Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til Lov om ændring af lov om offentlige arkiver m.v.

1999/1 LSF 153Lovforslag som fremsatKulturministeriet15. december 1999

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 15. december 1999 af kulturministeren (Elsebeth

Gerner Nielsen)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om offentlige

arkiver m.v.

(Arkivlovens registerbestemmelser m.v.)

§ 1

I lov nr. 337 af 14. maj 1992 om offentlige arkiver m.v., som ændret

ved lov nr. 421 af 10. juni 1997, foretages følgende

ændringer:

1.

I § 9 indsættes som stk. 3:

»Stk. 3.

Kulturministeren kan efter

forhandling med forskningsministeren fastsætte bestemmelser om, at

statslige myndigheder, der inden for en nærmere fastsat dato ikke er

overgået til elektronisk arkivering, skal betale for omkostningerne ved

bevaring i Statens Arkiver af arkivalier, der efter den nævnte dato

dannes på papir.«

2.

§ 13, 1. pkt., affattes således:

»

De myndigheder, der er

nævnt i § 12, afleverer, medmindre modstående hensyn

gør sig gældende, deres arkivalier til Statens Arkiver, inden de

er 30 år gamle. «

3.

§ 14 ophæves.

4.

Læs alt

Efter § 15 indsættes:

»§ 15 a.

Kulturministeren kan efter indhentet udtalelse fra

Datatilsynet fastsætte nærmere regler om offentlige arkivers

opbevaring af materiale af den art, der er omfattet af lov om behandling af

personoplysninger.«

5.

§ 20, stk. 2, 2. og 3. pkt., affattes

således:

»Ansøgningen imødekommes, medmindre de

hensyn, der er nævnt i § 21, stk. 1, nr. 1-6, og § 22,

stk. 1, nr. 1-4 foreligger. § 24, stk. 3 - 4, og § 25

finder tilsvarende anvendelse«

6.

§ 22, stk. 1, nr. 2, ophæves.

Nr. 3-5 bliver herefter nr. 2-4.

7.

I § 22, stk. 2, indsættes som 2.

pkt.:

»Fastsættelse af kortere tilgængelighedsfrist

end 80 år for materiale af den art, der er omfattet af lov om

behandling af personoplysninger, kan dog kun finde sted efter indhentet

udtalelse fra Datatilsynet, hvis materialet er afleveret fra myndigheder

inden for den offentlige forvaltning, eller fra Domstolsstyrelsen, hvis

materialet er afleveret fra retterne«

8.

§ 24 affattes således:

»§ 24.

Rigsarkivaren eller den, rigsarkivaren bemyndiger

hertil, kan i konkrete tilfælde meddele tilladelse til benyttelse af

dokumenter, arkivenheder eller grupper af arkivenheder inden udløbet

af tilgængelighedsfristen, jf. dog stk. 2-4 og stk. 7.

Stk. 2.

Det er en betingelse for at meddele tilladelse efter

stk. 1, at vedkommende ressortmyndighed har givet sit samtykke hertil,

når

1) den afleverende myndighed har fastsat en længere

tilgængelighedsfrist efter § 21,

2) en arkivenhed indeholder materiale af den karakter, der er

nævnt i § 22, stk. 1, nr. 2-4, eller

3) et dokument eller en arkivenhed er yngre end 30 år.

Stk. 3.

Tilladelse efter stk. 1 kræver samtykke fra

Datatilsynet, hvis arkivenheden er afleveret fra en myndighed inden for den

offentlige forvaltning og indeholder oplysninger om enkeltpersoners rent

private forhold, og

1) tidligere behandling af oplysningerne har været omfattet af

lov om behandling af personoplysninger, eller

2) oplysningerne stammer fra et edb-register, der har været

ført for den offentlige forvaltning.

Stk. 4.

Tilladelse efter stk. 1 kræver samtykke fra

Domstolsstyrelsen, hvis arkivenheden er afleveret fra retterne og indeholder

oplysninger om enkeltpersoners rent private forhold, og tidligere behandling

af oplysningerne har været omfattet af lov om behandling af

personoplysninger.

Stk. 5.

Er en ansøgning om benyttelse af ikke

umiddelbart tilgængeligt arkivalier ikke imødekommet eller

afslået inden 15 dage efter, at den er modtaget i Statens Arkiver, skal

Statens Arkiver underrette ansøgeren om grunden hertil.

Stk. 6.

De myndigheder, der er nævnt i stk. 2-4,

afgør så vidt muligt inden 30 dage efter, at

spørgsmål om samtykke til imødekommelse af en

ansøgning om arkivadgang er forelagt den pågældende

myndighed fra Statens Arkiver, om samtykke kan meddeles. Foreligger en

afgørelse ikke inden 30 dage, skal myndigheden underrette Statens

Arkiver om grunden hertil samt om, hvornår en afgørelse

forventes at foreligge. Statens Arkiver underretter herefter ansøgeren

herom.

Stk. 7.

Kulturministeren fastsætter nærmere regler

om tilgængelighed og om vilkår for brugen af de oplysninger, der

gives adgang til. Herunder kan der efter indhentet udtalelse fra Datatilsynet

fastsættes særlige regler om vilkår for brugen af

oplysninger af den art, der er omfattet af lov om behandling af

personoplysninger.«

9.

I § 27 indsættes som 2. pkt.:

»Der kan herunder efter indhentet udtalelse fra

Datatilsynet fastsættes regler om tilgængelighed til materiale af

den art, der er omfattet af lov om behandling af personoplysninger.«

10.

Efter § 28 indsættes:

»§ 28 a.

Private arkivalier af den art, der er omfattet af lov

om behandling af personoplysninger, kan afleveres til offentlige

arkiver.«

11.

I § 31 indsættes som stk. 2:

»Stk. 2.

Kulturministeren kan efter indhentet udtalelse fra

Datatilsynet fastsætte nærmere regler om tilgængelighed til

materiale af den art, der er omfattet af lov om behandling af

personoplysninger, og som er afleveret til offentlige arkiver.«

12.

Efter § 32 indsættes:

Kapitel 6 a

Begæring om indsigt

»§ 32 a.

En person kan over for et offentligt arkiv

fremsætte begæring om indsigt i oplysninger om den

pågældende af den art, som er omfattet af lov om behandling af

personoplysninger, og som er overført til opbevaring i det

pågældende arkiv.

Stk. 2.

Begæring efter stk. 1 skal angive den

myndighed, der oprindelig har behandlet de pågældende

oplysninger.

Stk. 3.

Begæring om indsigt videresendes af det

pågældende arkiv til vedkommende myndighed, der træffer

afgørelse efter bestemmelserne herom i lov om behandling af

personoplysninger.

Stk. 4.

For så vidt angår begæring om

indsigt i private arkivalier, som er afleveret til et offentlig arkiv, og som

er omfattet af lov om behandling af personoplysninger, træffer det

pågældende arkiv afgørelse efter bestemmelserne herom i

den nævnte lov. Begæringen skal angive den dataansvarlige, der

oprindelig har behandlet de pågældende oplysninger.«

13.

Efter § 33 indsættes:

Kapitel 7 a

Delegation

»§ 33 a.

Kulturministeren kan bemyndige rigsarkivaren til at

foretage den mere detaljerede regelfastsættelse om behandling, bevaring

og kassation af offentlige arkivalier samt om aflevering af arkivalier til

Statens Arkiver, jf. § 10, stk. 1-2, § 12, stk. 2,

§ 13, 2. pkt., samt § 15, stk. 2.«

14.

§ 37 ophæves.

§ 2

Stk. 1.

Loven træder i kraft dagen efter

bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2.

Regler, der fastsættes i medfør af

bestemmelsen i § 31, stk. 2, i lov om offentlige arkiver m.v., som

affattet ved denne lovs § 1, nr. 11, omfatter arkivalier, der er

afleveret til offentlige arkiver efter lovens ikrafttræden.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Lovforslagets formål

Folketinget vedtog i maj 1997 en revision af arkivloven,

jf. lov nr. 421 af 10. juni 1997 om ændring af lov om offentlige

arkiver m.v. Om behandlingen af lovrevisionen henvises til Folketingstidende

1996-97 sp. 3901, tillæg A, sp. 3882, tillæg A, sp. 5055 ff., sp.

883, tillæg B, sp. 943, tillæg B, sp. 7078 ff., sp. 1035,

tillæg B, sp. 7358 ff., sp. 441, tillæg C.

Lovens hovedformål var i lys af indhentede

erfaringer primært at styrke den udvikling, som blev igangsat med

arkivloven af 1992, med hensyn dels til fremme af større åbenhed

til de offentlige arkivers samlinger, dels til sikring af en koordineret

bevarings- og kassationspolitik vedrørende offentlige arkivalier.

I bemærkningerne til lovforslaget gjorde

Kulturministeriet opmærksom på, at en række forhold i

forbindelse med den stigende anvendelse af informationsteknologi i den

offentlige forvaltning gør det hensigtsmæssigt at optage

bestemmelser i arkivlovgivningen, der præciserer de offentlige arkivers

rolle i informationssamfundet.

Samtidig bemærkedes det, at gennemførelsen af

EU-direktiv 95/46/EF om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med

behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne

oplysninger måtte aktualisere en revision af arkivlovens regler om

aflevering, bevaring og tilgængelighed af arkivalier, der er lagret

på elektronisk medium, og som indeholder personoplysninger, men at

Kulturministeriet fandt det mest hensigtsmæssigt at afvente

afslutningen af arbejdet i Justitsministeriets udvalg om

registerlovgivningen, før der stilledes konkrete forslag om revision

af arkivlovgivningen.

