Spring til indhold

Retsinformation

1997 BTL 15 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM PATIENTERS RETSSTILLING NR L 15 1997-98. 2. SAMLING

1997/2 BTL 15Betænkning over lovforslagFolketinget15. juli 1998

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder og har herunder stillet

spørgsmål til sundhedsministeren og justitsministeren, som disse har besvaret

skriftligt og i samråd. Nogle af udvalgets spørgsmål og sundhedsministerens

svar herpå er optrykt som bilag til betænkningen.

Endvidere har udvalget modtaget skriftlige og/eller mundtlige henvendelser

fra:

De Samvirkende Invalideorganisationer,

Foreningen Fejlbehandlede Patienter,

HIV-Danmark,

Hjemmefødselsgruppen i København,

Krogh, Anne, Hornbæk,

Kræftens Bekæmpelse,

Nielsen, Bente Holm, Vanløse,

Rådet for Dansk Forsikring og Pension og

Vagttårnets Bibel- og Traktatselskab.

Der er af sundhedsministeren og nogle mindretal stillet ændringsforslag,

hvorom henvises til de ledsagende bemærkninger.

Sundhedsministeren har i sin besvarelse af 21. april 1998 af spørgsmål 14

(L 15 - bilag 26) oplyst, at der ikke på nuværende tidspunkt er tilvejebragt

de grundlæggende retsregler, f.eks. en ny registerlovgivning, som er

nødvendige for en nærmere regulering af biobanker, dvs. biologisk

menneskeligt materiale, som vævsvæske, væv, organer m.v.

Samtidig blev oplyst, at Sundhedsministeriet efter aftale med

Justitsministeriet og Forskningsministeriet, når den nye registerlov, dvs.

forslaget til lov om behandling af personoplysninger (L 82), er vedtaget, vil

tage initiativ til en fælles fastlæggelse af, hvilke reguleringer af

forholdene vedrørende biobanker der måtte være behov for som supplement til

den nye registerlovgivning.

Under henvisning hertil og til de ønsker, der er fremsat om allerede nu at

foretage en regulering af biologisk materiale i

Læs alt

patientretsstillingslovforslaget, kan det oplyses, at Sundhedsministeriet

under det ovenfor nævnte samarbejde med de øvrige ministerier særligt vil

have opmærksomheden henvendt på, at patienter, der afgiver biologisk

materiale, væv m.v. i forbindelse med diagnostik og behandling, får adgang

til at tage stilling til, om materialet senere må benyttes til andre formål.

Men der skal samtidig tages stilling til overgangsregler for allerede

opbevaret biologisk materiale.

Herefter indstiller et mindretal (Socialdemokratiets, Socialistisk

Folkepartis, Centrum-Demokraternes og Det Radikale Venstres medlemmer af

udvalget) lovforslaget til vedtagelse med de af sundhedsministeren

stillede ændringsforslag.

Et mindretal inden for mindretallet (Socialistisk Folkepartis medlem af

udvalget) finder, at der med lovforslaget nu fastlægges en række væsentlige

forhold vedørende patienternes retsstilling. Det er imidlertid af afgørende

betydning, at disse bestemmelser også bliver efterlevet i praksis.

Socialistisk Folkeparti lægger stor vægt på og vil derfor nøje følge,

hvorledes intentionerne bag det informerede samtykke, patienternes

selvbestemmelse på en række områder m.v. vil blive udmøntet i praksis.

Et andet mindretal (Venstres og Dansk Folkepartis medlemmer af

udvalget) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de under nr. 2,

5, 7 og 8 og de af sundhedsministeren stillede ændringsforslag.

Et flertal inden for mindretallet (Venstres medlemmer af udvalget) finder,

at der med lovforslaget sker en god og hensigtsmæssig samling af

bestemmelser, som sikrer patientens retsstilling, med patientens informerede

samtykke som det helt centrale og afgørende omdrejningspunkt.

Det er Venstres principielle holdning, at patientens selvbestemmelse også

skal gælde for de 15-17-årige med respekt for, at forældrene skal inddrages i

den unges stillingtagen. Venstre finder dog, at retten for de unge ikke bør

omfatte retten til at afvise at modtage blod, således at kommunernes børn og

unge-udvalg fortsat har mulighed for at behandle sådanne sager og derved

fortsat har mulighed for at varetage de unges langsigtede tarv.

