelse med

møderne i henholdsvis hjælpeorganet for videnskabelig og

teknologisk rådgivning og hjælpeorganet for konventionens

gennemførelse.

2. Parties to the Convention that are not Parties to this Protocol may

participate as observers in the proceedings of any session of the subsidiary

bodies. When the subsidiary bodies serve as the subsidiary bodies of this

Protocol, decisions under this Protocol shall be taken only by those that are

Parties to this Protocol.

2. Parter i konventionen, som ikke er parter i denne protokol, kan deltage

som observatører i forhandlingerne på alle samlinger for

hjælpe-organerne. Når hjælpeorganerne tjener som

hjælpeorganer for denne protokol, kan beslut-ninger, der træffes

i henhold til denne protokol, kun træffes af parterne i denne

protokol.

3. When the subsidiary bodies established by Articles 9 and 10 of the

Convention exercise their functions with regard to matters concerning this

Protocol, any member of the Bureaux of those subsidiary bodies representing a

Party to the Convention but, at that time, not a party to this Protocol,

shall be replaced by an additional member to be elected by and from amongst

the Parties to this Protocol.

3. Når hjælpeorganerne, der er oprettet i medfør af

konventionens artikel 9 og 10, udøver deres funktioner i forbindelse

med forhold, der vedrører denne protokol, erstattes alle medlemmer af

forretningsudvalgene for disse hjælpeorganer, der repræsenterer

en part i konventionen, som på det pågældende tidspunkt

ikke er part i denne protokol, med et ekstra medlem, som vælges af og

blandt parterne i denne protokol.

Article 16

The Conference of the Parties serving as the meeting of the Parties to

this Protocol shall, as soon as practicable, consider the application to this

Protocol of, and modify as appropriate, the multilateral consultative process

referred to in Article 13 of the Convention, in the light of any relevant

decisions that may be taken by the Conference of the Parties. Any

multilateral consultative process that may be applied to this Protocol shall

operate without prejudice to the procedures and mechanisms established in

accordance with Article 18.

Artikel 16

Parternes konference, der tjener som møde for parterne i denne

protokol, overvejer snarest muligt, hvordan den multilaterale

høringsproces, der er anført i konventionens artikel 13, kan

anvendes, med eventuelle ændringer, på denne protokol set i lyset

af relevante beslutninger, der måtte træffes af parternes

konference. En multilateral høringsproces, der kan finde anvendelse

på denne protokol, skal fungere med forbehold af de procedurer og

mekanismer, der er oprettet i overensstemmelse med artikel 18.

Article 17

The Conference of the Parties shall define the relevant principles,

modalities, rules and guidelines, in particular for verification, reporting

and accountability for emissions trading. The Parties included in Annex B may

participate in emissions trading for the purposes of fulfilling their

commitments under Article 3. Any such trading shall be supplemental to

domestic actions for the purpose of meeting quantified emission limitation

and reduction commitments under that Article.

Artikel 17

Parternes konference definerer de relevante principper, nærmere

bestemmelser, regler og retningslinier for handel med emissioner,

særlig med henblik på verifikation, rapportering og

regnskabsaflægning. De parter, der er opført i bilag B, kan

deltage i handel med emissioner med henblik på at opfylde deres

forpligtelser i henhold til artikel 3 i denne protokol. Enhver sådan

handel skal være et supplement til nationale foranstaltninger, der er

rettet mod at opfylde kvantitative emissionsbegrænsninger og

reduktionsforpligtelser i henhold til den artikel.

Article 18

The Conference of the Parties serving as the meeting of the Parties to

this Protocol shall, at its first session, approve appropriate and effective

procedures and mechanisms to determine and to address cases of non-compliance

with the provisions of this Protocol, including through the development of an

indicative list of consequences, taking into account the cause, type, degree

and frequency of non-compliance. Any procedures and mechanisms under this

Article entailing binding consequences shall be adopted by means of an

amendment to this Protocol.

Artikel 18

Parternes konference, der tjener som møde for parterne i denne

protokol, godkender på sin første samling passende og effektive

procedurer og mekanismer til at fastslå og imødegå

tilfælde af manglende overholdelse af bestemmelserne i denne protokol,

herunder gennem udarbejdelse af en vejledende liste over konsekvenser, idet

den tager hensyn til årsagen, typen, graden og hyppigheden af den

manglende overholdelse. Alle procedurer og mekanismer i henhold til denne

artikel, som medfører bindende konsekvenser, vedtages ved hjælp

af en ændring til denne protokol.

Article 19

The provisions of Article 14 of the Convention on settlement of disputes

shall apply mutatis mutandis to this Protocol.

Artikel 19

Bestemmelserne i konventionens artikel 14 vedrørende

bilæggelse af tvister gælder med de nødvendige

ændringer også for denne protokol.

Article 20

1. Any Party may propose amendments to this Protocol.

Artikel 20

1. Enhver part kan foreslå ændringer til denne protokol.

2. Amendments to this Protocol shall be adopted at an ordinary session of

the Conference of the Parties serving as the meeting of the Parties to this

Protocol. The text of any proposed amendment to this Protocol shall be

communicated to the Parties by the secretariat at least six months before the

meeting at which it is proposed for adoption. The secretariat shall also

communicate the text of any proposed amendments to the Parties and

signatories to the Convention and, for information, to the Depositary.

2. Ændringer til denne protokol vedtages på en ordinær

samling for parternes konference, der tjener som møde for parterne i

denne protokol. Teksten til enhver ændring, der foreslås til

denne protokol, meddeles parterne af sekretariatet mindst seks måneder

inden den samling, hvorpå ændringen foreslås vedtaget.

Sekretariatet sender ligeledes teksten til de foreslåede

ændringer til konventionens parter og signatarer samt, til orientering,

til depositaren.

