Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Betænkning afgivet af
Arbejdsmarkedsudvalget den 2. december 1998
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af lov om en
aktiv arbejdsmarkedspolitik
(Tidlig aktivering m.v.)
Udvalget har behandlet lovforslaget i en række
møder og har herunder stillet spørgsmål til
arbejdsministeren, som denne har besvaret skriftligt. En række af disse
spørgsmål og arbejdsministerens svar herpå er optrykt som
bilag til betænkningen. Herudover er optrykt forligsteksten
vedrørende de tre lovforslag, der indgår i arbejdsmarkedsformen,
fase III, november 1998.
Endvidere har udvalget modtaget
skriftlige og/eller mundtlige henvendelser fra:
Amtsrådsforeningen i Danmark, Kommunernes
Landsforening, Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune,
Brøsted, Jens, København,
Chaufførernes Fagforening København,
Christensen, Svend, Ålsgårde,
Dansk Musiker Forbund,
Dansk Skuespillerforbund,
De lollandske kommuner,
Fabriks- og Specialarbejdernes Forbund
København,
Havnearbejdernes Forretningsudvalg,
HK,
Jord- og Betonarbejdernes Fagforening,
Landsforbundet af Voksen- og Ungdomsundervisere,
Læs alt
LO Århus,
Magistrenes Arbejdsløshedskasse i Danmark,
Murersvendenes Fagforening,
Nævnet for Etnisk Ligestilling,
Olsen, Margit Olmütz, Nysted,
SFA DJØF,
SID, Nordjyllands Amt,
SID, Silkeborg,
Socialpædagogernes Landsforbund og
Ældre Sagen.
Der er af arbejdsministeren og et mindretal stillet
ændringsforslag, hvorom henvises til de ledsagende
bemærkninger.
Under de politiske forhandlinger har der været rejst
spørgsmål vedrørende bestemmelsen i § 28 (jf.
§ 1, nr. 15) om handlingsplan til ledige, der har opbrugt deres adgang
til 6 ugers selvvalgt uddannelse.
Arbejdsministeren har oplyst, at arbejdsformidlingen efter
bestemmelsen i § 28, stk. 2, har pligt til at vurdere ønsker
fra ledige i dagpengeperioden om supplerende uddannelse ud over de 6 uger. I
vurderingen af, om der skal udarbejdes en handlingsplan med henblik på
yderligere uddannelse, skal arbejdsformidlingen tage udgangspunkt i den
lediges ønsker og forudsætninger på baggrund af konkrete
behov for opkvalificering inden for områder på arbejdsmarkedet
med behov for arbejdskraft.
Det fremgår af »Fælleskonklusionspapir fra
underudvalget om fælles retningslinjer for 3. fase af
arbejdsmarkedsreformen« af 29. september 1998, at »Jobrotation defineres som
et selvstændigt redskab i den aktive arbejdsmarkedspolitik på
baggrund af forslag fra den nedsatte arbejdsgruppe«. Det fremgår
endvidere, at »der etableres kombinerede forløb af uddannelse og
jobtræning/praktik, som afvikles i virksomhederne. Der søges
tilvejebragt et grundlag for kombinationsforløb.«
Arbejdsministeren har oplyst, at forslagene fra
arbejdsgruppen om forenkling af jobrotation er genstand for nærmere
undersøgelse og overvejelse, herunder af de EU-retlige aspekter. Det
undersøges samtidig, om der kan tilvejebringes et grundlag for
kombinationsforløb. Der må også i dette tilfælde
foretages en vurdering af de EU-retlige aspekter. Udmøntning sker
efter aftale med Venstre, Det Konservative Folkeparti, Centrum-Demokraterne
og Kristeligt Folkeparti.
Herefter indstiller et flertal (udvalget med undtagelse af
Socialistisk Folkepartis og Enhedslistens medlemmer af udvalget) lovforslaget
til vedtagelse med de af arbejdsministeren stillede
ændringsforslag.
Et mindretal inden for flertallet (Venstres og Det Konservative
Folkepartis medlemmer af udvalget) finder, at den reform af arbejdsmarkedet,
som kommer til udtryk i de tre lovforslag L 30, L 31 og L 32, er et vigtigt
skridt i retning af, at flere kommer i beskæftigelse gennem et
smidigere dagpengesystem, og at virksomhederne får den
nødvendige arbejdskraft for derved at undgå flaskehalse på
arbejdsmarkedet.
Lovforslagene bygger på aftalen med arbejdsmarkedets
parter, og det har været magtpåliggende for Venstre og Det
Konservative Folkeparti at sikre, at lovforslagene lever op til intentionerne
bag og ordlyden af aftalen.
Venstre og Det Konservative Folkeparti har ligeledes
bestræbt sig på at sikre de regionale arbejdsmarkedsråd
størst mulig indflydelse på den daglige administration.
Venstre og Det Konservative Folkeparti skal på denne
baggrund understrege ordlyden af notatpapiret mellem Socialdemokratiet, Det
Radikale Venstre, Venstre, Det Konservative Folkeparti, Centrum-Demokraterne
og Kristeligt Folkeparti fra november 1998. Venstre og Det Konservative
Folkeparti har ligeledes noteret sig, jf. arbejdsministerens svar på
spørgsmål 38 til L 31, at ministeren med de stillede
ændringsforslag sikrer, at indfasningen af arbejdsmarkedsreformen kan
ske i det beskrevne tempo, og samtidig garanterer den forudsatte kvalitet i
de forskellige aktiveringsformer.
Et andet mindretal inden for flertallet (Kristeligt Folkepartis medlem af
udvalget) kan tilslutte sig arbejdsmarkedsreformen som udtrykt i de tre
lovforslag L 30, L 31 og L 32 og finder det positivt, at reformen giver
mulighed for, at flere ledige, herunder unge, bliver hurtigere aktiveret med
henblik på varig beskæftigelse. Det er vigtigt for de ledige at
blive hjulpet ud af ledighedssituationen, og det er vigtigt at undgå
flaskehalse på arbejdsmarkedet.
Kristeligt Folkeparti understreger ordlyden af
notatpapiret mellem Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre, Venstre, Det
Konservative Folkeparti, Centrum-Demokraterne og Kristeligt Folkeparti fra
november 1998 og lægger i særlig grad vægt på
formuleringen om, at der skal nedsættes en arbejdsgruppe, som skal
overveje, om en ændring af opgørelse af ledigheden kan
løse problemer for personer med løs tilknytning til
arbejdsmarkedet.
Kristeligt Folkeparti udtrykker endvidere tilfredshed med,
at det i finanslovsforliget er aftalt, at de 50-59-årige ikke mister
retten til efterløn, selv om de mister retten til dagpenge,
såfremt de i øvrigt opfylder betingelserne for
efterløn.
Kristeligt Folkeparti noterer sig, at arbejdsministeren i
besvarelsen af spørgsmål 38 til L 31 vurderer, at
arbejdsmarkedsreformen kan gennemføres i det beskrevne tempo, samtidig
med at den forudsatte kvalitet i de forskellige aktiveringsformer sikres.
Endelig bemærker Kristeligt Folkeparti med
tilfredshed, at der ved 1. behandling var bred forståelse blandt
Folketingets partier for, at dagpengeperiodens længde må
revurderes, såfremt der sker en stigning i ledigheden.
Et mindretal (Socialistisk Folkepartis og Enhedslistens medlemmer
af udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3.
behandling. Mindretallet kan dog stemme for de af mindretallet stillede og de
af arbejdsministeren under nr. 2-5, 8-11, 13, 14, 16, 17 og 19-21 stillede
ændringsforslag.
En del af mindretallet (Socialistisk Folkepartis medlem af
udvalget) finder, at der er behov for en styrket indsats over for de svage
grupper i dagpengesystemet. Det økonomiske opsving og den hidtidige
aktive arbejdsmarkedspolitik har ikke tilsammen formået at hjælpe
alle de ledige ud af arbejdsløsheden. Tværtimod er det blevet
stadig tydeligere, at der er brug for en langt mere individuelt tilpasset,
fremrykket og kvalitativt bedre indsats. Denne indsats kan bl.a. bygge
på en øget inddragelse af a-kasserne. Samtidig er der brug for
en væsentlig mere udbygget og socialt ansvarlig indsats fra private og
offentlige arbejdsgivere med henblik på at skabe
jobtræningstilbud med efterfølgende ordinært arbejde,
bl.a. gennem uddannelsesplanlægning, jobrotation m.m.
Derimod var og er der ikke brug for mere kontrol og pisk
til de arbejdsløse, som formanden for LO, Hans Jensen, så
rigtigt udtrykte det, før han gik til trepartsforhandlinger.
Lovforslaget rummer desværre kun på enkelte
punkter skridt i denne retning. Det gælder fremrykningen af aktivering
af voksne ledige, en forstærket indsats ud fra individuelle kriterier i
den tidlige fleksible indsats, en styrket indsats for svage ledige og
iværksættelsen af nye initiativer via særlige bevillinger
til arbejdsmarkedsrådene.
Lovforslaget mangler derimod helt den udbygning af
arbejdsgivernes sociale ansvar, som er en afgørende forudsætning
for at give den fremrykkede aktivering perspektiv og effekt for de
arbejdsløse. End ikke trepartsaftalens uklare
hensigtserklæringer på dette område er omsat til
forpligtende lovgivning. Dermed forsøger lovforslaget at gå
fremad på ét ben.
Efter Socialistisk Folkepartis opfattelse burde alle
virksomheder, offentlige som private, forpligtes til at sikre alle
medarbejdere efteruddannelse gennem en uddannelses- og
personaleplanlægning koblet sammen med gode jobrotationsordninger.