Udvalget afgav i december 1997 betænkning om

behandling af personoplysninger (betænkning nr. 1345/1997) og

justitsministeren fremsatte på baggrund heraf den 30. april 1998,

genfremsat den 8. oktober 1998, forslag til lov om behandling af

personoplysninger (L 44, 1998-99). Lovforslaget er udarbejdet til

afløsning af den nuværende generelle registerlovgivning (lov om

offentlige myndigheders registre og lov om private registre m.v.).

Lovforslaget blev ikke færdigbehandlet og er

genfremsat den 9. december 1999 (L 147, 1999 2000)

I forbindelse med den ny lovgivning om behandling af

personoplysninger finder Kulturministeriet det hensigtsmæssigt at

justere arkivlovgivningen i lys heraf og af den teknologiske udvikling. Et

lovforslag blev fremsat den 25. november 1998 (L 96, 1998 - 99). Lovforslaget

blev ikke færdigbehandlet. Om behandlingen af lovforslaget henvises til

Folketingstidende 1998 99 Tillæg A, sp. 2497 ff., sp. 2515 ff. og

spalte 2700 ff.

Lovforslaget genfremsættes hermed, idet der er

tilføjet bestemmelser om Domstolsstyrelsens kompetence ved behandling

af konkrete tilgængelighedssager, jf. § 1, nr. 7 og 8.

Hovedpunkterne i Kulturministeriets lovforslag er

følgende:

Der skelnes ikke mellem papirarkivalier og elektroniske

arkivalier ved beslutning om bevaring af materiale med personoplysninger.

Forslaget indebærer således en forenkling af den gældende

ordning, hvorefter bevaring af arkivalier, der er omfattet af lov om

offentlige myndigheders registre, som hovedregel kræver samtykke fra

Registertilsynet. Materiale, der tidligere har været underkastet denne

særlige regulering, vil blive omfattet af de almindelige regler om

aflevering, bevaring og kassation af offentlige arkivalier.

Hensynet til beskyttelse af den personlige integritet hos

de personer, om hvem der bevares oplysninger i offentlige arkiver, varetages

ved inddragelse af Datatilsynet ved fastsættelse af generelle regler om

offentlige arkivers behandling af personoplysninger, herunder

behandlingssikkerhed, tilgængelighed til og vilkår for brugen af

personoplysninger.

Datatilsynet eller Domstolsstyrelsen inddrages i

afgørelsen af konkrete spørgsmål, der angår

fastsættelse af kortere tilgængelighedsfrist end 80 år for

arkivalier, som er omfattet af lov om behandling af personoplysninger. Er der

tale om oplysninger om enkeltpersoners rent private forhold, inddrages

Datatilsynet i afgørelsen af konkrete spørgsmål om

dispensationer fra tilgængelighedsfristen, når det drejer sig om

arkivalier, der er afleveret fra den offentlige forvaltning. Tilsvarende

inddrages Domstolsstyrelsen, når der er tale om arkivalier, der er

afleveret fra retterne.

Samtidig tilsigtes det at skabe hjemmelsmæssig

klarhed med hensyn til aflevering og bevaring af private arkivalier, der er

omfattet af lov om behandling af personoplysninger, ved at indsætte en

særlig bestemmelse herom i arkivloven. Det foreslås endvidere at

bemyndige kulturministeren til efter indhentet udtalelse fra Datatilsynet at

fastsætte nærmere regler om tilgængelighed til private

arkivalier, som indeholder oplysninger, der er omfattet af lov om behandling

af personoplysninger.

Endvidere indeholder lovforslaget en bestemmelse, der

knytter sig til forvaltningens gradvise overgang til elektroniske

sagsbehandlings- og arkivsystemer. Det foreslås således, at

kulturministeren bemyndiges til efter forhandling med forskningsministeren at

fastsætte bestemmelse om, at statslige myndigheder, der inden for en

nærmere fastsat dato ikke er overgået til elektronisk arkivering,

skal betale for bevaring i Statens Arkiver af arkivalier, der efter denne

dato dannes på papir.

Endelig indeholder lovforslaget en bestemmelse, hvorefter

kulturministeren kan delegere den mere detaljerede regelfastsættelse

vedrørende bevaring og kassation samt en række andre forhold af

overvejende arkivteknisk karakter til rigsarkivaren.

Det skal tilføjes, at der i henhold til § 41 i

lov nr. 337 af 14. maj 1992 om offentlige arkiver m.v. som ændret ved

lov nr. 421 af 10. juni 1997 skal finde en revision af loven sted senest i

folketingsåret 2001-2.

Ved denne lovrevision vil spørgsmålet om

tilgængeligheden til arkivalier, der er afleveret fra myndigheder inden

for den offentlige forvaltning blive berørt.

Gældende bestemmelser om sletning og arkivering af registre, der

er omfattet af registerlovgivningen

Offentlige myndigheders registre var indtil

gennemførelsen af lov nr. 294 af 8. juni 1978 om offentlige

myndigheders registre omfattet af de for statens arkivalier i øvrigt

gældende regler. Loven er på enkelte punkter ændret ved lov

nr. 383 af 10. juni 1987, ved lov nr. 346 af 6. juni 1991 og ved lov nr. 1093

af 19. december 1994 samt endelig ved lov nr. 337 af 14. maj 1992 om

offentlige arkiver m.v.

Ved lov om offentlige myndigheders registre

indførtes særlige regler om behandling, bevaring og kassation af

arkivalier (registre), der var omfattet af loven. Lov om offentlige

myndigheders registre gælder ifølge dens § 1, stk. 1,

for »edb-registre, der føres for den offentlige forvaltning, og som

indeholder personoplysninger.« Edb-registre defineres i samme lovs § 1,

stk. 2, som »registre eller andre systematiserede fortegnelser, hvor der

gøres brug af elektronisk databehandling.«

Ifølge lov om offentlige myndigheders registre,

§ 9, stk. 3, skal registrerede oplysninger, der på grund af

alder eller af andre grunde har mistet deres betydning for varetagelsen af

registrets opgaver, slettes. Bestemmelsen skal sikre, at registret til

stadighed har de aktuelt gældende oplysninger og kun disse.

Den gældende regulering om arkivering af registre,

der indeholder personoplysninger, tager således sit udgangspunkt i

databeskyttelseshensyn, det vil sige hensynet til den personlige integritet

hos det enkelte registrerede individ.

Et ubetinget krav om sletning vil imidlertid i mange

tilfælde kunne medføre uoprettelig skade for planlægning

og forskning, herunder navnlig historieforskning. Der blev derfor i lov om

offentlige myndigheders registre, § 9, stk. 4, indsat en

bestemmelse om, at registereksemplarer i stedet for at blive slettet kunne

overføres til opbevaring i arkiv. Bestemmelsen lyder:

»Registertilsynet kan tillade, at registre, der

føres for kommunale myndigheder, overføres til opbevaring i

arkiv på nærmere angivne vilkår. Registre, der føres

for statslige myndigheder, overføres til opbevaring i Statens Arkiver

efter reglerne i lov om offentlige arkiver m.v.«

For så vidt angår statslige myndigheders

registre er det i den gældende arkivlovs § 14, stk. 1,

fastsat, at journalregistre er omfattet af en almindelig afleveringspligt,

idet bevaringen af sådanne registre er en betingelse for, at

myndighedens øvrige arkiv vil kunne anvendes i forskningsmæssig

eller anden sammenhæng. Andre registre, der indeholder

personhenførbare oplysninger, skal afleveres til Statens Arkiver,

såfremt det findes nødvendigt for udførelsen af

forskningsmæssige eller statistiske undersøgelser af

væsentlig samfundsmæssig interesse.

Afgørelsen af, om et givet register, bortset fra

statslige myndigheders journalregistre, skal afleveres til arkiv,

træffes ifølge arkivlovens § 14, stk. 2, af

Registertilsynet efter indstilling fra rigsarkivaren. At

afgørelseskompetencen er henlagt til Registertilsynet, baserer sig

på hensynet til databeskyttelse. I praksis tillægges

rigsarkivarens udtalelse vedrørende den forskningsmæssige eller

statistiske betydning af arkivering i denne forbindelse stor vægt.

Til udfyldelse af denne bestemmelse er det i § 11,

stk. 2, i bekendtgørelse nr. 919 af 28. november 1997 om

offentlige arkivalier og om offentlige arkivers virksomhed fastsat, at

vurdering af, om et register indeholder oplysninger, der tilsiger, at

registret skal afleveres, i alle tilfælde bør finde sted. Denne

vurdering bør foretages snarest efter registrets oprettelse ved

drøftelse mellem den oprettende myndighed og Statens Arkiver. Inden

der foretages sletning af et statsligt register, skal

spørgsmålet om aflevering til Statens Arkiver forelægges

Registertilsynet med en indstilling fra myndigheden og rigsarkivaren.

Ifølge arkivlovens § 14, stk. 3, sker

arkivering af statslige myndigheders registre, der indeholder

personhenførbare oplysninger, i henhold til nærmere angivne

vilkår. Sådanne vilkår blev i hovedtræk fastlagt i

forbindelse med ikrafttrædelsen af registerloven i 1979, jf.

Registertilsynets årsberetning 1982. Bl.a. er det et vilkår, at

arkiveringen er endelig. Det indebærer, at udlevering af oplysninger

fra registre i Statens Arkiver til den afleverende myndighed eller andre som

udgangspunkt kun kan ske efter udløbet af tilgængelighedsfristen

for det pågældende registereksemplar. For det enkelte

registereksemplar skal der endvidere foreligge en specifikation af omfanget

af det materiale, der overlades til opbevaring i Statens Arkiver. I hvert

enkelt tilfælde skal det tillige angives, hvor ofte der kan

overføres registereksemplarer fra den afleverende myndighed til

Statens Arkiver. For opbevaringen i Statens Arkiver gælder

særlige sikkerhedsforskrifter.

Tilgængelighedsfrister blev før

ikrafttrædelsen af lov nr. 337 af 14. maj 1992 om offentlige arkiver

m.v. fastsat med udgangspunkt i de af rigsarkivaren fastsatte almindelige

tilgængelighedsfrister. I arkivlovens § 22, stk. 1, nr. 2,

fastsattes en generel 80 års tilgængelighedsfrist for materiale,

der vedrører registre, der er omfattet af lov om offentlige

myndigheders registre. Det bemærkes, at der i enkelte tilfælde,

hvor det har drejet sig om særlig følsomme oplysninger, er

fastsat længere tilgængelighedsfrist end 80 år.

Dispensationer fra tilgængelighedsfristerne kan

efter bestemmelsen i arkivlovens § 24, stk. 1 og 3, meddeles af

rigsarkivaren, for så vidt der foreligger samtykke såvel fra den

afleverende myndighed som fra Registertilsynet.

Særligt om kommunale registre

Kommunale myndigheders registre kan som nævnt efter

bestemmelsen i registerlovens § 9, stk. 4, 1. pkt., jf. arkivlovens

§ 37, efter tilladelse fra Registertilsynet overføres til

opbevaring i kommunale arkiver. Det vil sige, at afgørelsen om

arkivering af kommunale registre i modsætning til statslige registre

træffes på grundlag af bestemmelserne i registerloven og ikke

på grundlag af bestemmelser i arkivloven.

Det tilføjes, at det følger af arkivlovens

§ 14, stk. 4, at kommunerne kan aflevere kommunale registre til

Statens Arkiver efter regler, der fastsættes af kulturministeren efter

indhentet udtalelse fra Registertilsynet.

Særligt om private registre

Lov nr. 293 af 8. juni 1978 om private registre regulerer

ikke spørgsmålet om arkivering.

Registertilsynet har imidlertid antaget, at dette ikke i

sig selv indebærer, at der ikke vil kunne ske arkivering af registre,

som er omfattet af denne lov. Det bemærkes her, at lov om private

registre har et noget videre anvendelsesområde end lov om offentlige

myndigheders registre, idet loven, jf. § 1, stk. 1, ud over

registrering, der omfatter personoplysninger, og hvor der gøres brug

af elektronisk databehandling, også omfatter systematisk registrering,

der omfatter oplysninger om personers, institutioners, foreningers eller

virksomheders private eller økonomiske forhold eller i øvrigt

oplysninger om personlige forhold, som med rimelighed kan forlanges unddraget

offentligheden, uanset om der er tale om manuelle eller elektroniske

registre.

Det følger af arkivlovens § 28, stk. 1,

at Statens Arkiver kan indsamle, modtage og bevare private arkivalier, som

hidrører fra enkeltpersoner, foreninger, organisationer m.v. Ved

aflevering af private arkivalier til Statens Arkiver træffes der aftale

mellem den afleverende part og det modtagende arkiv om tilgængelighed,

jf. arkivlovens § 31.

Særligt om forskningsregistre

Forskningsregistre, der føres for statslige

myndigheder, kan afleveres til Statens Arkiver efter de regler, der er

fastsat i den gældende lovs § 14 og de i medfør heraf

fastsatte nærmere regler.

Private forskningsregistre - især inden for de

samfundsvidenskabelige og sundhedsvidenskabelige områder - indsamles og

bevares af Dansk Data Arkiv, der indgår i Statens Arkiver. For så

vidt der er tale om registre, der indeholder oplysninger, der kan

henføres til enkelte personer, sker bevaringen efter tilladelse fra

Registertilsynet, jf. Betænkning nr. 1345 om behandling af

personoplysninger side 92 f.

Forholdet mellem lovgivningen om behandling af personoplysninger og

arkivlovgivningen.

Det lovforslag om behandling af personoplysninger, der er

fremsat af justitsministeren (L 147, 1999-00) har et videre

anvendelsesområde end den gældende registerlovgivning.

For så vidt angår den organisatoriske

afgrænsning omfatter lovforslaget ud over den behandling af

personoplysninger, der finder sted for den offentlige forvaltning og private,

som udgangspunkt også domstolenes behandling af personoplysninger.

For så vidt angår lovforslagets funktionelle

anvendelsesområde er dette ikke som i den gældende

registerlovgivning afgrænset på grundlag af en definition af et

»register«, men omfatter al behandling af personoplysninger, der helt eller

delvis foretages ved hjælp af elektronisk databehandling, og

ikke-elektronisk behandling af personoplysninger, der er eller vil blive

indeholdt i et manuelt register.

Den offentlige forvaltnings og domstolenes stigende

anvendelse af elektronisk sagsbehandling vil således medføre, at

et stadig større område vil blive omfattet af lovgivningen om

behandling af personoplysninger.

Om forholdet mellem arkivlovgivningen og den kommende

lovgivning om behandling af personoplysninger anføres i

bemærkningerne til ovennævnte lovforslag, at lovforslaget bygger

på den forudsætning, at spørgsmålet om

arkivmæssig anvendelse (behandling) af personoplysninger afgøres

efter arkivlovgivningens regler herom (og ikke efter regler i lov om

behandling af personoplysninger kapitel 4). De øvrige generelle regler

i lov om behandling af personoplysninger finder anvendelse på

arkivmæssig behandling af personoplysninger, medmindre det

databeskyttelsesretlige spørgsmål er reguleret i

arkivlovgivningen.

Dette lovforslag bygger på den samme ordning og

indeholder en række bestemmelser om arkivmæssig behandling af

personoplysninger. Medmindre andet er fastsat i arkivlovgivningen, vil det i

øvrigt være reglerne i lov om behandling af personoplysninger,

der finder anvendelse på arkivernes behandling af personoplysninger.

Dette indebærer bl.a., at de regler i lov om behandling af

personoplysninger, der vedrører anmeldelse til Datatilsynet af

behandling af personoplysninger samt registreredes rettigheder, som

udgangspunkt finder anvendelse. Tilsynet med bl.a. disse reglers overholdelse

i forbindelse med offentlige arkivers behandling af personoplysninger

føres af Datatilsynet, jf. kapitel 16 i lovforslaget om behandling af

personoplysninger.

For så vidt angår bestemmelserne i kapitel 9 i

lovforslaget om behandling af personoplysninger om den registreredes

indsigtsret bemærkes dog, at der i det foreliggende lovforslag

foreslås fastsat særlige regler for proceduren i forbindelse med

anmodning om indsigt. Der henvises herom til ændringsforslag § 1,

nr. 12 og bemærkningerne hertil.

Særligt om § 14 i forslag til lov om behandling af

personoplysninger

Som § 14 i forslag til lov om behandling af

personoplysninger er indsat følgende bestemmelse, der i det

væsentlige svarer til bestemmelsen i lov om offentlige myndigheders

registre, § 9, stk. 4, jf. arkivlovens § 37. Bestemmelsen

lyder:

»Oplysninger, der er omfattet af denne lov, kan

overføres til opbevaring i arkiv efter reglerne i

arkivlovgivningen.«

Af bemærkningerne til denne bestemmelse

fremgår:

»Bestemmelsen regulerer spørgsmålet om

arkivering. Efter bestemmelsen kan oplysninger, som er omfattet af loven,

overføres til opbevaring i arkiv efter reglerne i arkivlovgivningen.

Bestemmelsen indebærer, at der vil kunne ske arkivering af behandlede

oplysninger i det omfang, dette følger af reglerne i

arkivlovgivningen. Dette gælder for oplysninger, som er behandlet for

såvel offentlige myndigheder som for private. Med hensyn til de private

arkivalier bemærkes, at den foreslåede bestemmelse er udtryk for

en kodificering af, hvad der antages at gælde efter lov om private

registre. Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige

bemærkninger pkt. 4.2.11.3. og betænkningen, side

145-150.«

Udvalget om registerlovgivningen har i Betænkning

nr. 1345/1997, s. 166, påpeget, »at en række forhold kan

anføres til støtte for, at kompetencen til at meddele

tilladelse til arkivering af oplysninger, som er omfattet af lovudkastet,

generelt henlægges til Rigsarkivaren. Der kan bl.a. peges på, at

Rigsarkivarens udtalelse om, hvorvidt arkivalier er bevaringsværdige, i

praksis tillægges stor betydning [...]. Endvidere kan der peges

på, at den forventede udvikling hen imod digital forvaltning også

synes at tale for, at kompetencen til at meddele tilladelse til arkivering af

oplysninger, som er omfattet af lovudkastet, henlægges til

Rigsarkivaren. Herved vil retstilstanden svare til de regler, der i dag

gælder for papirbaserede arkivalier.«

Kulturministeriet er enig i udvalgets vurdering, og det

foreslås således at ophæve § 14 i den gældende

arkivlov, der fastsætter inddragelse af Registertilsynet ved

afgørelsen af konkrete bevaringssager.

Det tilføjes, at en nyordning vil medføre en

administrativ forenkling. Statens Arkiver har oplyst, at der i perioden

1992-1999 er forelagt Registertilsynet ca. 110 sager, der vedrører

bevaring af registre. I perioden 1999-2000 forventes det, at Statens Arkiver

efter den gældende ordning vil skulle indstille ca. 375 registre til

bevaring. Det mere omfattende virkeområde for lovgivningen om

behandling af personoplysninger i forhold til den gældende

registerlovgivning ville sammen med udviklingen hen imod digital forvaltning

resultere i, at en stigende mængde konkrete afgørelser af

arkiveringsspørgsmål i givet fald skulle træffes af

Datatilsynet.

Forslag til ændringer i arkivlovgivningen

Som ovenfor bemærket er Kulturministeriet enig i det

synspunkt, at reguleringen af den behandling af personoplysninger, der sker

primært af hensyn til historiske eller videnskabelige

forskningsformål, skal finde sted i arkivlovgivningen. Denne lovgivning

må endvidere indeholde bestemmelser, der sikrer varetagelsen af de

databeskyttelsesmæssige vilkår for opbevaring af og

tilgængelighed til arkiverede personoplysninger.

Det er et hovedprincip i lovforslaget, at der ikke som i

den gældende lovgivning skelnes mellem papirarkivalier og elektroniske

arkivalier ved beslutning om arkivering af materiale med personoplysninger,

jf. ovenfor om § 14 i forslag til lov om behandling af

personoplysninger.

Den omstændighed, at en oplysning ikke længere

er administrativt aktuel, indebærer imidlertid ikke, at den samtidig

har mistet sin betydning i forhold det enkelte individ. Der må derfor

samtidig fastsættes sådanne vilkår for arkiveringen, at

hensynet til den personlige integritet hos de registrerede personer

varetages.

Hensynet til den personlige integritet varetages i den

gældende arkivlovgivning ved fastsættelse af en 80 års

tilgængelighedsfrist for arkivalier, der indeholder oplysninger om

enkeltpersoners private, herunder økonomiske, forhold, jf. lovens

§ 22, stk. 1, nr. 1.

Ifølge § 22, stk. 2, kan den afleverende

myndighed efter drøftelse med det modtagende arkiv fastsætte en

kortere eller længere tilgængelighedsfrist end 80 år, hvor

forholdene taler herfor. For at sikre, at hensynet til den personlige

integritet varetages fuldt ud, er der i forslaget optaget en bestemmelse om,

at fastsættelse af kortere frist end 80 år for materiale af den

art, der er omfattet af lov om behandling af personoplysninger, kun kan finde

sted efter indhentet udtalelse fra Datatilsynet eller Domstolsstyrelsen, jf.

ændringsforslag nr. 7.

Lovforslaget indeholder derudover en bestemmelse,

hvorefter kulturministeren efter indhentet udtalelse fra Datatilsynet kan

fastsætte de nærmere regler, der skal sikre varetagelsen af

databeskyttelsesmæssige hensyn i forbindelse med arkivering af

personoplysninger, jf. ændringsforslag nr. 4.

Ifølge § 24, stk. 1, kan rigsarkivaren i

konkrete tilfælde give dispensation til benyttelse af arkivalier inden

udløbet af tilgængelighedsfristen. Indeholder arkivalierne

materiale, der er omfattet af lov om offentlige myndigheders registre,

kræver dispensation tillige samtykke fra Registertilsynet og den

afleverende myndighed, jf. § 24, stk. 3.

Under hensyn til den i forhold til den gældende

registerlovgivning ændrede funktionelle afgrænsning af

lovgivningen om behandling af personoplysninger, der medfører en

betydelig udvidelse af denne lovgivnings virkeområde, ville en

opretholdelse af en ordning, hvorefter såvel den afleverende myndighed

som det kommende Datatilsyn i alle tilfælde skulle inddrages i

afgørelsen af en større mængde

dispensationsansøgninger, der vedrører personoplysninger,

være uhensigtsmæssig allerede derved, at det vil medføre

en væsentlig administrativ belastning af Datatilsynet.

Kulturministeriet finder, at sikring af, at der ikke sker

misbrug af personoplysninger i forbindelse med dispensationsadgang i vidt

omfang kan finde sted ved fastsættelse af særlige vilkår

for benyttelse af sådanne oplysninger. Der henvises herom til

bemærkningerne til ændringsforslagene nr. 8 og 9.

Det foreslås imidlertid også, at det kommende

Datatilsyn eller Domstolsstyrelsen, hvor det drejer sig om adgang til

oplysninger om enkeltpersoners rent private forhold, vil blive inddraget i

afgørelsen af konkrete spørgsmål om dispensationer fra de

tilgængelighedsfrister, der gælder for arkivalier, som vil blive

omfattet af den kommende lovgivning om behandling af personoplysninger. Der

henvises herom til bemærkningerne til ændringsforslag nr. 8.

Lovforslaget indeholder endvidere en bestemmelse,

hvorefter der kun kan ske aflevering af private arkivalier, der er omfattet

af lov om behandling af personoplysninger, til offentlige arkiver, jf.

ændringsforslag nr. 10. Det foreslås i denne forbindelse, at

kulturministeren bemyndiges til efter indhentet udtalelse fra Datatilsynet at

fastsætte nærmere regler om tilgængelighed til private

arkivalier, som indeholder oplysninger, der er omfattet af lov om behandling

af personoplysninger. Den gældende lov indeholder ikke hjemmel for

kulturministeren til at fastsætte regler om tilgængeligheden til

private arkivalier, idet det af lovens § 31 fremgår, at »ved

aflevering af private arkivalier til Statens Arkiver træffes der aftale

mellem den afleverende part og det modtagende arkiv om tilgængelighed.«

Af hensyn til beskyttelse af den personlige integritet hos registrerede

personer i de tilfælde, hvor personoplysninger overføres fra

private dataansvarlige til offentlige arkiver, findes det

hensigtsmæssigt at bemyndige kulturministeren til efter indhentet

udtalelse fra Datatilsynet at fastsætte regler om tilgængelighed

til sådanne arkivalier, der er afleveret til offentlige arkiver, jf.

ændringsforslag nr. 11.

Bestemmelserne i Justitsministeriets lovforslag om

behandling af personoplysninger, der vedrører registrerede personers

indsigtsret, gælder som udgangspunkt også for personoplysninger,

der er overført til opbevaring i arkiv. Under hensyn til de

særlige vilkår, der gør sig gældende for

arkivvæsenet, der opbevarer en meget betydelig mængde af

oplysninger, foreslås imidlertid, at arkivloven indeholder en

procedurebestemmelse, hvorefter begæring om indsigt skal angive den

myndighed eller private dataansvarlige, der oprindelig har behandlet de

pågældende oplysninger. Endvidere foreslås det, at det for

oplysninger i offentlige arkivalier, der er overført til arkiv, vil

være den myndighed, der oprindelig har behandlet oplysningerne, der vil

skulle træffe afgørelse om indsigt, jf. ændringsforslag

nr. 12.

Endvidere indeholder lovforslaget en bestemmelse, jf.

ændringsforslag nr. 1, der vedrører det forhold, at udviklingen

hen imod digital forvaltning på sigt vil kunne få konsekvenser

for dækning af omkostningerne ved bevaring af papirarkivalier.

Endelig indeholder lovforslaget en bestemmelse, hvorefter

kulturministeren kan delegere den mere detaljerede regelfastsættelse

vedrørende bevaring og kassation samt forhold af arkivteknisk karakter

til rigsarkivaren. Det drejer sig om de bemyndigelser til

regelfastsættelse, der er indeholdt i lovens § 10, stk. 1-2,

§ 12, stk. 2, § 13, 2. pkt., samt § 15, stk. 2, jf.

ændringsforslag nr. 13.

Lovforslagets økonomiske konsekvenser m.v.

Lovforslaget indebærer en ophævelse af den

gældende ordning, hvorefter aflevering, bevaring og

tilgængelighed af arkivalier, der er omfattet af lov om offentlige

myndigheders registre, som hovedregel afgøres af Registertilsynet

efter indhentet udtalelse fra rigsarkivaren.

Som tidligere omtalt har Statens Arkiver oplyst, at der i

perioden 1992-99 er forelagt Registertilsynet ca. 110 sager, der

vedrører bevaring af registre.

Ændringen antages at medføre en vis

arbejdsmæssig lettelse af det kommende Datatilsyn, der ikke

længere vil skulle foretage afgørelser i konkrete enkeltsager

vedrørende bevaring.

Datatilsynet vil imidlertid som følge af de nye

bestemmelser i ændringsforslagene nr. 4, 8, 9 og 11 skulle udtale sig

om generelle bestemmelser om dels behandling af materiale med

personoplysninger, dels vilkår for benyttelse af sådant materiale

før udløbet af tilgængelighedsfristerne. Endvidere vil

Datatilsynet skulle udtale sig i konkrete sager, hvor der kan blive tale om

fastsættelse af kortere tilgængelighedsfrister end 80 år

for materiale med personoplysninger, eller hvor det drejer sig om

dispensation til benyttelse af materiale med særlig følsomme

personoplysninger, jf. ændringsforslagene nr. 7 og 8. Det

skønnes ikke, at disse administrative omlægninger vil

medføre økonomiske konsekvenser.

Som følge af den generelle udvikling hen imod

digital forvaltning vil Statens Arkiver i de kommende år skulle

behandle et markant øget antal sager, der vedrører elektronisk

arkivering af personoplysninger. Baseret på opgørelser over

eksisterende elektroniske registre i forvaltningen, der er omfattet af den

gældende registerlovgivning, forventer Statens Arkiver som nævnt

ovenfor således i perioden 1999-2000 at behandle ca. 375 sager om

bevaring af registre.

Det bemærkes, at dette forhold var forudset i

forbindelse med revisionen af arkivloven i folketingssamlingen 1996-97. Der

er i forbindelse med den resultatkontrakt, der er indgået mellem

Kulturministeriet og Statens Arkiver for perioden 1997-2000, tilført

Statens Arkiver bevilling til gennemførelse af den nævnte

opgave. Lovforslaget medfører således ikke i denne henseende

økonomiske konsekvenser for staten.

Det skønnes ikke, at lovforslaget vil have

økonomiske eller væsentlige administrative konsekvenser for

stat, kommuner og amtskommuner, når bortses fra de administrative

konsekvenser, der er beskrevet ovenfor om omlægningen af arbejdsbyrden

i Datatilsynet.

For så vidt angår de økonomiske og

administrative konsekvenser ved forvaltningens gradvise overgang til

elektroniske sagsbehandlings- og arkivsystemer henvises til

bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 1.

Lovforslaget har ikke miljømæssige

konsekvenser, ligesom lovforslaget ikke indeholder bestemmelser med

økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet.

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget knytter sig som nævnt til den

lovgivning om behandling af personoplysninger, der blandt andet

gennemføres til implementering af EU-direktiv 95/46/EF.

I følge denne lovgivning vil overførsel til

offentligt arkiv skulle ske efter reglerne i arkivlovgivningen. Det er

således arkivlovgivningen eller bestemmelser, der udstedes i henhold

til denne, der fastlægger vilkårene for overførsel af

materiale med personoplysninger til offentlige arkiver samt for den

behandling, som dette materiale gøres til genstand for i

arkivsammenhæng. Der henvises i øvrigt til afsnittet ovenfor om

forholdet mellem lovgivningen om behandling af personoplysninger og

arkivlovgivningen.

Efter Kulturministeriets opfattelse må det antages,

at de foreslåede ændringer i arkivlovgivningen er forenelige med

det nævnte direktiv. Det bemærkes i denne forbindelse, at det i

EU-direktivets artikel 6, stk. 1, litr. b, fastslås, at senere

behandling af personoplysninger i historisk, statistisk eller videnskabeligt

øjemed ikke anses for at være uforenelig med de legitime

formål, hvortil oplysninger i sin tid er indsamlet, for så vidt

medlemsstaterne giver de fornødne garantier.

Vurdering af konsekvenser af

lovforslag

Positive

konsekvenser/mindreudgifter

(hvis ja, angiv omfang)

Negative

konsekvenser/merudgifter

(hvis ja, angiv omfang)

Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og

amtskommuner

Nej

Nej

Administrative konsekvenser for stat, kommuner og

amtskommuner

Ja, jf. s. 8

Nej

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Nej

Nej

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Nej

Nej

Miljømæssige konsekvenser

Nej

Nej

Administrative konsekvenser for borgerne

Nej

Nej

Forholdet til EU-retten

Nej

Nej

Høring

Kulturministeriet har modtaget høringssvar over

lovudkastet fra følgende myndigheder, organisationer m.v.:

Advokatrådet, Arbejdsmarkedets Tillægspension,

Danmarks Nationalbank, Danmarks Radio, Danske Dagblades Forening, Dansk

Journalistforbund, Erhvervsministeriet, Finansministeriet,

Forskningsministeriet, Forskningsrådene, Forsvarsministeriet,

Indenrigsministeriet, Kommunernes Landsforening, Justitsministeriet, Kort- og

Matrikelstyrelsen, Københavns Kommune, Københavns Universitet,

Københavns Universitet, Institut for Historie, Københavns

Universitet, Institut for Statskundskab, Ministeriet for Fødevarer,

Landbrug og Fiskeri, Registertilsynet, Sammenslutningen af Lokalarkiver,

Skatteministeriet, Socialministeriet, Stadsarkivarforeningen,

Statsbiblioteket, Statsministeriet, Trafikministeriet, Udenrigsministeriet,

Undervisningsministeriet, Værdipapircentralen,

Økonomiministeriet, Aalborg Universitet, Det samfundsvidenskabelige

Fakultet, Aarhus Universitet, Det samfundsvidenskabelige Fakultet.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte

bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det foreslås, at kulturministeren bemyndiges til

efter forhandling med forskningsministeren at fastsætte bestemmelser

om, at statslige myndigheder kan pålægges betaling for bevaring

af papirarkivalier, der dannes efter en bestemt dato. En sådan betaling

skal dække de meromkostninger, der er forbundet med bevaring af

papirarkivalier i forhold til elektroniske arkivalier.

I regeringens IT-politiske handlingsplan (1995)

udgør overgang fra papirbaseret til elektronisk sagsbehandling et

vigtigt element. Denne overgang har allerede været genstand for

regulering på arkivområdet, idet det i Statens Arkivers

cirkulære af 23. november 1995 om elektronisk arkivering er fastsat, at

arkivalier, der skabes eller tilvejebringes på elektronisk medium,

også bevares elektronisk. De bevaringsmæssige hensyn varetages

derved, at Statens Arkiver skal godkende elektroniske sags- og

dokumenthåndteringssystemer, som benyttes af statslige myndigheder.

Udviklingen i retning mod en digital forvaltning er i

gang. En række statslige myndigheder har iværksat eller

planlægger overgang til elektronisk sagsbehandling og arkivering for at

opnå ressourcemæssige besparelser, effektiviseringsgevinster samt

et højere serviceniveau over for borgere og virksomheder. Også

Statens Arkiver kan opnå ressourcemæssige besparelser, hvis de

myndigheder, som skal aflevere deres arkivalier til Statens Arkiver,

afleverer disse i elektronisk form.

Det forudsættes, at bemyndigelsen først

udnyttes i lyset af resultaterne af en udredning, der iværksættes

af forskningsministeren med det formål at afklare, hvornår det

vil være teknisk, økonomisk og organisatorisk forsvarligt at

fastsætte en frist for overgang til elektronisk sagsbehandling og

arkivering. Det forudsættes således, at der gives nogle års

varsel til de statslige myndigheder, svarende til den omtrentlige

gennemsnitlige levetid for IT-systemer til arkivering m.v.

Forskningsministeren vil derfor tage initiativ til, at der

igangsættes et udredningsarbejde med repræsentation fra bl.a.

Finansministeriet, Justitsministeriet og Kulturministeriet. Udredningen skal

kortlægge en række spørgsmål i forbindelse med

forvaltningens overgang til elektroniske sags- og

dokumenthåndteringssystemer, herunder tekniske, organisatoriske og

økonomiske aspekter. Det skal i denne forbindelse bl.a. på basis

af de relevante myndigheders udtalelser herom vurderes, hvor langt varsel,

der skal gives myndighederne.

Til nr. 2

Ændringen er redaktionel som konsekvens af

ændringsforslagets § 1, nr. 3.

Til nr. 3

Den gældende § 14 foreslås ophævet.

Idet der henvises til de almindelige bemærkninger, skal det

anføres, at ved ophævelsen af den særlige regulering af

aflevering af edb-registre indeholdende personoplysninger i lovens § 14,

stk. 1-2, opnås, at retstilstanden bliver den samme, hvad enten

der er tale om statslige myndigheders aflevering af elektronisk lagrede eller

af papirbaserede arkivalier.

De bemyndigelser for kulturministeren, der er indeholdt i

§ 14, stk. 3-4 vedrørende henholdsvis statslige og kommunale

registre, vil blive afløst af bemyndigelsen i ændringsforslagets

§ 1, nr. 4.

Til nr. 4

Det foreslås, at der i lovens kapitel 4 om

aflevering indsættes en bestemmelse, hvorefter kulturministeren

bemyndiges til efter indhentet udtalelse fra Datatilsynet at kunne

fastsætte nærmere regler om offentlige arkivers opbevaring af

afleverede arkivalier, som er omfattet af lov om behandling af

personoplysninger.

Reglerne vil omfatte opbevaring i bred forstand, herunder

tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger, arkivmæssig

behandling m.v. Reglerne vil tillige omfatte arkivalier, der er afleveret til

kommunale arkiver.

Til nr. 5

I den gældende § 20, stk. 2, 2. pkt.,

henvises til § 22, stk. 1, nr. 1-5. Ændringen, der

indebærer henvisning til § 22, stk. 1, nr. 1-4,

foreslås som en konsekvens af ændringsforslagets § 1, nr. 6,

om ophævelse af § 22, stk. 1, nr. 2, om arkivenheder, der er

omfattet af lov om offentlige myndigheders registre.

Til nr. 6

Det foreslås, at bestemmelsen i § 22,

stk. 1, nr. 2, ophæves som en konsekvens af, at lov om offentlige

myndigheders registre ophæves. Nr. 3-5 bliver herefter nr. 2-4. Det

bemærkes, at oplysninger, der vedrører enkeltpersoners private,

herunder økonomiske forhold, er omfattet af bestemmelsen i § 22,

stk. 1, nr. 1. Der henvises i øvrigt til ændringsforslagets

§ 1, nr. 9, om de tilfælde, der kræver Datatilsynets

samtykke til dispensation fra tilgængelighedsfristen.

Til nr. 7

Der foreslås som 2. pkt. i § 22, stk. 2, optaget en

bestemmelse, hvorefter fastsættelse af en kortere generel

tilgængelighedsfrist end 80 år for arkivenheder eller grupper af

arkivenheder, som er omfattet af lov om behandling af personoplysninger, kun

kan finde sted efter indhentet udtalelse fra Datatilsynet eller

Domstolsstyrelsen. Herved sikres, at databeskyttelsesmæssige hensyn

tages i betragtning i tilfælde, hvor en kortere

tilgængelighedsfrist foreslås fastsat ud fra en vurdering af

oplysningernes karakter.

Til nr. 8

ad § 24

ad stk. 1.

Ændringen er redaktionel som konsekvens af

indsættelsen af nyt stk. 4, jf. nedenfor.

ad stk. 3.

Bestemmelsen indebærer, at Datatilsynets samtykke

skal foreligge, hvis der skal dispenseres fra 80 års

tilgængelighedsfristen for så vidt angår arkivenheder, der

indeholder oplysninger om enkeltpersoners rent private forhold og 1)

tidligere behandlinger af oplysningerne har været omfattet af lov om

behandling af personoplysninger, eller 2) oplysningerne stammer fra et

edb-register, der har været ført for den offentlige

forvaltning.

Under den gældende ordning kræves i

forbindelse med dispensation til benyttelse af arkivenheder, der er omfattet

af den gældende § 22, stk. 1, nr. 2, (arkivenheder, der

vedrører registre, der er omfattet af lov om offentlige myndigheders

registre) samtykke fra såvel vedkommende ressortmyndighed som

Registertilsynet, mens rigsarkivaren uden forudgående samtykke fra

andre myndigheder kan meddele dispensation for så vidt angår

materiale, der kun er omfattet af § 22, stk. 1, nr. 1,

(arkivenheder, der indeholder oplysninger om enkeltpersoners private,

herunder økonomiske, forhold). Den gældende bestemmelse i

§ 22, stk. 1, nr. 2, medfører, at der i alle

spørgsmål om tilgængelighed til arkivalier, der i dag er

omfattet af lov om offentlige myndigheders registre, skal indhentes samtykke

fra såvel ressortmyndigheden som Registertilsynet, uanset

oplysningernes større eller mindre følsomhed.

Efter den foreslåede bestemmelse begrænses

kravet om samtykke fra Datatilsynet ved afgørelse om

ansøgninger om dispensation fra tilgængelighedsfristen efter

§ 22, stk. 1, nr. 1, til de tilfælde, hvor der søges

adgang til oplysninger om enkeltpersoners rent private forhold. For så

vidt angår »enkeltpersoners rent private forhold« henvises til

§ 28 i forvaltningsloven (lov nr. 571 af 19. december 1985), der

nævner »oplysninger om enkeltpersoners rent private forhold, herunder

oplysninger om race, religion og hudfarve, om politiske,

foreningsmæssige, seksuelle og strafbare forhold samt oplysninger om

helbredsforhold, væsentlige sociale problemer og misbrug af

nydelsesmidler og lignende.«

Datatilsynet kan således sikre, at hensynet til de

interesser, der betinger 80 års tilgængelighedsfristen, herunder

hensynet til den, oplysningerne angår, afvejes over for de hensyn, der

kan begrunde dispensation fra tilgængelighedsfristen, herunder hensynet

til forskningen. Datatilsynet kan endvidere sikre, at der ikke sker en

omgåelse af § 10 i lov om behandling af personoplysninger, hvoraf

bl.a. fremgår, at oplysninger, der oprindelig er behandlet i

videnskabeligt eller statistisk øjemed, ikke senere må behandles

i andet end videnskabeligt eller statistisk øjemed, og at de i

bestemmelsen omhandlede oplysninger kun må videregives til tredjemand

efter forudgående tilladelse fra Datatilsynet.

Bestemmelsens nr. 1 omfatter oplysninger af den

nævnte karakter, der af den afleverende part er behandlet efter

reglerne i lov om behandling af personoplysninger efter dennes

ikrafttræden, og som senere måtte blive afleveret til offentlige

arkiver.

Bestemmelsens nr. 2 indebærer, at Datatilsynets

samtykke skal indhentes for så vidt angår dispensationer, der

drejer sig om adgang til oplysninger af den nævnte karakter, som

stammer fra registre, der har været omfattet af lov om offentlige

myndigheders registre.

ad stk. 4.

Under hensyn til, at det databeskyttelsesmæssige

tilsyn med domstolene ifølge lov om behandling af personoplysninger er

henlagt til Domstolsstyrelsen, foreslås indsat en bestemmelse, der

fastsætter, at samtykke til imødekommelse af dispensationer, der

vedrører oplysninger om enkeltpersoners rent private forhold i

arkivenheder, der er afleveret fra retterne, og som tidligere er behandlet

efter reglerne i lov om behandling af personoplysninger, skal meddeles af

Domstolsstyrelsen.

ad stk. 6.

Det foreslås, at reglen i den gældende

§ 24, stk. 5, om, at spørgsmål om samtykke til

imødekommelse af ansøgninger om arkivadgang så vidt

muligt skal afgøres af den pågældende myndighed inden for

30 dage, også skal omfatte Datatilsynets og Domstolsstyrelsens

behandling af sådanne spørgsmål.

ad stk. 7.

Der foreslås i stk. 7 som 2. pkt. indsat en

bestemmelse, som bemyndiger kulturministeren til efter indhentet udtalelse

fra Datatilsynet at fastsætte nærmere regler om vilkår for

brugen af oplysninger, som er omfattet af lov om behandling af

personoplysninger.

Med hjemmel i lovens § 24, stk. 6, er der i

bekendtgørelse nr. 919 af 28. november 1997 om offentlige arkivalier

og offentlige arkivers virksomhed fastsat generelle vilkår for

benyttelse af ikke umiddelbart tilgængelige arkivalier. De generelle

vilkår omfatter oplysning om formålet med benyttelsen

(bekendtgørelsens § 17), kopiering af det materiale, der gives

adgang til (bekendtgørelsens § 19) samt erklæring om at

overholde de vilkår, der er fastsat for benyttelse af ikke umiddelbart

tilgængeligt materiale. Det bemærkes, at det af bestemmelsen i

§ 19 fremgår, at kopiering af edb-registre som udgangspunkt ikke

kan finde sted.

Ifølge bekendtgørelsens § 18 kan

rigsarkivaren fastsætte nærmere vilkår for benyttelse af

ikke umiddelbart tilgængeligt arkivmateriale, der er afleveret til

Statens Arkiver, herunder om brug af og videregivelse af oplysninger m.v.,

idet det fremgår, at særlige vilkår for benyttelse af

materiale, der er omfattet af lov om offentlige myndigheders registre,

fastsættes af Registertilsynet i forbindelse med indhentning af

samtykke derfra.

Det må på baggrund af den ny lovgivning om

behandling af personoplysninger og af den teknologiske udvikling anses for

hensigtsmæssigt, at der søges fastsat generelle vilkår for

benyttelse af oplysninger, som er omfattet af lov om behandling af

personoplysninger. Herved kan det sikres, at der foretages en afbalancering

af på den ene side princippet om størst mulig åbenhed og

på den anden side de databeskyttelsesmæssige principper.

Til nr. 9

Der foreslås som 2 pkt. indsat en bestemmelse, der

bemyndiger kulturministeren til efter indhentet udtalelse fra Datatilsynet at

fastsætte regler om tilgængelighed til offentlige arkivalier, der

er afleveret til kommunale arkiver, og som er omfattet af lov om behandling

af personoplysninger.

I § 15 i bekendtgørelse nr. 919 af 28.

november 1997 om offentlige arkivalier og offentlige arkivers virksomhed er

fastsat, at bestemmelserne om tilgængelighed i lovens § 20,

stk. 1, §§ 21-23 samt § 25 også gælder for

offentlige arkivalier i kommunale arkiver.

Det foreslås, at den ordning, hvorefter der for

offentlige arkivalier gælder samme tilgængelighedsprincipper,

hvad enten de er afleveret til Statens Arkiver eller til kommunale arkiver,

opretholdes, når det gælder arkivalier, som er omfattet af lov om

behandling af personoplysninger.

Til nr. 10

Det foreslås, at der i lovens kapitel 6 om private

arkivalier indsættes en bestemmelse, hvorefter private arkivalier, der

er omfattet af lov om behandling af personoplysninger, kan afleveres til

offentlige arkiver. Herved sikres, at der kan ske den fornødne

varetagelse af beskyttelseshensyn i forhold til den enkelte borger. Der

henvises til § 14 i forslag til lov om behandling af personoplysninger,

hvorefter oplysninger, der er omfattet af denne lov, kan overføres til

opbevaring i arkiv efter reglerne i arkivlovgivningen. Det følger

heraf, at der ikke kan ske overførsel af private arkivalier, der er

omfattet af lov om behandling af personoplysninger, til arkiver, der ikke er

omfattet af lov om offentlige arkiver m.v.

Til nr. 11

Der foreslås indsat et stk. 2, hvorefter

kulturministeren bemyndiges til efter indhentet udtalelse fra Datatilsynet at

fastsætte nærmere regler om tilgængelighed til private

arkivalier, der er omfattet af lov om behandling af personoplysninger.

Ifølge arkivlovens § 31, stk. 1,

træffes der i forbindelse med aflevering af private arkivalier aftale

om tilgængelighed mellem den afleverende part og det modtagende arkiv.

Statens Arkiver har tilstræbt en standardisering af sådanne

aftaler. Private personarkiver er som regel umiddelbart tilgængelige

efter en 80 års frist. Private institutioners, foreningers samt

selskabers arkiver er som regel tilgængelige efter en 30 års

frist, medmindre de indeholder oplysninger af den karakter, der er omhandlet

i arkivlovens § 22, stk. 1, (enkeltpersoners private, herunder

økonomiske forhold). I så tilfælde er

tilgængelighedsfristen som regel 80 år.

Det bemærkes, at indgåede aftaler om

tilgængelighed til private arkivalier, der er afleveret før

lovens ikrafttræden, ikke ændres jf. ændringslovens

§ 2, stk. 2.

Det ny stk. 2 foreslås indsat for at sikre

varetagelsen af databeskyttelsesmæssige hensyn i forbindelse med

offentlige arkivers, jf. ændringsforslagets § 1, nr. 10,

modtagelse og bevaring af private arkivalier, der er omfattet af lov om

behandling af personoplysninger, f.eks. private forskningsregistre inden for

det sundhedsvidenskabelige område.

Til nr. 12

ad stk. 1.

Bestemmelserne i kapitel 9 i lov om behandling af

personoplysninger om den registreredes indsigtsret gælder også

for personoplysninger, der er overført til opbevaring i arkiv.

Kulturministeriet finder det imidlertid nødvendigt

på grund af de særlige forhold, der gør sig gældende

på arkivområdet at fastsætte særlige regler om

proceduren i forbindelse med begæring om indsigt i oplysninger, der er

overført til opbevaring i arkiv. Det bemærkes, at det for

offentlige arkiver gør sig gældende, at der er tale om meget

store mængder af personoplysninger, der er modtaget som

arkivafleveringer fra de myndigheder, der i sin tid har indsamlet dem. En

gennemførelse af retten til indsigt efter den procedure, der er omtalt

i lov om behandling af personoplysninger, vil for offentlige arkivers

vedkommende således kunne medføre et meget betydeligt

ressourceforbrug, idet i princippet alle arkivalier fra alle myndigheder, der

kan indeholde oplysninger om den pågældende, ville skulle

gennemgås. Det foreslås derfor fastsat, at en begæring om

indsigt skal angive den myndighed eller private dataansvarlige, der

oprindelig har behandlet de pågældende oplysninger, jf. de

foreslåede bestemmelser i stk. 2. For oplysninger, der er

overført til offentlige arkiver fra myndigheder, vil det som

hovedregel være den pågældende myndighed, der træffer

afgørelse om og gennemfører indsigten, jf. den foreslåede

bestemmelse i stk. 3. Det sikres herved, at den ret til indsigt, der

efter lov om behandling af personoplysninger tilkommer registrerede personer,

er den samme, hvad enten oplysninger er afleveret til offentligt arkiv eller

ej. For så vidt der er tale om ophævede myndigheder, hvis

sagsområde ikke er overtaget af en anden myndighed, vil

afgørelse af og gennemførelse af indsigt påhvile

vedkommende arkiv.

ad stk. 2.

Det foreslås, at en begæring om indsigt skal

angive den myndighed, der oprindelig har behandlet de pågældende

oplysninger, jf. ovenfor.

ad stk. 3.

Den procedure, der efter bestemmelsen vil skulle

følges i sager om indsigt, jf. stk. 1, er følgende:

Modtager et offentligt arkiv en begæring om indsigt, videresendes

begæringen til den myndighed, der har afleveret de begærede

oplysninger. Myndigheden træffer efter reglerne i lov om behandling af

personoplysninger afgørelse om gennemførelse af indsigten.

Der henvises i denne forbindelse til Betænkning nr.

1345, s. 165 f., hvoraf det fremgår, at »det udarbejdede lovudkast

bygger [...] på den forudsætning, at registrerede personer

også efter arkivering af oplysninger, som er omfattet af lovudkastet,

vil kunne fremsætte anmodning om indsigt i disse oplysninger over for

den dataansvarlige. I givet fald forudsættes det, at arkivmyndigheden

udleverer de arkiverede oplysninger til den dataansvarlige med henblik

på dennes vurdering af, om der kan meddeles den registrerede indsigt i

oplysningerne.«

ad stk. 4.

Svarende til bestemmelsen i stk. 2, der gælder

for offentlige arkivalier, foreslås, at en begæring om indsigt i

personoplysninger, der er afleveret fra private dataansvarlige, skal angive

den dataansvarlige, der oprindelig har behandlet de pågældende

oplysninger. Der henvises til bemærkningerne til stk. 1 og 2.

Til nr. 13

I forbindelse med behandling af en konkret sag har

Folketingets Ombudsmand givet udtryk for den opfattelse, at delegation af

kompetence fra kulturministeren til rigsarkivaren til at fastsætte

regler om bevaring og kassation af kommunernes arkivalier ikke kan anses for

tilladelig uden en udtrykkelig lovhjemmel til delegationen. Ombudsmanden

peger i denne forbindelse på, at reglerne om bevaring og kassation har

en væsentlig betydning for borgerne, idet de indirekte fastlægger

omfanget og betydningen af arkivlovens regler om tilgængelighed.

Kulturministeriet er af den opfattelse, at der under

hensyn til arkivområdets karakter bør være en mulighed

for, at ministeren kan delegere kompetencen til nærmere

regelfastsættelse til rigsarkivaren. Det drejer sig om den mere

detaljerede regelfastsættelse vedrørende bevaring og kassation

af såvel statslige som kommunale arkivalier samt den arkivmæssige

behandling, jf. § 10, stk. 1-2. Det drejer sig endvidere om

offentlige myndigheders aflevering af arkivalier til Statens Arkiver, jf.

§ 12, stk. 2, § 13, 2. pkt., samt § 15, stk. 2.

Kulturministeriet finder det på denne baggrund hensigtsmæssigt at

optage en bestemmelse, der indeholder en klar hjemmel til at delegere den

mere detaljerede regelfastsættelse, der sker til varetagelse af

arkivmæssige hensyn, og som beror på en arkivfaglig vurdering,

til rigsarkivaren. Det forudsættes, at rigsarkivarens

regelfastsættelse finder sted efter drøftelse med de

berørte parter.

Til nr. 14

Bestemmelsen ophæves som konsekvens af

ophævelsen af lov om offentlige myndigheders registre, jf. forslag til

lov om behandling af personoplysninger § 76, stk. 2.

Til § 2

ad stk. 1.

Det foreslås, at loven træder i kraft dagen

efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

ad stk. 2.

Den foreslåede bestemmelse præciserer, at de

regler, der fastsættes med hjemmel i arkivlovens § 31,

stk. 2, og som vedrører tilgængelighed til private

arkivalier, ikke tilsidesætter allerede indgåede aftaler mellem

enkeltpersoner, foreninger, organisationer m.v. og det modtagende arkiv.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§ 1

I lov nr. 337 af 14. maj 1992 om offentlige arkiver m.v., som ændret

ved lov nr. 421 af 10. juni 1997, foretages følgende

ændringer:

§ 9.

Myndighederne skal drage omsorg for, at deres arkivalier

opbevares på betryggende måde. Myndighederne skal herunder sikre,

at arkivalier, der er lagret på elektronisk medium, bevares

således, at de kan afleveres til offentlige arkiver.

1.

I § 9 indsættes som stk. 3:

Stk. 2.

Ved aflevering af arkivalierne til offentlige arkiver

overgår ansvaret for arkivaliernes fremtidige bevaring til disse.

»Stk. 3.

Kulturministeren kan efter

forhandling med forskningsministeren fastsætte bestemmelser om, at

statslige myndigheder, der inden for en nærmere fastsat dato ikke er

overgået til elektronisk arkivering, skal betale for omkostningerne ved

bevaring i Statens Arkiver af arkivalier, der efter den nævnte dato

dannes på papir.«

§ 13.

De myndigheder, der er nævnt i § 12,

afleverer, medmindre modstående hensyn gør sig gældende,

deres arkivalier til Statens Arkiver, inden de er 30 år gamle, jf. dog

§ 14. Kulturministeren fastsætter nærmere regler om

tidspunktet for aflevering, herunder om de tilfælde, hvor en fravigelse

af den i 1. pkt. nævnte hovedregel kan finde sted.

2.

§ 13, 1. pkt. affattes således:

»

De myndigheder, der er

nævnt i § 12, afleverer, medmindre modstående hensyn

gør sig gældende, deres arkivalier til Statens Arkiver, inden de

er 30 år gamle. «

§ 14.

Journalregistre, der føres for statslige

myndigheder, og som er omfattet af lov om offentlige myndigheders registre,

skal afleveres til Statens Arkiver, når de ikke længere skal

anvendes til administrativt formål hos myndigheden. Andre statslige

registre, der er omfattet af lov om offentlige myndigheders registre,

afleveres til opbevaring i Statens Arkiver, hvis det findes nødvendigt

for udførelsen af videnskabelige eller statistiske

undersøgelser af væsentlig samfundsmæssig interesse.

3.

§ 14 ophæves.

Stk. 2.

Registertilsynet træffer efter indhentet

udtalelse fra rigsarkivaren afgørelse om aflevering af de i

stk. 1, 2. pkt., nævnte registre.

Stk. 3.

Arkivering af de i stk. 1 nævnte registre

sker i henhold til nærmere angivne vilkår. Kulturministeren

fastsætter efter indhentet udtalelse fra Registertilsynet nærmere

regler om afleveringen, herunder i hvilken form afleveringen skal ske, og om

fastsættelse af vilkår.

Stk. 4.

Kommunerne kan aflevere kommunale registre til Statens

Arkiver, jf. § 37, efter regler, der fastsættes af

kulturministeren efter indhentet udtalelse fra Registertilsynet.

4.

Efter § 15 indsættes:

»§ 15 a.

Kulturministeren kan efter indhentet udtalelse fra

Datatilsynet fastsætte nærmere regler om offentlige arkivers

opbevaring af materiale af den art, der er omfattet af lov om behandling af

personoplysninger.«

§ 20.

Arkivenheder, der hidrører fra

myndighederne, og som er afleveret til Statens Arkiver, er tilgængelige

for enhver, når de er 30 år gamle, jf. dog § 21 og

§ 22.

5.

§ 20, stk. 2, 2. og 3. pkt. affattes

således:

Stk. 2.

Vedkommende myndighed træffer efter

drøftelse med Statens Arkiver afgørelse i forbindelse med

ansøgning om adgang til arkivalier, der er over 30 år gamle, men

som endnu ikke er afleveret til Statens Arkiver. Ansøgningen

imødekommes, medmindre de hensyn, der er nævnt i § 21,

stk. 1, nr. 1-6, og § 22, stk. 1, nr. 1-5, foreligger.

§ 24, stk. 3, og § 25 finder tilsvarende anvendelse.

»Ansøgningen imødekommes, medmindre de

hensyn, der er nævnt i § 21, stk. 1, nr. 1-6, og § 22,

stk. 1, nr. 1-4 foreligger. § 24, stk. 3 - 4, og § 25

finder tilsvarende anvendelse.«

Stk. 3.

Myndigheden afgør så vidt muligt inden 30

dage, om en ansøgning i henhold til stk. 2 kan

imødekommes, og på hvilken måde der kan gives adgang til

arkivlierne. Er en ansøgning i henhold til stk. 2 ikke

imødekommet eller afslået inden 30 dage, skal myndigheden

underrette ansøgeren om grunden hertil samt om, hvornår en

afgørelse kan forventes at foreligge.

§ 22.

Tilgængelighedsfristen er 80 år for

arkivenheder eller grupper af arkivenheder, der

6.

§ 22, stk. 1, nr. 2, ophæves.

1) indeholder oplysninger om enkeltpersoners private, herunder

økonomiske, forhold,

Nr. 3-5 bliver herefter nr. 2-4.

2) vedrører registre, der er omfattet af lov om offentlige

myndigheders registre,

3) omfatter sager inden for strafferetsplejen,

4) omfatter myndigheders brevveksling med sagkyndige til brug i

retssager eller ved overvejelse af, om retssag bør føres,

eller

5) omfatter materiale, der tilvejebringes som grundlag for Danmarks

Statistiks udarbejdelse af offentlig statistik.

Stk. 2.

Den afleverende myndighed kan, hvor forholdene taler

herfor, efter drøftelse med det modtagende arkiv fastsætte en

kortere eller længere tilgængelighedsfrist for arkivenheder, der

er omfattet af stk. 1.

7.

I § 22, stk. 2, indsættes som 2.

pkt.:

»Fastsættelse af kortere tilgængelighedsfrist

end 80 år for materiale af den art, der er omfattet af lov om

behandling af personoplysninger, kan dog kun finde sted efter indhentet

udtalelse fra Datatilsynet, hvis materialet er afleveret fra myndigheder

inden for den offentlige forvaltning, eller fra Domstolsstyrelsen, hvis

materialet er afleveret fra retterne.«

8.

§ 24 affattes således:

§ 24.

Rigsarkivaren eller den, rigsarkivaren bemyndiger

hertil, kan i konkrete tilfælde meddele tilladelse til benyttelse af

dokumenter, arkivenheder eller grupper af arkivenheder inden udløbet

af tilgængelighedsfristen, jf. dog stk. 2, 3 og 6.

»§ 24.

Rigsarkivaren eller den, rigsarkivaren bemyndiger

hertil, kan i konkrete tilfælde meddele tilladelse til benyttelse af

dokumenter, arkivenheder eller grupper af arkivenheder inden udløbet

af tilgængelighedsfristen, jf. dog stk. 2-4 og stk. 7.

Stk. 2.

Det er en betingelse for at meddele tilladelse efter

stk. 1, at vedkommende ressortmyndighed har givet sit samtykke hertil,

når

Stk. 2.

Det er en betingelse for at meddele tilladelse efter

stk. 1, at vedkommende ressortmyndighed har givet sit samtykke hertil,

når

1) den afleverende myndighed har fastsat en længere

tilgængelighedsfrist efter § 21,

1) den afleverende myndighed har fastsat en længere

tilgængelighedsfrist efter § 21,

2) en arkivenhed indeholder materiale af den karakter, der er

nævnt i § 22, stk. 1, nr. 2-5, eller

2) en arkivenhed indeholder materiale af den karakter, der er

nævnt i § 22, stk. 1, nr. 2-4, eller

3) et dokument eller en arkivenhed er yngre end 30 år.

3) et dokument eller en arkivenhed er yngre end 30 år.

Stk. 3.

Tilladelse efter stk. 1 kræver endvidere

samtykke fra Registertilsynet, hvis arkivenheden indeholder materiale af den

karakter, der er nævnt i § 22, stk. 1, nr. 2.

Stk. 3.

Tilladelse efter stk. 1 kræver samtykke fra

Datatilsynet, hvis arkivenheden er afleveret fra en myndighed inden for den

offentlige forvaltning og indeholder oplysninger om enkeltpersoners rent

private forhold, og

1) tidligere behandling af oplysningerne har været omfattet af

lov om behandling af personoplysninger, eller

2) oplysningerne stammer fra et edb-register, der har været

ført for den offentlige forvaltning.

Stk. 4.

Tilladelse efter stk. 1 kræver samtykke fra

Domstolsstyrelsen, hvis arkivenheden er afleveret fra retterne og indeholder

oplysninger om enkeltpersoners rent private forhold, og tidligere behandling

af oplysningerne har været omfattet af lov om behandling af

personoplysninger.

Stk. 4. Er en ansøgning om benyttelse af ikke

umiddelbart tilgængelige arkivalier ikke imødekommet eller

afslået inden 15 dage efter, at den er modtaget i Statens Arkiver, skal

Statens Arkiver underrette ansøgeren om grunden hertil.

Stk. 5.

Er en ansøgning om benyttelse af ikke

umiddelbart tilgængelige arkivalier ikke imødekommet eller

afslået inden 15 dage efter, at den er modtaget i Statens Arkiver, skal

Statens Arkiver underrette ansøgeren om grunden hertil.

Stk. 5. De myndigheder, der er nævnt i stk. 2,

afgør så vidt muligt inden 30 dage efter, at

spørgsmål om samtykke til imødekommelse af en

ansøgning om arkivadgang er forelagt den pågældende

myndighed fra Statens Arkiver, om samtykke kan meddeles. Foreligger en

afgørelse ikke inden 30 dage, skal myndigheden underrette Statens

Arkiver om grunden hertil samt om, hvornår en afgørelse

forventes at foreligge. Statens Arkiver underretter herefter ansøgeren

herom.

Stk. 6.

De myndigheder, der er nævnt i stk. 2,

afgør så vidt muligt inden 30 dage efter, at

spørgsmål om samtykke til imødekommelse af en

ansøgning om arkivadgang er forelagt den pågældende

myndighed fra Statens Arkiver, om samtykke kan meddeles. Foreligger en

afgørelse ikke inden 30 dage, skal myndigheden underrette Statens

Arkiver om grunden hertil samt om, hvornår en afgørelse

forventes at foreligge. Statens Arkiver underretter herefter ansøgeren

herom.

Stk. 6. Kulturministeren fastsætter nærmere

regler om tilgængelighed og om vilkår for brugen af de

oplysninger, der gives adgang til.

Stk. 7.

Kulturministeren fastsætter nærmere regler

om tilgængelighed og om vilkår for brugen af de oplysninger, der

gives adgang til.

9.

I § 27 indsættes som 2. pkt.:

§ 27.

Kulturministeren kan fastsætte regler om

tilgængelighed vedrørende offentlige arkivalier, der er

afleveret til kommunale arkiver, jf. § 4, stk. 1, og § 15,

stk. 1.

»Der kan herunder efter indhentet udtalelse fra

Datatilsynet fastsættes regler om tilgængelighed til materiale af

den art, der er omfattet af lov om behandling af personoplysninger.«

10.

Efter § 28 indsættes:

»§ 28 a.

Private arkivalier af den art, der er omfattet af lov

om behandling af personoplysninger, kan afleveres til offentlige

arkiver.«

§ 31.

Ved aflevering af private arkivalier til Statens Arkiver

træffes der aftale mellem den afleverende part og det modtagende arkiv

om tilgængelighed.

11.

I § 31 indsættes som stk. 2:

»Stk. 2.

Kulturministeren kan efter indhentet udtalelse fra

Datatilsynet fastsætte nærmere regler om tilgængelighed til

materiale af den art, der er omfattet af lov om behandling af

personoplysninger, og som er afleveret til offentlige arkiver.«

12.

Efter § 32 indsættes:

Kapitel 6 a

Begæring om indsigt

»§ 32 a.

En person kan over for et offentligt arkiv

fremsætte begæring om indsigt i oplysninger om den

pågældende af den art, som er omfattet af lov om behandling af

personoplysninger, og som er overført til opbevaring i det

pågældende arkiv.

Stk. 2.

Begæring efter stk. 1 skal angive den

myndighed, der oprindelig har behandlet de pågældende

oplysninger.

Stk. 3.

Begæring om indsigt videresendes af det

pågældende arkiv til vedkommende myndighed, der træffer

afgørelse efter bestemmelserne herom i lov om behandling af

personoplysninger.

Stk. 4.

For så vidt angår begæring om

indsigt i private arkivalier, som er afleveret til et offentligt arkiv, og

som er omfattet af lov om behandling af personoplysninger, træffer det

pågældende arkiv afgørelse efter bestemmelserne herom i

den nævnte lov. Begæringen skal angive den dataansvarlige, der

oprindelig har behandlet de pågældende oplysninger.«

13.

Efter § 33 indsættes:

Kapitel 7 a

Delegation

»§ 33 a.

Kulturministeren kan bemyndige rigsarkivaren til at

foretage den mere detaljerede regelfastsættelse om behandling, bevaring

og kassation af offentlige arkivalier samt om aflevering af arkivalier til

Statens Arkiver, jf. § 10, stk. 1-2, § 12, stk. 2,

§ 13, 2. pkt., samt § 15, stk. 2.«

§ 37.

I lov om offentlige myndigheders registre, jf.

lovbekendtgørelse nr. 654 af 20. september 1991, affattes § 9,

stk. 4, således:

14.

§ 37 ophæves.

»Stk. 4.

Registertilsynet kan tillade, at registre, der

føres for kommunale myndigheder, overføres til opbevaring i

Statens Arkiver efter reglerne i lov om offentlige arkiver m.v.«

§ 2

Stk. 1.

Loven træder i kraft dagen efter

bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2.

Regler, der fastsættes i medfør af

bestemmelsen i § 31, stk. 2, i lov om offentlige arkiver m.v., som

affattet ved denne lovs § 1, nr. 11, omfatter arkivalier, der er

afleveret til offentlige arkiver efter lovens ikrafttræden.

Lignende dokumenter