3. The Parties shall make every effort to reach agreement on any proposed

amendment to this Protocol by consensus. If all efforts at consensus have

been exhausted, and no agreement reached, the amendment shall as a last

resort be adopted by a three-fourths majority vote of the Parties present and

voting at the meeting. The adopted amendment shall be communicated by the

secretariat to the Depositary, who shall circulate it to all Parties for

their acceptance.

3. Parterne sparer sig ingen anstrengelser for at nå til enighed ved

konsensus om enhver foreslået ændring til denne protokol. Hvis

alle bestræbelser på at opnå konsensus er udtømt, og

der ikke nås til enighed, vedtages ændringen, som en sidste

udvej, med et flertal på tre fjerdedele af de parter, der er til stede

på mødet, og som har afgivet stemme. Sekretariatet sender den

vedtagne ændring til depositaren, som rundsender den til samtlige

parter med henblik på disses accept.

4. Instruments of acceptance in respect of an amendment shall be deposited

with the Depositary. An amendment adopted in accordance with paragraph 3

above shall enter into force for those Parties having accepted it on the

ninetieth day after the date of receipt by the Depositary of an instrument of

acceptance by at least three fourths of the Parties to this Protocol.

4. Instrumenter for accept af en ændring deponeres hos depositaren.

En ændring, der vedtages i overensstemmelse med stk. 3 ovenfor,

træder i kraft for de parter, der har accepteret den, på den 90.

dag efter datoen for depositarens modtagelse af et acceptinstrument fra

mindst tre fjerdedele af parterne i denne protokol.

5. The amendment shall enter into force for any other Party on the

ninetieth day after the date on which that Party deposits with the Depositary

its instrument of acceptance of the said amendment.

5. Ændringerne træder i kraft for enhver anden part på

den 90. dag efter den pågældende parts deponering hos depositaren

af sit instrument for accept af den pågældende

ændring.

Article 21

1. Annexes to this Protocol shall form an integral part thereof and,

unless otherwise expressly provided, a reference to this Protocol constitutes

at the same time a reference to any annexes thereto. Any annexes adopted

after the entry into force of this Protocol shall be restricted to lists,

forms and any other material of a descriptive nature that is of a scientific,

technical, procedural or administrative character.

Artikel 21

1. Bilag til denne protokol er en integrerende del heraf, og medmindre

andet er udtrykkeligt anført, er enhver henvisning til denne protokol

ligeledes en henvisning til bilagene hertil. Bilag, der er vedtaget efter, at

denne protokol er trådt i kraft, begrænses til lister, formularer

og andet beskrivende materiale af videnskabelig, teknisk,

proceduremæssig eller administrativ art.

2. Any Party may make proposals for an annex to this Protocol and may

propose amendments to annexes to this Protocol.

2. Enhver part kan fremsætte forslag til bilag til denne protokol og

foreslå ændringer til bilag til denne protokol.

3. Annexes to this Protocol and amendments to annexes to this Protocol

shall be adopted at an ordinary session of the Conference of the Parties

serving as the meeting of the Parties to this Protocol. The text of any

proposed annex or amendment to an annex shall be communicated to the Parties

by the secretariat at least six months before the meeting at which it is

proposed for adoption. The secretariat shall also communicate the text of any

proposed annex or amendment to an annex to the Parties and signatories to the

Convention and, for information, to the Depositary.

3. Bilag til denne protokol samt ændringer til bilag til denne

protokol vedtages på en ordinær samling for parternes konference,

der tjener som møde for parterne i denne protokol. Teksten til ethvert

foreslået bilag eller ændring til et bilag til denne protokol

meddeles parterne af sekretariatet mindst seks måneder inden det

møde, hvorpå det foreslås vedtaget. Sekretariatet sender

ligeledes teksten til det foreslåede bilag eller ændring til et

bilag til konventionens parter og signatarer samt, til orientering, til

depositaren.

4. The Parties shall make every effort to reach agreement on any proposed

annex or amendment to an annex by consensus. If all efforts at consensus have

been exhausted, and no agreement reached, the annex or amendment to an annex

shall as a last resort be adopted by a three-fourths majority vote of the

Parties present and voting at the meeting. The adopted annex or amendment to

an annex shall be communicated by the secretariat to the Depositary, who

shall circulate it to all Parties for their acceptance.

4. Parterne sparer sig ingen anstrengelser for at nå til enighed ved

konsensus om ethvert foreslået bilag eller ændring til bilag.

Hvis alle bestræbelser på at opnå konsensus er

udtømt, og der ikke nås til enighed, vedtages bilaget eller

ændringen til et bilag, som en sidste udvej, med et flertal på

tre fjerdedele af de parter, der er til stede på mødet, og som

har afgivet stemme. Sekretariatet sender det vedtagne bilag eller

ændring til et bilag til depositaren, som rundsender det til samtlige

parter med henblik på disses accept.

5. An annex, or amendment to an annex other than Annex A or B, that has

been adopted in accordance with paragraphs 3 and 4 above shall enter into

force for all Parties to this Protocol six months after the date of the

communication by the Depositary to such Parties of the adoption of the annex

or adoption of the amendment to the annex, except for those Parties that have

notified the Depositary, in writing, within that period of their

non-acceptance of the annex or amendment to the annex. The annex or amendment

to an annex shall enter into force for Parties which withdraw their

notification of non-acceptance on the ninetieth day after the date on which

withdrawal of such notification has been received by the Depositary.

5. Et bilag, bortset fra bilag A eller B, der er vedtaget eller

ændret i overensstemmelse med stk. 3 og 4 ovenfor, træder i kraft

for alle parterne i denne protokol seks måneder efter, at depositaren

har underrettet parterne om bilagets vedtagelse eller ændring, dog ikke

for parter, som inden for den nævnte frist skriftligt har underrettet

depositaren om, at de ikke godkender bilaget eller ændringen til

bilaget. Bilaget eller ændringen til et bilag træder i kraft for

parter, som trækker deres meddelelse om ikke-godkendelse tilbage,

på den 90. dag efter datoen for depositarens modtagelse af

tilbagetrækningen af meddelelsen om ikke-godkendelse.

6. If the adoption of an annex or an amendment to an annex involves an

amendment to this Protocol, that annex or amendment to an annex shall not

enter into force until such time as the amendment to this Protocol enters

into force.

6. Hvis vedtagelse af et bilag eller en ændring til et bilag

indebærer en ændring af denne protokol, træder bilaget

eller ændringen til et bilag først i kraft, når

ændringen til denne protokol træder i kraft.

7. Amendments to Annexes A and B to this Protocol shall be adopted and

enter into force in accordance with the procedure set out in Article 20,

provided that any amendment to Annex B shall be adopted only with the written

consent of the Party concerned.

7. Ændringer til bilag A og B til denne protokol vedtages og

træder i kraft i overensstemmelse med den i artikel 19 fastsatte

procedure. Dog kan eventuelle ændringer til bilag B kun vedtages med

skriftligt samtykke fra den pågældende part.

Article 22

1. Each Party shall have one vote, except as provided for in paragraph 2

below.

Artikel 22

1. Hver part har én stemme, jf. dog stk. 2.

2. Regional economic integration organizations, in matters within their

competence, shall exercise their right to vote with a number of votes equal

to the number of their member States that are Parties to this Protocol. Such

an organization shall not exercise its right to vote if any of its member

States exercises its right, and vice versa.

2. Regionale organisationer for økonomisk integration tildeles, til

udøvelse af deres stemmeret på områder, der

henhører under deres kompetence, et antal stemmer svarende til

antallet af de af deres medlemsstater, der er parter i denne protokol. Disse

organisationer anvender ikke deres stemmeret, såfremt deres

medlemsstater anvender deres stemmeret, og vice versa.

Article 23

The Secretary-General of the United Nations shall be the Depositary of

this Protocol.

Artikel 23

Generalsekretæren for De Forenede Nationer er depositar for denne

protokol.

Article 24

1. This Protocol shall be open for signature and subject to ratification,

acceptance or approval by States and regional economic integration

organizations which are Parties to the Convention. It shall be open for

signature at United Nations Headquarters in New York from 16 March 1998 to 15

March 1999. This Protocol shall be open for accession from the day after the

date on which it is closed for signature. Instruments of ratification,

acceptance, approval or accession shall be deposited with the

Depositary.

Artikel 24

1. Denne protokol er åben for undertegnelse og forelægges til

ratifikation, accept eller godkendelse af stater og organisationer for

økonomisk integration, der er parter i konventionen. Den er åben

for undertegnelse i De Forenede Nationers hovedkvarter i New York fra den 16.

marts 1998 til den 15. marts 1999. Denne protokol er åben for

tiltrædelse fra dagen efter den dato, hvor den lukkes for

undertegnelse. Ratifikations-, accept-, godkendelses- eller

tiltrædelsesinstrumenterne deponeres hos depositaren.

2. Any regional economic integration organization which becomes a Party to

this Protocol without any of its member States being a Party shall be bound

by all the obligations under this Protocol. In the case of such

organizations, one or more of whose member States is a Party to this

Protocol, the organization and its member States shall decide on their

respective responsibilities for the performance of their obligations under

this Protocol. In such cases, the organization and the member States shall

not be entitled to exercise rights under this Protocol concurrently.

2. Enhver regional organisation for økonomisk integration, som

bliver part i denne protokol, uden at nogen af den pågældende

organisations medlemsstater selv er part i protokollen, er bundet af alle de

i denne protokol fastsatte forpligtelser. Hvis en eller flere medlemsstater

af en sådan organisation er part i denne protokol, afgør

organisationen og dens medlemsstater fordelingen af deres respektive

arbejdsområder, for så vidt angår opfyldelsen af deres

forpligtelser i medfør af protokollen. I tilfælde af denne art

er organisationen og medlemsstaterne ikke berettiget til at udøve

deres rettigheder i medfør af denne protokol samtidigt.

3. In their instruments of ratification, acceptance, approval or

accession, regional economic integration organizations shall declare the

extent of their competence with respect to the matters governed by this

Protocol. These organizations shall also inform the Depositary, who shall in

turn inform the Parties, of any substantial modification in the extent of

their competence.

3. Regionale organisationer for økonomisk integration angiver i

deres ratifikations-, accept-, godkendelses- eller

tiltrædelsesinstrumenter omfanget af deres kompetence på de

områder, der omfattes af denne protokol. Disse organisationer meddeler

ligeledes depositaren, som derefter meddeler parterne, enhver væsentlig

ændring i omfanget af deres kompetence.

Article 25

1. This Protocol shall enter into force on the ninetieth day after the

date on which not less than 55 Parties to the Convention, incorporating

Parties included in Annex I which accounted in total for at least 55 per cent

of the total carbon dioxide emissions for 1990 of the Parties included in

Annex I, have deposited their instruments of ratification, acceptance,

approval or accession.

Artikel 25

1. Denne protokol træder i kraft på den 90. dag efter datoen,

hvor mindst 55 parter i konventionen, inklusive parter, der er opført

i bilag I, og som i 1990 tilsammen stod for mindst 55 procent af de samlede

kuldioxidemissioner fra de i bilag I opførte parter, har deponeret

deres ratifikations-, accept-, godkendelses- eller

tiltrædelsesinstrument.

2. For the purposes of this Article, "the total carbon dioxide emissions

for 1990 of the Parties included in Annex I" means the amount communicated on

or before the date of adoption of this Protocol by the Parties included in

Annex I in their first national communications submitted in accordance with

Article 12 of the Convention.

2. Med hensyn til denne artikel betyder "de samlede kuldioxidemissioner

fra de i bilag I opførte parter" den mængde, der på eller

før datoen for vedtagelsen af denne protokol af de parter, der er

opført i bilag I, er meddelt i deres først nationale

meddelelse, der skal fremsendes i henhold til konventionens artikel 12.

