Forslag til Lov om ændring af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v.
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 13. april 1999 af Jette Gottlieb (EL) og
Søren Søndergaard (EL)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om forbud mod
forskelsbehandling på
arbejdsmarkedet m.v.
(Aldersdiskrimination)
§ 1
I lov nr. 459 af 12. juni 1996 om forbud mod
forskelsbehandling på arbejdsmarkedet foretages følgende
ændringer:
1.
I § 1, stk. 1, indsættes efter »forskelsbehandling på grund af« ordet: »alder,«.
2.
I § 4 indsættes efter »oplysninger om dennes« ordet:
»alder,«.
3.
I § 5 indsættes efter »person af en bestemt« ordet:
»alder,«.
4.
I § 6, stk. 2, indsættes efter »udøveren er af en bestemt«
ordet: »alder,«.
5.
I § 9, stk. 2, indsættes efter »personer af en bestemt« ordet:
»alder,«.
§ 2
Loven træder i kraft den 1. juli 1999.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Læs alt
Der eksisterer en udbredt og stærkt stigende tendens
til aldersdiskrimination på det danske arbejdsmarked. Den eksplosive
udvikling i teknologien sammenholdt med de voksende krav til effektivitet og
produktivitet har medført, at arbejdsgiverne ikke efterspørger
den ældre arbejdskraft uanset dennes kvalifikationer i
øvrigt.
Regeringen har i forbindelse med den seneste
dagpengereform sagt, at ledigheden falder for de 50-54-årige. Men tal
fra AF Storkøbenhavn siger det modsatte. Trods et generelt fald i
ledigheden det seneste år er ledigheden f.eks. steget for de
50-54-årige akademikere med 5,2 pct. og for de 50-54-årige KAD
ere med 8 pct.
Ledigheden var højere end 10 pct. for de
50-54-årige inden for Blik og Rør, frisører, Grafisk,
KAD, NNF, PMF, RBF og SiD i 2. kvartal 1998.
Folk på over 50 år ryger bagest i køen,
og især inden for fremstillingsvirksomhederne er der en kraftig tendens
til, at det er dem, som arbejdsgiverne fyrer først.
På grund af de små årgange har der vist
sig åbninger for de unge. Men det hjælper ikke de ældre
ledige.
Den megen tale om seniorpolitik har ingen relevans i
forhold til almindelige job. Når arbejdsgiverne vægrer sig ved at
ansætte ældre, bunder det i en formodning om, at:
Ældre har sværere ved at omstille sig og lære nyt.
Undersøgelser viser, at dette ikke holder stik i praksis. Folk
på over 50 år skal blot bruge lidt længere tid til
efteruddannelse.
Ældre kan være mere fagligt bevidste og mindre
tilbøjelige til at »være fleksible« ved at se stort på regler om overtid, pauser og
11-timers-reglen.
Ældre ansatte kan ikke så let presses op i tempo, og de
kan være nedslidte fysisk og psykisk. Men vi bliver alle sammen
ældre, og der skal være plads til alle. Hvis arbejdspresset
skubber de ældre ud, er det arbejdspladserne, det er galt med. Ofte kan
erfaring og faglig rutine give samme produktivitet som det
hæsblæsende jageri.
Mange arbejdsgivere lægger vægt på, at deres
ansatte skal udgøre et team, og at de helst skal være på
samme alder. En meget kedelig tendens, da samfundet har gavn af, at flere
generationer omgås hinanden i hverdagen og lærer af
hinanden.
Hvis arbejdsgiverne, og det gælder både de
private og de offentlige arbejdsgivere, i særlig grad ønsker at
fyre de ældre eller ikke ønsker at ansætte ældre,
må samfundet gribe ind. På samme måde som man ønsker
at forhindre kønsdiskrimination ved ansættelser. På samme
måde som man ønsker at lægge pres på for at få
uddannet det nødvendige antal lærlinge.
Det samme gælder arbejdsformidlingen.
Arbejdsformidlingen skal overholde loven og give tilbud til alle uanset
alder. Men arbejdsformidlingen formidler i praksis ikke job til folk på
over 50 år, de formidler kurser i at skrive ansøgninger og i at
holde humøret oppe. De ældre får sjældnere del i
midlerne til en ny uddannelse eller til kvalificeret omskoling. Undtagelsen
er de ufaglærte, som kan få mulighed for at deltage i snesevis af
AMU-kurser, der bare ikke skaffer dem job. IT-kurser er i praksis forbeholdt
folk under 50 år.
Arbejdsformidlingen skal prioritere, og den ved godt, at
aktiveringen ikke bringer de ældre i fast job. De stigende krav til
AF-systemet om at skabe målbare resultater betyder i praksis, at
kursusmillionerne går til de ledige, der har størst
sandsynlighed for at få job. I København har man f.eks. et krav
om, at otte ud af ti kursusdeltagere skal være i job efter et halvt
år.
De ældre i Danmark bliver således udsat for
diskrimination i flere omgange:
Der er en tendens til, at virksomhederne ser bort fra anciennitet og
afskediger dem på over 50 år først.
Der er en tendens til, at virksomhederne undlader at ansætte
folk, der er over 50 år gamle.
Er en person med et personnummer fra før 1950 først
blevet ledig, er chancerne for at vende tilbage til arbejdsmarkedet
mærkbart formindsket.
Er man ledig og over 50 år gammel, får man ringere
aktiveringstilbud. Ofte havner man i de mest perspektivløse puljejob,
hvor man skal arbejde for dagpengene, men uden perspektiv om en værdig
fremtid på arbejdsmarkedet.
Med lovforslaget ønsker Enhedslisten at modvirke
denne diskrimination. Dette ønsker vi at opnå gennem en
ulovliggørelse af forskelsbehandling. Enhedslisten lider ikke af den
illusion, at man med dette forslag med ét slag kan fjerne
aldersdiskrimination, men vi håber at vanskeliggøre den
åbenlyse diskrimination samt sikre, at det kræver argumentation,
når den foregår i det skjulte.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte
bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Det foreslås, at der indføres forbud mod
forskelsbehandling på grund af alder på lige fod med det
gældende forbud mod forskelsbehandling på grund af race,
hudfarve, religion, politisk anskuelse, seksuel orientering eller national,
social eller etnisk oprindelse.
Til nr. 2-5
Forslagene er konsekvensrettelser som følge af det
foreslåede forbud mod forskelsbehandling på grund af alder.
Til § 2
Det foreslås, at ændringen træder i
kraft den 1. juli 1999.
Skriftlig fremsættelse
Jette Gottlieb
(EL):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig
herved at fremsætte:
Forslag til lov om ændring af lov om forbud mod
forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. (Aldersdiskrimination).
(Lovforslag nr. L 220).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger,
der ledsager lovforslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige
behandling.
Lignende dokumenter
- 1995 BTL 181 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM FORBUD MOD FORSKELSBEHANDLING PÅ ARBEJDSMARKEDET M.V. NR L 181 1995-96, 1. SAMLING Retsinformation · 31. maj 1996
- Domstolens dom (Store Afdeling) af 19. april 2016. — Dansk Industri (DI) mod Sucession Karsten Eigil Rasmussen. EU-domme · 19. april 2016
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. (Indsættelse af alder og handicap som kriterier i loven) Retsinformation · 20. december 2004
- Ligebehandlingsnævnets afgørelse om alder - afskedigelse - medhold Retsinformation · 13. august 2015
- Ligebehandlingsnævnets afgørelse om alder - køn - afskedigelse - ej medhold Retsinformation · 17. april 2015