Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til folketingsbeslutning om iværksættelse af reformer på arbejdsmarkedet

1998/1 BSF 6Beslutningsforslag som fremsatFolketinget12. oktober 1998

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 8. oktober 1998 af

Jette Gottlieb (EL) og Frank Aaen (EL)

Forslag til folketingsbeslutning

om iværksættelse af reformer på

arbejdsmarkedet

Folketinget pålægger regeringen at

fremsætte lovforslag om følgende reformer på

arbejdsmarkedet:

- Grundregistreringen af de ledige overføres til a-kasserne.

- Der skal sikres en bedre og mere kvalificeret indsats over for de

ældre ledige uden at kappe deres line til arbejdsløshedskassen

og dermed deres efterlønsrettigheder.

- Der skal indføres pligt til uddannelsesplanlægning

på virksomhederne for at modvirke strukturledighed.

- Der skal sikres mere job- og uddannelsesrotation gennem minimumskrav

til arbejdsgiverne.

- Der skal sikres bedre jobtræning. De perspektivløse

puljejob, som fastholder folk i ledighed, skal afskaffes.

- Der skal sikres mere vejledning om job og uddannelse og tidligere

indsats, men dagpengeperioden skal bevares for at hindre en eksplosiv social

udstødning i tilfælde af fremtidige økonomiske kriser og

masseafskedigelser.

Bemærkninger til forslaget

Det fremsatte forslag bygger på SiDs udspil

»Arbejdsmarked 2000«, der lægger op til ændringer på

arbejdsmarkedet, som står i modsætning til regeringens

såkaldte arbejdsmarkedsreform, den tredje på 5 år, der skal

behandles i Folketinget her i efteråret.

Regeringen lægger op til at fremrykke

aktiveringspligten til at træde i kraft allerede efter et års

Læs alt

ledighed og begrænse de lediges mulighed for at uddanne sig. Der

lægges op til, at flere skal over i bistandssystemet. Det gælder

også de 50-54-årige, der har svært ved at få job. Det

er en reform, som afgørende bryder med det hidtidige princip om at

tage hensyn til både den arbejdsløses og arbejdsmarkedets behov.

Men allerede i dag går 40 pct. af de mennesker, som er kommet i

aktivperioden, og venter på et tilbud, fordi hverken arbejdsformidling

eller kommuner kan fremskaffe noget relevant. I stedet klientgøres

folk og tvinges ud i »kend dig selv-kurser«.

Det fremsatte forslag tager i stedet udgangspunkt i de

gode erfaringer, der findes rundt omkring, med at få arbejdsløse

ud i rigtige job.

Regeringen kalder en gennemsnitlig arbejdsløshed

på 5 pct. for fuld beskæftigelse. Men tallet dækker over

store forskelle mellem brancher og landsdele. Samtidig lukker eller

indskrænker store industrivirksomheder jævnligt. Derfor handler

det først og fremmest om at føre en erhvervspolitik, der bruger

opsvinget til at sikre ordinære job, også gerne i form af

offentlig produktion.

Der skal satses langt mere på jobrotation. Det giver

både uddannelse til de fastansatte og job til de ledige. Desværre

bliver det brugt i stadig mindre grad. Arbejdsgiverne har svigtet deres

ansvar. De skal motiveres, men også pålægges flere pligter.

Fagbevægelsen skal inddrages mere, og meget af det administrative

bøvl skal fjernes. Og så skal muligheden for at kunne lave

skraldemandsordninger genindføres.

Flaskehalsproblemer skyldes ofte, at arbejdsgiverne har

forsømt at uddanne arbejdskraft i nedgangstider, hvor de har kunnet

vælge og vrage mellem folk. Der skal indføres betalt frihed til

uddannelse. Der skal arbejdes for, at der kommer en lovpligtig

uddannelsesplanlægning på virksomhederne på samme

måde, som der er indført arbejdspladsvurderinger i forhold til

arbejdsmiljøet. Der bør lovsikres valg af

uddannelsesrepræsentant i lighed med valg af

sikkerhedsrepræsentant.