I forbindelse med bestemmelserne vedrørende livstestamenter ønsker Venstre

at understrege, at sundhedspersonen i de situationer, hvor livstestamentet

ikke er bindende for sundhedspersonen, så langt som overhovedet muligt, dvs.

uden at der er tale om aktiv dødshjælp, respekterer en persons livstestamente

og dermed det enkelte individs livsholdninger, jf. også sundhedsministerens

svar på spørgsmål 24 (L 15 - bilag 34), som er optrykt som bilag til

betænkningen.

Venstre lægger endvidere vægt på, at der i forbindelse med det informerede

samtykke skabes mulighed for en grundig information om de generelle regler

vedrørende patientens retsstilling f.eks. gennem udarbejdelse af

patientfoldere m.v. Sådant informationsmateriale bør efter Venstres

opfattelse bl.a. indeholde omtale af de emner, som er nævnt i svaret på

spørgsmål 44 (L 15 - bilag 64), som er optrykt som bilag til betænkningen.

Venstre skal sluttelig opfordre til, at der ved førstkommende revision af

lægeloven indarbejdes en ret for patienten til i patientjournalen ud for de

relevante optegnelser fra sundhedspersonen at kunne tilføje egne bemærkninger

på samme måde, som det allerede er vedtaget i den svenske lovgivning på

området.

Et tredje mindretal (Det Konservative Folkepartis og Kristeligt

Folkepartis medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til

vedtagelse med de under nr. 1, 2, 3 og 6 og de af sundhedsministeren

stillede ændringsforslag. Såfremt de under nr. 1, 3 og 6 stillede

ændringsforslag forkastes, vil mindretallet stemme for de under nr. 5, 7 og 8

stillede ændringsforslag.

Et mindretal inden for mindretallet (Kristeligt Folkepartis medlem af

udvalget) anerkender, at lovens sigte er at sikre, at patienters værdighed,

integritet og selvbestemmelse respekteres, og finder, at det er

hensigtsmæssigt at samle og systematisere alle de bestemmelser, som vedrører

patienters retsstilling.

Men selv om Kristeligt Folkeparti på langt de fleste punkter kan støtte

lovforslaget, finder Kristeligt Folkeparti grund til at anføre, at forslagets

§ 8 om, at patienter, der er fyldt 15 år, selv kan give informeret samtykke,

og at forældremyndighedens indehaver blot »skal have information og

inddrages i den mindreåriges stillingtagen«, ikke har Kristeligt

Folkepartis støtte. Kristeligt Folkeparti finder, at det informerede samtykke

involverer beslutninger af vidtrækkende betydning, og derfor bør den

nuværende myndighedsgrænse på 18 år fastholdes. Kristeligt Folkeparti stemmer

derfor for ændringsforslaget om, at § 8 skal udgå.

For så vidt angår bestemmelserne om behandling af uafvendeligt døende, er

det afgørende for Kristeligt Folkeparti at fremhæve, at den sundhedsperson,

som kan undlade at påbegynde eller fortsætte en livsforlængende behandling,

alene er den behandlingsansvarlige læge.

Endelig skal Kristeligt Folkeparti bemærke, at Kristeligt Folkeparti

fortsat vil arbejde for, at der skal ske en egentlig etisk vurdering af den

videregivelse af oplysninger, som sker i forbindelse med registerforskning.

Efter lovforslagets § 29 er det op til Sundhedsstyrelsen at give tilladelse

til denne type forskning. Der bør derfor efter Kristeligt Folkepartis

opfattelse ske en ændring af komiteloven, således at registerforskning igen

skal gennem en etisk vurdering i det videnskabsetiske komitesystem.

Et fjerde mindretal (Enhedslistens medlem af udvalget) indstiller

lovforslaget til vedtagelse med de af mindretallet og de af

sundhedsministeren stillede ændringsforslag.

Æ n d r i n g s f o r s l a g

Til § 6

Af et mindretal (KF), tiltrådt af et mindretal (KRF):

1) I stk. 1 ændres »8-10« til: »9 eller

10«.

Af et mindretal (V og KRF), tiltrådt af et mindretal (KF og

DF):

Til § 7

2) Stk. 1 affattes således:

»Patienten har ret til at få information om sin helbredstilstand og

om behandlingsmulighederne, herunder om risiko for komplikationer og

bivirkninger, samt om patienten opføres i et sundhedsfagligt

forskningsregister. Informationen kan være mundtlig eller skriftlig.«

Til § 8

Af et mindretal (KF), tiltrådt af et mindretal (KRF):

3) Paragraffen udgår.