Herigennem kunne det sikres, at virksomhedernes arbejdskraft blev
opkvalificeret, og samtidig kunne der skabes ordinære job til
arbejdsløse.
Socialistisk Folkeparti ønsker også
indført en ordning, som vil øge de private virksomheders
incitament til at bidrage til jobskabelse, efter principper, som svarer til
arbejdsgivernes elevrefusion (AER). Til gengæld skal der så ydes
tilskud til de arbejdsgivere, der ansætter folk i et aktiveringsjob med
garanti for efterfølgende ordinær beskæftigelse i mindst
seks måneder.
Socialistisk Folkeparti ønsker, at det offentlige
stopper trafikken med at omdanne ordinære job til aktiveringsjob,
puljejob og fleksjob. Det offentlige skal i stedet gå den modsatte vej
og afvikle støttede job til fordel for ordinære arbejdspladser.
Det må ligeledes sikres, at folk i aktiveringsjob, puljejob og fleksjob
sikres af overenskomstmæssige og faglige rettigheder.
Dette vil Socialistisk Folkeparti senere fremsætte
beslutningsforslag om.
Socialistisk Folkeparti vender sig skarpt mod alle de
initiativer til øget kontrol og skærpede restriktioner over for
de ledige:
forringelse for unge ledige med en kompetencegivende uddannelse,
nedprioriteringen af hensynet til den lediges egne ønsker ved
afgivelse af aktiveringstilbud,
muligheden for at lade sprogtest/evaluering af danskundervisning for
ledige med anden etnisk baggrund end dansk indgå som element i en
rådighedsvurdering.
En anden del af mindretallet (Enhedslistens medlem af udvalget) finder, at
arbejdsmarkedsstramninger grundlæggende bygger på den misvisende
forudsætning, at Danmark vil opleve økonomisk opsving og
stigende beskæftigelse i mange år frem.
Forkortelsen af dagpengeperioden skaffer ikke i sig selv
en eneste arbejdsplads, men kan i værste fald betyde en større
udstødning fra a-kasserne og dermed tilknytning til
arbejdsmarkedet.
Den manglende sikring af de 50-54-årige, så de
fremover kan risikere at ryge på bistandshjælp, er en asocial
stramning, som ikke skaffer denne gruppe bedre muligheder på et
arbejdsmarked præget af aldersdiskrimination.
Den særligt fremrykkede aktivering på lavere
sats for unge under 25 år er en stærk diskriminerende
foranstaltning, der ikke tjener noget beskæftigelsesmæssigt
formål.
Den fremrykkede mulighed for tilbud er positiv, men
Enhedslisten har grund til at frygte, at manglende ressourcer og satsningen
på kvantitet frem for kvalitet reelt bliver »aktivering for
aktiveringens egen skyld«. Enhedslisten vender sig imod de
perspektivløse puljejob, som fastholder folk i ledighed og fratager
dem deres overenskomstmæssige og faglige rettigheder.
Ved at fremrykke aktiveringen skaber man desuden nogle
uhensigtmæssige problemer for folk med løsarbejde eller bare
mindre fast ansættelse - disse er slet ikke løst
tilstrækkeligt, selv om referenceperioden er gjort længere.
Lovforslagene indeholder en begrænsning af lediges
mulighed for at søge uddannelse efter eget valg, idet den skæres
ned fra 52 uger til 6 uger. Og den kan ikke bruges i aktivperioden - dvs. kun
inden for det første år. De arbejdsløse har brug for
uddannelse - loven er derfor et skridt i den gale retning.
Enhedslisten er modstander af, at korte sygdomsperioder nu
skal gælde som arbejdsløshed.
Enhedslisten finder, at
virksomhedernes vilje til at sikre medarbejderne systematisk efter-
og videreuddannelse er uhyre ringe,
jobrotationen på det private arbejdsmarked er gået i
stå,
der trods arbejdsgivernes vedvarende påstande om begyndende
flaskehalse oprettes alt for få praktikpladser inden for
erhvervsuddannelserne, og at
arbejdsgiverne konsekvent unddrager sig ethvert medansvar for at
integrere langtidsledige og medlemmer med særlige problemer på
arbejdsmarkedet.
Disse alvorlige problemer forholder arbejdsmarkedsreformen
sig ikke til, og derfor kan Enhedslisten ikke stemme for.
Ændringsforslag
Til § 1
Af arbejdsministeren, tiltrådt af et flertal
(udvalget med undtagelse af SF og EL):
1)
Efter nr. 6 indsættes som nye numre:
»01.
I § 17, stk. 2, indsættes som 3.
pkt.:
»For unge under 25 år, der er optaget i en
arbejdsløshedskasse i henhold til § 41, stk. 1, nr. 3, litra
b, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., udgør
uddannelsesgodtgørelsen dog 82 pct. af højeste dagpenge.«
02.
I § 17, stk. 6, indsættes efter
»arbejdsformidlingen«: »og arbejdsløshedskasserne«.
03.
§ 17, stk. 7, 1. pkt., affattes
således:
»Ledige under 25 år omfattet af § 32 a og
§ 32 c har ved deltagelse i tilbud om uddannelse, bortset fra
uddannelser, der berettiger til uddannelsesstøtte fra statens
uddannelsesstøtte, og uddannelser, der berettiger til optagelse i en
arbejdsløshedskasse, jf. § 41 i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v., ret til det i stk. 2 nævnte
beløb for unge henholdsvis uden og med en kompetencegivende
uddannelse.««
Af arbejdsministeren, tiltrådt af udvalget:
2)
I den under nr. 9 foreslåede affattelse af
§ 19 a, stk. 1, udgår »særlige«.
3)
I den under nr. 10 foreslåede ændring af
§ 23, stk. 3, indsættes efter »lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v.«: », og som ikke efter uddannelsens
afslutning har haft 52 ugers beskæftigelse inden for de sidste 3
år, jf. § 53, stk. 2, litra a, i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v.«
4)
I den under nr. 12 foreslåede ændring af
§ 24 a, stk. 5, 1. pkt., indsættes efter »lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v.«: », og som ikke efter uddannelsens
afslutning har haft 52 ugers beskæftigelse inden for de sidste 3
år, jf. § 53, stk. 2, litra a, i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v.«
5)
I den under nr. 13 foreslåede ændring af
§ 27, stk. 2, ændres », i et puljejob eller er i
jobtræning hos offentlige arbejdsgivere i aktivperioden« til: », i et
puljejob, i jobtræning hos offentlige arbejdsgivere i aktivperioden
eller deltager i en uddannelse efter § 19 a uden en
handlingsplan«.
Af arbejdsministeren, tiltrådt af et flertal
(udvalget med undtagelse af SF og EL):
6)
Efter nr. 13 indsættes som nyt nummer:
»04.
§ 27 a ophæves.«
7)
Efter nr. 14 indsættes som nyt nummer:
»05.
Efter § 27 b indsættes som nyt kapitel med
tilhørende paragraf:
»Kapitel 10 a
Iværksættelse af særlige
initiativer
§ 27 c.
Arbejdsministeren kan fastsætte regler for
iværksættelse af nye og videreførelse eller
permanentgørelse af særlige initiativer i
arbejdsmarkedsindsatsen rettet mod en løsning af manglende
arbejdskraft på enkelte områder på arbejdsmarkedet.
Stk. 2.
Arbejdsministeren indhenter en udtalelse fra
Landsarbejdsrådet før iværksættelse af de i
stk. 1 nævnte initiativer.««
Af arbejdsministeren, tiltrådt af udvalget:
8)
I den under nr. 16 foreslåede affattelse af
§ 29 udgår »særlige«.
9)
I den under nr. 20 foreslåede ændring af
§ 32 b, stk. 1, ændres »kapitlerne 5-7 og 9-10« til:
»kapitlerne 3, 5-7 og 9 og 10«.
10)
Efter nr. 20 indsættes som nyt nummer:
»06.
§ 32 b, stk. 2 og 3,
ophæves.«
11)
I den under nr. 21 foreslåede affattelse af
§ 32 c ændres »kapitlerne 5-7 og 9-10« til: »kapitlerne 3,
5-7 og 9 og 10«.
Af arbejdsministeren, tiltrådt af et flertal
(udvalget med undtagelse af SF og EL):
12)
Efter nr. 21 indsættes som nyt nummer:
»07.
I § 32 d, stk. 2, indsættes efter
»arbejdsformidlingen«: »og arbejdsløshedskasserne«, og efter
»§ 32 a« indsættes: »eller har fået tilbud om uddannelse
efter § 32 c«.«
Af arbejdsministeren, tiltrådt af udvalget:
13)
Nr. 24 affattes således:
»24.
I § 34, stk. 1, indsættes efter 1. pkt.
som nyt punktum:
»Til ledige under 25 år, der er optaget i en
arbejdsløshedskasse i henhold til § 41, stk. 3, litra b, i
lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., og som ikke efter uddannelsens
afslutning har haft 52 ugers beskæftigelse inden for de sidste 3
år, jf. § 53, stk. 2, litra a, i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v., må ydelsen ikke overstige 82 pct.
af højeste dagpenge.««
14)
Nr. 26 affattes således:
»26.
I § 34, stk. 2, indsættes efter 1. pkt.
som nyt punktum:
»Til ledige under 25 år, der er optaget i en
arbejdsløshedskasse i henhold til § 41, stk. 1, nr. 3, litra
b, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., og som ikke efter
uddannelsens afslutning har haft 52 ugers beskæftigelse inden for de
sidste 3 år, jf. § 53, stk. 2, litra a, i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v., udgør beløbet 82 pct. af
højeste dagpenge.««
Af et mindretal (SF og EL):
15)
Efter nr. 29 indsættes som nyt nummer:
»08.
Efter § 34 a indsættes i kapitel 12 a som ny
paragraf:
»§ 34 c.
Havnearbejdere, lastoptagere og
lignende, der i dagpengeperioden, jf. § 52 a, stk. 1, og § 55,
stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,
1) har haft mindst 650 timers beskæftigelse,
2) har modtaget supplerende dagpenge, jf. § 59 i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v., i mindst 26 uger og
3) har haft ordinær beskæftigelse inden for deres fag de
seneste 26 uger,
har ved overgangen til aktivperioden, jf. § 52 a, stk. 2, og
§ 55, stk. 2, ret til tilbud om aktivering.
Stk. 2.
Havnearbejderen, lastoptageren eller lignende skal ved
udarbejdelsen af den individuelle handlingsplan eller uddannelsesplan forud
for overgangen til aktivperioden meddele arbejdsformidlingen, om retten til
tilbud ønskes benyttet.««
Af arbejdsministeren, tiltrådt af udvalget:
16)
Nr. 31 affattes således:
»31.
§ 38, stk. 4, affattes således:
»Stk. 4.
(Amts)kommunen kan formidle arbejde til personer, der
modtager eller søger støtte efter lov om aktiv socialpolitik,
til førtidspensionister, til personer med fysisk eller psykisk
handicap eller særlige sociale problemer, jf. lov om social
service.««
17)
Efter nr. 33 indsættes som nyt nummer:
»09.
I § 50, stk. 4, indsættes efter
»Finansministeriet«: », 1 repræsentant for
Socialministeriet«.«
Af et mindretal (SF og EL):
Til § 2
18)
Datoen »1. januar« ændres til: »1. april«.
Af arbejdsministeren, tiltrådt af udvalget:
Til § 3
19)
I stk. 1, ændres »inden for 9 måneder
regnet fra lovforslagets fremsættelse« til: »inden for 18 måneder
regnet fra den 8. oktober 1998«.
20)
I stk. 2, ændres »lovens fremsættelse«
til: »den 8. oktober 1998«.
21) Stk, 4, 1. pkt., udgår.
Bemærkninger
Til nr. 1
Ad nr. 01
Forslaget er en følge af
Fælleskonklusionspapiret af 29. september 1998 og aftalen mellem
regeringspartierne, V, KF, CD og KRF, hvorefter uddannelsesgodtgørelse
til unge med en kompetencegivende uddannelse skal være på 82 pct.
af højeste dagpenge.
Ad nr. 02
Forslaget er et led i indsatsen med opfølgning over
for ledige, der sygemeldes under deltagelse i uddannelse. Forslaget betyder,
at der bliver hjemmel til at pålægge uddannelsesinstitutionerne
at underrette og afgive oplysninger til arbejdsløshedskassen, hvor der
efter gældende regler alene skal gives oplysninger til
arbejdsformidlingen.
Forslaget betyder, at det bliver muligt hurtigere at
følge op over for ledige, der sygemeldes under deltagelse i
uddannelse, idet arbejdsformidlingen og a-kassen, evt. i samarbejde med
kommunen, skal vurdere, om sygemeldingen giver grundlag for en særlig
indsats over for den ledige.
Ad nr. 03
Forslaget betyder, at unge, der er omfattet af § 32
c, ligesom unge, der er omfattet af 32 a, sikres en ydelse under uddannelse,
svarende til uddannelsesgodtgørelsen nævnt i § 17,
stk. 2, for unge med en kompetencegivende uddannelse, i de situationer,
hvor der til uddannelsen er knyttet en lovbestemt ydelse, der er mindre end
uddannelsesgodtgørelsen.
Til nr. 2
Der er tale om en redaktionel ændring med henblik
på at tydeliggøre bestemmelsen.
Til nr. 3, 4, 13 og 14
Med ændringsforslagene præciseres det, at
unge, der har en kompetencegivende uddannelse, men også opfylder det
almindelige beskæftigelseskrav i arbejdsløshedsforsikringslovens
§ 53, stk. 2, litra a, (beskæftigelse i fagets fulde,
sædvanlige arbejdstid i mindst 52 uger inden for de sidste 3 år)
ikke er omfattet af bestemmelsen om, at ydelsen under aktivering svarer til
dimittendsatsen.
Til nr. 5
Ændringsforslaget betyder, at der også bliver
hjemmel til at yde befordringsgodtgørelse til ledige, der uden en
handlingsplan deltager i de erhvervsrettede uddannelsesforløb, som
arbejdsmarkedsrådene kan indgå aftale med
uddannelsesinstitutionerne om, jf. forslaget til § 19 a.
Til nr. 6
Bestemmelsen om regler for refusion af kommunernes
lønudgifter ved udvidelse af antallet af ansatte inden for kommunernes
ældreservice kom ind i loven i december 1994 og blev afløst af
puljejobordningen, der trådte i kraft den 1. januar 1996. Der
har ikke siden udgangen af 1995 kunnet ske ansættelser efter
bestemmelsen. Det forslås derfor, at bestemmelsen ophæves.
Til nr. 7
Forslaget giver hjemmel til, at arbejdsministeren på
landsplan kan iværksætte nye og videreføre eller
permanentgøre eksisterende særlige initiativer på
flaskehalsområdet.
Det er hensigten at anvende bemyndigelsen på
initiativer, der har samme særlige karakter som f.eks.
voksenlærlingeordningen og særlige IT-uddannelsesforløb
for højtuddannede.
Den regionale indsats vil fortsat bestå i
målrettede initiativer rettet mod løsning af regionale problemer
på arbejdskraft med brug af de redskaber, som AF har til
rådighed, herunder uddannelsesinitiativer, rotationsprojekter m.v.
Arbejdsministeren skal forud for sådanne
særlige initiativer indhente en udtalelse fra Landsarbejdsrådet
samt drøfte initiativerne med V, KF, CD og KRF.
Til nr. 8
Ændringsforslaget er en konsekvens af
ændringsforslag nr. 2.
Til nr. 9 og 11
Af lovforslaget fremgår det, at alle tilbud om
aktivering skal kunne anvendes for unge omfattet af § 32 b og § 32
c. Med ændringsforslagene sikres dette, idet det herefter også
bliver muligt at anvende kapitel 3, Information og vejledning.
Til nr. 10
Der er tale om en konsekvensændring, idet
bestemmelserne er blevet overflødige i forbindelse med, at
aktivperioden for ledige under 25 år er fremrykket til efter 6
måneders ledighed. Herefter foregår aktivering efter de generelle
regler, der er fastsat i lovens kapitel 12.
Til nr. 12
Ændringsforslaget er identisk med det under
ændringsforslag nr. 1 foreslåede nr. 02.
Til nr. 15
Ændringsforslaget indebærer, at
havnearbejdere, lastoptagere og andre, som opfylder de opregnede betingelser
i stk. 1, har ret til tilbud om aktivering ved overgangen til
aktivperioden, men de får adgang til at fravælge pligten til
aktivering ved den forudgående vejledningssamtale.
Til nr. 16
Der er tale om en redaktionel ændring, idet
bestemmelsen herved bringes helt i overensstemmelse med den tidligere
bestemmelse og omfatter de samme persongrupper.
Til nr. 17
Ændringsforslaget betyder, at Socialministeriet
bliver tilforordnet Landsarbejdsrådet. Herved bliver der mulighed for
en større grad af samarbejde om arbejdsmarkeds- og socialpolitikken.
Arbejdsministeriet er ligeledes blevet repræsenteret i Det Centrale
Koordinationsudvalg.
Til nr. 18
Ændringsforslaget udskyder lovens ikrafttræden
til den 1. april 1999.
Ændringsforslaget er stillet i forlængelse af
Folketingets lovkvalitetskonference, hvor der bl.a. blev ytret ønske
om bedre tid til implementering af lovgivning, således at
administrative fejl kunne undgås.
Lovforslagene har været til høring i
Landsarbejdsrådet og adskillige a-kasser, der har påpeget
fortolkningsmuligheder i bestemmelserne. A-kasserne, som ikke bare skal
administrere lovgivningen, men også vejlede deres medlemmer, har brug
for tid til at sætte sig ind i ændringerne, som lovforslaget
indeholder. Ud over lovforslaget, som er fremsat den 8. oktober 1998, har
arbejdsministeren stillet omfattende ændringsforslag den 1. december
1998, og betænkningen afgives den 2. december. Det levner ingen
mulighed for hverken Landsarbejdsrådet eller a-kasserne til at forholde
sig til de yderligere ændringer.
Inden bekendtgørelser og cirkulærer er
udarbejdet, er der yderligere gået tid, og resultatet er, at a-kasserne
skal administrere og vejlede i en lovgivning, de ikke kender til bunds. En
frist fra vedtagelse til ikrafttræden på 3 måneder er det
minimum, der skal til for en kvalificeret implementering af lovgivningen.
Til nr. 19 og 20
Der er alene tale om en præcisering af teksten, idet
datoen for lovforslagets fremsættelse nu indsættes i
lovteksten.
Til nr. 21
De nærmere bestemmelser om overflytning fra
dagpengeperioden til aktivperioden indsættes i ændringsforslaget
til lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. L 32, hvorfor bestemmelsen i
1. pkt. udgår.
Carsten Hansen (S)
Poul Erik Dyrlund (S)
fmd.
Bjarne Laustsen (S) Anne-Marie Meldgaard (S)
Ole Vagn Christensen (S)
Ole Sohn (SF) nfmd. Susanne Clemensen (CD)
Anders Samuelsen (RV) Jette Gottlieb (EL)
Charlotte Antonsen (V) Eva Kjer Hansen (V)
Ulla Tørnæs (V) Jens Vibjerg (V)
Knud Erik Kirkegaard (KF) Bendt Bendtsen (KF)
Mogens Andreasen (DF) Ole M. Nielsen (KRF)
Fremskridtspartiet havde ikke medlemmer i udvalget.
Bilag I
Nogle af udvalgets spørgsmål til
arbejdsministeren og dennes svar herpå
Spørgsmål nr. 9:
Vil ministeren redegøre for, hvilke nærmere
regler ministeren påtænker at fastsætte for den
særskilte bevilling, afgrænset fra aktivbevillingen, som
arbejdsmarkedsrådene kan administrere, jf. § 1, nr. 35?
Svar:
Det fremgår af bemærkningerne til
lovforslaget, at det er hensigten med den særskilte bevilling, at
arbejdsmarkedsrådene kan anvende midlerne forholdsvis frit til f.eks.
nyskabende og offensive initiativer.
Der vil derfor ikke blive udarbejdet en særlig
bekendtgørelse med konkrete retningslinjer for midlernes anvendelse. I
stedet fastlægges nogle overordnede rammer, der udmeldes til de enkelte
arbejdsmarkedsråd af Arbejdsmarkedsstyrelsen.
I styringen af puljen forventes indført en
retningslinje om, at de regionale arbejdsmarkedsråd i forbindelse med
plan- og budgetplanlægningen for det kommende finansår skal
beskrive de enkelte projekter, den øremærkede pulje vil blive
anvendt til. Hvert forslag skal indeholde en begrundelse for, at aktiviteten
opfylder lovens krav om særlige initiativer med henblik på at
sikre et vefungerende arbejdsmarked inden for det arbejdsmarkedspolitiske
område, samt overvejelser om aktivitetens arbejdsmarkedspolitiske
effekter.
Midlerne vil ikke kunne anvendes til finansiering af
udgifter knyttet til arbejdsformidlingens ordinære drift, men for
eksempel gerne til samfinansierede initiativer, hvor blandt andet parterne i
de regionale arbejdsmarkedsråd kan bidrage. Der må dog ikke
indgå midler fra andre offentlige støtteordninger.
Spørgsmål nr. 38:
Er det efter ministerens opfattelse muligt at indfase
arbejdsmarkedsreformen i det i lovforslagene beskrevne tempo og samtidig
sikre den forudsatte kvalitet i de forskellige aktiveringsformer?
Svar:
Idet jeg skal henvise til besvarelsen af
spørgsmål nr. 36 kan jeg oplyse, at regeringen vil
fremsætte et ændringsforslag, som indebærer en ændret
model for indfasningen af og fremrykningen af aktivperioden fra 1999.
Det er min opfattelse, at der med lovforslagene til 3.
fase af arbejdsmarkedsreformen er tale om en reform, som fokuserer på
kvalitet og målrettethed i den arbejdsmarkedspolitiske indsats. For
blot at nævne nogle af de indsatsområder, som vil blive styrket
med reformen, kan jeg pege på det styrkede kontaktforløb i
forhold til de ledige, en hurtigere og bedre grundregistrering, særlige
initiativer og samarbejde i forhold til de svagere ledige samt en styrket
indsats i forhold til de over 50-årige.
Samtidigt fokuseres med reformen i yderligere grad
på sammenhængen mellem aktiveringsindsatsen og den ordinære
indsats og på nødvendigheden af en aktiveringsindsats, som har
tæt tilknytning til behovene på de regionale arbejdsmarkeder.
Hensigten er således en tidligere og mere individuelt tilpasset indsats
målrettet mod arbejdsmarkedets behov, og målene er at skabe det
bedst mulige grundlag for at forebygge langtidsledighed samt skabe de bedst
mulige betingelser for ordinær beskæftigelse, dvs. gennem effekt
af aktiveringsindsatsen og kvalitet i tilbudene.
Som nævnt vil der blive fremsat et
ændringsforslag, som indebærer en ændret model for
fremrykningen af aktivperioden fra 1999. Med denne model gennemføres
fremrykningen af aktiveringsindsatsen i et lidt langsommere tempo i forhold
til modellen i de fremsatte lovforslag, dog fortsat således, at ledige
vil blive omfattet af ret og pligt til tilbud i aktivperioden efter et
års ledighed, når fremrykningen er fuldt gennemført.
Den ændrede model vil samtidig betyde en mindre
administrativ merbelastning af AF-regionerne i forhold til modellen i de
fremsatte lovforslag.
Det er min klare opfattelse, at det er muligt at
gennemføre en gradvis fremrykning af aktiveringsindsatsen gennem de
kommende par år, samtidig med at der sikres kvalitet i og effekt af
aktiveringsindsatsen i henhold til intentionerne bag reformen.
Spørgsmål 41:
Ministeren bedes oplyse, hvorledes han vil sikre
opnåelse af det måltal for antallet af
voksenlærlingepladser, som fremgår af
fælleskonklusionspapiret. Herunder bedes det oplyst, hvilke
incitamenter (»pisk« og »gulerod«) ministeren overvejer at give
arbejdsgiverne.
Svar:
Med henvisning til besvarelsen af spørgsmål
nr. 40 kan jeg oplyse, at der siden voksenlærlingeordningens
indførelse er indgået et meget stort antal
voksenlærlingeaftaler. Den oprindelige målsætning om at
indgå i alt 2.000 voksenlærlingeaftaler inden år 2000 er
således for længst indfriet. Jeg kan oplyse, at ordningen er
meget populær i AF-regionerne, og man vurderer ordningen som et
målrettet redskab i forbindelse med at modvirke flaskehalsproblemer
på det private arbejdsmarked. Og tallene viser også, at ordningen
er populær i virksomhederne. Erfaringerne med ordningen viser
således, at der ikke er behov for justeringer af den gældende
tilskudsordning i forhold til virksomhederne.
Jf. det fælles konklusionspapir med arbejdsmarkedets
parter om 3. fase af arbejdsmarkedsreformen er det målsætningen
at udvide den nuværende ordning, som primært er rettet mod det
private arbejdsmarked, til i alt 4.000 voksenlærlingeforløb. Som
det fremgår af mit svar på spørgsmål nr. 40, er
dette mål allerede indfriet. Men det er vigtigt at understrege, at
regionerne fortsat har muligheder for at oprette forløb ud over
måltallet på 4.000 forløb, og som vil blive finansieret af
aktiveringsbevillingen.
Jeg kan i den forbindelse oplyse, at regionerne med den
foreliggende planlægning af arbejdsmarkedsindsatsen for 1999 fortsat
prioriterer ordningen højt set i lyset af de gode erfaringer med
ordningen, og at der planlægges med en fortsat betydelig tilgang til
ordningen.
Det er således min forventning, at ordningen
også i 1999 vil være et højt prioriteret redskab i
løsningen og forebyggelsen af flaskehalsproblemer på det private
arbejdsmarked.
Jf. konklusionspapiret er det hensigten at udvide
ordningen til også at gælde uddannelser, som primært
anvendes på det offentlige arbejdsmarked, med en målsætning
om oprettelse af 1.000 forløb. Udvidelsen af ordningen er under
nærmere tilrettelæggelse, og ordningen vil blive tilrettelagt
således, at den skal medvirke til at reducere eventuelle udækkede
efterspørgselsbehov på det offentlige arbejdsmarked samt
indeholde incitamenter i forhold til arbejdsgiverne om oprettelse af
voksenlærlingeaftaler.
Spørgsmål nr. 54:
Overvejer ministeren at ændre
opgørelsesmetoden, hvorefter udbetalte dagpenge (dvs. antal ugentlige
timer ned til 7,4 timer) bliver talt som en uges ledighed, for at undgå
de utilsigtede virkninger for løsarbejderes aktiveringsbetingelser,
som påpeget af bl.a. havnearbejderne?
Svar:
Et af hovedelementerne i 3. fase af arbejdsmarkedsreformen
er at styrke den lediges muligheder for at finde fast, varig
beskæftigelse ved generelt at give aktiveringstilbudene tidligere end i
dag. Dette gøres ved at fremrykke overgangen til aktivperioden til
allerede ved 12 måneders ledighed. Som en naturlig konsekvens heraf vil
nogle ledige, herunder grupper af ledige, skulle aktiveres tidligere end
efter de nugældende regler.
En ændring af dagpengesystemet, således at
ledighed opgøres i timer i stedet for uger, er ikke en del af de
fremsatte lovforslag og må kræve, at konsekvenserne af en
sådan omlægning nøje overvejes.
Jeg er imidlertid indstillet på, at der først
i 1999 nedsættes en arbejdsgruppe under LAR-AU, der nærmere
overvejer, om en ændring af opgørelsen af ledighed kan
løse de evt. problemer, der måtte opstå for ledige med en
løsere tilknytning til arbejdsmarkedet.
Spørgsmål nr. 59:
Ad § 1, nr. 32
Har ministeren til hensigt at benytte bemyndigelsen til
centralt at iværksætte forsøg med inddragelse af andre
aktører, eller vil bemyndigelsen udelukkende blive anvendt til at give
AF-regionerne mulighed for efter indhentet udtalelse fra RAR regionalt at
iværksætte sådanne forsøg?
Svar:
Jeg vil bruge bemyndigelsen til at overveje og eventuelt
gennemføre, at tilmelding ved ledighed overgår fra AF til de
a-kasser, der vil være i stand til at løfte opgaven.
Derudover vil jeg overveje at give adgang til et mindre
antal afgrænsede forsøg, hvor grundregistreringen forestås
af udvalgte (lokale) a-kasser. De involverede regionale
arbejdsmarkedsråd vil blive inddraget. Forsøgene overvejes med
henblik på at få undersøgt, om kvaliteten af
grundregistreringen kan hæves.
