Spring til indhold

Retsinformation

Skriftlig fremsættelse (8. oktober 1998) - L 44

1998/1 SF L 44Skriftlig fremsættelseFolketinget9. oktober 1998

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Skriftlig fremsættelse (8. oktober

1998)

Justitsministeren

(Frank Jensen):

Herved tillader jeg mig for det høje Ting at

fremsætte:

Forslag til lov om behandling af personoplysninger.

(Lovforslag 44).

1.

Lovforslaget, der er en stort set uændret

genfremsættelse af lovforslag L 82 af 30. april 1998, har til

formål at gennemføre en mere tidssvarende generel lovgivning om

behandling af personoplysninger til afløsning af den gældende

registerlovgivning (lov om offentlige myndigheders registre og lov om private

registre m.v.). Lovforslaget bygger i det væsentlige på

betænkning nr. 1345/1997 om behandling af personoplysninger, der er

afgivet af Udvalget om Registerlovgivningen.

Med lovforslaget tilsigtes det fortsat at sikre et

højt beskyttelsesniveau i forhold til den enkelte borger. Samtidig er

det hensigten at skabe en fleksibel ordning, som kan danne rammen om en

hensigtsmæssig udnyttelse af den stadig større mulighed for -

på baggrund af den teknologiske udvikling - at gøre

personoplysninger til genstand for elektronisk behandling.

Det er endvidere et væsentligt formål med

lovforslaget at gennemføre et EF-direktiv fra 1995 om behandling af

personoplysninger (direktiv 95/46/EF).

Der er tale om et ganske omfattende lovforslag, som

vedrører et kompliceret retsområde, og som regulerer forhold af

betydning for alle dele af det danske samfund.

I forhold til lovforslag L 82 er der navnlig grund til at

Læs alt

fremhæve følgende ændringer/præciseringer, der er

foretaget med henblik på at klargøre og forbedre den

beskyttelse, som den registrerede person sikres gennem reglerne i

lovforslaget:

Oplysninger om afdøde personer skal i samme udstrækning

som efter den gældende registerlovgivning anses for

personoplysninger.

De almindelige behandlingsregler i lovforslagets §§ 6-7

forudsættes i videst muligt omfang administreret på den

måde, at der ikke - uden samtykke - registreres og videregives

personoplysninger i videre udstrækning end efter den gældende

registerlovgivning, jf. nærmere herom nedenfor under pkt. 4.

Det foreslås, at Domstolsstyrelsen fra den 1. juli 1999, hvor

loven om Domstolsstyrelsen træder i kraft, skal føre tilsyn med

domstolenes behandling af personoplysninger vedrørende domstolenes

administrative forhold. Indtil dette tidspunkt skal tilsynet - således

som det blev foreslået i L 82 - føres af

landsretspræsidenterne og præsidenten for

Højesteret.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige

bemærkninger (pkt. 4).

2.

Med lovforslaget lægges der op til, at de generelle regler

om behandling af personoplysninger hos offentlige myndigheder

(forvaltningsmyndigheder og domstole) samt i den private sektor samles i

én lov. Der vil efter lovforslaget i det væsentlige gælde

samme regler, uanset for hvem behandling af personoplysninger finder

sted.

De foreslåede regler omfatter først og

fremmest behandling af personoplysninger, som helt eller delvis foretages ved

hjælp af elektronisk databehandling.

Det er uden betydning, om personoplysningerne indgår

i et edb-register. Lovforslaget har dermed et langt bredere

anvendelsesområde end den gældende registerlovgivning, der er

begrænset til at omfatte oplysninger, der indgår i registre

(navnlig edb-registre).

Lovforslaget omfatter også en række andre

behandlinger, herunder ikke-elektronisk behandling af personoplysninger, der

er eller vil blive indeholdt i et register (manuelle registre).

3.

Lovforslaget omfatter som udgangspunkt alle myndigheder,

virksomheder m.v., der foretager den form for behandling af

personoplysninger, som loven skal gælde for.

Lovforslaget omfatter således - som noget nyt -

også domstolenes behandling af personoplysninger. Dog gælder

reglerne i lovforslaget vedrørende den registreredes rettigheder ikke

med hensyn til domstolenes behandling af personoplysninger inden for det

strafferetlige område.

De foreslåede regler vil også gælde for

politiets og anklagemyndighedens behandling af personoplysninger. For disse

myndigheders behandling af oplysninger inden for det strafferetlige

område gøres der dog undtagelse med hensyn til nogle af de

rettigheder, der tilkommer den registrerede.

Lovforslaget omfatter ikke behandlinger, der foretages for

politiets og forsvarets efterretningstjenester. Principperne for

efterretningstjenesternes registrering m.v. vil blive behandlet i det

udvalgsarbejde, som er igangsat.

Lovforslaget omfatter (med visse undtagelser

vedrørende behandlingssikkerhed og erstatningsansvar) endvidere ikke

behandlinger, der er omfattet af lov om massemediers informationsdatabaser.

Tilsvarende omfatter lovforslaget (med visse undtagelser vedrørende

behandlingssikkerhed og erstatningsansvar) bl.a. ikke de

informationsdatabaser, der er nævnt i medieansvarslovens § 1,

stk. 1, nr. 1-3. Dette betyder, at den gældende retstilstand

vedrørende mediernes behandling af personoplysninger stort set vil

blive opretholdt.

Folketinget og institutioner med tilknytning dertil er

heller ikke omfattet af lovforslaget. Under Folketinget er der nedsat et

udvalg, der har til opgave at undersøge direktivets betydning for

Folketinget med tilknyttede institutioner.

4.

I lovforslaget er der fastsat nærmere regler om, i hvilke

tilfælde personoplysninger må behandles, dvs. indsamles,

opbevares, registreres, anvendes, videregives m.v.

Lovforslaget indeholder således nogle

grundlæggende principper for behandling af personoplysninger og de

almindelige behandlingsregler. Herudover indeholder lovforslaget regler om

behandling af oplysninger om strafbare forhold, behandling af oplysninger i

retsinformationssystemer og i statistisk og videnskabeligt øjemed.

Endvidere indeholder lovforslaget regler om behandling af oplysninger om

personnummer, om adresserings- og kuverteringsbureauer, om automatisk

registrering af udgående telefonopkald og om overførsel af

oplysninger til opbevaring i arkiv.

Lovforslaget viderefører desuden de regler, der i

dag gælder om videregivelse til kreditoplysningsbureauer af oplysninger

om gæld til det offentlige. Lovforslaget viderefører (med nogle

mindre ændringer) også de regler, der gælder for

kreditoplysningsbureauers virksomhed.

Endelig er der i lovforslaget - som noget nyt - fastsat

regler om overførsel af personoplysninger til tredjelande (navnlig til

myndigheder, virksomheder m.v. i lande uden for EU).

I lovforslagets § 6 er der fastsat nærmere

regler om behandling af »almindelige personoplysninger«, dvs.

personoplysninger, der ikke kan henføres til den særlige

kategori af oplysninger i § 7.

De oplysninger, der er omfattet af § 6, kan

behandles, hvis der foreligger udtrykkeligt samtykke, eller hvis det er

nødvendigt af hensyn til nærmere opregnede interesser.

Den særlige kategori af oplysninger i § 7

omfatter oplysninger om racemæssig eller etnisk baggrund, politisk,

religiøs eller filosofisk overbevisning, fagforeningsmæssige

tilhørsforhold samt oplysninger om helbredsmæssige og seksuelle

forhold.

Disse oplysninger må som udgangspunkt ikke

behandles. Behandling kan dog ske, hvis der foreligger udtrykkeligt samtykke

hertil, eller der foreligger hensyn til nærmere bestemte

interesser.

De almindelige behandlingsregler i lovforslagets

§§ 6-7 forudsættes i videst muligt omfang administreret på

den måde, at der ikke - uden samtykke - registreres og videregives

personoplysninger i videre udstrækning end efter den gældende

registerlovgivning.

Lovforslaget bygger således bl.a. på den

forudsætning, at den gældende retstilstand om, i hvilke

tilfælde offentlige myndigheder uden samtykke kan videregive

oplysninger til private om enkeltpersoners rent private forhold, bliver

opretholdt. Dette gælder, selv om de pågældende oplysninger

om rent private forhold, som f.eks. oplysninger om væsentlige sociale

problemer, ikke vil kunne henføres til den særlige kategori af

oplysninger i lovforslagets § 7. Lovforslaget åbner således

f.eks. ikke op for, at private arbejdsgivere kan indhente oplysninger om

jobansøgeres væsentlige sociale problemer, selv om

jobansøgeren ikke har givet samtykke til det.

Det kan endvidere fremhæves, at der med

bestemmelserne i lovforslagets § 7, stk. 2-7, ikke gives

forvaltningsmyndigheder adgang til at føre edb-registre over

enkeltpersoners politiske tilhørsforhold i videre udstrækning

end i dag.

Med lovforslaget lægges der heller ikke op til

ændringer i den gældende retstilstand om, i hvilke tilfælde

der må foretages samkøring i den offentlige forvaltning.

Efter lovforslaget får private mulighed for at

behandle oplysninger om personnumre i videre udstrækning end i dag. Det

foreslås således, at private må behandle oplysninger om

personnumre, hvis det følger af lov eller bestemmelser fastsat i

henhold til lov, hvis den registrerede har givet sit udtrykkelige samtykke

hertil, eller hvis behandlingen er sagligt begrundet og af betydning for en

entydig identifikation i forbindelse med varetagelsen af den dataansvarliges,

tredjemands eller den registreredes berettigede interesser.

5.

Efter lovforslaget får en registreret person en

række rettigheder, som betyder, at den pågældendes

retsstilling styrkes i forhold til den gældende registerlovgivning.

Den registrerede person får således som

udgangspunkt

ret til at modtage underretning fra den dataansvarlige om, at

der indsamles oplysninger om vedkommende,

ret til indsigt i forbindelse med, at der behandles

oplysninger om vedkommende, herunder ret til at få meddelelse om

behandlingens formål, om kategorierne af modtagere af oplysningerne, og

tilgængelig information om, hvorfra disse oplysninger stammer,

ret til - hvor vægtige grunde, der vedrører den

pågældendes situation, taler derfor - at gøre indsigelse

mod, at behandling af oplysninger finder sted,

ret til at gøre indsigelse mod, at den

pågældende undergives afgørelser, der har retsvirkninger

for eller i øvrigt berører den pågældende i

væsentlig grad, og som alene er truffet på grundlag af

elektronisk behandling, og

ret til at få oplysninger, der er urigtige eller

vildledende, berigtiget, slettet eller blokeret, samt i den forbindelse at

forlange, at en tredjemand, hvortil oplysningerne om vedkommende er

videregivet, underrettes herom.

Den registrerede har endelig en ubetinget ret til at

gøre indsigelse imod, at den dataansvarlige behandler oplysninger om

vedkommende med henblik på markedsføring.

6.

Lovforslaget indeholder regler om behandlingssikkerhed. Disse

regler indebærer bl.a., at den dataansvarlige skal træffe de

fornødne tekniske og organisatoriske foranstaltninger mod, at

oplysninger hændeligt eller ulovligt tilintetgøres, fortabes

eller forringes samt mod, at de kommer uvedkommende til kendskab, misbruges

eller i øvrigt behandles i strid med loven.

Justitsministeren kan fastsætte nærmere regler

om sikkerhedsforanstaltningerne. Dette vil ske med udgangspunkt i den

nuværende praksis.

7.

Lovforslaget indeholder en anmeldelsesordning for behandlinger

af oplysninger, som foretages for henholdsvis den offentlige forvaltning,

private dataansvarlige og domstolene.

Det foreslås, at alle behandlinger som udgangspunkt

skal anmeldes forudgående til vedkommende tilsynsmyndighed. Desuden

skal visse behandlinger tillige kontrolleres inden

iværksættelsen. Det gælder bl.a. behandlinger af

oplysninger om enkeltpersoners rent private forhold.

En række typer af behandlinger, hvor det i

betragtning af de behandlede oplysninger ikke er sandsynligt, at de

registreredes rettigheder eller frihedsrettigheder krænkes, er dog

fritaget for anmeldelse.

Specielt for så vidt angår

forvaltningsmyndighedernes behandlinger betyder de foreslåede regler,

at der ikke - som i dag - skal udarbejdes registerforskrifter ved oprettelse

af registre.

8.

Det almindelige tilsyn skal efter lovforslaget varetages af

Datatilsynet.

Datatilsynet foreslås organiseret på samme

måde, som Registertilsynet er organiseret i dag. Datatilsynet skal

således udgøre én uafhængig myndighed, som

består af et råd og et sekretariat. Datatilsynets opgaver vil i

det væsentlige svare til de opgaver, som Registertilsynet har efter den

gældende registerlovgivning. Tilsynet bør i første

række tage sigte på at kunne udøve sin virksomhed gennem

generelle retningslinier og ved en serviceorienteret rådgivning og

vejledning frem for en regulering primært koncentreret om

afgørelse af enkeltsager i et traditionelt rekurssystem.

Der foreslås etableret en særlig

tilsynsordning på domstolsområdet. Det foreslås som

nævnt i pkt. 1, at Domstolsstyrelsen fra den 1. juli 1999, hvor loven

om Domstolsstyrelsen træder i kraft, skal føre tilsyn med

domstolenes behandling af personoplysninger vedrørende domstolenes

administrative forhold. Indtil dette tidspunkt foreslås det, at

tilsynet føres af landsretspræsidenterne og præsidenten

for Højesteret. Med hensyn til de judicielle funktioner gives der den

registrerede mulighed for at appellere dataansvarlige domstoles

afgørelser vedrørende behandling af personoplysninger til

højere retsinstans (typisk vedkommende landsret).

9.

Samlet er det min opfattelse, at der med reglerne i lovforslaget

opnås den rette balance mellem på den ene side hensynet til at

sikre borgernes privatliv og personlige integritet og på den anden side

hensynet til at bevare og udbygge en effektiv offentlig administration og et

privat erhvervsliv, som ikke pålægges unødige byrder.

Idet jeg henviser til lovforslaget og de ledsagende

bemærkninger, skal jeg herved anbefale forslaget til det høje

Tings velvillige behandling.

Lignende dokumenter