3. For each State or regional economic integration organization that

ratifies, accepts or approves this Protocol or accedes thereto after the

conditions set out in paragraph 1 above for entry into force have been

fulfilled, this Protocol shall enter into force on the ninetieth day

following the date of deposit of its instrument of ratification, acceptance,

approval or accession.

3. For hver stat eller regional organisation for økonomisk

integration, som ratificerer, accepterer, godkender eller tiltræder

denne protokol efter de i stk. 1 anførte betingelser for

ikrafttræden er opfyldt, træder denne protokol i kraft på

den 90. dag efter den dato, hvor den nævnte stat eller regionale

organisation for økonomisk integration har deponeret sit

ratifikations-, accept- godkendelses- eller

tiltrædelsesinstrument.

4. For the purposes of this Article, any instrument deposited by a

regional economic integration organization shall not be counted as additional

to those deposited by States members of the organization.

4. Med hensyn til denne artikel kan intet instrument, der deponeres af en

regional organisation for økonomisk integration, føjes til de

instrumenter, som medlemsstater af den nævnte organisation allerede har

deponeret.

Article 26

No reservations may be made to this Protocol.

Artikel 26

Der må ikke tages forbehold over for denne protokol.

Article 27

1. At any time after three years from the date on which this Protocol has

entered into force for a Party, that Party may withdraw from this Protocol by

giving written notification to the Depositary.

Artikel 27

1. Efter udløbet af en frist på tre år at regne fra

datoen for denne protokols ikrafttræden for en part kan den

pågældende part når som helst opsige denne protokol ved

skriftlig meddelelse til depositaren.

2. Any such withdrawal shall take effect upon expiry of one year from the

date of receipt by the Depositary of the notification of withdrawal, or on

such later date as may be specified in the notification of withdrawal.

2. Enhver opsigelse får virkning efter udløbet af en frist

på et år efter datoen for depositarens modtagelse heraf eller

på en hvilken som helst anden senere dato, som måtte være

anført i opsigelsesmeddelelsen.

3. Any Party that withdraws from the Convention shall be considered as

also having withdrawn from this Protocol.

3. Enhver part, som har opsagt konventionen, vil ligeledes blive betragtet

som havende opsagt denne protokol.

Article 28

The original of this Protocol, of which the Arabic, Chinese, English,

French, Russian and Spanish texts are equally authentic, shall be deposited

with the Secretary-General of the United Nations.

Artikel 28

Originaleksemplaret af denne protokol, hvis arabiske, engelske, franske,

kinesiske, russiske og spanske versioner er lige autentiske, deponeres hos De

Forenede Nationers generalsekretær.

DONE

at Kyoto this eleventh day of December one thousand nine

hundred and ninety-seven.

IN WITNESS WHEREOF

the undersigned, being duly authorized to that

effect, have affixed their signatures to this Protocol on the dates

indicated.

Udfærdiget i Kyoto, den 11. december 1997.

Annex A

Bilag A

Greenhouse gases

Carbon dioxide (CO2)

Methane (CH4)

Nitrous oxide (N2O)

Hydrofluorocarbons (HFCs)

Perfluorocarbons (PFCs)

Sulphur hexafluoride (SF6)

Sectors/source categories

Energy

Fuel combustion

Energy industries

Manufacturing industries and construction

Transport

Other sectors

Other

Fugitive emissions from fuels

Solid fuels

Oil and natural gas

Other

Industrial processes

Mineral products

Chemical industry

Metal production

Other production

Production of halocarbons and sulphur hexafluoride

Consumption of halocarbons and sulphur hexafluoride

Other

Drivhusgasser

Kuldioxid (CO2)

Metan (CH4)

Lattergas (N2O)

Hydrofluorcarboner (HFC-gasser)

Perfluorcarboner (PFC-gasser)

Svovlhexafluorid (SF6)

Sektorer/kildekategorier

Energi

Brændstofforbrænding

Energiindustrier

Fabrikationsindustrier og byggeri

Transport

Andre sektorer

Andet

Flygtige emissioner fra brændsler

Faste brændsler

Olie og naturgas

Andet

Industrielle processer

Mineralprodukter

Kemisk industri

Metalproduktion

Anden produktion

Produktion af halocarboner og

svovlhexafluorid

Forbrug af halocarboner og

svovlhexafluorid

Andet

Solvent and other product use

Brug af opløsningsmidler og andre stoffer

Agriculture

Enteric fermentation

Manure management

Rice cultivation

Agricultural soils

Prescribed burning of savannas

Field burning of agricultural residues

Other

Landbrug

Tarmgæring

Gødningshåndtering

Risdyrkning

Landbrugsjorde

Foreskreven afbrænding af savanner

Markafbrænding af rester af landbrugsafgrøder

Andet

Waste

Affald

Solid waste disposal on land

Wastewater handling

Waste incineration

Other

Lossepladsaffald

Spildevandshåndtering

Affaldsforbrænding

Andet

Annex B

Bilag B

Party Quantified emission limitation or reduction commitment

(percentage of base year or period)

Australia 108

Austria 92

Belgium 92

Bulgaria* 92

Canada 94

Croatia* 95

Czech Republic* 92

Denmark 92

Estonia* 92

European Community 92

Finland 92

France 92

Germany 92

Greece 92

Hungary* 94

Iceland 110

Ireland 92

Italy 92

Japan 94

Latvia* 92

Liechtenstein 92

Lithuania* 92

Luxembourg 92

Monaco 92

Netherlands 92

New Zealand 100

Norway 101

Poland* 94

Portugal 92

Romania* 92

Russian Federation* 100

Slovakia* 92

Slovenia* 92

Spain 92

Sweden 92

Switzerland 92

Ukraine* 100

United Kingdom of Great Britain and Northern Ireland 92

United States of America 93

Kvantitative emissionsbegrænsning eller

reduktionsforpligtelse

(procentvis ændring i forhold til referenceår eller

-periode)

Amerikas Forenede stater 93

Australien 108

Belgien 92

Bulgarien* 92

Canada 94

Danmark 92

Det Europæiske økonomiske Fællesskab 1

92

Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland 92

Estland* 92

Finland 92

Frankrig 92

Grækenland 92

Irland 92

Island 110

Italien 92

Japan 94

Kroatien* 95

Letland* 92

Liechtenstein 92

Litauen* 92

Luxembourg 92

Monaco 92

Nederlandene 92

New Zealand 100

Norge 101

Polen* 94

Portugal 92

Rumænien* 92

Den Russiske Føderation* 100

Schweiz 92

Slovakiet* 92

Slovenien* 92

Spanien 92

Sverige 92

Tyskland 92

Tjekkiet* 92

Ukraine* 100

Ungarn* 94

Østrig 92

* Countries that are undergoing the process of transition to a market

economy.

