Spring til indhold

Retsinformation

Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om forebyggelse og bekæmpelse af ungdomskriminalitet

1998/1 BTB 25Betænkning over beslutningsforslagFolketinget18. maj 1999

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Betænkning afgivet af Retsudvalget den

11. maj 1999

Betænkning

over

Forslag til folketingsbeslutning om

forebyggelse og bekæmpelse af ungdomskriminalitet

[af

Bendt Bendtsen (KF) og Inge Dahl

Sørensen (V) m.fl.]

Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i nogle

møder og har herunder stillet spørgsmål til

justitsministeren, som denne har besvaret skriftligt.

Nogle af udvalgets spørgsmål til

justitsministeren og dennes svar herpå er optrykt som bilag til

betænkningen.

Herefter indstiller et mindretal

(Socialdemokratiets, Socialistisk Folkepartis, Det Radikale Venstres og

Enhedslistens medlemmer af udvalget) beslutningsforslaget til

forkastelse.

Et andet mindretal (Venstres, Det Konservative

Folkepartis, Dansk Folkepartis og Fremskridtspartiets medlemmer af udvalget)

indstiller beslutningsforslaget til vedtagelse uændret.

Et flertal inden for dette mindretal (Venstres og Det

Konservative Folkepartis medlemmer af udvalget) understreger, at baggrunden

for fremsættelsen af forslaget til folketingsbeslutning om en

skærpet indsats over for ungdomskriminalitet er den desværre

stigende kriminalitet blandt unge og regeringens manglende opfølgning

på de sociale og præventive foranstaltninger, som regeringen

lagde op til ved vedtagelsen af voldspakken den 23. maj 1997.

Bekæmpelse og forebyggelse af ungdomskriminalitet

Læs alt

skal efter Venstres og Det Konservative Folkepartis opfattelse ske ved

foranstaltninger inden for strafferetsplejen og det socialretlige

regelsæt.

Som alternativ til betingede domme og tiltalefrafald

bør domstolene have mulighed for at idømme de unge en

særlig ungdomssamfundstjeneste, som de unge skal udføre i

fritiden. Ungdomssamfundstjenesten skal primært bestå i socialt

praktisk arbejde i lokalområderne. Inden for strafferetsplejen

bør ungdomssamfundstjeneste idømmes på traditionel vis

ved en betinget dom med vilkår om ungdomssamfundstjeneste, men

ungdomssamfundstjenesten bør også udstrækkes til unge

mellem 12 og 14 år, hvor de sociale myndigheder får mulighed for

at pålægge den unge kriminelle at udføre forskellige

opgaver af praktisk karakter.

Venstre og Det Konservative Folkeparti finder det rigtigt

ikke at anvende traditionelle fængsler på de helt unge

lovovertrædere. Justitsministeren bør derfor undersøge

muligheden for at anvende de lokale arresthuse som særlige

weekendfængsler for de 15-17-årige. Denne sanktionsform skal

kunne anvendes i tilfælde af de unges hærværk, biltyverier

eller mindre alvorlig vold.

Venstre og Det Konservative Folkeparti foreslår, at

ideen med ungdomskontrakter, hvor den unge forpligtes til at deltage i

sociale aktiviteter og aktiviteter, der har et positivt sigte,

udstrækkes til også at omfatte unge fra 12 til 14 år. Det

er således beklageligt, at der endnu ikke er udsendt en vejledning til

kommunerne om voldspakkens mulighed for at udarbejde en såkaldt »individuel handlingsplan «

for unge, der har begået voldskriminalitet. Venstre og Det Konservative

Folkeparti mener, at flere kommuner ikke er bekendt med denne mulighed,

hvorfor justitsministeren snarest muligt bør udarbejde en vejledning

til kommunerne, som opfordrer dem til at gøre brug af individuelle

handlingsplaner.

Et tredje mindretal (Centrum-Demokraternes og

Kristeligt Folkepartis medlemmer af udvalget) vil stemme hverken for eller

imod beslutningsforslaget.

Lissa Mathiasen (S) fmd.

Per Kaalund (S) Dorte Bennedsen (S)

Else Marie Mortensen (S) Jan Petersen (S)

Anne Baastrup (SF) nfmd. Sonja Albrink (CD)

Elisabeth Arnold (RV)

Søren Søndergaard (EL)

Birthe Rønn Hornbech (V)

Inge Dahl-Sørensen (V) Karen Rønde (V)

Tom Behnke (FP) Bendt Bendtsen (KF)

Pernille Sams (KF) Peter Skaarup (DF)

Jann Sjursen (KFR)

Bilag

Nogle af udvalgets spørgsmål til

justitsministeren og dennes svar herpå

Spørgsmål nr. 3

:

Spørgsmål 3:

Ad svaret på spørgsmål 1, jf. bilag

2.

Det fremgår af svaret, at Socialministeriet og

Justitsministeriet i 1999 vil udsende en vejledning til kommunerne om, at der

skal udarbejdes en individuel handlingsplan for unge, som har begået

voldskriminalitet. Der anmodes om en redegørelse for status for denne

vejledning.

Svar:

Justitsministeriet har anmodet Socialministeriet om en

udtalelse til brug ved besvarelsen af spørgsmålet.

