Forslag til folketingsbeslutning om ratifikation af Kyoto-protokollen til De Forenede Nationers Rammekonvention om Klimaændringer
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 25. april 2001 af
miljø- og energiministeren (Svend Auken)
Forslag til folketingsbeslutning
om ratifikation af Kyoto-protokollen til De Forenede
Nationers Rammekonvention om Klimaændringer
Folketinget meddeler sit samtykke til, at Danmark
ratificerer Kyoto-protokollen til De Forenede Nationers Rammekonvention om
Klimaændringer, vedtaget i december 1997 i Kyoto, Japan, på den
tredje partskonference (COP3) under FN s Rammekonvention om
Klimaændringer (UNFCCC) og underskrevet af Danmark i New York den 29.
april 1998.
Bemærkninger til forslaget
1. Indledning
Formålet med dette beslutningsforslag er i henhold
til grundlovens § 19 at indhente Folketingets samtykke til, at regeringen
på Danmarks vegne ratificerer Kyoto-protokollen. Selve ratifikationen
af protokollen skal finde sted samtidig med EU s og de andre medlemstaters
ratifikation, jf. afsnit 8.
Protokollens tekst er vedlagt i bilag 1 i en
parallelopstilling mellem den autoriserede engelske udgave samt en dansk
oversættelse, og indholdet i de enkelte artikler er refereret i
bemærkningernes afsnit 3.
Kyoto-protokollen blev vedtaget i december 1997 i Kyoto,
Japan, på den tredje partskonference (COP3) under FN s Rammekonvention
om Klimaændringer (UNFCCC), herefter omtalt som Klimakonventionen.
Danmark underskrev protokollen sammen med de øvrige EU medlemsstater
og Europa-Kommissionen på EU's vegne den 29. april 1998. I dag har 84
lande underskrevet Kyoto-protokollen, og 33 lande har ratificeret.
Rumænien ratificerede den 19. marts 2001 Kyoto-protokollen som det
første og hidtil eneste industriland. De øvrige lande, der har
Læs alt
ratificeret, er alle udviklingslande.
Miljø- og Energiministeren orienterede
første gang Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg om
Kyoto-protokollen ved brev af 12. januar 1998. Protokollen og det videre
arbejde med at udfylde og implementere protokollen har siden ved en
række lejligheder været debatteret i Folketinget, bl.a. i
forbindelse med forespørgsel nr. F 16 den 16. november 2000 forud for
den sjette partskonference (COP6) (Folketingstidende, 16. november 2000, FF
1129-1161). Desuden er protokollen nærmere beskrevet i regeringens
klimaprogram Klima 2012 Status og perspektiver for Danmarks
klimapolitik, bl.a. fremsendt til Folketingets Miljø- og
Planlægningsudvalg og Energipolitiske Udvalg den 29. marts 2000.
I henhold til Kyoto-protokollen skal industrilandene
samlet reducere deres emissioner af seks drivhusgasser med 5,2 pct. i
perioden 2008-12. Hermed er der taget et første begrænset, men
vigtigt skridt i en længere proces, der sigter mod at nå
Klimakonventionens overordnede mål om at stabilisere atmosfærens
indhold af drivhusgasser på et niveau, der forhindrer farlige
menneskeskabte klimaændringer. For drivhusgasserne kuldioxid, metan og
lattergas skal reduktionen ske i forhold til emissionerne i 1990, mens den
for de såkaldte industrigasser HFC, SF6 og PFC kan ske med 1990 eller
1995 som referenceår. I 2005 skal der være opnået
påviselige fremskridt. Forhandlinger om mål for kommende
forpligtelsesperioder skal starte 7 år før den foregående
periodes udløb, og forhandlingerne om forpligtelserne i næste
periode efter 2012 skal således begynde i 2005.
Protokollen lægger op til, at parterne i forbindelse
med deres målopfyldelse kan benytte de såkaldte Kyoto-mekanismer,
nemlig international handel med drivhusgaskvoter og de særlige
projektmekanismer Joint Implementation (JI), der er fællesprojekter
mellem forpligtede industrilande, og Clean Development Mechanism (CDM), der
er industrilande-projekter i udviklingslande. Desuden kan
CO2-optag i skove m.v., de såkaldte "sinks", i et
vist omfang modregnes.
EU s medlemlande har i Kyoto-protokollen forpligtet sig
til at nedbringe emissioner af de 6 drivhusgasser med 8 pct. Af andre lande
kan nævnes USA med en reduktionsforpligtelse på 7 pct., Japan og
Canada har forpligtet sig til 6 pct., Rusland til 0 pct., og Norge og
Australien må øge deres emissioner med henholdsvis 1 og 8
pct.
I henhold til artikel 4 i protokollen kan parter
indgå en aftale om i fællesskab at opfylde deres
reduktionsforpligtelser. EU's miljøministre bekræftede på
rådsmødet den 16. 17. juni 1998 deres enighed om at ratificere
og opfylde medlemslandenes samlede forpligtelse i fællesskab. Samtidig
blev der opnået politisk enighed om en intern omfordeling af den
samlede forpligtelse i den såkaldte "byrdefordelingsaftale".
Rådskonklusionerne er vedlagt i bilag 2 til bemærkningerne.
Danmark har i henhold til byrdefordelingsaftalen forpligtet sig til at
reducere drivhusgasserne med 21 pct.
Miljø- og Energiministeriet har foretaget en
opdateret og konsolideret fremskrivning af Danmarks udledning af
drivhusgasser set i forhold til 21 pct.-målsætningen. Under de
samme forudsætninger som i Klima 2012, bl.a. korrektion af
basisåret 1990 for elimport og fastsættelse af en kvote for
CO2-udledningen fra elproduktionen efter 2003, som svarer til det
hjemlige forbrug, viser fremskrivningen, at udledningen af drivhusgasser i
perioden 2008-12 vil blive reduceret med 18,6 pct. i forhold til niveauet i
1990. Det vil sige ca. 2,4 pct. fra målopfyldelsen. Dette
bekræfter og styrker regeringens vurdering i Klima 2012 om,
at der er etableret og vil kunne etableres virkemidler, som samlet
sikrer, at 21 pct.-målsætningen for de 6 drivhusgasser i den
første forpligtelsesperiode 2008-12 kan opfyldes, jf. afsnit 4.
Allerede på den femte partskonference (COP5) under
Klimakonventionen i Bonn 1999 opfordrede EU alle parter til at ratificere
Kyoto-protokollen hurtigst muligt efter COP6 med henblik på en
ikrafttrædelse i 2002, 10-året for Verdenskonferencen om
Miljø og Udvikling i Rio de Janeiro (UNCED). EU s miljøministre
har i ministerrådet efterfølgende gentagne gange understreget
dette mål og på rådsmødet i juni 2000 henstillet til
medlemsstaterne at træffe de fornødne nationale foranstaltninger
med henblik på ratifikation. Ministrene har senest i marts 2001
bekræftet målet om ikrafttrædelse af protokollen i 2002
samt understreget, at Europa-Kommissionens og medlemsstaternes forberedelser
skal intensiveres, for at der kan handles hurtigt efter genoptagelsen af den
sjette partskonference (COP6), der vil finde sted 16.-27. juli i år i
Bonn, Tyskland.
Danmarks forberedelse til ratifikation af
Kyoto-protokollen vil give et signal til omverdenen om, at Danmark
støtter en proces, som sigter efter en snarlig udmøntning og
ikrafttrædelse af Kyoto-protokollen. Danmark fastholder således
sin rolle som aktiv bidragsyder til globalt lederskab på
miljøområdet.
Den franske regering har allerede i juli 2000 fået
samtykke fra det franske parlament til på Frankrigs vegne at ratificere
protokollen. Derudover er den formelle proces indledt i Holland, Belgien og
Luxemborg. De øvrige EU-lande har startet forberedelserne til
ratifikationen, men den formelle procedure er endnu ikke iværksat.
Europa-Kommissionen har ligeledes iværksat forberedelser, og et formelt
forslag til procedure m.v. for EU's samlede ratifikation forventes fremlagt i
efteråret 2001, jf. afsnit 8.
Som bl.a. tilkendegivet i følgebrevet af 29. marts
2000 ved fremsendelsen af Klima 2012 til Folketingets Miljø- og
Planlægningsudvalg og Energipolitiske Udvalg skal der i forbindelse med
vedtagelsen af den retsakt, der er nødvendig for, at EU kan ratificere
protokollen, tages stilling til det særlige spørgsmål om
basisåret 1990, hvor Danmark havde en ekstraordinær stor elimport
og dermed en lav CO2 -udledning.
Der har i årtier været tradition for en
eludveksling mellem Norge, Sverige og Danmark. Dette er baggrunden for, at
den danske nationale CO2-målsætning om at reducere
CO2-emissionerne med 20 pct. i 2005 i forhold til 1988 er baseret
på tal korrigeret for eludveksling. Korrektionen giver det bedste
grundlag for en vurdering af CO2-udledningen som følge af
energiforbruget i Danmark og den energipolitiske indsats i relation
hertil.
Ud fra samme betragtninger, som ligger til grund for den
nationale CO2-målsætning, har Danmark derfor i EU-regi
understreget, at Danmarks forpligtelser skal fastlægges ud fra en
korrigeret emission i 1990, hvilket også af Danmark er lagt til grund
for det danske tilsagn i byrdefordelingsaftalen. Dette forhold blev
skriftligt udtrykt i en dansk erklæring til Rådets
mødeprotokol den 16. og 17. juni 1998, jf. byrdefordelingsaftalen
vedlagt i bilag 2.
En reduktion på 21 pct. af et ukorrigeret
basisår ville indebære en forpligtelse til yderligere at reducere
med ca. 5 Mt CO2, svarende til en forøgelse af Danmarks
reduktionsforpligtelse med næsten en tredjedel. Set i forhold til EU s
samlede reduktionsforpligtelse repræsenterer de 5 Mt CO2
imidlertid kun 1,5 pct.
En forudsætning for Danmarks ratifikation af
Kyoto-protokollen vil således være, at den danske position
på passende vis tilgodeses i den retsakt, der danner grundlag for EU s
ratifikation. Folketinget vil blive inddraget i forhandlingerne om retsakten
i overensstemmelse med de vedtagne procedurer for behandling af EU sager.
Der er bl.a. redegjort nærmere for denne
problemstilling i Klima 2012 samt over for Folketingets Miljø-
og Planlægningsudvalg og Energipolitiske Udvalg i brev af 8. juni 1999
i forbindelse med opfølgningen på den fjerde partskonference
(COP4).
I forbindelse med byrdefordelingen blev det ligeledes
understreget fra dansk side, at en vedtagelse af fælles politikker og
virkemidler i EU er nødvendig for at understøtte og
forstærke den nationale indsats. Også disse forhold er udtrykt i
den danske erklæring.
Temaet for den seneste og sjette partskonference (COP6)
under Klimakonventionen i Haag i november 2000 var at opnå en aftale om
den nærmere udmøntning af en række af protokollens
bestemmelser, herunder om Kyoto-mekanismer, om CO2-optag og om
overholdelse. Hertil kom særlige spørgsmål om
udviklingslandene og industrilandenes forpligtelser over for
udviklingslandene efter selve Klimakonventionen. Det lykkedes ikke at
opnå en sådan aftale. Ved genoptagelsen af konferencen til juli i
Bonn er det fortsat afgørende, at protokollens
miljømæssige integritet og troværdighed fastholdes, jf.
EU's forhandlingslinie, som den blev præsenteret for Folketinget under
forespørgselsdebatten nr. F 16 den 16. november 2000.
Såfremt disse kommende forhandlinger
måtte resultere i aftaler, der væsentligt afviger fra denne
forhandlingslinie eller medfører ændringer af protokollen, vil
Folketinget blive underrettet, og der vil kunne blive tale om at indhente
fornyet samtykke fra Folketinget. Tilsvarende vil Folketinget blive
underrettet, såfremt der ikke vedtages en aftale, som muliggør
ratifikation af protokollen.
I Klima 2012 har regeringen redegjort for,
hvorledes Danmark kan leve op til sin reduktionsforpligtelse på 21 pct.
i relation til EU s byrdefordeling. Der skal i forbindelse med det
foreliggende beslutningsforslag ikke fremlægges eller særskilt
tages stilling til forslag til forskellige virkemidler eller initiativer, der
vil bidrage til Danmarks målopfyldelse. Dette vil ske i den
løbende implementering af Danmarks internationale forpligtelser. Som
nævnt i Klima 2012 vil der dog i forbindelse med
fremlæggelsen af dette forslag blive givet en status for udviklingen
på klimaområdet. Afsnit 4 indeholder således en opdateret
og konsolideret fremskrivning af Danmarks udledning af drivhusgasser, som i
forhold til Klima 2012 giver en opdateret vurdering af mulighederne
for Danmarks opfyldelse af 21 pct.-målsætningen. Endvidere
gøres der i afsnit 4 generelt status for arbejdet med
opfølgningen på Klima 2012.
Med hensyn til Grønlands og Færøernes
status i forbindelse med Danmarks ratifikation af protokollen henvises til
bemærkningernes afsnit 9.
2. Protokollens historie
Ved FN's konference om miljø og udvikling (UNCED) i
Brasilien i 1992 underskrev Danmark sammen med 153 andre lande FN s
Klimakonvention. Klimakonventionen sigter mod at stabilisere
atmosfærens indhold af drivhusgasser på et niveau, der forhindrer
farlige menneskeskabte klimaændringer. Forslag til folketingsbeslutning
om ratifikation af Klimakonventionen blev med beslutningsforslag nr. B. 75
fremsat for Folketinget den 17. marts 1993 og vedtaget den 27. april 1993
(Folketingstidende, 27. april 1993, FF 8599). Danmark ratificerede
Klimakonventionen den 21. december 1993.
Med hensyn til Klimakonventionens historie henvises til
pkt. 2 i bemærkningerne til beslutningsforslag nr. B. 75, fremsendt til
Folketinget den 17. marts 1993.
Klimakonventionen trådte i kraft den 21. marts 1994,
og det første møde mellem konventionens parter (COP1) blev
afholdt i Berlin i marts 1995. Hovedemner for mødet var
målsætninger for Klimakonventionen og dens implementering,
herunder forpligtelser vedrørende reduktion af drivhusgasemissioner og
overførsel af bæredygtig teknologi til udviklingslandene.
Den anden partskonference under Klimakonventionen (COP2)
foregik i Geneve i juli 1996. Konferencen resulterede i en
ministerdeklaration, der bl.a. lagde op til en accelereret
forhandlingsproces, således at en protokol eller et andet juridisk
instrument kunne vedtages på den efterfølgende
partskonference.
Kyoto-protokollen blev vedtaget på COP3 i Kyoto,
Japan, december 1997. Mindst 55 parter, herunder Annex I lande
(industrilandene, jf. Annex I til Klimakonventionen), som tilsammen
repræsenterer mindst 55 pct. af disse landes CO2-emissioner
i 1990, skal have ratificeret protokollen, før den træder i
kraft. Såfremt enkelte store industrilande ikke ratificerer, bliver
mulighederne for en ikrafttrædelse dermed væsentlig forringet.
Protokollen vil dog eksempelvis kunne træde i kraft uden USA,
såfremt EU, Rusland, Japan samt de østeuropæiske lande
ratificerer protokollen.
Den fjerde partskonference under Klimakonventionen (COP4)
blev afholdt i Buenos Aires i november 1998. Ud over de mere administrative
emner var dagsordenen præget af opfølgning på mødet
i Kyoto og vurdering af, om de aftalte forpligtelser til reduktion af
drivhusgasemissioner vil være tilstrækkelige til at undgå
en farlig menneskelig påvirkning af klimaet. På mødet blev
der opnået enighed om en tidsplan frem til COP6 vedrørende
udmøntning af protokollen og visse forpligtelser under
Klimakonventionen (Buenos Aires Handlingsplanen).
Den femte partskonference under Klimakonventionen (COP5)
blev afholdt i Bonn i oktober-november 1999. Partskonferencen havde
først og fremmest til formål at forberede og sikre
opfølgningen på Buenos Aires Handlingsplanen. Udover de mere
tekniske og administrative beslutninger blev der opnået enighed om et
kraftigt intensiveret arbejdsprogram for klimaprocessen frem mod den sjette
partskonference og implementeringen af Buenos Aires Handlingsplanen. En lang
række lande med EU i spidsen udtrykte, at Kyoto-protokollen skal
være ratificeret og træde i kraft i 2002.
Den sjette partskonference (COP6) under Klimakonventionen
blev afholdt i Haag i november 2000. Konferencen havde det overordnede
formål at opnå aftale om en udmøntning af Protokollens
bestemmelser med henblik på, at et tilstrækkeligt antal parter
efterfølgende ville ratificere protokollen, så protokollen kan
træde i kraft.
Miljø- og Energiministeren har som nævnt
under debatten i forlængelse af Folketingets forespørgsel nr. F
16 den 16. november 2000 bl.a. oplyst Folketinget om EU's og regeringens
forhandlingslinje forud for COP6 og herunder understreget hensynet til at
sikre protokollens miljømæssige integritet og
troværdighed. Da EU vurderede, at en mulig aftale på det
foreliggende grundlag i Haag ikke i tilstrækkelig grad tilgodeså
dette overordnede hensyn, gik EU imod en sådan aftale, og konferencen
endte uden resultat. Blandt andet insisterede USA på en sådan
grad af fleksibilitet med hensyn til CO2-optag, at USA s egen
forpligtelse og protokollens samlede reduktionsmål reelt blev udhulet.
Miljø- og Energiministeren har i en mundtlig afrapportering efter COP6
til Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg nærmere
redegjort for baggrunden for, at EU valgte at gå imod en aftale i
Haag.
3. Protokollens indhold
Artikel 1 - Definitioner
Artikel 1
indeholder en række definitioner af de
anvendte termer i protokollen.
Artikel 2 - Virkemidler
Artikel 2
indeholder eksempler på virkemidler,
som skal iværksættes eller udvikles yderligere, for at
målsætningen om emissionsbegrænsning skal kunne
opnås. Der er i teksten udpeget 8 områder, som anses for at
være særligt relevante: Forøgelse af energieffektiviteten,
beskyttelse og forbedring af dræn/optag og reservoirer for
drivhusgasser, fremme af bæredygtig praksis inden for landbruget,
fremme af vedvarende energi, afvikling af subsidier, generel fremme af
emissionsbegrænsning, begrænsning af transportsektorens
emissioner samt begrænsning af emission af metan fra relevante
sektorer. Desuden indeholder artiklen bestemmelser om internationalt
samarbejde for at forøge virkemidlernes virkning og for at
forfølge mulighederne for at begrænse emissionerne fra
international fly- og skibstrafik.
Artikel 3 - Kvantitativ målsætning
Artikel 3
indeholder målsætningen
for de industrialiserede lande om at reducere deres emissioner af
drivhusgasser med mindst 5 pct. under 1990-niveauet regnet som gennemsnit
over forpligtelsesperioden 2008-12. Derudover indeholder artiklen
bestemmelser om modregning af CO2-dræn/optag (sinks) i
landenes emissioner, fleksibilitet over for de central- og
østeuropæiske lande og mulighed for at vælge 1995 som
basisår for industrigasserne HFC, PFC og SF6. Endelig
angiver artiklen, at parterne skal have gjort påviselig fremskridt
senest i 2005, og at der skal påbegyndes forhandlinger om forpligtelser
for efterfølgende perioder mindst 7 år før udgangen af
den forudgående forpligtelsesperiode.
Artikel 4 Fællesskabsopfyldelse
Artikel 4
indeholder bestemmelser om, at flere
lande kan gå sammen om at opfylde målsætningen i artikel 3.
Denne artikel gør det muligt for fællesskaber som EU at opfylde
medlemslandenes målsætninger samlet. Artiklen indeholder en
bestemmelse om, at såfremt fællesskabet ikke lever op til de
totale, fælles emissionsforpligtelser, så er både
medlemsstaterne og fællesskabet ansvarlig.
Artikel 5, 7, 8, 10 og 11 Overvågnings-, rapporterings- og
andre generelle forpligtelser
Artikel 5
indeholder bestemmelser om, at
parterne senest i 2007 skal have etableret et nationalt
overvågningssystem for emissioner af drivhusgasser, samt at
oversigterne skal baseres på de retningslinier, der er udarbejdet af FN
s klimapanel, IPCC.
Artikel 7
pålægger Annex I
landene, at deres årlige emissionsoversigter indeholder den
information, der er nødvendig med henblik på at sikre, at
målsætningen i artikel 3 bliver overholdt.
Artikel 8
angiver, at de informationer, der
indsendes i henhold til artikel 7, skal vurderes af eksperter, som udpeges
blandt repræsentanter fra klimasekretariatet, parterne og relevante
internationale organisationer.
Artikel 10
indeholder en række
generelle forpligtigelser, som påhviler alle parter til protokollen,
herunder forbedring af emissionsopgørelser, iværksættelse
af nationale programmer for begrænsning af emissionerne af
drivhusgasser og tilpasning til klimaændringerne, samarbejde om
overførsel af teknologi til især udviklingslandene,
videnskabeligt samarbejde for at reducere usikkerheder om klimaberegningerne
samt udvikling af undervisningsprogrammer og kapacitetsopbygning.
Artikel 11
indeholder en bestemmelse om, at
forudsætningen for implementeringen af artikel 10 i udviklingslandene
er, at Annex I landene stiller de nødvendige midler til
rådighed.
Artikel 6, 12 og 17 Kyoto-mekanismerne
Artikel 6
indeholder bestemmelser om Joint
Implementation (fælles gennemførelse) mellem industrilandene.
Joint Implementation projekter skal godkendes af de involverede parter, og de
opnåede reduktioner i værtslandet skal ligge ud over dem, der
ellers ville være sket i landet, og de skal være supplerende i
forhold til de nationale foranstaltninger. På partsmøder under
protokollen kan der fastsættes mere detaljerede retningslinier, bl.a.
for verificering og rapportering af projekterne. En part kan godkende, at
private virksomheder og organisationer deltager i Joint Implementation.
Ifølge artikel 12 etableres den
såkaldte Clean Development Mechanism (en grøn
udviklingsmekanisme), hvorved Annex I lande vil kunne opfylde deres
forpligtelser gennem emissionsbegrænsende projekter i
udviklingslandene. Det forudsætter bl.a., at projekterne bidrager til
en bæredygtig udvikling i værtslandet. Godkendte
emissionsreduktioner, der opnås efter år 2000 og frem til 2008
kan indgå i opfyldelsen af forpligtelsen i den første
forpligtelsesperiode. Der lægges en afgift på CDM ("share of
the proceeds"), der dels anvendes til at dække
administrationsomkostninger, dels til at hjælpe udviklingslande, der er
særligt sårbare over for klimaændringer, med at betale
deres tilpasningsomkostninger til klimaændringer.
Ifølge artikel 17 kan Annex I lande deltage
i emissionshandel med henblik på at indfri forpligtelser under artikel
3. Dog skal handlen være et supplement til nationale
foranstaltninger.
Artikel 9, 13-16 og 22 Organisering og procedure
Artikel 9
indeholder en bestemmelse om, at
partskonferencen regelmæssigt skal gennemgå protokollen i lyset
af tilgængelige videnskabelige såvel som tekniske, sociale og
økonomiske oplysninger.
Artikel 13
fastslår, at
partskonferencen under Klimakonventionen tjener som partsmøde under
protokollen. Desuden indeholder artiklen en detaljeret beskrivelse af de
opgaver, som partsmødet skal beskæftige sig med, bl.a. at
vurdere de oplysninger, der indrapporteres, at vurdere parternes opfyldelse
af forpligtigelser, at lette udveksling af informationer og at udvikle
sammenlignelige metoder for implementering af protokollen.
Partsmøderne skal afholdes årligt, og det første
møde skal afholdes i forbindelse med det første
partsmøde under konventionen, der finder sted efter at protokollen er
trådt i kraft.
Ifølge artikel 14 og artikel
15 tjener klimasekretariatet og hjælpeorganerne under
konventionen (de såkaldte Subsidiary Body for Scientific and
Technological Advice og Subsidiary Body for Implementation) som
sekretariat og hjælpeorganer under protokollen.
Ifølge artikel 16 skal parterne set i lyset
af de beslutninger, der måtte træffes efter at protokollen er
trådt i kraft, snarest muligt overveje anvendelsen af den multilaterale
høringsproces, som har hjemmel i Klimakonventionens artikel 13.
Artikel 22
indeholder regler for
afstemning.
