Forslag til folketingsbeslutning om iværksættelse af reformer på arbejdsmarkedet
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 8. oktober 1998 af
Jette Gottlieb (EL) og Frank Aaen (EL)
Forslag til folketingsbeslutning
om iværksættelse af reformer på
arbejdsmarkedet
Folketinget pålægger regeringen at
fremsætte lovforslag om følgende reformer på
arbejdsmarkedet:
- Grundregistreringen af de ledige overføres til a-kasserne.
- Der skal sikres en bedre og mere kvalificeret indsats over for de
ældre ledige uden at kappe deres line til arbejdsløshedskassen
og dermed deres efterlønsrettigheder.
- Der skal indføres pligt til uddannelsesplanlægning
på virksomhederne for at modvirke strukturledighed.
- Der skal sikres mere job- og uddannelsesrotation gennem minimumskrav
til arbejdsgiverne.
- Der skal sikres bedre jobtræning. De perspektivløse
puljejob, som fastholder folk i ledighed, skal afskaffes.
- Der skal sikres mere vejledning om job og uddannelse og tidligere
indsats, men dagpengeperioden skal bevares for at hindre en eksplosiv social
udstødning i tilfælde af fremtidige økonomiske kriser og
masseafskedigelser.
Bemærkninger til forslaget
Det fremsatte forslag bygger på SiDs udspil
»Arbejdsmarked 2000«, der lægger op til ændringer på
arbejdsmarkedet, som står i modsætning til regeringens
såkaldte arbejdsmarkedsreform, den tredje på 5 år, der skal
behandles i Folketinget her i efteråret.
Regeringen lægger op til at fremrykke
aktiveringspligten til at træde i kraft allerede efter et års
Læs alt
ledighed og begrænse de lediges mulighed for at uddanne sig. Der
lægges op til, at flere skal over i bistandssystemet. Det gælder
også de 50-54-årige, der har svært ved at få job. Det
er en reform, som afgørende bryder med det hidtidige princip om at
tage hensyn til både den arbejdsløses og arbejdsmarkedets behov.
Men allerede i dag går 40 pct. af de mennesker, som er kommet i
aktivperioden, og venter på et tilbud, fordi hverken arbejdsformidling
eller kommuner kan fremskaffe noget relevant. I stedet klientgøres
folk og tvinges ud i »kend dig selv-kurser«.
Det fremsatte forslag tager i stedet udgangspunkt i de
gode erfaringer, der findes rundt omkring, med at få arbejdsløse
ud i rigtige job.
Regeringen kalder en gennemsnitlig arbejdsløshed
på 5 pct. for fuld beskæftigelse. Men tallet dækker over
store forskelle mellem brancher og landsdele. Samtidig lukker eller
indskrænker store industrivirksomheder jævnligt. Derfor handler
det først og fremmest om at føre en erhvervspolitik, der bruger
opsvinget til at sikre ordinære job, også gerne i form af
offentlig produktion.
Der skal satses langt mere på jobrotation. Det giver
både uddannelse til de fastansatte og job til de ledige. Desværre
bliver det brugt i stadig mindre grad. Arbejdsgiverne har svigtet deres
ansvar. De skal motiveres, men også pålægges flere pligter.
Fagbevægelsen skal inddrages mere, og meget af det administrative
bøvl skal fjernes. Og så skal muligheden for at kunne lave
skraldemandsordninger genindføres.
Flaskehalsproblemer skyldes ofte, at arbejdsgiverne har
forsømt at uddanne arbejdskraft i nedgangstider, hvor de har kunnet
vælge og vrage mellem folk. Der skal indføres betalt frihed til
uddannelse. Der skal arbejdes for, at der kommer en lovpligtig
uddannelsesplanlægning på virksomhederne på samme
måde, som der er indført arbejdspladsvurderinger i forhold til
arbejdsmiljøet. Der bør lovsikres valg af
uddannelsesrepræsentant i lighed med valg af
sikkerhedsrepræsentant.
Alle medarbejdere skal have et retskrav på
årligt at få uddannelse efter eget valg. Det er vigtigt, at
uddannelsen ikke alene målrettes mod virksomheden. Den største
tryghed i ansættelsen er trygheden ved at vide, at man kan få et
andet job, hvis arbejdspladsen lukker.
Mennesker er ikke ens, og de bliver det heller ikke af at
miste deres job. De fleste klarer selv at finde et job, hvis der er nogle.
Men bliver man sat på gaden efter mange år på byens
største arbejdsplads, har man ofte behov for særlig
støtte og hjælp til at finde nye veje. Det kan være hurtig
hjælp til uddannelse, det kan være at komme i praktik, det kan
være hjælp til at finde nye netværk. Al erfaring viser, at
giver man folk et tilbud, de kan sige nej til, så siger de langt oftere
ja.
Muligheden for, at folk selv kan finde løsninger,
skal gøres lettere. F.eks. skal positivlisten lempes således, at
man også kan tage mellemlange uddannelser, f.eks. som sygeplejerske
eller pædagog, som der er mangel på. Støtten til
voksenlærlingeordningen skal videreføres.
Den særlige lave dagpengesats til unge under 25
år, som rammer socialt skævt mod de helt unge forsørgere,
skal afskaffes.
Det er forslagsstillerens opfattelse, at også unge
under 25 skal have ret til uddannelsesorlov efter 3 års medlemskab af
en a-kasse. Det er en støtte til netop de unge, som ellers lettest
opgiver at få en uddannelse.
Man skal stadig kunne starte på AMU-kurser eller
efteruddannelse fra første dag, man er ledig. Det skal være
muligt at ønske at fastholde et fag, man er uddannet til. Reglen om,
at man skal søge arbejde uden for sit fag allerede efter 3
måneder, er for mekanisk og et stort ressourcespild. En bedre
løsning er at give mulighed for efter- og videreuddannelse, der kan
sikre job inden for samme eller tilgrænsende fag.
Forslagsstillerne tørster efter
administrationsforenkling. Folk skal ikke flyttes rundt med forskellige
mærkater på ryggen (uddannelsesgodtgørelse,
uddannelsesorlov etc.), men blive ved med at få deres penge fra
a-kassen, uanset hvilken ordning de er i. Aktiveringsmidlerne skal ikke
gå til forsørgelse, men til kurser, jobrotation og andre
projekter. Sanktionssystemet skal lempes, så arbejdsløse
opnår samme retssikkerhed som alle andre.
Puljejobbene skal afskaffes. Virkeligheden viser, at de
holder folk fast i en evig aktiveringskarrusel uden perspektiv om rigtigt
arbejde. At lønnen kun er dagpenge, er ikke sagligt begrundet, men
politisk bestemt og en urimelig diskrimination. Fagbevægelsen
bærer et stort ansvar for at have tilladt en tolkning af
overenskomsterne, der tvinger folk til at arbejde 30-32 timer om ugen
på dagpenge. Det samme gælder den kendsgerning, at mange
offentlige institutioner har vænnet sig til at overleve den barberede
bemanding ved at ansætte folk i diverse aktiveringsordninger.
Arbejdsformidlingen skal gøres mere effektiv ved at
overlade mere anvisning til de faglige organisationer. Metal Fyn og
Århus har med stor succes overtaget grundregistreringen af den
arbejdsløse, som straks videresendes til AF, så man undgår
dobbeltarbejde. I øjeblikket kan der gå fra 4 uger til 3
måneder, før AF har grundregistreret en nytilmeldt og reelt kan
formidle arbejde.
Skriftlig fremsættelse
Jette Gottlieb
(EL):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig
herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om
iværksættelse af reformer på arbejdsmarkedet.
(Beslutningsforslag nr. B 6).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger,
der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige
behandling.
Lignende dokumenter
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik Retsinformation · 20. januar 1999
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Retsinformation · 20. januar 1999
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om orlov og lov om arbejdsmarkedsuddannelser Retsinformation · 15. januar 1999
- Forslag til Lov om ændring af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. Retsinformation · 13. april 1999
- 1995 BTL 15 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM EN AKTIV ARBEJDSMARKEDSPOLITIK (FORSTÆRKET UNGDOMSINDSATS, FREMRYKNING AF AKTIVPERIODEN, PULJEJOB M.V.) NR L 15 1995-96, 1. SAMLING Retsinformation · 17. januar 1996
- 1995 BTL 102 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM ARBEJDSMARKEDSUDDANNELSER NR L 102 1995-96, 1. SAMLING Retsinformation · 17. januar 1996