1997 BSF 41 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM AT FJERNE CO2-AFGIFTERNE PÅ ERHVERVSLIVET OG DE DERTIL HØRENDE TILBAGEFØRINGSORDNINGER OG ERSTATTE DEM MED REGLER OM FÆLLES GENNEMFØRELSE, DET SÅKALDTE JOINT IMPLEMENTATION
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Folketinget opfordrer regeringen til at fremsætte lovforslag, der fjerner
CO2-afgifterne på erhvervslivet og de dertil hørende tilbageføringsordninger
og erstatter dem med regler om fælles gennemførelse, det såkaldte joint
implementation. Joint implementation er en aftale, hvor lande, hvor det er
forholdsmæssigt dyrt at nedbringe CO2-udledningen, laver energibesparende
investeringer i lande, hvor det er billigere. Investeringerne i udlandet skal
så regnes med i hjemlandets reduktion af CO2-udledningen.
Bemærkninger til forslaget
Gennem de sidste 10-15 år har erkendelsen af, at mennesket ved sine
aktiviteter kan være i stand til at påvirke den langsigtede klimaudvikling,
vakt politisk opmærksomhed. Det øgede menneskeskabte udslip af drivhusgassser
medfører en stigende koncentration af disse gasser i Jordens atmosfære. Dette
kan give klimaændringer. Udslippet af kuldioxid (CO2) udgør over 60 pct. af
det menneskeskabte udslip af drivhusgasser, og CO2 er derfor den vigtigste af
drivhusgasserne. Af det samlede CO2-udslip er energisektoren ansvarlig for
over 80 pct. En indsats over for de energirelaterede CO2-udledninger vil
derfor være central i indsatsen mod drivhuseffekten.
For at yde en internationalt koordineret indsats mod klimaproblemet blev
der i 1992 i Rio oprettet FN's rammekonvention om klimaændringer. Man blev
enige om, at de industrialiserede lande i år 2000 skal have stabiliseret den
udledte mængde af CO2 i forhold til niveauet i 1990. I Danmark blev der
vedtaget en energihandlingsplan, hvor det centrale mål var en reduktion af de
danske udledninger med 20 pct. i år 2005 i forhold til udledningerne i 1988.
Den danske plans reduktionsmål er således betydelig mere vidtrækkende end de
internationalt vedtagne. Regeringen mener, at man kan opfylde målsætningen
ved at indføre nationale CO2-afgifter.
De enkelte landes CO2-udledninger bidrager hver især kun lidt til
drivhuseffekten. Derfor mener forslagsstillerne, at problemet må løses ved en
internationalt koordineret indsats, da virkningerne af klimaændringerne er
uafhængige af, hvor udslippet sker.
Læs alt
Ved en ensidig national indsats opnår vi blot, at produktionen bliver
flyttet til andre lande, hvor virksomhederne ofte bruger mere forurenende
produktionsmetoder end i Danmark. Det danske sololøb med differentierede
CO2-afgifter er en fiasko, der er mere til skade end gavn.
Regeringens CO2-afgifter har skabt både forvirring og kaos. CO2-afgifterne
er bureaukratiske og forvrider markedsmekanismen, og de forringer
virksomhedernes konkurrenceevne.
Unødige administrative byrder
Der er tre slags afgifter på CO2. Der skelnes mellem tunge processer,
lette processer eller rumopvarmning. Disse bliver afgiftsbelagt med
forskellige afgiftssatser. Afgiften er størst på rumopvarmning og mindre, når
energien anvendes direkte i produktion. Virksomhederne skal derfor skelne
mellem energiforbrug til produktion og til opvarmning af lokaler.
Virksomhederne skal også finde ud af, om der er tale om lette processer
eller tunge processer. Afgiften er størst for de lette processer. Problemet
er størst i de virksomheder, der anvender samme energikilde til produktion og
opvarmning af lokalerne. De skal sætte målere op og føre logbog over
energiforbruget for at kunne adskille energiforbrug til produktion og
rumopvarmning. Det er betingelsen for at få lov til at betale den lavere
afgift.