- - - - -

* Lande, som er ved at overgå til markedsøkonomi.

1

Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og

dets medlemsstater vil opfylde deres respektive forpligtelser i henhold til

artikel 3, stk. 1, i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 4.

Bilag 2

DEN EUROPÆISKE UNION

RÅDET

Bruxelles, den 6. juli 1998 (07.07)

9702/98

COR 1

LIMITE

ENV 229

ENER 91

FISC 96

ONU 20

CORRIGENDUM TIL REFERAT

af drøftelserne den: 16. og 17. juni 1998

i: Rådet (miljø)

Tidl. dok. nr.: 9113/98 ENV 245 ENER 85 FISC 91 ONU 17

Vedr.: Fællesskabets strategi med hensyn til

klimaændringer

- Rådets konklusioner

I bilag II på side 11 affattes andet punktum i den danske

erklæring (erklæring nr. 2) således:

"Ved at påtage sig en juridisk forpligtelse til at reducere

emissionerne med 21% som anført tillæg 1 til disse konklusioner

har Danmark antaget, at fælles og samordnede politikker og

foranstaltninger videreudvikles og vedtages forud for ratificeringen af

Kyoto-protokolIen."

DEN EUROPÆISKE UNION

RÅDET

Bruxelles, den 19. juli 1998 (24.06)

9702/98 (OR.en)

LIMITE

ENV 229

ENER 91

FISC 96

ONU 20

REFERAT

af drøftelserne den: 16. og 17. juni 1998

i: Rådet (miljø)

Tidl. dok. nr.: 9113/98 ENV 245 ENER 85 FISC 91 ONU 17

Vedr.: Fællesskabets strategi med hensyn til

klimaændringer

- Rådets konklusioner

I bilag I følger til delegationerne teksten til de

konklusioner, Rådet vedtog.

Erklæringerne til optagelse i Rådets modeprotokol findes i

bilag II .

BILAG I

Rådets konklusioner

1. Rådet erindrer om sine konklusioner af 23. marts l998 om

spørgsmålet om hver medlemsstats bidrag til den reduktion

på 8% af emissionen af drivhusgasser, som Fællesskabet som helhed

skal gennemføre i henhold til artikel 3 i Kyoto-protokollen under

anvendelse af artikel 4 om fælles opfyldelse af forpligtelserne i den

pågældende artikel.

2. Rådet er nu blevet enigt om fastlæggelsen af

medlemsstaternes bidrag til reduktionen på 8%, og hver enkelt

medlemsstats forpligtelse er anført i tillæg l til disse

konklusioner. Ordlyden af denne aftale vil indgå i Rådets

afgørelse om Fællesskabets indgåelse af protokollen. I

overensstemmelse med artikel 4 i protokollen vil den også blive meddelt

sekretariatet for ramme konventionen om klimaændringer, når

protokollen ratificeres af Fællesskabet og dets medlemsstater.

3. Rådet er af den opfattelse, at denne aftale understreger

Fællesskabets og dets medlemsstaters fortsatte vilje til at opfylde

forpligtelserne i henhold til artikel 3 i Kyoto-protokollen. Det

bekræfter, at en indenlandsk aktion, hvilket i en fællesskabs

kontekst omfatter foranstaltninger på fællesskabsplan, bør

være hovedmidlerne til at opfylde disse forpligtelser for alle anneks

I-lande. Rådet understreger sine konklusioner af 23. marts 1998 om, at

bestemmelser, regler og retningslinjer for, hvordan fleksible mekanismer skal

fungere, bør sikre, at de ikke undergraver dette princip eller

svækker forpligtelserne i henhold til artikel 3, og er af den

opfattelse, at de mekanismer, der er fastlagt i artikel 6, l, og 17 i

protokollen har en rolle at spille som supplement til indenlandske

aktioner.

4. Rådet har ved udformningen af punkt 1-3 taget hensyn til de

resultater, der blev opnået på det møde, partskonferencens

underordnede organer opnåede på det nylige møde i Bonn og

til Fællesskabets holdning med hensyn til

arealudnyttelsesændringer og skovbrug.

5. Rådet erindrer om sine tidligere konklusioner om fælles og

samordnede politikker og foranstaltninger og navnlig om sine konklusioner af

23. marts 1998, hvori det understregede betydningen af, at der yderligere

udarbejdes og gennemføres fælles og samordnede politikker og

foranstaltninger, der sammen med, og som et supplement til, nationale

politikker og foranstaltninger er et nødvendigt bidrag, der skal

sætte Fællesskabet og dets medlemsstater i stand til at nå

Kyoto-målet.

6. Rådet noterer sig, at der siden Fællesskabet

tiltrådte UNFCCC er blevet vedtaget yderligere fælles og

samordnede politikker og foranstaltninger ud over dem, der fandtes på

det tidspunkt, her-under navnlig foranstaltninger vedrørende

energimærkning og minimumseffektivitetsstandarder for visse

husholdningsapparater samt direktivet om integreret forebyggelse og

bekæmpelse af forurening, der vil få virkning efter 2000.

Rådet erkender, at disse og andre gældende foranstaltninger alle

vil bidrage til at reducere og begrænse drivhusgasemissionerne i

medlemsstaterne, men at det er nødvendigt at træffe yderligere

fælles og samordnede foranstaltninger.

7. Hvis Kyoto-målet skal nås, vil det kræve betydelige

ændringer i den måde, hvorpå energi fremstilles og

anvendes. Rådet ser med tilfredshed på fremlæggelsen af

Kommissionens meddelelse om energieffektivitet i Det Europæiske

Fællesskab, den generelle linje i hvidbogen om vedvarende energikilder

samt meddelelsen om kraftvarmeproduktion. Disse bør danne grundlag for

strategisk udvikling af fælles, samordnede og nationale politikker og

foranstaltninger med henblik på at reducere drivhusgasemissionerne. I

den sammenhæng tager Rådet også hensyn til betydningen af

transeuropæiske net på energiområdet, specielt i

betragtning af behovet for at lette adgangen til brændstoffer med

lavere kulstofindhold. Rådet erindrer om sine konklusioner af 11. maj

1998, hvori det understregede betydningen af, at miljømål

integreres inden for rammerne af de overordnede energipolitikker på

såvel nationalt som fællesskabsplan samt inden for rammerne at

EF-energimarkederne. Konklusionerne indeholder prioriteter for en indsats

vedrørende udviklingen af fælles og samordnede politikker og

foranstaltninger på energiområdet. Disse konklusioner fastlagde

de prioriterede aktioner i forbindelse med udvikling af fælles og

samordnede politikker og foranstaltninger på energiområdet.

8. Rådet understreger betydningen af at begrænse og/eller

reducere kuldioxidemissionerne fra transportvirksomhed på baggrund af

den forventede kraftige stigning i transportvolumenet. Det hilser

Kommissionens meddelelse om transport og CO2 velkommen og ser frem

til yderligere drøftelser om forslagene heri.

9. Rådet erkender den rolle, økonomiske instrumenter kan

spille ved en reduktion af drivhusgasemissionerne. I den forbindelse

udtrykker det tilfredshed med de igangværende drøftelser om det

foreslåede direktiv om omstrukturering af EF-bestemmelserne for

beskatning af energiprodukter.

10. Rådet noterer sig med interesse forelæggelsen af

Kommissionens meddelelse om klimaændringer mod en post-Kyoto-strategi

for EU. I forbindelse med udformningen af en post-Kyoto-strategi ser det frem

til en snarlig drøftelse af denne meddelelse.

11. Rådet bekræfter, at det er af afgørende betydning,

at der hurtigt gøres væsentlige fremskridt med hensyn ti1

effektive fælles og samordnede politikker og foranstaltninger, som skal

tage hensyn til de forskelligartede forhold i medlemstaterne, for at

bistå medlemsstaterne i overholdelsen af de forpligtelser, der er

omhandlet i punkt 2. For at Rådet kan gøre væsentlige

fremskridt vedrørende fælles foranstaltninger inden

ratificeringen af Kyoto-protokollen, anmoder det indtrængende

Kommissionen om med henblik på en snarlig vedtagelse i Rådet at

fremme de fælles politikker og foranstaltninger, der er beskrevet i det

følgende, idet den under dette arbejde baserer sig på

medlemsstaternes erfaringer, hvor dette er relevant, og tager hensyn til

nærheds princippet og i særdeleshed til det mulige bidrag til

reduktioner af drivhusgasemissioner i perioden 2008-2012, til

omkostningseffektiviteten og følgerne for den industrielle

konkurrenceevne. Rådet er enigt om, at fremskridtene skal evalueres

årligt. I 2002 vil der blive foretaget en samlet evaluering med henblik

på, at der i overensstemmelse med Kyoto-protokollen kan gøres

væsentlige fremskridt inden 2005.

i) Rådet bekræfter på ny vigtigheden af at reducere

CO2-emissioner fra personbiler. I den forbindelse ser Rådet

med tilfredshed på fremskridtene i Kommissionens forhandlinger med ACEA

og det understreger betydningen af en hurtig aftale og udformningen af et

effektivt overvågningssystem på baggrund af Rådets

konklusioner af 23. marts 1998. Det minder om sine konklusioner af 25 juni

1996, hvori det bl.a. noterede sig, at det var nødvendigt at

indføre en ordning for mærkning af,

brændstoføkonomiske køretøjer med henblik på

at sætte og supplere en aftale med industrien, og det opfordrer

Kommissionen til at fremsætte et forslag herom. Rådet

understreger endvidere betydningen af at sørge for fiskale

incitamenter til at opnå en effektiv brændstofudnyttelse og

fremstille mindre forurenende køretøjer for at bidrage til at

nå Rådets mål på mellemlang sigt og nå en

gennemsnitsværdi for CO2-emissioner for nyindregistrerede

biler i Den Europæiske Union svarende til 120 g CO2/km inden

2005 og under ingen omstændigheder senere end 2010. Rådet

bekræfter også betydningen af at reducere CO2-emission

fra vejgodstransport. Rådet peger i den forbindelse på

betydningen af evalueringen af direktiv 92/6 om trafiksikkerhed, der skal

finde sted inden udgangen af 1998, specielt med hensyn til at tage

fartbegrænsning for tunge erhvervskøretøjer op.

ii) Rådet erindrer om sin resolution af 9. juni 1997, hvori det

anmodede Kommissionen om at aflægge beretning til Rådet om

beskatning af motorbrændstof til luftfartøjer inden udgangen af

l997. Det opfordrer indtrængende Kommissionen til hurtigt at

fuldføre dette arbejde og at holde medlemsstaterne underrettet om

fremskridtene på dette område, for at sikre at dette arbejde

på relevant måde kan bidrage til de igangværende

drøftelser i ICAO. I denne forbindelse erindrer Rådet ligeledes

om sine konklusioner af 23. marts 1998, hvori det opfordrede anneks I-landene

til at fortsætte arbejdet gennem ICAO med henblik på at reducere

eller begrænse drivhusgasemissionerne.