Artikel 18-21 Overtrædelse, tvister og ændring af
protokollen
Artikel 18
angiver, at parterne skal godkende
procedurer og mekanismer, der skal tages i anvendelse i tilfælde af
overtrædelse af bestemmelserne i protokollen.
Artikel 19
bestemmer, at konventionens artikel 14
om afgørelse af tvister skal anvendes under protokollen.
I artikel 20 og 21 angives
regler for henholdsvis ændring af protokollen og vedtagelse og
ændring af bilag til protokollen.
Artikel 23- 25 Ratifikation, ikrafttrædelse, m.v.
Ifølge artikel 23 er FN s
Generalsekretær depositar for protokollen, og som anført i
artikel 28 er protokollen deponeret hos FN s
Generalsekretær.
Artikel 24
og 25
indeholder bestemmelser om undertegnelse, ratifikation og
ikrafttrædelse af protokollen. Mindst 55 parter, herunder Annex I
lande, som tilsammen repræsenterer mindst 55 pct. af disse landes
samlede CO2-emissioner i 1990, skal have ratificeret protokollen,
før den træder i kraft.
Ifølge artikel 26 kan der ikke tages
forbehold over for protokollen, og artikel 27 indeholder
bestemmelser om udtræden af protokollen.
Bilag
Protokollen indeholder to bilag. Bilag A er en angivelse
af de 6 drivhusgasser, der er omfattet af protokollen samt deres
væsentligste kilder. Bilag B indeholder de enkelte Annex I landes
målsætninger for perioden 2008 2012 i forhold til
basisåret, jf. artikel 3 i protokollen.
4. Danmarks målopfyldelse og klimaindsats
Regeringen fremlagde i marts 2000 Klima 2012- status og
perspektiver for dansk klimapolitik. Med Klima 2012 er der givet
et samlet overblik over dansk klimapolitik og et grundlag for de kommende
års nationale arbejde på klimaområdet.
Som det blev anført i Klima 2012, er det
regeringens vurdering, at der er etableret og vil kunne etableres
virkemidler, der samlet sikrer, at 21 pct.-målsætningen for de 6
drivhusgasser i den første forpligtelsesperiode 2008-12 kan
opfyldes.
Der vil i det følgende blive givet en status for
udviklingen på klimaområdet i relation til Danmarks ratifikation
af Kyoto-protokollen. Det vil dels i afsnit 4.1 ske i form af en opdateret og
konsolideret fremskrivning af Danmarks udledning af drivhusgasser. Der er
foretaget beregninger, der bygger på de samme forudsætninger som
i Klima 2012, bl.a. korrektion af basisåret 1990 for elimport,
samt at der efter 2003 fastsættes en kvote for
CO2-udledningen fra elproduktionen, som svarer til det hjemlige
forbrug. Dels vil der i afsnit 4.2 blive gjort status for arbejdet med
opfølgningen på Klima 2012. Der henvises i denne
sammenhæng også til den Energipolitiske Redegørelse
2001, der er fremlagt for Folketinget samtidig med dette
beslutningsforslag.
4.1 Danmarks udledning af drivhusgasser
Danmarks forpligtelse til at reducere udledningen af
drivhusgasser med 21 pct. betyder, at udledningen skal nedbringes fra et
niveau på 76,4 Mt CO2-ækv. i 1990, som er korrigeret
for elimport, til gennemsnitlig 60,4 Mt CO2-ækv. i perioden
2008-2012. Disse tal er justeret lidt i forhold til tallene i Klima
2012 som følge af en ændring i det grundlag, der anvendes
ved emissionsberegningerne.
Klima 2012
indeholder en fremskrivning af
udledningen af drivhusgasser frem til 2012, som er baseret på
baggrundsrapporten Projections of Emissions of Greenhouse Gases, Ozone
Precursors and Sulphur Dioxide from Danish sources until 2012,
Energistyrelsen december 1999. Fremskrivningen viser, at Danmark i perioden
2008-12 forventes at kunne nedbringe udledningen til gennemsnitlig 63,6 Mt
CO2-ækv. svarende til en reduktion på 16,6 pct. i
forhold til niveauet i 1990.
Fremskrivningen i Klima 2012 er blevet opdateret og
konsolideret på en række punkter. Forventninger til den
økonomiske vækst og udviklingen i energipriserne er baseret
på henholdsvis Finansministeriets fremskrivning En holdbar fremtid
Danmark 2010 fra januar 2001 og det Internationale Energi Agenturs
seneste forventninger til energipriserne fra november 2000. Grundlaget for
forventningerne til udledninger af drivhusgasser fra landbrug og affald er
blevet konsolideret og for landbrugsområdet endvidere ajourført
således, at den inkorporerer midtvejsevalueringen af
Vandmiljøplan II samt forslag til handlingsplan til reduktion af
ammoniakfordampningen fra landbruget. Medtaget i fremskrivningen er
også den forventede effekt af reguleringen af de industrielle
drivhusgasser.
I forhold til Klima 2012 fremgår det af den
nye fremskrivning, at udledningen af drivhusgasser i perioden 2008-12 vil
blive reduceret til 62,2 Mt CO2-ækv. svarende til en
reduktion på 18,6 pct. i forhold til niveauet i 1990, jf. tabel 1.
Tabel 1 Udviklingen for de enkelte drivhusgasser i
perioden 1990 til 2008-2012
1990/95
Mt CO2 ækv.
1990/95
%
2008-2012
Mt CO2 ækv.
2008-2012
%
Udviklingen i perioden 1990 til 2008-2012
CO2
59,3
78
47,8
77
-19%
Metan
5,9
8
4,9
8
-17%
Lattergas
11,0
14
8,6
14
-22%
Industrigasser
0,2
0,3
0,9
1
283%
I alt
76,4
100
62,2
100
-18,6%
Mål
60,4
-21%
Manko
1,8
2,4%
Mængderne er angivet i
CO2-ækvivalenter. CO2-udledningen i 1990 er
korrigeret for elimport, og for industrigasserne anvendes 1995 som
basisår. Tallene er baseret på fremskrivninger dokumenteret i
"Fremskrivning af Danmarks energiforbrug og
CO2-udledning", Energistyrelsen marts 2001 og "Denmark s
Greenhouse Gas Projections until 2012", Energistyrelsen april
2001
.
Dermed forventes der en mindre manko end i Klima 2012.
Mankoen vil være 1,8 Mt CO2-ækv. i forhold til
måltallet på 60,4 Mt CO2-ækv. Dette svarer til
en manko på ca. 2,4 pct., jf. tabel i forhold til den samlede danske
udledning i 1990 på 76,4 Mt CO2-ækv., som er
korrigeret for elimport.
Fremskrivningen er som i Klima 2012 baseret
på iværksatte og vedtagne initiativer, men inkorporerer
også forslag til handlingsplan til reduktion af ammoniakfordampningen
fra landbruget. Desuden er fremskrivningen som i Klima 2012 baseret
på en korrektion for elimport i 1990 og anvendelse af 1995 som
basisår for de tre industrigasser. Med hensyn til udledningerne frem
til og med 2008-12 er det i tabel 1 ligesom i Klima 2012 forudsat,
at:
- der fastsættes kvoter i perioden 2008-12, som
svarer til det hjemlige forbrug, således at eventuel eleksport
modsvares af køb af internationale kvoter. Ifølge lov nr. 376
af juni 1999 om CO2 -kvoter for elproduktionen vil
CO2-kvoteordningen ophøre efter 2003. Hvis det antages, at
kvoteordningen ikke forlænges, bliver der tale om en manko på ca.
19 pct. i forhold til 21 pct. målsætningen i 2008-12. Partierne
bag elreformen har aftalt at drøfte fortsættelsen af
CO2-kvoteordningen for elsektoren inden udgangen af 2001.
- Biomassehandlingsplanen og udbygningen med
havvindmøller forløber som planlagt med anvendelse af 1,4 mio.
ton biomasse og opførelse af 750 MW vindmøller på havet
inden 2008.
For de seks hovedsektorer, som er beskrevet i Klima
2012, kan fremskrivningen sammenfattes som i tabel 2. Den mindre manko i
forhold til Klima 2012 skyldes især forventninger til lavere
udledninger for erhvervene og på energiområdet. For erhvervene er
der nu indregnet bidrag fra regulering af de industrielle drivhusgasser og
yderligere tilskud til CO2-reduktioner og energibesparelser i
industrien, som følge af justeringen af den grønne
afgiftspakke, der blev vedtaget i december 1999. I energisektoren forventes
en hurtigere omstilling til vedvarende energi og naturgas.
Tabel 2 - Udviklingen i de enkelte sektorer i perioden 2008-2012 samt
mulige nye tiltag
1990
Mt CO2
1990/95
%
2008-2012
Mt CO2
2008-2012
%
Forskel i udledning i %
Energiproduktion
33,3
43,6
21,2
34,1
-36
Transport
10,7
14,0
13,8
22,2
30
Landbrug
16,9
22,1
12,5
20,0
-26
Erhverv
9,0
11,8
9,6
15,5
6
Husholdninger
5,2
6,8
4,2
6,7
-20
Affald
1,3
1,7
0,9
1,5
-29
I alt
76,4
100
62,2
100
-18,6
Mål
60,4
-21
I forhold til en manko på 1,8 Mt
CO2-ækv., jf. tabel 1, vil iværksættelse af de
prioriterede initiativer på transportområdet, som beskrevet i
Klima 2012, kunne bidrage med 0,8-1,0 Mt CO2-ækv. En
intensiveret energibesparelsesindsats, som bl.a. omtalt i Energistyrelsens
rapport "Fremme af energibesparelser", september 2000,
skønnes at ville kunne bidrage yderligere.
Internationale virkemidler vil kunne supplere og
understøtte de nationale initiativer. På EU-niveau er
fælles standarder for elektriske apparater, minimumsbestemmelser for
energiafgifter og fastsættelse af CO2-kvoter eksempler
på mulige tiltag, som kan bidrage til reduktioner i de danske
udledninger.
Den opdaterede og konsoliderede fremskrivning
bekræfter og styrker regeringens vurdering i Klima 2012, at der
er etableret og vil kunne etableres virkemidler, som samlet sikrer, at 21
pct. målsætningen for de 6 drivhusgasser i den første
forpligtelsesperiode 2008-12 kan opfyldes.
Derudover vil Kyoto-mekanismerne kunne bidrage til
opfyldelsen af målsætningen i det omfang, de kan bidrage med
reelle reduktioner. Dette vil kunne ske dels gennem handel med kvoter i
f.eks. Norden, EU eller i et bredere internationalt system, dels gennem de
projektbaserede mekanismer Joint Implementation og Clean Development
Mechanism.
Den danske lov om CO2-kvoter for elproduktion
er forberedt således, at danske el-producenter kan gives mulighed for
at deltage i et internationalt kvotehandelssystem, og at kvoter fra Joint
Implementation og Clean Development Mechanism-projekter kan godskrives i
Danmark. I de politiske drøftelser om videreførelse af
kvoteordningen, som finder sted inden udgangen af 2001, vil regeringen tage
brugen af mekanismerne op.
Den samlede beregning af udledningerne frem til og med
2008-12 bygger som nævnt på en række vigtige
forudsætninger. Såfremt forudsætningerne ændres, kan
dette medføre, at mankoen bliver reduceret eller forøget.
Behovet for at gennemføre nye initiativer vil dermed også
ændres, og det er vigtigt nøje at følge implementeringen
af de eksisterende initiativer og vurdere mulige nye initiativer i alle
sektorer.
4.2 Status for Danmarks nationale klimaindsats
Danmarks klimaindsats er primært rettet imod de
samfundssektorer, hvor aktiviteterne er forbundet med en betydelig udledning
af drivhusgasser. Det drejer sig om energi, landbrug, transport og erhverv,
samt husholdninger og affald. Indsatsen har haft til formål at
opnå reduktioner bredt i samfundet og de steder, hvor
reduktionsomkostningerne er lavest under hensyntagen til erhvervenes
internationale konkurrenceevne.
På energiområdet gennemføres der
generelt løbende analyser af udviklingen, herunder analyser af
situationen på længere sigt efter Kyoto-protokollens
første forpligtelsesperiode. Som det fremgår af afsnit 4.1, og
som det nærmere er beskrevet i den Energipolitiske
Redegørelse 2001, har Miljø- og Energiministeriet
udarbejdet en ny samlet fremskrivning for udviklingen på
energiområdet frem til 2012. Fremskrivningen viser, at Danmark med de
allerede vedtagne virkemidler forventes at nå den nationale
målsætning i Energi 21 om 20 pct. reduktion af
CO2-emissionen i 2005 i forhold til 1988. Dette skyldes ikke
mindst den markante udbygning med vindmøller, som forventes at
fortsætte bl.a. i form af havvindmøller.
Regeringens videre arbejde med henblik på at
reducere energisektorens emissioner af drivhusgasser og dermed bidrage til
opfyldelse af 21 pct.-målsætningen i relation til
Kyoto-protokollen er nærmere beskrevet i den Energipolitiske
Redegørelse 2001.
Energiforbruget til transport udgør en
stadig stigende andel af det samlede energiforbrug 24 pct. i 1999 hvilket
især skyldes stigningen i energiforbrug til vejtransport og
udenrigsluftfart. Som angivet i Klima 2012 lægger regeringen
vægt på, at der gøres en indsats for at reducere
transportsektorens energiforbrug og CO2-emissioner.
I år 2000 er der blandt andet indført
energimærkning af nye biler. Desuden har skatteministeren nedsat en
arbejdsgruppe om registreringsafgift på personbiler, som ser på
muligheder for at omlægge registreringsafgiften efter bilernes
energiforbrug og CO2-emissioner. Miljø- og
Energiministeriet har endvidere iværksat en række
demonstrationsprojekter, som inddrager stat, amter og kommuner, og som bl.a.
vil vise, hvordan fysisk planlægning konkret kan bidrage til at
nedsætte det samlede transportarbejde og dermed
CO2-udledningen, og hvordan transportknudepunkter kan indrettes,
så de sikrer en samtidig realisering af deres erhvervsmæssige,
transportmæssige og miljømæssige potentiale.
Herudover vil Trafikministeriet samtidig med fremsendelsen
af dette beslutningsforslag til Folketinget fremlægge en handlingsplan,
som vil pege på de initiativer regeringen fremover vil igangsætte
for at reducere CO2-emissioner fra transportsektoren. Som det
fremgår af Klima 2012 og Trafikministeriets virkemiddelkatalog
Begrænsning af transportsektorens CO2 udslip - muligheder
og virkemidler, marts 2000, vil der kunne gennemføres virkemidler,
der inden år 2010 bringer stigningen i CO2-emissioner fra
den nationale transport til ophør. Disse nye initiativer er som i
Klima 2012 vurderet til at kunne bidrage med 0,8-1,0 Mt
CO2-ækv., jf. afsnit 4.1.
I lyset af den kraftige vækst i udenrigsluftfartens
energiforbrug vil Trafikministeriet og Miljø- og Energiministeriet i
foråret 2001 igangsætte et arbejde, der bl.a. skal
kortlægge danskernes energiforbrug til udenrigsrejser og vurdere
muligheden for at opstille forslag til nye initiativer, som kan reducere
energiforbruget fra denne transportform. Danmark støtter fortsat, at
emissionerne af drivhusgasser fra udenrigsluftfart reduceres mest muligt
gennem aftaler inden for EU og FN s internationale luftfartsorganisation
(ICAO) og følger udviklingen på området nøje.
Desuden arbejder Danmark fortsat for, at disse udledninger bliver omfattet af
Kyoto-protokollen.
Med hensyn til søfartens emissioner af
drivhusgasser har Miljø- og Energiministeriet i slutningen af 2000
udarbejdet en redegørelse om færgefartens energiforbrug og
emissioner. Erhvervsministeriet har tilsvarende udarbejdet en
redegørelse om reduktion af emissioner fra skibe. Det anbefales, at
eventuelle danske initiativer tager afsæt i det internationale arbejde
på området, og at generelle internationale initiativer på
området fremmes, herunder f.eks. udarbejdelse af globale kriterier og
parametre for miljøindeksering af skibe inden for FN's internationale
søfartsorganisation (IMO).
På erhvervsområdet vil emissionen af de
industrielle drivhusgasser HFC er, PFC er og SF6 stige meget kraftigt
frem mod 2012, hvis ikke der gribes ind. Derfor fremsatte regeringen i
efteråret 2000 forslag om en afgift på anvendelsen af disse
gasser baseret på de enkelte stoffers virkning på klimaet.
Afgiften blev vedtaget af Folketinget den 15. december 2000 og trådte i
kraft 1. marts 2001.
Herudover har Miljø- og Energiministeriet i februar
2001 sendt et udkast til bekendtgørelse om afvikling af de
industrielle drivhusgasser i høring. Udkastet indeholder forslag til
afviklingsdatoer for anvendelsen i nye anlæg og produkter. Den
generelle afviklingsdato er den 1. januar 2006 med enkelte undtagelser.
Disse to tiltag vil tilsammen effektivt reducere
emissionen af de industrielle drivhusgasser. Effekten er indregnet i
fremskrivningen i afsnit 4.1 og betyder, at emissionerne i 2008-12 ellers
måtte antages at være mindst dobbelt så stor, som det
nuværende niveau.
Den generelle miljøregulering af
landbrugsområdet, specielt Vandmiljøplan II og forslag
til ammoniakhandlingsplan, vil have en positiv indvirkning på
landbrugets udledning af drivhusgasser.
Som angivet i Klima 2012 fra marts 2000 vil
regeringen i foråret 2001 fremlægge en samlet vurdering af
landbrugets muligheder for at reducere udledningen af drivhusgasser samt en
vurdering af omkostningerne. Det teknisk-videnskabelige grundlag for
vurdering og opgørelse af udledningernes størrelse og
forventede udvikling over tid er imidlertid mangelfuld, og mulighederne for
at reducere landbrugets udledninger er langt fra tilstrækkeligt
udforsket. Den hidtil spredte forsknings- og udviklingsindsats inden for
dette område gør det vanskeligt at vurdere mulighederne, og en
sammenhængende forskningsindsats er derfor påtrængende.
Som led i arbejdet har Miljø- og Energiministeriet
i samarbejde med Ministeriet for Fødevarer, Fiskeri og Landbrug samt
en række forskningsinstitutioner igangsat et udredningsarbejde, der som
et første skridt er mundet ud i en konsolidering af forventningerne
til landbrugets emissioner af drivhusgasser, jf. afsnit 4.1.
Som næste skridt i dette arbejde
offentliggøre regeringen i april 2001 to rapporter. Den ene rapport
giver konkrete forslag til tiltag, som vil medføre reduktion af
landbrugets udledninger. Effekten heraf kvantificeres og omkostninger
beregnes. Den anden rapport indeholder bl.a. et forslag til et
forskningsprogram, som har til formål at opstille og kvantificere
effekten af yderligere mulige tiltag til reduktion af emissionerne og
fortrængning af fossil energiforbrug, herunder opgørelse af
omkostninger forbundet med implementering af disse tiltag. Forslagene har
endvidere til formål at opnå en samlet prioritering af den
fremtidige forskningsindsats med henblik på en fortsat forbedring af
grundlaget for opgørelse af landbrugets emissioner af drivhusgasser.
Dette arbejde vil skulle indgå i de overordnede overvejelser om
etablering af et klimaforsknings- og udviklingsprogram samt samordnes med
forskningen på skovområdet.
Skovområdet
er væsentligt set i
relation til Kyoto-protokollen, fordi træer binder kulstof. Reglerne i
protokollen om, hvordan optaget af kulstof tæller med i parternes
regnskaber er dog stadig under forhandling, ikke mindst på grund af
videnskabelig usikkerhed om CO2-optagets størrelse i
forbindelse med skovrejsning og skovdyrkningens indflydelse på
CO2-optaget i etablerede skove. Danmark lægger meget
vægt på, at disse regler ikke underminerer protokollens
miljømæssige integritet, og at ny skov drives bæredygtigt
i henhold til retningslinierne fra både Biodiversitetskonventionen og
de internationale skovfora. Endvidere bør forskning indenfor
skovbrugets rolle i relation til drivhusgasserne indgå i de overordnede
overvejelser om etablering af et klimaforsknings- og udviklingsprogram.
Et nyt dansk nationalt skovprogram er under udarbejdelse
og forventes færdigt ultimo 2001. I programmet indgår
overvejelser om, hvorledes skovrejsningen i Danmark kan stimuleres
yderligere. Datagrundlaget på skovområdet bør styrkes. Der
er behov for et landsdækkende overvågningsprogram, der kan levere
pålidelige data, bl.a. om skovenes naturindhold og deres lagring af
kulstof, i et format som kan imødekomme fremtidige indberetninger
under Klima- og Biodiversitetskonventionerne.
Den fremtidige indsats på
affaldsområdet drejer sig primært om stop for deponering
af forbrændingsegnet affald og gennemførelse af regeringens
handlingsplan på affaldsområdet, Affald 21. Dette
forventes at resultere i, at metan-udledningen fra deponeringsanlæg
næsten halveres i 2010 i forhold til 1990. Resultatet opnås
især ved at deponere en mindre mængde affald, som i stedet
genanvendes eller forbrændes, samt ved en øget udnyttelse af
lossepladsgas.
Som opfølgning på Klima 2012 fra marts
2000 er der endvidere iværksat en række nye
tværgående analyser, udredninger og initiativer.
I relation til nye tiltag, som vil kunne sikre en
opfyldelse af 21 pct.-målsætningen, har Miljø- og
Energiministeriet igangsat et arbejde, som, på baggrund af et
standardiseret metodegrundlag, har til formål at nå frem til en
vurdering af, hvordan indsatsen samfundsmæssigt tilrettelægges
mest omkostningseffektivt - dvs. overfor hvilke drivhusgasser, i hvilke
sektorer og med hvilke virkemidler. Arbejdet omfatter områderne energi,
transport, affald, industrielle drivhusgasser, landbrug og skovrejsning samt
en vurdering af muligheder og omkostninger ved brug af kvoter og de andre
Kyoto- mekanismer. I beregningerne lægges der vægt
på ikke kun at vurdere omkostninger, men også at indregne fordele
udover drivhusgasreduktionen. Der vil i foråret 2001 foreligge en
midtvejsstatus over beregningerne. Arbejdet forventes endelig
afsluttet i efteråret 2001.
Regeringen er positivt indstillet over for anvendelsen af
Kyoto-mekanismerne, i det omfang de bidrager med reelle reduktioner.
Derfor deltager Danmark aktivt i de internationale forhandlinger om
udviklingen af reglerne for mekanismerne, og Danmark er selv gennem bl.a.
CO2-kvoter for elproduktionen med til at vise vejen for
anvendelsen af mekanismerne.
Den danske lov om CO2-kvoter for elproduktion
er forberedt således, at danske el-producenter kan gives mulighed for
at deltage i et internationalt kvotehandelssystem, og at kvoter fra Joint
Implementation og Clean Development Mechanism-projekter kan godskrives i
Danmark. Som tidligere nævnt vil regeringen tage brugen af mekanismerne
op i forbindelse med de politiske drøftelser om videreførelse
af kvoteordningen, som skal finde sted inden udgangen af 2001.
Kvoter kan potentielt anvendes som en hensigtsmæssig
reguleringsform også i andre sektorer end elsektoren, specielt den
energitunge industri. Miljø- og Energiministeriet er derfor ved at
analysere mulighederne for at anvende CO2-kvoter i større
omfang som virkemiddel i den nationale klimapolitik.
Regeringen forbereder i 2001 et dansk pilotprogram for JI
og CDM på basis af så enkle og overskuelige kriterier og metoder
som muligt. I det regionale samarbejde i Norden og i
Østersø-regi arbejder Danmark sammen med nabolandene for at
gøre Østersø-regionen til et forsøgsområde
- "testing ground" - for Joint Implementation samt for at
iværksætte et kvotemarked i Norden. I forsøgsprogrammerne
anvendes offentlige midler til på sigt at skabe incitament til private
investeringer
Europa-Kommissionens klimaprogram, European Climate
Change Programme, der skal fremme planlægningen og implementeringen
af fælles virkemidler inden for EU er opdelt i seks
indsatsområder med separate arbejdsgrupper, som alle afsluttes med en
samlet slutrapport primo juni 2001. Rapporten skal på alle
indsatsområderne indeholde en gennemarbejdet strategi for forslag til
virkemidler som umiddelbart herefter vil kunne implementeres efter beslutning
på fællesskabsniveau.
