Udtalelse om betænkning afgivet af Udvalget om Registerlovgivningen
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
- Registerloven § 12 ophævet 11 afgørelser
- Registerloven § 9 ophævet 7 afgørelser
Teksten
Udtalelse om betænkning afgivet af Udvalget om
Registerlovgivningen
Ved skrivelse af 19. december 1997 (j.nr. 1997-760-0464) har
Justitsministeriet anmodet Registertilsynet om en udtalelse om betænkning nr.
1345 om behandling af personoplysninger, afgivet af Udvalget om
Registerlovgivningen. Betænkningen indeholder et udkast til en lov om
behandling af personoplysninger.
Sagen har været forelagt Registerrådet.
Registertilsynet skal indledningsvis generelt bemærke, at udkastet til lov
om behandling af personoplysninger efter tilsynets opfattelse er udtryk for
en passende balance mellem på den ene side hensynet til at sikre den enkeltes
privatliv og personlige integritet og på den anden side de administrative og
effektivitetsmæssige hensyn til offentlige myndigheder og private
virksomheder m.v.
Lovudkastet vurderes at kunne sikre, at det nuværende høje
beskyttelsesniveau fastholdes og udbygges. Der lægges herved navnlig vægt på,
at lovgivningen vil få et bredere anvendelsesområde end tidligere, hvor
reglerne kun omfattede registre, ligesom den registreredes rettigheder på en
række punkter er styrket, bl.a. gennem de øgede beføjelser, som lovudkastet i
§ 60, stk. 1, giver Datatilsynet, og de nye rettigheder som sikres den
registrerede, f.eks. reglerne i kapitel 8 om oplysningspligt.
Registertilsynet skal dog bemærke følgende:
Domstolenes forhold
Registertilsynet finder det ikke hensigtsmæssigt at opbygge et særligt
appelsystem for så vidt angår domstolenes behandling af personoplysninger i
forbindelse med varetagelsen af domstolenes judicielle funktioner.
Ved vurderingen af de krav, som direktivets artikel 28 stiller med hensyn
til tilsynsmyndigheder, bør det haves for øje, at direktivet i første række
tager sigte på den behandling af personoplysninger, der finder sted i den
offentlige forvaltning og i privat regi. Det må også haves for øje, at den
Læs alt
enkelte domstol udøver sine judicielle funktioner i fuld funktionel og
personel uafhængighed. Det forekommer på denne baggrund fuldt forsvarligt,
som foreslået af udvalgets flertal, at henlægge tilsynet med domstolenes
behandling af personoplysninger i forbindelse med den judicielle virksomhed
til domstolssystemet, selv om tilsynet på dette område herefter vil bestå i,
at den overordnede domstol i forbindelse med appel af en afgørelse kan føre
kontrol med, at behandlingsreglerne er overholdt. Udvalgsflertallets forslag
om en fri kæreadgang til landsretterne - også af afgørelser truffet af
Arbejdsretten, Tjenestemandsretten og Sø- og Handelsretten - forekommer
imidlertid unødigt vidtgående og ressourcekrævende og synes tillige at kunne
give anledning til principielle betænkeligheder. De anførte forhold
vedrørende domstolene gør det forsvarligt at indpasse reglerne om kære og
anke af afgørelser, der vedrører behandling af personoplysninger omfattet af
lovforslaget, i retsplejelovens almindelige system. Konsekvensen heraf vil
være, at det i første række påhviler den enkelte domstol selv at påse, at
reglerne om behandling af personoplysninger iagttages, og at kære og anke af
en afgørelse vil kunne ske i det omfang, det er muligt efter gældende ret.
Udvalgets forslag om i almindelighed at henlægge tilsynet med domstolenes
administrative funktioner til de to landsretspræsidenter forekommer
mindre hensigtsmæssigt. Et sådant tilsyn vil være en fremmedartet opgave i
forhold til landsretspræsidenternes sædvanlige arbejdsopgaver, og der er ikke
- som i forbindelse med domstolenes udførelse af judicielle funktioner -
forfatningsmæssige hensyn, der taler afgørende imod, at tilsynet med
domstolenes administrative funktioner henlægges til en administrativ
myndighed. Praktiske og ressourcemæssige hensyn taler omvendt for, at
tilsynet med databehandling, der erfaringsmæssigt kræver en høj grad af
sagkundskab, specialiseret viden og erfaring, så vidt muligt samles på
ét sted. Det henstilles derfor til overvejelse, at tilsynet med
domstolenes administrative funktioner, i det omfang opgaven ikke ønskes
henlagt til Datatilsynet, henlægges til den i forslag til lov om
Domstolsstyrelsen, L 21 af 9. oktober 1997, nævnte domstolsstyrelse.
Mediernes forhold
I lovudkastet er den nuværende retlige regulering af mediernes forhold i
det væsentlige opretholdt. Dog har et mindretal i udvalget kritiseret de
nuværende regler for mediernes registre og opfordret justitsministeren til at
tage initiativ til en revision af reglerne, jf. betænkningen side 204-206.
Det er Registertilsynets opfattelse, at flertallet ved sit forslag
foretager en ganske vidtgående fortolkning af de muligheder, som direktivets
artikel 9 giver for at fastsætte mere lempelige regler for behandling af
personoplysninger i journalistisk øjemed. Under alle omstændigheder finder
tilsynet ikke, at lovudkastet på dette punkt i tilstrækkelig grad tilgodeser
hensynet til beskyttelse af privatlivets fred.
Registertilsynet kan derfor med hensyn til mediernes forhold tiltræde de
synspunkter, som et mindretal i udvalget har givet udtryk for.
Kreditoplysningsbureauers registrering af oplysninger, som ikke må
videregives som summariske oplysninger efter lovudkastets § 23, stk. 3.
Registertilsynet har anlagt den fortolkning af lov om private registre, at
kreditoplysningsbureauer kan registrere oplysninger, som må antages at være
af betydning for bedømmelse af økonomisk soliditet og kreditværdighed, jf.
lov om private registre § 9, stk. 1, uanset at betingelserne for
videregivelse efter lovens § 12, stk. 3, 1. pkt., ikke er opfyldt. Der kan
f.eks. være tale om oplysninger om forfaldne gældsposter, som er under 1.000
kr., eller for hvilke der endnu ikke er udtaget stævning mod debitor.
Tilsynet har endvidere antaget, at sådanne oplysninger kan indgå i
bureauernes grundlag for bredere bedømmelser, f.eks. ved udarbejdelsen af en
kreditrating, da § 12, stk. 3, alene angår videregivelse af summariske
oplysninger.
Tilsynet har i forbindelse med en konkret sag fået forelagt spørgsmålet,
om summariske oplysninger som sådanne vil kunne videregives som en del af en
bredere kreditvurdering.
Registertilsynet udtalte - efter forelæggelse for Registerrådet - at der
er tvivl om den retlige rækkevidde af bestemmelsen i § 12, stk. 3, og at
tilsynet - da der i øvrigt ikke var modtaget klager over et bureaus
videregivelse af summariske oplysninger som led i en bredere kreditvurdering
- ikke på daværende tidspunkt ville foretage yderligere over for bureauet.
Registertilsynet finder, at rækkevidden af bestemmelsen i lov om private
registre § 12, stk. 3, bør afklares i forbindelse med fremsættelsen af lov om
behandling af personoplysninger.
Registertilsynet finder, at retssikkerhedsmæssige hensyn taler for, at de
nuværende betingelser i § 12, stk. 3, 1. pkt., også bør være opfyldt, hvis
summariske oplysninger ønskes videregivet i bredere bedømmelser.
Det er tillige uhensigtsmæssigt, at der som nævnt ovenfor i nogle tilfælde
vil kunne ske registrering af oplysninger, som ikke vil kunne videregives som
summariske oplysninger. Bl.a. vil bureauer, som ikke afgiver bredere
kreditvurderinger, kunne registrere sådanne oplysninger, uanset der ikke kan
ske videregivelse af oplysningerne, og uanset de i øvrigt ikke bliver anvendt
som grundlag for bredere kreditvurderinger. Registreringen finder sted i
lukkede registre og fungerer alene som en trussel over for den registrerede.
Det bemærkes, at sådan registrering i dag finder sted i betydeligt omfang.
De gældende bestemmelser giver således mulighed for at registrere selv
ubetydelige skyldforhold og dermed mulighed for at presse debitor til
betaling eller til indgåelse af frivilligt forlig ved trussel om indberetning
til et kreditoplysningsbureau, idet det i de færreste tilfælde vil stå klart
for debitor, at der ikke vil kunne ske videregivelse af oplysningerne fra
bureauet.
Registertilsynet foreslår på baggrund heraf, at betingelserne for
registrering af oplysninger om forfalden gæld ændres, så disse svarer til de
betingelser, som i dag stilles til videregivelse af summariske oplysninger,
jf. lov om private registre § 12, stk. 3, 1. pkt. Herved opnås dels, at
bureauerne ikke kan opretholde "trusselsregistrene", dels at
summariske oplysninger om forfalden gæld, der videregives i bredere
bedømmelser, vil opfylde betingelserne i lov om privat registre § 12, stk. 3,
1. pkt.
Det vil tillige være en konsekvens af den foreslåede ændring, at
bureauerne fratages muligheden for at lade oplysninger om skyldforhold, som
er på under 1.000 kr., eller som ikke er omfattet af et frivilligt forlig
eller en stævning, indgå som forfalden gæld i grundlaget for en bredere
bedømmelse. Dette forhold taler dog efter tilsynets opfattelse ikke med nogen
større vægt imod den foreslåede regel, dels fordi fordringer på under 1.000
kr. næppe er relevante ved bedømmelse af kreditværdigheden hos en
erhvervsvirksomhed (som det typisk vil dreje sig om i forbindelse med bredere
bedømmelser), dels fordi det under alle omstændigheder synes rimeligt at
kræve, at fordringen enten er erkendt af debitor eller er under inddrivelse
ved domstolene.
Det bemærkes i øvrigt, at ovenstående kun vedrører pengefordringer, hvor
forfaldstidspunktet er passeret, uden at betaling har fundet sted. Bureauerne
bør således ikke kunne registrere, at en debitor har forfalden gæld,
medmindre betingelserne i lov om private registre § 12, stk. 3, 1. pkt.
(lovudkastets § 23, stk. 3, 1. pkt.), er opfyldt, men bør fortsat kunne
registrere oplysninger om en virksomheds samlede forpligtelser og
engagementer i form af f.eks. uforfaldne gældsforpligtelser med henblik på,
at disse kan indgå i grundlaget for bredere bedømmelser.
Anmeldelse/tilladelse af overførsler til tredjelande, som ikke sikre
r et tilstrækkeligt beskyttelsesniveau
Registertilsynet stiller sig tvivlende over for, om det er betryggende at
overlade det til private virksomheder m.v. at tage stilling til, om
betingelserne for videregivelse i medfør af lovudkastets § 27, stk. 3, er
opfyldt, når der er tale om overførsel af oplysninger, som er undtaget fra
anmeldelse m.v. Der henvises herved til lovudkastets § 50, stk. 2, der kun
kræver Datatilsynets tilladelse, hvis overførslen til et tredjeland skal ske
i medfør af § 27, stk. 1.
Den foreslåede ordning synes velbegrundet i det omfang, der er tale om
overførsel i medfør af forholdsvis specifikke bestemmelser. Registertilsynet
finder imidlertid, at bestemmelserne i § 27, stk. 3, nr. 2-4, er af en sådan
karakter, at der bør ske forelæggelse for Datatilsynet, inden overførslen kan
finde sted. Tilsynet skal derfor foreslå, at en bestemmelse om forelæggelse i
de i § 27, stk. 3, nr. 2-4 nævnte tilfælde indarbejdes i § 50, stk. 2.
Registerlovgivningen i Grønland
For Grønlands vedkommende er den oprindelige danske registerlovgivning fra
1978 stadig i kraft, uden senere ændringer, og med Registertilsynet som
tilsynsmyndighed. Registertilsynet finder det meget uhensigtsmæssigt, hvis
tilsynet fremover skal administrere efter den oprindelige registerlovgivning
i forhold til Grønland og efter lov om behandling af personoplysninger m.v. i
forhold til danske virksomheder, myndigheder m.v. Det bemærkes i den
forbindelse, at Registertilsynet har ganske mange sager vedrørende Grønland.
Registertilsynet finder derfor, at der snarest bør tages initiativ til en
ny regulering for Grønland.
Herudover skal Registertilsynet bemærke følgende:
Behandling af personoplysninger m.h.p. kunstnerisk eller litterær
virksomhed
Registertilsynet skal generelt bemærke, at undtagelsesbestemmelsen i
lovudkastets § 2, stk. 8, indebærer en risiko for omgåelse af lovudkastets
regler. Undtagelsen er i realiteten mere vidtgående end den særlige
regulering af mediernes behandling af personoplysninger, idet der - bortset
fra straffeloven - ingen alternativ regulering er at falde tilbage på,
svarende til lov om massemediers informationsdatabaser eller
medieansvarsloven, ligesom der ingen formelle krav er om f.eks. anmeldelse
til Datatilsynet eller andre. I princippet vil enhver kunne påberåbe sig, at
en given behandling finder sted med henblik på kunstnerisk eller litterær
virksomhed, og det kan frygtes at blive særdeles vanskeligt at gribe ind over
for omgåelse af lovens regler for lovlig behandling under påberåbelse af et
påtænkt forfatterskab.
Det bør derfor søges sikret, at bestemmelsen fortolkes restriktivt. Det
kan f.eks. understreges i bemærkningerne, at det ikke er tilstrækkeligt, at
den dataansvarlige selv er af den opfattelse, at der er tale om behandling,
som finder sted med henblik på kunstnerisk eller litterær virksomhed. Der bør
påhvile den pågældende en vis forpligtelse til at sandsynliggøre, at
vedkommendes aktiviteter falder ind under undtagelsesreglen, ligesom det bør
angives, at Datatilsynet og i sidste ende domstolene vil kunne gribe ind over
for misbrug af reglen.
Behandling af personnumre i den private sektor
Efter Registertilsynets opfattelse er de nuværende regler om registrering
og videregivelse af oplysninger om personnumre i den private sektor unødigt
restriktive, svære at administrere, ligesom de giver anledning til betydelig
forskelsbehandling mellem de virksomheder, som har, henholdsvis ikke har,
adgang til at behandle personnumre.
Tilsynet finder ikke, at der er væsentlige databeskyttelsesmæssige hensyn,
som taler imod, at der fastsættes mindre restriktive regler for private
virksomheders behandling af personnumre, end tilfældet er i dag, jf. herved
betænkningens side 263, 4. afsnit, forudsat at personnumre ikke anvendes som
adgangsnøgle til registrerede oplysninger. Der henvises i øvrigt til
betænkningen side 259-266.
Registertilsynet kan i det hele tilslutte sig flertallets forslag og
argumentationen bag det.
Datasikkerhed
Registertilsynet er enig i, at det fremover bør være justitsministeren,
der fastsætter de nærmere regler om datasikkerhed, hvorefter det overlades
til Datatilsynet at kontrollere, at reglerne overholdes.
Registertilsynet finder, at Justitsministeriet ved udarbejdelsen af
reglerne bør tage udgangspunkt i de nuværende sikkerhedskrav og sigte mod et
fortsat højt beskyttelsesniveau, jf. også betænkningen side 325-327.
Datatilsynets organisation
Registertilsynet kan i det hele tilslutte sig synspunkterne i betænkningen
side 352-355, hvorefter der fortsat kun bør være én myndighed, som
fører tilsyn med den offentlige forvaltning og den private sektor. Denne
myndighed bør ligesom i dag organiseres med et sekretariat og et råd og være
den højeste administrative myndighed på området.
Økonomiske konsekvenser for Registertilsynet
Registertilsynet skønner, at lovudkastet samlet vil indebære en vis
forøgelse af arbejdsbyrden i tilsynet, jf. også betænkningen side 172. Denne
forøgelse vil næppe kunne håndteres inden for de nuværende bevillingsmæssige
rammer. Registertilsynet ønsker derfor at drøfte dette med
Justitsministeriet, inden lovforslaget fremsættes.
Officielle noter
Ingen
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Videregivelse af summariske oplysninger om skyldforhold i bredere bedømmelser Retsinformation · 21. januar 1999
- Betingelser for et kreditoplysningsbureaus videregivelse af visse oplysninger i summarisk form samt i bredere bedømmelser Retsinformation · 16. marts 1998
Lignende dokumenter
- 1997 LSF 82 FORSLAG TIL LOV OM BEHANDLING AF PERSONOPLYSNINGER(* 1) Retsinformation · 30. april 1998
- Forslag til Lov om behandling af personoplysninger Retsinformation · 12. oktober 1998
- Forslag til Lov om ændring af lov om offentlige arkiver m.v. Retsinformation · 15. december 1999
- Skriftlig fremsættelse (9. december 1999) - L 147 Retsinformation · 9. december 1999
- Skriftlig fremsættelse (8. oktober 1998) - L 44 Retsinformation · 9. oktober 1998
- Betænkning over Forslag til lov om behandling af personoplysninger Retsinformation · 9. august 2000