1997 BTL 15 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM PATIENTERS RETSSTILLING NR L 15 1997-98. 2. SAMLING
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder og har herunder stillet
spørgsmål til sundhedsministeren og justitsministeren, som disse har besvaret
skriftligt og i samråd. Nogle af udvalgets spørgsmål og sundhedsministerens
svar herpå er optrykt som bilag til betænkningen.
Endvidere har udvalget modtaget skriftlige og/eller mundtlige henvendelser
fra:
De Samvirkende Invalideorganisationer,
Foreningen Fejlbehandlede Patienter,
HIV-Danmark,
Hjemmefødselsgruppen i København,
Krogh, Anne, Hornbæk,
Kræftens Bekæmpelse,
Nielsen, Bente Holm, Vanløse,
Rådet for Dansk Forsikring og Pension og
Vagttårnets Bibel- og Traktatselskab.
Der er af sundhedsministeren og nogle mindretal stillet ændringsforslag,
hvorom henvises til de ledsagende bemærkninger.
Sundhedsministeren har i sin besvarelse af 21. april 1998 af spørgsmål 14
(L 15 - bilag 26) oplyst, at der ikke på nuværende tidspunkt er tilvejebragt
de grundlæggende retsregler, f.eks. en ny registerlovgivning, som er
nødvendige for en nærmere regulering af biobanker, dvs. biologisk
menneskeligt materiale, som vævsvæske, væv, organer m.v.
Samtidig blev oplyst, at Sundhedsministeriet efter aftale med
Justitsministeriet og Forskningsministeriet, når den nye registerlov, dvs.
forslaget til lov om behandling af personoplysninger (L 82), er vedtaget, vil
tage initiativ til en fælles fastlæggelse af, hvilke reguleringer af
forholdene vedrørende biobanker der måtte være behov for som supplement til
den nye registerlovgivning.
Under henvisning hertil og til de ønsker, der er fremsat om allerede nu at
foretage en regulering af biologisk materiale i
Læs alt
patientretsstillingslovforslaget, kan det oplyses, at Sundhedsministeriet
under det ovenfor nævnte samarbejde med de øvrige ministerier særligt vil
have opmærksomheden henvendt på, at patienter, der afgiver biologisk
materiale, væv m.v. i forbindelse med diagnostik og behandling, får adgang
til at tage stilling til, om materialet senere må benyttes til andre formål.
Men der skal samtidig tages stilling til overgangsregler for allerede
opbevaret biologisk materiale.
Herefter indstiller et mindretal (Socialdemokratiets, Socialistisk
Folkepartis, Centrum-Demokraternes og Det Radikale Venstres medlemmer af
udvalget) lovforslaget til vedtagelse med de af sundhedsministeren
stillede ændringsforslag.
Et mindretal inden for mindretallet (Socialistisk Folkepartis medlem af
udvalget) finder, at der med lovforslaget nu fastlægges en række væsentlige
forhold vedørende patienternes retsstilling. Det er imidlertid af afgørende
betydning, at disse bestemmelser også bliver efterlevet i praksis.
Socialistisk Folkeparti lægger stor vægt på og vil derfor nøje følge,
hvorledes intentionerne bag det informerede samtykke, patienternes
selvbestemmelse på en række områder m.v. vil blive udmøntet i praksis.
Et andet mindretal (Venstres og Dansk Folkepartis medlemmer af
udvalget) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de under nr. 2,
5, 7 og 8 og de af sundhedsministeren stillede ændringsforslag.
Et flertal inden for mindretallet (Venstres medlemmer af udvalget) finder,
at der med lovforslaget sker en god og hensigtsmæssig samling af
bestemmelser, som sikrer patientens retsstilling, med patientens informerede
samtykke som det helt centrale og afgørende omdrejningspunkt.
Det er Venstres principielle holdning, at patientens selvbestemmelse også
skal gælde for de 15-17-årige med respekt for, at forældrene skal inddrages i
den unges stillingtagen. Venstre finder dog, at retten for de unge ikke bør
omfatte retten til at afvise at modtage blod, således at kommunernes børn og
unge-udvalg fortsat har mulighed for at behandle sådanne sager og derved
fortsat har mulighed for at varetage de unges langsigtede tarv.
I forbindelse med bestemmelserne vedrørende livstestamenter ønsker Venstre
at understrege, at sundhedspersonen i de situationer, hvor livstestamentet
ikke er bindende for sundhedspersonen, så langt som overhovedet muligt, dvs.
uden at der er tale om aktiv dødshjælp, respekterer en persons livstestamente
og dermed det enkelte individs livsholdninger, jf. også sundhedsministerens
svar på spørgsmål 24 (L 15 - bilag 34), som er optrykt som bilag til
betænkningen.