Der er bl.a. nedsat en arbejdsgruppe om
energieffektivisering samt en arbejdsgruppe om et fælles
EU-handelssystem med emissionskvoter. Sidstnævnte gruppe arbejder ud
fra Europa-Kommissionens grønbog om handel med emissionskvoter, som
Folketingets Europaudvalg og Miljø- og Planlægningsudvalg holdt
offentlig høring om den 25. oktober 2000. Endvidere er der bl.a.
oprettet en gruppe, som ser på EU s muligheder for at benytte JI og
CDM.
I september 2000 blev Dansk Klimaforum etableret.
Forumet har til formål, dels at forbedre en løbende konstruktiv
dialog og vidensudveksling mellem klimainteressenter om nationale og
internationale klimaforhold, såvel politiske som
teknisk-videnskabelige, dels at fungere som et bredere formidlingsorgan over
for en større målgruppe i befolkningen. Der er etableret en
styregruppe bestående af Udenrigsministeriet, Danmarks Meteorologiske
Institut, Dansk Industri, "92-gruppen" (en sammenslutning af
grønne/bistands- og udviklingsorienterede ikke-gouvernementale
organisationer), samt Energistyrelsen, der varetager formandskab og
sekretariat.
Til brug for klimaarbejdet er der ved at blive etableret
en database med det formål at samle overskuelige og opdaterede
beskrivelser af eksisterende og planlagte initiativer og virkemidler i
energi- og klimapolitikken. Databasen vil gøre det lettere at
gennemføre konsistente tværgående vurderinger af den
danske energi- og klimapolitik.
Som det fremgår af Klima 2012 ønsker
regeringen, at klimaforskningen generelt skal prioriteres
højere og placeres tydeligere i det samlede forskningsmiljø. I
overensstemmelse hermed er der en løbende tværministeriel
indsats for at styrke og formidle klimaforskningen i Danmark samt
identificere nye relevante forskningsområder, bl.a. i samarbejde med
udenlandske forskningsmiljøer. Miljø- og Energiministeriet har
formuleret et program, der i første omgang skal indgå som
tværgående tema i forskningsrådenes kommende indsats. Der
er behov for en styrket indsats på en række områder, og
Danmark bør ligeledes styrke sit aktive medspil i FN s klimapanel,
IPCC.
Dansk bistand til miljø og energi
støtter i høj grad Klimakonventionens målsætning
om, at industrilandene skal støtte udviklingslandene og
østlandene i deres stræben efter en bæredygtig udvikling.
Det sker hovedsageligt via teknologioverførsel og kapacitetsopbygning.
Miljø- og Energiministeriet fremlagde i december 2000 rapporten
Styrkelse af sammenhængen mellem internationale miljøaftaler
og miljøbistanden i Miljø- og Energiministeriet for
Folketinget. Rapporten beskriver nærmere den opprioritering, som
klimaområdet har fået i miljøbistanden. Siden Folketingets
vedtagelse (V 79) den 4. maj 1999 (Folketingstidende 1998-99, s. 314) om
bl.a. opprioritering af bæredygtig energi i bistandsarbejdet, er der
endvidere sket en væsentlig stigning i de bistandsprojekter, som
vedrører dette emne.
5. Miljømæssige konsekvenser
Ikraftrædelsen og implementeringen af
Kyoto-protokollen og byrdefordelingen i EU vil indebære en reduktion af
industrilandenes udledning af drivhusgasser i den første
forpligtelsesperiode 2008-2012 med mindst 5 pct. i forhold til 1990.
Formålet med Kyoto-protokollen er, at den gennem
bindende og kvantitative forpligtelser skal bidrage til at opfylde
Klimakonventionens overordnede målsætning om »at forhindre farlig
menneskeskabt indvirkning på klimasystemet«. EU-landenes anbefaling fra
1996 er, at koncentrationen af CO2 i atmosfæren skal
stabiliseres på et niveau lavere end 550 ppmv., svarende til ca. det
dobbelte af det før-industrielle niveau, og at den globale opvarmning
ikke bør overskride maksimalt 2 grader i forhold til det
før-industrielle niveau.
Reduktionerne i industrilandenes udledning af
drivhusgasser skal være ganske betydelige for at stabilisere
koncentrationer af CO2 i atmosfæren på det
ønskede niveau. Det synes i den forbindelse klart, at der ikke
på sigt vil kunne opnås en stabilisering af atmosfærens
indhold af drivhusgasser uden yderligere markante begrænsninger i Annex
I landenes emissioner og væsentlige begrænsninger af
emissionerne også i udviklingslandene.
Den globale effekt af reduktionerne i
drivhusgasemissionerne som følge af forpligtelserne i
Kyoto-protokollen første forpligtelsesperiode vil således
være ret begrænset og dermed kun et første skridt.
Mulighederne for yderligere reduktioner forudsætter, at der er lande,
som er villige til at gå foran og vise vejen, at det lykkes at udvikle
de nødvendige teknologier, og at det helt grundlæggende lykkes
at afkoble sammenhængen mellem vækst i økonomien og
vækst i ressourceforbrug.
De direkte lokale og regionale miljømæssige
konsekvenser af implementering af reduktionerne i Kyoto-protokollens
første forpligtelsesperiode vil, ligesom de globale konsekvenser,
være begrænsede.
6. Økonomiske og administrative konsekvenser for staten, amter
og kommuner
Danmarks ratifikation af Kyoto-protokollen vil
medføre økonomiske og administrative konsekvenser for staten
for så vidt angår Danmarks opfyldelse af protokollens
generelle forpligtelser, som beskrevet navnlig i protokollens artikel
2, 5, 7, 8 og 10.
For eksempel skønnes der i forhold til protokollens
overvågnings- og rapporteringsforpligtelser i artikel 5, 7 og 8 et
merforbrug på ca. 4 årsværk samt ca. 400.000 kr. i
driftsmidler årligt fra og med protokollens ikrafttrædelse. Det
drejer sig om de i forhold til Klimakonventionen udvidede forpligtelser
vedrørende nationale systemer til opgørelser af udledninger og
optag af emissioner samt udvidet rapportering vedrørende virkemidler,
effekter, tilpasning og finansiel og teknologisk bistand til andre lande.
Desuden indeholder protokollens artikel 2 og 10 en
række forpligtelser som vedrører internationalt samarbejde
både med industrilande og udviklingslande om bl.a. virkemidler,
teknologiudvikling og forskning. Danmarks efterlevelse af disse
forpligtelser, som forventes at udvikle sig løbende, kræver
yderligere administrative ressourcer samt ressourcer til
understøttende aktiviteter såvel som udviklingsorienterede
opgaver. På enkelte områder, såsom skov og landbrug, drejer
de understøttende aktiviteter sig f.eks. om en forbedring af
datagrundlaget. Der må i forbindelse med den gradvise implementering af
disse forpligtelser løbende tages stilling til de nødvendige
økonomiske og administrative rammer i takt med udviklingen i det
internationale samarbejde.
Herudover skønnes der at være visse
økonomiske og administrative konsekvenser forbundet med anvendelsen af
Kyoto-mekanismerne, ikke mindst i opstartsfasen. Vurderingen heraf kan
først ske i forbindelse med udmøntningen af de konkrete regler
og retningslinier for anvendelsen af mekanismerne, som vil finde sted i
løbet af de kommende år i forbindelse med parternes møder
efter at protokollen er trådt i kraft, og i forbindelse med de videre
drøftelser om anvendelsen af mekanismerne i EU-regi.
For amter eller kommuner forventes der ikke direkte at
være økonomiske eller administrative konsekvenser forbundet med
Danmarks efterlevelse af de generelle forpligtelser.
Der er nærmere redegjort for økonomiske og
administrative konsekvenser for staten, amter og kommuner i
beslutningsgrundlaget i forbindelse med de virkemidler og initiativer, der
allerede er gennemført eller vedtaget, og de vil tilsvarende
indgå i grundlaget for kommende beslutninger om virkemidler og
initiativer.
Der skal ikke i forbindelse med Folketingets samtykke til
ratifikationen tages stilling til konkrete forslag til virkemidler eller
initiativer, der vil bidrage til efterlevelse af Danmarks kvantitative
målopfyldelse i henhold til protokollen og EU s byrdefordeling. Som
nævnt i afsnit 4 vil der dog bl.a. være behov for en
fastsættelse af kvoter for CO2-udledningen af elproduktionen
fra 2003 og frem.
Generelt vil beregninger af samfundsøkonomiske
omkostninger og fordele ved opfyldelse af reduktionsmålsætninger
være forbundet med store usikkerheder og bygge på en række
forudsætninger, der forholdsvis hurtigt kan ændre sig. De
nedenfor angivne tal skal derfor tages med forbehold.
At kvoterne for elproduktionen på nuværende
tidspunkt kun rækker til og med 2003 betyder, at den forventede
udledning af drivhusgasser - givet de allerede vedtagne tiltag og dermed
ingen kvoter efter 2003 - vil overstige Danmarks Kyoto-forpligtelse på
60,4 Mt CO2-ækvivalenter i 2008-12 (jf. tabel 2 i afsnit
4.1) med en manko på 14,8 Mt CO2-ækv.
Omvendt kan en forlængelse af elkvoteordningen efter
2003 som angivet mindske mankoen med ca. 13 Mt CO2-ækv. Den
samfundsøkonomiske omkostning anslås at være ca. 30
kr./ton CO2 -ækv., dvs. ca. 400 mio. kr. årligt, efter
2003.
Den resterende manko på 1,8 Mt
CO2-ækvivalenter skønnes at kunne elimineres til en
samfundsøkonomisk gennemsnitlig omkostning på ca. 300 kr./ton
CO2-ækvivalenter, eller i alt ca. 500 mio. kr. årligt.
Dette forudsætter anvendelsen af en bred vifte af tiltag, som f.eks.
energibesparelser i erhverv og husholdninger, yderligere opførelse af
havvindmøller og begrænsning af landbrugets udledninger af metan
og lattergas. Der er naturligvis forskel i omkostningerne blandt disse
tiltag.
De samlede samfundsøkonomiske omkostninger
ved de totale yderligere tiltag, der er nødvendige, for at Danmark
efterlever 21 pct.-målsætningen, skønnes på denne
baggrund til godt 900 mio. kr. årligt efter 2003 (udtrykt som
nutidsværdi i 2000-kroner). Heri er indregnet den samfundsmæssige
nytteværdi af reducerede udslip af SO2 og
NOx.
Disse reduktionsomkostninger skal ses i forhold til den
globale samfundsmæssige nytteværdi af det formindskede
udslip af drivhusgasser. Nytteværdi er vanskeligere at opgøre
end omkostninger. Den samlede nytteværdi er i det ofte citerede
såkaldte ExternE-studie lavet i EU-regi vurderet til mellem 30 og 1150
kr./ton CO2-ækvivalenter. Det svarer til mellem 0,4 og 17
mia. kr. om året.
Tallet er et udtryk for værdien af den reducerede
drivhuseffekt. Hertil kommer en række andre fordelagtige
sidevirkninger, der ikke er medregnet, som for eksempel en reduktion af andre
miljøbelastende og sundhedsskadelige udledninger som partikler
m.m.
Generelt har klima- og energipolitikken historisk vist sig
at have gunstige teknologiske virkninger, som har mindsket omkostningerne
mærkbart i forhold til, hvad det på forhånd var muligt at
skønne. Et eksempel er vindkraft, hvor omkostningerne pr. produceret
enhed efterhånden er faldet betragteligt. Samtidig har det givet basis
for en stærk og voksende eksportindustri, som i år forventes at
eksportere for mere end 12 mia. kr. og beskæftige flere tusinde
medarbejdere.
Flere forhold i forbindelse med fortolkningen af
protokollen vil kunne påvirke størrelsen af de
samfundsmæssige omkostninger og den samfundsmæssige
nytteværdi ved Danmarks opfyldelse af 21
pct.-målsætningen.
Kyoto-protokollens artikel 6 og 17 stiller krav om, at
anvendelsen af Kyoto-mekanismerne skal være et »supplement til
de nationale foranstaltninger«. Dette krav må umiddelbart i sig selv
forstås som en restriktion for anvendelsen af mekanismerne, der
betyder, at hovedparten af reduktionerne opnås via hjemlige
foranstaltninger.
Den nærmere fortolkning af "supplement" og
dermed begrænsningens omfang vil kunne føre til større
eller mindre reduktionsomkostninger. Fortolkningen er stadig et
udestående i de internationale forhandlinger. Ifølge EU s
miljøministerråd bør Kyoto-protokollen forstås
således, at de nationale reduktioner som minimum bør
udgøre 50 pct. af en parts samlede reduktioner. For at
operationalisere dette har EU foreslået formler for et loft over
køb og et loft over salg af kreditter.
Et købsloft må forventes at have en
prisnedsættende effekt, mens et salgsloft omvendt vil føre til
en stigning i prisen på internationale kvoter. En vurdering af den
samlede effekt af EU s forslag for Danmark er forbundet med store
usikkerheder. Beregninger viser dog, at EU s forslag - set i forhold til slet
ingen begrænsninger - kun vil have marginal betydning for Danmarks
eventuelle anvendelse af mekanismerne, og at nettoeffekten kan vise sig at
være positiv som følge af en lavere pris på
verdensmarkedet. I øvrigt må det antages, at en
begrænsning af brugen af mekanismerne vil medvirke positivt til at
drive den hjemlige teknologiudvikling, der igen vil føre til billigere
emissionsreduktioner.
Det giver naturligvis en betydelig usikkerhed, at der
endnu ikke eksisterer et marked for emissioner. Det er uvist, hvor stort et
marked der vil være, og hvad prisen bliver. Skønnene over
markedspriserne og markedets størrelse varierer således med
flere hundrede procent.
Et andet forhold, der kan få indflydelse på de
samfundsmæssige omkostninger forbundet med anvendelsen af mekanismerne,
er størrelsen af afgiften på CDM, samt en eventuel udvidelse af
en sådan afgift til de to andre mekanismer. Begge
spørgsmål er stadig under forhandling. Ifølge
Kyoto-protokollen skal en del af afgiften på CDM finansiere
administrative omkostninger, og en anden del skal hjælpe særligt
udsatte udviklingslande med at dække omkostningerne ved at tilpasse sig
til klimaforandringerne. Det skønnes, at afgiften vil kunne blive 2-10
pct., hvilket sammenlagt vil hæve omkostningerne ved køb af CDM
reduktioner med 0-3 pct. Denne vurdering er dog forbundet med stor
usikkerhed, da prisen på kvoter har stor effekt på resultatet, og
da den forventede kvotepris er vanskelig at skønne.
En eventuel manglende overholdelse af Danmarks
forpligtelser vil sandsynligvis medføre økonomiske konsekvenser
i form af en strafrente, der vil relatere sig til priserne på handel
med drivhusgaskvoter. De præcise regler herom i protokol-regi er endnu
ikke endeligt fastlagt, og de vil med hensyn til EU være en del af
Europa-Kommissionens kommende forslag om EU's samlede ratifikation, jf.
afsnit 8. Et lands eventuelle manglende overholdelse af
reduktionsforpligtelserne vil under alle omstændigheder først
kunne konstateres, og derfor eventuelt have konsekvenser, efter den
første forpligtelsesperiodes udløb i 2012, bl.a. fordi de
nødvendige emissionsopgørelser først vil foreligge i
2014.
7. Erhvervsøkonomiske konsekvenser
Efterlevelsen af Kyoto-protokollens generelle
forpligtelser om overvågning og afrapportering m.v. skønnes ikke
direkte at medføre erhvervsøkonomiske konsekvenser eller
administrative konsekvenser for erhvervslivet.
I forbindelse med Folketingets samtykke til ratifikationen
skal der som nævnt ikke tages stilling til forslag til virkemidler
eller initiativer, der vil bidrage til Danmarks kvantitative
målopfyldelse i henhold til protokollen, vil Danmarks ratifikation af
Kyoto-protokollen således ikke i sig selv medføre
erhvervsøkonomiske konsekvenser eller administrative konsekvenser for
erhvervslivet. Konsekvensvurderinger er indgået i beslutningsgrundlaget
i forbindelse med de virkemidler, der allerede er gennemført eller
vedtaget, og de vil tilsvarende indgå i grundlaget for kommende
beslutninger om virkemidler.
Danmarks klimaindsats har til formål at opnå
reduktioner bredt i samfundet samt de steder, hvor lave
reduktionsomkostninger er mulige under hensyntagen til erhvervenes
internationale konkurrenceevne. Der er i den forbindelse som
opfølgning på Klima 2012 igangsat yderligere analyser med
henblik på at sikre en omkostningseffektiv indsats på tværs
af samfundssektorer og drivhusgasser, herunder vurdering af anvendelsen af
Kyoto-mekanismerne, jf. afsnit 4.2.
Ikrafttrædelsen af Kyoto-protokollen vil medvirke
til en udvidet global efterspørgsel på miljøvenlig
teknologi, m.v. Det danske erhvervsliv står stærkt på det
grønne globale marked, og ikrafttrædelsen af Kyoto-protokollen
forventes at medvirke til at styrke erhvervslivet eksportmuligheder på
dette område.
I øvrigt henvises til omtalen i afsnit 6 af de
samfundsøkonomiske konsekvenser.
8. Forholdet til EU
Inden for de områder, som Kyoto-protokollen
dækker, er der delt kompetence mellem EU og medlemsstaterne.
Medlemsstaterne er desuden blevet enige om den såkaldte
byrdefordelingsaftale, som nærmere fastlægger de enkelte
medlemsstaters forpligtelser i henhold til EU s samlede
målsætning om en reduktion på 8 pct. i 2008-12 i forhold
til emissionerne i 1990, jf. bilag 2. Danmark er derfor juridisk og politisk
forpligtet til at ratificere samtidig med EU og dens medlemsstater.
På baggrund af de foreløbige oplysninger
må det forventes, at ratifikationsproceduren i medlemsstaterne vil
kunne tage op til halvandet år fra det tidspunkt, hvor der ligger en
politisk aftale, der udmønter protokollen. Regeringen vil ikke kunne
ratificere før de øvrige EU-lande, men Danmark kan ved hurtigst
muligt at færdiggøre den nationale proces lægge et
politisk pres på Europa-Kommissionen og de øvrige medlemslande
for at fremskynde processen.
Europa-Kommissionen har oplyst, at de juridiske krav til
ratifikation fra EU s side er en rådsbeslutning om ratifikation.
Byrdefordelingsaftalen, som skal vedlægges EU s og medlemsstaternes
ratifikation, skal endvidere gives en juridisk bindende form, og der skal
udarbejdes en erklæring om, hvordan kompetencen er fordelt internt i
EU. De politiske krav er, at der bliver indgået en international aftale
om regler og retningslinier for udmøntning af protokollen og at der
internt i EU bliver vedtaget implementeringsforanstaltninger, som gør
det muligt at opfylde forpligtelserne i protokollen.
Som anført i Klima 2012 har EU s
miljøministre i juni 1998 peget på en række områder,
hvor fælles politikker og virkemidler kan have en gunstig indvirkning
på EU s opfyldelse af Kyoto-forpligtelsen. Senest har
miljøministrene i oktober 2000 vedtaget rådskonklusioner om
fælles politikker og virkemidler i EU. Ministerrådet opfordrede
heri Europa-Kommissionen til i forbindelse med forberedelsen af det
såkaldte Europæiske Klimaændringsprogram (ECCP) at
fremlægge konkrete initiativer, specielt inden for områderne
transport, energi og industri samt, som omtalt i afsnit 4, vedrørende
Kyoto-mekanismerne. Europa-Kommissionen forventes at fremlægge den
endelige rapport i slutningen af 2001.
Som tidligere nævnt forventes Europa-Kommissionen at
fremlægge de nødvendige forslag med henblik på EU s
ratifikation i efteråret 2001. Der er i EU et stærkt politisk
ønske om at kunne ratificere inden Rio+10 i september 2002, men
tidsplanens overholdelse afhænger i høj grad af, om
medlemsstaterne har forberedt deres egen ratifikation og af tidshorisonten
for behandlingen af Europa-Kommissionens forslag. Mindst 55 parter, herunder
Annex I lande som tilsammen repræsenterer mindst 55 pct. af disse
landes samlede CO2-emissioner i 1990, skal have ratificeret
protokollen, før den træder i kraft.
9. Grønland og Færøerne
Danmarks forpligtelser i Kyoto-protokollen gælder
for hele Rigsfællesskabet. Grønland og Færøerne er
imidlertid ikke medlemmer af EU og er derfor stillet anderledes i forhold til
Kyoto-protokollen end resten af Danmark. Der er intet til hinder for, at en
del af Danmarks forpligtelser opfyldes via byrdefordelingsaftalen, mens
Danmarks øvrige forpligtelser i relation til Grønland og
Færøerne opfyldes som selvstændige forpligtelser for riget
i tilslutning hertil.
I fortsættelse af drøftelser på
embedsmandsplan i foråret 2000 er henholdsvis Grønlands
hjemmestyre og Færøernes landsstyre den 27. april 2000 blevet
anmodet om en udtalelse i overensstemmelse med § 7, stk. 2, i lov om
Færøernes hjemmestyre og § 13 i lov om Grønlands
hjemmestyre om, hvorvidt Grønland og Færøerne
ønsker at være omfattet af Danmarks ratifikation af
Kyoto-protokollen.
Færøernes landsstyre har i forbindelse med
høringen af det foreliggende beslutningsforslag meddelt, at
landsstyret ikke tilslutter sig, at Kyoto-protokollen træder i kraft
på Færøerne. I forbindelse med Danmarks ratifikation af
Kyoto-protokollen vil der derfor i relation til Færøerne blive
taget et geografisk forbehold. Forbudet mod at tage forbehold i protokollens
artikel 26 antages kun at vedrøre indholdsmæssige forbehold.
Spørgsmålet har på Grønland
været behandlet i landsstyret, og der har været drøftelser
på politisk niveau mellem Danmark og Grønland med henblik
på en aftale. Landstinget har endnu ikke forholdt sig til
spørgsmålet, der forventes taget op i efterårssamlingen.
Landsstyret ønsker at kende eventuelle økonomiske og
erhvervsmæssige konsekvenser i forbindelse med en grønlandsk
tilslutning til en dansk ratifikation, før sagen forelægges
Landstinget. Dette afklaringsarbejde forventes afsluttet sommeren 2001.
I tilfælde af at Grønland giver udtryk for at
ville tiltræde ratifikationen, vil Rigsfællesskabet være
forpligtet til en reduktion på 8 pct. af Grønlands emissioner i
2008-12 i forhold til 1990. Grønlands CO2-udledning i 1990
svarede til ca. 1 pct. af den danske CO2-udledning.
I tilfælde af at Grønland ikke ønsker
at være omfattet af ratifikationen, eller såfremt
spørgsmålet ikke er afklaret inden ratifikationen, vil der blive
taget et foreløbigt geografisk forbehold for Grønland i
forbindelse med Danmarks ratifikation.
10. Høring
Forslaget til folketingsbeslutning om ratifikation af
Kyoto-protokollen til De Forenede Nationers Rammekonvention om
Klimaændringer har været forelagt Finansministeriet,
Udenrigsministeriet, Justitsministeriet, Trafikministeriet, Ministeriet for
Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Erhvervsministeriet,
Indenrigsministeriet, IT- og Forskningsministeriet, Sundhedsministeriet,
Skatteministeriet og By- og Boligministeriet.
De ministerier, som har indgivet høringssvar, har
meddelt deres tilslutning til beslutningsforslaget. Flere af disse
høringssvar har givet anledning til ændringer i
beslutningsforslagets bemærkninger, herunder særligt
Finansministeriets bemærkninger, der har medført justeringer i
bemærkningernes afsnit 6.
Forslaget har endvidere været forelagt en lang
række organisationer samt hjemmestyremyndighederne på
Færøerne og i Grønland. Heraf har særligt
Færøernes høringsvar givet anledning til ændringer
i bemærkningernes afsnit 9, da Færøerne har meddelt, at de
ikke tilslutter sig, at Kyoto-protokolen træder i kraft på
Færøerne. Dernæst er der på baggrund af de indkomne
høringssvar indarbejdet en række justeringer og
præciseringer i bemærkningerne.