Jeg vil høre LAR om de nærmere
retningslinjer, jeg fastsætter vedrørende kvalitet m.v., ligesom
LAR vil blive inddraget i det omfang, jeg herudover eventuelt måtte
vurdere det hensigtsmæsssigt at udlægge opgaver eller
iværksætte forsøg hos en bestemt aktør.
Jeg vil også overveje, på hvilke områder
det vil være hensigtsmæssigt at fastsætte generelle
retningslinjer for, hvorledes andre aktører kan inddrages i, medvirke
ved og samarbejde med AF om varetagelsen af bestemte opgaver.
Retninglinjerne skal sikre, at der stilles bestemte krav
til andre aktørers inddragelse, herunder bl.a. kvalitetskrav.
Jeg vil indhente en udtalelse fra LAR om disse
retningslinjer.
På baggrund af retningslinjerne åbnes der
mulighed for, at AF på regionalt niveau kan inddrage andre
aktører, hvilket forudsætter, at der indgås en konkret
aftale om samarbejdet. AF vil i alle tilfælde forelægge
sådanne forslag til aftaler til udtalelse i det regionale
arbejdsmarkedsråd.
Spørgsmål nr. 65:
Der ønskes en specificeret opgørelse over
regeringens skønnede mer- og mindreudgifter som følge af de
enkelte elementer i reformen opgjort for hvert af årene 1999, 2000 og
2001.
Svar:
Lovforslagene indebærer samlede merudgifter til
aktivering af ledige.
Der er to hovedårsager til de stigende udgifter til
aktivering:
1. Fremrykningen af aktiveringsindsatsen medfører,
at flere ledige skal placeres i tilbud, og udgifterne til aktivering stiger
derfor. Det skønnes, at der i 1999 skal aktiveres i gennemsnit ca.
5.000 flere som følge af fremrykningen.
2. Ledige under uddannelse af mere end 6 ugers varighed,
som hidtil har modtaget uddannelsesorlovsydelse eller AMU-godtgørelse,
skal fremover modtage uddannelsesgodtgørelse. Det betyder, at en del
af de lovbundne orlovs- og AMU-godtgørelsesmidler overflyttes til den
rammebelagte aktivbevilling.
Aktiveringsudgifterne i forbindelse med fremrykningen af
aktiveringsindsatsen vil vokse frem til år 2001 som følge af den
gradvise indfasning.
Lovforslagene skønnes i det store hele at
være neutrale i forhold til de samlede offentlige udgifter, idet
merudgifterne til aktivering modsvares af mindreudgifter til dagpenge, orlov
og AMU-godtgørelse.
De samlede økonomiske konsekvenser af
arbejdsmarkedsreformen indgår i aftalen om finansloven for 1999, hvoraf
det fremgår, at styrkelsen af den aktive arbejdsmarkedspolitik
indebærer merudgifter i forhold til finanslovforslaget på ca. 0,5
mia. kr.
Spørgsmål nr. 66:
Der ønskes en udtømmende liste over
ministerbemyndigelser i lovforslaget.
Svar:
Der er følgende ministerbemyndigelser i L 31:
1. § 18, stk. 2, hvorefter ministeren kan
fastsætte nærmere regler om tilbud om sproglig vurdering,
sprogundervisning og sprogtest efter stk. 1.
2. § 19 a, stk. 2. Ny affattelse
af eksisterende bestemmelse, hvorefter ministeren fastsætter de
nærmere rammer for anvendelsen af stk. 1, hvorefter
arbejdsmarkedsrådene kan indgå aftaler med
uddannelsesinstitutioner om særlige erhvervsrettede
uddannelsesforløb.
3. § 28, stk. 3, hvorefter
ministeren kan fastsætte nærmere regler om tilbud efter kapitel
11 (kapitlet om rettigheder i dagpengeperioden).
4. § 33, stk 2. Ny affattelse af eksisterende
bestemmelse, hvorefter ministeren kan fastsætte regler om, at retten og
pligten til tilbud, jf. stk. 1, nedsættes eller bortfalder,
når ledige selv finder ordinær beskæftigelse.
5. § 34, stk. 3, hvorefter
ministeren fastsætter nærmere regler om tilbud efter kapitel 12
(kapitlet om rettigheder og tilbud i aktivperioden), herunder regler, der
sikrer, at ledige kan påbegynde et tilbud umiddelbart ved
aktivperiodens begyndelse.
Bemyndigelsen er en præcisering af den eksisterende
bemyndigelse i den nugældende § 34, stk. 3.
6. § 34 b, stk. 2. Ny
bemyndigelsesbestemmelse, hvorefter ministeren fastsætter nærmere
regler om anvendelse af stk. 1 (om ret og pligt til tilbud for ledige,
der modtager dagpenge efter § 55, stk. 4, i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v.).
7. § 39 a. Ny bemyndigelsesbestemmelse,
hvorefter ministeren kan iværksætte forsøg med og regler
for samarbejde med arbejdsformidlingen om tilmelding, grundregistrering
osv.
8. § 57, stk. 6, 2. punktum. Ny
bemyndigelsesbestemmelse, hvorefter ministeren fastsætter de
nærmere regler for Arbejdsmarkedsrådenes mulighed for at
iværksætte initiativer for at sikre et velfungerende
arbejdsmarked.
Spørgsmål nr. 67:
Der ønskes en udtømmende liste over
elementer i aftalen, som ikke er medtaget i de 3 lovforslag, men som
ministeren efterfølgende agter at sætte i værk gennem
bekendtgørelser/cirkulærer m.v.
Svar:
Det skal indledningsvis bemærkes, at der ved
udarbejdelse af lovforslag må foretages en afvejning af, om der er tale
om bestemmelser, der skal indsættes i loven eller i en
bekendtgørelse. Det fremsatte lovforslag er udarbejdet i
overensstemmelse med sædvanlig praksis herfor.
Der er herved bl.a. taget hensyn til, at der naturligvis
ikke er behov for at indsætte nye bestemmelser i loven i
tilfælde, hvor elementer i fællespapiret kan udmøntes og
gennemføres inden for rammerne af den eksisterende lovgivning.
Det skal endvidere bemærkes, at elementerne i
fællespapiret er beskrevet i de almindelige bemærkninger til
lovforslag L 31.
Det skal endelig understreges, at alle udkast til
bekendtgørelse efter lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik og lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v. skal forelægges for LAR inden
udsendelse.
Ad L 30
Der ses ikke umiddelbart at være elementer i
fællespapiret, som berører lov om orlov og lov om
arbejdsmarkedsuddannelser, som ikke er medtaget i L 30.
Som følge af de foreslåede nye regler vil der
være behov for, at de eksisterende bekendtgørelser på
både orlovs- og arbejdsmarkedsuddannelsesområdet gennemgås
og tilpasses.
Desuden vil bestemmelserne i lov om en aktiv
arbejdsmarkedspolitik om lediges adgang til selvvalgt uddannelse på
flaskehalsområder m.m. medføre et afledet behov for at
fastsætte bestemmelser i bekendtgørelsesform om
uddannelsesinstitutionernes opgaver.
Der vil formentlig også være behov for en
revision af Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 135 af 13. marts
1996 om uddannelsesaktivitet og indberetningspligt i forbindelse med
uddannelser, der følges med uddannelsesgodtgørelse eller med
uddannelsesorlovsydelse m.v.
Ad L 31
Følgende elementer er ikke medtaget i lovforslaget,
men vil blive udmøntet administrativt med udgangspunkt i lovens
forarbejder, i dette tilfælde fællespapiret samt lovens
bemærkninger. Elementerne er i muligt omfang listet i den
rækkefølge, de er nævnt i fællespapiret.
1. Venteperioder mellem tilbud i aktivperioden.
2. Præcisering af a-kassernes indberetningspligt.
3. Kvalitet og effekt af aktiveringsindsatsen.
4. Det samlede aktiveringsomfang for den enkelte skal udgøre
mindst 75 pct. af aktivperioden.
5. Tilmelding første ledighedsdag, grundregistrering inden for 4
uger, lediges pligt til at give fyldestgørende og korrekte oplysninger
samt udmøntning/præcisering af AF s virksomhedskontakt og den
tværregionale formidling.
6. Udpegning af personer til den tidlige fleksible indsats.
7. Visitationssamtale hos AF efter senest 3 måneders
ledighed.
8. Vejlednings- og afklaringsforløb efter ½ års
ledighed.
9. Indsatsen for svagere ledige.
10. Virksomhedernes ansvar for at melde ubesatte job og for at meddele
formidlingsudfald.
11. Styringen, herunder LAR s og RAR s rolle som rådgivende, i
udmelding af mål- og resultatkrav, i budget og
planlægningsprocessen af bl.a. den ordinære indsats.
Det skal herudover nævnes, at det fremgår af
fællespapiret, at jobrotation og
kombinationsforløb ønskes defineret som
selvstændige redskaber i den aktive arbejdsmarkedspolitik. Det kan
herom oplyses, at overvejelserne om udformning og udmøntning af
jobrotation og kombinationsforløb som selvstændige redskaber
endnu ikke er afsluttet. De ønskede ændringer kan derfor ikke
indarbejdes i det foreliggende lovforslag.
Ad L 32
Følgende elementer er ikke medtaget i lovforslaget,
men vil blive udmøntet administrativt med udgangspunkt i lovens
forarbejder:
1. Præcisering af, hvilke sygdomsperioder der skal omfattes af
6-ugers-reglen.
2. Skærpet rådighedsvurdering når den ledige 2 gange
har sygemeldt sig i forbindelse med formidling/aktivering.
3. Administrationen af reglen om overgang fra passende til rimeligt
arbejde efter 3 måneders ledighed inden for 6 måneder.
4. Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen skal vurdere,
hvordan begreberne passende og rimeligt arbejde matcher udviklingen på
arbejdsmarkedet bedst.
5. Effektiv og professionel administration af rådighedsreglerne.
Udarbejde model for tværgående sammenligning af
arbejdsløshedskasserne (bench-marking).
6. Præcisering af a-kassernes indberetningspligt.
Spørgsmål nr. 68:
Hvordan agter ministeren at udmønte aftaletekstens
forudsætning om forbedring af AF s virksomhedskontakt?
Svar:
Arbejdet med forbedring af arbejdsformidlingens
virksomhedskontakt har været i særlig fokus det seneste år.
Siden efteråret 1997 har der således været iværksat
en række initiativer til effektivisering af arbejdsformidlingens
ordinære indsats - herunder i forhold til virksomhederne.
Den tidligere arbejdsminister fremlagde i efteråret
1997 en handlingsplan for effektivisering af arbejdsformidlingens
ordinære indsats.
På denne baggrund blev der i december 1997
udarbejdet et idékatalog over perspektivrige initiativer i
virksomhedsindsatsen i AF-regionerne. Hensigten med idékataloget var
at udbrede oplysninger om gode måder at angribe det
virksomhedsrelaterede arbejde i AF-regionerne på.
I januar og starten af februar 1998 blev der afholdt en
dialogkampagne med offentlige og private virksomheder i alle AF-regionerne.
Regionerne indbød virksomheder til en åben dialog om gensidige
ønsker og krav til et samarbejde mellem virksomheder og
arbejdsformidlingen.
Som input til metodeudviklingen af den ordinære
indsats har konsulentfirmaet Lisberg Management undersøgt
arbejdsformidlingens virksomhedsservice.
Der er iværksat en række initiativer som
opfølgning på de anbefalinger, som Lisberg Management fremkom
med i sin rapport fra januar 1998.
Blandt de iværksatte initiativer kan nævnes
etableringen af den landsdækkende CV bank, som blev iværksat den
9. juni 1998.
Arbejdet med effektivisering og styrkelse af
arbejdsformidlingens virksomhedskontakt er stadigt meget centralt, og der vil
løbende blive taget initiativer til at optimere kontakten til
virksomhederne, således at arbejdsformidlingen i størst muligt
omfang kan formidle arbejdskraft, der matcher virksomhedernes behov.
De initiativer, som allerede er igangsat i forbindelse med
effektiviseringen af Arbejdsformidlingens virksomhedskontakt,
understøtter i vidt omfang konklusionspapirets forudsætning om
en forbedring af arbejdsformidlingens virksomhedskontakt.
På nuværende tidspunkt overvejes det,
hvorledes der løbende kan sikres en udbredelse af metoder, der i
større omfang inddrager virksomhederne i den arbejdsmarkedspolitiske
indsats. Dette kunne f.eks. ske ved udarbejdelse af landsdækkende
projektkataloger med beskrivelser af gode måder at inddrage
virksomheder på, eller f.eks. i form af idéseminarer i
AF-regionerne. I forbindelse med de videre overvejelser vil det blive sikret,
at iværksættelsen af nye initiativer til understøttelse af
virksomhedskontakten vil indgå som en del af de allerede igangsatte
initiativer.
Spørgsmål nr. 69:
Hvordan agter ministeren at udmønte aftaletekstens
formulering om, at det kan overvejes, om RAR s rådgivende opgaver skal
udvides til andre arbejdsmarkedsrelaterede temaer samt den ordinære
formidlingsindsats?
Svar:
Jeg finder ikke, at der i fællespapirets formulering
er grundlag for, at jeg på dette tidspunkt kommer nærmere ind
på, hvorledes dette kan ske. Jeg vil finde det mest
hensigtsmæssigt, at udmøntningen finder sted efter centrale og
regionale drøftelser heraf.
Som eksempel på nogle politikområder og
institutioner/politiske organer med berøringsflade til den regionale
arbejdsmarkedspolitik kunne jeg nævne uddannelsespolitikken og de
regionale uddannelsesinstitutioner i forhold til omfanget og udbudet af
uddannelsespladser, der er af betydning for prioriteringen af redskaberne i
aktiveringsindsatsen, men også socialpolitikken og kommunerne i forhold
til evt. afvikling af fælles aktiveringstilbud for kontanthjælps-
og dagpengemodtagere og i forhold til kontanthjælpmodtageres
inddragelse i AF's formidlingsindsats. Ligeledes erhvervspolitikken og
erhvervsråd m.v. i forhold til fælles linjer i den regionale
erhvervs- og arbejdsmarkedspolitik.
Det kan på den baggrund overvejes, om RAR som
rådgivende på det arbejdsmarkedspolitiske område kan
inddrages i forhold til det uddannelses-, erhvervs- og socialpolitiske
system. Det er dog vigtigt, at dette, som også anført i
fællespapiret, sker under hensyn til arbejdet i de organer, som
allerede eksisterer.
Vurderingen af, om og hvordan RAR's rådgivende rolle
kan udvides, må derfor i vidt omfang ske på baggrund af en
regional vurdering, bl.a. ud fra de samarbejdsstrukturer, der allerede
eksisterer i den pågældende region.
Hvad angår den ordinære formidlingsindsats kan
henvises til lovforslagets bemærkninger, hvor det præciseres, at
RAR fremlægger dels forslag til budget for den del af bevillingen til
driften af arbejdsformidlingen, som vedrører arbejdsformidlingens
ordinære drift, dels forslag til dimensionering og prioritering af
arbejdsformidlingens ordinære aktiviteter. I forlængelse heraf
vil RAR's rådgivning/vurdering f.eks. kunne indgå i
prioriteringen i den ordinære indsats i forbindelse med den
årlige regionale planlægning.
Det vil være regionschefens opgave at
fremlægge de administrative forudsætninger for at
gennemføre RAR's forslag med henblik på at opnå en
fælles forståelse for det mulige omfang og prioriteringen af den
ordinære indsats. Regionschefen skal regelmæssigt redegøre
for omfanget af den ordinære indsats samt balancen og
sammenhængen mellem den ordinære indsats og
aktiveringsindsatsen.
Ansvaret for anvendelsen af AF's bevilling og de
personalemæssige ressourcer vil fortsat være regionschefens med
reference til Arbejdsministeriet/Arbejdsmarkedsstyrelsen.
Spørgsmål nr. 70:
Hvordan vil ministeren sikre, at AF's ordinære
jobformidling ikke bliver klemt af de mange nye aktiveringsopgaver ?
Svar:
Som anført i bemærkningerne til L 31 vurderes
iværksættelsen af 3. fase af arbejdsmarkedsreformen samlet at
medføre en betydelig merbelastning af administrationen i
arbejdsformidlingen.
Arbejdsformidlingen vil derfor blive tilført
yderligere ressourcer på i alt 60 mio. kr. i 1999 med henblik på
løsningen af den øgede mængde opgaver.
Ressourceforøgelsen vil blandt andet bidrage til at sikre, at der
fortsat er plads til en effektiv ordinær formidlingsindsats i
arbejdsformidlingen.
Spørgsmål nr. 79:
Kan man modtage supplerende dagpenge i tilfælde af
deltidsarbejde i aktivperioden, hvis man har haft supplerende dagpenge i 52
uger, og gælder det også, hvor supplerende aktivering evt.
bortfalder, jf. den foreslåede § 33, stk. 2?
Svar:
Jeg kan oplyse, at der med de fremsatte lovforslag L 31 og
L 32 ikke sker ændringer i reglerne om supplerende dagpenge.
Det vil således fortsat være muligt at modtage
supplerende dagpenge i aktivperioden, forudsat at den ledige opfylder
betingelserne herfor.
Dette indebærer, at ledige, der er ansat med et
opsigelsesvarsel, vil kunne modtage supplerende dagpenge i op til 52 uger
inden for 70 uger, mens fuldtidsforsikrede ledige, der er ansat uden et
opsigelsesvarsel (typisk timelønnede, løsarbejdere og lign.),
vil kunne modtage supplerende dagpenge uden tidsbegrænsning. Det er i
den forbindelse uden betydning, om den ledige befinder sig i dagpenge- eller
aktivperioden.
Spørgsmål nr. 81:
Ministeren bedes oplyse, hvordan fremrykningen af
aktiveringsindsatsen vil blive tilrettelagt.
Svar:
I henhold til indfasningsmodellen i lovforslagene vil
fremrykningen af aktiveringsindsatsen ske på følgende
måde:
I 1999 vil alle ledige med mere end 18 måneders
ledighed overgå til aktivperioden. I 1998 overgår alle ledige til
aktivperioden efter 2 års ledighed.
I 1. halvår af 1999 vil de ledige, der efter 18
måneders ledighed overgår til aktivperioden, blive aktiveret
hurtigst muligt og senest 6 måneder efter overgangen til aktivperioden.
I 2. halvår af 1999 vil de ledige, der efter 18 måneders ledighed
overgår til aktivperioden, blive aktiveret straks ved overgangen til
aktivperioden.
Samme forløb forudsættes ifølge
lovforslagene at ske i år 2000, dog således at ledige
overgår til aktivperioden efter ét års ledighed.
Ifølge lovforslagene indebærer modellen, at alle ledige fra 2.
halvår af år 2000 vil blive aktiveret efter ét års
ledighed.
Idet der henvises til besvarelsen af
spørgsmål nr. 36, har Landsarbejdsrådet rejst en
række problemstillinger i relation til lovforslagenes indfasningsmodel.
Landsarbejdsrådet har således foreslået en lempeligere
indfasningsmodel, som regeringen har taget til efterretning.
Jf. besvarelsen af spørgsmål nr. 36 vil
regeringen fremsætte et ændringsforslag til lovforslagene
vedrørende indfasningen af og fremrykningen af aktivperioden.
Med ændringsforslaget vil fremrykningen af
aktivperioden i 1999 blive gennemført efter følgende model:
Indfasningsgruppe 1: Personer med mellem 21 og 24
måneders ledighed vil overgå til aktivperioden d. 1. januar 1999.
Disse personer skal senest aktiveres efter 24 måneders ledighed, jf. de
gældende regler for aktivering i aktivperioden. Så vidt muligt
fremrykkes aktiveringstidspunktet til ved 21 måneders ledighed, dvs. i
umiddelbar forlængelse af overgangen til aktivperioden. Indfasningen
sker med de længst ledige først.
Indfasningsgruppe 2: Personer, der i 1. halvår 1999
opnår 21 måneders ledighed, overgår til aktivperioden
samtidig hermed og aktiveres senest efter 24 måneders ledighed, dog
fortsat således, at indfasningen sker med længst ledige
først. Alle i gruppen forudsættes i aktivering senest 1. oktober
1999.
Indfasningsgruppe 3: Personer, der i 2. halvår 1999
opnår 21 måneders ledighed, aktiveres ved overgangen til
aktivperioden, dvs. efter 21 måneders ledighed.
Fremrykningen af aktivperioden vil i år 2000 blive
gennemført efter en tilsvarende model med følgende
indfasningsgrupper:
Indfasningsgruppe 4: Personer med mellem 15 og 21
måneders ledighed vil overgå til aktivperioden d. 1. januar 2000.
Disse personer skal senest aktiveres efter 21 måneders ledighed, men
så vidt muligt fremrykkes aktiveringstidspunktet til i umiddelbar
forlængelse af overgangen til aktivperioden. Alle i gruppen
forudsættes i aktivering senest 1. juli 2000.
Indfasningsgruppe 5: Personer, der i 1. halvår 2000
opnår 15 måneders ledighed, overgår til aktivperioden
samtidig hermed og aktiveres senest efter 21 måneders ledighed. Alle i
gruppen forudsættes i aktivering senest ved udgangen af år
2000.
Indfasningsgruppe 6: Personer, der i 2. halvår 2000
opnår 15 måneders ledighed, aktiveres ved overgangen til
aktivperioden, dvs. efter 15 måneders ledighed.
Den 1. januar 2001 vil alle personer med mellem 12 og 15
måneders ledighed overgå til aktivperioden og påbegynder
aktivering i umiddelbar forlængelse af overgangen til
aktivperioden.
Personer, der efter 1. januar 2001 opnår 12
måneders ledighed, aktiveres ved overgangen til aktivperioden, dvs.
efter 12 måneders ledighed.
Spørgsmål nr. 82:
Ministeren bedes oplyse, hvordan behovet for aktive tilbud
vil udvikle sig i de kommende år, hvis det antages, at ledigheden
forbliver på det nuværende niveau.
Svar:
I den indfasningsmodel, der følger af
lovforslagene, skønnes det, at der i 1999 bliver behov for ekstra
5.000 helårstilbud, i år 2000 for ca. 15.000 ekstra
helårstilbud og i år 2001 for ca. 20.000 ekstra
helårstilbud.
Regeringen vil fremsætte et ændringsforslag,
der ændrer denne indfasningsmodel, jf. besvarelsen af
spørgsmål nr. 36 og nr. 81.
Med den indfasningsmodel, der følger af
ændringsforslaget, skønnes det, at der blive behov for ca.
2.000-3.000 ekstra helårstilbud i 1999, ca. 10.000 ekstra
helårstilbud i år 2000 og ca. 20.000 ekstra helårstilbud i
år 2001, når fremrykningen er fuldt indfaset.
Til sammenligning vil der i 1998 skønsmæssigt
være ca. 57.000 helårspersoner i aktivering.
Spørgsmål nr. 83:
Vil arbejdsministeren garantere, at AF-systemet og
a-kasserne har de nødvendige edb-systemer, der gør dem i stand
til at løfte de opgaver, som de har ansvaret for at løse -
herunder de nye opgaver, som lovforslagene lægger op til?
Svar:
Arbejdsmarkedsstyrelsen er ved at analysere de
edb-mæssige konsekvenser af lovforslagene for såvel det
nuværende som det kommende edb-system i AF (AF-MATCH og AMANDA) med
henblik på tilretninger af systemerne.
Arbejdsmarkedsstyrelsen har indledt drøftelser med
Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen og A-kassernes Samvirke om
de nye opgaver med henblik på at drøfte, hvilke konsekvenser de
har for relationerne mellem AF og a-kasserne. I dette arbejde indgår
overvejelser om gensidige tilretningsbehov i den elektroniske
informationsudveksling mellem AF og a-kasserne.
Spørgsmål nr. 84:
Det fremgår af aftalen mellem arbejdsmarkedets
parter, at der løbende skal gennemføres kvalitetsmåling
af aktiveringsindsatsen med vægt på effekten af indsatsen,
målretningen mod arbejdsmarkedets behov og den lediges tilfredshed. Det
fremgår også af aftalen, at »LAR stiller forslag om supplerende
analyser i denne forbindelse.« Ministeren bedes oplyse, hvordan det vil blive
sikret, at LAR bliver inddraget i både at foreslå supplerende
analyser, men også bliver inddraget i tilrettelæggelsen af
målingerne og formidlingen af resultaterne.
Ministeren anmodes om løbende at oversende
resultaterne af målingerne til Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg.
Svar:
Siden gennemførelsen af arbejdsmarkedsreformen i
1994 har der været foretaget en række såvel effektanalyser
af aktiveringsindsatsen og brugerundersøgelser om bl.a. de lediges
tilfredshed med handlingsplanerne og processen med forberedelse og
udarbejdelse af handlingsplanerne. Siden 1997 er der desuden foretaget
undersøgelser af sammenhængen mellem handlingsplanernes
beskæftigelsesmål og arbejdsmarkedets behov, jf. også
besvarelsen af spørgsmål 29.
Kvalitetsmålinger, herunder
brugerundersøgelser, er en del af AF s landsdækkende
kvalitetsstyringssystem. Som led i kvalitetsstyringssystemet er der
udarbejdet en kvalitetshåndbog, hvori der er beskrevet en række
kvalitetskrav, som AF skal leve op til i forhold til AF s centrale
serviceydelser. Der gennemføres regelmæssige målinger med
henblik på at undersøge, om AF lever op til kravene.
Kvalitetsmålingerne omfatter ud over brugerundersøgelser
også statistikudtræk og stikprøvegennemgange.
Disse kvalitetsmålinger vil blive fastholdt som AF s
redskab til at foretage løbende forbedringer af AF s service i forhold
til brugernes behov og forventninger.
AF og Arbejdsmarkedsstyrelsen har desuden besluttet at
videreudvikle kvalitetsstyringen i AF i overensstemmelse med det
såkaldte EFQM-koncept, som er det internationale koncept, der ligger
bag kvalitetsprisen for den offentlige sektor. Det indgår i
øvrigt også i konklusionspapiret fra
trepartsdrøftelserne, at EFQM-modellen foreslås overført
til alle regioner.
I lyset af de foreliggende lovforslag vil det blive
overvejet, om der er behov for nye analyser og målinger af brugernes
tilfredshed og af kvaliteten og effekten af indsatsen.
Landsarbejdsrådet orienteres efter fast praksis om
resultaterne af kvalitets- og effektmålingerne. Det fremgår af
konklusionspapiret, at såfremt Landsarbejdsrådet finder behov for
supplerende eller særlige analyser f.eks. udført af eksterne
forskere kan de (fortsat) stille forslag herom. Det forventes, at udgifter
til sådanne undersøgelser vil kunne afholdes af den centrale
pulje til en særlig arbejdsmarkedsindsats.
Spørgsmål nr. 88:
Ministeren bedes redegøre for, om det er i
overensstemmelse med reglerne, at personer, der kommer i jobtilbud i et
busselskab, fungerer som ene buschauffør og indgår i den
ordinære busdrift?
Svar:
Jeg kan oplyse, at jeg som arbejdsminister ikke kan tage
stilling til konkrete sager, og jeg kan således heller ikke foretage en
vurdering af, om konkrete jobtræningsforløb er i
overensstemmelse med de gældende regler.
Bilag II
Arbejdsmarkedsreform, fase III, november 1998
Der er mellem S, RV, V, KF, CD og Kr.F.
enighed om de den 8. oktober 1998 fremsatte lovforslag L 30-32 med de
fremsatte ændringsforslag og nedenfor anførte
præciseringer. I det omfang præciseringerne kræver
lovændringer, er disse medtaget i ændringsforslagene.
Referenceperioden fastsættes til at være 12 måneder
længere end dagpengeperioden for hhv. voksne og unge.
Der nedsættes først i 1999 en arbejdsgruppe under LAR-AU,
der nærmere overvejer, om en ændring af opgørelsen af
ledigheden kan løse problemerne for dem, der har en løsere
tilknytning til arbejdsmarkedet. Arbejdsministeren er indstillet på at
drøfte arbejdsgruppens konklusioner med V, KF, CD og Kr.F.
Satsen for unge med kompetencegivende uddannelse + 52 ugers arbejde
fastsættes til indiv. sats ved offentlig jobtræning og
puljejob.
Satsen for unge med kompetencegivende uddannelse (uanset
beskæftigelse på 523 uger eller ej) fastsættes til
dimittendsatsen ved uddannelse.
Befordringsgodtgørelse ydes til ledige under
RAR-uddannelsesaktiviteter, samt under offentlig jobtræning i
aktivperioden.
Ved lediges brug af 6 ugers selvvalgt uddannelse er reglerne om
passiv rådighed gældende.
Det præciseres, at ønsker fra ledige i dagpengeperioden
om supplerende uddannelse ud over de 6 uger vurderes på baggrund af den
lediges ønsker og behov og under hensyntagen til arbejdsmarkedets
behov.
Kompetence til ministeren i forbindelse med inddragelse af andre
aktører. Efter lovforslaget kan arbejdsministeren fastsætte
nærmere retningslinjer for, hvorledes andre aktører kan
inddrages i, medvirke ved og samarbejde med AF om varetagelsen af bestemte
opgaver. Det forudsættes, at arbejdsministeren indhenter en udtalelse
fra LAR om disse retningslinjer.
Retningslinjerne skal sikre, at der stilles bestemte krav til andre
aktørers inddragelse, herunder bl.a. kvalitetskrav.
Arbejdsministeren vil bruge bemyndigelsen til at overveje og evt.
gennemføre, at tilmelding ved ledighed overgår fra AF til de
a-kasser, der vil være i stand til at løfte opgaven.
Derudover overvejer arbejdsministeren at give adgang til et mindre
antal afgrænsede forsøg, hvor grundregistreringen forestås
af udvalgte (lokale) a-kasser. De berørte RAR inddrages.
Forsøgene overvejes med henblik på at få undersøgt,
om kvaliteten af grundregistreringen kan hæves.
Arbejdsministerens udlæggelse af opgaver eller
iværksættelse af forsøg herudover hos en bestemt
aktør forudsætter, at LAR inddrages.
Arbejdsministeren er indstillet på efter en periode på 24
måneder at vurdere erfaringerne med initiativerne og drøfte
disse med V, KF, CD og Kr.F., forinden bemyndigelsen eventuelt anvendes til
iværksættelse af andre initiativer og videreførelse af
igangværende forsøg.
Der er enighed om, at ændringer i ovenstående kræver
enighed mellem aftaleparterne.
På baggrund af arbejdsministerens retningslinjer åbnes der
mulighed for, at AF på regionalt niveau kan inddrage andre
aktører, hvilket forudsætter, at der indgås en konkret
aftale om samarbejdet. AF forelægger i alle tilfælde
sådanne forslag til aftaler til udtalelse i RAR.
I relation til regionernes inddragelse af andre aktører vil det
være naturligt, at man regionalt overvejer at inddrage andre
aktører i f.eks. følgende typer opgaver:
Styrket indsats for svagere forsikrede ledige.
Gennemførelse af vejlednings- og udviklingsforløb
efter senest 6 måneders ledighed, herunder forberedelse af AF s
udarbejdelse eller revision af individuelle handlingsplaner.
Forsøg med opfølgning på indsatsen i
aktivperioden i form af udviklingssamtaler hvert halve år i et
samarbejde mellem relevante aktører.
Formidling af særlige grupper.
Overgangsordning for ledige, der bliver 50 år i 1999, og hvis
dagpengeperiode udløber i 1999.
Indfasningen for unge u/25 år med kompetencegivende uddannelse.
Lovforslaget fastholdes, så ledighed tælles efter 08-10-98
(lovforslagets fremsættelse) og aktiveringen indledes fra april
måned 1999 (modellen svarer til ungeindsatsen pr. 01-01-96).
Tilmelding på 1. ledighedsdag.
Vejrligspersoner tilmeldes på 1. ledighedsdag, og også
personer, der modtager G-dagsbetaling skal tilmeldes på 1.
ledighedsdag.
Fremrykning af grundregistrering.
Grundregistreringen fremrykkes, således at den finder sted
så tidligt som muligt, dog inden der er gået 4 uger.
På de områder, der af RAR udpeges som
flaskehalsområder/potentielle flaskehalsområder, skal
grundregistreringen såvidt muligt ske inden for max. 2 uger.
Styrket grundregistrering.
Grundregistreringen afsluttes med en udskrift af de registrerede
oplysninger. Udskriften forsynes med følgende tekst:
»Jeg er gjort bekendt med, at grundregistreringsoplysningerne er af
største betydning for rådighed, jobformidling og målrettet
aktivering. Jeg erklærer hermed, at ovenstående oplysninger er
korrekte og fyldestgørende.
(dato og underskrift)
Der er enighed om, at kravet om, at det samlede aktiveringsomfang for
den enkelte ledige udgør mindst 75% af aktivperioden, fastsættes
i bekendtgørelse.
Bestemmelsen vil blive formuleret således, at det
pålægges AF ved afgivelse af tilbud at påse, at den samlede
aktivering for den enkelte ledige udgør mindst 75% af aktivperioden.
Til brug herfor opgør AF med passende mellemrum den enkelte lediges
aktiveringgrad.
Der er enighed om, at retten til 3-måneders visitationssamtale
fastsættes i bekendtgørelse.
Der er enighed om at afgive et betænkningsbidrag om de
yderligere overvejelser, herunder vedrørende EU-godkendelsen, om
fastlæggelse af jobrotation og kombinationsredskab som
selvstændige nye redskaber. Det præciseres, at
udmøntningen skal ske efter aftale med V, KF, CD og Kr.F.
Vedrørende »skjulte ledighedsperioder« (opsigelsesperioder) er
der enighed om, at problemstillingen vil indgå i de nærmere
regler om inddragelse af individuelle kriterier for tidlig aktivering i
bekendtgørelsen.
Der er enighed om, at der vedrørende den styrkede indsats for
svagere forsikrede ledige ikke er behov for regelændringer, jf.
konklusionerne i Rapport fra teknikergruppen om svagere forsikrede ledige,
oktober 1998.
Vedrørende anvendelsen af RAR s 60 mio. kr.s pulje (til
offensive og nyskabende initiativer) er der enighed om, at midlerne kan
anvendes til de særlige initiativer og ikke til AF s ordinære
drift.
LAR s rolle som rådgivende for arbejdsministeren
præciseres og kommer til at gælde alle spørgsmål i
relation til den arbejdsmarkedspolitiske indsats.
LAR knyttes tættere til arbejdsministeren gennem 3-4
årlige møder. Møderne skal f.eks. omhandle prioriteringer
for arbejdsmarkedsindsatsen det kommende år, herunder
udmelding af mål og resultatkrav,
opfølgning på den planlagte indsats i AF-regionerne,
eventuelle behov for centralt initierede flaskehalsinitiativer
udviklingen på arbejdsmarkedet i øvrigt
samt bredere arbejdsmarkedspolitiske emner.
LAR bliver efter fast praksis løbende orienteret om resultatet
af f.eks. effektanalyser af aktiveringsindsatsen og
brugerundersøgelser i tilknytning til arbejdet med individuelle
handlingsplaner.
LAR har derfor et godt grundlag for at vurdere behovet for og kan
foreslå, at der iværksættes supplerede eller nye analyser,
f.eks. udført af eksterne forskere.
Drøftelser optages med LAR herom.
For så vidt angår styrkelsen af AF s virksomhedskontakt
og af virksomhedernes medansvar for arbejdsmarkedsindsatsen, er der enighed
om, at dette allerede er omfattet af initiativer iværksat af
Arbejdsmarkedsstyrelsen, og at denne indsats vil blive yderligere
styrket.
Straksopfølgning i forbindelse med sygemelding under
aktivering. Uddannelsesinstitutionen eller aktiveringsstedet får pligt
til også at underrette a-kassen, således at a-kassen, kommunen og
AF kan foretage straksopfølgning i samarbejde.
Arbejdsministeren bemyndiges til at indføre nye og
videreføre eller permanentgøre eksisterende
flaskehalsinitiativer.
Bemyndigelsen omhandler alene centralt initierede særlige
flaskehalsinitiativer og arbejdsministeren skal forud for sådanne
særlige initiativer indhente en udtalelse fra LAR samt drøfte
initiativerne med V, KF, CD og Kr.F.
Bemyndigelsen tænkes anvendt på situationer, der har samme
alvorlige og særlige karakter som f.eks. voksenlærlingeordningen
og særlige IT-uddannelsesforløb for højtuddannede.
Den regionale indsats på flaskehalsområdet vil fortsat
bestå i målrettede initiativer rettet mod løsning af
regionale flaskehalsproblemer med brug af de redskaber, som AF har til
rådighed, herunder uddannelsesinitiativer, rotationsprojekter m.v.
Arbejdsministeren har oplyst, at han i løbet af 1999 agter at
indgå resultatkontrakter med Arbejdsmarkedsstyrelsen ligesom der
indgås kontrakter med de enkelte AF-regioner.
Kontrakterne fastsætter de overordnede mål for indsatsen i
årene fra 2000 og frem. Endvidere fastlægges i kontrakterne
konkrete krav til målopfyldelsen, herunder krav til udviklingen i
effektivitet og produktivitet.
Aftaleparterne orienteres om kontrakternes indgåelse samt om
målopfyldelsen i kontraktperioden.
Lignende dokumenter
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om orlov og lov om arbejdsmarkedsuddannelser Retsinformation · 15. januar 1999
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Retsinformation · 20. januar 1999
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik og integrationsloven (Ændring af rådighedsreglerne, ændring af reglerne for offentlig jobtræning, nedsættelse af kontanthjælp og introduktionsydelse efter 6 måneder m.v.) Retsinformation · 10. december 2002
- 1994 BTL 79 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM ORLOV (UDDANNELSES-, SABBAT- OG BØRNEPASNINGSORLOV) NR L 79 1994-95, 1. SAMLING Retsinformation · 29. december 1994
- Tillægsbetænkning over Forslag til lov om gennemførelse af deltidsdirektivet Retsinformation · 4. juli 2001
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension (Grundlagsrente, tarifsystem, dødsfaldsydelser) Retsinformation · 3. maj 2001