Af et mindreta l (EL):

4) Stk. 1, 2. pkt., udgår.

Af et mindretal (V), tiltrådt af et mindretal (DF)

5) I stk. 1, 1. pkt., indsættes efter

»behandling« : », jf. dog § 15«.

Til § 13

Af et mindretal (KF), tiltrådt af et mindretal (KRF):

6) I 1. pkt. udgår »§ 8 om mindreårige,», og

2. pkt. udgår.

Af et mindretal (V), tiltrådt af et mindretal (DF):

7) 2. pkt. affattes således:

»Dog finder § 8 om mindreårige ikke anvendelse for § 15 om afvisning

af at modtage blod og for § 17 om livstestamenter.«

Til § 15

8) Stk. 1 affattes således:

»En patient, der er fyldt 18 år, kan afvise at modtage blod eller

blodprodukter i forbindelse med indledning eller fortsættelse af en

behandling.«

Af sundhedsministeren, tiltrådt af udvalget:

Til § 19

9) I stk. 1 ændres »patientjournaler,

patientoptegnelser og patientregistre m.v.« til: »patientjournaler

m.v.«

Til § 20

10) Stk. 1 affattes således:

»Fremsætter en patient begæring herom, skal patienten have meddelelse

om, hvorvidt der behandles helbredsoplysninger om vedkommende indeholdt i

patientjournaler m.v. Behandles sådanne oplysninger, skal der på patientens

begæring og på en let forståelig måde gives patienten meddelelse om,

1) hvilke oplysninger der behandles,

2) behandlingens formål,

3) kategorierne af modtagere af oplysningerne og

4) tilgængelig information om, hvorfra disse oplysninger stammer.«

Til § 21

11) Efter stk. 3 indsættes som nyt stykke:

»Stk. 4. I de tilfælde, hvor en sundhedsperson efter stk. 1-3

er tillagt beføjelser, påhviler det overordnede ansvar for, at aktindsigt

meddeles i overensstemmelse med loven, den driftsansvarlige myndighed.«

Til § 29

12) I stk. 1 ændres »patientjournaler« til:

»patientjournaler m.v.«

Til § 31

13) Stk. 1 og 2 affattes således:

»Oplysninger, der er indhentet efter §§ 29 og 30 til brug for

forskning, statistik eller planlægning, må ikke senere behandles i andet end

statistisk eller videnskabeligt øjemed.

Stk. 2. Offentliggørelse af oplysninger som nævnt i stk. 1 må kun

ske i en form, hvori oplysningerne ikke kan henføres til

enkeltpersoner.«

Ny paragraf

14) Efter § 31 indsættes i kapitel 5 som ny paragraf med

tilhørende overskrift:

»Videregivelse til tredjelande

§ 01. Sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om

videregivelse af oplysninger efter dette kapitel til tredjelande.«

Til § 32

15) I 1. pkt. indsættes efter »Sundhedsvæsenets

Patientklagenævn«: »efter reglerne herom i lov om sundhedsvæsenets

centralstyrelse«.

Til § 34

16) I stk. 2 udgår nr. 3.

B e m æ r k n i n g e r

Til nr. 1, 3 og 6

Det foreslås, at bestemmelserne vedrørende mindreåriges

selvbestemmelsesret udgår.

I lovforslagets § 8 er det foreslået, at unge mellem 15 og 18 år selv kan

give informeret samtykke til behandling, samt at forældremyndighedens

indehaver skal have information om behandlingen samt inddrages i den unges

stillingtagen.

Forslagsstillerne finder ikke, at der på dette område er grund til at

fravige den generelle myndighedsalder på 18 år. Forældrenes ansvar og pligter

over for de unge bør opretholdes, og det må overlades til den enkelte familie

at finde en løsning i de heldigvis meget få tilfælde, hvor de unge under 18

år og deres forældre vil være uenige i en behandling.

Til nr. 2

Med henblik på eventuelt senere divergerende opfattelser mellem

sundhedspersonen og patienten omkring et behandlingsforløb, der måske endda

vil kunne medføre en retssag, vil det for alle parter være mest

hensigtsmæssigt - men især meget betryggende for patienten, da bange

mennesker ofte blokerer for ny information - at patienten på forlangende vil

kunne få informationen ikke bare i mundtlig form, men også i skriftlig form.

Endvidere foreslås, at den information, som patienten som en del af det

informerede samtykke skal modtage, også skal indholde oplysning om eventuel

optagelse i et sundhedsfagligt forskningsregister.