Bilag 1
KYOTO PROTOCOL TO THE UNITED NATIONS FRAMEWORK CONVENTION ON CLIMATE
CHANGE
KYOTO-PROTOKOLLEN TIL DE FORENEDE NATIONERS RAMMEKONVENTION OM
KLIMAÆNDRINGER
The Parties to this Protocol
Parterne i denne protokol,
Being
Parties to the United Nations Framework Convention on Climate
Change, hereinafter referred to as "the Convention",
som er
parter i De Forenede Nationers rammekonvention om
klimaændringer, herefter kaldet "konventionen",
In pursuit
of the ultimate objective of the Convention as stated in
its Article 2,
som bestræber sig på
at nå det endelige mål
med konventionen som anført i dennes artikel 2,
Recalling
the provisions of the Convention,
som minder om
bestemmelserne i konventionen,
Being guided
by Article 3 of the Convention,
som følger
artikel 3 i konventionen,
Pursuant to
the Berlin Mandate adopted by decision 1/CP.1 of the
Conference of the Parties to the Convention at its first session,
i henhold til
Berlin-mandatet, der blev vedtaget ved beslutning
1/CP.1 af konferencen for parterne i konventionen under dens første
samling,
Have agreed as follows:
er blevet enige om følgende:
Article 1
For the purposes of this Protocol, the definitions contained in Article 1
of the Convention shall apply. In addition:
1. "Conference of the Parties" means the Conference of the Parties to the
Convention.
Artikel 1
I denne protokol gælder de definitioner, der er anført i
artikel 1 i konventionen, såvel som følgende definitioner:
1. "Parternes konference": konferencen for parterne i konventionen.
2. "Convention" means the United Nations Framework Convention on Climate
Change, adopted in New York on 9 May 1992.
2. "Konvention": De Forenede Nationers rammekonvention om
klimaændringer, der blev vedtaget i New York den 9. maj 1992.
3. "Intergovernmental Panel on Climate Change" means the Intergovernmental
Panel on Climate Change established in 1988 jointly by the World
Meteorological Organization and the United Nations Environment
Programme.
3. "Mellemstatsligt Panel for Klimaændringer": det Mellemstatslige
Panel for Klimaændringer, som blev etableret i 1988 i fællesskab
mellem "World Meteorological Organization" (WMO) og De Forenede Nationers
Miljøprogram (UNEP).
4. "Montreal Protocol" means the Montreal Protocol on Substances that
Deplete the Ozone Layer, adopted in Montreal on 16 September 1987 and as
subsequently adjusted and amended.
4. "Montreal-protokollen": Montreal-protokollen om stoffer, der nedbryder
ozonlaget, som blev vedtaget i Montreal den 16. september 1987 og med de
efterfølgende justeringer og ændringer.
5. "Parties present and voting" means Parties present and casting an
affirmative or negative vote.
5. "Tilstedeværende og stemmeafgivende parter": parter, der er til
stede og afgiver stemme for eller imod.
6. "Party" means, unless the context otherwise indicates, a Party to this
Protocol.
6. "Part": en part i protokollen, hvor konteksten ikke angiver andet.
7. "Party included in Annex I" means a Party included in Annex I to the
Convention, as may be amended, or a Party which has made a notification under
Article 4, paragraph 2(g), of the Convention.
7. "Part, der er opført i bilag 1": en part, der er opført i
bilag I til konventionen, med eventuelle ændringer, eller en part, der
har givet meddelelse i henhold til artikel 4, stk. 2 (g) i konventionen.
Article 2
1. Each Party included in Annex I, in achieving its quantified emission
limitation and reduction commitments under Article 3, in order to promote
sustainable development, shall:
Artikel 2
1. For at nå sine kvantitative emissionsbegræns-ninger og sine
reduktionsforpligtelser i henhold til artikel 3 med henblik på at
fremme en bære-dygtig udvikling skal hver part, der er opført i
bilag I:
(a) Implement and/or further elaborate policies and measures in accordance
with its national circumstances, such as:
(a) Gennemføre og/eller opstille politikker og foranstaltninger i
overensstemmelse med sine nationale forhold, så som:
(i) Enhancement of energy efficiency in relevant sectors of the national
economy;
(i)Forbedring af energieffektiviteten i relevante sektorer af den
nationale økonomi;
(ii) Protection and enhancement of sinks and reservoirs of greenhouse
gases not controlled by the Montreal Protocol, taking into account its
commitments under relevant international environmental agreements; promotion
of sustainable forest management practices, afforestation and
reforestation;
(ii)Beskyttelse og forbedring af dræn og reservoirer for
drivhusgasser, der ikke er reguleret af Montreal-protokollen, idet parten
tager hensyn til sine forpligtelser i henhold til relevante, internationale
miljøaftaler; fremme af en bæredygtig skovforvaltningspraksis,
nyplantning og genplantning med skov;
(iii) Promotion of sustainable forms of agriculture in light of climate
change considerations;
(iii)Fremme af landbrugsformer, der ud fra betragtningerne om
klimaændringer er bæredygtige;
(iv) Research on, and promotion, development and increased use of, new and
renewable forms of energy, of carbon dioxide sequestration technologies and
of advanced and innovative environmentally sound technologies;
(iv) Fremme forskning, udvikling og større anvendelse af nye og
vedvarende energiformer, af kuldioxidudskilningsteknologier og af avancerede
og nyskabende, miljørigtige teknologier;
(v) Progressive reduction or phasing out of market imperfections, fiscal
incentives, tax and duty exemptions and subsidies in all greenhouse gas
emitting sectors that run counter to the objective of the Convention and
application of market instruments;
(v) Progressiv nedbringelse og gradvis afskaffelse af ufuldkomne
markedstilstande, skattemæssige incitamenter, skatte- og
afgiftsfritagelser og subsidier inden for alle drivhusgasudledende sektorer,
der er i modstrid med konventionens formål og lader
markedskræfterne råde;
(vi) Encouragement of appropriate reforms in relevant sectors aimed at
promoting policies and measures which limit or reduce emissions of greenhouse
gases not controlled by the Montreal Protocol;
(vi) Tilskyndelse til passende reformer inden for relevante sektorer, der
sigter mod at fremme politikker og foranstaltninger, som begrænser
eller mindsker emissionen af drivhusgasser, der ikke er reguleret af
Montreal-protokollen;
(vii) Measures to limit and/or reduce emissions of greenhouse gases not
controlled by the Montreal Protocol in the transport sector;
(vii) Foranstaltninger til at begrænse og/eller mindske emissionen
af drivhusgasser, der ikke er reguleret af Montreal-protokollen, inden for
transportsektoren;
(viii) Limitation and/or reduction of methane emissions through recovery
and use in waste management, as well as in the production, transport and
distribution of energy;
(viii) Begrænsning og/eller nedbringelse af metan gennem genvinding
og brug i affaldshåndtering samt i produktionen, transporten og
distributionen af energi;
(b) Cooperate with other such Parties to enhance the individual and
combined effectiveness of their policies and measures adopted under this
Article, pursuant to Article 4, paragraph 2(e)(i), of the Convention. To this
end, these Parties shall take steps to share their experience and exchange
information on such policies and measures, including developing ways of
improving their comparability, transparency and effectiveness. The Conference
of the Parties serving as the meeting of the Parties to this Protocol shall,
at its first session or as soon as practicable thereafter, consider ways to
facilitate such cooperation, taking into account all relevant
information.
(b) Samarbejde med andre af disse parter om at forbedre den individuelle
og samlede effektivitet ved deres politikker og foranstaltninger som vedtaget
i henhold til denne artikel, i medfør af artikel 4, stk. 2(e)(i), i
konventionen. Med dette mål for øje tager disse parter
forholdsregler til at dele deres erfaringer og udveksle oplysninger om
sådanne politikker og foranstaltninger, herunder udvikling af metoder
til at forbedre deres sammenlignelighed, gennemsigtighed og effektivitet.
Parternes konference, der tjener som møde for parterne i denne
protokol, overvejer på sin første samling eller snarest muligt
derefter måder, hvorpå et sådant samarbejde kan
gøres lettere, idet den tager hensyn til alle relevante
oplysninger.
2. The Parties included in Annex I shall pursue limitation or reduction of
emissions of greenhouse gases not controlled by the Montreal Protocol from
aviation and marine bunker fuels, working through the International Civil
Aviation Organization and the International Maritime Organization,
respectively.
2. De parter, der er opført i bilag I, søger at opnå
en begrænsning og nedbringelse af de emissioner af drivhusgasser, der
ikke er reguleret af Montreal-protokollen, og som stammer fra brændsel
til international luft- og skibsfart, idet dette arbejde foregår gennem
henholdsvis "International Civil Aviation Organization" (ICAO) og
"International Maritime Organization" (IMO).
3. The Parties included in Annex I shall strive to implement policies and
measures under this Article in such a way as to minimize adverse effects,
including the adverse effects of climate change, effects on international
trade, and social, environmental and economic impacts on other Parties,
especially developing country Parties and in particular those identified in
Article 4, paragraphs 8 and 9, of the Convention, taking into account Article
3 of the Convention. The Conference of the Parties serving as the meeting of
the Parties to this Protocol may take further action, as appropriate, to
promote the implementation of the provisions of this paragraph.
3. De parter, der er opført i bilag I, stræber mod at
gennemføre politikker og foranstaltninger i henhold til denne artikel
på en sådan måde, at negative virkninger bliver
begrænset mest muligt, herunder de negative virkninger af
klimaændringer, indvirkning på den internationale samhandel
såvel som sociale, miljømæssige og økonomiske
virkninger på andre parter, herunder specielt udviklingslandsparter og
især de, der er anført konventionens artikel 4, stk. 8 og 9,
idet der tages hensyn til konventionens artikel 3. Parternes konference, der
tjener som møde for parterne i denne protokol, kan efter behov tage
yderligere skridt for at fremme gennemførelsen af bestemmelserne i
dette punkt.
4. The Conference of the Parties serving as the meeting of the Parties to
this Protocol, if it decides that it would be beneficial to coordinate any of
the policies and measures in paragraph 1(a) above, taking into account
different national circumstances and potential effects, shall consider ways
and means to elaborate the coordination of such policies and measures.
4. Parternes konference, der tjener som møde for parterne i denne
protokol, overvejer, såfremt den beslutter, at det ville være
fordelagtigt at samordne nogen af de politikker og foranstaltninger, der er
nævnt i stk. 1(a) ovenfor, idet der tages hensyn til forskellige
nationale vilkår og mulige virkninger deraf, måder og midler til
at udbygge samordningen af sådanne politikker og foranstaltninger.
Article 3
1. The Parties included in Annex I shall, individually or jointly, ensure
that their aggregate anthropogenic carbon dioxide equivalent emissions of the
greenhouse gases listed in Annex A do not exceed their assigned amounts,
calculated pursuant to their quantified emission limitation and reduction
commitments inscribed in Annex B and in accordance with the provisions of
this Article, with a view to reducing their overall emissions of such gases
by at least 5 per cent below 1990 levels in the commitment period 2008 to
2012.
Artikel 3
1. De parter, der er opført i bilag I, sikrer hver især eller
i fællesskab, at deres samlede antropogene kuldioxid-ækvivalente
emissioner af de drivhusgasser, der er anført i Bilag A, ikke
overskrider deres tildelte mængder, beregnet i henhold til deres
kvantitative emissionsbegræns-nings- og reduktionsforpligtelser som
anført i Bilag B samt i overensstemmelse med bestemmelserne i denne
artikel, med henblik på at mindske deres samlede emission af
sådanne gasser med mindst 5 procent i forhold til 1990-niveauet i
løbet af forpligtelsesperioden fra 2008 til 2012.
2. Each Party included in Annex I shall, by 2005, have made demonstrable
progress in achieving its commitments under this Protocol.
2. Hver af de parter, der er opført i bilag I, skal senest i 2005
have gjort bevisligt fremskridt i retning mod at opfylde deres forpligtelser
i henhold til denne protokol.
3. The net changes in greenhouse gas emissions by sources and removals by
sinks resulting from direct human-induced land-use change and forestry
activities, limited to afforestation, reforestation and deforestation since
1990, measured as verifiable changes in carbon stocks in each commitment
period, shall be used to meet the commitments under this Article of each
Party included in Annex I. The greenhouse gas emissions by sources and
removals by sinks associated with those activities shall be reported in a
transparent and verifiable manner and reviewed in accordance with Articles 7
and 8.
3. Nettoændringerne i drivhusgasemissioner fra kilder og optagelser
gennem dræn, som følger af direkte, menneskeskabte
ændringer i arealbenyttelse eller af skovbrugsaktiviteter,
begrænset til nyplantning, genplantning og rydning af skov siden 1990,
målt som verificerbare ændringer i beholdninger i hver
forpligtelsesperiode, anvendes til at opfylde de i denne artikel
anførte forpligtelser for hver part, der er opført i bilag I.
De drivhusgasemissioner fra kilder og optagelser gennem dræn, som er
forbundet med disse aktiviteter, rapporteres på en gennemsigtig og
verificerbar måde og gennemgås i henhold til artikel 7 og 8.
4. Prior to the first session of the Conference of the Parties serving as
the meeting of the Parties to this Protocol, each Party included in Annex I
shall provide, for consideration by the Subsidiary Body for Scientific and
Technological Advice, data to establish its level of carbon stocks in 1990
and to enable an estimate to be made of its changes in carbon stocks in
subsequent years. The Conference of the Parties serving as the meeting of the
Parties to this Protocol shall, at its first session or as soon as
practicable thereafter, decide upon modalities, rules and guidelines as to
how, and which, additional human-induced activities related to changes in
greenhouse gas emissions by sources and removals by sinks in the agricultural
soils and the land-use change and forestry categories shall be added to, or
subtracted from, the assigned amounts for Parties included in Annex I, taking
into account uncertainties, transparency in reporting, verifiability, the
methodological work of the Intergovernmental Panel on Climate Change, the
advice provided by the Subsidiary Body for Scientific and Technological
Advice in accordance with Article 5 and the decisions of the Conference of
the Parties. Such a decision shall apply in the second and subsequent
commitment periods. A Party may choose to apply such a decision on these
additional human-induced activities for its first commitment period, provided
that these activities have taken place since 1990.
4. Forud for den første samling for parternes konference, der
tjener som møde for parterne i denne protokol, skal hver part, der er
opført i bilag I, til behandling i hjælpeorganet for
videnskabelig og teknologisk rådgivning levere data, som
fastsætter den pågældende parts kulstofoplag i 1990, og som
gør det muligt at foretage en beregning af partens ændringer i
kulstofoplag i de efterfølgende år. Parternes konference, der
tjener som møde for parterne i denne protokol, vedtager på sin
første samling eller snarest muligt derefter nærmere
bestem-melser, regler og retningslinier for så vidt angår hvordan
og hvilke yderligere menneskeskabte aktiviteter vedrørende
ændringer i drivhusgas-emissioner og optagelser heraf inden for
landbrugsjord, ændringer i arealbenyttelse og skovbrugskategorierne,
der skal lægges til eller trækkes fra den tildelte mængde
for parter, som er opført i bilag I, idet der tages hensyn til
usikkerhedsmomenter, gennemsigtighed i rapporteringen, verificerbarhed, det
Mellemstatslige Panel for Klimaændringers metodearbejde,
rådgivningen fra hjælpeorganet for videnskabelig og teknologisk
rådgivning i henhold til artikel 5 samt de beslutninger, der
træffes af parternes konference. En sådan beslutning er
gældende i den anden og efterfølgende forpligtelsesperioder. En
part kan vælge at anvende en sådan beslutning på disse
yderligere menneskeskabte aktiviteter i sin første
forpligtelsesperiode, såfremt disse aktiviteter har fundet sted efter
1990.
5. The Parties included in Annex I undergoing the process of transition to
a market economy whose base year or period was established pursuant to
decision 9/CP.2 of the Conference of the Parties at its second session shall
use that base year or period for the implementation of their commitments
under this Article. Any other Party included in Annex I undergoing the
process of transition to a market economy which has not yet submitted its
first national communication under Article 12 of the Convention may also
notify the Conference of the Parties serving as the meeting of the Parties to
this Protocol that it intends to use an historical base year or period other
than 1990 for the implementation of its commitments under this Article. The
Conference of the Parties serving as the meeting of the Parties to this
Protocol shall decide on the acceptance of such notification.
5. De parter, der er opført i bilag I, og som er ved at
overgå til markedsøkonomi, hvis referenceår eller -periode
blev fastsat i henhold til beslutning 9/CP.2 på den anden samling for
parternes konference, anvender det pågældende referenceår
eller -periode til gennemførelsen af deres forpligtelser i henhold til
denne artikel. Enhver anden part, der er opført i bilag I, og som er
ved at overgå til markedsøkonomi, men som endnu ikke har
indgivet sin første nationale meddelelse i henhold til konventionens
artikel 12, kan også meddele parternes konference, der tjener som
møde for parterne i denne protokol, at den har til hensigt at anvende
et andet historisk referenceår eller -periode end 1990 til
gennemførelsen af sine forpligtelser i henhold til denne artikel.
Parternes konference, der tjener som møde for parterne i denne
protokol, afgør, om en sådan meddelelse kan accepteres.
6. Taking into account Article 4, paragraph 6, of the Convention, in the
implementation of their commitments under this Protocol other than those
under this Article, a certain degree of flexibility shall be allowed by the
Conference of the Parties serving as the meeting of the Parties to this
Protocol to the Parties included in Annex I undergoing the process of
transition to a market economy.
6. Idet der tages hensyn til konventionens artikel 4, stk. 6, i
gennemførelsen af deres forpligtelser i henhold til denne protokol,
bortset fra de i denne artikel nævnte forpligtelser, udvises der en vis
grad af fleksibilitet af parternes konference, der tjener som møde for
parterne i denne protokol, over for de parter, der er opført i bilag
I, og som er ved at overgå til markedsøkonomi.
7. In the first quantified emission limitation and reduction commitment
period, from 2008 to 2012, the assigned amount for each Party included in
Annex I shall be equal to the percentage inscribed for it in Annex B of its
aggregate anthropogenic carbon dioxide equivalent emissions of the greenhouse
gases listed in Annex A in 1990, or the base year or period determined in
accordance with paragraph 5 above, multiplied by five. Those Parties included
in Annex I for whom land-use change and forestry constituted a net source of
greenhouse gas emissions in 1990 shall include in their 1990 emissions base
year or period the aggregate anthropogenic carbon dioxide equivalent
emissions by sources minus removals by sinks in 1990 from land-use change for
the purposes of calculating their assigned amount.
7. I den første forpligtelsesperiode med kvantitativ
emissionsbegrænsning og -reduktion, fra 2008 til 2012, skal den
mængde, der er tildelt hver part, der er opført i bilag I, svare
til den procentdel, som er anført for den pågældende part
i bilag B, af dennes samlede antropogene kuldioxid-ækvivalente
emissioner af drivhusgasser, som anført i bilag A, i 1990 eller det i
overensstemmelse med stk. 5 ovenfor bestemte referenceår eller
-periode, ganget med fem. De parter, der er opført i bilag I, og for
hvem ændringer i arealbenyttelse og skovbrug udgjorde en nettokilde af
drivhusgasemissioner i 1990, inkluderer i deres emissioner for
referenceåret eller -perioden 1990 deres samlede antropogene
kuldioxid-ækvivalente emissioner minus optagelser i 1990 gennem
ændringer i arealbenyttelse med henblik på at beregne deres
tildelte mængde.
8. Any Party included in Annex I may use 1995 as its base year for
hydrofluorocarbons, perfluorocarbons and sulphur hexafluoride, for the
purposes of the calculation referred to in paragraph 7 above.
8. Alle parter, der er opført i bilag I, må anvende 1995 som
referenceår for hydrofluorcarboner, perfluorcarboner og
svovlhexafluorid med henblik på at foretage den i stk. 7 ovenfor
anførte beregning.
9. Commitments for subsequent periods for Parties included in Annex I
shall be established in amendments to Annex B to this Protocol, which shall
be adopted in accordance with the provisions of Article 21, paragraph 7. The
Conference of the Parties serving as the meeting of the Parties to this
Protocol shall initiate the consideration of such commitments at least seven
years before the end of the first commitment period referred to in paragraph
1 above.
9. Forpligtelser i efterfølgende perioder for parter, der er
opført i bilag I, fastsættes i ændringer til bilag B til
denne protokol, som skal godkendes i overensstemmelse med bestemmelserne i
artikel 21, stk. 7. Parternes konference, der tjener som møde for
parterne i denne protokol, påbegynder overvejelsen af sådanne
forpligtelser mindst syv år før udgangen af den første
forpligtelsesperiode, der er angivet i stk. 7 ovenfor.
10. Any emission reduction units, or any part of an assigned amount, which
a Party acquires from another Party in accordance with the provisions of
Article 6 or of Article 17 shall be added to the assigned amount for the
acquiring Party.
10. Alle reduktionsenheder, eller enhver del af en tildelt mængde,
som en part erhverver fra en anden part i overensstemmelse med bestemmelserne
i artikel 6 og i artikel 17, lægges til den mængde, der er
tildelt den pågældende part.
11. Any emission reduction units, or any part of an assigned amount, which
a Party transfers to another Party in accordance with the provisions of
Article 6 or of Article 17 shall be subtracted from the assigned amount for
the transferring Party.
11. Alle reduktionsenheder, eller enhver del af en tildelt mængde,
som en part overdrager til en anden part i overensstemmelse med
bestemmelserne i artikel 6 og i artikel 17, trækkes fra den
mængde, der er tildelt den pågældende part.
12. Any certified emission reductions which a Party acquires from another
Party in accordance with the provisions of Article 12 shall be added to the
assigned amount for the acquiring Party.
12. Alle godkendte emissionsreduktioner, som en part erhverver fra en
anden part i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 12, lægges
til den mængde, der er tildelt den pågældende part.
13. If the emissions of a Party included in Annex I in a commitment period
are less than its assigned amount under this Article, this difference shall,
on request of that Party, be added to the assigned amount for that Party for
subsequent commitment periods.
13. Såfremt en part, der er opført i bilag I, i
forpligtelsesperioden har emissioner, der er mindre end den mængde,
denne part er tildelt i henhold til denne artikel, lægges denne
difference efter anmodning fra den pågældende part til den
mængde, som parten er tildelt, i efterfølgende
forpligtelsesperioder.
14. Each Party included in Annex I shall strive to implement the
commitments mentioned in paragraph 1 above in such a way as to minimize
adverse social, environmental and economic impacts on developing country
Parties, particularly those identified in Article 4, paragraphs 8 and 9, of
the Convention. In line with relevant decisions of the Conference of the
Parties on the implementation of those paragraphs, the Conference of the
Parties serving as the meeting of the Parties to this Protocol shall, at its
first session, consider what actions are necessary to minimize the adverse
effects of climate change and/or the impacts of response measures on Parties
referred to in those paragraphs. Among the issues to be considered shall be
the establishment of funding, insurance and transfer of technology.
14. Hver part, der er opført i bilag I, stræber mod at
opfylde de forpligtelser, der er nævnt i stk. 1 ovenfor, på en
sådan måde, at negative sociale, miljømæssige og
økonomiske virkninger på udviklingslandsparter, og især
dem, der er anført i konventionens artikel 4, stk. 8 og 9, bliver
begrænset mest muligt. I overensstemmelse med de relevante
beslutninger, som er truffet af parternes konference vedrørende
gennemførelsen af de pågældende punkter, overvejer
parternes konference, der tjener som møde for parterne i denne
protokol, på sin første samling hvilke foranstaltninger, der er
nødvendige for mest muligt at begrænse de negative virkninger af
klimaændringer og/eller virkningerne af modforanstaltninger på de
parter, der er henvist til i de pågældende punkter. Blandt de
emner, der skal overvejes, er etableringen af finansiering, forsikring og
overførsel af teknologi.
Article 4
1. Any Parties included in Annex I that have reached an agreement to
fulfil their commitments under Article 3 jointly, shall be deemed to have met
those commitments provided that their total combined aggregate anthropogenic
carbon dioxide equivalent emissions of the greenhouse gases listed in Annex A
do not exceed their assigned amounts calculated pursuant to their quantified
emission limitation and reduction commitments inscribed in Annex B and in
accordance with the provisions of Article 3. The respective emission level
allocated to each of the Parties to the agreement shall be set out in that
agreement.
Artikel 4
1. Alle parter, der er opført i bilag I, og som er enedes om i
fællesskab at opfylde deres forpligtelser i henhold til artikel 3,
anses for at have opfyldt disse forpligtelser, såfremt deres totale,
fælles, sammenlagte antropogene kuldioxid-ækvivalente emissioner
af de drivhusgasser, der er anført i bilag A, ikke overstiger deres
tildelte mængder, beregnet i henhold til deres kvantitative
emissionsbegrænsnings- og reduktionsforpligtelser som anført i
bilag B samt i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 3. De respektive
emissionsniveauer, der er tildelt hver af aftalens parter, angives i den
pågældende aftale.
2. The Parties to any such agreement shall notify the secretariat of the
terms of the agreement on the date of deposit of their instruments of
ratification, acceptance or approval of this Protocol, or accession thereto.