Venstre lægger endvidere vægt på, at der i forbindelse med det informerede
samtykke skabes mulighed for en grundig information om de generelle regler
vedrørende patientens retsstilling f.eks. gennem udarbejdelse af
patientfoldere m.v. Sådant informationsmateriale bør efter Venstres
opfattelse bl.a. indeholde omtale af de emner, som er nævnt i svaret på
spørgsmål 44 (L 15 - bilag 64), som er optrykt som bilag til betænkningen.
Venstre skal sluttelig opfordre til, at der ved førstkommende revision af
lægeloven indarbejdes en ret for patienten til i patientjournalen ud for de
relevante optegnelser fra sundhedspersonen at kunne tilføje egne bemærkninger
på samme måde, som det allerede er vedtaget i den svenske lovgivning på
området.
Et tredje mindretal (Det Konservative Folkepartis og Kristeligt
Folkepartis medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til
vedtagelse med de under nr. 1, 2, 3 og 6 og de af sundhedsministeren
stillede ændringsforslag. Såfremt de under nr. 1, 3 og 6 stillede
ændringsforslag forkastes, vil mindretallet stemme for de under nr. 5, 7 og 8
stillede ændringsforslag.
Et mindretal inden for mindretallet (Kristeligt Folkepartis medlem af
udvalget) anerkender, at lovens sigte er at sikre, at patienters værdighed,
integritet og selvbestemmelse respekteres, og finder, at det er
hensigtsmæssigt at samle og systematisere alle de bestemmelser, som vedrører
patienters retsstilling.
Men selv om Kristeligt Folkeparti på langt de fleste punkter kan støtte
lovforslaget, finder Kristeligt Folkeparti grund til at anføre, at forslagets
§ 8 om, at patienter, der er fyldt 15 år, selv kan give informeret samtykke,
og at forældremyndighedens indehaver blot »skal have information og
inddrages i den mindreåriges stillingtagen«, ikke har Kristeligt
Folkepartis støtte. Kristeligt Folkeparti finder, at det informerede samtykke
involverer beslutninger af vidtrækkende betydning, og derfor bør den
nuværende myndighedsgrænse på 18 år fastholdes. Kristeligt Folkeparti stemmer
derfor for ændringsforslaget om, at § 8 skal udgå.
For så vidt angår bestemmelserne om behandling af uafvendeligt døende, er
det afgørende for Kristeligt Folkeparti at fremhæve, at den sundhedsperson,
som kan undlade at påbegynde eller fortsætte en livsforlængende behandling,
alene er den behandlingsansvarlige læge.
Endelig skal Kristeligt Folkeparti bemærke, at Kristeligt Folkeparti
fortsat vil arbejde for, at der skal ske en egentlig etisk vurdering af den
videregivelse af oplysninger, som sker i forbindelse med registerforskning.
Efter lovforslagets § 29 er det op til Sundhedsstyrelsen at give tilladelse
til denne type forskning. Der bør derfor efter Kristeligt Folkepartis
opfattelse ske en ændring af komiteloven, således at registerforskning igen
skal gennem en etisk vurdering i det videnskabsetiske komitesystem.
Et fjerde mindretal (Enhedslistens medlem af udvalget) indstiller
lovforslaget til vedtagelse med de af mindretallet og de af
sundhedsministeren stillede ændringsforslag.
Æ n d r i n g s f o r s l a g
Til § 6
Af et mindretal (KF), tiltrådt af et mindretal (KRF):
1) I stk. 1 ændres »8-10« til: »9 eller
10«.
Af et mindretal (V og KRF), tiltrådt af et mindretal (KF og
DF):
Til § 7
2) Stk. 1 affattes således:
»Patienten har ret til at få information om sin helbredstilstand og
om behandlingsmulighederne, herunder om risiko for komplikationer og
bivirkninger, samt om patienten opføres i et sundhedsfagligt
forskningsregister. Informationen kan være mundtlig eller skriftlig.«
Til § 8
Af et mindretal (KF), tiltrådt af et mindretal (KRF):
3) Paragraffen udgår.
Af et mindreta l (EL):
4) Stk. 1, 2. pkt., udgår.
Af et mindretal (V), tiltrådt af et mindretal (DF)
5) I stk. 1, 1. pkt., indsættes efter
»behandling« : », jf. dog § 15«.
Til § 13
Af et mindretal (KF), tiltrådt af et mindretal (KRF):
6) I 1. pkt. udgår »§ 8 om mindreårige,», og
2. pkt. udgår.