Til nr. 4

Større børn vil normalt træffe beslutninger om f.eks. abort eller

modtagning af blod i samråd og samklang med forældremyndighedsindehaveren.

Loven bør tage højde for de situationer, hvor en sådan samklang ikke er til

stede. Hvis den unge på trods af rådgivning ikke ønsker, at

forældremyndighedsindehaveren bliver informeret, skal den unges udsagn

accepteres.

Til nr. 5, 7 og 8

Som lovforslaget er udformet, er der to bestemmelser, nemlig om

mindreåriges selvbestemmelsesret og om retten til at afvise at modtage blod,

som hver for sig er gode og hensigtsmæssige bestemmelser, men som får

uheldige konsekvenser, når de kombineres.

Som reglerne vedrørende retten til at afvise at modtage blod er udformet,

er det sådan, at forældrene har ret til at afvise at lade barnet modtage

blod. Er der efter lægens skøn tale om en livstruende sygdom, hvor det er

lægefagligt påkrævet at foretage blodtransfusion, skal lægen inddrage

kommunens børn og unge-udvalg, som kan træffe beslutning om at gennemføre

behandlingen. Udvalgets opgave er således at beskytte barnet mod forældrenes

beslutning.

Med forslaget om, at unge, der er fyldt 15 år, selv kan afgive informeret

samtykke, ophæver man samtidig den beskyttelse, som børn og unge-udvalget

hidtil har ydet disse unge mellem 15 og 18 år. Det kan ikke afvises, at der

vil være en række tilfælde, hvor den unge ikke vil kunne modstå forældrenes

pres for at afvise at modtage blod, og hvor det vil være påkrævet, at en

udefra kommende instans varetager barnets langsigtede tarv.

Det foreslås derfor, at selvbestemmelsesretten først indtræder ved det

fyldte 18. år, for så vidt angår retten til at afvise at modtage blod,

således at den beskyttelse, som børn og unge-udvalget kan yde de unge,

opretholdes.

Til nr. 9-16

Ændringsforslagene indeholder konsekvensændringer af lovforslaget om

patienters retsstilling, som følger af det forslag til lov om behandling af

personoplysninger (L 82), som justitsministeren har fremsat den 30. april

1998 til gennemførelse i dansk ret af Europa-Parlamentet og Rådets direktiv

nr. 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i

forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af

sådanne oplysninger. Direktivet skal være implementeret i dansk ret senest

den 24. oktober 1998.

Ad nr. 9

Den foreslåede ændring indebærer, at der i bestemmelsen anvendes samme

begreb som i øvrige bestemmelser i lovforslaget om de optegnelser, som læger

i henhold til lægelovens § 13 har pligt til at føre, nemlig patientjournaler

m.v. Ændringen indebærer ikke nogen ændring i forhold til de gældende

bestemmelser i lov om aktindsigt i helbredsoplysninger med hensyn til, hvilke

akter patienten har krav på aktindsigt i.

Begrebet patientjournaler m.v. omfatter således ordnede optegnelser, som

oplyser om patientens tilstand, planlagte og udførte undersøgelser og

behandlinger og observationer m.v. af patienten. Omfattet af journalen er

også materiale som f.eks. lægeerklæringer og røntgenbilleder/beskrivelser

samt resultatet af undersøgelses- og behandlingsforløb, i det omfang de har

betydning for diagnose, behandling, observation m.v. Retten til aktindsigt

vil som hidtil omfatte hele journalen, herunder ikke-optegnelsespligtige

oplysninger, som måtte indgå i denne, samt eventuel brevveksling med f.eks.

andre myndigheder eller pårørende, som er tilført journalen.

Ad nr. 10

Formålet med ændringen er at sikre, at bestemmelsen om patienters ret til

aktindsigt er forenelig med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv nr.

95/46/EF om behandling af personoplysninger m.v. Den foreslåede ændring skal

ses på baggrund af artikel 12, litra a, i direktivet.

Hvis der behandles oplysninger om en patients helbredsforhold i en

patientjournal m.v., har patienten på begæring krav på meddelelse om en række

forhold, jf. bestemmelsens 2. pkt., nr. 1-4.

Efter nr. 1 skal patienten have meddelelse om, hvilke oplysninger der

behandles i journalen. Denne bestemmelse svarer til, hvad der hidtil har

været gældende ret efter lov om aktindsigt i helbredsoplysninger.

Endvidere skal der efter nr. 2 gives meddelelse om behandlingens formål.