The secretariat shall in turn inform the Parties and signatories to the
Convention of the terms of the agreement.
2. Parterne i en sådan aftale giver sekretariatet meddelelse om
aftalens vilkår den dag, de deponerer deres ratifikations-, accept-,
godkendelses- eller tiltrædelsesinstrumenter. Sekretariatet informerer
dernæst konventionens parter og signatarer om aftalens
vilkår.
3. Any such agreement shall remain in operation for the duration of the
commitment period specified in Article 3, paragraph 7.
3. Aftalen forbliver i kraft i hele den forpligtelsesperiode, der er
angivet i artikel 3, stk. 7.
4. If Parties acting jointly do so in the framework of, and together with,
a regional economic integration organization, any alteration in the
composition of the organization after adoption of this Protocol shall not
affect existing commitments under this Protocol. Any alteration in the
composition of the organization shall only apply for the purposes of those
commitments under Article 3 that are adopted subsequent to that
alteration.
4. Såfremt parter, der handler i fællesskab, gør dette
inden for rammerne af og sammen med en regional organisation for
økonomisk integration, har enhver ændring i
sammensætningen af organisationen efter vedtagelsen af denne pro-tokol
ikke nogen virkning på eksisterende for-pligtelser i henhold til denne
protokol. Enhver ændring i sammensætningen af organisationen har
kun virkning for så vidt angår de forpligtelser i henhold til
artikel 3, som er vedtaget efter den pågældende
ændring.
5. In the event of failure by the Parties to such an agreement to achieve
their total combined level of emission reductions, each Party to that
agreement shall be responsible for its own level of emissions set out in the
agreement.
5. Såfremt parterne i en sådan aftale ikke opnår deres
totale, fælles, sammenlagte emissionsreduktioner, er hver part i en
sådan aftale ansvarlig for sit eget emissionsniveau, som det er
anført i den pågældende aftale.
6. If Parties acting jointly do so in the framework of, and together with,
a regional economic integration organization which is itself a Party to this
Protocol, each member State of that regional economic integration
organization individually, and together with the regional economic
integration organization acting in accordance with Article 24, shall, in the
event of failure to achieve the total combined level of emission reductions,
be responsible for its level of emissions as notified in accordance with this
Article.
6. Såfremt parter, der handler i fællesskab, gør dette
inden for rammerne af og sammen med en regional organisation for
økonomisk integration, som selv er part i denne protokol, er hvert
enkelt medlemsland af den pågældende regionale organisation for
økonomisk integration, og sammen med den regionale organisation for
økonomisk integration, der handler i overensstemmelse med artikel 23,
ansvarlig for sit eget emissionsniveau som meddelt i overensstemmelse med
denne artikel, såfremt de totale, fælles, sammenlagte
emissionsreduktions-niveauer ikke opnås.
Article 5
1. Each Party included in Annex I shall have in place, no later than one
year prior to the start of the first commitment period, a national system for
the estimation of anthropogenic emissions by sources and removals by sinks of
all greenhouse gases not controlled by the Montreal Protocol. Guidelines for
such national systems, which shall incorporate the methodologies specified in
paragraph 2 below, shall be decided upon by the Conference of the Parties
serving as the meeting of the Parties to this Protocol at its first
session.
Artikel 5
1. Hver part, der er opført i bilag I, skal senest et år
før begyndelsen af den første forpligtelsesperiode have
fastlagt et nationalt system til beregning af antropogene emissioner fordelt
på kilder og optagelser fordelt på dræn af alle
drivhusgasser, der ikke er reguleret af Montreal-protokollen.. Retningslinier
for sådanne nationale systemer, der skal indeholde de metoder, som er
specificeret i stk. 2 herunder, fastlægges af parternes konference, der
tjener som møde for parterne i denne protokol, på dens
første samling
2. Methodologies for estimating anthropogenic emissions by sources and
removals by sinks of all greenhouse gases not controlled by the Montreal
Protocol shall be those accepted by the Intergovernmental Panel on Climate
Change and agreed upon by the Conference of the Parties at its third session.
Where such methodologies are not used, appropriate adjustments shall be
applied according to methodologies agreed upon by the Conference of the
Parties serving as the meeting of the Parties to this Protocol at its first
session. Based on the work of, inter alia, the Intergovernmental
Panel on Climate Change and advice provided by the Subsidiary Body for
Scientific and Technological Advice, the Conference of the Parties serving as
the meeting of the Parties to this Protocol shall regularly review and, as
appropriate, revise such methodologies and adjustments, taking fully into
account any relevant decisions by the Conference of the Parties. Any revision
to methodologies or adjustments shall be used only for the purposes of
ascertaining compliance with commitments under Article 3 in respect of any
commitment period adopted subsequent to that revision.
2. De metoder, der anvendes til beregning af antropogene emissioner
fordelt på kilder og optagelser fordelt på dræn af alle
drivhusgasser, der ikke er reguleret af Montreal-protokollen, er de metoder,
der er accepteret af det Mellemstatslige Panel for Klimaændringer og
vedtaget af parternes konference på dens anden samling. Hvor
sådanne metoder ikke anvendes, foretages der passende justeringer i
overensstemmelse med de metoder, der er vedtaget af parternes konference, der
tjener som møde for parterne i denne protokol, på dens
første samling. På grundlag af det arbejde, der er udført
af bl.a. det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer, og
rådgivningen fra hjælpeorganet for videnskabelig og teknologisk
rådgivning, skal parternes konference, der tjener som møde for
parterne i denne protokol, regelmæssigt gennemgå og efter behov
revidere sådanne metoder og justeringer, idet den tager fuldt hensyn
til alle relevante beslutninger, der er truffet af parternes konference.
Enhver revision af metoderne eller justeringer anvendes kun med henblik
på at fastslå, at forpligtelserne i henhold til artikel 3 er
overholdt, for så vidt angår en forpligtelsesperiode, der er
vedtaget efter den pågældende revision.
3. The global warming potentials used to calculate the carbon dioxide
equivalence of anthropogenic emissions by sources and removals by sinks of
greenhouse gases listed in Annex A shall be those accepted by the
Intergovernmental Panel on Climate Change and agreed upon by the Conference
of the Parties at its third session. Based on the work of, inter
alia, the Intergovernmental Panel on Climate Change and advice provided
by the Subsidiary Body for Scientific and Technological Advice, the
Conference of the Parties serving as the meeting of the Parties to this
Protocol shall regularly review and, as appropriate, revise the global
warming potential of each such greenhouse gas, taking fully into account any
relevant decisions by the Conference of the Parties. Any revision to a global
warming potential shall apply only to commitments under Article 3 in respect
of any commitment period adopted subsequent to that revision.
3. De globale opvarmningspotentialer, der anvendes til at beregne
kuldioxid-ækvivalensen af antropogene emissioner fordelt på
kilder og optagelser fordelt på dræn af drivhusgasser, der ikke
er reguleret af Montreal-protokollen, og som er opført i bilag A, er
de potentialer, der er accepteret af det Mellemstatslige Panel for
Klimaændringer og vedtaget af parternes konference på dens anden
samling. På grundlag af det arbejde, der er udført af bl.a. det
Mellemstatslige Panel om Klimaændringer, og rådgivningen fra
hjælpeorganet for videnskabelig og teknologisk rådgivning, skal
parternes konference, der tjener som møde for parterne i denne
protokol, regelmæssigt gennemgå og efter behov revidere det
globale opvarmningspotentiale for hver af disse drivhusgasser, idet den tager
fuldt hensyn til alle relevante beslutninger, der er truffet af parternes
konference. Enhver revision af et globalt opvarmningspotentiale anvendes kun
på forpligtelserne i henhold til artikel 3 for så vidt
angår en forpligtelsesperiode, der er vedtaget efter den
pågældende revision.
Article 6
1. For the purpose of meeting its commitments under Article 3, any Party
included in Annex I may transfer to, or acquire from, any other such Party
emission reduction units resulting from projects aimed at reducing
anthropogenic emissions by sources or enhancing anthropogenic removals by
sinks of greenhouse gases in any sector of the economy, provided that:
Artikel 6
1. Med henblik på at opfylde sine forpligtelser i henhold til
artikel 3 må enhver part, der er opført i bilag I, til eller fra
enhver af de andre af disse parter overdrage eller erhverve
reduktionsenheder, der er et produkt af projekter, som har til formål
at mindske antropogene emissioner fordelt på kilder eller at
forhøje antropogene optagelser fordelt på dræn af
drivhusgasser i en hvilken som helst sektor af økonomien,
såfremt:
(a) Any such project has the approval of the Parties involved;
(a) det pågældende projekt er godkendt af de involverede
parter;
(b) Any such project provides a reduction in emissions by sources, or an
enhancement of removals by sinks, that is additional to any that would
otherwise occur;
(b) det pågældende projekt giver en nedbringelse af emissioner
fordelt på kilder eller en forhøjelse af optagelser fordelt
på dræn, som ligger ud over den, der ellers ville være
opnået;
(c) It does not acquire any emission reduction units if it is not in
compliance with its obligations under Articles 5 and 7; and
(c) parten ikke erhverver nogen reduktionsenheder, hvis den ikke
overholder sine forpligtelser i henhold til artikel 5 og 7; og
(d) The acquisition of emission reduction units shall be supplemental to
domestic actions for the purposes of meeting commitments under Article
3.
(d) erhvervelsen af reduktionsenheder er et supplement til de nationale
foranstaltninger, der har til formål at opfylde forpligtelserne i
henhold til artikel 3.
2. The Conference of the Parties serving as the meeting of the Parties to
this Protocol may, at its first session or as soon as practicable thereafter,
further elaborate guidelines for the implementation of this Article,
including for verification and reporting.
2. Parternes konference, der tjener som møde for parterne i denne
protokol, kan på sin første samling eller snarest muligt
derefter udarbejde mere udførlige retningslinier for
gennemførelsen af denne artikel, herunder retningslinier for
verifikation og rapportering.
3. A Party included in Annex I may authorize legal entities to
participate, under its responsibility, in actions leading to the generation,
transfer or acquisition under this Article of emission reduction units.
3. En part, der er opført i bilag I, kan bemyndige juridiske
personer til, på partens eget ansvar, at deltage i handlinger, der
fører til frembringelse, overdragelse eller erhvervelse af
reduktionsenheder i henhold til denne artikel.
4. If a question of implementation by a Party included in Annex I of the
requirements referred to in this Article is identified in accordance with the
relevant provisions of Article 8, transfers and acquisitions of emission
reduction units may continue to be made after the question has been
identified, provided that any such units may not be used by a Party to meet
its commitments under Article 3 until any issue of compliance is
resolved.
4. Såfremt der for en part, der er opført i bilag I, stilles
spørgsmålstegn ved dennes opfyldelse af de krav, der er henvist
til i dette punkt, i overensstemmelse med de relevante bestemmelser i artikel
8, kan overdragelser og erhvervelser af reduktionsenheder dog fortsat
gennemføres, efter at spørgsmålstegnet er stillet, under
forudsætning af at sådanne enheder ikke anvendes af en part til
at opfylde sine forpligtelser i henhold til artikel 3, før alle
spørgsmål om opfyldelse af kravene er afgjort.
Article 7
1. Each Party included in Annex I shall incorporate in its annual
inventory of anthropogenic emissions by sources and removals by sinks of
greenhouse gases not controlled by the Montreal Protocol, submitted in
accordance with the relevant decisions of the Conference of the Parties, the
necessary supplementary information for the purposes of ensuring compliance
with Article 3, to be determined in accordance with paragraph 4 below.
Artikel 7
1. Alle parter, der er opført i bilag I, skal i deres årlige
opgørelser over antropogene emissioner fordelt på kilder og
optagelser fordelt på dræn af drivhusgasser, der ikke er
reguleret af Montreal-protokollen, som indgives i overensstemmelse med de
relevante beslutninger truffet af parternes konference, indarbejde de
supplerende oplysninger, der er nødvendige med henblik på at
sikre, at artikel 3 bliver overholdt. Disse oplysninger fastsættes i
overensstemmelse med stk. 4 nedenfor.
2. Each Party included in Annex I shall incorporate in its national
communication, submitted under Article 12 of the Convention, the
supplementary information necessary to demonstrate compliance with its
commitments under this Protocol, to be determined in accordance with
paragraph 4 below.
2. Alle parter, der er opført i bilag I, skal i deres nationale
meddelelser, der indgives i henhold til konventionens artikel 12, indarbejde
de supplerende oplysninger, der er nødvendige for at bevise, at de
opfylder deres forpligtelser i henhold til denne protokol. Disse oplysninger
fastsættes i overensstemmelse med stk. 4 nedenfor.
3. Each Party included in Annex I shall submit the information required
under paragraph 1 above annually, beginning with the first inventory due
under the Convention for the first year of the commitment period after this
Protocol has entered into force for that Party. Each such Party shall submit
the information required under paragraph 2 above as part of the first
national communication due under the Convention after this Protocol has
entered into force for it and after the adoption of guidelines as provided
for in paragraph 4 below. The frequency of subsequent submission of
information required under this Article shall be determined by the Conference
of the Parties serving as the meeting of the Parties to this Protocol, taking
into account any timetable for the submission of national communications
decided upon by the Conference of the Parties.
3. Alle parter, der er opført i bilag I, indgiver hvert år de
oplysninger, der kræves i henhold til stk. 1 ovenfor, begyndende med
den første opgørelse, der i henhold til konventionen skal
indgives i det første år af forpligtelsesperioden, efter at
denne protokol er trådt i kraft for den pågældende part.
Alle disse parter indgiver de oplysninger, der kræves i henhold til
stk. 2 ovenfor, som en del af den første nationale meddelelse, der i
henhold til konventionen skal indgives, efter at denne protokol er
trådt i kraft for den pågældende part, og efter at der er
vedtaget retningslinier som bestemt i stk. 4 nedenfor. Den hyppighed, hvormed
der skal indgives oplysninger i henhold til denne artikel, fastsættes
af parternes konference, der tjener som møde for parterne i denne
protokol, idet den tager hensyn til eventuelle tidsplaner for indgivelse af
nationale meddelelser, som er vedtaget at parternes konference.
4. The Conference of the Parties serving as the meeting of the Parties to
this Protocol shall adopt at its first session, and review periodically
thereafter, guidelines for the preparation of the information required under
this Article, taking into account guidelines for the preparation of national
communications by Parties included in Annex I adopted by the Conference of
the Parties. The Conference of the Parties serving as the meeting of the
Parties to this Protocol shall also, prior to the first commitment period,
decide upon modalities for the accounting of assigned amounts.
4. Parternes konference, der tjener som møde for parterne i denne
protokol, skal på sin første samling vedtage og
regelmæssigt derefter vurdere retningslinier for udarbejdelsen af de
oplysninger, der kræves i henhold til denne artikel, idet den tager
hensyn til de af parternes konference vedtagne retningslinier for
udarbejdelse af nationale meddelelser fra de parter, der er opført i
bilag I. Endvidere vedtager parternes konference, der tjener som møde
for parterne i denne protokol, forud for den første
forpligtelsesperiode nærmere bestemmelser om, hvordan der kan
gøres regnskab over tildelte mængder.
Article 8
1. The information submitted under Article 7 by each Party included in
Annex I shall be reviewed by expert review teams pursuant to the relevant
decisions of the Conference of the Parties and in accordance with guidelines
adopted for this purpose by the Conference of the Parties serving as the
meeting of the Parties to this Protocol under paragraph 4 below. The
information submitted under Article 7, paragraph 1, by each Party included in
Annex I shall be reviewed as part of the annual compilation and accounting of
emissions inventories and assigned amounts. Additionally, the information
submitted under Article 7, paragraph 2, by each Party included in Annex I
shall be reviewed as part of the review of communications.
Artikel 8
1. De oplysninger, der indgives i henhold til artikel 7 af hver part, der
er opført i bilag I, gennemgås af sagkyndige hold i
medfør af de relevante beslutninger, der er truffet af parternes
konference, samt i overensstemmelse med de retningslinier, der er vedtaget
med dette formål for øje af parternes konference, der tjener som
møde for parterne i denne protokol, i henhold til stk. 4 nedenfor. De
oplysninger, der i henhold til artikel 7, stk. 1, indgives af hver part, der
er opført i bilag I, vurderes som en del af den årlige
sammenstilling og opgørelse af emissioner og tildelte mængder.
Desuden vurderes de oplysninger, der i henhold til artikel 7, stk. 2,
indgives af hver part, der er opført i bilag I, som en del af
vurderingen af meddelelser.
2. Expert review teams shall be coordinated by the secretariat and shall
be composed of experts selected from those nominated by Parties to the
Convention and, as appropriate, by intergovernmental organizations, in
accordance with guidance provided for this purpose by the Conference of the
Parties.
2. Sagkyndige hold samordnes af sekretariatet, og de skal bestå af
eksperter, der er udvalgt blandt de af konventionens parter nominerede
personer, samt efter behov af mellemstatslige organisationer i
overensstemmelse med de retningslinier, der med dette formål for
øje er fastlagt af parternes konference.
3. The review process shall provide a thorough and comprehensive technical
assessment of all aspects of the implementation by a Party of this Protocol.
The expert review teams shall prepare a report to the Conference of the
Parties serving as the meeting of the Parties to this Protocol,
assessing the implementation of the commitments of the Party and identifying
any potential problems in, and factors influencing, the fulfilment of
commitments. Such reports shall be circulated by the secretariat to all
Parties to the Convention. The secretariat shall list those questions of
implementation indicated in such reports for further consideration by the
Conference of the Parties serving as the meeting of the Parties to this
Protocol.
3. Vurderingsprocessen skal give en grundig og fyldestgørende
teknisk vurdering af alle aspekter ved den gennemførelse, der er
foretaget af en part i denne protokol. De sagkyndige hold udarbejder en
rapport til parternes konference, der tjener som møde for parterne i
denne protokol, hvori de vurderer gennemførelsen af den
pågældende parts forpligtelser og påpeger eventuelle mulige
problemer ved, og faktorer der påvirker, opfyldelsen af
forpligtelserne. Disse rapporter rundsendes af sekretariatet til alle
konventionens parter. Sekretariatet anfører de spørgsmål
til gennemførelsen, der er angivet i rapporterne, så de kan
overvejes yderligere af parternes konference, der tjener som møde for
parterne i denne protokol.
4. The Conference of the Parties serving as the meeting of the Parties to
this Protocol shall adopt at its first session, and review periodically
thereafter, guidelines for the review of implementation of this Protocol by
expert review teams taking into account the relevant decisions of the
Conference of the Parties.
4. Parternes konference, der tjener som møde for parterne i denne
protokol, skal på sin første samling vedtage og
regelmæssigt derefter gennemgå retningslinierne for den
gennemførelsesvurdering, der foretages af sagkyndige hold, idet den
tager hensyn til de relevante beslutninger, der er truffet af parternes
konference.
5. The Conference of the Parties serving as the meeting of the Parties to
this Protocol shall, with the assistance of the Subsidiary Body for
Implementation and, as appropriate, the Subsidiary Body for Scientific and
Technological Advice, consider:
5. Parternes konference, der tjener som møde for parterne i denne
protokol, overvejer med bistand fra hjælpeorganet for konventionens
gennemførelse, og efter behov fra hjælpeorganet for
videnskabelig og teknologisk rådgivning:
(a) The information submitted by Parties under Article 7 and the reports
of the expert reviews thereon conducted under this Article; and
(a) De oplysninger, der indgives af parterne i henhold til artikel 7, og
rapporterne vedrørende disse oplysninger fra de sagkyndige hold, der
udarbejdes i henhold til denne artikel; og
(b) Those questions of implementation listed by the secretariat under
paragraph 3 above, as well as any questions raised by Parties.
(b) De spørgsmål vedrørende gennemførelsen af
konventionen, der er anført af sekretariatet i henhold til stk. 3
ovenfor, såvel som eventuelle spørgsmål, der måtte
blive stillet af parterne.
6. Pursuant to its consideration of the information referred to in
paragraph 5 above, the Conference of the Parties serving as the meeting of
the Parties to this Protocol shall take decisions on any matter required for
the implementation of this Protocol.
6. Ud fra sine overvejelser vedrørende de oplysninger, der er
anført i stk. 5 ovenfor, træffer parternes konference, der
tjener som møde for parterne i denne protokol, beslutninger om
eventuelle forholdsregler, der måtte være nødvendige for
gennemførelsen af denne protokol.
Article 9
1. The Conference of the Parties serving as the meeting of the Parties to
this Protocol shall periodically review this Protocol in the light of the
best available scientific information and assessments on climate change and
its impacts, as well as relevant technical, social and economic information.
Such reviews shall be coordinated with pertinent reviews under the
Convention, in particular those required by Article 4, paragraph 2(d), and
Article 7, paragraph 2(a), of the Convention. Based on these reviews, the
Conference of the Parties serving as the meeting of the Parties to this
Protocol shall take appropriate action.
Artikel 9
1. Parternes konference, der tjener som møde for parterne i denne
protokol, gennemgår regelmæssigt denne protokol i lyset af de
bedste tilgængelige videnskabelige oplysninger og vurderinger af
klimaændringer samt disses indflydelse, såvel som i lyset af
relevante tekniske, sociale og økonomiske oplysninger. Sådanne
gennemgange samordnes med relevante vurderinger i henhold til konventionen,
herunder især de vurderinger, der er krævet i konventionens
artikel 4, stk. 2(d), og artikel 7, stk. 2(a). Parternes konference, der
tjener som møde for parterne i denne protokol, træffer ud fra
disse vurderinger passende foranstaltninger.
2. The first review shall take place at the second session of the
Conference of the Parties serving as the meeting of the Parties to this
Protocol. Further reviews shall take place at regular intervals and in a
timely manner.
2. Den første gennemgang foretages på den anden samling for
parternes konference, der tjener som møde for parterne i denne
protokol. Yderligere gennemgange foretages med regelmæssige mellemrum
og på en passende måde.