Reglerne har været meget vanskelige at sætte sig ind i for mange
virksomheder - særlig for de små og mellemstore virksomheder. Dette har
betydet, at mange mindre virksomheder har givet op og undladt at få sat de
nødvendige målere op med det resultat, at de ikke får lov til at betale den
lavere afgift.
Det er urimeligt, at virksomhederne skal betale i form af unødige
administrative byrder på grund af en uigennemtænkt lovgivning.
Reglerne forringer virksomhedernes konkurrenceevne
CO2-afgifterne forringer virksomhedernes konkurrenceevne. Regeringen siger
godt nok, at den har lagt vægt på, at CO2-afgifterne ikke skal gennemføres på
bekostning af erhvervenes konkurrenceevne, så for eksempel forurenende
industri flytter til lande med mere lempelige miljøkrav. Derfor skal hele
afgiftsprovenuet tilbageføres til erhvervene, således at effekten på
virksomhedens omkostninger forbliver neutrale.
Tilbageføringen sker i form af bl.a. investeringstilskud, som
virksomhederne kan søge. Tilskuddene ydes bl.a. til energibesparende
investeringer, energitilsyn og anden energirådgivning. For at få tilskud skal
virksomheden først have et skriftligt tilsagn fra Energistyrelsen. Herefter
skal virksomheden indsende en særlig ansøgning med projektregnskab og i nogle
tilfælde revisorerklæringer.
Regeringen har taget fejl, når den tror, at man ved sindrige og
bureaukratiske tilskudsregler kan holde virksomhedernes konkurrenceevne
uændret. Regeringen har overset flere væsentlige forhold.
Regeringen overser bl. a., at den enkelte virksomheds konkurrenceevne kan
blive stærkt forværret, selv om den pågældende branche set under eet
»får alle penge tilbage«. Desuden har mange virksomheder - både
store og små - allerede iværksat de nødvendige energibesparende
foranstaltninger og kan derfor ikke få gavn af tilskuddene. Dernæst er
ansøgningsproceduren så tung og bureaukratisk, at mange - især mindre -
virksomheder helt har opgivet at få del i tilskuddene. Det vil sige, at de
små virksomheder rammes dobbelt. De får ikke sat målere op og skal dermed
betale den høje afgift, og de kan ikke få del i tilskuddene, som kan
neutralisere afgiften.
Der er ingen tvivl om, at erhvervslivets konkurrenceevne bliver forværret
som følge af CO2-afgifterne, og at de mindre virksomheder rammes hårdest.
Joint implementation
Forslagsstillerne vil have fjernet CO2-afgifterne for erhvervslivet og
have dem erstattet med regler om fælles gennemførelse, det såkaldte joint
implementation. Joint implementation er en aftale, hvor lande, hvor det er
forholdsmæssigt dyrt at nedbringe CO2-udledningen, laver energibesparende
investeringer i lande, hvor det er billigere, og dermed får man mere miljø
for pengene. Investeringerne i udlandet skal så regnes med i hjemlandetes
egen reduktion af CO2-udledningen.
Hvis man erstatter de danske CO2-afgifter med joint implementation,
nedbringer man de samlede omkostninger til at bekæmpe et i bund og grund
globalt miljøproblem. Der er ingen tvivl om, at man får mere og et bedre
miljø for pengene ved at begrænse CO2-udledningen i Øst- og Centraleuropa end
ved at bruge de samme ressourcer i Danmark.
Joint implementation er en billigere og bedre måde at løse et miljøproblem
på, og samtidig hjælper man de mindre velstående lande med at få overført
moderne teknologi. Det drejer sig om at undgå meget dyre investeringer i et
land og i stedet anvende ressourcerne til at få gennemført billige og bedre
investeringer i lande, som ikke selv har råd til at finansiere disse (mest
miljø for pengene). De danske virksomheder har allerede investeret betydelige
beløb i energieffektive teknologier og produktionsmetoder.