Af et mindretal (V), tiltrådt af et mindretal (DF):
7) 2. pkt. affattes således:
»Dog finder § 8 om mindreårige ikke anvendelse for § 15 om afvisning
af at modtage blod og for § 17 om livstestamenter.«
Til § 15
8) Stk. 1 affattes således:
»En patient, der er fyldt 18 år, kan afvise at modtage blod eller
blodprodukter i forbindelse med indledning eller fortsættelse af en
behandling.«
Af sundhedsministeren, tiltrådt af udvalget:
Til § 19
9) I stk. 1 ændres »patientjournaler,
patientoptegnelser og patientregistre m.v.« til: »patientjournaler
m.v.«
Til § 20
10) Stk. 1 affattes således:
»Fremsætter en patient begæring herom, skal patienten have meddelelse
om, hvorvidt der behandles helbredsoplysninger om vedkommende indeholdt i
patientjournaler m.v. Behandles sådanne oplysninger, skal der på patientens
begæring og på en let forståelig måde gives patienten meddelelse om,
1) hvilke oplysninger der behandles,
2) behandlingens formål,
3) kategorierne af modtagere af oplysningerne og
4) tilgængelig information om, hvorfra disse oplysninger stammer.«
Til § 21
11) Efter stk. 3 indsættes som nyt stykke:
»Stk. 4. I de tilfælde, hvor en sundhedsperson efter stk. 1-3
er tillagt beføjelser, påhviler det overordnede ansvar for, at aktindsigt
meddeles i overensstemmelse med loven, den driftsansvarlige myndighed.«
Til § 29
12) I stk. 1 ændres »patientjournaler« til:
»patientjournaler m.v.«
Til § 31
13) Stk. 1 og 2 affattes således:
»Oplysninger, der er indhentet efter §§ 29 og 30 til brug for
forskning, statistik eller planlægning, må ikke senere behandles i andet end
statistisk eller videnskabeligt øjemed.
Stk. 2. Offentliggørelse af oplysninger som nævnt i stk. 1 må kun
ske i en form, hvori oplysningerne ikke kan henføres til
enkeltpersoner.«
Ny paragraf
14) Efter § 31 indsættes i kapitel 5 som ny paragraf med
tilhørende overskrift:
»Videregivelse til tredjelande
§ 01. Sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om
videregivelse af oplysninger efter dette kapitel til tredjelande.«
Til § 32
15) I 1. pkt. indsættes efter »Sundhedsvæsenets
Patientklagenævn«: »efter reglerne herom i lov om sundhedsvæsenets
centralstyrelse«.
Til § 34
16) I stk. 2 udgår nr. 3.
B e m æ r k n i n g e r
Til nr. 1, 3 og 6
Det foreslås, at bestemmelserne vedrørende mindreåriges
selvbestemmelsesret udgår.
I lovforslagets § 8 er det foreslået, at unge mellem 15 og 18 år selv kan
give informeret samtykke til behandling, samt at forældremyndighedens
indehaver skal have information om behandlingen samt inddrages i den unges
stillingtagen.
Forslagsstillerne finder ikke, at der på dette område er grund til at
fravige den generelle myndighedsalder på 18 år. Forældrenes ansvar og pligter
over for de unge bør opretholdes, og det må overlades til den enkelte familie
at finde en løsning i de heldigvis meget få tilfælde, hvor de unge under 18
år og deres forældre vil være uenige i en behandling.
Til nr. 2
Med henblik på eventuelt senere divergerende opfattelser mellem
sundhedspersonen og patienten omkring et behandlingsforløb, der måske endda
vil kunne medføre en retssag, vil det for alle parter være mest
hensigtsmæssigt - men især meget betryggende for patienten, da bange
mennesker ofte blokerer for ny information - at patienten på forlangende vil
kunne få informationen ikke bare i mundtlig form, men også i skriftlig form.
Endvidere foreslås, at den information, som patienten som en del af det
informerede samtykke skal modtage, også skal indholde oplysning om eventuel
optagelse i et sundhedsfagligt forskningsregister.
Til nr. 4
Større børn vil normalt træffe beslutninger om f.eks. abort eller
modtagning af blod i samråd og samklang med forældremyndighedsindehaveren.
Loven bør tage højde for de situationer, hvor en sådan samklang ikke er til
stede. Hvis den unge på trods af rådgivning ikke ønsker, at
forældremyndighedsindehaveren bliver informeret, skal den unges udsagn
accepteres.
Til nr. 5, 7 og 8
Som lovforslaget er udformet, er der to bestemmelser, nemlig om
mindreåriges selvbestemmelsesret og om retten til at afvise at modtage blod,
som hver for sig er gode og hensigtsmæssige bestemmelser, men som får
uheldige konsekvenser, når de kombineres.
Som reglerne vedrørende retten til at afvise at modtage blod er udformet,
er det sådan, at forældrene har ret til at afvise at lade barnet modtage
blod. Er der efter lægens skøn tale om en livstruende sygdom, hvor det er
lægefagligt påkrævet at foretage blodtransfusion, skal lægen inddrage
kommunens børn og unge-udvalg, som kan træffe beslutning om at gennemføre
behandlingen. Udvalgets opgave er således at beskytte barnet mod forældrenes
beslutning.
Med forslaget om, at unge, der er fyldt 15 år, selv kan afgive informeret
samtykke, ophæver man samtidig den beskyttelse, som børn og unge-udvalget
hidtil har ydet disse unge mellem 15 og 18 år. Det kan ikke afvises, at der
vil være en række tilfælde, hvor den unge ikke vil kunne modstå forældrenes
pres for at afvise at modtage blod, og hvor det vil være påkrævet, at en
udefra kommende instans varetager barnets langsigtede tarv.
Det foreslås derfor, at selvbestemmelsesretten først indtræder ved det
fyldte 18. år, for så vidt angår retten til at afvise at modtage blod,
således at den beskyttelse, som børn og unge-udvalget kan yde de unge,
opretholdes.
Til nr. 9-16
Ændringsforslagene indeholder konsekvensændringer af lovforslaget om
patienters retsstilling, som følger af det forslag til lov om behandling af
personoplysninger (L 82), som justitsministeren har fremsat den 30. april
1998 til gennemførelse i dansk ret af Europa-Parlamentet og Rådets direktiv
nr. 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i
forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af
sådanne oplysninger. Direktivet skal være implementeret i dansk ret senest
den 24. oktober 1998.
Ad nr. 9
Den foreslåede ændring indebærer, at der i bestemmelsen anvendes samme
begreb som i øvrige bestemmelser i lovforslaget om de optegnelser, som læger
i henhold til lægelovens § 13 har pligt til at føre, nemlig patientjournaler
m.v. Ændringen indebærer ikke nogen ændring i forhold til de gældende
bestemmelser i lov om aktindsigt i helbredsoplysninger med hensyn til, hvilke
akter patienten har krav på aktindsigt i.
Begrebet patientjournaler m.v. omfatter således ordnede optegnelser, som
oplyser om patientens tilstand, planlagte og udførte undersøgelser og
behandlinger og observationer m.v. af patienten. Omfattet af journalen er
også materiale som f.eks. lægeerklæringer og røntgenbilleder/beskrivelser
samt resultatet af undersøgelses- og behandlingsforløb, i det omfang de har
betydning for diagnose, behandling, observation m.v. Retten til aktindsigt
vil som hidtil omfatte hele journalen, herunder ikke-optegnelsespligtige
oplysninger, som måtte indgå i denne, samt eventuel brevveksling med f.eks.
andre myndigheder eller pårørende, som er tilført journalen.
Ad nr. 10
Formålet med ændringen er at sikre, at bestemmelsen om patienters ret til
aktindsigt er forenelig med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv nr.
95/46/EF om behandling af personoplysninger m.v. Den foreslåede ændring skal
ses på baggrund af artikel 12, litra a, i direktivet.
Hvis der behandles oplysninger om en patients helbredsforhold i en
patientjournal m.v., har patienten på begæring krav på meddelelse om en række
forhold, jf. bestemmelsens 2. pkt., nr. 1-4.
Efter nr. 1 skal patienten have meddelelse om, hvilke oplysninger der
behandles i journalen. Denne bestemmelse svarer til, hvad der hidtil har
været gældende ret efter lov om aktindsigt i helbredsoplysninger.
Endvidere skal der efter nr. 2 gives meddelelse om behandlingens formål.
Heri ligger ikke en forpligtelse for den pågældende myndighed, institution
eller sundhedsperson, jf. lovforslagets § 21, til at meddele, hvad
oplysningerne nøjagtigt vil skulle bruges til. I kravet om formålsangivelse
ligger, at patienten skal have tilstrækkelig information til, at den
pågældende bliver klar over, hvad der er baggrunden for, at der behandles
oplysninger om den pågældende. En generel angivelse af, hvad formålet med
behandlingen er, vil være tilstrækkelig, f.eks. en henvisning til lægelovens
§ 13, hvorefter læger er forpligtede til at føre ordnede optegnelser
(patientjournaler m.v.) af hensyn til patientens sygebehandling.