Article 10
All Parties, taking into account their common but differentiated
responsibilities and their specific national and regional development
priorities, objectives and circumstances, without introducing any new
commitments for Parties not included in Annex I, but reaffirming existing
commitments under Article 4, paragraph 1, of the Convention, and continuing
to advance the implementation of these commitments in order to achieve
sustainable development, taking into account Article 4, paragraphs 3, 5 and
7, of the Convention, shall:
Artikel 10
Alle parter skal, under hensyntagen til deres fælles, men
differentierede ansvar og deres særlige nationale og regionale
udviklingsprioriteringer, mål og omstændigheder, uden at
indføre nye forpligtelser for parter, der ikke er opført i
bilag I, men bekræfter på ny de eksisterende forpligtelser i
konventionens artikel 4, stk. 1, og fortsætter med at fremme
opfyldelsen af disse forpligtelser med henblik på at opnå en
bæredygtig udvikling, idet der tages hensyn til konventionens artikel
4, stk. 3, 5 og 7:
(a) Formulate, where relevant and to the extent possible, cost-effective
national and, where appropriate, regional programmes to improve the quality
of local emission factors, activity data and/or models which reflect the
socio-economic conditions of each Party for the preparation and periodic
updating of national inventories of anthropogenic emissions by sources and
removals by sinks of all greenhouse gases not controlled by the Montreal
Protocol, using comparable methodologies to be agreed upon by the Conference
of the Parties, and consistent with the guidelines for the preparation of
national communications adopted by the Conference of the Parties;
(a) hvor det er relevant og i størst mulig udstrækning
formulere omkostningseffektive nationale og, hvor det måtte være
aktuelt, regionale programmer til forbedring af kvaliteten af lokale
emissionsfaktorer, aktivitetsdata og/eller modeller, der afspejler hver parts
socioøkonomiske forhold, til udarbejdelse og regelmæssig
ajourføring af nationale opgørelser over antropogene emissioner
fordelt på kilder og optagelser fordelt på dræn af
drivhusgasser, der ikke er reguleret af Montreal-protokollen, idet parterne
anvender sammenlignelige metoder, der vedtages af parternes konference, og
som er i overensstemmelse med retningslinierne for nationale meddelelser, der
er vedtaget af parternes konference; opstille, gennemføre,
offentliggøre og jævnligt ajourføre nationale og,
(b) Formulate, implement, publish and regularly update national and, where
appropriate, regional programmes containing measures to mitigate climate
change and measures to facilitate adequate adaptation to climate change:
(b) hvor det måtte være relevant, regionale programmer for
foranstaltninger til at imødegå klimaændringer, samt
foranstaltninger til at fremme en hensigtsmæssig tilpasning til
klimaændringer:
(i) Such programmes would, inter alia, concern the
energy, transport and industry sectors as well as agriculture, forestry and
waste management. Furthermore, adaptation technologies and methods for
improving spatial planning would improve adaptation to climate change;
and
(i) sådanne programmer kunne bl.a. vedrøre energi-,
transport- og industrisektorerne såvel som landbrug, skovbrug og
affaldshåndtering. Desuden ville tilpasningsteknologier og metoder til
forbedring af den fysiske planlægning kunne forbedre tilpasningen til
klimaændringer; og
(ii) Parties included in Annex I shall submit information on action under
this Protocol, including national programmes, in accordance with Article 7;
and other Parties shall seek to include in their national communications, as
appropriate, information on programmes which contain measures that the Party
believes contribute to addressing climate change and its adverse impacts,
including the abatement of increases in greenhouse gas emissions, and
enhancement of and removals by sinks, capacity building and adaptation
measures;
(ii) parter, der er opført i bilag I, indgiver oplysninger om
foranstaltninger i henhold til denne protokol, herunder nationale programmer,
i overensstemmelse med de i artikel 8 fastsatte retningslinier; og andre
parter forsøger i deres nationale meddelelser, hvor det måtte
være aktuelt, at indarbejde oplysninger om programmer, der indeholder
foranstaltninger, som den pågældende part mener bidrager til at
imødegå klimaændringer og deres negative virkninger,
herunder dæmpning af stigningerne i drivhusgasemissioner, samt
forbedring af og optagelser gennem dræn, kapacitetsudvidelse og
tilpasningsforanstaltninger;
(c) Cooperate in the promotion of effective modalities for the
development, application and diffusion of, and take all practicable steps to
promote, facilitate and finance, as appropriate, the transfer of, or access
to, environmentally sound technologies, know-how, practices and processes
pertinent to climate change, in particular to developing countries, including
the formulation of policies and programmes for the effective transfer of
environmentally sound technologies that are publicly owned or in the public
domain and the creation of an enabling environment for the private sector, to
promote and enhance the transfer of, and access to, environmentally sound
technologies;
(c) samarbejde om at fremme effektive måder til at udvikle, anvende
og videreformidle, samt tage alle mulige skridt for efter behov at fremme,
lette og finansiere overførslen af eller adgangen til
miljørigtige teknologier, knowhow, fremgangsmåder og processer,
der vedrører klimaændringer, særlig til udviklingslande,
herunder formulering af politikker og programmer for en effektiv
overførsel af miljørigtige teknologier, der er statsligt ejet
eller inden for det offentlige domæne, samt etablering af et gunstigt
miljø for den private sektor til at fremme og forbedre adgangen til og
overførslen af miljørigtige teknologier;
(d) Cooperate in scientific and technical research and promote the
maintenance and the development of systematic observation systems and
development of data archives to reduce uncertainties related to the climate
system, the adverse impacts of climate change and the economic and social
consequences of various response strategies, and promote the development and
strengthening of endogenous capacities and capabilities to participate in
international and intergovernmental efforts, programmes and networks on
research and systematic observation, taking into account Article 5 of the
Convention;
(d) samarbejde om videnskabelig og teknisk forskning og fremme
vedligeholdelsen og udviklingen af systematiske observationssystemer og
udvikling af dataarkiver for at mindske usikkerhedsmomenter i relation til
klimasystemet, de negative virkninger af klimaændringer og de
økonomiske og sociale konsekvenser af forskellige modforanstaltninger,
og fremme udviklingen og styrkelsen af egen kapacitet og muligheder for at
deltage i internationale og mellemstatslige bestræbelser, programmer og
netværker vedrørende forskning og systematisk observation, idet
der tages hensyn til konventionens artikel 5;
(e) Cooperate in and promote at the international level, and, where
appropriate, using existing bodies, the development and implementation of
education and training programmes, including the strengthening of national
capacity building, in particular human and institutional capacities and the
exchange or secondment of personnel to train experts in this field, in
particular for developing countries, and facilitate at the national level
public awareness of, and public access to information on, climate change.
Suitable modalities should be developed to implement these activities through
the relevant bodies of the Convention, taking into account Article 6 of the
Convention;
(e) samarbejde om og fremme på internationalt plan og eventuelt via
eksisterende organer, udvikling og gennemførelse af undervisnings- og
uddannelsesprogrammer, herunder styrkelse af den nationale
kapacitetsopbygning, især menneskelige og institutionelle kapaciteter
og udveksling eller udstationering af personale, som kan uddanne eksperter
på dette område, navnlig for udviklingslandene, og på det
nationale plan at lette offentlighedens oplysning om og adgang til
oplysninger om klimaændringer. Der bør udvikles passende
måder til at gennemføre disse aktiviteter gennem konventionens
relevante organer, idet der tages hensyn til konventionens artikel 6;
(f) Include in their national communications information on programmes and
activities undertaken pursuant to this Article in accordance with relevant
decisions of the Conference of the Parties; and
(f) I deres nationale meddelelser indarbejde oplysninger om programmer og
aktiviteter, der iværksættes i henhold til denne artikel i
overensstemmelse med de relevante beslutnin-ger, der er truffet af parternes
konference; og
(g) Give full consideration, in implementing the commitments under this
Article, to Article 4, paragraph 8, of the Convention.
(g) I opfyldelsen af forpligtelserne i denne artikel tage fuldt hensyn til
konventionens artikel 4, stk. 8.
Article 11
1. In the implementation of Article 10, Parties shall take into account
the provisions of Article 4, paragraphs 4, 5, 7, 8 and 9, of the
Convention.
Artikel 11
1. Ved gennemførelsen af artikel 10 tager parterne hensyn til
bestemmelserne i konventionens artikel 4, stk. 4, 5, 7, 8 og 9.
2. In the context of the implementation of Article 4, paragraph 1, of the
Convention, in accordance with the provisions of Article 4, paragraph 3, and
Article 11 of the Convention, and through the entity or entities entrusted
with the operation of the financial mechanism of the Convention, the
developed country Parties and other developed Parties included in Annex II to
the Convention shall:
2. For så vidt angår gennemførelsen af konventionens
artikel 4, stk. 1, i overensstemmelse med bestemmelserne i konventionens
artikel 4, stk. 3, og artikel 11, og gennem den eller de instanser, der
står for driften af konventionens finansieringsmekanisme, skal
industrilandsparterne og andre industrialiserede parter, der er opført
i bilag II til konventionen:
(a) Provide new and additional financial resources to meet the agreed full
costs incurred by developing country Parties in advancing the implementation
of existing commitments under Article 4, paragraph 1(a), of the Convention
that are covered in Article 10, subparagraph (a); and
(a) Tilvejebringe nye og yderligere finansielle ressourcer for at
dække de godkendte, samlede omkostninger, som udviklingslandsparterne
måtte pådrage sig i forbindelse med at fremme opfyldelsen af
eksisterende forpligtelser i henhold til konventionens artikel 4, stk. 1(a),
som er dækket af artikel 10, pkt. (a); og
(b) Also provide such financial resources, including for the transfer of
technology, needed by the developing country Parties to meet the agreed full
incremental costs of advancing the implementation of existing commitments
under Article 4, paragraph 1, of the Convention that are covered by Article
10 and that are agreed between a developing country Party and the
international entity or entities referred to in Article 11 of the Convention,
in accordance with that Article.
(b) Endvidere tilvejebringe sådanne finansielle ressourcer, herunder
til overførsel af teknologi, som udviklingslandsparterne skal bruge
for at dække de godkendte, samlede ekstraomkostninger ved at fremme
opfyldelsen af eksisterende forpligtelser i konventionens artikel 4, stk. 1,
som er dækket af artikel 10, og som er aftalt mellem en
udviklingslandspart og den eller de internationale instanser, der er
anført i konventionens artikel 11, i overensstemmelse med den
artikel.
The implementation of these existing commitments shall take into account
the need for adequacy and predictability in the flow of funds and the
importance of appropriate burden sharing among developed country Parties. The
guidance to the entity or entities entrusted with the operation of the
financial mechanism of the Convention in relevant decisions of the Conference
of the Parties, including those agreed before the adoption of this Protocol,
shall apply mutatis mutandis to the provisions of this paragraph.
Ved opfyldelsen af disse eksisterende forpligtelser tages der hensyn til,
at tilførslen af midler skal være tilstrækkelige og
forudsigelig, samt at byrden bør fordeles passende mellem
industrilandsparterne. Vejledningen til konventionens finansieringsmekanisme
i relevante beslutninger, der træffes af parternes konference, herunder
også de beslutninger, der træffes før vedtagelsen af denne
protokol, gælder med de nødvendige forandringer også for
bestemmelserne i dette punkt.
3. The developed country Parties and other developed Parties in Annex II
to the Convention may also provide, and developing country Parties avail
themselves of, financial resources for the implementation of Article 10,
through bilateral, regional and other multilateral channels.
3. De industrilandsparter og andre industrialiserede parter, der er
opført i bilag II til konventionen, kan også tilvejebringe og
udviklingslandsparter kan få tildelt finansielle ressourcer til at
gennemføre artikel 10 ad bilaterale, regionale eller andre
multilaterale kanaler.
Article 12
1. A clean development mechanism is hereby defined.
Artikel 12
1. En mekanisme for bæredygtig udvikling defineres hermed.
2. The purpose of the clean development mechanism shall be to assist
Parties not included in Annex I in achieving sustainable development and in
contributing to the ultimate objective of the Convention, and to assist
Parties included in Annex I in achieving compliance with their quantified
emission limitation and reduction commitments under Article 3.
2. Formålet med mekanismen for bæredygtig udvikling er at
hjælpe parter, der ikke er opført i bilag I, med at opnå
en bæredygtig udvikling og med at bidrage til at opnå
endemålet med konventionen, og at hjælpe parter, der er
opført i bilag I, med at opfylde deres kvantitative
emissionsbegrænsninger og reduktionsforpligtelser i henhold til artikel
3
3. Under the clean development mechanism:
3. Mekanismen for bæredygtig udvikling betyder, at:
(a) Parties not included in Annex I will benefit from project activities
resulting in certified emission reductions; and
(a) Parter, der ikke er opført i bilag I, vil nyde godt af
projektaktiviteter, der munder ud i godkendte emissionsreduktioner; og
(b) Parties included in Annex I may use the certified emission reductions
accruing from such project activities to contribute to compliance with part
of their quantified emission limitation and reduction commitments under
Article 3, as determined by the Conference of the Parties serving as the
meeting of the Parties to this Protocol.
(b) Parter, der er opført i bilag I, kan anvende de godkendte
emissionsreduktioner, der opnås gennem sådanne
projektaktiviteter, til at bidrage til at opfylde en del af deres
kvantitative emissionsbegrænsninger og reduktionsforpligtelser i
henhold til artikel 3, som bestemt af parternes konference, der tjener som
møde for parterne i denne protokol.
4. The clean development mechanism shall be subject to the authority and
guidance of the Conference of the Parties serving as the meeting of the
Parties to this Protocol and be supervised by an executive board of the clean
development mechanism.
4. Mekanismen for bæredygtig udvikling er underlagt den myndighed og
den styring, som ligger hos parternes konference, der tjener som møde
for parterne i denne protokol, og den overvåges af en bestyrelse for
mekanismen for bæredygtig udvikling.
5. Emission reductions resulting from each project activity shall be
certified by operational entities to be designated by the Conference of the
Parties serving as the meeting of the Parties to this Protocol, on the basis
of:
5. De emissionsreduktioner, der opnås gennem hver projektaktivitet,
godkendes af udøvende instanser, som vil blive udpeget at parternes
konference, der tjener som møde for parterne i denne protokol,
på grundlag af:
(a) Voluntary participation approved by each Party involved;
(a) Frivillig deltagelse, der er godkendt af hver af de
pågældende parter;
(b) Real, measurable, and long-term benefits related to the mitigation of
climate change; and
(b) Reelle, målelige og langsigtede fordele vedrørende
imødegåelse af klimaændringer; og
(c) Reductions in emissions that are additional to any that would occur in
the absence of the certified project activity.
(c) Nedbringelser af emissioner, der ligger ud over, hvad der ville
være opnået, såfremt den godkendte projektaktivitet ikke
var blevet udført.
6. The clean development mechanism shall assist in arranging funding of
certified project activities as necessary.
6. Mekanismen for bæredygtig udvikling skal efter behov hjælpe
med til at tilvejebringe finansiering af godkendte projektaktiviteter.
7. The Conference of the Parties serving as the eeting of the Parties to
this Protocol shall, at its first session, elaborate modalities and
procedures with the objective of ensuring transparency, efficiency and
accountability through independent auditing and verification of project
activities.
7. Parternes konference, der tjener som møde for parterne i denne
protokol, opstiller på sin første samling metoder og procedurer
med det formål at sikre gennemsigtighed, effektivitet og ansvarlighed
gennem uafhængig revision og verifikation af projektaktiviteter.
8. The Conference of the Parties serving as the meeting of the Parties to
this Protocol shall ensure that a share of the proceeds from certified
project activities is used to cover administrative expenses as well as to
assist developing country Parties that are particularly vulnerable to the
adverse effects of climate change to meet the costs of adaptation.
8. Parternes konference, der tjener som møde for parterne i denne
protokol, sikrer, at en del af overskuddet fra godkendte projektaktiviteter
anvendes til at dække administrationsomkost-ninger samt til at
hjælpe udviklingslandsparter, der er særligt sårbare
overfor de negative virkninger af klimaændringer, med at betale deres
tilpasningsomkostninger.
9. Participation under the clean development mechanism, including in
activities mentioned in paragraph 3(a) above and in the acquisition of
certified emission reductions, may involve private and/or public entities,
and is to be subject to whatever guidance may be provided by the executive
board of the clean development mechanism.
9. Deltagelsen i en mekanisme for bæredygtig udvikling, herunder i
de i stk. 3(a) ovenfor nævnte aktiviteter og erhvervelse af godkendte
emissionsreduktioner, kan omfatte private og/eller offentlige instanser, og
denne deltagelse skal være underlagt de retningslinier, der måtte
blive fastlagt af bestyrelsen for mekanismen for bæredygtig
udvikling.
10. Certified emission reductions obtained during the period from the year
2000 up to the beginning of the first commitment period can be used to assist
in achieving compliance in the first commitment period.
10. Godkendte emissionsreduktioner, der opnås i perioden fra
år 2000 og frem til begyndelsen af den første
forpligtelsesperiode, kan indgå i opfyldelsen af forpligtelserne i den
første forpligtelsesperiode.
Article 13
1. The Conference of the Parties, the supreme body of the Convention,
shall serve as the meeting of the Parties to this Protocol.
Artikel 13
1. Parternes konference, som det øverste organ for konventionen,
tjener som møde for parterne i denne protokol.
2. Parties to the Convention that are not Parties to this Protocol may
participate as observers in the proceedings of any session of the Conference
of the Parties serving as the meeting of the Parties to this Protocol. When
the Conference of the Parties serves as the meeting of the Parties to this
Protocol, decisions under this Protocol shall be taken only by those that are
Parties to this Protocol.
2. Parter i konventionen, som ikke er parter i denne protokol, kan deltage
som observatører i forhandlingerne på alle samlinger for
parternes konference, der tjener som møde for parterne i denne
protokol. Når parternes konference tjener som møde for parterne
i denne protokol, kan beslutninger i henhold til denne protokol kun
træffes af dem, der er parter i den.
3. When the Conference of the Parties serves as the meeting of the Parties
to this Protocol, any member of the Bureau of the Conference of the Parties
representing a Party to the Convention but, at that time, not a Party to this
Protocol, shall be replaced by an additional member to be elected by and from
amongst the Parties to this Protocol.
3. Når parternes konference tjener som møde for parterne i
denne protokol, erstattes alle medlemmer af forretningsudvalget for parternes
konference, der repræsenterer en part i konventionen, som på det
pågældende tidspunkt ikke er part i denne protokol, med et ekstra
medlem, som vælges af og blandt parterne i denne protokol.
4. The Conference of the Parties serving as the meeting of the Parties to
this Protocol shall keep under regular review the implementation of this
Protocol and shall make, within its mandate, the decisions necessary to
promote its effective implementation. It shall perform the functions assigned
to it by this Protocol and shall:
4. Parternes konference, der tjener som møde for parterne i denne
protokol, gør regelmæssigt status over gennemførelsen af
denne protokol og træffer, inden for rammerne af sit mandat, de
afgørelser, der behøves til at fremme en effektiv
gennemførelse af protokollen. Parternes konference udfører de
funktioner, den er blevet overdraget i denne protokol, og den skal:
(a) Assess, on the basis of all information made available to it in
accordance with the provisions of this Protocol, the implementation of this
Protocol by the Parties, the overall effects of the measures taken pursuant
to this Protocol, in particular environmental, economic and social effects as
well as their cumulative impacts and the extent to which progress towards the
objective of the Convention is being achieved;
(a) på grundlag af alle de oplysninger, den får meddelt i
henhold til denne protokols bestemmelser, vurdere parternes
gennemførelse af denne protokol, de samlede virkninger af de
foranstaltninger, der træffes i henhold til denne protokol, navnlig de
miljømæssige, økonomiske og sociale virkninger,
såvel som de samlede konsekvenser heraf, og fremskridtene hen imod
opfyldelse af konventionens mål;
(b) Periodically examine the obligations of the Parties under this
Protocol, giving due consideration to any reviews required by Article 4,
paragraph 2(d), and Article 7, paragraph 2, of the Convention, in the light
of the objective of the Convention, the experience gained in its
implementation and the evolution of scientific and technological knowledge,
and in this respect consider and adopt regular reports on the implementation
of this Protocol;
(b) i lyset af målet med konventionen, de erfaringer, der indhentes
i forbindelse med gennemførelsen heraf, og udviklingen i den
videnskabelige og teknologiske viden, gennemgå regelmæssigt
parternes forpligtelser i henhold til denne protokol, idet den tager rimeligt
hensyn til de vurderinger, der kræves i konventionens artikel 4, stk.
2(d) og artikel 7, stk. 2, og den overvejer og vedtager i denne henseende
regelmæssige rapporter om gennemførelsen af denne protokol;
(c) Promote and facilitate the exchange of information on measures adopted
by the Parties to address climate change and its effects, taking into account
the differing circumstances, responsibilities and capabilities of the Parties
and their respective commitments under this Protocol;
(c) fremme og lette udvekslingen af oplysninger om de foranstaltninger,
parterne træffer for at imødegå klimaændringer og
virkningerne heraf, under hensyntagen til parternes forskellige vilkår,
ansvar og muligheder samt deres respektive forpligtelser i henhold til denne
protokol;
(d) Facilitate, at the request of two or more Parties, the coordination of
measures adopted by them to address climate change and its effects, taking
into account the differing circumstances, responsibilities and capabilities
of the Parties and their respective commitments under this Protocol;
(d) på anmodning af to eller flere parter fremme samordningen af
foranstaltninger, som disse træffer for at imødegå
klimaændringer og virkningerne heraf, under hensyntagen til parternes
forskellige vilkår, ansvar og muligheder samt deres respektive
forpligtelser i henhold til denne protokol;
(e) Promote and guide, in accordance with the objective of the Convention
and the provisions of this Protocol, and taking fully into account the
relevant decisions by the Conference of the Parties, the development and
periodic refinement of comparable methodologies for the effective
implementation of this Protocol, to be agreed on by the Conference of the
Parties serving as the meeting of the Parties to this Protocol;
(e) i overensstemmelse med konventionens mål og bestemmelserne i
denne protokol, og idet den tager fuldt hensyn til de relevante beslutninger,
der træffes af parternes konference, fremme og vejlede udvikling og
regelmæssig forbedring af sammenlignelige metoder til en effektiv
gennemførelse af denne protokol, som godkendes af parternes
konference, der tjener som møde for parterne i denne protokol;
(f) Make recommendations on any matters necessary for the implementation
of this Protocol;
(f) fremkomme med henstillinger om alle spørgsmål af
betydning for protokollens gennemførelse;
(g) Seek to mobilize additional financial resources in accordance with
Article 11, paragraph 2;
(g) søge at mobilisere yderligere finansielle ressourcer i
overensstemmelse med artikel 11, stk. 2;
(h) Establish such subsidiary bodies as are deemed necessary for the
implementation of this Protocol;
(h) oprette de hjælpeorganer, der skønnes at være
nødvendige til protokollens gennemførelse;
(i) Seek and utilize, where appropriate, the services and cooperation of,
and information provided by, competent international organizations and
intergovernmental and non-governmental bodies; and
(i) anmode om og benytte kompetente internationale organisationers og
mellemstatslige og ikke-statslige organers tjenester og bistand samt de
oplysninger, de tilvejebringer; og
(j) Exercise such other functions as may be required for the
implementation of this Protocol, and consider any assignment resulting from a
decision by the Conference of the Parties.
(j) udøve andre funktioner, der måtte kræves til
gennemførelsen af denne protokol, og overveje opgaver, der gives i
opdrag som følge af en beslutning, der træffes af parternes
konference.
5. The rules of procedure of the Conference of the Parties and financial
procedures applied under the Convention shall be applied mutatis
mutandis under this Protocol, except as may be otherwise decided by
consensus by the Conference of the Parties serving as the meeting of the
Parties to this Protocol.
5. Forretningsordenen for parternes konference og konventionens
finansielle procedurer anvendes med de nødvendige forandringer i
henhold til denne protokol, hvor intet andet er vedtaget ved konsensus af
parternes konference, der tjener som møde for parterne i denne
protokol.
6. The first session of the Conference of the Parties serving as the
meeting of the Parties to this Protocol shall be convened by the secretariat
in conjunction with the first session of the Conference of the Parties that
is scheduled after the date of the entry into force of this Protocol.
Subsequent ordinary sessions of the Conference of the Parties serving as the
meeting of the Parties to this Protocol shall be held every year and in
conjunction with ordinary sessions of the Conference of the Parties, unless
otherwise decided by the Conference of the Parties serving as the meeting of
the Parties to this Protocol.
6. Den første samling for parternes konference, der tjener som
møde for parterne i denne protokol, indkaldes af sekretariatet i
forbindelse med den første samling for parternes konference, der er
planlagt til afholdelse efter ikrafttrædelsesdagen for denne protokol.
Efterfølgende ordinære samlinger for parternes konference, der
tjener som møde for parterne i denne protokol, afholdes hvert år
og i forbindelse med ordinære samlinger for parternes konference,
medmindre andet fastsættes af parternes konference, der tjener som
møde for parterne i denne protokol.
7. Extraordinary sessions of the Conference of the Parties serving as the
meeting of the Parties to this Protocol shall be held at such other times as
may be deemed necessary by the Conference of the Parties serving as the
meeting of the Parties to this Protocol, or at the written request of any
Party, provided that, within six months of the request being communicated to
the Parties by the secretariat, it is supported by at least one third of the
Parties.
7. Ekstraordinære samlinger for parternes konference, der tjener som
møde for parterne i denne protokol, afholdes på et hvilket som
helst tidspunkt, som parternes konference, der tjener som møde for
parterne i denne protokol, måtte skønne nødvendigt, eller
på skriftlig anmodning af en af parterne, forudsat at denne anmodning,
senest seks måneder efter, at parterne er blevet underrettet herom af
sekretariatet, støttes af mindst en tredjedel af dem.
8. The United Nations, its specialized agencies and the International
Atomic Energy Agency, as well as any State member thereof or observers
thereto not party to the Convention, may be represented at sessions of the
Conference of the Parties serving as the meeting of the Parties to this
Protocol as observers. Any body or agency, whether national or international,
governmental or non-governmental, which is qualified in matters covered by
this Protocol and which has informed the secretariat of its wish to be
represented at a session of the Conference of the Parties serving as the
meeting of the Parties to this Protocol as an observer, may be so admitted
unless at least one third of the Parties present object. The admission and
participation of observers shall be subject to the rules of procedure, as
referred to in
paragraph 5 above.
8. De Forenede Nationer, FN's særorganisationer og Det
Internationale Atomenergiagentur såvel som enhver medlemsstat deraf
eller observatører dertil, som ikke er part i konventionen, kan som
observatører være repræsenteret på samlingerne for
parternes konference, der tjener som møde for parterne i denne
protokol. Ethvert organ eller agentur, det være sig nationalt eller
internationalt, statsligt eller ikke-statsligt, som har kompetence på
områder, der henhører under denne protokol, og som har
underrettet sekretariatet om, at det som observatør ønsker at
lade sig repræsentere ved en samling for parternes konference, der
tjener som møde for parterne i denne protokol, kan få adgang,
medmindre mindst en tredjedel af de tilstedeværende parter gør
indsigelse herimod. Observatørers adgang til og deltagelse i samlinger
finder sted i henhold til forretningsordenen, som anført i stk. 5
ovenfor.