Socialministeriet har oplyst følgende:

»

Det fremgår af

regeringens voldspakke, at der skal ske en hurtig indgriben over for

børn og unge, der begår kriminalitet. I forhold til unge, som

har begået voldskriminalitet, bør der af de sociale myndigheder

som udgangspunkt altid lægges en individuel handlingsplan, som

opstiller en række krav til den unge med hensyn til skolegang eller

uddannelse, arbejde, bolig, fritidsaktiviteter og lign. Socialministeriet og

Justitsministeriet vil sammen udsende en vejledning herom til kommunerne i

1999.

Vejledningen udsendes i form af et idékatalog med

anvisninger på, hvordan en hurtig indgriben tilrettelægges

på administrativt niveau, og om relationer til det direkte samspil

mellem forvaltning/politi og barnet/den unge og forældre.

Socialministeriet har entreret med Udviklings- og

Formidlingscentret For Socialt Arbejde med Unge med hensyn til udarbejdelse

af idékataloget. Idékataloget forventes udgivet efter

sommerferien 1999. «

Spørgsmål 4:

Ad svaret på spørgsmål 1, jf. bilag

2.

Socialministeriet skriver i svaret, at »Socialministeriet ikke er bekendt med, i hvor

høj grad de sociale myndigheder på nuværende tidspunkt

anvender denne mulighed for at lægge en individuel handleplan«. Har man siden besvarelsen af spørgsmålet

undersøgt de sociale myndigheders praksis, og agter man at gøre

dette eventuelt i forbindelse med udarbejdelse af en vejledning?

Svar:

Justitsministeriet har anmodet Socialministeriet om en

udtalelse til brug ved besvarelsen af spørgsmålet.

Socialministeriet har oplyst følgende:

»

Socialministeriet er ikke

bekendt med, i hvor høj grad de sociale myndigheder på

nuværende tidspunkt anvender denne mulighed for at lægge en

individuel handleplan. Der er ikke foretaget undersøgelser af praksis

på området. Der er heller ikke planlagt nogen undersøgelse

af praksis i forbindelse med udarbejdelsen af idékataloget.«

Spørgsmål 5:

Ad svaret på spørgsmål 2, jf. bilag

2.

Socialministeren oplyser i svaret, at der er givet tilsagn

om og bevillinger på ca. 80 mio. kr. til bl.a. gadeplansmedarbejdere.

Endvidere skriver ministeriet, at »der findes

imidlertid ikke samlede oplysninger om, hvor mange gadeplansmedarbejdere

kommunerne har ansat«. Ministeren bedes beskrive i

hovedtræk, hvad de 80 mio. kr. skal bruges til, herunder antallet af

gadeplansmedarbejdere i projekterne.

Svar:

Justitsministeriet har anmodet Socialministeriet om en

udtalelse til brug ved besvarelsen af spørgsmålet.

Socialministeriet har oplyst følgende:

»

Socialministeriet kan oplyse,

at det overordnede formål med OPS-puljen er at støtte den lokale

indsats over for enkeltpersoner og grupper af større børn og

unge mellem ca. 10 og 20 år, der er kriminelle, eller som befinder sig

i en situation, der kan betegnes som kriminalitetstruende, eller udviser

anden uhensigtsmæssig adfærd f.eks. i form af misbrug,

skolefravær/skolefrafald, selvmordsforsøg, manglende deltagelse

i fritidstilbud og lign.

Kommuner og amtskommuner kan pr. 1. april i år

søge om midler af puljen til delvis dækning af merudgifter til

styrkelse af den opsøgende, kontaktskabende og støttende

indsats over for disse børn og unge.

Herudover er en del af puljen reserveret til finansiering

af centrale initiativer som udredninger, evalueringer m.v.

Ved vurderingen af de enkelte ansøgninger

lægges der vægt på at støtte kommuner, der

måtte ønske at udvikle et projekt rettet mod målgruppen

for puljen med en sammenhængende strategi for en forstærket

indsats inden for en række områder på samme tid (dagtilbud,

skole, fritidstilbud/klubber, rådgivningstilbud, SSP,

hjælpeforanstaltninger o.a.).

Der lægges med puljen stor vægt på at

få udviklet og afprøvet nye arbejdsmetoder og nye veje i

arbejdet med socialt udsatte og marginaliserede børn og unge,

også tværfagligt og tværsektorielt.

At arbejde som gadeplansmedarbejder kan være en del

af indsatsen, men denne metode ses ofte i relation til andre initiativer i en

samlet og koordineret indsats. Der kan derfor ikke gives tal for antallet af

gadeplansarbejdere uden at se på metoderne i en sammenhæng.

Der er af puljen afsat midler til en erfaringsopsamling,

som foretages af Udviklings- og Formidlingscentret for Socialt Arbejde med

Unge. Centret vil følge et antal udvalgte projekter, der har

fået støtte fra OPS-puljen. På baggrund af de

indhøstede erfaringer udgives et idé- og inspirationskatalog,

der formidler de udviklede metoder og indsatsformer til brug for kommuner,

beslutningstagere, institutioner, uddannelsessteder, praktikere m.v.

Overordnet vil der i erfaringsopsamlingen fra projekterne

blive fokuseret på målgrupper, metoder og institutionelle

sammenhænge.«

Lignende dokumenter