Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om forebyggelse og bekæmpelse af ungdomskriminalitet
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Betænkning afgivet af Retsudvalget den
11. maj 1999
Betænkning
over
Forslag til folketingsbeslutning om
forebyggelse og bekæmpelse af ungdomskriminalitet
[af
Bendt Bendtsen (KF) og Inge Dahl
Sørensen (V) m.fl.]
Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i nogle
møder og har herunder stillet spørgsmål til
justitsministeren, som denne har besvaret skriftligt.
Nogle af udvalgets spørgsmål til
justitsministeren og dennes svar herpå er optrykt som bilag til
betænkningen.
Herefter indstiller et mindretal
(Socialdemokratiets, Socialistisk Folkepartis, Det Radikale Venstres og
Enhedslistens medlemmer af udvalget) beslutningsforslaget til
forkastelse.
Et andet mindretal (Venstres, Det Konservative
Folkepartis, Dansk Folkepartis og Fremskridtspartiets medlemmer af udvalget)
indstiller beslutningsforslaget til vedtagelse uændret.
Et flertal inden for dette mindretal (Venstres og Det
Konservative Folkepartis medlemmer af udvalget) understreger, at baggrunden
for fremsættelsen af forslaget til folketingsbeslutning om en
skærpet indsats over for ungdomskriminalitet er den desværre
stigende kriminalitet blandt unge og regeringens manglende opfølgning
på de sociale og præventive foranstaltninger, som regeringen
lagde op til ved vedtagelsen af voldspakken den 23. maj 1997.
Bekæmpelse og forebyggelse af ungdomskriminalitet
Læs alt
skal efter Venstres og Det Konservative Folkepartis opfattelse ske ved
foranstaltninger inden for strafferetsplejen og det socialretlige
regelsæt.
Som alternativ til betingede domme og tiltalefrafald
bør domstolene have mulighed for at idømme de unge en
særlig ungdomssamfundstjeneste, som de unge skal udføre i
fritiden. Ungdomssamfundstjenesten skal primært bestå i socialt
praktisk arbejde i lokalområderne. Inden for strafferetsplejen
bør ungdomssamfundstjeneste idømmes på traditionel vis
ved en betinget dom med vilkår om ungdomssamfundstjeneste, men
ungdomssamfundstjenesten bør også udstrækkes til unge
mellem 12 og 14 år, hvor de sociale myndigheder får mulighed for
at pålægge den unge kriminelle at udføre forskellige
opgaver af praktisk karakter.
Venstre og Det Konservative Folkeparti finder det rigtigt
ikke at anvende traditionelle fængsler på de helt unge
lovovertrædere. Justitsministeren bør derfor undersøge
muligheden for at anvende de lokale arresthuse som særlige
weekendfængsler for de 15-17-årige. Denne sanktionsform skal
kunne anvendes i tilfælde af de unges hærværk, biltyverier
eller mindre alvorlig vold.
Venstre og Det Konservative Folkeparti foreslår, at
ideen med ungdomskontrakter, hvor den unge forpligtes til at deltage i
sociale aktiviteter og aktiviteter, der har et positivt sigte,
udstrækkes til også at omfatte unge fra 12 til 14 år. Det
er således beklageligt, at der endnu ikke er udsendt en vejledning til
kommunerne om voldspakkens mulighed for at udarbejde en såkaldt »individuel handlingsplan «
for unge, der har begået voldskriminalitet. Venstre og Det Konservative
Folkeparti mener, at flere kommuner ikke er bekendt med denne mulighed,
hvorfor justitsministeren snarest muligt bør udarbejde en vejledning
til kommunerne, som opfordrer dem til at gøre brug af individuelle
handlingsplaner.
Et tredje mindretal (Centrum-Demokraternes og
Kristeligt Folkepartis medlemmer af udvalget) vil stemme hverken for eller
imod beslutningsforslaget.
Lissa Mathiasen (S) fmd.
Per Kaalund (S) Dorte Bennedsen (S)
Else Marie Mortensen (S) Jan Petersen (S)
Anne Baastrup (SF) nfmd. Sonja Albrink (CD)
Elisabeth Arnold (RV)
Søren Søndergaard (EL)
Birthe Rønn Hornbech (V)
Inge Dahl-Sørensen (V) Karen Rønde (V)
Tom Behnke (FP) Bendt Bendtsen (KF)
Pernille Sams (KF) Peter Skaarup (DF)
Jann Sjursen (KFR)
Bilag
Nogle af udvalgets spørgsmål til
justitsministeren og dennes svar herpå
Spørgsmål nr. 3
:
Spørgsmål 3:
Ad svaret på spørgsmål 1, jf. bilag
2.
Det fremgår af svaret, at Socialministeriet og
Justitsministeriet i 1999 vil udsende en vejledning til kommunerne om, at der
skal udarbejdes en individuel handlingsplan for unge, som har begået
voldskriminalitet. Der anmodes om en redegørelse for status for denne
vejledning.
Svar:
Justitsministeriet har anmodet Socialministeriet om en
udtalelse til brug ved besvarelsen af spørgsmålet.
Socialministeriet har oplyst følgende:
»
Det fremgår af
regeringens voldspakke, at der skal ske en hurtig indgriben over for
børn og unge, der begår kriminalitet. I forhold til unge, som
har begået voldskriminalitet, bør der af de sociale myndigheder
som udgangspunkt altid lægges en individuel handlingsplan, som
opstiller en række krav til den unge med hensyn til skolegang eller
uddannelse, arbejde, bolig, fritidsaktiviteter og lign. Socialministeriet og
Justitsministeriet vil sammen udsende en vejledning herom til kommunerne i
1999.
Vejledningen udsendes i form af et idékatalog med
anvisninger på, hvordan en hurtig indgriben tilrettelægges
på administrativt niveau, og om relationer til det direkte samspil
mellem forvaltning/politi og barnet/den unge og forældre.
Socialministeriet har entreret med Udviklings- og
Formidlingscentret For Socialt Arbejde med Unge med hensyn til udarbejdelse
af idékataloget. Idékataloget forventes udgivet efter
sommerferien 1999. «
Spørgsmål 4:
Ad svaret på spørgsmål 1, jf. bilag
2.
Socialministeriet skriver i svaret, at »Socialministeriet ikke er bekendt med, i hvor
høj grad de sociale myndigheder på nuværende tidspunkt
anvender denne mulighed for at lægge en individuel handleplan«. Har man siden besvarelsen af spørgsmålet
undersøgt de sociale myndigheders praksis, og agter man at gøre
dette eventuelt i forbindelse med udarbejdelse af en vejledning?
Svar:
Justitsministeriet har anmodet Socialministeriet om en
udtalelse til brug ved besvarelsen af spørgsmålet.
Socialministeriet har oplyst følgende:
»
Socialministeriet er ikke
bekendt med, i hvor høj grad de sociale myndigheder på
nuværende tidspunkt anvender denne mulighed for at lægge en
individuel handleplan. Der er ikke foretaget undersøgelser af praksis
på området. Der er heller ikke planlagt nogen undersøgelse
af praksis i forbindelse med udarbejdelsen af idékataloget.«
Spørgsmål 5:
Ad svaret på spørgsmål 2, jf. bilag
2.
Socialministeren oplyser i svaret, at der er givet tilsagn
om og bevillinger på ca. 80 mio. kr. til bl.a. gadeplansmedarbejdere.
Endvidere skriver ministeriet, at »der findes
imidlertid ikke samlede oplysninger om, hvor mange gadeplansmedarbejdere
kommunerne har ansat«. Ministeren bedes beskrive i
hovedtræk, hvad de 80 mio. kr. skal bruges til, herunder antallet af
gadeplansmedarbejdere i projekterne.
Svar:
Justitsministeriet har anmodet Socialministeriet om en
udtalelse til brug ved besvarelsen af spørgsmålet.
Socialministeriet har oplyst følgende:
»
Socialministeriet kan oplyse,
at det overordnede formål med OPS-puljen er at støtte den lokale
indsats over for enkeltpersoner og grupper af større børn og
unge mellem ca. 10 og 20 år, der er kriminelle, eller som befinder sig
i en situation, der kan betegnes som kriminalitetstruende, eller udviser
anden uhensigtsmæssig adfærd f.eks. i form af misbrug,
skolefravær/skolefrafald, selvmordsforsøg, manglende deltagelse
i fritidstilbud og lign.
Kommuner og amtskommuner kan pr. 1. april i år
søge om midler af puljen til delvis dækning af merudgifter til
styrkelse af den opsøgende, kontaktskabende og støttende
indsats over for disse børn og unge.
Herudover er en del af puljen reserveret til finansiering
af centrale initiativer som udredninger, evalueringer m.v.
Ved vurderingen af de enkelte ansøgninger
lægges der vægt på at støtte kommuner, der
måtte ønske at udvikle et projekt rettet mod målgruppen
for puljen med en sammenhængende strategi for en forstærket
indsats inden for en række områder på samme tid (dagtilbud,
skole, fritidstilbud/klubber, rådgivningstilbud, SSP,
hjælpeforanstaltninger o.a.).
Der lægges med puljen stor vægt på at
få udviklet og afprøvet nye arbejdsmetoder og nye veje i
arbejdet med socialt udsatte og marginaliserede børn og unge,
også tværfagligt og tværsektorielt.
At arbejde som gadeplansmedarbejder kan være en del
af indsatsen, men denne metode ses ofte i relation til andre initiativer i en
samlet og koordineret indsats. Der kan derfor ikke gives tal for antallet af
gadeplansarbejdere uden at se på metoderne i en sammenhæng.
Der er af puljen afsat midler til en erfaringsopsamling,
som foretages af Udviklings- og Formidlingscentret for Socialt Arbejde med
Unge. Centret vil følge et antal udvalgte projekter, der har
fået støtte fra OPS-puljen. På baggrund af de
indhøstede erfaringer udgives et idé- og inspirationskatalog,
der formidler de udviklede metoder og indsatsformer til brug for kommuner,
beslutningstagere, institutioner, uddannelsessteder, praktikere m.v.
Overordnet vil der i erfaringsopsamlingen fra projekterne
blive fokuseret på målgrupper, metoder og institutionelle
sammenhænge.«
Lignende dokumenter
- Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om skærpede sanktioner for fredskrænkelser Retsinformation · 26. maj 1999
- Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om tiltag mod vold i familien Retsinformation · 15. maj 2002
- Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om mulighed for straf for kollektiv deltagelse i lovovertrædelser Retsinformation · 20. maj 1999
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af retsafgiftsloven og tinglysningsloven Retsinformation · 12. januar 1999
- 1994 BTB 58 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM SKÆRPEDE SANKTIONER OVER FOR SPRITBILISTER, DER DRÆBER OG KVÆSTER ANDRE MENNESKER NR B 58 1994-95, 1. SAMLING Retsinformation · 30. maj 1995
- Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om sikring af organisationsfriheden Retsinformation · 17. maj 1999