Herudover skal der gives meddelelse om kategorierne af modtagere af
oplysningerne, jf. nr. 3. Dette vil f.eks. være tilfældet, såfremt der er
eller vil blive videregivet oplysninger fra patientjournalen til andre
sundhedspersoner, myndigheder, jf. lovforslagets § 24, stk. 2, og § 26, stk.
2.
Endelig skal der gives patienten tilgængelig information om, hvorfra de
oplysninger, der behandles, stammer, jf. nr. 4. Denne pligt gælder kun, hvis
der foreligger oplysning herom. Typisk vil oplysninger indeholdt i en
patientjournal stamme fra patienten selv, eventuelle pårørende, samt fra
foretagne undersøgelser, behandlinger m.v. foretaget på et sygehus, på et
laboratorium, hos en speciallæge eller en alment praktiserende læge m.v. Det
vil oftest af oplysningerne direkte fremgå, hvorfra de stammer.
Ændringsforslaget indebærer herudover ingen ændringer i forhold til
gældende lovgivning.
Ad nr. 11
Ændringforslaget indebærer, at ansvaret for, at aktindsigt meddeles i
overensstemmelse med loven, påhviler den driftsansvarlige myndighed, uagtet
at den enkelte sundhedsperson efter lovforslagets § 21, stk. 1-3, er tillagt
en række beføjelser. Formålet med ændringsforslaget er at sikre, at
lovforslagets bestemmelser om aktindsigt er forenelig med direktiv 95/46/EF.
Bestemmelsen svarer til lovforslagets § 23, stk. 2, i kapitel 5.
Efter direktiv 95/46/EF påhviler der den registeransvarlige en række
forpligtelser, f.eks. at sikre, at oplysninger behandles rimeligt og lovligt,
jf. direktivets artikel 6, stk. 1, litra a, jf. stk. 2. Med henblik på at
sikre, at lovforslaget på dette område er i overensstemmelse med direktivet,
fastslås det derfor, at det er den driftsansvarlige myndighed, der har det
overordnede ansvar for, at aktindsigt meddeles i overensstemmelse med loven.
Ad nr. 12
Der er tale om en ændring af redaktionel karakter, jf. bemærkningerne til
ændringsforslagets nr. 9.
Ad nr. 13
Formålet med ændringen er at sikre, at bestemmelsen om videregivelse af
oplysninger, der er indhentet til brug for forskning, statistik eller
planlægning, er forenelig med direktiv 95/46/EF. Den foreslåede ændring skal
ses på baggrund af direktivets artikel 8, stk. 4, hvorefter medlemsstaterne
af grunde, der vedrører hensynet til vigtige samfundsmæssige interesser, kan
fastsætte andre undtagelser fra behandlingsforbudet i artikel 8, stk. 1, end
de, som følger af artikel 8, stk. 2 og 3.
Bestemmelsen i ændringsforslagets stk. 1 skal ses i lyset af § 10, stk. 2,
i forslag til lov om behandling af personoplysninger (L 82).
Ændringsforslaget indebærer, at der ikke senere må ske behandling af
oplysninger, som er omfattet af lovforslagets §§ 29 og 30, til andre formål
end forskning og statistik. Det medfører bl.a., at oplysningerne ikke må
anvendes til at træffe foranstaltninger eller afgørelser vedrørende bestemte
personer. Der vil således alene kunne ske efterfølgende behandling, herunder
videregivelse til private forskere eller offentlige myndigheder, i det omfang
behandlingen alene sker med henblik på udførelsen af andre statistiske eller
videnskabelige undersøgelser.
Adgangen til yderligere videregivelse af oplysninger, der er indhentet
efter §§ 29 og 30 til brug for forskning, statistik eller planlægning, vil
blive reguleret af reglen i § 10, stk. 3, i forslag til lov om behandling af
personoplysninger (L 82). Heraf følger, at en sådan videregivelse, der kun
kan finde sted i statistisk eller videnskabeligt øjemed, jf. ovenfor, vil
forudsætte en forudgående tilladelse fra Datatilsynet (Registertilsynet), der
kan stille vilkår for tilladelsen. Dette svarer i det væsentlige til den
gældende ordning i registerlovgivningen, jf. lov om offentlige myndigheders
registre § 18, 2. pkt., og § 21, stk. 5, samt de vilkår, der almindeligvis
fastsættes af Registertilsynet i henhold til lov om private registre § 2,
stk. 3. Denne ordning vil gælde, indtil lov om behandling af
personoplysninger træder i kraft.
Ændringen i lovforslagets § 31, stk. 2, er af redaktionel karakter.
Ad nr. 14
Efter bestemmelsen fastsætter sundhedsministeren nærmere regler om
videregivelse af oplysninger efter kapitel 5 til tredjelande. Formålet med
ændringen er at sikre, at reglerne i lovforslagets kapitel 5 om videregivelse
af helbredsoplysninger m.v. er forenelige med direktiv 95/46/EF. Efter
direktivets artikel 25, stk. 1, nr. 1, skal medlemsstaterne fastsætte
bestemmelser om, at videregivelse til et tredjeland af personoplysninger, der
gøres til genstand for behandling efter videregivelsen, kun må finde sted,
hvis det pågældende tredjeland sikrer et tilstrækkeligt beskyttelsesniveau,
og forudsat at de nationale bestemmelser, der vedtages til gennemførelse af
direktivets øvrige bestemmelser, overholdes.
Direktivet indeholder dog i artikel 26 forskellige regler, som muliggør
videregivelse til et tredjeland, der ikke sikrer et tilstrækkeligt
beskyttelsesniveau, såfremt særlige omstændigheder foreligger, f.eks. hvor
videregivelse er nødvendig for at beskytte den registreredes vitale
interesser, jf. artiklens stk. 1, litra e.
Et tredjeland defineres i justitsministerens forslag til lov om behandling
af personoplysninger (L 82) som en stat, der ikke indgår i Det Europæiske
Fællesskab, og som ikke har gennemført aftaler, der er indgået med Det
Europæiske Fællesskab, som indeholder regler svarende til direktiv 95/46/EF.
Spørgsmålet om videregivelse til tredjelande kan være relevant, for så
vidt angår lovforslagets § 24, stk. 2, § 26, stk. 2, § 28 samt §§ 29-31.
I kravet om, at et tredjeland som udgangspunkt skal sikre et
tilstrækkeligt beskyttelsesniveau ligger, at overførslen af oplysninger ikke
må medføre en væsentlig forringelse af den beskyttelse af den registrerede,
som loven tilsigter at sikre. I det pågældende tredjeland skal behandlingen i
det væsentlige være undergivet en regulering som den, der følger af direktiv
95/46/EF. Dette gælder, dels for så vidt angår de materielle krav til
behandling af oplysninger, dels de formelle krav om bl.a. tilsyn og
behandlingssikkerhed og muligheden for via domstolene at få kontrolleret
overholdelsen af reglerne.
Reglerne om videregivelse af helbredsoplysninger m.v. til tredjelande vil
blive fastsat efter nærmere drøftelse med Justitsministeriet.
Ad nr. 15
Formålet med ændringsforslaget er at præcisere, at Sundhedsvæsenets
Patientklagenævns behandling af klager over forhold omfattet af loven sker
efter de almindelige regler herom i lov om sundhedsvæsenets centralstyrelse.
Uanset Patientklagenævnets kompetence til at træffe afgørelse i visse
sager vedrørende aktindsigt efter lovforslagets kapitel 4 og i sager
vedrørende videregivelse af helbredsoplysninger m.v. efter kapitel 5 hører
det almindelige tilsyn i form af adgangen til at holde inspektioner og til at
tage sager op af egen drift efter registerlovgivningen under
Registertilsynets almindelige tilsynskompetence. Dette gælder også i forhold
til reglerne om aktindsigt efter kapitel 4 og videregivelse af oplysninger
efter kapitel 5. Det er således Registertilsynet, der har det overordnede
ansvar for at påse, at reglerne i direktiv 95/46/EF overholdes. Der henvises
herom til lovforslagets almindelige bemærkninger, punkt. 6.
Ad nr. 16
Forslaget indebærer, at § 16 a i lov om offentlige myndigheders registre
opretholdes uændret.
§ 16 a vedrører videregivelse af oplysninger fra offentlige edb-registre
til private forskere. § 16 a vil først kunne ophæves, når lov om offentlige
myndigheders registre i øvrigt bliver ophævet i forbindelse med
implementeringen i dansk ret af direktiv 95/46/EF.
Anne-Marie Meldgaard (S) Jytte Wittrock (S) Hanne Andersen (S)
Lone Møller (S) nfmd. Dorte Bennedsen (S) Jørn Jespersen
(SF) Yvonne Herløv Andersen (CD) fmd. Morten Helveg Petersen
(RV) Frank Aaen (EL) Jørgen Winther (V) Ester Larsen (V)
Preben Rudiengaard (V) Gyda Kongsted (V) Henriette Kjær (KF)
Gitte Seeberg (KF) Aase D. Madsen (DF) Tove Videbæk (KRF)
Fremskridtspartiet havde ikke medlemmer i udvalget.
Bilag
Nogle af udvalgets spørgsmål og sundhedsministerens svar herpå
Spørgsmål nr. 24:
Hvad er baggrunden for, at forslagets § 17, stk. 2, nr. 2, er vejledende
og ikke bindende for sundhedspersonen, og hvilke betingelser skal være
opfyldt for, at sundhedspersonen ikke følger testators ønske?
Svar:
Den patientgruppe, der er beskrevet i § 17, stk. 2, nr. 2, (svært
invaliderede) omfatter patienter/personer, der ikke er uafvendeligt
døende og således ofte vil kunne leve lang tid - undertiden i årevis -
såfremt patienterne/personerne modtager den tilstrækkelige behandling og
pleje.
At gøre disse personers ønsker til bindende for sundhedspersonen (lægen)
vil betyde, at sundhedspersonen forpligtes til udøve aktiv dødshjælp. Aktiv
dødshjælp kategoriseres i Danmark som manddrab og er som sådant forbudt og
strafbart.
Et ønske fremsat i et testamente efter lovforslagets § 17, stk. 2, nr. 2,
indgår efter § 17, stk. 5, i sundhedspersonens overvejelser om den videre
behandling og pleje af den pågældende. Testators ønske bliver først bindende
for sundhedspersonen, når den svært invaliderede - på et eller andet
tidspunkt i sit livsforløb - glider over i en »§ 17, stk. 2, nr. 1-
tilstand«, dvs. når vedkommende er uafvendeligt døende.
Spørgsmål nr. 25:
Kan en patient kræve at få tilført bestemte oplysninger til sin
patientjournal?
Svar:
Ved en journal forstås ordnede optegnelser, som oplyser om patientens
tilstand, de planlagte og udførte behandlinger og observationer m.v. af
patienten.
Journalens funktion er at fungere som det nødvendige interne
kommunikationsmiddel mellem det personale, der deltager i undersøgelse,
behandling og pleje, med det formål at sikre det bedst mulige grundlag for
den diagnostiske proces og iværksættelsen af den adækvate behandling.
Journaloplysninger har først og fremmest betydning for patientsikkerheden,
både behandlingsmæssigt og diagnostisk. Journalen er et arbejdsredskab som
grundlag for undersøgelse, behandling, pleje m.v. Journalen er også et
vigtigt informationsgrundlag for patienten. Journalen kan endvidere have
betydning i forbindelse med tilsyn og kontrol af lægers faglige virksomhed.
Herudover giver journalen mulighed for at vurdere kvaliteten og
effektiviteten af det udførte arbejde og kan være incitament til faglig
udvikling. Journalen kan også have væsentlig betydning for lægevidenskabelig
forskning.
Ansvaret for og pligt til at føre en journal påhviler den for
undersøgelsen, behandlingen m.v. ansvarlige læge.
Det følger af det ovenfor beskrevne om journalens natur og funktion, at en
patient som udgangspunkt ikke har krav på at få tilført bestemte oplysninger
til sin journal.
Oplysninger, der har betydning for undersøgelsen og behandlingen af
patienten, skal lægen af egen drift indføre i journalen, og patienten er
selvsagt berettiget til at oplyse om alle de forhold, som vedkommende mener
er af betydning for behandlingen m.v., og som vedkommende mener bør tilføres
journalen.
I praksis benyttes ofte den fremgangsmåde, at skriftlige tilkendegivelser
fra patienten bliver lagt som bilag ved journalen.
Spørgsmål 44:
Vil der i forbindelse med de regler, der skal fastsættes vedrørende
informationens form og indhold efter § 7, stk. 6, blive nævnt,
- at patienten efter anmodning kan få videresendt helbredsoplysninger m.v.
i forbindelse med behandlingen alene til den henvisende (special)læge, jf.
svaret på spørgsmål 18, L 15 - bilag 29,
- at patienten til journalen er berettiget til skriftligt at oplyse om
alle de forhold, som vedkommende mener er af betydning for behandlingen, jf.
svaret på spørgsmål 25, L 15 - bilag 34, og
- at patienten er berettiget til at modtage skriftlig information som
supplement til den mundtlige, såfremt det ønskes?
Svar:
Der henvises indledningsvis til min tidligere besvarelse af spørgsmål nr.
39 (L 15 - bilag 45) af 2. juni 1998.
Jeg har forstået spørgsmålet således, at det nærmere ønskes oplyst, i
hvilket omfang der i forbindelse med udstedelse af regelsæt i tilknytning til
gennemførelse af loven vil blive medtaget regler om de i spørgsmålet nævnte
tre forhold.
Hertil kan jeg oplyse, at der vil blive udarbejdet bekendtgørelser i
tilknytning til de forskellige bemyndigelser, herunder også med hjemmel i
forslagets § 7, stk. 6, om information.
Vedrørende det første forhold om videresendelse af helbredsoplysninger kan
jeg oplyse, at information om de forskellige muligheder, som patienterne har
i dette tilfælde, vil blive indarbejdet i retsregler eller andet
informationsmateriale (bekendtgørelse, cirkulære, vejledning, patientfolder
eller lignende). Amtskommunerne m.fl. vil blive inddraget i
informationsformidlingen til patienterne, således at patienterne bl.a. får de
respektive oplysninger på relevante tidspunkter i behandlingsforløbet.
Vedrørende den eksisterende praksis om, at oplysninger, som patienterne
måtte ønske indføjet i journalen, i givet fald kan vedlægges som bilag til
journalen, vil oplysning om denne praksis blive medtaget i
patientinformationsmaterialet.
Det understreges dog, at journalføringen sker på den behandlingsansvarlige
sundhedspersons (læges) ansvar, hvorfor der f. eks. ikke på patientens
foranledning kan ske ændringer af journalen mod lægens anbefalinger, ligesom
patienter ikke generelt har krav på at få tilføjet oplysninger til
journaloptegnelser.
Det sidste spørgsmål vedrører informationens form. Dette vil ligeledes
blive beskrevet nærmere i retsforskrifter, men forudsættes også uddybet i
skriftligt informationsmateriale, der automatisk eller på patientens
forespørgsel kan udleveres til patienter.
Tillægsbetænkning
Udvalget har, efter at lovforslaget ved 2. behandling blev henvist til
fornyet udvalgsbehandling, behandlet dette i et møde.
Sundhedsministeren har over for udvalget oplyst, at han, når
justitsministerens lovforslag om behandling af personoplysninger (L 82)
bliver genfremsat i den kommende samling, og når der i forbindelse hermed
fastlægges generelle regler og principper for myndighedernes og andres
oplysningspligt over for den registrerede om indsamlede data, vil vurdere,
hvorvidt der herefter er behov for særlige regler vedr. oplysningspligt om
indsamlede data fra patienter.
Sundhedsministeren har endvidere oplyst, at der efter de nye
journalføringsregler fra centralt hold vil ske opfølgning på journalføring,
således at patienters aktindsigt giver bedre mulighed for dokumentation af
behandling m.v., jf. også de nye og forbedrede aktindsigtsregler der er
etableret med den nye formulering af § 20.
Herefter indstiller udvalget lovforslaget til vedtagelse i
den affattelse, hvori det foreligger efter 2. behandling.
Anne-Marie Meldgaard (S) Jytte Wittrock (S) Hanne Andersen (S) Lone
Møller (S) nfmd. Dorte Bennedsen (S) Jørn Jespersen (SF) Yvonne Herløv
Andersen (CD) fmd . Morten Helveg Petersen (RV) Frank Aaen (EL) Jørgen
Winther (V) Ester Larsen (V) Preben Rudiengaard (V) Gyda Kongsted (V)
Henriette Kjær (KF) Gitte Seeberg (KF) Birthe Skaarup (DF) Tove Videbæk
(KRF)
Fremskridtspartiet havde ikke medlemmer i udvalget.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- RÅDETS AFGØRELSE (EU) 2026/1558 af 29. juni 2026 om beskikkelse af syv medlemmer af og otte suppleanter til Regionsudvalget efter indstilling fra Kongeriget Danmark EU-lovgivning · 29. juni 2026
- 1991 LSF 128 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LÆGELOVEN (BESTEMMELSER OM INFORMATION OG SAMTYKKE) Retsinformation · 18. maj 1992
- 1985 BTL 44 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM FORSVARETS PERSONEL NR L 44 1985-86, 1. SAMLING BLAD NR 956 Retsinformation · 21. maj 1988
- 1988 BTL 190 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM SUNDHEDSVÆSENETS CENTRALSTYRELSE M.V. (PATIENTKLAGENÆVN) NR L 190 1988-89, 1. SAMLING Retsinformation · 13. juli 1989
- Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om Danmarks ratifikation af Europarådets konvention af 4. april 1997 om beskyttelse af menneskerettigheder og menneskelig værdighed i forbindelse med anvendelse af biologi og lægevidenskab: Konvention om menneskerettighed Retsinformation · 7. maj 1999
- 1998/1 BTL B 5 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM DANMARKS RATIFIKATION AF EUROPARÅDETS KONVENTION AF 4. APRIL 1997 OM BESKYTTELSE AF MENNESKERETTIGHEDER OG MENNESKELIG VÆRDIGHED I FORBINDELSE MED ANVENDELSE AF BIOLOGI OG LÆGEVIDENSKAB: KONVENTION OM MENNESKERETTIGHED Retsinformation · 7. maj 1999