Skriftlig fremsættelse (8. oktober 1998) - L 44
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Skriftlig fremsættelse (8. oktober
1998)
Justitsministeren
(Frank Jensen):
Herved tillader jeg mig for det høje Ting at
fremsætte:
Forslag til lov om behandling af personoplysninger.
(Lovforslag 44).
1.
Lovforslaget, der er en stort set uændret
genfremsættelse af lovforslag L 82 af 30. april 1998, har til
formål at gennemføre en mere tidssvarende generel lovgivning om
behandling af personoplysninger til afløsning af den gældende
registerlovgivning (lov om offentlige myndigheders registre og lov om private
registre m.v.). Lovforslaget bygger i det væsentlige på
betænkning nr. 1345/1997 om behandling af personoplysninger, der er
afgivet af Udvalget om Registerlovgivningen.
Med lovforslaget tilsigtes det fortsat at sikre et
højt beskyttelsesniveau i forhold til den enkelte borger. Samtidig er
det hensigten at skabe en fleksibel ordning, som kan danne rammen om en
hensigtsmæssig udnyttelse af den stadig større mulighed for -
på baggrund af den teknologiske udvikling - at gøre
personoplysninger til genstand for elektronisk behandling.
Det er endvidere et væsentligt formål med
lovforslaget at gennemføre et EF-direktiv fra 1995 om behandling af
personoplysninger (direktiv 95/46/EF).
Der er tale om et ganske omfattende lovforslag, som
vedrører et kompliceret retsområde, og som regulerer forhold af
betydning for alle dele af det danske samfund.
I forhold til lovforslag L 82 er der navnlig grund til at
Læs alt
fremhæve følgende ændringer/præciseringer, der er
foretaget med henblik på at klargøre og forbedre den
beskyttelse, som den registrerede person sikres gennem reglerne i
lovforslaget:
Oplysninger om afdøde personer skal i samme udstrækning
som efter den gældende registerlovgivning anses for
personoplysninger.
De almindelige behandlingsregler i lovforslagets §§ 6-7
forudsættes i videst muligt omfang administreret på den
måde, at der ikke - uden samtykke - registreres og videregives
personoplysninger i videre udstrækning end efter den gældende
registerlovgivning, jf. nærmere herom nedenfor under pkt. 4.
Det foreslås, at Domstolsstyrelsen fra den 1. juli 1999, hvor
loven om Domstolsstyrelsen træder i kraft, skal føre tilsyn med
domstolenes behandling af personoplysninger vedrørende domstolenes
administrative forhold. Indtil dette tidspunkt skal tilsynet - således
som det blev foreslået i L 82 - føres af
landsretspræsidenterne og præsidenten for
Højesteret.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige
bemærkninger (pkt. 4).
2.
Med lovforslaget lægges der op til, at de generelle regler
om behandling af personoplysninger hos offentlige myndigheder
(forvaltningsmyndigheder og domstole) samt i den private sektor samles i
én lov. Der vil efter lovforslaget i det væsentlige gælde
samme regler, uanset for hvem behandling af personoplysninger finder
sted.
De foreslåede regler omfatter først og
fremmest behandling af personoplysninger, som helt eller delvis foretages ved
hjælp af elektronisk databehandling.
Det er uden betydning, om personoplysningerne indgår
i et edb-register. Lovforslaget har dermed et langt bredere
anvendelsesområde end den gældende registerlovgivning, der er
begrænset til at omfatte oplysninger, der indgår i registre
(navnlig edb-registre).
Lovforslaget omfatter også en række andre
behandlinger, herunder ikke-elektronisk behandling af personoplysninger, der
er eller vil blive indeholdt i et register (manuelle registre).
3.
Lovforslaget omfatter som udgangspunkt alle myndigheder,
virksomheder m.v., der foretager den form for behandling af
personoplysninger, som loven skal gælde for.
Lovforslaget omfatter således - som noget nyt -
også domstolenes behandling af personoplysninger. Dog gælder
reglerne i lovforslaget vedrørende den registreredes rettigheder ikke
med hensyn til domstolenes behandling af personoplysninger inden for det
strafferetlige område.
De foreslåede regler vil også gælde for
politiets og anklagemyndighedens behandling af personoplysninger. For disse
myndigheders behandling af oplysninger inden for det strafferetlige
område gøres der dog undtagelse med hensyn til nogle af de
rettigheder, der tilkommer den registrerede.
Lovforslaget omfatter ikke behandlinger, der foretages for
politiets og forsvarets efterretningstjenester. Principperne for
efterretningstjenesternes registrering m.v. vil blive behandlet i det
udvalgsarbejde, som er igangsat.
Lovforslaget omfatter (med visse undtagelser
vedrørende behandlingssikkerhed og erstatningsansvar) endvidere ikke
behandlinger, der er omfattet af lov om massemediers informationsdatabaser.
Tilsvarende omfatter lovforslaget (med visse undtagelser vedrørende
behandlingssikkerhed og erstatningsansvar) bl.a. ikke de
informationsdatabaser, der er nævnt i medieansvarslovens § 1,
stk. 1, nr. 1-3. Dette betyder, at den gældende retstilstand
vedrørende mediernes behandling af personoplysninger stort set vil
blive opretholdt.
Folketinget og institutioner med tilknytning dertil er
heller ikke omfattet af lovforslaget. Under Folketinget er der nedsat et
udvalg, der har til opgave at undersøge direktivets betydning for
Folketinget med tilknyttede institutioner.
4.
I lovforslaget er der fastsat nærmere regler om, i hvilke
tilfælde personoplysninger må behandles, dvs. indsamles,
opbevares, registreres, anvendes, videregives m.v.
Lovforslaget indeholder således nogle
grundlæggende principper for behandling af personoplysninger og de
almindelige behandlingsregler. Herudover indeholder lovforslaget regler om
behandling af oplysninger om strafbare forhold, behandling af oplysninger i
retsinformationssystemer og i statistisk og videnskabeligt øjemed.
Endvidere indeholder lovforslaget regler om behandling af oplysninger om
personnummer, om adresserings- og kuverteringsbureauer, om automatisk
registrering af udgående telefonopkald og om overførsel af
oplysninger til opbevaring i arkiv.
Lovforslaget viderefører desuden de regler, der i
dag gælder om videregivelse til kreditoplysningsbureauer af oplysninger
om gæld til det offentlige. Lovforslaget viderefører (med nogle
mindre ændringer) også de regler, der gælder for
kreditoplysningsbureauers virksomhed.
Endelig er der i lovforslaget - som noget nyt - fastsat
regler om overførsel af personoplysninger til tredjelande (navnlig til
myndigheder, virksomheder m.v. i lande uden for EU).
I lovforslagets § 6 er der fastsat nærmere
regler om behandling af »almindelige personoplysninger«, dvs.
personoplysninger, der ikke kan henføres til den særlige
kategori af oplysninger i § 7.
De oplysninger, der er omfattet af § 6, kan
behandles, hvis der foreligger udtrykkeligt samtykke, eller hvis det er
nødvendigt af hensyn til nærmere opregnede interesser.
Den særlige kategori af oplysninger i § 7
omfatter oplysninger om racemæssig eller etnisk baggrund, politisk,
religiøs eller filosofisk overbevisning, fagforeningsmæssige
tilhørsforhold samt oplysninger om helbredsmæssige og seksuelle
forhold.
Disse oplysninger må som udgangspunkt ikke
behandles. Behandling kan dog ske, hvis der foreligger udtrykkeligt samtykke
hertil, eller der foreligger hensyn til nærmere bestemte
interesser.
De almindelige behandlingsregler i lovforslagets
§§ 6-7 forudsættes i videst muligt omfang administreret på
den måde, at der ikke - uden samtykke - registreres og videregives
personoplysninger i videre udstrækning end efter den gældende
registerlovgivning.
Lovforslaget bygger således bl.a. på den
forudsætning, at den gældende retstilstand om, i hvilke
tilfælde offentlige myndigheder uden samtykke kan videregive
oplysninger til private om enkeltpersoners rent private forhold, bliver
opretholdt. Dette gælder, selv om de pågældende oplysninger
om rent private forhold, som f.eks. oplysninger om væsentlige sociale
problemer, ikke vil kunne henføres til den særlige kategori af
oplysninger i lovforslagets § 7. Lovforslaget åbner således
f.eks. ikke op for, at private arbejdsgivere kan indhente oplysninger om
jobansøgeres væsentlige sociale problemer, selv om
jobansøgeren ikke har givet samtykke til det.
Det kan endvidere fremhæves, at der med
bestemmelserne i lovforslagets § 7, stk. 2-7, ikke gives
forvaltningsmyndigheder adgang til at føre edb-registre over
enkeltpersoners politiske tilhørsforhold i videre udstrækning
end i dag.
Med lovforslaget lægges der heller ikke op til
ændringer i den gældende retstilstand om, i hvilke tilfælde
der må foretages samkøring i den offentlige forvaltning.
Efter lovforslaget får private mulighed for at
behandle oplysninger om personnumre i videre udstrækning end i dag. Det
foreslås således, at private må behandle oplysninger om
personnumre, hvis det følger af lov eller bestemmelser fastsat i
henhold til lov, hvis den registrerede har givet sit udtrykkelige samtykke
hertil, eller hvis behandlingen er sagligt begrundet og af betydning for en
entydig identifikation i forbindelse med varetagelsen af den dataansvarliges,
tredjemands eller den registreredes berettigede interesser.
5.
Efter lovforslaget får en registreret person en
række rettigheder, som betyder, at den pågældendes
retsstilling styrkes i forhold til den gældende registerlovgivning.
Den registrerede person får således som
udgangspunkt
ret til at modtage underretning fra den dataansvarlige om, at
der indsamles oplysninger om vedkommende,
ret til indsigt i forbindelse med, at der behandles
oplysninger om vedkommende, herunder ret til at få meddelelse om
behandlingens formål, om kategorierne af modtagere af oplysningerne, og
tilgængelig information om, hvorfra disse oplysninger stammer,
ret til - hvor vægtige grunde, der vedrører den
pågældendes situation, taler derfor - at gøre indsigelse
mod, at behandling af oplysninger finder sted,
ret til at gøre indsigelse mod, at den
pågældende undergives afgørelser, der har retsvirkninger
for eller i øvrigt berører den pågældende i
væsentlig grad, og som alene er truffet på grundlag af
elektronisk behandling, og
ret til at få oplysninger, der er urigtige eller
vildledende, berigtiget, slettet eller blokeret, samt i den forbindelse at
forlange, at en tredjemand, hvortil oplysningerne om vedkommende er
videregivet, underrettes herom.
Den registrerede har endelig en ubetinget ret til at
gøre indsigelse imod, at den dataansvarlige behandler oplysninger om
vedkommende med henblik på markedsføring.
6.
Lovforslaget indeholder regler om behandlingssikkerhed. Disse
regler indebærer bl.a., at den dataansvarlige skal træffe de
fornødne tekniske og organisatoriske foranstaltninger mod, at
oplysninger hændeligt eller ulovligt tilintetgøres, fortabes
eller forringes samt mod, at de kommer uvedkommende til kendskab, misbruges
eller i øvrigt behandles i strid med loven.
Justitsministeren kan fastsætte nærmere regler
om sikkerhedsforanstaltningerne. Dette vil ske med udgangspunkt i den
nuværende praksis.
7.
Lovforslaget indeholder en anmeldelsesordning for behandlinger
af oplysninger, som foretages for henholdsvis den offentlige forvaltning,
private dataansvarlige og domstolene.
Det foreslås, at alle behandlinger som udgangspunkt
skal anmeldes forudgående til vedkommende tilsynsmyndighed. Desuden
skal visse behandlinger tillige kontrolleres inden
iværksættelsen. Det gælder bl.a. behandlinger af
oplysninger om enkeltpersoners rent private forhold.
En række typer af behandlinger, hvor det i
betragtning af de behandlede oplysninger ikke er sandsynligt, at de
registreredes rettigheder eller frihedsrettigheder krænkes, er dog
fritaget for anmeldelse.
Specielt for så vidt angår
forvaltningsmyndighedernes behandlinger betyder de foreslåede regler,
at der ikke - som i dag - skal udarbejdes registerforskrifter ved oprettelse
af registre.
8.
Det almindelige tilsyn skal efter lovforslaget varetages af
Datatilsynet.
Datatilsynet foreslås organiseret på samme
måde, som Registertilsynet er organiseret i dag. Datatilsynet skal
således udgøre én uafhængig myndighed, som
består af et råd og et sekretariat. Datatilsynets opgaver vil i
det væsentlige svare til de opgaver, som Registertilsynet har efter den
gældende registerlovgivning. Tilsynet bør i første
række tage sigte på at kunne udøve sin virksomhed gennem
generelle retningslinier og ved en serviceorienteret rådgivning og
vejledning frem for en regulering primært koncentreret om
afgørelse af enkeltsager i et traditionelt rekurssystem.
Der foreslås etableret en særlig
tilsynsordning på domstolsområdet. Det foreslås som
nævnt i pkt. 1, at Domstolsstyrelsen fra den 1. juli 1999, hvor loven
om Domstolsstyrelsen træder i kraft, skal føre tilsyn med
domstolenes behandling af personoplysninger vedrørende domstolenes
administrative forhold. Indtil dette tidspunkt foreslås det, at
tilsynet føres af landsretspræsidenterne og præsidenten
for Højesteret. Med hensyn til de judicielle funktioner gives der den
registrerede mulighed for at appellere dataansvarlige domstoles
afgørelser vedrørende behandling af personoplysninger til
højere retsinstans (typisk vedkommende landsret).
9.
Samlet er det min opfattelse, at der med reglerne i lovforslaget
opnås den rette balance mellem på den ene side hensynet til at
sikre borgernes privatliv og personlige integritet og på den anden side
hensynet til at bevare og udbygge en effektiv offentlig administration og et
privat erhvervsliv, som ikke pålægges unødige byrder.
Idet jeg henviser til lovforslaget og de ledsagende
bemærkninger, skal jeg herved anbefale forslaget til det høje
Tings velvillige behandling.
Lignende dokumenter
- Skriftlig fremsættelse (9. december 1999) - L 147 Retsinformation · 9. december 1999
- 1997 BTL 15 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM PATIENTERS RETSSTILLING NR L 15 1997-98. 2. SAMLING Retsinformation · 15. juli 1998
- Forslag til Lov om ændring af lov om offentlige arkiver m.v. Retsinformation · 15. december 1999
- Udtalelse om betænkning afgivet af Udvalget om Registerlovgivningen Retsinformation · 16. marts 1998
- Forslag til Lov om behandling af personoplysninger Retsinformation · 9. december 1999
- 1997 LSF 82 FORSLAG TIL LOV OM BEHANDLING AF PERSONOPLYSNINGER(* 1) Retsinformation · 30. april 1998