iii) Rådet mærker sig, at opretholdelse af støtten til

fossilt brændsel kan medvirke til produktion af drivhusgasser, og det

opfordrer Kommissionen til at fremsætte forslag om en fælles

aktion med henblik på at reducere/fjerne støtten til fossilt

brændstof, og andre former for støtte, skatteordninger og

-bestemmelser, som hindrer en effektiv energiudnyttelse.

iv) Rådet understreger betydningen af aktivt at fremme

energieffektiviteten. I denne forbindelse opfordrer det Kommissionen til at

overveje at fremsætte forslag om differentiering af beskatningsniveauet

for energibesparende produkter, medlemsstaterne kan give passende

økonomiske incitamenter for sådanne produkter, uden at dette

berører princippet om harmonisering af beskatningen.

v) Rådet erkender, at en forbedring af apparaters og udstyrs

tekniske effektivitet og udformning kan mindske emissionerne

væsentligt. Det vil være nødvendigt med et program

omfattende komplementære, fælles og samordnede foranstaltninger,

som f.eks. forbedrede og dynamiske produktstandarder for energieffektivitet,

certificering, mærkning og miljøaftaler på

fællesskabsplan. Rådet opfordrer Kommissionen til at udarbejde en

prioriteret handlingsplan, der skal bygge på de bestemmelser, der

allerede findes for husholdningsapparater, således at der er mulighed

for revision og forbedring.

vi) Der vil kunne opnås betydelige emissionsreduktioner ved en mere

udstrakt anvendelse af de bedste eksisterende metoder til opnåelse af

energieffektivitet, som specielt tager hensyn til anvendelsen af den bedste

tilgængelige teknik som fastsat i henhold til IPPC-direktivet.

Rådet opfordrer Kommissionen til at udarbejde et EU-program med henblik

på at fremme anvendelsen af nye omkostningseffektive teknologier og

teknikker, bl.a. i forbindelse med energirammeprogrammet.

vii) Rådet noterer sig, at forskellige

affaldshåndteringsmetoder indvirker forskelligt på

drivhusgasemissionerne, og opfordrer Kommissionen til at sørge for, at

der i forslag til lovgivning om affald tages hensyn til den nyeste forskning

og de bedste tilgængelige teknologier med henblik på, at

drivhusgasemissioner begrænses mest muligt. Det anmoder navnlig

Kommissionen om at overveje følgerne for niveauet for

drivhusgasemissionerne, når den arbejder med spørgsmålet

om forebyggelse og reduktion af metanemissioner fra

affaldsdeponeringspladser, navnlig reglerne i medfør af direktivet om

affaldsdeponering. Det anmoder ligeledes Kommissionen om at tage hensyn til

teknisk dokumentation om drivhusgasemissioner, der hidrører fra andre

affaldshåndteringsmetoder, og at foreslå eventuelle

nødvendige ændringer af Fællesskabets

affaldshåndteringsstrategi.

viii) Rådet henviser til sine konklusioner af 19. juni 1997, hvori

det opfordrer Kommissionen til i samråd med medlemsstaterne at

udarbejde en handlingsplan for forebyggelse og mindskelse af metanemissioner.

Det anmoder Kommissionen om at fortsætte dette arbejde.

ix) Rådet peger på emissionerne af N2O, specielt

fra katalysatorer i motorkøretøjer, og opfordrer Kommissionen

til at overveje mulige løsninger, som tager hensyn til konsekvenserne

for emissioner af andre gasser.

x) Rådet anmoder Kommissionen om at sørge for, at aktiviteter

inden for forskning og teknologisk udvikling under femte rammeprogram i

videst muligt omfang bidrager til at nå målene med hensyn til

klimaændringer gennem udvikling og demonstration af nye teknologier og

teknikker, navnlig hvad angår vedvarende energi, til reduktion af alle

drivhusgasser samt formidlingen af disse til tredjelande.

12. Rådet henviser til sine konklusioner af 19. juni 1997 om behovet

for at indkredse de nationale politikker, som bedst egner sig som samordnede

medlemsstatsforanstaltninger med passende støtte fra Rådet. Det

bekræfter betydningen af en samordnet indsats og er enigt om, at den

fælles og den nationale indsats skal suppleres på følgende

områder.

i) Liberaliseringen vil få stor betydning for, hvordan

elektricitets- og gasmarkederne kommer til at se ud. Rådet er enigt i,

at der nationalt og, hvor det er hensigtsmæssigt, på

fællesskabsplan skal tages skridt til at sikre, at de liberaliserede

markeder virker på en måde,- der fremmer miljømål,

samtidig med at konkurrenceevne og forbrugernes interesser fremmes. Det

opfordrer Kommissionen til at aflægge rapport om eventuelle yderligere

foranstaltninger, som bør træffes på fællesskabsplan

for at sikre, at markedet fungerer effektivt og på en måde, som

stemmer overens med miljømålene, og navnlig til at overveje, om

der er brug for forslag for at fjerne hindringerne for en større

udnyttelse af vedvarende energikilder.

ii) Rådet erkender betydningen af energikilder og teknologier med

lavt eller intet kulstofindhold, såsom vedvarende energikilder og

kraftvarmeproduktion. Det erindrer om sin resolution af 11. maj 1998,

hvorefter Rådet blev enigt om at fremme en væsentlig

større udnyttelse af vedvarende energikilder i EU ved at samarbejde og

koordinere de forskellige politikker. Rådet opfordrer medlemsstaterne

til i denne forbindelse fortsat at udvikle nationale strategier og

strukturer. Rådet erindrer ligeledes om, at Kommissionen i sin hvidbog

om vedvarende energikilder erkende, at der ligger et betydeligt

produktionspotentiale i bl.a. biomasse og vind- og solenergi. Det anmoder

Kommissionen om at redegøre for, hvorledes den fælles

landbrugspolitik bedst kan anvendes til at fremme produktionen af vedvarende

energikilder på landbrugsland. Det erkender endvidere, at

medlemsstaterne eventuelt måtte ønske at anvende

statsstøtte til fremme af energiafgrøder og anmoder

Kommissionen om at overveje, hvilke ændringer der kan foretages i

retningslinjerne til fordel for vedvarende energikilder i overensstemmelse

med hvidbogen.