Heri ligger ikke en forpligtelse for den pågældende myndighed, institution

eller sundhedsperson, jf. lovforslagets § 21, til at meddele, hvad

oplysningerne nøjagtigt vil skulle bruges til. I kravet om formålsangivelse

ligger, at patienten skal have tilstrækkelig information til, at den

pågældende bliver klar over, hvad der er baggrunden for, at der behandles

oplysninger om den pågældende. En generel angivelse af, hvad formålet med

behandlingen er, vil være tilstrækkelig, f.eks. en henvisning til lægelovens

§ 13, hvorefter læger er forpligtede til at føre ordnede optegnelser

(patientjournaler m.v.) af hensyn til patientens sygebehandling.

Herudover skal der gives meddelelse om kategorierne af modtagere af

oplysningerne, jf. nr. 3. Dette vil f.eks. være tilfældet, såfremt der er

eller vil blive videregivet oplysninger fra patientjournalen til andre

sundhedspersoner, myndigheder, jf. lovforslagets § 24, stk. 2, og § 26, stk.

2.

Endelig skal der gives patienten tilgængelig information om, hvorfra de

oplysninger, der behandles, stammer, jf. nr. 4. Denne pligt gælder kun, hvis

der foreligger oplysning herom. Typisk vil oplysninger indeholdt i en

patientjournal stamme fra patienten selv, eventuelle pårørende, samt fra

foretagne undersøgelser, behandlinger m.v. foretaget på et sygehus, på et

laboratorium, hos en speciallæge eller en alment praktiserende læge m.v. Det

vil oftest af oplysningerne direkte fremgå, hvorfra de stammer.

Ændringsforslaget indebærer herudover ingen ændringer i forhold til

gældende lovgivning.

Ad nr. 11

Ændringforslaget indebærer, at ansvaret for, at aktindsigt meddeles i

overensstemmelse med loven, påhviler den driftsansvarlige myndighed, uagtet

at den enkelte sundhedsperson efter lovforslagets § 21, stk. 1-3, er tillagt

en række beføjelser. Formålet med ændringsforslaget er at sikre, at

lovforslagets bestemmelser om aktindsigt er forenelig med direktiv 95/46/EF.

Bestemmelsen svarer til lovforslagets § 23, stk. 2, i kapitel 5.

Efter direktiv 95/46/EF påhviler der den registeransvarlige en række

forpligtelser, f.eks. at sikre, at oplysninger behandles rimeligt og lovligt,

jf. direktivets artikel 6, stk. 1, litra a, jf. stk. 2. Med henblik på at

sikre, at lovforslaget på dette område er i overensstemmelse med direktivet,

fastslås det derfor, at det er den driftsansvarlige myndighed, der har det

overordnede ansvar for, at aktindsigt meddeles i overensstemmelse med loven.

Ad nr. 12

Der er tale om en ændring af redaktionel karakter, jf. bemærkningerne til

ændringsforslagets nr. 9.

Ad nr. 13

Formålet med ændringen er at sikre, at bestemmelsen om videregivelse af

oplysninger, der er indhentet til brug for forskning, statistik eller

planlægning, er forenelig med direktiv 95/46/EF. Den foreslåede ændring skal

ses på baggrund af direktivets artikel 8, stk. 4, hvorefter medlemsstaterne

af grunde, der vedrører hensynet til vigtige samfundsmæssige interesser, kan

fastsætte andre undtagelser fra behandlingsforbudet i artikel 8, stk. 1, end

de, som følger af artikel 8, stk. 2 og 3.

Bestemmelsen i ændringsforslagets stk. 1 skal ses i lyset af § 10, stk. 2,

i forslag til lov om behandling af personoplysninger (L 82).

Ændringsforslaget indebærer, at der ikke senere må ske behandling af

oplysninger, som er omfattet af lovforslagets §§ 29 og 30, til andre formål

end forskning og statistik. Det medfører bl.a., at oplysningerne ikke må

anvendes til at træffe foranstaltninger eller afgørelser vedrørende bestemte

personer. Der vil således alene kunne ske efterfølgende behandling, herunder

videregivelse til private forskere eller offentlige myndigheder, i det omfang

behandlingen alene sker med henblik på udførelsen af andre statistiske eller

videnskabelige undersøgelser.

