Forslag til Lov om ændring af lov om offentlige arkiver m.v.
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 15. december 1999 af kulturministeren (Elsebeth
Gerner Nielsen)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om offentlige
arkiver m.v.
(Arkivlovens registerbestemmelser m.v.)
§ 1
I lov nr. 337 af 14. maj 1992 om offentlige arkiver m.v., som ændret
ved lov nr. 421 af 10. juni 1997, foretages følgende
ændringer:
1.
I § 9 indsættes som stk. 3:
»Stk. 3.
Kulturministeren kan efter
forhandling med forskningsministeren fastsætte bestemmelser om, at
statslige myndigheder, der inden for en nærmere fastsat dato ikke er
overgået til elektronisk arkivering, skal betale for omkostningerne ved
bevaring i Statens Arkiver af arkivalier, der efter den nævnte dato
dannes på papir.«
2.
§ 13, 1. pkt., affattes således:
»
De myndigheder, der er
nævnt i § 12, afleverer, medmindre modstående hensyn
gør sig gældende, deres arkivalier til Statens Arkiver, inden de
er 30 år gamle. «
3.
§ 14 ophæves.
4.
Læs alt
Efter § 15 indsættes:
»§ 15 a.
Kulturministeren kan efter indhentet udtalelse fra
Datatilsynet fastsætte nærmere regler om offentlige arkivers
opbevaring af materiale af den art, der er omfattet af lov om behandling af
personoplysninger.«
5.
§ 20, stk. 2, 2. og 3. pkt., affattes
således:
»Ansøgningen imødekommes, medmindre de
hensyn, der er nævnt i § 21, stk. 1, nr. 1-6, og § 22,
stk. 1, nr. 1-4 foreligger. § 24, stk. 3 - 4, og § 25
finder tilsvarende anvendelse«
6.
§ 22, stk. 1, nr. 2, ophæves.
Nr. 3-5 bliver herefter nr. 2-4.
7.
I § 22, stk. 2, indsættes som 2.
pkt.:
»Fastsættelse af kortere tilgængelighedsfrist
end 80 år for materiale af den art, der er omfattet af lov om
behandling af personoplysninger, kan dog kun finde sted efter indhentet
udtalelse fra Datatilsynet, hvis materialet er afleveret fra myndigheder
inden for den offentlige forvaltning, eller fra Domstolsstyrelsen, hvis
materialet er afleveret fra retterne«
8.
§ 24 affattes således:
»§ 24.
Rigsarkivaren eller den, rigsarkivaren bemyndiger
hertil, kan i konkrete tilfælde meddele tilladelse til benyttelse af
dokumenter, arkivenheder eller grupper af arkivenheder inden udløbet
af tilgængelighedsfristen, jf. dog stk. 2-4 og stk. 7.
Stk. 2.
Det er en betingelse for at meddele tilladelse efter
stk. 1, at vedkommende ressortmyndighed har givet sit samtykke hertil,
når
1) den afleverende myndighed har fastsat en længere
tilgængelighedsfrist efter § 21,
2) en arkivenhed indeholder materiale af den karakter, der er
nævnt i § 22, stk. 1, nr. 2-4, eller
3) et dokument eller en arkivenhed er yngre end 30 år.
Stk. 3.
Tilladelse efter stk. 1 kræver samtykke fra
Datatilsynet, hvis arkivenheden er afleveret fra en myndighed inden for den
offentlige forvaltning og indeholder oplysninger om enkeltpersoners rent
private forhold, og
1) tidligere behandling af oplysningerne har været omfattet af
lov om behandling af personoplysninger, eller
2) oplysningerne stammer fra et edb-register, der har været
ført for den offentlige forvaltning.
Stk. 4.
Tilladelse efter stk. 1 kræver samtykke fra
Domstolsstyrelsen, hvis arkivenheden er afleveret fra retterne og indeholder
oplysninger om enkeltpersoners rent private forhold, og tidligere behandling
af oplysningerne har været omfattet af lov om behandling af
personoplysninger.
Stk. 5.
Er en ansøgning om benyttelse af ikke
umiddelbart tilgængeligt arkivalier ikke imødekommet eller
afslået inden 15 dage efter, at den er modtaget i Statens Arkiver, skal
Statens Arkiver underrette ansøgeren om grunden hertil.
Stk. 6.
De myndigheder, der er nævnt i stk. 2-4,
afgør så vidt muligt inden 30 dage efter, at
spørgsmål om samtykke til imødekommelse af en
ansøgning om arkivadgang er forelagt den pågældende
myndighed fra Statens Arkiver, om samtykke kan meddeles. Foreligger en
afgørelse ikke inden 30 dage, skal myndigheden underrette Statens
Arkiver om grunden hertil samt om, hvornår en afgørelse
forventes at foreligge. Statens Arkiver underretter herefter ansøgeren
herom.
Stk. 7.
Kulturministeren fastsætter nærmere regler
om tilgængelighed og om vilkår for brugen af de oplysninger, der
gives adgang til. Herunder kan der efter indhentet udtalelse fra Datatilsynet
fastsættes særlige regler om vilkår for brugen af
oplysninger af den art, der er omfattet af lov om behandling af
personoplysninger.«
9.
I § 27 indsættes som 2. pkt.:
»Der kan herunder efter indhentet udtalelse fra
Datatilsynet fastsættes regler om tilgængelighed til materiale af
den art, der er omfattet af lov om behandling af personoplysninger.«
10.
Efter § 28 indsættes:
»§ 28 a.
Private arkivalier af den art, der er omfattet af lov
om behandling af personoplysninger, kan afleveres til offentlige
arkiver.«
11.
I § 31 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2.
Kulturministeren kan efter indhentet udtalelse fra
Datatilsynet fastsætte nærmere regler om tilgængelighed til
materiale af den art, der er omfattet af lov om behandling af
personoplysninger, og som er afleveret til offentlige arkiver.«
12.
Efter § 32 indsættes:
Kapitel 6 a
Begæring om indsigt
»§ 32 a.
En person kan over for et offentligt arkiv
fremsætte begæring om indsigt i oplysninger om den
pågældende af den art, som er omfattet af lov om behandling af
personoplysninger, og som er overført til opbevaring i det
pågældende arkiv.
Stk. 2.
Begæring efter stk. 1 skal angive den
myndighed, der oprindelig har behandlet de pågældende
oplysninger.
Stk. 3.
Begæring om indsigt videresendes af det
pågældende arkiv til vedkommende myndighed, der træffer
afgørelse efter bestemmelserne herom i lov om behandling af
personoplysninger.
Stk. 4.
For så vidt angår begæring om
indsigt i private arkivalier, som er afleveret til et offentlig arkiv, og som
er omfattet af lov om behandling af personoplysninger, træffer det
pågældende arkiv afgørelse efter bestemmelserne herom i
den nævnte lov. Begæringen skal angive den dataansvarlige, der
oprindelig har behandlet de pågældende oplysninger.«
13.
Efter § 33 indsættes:
Kapitel 7 a
Delegation
»§ 33 a.
Kulturministeren kan bemyndige rigsarkivaren til at
foretage den mere detaljerede regelfastsættelse om behandling, bevaring
og kassation af offentlige arkivalier samt om aflevering af arkivalier til
Statens Arkiver, jf. § 10, stk. 1-2, § 12, stk. 2,
§ 13, 2. pkt., samt § 15, stk. 2.«
14.
§ 37 ophæves.
§ 2
Stk. 1.
Loven træder i kraft dagen efter
bekendtgørelsen i Lovtidende.
Stk. 2.
Regler, der fastsættes i medfør af
bestemmelsen i § 31, stk. 2, i lov om offentlige arkiver m.v., som
affattet ved denne lovs § 1, nr. 11, omfatter arkivalier, der er
afleveret til offentlige arkiver efter lovens ikrafttræden.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Lovforslagets formål
Folketinget vedtog i maj 1997 en revision af arkivloven,
jf. lov nr. 421 af 10. juni 1997 om ændring af lov om offentlige
arkiver m.v. Om behandlingen af lovrevisionen henvises til Folketingstidende
1996-97 sp. 3901, tillæg A, sp. 3882, tillæg A, sp. 5055 ff., sp.
883, tillæg B, sp. 943, tillæg B, sp. 7078 ff., sp. 1035,
tillæg B, sp. 7358 ff., sp. 441, tillæg C.
Lovens hovedformål var i lys af indhentede
erfaringer primært at styrke den udvikling, som blev igangsat med
arkivloven af 1992, med hensyn dels til fremme af større åbenhed
til de offentlige arkivers samlinger, dels til sikring af en koordineret
bevarings- og kassationspolitik vedrørende offentlige arkivalier.
I bemærkningerne til lovforslaget gjorde
Kulturministeriet opmærksom på, at en række forhold i
forbindelse med den stigende anvendelse af informationsteknologi i den
offentlige forvaltning gør det hensigtsmæssigt at optage
bestemmelser i arkivlovgivningen, der præciserer de offentlige arkivers
rolle i informationssamfundet.
Samtidig bemærkedes det, at gennemførelsen af
EU-direktiv 95/46/EF om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med
behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne
oplysninger måtte aktualisere en revision af arkivlovens regler om
aflevering, bevaring og tilgængelighed af arkivalier, der er lagret
på elektronisk medium, og som indeholder personoplysninger, men at
Kulturministeriet fandt det mest hensigtsmæssigt at afvente
afslutningen af arbejdet i Justitsministeriets udvalg om
registerlovgivningen, før der stilledes konkrete forslag om revision
af arkivlovgivningen.
Udvalget afgav i december 1997 betænkning om
behandling af personoplysninger (betænkning nr. 1345/1997) og
justitsministeren fremsatte på baggrund heraf den 30. april 1998,
genfremsat den 8. oktober 1998, forslag til lov om behandling af
personoplysninger (L 44, 1998-99). Lovforslaget er udarbejdet til
afløsning af den nuværende generelle registerlovgivning (lov om
offentlige myndigheders registre og lov om private registre m.v.).
Lovforslaget blev ikke færdigbehandlet og er
genfremsat den 9. december 1999 (L 147, 1999 2000)
I forbindelse med den ny lovgivning om behandling af
personoplysninger finder Kulturministeriet det hensigtsmæssigt at
justere arkivlovgivningen i lys heraf og af den teknologiske udvikling. Et
lovforslag blev fremsat den 25. november 1998 (L 96, 1998 - 99). Lovforslaget
blev ikke færdigbehandlet. Om behandlingen af lovforslaget henvises til
Folketingstidende 1998 99 Tillæg A, sp. 2497 ff., sp. 2515 ff. og
spalte 2700 ff.
Lovforslaget genfremsættes hermed, idet der er
tilføjet bestemmelser om Domstolsstyrelsens kompetence ved behandling
af konkrete tilgængelighedssager, jf. § 1, nr. 7 og 8.
Hovedpunkterne i Kulturministeriets lovforslag er
følgende:
Der skelnes ikke mellem papirarkivalier og elektroniske
arkivalier ved beslutning om bevaring af materiale med personoplysninger.
Forslaget indebærer således en forenkling af den gældende
ordning, hvorefter bevaring af arkivalier, der er omfattet af lov om
offentlige myndigheders registre, som hovedregel kræver samtykke fra
Registertilsynet. Materiale, der tidligere har været underkastet denne
særlige regulering, vil blive omfattet af de almindelige regler om
aflevering, bevaring og kassation af offentlige arkivalier.
Hensynet til beskyttelse af den personlige integritet hos
de personer, om hvem der bevares oplysninger i offentlige arkiver, varetages
ved inddragelse af Datatilsynet ved fastsættelse af generelle regler om
offentlige arkivers behandling af personoplysninger, herunder
behandlingssikkerhed, tilgængelighed til og vilkår for brugen af
personoplysninger.
Datatilsynet eller Domstolsstyrelsen inddrages i
afgørelsen af konkrete spørgsmål, der angår
fastsættelse af kortere tilgængelighedsfrist end 80 år for
arkivalier, som er omfattet af lov om behandling af personoplysninger. Er der
tale om oplysninger om enkeltpersoners rent private forhold, inddrages
Datatilsynet i afgørelsen af konkrete spørgsmål om
dispensationer fra tilgængelighedsfristen, når det drejer sig om
arkivalier, der er afleveret fra den offentlige forvaltning. Tilsvarende
inddrages Domstolsstyrelsen, når der er tale om arkivalier, der er
afleveret fra retterne.
Samtidig tilsigtes det at skabe hjemmelsmæssig
klarhed med hensyn til aflevering og bevaring af private arkivalier, der er
omfattet af lov om behandling af personoplysninger, ved at indsætte en
særlig bestemmelse herom i arkivloven. Det foreslås endvidere at
bemyndige kulturministeren til efter indhentet udtalelse fra Datatilsynet at
fastsætte nærmere regler om tilgængelighed til private
arkivalier, som indeholder oplysninger, der er omfattet af lov om behandling
af personoplysninger.
Endvidere indeholder lovforslaget en bestemmelse, der
knytter sig til forvaltningens gradvise overgang til elektroniske
sagsbehandlings- og arkivsystemer. Det foreslås således, at
kulturministeren bemyndiges til efter forhandling med forskningsministeren at
fastsætte bestemmelse om, at statslige myndigheder, der inden for en
nærmere fastsat dato ikke er overgået til elektronisk arkivering,
skal betale for bevaring i Statens Arkiver af arkivalier, der efter denne
dato dannes på papir.
Endelig indeholder lovforslaget en bestemmelse, hvorefter
kulturministeren kan delegere den mere detaljerede regelfastsættelse
vedrørende bevaring og kassation samt en række andre forhold af
overvejende arkivteknisk karakter til rigsarkivaren.
Det skal tilføjes, at der i henhold til § 41 i
lov nr. 337 af 14. maj 1992 om offentlige arkiver m.v. som ændret ved
lov nr. 421 af 10. juni 1997 skal finde en revision af loven sted senest i
folketingsåret 2001-2.
Ved denne lovrevision vil spørgsmålet om
tilgængeligheden til arkivalier, der er afleveret fra myndigheder inden
for den offentlige forvaltning blive berørt.
Gældende bestemmelser om sletning og arkivering af registre, der
er omfattet af registerlovgivningen
Offentlige myndigheders registre var indtil
gennemførelsen af lov nr. 294 af 8. juni 1978 om offentlige
myndigheders registre omfattet af de for statens arkivalier i øvrigt
gældende regler. Loven er på enkelte punkter ændret ved lov
nr. 383 af 10. juni 1987, ved lov nr. 346 af 6. juni 1991 og ved lov nr. 1093
af 19. december 1994 samt endelig ved lov nr. 337 af 14. maj 1992 om
offentlige arkiver m.v.
Ved lov om offentlige myndigheders registre
indførtes særlige regler om behandling, bevaring og kassation af
arkivalier (registre), der var omfattet af loven. Lov om offentlige
myndigheders registre gælder ifølge dens § 1, stk. 1,
for »edb-registre, der føres for den offentlige forvaltning, og som
indeholder personoplysninger.« Edb-registre defineres i samme lovs § 1,
stk. 2, som »registre eller andre systematiserede fortegnelser, hvor der
gøres brug af elektronisk databehandling.«
Ifølge lov om offentlige myndigheders registre,
§ 9, stk. 3, skal registrerede oplysninger, der på grund af
alder eller af andre grunde har mistet deres betydning for varetagelsen af
registrets opgaver, slettes. Bestemmelsen skal sikre, at registret til
stadighed har de aktuelt gældende oplysninger og kun disse.
Den gældende regulering om arkivering af registre,
der indeholder personoplysninger, tager således sit udgangspunkt i
databeskyttelseshensyn, det vil sige hensynet til den personlige integritet
hos det enkelte registrerede individ.
Et ubetinget krav om sletning vil imidlertid i mange
tilfælde kunne medføre uoprettelig skade for planlægning
og forskning, herunder navnlig historieforskning. Der blev derfor i lov om
offentlige myndigheders registre, § 9, stk. 4, indsat en
bestemmelse om, at registereksemplarer i stedet for at blive slettet kunne
overføres til opbevaring i arkiv. Bestemmelsen lyder:
»Registertilsynet kan tillade, at registre, der
føres for kommunale myndigheder, overføres til opbevaring i
arkiv på nærmere angivne vilkår. Registre, der føres
for statslige myndigheder, overføres til opbevaring i Statens Arkiver
efter reglerne i lov om offentlige arkiver m.v.«
For så vidt angår statslige myndigheders
registre er det i den gældende arkivlovs § 14, stk. 1,
fastsat, at journalregistre er omfattet af en almindelig afleveringspligt,
idet bevaringen af sådanne registre er en betingelse for, at
myndighedens øvrige arkiv vil kunne anvendes i forskningsmæssig
eller anden sammenhæng. Andre registre, der indeholder
personhenførbare oplysninger, skal afleveres til Statens Arkiver,
såfremt det findes nødvendigt for udførelsen af
forskningsmæssige eller statistiske undersøgelser af
væsentlig samfundsmæssig interesse.
Afgørelsen af, om et givet register, bortset fra
statslige myndigheders journalregistre, skal afleveres til arkiv,
træffes ifølge arkivlovens § 14, stk. 2, af
Registertilsynet efter indstilling fra rigsarkivaren. At
afgørelseskompetencen er henlagt til Registertilsynet, baserer sig
på hensynet til databeskyttelse. I praksis tillægges
rigsarkivarens udtalelse vedrørende den forskningsmæssige eller
statistiske betydning af arkivering i denne forbindelse stor vægt.
Til udfyldelse af denne bestemmelse er det i § 11,
stk. 2, i bekendtgørelse nr. 919 af 28. november 1997 om
offentlige arkivalier og om offentlige arkivers virksomhed fastsat, at
vurdering af, om et register indeholder oplysninger, der tilsiger, at
registret skal afleveres, i alle tilfælde bør finde sted. Denne
vurdering bør foretages snarest efter registrets oprettelse ved
drøftelse mellem den oprettende myndighed og Statens Arkiver. Inden
der foretages sletning af et statsligt register, skal
spørgsmålet om aflevering til Statens Arkiver forelægges
Registertilsynet med en indstilling fra myndigheden og rigsarkivaren.
Ifølge arkivlovens § 14, stk. 3, sker
arkivering af statslige myndigheders registre, der indeholder
personhenførbare oplysninger, i henhold til nærmere angivne
vilkår. Sådanne vilkår blev i hovedtræk fastlagt i
forbindelse med ikrafttrædelsen af registerloven i 1979, jf.
Registertilsynets årsberetning 1982. Bl.a. er det et vilkår, at
arkiveringen er endelig. Det indebærer, at udlevering af oplysninger
fra registre i Statens Arkiver til den afleverende myndighed eller andre som
udgangspunkt kun kan ske efter udløbet af tilgængelighedsfristen
for det pågældende registereksemplar. For det enkelte
registereksemplar skal der endvidere foreligge en specifikation af omfanget
af det materiale, der overlades til opbevaring i Statens Arkiver. I hvert
enkelt tilfælde skal det tillige angives, hvor ofte der kan
overføres registereksemplarer fra den afleverende myndighed til
Statens Arkiver. For opbevaringen i Statens Arkiver gælder
særlige sikkerhedsforskrifter.
Tilgængelighedsfrister blev før
ikrafttrædelsen af lov nr. 337 af 14. maj 1992 om offentlige arkiver
m.v. fastsat med udgangspunkt i de af rigsarkivaren fastsatte almindelige
tilgængelighedsfrister. I arkivlovens § 22, stk. 1, nr. 2,
fastsattes en generel 80 års tilgængelighedsfrist for materiale,
der vedrører registre, der er omfattet af lov om offentlige
myndigheders registre. Det bemærkes, at der i enkelte tilfælde,
hvor det har drejet sig om særlig følsomme oplysninger, er
fastsat længere tilgængelighedsfrist end 80 år.
Dispensationer fra tilgængelighedsfristerne kan
efter bestemmelsen i arkivlovens § 24, stk. 1 og 3, meddeles af
rigsarkivaren, for så vidt der foreligger samtykke såvel fra den
afleverende myndighed som fra Registertilsynet.
Særligt om kommunale registre
Kommunale myndigheders registre kan som nævnt efter
bestemmelsen i registerlovens § 9, stk. 4, 1. pkt., jf. arkivlovens
§ 37, efter tilladelse fra Registertilsynet overføres til
opbevaring i kommunale arkiver. Det vil sige, at afgørelsen om
arkivering af kommunale registre i modsætning til statslige registre
træffes på grundlag af bestemmelserne i registerloven og ikke
på grundlag af bestemmelser i arkivloven.
Det tilføjes, at det følger af arkivlovens
§ 14, stk. 4, at kommunerne kan aflevere kommunale registre til
Statens Arkiver efter regler, der fastsættes af kulturministeren efter
indhentet udtalelse fra Registertilsynet.
Særligt om private registre
Lov nr. 293 af 8. juni 1978 om private registre regulerer
ikke spørgsmålet om arkivering.
Registertilsynet har imidlertid antaget, at dette ikke i
sig selv indebærer, at der ikke vil kunne ske arkivering af registre,
som er omfattet af denne lov. Det bemærkes her, at lov om private
registre har et noget videre anvendelsesområde end lov om offentlige
myndigheders registre, idet loven, jf. § 1, stk. 1, ud over
registrering, der omfatter personoplysninger, og hvor der gøres brug
af elektronisk databehandling, også omfatter systematisk registrering,
der omfatter oplysninger om personers, institutioners, foreningers eller
virksomheders private eller økonomiske forhold eller i øvrigt
oplysninger om personlige forhold, som med rimelighed kan forlanges unddraget
offentligheden, uanset om der er tale om manuelle eller elektroniske
registre.
Det følger af arkivlovens § 28, stk. 1,
at Statens Arkiver kan indsamle, modtage og bevare private arkivalier, som
hidrører fra enkeltpersoner, foreninger, organisationer m.v. Ved
aflevering af private arkivalier til Statens Arkiver træffes der aftale
mellem den afleverende part og det modtagende arkiv om tilgængelighed,
jf. arkivlovens § 31.
Særligt om forskningsregistre
Forskningsregistre, der føres for statslige
myndigheder, kan afleveres til Statens Arkiver efter de regler, der er
fastsat i den gældende lovs § 14 og de i medfør heraf
fastsatte nærmere regler.
Private forskningsregistre - især inden for de
samfundsvidenskabelige og sundhedsvidenskabelige områder - indsamles og
bevares af Dansk Data Arkiv, der indgår i Statens Arkiver. For så
vidt der er tale om registre, der indeholder oplysninger, der kan
henføres til enkelte personer, sker bevaringen efter tilladelse fra
Registertilsynet, jf. Betænkning nr. 1345 om behandling af
personoplysninger side 92 f.
Forholdet mellem lovgivningen om behandling af personoplysninger og
arkivlovgivningen.
Det lovforslag om behandling af personoplysninger, der er
fremsat af justitsministeren (L 147, 1999-00) har et videre
anvendelsesområde end den gældende registerlovgivning.
For så vidt angår den organisatoriske
afgrænsning omfatter lovforslaget ud over den behandling af
personoplysninger, der finder sted for den offentlige forvaltning og private,
som udgangspunkt også domstolenes behandling af personoplysninger.
For så vidt angår lovforslagets funktionelle
anvendelsesområde er dette ikke som i den gældende
registerlovgivning afgrænset på grundlag af en definition af et
»register«, men omfatter al behandling af personoplysninger, der helt eller
delvis foretages ved hjælp af elektronisk databehandling, og
ikke-elektronisk behandling af personoplysninger, der er eller vil blive
indeholdt i et manuelt register.
Den offentlige forvaltnings og domstolenes stigende
anvendelse af elektronisk sagsbehandling vil således medføre, at
et stadig større område vil blive omfattet af lovgivningen om
behandling af personoplysninger.
Om forholdet mellem arkivlovgivningen og den kommende
lovgivning om behandling af personoplysninger anføres i
bemærkningerne til ovennævnte lovforslag, at lovforslaget bygger
på den forudsætning, at spørgsmålet om
arkivmæssig anvendelse (behandling) af personoplysninger afgøres
efter arkivlovgivningens regler herom (og ikke efter regler i lov om
behandling af personoplysninger kapitel 4). De øvrige generelle regler
i lov om behandling af personoplysninger finder anvendelse på
arkivmæssig behandling af personoplysninger, medmindre det
databeskyttelsesretlige spørgsmål er reguleret i
arkivlovgivningen.
Dette lovforslag bygger på den samme ordning og
indeholder en række bestemmelser om arkivmæssig behandling af
personoplysninger. Medmindre andet er fastsat i arkivlovgivningen, vil det i
øvrigt være reglerne i lov om behandling af personoplysninger,
der finder anvendelse på arkivernes behandling af personoplysninger.
Dette indebærer bl.a., at de regler i lov om behandling af
personoplysninger, der vedrører anmeldelse til Datatilsynet af
behandling af personoplysninger samt registreredes rettigheder, som
udgangspunkt finder anvendelse. Tilsynet med bl.a. disse reglers overholdelse
i forbindelse med offentlige arkivers behandling af personoplysninger
føres af Datatilsynet, jf. kapitel 16 i lovforslaget om behandling af
personoplysninger.
For så vidt angår bestemmelserne i kapitel 9 i
lovforslaget om behandling af personoplysninger om den registreredes
indsigtsret bemærkes dog, at der i det foreliggende lovforslag
foreslås fastsat særlige regler for proceduren i forbindelse med
anmodning om indsigt. Der henvises herom til ændringsforslag § 1,
nr. 12 og bemærkningerne hertil.
Særligt om § 14 i forslag til lov om behandling af
personoplysninger
Som § 14 i forslag til lov om behandling af
personoplysninger er indsat følgende bestemmelse, der i det
væsentlige svarer til bestemmelsen i lov om offentlige myndigheders
registre, § 9, stk. 4, jf. arkivlovens § 37. Bestemmelsen
lyder:
»Oplysninger, der er omfattet af denne lov, kan
overføres til opbevaring i arkiv efter reglerne i
arkivlovgivningen.«
Af bemærkningerne til denne bestemmelse
fremgår:
»Bestemmelsen regulerer spørgsmålet om
arkivering. Efter bestemmelsen kan oplysninger, som er omfattet af loven,
overføres til opbevaring i arkiv efter reglerne i arkivlovgivningen.
Bestemmelsen indebærer, at der vil kunne ske arkivering af behandlede
oplysninger i det omfang, dette følger af reglerne i
arkivlovgivningen. Dette gælder for oplysninger, som er behandlet for
såvel offentlige myndigheder som for private. Med hensyn til de private
arkivalier bemærkes, at den foreslåede bestemmelse er udtryk for
en kodificering af, hvad der antages at gælde efter lov om private
registre. Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige
bemærkninger pkt. 4.2.11.3. og betænkningen, side
145-150.«
Udvalget om registerlovgivningen har i Betænkning
nr. 1345/1997, s. 166, påpeget, »at en række forhold kan
anføres til støtte for, at kompetencen til at meddele
tilladelse til arkivering af oplysninger, som er omfattet af lovudkastet,
generelt henlægges til Rigsarkivaren. Der kan bl.a. peges på, at
Rigsarkivarens udtalelse om, hvorvidt arkivalier er bevaringsværdige, i
praksis tillægges stor betydning [...]. Endvidere kan der peges
på, at den forventede udvikling hen imod digital forvaltning også
synes at tale for, at kompetencen til at meddele tilladelse til arkivering af
oplysninger, som er omfattet af lovudkastet, henlægges til
Rigsarkivaren. Herved vil retstilstanden svare til de regler, der i dag
gælder for papirbaserede arkivalier.«
Kulturministeriet er enig i udvalgets vurdering, og det
foreslås således at ophæve § 14 i den gældende
arkivlov, der fastsætter inddragelse af Registertilsynet ved
afgørelsen af konkrete bevaringssager.
Det tilføjes, at en nyordning vil medføre en
administrativ forenkling. Statens Arkiver har oplyst, at der i perioden
1992-1999 er forelagt Registertilsynet ca. 110 sager, der vedrører
bevaring af registre. I perioden 1999-2000 forventes det, at Statens Arkiver
efter den gældende ordning vil skulle indstille ca. 375 registre til
bevaring. Det mere omfattende virkeområde for lovgivningen om
behandling af personoplysninger i forhold til den gældende
registerlovgivning ville sammen med udviklingen hen imod digital forvaltning
resultere i, at en stigende mængde konkrete afgørelser af
arkiveringsspørgsmål i givet fald skulle træffes af
Datatilsynet.
Forslag til ændringer i arkivlovgivningen
Som ovenfor bemærket er Kulturministeriet enig i det
synspunkt, at reguleringen af den behandling af personoplysninger, der sker
primært af hensyn til historiske eller videnskabelige
forskningsformål, skal finde sted i arkivlovgivningen. Denne lovgivning
må endvidere indeholde bestemmelser, der sikrer varetagelsen af de
databeskyttelsesmæssige vilkår for opbevaring af og
tilgængelighed til arkiverede personoplysninger.
Det er et hovedprincip i lovforslaget, at der ikke som i
den gældende lovgivning skelnes mellem papirarkivalier og elektroniske
arkivalier ved beslutning om arkivering af materiale med personoplysninger,
jf. ovenfor om § 14 i forslag til lov om behandling af
personoplysninger.
Den omstændighed, at en oplysning ikke længere
er administrativt aktuel, indebærer imidlertid ikke, at den samtidig
har mistet sin betydning i forhold det enkelte individ. Der må derfor
samtidig fastsættes sådanne vilkår for arkiveringen, at
hensynet til den personlige integritet hos de registrerede personer
varetages.
Hensynet til den personlige integritet varetages i den
gældende arkivlovgivning ved fastsættelse af en 80 års
tilgængelighedsfrist for arkivalier, der indeholder oplysninger om
enkeltpersoners private, herunder økonomiske, forhold, jf. lovens
§ 22, stk. 1, nr. 1.
Ifølge § 22, stk. 2, kan den afleverende
myndighed efter drøftelse med det modtagende arkiv fastsætte en
kortere eller længere tilgængelighedsfrist end 80 år, hvor
forholdene taler herfor. For at sikre, at hensynet til den personlige
integritet varetages fuldt ud, er der i forslaget optaget en bestemmelse om,
at fastsættelse af kortere frist end 80 år for materiale af den
art, der er omfattet af lov om behandling af personoplysninger, kun kan finde
sted efter indhentet udtalelse fra Datatilsynet eller Domstolsstyrelsen, jf.
ændringsforslag nr. 7.
Lovforslaget indeholder derudover en bestemmelse,
hvorefter kulturministeren efter indhentet udtalelse fra Datatilsynet kan
fastsætte de nærmere regler, der skal sikre varetagelsen af
databeskyttelsesmæssige hensyn i forbindelse med arkivering af
personoplysninger, jf. ændringsforslag nr. 4.
Ifølge § 24, stk. 1, kan rigsarkivaren i
konkrete tilfælde give dispensation til benyttelse af arkivalier inden
udløbet af tilgængelighedsfristen. Indeholder arkivalierne
materiale, der er omfattet af lov om offentlige myndigheders registre,
kræver dispensation tillige samtykke fra Registertilsynet og den
afleverende myndighed, jf. § 24, stk. 3.
Under hensyn til den i forhold til den gældende
registerlovgivning ændrede funktionelle afgrænsning af
lovgivningen om behandling af personoplysninger, der medfører en
betydelig udvidelse af denne lovgivnings virkeområde, ville en
opretholdelse af en ordning, hvorefter såvel den afleverende myndighed
som det kommende Datatilsyn i alle tilfælde skulle inddrages i
afgørelsen af en større mængde
dispensationsansøgninger, der vedrører personoplysninger,
være uhensigtsmæssig allerede derved, at det vil medføre
en væsentlig administrativ belastning af Datatilsynet.
Kulturministeriet finder, at sikring af, at der ikke sker
misbrug af personoplysninger i forbindelse med dispensationsadgang i vidt
omfang kan finde sted ved fastsættelse af særlige vilkår
for benyttelse af sådanne oplysninger. Der henvises herom til
bemærkningerne til ændringsforslagene nr. 8 og 9.
Det foreslås imidlertid også, at det kommende
Datatilsyn eller Domstolsstyrelsen, hvor det drejer sig om adgang til
oplysninger om enkeltpersoners rent private forhold, vil blive inddraget i
afgørelsen af konkrete spørgsmål om dispensationer fra de
tilgængelighedsfrister, der gælder for arkivalier, som vil blive
omfattet af den kommende lovgivning om behandling af personoplysninger. Der
henvises herom til bemærkningerne til ændringsforslag nr. 8.
Lovforslaget indeholder endvidere en bestemmelse,
hvorefter der kun kan ske aflevering af private arkivalier, der er omfattet
af lov om behandling af personoplysninger, til offentlige arkiver, jf.
ændringsforslag nr. 10. Det foreslås i denne forbindelse, at
kulturministeren bemyndiges til efter indhentet udtalelse fra Datatilsynet at
fastsætte nærmere regler om tilgængelighed til private
arkivalier, som indeholder oplysninger, der er omfattet af lov om behandling
af personoplysninger. Den gældende lov indeholder ikke hjemmel for
kulturministeren til at fastsætte regler om tilgængeligheden til
private arkivalier, idet det af lovens § 31 fremgår, at »ved
aflevering af private arkivalier til Statens Arkiver træffes der aftale
mellem den afleverende part og det modtagende arkiv om tilgængelighed.«
Af hensyn til beskyttelse af den personlige integritet hos registrerede
personer i de tilfælde, hvor personoplysninger overføres fra
private dataansvarlige til offentlige arkiver, findes det
hensigtsmæssigt at bemyndige kulturministeren til efter indhentet
udtalelse fra Datatilsynet at fastsætte regler om tilgængelighed
til sådanne arkivalier, der er afleveret til offentlige arkiver, jf.
ændringsforslag nr. 11.
Bestemmelserne i Justitsministeriets lovforslag om
behandling af personoplysninger, der vedrører registrerede personers
indsigtsret, gælder som udgangspunkt også for personoplysninger,
der er overført til opbevaring i arkiv. Under hensyn til de
særlige vilkår, der gør sig gældende for
arkivvæsenet, der opbevarer en meget betydelig mængde af
oplysninger, foreslås imidlertid, at arkivloven indeholder en
procedurebestemmelse, hvorefter begæring om indsigt skal angive den
myndighed eller private dataansvarlige, der oprindelig har behandlet de
pågældende oplysninger. Endvidere foreslås det, at det for
oplysninger i offentlige arkivalier, der er overført til arkiv, vil
være den myndighed, der oprindelig har behandlet oplysningerne, der vil
skulle træffe afgørelse om indsigt, jf. ændringsforslag
nr. 12.
Endvidere indeholder lovforslaget en bestemmelse, jf.
ændringsforslag nr. 1, der vedrører det forhold, at udviklingen
hen imod digital forvaltning på sigt vil kunne få konsekvenser
for dækning af omkostningerne ved bevaring af papirarkivalier.
Endelig indeholder lovforslaget en bestemmelse, hvorefter
kulturministeren kan delegere den mere detaljerede regelfastsættelse
vedrørende bevaring og kassation samt forhold af arkivteknisk karakter
til rigsarkivaren. Det drejer sig om de bemyndigelser til
regelfastsættelse, der er indeholdt i lovens § 10, stk. 1-2,
§ 12, stk. 2, § 13, 2. pkt., samt § 15, stk. 2, jf.
ændringsforslag nr. 13.
Lovforslagets økonomiske konsekvenser m.v.
Lovforslaget indebærer en ophævelse af den
gældende ordning, hvorefter aflevering, bevaring og
tilgængelighed af arkivalier, der er omfattet af lov om offentlige
myndigheders registre, som hovedregel afgøres af Registertilsynet
efter indhentet udtalelse fra rigsarkivaren.
Som tidligere omtalt har Statens Arkiver oplyst, at der i
perioden 1992-99 er forelagt Registertilsynet ca. 110 sager, der
vedrører bevaring af registre.
Ændringen antages at medføre en vis
arbejdsmæssig lettelse af det kommende Datatilsyn, der ikke
længere vil skulle foretage afgørelser i konkrete enkeltsager
vedrørende bevaring.
Datatilsynet vil imidlertid som følge af de nye
bestemmelser i ændringsforslagene nr. 4, 8, 9 og 11 skulle udtale sig
om generelle bestemmelser om dels behandling af materiale med
personoplysninger, dels vilkår for benyttelse af sådant materiale
før udløbet af tilgængelighedsfristerne. Endvidere vil
Datatilsynet skulle udtale sig i konkrete sager, hvor der kan blive tale om
fastsættelse af kortere tilgængelighedsfrister end 80 år
for materiale med personoplysninger, eller hvor det drejer sig om
dispensation til benyttelse af materiale med særlig følsomme
personoplysninger, jf. ændringsforslagene nr. 7 og 8. Det
skønnes ikke, at disse administrative omlægninger vil
medføre økonomiske konsekvenser.
Som følge af den generelle udvikling hen imod
digital forvaltning vil Statens Arkiver i de kommende år skulle
behandle et markant øget antal sager, der vedrører elektronisk
arkivering af personoplysninger. Baseret på opgørelser over
eksisterende elektroniske registre i forvaltningen, der er omfattet af den
gældende registerlovgivning, forventer Statens Arkiver som nævnt
ovenfor således i perioden 1999-2000 at behandle ca. 375 sager om
bevaring af registre.
Det bemærkes, at dette forhold var forudset i
forbindelse med revisionen af arkivloven i folketingssamlingen 1996-97. Der
er i forbindelse med den resultatkontrakt, der er indgået mellem
Kulturministeriet og Statens Arkiver for perioden 1997-2000, tilført
Statens Arkiver bevilling til gennemførelse af den nævnte
opgave. Lovforslaget medfører således ikke i denne henseende
økonomiske konsekvenser for staten.
Det skønnes ikke, at lovforslaget vil have
økonomiske eller væsentlige administrative konsekvenser for
stat, kommuner og amtskommuner, når bortses fra de administrative
konsekvenser, der er beskrevet ovenfor om omlægningen af arbejdsbyrden
i Datatilsynet.
For så vidt angår de økonomiske og
administrative konsekvenser ved forvaltningens gradvise overgang til
elektroniske sagsbehandlings- og arkivsystemer henvises til
bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 1.
Lovforslaget har ikke miljømæssige
konsekvenser, ligesom lovforslaget ikke indeholder bestemmelser med
økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet.
Forholdet til EU-retten
Lovforslaget knytter sig som nævnt til den
lovgivning om behandling af personoplysninger, der blandt andet
gennemføres til implementering af EU-direktiv 95/46/EF.
I følge denne lovgivning vil overførsel til
offentligt arkiv skulle ske efter reglerne i arkivlovgivningen. Det er
således arkivlovgivningen eller bestemmelser, der udstedes i henhold
til denne, der fastlægger vilkårene for overførsel af
materiale med personoplysninger til offentlige arkiver samt for den
behandling, som dette materiale gøres til genstand for i
arkivsammenhæng. Der henvises i øvrigt til afsnittet ovenfor om
forholdet mellem lovgivningen om behandling af personoplysninger og
arkivlovgivningen.
Efter Kulturministeriets opfattelse må det antages,
at de foreslåede ændringer i arkivlovgivningen er forenelige med
det nævnte direktiv. Det bemærkes i denne forbindelse, at det i
EU-direktivets artikel 6, stk. 1, litr. b, fastslås, at senere
behandling af personoplysninger i historisk, statistisk eller videnskabeligt
øjemed ikke anses for at være uforenelig med de legitime
formål, hvortil oplysninger i sin tid er indsamlet, for så vidt
medlemsstaterne giver de fornødne garantier.
Vurdering af konsekvenser af
lovforslag
Positive
konsekvenser/mindreudgifter
(hvis ja, angiv omfang)
Negative
konsekvenser/merudgifter
(hvis ja, angiv omfang)
Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og
amtskommuner
Nej
Nej
Administrative konsekvenser for stat, kommuner og
amtskommuner
Ja, jf. s. 8
Nej
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
Nej
Nej
Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Nej
Nej
Miljømæssige konsekvenser
Nej
Nej
Administrative konsekvenser for borgerne
Nej
Nej
Forholdet til EU-retten
Nej
Nej
Høring
Kulturministeriet har modtaget høringssvar over
lovudkastet fra følgende myndigheder, organisationer m.v.:
Advokatrådet, Arbejdsmarkedets Tillægspension,
Danmarks Nationalbank, Danmarks Radio, Danske Dagblades Forening, Dansk
Journalistforbund, Erhvervsministeriet, Finansministeriet,
Forskningsministeriet, Forskningsrådene, Forsvarsministeriet,
Indenrigsministeriet, Kommunernes Landsforening, Justitsministeriet, Kort- og
Matrikelstyrelsen, Københavns Kommune, Københavns Universitet,
Københavns Universitet, Institut for Historie, Københavns
Universitet, Institut for Statskundskab, Ministeriet for Fødevarer,
Landbrug og Fiskeri, Registertilsynet, Sammenslutningen af Lokalarkiver,
Skatteministeriet, Socialministeriet, Stadsarkivarforeningen,
Statsbiblioteket, Statsministeriet, Trafikministeriet, Udenrigsministeriet,
Undervisningsministeriet, Værdipapircentralen,
Økonomiministeriet, Aalborg Universitet, Det samfundsvidenskabelige
Fakultet, Aarhus Universitet, Det samfundsvidenskabelige Fakultet.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte
bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Det foreslås, at kulturministeren bemyndiges til
efter forhandling med forskningsministeren at fastsætte bestemmelser
om, at statslige myndigheder kan pålægges betaling for bevaring
af papirarkivalier, der dannes efter en bestemt dato. En sådan betaling
skal dække de meromkostninger, der er forbundet med bevaring af
papirarkivalier i forhold til elektroniske arkivalier.
I regeringens IT-politiske handlingsplan (1995)
udgør overgang fra papirbaseret til elektronisk sagsbehandling et
vigtigt element. Denne overgang har allerede været genstand for
regulering på arkivområdet, idet det i Statens Arkivers
cirkulære af 23. november 1995 om elektronisk arkivering er fastsat, at
arkivalier, der skabes eller tilvejebringes på elektronisk medium,
også bevares elektronisk. De bevaringsmæssige hensyn varetages
derved, at Statens Arkiver skal godkende elektroniske sags- og
dokumenthåndteringssystemer, som benyttes af statslige myndigheder.
Udviklingen i retning mod en digital forvaltning er i
gang. En række statslige myndigheder har iværksat eller
planlægger overgang til elektronisk sagsbehandling og arkivering for at
opnå ressourcemæssige besparelser, effektiviseringsgevinster samt
et højere serviceniveau over for borgere og virksomheder. Også
Statens Arkiver kan opnå ressourcemæssige besparelser, hvis de
myndigheder, som skal aflevere deres arkivalier til Statens Arkiver,
afleverer disse i elektronisk form.
Det forudsættes, at bemyndigelsen først
udnyttes i lyset af resultaterne af en udredning, der iværksættes
af forskningsministeren med det formål at afklare, hvornår det
vil være teknisk, økonomisk og organisatorisk forsvarligt at
fastsætte en frist for overgang til elektronisk sagsbehandling og
arkivering. Det forudsættes således, at der gives nogle års
varsel til de statslige myndigheder, svarende til den omtrentlige
gennemsnitlige levetid for IT-systemer til arkivering m.v.
Forskningsministeren vil derfor tage initiativ til, at der
igangsættes et udredningsarbejde med repræsentation fra bl.a.
Finansministeriet, Justitsministeriet og Kulturministeriet. Udredningen skal
kortlægge en række spørgsmål i forbindelse med
forvaltningens overgang til elektroniske sags- og
dokumenthåndteringssystemer, herunder tekniske, organisatoriske og
økonomiske aspekter. Det skal i denne forbindelse bl.a. på basis
af de relevante myndigheders udtalelser herom vurderes, hvor langt varsel,
der skal gives myndighederne.
Til nr. 2
Ændringen er redaktionel som konsekvens af
ændringsforslagets § 1, nr. 3.
Til nr. 3
Den gældende § 14 foreslås ophævet.
Idet der henvises til de almindelige bemærkninger, skal det
anføres, at ved ophævelsen af den særlige regulering af
aflevering af edb-registre indeholdende personoplysninger i lovens § 14,
stk. 1-2, opnås, at retstilstanden bliver den samme, hvad enten
der er tale om statslige myndigheders aflevering af elektronisk lagrede eller
af papirbaserede arkivalier.
De bemyndigelser for kulturministeren, der er indeholdt i
§ 14, stk. 3-4 vedrørende henholdsvis statslige og kommunale
registre, vil blive afløst af bemyndigelsen i ændringsforslagets
§ 1, nr. 4.
Til nr. 4
Det foreslås, at der i lovens kapitel 4 om
aflevering indsættes en bestemmelse, hvorefter kulturministeren
bemyndiges til efter indhentet udtalelse fra Datatilsynet at kunne
fastsætte nærmere regler om offentlige arkivers opbevaring af
afleverede arkivalier, som er omfattet af lov om behandling af
personoplysninger.
Reglerne vil omfatte opbevaring i bred forstand, herunder
tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger, arkivmæssig
behandling m.v. Reglerne vil tillige omfatte arkivalier, der er afleveret til
kommunale arkiver.
Til nr. 5
I den gældende § 20, stk. 2, 2. pkt.,
henvises til § 22, stk. 1, nr. 1-5. Ændringen, der
indebærer henvisning til § 22, stk. 1, nr. 1-4,
foreslås som en konsekvens af ændringsforslagets § 1, nr. 6,
om ophævelse af § 22, stk. 1, nr. 2, om arkivenheder, der er
omfattet af lov om offentlige myndigheders registre.
Til nr. 6
Det foreslås, at bestemmelsen i § 22,
stk. 1, nr. 2, ophæves som en konsekvens af, at lov om offentlige
myndigheders registre ophæves. Nr. 3-5 bliver herefter nr. 2-4. Det
bemærkes, at oplysninger, der vedrører enkeltpersoners private,
herunder økonomiske forhold, er omfattet af bestemmelsen i § 22,
stk. 1, nr. 1. Der henvises i øvrigt til ændringsforslagets
§ 1, nr. 9, om de tilfælde, der kræver Datatilsynets
samtykke til dispensation fra tilgængelighedsfristen.
Til nr. 7
Der foreslås som 2. pkt. i § 22, stk. 2, optaget en
bestemmelse, hvorefter fastsættelse af en kortere generel
tilgængelighedsfrist end 80 år for arkivenheder eller grupper af
arkivenheder, som er omfattet af lov om behandling af personoplysninger, kun
kan finde sted efter indhentet udtalelse fra Datatilsynet eller
Domstolsstyrelsen. Herved sikres, at databeskyttelsesmæssige hensyn
tages i betragtning i tilfælde, hvor en kortere
tilgængelighedsfrist foreslås fastsat ud fra en vurdering af
oplysningernes karakter.
Til nr. 8
ad § 24
ad stk. 1.
Ændringen er redaktionel som konsekvens af
indsættelsen af nyt stk. 4, jf. nedenfor.
ad stk. 3.
Bestemmelsen indebærer, at Datatilsynets samtykke
skal foreligge, hvis der skal dispenseres fra 80 års
tilgængelighedsfristen for så vidt angår arkivenheder, der
indeholder oplysninger om enkeltpersoners rent private forhold og 1)
tidligere behandlinger af oplysningerne har været omfattet af lov om
behandling af personoplysninger, eller 2) oplysningerne stammer fra et
edb-register, der har været ført for den offentlige
forvaltning.
Under den gældende ordning kræves i
forbindelse med dispensation til benyttelse af arkivenheder, der er omfattet
af den gældende § 22, stk. 1, nr. 2, (arkivenheder, der
vedrører registre, der er omfattet af lov om offentlige myndigheders
registre) samtykke fra såvel vedkommende ressortmyndighed som
Registertilsynet, mens rigsarkivaren uden forudgående samtykke fra
andre myndigheder kan meddele dispensation for så vidt angår
materiale, der kun er omfattet af § 22, stk. 1, nr. 1,
(arkivenheder, der indeholder oplysninger om enkeltpersoners private,
herunder økonomiske, forhold). Den gældende bestemmelse i
§ 22, stk. 1, nr. 2, medfører, at der i alle
spørgsmål om tilgængelighed til arkivalier, der i dag er
omfattet af lov om offentlige myndigheders registre, skal indhentes samtykke
fra såvel ressortmyndigheden som Registertilsynet, uanset
oplysningernes større eller mindre følsomhed.
Efter den foreslåede bestemmelse begrænses
kravet om samtykke fra Datatilsynet ved afgørelse om
ansøgninger om dispensation fra tilgængelighedsfristen efter
§ 22, stk. 1, nr. 1, til de tilfælde, hvor der søges
adgang til oplysninger om enkeltpersoners rent private forhold. For så
vidt angår »enkeltpersoners rent private forhold« henvises til
§ 28 i forvaltningsloven (lov nr. 571 af 19. december 1985), der
nævner »oplysninger om enkeltpersoners rent private forhold, herunder
oplysninger om race, religion og hudfarve, om politiske,
foreningsmæssige, seksuelle og strafbare forhold samt oplysninger om
helbredsforhold, væsentlige sociale problemer og misbrug af
nydelsesmidler og lignende.«
Datatilsynet kan således sikre, at hensynet til de
interesser, der betinger 80 års tilgængelighedsfristen, herunder
hensynet til den, oplysningerne angår, afvejes over for de hensyn, der
kan begrunde dispensation fra tilgængelighedsfristen, herunder hensynet
til forskningen. Datatilsynet kan endvidere sikre, at der ikke sker en
omgåelse af § 10 i lov om behandling af personoplysninger, hvoraf
bl.a. fremgår, at oplysninger, der oprindelig er behandlet i
videnskabeligt eller statistisk øjemed, ikke senere må behandles
i andet end videnskabeligt eller statistisk øjemed, og at de i
bestemmelsen omhandlede oplysninger kun må videregives til tredjemand
efter forudgående tilladelse fra Datatilsynet.
Bestemmelsens nr. 1 omfatter oplysninger af den
nævnte karakter, der af den afleverende part er behandlet efter
reglerne i lov om behandling af personoplysninger efter dennes
ikrafttræden, og som senere måtte blive afleveret til offentlige
arkiver.
Bestemmelsens nr. 2 indebærer, at Datatilsynets
samtykke skal indhentes for så vidt angår dispensationer, der
drejer sig om adgang til oplysninger af den nævnte karakter, som
stammer fra registre, der har været omfattet af lov om offentlige
myndigheders registre.
ad stk. 4.
Under hensyn til, at det databeskyttelsesmæssige
tilsyn med domstolene ifølge lov om behandling af personoplysninger er
henlagt til Domstolsstyrelsen, foreslås indsat en bestemmelse, der
fastsætter, at samtykke til imødekommelse af dispensationer, der
vedrører oplysninger om enkeltpersoners rent private forhold i
arkivenheder, der er afleveret fra retterne, og som tidligere er behandlet
efter reglerne i lov om behandling af personoplysninger, skal meddeles af
Domstolsstyrelsen.
ad stk. 6.
Det foreslås, at reglen i den gældende
§ 24, stk. 5, om, at spørgsmål om samtykke til
imødekommelse af ansøgninger om arkivadgang så vidt
muligt skal afgøres af den pågældende myndighed inden for
30 dage, også skal omfatte Datatilsynets og Domstolsstyrelsens
behandling af sådanne spørgsmål.
ad stk. 7.
Der foreslås i stk. 7 som 2. pkt. indsat en
bestemmelse, som bemyndiger kulturministeren til efter indhentet udtalelse
fra Datatilsynet at fastsætte nærmere regler om vilkår for
brugen af oplysninger, som er omfattet af lov om behandling af
personoplysninger.
Med hjemmel i lovens § 24, stk. 6, er der i
bekendtgørelse nr. 919 af 28. november 1997 om offentlige arkivalier
og offentlige arkivers virksomhed fastsat generelle vilkår for
benyttelse af ikke umiddelbart tilgængelige arkivalier. De generelle
vilkår omfatter oplysning om formålet med benyttelsen
(bekendtgørelsens § 17), kopiering af det materiale, der gives
adgang til (bekendtgørelsens § 19) samt erklæring om at
overholde de vilkår, der er fastsat for benyttelse af ikke umiddelbart
tilgængeligt materiale. Det bemærkes, at det af bestemmelsen i
§ 19 fremgår, at kopiering af edb-registre som udgangspunkt ikke
kan finde sted.
Ifølge bekendtgørelsens § 18 kan
rigsarkivaren fastsætte nærmere vilkår for benyttelse af
ikke umiddelbart tilgængeligt arkivmateriale, der er afleveret til
Statens Arkiver, herunder om brug af og videregivelse af oplysninger m.v.,
idet det fremgår, at særlige vilkår for benyttelse af
materiale, der er omfattet af lov om offentlige myndigheders registre,
fastsættes af Registertilsynet i forbindelse med indhentning af
samtykke derfra.
Det må på baggrund af den ny lovgivning om
behandling af personoplysninger og af den teknologiske udvikling anses for
hensigtsmæssigt, at der søges fastsat generelle vilkår for
benyttelse af oplysninger, som er omfattet af lov om behandling af
personoplysninger. Herved kan det sikres, at der foretages en afbalancering
af på den ene side princippet om størst mulig åbenhed og
på den anden side de databeskyttelsesmæssige principper.
Til nr. 9
Der foreslås som 2 pkt. indsat en bestemmelse, der
bemyndiger kulturministeren til efter indhentet udtalelse fra Datatilsynet at
fastsætte regler om tilgængelighed til offentlige arkivalier, der
er afleveret til kommunale arkiver, og som er omfattet af lov om behandling
af personoplysninger.
I § 15 i bekendtgørelse nr. 919 af 28.
november 1997 om offentlige arkivalier og offentlige arkivers virksomhed er
fastsat, at bestemmelserne om tilgængelighed i lovens § 20,
stk. 1, §§ 21-23 samt § 25 også gælder for
offentlige arkivalier i kommunale arkiver.
Det foreslås, at den ordning, hvorefter der for
offentlige arkivalier gælder samme tilgængelighedsprincipper,
hvad enten de er afleveret til Statens Arkiver eller til kommunale arkiver,
opretholdes, når det gælder arkivalier, som er omfattet af lov om
behandling af personoplysninger.
Til nr. 10
Det foreslås, at der i lovens kapitel 6 om private
arkivalier indsættes en bestemmelse, hvorefter private arkivalier, der
er omfattet af lov om behandling af personoplysninger, kan afleveres til
offentlige arkiver. Herved sikres, at der kan ske den fornødne
varetagelse af beskyttelseshensyn i forhold til den enkelte borger. Der
henvises til § 14 i forslag til lov om behandling af personoplysninger,
hvorefter oplysninger, der er omfattet af denne lov, kan overføres til
opbevaring i arkiv efter reglerne i arkivlovgivningen. Det følger
heraf, at der ikke kan ske overførsel af private arkivalier, der er
omfattet af lov om behandling af personoplysninger, til arkiver, der ikke er
omfattet af lov om offentlige arkiver m.v.
Til nr. 11
Der foreslås indsat et stk. 2, hvorefter
kulturministeren bemyndiges til efter indhentet udtalelse fra Datatilsynet at
fastsætte nærmere regler om tilgængelighed til private
arkivalier, der er omfattet af lov om behandling af personoplysninger.
Ifølge arkivlovens § 31, stk. 1,
træffes der i forbindelse med aflevering af private arkivalier aftale
om tilgængelighed mellem den afleverende part og det modtagende arkiv.
Statens Arkiver har tilstræbt en standardisering af sådanne
aftaler. Private personarkiver er som regel umiddelbart tilgængelige
efter en 80 års frist. Private institutioners, foreningers samt
selskabers arkiver er som regel tilgængelige efter en 30 års
frist, medmindre de indeholder oplysninger af den karakter, der er omhandlet
i arkivlovens § 22, stk. 1, (enkeltpersoners private, herunder
økonomiske forhold). I så tilfælde er
tilgængelighedsfristen som regel 80 år.
Det bemærkes, at indgåede aftaler om
tilgængelighed til private arkivalier, der er afleveret før
lovens ikrafttræden, ikke ændres jf. ændringslovens
§ 2, stk. 2.
Det ny stk. 2 foreslås indsat for at sikre
varetagelsen af databeskyttelsesmæssige hensyn i forbindelse med
offentlige arkivers, jf. ændringsforslagets § 1, nr. 10,
modtagelse og bevaring af private arkivalier, der er omfattet af lov om
behandling af personoplysninger, f.eks. private forskningsregistre inden for
det sundhedsvidenskabelige område.
Til nr. 12
ad stk. 1.
Bestemmelserne i kapitel 9 i lov om behandling af
personoplysninger om den registreredes indsigtsret gælder også
for personoplysninger, der er overført til opbevaring i arkiv.
Kulturministeriet finder det imidlertid nødvendigt
på grund af de særlige forhold, der gør sig gældende
på arkivområdet at fastsætte særlige regler om
proceduren i forbindelse med begæring om indsigt i oplysninger, der er
overført til opbevaring i arkiv. Det bemærkes, at det for
offentlige arkiver gør sig gældende, at der er tale om meget
store mængder af personoplysninger, der er modtaget som
arkivafleveringer fra de myndigheder, der i sin tid har indsamlet dem. En
gennemførelse af retten til indsigt efter den procedure, der er omtalt
i lov om behandling af personoplysninger, vil for offentlige arkivers
vedkommende således kunne medføre et meget betydeligt
ressourceforbrug, idet i princippet alle arkivalier fra alle myndigheder, der
kan indeholde oplysninger om den pågældende, ville skulle
gennemgås. Det foreslås derfor fastsat, at en begæring om
indsigt skal angive den myndighed eller private dataansvarlige, der
oprindelig har behandlet de pågældende oplysninger, jf. de
foreslåede bestemmelser i stk. 2. For oplysninger, der er
overført til offentlige arkiver fra myndigheder, vil det som
hovedregel være den pågældende myndighed, der træffer
afgørelse om og gennemfører indsigten, jf. den foreslåede
bestemmelse i stk. 3. Det sikres herved, at den ret til indsigt, der
efter lov om behandling af personoplysninger tilkommer registrerede personer,
er den samme, hvad enten oplysninger er afleveret til offentligt arkiv eller
ej. For så vidt der er tale om ophævede myndigheder, hvis
sagsområde ikke er overtaget af en anden myndighed, vil
afgørelse af og gennemførelse af indsigt påhvile
vedkommende arkiv.
ad stk. 2.
Det foreslås, at en begæring om indsigt skal
angive den myndighed, der oprindelig har behandlet de pågældende
oplysninger, jf. ovenfor.
ad stk. 3.
Den procedure, der efter bestemmelsen vil skulle
følges i sager om indsigt, jf. stk. 1, er følgende:
Modtager et offentligt arkiv en begæring om indsigt, videresendes
begæringen til den myndighed, der har afleveret de begærede
oplysninger. Myndigheden træffer efter reglerne i lov om behandling af
personoplysninger afgørelse om gennemførelse af indsigten.
Der henvises i denne forbindelse til Betænkning nr.
1345, s. 165 f., hvoraf det fremgår, at »det udarbejdede lovudkast
bygger [...] på den forudsætning, at registrerede personer
også efter arkivering af oplysninger, som er omfattet af lovudkastet,
vil kunne fremsætte anmodning om indsigt i disse oplysninger over for
den dataansvarlige. I givet fald forudsættes det, at arkivmyndigheden
udleverer de arkiverede oplysninger til den dataansvarlige med henblik
på dennes vurdering af, om der kan meddeles den registrerede indsigt i
oplysningerne.«
ad stk. 4.
Svarende til bestemmelsen i stk. 2, der gælder
for offentlige arkivalier, foreslås, at en begæring om indsigt i
personoplysninger, der er afleveret fra private dataansvarlige, skal angive
den dataansvarlige, der oprindelig har behandlet de pågældende
oplysninger. Der henvises til bemærkningerne til stk. 1 og 2.
Til nr. 13
I forbindelse med behandling af en konkret sag har
Folketingets Ombudsmand givet udtryk for den opfattelse, at delegation af
kompetence fra kulturministeren til rigsarkivaren til at fastsætte
regler om bevaring og kassation af kommunernes arkivalier ikke kan anses for
tilladelig uden en udtrykkelig lovhjemmel til delegationen. Ombudsmanden
peger i denne forbindelse på, at reglerne om bevaring og kassation har
en væsentlig betydning for borgerne, idet de indirekte fastlægger
omfanget og betydningen af arkivlovens regler om tilgængelighed.
Kulturministeriet er af den opfattelse, at der under
hensyn til arkivområdets karakter bør være en mulighed
for, at ministeren kan delegere kompetencen til nærmere
regelfastsættelse til rigsarkivaren. Det drejer sig om den mere
detaljerede regelfastsættelse vedrørende bevaring og kassation
af såvel statslige som kommunale arkivalier samt den arkivmæssige
behandling, jf. § 10, stk. 1-2. Det drejer sig endvidere om
offentlige myndigheders aflevering af arkivalier til Statens Arkiver, jf.
§ 12, stk. 2, § 13, 2. pkt., samt § 15, stk. 2.
Kulturministeriet finder det på denne baggrund hensigtsmæssigt at
optage en bestemmelse, der indeholder en klar hjemmel til at delegere den
mere detaljerede regelfastsættelse, der sker til varetagelse af
arkivmæssige hensyn, og som beror på en arkivfaglig vurdering,
til rigsarkivaren. Det forudsættes, at rigsarkivarens
regelfastsættelse finder sted efter drøftelse med de
berørte parter.
Til nr. 14
Bestemmelsen ophæves som konsekvens af
ophævelsen af lov om offentlige myndigheders registre, jf. forslag til
lov om behandling af personoplysninger § 76, stk. 2.
Til § 2
ad stk. 1.
Det foreslås, at loven træder i kraft dagen
efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
ad stk. 2.
Den foreslåede bestemmelse præciserer, at de
regler, der fastsættes med hjemmel i arkivlovens § 31,
stk. 2, og som vedrører tilgængelighed til private
arkivalier, ikke tilsidesætter allerede indgåede aftaler mellem
enkeltpersoner, foreninger, organisationer m.v. og det modtagende arkiv.
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering
Lovforslaget
§ 1
I lov nr. 337 af 14. maj 1992 om offentlige arkiver m.v., som ændret
ved lov nr. 421 af 10. juni 1997, foretages følgende
ændringer:
§ 9.
Myndighederne skal drage omsorg for, at deres arkivalier
opbevares på betryggende måde. Myndighederne skal herunder sikre,
at arkivalier, der er lagret på elektronisk medium, bevares
således, at de kan afleveres til offentlige arkiver.
1.
I § 9 indsættes som stk. 3:
Stk. 2.
Ved aflevering af arkivalierne til offentlige arkiver
overgår ansvaret for arkivaliernes fremtidige bevaring til disse.
»Stk. 3.
Kulturministeren kan efter
forhandling med forskningsministeren fastsætte bestemmelser om, at
statslige myndigheder, der inden for en nærmere fastsat dato ikke er
overgået til elektronisk arkivering, skal betale for omkostningerne ved
bevaring i Statens Arkiver af arkivalier, der efter den nævnte dato
dannes på papir.«
§ 13.
De myndigheder, der er nævnt i § 12,
afleverer, medmindre modstående hensyn gør sig gældende,
deres arkivalier til Statens Arkiver, inden de er 30 år gamle, jf. dog
§ 14. Kulturministeren fastsætter nærmere regler om
tidspunktet for aflevering, herunder om de tilfælde, hvor en fravigelse
af den i 1. pkt. nævnte hovedregel kan finde sted.
2.
§ 13, 1. pkt. affattes således:
»
De myndigheder, der er
nævnt i § 12, afleverer, medmindre modstående hensyn
gør sig gældende, deres arkivalier til Statens Arkiver, inden de
er 30 år gamle. «
§ 14.
Journalregistre, der føres for statslige
myndigheder, og som er omfattet af lov om offentlige myndigheders registre,
skal afleveres til Statens Arkiver, når de ikke længere skal
anvendes til administrativt formål hos myndigheden. Andre statslige
registre, der er omfattet af lov om offentlige myndigheders registre,
afleveres til opbevaring i Statens Arkiver, hvis det findes nødvendigt
for udførelsen af videnskabelige eller statistiske
undersøgelser af væsentlig samfundsmæssig interesse.
3.
§ 14 ophæves.
Stk. 2.
Registertilsynet træffer efter indhentet
udtalelse fra rigsarkivaren afgørelse om aflevering af de i
stk. 1, 2. pkt., nævnte registre.
Stk. 3.
Arkivering af de i stk. 1 nævnte registre
sker i henhold til nærmere angivne vilkår. Kulturministeren
fastsætter efter indhentet udtalelse fra Registertilsynet nærmere
regler om afleveringen, herunder i hvilken form afleveringen skal ske, og om
fastsættelse af vilkår.
Stk. 4.
Kommunerne kan aflevere kommunale registre til Statens
Arkiver, jf. § 37, efter regler, der fastsættes af
kulturministeren efter indhentet udtalelse fra Registertilsynet.
4.
Efter § 15 indsættes:
»§ 15 a.
Kulturministeren kan efter indhentet udtalelse fra
Datatilsynet fastsætte nærmere regler om offentlige arkivers
opbevaring af materiale af den art, der er omfattet af lov om behandling af
personoplysninger.«
§ 20.
Arkivenheder, der hidrører fra
myndighederne, og som er afleveret til Statens Arkiver, er tilgængelige
for enhver, når de er 30 år gamle, jf. dog § 21 og
§ 22.
5.
§ 20, stk. 2, 2. og 3. pkt. affattes
således:
Stk. 2.
Vedkommende myndighed træffer efter
drøftelse med Statens Arkiver afgørelse i forbindelse med
ansøgning om adgang til arkivalier, der er over 30 år gamle, men
som endnu ikke er afleveret til Statens Arkiver. Ansøgningen
imødekommes, medmindre de hensyn, der er nævnt i § 21,
stk. 1, nr. 1-6, og § 22, stk. 1, nr. 1-5, foreligger.
§ 24, stk. 3, og § 25 finder tilsvarende anvendelse.
»Ansøgningen imødekommes, medmindre de
hensyn, der er nævnt i § 21, stk. 1, nr. 1-6, og § 22,
stk. 1, nr. 1-4 foreligger. § 24, stk. 3 - 4, og § 25
finder tilsvarende anvendelse.«
Stk. 3.
Myndigheden afgør så vidt muligt inden 30
dage, om en ansøgning i henhold til stk. 2 kan
imødekommes, og på hvilken måde der kan gives adgang til
arkivlierne. Er en ansøgning i henhold til stk. 2 ikke
imødekommet eller afslået inden 30 dage, skal myndigheden
underrette ansøgeren om grunden hertil samt om, hvornår en
afgørelse kan forventes at foreligge.
§ 22.
Tilgængelighedsfristen er 80 år for
arkivenheder eller grupper af arkivenheder, der
6.
§ 22, stk. 1, nr. 2, ophæves.
1) indeholder oplysninger om enkeltpersoners private, herunder
økonomiske, forhold,
Nr. 3-5 bliver herefter nr. 2-4.
2) vedrører registre, der er omfattet af lov om offentlige
myndigheders registre,
3) omfatter sager inden for strafferetsplejen,
4) omfatter myndigheders brevveksling med sagkyndige til brug i
retssager eller ved overvejelse af, om retssag bør føres,
eller
5) omfatter materiale, der tilvejebringes som grundlag for Danmarks
Statistiks udarbejdelse af offentlig statistik.
Stk. 2.
Den afleverende myndighed kan, hvor forholdene taler
herfor, efter drøftelse med det modtagende arkiv fastsætte en
kortere eller længere tilgængelighedsfrist for arkivenheder, der
er omfattet af stk. 1.
7.
I § 22, stk. 2, indsættes som 2.
pkt.:
»Fastsættelse af kortere tilgængelighedsfrist
end 80 år for materiale af den art, der er omfattet af lov om
behandling af personoplysninger, kan dog kun finde sted efter indhentet
udtalelse fra Datatilsynet, hvis materialet er afleveret fra myndigheder
inden for den offentlige forvaltning, eller fra Domstolsstyrelsen, hvis
materialet er afleveret fra retterne.«
8.
§ 24 affattes således:
§ 24.
Rigsarkivaren eller den, rigsarkivaren bemyndiger
hertil, kan i konkrete tilfælde meddele tilladelse til benyttelse af
dokumenter, arkivenheder eller grupper af arkivenheder inden udløbet
af tilgængelighedsfristen, jf. dog stk. 2, 3 og 6.
»§ 24.
Rigsarkivaren eller den, rigsarkivaren bemyndiger
hertil, kan i konkrete tilfælde meddele tilladelse til benyttelse af
dokumenter, arkivenheder eller grupper af arkivenheder inden udløbet
af tilgængelighedsfristen, jf. dog stk. 2-4 og stk. 7.
Stk. 2.
Det er en betingelse for at meddele tilladelse efter
stk. 1, at vedkommende ressortmyndighed har givet sit samtykke hertil,
når
Stk. 2.
Det er en betingelse for at meddele tilladelse efter
stk. 1, at vedkommende ressortmyndighed har givet sit samtykke hertil,
når
1) den afleverende myndighed har fastsat en længere
tilgængelighedsfrist efter § 21,
1) den afleverende myndighed har fastsat en længere
tilgængelighedsfrist efter § 21,
2) en arkivenhed indeholder materiale af den karakter, der er
nævnt i § 22, stk. 1, nr. 2-5, eller
2) en arkivenhed indeholder materiale af den karakter, der er
nævnt i § 22, stk. 1, nr. 2-4, eller
3) et dokument eller en arkivenhed er yngre end 30 år.
3) et dokument eller en arkivenhed er yngre end 30 år.
Stk. 3.
Tilladelse efter stk. 1 kræver endvidere
samtykke fra Registertilsynet, hvis arkivenheden indeholder materiale af den
karakter, der er nævnt i § 22, stk. 1, nr. 2.
Stk. 3.
Tilladelse efter stk. 1 kræver samtykke fra
Datatilsynet, hvis arkivenheden er afleveret fra en myndighed inden for den
offentlige forvaltning og indeholder oplysninger om enkeltpersoners rent
private forhold, og
1) tidligere behandling af oplysningerne har været omfattet af
lov om behandling af personoplysninger, eller
2) oplysningerne stammer fra et edb-register, der har været
ført for den offentlige forvaltning.
Stk. 4.
Tilladelse efter stk. 1 kræver samtykke fra
Domstolsstyrelsen, hvis arkivenheden er afleveret fra retterne og indeholder
oplysninger om enkeltpersoners rent private forhold, og tidligere behandling
af oplysningerne har været omfattet af lov om behandling af
personoplysninger.
Stk. 4. Er en ansøgning om benyttelse af ikke
umiddelbart tilgængelige arkivalier ikke imødekommet eller
afslået inden 15 dage efter, at den er modtaget i Statens Arkiver, skal
Statens Arkiver underrette ansøgeren om grunden hertil.
Stk. 5.
Er en ansøgning om benyttelse af ikke
umiddelbart tilgængelige arkivalier ikke imødekommet eller
afslået inden 15 dage efter, at den er modtaget i Statens Arkiver, skal
Statens Arkiver underrette ansøgeren om grunden hertil.
Stk. 5. De myndigheder, der er nævnt i stk. 2,
afgør så vidt muligt inden 30 dage efter, at
spørgsmål om samtykke til imødekommelse af en
ansøgning om arkivadgang er forelagt den pågældende
myndighed fra Statens Arkiver, om samtykke kan meddeles. Foreligger en
afgørelse ikke inden 30 dage, skal myndigheden underrette Statens
Arkiver om grunden hertil samt om, hvornår en afgørelse
forventes at foreligge. Statens Arkiver underretter herefter ansøgeren
herom.
Stk. 6.
De myndigheder, der er nævnt i stk. 2,
afgør så vidt muligt inden 30 dage efter, at
spørgsmål om samtykke til imødekommelse af en
ansøgning om arkivadgang er forelagt den pågældende
myndighed fra Statens Arkiver, om samtykke kan meddeles. Foreligger en
afgørelse ikke inden 30 dage, skal myndigheden underrette Statens
Arkiver om grunden hertil samt om, hvornår en afgørelse
forventes at foreligge. Statens Arkiver underretter herefter ansøgeren
herom.
Stk. 6. Kulturministeren fastsætter nærmere
regler om tilgængelighed og om vilkår for brugen af de
oplysninger, der gives adgang til.
Stk. 7.
Kulturministeren fastsætter nærmere regler
om tilgængelighed og om vilkår for brugen af de oplysninger, der
gives adgang til.
9.
I § 27 indsættes som 2. pkt.:
§ 27.
Kulturministeren kan fastsætte regler om
tilgængelighed vedrørende offentlige arkivalier, der er
afleveret til kommunale arkiver, jf. § 4, stk. 1, og § 15,
stk. 1.
»Der kan herunder efter indhentet udtalelse fra
Datatilsynet fastsættes regler om tilgængelighed til materiale af
den art, der er omfattet af lov om behandling af personoplysninger.«
10.
Efter § 28 indsættes:
»§ 28 a.
Private arkivalier af den art, der er omfattet af lov
om behandling af personoplysninger, kan afleveres til offentlige
arkiver.«
§ 31.
Ved aflevering af private arkivalier til Statens Arkiver
træffes der aftale mellem den afleverende part og det modtagende arkiv
om tilgængelighed.
11.
I § 31 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2.
Kulturministeren kan efter indhentet udtalelse fra
Datatilsynet fastsætte nærmere regler om tilgængelighed til
materiale af den art, der er omfattet af lov om behandling af
personoplysninger, og som er afleveret til offentlige arkiver.«
12.
Efter § 32 indsættes:
Kapitel 6 a
Begæring om indsigt
»§ 32 a.
En person kan over for et offentligt arkiv
fremsætte begæring om indsigt i oplysninger om den
pågældende af den art, som er omfattet af lov om behandling af
personoplysninger, og som er overført til opbevaring i det
pågældende arkiv.
Stk. 2.
Begæring efter stk. 1 skal angive den
myndighed, der oprindelig har behandlet de pågældende
oplysninger.
Stk. 3.
Begæring om indsigt videresendes af det
pågældende arkiv til vedkommende myndighed, der træffer
afgørelse efter bestemmelserne herom i lov om behandling af
personoplysninger.
Stk. 4.
For så vidt angår begæring om
indsigt i private arkivalier, som er afleveret til et offentligt arkiv, og
som er omfattet af lov om behandling af personoplysninger, træffer det
pågældende arkiv afgørelse efter bestemmelserne herom i
den nævnte lov. Begæringen skal angive den dataansvarlige, der
oprindelig har behandlet de pågældende oplysninger.«
13.
Efter § 33 indsættes:
Kapitel 7 a
Delegation
»§ 33 a.
Kulturministeren kan bemyndige rigsarkivaren til at
foretage den mere detaljerede regelfastsættelse om behandling, bevaring
og kassation af offentlige arkivalier samt om aflevering af arkivalier til
Statens Arkiver, jf. § 10, stk. 1-2, § 12, stk. 2,
§ 13, 2. pkt., samt § 15, stk. 2.«
§ 37.
I lov om offentlige myndigheders registre, jf.
lovbekendtgørelse nr. 654 af 20. september 1991, affattes § 9,
stk. 4, således:
14.
§ 37 ophæves.
»Stk. 4.
Registertilsynet kan tillade, at registre, der
føres for kommunale myndigheder, overføres til opbevaring i
Statens Arkiver efter reglerne i lov om offentlige arkiver m.v.«
§ 2
Stk. 1.
Loven træder i kraft dagen efter
bekendtgørelsen i Lovtidende.
Stk. 2.
Regler, der fastsættes i medfør af
bestemmelsen i § 31, stk. 2, i lov om offentlige arkiver m.v., som
affattet ved denne lovs § 1, nr. 11, omfatter arkivalier, der er
afleveret til offentlige arkiver efter lovens ikrafttræden.
Lignende dokumenter
- Skriftlig fremsættelse (25. november 1998) - L 96 Retsinformation · 25. november 1998
- Højesteret stadfæster landsrettens dom og frifinder Rigsarkivet og Rigspolitiet. Højesteret tiltræder hermed, at appellant ikke har krav på udlevering eller destruering af dagbogskopier, der indgår i de arkiverede sager. Højesteret har i en kendelse besluttet, at spørgsmål om forhøjelse af salær til en beskikket advokat for landsretten ikke kunne tages under pådømmelse som en del af ankesagen Domsdatabasen · 18. april 2024
- Sagen angår, om sagsøger har krav på at få udleveret eller destrueret hele eller dele af en kopi af hans dagbog, som er i myndighedernes besiddelse Domsdatabasen · 6. september 2023
- Forslag til arkivlov Retsinformation · 8. oktober 2002
- 1996 LSF 183 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM OFFENTLIGE ARKIVER M.V.(YDERLIGERE ÅBENHED I ARKIVADGANG M.V.) Retsinformation · 13. juni 1997
- Skriftlig fremsættelse (15. december 1999) - L 153 Retsinformation · 15. december 1999