iii) Rådet minder om sin resolution af 8. december 1997, hvori det

understregede mulighederne for at øge anvendelsen af

kraftvarmeproduktion i medlemsstaterne og indkredsede en række

foranstaltninger til fremme for anvendelsen heraf Det er enigt om, at

medlemsstaterne bør basere sig på disse principper i deres

arbejde for at fremme markedet for kraftvarmeproduktion samt fjerne

eventuelle hindringer for dette marked for at åbne vejen for en

betydelig stigning i anvendelsen af kraftvarmeproduktion inden for

Fællesskabet.

iv) Rådet minder om sin resolution af 7. oktober 1997 om

miljøaftaler og erkender, at miljøaftaler med visse sektorer

kan være en omkostningseffektiv måde at reducere drivhus

gasemissioner på og derfor bør fremmes, hvor det er

relevant.

v) Rådet er enigt i, at medlemsstaterne gennem deres

transportpolitikker bør søge at påvirke

rejseefterspørgslen hen imod mindre miljøskadelige

transportformer og forvalte den generelle transportefterspørgsel under

hensyntagen til miljøkrav på transportvolumenet.

vi) Energianvendelsen i bygninger er en væsentlig kilde til

kuldioxidemissioner i Fællesskabet. Rådet erkender, at

energieffektivitetsstandarderne for nye og nyistandsatte bygninger bør

være afpasset til de nationale forhold, men er samtidig enigt om, at

medlemsstaterne snarest skal tage deres nationale standarder op til fornyet

overvejelse for at afgrænse de områder, hvor man

omkostningseffektivt eventuelt kan anvende strengere standarder.

13. Rådet noterer med bekymring den forventede vækst i visse

industrigasser med højt globalt opvarmningspotentiale. Specielt

erkender det betydningen af yderligere drøftelser om politikker til

begrænsning og/eller reduktion af emissioner af HFC, PFC og

SF6, specielt da de er med i "Kyoto kurven" af gasser. Det

understreger den rolle, fælles og samordnede politikker kan spille

sideløbende med nationale foranstaltninger på dette

område, og opfordrer Kommissionen til at udvikle en ramme, der omfatter

alle områder at produktion og brug af disse gasser med henblik på

emissionsbegrænsning og/eller -reduktion, som kan udbygges yderligere i

medlemsstaterne. Denne ramme kunne bestå i følgende punkter;

bedre overvågning af de faktiske emissioner, god husholdning,

udslipsbestemmelser, livscyklusforvaltning og genanvendelse, reduktion af

anvendte mængder gennem forbedret effektivitet for kølings-,

opvarmnings- og air-conditioneringsudstyr samt erstatning. Rådet

opfordrer medlemsstaterne til at udarbejde programmer til begrænsning

og/eller reduktion af disse gasser under hensyntagen til deres globale

opvarmningspotentiale, herunder eventuelt aftaler med producenterne og de

vigtigste forbrugere. Endvidere opfordrer Rådet Kommissionen til

fortsat at udvikle miljømæssigt forsvarlige og sikre

alternativer til HFC, PFC og SF6.

TILLÆG 1

MEDLEMSSTATER

FORPLIGTELSER I HENHOLD TIL ARTIKEL 4 I KYOTO PROTKOLLEN

BELGIEN

- 7,5%

DANMARK

- 21%

TYSKLAND

- 21%

GRÆKENLAND

+ 25%

SPANIEN

+ 15%

FRANKRIG

0%

IRLAND

+ 13%

ITALIEN

- 6,5%

LUXEMBOURG

- 28%

NEDERLANDENE

- 6%

ØSTRIG

- 13%

PORTUGAL

+ 27%

FINLAND

0%

SVERIGE

+ 4%

DEN FORENEDE KONGERIGE

- 12.5%

BILAG II

UDKAST TIL ERKLÆRINGER TIL OPTAGELSE I RÅDETS

MØDEPROTOKOL

1. "Kommissionen minder Rådet om, at der ud over de

fælles og samordnede foranstaltninger, som nævnes i Rådets

konklusioner, er behov for strenge nationale foranstaltninger, for at

medlemsstaterne skal kunne nå de fastsatte mål. Den minder

også om, at en stor del af de forslag, der omhandles i konklusionerne,

allerede ligger på Rådets bord, og at der snarest bør

træffes afgørelse herom."

2. "Danmark vi1 i den første forpligtelsesperiode kunne

reducere sine emissioner med 17% i forhold til 1990-niveauet på ca. 80

mio. t korrigeret CO2 - ved hjælp af indenlandske politikker

og de nuværende fællesskabsforanstaltninger. Ved at forpligte sig

til at reducere emissionerne med 21% som anført i tillæg 1 til

disse konklusioner har Danmark påtaget sig at videreudvikle og vedtage

fælles og samordnede politikker og foranstaltninger, inden

Kyoto-protokollen ratificeres".

3. "Ved at forpligte sig til disse konklusioner som anført i

tillæg 1 har Finland påtaget sig effektivt at

gennemføre fælles og samordnede politikker og foranstaltninger i

alle erhvervssektorer, herunder at tilpasse energibeskatningen til

EU-niveauet. Finlands evne til at nå målet vil desuden være

afhængig af en vellykket udgang på den såkaldte

brutto-netto-fremgangsmåde og af, at bæredygtig skovforvaltning

anerkendes som et vejledende princip for beskyttelse af og tilskyndelse til

kulstofdræn og -reservoirer."

Lignende dokumenter