Adgangen til yderligere videregivelse af oplysninger, der er indhentet

efter §§ 29 og 30 til brug for forskning, statistik eller planlægning, vil

blive reguleret af reglen i § 10, stk. 3, i forslag til lov om behandling af

personoplysninger (L 82). Heraf følger, at en sådan videregivelse, der kun

kan finde sted i statistisk eller videnskabeligt øjemed, jf. ovenfor, vil

forudsætte en forudgående tilladelse fra Datatilsynet (Registertilsynet), der

kan stille vilkår for tilladelsen. Dette svarer i det væsentlige til den

gældende ordning i registerlovgivningen, jf. lov om offentlige myndigheders

registre § 18, 2. pkt., og § 21, stk. 5, samt de vilkår, der almindeligvis

fastsættes af Registertilsynet i henhold til lov om private registre § 2,

stk. 3. Denne ordning vil gælde, indtil lov om behandling af

personoplysninger træder i kraft.

Ændringen i lovforslagets § 31, stk. 2, er af redaktionel karakter.

Ad nr. 14

Efter bestemmelsen fastsætter sundhedsministeren nærmere regler om

videregivelse af oplysninger efter kapitel 5 til tredjelande. Formålet med

ændringen er at sikre, at reglerne i lovforslagets kapitel 5 om videregivelse

af helbredsoplysninger m.v. er forenelige med direktiv 95/46/EF. Efter

direktivets artikel 25, stk. 1, nr. 1, skal medlemsstaterne fastsætte

bestemmelser om, at videregivelse til et tredjeland af personoplysninger, der

gøres til genstand for behandling efter videregivelsen, kun må finde sted,

hvis det pågældende tredjeland sikrer et tilstrækkeligt beskyttelsesniveau,

og forudsat at de nationale bestemmelser, der vedtages til gennemførelse af

direktivets øvrige bestemmelser, overholdes.

Direktivet indeholder dog i artikel 26 forskellige regler, som muliggør

videregivelse til et tredjeland, der ikke sikrer et tilstrækkeligt

beskyttelsesniveau, såfremt særlige omstændigheder foreligger, f.eks. hvor

videregivelse er nødvendig for at beskytte den registreredes vitale

interesser, jf. artiklens stk. 1, litra e.

Et tredjeland defineres i justitsministerens forslag til lov om behandling

af personoplysninger (L 82) som en stat, der ikke indgår i Det Europæiske

Fællesskab, og som ikke har gennemført aftaler, der er indgået med Det

Europæiske Fællesskab, som indeholder regler svarende til direktiv 95/46/EF.

Spørgsmålet om videregivelse til tredjelande kan være relevant, for så

vidt angår lovforslagets § 24, stk. 2, § 26, stk. 2, § 28 samt §§ 29-31.

I kravet om, at et tredjeland som udgangspunkt skal sikre et

tilstrækkeligt beskyttelsesniveau ligger, at overførslen af oplysninger ikke

må medføre en væsentlig forringelse af den beskyttelse af den registrerede,

som loven tilsigter at sikre. I det pågældende tredjeland skal behandlingen i

det væsentlige være undergivet en regulering som den, der følger af direktiv

95/46/EF. Dette gælder, dels for så vidt angår de materielle krav til

behandling af oplysninger, dels de formelle krav om bl.a. tilsyn og

behandlingssikkerhed og muligheden for via domstolene at få kontrolleret

overholdelsen af reglerne.

Reglerne om videregivelse af helbredsoplysninger m.v. til tredjelande vil

blive fastsat efter nærmere drøftelse med Justitsministeriet.

Ad nr. 15

Formålet med ændringsforslaget er at præcisere, at Sundhedsvæsenets

Patientklagenævns behandling af klager over forhold omfattet af loven sker

efter de almindelige regler herom i lov om sundhedsvæsenets centralstyrelse.

Uanset Patientklagenævnets kompetence til at træffe afgørelse i visse

sager vedrørende aktindsigt efter lovforslagets kapitel 4 og i sager

vedrørende videregivelse af helbredsoplysninger m.v. efter kapitel 5 hører

det almindelige tilsyn i form af adgangen til at holde inspektioner og til at

tage sager op af egen drift efter registerlovgivningen under

Registertilsynets almindelige tilsynskompetence. Dette gælder også i forhold

til reglerne om aktindsigt efter kapitel 4 og videregivelse af oplysninger

efter kapitel 5. Det er således Registertilsynet, der har det overordnede

ansvar for at påse, at reglerne i direktiv 95/46/EF overholdes. Der henvises

herom til lovforslagets almindelige bemærkninger, punkt. 6.

Ad nr. 16

Forslaget indebærer, at § 16 a i lov om offentlige myndigheders registre

opretholdes uændret.

§ 16 a vedrører videregivelse af oplysninger fra offentlige edb-registre

til private forskere. § 16 a vil først kunne ophæves, når lov om offentlige

myndigheders registre i øvrigt bliver ophævet i forbindelse med

implementeringen i dansk ret af direktiv 95/46/EF.

Anne-Marie Meldgaard (S) Jytte Wittrock (S) Hanne Andersen (S)

Lone Møller (S) nfmd. Dorte Bennedsen (S) Jørn Jespersen

(SF) Yvonne Herløv Andersen (CD) fmd. Morten Helveg Petersen

(RV) Frank Aaen (EL) Jørgen Winther (V) Ester Larsen (V)

Preben Rudiengaard (V) Gyda Kongsted (V) Henriette Kjær (KF)

Gitte Seeberg (KF) Aase D. Madsen (DF) Tove Videbæk (KRF)

Fremskridtspartiet havde ikke medlemmer i udvalget.

Bilag

Nogle af udvalgets spørgsmål og sundhedsministerens svar herpå

Spørgsmål nr. 24:

Hvad er baggrunden for, at forslagets § 17, stk. 2, nr. 2, er vejledende

og ikke bindende for sundhedspersonen, og hvilke betingelser skal være

opfyldt for, at sundhedspersonen ikke følger testators ønske?

Svar:

Den patientgruppe, der er beskrevet i § 17, stk. 2, nr. 2, (svært

invaliderede) omfatter patienter/personer, der ikke er uafvendeligt

døende og således ofte vil kunne leve lang tid - undertiden i årevis -

såfremt patienterne/personerne modtager den tilstrækkelige behandling og

pleje.

At gøre disse personers ønsker til bindende for sundhedspersonen (lægen)

vil betyde, at sundhedspersonen forpligtes til udøve aktiv dødshjælp. Aktiv

dødshjælp kategoriseres i Danmark som manddrab og er som sådant forbudt og

strafbart.

Et ønske fremsat i et testamente efter lovforslagets § 17, stk. 2, nr. 2,

indgår efter § 17, stk. 5, i sundhedspersonens overvejelser om den videre

behandling og pleje af den pågældende. Testators ønske bliver først bindende

for sundhedspersonen, når den svært invaliderede - på et eller andet

tidspunkt i sit livsforløb - glider over i en »§ 17, stk. 2, nr. 1-

tilstand«, dvs. når vedkommende er uafvendeligt døende.

Spørgsmål nr. 25:

Kan en patient kræve at få tilført bestemte oplysninger til sin

patientjournal?

Svar:

Ved en journal forstås ordnede optegnelser, som oplyser om patientens

tilstand, de planlagte og udførte behandlinger og observationer m.v. af

patienten.

Journalens funktion er at fungere som det nødvendige interne

kommunikationsmiddel mellem det personale, der deltager i undersøgelse,

behandling og pleje, med det formål at sikre det bedst mulige grundlag for

den diagnostiske proces og iværksættelsen af den adækvate behandling.

Journaloplysninger har først og fremmest betydning for patientsikkerheden,

både behandlingsmæssigt og diagnostisk. Journalen er et arbejdsredskab som

grundlag for undersøgelse, behandling, pleje m.v. Journalen er også et

vigtigt informationsgrundlag for patienten. Journalen kan endvidere have

betydning i forbindelse med tilsyn og kontrol af lægers faglige virksomhed.

Herudover giver journalen mulighed for at vurdere kvaliteten og

effektiviteten af det udførte arbejde og kan være incitament til faglig

udvikling. Journalen kan også have væsentlig betydning for lægevidenskabelig

forskning.

Ansvaret for og pligt til at føre en journal påhviler den for

undersøgelsen, behandlingen m.v. ansvarlige læge.

Det følger af det ovenfor beskrevne om journalens natur og funktion, at en

patient som udgangspunkt ikke har krav på at få tilført bestemte oplysninger

til sin journal.

Oplysninger, der har betydning for undersøgelsen og behandlingen af

patienten, skal lægen af egen drift indføre i journalen, og patienten er

selvsagt berettiget til at oplyse om alle de forhold, som vedkommende mener

er af betydning for behandlingen m.v., og som vedkommende mener bør tilføres

journalen.

I praksis benyttes ofte den fremgangsmåde, at skriftlige tilkendegivelser

fra patienten bliver lagt som bilag ved journalen.

