Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til folketingsbeslutning om fuld omkostningsdækning af udgifter til sagkyndig bistand i skattesager ved skatteankenævn, Landsskatteret, landsret og Højesteret

1998/1 BSF 35Beslutningsforslag som fremsatFolketinget3. november 1998

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 3. november 1998 af

Flemming Hansen (KF), Brian Mikkelsen (KF),

Mariann Fischer Boel (V) og Peter Brixtofte (V)

Forslag til folketingsbeslutning

om fuld omkostningsdækning af udgifter til sagkyndig

bistand i skattesager ved skatteankenævn, Landsskatteret, landsret og

Højesteret

Folketinget opfordrer regeringen til at fremsætte

lovforslag om omkostningsdækning til sagkyndig bistand i skattesager,

således at dækningsgraden øges til op til 100 pct. i de

tilfælde, hvor skatteyderen får helt eller delvist medhold af den

behandlende instans.

Bemærkninger til forslaget

Forslaget er en delvis genfremsættelse

af De Konservatives og Venstres beslutningsforslag nr. B 36 fra

folketingsåret 1996-97. Der henvises vedrørende

beslutningsforslag nr. B 36 til Folketingstidende 1996-97 tillæg A 1210

og 1209, tillæg B 401 og forhandlingerne 1842 og 4687.

Efter de gældende regler yder det offentlige et

skattefrit tilskud til delvis dækning af udgifter til sagkyndig

bistand, som en skatteyder har afholdt i forbindelse med klage til

skatteankenævn eller Landsskatteret eller ved domstolsprøvelse

af en sådan sag. For skattepligtige fysiske personer og dødsboer

dækkes udgifterne med 38 pct. for udgifter, der er betalt inden

udgangen af kalenderåret 2001, og derefter med 32 pct.

Omkostningsdækningen ydes med 34 pct. for aktie- og anpartsselskaber

m.v. Skatteyderen stilles således nogenlunde, som om denne havde

fradragsret for udgiften. Omkostningsdækningen ydes, uanset om

skatteyderen vinder eller taber den pågældende sag.

Det foreslås, at dækningsgraden øges

Læs alt

til op til 100 pct. i de tilfælde, hvor skatteyderen får helt

eller delvist medhold. Det bør være den behandlende instans, som

afgør, i hvilken udstrækning den enkelte sag og omfanget af den

anvendte sagkyndige bistand er af en sådan karakter, at den bør

dækkes med mere end 38 pct. henholdsvis 34 pct. og i givet fald, med

hvilken øget procentsats. Som vejledende retningslinjer bør dog

gælde, at omkostningsdækning som udgangspunkt altid sker med 100

pct. i sager, hvor skatteyderen helt eller i overvejende grad får

medhold, hvis omfanget af de afholdte udgifter til sagkyndig bistand af

behandlingsinstansen i øvrigt vurderes som rimelige.

Skattesystemet er efterhånden så omfattende og

kompliceret, at almindelige skatteborgere ikke har mulighed for at gennemskue

og forstå systemet. Det betyder, at de oftest er nødt til at

anvende sagkyndig bistand i tvister med skattemyndighederne. Det

gælder, uanset på hvilket niveau i systemet tvisten opstår.

Det er derfor rimeligt, at det offentlige i højere grad dækker

skatteydernes udgifter til sagkyndig bistand i skattesager. Som reglerne er i

dag, er der mange, som undlader at rejse en sag - også selv om de

føler sig rimelig sikre i deres sag - fordi de ikke selv har den

fornødne indsigt til at køre sagen og de fornødne

økonomiske ressourcer til at indhente sagkyndig bistand.

Ved lov nr. 238 af 2. april 1997 om ændring af

skattestyrelsesloven, ligningsloven, statsskatteloven og kildeskatteloven

samt om ophævelse af lov om bindende forhåndsbesked om

skattespørgsmål m.v. og omkostningsdækningsloven

(Omkostningsdækning i skatteankenævnssager, udvidet adgang til

bindende forhåndsbesked og sammenskrivning af skatteproceslove) blev

omkostningsdækningen udvidet til også at omfatte

skatteankenævnssager. Der henvises om Folketingets behandling heraf til

lovforslag nr. L 121, jf. Folketingstidende 1996-97, tillæg A 2818 og

2799, tillæg B 395, tillæg C 324 og forhandlingerne 3211, 4688 og

4876. Inden den nævnte lovændring kunne der alene ydes

omkostningsdækning i forbindelse med påklage af en skattesag til

Landsskatteretten eller ved domstolsprøvelse heraf.

Forslagsstillerne finder, at den nævnte udvidelse af

omkostningsdækningen i 1997 til også at omfatte

skatteankenævnssager - et forslag, som også indgik i De

Konservatives og Venstres beslutningsforslag nr. B 36 fra

folketingsåret 1996-97 - var et skridt i den rigtige retning. En

forbedring af borgernes skattemæssige retssikkerhed kræver

imidlertid, at det bliver muligt at dække med en større

procentsats end den nuværende i de sager, hvor skatteyderen får

helt eller delvist medhold.