Alle medarbejdere skal have et retskrav på

årligt at få uddannelse efter eget valg. Det er vigtigt, at

uddannelsen ikke alene målrettes mod virksomheden. Den største

tryghed i ansættelsen er trygheden ved at vide, at man kan få et

andet job, hvis arbejdspladsen lukker.

Mennesker er ikke ens, og de bliver det heller ikke af at

miste deres job. De fleste klarer selv at finde et job, hvis der er nogle.

Men bliver man sat på gaden efter mange år på byens

største arbejdsplads, har man ofte behov for særlig

støtte og hjælp til at finde nye veje. Det kan være hurtig

hjælp til uddannelse, det kan være at komme i praktik, det kan

være hjælp til at finde nye netværk. Al erfaring viser, at

giver man folk et tilbud, de kan sige nej til, så siger de langt oftere

ja.

Muligheden for, at folk selv kan finde løsninger,

skal gøres lettere. F.eks. skal positivlisten lempes således, at

man også kan tage mellemlange uddannelser, f.eks. som sygeplejerske

eller pædagog, som der er mangel på. Støtten til

voksenlærlingeordningen skal videreføres.

Den særlige lave dagpengesats til unge under 25

år, som rammer socialt skævt mod de helt unge forsørgere,

skal afskaffes.

Det er forslagsstillerens opfattelse, at også unge

under 25 skal have ret til uddannelsesorlov efter 3 års medlemskab af

en a-kasse. Det er en støtte til netop de unge, som ellers lettest

opgiver at få en uddannelse.

Man skal stadig kunne starte på AMU-kurser eller

efteruddannelse fra første dag, man er ledig. Det skal være

muligt at ønske at fastholde et fag, man er uddannet til. Reglen om,

at man skal søge arbejde uden for sit fag allerede efter 3

måneder, er for mekanisk og et stort ressourcespild. En bedre

løsning er at give mulighed for efter- og videreuddannelse, der kan

sikre job inden for samme eller tilgrænsende fag.

Forslagsstillerne tørster efter

administrationsforenkling. Folk skal ikke flyttes rundt med forskellige

mærkater på ryggen (uddannelsesgodtgørelse,

uddannelsesorlov etc.), men blive ved med at få deres penge fra

a-kassen, uanset hvilken ordning de er i. Aktiveringsmidlerne skal ikke

gå til forsørgelse, men til kurser, jobrotation og andre

projekter. Sanktionssystemet skal lempes, så arbejdsløse

opnår samme retssikkerhed som alle andre.

Puljejobbene skal afskaffes. Virkeligheden viser, at de

holder folk fast i en evig aktiveringskarrusel uden perspektiv om rigtigt

arbejde. At lønnen kun er dagpenge, er ikke sagligt begrundet, men

politisk bestemt og en urimelig diskrimination. Fagbevægelsen

bærer et stort ansvar for at have tilladt en tolkning af

overenskomsterne, der tvinger folk til at arbejde 30-32 timer om ugen

på dagpenge. Det samme gælder den kendsgerning, at mange

offentlige institutioner har vænnet sig til at overleve den barberede

bemanding ved at ansætte folk i diverse aktiveringsordninger.

Arbejdsformidlingen skal gøres mere effektiv ved at

overlade mere anvisning til de faglige organisationer. Metal Fyn og

Århus har med stor succes overtaget grundregistreringen af den

arbejdsløse, som straks videresendes til AF, så man undgår

dobbeltarbejde. I øjeblikket kan der gå fra 4 uger til 3

måneder, før AF har grundregistreret en nytilmeldt og reelt kan

formidle arbejde.

Skriftlig fremsættelse

Jette Gottlieb

(EL):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig

herved at fremsætte:

Forslag til folketingsbeslutning om

iværksættelse af reformer på arbejdsmarkedet.

(Beslutningsforslag nr. B 6).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger,

der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige

behandling.

Lignende dokumenter