Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til Lov om ændring af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v.

1998/1 LSF 220Lovforslag som fremsatFolketinget13. april 1999

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 13. april 1999 af Jette Gottlieb (EL) og

Søren Søndergaard (EL)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om forbud mod

forskelsbehandling på

arbejdsmarkedet m.v.

(Aldersdiskrimination)

§ 1

I lov nr. 459 af 12. juni 1996 om forbud mod

forskelsbehandling på arbejdsmarkedet foretages følgende

ændringer:

1.

I § 1, stk. 1, indsættes efter »forskelsbehandling på grund af« ordet: »alder,«.

2.

I § 4 indsættes efter »oplysninger om dennes« ordet:

»alder,«.

3.

I § 5 indsættes efter »person af en bestemt« ordet:

»alder,«.

4.

I § 6, stk. 2, indsættes efter »udøveren er af en bestemt«

ordet: »alder,«.

5.

I § 9, stk. 2, indsættes efter »personer af en bestemt« ordet:

»alder,«.

§ 2

Loven træder i kraft den 1. juli 1999.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Læs alt

Der eksisterer en udbredt og stærkt stigende tendens

til aldersdiskrimination på det danske arbejdsmarked. Den eksplosive

udvikling i teknologien sammenholdt med de voksende krav til effektivitet og

produktivitet har medført, at arbejdsgiverne ikke efterspørger

den ældre arbejdskraft uanset dennes kvalifikationer i

øvrigt.

Regeringen har i forbindelse med den seneste

dagpengereform sagt, at ledigheden falder for de 50-54-årige. Men tal

fra AF Storkøbenhavn siger det modsatte. Trods et generelt fald i

ledigheden det seneste år er ledigheden f.eks. steget for de

50-54-årige akademikere med 5,2 pct. og for de 50-54-årige KAD

ere med 8 pct.

Ledigheden var højere end 10 pct. for de

50-54-årige inden for Blik og Rør, frisører, Grafisk,

KAD, NNF, PMF, RBF og SiD i 2. kvartal 1998.

Folk på over 50 år ryger bagest i køen,

og især inden for fremstillingsvirksomhederne er der en kraftig tendens

til, at det er dem, som arbejdsgiverne fyrer først.

På grund af de små årgange har der vist

sig åbninger for de unge. Men det hjælper ikke de ældre

ledige.

Den megen tale om seniorpolitik har ingen relevans i

forhold til almindelige job. Når arbejdsgiverne vægrer sig ved at

ansætte ældre, bunder det i en formodning om, at:

Ældre har sværere ved at omstille sig og lære nyt.

Undersøgelser viser, at dette ikke holder stik i praksis. Folk

på over 50 år skal blot bruge lidt længere tid til

efteruddannelse.

Ældre kan være mere fagligt bevidste og mindre

tilbøjelige til at »være fleksible« ved at se stort på regler om overtid, pauser og

11-timers-reglen.

Ældre ansatte kan ikke så let presses op i tempo, og de

kan være nedslidte fysisk og psykisk. Men vi bliver alle sammen

ældre, og der skal være plads til alle. Hvis arbejdspresset

skubber de ældre ud, er det arbejdspladserne, det er galt med. Ofte kan

erfaring og faglig rutine give samme produktivitet som det

hæsblæsende jageri.

Mange arbejdsgivere lægger vægt på, at deres

ansatte skal udgøre et team, og at de helst skal være på

samme alder. En meget kedelig tendens, da samfundet har gavn af, at flere

generationer omgås hinanden i hverdagen og lærer af

hinanden.

Hvis arbejdsgiverne, og det gælder både de

private og de offentlige arbejdsgivere, i særlig grad ønsker at

fyre de ældre eller ikke ønsker at ansætte ældre,

må samfundet gribe ind. På samme måde som man ønsker

at forhindre kønsdiskrimination ved ansættelser. På samme

måde som man ønsker at lægge pres på for at få

uddannet det nødvendige antal lærlinge.

Det samme gælder arbejdsformidlingen.

Arbejdsformidlingen skal overholde loven og give tilbud til alle uanset

alder. Men arbejdsformidlingen formidler i praksis ikke job til folk på

over 50 år, de formidler kurser i at skrive ansøgninger og i at

holde humøret oppe. De ældre får sjældnere del i

midlerne til en ny uddannelse eller til kvalificeret omskoling. Undtagelsen

er de ufaglærte, som kan få mulighed for at deltage i snesevis af

AMU-kurser, der bare ikke skaffer dem job. IT-kurser er i praksis forbeholdt

folk under 50 år.

Arbejdsformidlingen skal prioritere, og den ved godt, at

aktiveringen ikke bringer de ældre i fast job. De stigende krav til

AF-systemet om at skabe målbare resultater betyder i praksis, at

kursusmillionerne går til de ledige, der har størst

sandsynlighed for at få job. I København har man f.eks. et krav

om, at otte ud af ti kursusdeltagere skal være i job efter et halvt

år.

De ældre i Danmark bliver således udsat for

diskrimination i flere omgange:

Der er en tendens til, at virksomhederne ser bort fra anciennitet og

afskediger dem på over 50 år først.

Der er en tendens til, at virksomhederne undlader at ansætte

folk, der er over 50 år gamle.

Er en person med et personnummer fra før 1950 først

blevet ledig, er chancerne for at vende tilbage til arbejdsmarkedet

mærkbart formindsket.

Er man ledig og over 50 år gammel, får man ringere

aktiveringstilbud. Ofte havner man i de mest perspektivløse puljejob,

hvor man skal arbejde for dagpengene, men uden perspektiv om en værdig

fremtid på arbejdsmarkedet.

Med lovforslaget ønsker Enhedslisten at modvirke

denne diskrimination. Dette ønsker vi at opnå gennem en

ulovliggørelse af forskelsbehandling. Enhedslisten lider ikke af den

illusion, at man med dette forslag med ét slag kan fjerne

aldersdiskrimination, men vi håber at vanskeliggøre den

åbenlyse diskrimination samt sikre, at det kræver argumentation,

når den foregår i det skjulte.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte

bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det foreslås, at der indføres forbud mod

forskelsbehandling på grund af alder på lige fod med det

gældende forbud mod forskelsbehandling på grund af race,

hudfarve, religion, politisk anskuelse, seksuel orientering eller national,

social eller etnisk oprindelse.

Til nr. 2-5

Forslagene er konsekvensrettelser som følge af det

foreslåede forbud mod forskelsbehandling på grund af alder.

Til § 2

Det foreslås, at ændringen træder i

kraft den 1. juli 1999.

Skriftlig fremsættelse

Jette Gottlieb

(EL):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig

herved at fremsætte:

Forslag til lov om ændring af lov om forbud mod

forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. (Aldersdiskrimination).

(Lovforslag nr. L 220).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger,

der ledsager lovforslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige

behandling.

Lignende dokumenter