Den fulde omkostningsdækning skal endvidere sikre en

grundigere belysning af sagen og medvirke til, at sagsbehandlingstiden

forkortes.

Når den fulde omkostningsdækning også

skal gælde klagesager ved skatteankenævnene, som ellers er

forpligtet til at fremlægge alle relevante oplysninger - også de,

der taler til gunst for skatteyderen - hænger dette sammen med, at

skattelovgivningen er så kompliceret, at såvel de kommunale

ligningsmyndigheder som skatteankenævnene i mange tilfælde har

vanskeligt ved at fortolke lovgivningen. Dette ses bl.a. ved, at en

væsentlig andel af afgørelserne truffet af de kommunale

ligningsmyndigheder og skatteankenævnene ændres til fordel for

skatteyderen, når de kommer højere op i systemet.

Der henvises i den forbindelse til Skatteministeriets

rapport fra juni 1998 om klage og retssagsstatistikken pr. 31. december 1997.

Af rapporten fremgår, at i 1997 fik hver tredje person, der klagede til

de kommunale skatteankenævn, helt eller delvist medhold. For

klageforhold rejst af selskaber var medholdsprocenten 36. Tilsvarende fik i

1997 næsten hver tredje skatteyder i sager vedrørende indkomst-

og formueansættelser helt eller delvist medhold ved Landsskatteretten.

Nogle relevante tabeller fra Skatteministeriets rapport er optrykt som bilag

til beslutningsforslaget.

Skriftlig fremsættelse

Flemming Hansen

(KF):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig

herved at fremsætte:

Forslag til folketingsbeslutning om fuld

omkostningsdækning af udgifter til sagkyndig bistand i skattesager ved

skatteankenævn, Landsskatteret, landsret og Højesteret.

(Beslutningsforslag nr. B 35).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger,

der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.

Bilag

Tabeller fra klage- og retssagsstatistik pr. 31.

december 1997. (Skatteministeriet, juni 1998)

Antal færdigbehandlede klagesager på personområdet

vedrørende indkomstårene 1993, 1994 og 1995.

Indkomståret 1993

Indkomståret 1994

Indkomståret 1995

Antal

Pct.vis

Fordeling

Antal

Pct.vis fordeling

Antal

Pct.vis fordeling

Medhold

1.510

12,5

1.263

14,0

677

15,7

Delvis medhold

2.513

20,8

1.933

21,4

785

18,2

Stadfæstet

7.233

60,0

5.234

57,9

2.501

58,0

Anden afgørelse

806

6,7

601

6,7

349

8,1

I alt

12.062

100,0

9.031

100,0

4.312

100,0

Anm. Indkomståret 1993 omhandler kalenderårene

1995-1997, indkomståret 1994 kalenderårene 1996 og 1997 og

indkomståret 1995 kalenderåret 1997.

Kilde: Told- og Skattestyrelsen

Antal færdigbehandlede klagesager på selskabsområdet

vedrørende indkomstårene 1993, 1994 og 1995.

Indkomståret 1993

Indkomståret 1994

Indkomståret 1995

Antal

Pct.vis

fordeling

Antal

Pct.vis fordeling

Antal

Pct.vis fordeling

Medhold

148

15,2

109

18,9

52

18,2

Delvis medhold

171

17,5

99

17,2

51

17,8

Stadfæstet

580

59,5

331

57,5

157

54,9

Anden afgørelse

76

7,8

37

6,4

26

9,1

I alt

975

100,0

576

100,0

286

100,0

Anm. Indkomståret 1993 omhandler kalenderårene

1995-1997, indkomståret 1994 kalenderårene 1996 og 1997 og

indkomståret 1995 kalenderåret 1997.

Kilde: Told- og Skattestyrelsen

Sagsafslutningen for indkomstskattesager i Landsskatteretten

1991-1997.

1991

1992

1993

1994

1995

1996

1997

I alt

3.697

3.162

4.111

4.245

3.540

3.897

4.202

Stadfæstelse1)

63,5

57,3

62,2

59,9

59,5

66,8

67,5

Nedsættelse2)

35,8

42,6

37,0

39,5

39,9

32,5

31,7

Forhøjelse

0,7

0,1

0,8

0,6

0,6

0,7

0,8

Note: 1) Til gruppen »stadfæstelse« medregnes

også sager, der er afvist, tilbagekaldt, henlagt eller bortfaldet, samt

sager, hvori der er nægtet genoptagelse, selv om en mindre del snarere

er udtryk for en nedsættelse. 2) Til gruppen »nedsættelse«

medregnes sager, hvor der er givet helt eller delvist medhold.

Lignende dokumenter