Article 14
1. The secretariat established by Article 8 of the Convention shall serve
as the secretariat of this Protocol.
Artikel 14
1. Det i konventionens artikel 8 oprettede sekretariat fungerer som
sekretariat for denne protokol.
2. Article 8, paragraph 2, of the Convention on the functions of the
secretariat, and Article 8, paragraph 3, of the Convention on arrangements
made for the functioning of the secretariat, shall apply mutatis
mutandis to this Protocol. The secretariat shall, in addition, exercise
the functions assigned to it under this Protocol.
2. Konventionens artikel 8, stk. 2, vedrørende sekretariatets
funktioner og konventionens artikel 8, stk. 3, vedrørende
dispositioner, der er truffet for sekretariats arbejde, gælder med de
nødvendige forandringer også for denne protokol. Sekretariatet
varetager derudover de funktioner, det overdrages i henhold til denne
protokol.
Article 15
1. The Subsidiary Body for Scientific and Technological Advice and the
Subsidiary Body for Implementation established by Articles 9 and 10 of the
Convention shall serve as, respectively, the Subsidiary Body for Scientific
and Technological Advice and the Subsidiary Body for Implementation of this
Protocol. The provisions relating to the functioning of these two bodies
under the Convention shall apply mutatis mutandis to this Protocol.
Sessions of the meetings of the Subsidiary Body for Scientific and
Technological Advice and the Subsidiary Body for Implementation of this
Protocol shall be held in conjunction with the meetings of, respectively, the
Subsidiary Body for Scientific and Technological Advice and the Subsidiary
Body for Implementation of the Convention.
Artikel 15
1. Hjælpeorganet for videnskabelig og teknologisk rådgivning
og hjælpeorganet for konventionens gennemførelse, der er
oprettet i medfør af konventionens artikel 9 og 10, tjener henholdsvis
som hjælpeorgan for videnskabelig og teknologisk rådgivning og
som hjælpeorgan for gennemførelse af denne protokol. De
bestemmelser, der vedrører disse to organers funktion i henhold til
konventionen, gælder med de nødvendige forandringer også
for denne protokol. Samlingerne for møderne i hjælpeorganet for
videnskabelig og teknologisk rådgivning og hjælpeorganet for
gennemførelse af denne protokol afholdes i forbindelse med
møderne i henholdsvis hjælpeorganet for videnskabelig og
teknologisk rådgivning og hjælpeorganet for konventionens
gennemførelse.
2. Parties to the Convention that are not Parties to this Protocol may
participate as observers in the proceedings of any session of the subsidiary
bodies. When the subsidiary bodies serve as the subsidiary bodies of this
Protocol, decisions under this Protocol shall be taken only by those that are
Parties to this Protocol.
2. Parter i konventionen, som ikke er parter i denne protokol, kan deltage
som observatører i forhandlingerne på alle samlinger for
hjælpe-organerne. Når hjælpeorganerne tjener som
hjælpeorganer for denne protokol, kan beslut-ninger, der træffes
i henhold til denne protokol, kun træffes af parterne i denne
protokol.
3. When the subsidiary bodies established by Articles 9 and 10 of the
Convention exercise their functions with regard to matters concerning this
Protocol, any member of the Bureaux of those subsidiary bodies representing a
Party to the Convention but, at that time, not a party to this Protocol,
shall be replaced by an additional member to be elected by and from amongst
the Parties to this Protocol.
3. Når hjælpeorganerne, der er oprettet i medfør af
konventionens artikel 9 og 10, udøver deres funktioner i forbindelse
med forhold, der vedrører denne protokol, erstattes alle medlemmer af
forretningsudvalgene for disse hjælpeorganer, der repræsenterer
en part i konventionen, som på det pågældende tidspunkt
ikke er part i denne protokol, med et ekstra medlem, som vælges af og
blandt parterne i denne protokol.
Article 16
The Conference of the Parties serving as the meeting of the Parties to
this Protocol shall, as soon as practicable, consider the application to this
Protocol of, and modify as appropriate, the multilateral consultative process
referred to in Article 13 of the Convention, in the light of any relevant
decisions that may be taken by the Conference of the Parties. Any
multilateral consultative process that may be applied to this Protocol shall
operate without prejudice to the procedures and mechanisms established in
accordance with Article 18.
Artikel 16
Parternes konference, der tjener som møde for parterne i denne
protokol, overvejer snarest muligt, hvordan den multilaterale
høringsproces, der er anført i konventionens artikel 13, kan
anvendes, med eventuelle ændringer, på denne protokol set i lyset
af relevante beslutninger, der måtte træffes af parternes
konference. En multilateral høringsproces, der kan finde anvendelse
på denne protokol, skal fungere med forbehold af de procedurer og
mekanismer, der er oprettet i overensstemmelse med artikel 18.
Article 17
The Conference of the Parties shall define the relevant principles,
modalities, rules and guidelines, in particular for verification, reporting
and accountability for emissions trading. The Parties included in Annex B may
participate in emissions trading for the purposes of fulfilling their
commitments under Article 3. Any such trading shall be supplemental to
domestic actions for the purpose of meeting quantified emission limitation
and reduction commitments under that Article.
Artikel 17
Parternes konference definerer de relevante principper, nærmere
bestemmelser, regler og retningslinier for handel med emissioner,
særlig med henblik på verifikation, rapportering og
regnskabsaflægning. De parter, der er opført i bilag B, kan
deltage i handel med emissioner med henblik på at opfylde deres
forpligtelser i henhold til artikel 3 i denne protokol. Enhver sådan
handel skal være et supplement til nationale foranstaltninger, der er
rettet mod at opfylde kvantitative emissionsbegrænsninger og
reduktionsforpligtelser i henhold til den artikel.
Article 18
The Conference of the Parties serving as the meeting of the Parties to
this Protocol shall, at its first session, approve appropriate and effective
procedures and mechanisms to determine and to address cases of non-compliance
with the provisions of this Protocol, including through the development of an
indicative list of consequences, taking into account the cause, type, degree
and frequency of non-compliance. Any procedures and mechanisms under this
Article entailing binding consequences shall be adopted by means of an
amendment to this Protocol.
Artikel 18
Parternes konference, der tjener som møde for parterne i denne
protokol, godkender på sin første samling passende og effektive
procedurer og mekanismer til at fastslå og imødegå
tilfælde af manglende overholdelse af bestemmelserne i denne protokol,
herunder gennem udarbejdelse af en vejledende liste over konsekvenser, idet
den tager hensyn til årsagen, typen, graden og hyppigheden af den
manglende overholdelse. Alle procedurer og mekanismer i henhold til denne
artikel, som medfører bindende konsekvenser, vedtages ved hjælp
af en ændring til denne protokol.
Article 19
The provisions of Article 14 of the Convention on settlement of disputes
shall apply mutatis mutandis to this Protocol.
Artikel 19
Bestemmelserne i konventionens artikel 14 vedrørende
bilæggelse af tvister gælder med de nødvendige
ændringer også for denne protokol.
Article 20
1. Any Party may propose amendments to this Protocol.
Artikel 20
1. Enhver part kan foreslå ændringer til denne protokol.
2. Amendments to this Protocol shall be adopted at an ordinary session of
the Conference of the Parties serving as the meeting of the Parties to this
Protocol. The text of any proposed amendment to this Protocol shall be
communicated to the Parties by the secretariat at least six months before the
meeting at which it is proposed for adoption. The secretariat shall also
communicate the text of any proposed amendments to the Parties and
signatories to the Convention and, for information, to the Depositary.
2. Ændringer til denne protokol vedtages på en ordinær
samling for parternes konference, der tjener som møde for parterne i
denne protokol. Teksten til enhver ændring, der foreslås til
denne protokol, meddeles parterne af sekretariatet mindst seks måneder
inden den samling, hvorpå ændringen foreslås vedtaget.
Sekretariatet sender ligeledes teksten til de foreslåede
ændringer til konventionens parter og signatarer samt, til orientering,
til depositaren.
3. The Parties shall make every effort to reach agreement on any proposed
amendment to this Protocol by consensus. If all efforts at consensus have
been exhausted, and no agreement reached, the amendment shall as a last
resort be adopted by a three-fourths majority vote of the Parties present and
voting at the meeting. The adopted amendment shall be communicated by the
secretariat to the Depositary, who shall circulate it to all Parties for
their acceptance.
3. Parterne sparer sig ingen anstrengelser for at nå til enighed ved
konsensus om enhver foreslået ændring til denne protokol. Hvis
alle bestræbelser på at opnå konsensus er udtømt, og
der ikke nås til enighed, vedtages ændringen, som en sidste
udvej, med et flertal på tre fjerdedele af de parter, der er til stede
på mødet, og som har afgivet stemme. Sekretariatet sender den
vedtagne ændring til depositaren, som rundsender den til samtlige
parter med henblik på disses accept.
4. Instruments of acceptance in respect of an amendment shall be deposited
with the Depositary. An amendment adopted in accordance with paragraph 3
above shall enter into force for those Parties having accepted it on the
ninetieth day after the date of receipt by the Depositary of an instrument of
acceptance by at least three fourths of the Parties to this Protocol.
4. Instrumenter for accept af en ændring deponeres hos depositaren.
En ændring, der vedtages i overensstemmelse med stk. 3 ovenfor,
træder i kraft for de parter, der har accepteret den, på den 90.
dag efter datoen for depositarens modtagelse af et acceptinstrument fra
mindst tre fjerdedele af parterne i denne protokol.
5. The amendment shall enter into force for any other Party on the
ninetieth day after the date on which that Party deposits with the Depositary
its instrument of acceptance of the said amendment.
5. Ændringerne træder i kraft for enhver anden part på
den 90. dag efter den pågældende parts deponering hos depositaren
af sit instrument for accept af den pågældende
ændring.
Article 21
1. Annexes to this Protocol shall form an integral part thereof and,
unless otherwise expressly provided, a reference to this Protocol constitutes
at the same time a reference to any annexes thereto. Any annexes adopted
after the entry into force of this Protocol shall be restricted to lists,
forms and any other material of a descriptive nature that is of a scientific,
technical, procedural or administrative character.
Artikel 21
1. Bilag til denne protokol er en integrerende del heraf, og medmindre
andet er udtrykkeligt anført, er enhver henvisning til denne protokol
ligeledes en henvisning til bilagene hertil. Bilag, der er vedtaget efter, at
denne protokol er trådt i kraft, begrænses til lister, formularer
og andet beskrivende materiale af videnskabelig, teknisk,
proceduremæssig eller administrativ art.
2. Any Party may make proposals for an annex to this Protocol and may
propose amendments to annexes to this Protocol.
2. Enhver part kan fremsætte forslag til bilag til denne protokol og
foreslå ændringer til bilag til denne protokol.
3. Annexes to this Protocol and amendments to annexes to this Protocol
shall be adopted at an ordinary session of the Conference of the Parties
serving as the meeting of the Parties to this Protocol. The text of any
proposed annex or amendment to an annex shall be communicated to the Parties
by the secretariat at least six months before the meeting at which it is
proposed for adoption. The secretariat shall also communicate the text of any
proposed annex or amendment to an annex to the Parties and signatories to the
Convention and, for information, to the Depositary.
3. Bilag til denne protokol samt ændringer til bilag til denne
protokol vedtages på en ordinær samling for parternes konference,
der tjener som møde for parterne i denne protokol. Teksten til ethvert
foreslået bilag eller ændring til et bilag til denne protokol
meddeles parterne af sekretariatet mindst seks måneder inden det
møde, hvorpå det foreslås vedtaget. Sekretariatet sender
ligeledes teksten til det foreslåede bilag eller ændring til et
bilag til konventionens parter og signatarer samt, til orientering, til
depositaren.
4. The Parties shall make every effort to reach agreement on any proposed
annex or amendment to an annex by consensus. If all efforts at consensus have
been exhausted, and no agreement reached, the annex or amendment to an annex
shall as a last resort be adopted by a three-fourths majority vote of the
Parties present and voting at the meeting. The adopted annex or amendment to
an annex shall be communicated by the secretariat to the Depositary, who
shall circulate it to all Parties for their acceptance.
4. Parterne sparer sig ingen anstrengelser for at nå til enighed ved
konsensus om ethvert foreslået bilag eller ændring til bilag.
Hvis alle bestræbelser på at opnå konsensus er
udtømt, og der ikke nås til enighed, vedtages bilaget eller
ændringen til et bilag, som en sidste udvej, med et flertal på
tre fjerdedele af de parter, der er til stede på mødet, og som
har afgivet stemme. Sekretariatet sender det vedtagne bilag eller
ændring til et bilag til depositaren, som rundsender det til samtlige
parter med henblik på disses accept.
5. An annex, or amendment to an annex other than Annex A or B, that has
been adopted in accordance with paragraphs 3 and 4 above shall enter into
force for all Parties to this Protocol six months after the date of the
communication by the Depositary to such Parties of the adoption of the annex
or adoption of the amendment to the annex, except for those Parties that have
notified the Depositary, in writing, within that period of their
non-acceptance of the annex or amendment to the annex. The annex or amendment
to an annex shall enter into force for Parties which withdraw their
notification of non-acceptance on the ninetieth day after the date on which
withdrawal of such notification has been received by the Depositary.
5. Et bilag, bortset fra bilag A eller B, der er vedtaget eller
ændret i overensstemmelse med stk. 3 og 4 ovenfor, træder i kraft
for alle parterne i denne protokol seks måneder efter, at depositaren
har underrettet parterne om bilagets vedtagelse eller ændring, dog ikke
for parter, som inden for den nævnte frist skriftligt har underrettet
depositaren om, at de ikke godkender bilaget eller ændringen til
bilaget. Bilaget eller ændringen til et bilag træder i kraft for
parter, som trækker deres meddelelse om ikke-godkendelse tilbage,
på den 90. dag efter datoen for depositarens modtagelse af
tilbagetrækningen af meddelelsen om ikke-godkendelse.
6. If the adoption of an annex or an amendment to an annex involves an
amendment to this Protocol, that annex or amendment to an annex shall not
enter into force until such time as the amendment to this Protocol enters
into force.
6. Hvis vedtagelse af et bilag eller en ændring til et bilag
indebærer en ændring af denne protokol, træder bilaget
eller ændringen til et bilag først i kraft, når
ændringen til denne protokol træder i kraft.
7. Amendments to Annexes A and B to this Protocol shall be adopted and
enter into force in accordance with the procedure set out in Article 20,
provided that any amendment to Annex B shall be adopted only with the written
consent of the Party concerned.
7. Ændringer til bilag A og B til denne protokol vedtages og
træder i kraft i overensstemmelse med den i artikel 19 fastsatte
procedure. Dog kan eventuelle ændringer til bilag B kun vedtages med
skriftligt samtykke fra den pågældende part.
Article 22
1. Each Party shall have one vote, except as provided for in paragraph 2
below.
Artikel 22
1. Hver part har én stemme, jf. dog stk. 2.
2. Regional economic integration organizations, in matters within their
competence, shall exercise their right to vote with a number of votes equal
to the number of their member States that are Parties to this Protocol. Such
an organization shall not exercise its right to vote if any of its member
States exercises its right, and vice versa.
2. Regionale organisationer for økonomisk integration tildeles, til
udøvelse af deres stemmeret på områder, der
henhører under deres kompetence, et antal stemmer svarende til
antallet af de af deres medlemsstater, der er parter i denne protokol. Disse
organisationer anvender ikke deres stemmeret, såfremt deres
medlemsstater anvender deres stemmeret, og vice versa.
Article 23
The Secretary-General of the United Nations shall be the Depositary of
this Protocol.
Artikel 23
Generalsekretæren for De Forenede Nationer er depositar for denne
protokol.
Article 24
1. This Protocol shall be open for signature and subject to ratification,
acceptance or approval by States and regional economic integration
organizations which are Parties to the Convention. It shall be open for
signature at United Nations Headquarters in New York from 16 March 1998 to 15
March 1999. This Protocol shall be open for accession from the day after the
date on which it is closed for signature. Instruments of ratification,
acceptance, approval or accession shall be deposited with the
Depositary.
Artikel 24
1. Denne protokol er åben for undertegnelse og forelægges til
ratifikation, accept eller godkendelse af stater og organisationer for
økonomisk integration, der er parter i konventionen. Den er åben
for undertegnelse i De Forenede Nationers hovedkvarter i New York fra den 16.
marts 1998 til den 15. marts 1999. Denne protokol er åben for
tiltrædelse fra dagen efter den dato, hvor den lukkes for
undertegnelse. Ratifikations-, accept-, godkendelses- eller
tiltrædelsesinstrumenterne deponeres hos depositaren.
2. Any regional economic integration organization which becomes a Party to
this Protocol without any of its member States being a Party shall be bound
by all the obligations under this Protocol. In the case of such
organizations, one or more of whose member States is a Party to this
Protocol, the organization and its member States shall decide on their
respective responsibilities for the performance of their obligations under
this Protocol. In such cases, the organization and the member States shall
not be entitled to exercise rights under this Protocol concurrently.
2. Enhver regional organisation for økonomisk integration, som
bliver part i denne protokol, uden at nogen af den pågældende
organisations medlemsstater selv er part i protokollen, er bundet af alle de
i denne protokol fastsatte forpligtelser. Hvis en eller flere medlemsstater
af en sådan organisation er part i denne protokol, afgør
organisationen og dens medlemsstater fordelingen af deres respektive
arbejdsområder, for så vidt angår opfyldelsen af deres
forpligtelser i medfør af protokollen. I tilfælde af denne art
er organisationen og medlemsstaterne ikke berettiget til at udøve
deres rettigheder i medfør af denne protokol samtidigt.
3. In their instruments of ratification, acceptance, approval or
accession, regional economic integration organizations shall declare the
extent of their competence with respect to the matters governed by this
Protocol. These organizations shall also inform the Depositary, who shall in
turn inform the Parties, of any substantial modification in the extent of
their competence.
3. Regionale organisationer for økonomisk integration angiver i
deres ratifikations-, accept-, godkendelses- eller
tiltrædelsesinstrumenter omfanget af deres kompetence på de
områder, der omfattes af denne protokol. Disse organisationer meddeler
ligeledes depositaren, som derefter meddeler parterne, enhver væsentlig
ændring i omfanget af deres kompetence.
Article 25
1. This Protocol shall enter into force on the ninetieth day after the
date on which not less than 55 Parties to the Convention, incorporating
Parties included in Annex I which accounted in total for at least 55 per cent
of the total carbon dioxide emissions for 1990 of the Parties included in
Annex I, have deposited their instruments of ratification, acceptance,
approval or accession.
Artikel 25
1. Denne protokol træder i kraft på den 90. dag efter datoen,
hvor mindst 55 parter i konventionen, inklusive parter, der er opført
i bilag I, og som i 1990 tilsammen stod for mindst 55 procent af de samlede
kuldioxidemissioner fra de i bilag I opførte parter, har deponeret
deres ratifikations-, accept-, godkendelses- eller
tiltrædelsesinstrument.
2. For the purposes of this Article, "the total carbon dioxide emissions
for 1990 of the Parties included in Annex I" means the amount communicated on
or before the date of adoption of this Protocol by the Parties included in
Annex I in their first national communications submitted in accordance with
Article 12 of the Convention.
2. Med hensyn til denne artikel betyder "de samlede kuldioxidemissioner
fra de i bilag I opførte parter" den mængde, der på eller
før datoen for vedtagelsen af denne protokol af de parter, der er
opført i bilag I, er meddelt i deres først nationale
meddelelse, der skal fremsendes i henhold til konventionens artikel 12.
3. For each State or regional economic integration organization that
ratifies, accepts or approves this Protocol or accedes thereto after the
conditions set out in paragraph 1 above for entry into force have been
fulfilled, this Protocol shall enter into force on the ninetieth day
following the date of deposit of its instrument of ratification, acceptance,
approval or accession.
3. For hver stat eller regional organisation for økonomisk
integration, som ratificerer, accepterer, godkender eller tiltræder
denne protokol efter de i stk. 1 anførte betingelser for
ikrafttræden er opfyldt, træder denne protokol i kraft på
den 90. dag efter den dato, hvor den nævnte stat eller regionale
organisation for økonomisk integration har deponeret sit
ratifikations-, accept- godkendelses- eller
tiltrædelsesinstrument.
4. For the purposes of this Article, any instrument deposited by a
regional economic integration organization shall not be counted as additional
to those deposited by States members of the organization.
4. Med hensyn til denne artikel kan intet instrument, der deponeres af en
regional organisation for økonomisk integration, føjes til de
instrumenter, som medlemsstater af den nævnte organisation allerede har
deponeret.
Article 26
No reservations may be made to this Protocol.
Artikel 26
Der må ikke tages forbehold over for denne protokol.
Article 27
1. At any time after three years from the date on which this Protocol has
entered into force for a Party, that Party may withdraw from this Protocol by
giving written notification to the Depositary.
Artikel 27
1. Efter udløbet af en frist på tre år at regne fra
datoen for denne protokols ikrafttræden for en part kan den
pågældende part når som helst opsige denne protokol ved
skriftlig meddelelse til depositaren.
2. Any such withdrawal shall take effect upon expiry of one year from the
date of receipt by the Depositary of the notification of withdrawal, or on
such later date as may be specified in the notification of withdrawal.
2. Enhver opsigelse får virkning efter udløbet af en frist
på et år efter datoen for depositarens modtagelse heraf eller
på en hvilken som helst anden senere dato, som måtte være
anført i opsigelsesmeddelelsen.
3. Any Party that withdraws from the Convention shall be considered as
also having withdrawn from this Protocol.
3. Enhver part, som har opsagt konventionen, vil ligeledes blive betragtet
som havende opsagt denne protokol.
Article 28
The original of this Protocol, of which the Arabic, Chinese, English,
French, Russian and Spanish texts are equally authentic, shall be deposited
with the Secretary-General of the United Nations.
Artikel 28
Originaleksemplaret af denne protokol, hvis arabiske, engelske, franske,
kinesiske, russiske og spanske versioner er lige autentiske, deponeres hos De
Forenede Nationers generalsekretær.
DONE
at Kyoto this eleventh day of December one thousand nine
hundred and ninety-seven.
IN WITNESS WHEREOF
the undersigned, being duly authorized to that
effect, have affixed their signatures to this Protocol on the dates
indicated.
Udfærdiget i Kyoto, den 11. december 1997.
Annex A
Bilag A
Greenhouse gases
Carbon dioxide (CO2)
Methane (CH4)
Nitrous oxide (N2O)
Hydrofluorocarbons (HFCs)
Perfluorocarbons (PFCs)
Sulphur hexafluoride (SF6)
Sectors/source categories
Energy
Fuel combustion
Energy industries
Manufacturing industries and construction
Transport
Other sectors
Other
Fugitive emissions from fuels
Solid fuels
Oil and natural gas
Other
Industrial processes
Mineral products
Chemical industry
Metal production
Other production
Production of halocarbons and sulphur hexafluoride
Consumption of halocarbons and sulphur hexafluoride
Other
Drivhusgasser
Kuldioxid (CO2)
Metan (CH4)
Lattergas (N2O)
Hydrofluorcarboner (HFC-gasser)
Perfluorcarboner (PFC-gasser)
Svovlhexafluorid (SF6)
Sektorer/kildekategorier
Energi
Brændstofforbrænding
Energiindustrier
Fabrikationsindustrier og byggeri
Transport
Andre sektorer
Andet
Flygtige emissioner fra brændsler
Faste brændsler
Olie og naturgas
Andet
Industrielle processer
Mineralprodukter
Kemisk industri
Metalproduktion
Anden produktion
Produktion af halocarboner og
svovlhexafluorid
Forbrug af halocarboner og
svovlhexafluorid
Andet
Solvent and other product use
Brug af opløsningsmidler og andre stoffer
Agriculture
Enteric fermentation
Manure management
Rice cultivation
Agricultural soils
Prescribed burning of savannas
Field burning of agricultural residues
Other
Landbrug
Tarmgæring
Gødningshåndtering
Risdyrkning
Landbrugsjorde
Foreskreven afbrænding af savanner
Markafbrænding af rester af landbrugsafgrøder
Andet
Waste
Affald
Solid waste disposal on land
Wastewater handling
Waste incineration
Other
Lossepladsaffald
Spildevandshåndtering
Affaldsforbrænding
Andet
Annex B
Bilag B
Party Quantified emission limitation or reduction commitment
(percentage of base year or period)
Australia 108
Austria 92
Belgium 92
Bulgaria* 92
Canada 94
Croatia* 95
Czech Republic* 92
Denmark 92
Estonia* 92
European Community 92
Finland 92
France 92
Germany 92
Greece 92
Hungary* 94
Iceland 110
Ireland 92
Italy 92
Japan 94
Latvia* 92
Liechtenstein 92
Lithuania* 92
Luxembourg 92
Monaco 92
Netherlands 92
New Zealand 100
Norway 101
Poland* 94
Portugal 92
Romania* 92
Russian Federation* 100
Slovakia* 92
Slovenia* 92
Spain 92
Sweden 92
Switzerland 92
Ukraine* 100
United Kingdom of Great Britain and Northern Ireland 92
United States of America 93
Kvantitative emissionsbegrænsning eller
reduktionsforpligtelse
(procentvis ændring i forhold til referenceår eller
-periode)
Amerikas Forenede stater 93
Australien 108
Belgien 92
Bulgarien* 92
Canada 94
Danmark 92
Det Europæiske økonomiske Fællesskab 1
92
Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland 92
Estland* 92
Finland 92
Frankrig 92
Grækenland 92
Irland 92
Island 110
Italien 92
Japan 94
Kroatien* 95
Letland* 92
Liechtenstein 92
Litauen* 92
Luxembourg 92
Monaco 92
Nederlandene 92
New Zealand 100
Norge 101
Polen* 94
Portugal 92
Rumænien* 92
Den Russiske Føderation* 100
Schweiz 92
Slovakiet* 92
Slovenien* 92
Spanien 92
Sverige 92
Tyskland 92
Tjekkiet* 92
Ukraine* 100
Ungarn* 94
Østrig 92
* Countries that are undergoing the process of transition to a market
economy.
- - - - -
* Lande, som er ved at overgå til markedsøkonomi.
1
Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og
dets medlemsstater vil opfylde deres respektive forpligtelser i henhold til
artikel 3, stk. 1, i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 4.
Bilag 2
DEN EUROPÆISKE UNION
RÅDET
Bruxelles, den 6. juli 1998 (07.07)
9702/98
COR 1
LIMITE
ENV 229
ENER 91
FISC 96
ONU 20
CORRIGENDUM TIL REFERAT
af drøftelserne den: 16. og 17. juni 1998
i: Rådet (miljø)
Tidl. dok. nr.: 9113/98 ENV 245 ENER 85 FISC 91 ONU 17
Vedr.: Fællesskabets strategi med hensyn til
klimaændringer
- Rådets konklusioner
I bilag II på side 11 affattes andet punktum i den danske
erklæring (erklæring nr. 2) således:
"Ved at påtage sig en juridisk forpligtelse til at reducere
emissionerne med 21% som anført tillæg 1 til disse konklusioner
har Danmark antaget, at fælles og samordnede politikker og
foranstaltninger videreudvikles og vedtages forud for ratificeringen af
Kyoto-protokolIen."
DEN EUROPÆISKE UNION
RÅDET
Bruxelles, den 19. juli 1998 (24.06)
9702/98 (OR.en)
LIMITE
ENV 229
ENER 91
FISC 96
ONU 20
REFERAT
af drøftelserne den: 16. og 17. juni 1998
i: Rådet (miljø)
Tidl. dok. nr.: 9113/98 ENV 245 ENER 85 FISC 91 ONU 17
Vedr.: Fællesskabets strategi med hensyn til
klimaændringer
- Rådets konklusioner
I bilag I følger til delegationerne teksten til de
konklusioner, Rådet vedtog.
Erklæringerne til optagelse i Rådets modeprotokol findes i
bilag II .
BILAG I
Rådets konklusioner
1. Rådet erindrer om sine konklusioner af 23. marts l998 om
spørgsmålet om hver medlemsstats bidrag til den reduktion
på 8% af emissionen af drivhusgasser, som Fællesskabet som helhed
skal gennemføre i henhold til artikel 3 i Kyoto-protokollen under
anvendelse af artikel 4 om fælles opfyldelse af forpligtelserne i den
pågældende artikel.
2. Rådet er nu blevet enigt om fastlæggelsen af
medlemsstaternes bidrag til reduktionen på 8%, og hver enkelt
medlemsstats forpligtelse er anført i tillæg l til disse
konklusioner. Ordlyden af denne aftale vil indgå i Rådets
afgørelse om Fællesskabets indgåelse af protokollen. I
overensstemmelse med artikel 4 i protokollen vil den også blive meddelt
sekretariatet for ramme konventionen om klimaændringer, når
protokollen ratificeres af Fællesskabet og dets medlemsstater.
3. Rådet er af den opfattelse, at denne aftale understreger
Fællesskabets og dets medlemsstaters fortsatte vilje til at opfylde
forpligtelserne i henhold til artikel 3 i Kyoto-protokollen. Det
bekræfter, at en indenlandsk aktion, hvilket i en fællesskabs
kontekst omfatter foranstaltninger på fællesskabsplan, bør
være hovedmidlerne til at opfylde disse forpligtelser for alle anneks
I-lande. Rådet understreger sine konklusioner af 23. marts 1998 om, at
bestemmelser, regler og retningslinjer for, hvordan fleksible mekanismer skal
fungere, bør sikre, at de ikke undergraver dette princip eller
svækker forpligtelserne i henhold til artikel 3, og er af den
opfattelse, at de mekanismer, der er fastlagt i artikel 6, l, og 17 i
protokollen har en rolle at spille som supplement til indenlandske
aktioner.
4. Rådet har ved udformningen af punkt 1-3 taget hensyn til de
resultater, der blev opnået på det møde, partskonferencens
underordnede organer opnåede på det nylige møde i Bonn og
til Fællesskabets holdning med hensyn til
arealudnyttelsesændringer og skovbrug.
5. Rådet erindrer om sine tidligere konklusioner om fælles og
samordnede politikker og foranstaltninger og navnlig om sine konklusioner af
23. marts 1998, hvori det understregede betydningen af, at der yderligere
udarbejdes og gennemføres fælles og samordnede politikker og
foranstaltninger, der sammen med, og som et supplement til, nationale
politikker og foranstaltninger er et nødvendigt bidrag, der skal
sætte Fællesskabet og dets medlemsstater i stand til at nå
Kyoto-målet.
6. Rådet noterer sig, at der siden Fællesskabet
tiltrådte UNFCCC er blevet vedtaget yderligere fælles og
samordnede politikker og foranstaltninger ud over dem, der fandtes på
det tidspunkt, her-under navnlig foranstaltninger vedrørende
energimærkning og minimumseffektivitetsstandarder for visse
husholdningsapparater samt direktivet om integreret forebyggelse og
bekæmpelse af forurening, der vil få virkning efter 2000.
Rådet erkender, at disse og andre gældende foranstaltninger alle
vil bidrage til at reducere og begrænse drivhusgasemissionerne i
medlemsstaterne, men at det er nødvendigt at træffe yderligere
fælles og samordnede foranstaltninger.
7. Hvis Kyoto-målet skal nås, vil det kræve betydelige
ændringer i den måde, hvorpå energi fremstilles og
anvendes. Rådet ser med tilfredshed på fremlæggelsen af
Kommissionens meddelelse om energieffektivitet i Det Europæiske
Fællesskab, den generelle linje i hvidbogen om vedvarende energikilder
samt meddelelsen om kraftvarmeproduktion. Disse bør danne grundlag for
strategisk udvikling af fælles, samordnede og nationale politikker og
foranstaltninger med henblik på at reducere drivhusgasemissionerne. I
den sammenhæng tager Rådet også hensyn til betydningen af
transeuropæiske net på energiområdet, specielt i
betragtning af behovet for at lette adgangen til brændstoffer med
lavere kulstofindhold. Rådet erindrer om sine konklusioner af 11. maj
1998, hvori det understregede betydningen af, at miljømål
integreres inden for rammerne af de overordnede energipolitikker på
såvel nationalt som fællesskabsplan samt inden for rammerne at
EF-energimarkederne. Konklusionerne indeholder prioriteter for en indsats
vedrørende udviklingen af fælles og samordnede politikker og
foranstaltninger på energiområdet. Disse konklusioner fastlagde
de prioriterede aktioner i forbindelse med udvikling af fælles og
samordnede politikker og foranstaltninger på energiområdet.
8. Rådet understreger betydningen af at begrænse og/eller
reducere kuldioxidemissionerne fra transportvirksomhed på baggrund af
den forventede kraftige stigning i transportvolumenet. Det hilser
Kommissionens meddelelse om transport og CO2 velkommen og ser frem
til yderligere drøftelser om forslagene heri.
9. Rådet erkender den rolle, økonomiske instrumenter kan
spille ved en reduktion af drivhusgasemissionerne. I den forbindelse
udtrykker det tilfredshed med de igangværende drøftelser om det
foreslåede direktiv om omstrukturering af EF-bestemmelserne for
beskatning af energiprodukter.
10. Rådet noterer sig med interesse forelæggelsen af
Kommissionens meddelelse om klimaændringer mod en post-Kyoto-strategi
for EU. I forbindelse med udformningen af en post-Kyoto-strategi ser det frem
til en snarlig drøftelse af denne meddelelse.
11. Rådet bekræfter, at det er af afgørende betydning,
at der hurtigt gøres væsentlige fremskridt med hensyn ti1
effektive fælles og samordnede politikker og foranstaltninger, som skal
tage hensyn til de forskelligartede forhold i medlemstaterne, for at
bistå medlemsstaterne i overholdelsen af de forpligtelser, der er
omhandlet i punkt 2. For at Rådet kan gøre væsentlige
fremskridt vedrørende fælles foranstaltninger inden
ratificeringen af Kyoto-protokollen, anmoder det indtrængende
Kommissionen om med henblik på en snarlig vedtagelse i Rådet at
fremme de fælles politikker og foranstaltninger, der er beskrevet i det
følgende, idet den under dette arbejde baserer sig på
medlemsstaternes erfaringer, hvor dette er relevant, og tager hensyn til
nærheds princippet og i særdeleshed til det mulige bidrag til
reduktioner af drivhusgasemissioner i perioden 2008-2012, til
omkostningseffektiviteten og følgerne for den industrielle
konkurrenceevne. Rådet er enigt om, at fremskridtene skal evalueres
årligt. I 2002 vil der blive foretaget en samlet evaluering med henblik
på, at der i overensstemmelse med Kyoto-protokollen kan gøres
væsentlige fremskridt inden 2005.
i) Rådet bekræfter på ny vigtigheden af at reducere
CO2-emissioner fra personbiler. I den forbindelse ser Rådet
med tilfredshed på fremskridtene i Kommissionens forhandlinger med ACEA
og det understreger betydningen af en hurtig aftale og udformningen af et
effektivt overvågningssystem på baggrund af Rådets
konklusioner af 23. marts 1998. Det minder om sine konklusioner af 25 juni
1996, hvori det bl.a. noterede sig, at det var nødvendigt at
indføre en ordning for mærkning af,
brændstoføkonomiske køretøjer med henblik på
at sætte og supplere en aftale med industrien, og det opfordrer
Kommissionen til at fremsætte et forslag herom. Rådet
understreger endvidere betydningen af at sørge for fiskale
incitamenter til at opnå en effektiv brændstofudnyttelse og
fremstille mindre forurenende køretøjer for at bidrage til at
nå Rådets mål på mellemlang sigt og nå en
gennemsnitsværdi for CO2-emissioner for nyindregistrerede
biler i Den Europæiske Union svarende til 120 g CO2/km inden
2005 og under ingen omstændigheder senere end 2010. Rådet
bekræfter også betydningen af at reducere CO2-emission
fra vejgodstransport. Rådet peger i den forbindelse på
betydningen af evalueringen af direktiv 92/6 om trafiksikkerhed, der skal
finde sted inden udgangen af 1998, specielt med hensyn til at tage
fartbegrænsning for tunge erhvervskøretøjer op.
ii) Rådet erindrer om sin resolution af 9. juni 1997, hvori det
anmodede Kommissionen om at aflægge beretning til Rådet om
beskatning af motorbrændstof til luftfartøjer inden udgangen af
l997. Det opfordrer indtrængende Kommissionen til hurtigt at
fuldføre dette arbejde og at holde medlemsstaterne underrettet om
fremskridtene på dette område, for at sikre at dette arbejde
på relevant måde kan bidrage til de igangværende
drøftelser i ICAO. I denne forbindelse erindrer Rådet ligeledes
om sine konklusioner af 23. marts 1998, hvori det opfordrede anneks I-landene
til at fortsætte arbejdet gennem ICAO med henblik på at reducere
eller begrænse drivhusgasemissionerne.
iii) Rådet mærker sig, at opretholdelse af støtten til
fossilt brændsel kan medvirke til produktion af drivhusgasser, og det
opfordrer Kommissionen til at fremsætte forslag om en fælles
aktion med henblik på at reducere/fjerne støtten til fossilt
brændstof, og andre former for støtte, skatteordninger og
-bestemmelser, som hindrer en effektiv energiudnyttelse.
iv) Rådet understreger betydningen af aktivt at fremme
energieffektiviteten. I denne forbindelse opfordrer det Kommissionen til at
overveje at fremsætte forslag om differentiering af beskatningsniveauet
for energibesparende produkter, medlemsstaterne kan give passende
økonomiske incitamenter for sådanne produkter, uden at dette
berører princippet om harmonisering af beskatningen.
v) Rådet erkender, at en forbedring af apparaters og udstyrs
tekniske effektivitet og udformning kan mindske emissionerne
væsentligt. Det vil være nødvendigt med et program
omfattende komplementære, fælles og samordnede foranstaltninger,
som f.eks. forbedrede og dynamiske produktstandarder for energieffektivitet,
certificering, mærkning og miljøaftaler på
fællesskabsplan. Rådet opfordrer Kommissionen til at udarbejde en
prioriteret handlingsplan, der skal bygge på de bestemmelser, der
allerede findes for husholdningsapparater, således at der er mulighed
for revision og forbedring.
vi) Der vil kunne opnås betydelige emissionsreduktioner ved en mere
udstrakt anvendelse af de bedste eksisterende metoder til opnåelse af
energieffektivitet, som specielt tager hensyn til anvendelsen af den bedste
tilgængelige teknik som fastsat i henhold til IPPC-direktivet.
Rådet opfordrer Kommissionen til at udarbejde et EU-program med henblik
på at fremme anvendelsen af nye omkostningseffektive teknologier og
teknikker, bl.a. i forbindelse med energirammeprogrammet.
vii) Rådet noterer sig, at forskellige
affaldshåndteringsmetoder indvirker forskelligt på
drivhusgasemissionerne, og opfordrer Kommissionen til at sørge for, at
der i forslag til lovgivning om affald tages hensyn til den nyeste forskning
og de bedste tilgængelige teknologier med henblik på, at
drivhusgasemissioner begrænses mest muligt. Det anmoder navnlig
Kommissionen om at overveje følgerne for niveauet for
drivhusgasemissionerne, når den arbejder med spørgsmålet
om forebyggelse og reduktion af metanemissioner fra
affaldsdeponeringspladser, navnlig reglerne i medfør af direktivet om
affaldsdeponering. Det anmoder ligeledes Kommissionen om at tage hensyn til
teknisk dokumentation om drivhusgasemissioner, der hidrører fra andre
affaldshåndteringsmetoder, og at foreslå eventuelle
nødvendige ændringer af Fællesskabets
affaldshåndteringsstrategi.
viii) Rådet henviser til sine konklusioner af 19. juni 1997, hvori
det opfordrer Kommissionen til i samråd med medlemsstaterne at
udarbejde en handlingsplan for forebyggelse og mindskelse af metanemissioner.
Det anmoder Kommissionen om at fortsætte dette arbejde.
ix) Rådet peger på emissionerne af N2O, specielt
fra katalysatorer i motorkøretøjer, og opfordrer Kommissionen
til at overveje mulige løsninger, som tager hensyn til konsekvenserne
for emissioner af andre gasser.
x) Rådet anmoder Kommissionen om at sørge for, at aktiviteter
inden for forskning og teknologisk udvikling under femte rammeprogram i
videst muligt omfang bidrager til at nå målene med hensyn til
klimaændringer gennem udvikling og demonstration af nye teknologier og
teknikker, navnlig hvad angår vedvarende energi, til reduktion af alle
drivhusgasser samt formidlingen af disse til tredjelande.
12. Rådet henviser til sine konklusioner af 19. juni 1997 om behovet
for at indkredse de nationale politikker, som bedst egner sig som samordnede
medlemsstatsforanstaltninger med passende støtte fra Rådet. Det
bekræfter betydningen af en samordnet indsats og er enigt om, at den
fælles og den nationale indsats skal suppleres på følgende
områder.
i) Liberaliseringen vil få stor betydning for, hvordan
elektricitets- og gasmarkederne kommer til at se ud. Rådet er enigt i,
at der nationalt og, hvor det er hensigtsmæssigt, på
fællesskabsplan skal tages skridt til at sikre, at de liberaliserede
markeder virker på en måde,- der fremmer miljømål,
samtidig med at konkurrenceevne og forbrugernes interesser fremmes. Det
opfordrer Kommissionen til at aflægge rapport om eventuelle yderligere
foranstaltninger, som bør træffes på fællesskabsplan
for at sikre, at markedet fungerer effektivt og på en måde, som
stemmer overens med miljømålene, og navnlig til at overveje, om
der er brug for forslag for at fjerne hindringerne for en større
udnyttelse af vedvarende energikilder.
ii) Rådet erkender betydningen af energikilder og teknologier med
lavt eller intet kulstofindhold, såsom vedvarende energikilder og
kraftvarmeproduktion. Det erindrer om sin resolution af 11. maj 1998,
hvorefter Rådet blev enigt om at fremme en væsentlig
større udnyttelse af vedvarende energikilder i EU ved at samarbejde og
koordinere de forskellige politikker. Rådet opfordrer medlemsstaterne
til i denne forbindelse fortsat at udvikle nationale strategier og
strukturer. Rådet erindrer ligeledes om, at Kommissionen i sin hvidbog
om vedvarende energikilder erkende, at der ligger et betydeligt
produktionspotentiale i bl.a. biomasse og vind- og solenergi. Det anmoder
Kommissionen om at redegøre for, hvorledes den fælles
landbrugspolitik bedst kan anvendes til at fremme produktionen af vedvarende
energikilder på landbrugsland. Det erkender endvidere, at
medlemsstaterne eventuelt måtte ønske at anvende
statsstøtte til fremme af energiafgrøder og anmoder
Kommissionen om at overveje, hvilke ændringer der kan foretages i
retningslinjerne til fordel for vedvarende energikilder i overensstemmelse
med hvidbogen.
iii) Rådet minder om sin resolution af 8. december 1997, hvori det
understregede mulighederne for at øge anvendelsen af
kraftvarmeproduktion i medlemsstaterne og indkredsede en række
foranstaltninger til fremme for anvendelsen heraf Det er enigt om, at
medlemsstaterne bør basere sig på disse principper i deres
arbejde for at fremme markedet for kraftvarmeproduktion samt fjerne
eventuelle hindringer for dette marked for at åbne vejen for en
betydelig stigning i anvendelsen af kraftvarmeproduktion inden for
Fællesskabet.
iv) Rådet minder om sin resolution af 7. oktober 1997 om
miljøaftaler og erkender, at miljøaftaler med visse sektorer
kan være en omkostningseffektiv måde at reducere drivhus
gasemissioner på og derfor bør fremmes, hvor det er
relevant.
v) Rådet er enigt i, at medlemsstaterne gennem deres
transportpolitikker bør søge at påvirke
rejseefterspørgslen hen imod mindre miljøskadelige
transportformer og forvalte den generelle transportefterspørgsel under
hensyntagen til miljøkrav på transportvolumenet.
vi) Energianvendelsen i bygninger er en væsentlig kilde til
kuldioxidemissioner i Fællesskabet. Rådet erkender, at
energieffektivitetsstandarderne for nye og nyistandsatte bygninger bør
være afpasset til de nationale forhold, men er samtidig enigt om, at
medlemsstaterne snarest skal tage deres nationale standarder op til fornyet
overvejelse for at afgrænse de områder, hvor man
omkostningseffektivt eventuelt kan anvende strengere standarder.
13. Rådet noterer med bekymring den forventede vækst i visse
industrigasser med højt globalt opvarmningspotentiale. Specielt
erkender det betydningen af yderligere drøftelser om politikker til
begrænsning og/eller reduktion af emissioner af HFC, PFC og
SF6, specielt da de er med i "Kyoto kurven" af gasser. Det
understreger den rolle, fælles og samordnede politikker kan spille
sideløbende med nationale foranstaltninger på dette
område, og opfordrer Kommissionen til at udvikle en ramme, der omfatter
alle områder at produktion og brug af disse gasser med henblik på
emissionsbegrænsning og/eller -reduktion, som kan udbygges yderligere i
medlemsstaterne. Denne ramme kunne bestå i følgende punkter;
bedre overvågning af de faktiske emissioner, god husholdning,
udslipsbestemmelser, livscyklusforvaltning og genanvendelse, reduktion af
anvendte mængder gennem forbedret effektivitet for kølings-,
opvarmnings- og air-conditioneringsudstyr samt erstatning. Rådet
opfordrer medlemsstaterne til at udarbejde programmer til begrænsning
og/eller reduktion af disse gasser under hensyntagen til deres globale
opvarmningspotentiale, herunder eventuelt aftaler med producenterne og de
vigtigste forbrugere. Endvidere opfordrer Rådet Kommissionen til
fortsat at udvikle miljømæssigt forsvarlige og sikre
alternativer til HFC, PFC og SF6.
TILLÆG 1
MEDLEMSSTATER
FORPLIGTELSER I HENHOLD TIL ARTIKEL 4 I KYOTO PROTKOLLEN
BELGIEN
- 7,5%
DANMARK
- 21%
TYSKLAND
- 21%
GRÆKENLAND
+ 25%
SPANIEN
+ 15%
FRANKRIG
0%
IRLAND
+ 13%
ITALIEN
- 6,5%
LUXEMBOURG
- 28%
NEDERLANDENE
- 6%
ØSTRIG
- 13%
PORTUGAL
+ 27%
FINLAND
0%
SVERIGE
+ 4%
DEN FORENEDE KONGERIGE
- 12.5%
BILAG II
UDKAST TIL ERKLÆRINGER TIL OPTAGELSE I RÅDETS
MØDEPROTOKOL
1. "Kommissionen minder Rådet om, at der ud over de
fælles og samordnede foranstaltninger, som nævnes i Rådets
konklusioner, er behov for strenge nationale foranstaltninger, for at
medlemsstaterne skal kunne nå de fastsatte mål. Den minder
også om, at en stor del af de forslag, der omhandles i konklusionerne,
allerede ligger på Rådets bord, og at der snarest bør
træffes afgørelse herom."
2. "Danmark vi1 i den første forpligtelsesperiode kunne
reducere sine emissioner med 17% i forhold til 1990-niveauet på ca. 80
mio. t korrigeret CO2 - ved hjælp af indenlandske politikker
og de nuværende fællesskabsforanstaltninger. Ved at forpligte sig
til at reducere emissionerne med 21% som anført i tillæg 1 til
disse konklusioner har Danmark påtaget sig at videreudvikle og vedtage
fælles og samordnede politikker og foranstaltninger, inden
Kyoto-protokollen ratificeres".
3. "Ved at forpligte sig til disse konklusioner som anført i
tillæg 1 har Finland påtaget sig effektivt at
gennemføre fælles og samordnede politikker og foranstaltninger i
alle erhvervssektorer, herunder at tilpasse energibeskatningen til
EU-niveauet. Finlands evne til at nå målet vil desuden være
afhængig af en vellykket udgang på den såkaldte
brutto-netto-fremgangsmåde og af, at bæredygtig skovforvaltning
anerkendes som et vejledende princip for beskyttelse af og tilskyndelse til
kulstofdræn og -reservoirer."
Lignende dokumenter
- Folketingsbeslutning om ratifikation af Kyotoprotokollen til De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer Retsinformation · 16. maj 2002
- Skriftlig fremsættelse (25. april 2001) - B 194 Retsinformation · 27. april 2001
- Forslag til folketingsbeslutning om Danmarks ratifikation af Dohaændringen til Kyotoprotokollen Retsinformation · 12. marts 2015
- Skriftlig fremsættelse (3. april 2002) - B 91 Retsinformation · 3. april 2002
- Folketingsbeslutning om Danmarks ratifikation af Parisaftalen Retsinformation · 28. oktober 2016
- Forslag til folketingsbeslutning om Danmarks ratifikation af Parisaftalen Retsinformation · 6. oktober 2016