I modsætning til CO2-afgifter har joint implementation ikke nogle negative
effekter. CO2-afgifter i et land kan forøge forbruget af energi i et andet
land og dermed øge den samlede udledning af CO2. Problemet består i, at
energitunge virksomheder flytter fra de lande, som har afgifter, til de
lande, som ikke har.
FN's klimakonvention tillader endnu ikke godtgørelse for CO2-reduktioner i
andre lande. Man har dog iværksat en forsøgsperiode frem til år 2000 for at
få afprøvet joint implementation-konceptet. Der er dog ikke noget i vejen
for, at enkelte lande kan vælge at bruge joint implementation, hvis de ønsker
at gå videre med reduktionsmålene, end hvad de er bundet af i FN's
klimakonvention. Danmark har netop valgt at gå videre end FN's
klimakonvention og kan derfor anvende joint implementation.
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd er i rapporten »Fremtidens energi - i
et nordisk perspektiv« kommet med en anbefaling om en tostrenget
CO2-strategi. De foreslår, at den danske målsætning om 20 pct. nedbringelse
af CO2 frem til år 2005 deles i to. Den ene del skal følge den internationale
konvention fra Rio-topmødet i 1992, som blot kræver en stabilisering af
udslippet. Stabiliseringen skal foregå herhjemme. Den anden del, som går
længere end konventionen (yderligere 20 pct. nedbringelse), skal man kunne
vælge at foretage i udlandet frem for herhjemme. Nedbringelsen af
CO2-udslippet i udlandet (f.eks. i Østeuropa) skal så modregnes i det danske
CO2-regnskab.
Med udgangspunkt i OECD's Green model har Dansk Industri beregnet, at en
10 pct. reduktion i år 2010 i OECD-landene vil koste 250 mia. kr., mens den
samme CO2-reduktion kan nås for 30 mia. kr., hvis der renses i Østeuropa og
ulandene. Velfærdsgevinsten ved joint implementation i stedet for afgifter er
altså 220 mia. kr.
Skriftlig fremsættelse
Hans Christian Schmidt (V)
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om at fjerne CO2-afgifterne på
erhvervslivet og de dertil hørende tilbageføringsordninger og erstatte dem
med regler om fælles gennemførelse, det såkaldte joint implementation.
(Beslutningsforslag nr. B 41).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og
anbefaler det til Tingets velvillige behandling
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- Forslag til folketingsbeslutning om at fjerne CO2-afgifterne på erhvervslivet og de dertil hørende tilbageføringsordninger og erstatte dem med regler om fælles gennemførelse, det såkaldte joint implementation Retsinformation · 12. november 1998
- Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om at fjerne CO2-afgifterne på erhvervslivet og de dertil hørende tilbageføringsordninger og erstatte dem med regler om fælles gennemførelse, det såkaldte joint implementation Retsinformation · 23. april 1999
- Forslag til afgørelse fra generaladvokat G. Hogan fremsat den 24. juni 2021. — Aurubis AG mod Bundesrepublik Deutschland. EU-domme · 24. juni 2021
- Forslag til folketingsbeslutning om ratifikation af Kyoto-protokollen til De Forenede Nationers Rammekonvention om Klimaændringer Retsinformation · 27. april 2001
- Sag om, hvorvidt Danish Crown A/S har overtrådt markedsføringsloven ved at markedsføre dansk svinekød som ”mere klimavenlig, end du tror”, og ved at anvende betegnelsen ”klimakontrolleret gris” Domsdatabasen · 1. marts 2024
- Domstolens dom (Første Afdeling) af 19. januar 2017. — Schaefer Kalk GmbH & Co. KG mod Bundesrepublik Deutschland. EU-domme · 19. januar 2017