Spørgsmål 44:

Vil der i forbindelse med de regler, der skal fastsættes vedrørende

informationens form og indhold efter § 7, stk. 6, blive nævnt,

- at patienten efter anmodning kan få videresendt helbredsoplysninger m.v.

i forbindelse med behandlingen alene til den henvisende (special)læge, jf.

svaret på spørgsmål 18, L 15 - bilag 29,

- at patienten til journalen er berettiget til skriftligt at oplyse om

alle de forhold, som vedkommende mener er af betydning for behandlingen, jf.

svaret på spørgsmål 25, L 15 - bilag 34, og

- at patienten er berettiget til at modtage skriftlig information som

supplement til den mundtlige, såfremt det ønskes?

Svar:

Der henvises indledningsvis til min tidligere besvarelse af spørgsmål nr.

39 (L 15 - bilag 45) af 2. juni 1998.

Jeg har forstået spørgsmålet således, at det nærmere ønskes oplyst, i

hvilket omfang der i forbindelse med udstedelse af regelsæt i tilknytning til

gennemførelse af loven vil blive medtaget regler om de i spørgsmålet nævnte

tre forhold.

Hertil kan jeg oplyse, at der vil blive udarbejdet bekendtgørelser i

tilknytning til de forskellige bemyndigelser, herunder også med hjemmel i

forslagets § 7, stk. 6, om information.

Vedrørende det første forhold om videresendelse af helbredsoplysninger kan

jeg oplyse, at information om de forskellige muligheder, som patienterne har

i dette tilfælde, vil blive indarbejdet i retsregler eller andet

informationsmateriale (bekendtgørelse, cirkulære, vejledning, patientfolder

eller lignende). Amtskommunerne m.fl. vil blive inddraget i

informationsformidlingen til patienterne, således at patienterne bl.a. får de

respektive oplysninger på relevante tidspunkter i behandlingsforløbet.

Vedrørende den eksisterende praksis om, at oplysninger, som patienterne

måtte ønske indføjet i journalen, i givet fald kan vedlægges som bilag til

journalen, vil oplysning om denne praksis blive medtaget i

patientinformationsmaterialet.

Det understreges dog, at journalføringen sker på den behandlingsansvarlige

sundhedspersons (læges) ansvar, hvorfor der f. eks. ikke på patientens

foranledning kan ske ændringer af journalen mod lægens anbefalinger, ligesom

patienter ikke generelt har krav på at få tilføjet oplysninger til

journaloptegnelser.

Det sidste spørgsmål vedrører informationens form. Dette vil ligeledes

blive beskrevet nærmere i retsforskrifter, men forudsættes også uddybet i

skriftligt informationsmateriale, der automatisk eller på patientens

forespørgsel kan udleveres til patienter.

Tillægsbetænkning

Udvalget har, efter at lovforslaget ved 2. behandling blev henvist til

fornyet udvalgsbehandling, behandlet dette i et møde.

Sundhedsministeren har over for udvalget oplyst, at han, når

justitsministerens lovforslag om behandling af personoplysninger (L 82)

bliver genfremsat i den kommende samling, og når der i forbindelse hermed

fastlægges generelle regler og principper for myndighedernes og andres

oplysningspligt over for den registrerede om indsamlede data, vil vurdere,

hvorvidt der herefter er behov for særlige regler vedr. oplysningspligt om

indsamlede data fra patienter.

Sundhedsministeren har endvidere oplyst, at der efter de nye

journalføringsregler fra centralt hold vil ske opfølgning på journalføring,

således at patienters aktindsigt giver bedre mulighed for dokumentation af

behandling m.v., jf. også de nye og forbedrede aktindsigtsregler der er

etableret med den nye formulering af § 20.

Herefter indstiller udvalget lovforslaget til vedtagelse i

den affattelse, hvori det foreligger efter 2. behandling.

Anne-Marie Meldgaard (S) Jytte Wittrock (S) Hanne Andersen (S) Lone

Møller (S) nfmd. Dorte Bennedsen (S) Jørn Jespersen (SF) Yvonne Herløv

Andersen (CD) fmd . Morten Helveg Petersen (RV) Frank Aaen (EL) Jørgen

Winther (V) Ester Larsen (V) Preben Rudiengaard (V) Gyda Kongsted (V)

Henriette Kjær (KF) Gitte Seeberg (KF) Birthe Skaarup (DF) Tove Videbæk

(KRF)

Fremskridtspartiet havde ikke medlemmer i udvalget.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter