Spring til indhold

Retsinformation

Udtalelse om betænkning afgivet af Udvalget om Registerlovgivningen

KEN nr 11063 af 03/02/1998Endelig adm. afgørelseJustitsministeriet16. marts 1998

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Udtalelse om betænkning afgivet af Udvalget om

Registerlovgivningen

Ved skrivelse af 19. december 1997 (j.nr. 1997-760-0464) har

Justitsministeriet anmodet Registertilsynet om en udtalelse om betænkning nr.

1345 om behandling af personoplysninger, afgivet af Udvalget om

Registerlovgivningen. Betænkningen indeholder et udkast til en lov om

behandling af personoplysninger.

Sagen har været forelagt Registerrådet.

Registertilsynet skal indledningsvis generelt bemærke, at udkastet til lov

om behandling af personoplysninger efter tilsynets opfattelse er udtryk for

en passende balance mellem på den ene side hensynet til at sikre den enkeltes

privatliv og personlige integritet og på den anden side de administrative og

effektivitetsmæssige hensyn til offentlige myndigheder og private

virksomheder m.v.

Lovudkastet vurderes at kunne sikre, at det nuværende høje

beskyttelsesniveau fastholdes og udbygges. Der lægges herved navnlig vægt på,

at lovgivningen vil få et bredere anvendelsesområde end tidligere, hvor

reglerne kun omfattede registre, ligesom den registreredes rettigheder på en

række punkter er styrket, bl.a. gennem de øgede beføjelser, som lovudkastet i

§ 60, stk. 1, giver Datatilsynet, og de nye rettigheder som sikres den

registrerede, f.eks. reglerne i kapitel 8 om oplysningspligt.

Registertilsynet skal dog bemærke følgende:

Domstolenes forhold

Registertilsynet finder det ikke hensigtsmæssigt at opbygge et særligt

appelsystem for så vidt angår domstolenes behandling af personoplysninger i

forbindelse med varetagelsen af domstolenes judicielle funktioner.

Ved vurderingen af de krav, som direktivets artikel 28 stiller med hensyn

til tilsynsmyndigheder, bør det haves for øje, at direktivet i første række

tager sigte på den behandling af personoplysninger, der finder sted i den

offentlige forvaltning og i privat regi. Det må også haves for øje, at den

Læs alt

enkelte domstol udøver sine judicielle funktioner i fuld funktionel og

personel uafhængighed. Det forekommer på denne baggrund fuldt forsvarligt,

som foreslået af udvalgets flertal, at henlægge tilsynet med domstolenes

behandling af personoplysninger i forbindelse med den judicielle virksomhed

til domstolssystemet, selv om tilsynet på dette område herefter vil bestå i,

at den overordnede domstol i forbindelse med appel af en afgørelse kan føre

kontrol med, at behandlingsreglerne er overholdt. Udvalgsflertallets forslag

om en fri kæreadgang til landsretterne - også af afgørelser truffet af

Arbejdsretten, Tjenestemandsretten og Sø- og Handelsretten - forekommer

imidlertid unødigt vidtgående og ressourcekrævende og synes tillige at kunne

give anledning til principielle betænkeligheder. De anførte forhold

vedrørende domstolene gør det forsvarligt at indpasse reglerne om kære og

anke af afgørelser, der vedrører behandling af personoplysninger omfattet af

lovforslaget, i retsplejelovens almindelige system. Konsekvensen heraf vil

være, at det i første række påhviler den enkelte domstol selv at påse, at

reglerne om behandling af personoplysninger iagttages, og at kære og anke af

en afgørelse vil kunne ske i det omfang, det er muligt efter gældende ret.

Udvalgets forslag om i almindelighed at henlægge tilsynet med domstolenes

administrative funktioner til de to landsretspræsidenter forekommer

mindre hensigtsmæssigt. Et sådant tilsyn vil være en fremmedartet opgave i

forhold til landsretspræsidenternes sædvanlige arbejdsopgaver, og der er ikke

- som i forbindelse med domstolenes udførelse af judicielle funktioner -

forfatningsmæssige hensyn, der taler afgørende imod, at tilsynet med

domstolenes administrative funktioner henlægges til en administrativ

myndighed. Praktiske og ressourcemæssige hensyn taler omvendt for, at

tilsynet med databehandling, der erfaringsmæssigt kræver en høj grad af

sagkundskab, specialiseret viden og erfaring, så vidt muligt samles på

ét sted. Det henstilles derfor til overvejelse, at tilsynet med

domstolenes administrative funktioner, i det omfang opgaven ikke ønskes

henlagt til Datatilsynet, henlægges til den i forslag til lov om

Domstolsstyrelsen, L 21 af 9. oktober 1997, nævnte domstolsstyrelse.

Mediernes forhold

I lovudkastet er den nuværende retlige regulering af mediernes forhold i

det væsentlige opretholdt. Dog har et mindretal i udvalget kritiseret de

nuværende regler for mediernes registre og opfordret justitsministeren til at

tage initiativ til en revision af reglerne, jf. betænkningen side 204-206.

Det er Registertilsynets opfattelse, at flertallet ved sit forslag

foretager en ganske vidtgående fortolkning af de muligheder, som direktivets

artikel 9 giver for at fastsætte mere lempelige regler for behandling af

personoplysninger i journalistisk øjemed. Under alle omstændigheder finder

tilsynet ikke, at lovudkastet på dette punkt i tilstrækkelig grad tilgodeser

hensynet til beskyttelse af privatlivets fred.

Registertilsynet kan derfor med hensyn til mediernes forhold tiltræde de

synspunkter, som et mindretal i udvalget har givet udtryk for.

Kreditoplysningsbureauers registrering af oplysninger, som ikke må

videregives som summariske oplysninger efter lovudkastets § 23, stk. 3.

Registertilsynet har anlagt den fortolkning af lov om private registre, at

kreditoplysningsbureauer kan registrere oplysninger, som må antages at være

af betydning for bedømmelse af økonomisk soliditet og kreditværdighed, jf.

lov om private registre § 9, stk. 1, uanset at betingelserne for

videregivelse efter lovens § 12, stk. 3, 1. pkt., ikke er opfyldt. Der kan

f.eks. være tale om oplysninger om forfaldne gældsposter, som er under 1.000

kr., eller for hvilke der endnu ikke er udtaget stævning mod debitor.

Tilsynet har endvidere antaget, at sådanne oplysninger kan indgå i

bureauernes grundlag for bredere bedømmelser, f.eks. ved udarbejdelsen af en

kreditrating, da § 12, stk. 3, alene angår videregivelse af summariske

oplysninger.

Tilsynet har i forbindelse med en konkret sag fået forelagt spørgsmålet,

om summariske oplysninger som sådanne vil kunne videregives som en del af en

bredere kreditvurdering.

Registertilsynet udtalte - efter forelæggelse for Registerrådet - at der

er tvivl om den retlige rækkevidde af bestemmelsen i § 12, stk. 3, og at

tilsynet - da der i øvrigt ikke var modtaget klager over et bureaus

videregivelse af summariske oplysninger som led i en bredere kreditvurdering

- ikke på daværende tidspunkt ville foretage yderligere over for bureauet.

Registertilsynet finder, at rækkevidden af bestemmelsen i lov om private

registre § 12, stk. 3, bør afklares i forbindelse med fremsættelsen af lov om

behandling af personoplysninger.

Registertilsynet finder, at retssikkerhedsmæssige hensyn taler for, at de

nuværende betingelser i § 12, stk. 3, 1. pkt., også bør være opfyldt, hvis

summariske oplysninger ønskes videregivet i bredere bedømmelser.

Det er tillige uhensigtsmæssigt, at der som nævnt ovenfor i nogle tilfælde

vil kunne ske registrering af oplysninger, som ikke vil kunne videregives som

summariske oplysninger. Bl.a. vil bureauer, som ikke afgiver bredere

kreditvurderinger, kunne registrere sådanne oplysninger, uanset der ikke kan

ske videregivelse af oplysningerne, og uanset de i øvrigt ikke bliver anvendt

som grundlag for bredere kreditvurderinger. Registreringen finder sted i

lukkede registre og fungerer alene som en trussel over for den registrerede.

Det bemærkes, at sådan registrering i dag finder sted i betydeligt omfang.

De gældende bestemmelser giver således mulighed for at registrere selv

ubetydelige skyldforhold og dermed mulighed for at presse debitor til

betaling eller til indgåelse af frivilligt forlig ved trussel om indberetning

til et kreditoplysningsbureau, idet det i de færreste tilfælde vil stå klart

for debitor, at der ikke vil kunne ske videregivelse af oplysningerne fra

bureauet.

Registertilsynet foreslår på baggrund heraf, at betingelserne for

registrering af oplysninger om forfalden gæld ændres, så disse svarer til de

betingelser, som i dag stilles til videregivelse af summariske oplysninger,

jf. lov om private registre § 12, stk. 3, 1. pkt. Herved opnås dels, at

bureauerne ikke kan opretholde "trusselsregistrene", dels at

summariske oplysninger om forfalden gæld, der videregives i bredere

bedømmelser, vil opfylde betingelserne i lov om privat registre § 12, stk. 3,

1. pkt.

Det vil tillige være en konsekvens af den foreslåede ændring, at

bureauerne fratages muligheden for at lade oplysninger om skyldforhold, som

er på under 1.000 kr., eller som ikke er omfattet af et frivilligt forlig

eller en stævning, indgå som forfalden gæld i grundlaget for en bredere

bedømmelse. Dette forhold taler dog efter tilsynets opfattelse ikke med nogen

større vægt imod den foreslåede regel, dels fordi fordringer på under 1.000

kr. næppe er relevante ved bedømmelse af kreditværdigheden hos en

erhvervsvirksomhed (som det typisk vil dreje sig om i forbindelse med bredere

bedømmelser), dels fordi det under alle omstændigheder synes rimeligt at

kræve, at fordringen enten er erkendt af debitor eller er under inddrivelse

ved domstolene.

Det bemærkes i øvrigt, at ovenstående kun vedrører pengefordringer, hvor

forfaldstidspunktet er passeret, uden at betaling har fundet sted. Bureauerne

bør således ikke kunne registrere, at en debitor har forfalden gæld,

medmindre betingelserne i lov om private registre § 12, stk. 3, 1. pkt.

(lovudkastets § 23, stk. 3, 1. pkt.), er opfyldt, men bør fortsat kunne

registrere oplysninger om en virksomheds samlede forpligtelser og

engagementer i form af f.eks. uforfaldne gældsforpligtelser med henblik på,

at disse kan indgå i grundlaget for bredere bedømmelser.

Anmeldelse/tilladelse af overførsler til tredjelande, som ikke sikre

r et tilstrækkeligt beskyttelsesniveau

Registertilsynet stiller sig tvivlende over for, om det er betryggende at

overlade det til private virksomheder m.v. at tage stilling til, om

betingelserne for videregivelse i medfør af lovudkastets § 27, stk. 3, er

opfyldt, når der er tale om overførsel af oplysninger, som er undtaget fra

anmeldelse m.v. Der henvises herved til lovudkastets § 50, stk. 2, der kun

kræver Datatilsynets tilladelse, hvis overførslen til et tredjeland skal ske

i medfør af § 27, stk. 1.

Den foreslåede ordning synes velbegrundet i det omfang, der er tale om

overførsel i medfør af forholdsvis specifikke bestemmelser. Registertilsynet

finder imidlertid, at bestemmelserne i § 27, stk. 3, nr. 2-4, er af en sådan

karakter, at der bør ske forelæggelse for Datatilsynet, inden overførslen kan

finde sted. Tilsynet skal derfor foreslå, at en bestemmelse om forelæggelse i

de i § 27, stk. 3, nr. 2-4 nævnte tilfælde indarbejdes i § 50, stk. 2.

Registerlovgivningen i Grønland

For Grønlands vedkommende er den oprindelige danske registerlovgivning fra

1978 stadig i kraft, uden senere ændringer, og med Registertilsynet som

tilsynsmyndighed. Registertilsynet finder det meget uhensigtsmæssigt, hvis

tilsynet fremover skal administrere efter den oprindelige registerlovgivning

i forhold til Grønland og efter lov om behandling af personoplysninger m.v. i

forhold til danske virksomheder, myndigheder m.v. Det bemærkes i den

forbindelse, at Registertilsynet har ganske mange sager vedrørende Grønland.

Registertilsynet finder derfor, at der snarest bør tages initiativ til en

ny regulering for Grønland.

Herudover skal Registertilsynet bemærke følgende:

Behandling af personoplysninger m.h.p. kunstnerisk eller litterær

virksomhed

Registertilsynet skal generelt bemærke, at undtagelsesbestemmelsen i

lovudkastets § 2, stk. 8, indebærer en risiko for omgåelse af lovudkastets

regler. Undtagelsen er i realiteten mere vidtgående end den særlige

regulering af mediernes behandling af personoplysninger, idet der - bortset

fra straffeloven - ingen alternativ regulering er at falde tilbage på,

svarende til lov om massemediers informationsdatabaser eller

medieansvarsloven, ligesom der ingen formelle krav er om f.eks. anmeldelse

til Datatilsynet eller andre. I princippet vil enhver kunne påberåbe sig, at

en given behandling finder sted med henblik på kunstnerisk eller litterær

virksomhed, og det kan frygtes at blive særdeles vanskeligt at gribe ind over

for omgåelse af lovens regler for lovlig behandling under påberåbelse af et

påtænkt forfatterskab.

Det bør derfor søges sikret, at bestemmelsen fortolkes restriktivt. Det

kan f.eks. understreges i bemærkningerne, at det ikke er tilstrækkeligt, at

den dataansvarlige selv er af den opfattelse, at der er tale om behandling,

som finder sted med henblik på kunstnerisk eller litterær virksomhed. Der bør

påhvile den pågældende en vis forpligtelse til at sandsynliggøre, at

vedkommendes aktiviteter falder ind under undtagelsesreglen, ligesom det bør

angives, at Datatilsynet og i sidste ende domstolene vil kunne gribe ind over

for misbrug af reglen.

Behandling af personnumre i den private sektor

Efter Registertilsynets opfattelse er de nuværende regler om registrering

og videregivelse af oplysninger om personnumre i den private sektor unødigt

restriktive, svære at administrere, ligesom de giver anledning til betydelig

forskelsbehandling mellem de virksomheder, som har, henholdsvis ikke har,

adgang til at behandle personnumre.

Tilsynet finder ikke, at der er væsentlige databeskyttelsesmæssige hensyn,

som taler imod, at der fastsættes mindre restriktive regler for private

virksomheders behandling af personnumre, end tilfældet er i dag, jf. herved

betænkningens side 263, 4. afsnit, forudsat at personnumre ikke anvendes som

adgangsnøgle til registrerede oplysninger. Der henvises i øvrigt til

betænkningen side 259-266.

Registertilsynet kan i det hele tilslutte sig flertallets forslag og

argumentationen bag det.

Datasikkerhed

Registertilsynet er enig i, at det fremover bør være justitsministeren,

der fastsætter de nærmere regler om datasikkerhed, hvorefter det overlades

til Datatilsynet at kontrollere, at reglerne overholdes.

Registertilsynet finder, at Justitsministeriet ved udarbejdelsen af

reglerne bør tage udgangspunkt i de nuværende sikkerhedskrav og sigte mod et

fortsat højt beskyttelsesniveau, jf. også betænkningen side 325-327.

Datatilsynets organisation

Registertilsynet kan i det hele tilslutte sig synspunkterne i betænkningen

side 352-355, hvorefter der fortsat kun bør være én myndighed, som

fører tilsyn med den offentlige forvaltning og den private sektor. Denne

myndighed bør ligesom i dag organiseres med et sekretariat og et råd og være

den højeste administrative myndighed på området.

Økonomiske konsekvenser for Registertilsynet

Registertilsynet skønner, at lovudkastet samlet vil indebære en vis

forøgelse af arbejdsbyrden i tilsynet, jf. også betænkningen side 172. Denne

forøgelse vil næppe kunne håndteres inden for de nuværende bevillingsmæssige

rammer. Registertilsynet ønsker derfor at drøfte dette med

Justitsministeriet, inden lovforslaget fremsættes.

Officielle noter

Ingen

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter