Spring til indhold

Retsinformation

Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik

1998/1 BTL 31Betænkning over lovforslagFolketinget20. januar 1999

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Betænkning afgivet af

Arbejdsmarkedsudvalget den 2. december 1998

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af lov om en

aktiv arbejdsmarkedspolitik

(Tidlig aktivering m.v.)

Udvalget har behandlet lovforslaget i en række

møder og har herunder stillet spørgsmål til

arbejdsministeren, som denne har besvaret skriftligt. En række af disse

spørgsmål og arbejdsministerens svar herpå er optrykt som

bilag til betænkningen. Herudover er optrykt forligsteksten

vedrørende de tre lovforslag, der indgår i arbejdsmarkedsformen,

fase III, november 1998.

Endvidere har udvalget modtaget

skriftlige og/eller mundtlige henvendelser fra:

Amtsrådsforeningen i Danmark, Kommunernes

Landsforening, Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune,

Brøsted, Jens, København,

Chaufførernes Fagforening København,

Christensen, Svend, Ålsgårde,

Dansk Musiker Forbund,

Dansk Skuespillerforbund,

De lollandske kommuner,

Fabriks- og Specialarbejdernes Forbund

København,

Havnearbejdernes Forretningsudvalg,

HK,

Jord- og Betonarbejdernes Fagforening,

Landsforbundet af Voksen- og Ungdomsundervisere,

Læs alt

LO Århus,

Magistrenes Arbejdsløshedskasse i Danmark,

Murersvendenes Fagforening,

Nævnet for Etnisk Ligestilling,

Olsen, Margit Olmütz, Nysted,

SFA DJØF,

SID, Nordjyllands Amt,

SID, Silkeborg,

Socialpædagogernes Landsforbund og

Ældre Sagen.

Der er af arbejdsministeren og et mindretal stillet

ændringsforslag, hvorom henvises til de ledsagende

bemærkninger.

Under de politiske forhandlinger har der været rejst

spørgsmål vedrørende bestemmelsen i § 28 (jf.

§ 1, nr. 15) om handlingsplan til ledige, der har opbrugt deres adgang

til 6 ugers selvvalgt uddannelse.

Arbejdsministeren har oplyst, at arbejdsformidlingen efter

bestemmelsen i § 28, stk. 2, har pligt til at vurdere ønsker

fra ledige i dagpengeperioden om supplerende uddannelse ud over de 6 uger. I

vurderingen af, om der skal udarbejdes en handlingsplan med henblik på

yderligere uddannelse, skal arbejdsformidlingen tage udgangspunkt i den

lediges ønsker og forudsætninger på baggrund af konkrete

behov for opkvalificering inden for områder på arbejdsmarkedet

med behov for arbejdskraft.

Det fremgår af »Fælleskonklusionspapir fra

underudvalget om fælles retningslinjer for 3. fase af

arbejdsmarkedsreformen« af 29. september 1998, at »Jobrotation defineres som

et selvstændigt redskab i den aktive arbejdsmarkedspolitik på

baggrund af forslag fra den nedsatte arbejdsgruppe«. Det fremgår

endvidere, at »der etableres kombinerede forløb af uddannelse og

jobtræning/praktik, som afvikles i virksomhederne. Der søges

tilvejebragt et grundlag for kombinationsforløb.«

Arbejdsministeren har oplyst, at forslagene fra

arbejdsgruppen om forenkling af jobrotation er genstand for nærmere

undersøgelse og overvejelse, herunder af de EU-retlige aspekter. Det

undersøges samtidig, om der kan tilvejebringes et grundlag for

kombinationsforløb. Der må også i dette tilfælde

foretages en vurdering af de EU-retlige aspekter. Udmøntning sker

efter aftale med Venstre, Det Konservative Folkeparti, Centrum-Demokraterne

og Kristeligt Folkeparti.

Herefter indstiller et flertal (udvalget med undtagelse af

Socialistisk Folkepartis og Enhedslistens medlemmer af udvalget) lovforslaget

til vedtagelse med de af arbejdsministeren stillede

ændringsforslag.

Et mindretal inden for flertallet (Venstres og Det Konservative

Folkepartis medlemmer af udvalget) finder, at den reform af arbejdsmarkedet,

som kommer til udtryk i de tre lovforslag L 30, L 31 og L 32, er et vigtigt

skridt i retning af, at flere kommer i beskæftigelse gennem et

smidigere dagpengesystem, og at virksomhederne får den

nødvendige arbejdskraft for derved at undgå flaskehalse på

arbejdsmarkedet.

Lovforslagene bygger på aftalen med arbejdsmarkedets

parter, og det har været magtpåliggende for Venstre og Det

Konservative Folkeparti at sikre, at lovforslagene lever op til intentionerne

bag og ordlyden af aftalen.

Venstre og Det Konservative Folkeparti har ligeledes

bestræbt sig på at sikre de regionale arbejdsmarkedsråd

størst mulig indflydelse på den daglige administration.

Venstre og Det Konservative Folkeparti skal på denne

baggrund understrege ordlyden af notatpapiret mellem Socialdemokratiet, Det

Radikale Venstre, Venstre, Det Konservative Folkeparti, Centrum-Demokraterne

og Kristeligt Folkeparti fra november 1998. Venstre og Det Konservative

Folkeparti har ligeledes noteret sig, jf. arbejdsministerens svar på

spørgsmål 38 til L 31, at ministeren med de stillede

ændringsforslag sikrer, at indfasningen af arbejdsmarkedsreformen kan

ske i det beskrevne tempo, og samtidig garanterer den forudsatte kvalitet i

de forskellige aktiveringsformer.

Et andet mindretal inden for flertallet (Kristeligt Folkepartis medlem af

udvalget) kan tilslutte sig arbejdsmarkedsreformen som udtrykt i de tre

lovforslag L 30, L 31 og L 32 og finder det positivt, at reformen giver

mulighed for, at flere ledige, herunder unge, bliver hurtigere aktiveret med

henblik på varig beskæftigelse. Det er vigtigt for de ledige at

blive hjulpet ud af ledighedssituationen, og det er vigtigt at undgå

flaskehalse på arbejdsmarkedet.

Kristeligt Folkeparti understreger ordlyden af

notatpapiret mellem Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre, Venstre, Det

Konservative Folkeparti, Centrum-Demokraterne og Kristeligt Folkeparti fra

november 1998 og lægger i særlig grad vægt på

formuleringen om, at der skal nedsættes en arbejdsgruppe, som skal

overveje, om en ændring af opgørelse af ledigheden kan

løse problemer for personer med løs tilknytning til

arbejdsmarkedet.

Kristeligt Folkeparti udtrykker endvidere tilfredshed med,

at det i finanslovsforliget er aftalt, at de 50-59-årige ikke mister

retten til efterløn, selv om de mister retten til dagpenge,

såfremt de i øvrigt opfylder betingelserne for

efterløn.

Kristeligt Folkeparti noterer sig, at arbejdsministeren i

besvarelsen af spørgsmål 38 til L 31 vurderer, at

arbejdsmarkedsreformen kan gennemføres i det beskrevne tempo, samtidig

med at den forudsatte kvalitet i de forskellige aktiveringsformer sikres.

Endelig bemærker Kristeligt Folkeparti med

tilfredshed, at der ved 1. behandling var bred forståelse blandt

Folketingets partier for, at dagpengeperiodens længde må

revurderes, såfremt der sker en stigning i ledigheden.

Et mindretal (Socialistisk Folkepartis og Enhedslistens medlemmer

af udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3.

behandling. Mindretallet kan dog stemme for de af mindretallet stillede og de

af arbejdsministeren under nr. 2-5, 8-11, 13, 14, 16, 17 og 19-21 stillede

ændringsforslag.

En del af mindretallet (Socialistisk Folkepartis medlem af

udvalget) finder, at der er behov for en styrket indsats over for de svage

grupper i dagpengesystemet. Det økonomiske opsving og den hidtidige

aktive arbejdsmarkedspolitik har ikke tilsammen formået at hjælpe

alle de ledige ud af arbejdsløsheden. Tværtimod er det blevet

stadig tydeligere, at der er brug for en langt mere individuelt tilpasset,

fremrykket og kvalitativt bedre indsats. Denne indsats kan bl.a. bygge

på en øget inddragelse af a-kasserne. Samtidig er der brug for

en væsentlig mere udbygget og socialt ansvarlig indsats fra private og

offentlige arbejdsgivere med henblik på at skabe

jobtræningstilbud med efterfølgende ordinært arbejde,

bl.a. gennem uddannelsesplanlægning, jobrotation m.m.

Derimod var og er der ikke brug for mere kontrol og pisk

til de arbejdsløse, som formanden for LO, Hans Jensen, så

rigtigt udtrykte det, før han gik til trepartsforhandlinger.

Lovforslaget rummer desværre kun på enkelte

punkter skridt i denne retning. Det gælder fremrykningen af aktivering

af voksne ledige, en forstærket indsats ud fra individuelle kriterier i

den tidlige fleksible indsats, en styrket indsats for svage ledige og

iværksættelsen af nye initiativer via særlige bevillinger

til arbejdsmarkedsrådene.

Lovforslaget mangler derimod helt den udbygning af

arbejdsgivernes sociale ansvar, som er en afgørende forudsætning

for at give den fremrykkede aktivering perspektiv og effekt for de

arbejdsløse. End ikke trepartsaftalens uklare

hensigtserklæringer på dette område er omsat til

forpligtende lovgivning. Dermed forsøger lovforslaget at gå

fremad på ét ben.

Efter Socialistisk Folkepartis opfattelse burde alle

virksomheder, offentlige som private, forpligtes til at sikre alle

medarbejdere efteruddannelse gennem en uddannelses- og

personaleplanlægning koblet sammen med gode jobrotationsordninger.

Herigennem kunne det sikres, at virksomhedernes arbejdskraft blev

opkvalificeret, og samtidig kunne der skabes ordinære job til

arbejdsløse.

Socialistisk Folkeparti ønsker også

indført en ordning, som vil øge de private virksomheders

incitament til at bidrage til jobskabelse, efter principper, som svarer til

arbejdsgivernes elevrefusion (AER). Til gengæld skal der så ydes

tilskud til de arbejdsgivere, der ansætter folk i et aktiveringsjob med

garanti for efterfølgende ordinær beskæftigelse i mindst

seks måneder.

Socialistisk Folkeparti ønsker, at det offentlige

stopper trafikken med at omdanne ordinære job til aktiveringsjob,

puljejob og fleksjob. Det offentlige skal i stedet gå den modsatte vej

og afvikle støttede job til fordel for ordinære arbejdspladser.

Det må ligeledes sikres, at folk i aktiveringsjob, puljejob og fleksjob

sikres af overenskomstmæssige og faglige rettigheder.

Dette vil Socialistisk Folkeparti senere fremsætte

beslutningsforslag om.

Socialistisk Folkeparti vender sig skarpt mod alle de

initiativer til øget kontrol og skærpede restriktioner over for

de ledige:

forringelse for unge ledige med en kompetencegivende uddannelse,

nedprioriteringen af hensynet til den lediges egne ønsker ved

afgivelse af aktiveringstilbud,

muligheden for at lade sprogtest/evaluering af danskundervisning for

ledige med anden etnisk baggrund end dansk indgå som element i en

rådighedsvurdering.

En anden del af mindretallet (Enhedslistens medlem af udvalget) finder, at

arbejdsmarkedsstramninger grundlæggende bygger på den misvisende

forudsætning, at Danmark vil opleve økonomisk opsving og

stigende beskæftigelse i mange år frem.

Forkortelsen af dagpengeperioden skaffer ikke i sig selv

en eneste arbejdsplads, men kan i værste fald betyde en større

udstødning fra a-kasserne og dermed tilknytning til

arbejdsmarkedet.

Den manglende sikring af de 50-54-årige, så de

fremover kan risikere at ryge på bistandshjælp, er en asocial

stramning, som ikke skaffer denne gruppe bedre muligheder på et

arbejdsmarked præget af aldersdiskrimination.

Den særligt fremrykkede aktivering på lavere

sats for unge under 25 år er en stærk diskriminerende

foranstaltning, der ikke tjener noget beskæftigelsesmæssigt

formål.

Den fremrykkede mulighed for tilbud er positiv, men

Enhedslisten har grund til at frygte, at manglende ressourcer og satsningen

på kvantitet frem for kvalitet reelt bliver »aktivering for

aktiveringens egen skyld«. Enhedslisten vender sig imod de

perspektivløse puljejob, som fastholder folk i ledighed og fratager

dem deres overenskomstmæssige og faglige rettigheder.

Ved at fremrykke aktiveringen skaber man desuden nogle

uhensigtmæssige problemer for folk med løsarbejde eller bare

mindre fast ansættelse - disse er slet ikke løst

tilstrækkeligt, selv om referenceperioden er gjort længere.

Lovforslagene indeholder en begrænsning af lediges

mulighed for at søge uddannelse efter eget valg, idet den skæres

ned fra 52 uger til 6 uger. Og den kan ikke bruges i aktivperioden - dvs. kun

inden for det første år. De arbejdsløse har brug for

uddannelse - loven er derfor et skridt i den gale retning.

Enhedslisten er modstander af, at korte sygdomsperioder nu

skal gælde som arbejdsløshed.

Enhedslisten finder, at

virksomhedernes vilje til at sikre medarbejderne systematisk efter-

og videreuddannelse er uhyre ringe,

jobrotationen på det private arbejdsmarked er gået i

stå,

der trods arbejdsgivernes vedvarende påstande om begyndende

flaskehalse oprettes alt for få praktikpladser inden for

erhvervsuddannelserne, og at

arbejdsgiverne konsekvent unddrager sig ethvert medansvar for at

integrere langtidsledige og medlemmer med særlige problemer på

arbejdsmarkedet.

Disse alvorlige problemer forholder arbejdsmarkedsreformen

sig ikke til, og derfor kan Enhedslisten ikke stemme for.

Ændringsforslag

Til § 1

Af arbejdsministeren, tiltrådt af et flertal

(udvalget med undtagelse af SF og EL):

1)

Efter nr. 6 indsættes som nye numre:

»01.

I § 17, stk. 2, indsættes som 3.

pkt.:

»For unge under 25 år, der er optaget i en

arbejdsløshedskasse i henhold til § 41, stk. 1, nr. 3, litra

b, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., udgør

uddannelsesgodtgørelsen dog 82 pct. af højeste dagpenge.«

02.

I § 17, stk. 6, indsættes efter

»arbejdsformidlingen«: »og arbejdsløshedskasserne«.

03.

§ 17, stk. 7, 1. pkt., affattes

således:

»Ledige under 25 år omfattet af § 32 a og

§ 32 c har ved deltagelse i tilbud om uddannelse, bortset fra

uddannelser, der berettiger til uddannelsesstøtte fra statens

uddannelsesstøtte, og uddannelser, der berettiger til optagelse i en

arbejdsløshedskasse, jf. § 41 i lov om

arbejdsløshedsforsikring m.v., ret til det i stk. 2 nævnte

beløb for unge henholdsvis uden og med en kompetencegivende

uddannelse.««

Af arbejdsministeren, tiltrådt af udvalget:

2)

I den under nr. 9 foreslåede affattelse af

§ 19 a, stk. 1, udgår »særlige«.

3)

I den under nr. 10 foreslåede ændring af

§ 23, stk. 3, indsættes efter »lov om

arbejdsløshedsforsikring m.v.«: », og som ikke efter uddannelsens

afslutning har haft 52 ugers beskæftigelse inden for de sidste 3

år, jf. § 53, stk. 2, litra a, i lov om

arbejdsløshedsforsikring m.v.«

4)

I den under nr. 12 foreslåede ændring af

§ 24 a, stk. 5, 1. pkt., indsættes efter »lov om

arbejdsløshedsforsikring m.v.«: », og som ikke efter uddannelsens

afslutning har haft 52 ugers beskæftigelse inden for de sidste 3

år, jf. § 53, stk. 2, litra a, i lov om

arbejdsløshedsforsikring m.v.«

5)

I den under nr. 13 foreslåede ændring af

§ 27, stk. 2, ændres », i et puljejob eller er i

jobtræning hos offentlige arbejdsgivere i aktivperioden« til: », i et

puljejob, i jobtræning hos offentlige arbejdsgivere i aktivperioden

eller deltager i en uddannelse efter § 19 a uden en

handlingsplan«.

Af arbejdsministeren, tiltrådt af et flertal

(udvalget med undtagelse af SF og EL):

6)

Efter nr. 13 indsættes som nyt nummer:

»04.

§ 27 a ophæves.«

7)

Efter nr. 14 indsættes som nyt nummer:

»05.

Efter § 27 b indsættes som nyt kapitel med

tilhørende paragraf:

»Kapitel 10 a

Iværksættelse af særlige

initiativer

§ 27 c.

Arbejdsministeren kan fastsætte regler for

iværksættelse af nye og videreførelse eller

permanentgørelse af særlige initiativer i

arbejdsmarkedsindsatsen rettet mod en løsning af manglende

arbejdskraft på enkelte områder på arbejdsmarkedet.

Stk. 2.

Arbejdsministeren indhenter en udtalelse fra

Landsarbejdsrådet før iværksættelse af de i

stk. 1 nævnte initiativer.««

Af arbejdsministeren, tiltrådt af udvalget:

8)

I den under nr. 16 foreslåede affattelse af

§ 29 udgår »særlige«.

9)

I den under nr. 20 foreslåede ændring af

§ 32 b, stk. 1, ændres »kapitlerne 5-7 og 9-10« til:

»kapitlerne 3, 5-7 og 9 og 10«.

10)

Efter nr. 20 indsættes som nyt nummer:

»06.

§ 32 b, stk. 2 og 3,

ophæves.«

11)

I den under nr. 21 foreslåede affattelse af

§ 32 c ændres »kapitlerne 5-7 og 9-10« til: »kapitlerne 3,

5-7 og 9 og 10«.

Af arbejdsministeren, tiltrådt af et flertal

(udvalget med undtagelse af SF og EL):

12)

Efter nr. 21 indsættes som nyt nummer:

»07.

I § 32 d, stk. 2, indsættes efter

»arbejdsformidlingen«: »og arbejdsløshedskasserne«, og efter

»§ 32 a« indsættes: »eller har fået tilbud om uddannelse

efter § 32 c«.«

Af arbejdsministeren, tiltrådt af udvalget:

13)

Nr. 24 affattes således:

»24.

I § 34, stk. 1, indsættes efter 1. pkt.

som nyt punktum:

»Til ledige under 25 år, der er optaget i en

arbejdsløshedskasse i henhold til § 41, stk. 3, litra b, i

lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., og som ikke efter uddannelsens

afslutning har haft 52 ugers beskæftigelse inden for de sidste 3

år, jf. § 53, stk. 2, litra a, i lov om

arbejdsløshedsforsikring m.v., må ydelsen ikke overstige 82 pct.

af højeste dagpenge.««

14)

Nr. 26 affattes således:

»26.

I § 34, stk. 2, indsættes efter 1. pkt.

som nyt punktum:

»Til ledige under 25 år, der er optaget i en

arbejdsløshedskasse i henhold til § 41, stk. 1, nr. 3, litra

b, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., og som ikke efter

uddannelsens afslutning har haft 52 ugers beskæftigelse inden for de

sidste 3 år, jf. § 53, stk. 2, litra a, i lov om

arbejdsløshedsforsikring m.v., udgør beløbet 82 pct. af

højeste dagpenge.««

Af et mindretal (SF og EL):

15)

Efter nr. 29 indsættes som nyt nummer:

»08.

Efter § 34 a indsættes i kapitel 12 a som ny

paragraf:

»§ 34 c.

Havnearbejdere, lastoptagere og

lignende, der i dagpengeperioden, jf. § 52 a, stk. 1, og § 55,

stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,

1) har haft mindst 650 timers beskæftigelse,

2) har modtaget supplerende dagpenge, jf. § 59 i lov om

arbejdsløshedsforsikring m.v., i mindst 26 uger og

3) har haft ordinær beskæftigelse inden for deres fag de

seneste 26 uger,

har ved overgangen til aktivperioden, jf. § 52 a, stk. 2, og

§ 55, stk. 2, ret til tilbud om aktivering.

Stk. 2.

Havnearbejderen, lastoptageren eller lignende skal ved

udarbejdelsen af den individuelle handlingsplan eller uddannelsesplan forud

for overgangen til aktivperioden meddele arbejdsformidlingen, om retten til

tilbud ønskes benyttet.««

Af arbejdsministeren, tiltrådt af udvalget:

16)

Nr. 31 affattes således:

»31.

§ 38, stk. 4, affattes således:

»Stk. 4.

(Amts)kommunen kan formidle arbejde til personer, der

modtager eller søger støtte efter lov om aktiv socialpolitik,

til førtidspensionister, til personer med fysisk eller psykisk

handicap eller særlige sociale problemer, jf. lov om social

service.««

17)

Efter nr. 33 indsættes som nyt nummer:

»09.

I § 50, stk. 4, indsættes efter

»Finansministeriet«: », 1 repræsentant for

Socialministeriet«.«

Af et mindretal (SF og EL):

Til § 2

18)

Datoen »1. januar« ændres til: »1. april«.

Af arbejdsministeren, tiltrådt af udvalget:

Til § 3

19)

I stk. 1, ændres »inden for 9 måneder

regnet fra lovforslagets fremsættelse« til: »inden for 18 måneder

regnet fra den 8. oktober 1998«.

20)

I stk. 2, ændres »lovens fremsættelse«

til: »den 8. oktober 1998«.

21) Stk, 4, 1. pkt., udgår.

Bemærkninger

Til nr. 1

Ad nr. 01

Forslaget er en følge af

Fælleskonklusionspapiret af 29. september 1998 og aftalen mellem

regeringspartierne, V, KF, CD og KRF, hvorefter uddannelsesgodtgørelse

til unge med en kompetencegivende uddannelse skal være på 82 pct.

af højeste dagpenge.

Ad nr. 02

Forslaget er et led i indsatsen med opfølgning over

for ledige, der sygemeldes under deltagelse i uddannelse. Forslaget betyder,

at der bliver hjemmel til at pålægge uddannelsesinstitutionerne

at underrette og afgive oplysninger til arbejdsløshedskassen, hvor der

efter gældende regler alene skal gives oplysninger til

arbejdsformidlingen.

Forslaget betyder, at det bliver muligt hurtigere at

følge op over for ledige, der sygemeldes under deltagelse i

uddannelse, idet arbejdsformidlingen og a-kassen, evt. i samarbejde med

kommunen, skal vurdere, om sygemeldingen giver grundlag for en særlig

indsats over for den ledige.

Ad nr. 03

Forslaget betyder, at unge, der er omfattet af § 32

c, ligesom unge, der er omfattet af 32 a, sikres en ydelse under uddannelse,

svarende til uddannelsesgodtgørelsen nævnt i § 17,

stk. 2, for unge med en kompetencegivende uddannelse, i de situationer,

hvor der til uddannelsen er knyttet en lovbestemt ydelse, der er mindre end

uddannelsesgodtgørelsen.

Til nr. 2

Der er tale om en redaktionel ændring med henblik

på at tydeliggøre bestemmelsen.

Til nr. 3, 4, 13 og 14

Med ændringsforslagene præciseres det, at

unge, der har en kompetencegivende uddannelse, men også opfylder det

almindelige beskæftigelseskrav i arbejdsløshedsforsikringslovens

§ 53, stk. 2, litra a, (beskæftigelse i fagets fulde,

sædvanlige arbejdstid i mindst 52 uger inden for de sidste 3 år)

ikke er omfattet af bestemmelsen om, at ydelsen under aktivering svarer til

dimittendsatsen.

Til nr. 5

Ændringsforslaget betyder, at der også bliver

hjemmel til at yde befordringsgodtgørelse til ledige, der uden en

handlingsplan deltager i de erhvervsrettede uddannelsesforløb, som

arbejdsmarkedsrådene kan indgå aftale med

uddannelsesinstitutionerne om, jf. forslaget til § 19 a.

Til nr. 6

Bestemmelsen om regler for refusion af kommunernes

lønudgifter ved udvidelse af antallet af ansatte inden for kommunernes

ældreservice kom ind i loven i december 1994 og blev afløst af

puljejobordningen, der trådte i kraft den 1. januar 1996. Der

har ikke siden udgangen af 1995 kunnet ske ansættelser efter

bestemmelsen. Det forslås derfor, at bestemmelsen ophæves.

Til nr. 7

Forslaget giver hjemmel til, at arbejdsministeren på

landsplan kan iværksætte nye og videreføre eller

permanentgøre eksisterende særlige initiativer på

flaskehalsområdet.

Det er hensigten at anvende bemyndigelsen på

initiativer, der har samme særlige karakter som f.eks.

voksenlærlingeordningen og særlige IT-uddannelsesforløb

for højtuddannede.

Den regionale indsats vil fortsat bestå i

målrettede initiativer rettet mod løsning af regionale problemer

på arbejdskraft med brug af de redskaber, som AF har til

rådighed, herunder uddannelsesinitiativer, rotationsprojekter m.v.

Arbejdsministeren skal forud for sådanne

særlige initiativer indhente en udtalelse fra Landsarbejdsrådet

samt drøfte initiativerne med V, KF, CD og KRF.

Til nr. 8

Ændringsforslaget er en konsekvens af

ændringsforslag nr. 2.

Til nr. 9 og 11

Af lovforslaget fremgår det, at alle tilbud om

aktivering skal kunne anvendes for unge omfattet af § 32 b og § 32

c. Med ændringsforslagene sikres dette, idet det herefter også

bliver muligt at anvende kapitel 3, Information og vejledning.

Til nr. 10

Der er tale om en konsekvensændring, idet

bestemmelserne er blevet overflødige i forbindelse med, at

aktivperioden for ledige under 25 år er fremrykket til efter 6

måneders ledighed. Herefter foregår aktivering efter de generelle

regler, der er fastsat i lovens kapitel 12.

Til nr. 12

Ændringsforslaget er identisk med det under

ændringsforslag nr. 1 foreslåede nr. 02.

Til nr. 15

Ændringsforslaget indebærer, at

havnearbejdere, lastoptagere og andre, som opfylder de opregnede betingelser

i stk. 1, har ret til tilbud om aktivering ved overgangen til

aktivperioden, men de får adgang til at fravælge pligten til

aktivering ved den forudgående vejledningssamtale.

Til nr. 16

Der er tale om en redaktionel ændring, idet

bestemmelsen herved bringes helt i overensstemmelse med den tidligere

bestemmelse og omfatter de samme persongrupper.

Til nr. 17

Ændringsforslaget betyder, at Socialministeriet

bliver tilforordnet Landsarbejdsrådet. Herved bliver der mulighed for

en større grad af samarbejde om arbejdsmarkeds- og socialpolitikken.

Arbejdsministeriet er ligeledes blevet repræsenteret i Det Centrale

Koordinationsudvalg.

Til nr. 18

Ændringsforslaget udskyder lovens ikrafttræden

til den 1. april 1999.

Ændringsforslaget er stillet i forlængelse af

Folketingets lovkvalitetskonference, hvor der bl.a. blev ytret ønske

om bedre tid til implementering af lovgivning, således at

administrative fejl kunne undgås.

Lovforslagene har været til høring i

Landsarbejdsrådet og adskillige a-kasser, der har påpeget

fortolkningsmuligheder i bestemmelserne. A-kasserne, som ikke bare skal

administrere lovgivningen, men også vejlede deres medlemmer, har brug

for tid til at sætte sig ind i ændringerne, som lovforslaget

indeholder. Ud over lovforslaget, som er fremsat den 8. oktober 1998, har

arbejdsministeren stillet omfattende ændringsforslag den 1. december

1998, og betænkningen afgives den 2. december. Det levner ingen

mulighed for hverken Landsarbejdsrådet eller a-kasserne til at forholde

sig til de yderligere ændringer.

Inden bekendtgørelser og cirkulærer er

udarbejdet, er der yderligere gået tid, og resultatet er, at a-kasserne

skal administrere og vejlede i en lovgivning, de ikke kender til bunds. En

frist fra vedtagelse til ikrafttræden på 3 måneder er det

minimum, der skal til for en kvalificeret implementering af lovgivningen.

Til nr. 19 og 20

Der er alene tale om en præcisering af teksten, idet

datoen for lovforslagets fremsættelse nu indsættes i

lovteksten.

Til nr. 21

De nærmere bestemmelser om overflytning fra

dagpengeperioden til aktivperioden indsættes i ændringsforslaget

til lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. L 32, hvorfor bestemmelsen i

1. pkt. udgår.

Carsten Hansen (S)

Poul Erik Dyrlund (S)

fmd.

Bjarne Laustsen (S) Anne-Marie Meldgaard (S)

Ole Vagn Christensen (S)

Ole Sohn (SF) nfmd. Susanne Clemensen (CD)

Anders Samuelsen (RV) Jette Gottlieb (EL)

Charlotte Antonsen (V) Eva Kjer Hansen (V)

Ulla Tørnæs (V) Jens Vibjerg (V)

Knud Erik Kirkegaard (KF) Bendt Bendtsen (KF)

Mogens Andreasen (DF) Ole M. Nielsen (KRF)

Fremskridtspartiet havde ikke medlemmer i udvalget.

Bilag I

Nogle af udvalgets spørgsmål til

arbejdsministeren og dennes svar herpå

Spørgsmål nr. 9:

Vil ministeren redegøre for, hvilke nærmere

regler ministeren påtænker at fastsætte for den

særskilte bevilling, afgrænset fra aktivbevillingen, som

arbejdsmarkedsrådene kan administrere, jf. § 1, nr. 35?

Svar:

Det fremgår af bemærkningerne til

lovforslaget, at det er hensigten med den særskilte bevilling, at

arbejdsmarkedsrådene kan anvende midlerne forholdsvis frit til f.eks.

nyskabende og offensive initiativer.

Der vil derfor ikke blive udarbejdet en særlig

bekendtgørelse med konkrete retningslinjer for midlernes anvendelse. I

stedet fastlægges nogle overordnede rammer, der udmeldes til de enkelte

arbejdsmarkedsråd af Arbejdsmarkedsstyrelsen.

I styringen af puljen forventes indført en

retningslinje om, at de regionale arbejdsmarkedsråd i forbindelse med

plan- og budgetplanlægningen for det kommende finansår skal

beskrive de enkelte projekter, den øremærkede pulje vil blive

anvendt til. Hvert forslag skal indeholde en begrundelse for, at aktiviteten

opfylder lovens krav om særlige initiativer med henblik på at

sikre et vefungerende arbejdsmarked inden for det arbejdsmarkedspolitiske

område, samt overvejelser om aktivitetens arbejdsmarkedspolitiske

effekter.

Midlerne vil ikke kunne anvendes til finansiering af

udgifter knyttet til arbejdsformidlingens ordinære drift, men for

eksempel gerne til samfinansierede initiativer, hvor blandt andet parterne i

de regionale arbejdsmarkedsråd kan bidrage. Der må dog ikke

indgå midler fra andre offentlige støtteordninger.

Spørgsmål nr. 38:

Er det efter ministerens opfattelse muligt at indfase

arbejdsmarkedsreformen i det i lovforslagene beskrevne tempo og samtidig

sikre den forudsatte kvalitet i de forskellige aktiveringsformer?

Svar:

Idet jeg skal henvise til besvarelsen af

spørgsmål nr. 36 kan jeg oplyse, at regeringen vil

fremsætte et ændringsforslag, som indebærer en ændret

model for indfasningen af og fremrykningen af aktivperioden fra 1999.

Det er min opfattelse, at der med lovforslagene til 3.

fase af arbejdsmarkedsreformen er tale om en reform, som fokuserer på

kvalitet og målrettethed i den arbejdsmarkedspolitiske indsats. For

blot at nævne nogle af de indsatsområder, som vil blive styrket

med reformen, kan jeg pege på det styrkede kontaktforløb i

forhold til de ledige, en hurtigere og bedre grundregistrering, særlige

initiativer og samarbejde i forhold til de svagere ledige samt en styrket

indsats i forhold til de over 50-årige.

Samtidigt fokuseres med reformen i yderligere grad

på sammenhængen mellem aktiveringsindsatsen og den ordinære

indsats og på nødvendigheden af en aktiveringsindsats, som har

tæt tilknytning til behovene på de regionale arbejdsmarkeder.

Hensigten er således en tidligere og mere individuelt tilpasset indsats

målrettet mod arbejdsmarkedets behov, og målene er at skabe det

bedst mulige grundlag for at forebygge langtidsledighed samt skabe de bedst

mulige betingelser for ordinær beskæftigelse, dvs. gennem effekt

af aktiveringsindsatsen og kvalitet i tilbudene.

Som nævnt vil der blive fremsat et

ændringsforslag, som indebærer en ændret model for

fremrykningen af aktivperioden fra 1999. Med denne model gennemføres

fremrykningen af aktiveringsindsatsen i et lidt langsommere tempo i forhold

til modellen i de fremsatte lovforslag, dog fortsat således, at ledige

vil blive omfattet af ret og pligt til tilbud i aktivperioden efter et

års ledighed, når fremrykningen er fuldt gennemført.

Den ændrede model vil samtidig betyde en mindre

administrativ merbelastning af AF-regionerne i forhold til modellen i de

fremsatte lovforslag.

Det er min klare opfattelse, at det er muligt at

gennemføre en gradvis fremrykning af aktiveringsindsatsen gennem de

kommende par år, samtidig med at der sikres kvalitet i og effekt af

aktiveringsindsatsen i henhold til intentionerne bag reformen.

Spørgsmål 41:

Ministeren bedes oplyse, hvorledes han vil sikre

opnåelse af det måltal for antallet af

voksenlærlingepladser, som fremgår af

fælleskonklusionspapiret. Herunder bedes det oplyst, hvilke

incitamenter (»pisk« og »gulerod«) ministeren overvejer at give

arbejdsgiverne.

Svar:

Med henvisning til besvarelsen af spørgsmål

nr. 40 kan jeg oplyse, at der siden voksenlærlingeordningens

indførelse er indgået et meget stort antal

voksenlærlingeaftaler. Den oprindelige målsætning om at

indgå i alt 2.000 voksenlærlingeaftaler inden år 2000 er

således for længst indfriet. Jeg kan oplyse, at ordningen er

meget populær i AF-regionerne, og man vurderer ordningen som et

målrettet redskab i forbindelse med at modvirke flaskehalsproblemer

på det private arbejdsmarked. Og tallene viser også, at ordningen

er populær i virksomhederne. Erfaringerne med ordningen viser

således, at der ikke er behov for justeringer af den gældende

tilskudsordning i forhold til virksomhederne.

Jf. det fælles konklusionspapir med arbejdsmarkedets

parter om 3. fase af arbejdsmarkedsreformen er det målsætningen

at udvide den nuværende ordning, som primært er rettet mod det

private arbejdsmarked, til i alt 4.000 voksenlærlingeforløb. Som

det fremgår af mit svar på spørgsmål nr. 40, er

dette mål allerede indfriet. Men det er vigtigt at understrege, at

regionerne fortsat har muligheder for at oprette forløb ud over

måltallet på 4.000 forløb, og som vil blive finansieret af

aktiveringsbevillingen.

Jeg kan i den forbindelse oplyse, at regionerne med den

foreliggende planlægning af arbejdsmarkedsindsatsen for 1999 fortsat

prioriterer ordningen højt set i lyset af de gode erfaringer med

ordningen, og at der planlægges med en fortsat betydelig tilgang til

ordningen.

Det er således min forventning, at ordningen

også i 1999 vil være et højt prioriteret redskab i

løsningen og forebyggelsen af flaskehalsproblemer på det private

arbejdsmarked.

Jf. konklusionspapiret er det hensigten at udvide

ordningen til også at gælde uddannelser, som primært

anvendes på det offentlige arbejdsmarked, med en målsætning

om oprettelse af 1.000 forløb. Udvidelsen af ordningen er under

nærmere tilrettelæggelse, og ordningen vil blive tilrettelagt

således, at den skal medvirke til at reducere eventuelle udækkede

efterspørgselsbehov på det offentlige arbejdsmarked samt

indeholde incitamenter i forhold til arbejdsgiverne om oprettelse af

voksenlærlingeaftaler.

Spørgsmål nr. 54:

Overvejer ministeren at ændre

opgørelsesmetoden, hvorefter udbetalte dagpenge (dvs. antal ugentlige

timer ned til 7,4 timer) bliver talt som en uges ledighed, for at undgå

de utilsigtede virkninger for løsarbejderes aktiveringsbetingelser,

som påpeget af bl.a. havnearbejderne?

Svar:

Et af hovedelementerne i 3. fase af arbejdsmarkedsreformen

er at styrke den lediges muligheder for at finde fast, varig

beskæftigelse ved generelt at give aktiveringstilbudene tidligere end i

dag. Dette gøres ved at fremrykke overgangen til aktivperioden til

allerede ved 12 måneders ledighed. Som en naturlig konsekvens heraf vil

nogle ledige, herunder grupper af ledige, skulle aktiveres tidligere end

efter de nugældende regler.

En ændring af dagpengesystemet, således at

ledighed opgøres i timer i stedet for uger, er ikke en del af de

fremsatte lovforslag og må kræve, at konsekvenserne af en

sådan omlægning nøje overvejes.

Jeg er imidlertid indstillet på, at der først

i 1999 nedsættes en arbejdsgruppe under LAR-AU, der nærmere

overvejer, om en ændring af opgørelsen af ledighed kan

løse de evt. problemer, der måtte opstå for ledige med en

løsere tilknytning til arbejdsmarkedet.

Spørgsmål nr. 59:

Ad § 1, nr. 32

Har ministeren til hensigt at benytte bemyndigelsen til

centralt at iværksætte forsøg med inddragelse af andre

aktører, eller vil bemyndigelsen udelukkende blive anvendt til at give

AF-regionerne mulighed for efter indhentet udtalelse fra RAR regionalt at

iværksætte sådanne forsøg?

Svar:

Jeg vil bruge bemyndigelsen til at overveje og eventuelt

gennemføre, at tilmelding ved ledighed overgår fra AF til de

a-kasser, der vil være i stand til at løfte opgaven.

Derudover vil jeg overveje at give adgang til et mindre

antal afgrænsede forsøg, hvor grundregistreringen forestås

af udvalgte (lokale) a-kasser. De involverede regionale

arbejdsmarkedsråd vil blive inddraget. Forsøgene overvejes med

henblik på at få undersøgt, om kvaliteten af

grundregistreringen kan hæves.

Jeg vil høre LAR om de nærmere

retningslinjer, jeg fastsætter vedrørende kvalitet m.v., ligesom

LAR vil blive inddraget i det omfang, jeg herudover eventuelt måtte

vurdere det hensigtsmæsssigt at udlægge opgaver eller

iværksætte forsøg hos en bestemt aktør.

Jeg vil også overveje, på hvilke områder

det vil være hensigtsmæssigt at fastsætte generelle

retningslinjer for, hvorledes andre aktører kan inddrages i, medvirke

ved og samarbejde med AF om varetagelsen af bestemte opgaver.

Retninglinjerne skal sikre, at der stilles bestemte krav

til andre aktørers inddragelse, herunder bl.a. kvalitetskrav.

Jeg vil indhente en udtalelse fra LAR om disse

retningslinjer.

På baggrund af retningslinjerne åbnes der

mulighed for, at AF på regionalt niveau kan inddrage andre

aktører, hvilket forudsætter, at der indgås en konkret

aftale om samarbejdet. AF vil i alle tilfælde forelægge

sådanne forslag til aftaler til udtalelse i det regionale

arbejdsmarkedsråd.

Spørgsmål nr. 65:

Der ønskes en specificeret opgørelse over

regeringens skønnede mer- og mindreudgifter som følge af de

enkelte elementer i reformen opgjort for hvert af årene 1999, 2000 og

2001.

Svar:

Lovforslagene indebærer samlede merudgifter til

aktivering af ledige.

Der er to hovedårsager til de stigende udgifter til

aktivering:

1. Fremrykningen af aktiveringsindsatsen medfører,

at flere ledige skal placeres i tilbud, og udgifterne til aktivering stiger

derfor. Det skønnes, at der i 1999 skal aktiveres i gennemsnit ca.

5.000 flere som følge af fremrykningen.

2. Ledige under uddannelse af mere end 6 ugers varighed,

som hidtil har modtaget uddannelsesorlovsydelse eller AMU-godtgørelse,

skal fremover modtage uddannelsesgodtgørelse. Det betyder, at en del

af de lovbundne orlovs- og AMU-godtgørelsesmidler overflyttes til den

rammebelagte aktivbevilling.

Aktiveringsudgifterne i forbindelse med fremrykningen af

aktiveringsindsatsen vil vokse frem til år 2001 som følge af den

gradvise indfasning.

Lovforslagene skønnes i det store hele at

være neutrale i forhold til de samlede offentlige udgifter, idet

merudgifterne til aktivering modsvares af mindreudgifter til dagpenge, orlov

og AMU-godtgørelse.

De samlede økonomiske konsekvenser af

arbejdsmarkedsreformen indgår i aftalen om finansloven for 1999, hvoraf

det fremgår, at styrkelsen af den aktive arbejdsmarkedspolitik

indebærer merudgifter i forhold til finanslovforslaget på ca. 0,5

mia. kr.

Spørgsmål nr. 66:

Der ønskes en udtømmende liste over

ministerbemyndigelser i lovforslaget.

Svar:

Der er følgende ministerbemyndigelser i L 31:

1. § 18, stk. 2, hvorefter ministeren kan

fastsætte nærmere regler om tilbud om sproglig vurdering,

sprogundervisning og sprogtest efter stk. 1.

2. § 19 a, stk. 2. Ny affattelse

af eksisterende bestemmelse, hvorefter ministeren fastsætter de

nærmere rammer for anvendelsen af stk. 1, hvorefter

arbejdsmarkedsrådene kan indgå aftaler med

uddannelsesinstitutioner om særlige erhvervsrettede

uddannelsesforløb.

3. § 28, stk. 3, hvorefter

ministeren kan fastsætte nærmere regler om tilbud efter kapitel

11 (kapitlet om rettigheder i dagpengeperioden).

4. § 33, stk 2. Ny affattelse af eksisterende

bestemmelse, hvorefter ministeren kan fastsætte regler om, at retten og

pligten til tilbud, jf. stk. 1, nedsættes eller bortfalder,

når ledige selv finder ordinær beskæftigelse.

5. § 34, stk. 3, hvorefter

ministeren fastsætter nærmere regler om tilbud efter kapitel 12

(kapitlet om rettigheder og tilbud i aktivperioden), herunder regler, der

sikrer, at ledige kan påbegynde et tilbud umiddelbart ved

aktivperiodens begyndelse.

Bemyndigelsen er en præcisering af den eksisterende

bemyndigelse i den nugældende § 34, stk. 3.

6. § 34 b, stk. 2. Ny

bemyndigelsesbestemmelse, hvorefter ministeren fastsætter nærmere

regler om anvendelse af stk. 1 (om ret og pligt til tilbud for ledige,

der modtager dagpenge efter § 55, stk. 4, i lov om

arbejdsløshedsforsikring m.v.).

7. § 39 a. Ny bemyndigelsesbestemmelse,

hvorefter ministeren kan iværksætte forsøg med og regler

for samarbejde med arbejdsformidlingen om tilmelding, grundregistrering

osv.

8. § 57, stk. 6, 2. punktum. Ny

bemyndigelsesbestemmelse, hvorefter ministeren fastsætter de

nærmere regler for Arbejdsmarkedsrådenes mulighed for at

iværksætte initiativer for at sikre et velfungerende

arbejdsmarked.

Spørgsmål nr. 67:

Der ønskes en udtømmende liste over

elementer i aftalen, som ikke er medtaget i de 3 lovforslag, men som

ministeren efterfølgende agter at sætte i værk gennem

bekendtgørelser/cirkulærer m.v.

Svar:

Det skal indledningsvis bemærkes, at der ved

udarbejdelse af lovforslag må foretages en afvejning af, om der er tale

om bestemmelser, der skal indsættes i loven eller i en

bekendtgørelse. Det fremsatte lovforslag er udarbejdet i

overensstemmelse med sædvanlig praksis herfor.

Der er herved bl.a. taget hensyn til, at der naturligvis

ikke er behov for at indsætte nye bestemmelser i loven i

tilfælde, hvor elementer i fællespapiret kan udmøntes og

gennemføres inden for rammerne af den eksisterende lovgivning.

Det skal endvidere bemærkes, at elementerne i

fællespapiret er beskrevet i de almindelige bemærkninger til

lovforslag L 31.

Det skal endelig understreges, at alle udkast til

bekendtgørelse efter lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik og lov om

arbejdsløshedsforsikring m.v. skal forelægges for LAR inden

udsendelse.

Ad L 30

Der ses ikke umiddelbart at være elementer i

fællespapiret, som berører lov om orlov og lov om

arbejdsmarkedsuddannelser, som ikke er medtaget i L 30.

Som følge af de foreslåede nye regler vil der

være behov for, at de eksisterende bekendtgørelser på

både orlovs- og arbejdsmarkedsuddannelsesområdet gennemgås

og tilpasses.

Desuden vil bestemmelserne i lov om en aktiv

arbejdsmarkedspolitik om lediges adgang til selvvalgt uddannelse på

flaskehalsområder m.m. medføre et afledet behov for at

fastsætte bestemmelser i bekendtgørelsesform om

uddannelsesinstitutionernes opgaver.

Der vil formentlig også være behov for en

revision af Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 135 af 13. marts

1996 om uddannelsesaktivitet og indberetningspligt i forbindelse med

uddannelser, der følges med uddannelsesgodtgørelse eller med

uddannelsesorlovsydelse m.v.

Ad L 31

Følgende elementer er ikke medtaget i lovforslaget,

men vil blive udmøntet administrativt med udgangspunkt i lovens

forarbejder, i dette tilfælde fællespapiret samt lovens

bemærkninger. Elementerne er i muligt omfang listet i den

rækkefølge, de er nævnt i fællespapiret.

1. Venteperioder mellem tilbud i aktivperioden.

2. Præcisering af a-kassernes indberetningspligt.

3. Kvalitet og effekt af aktiveringsindsatsen.

4. Det samlede aktiveringsomfang for den enkelte skal udgøre

mindst 75 pct. af aktivperioden.

5. Tilmelding første ledighedsdag, grundregistrering inden for 4

uger, lediges pligt til at give fyldestgørende og korrekte oplysninger

samt udmøntning/præcisering af AF s virksomhedskontakt og den

tværregionale formidling.

6. Udpegning af personer til den tidlige fleksible indsats.

7. Visitationssamtale hos AF efter senest 3 måneders

ledighed.

8. Vejlednings- og afklaringsforløb efter ½ års

ledighed.

9. Indsatsen for svagere ledige.

10. Virksomhedernes ansvar for at melde ubesatte job og for at meddele

formidlingsudfald.

11. Styringen, herunder LAR s og RAR s rolle som rådgivende, i

udmelding af mål- og resultatkrav, i budget og

planlægningsprocessen af bl.a. den ordinære indsats.

Det skal herudover nævnes, at det fremgår af

fællespapiret, at jobrotation og

kombinationsforløb ønskes defineret som

selvstændige redskaber i den aktive arbejdsmarkedspolitik. Det kan

herom oplyses, at overvejelserne om udformning og udmøntning af

jobrotation og kombinationsforløb som selvstændige redskaber

endnu ikke er afsluttet. De ønskede ændringer kan derfor ikke

indarbejdes i det foreliggende lovforslag.

Ad L 32

Følgende elementer er ikke medtaget i lovforslaget,

men vil blive udmøntet administrativt med udgangspunkt i lovens

forarbejder:

1. Præcisering af, hvilke sygdomsperioder der skal omfattes af

6-ugers-reglen.

2. Skærpet rådighedsvurdering når den ledige 2 gange

har sygemeldt sig i forbindelse med formidling/aktivering.

3. Administrationen af reglen om overgang fra passende til rimeligt

arbejde efter 3 måneders ledighed inden for 6 måneder.

4. Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen skal vurdere,

hvordan begreberne passende og rimeligt arbejde matcher udviklingen på

arbejdsmarkedet bedst.

5. Effektiv og professionel administration af rådighedsreglerne.

Udarbejde model for tværgående sammenligning af

arbejdsløshedskasserne (bench-marking).

6. Præcisering af a-kassernes indberetningspligt.

Spørgsmål nr. 68:

Hvordan agter ministeren at udmønte aftaletekstens

forudsætning om forbedring af AF s virksomhedskontakt?

Svar:

Arbejdet med forbedring af arbejdsformidlingens

virksomhedskontakt har været i særlig fokus det seneste år.

Siden efteråret 1997 har der således været iværksat

en række initiativer til effektivisering af arbejdsformidlingens

ordinære indsats - herunder i forhold til virksomhederne.

Den tidligere arbejdsminister fremlagde i efteråret

1997 en handlingsplan for effektivisering af arbejdsformidlingens

ordinære indsats.

På denne baggrund blev der i december 1997

udarbejdet et idékatalog over perspektivrige initiativer i

virksomhedsindsatsen i AF-regionerne. Hensigten med idékataloget var

at udbrede oplysninger om gode måder at angribe det

virksomhedsrelaterede arbejde i AF-regionerne på.

I januar og starten af februar 1998 blev der afholdt en

dialogkampagne med offentlige og private virksomheder i alle AF-regionerne.

Regionerne indbød virksomheder til en åben dialog om gensidige

ønsker og krav til et samarbejde mellem virksomheder og

arbejdsformidlingen.

Som input til metodeudviklingen af den ordinære

indsats har konsulentfirmaet Lisberg Management undersøgt

arbejdsformidlingens virksomhedsservice.

Der er iværksat en række initiativer som

opfølgning på de anbefalinger, som Lisberg Management fremkom

med i sin rapport fra januar 1998.

Blandt de iværksatte initiativer kan nævnes

etableringen af den landsdækkende CV bank, som blev iværksat den

9. juni 1998.

Arbejdet med effektivisering og styrkelse af

arbejdsformidlingens virksomhedskontakt er stadigt meget centralt, og der vil

løbende blive taget initiativer til at optimere kontakten til

virksomhederne, således at arbejdsformidlingen i størst muligt

omfang kan formidle arbejdskraft, der matcher virksomhedernes behov.

De initiativer, som allerede er igangsat i forbindelse med

effektiviseringen af Arbejdsformidlingens virksomhedskontakt,

understøtter i vidt omfang konklusionspapirets forudsætning om

en forbedring af arbejdsformidlingens virksomhedskontakt.

På nuværende tidspunkt overvejes det,

hvorledes der løbende kan sikres en udbredelse af metoder, der i

større omfang inddrager virksomhederne i den arbejdsmarkedspolitiske

indsats. Dette kunne f.eks. ske ved udarbejdelse af landsdækkende

projektkataloger med beskrivelser af gode måder at inddrage

virksomheder på, eller f.eks. i form af idéseminarer i

AF-regionerne. I forbindelse med de videre overvejelser vil det blive sikret,

at iværksættelsen af nye initiativer til understøttelse af

virksomhedskontakten vil indgå som en del af de allerede igangsatte

initiativer.

Spørgsmål nr. 69:

Hvordan agter ministeren at udmønte aftaletekstens

formulering om, at det kan overvejes, om RAR s rådgivende opgaver skal

udvides til andre arbejdsmarkedsrelaterede temaer samt den ordinære

formidlingsindsats?

Svar:

Jeg finder ikke, at der i fællespapirets formulering

er grundlag for, at jeg på dette tidspunkt kommer nærmere ind

på, hvorledes dette kan ske. Jeg vil finde det mest

hensigtsmæssigt, at udmøntningen finder sted efter centrale og

regionale drøftelser heraf.

Som eksempel på nogle politikområder og

institutioner/politiske organer med berøringsflade til den regionale

arbejdsmarkedspolitik kunne jeg nævne uddannelsespolitikken og de

regionale uddannelsesinstitutioner i forhold til omfanget og udbudet af

uddannelsespladser, der er af betydning for prioriteringen af redskaberne i

aktiveringsindsatsen, men også socialpolitikken og kommunerne i forhold

til evt. afvikling af fælles aktiveringstilbud for kontanthjælps-

og dagpengemodtagere og i forhold til kontanthjælpmodtageres

inddragelse i AF's formidlingsindsats. Ligeledes erhvervspolitikken og

erhvervsråd m.v. i forhold til fælles linjer i den regionale

erhvervs- og arbejdsmarkedspolitik.

Det kan på den baggrund overvejes, om RAR som

rådgivende på det arbejdsmarkedspolitiske område kan

inddrages i forhold til det uddannelses-, erhvervs- og socialpolitiske

system. Det er dog vigtigt, at dette, som også anført i

fællespapiret, sker under hensyn til arbejdet i de organer, som

allerede eksisterer.

Vurderingen af, om og hvordan RAR's rådgivende rolle

kan udvides, må derfor i vidt omfang ske på baggrund af en

regional vurdering, bl.a. ud fra de samarbejdsstrukturer, der allerede

eksisterer i den pågældende region.

Hvad angår den ordinære formidlingsindsats kan

henvises til lovforslagets bemærkninger, hvor det præciseres, at

RAR fremlægger dels forslag til budget for den del af bevillingen til

driften af arbejdsformidlingen, som vedrører arbejdsformidlingens

ordinære drift, dels forslag til dimensionering og prioritering af

arbejdsformidlingens ordinære aktiviteter. I forlængelse heraf

vil RAR's rådgivning/vurdering f.eks. kunne indgå i

prioriteringen i den ordinære indsats i forbindelse med den

årlige regionale planlægning.

Det vil være regionschefens opgave at

fremlægge de administrative forudsætninger for at

gennemføre RAR's forslag med henblik på at opnå en

fælles forståelse for det mulige omfang og prioriteringen af den

ordinære indsats. Regionschefen skal regelmæssigt redegøre

for omfanget af den ordinære indsats samt balancen og

sammenhængen mellem den ordinære indsats og

aktiveringsindsatsen.

Ansvaret for anvendelsen af AF's bevilling og de

personalemæssige ressourcer vil fortsat være regionschefens med

reference til Arbejdsministeriet/Arbejdsmarkedsstyrelsen.

Spørgsmål nr. 70:

Hvordan vil ministeren sikre, at AF's ordinære

jobformidling ikke bliver klemt af de mange nye aktiveringsopgaver ?

Svar:

Som anført i bemærkningerne til L 31 vurderes

iværksættelsen af 3. fase af arbejdsmarkedsreformen samlet at

medføre en betydelig merbelastning af administrationen i

arbejdsformidlingen.

Arbejdsformidlingen vil derfor blive tilført

yderligere ressourcer på i alt 60 mio. kr. i 1999 med henblik på

løsningen af den øgede mængde opgaver.

Ressourceforøgelsen vil blandt andet bidrage til at sikre, at der

fortsat er plads til en effektiv ordinær formidlingsindsats i

arbejdsformidlingen.

Spørgsmål nr. 79:

Kan man modtage supplerende dagpenge i tilfælde af

deltidsarbejde i aktivperioden, hvis man har haft supplerende dagpenge i 52

uger, og gælder det også, hvor supplerende aktivering evt.

bortfalder, jf. den foreslåede § 33, stk. 2?

Svar:

Jeg kan oplyse, at der med de fremsatte lovforslag L 31 og

L 32 ikke sker ændringer i reglerne om supplerende dagpenge.

Det vil således fortsat være muligt at modtage

supplerende dagpenge i aktivperioden, forudsat at den ledige opfylder

betingelserne herfor.

Dette indebærer, at ledige, der er ansat med et

opsigelsesvarsel, vil kunne modtage supplerende dagpenge i op til 52 uger

inden for 70 uger, mens fuldtidsforsikrede ledige, der er ansat uden et

opsigelsesvarsel (typisk timelønnede, løsarbejdere og lign.),

vil kunne modtage supplerende dagpenge uden tidsbegrænsning. Det er i

den forbindelse uden betydning, om den ledige befinder sig i dagpenge- eller

aktivperioden.

Spørgsmål nr. 81:

Ministeren bedes oplyse, hvordan fremrykningen af

aktiveringsindsatsen vil blive tilrettelagt.

Svar:

I henhold til indfasningsmodellen i lovforslagene vil

fremrykningen af aktiveringsindsatsen ske på følgende

måde:

I 1999 vil alle ledige med mere end 18 måneders

ledighed overgå til aktivperioden. I 1998 overgår alle ledige til

aktivperioden efter 2 års ledighed.

I 1. halvår af 1999 vil de ledige, der efter 18

måneders ledighed overgår til aktivperioden, blive aktiveret

hurtigst muligt og senest 6 måneder efter overgangen til aktivperioden.

I 2. halvår af 1999 vil de ledige, der efter 18 måneders ledighed

overgår til aktivperioden, blive aktiveret straks ved overgangen til

aktivperioden.

Samme forløb forudsættes ifølge

lovforslagene at ske i år 2000, dog således at ledige

overgår til aktivperioden efter ét års ledighed.

Ifølge lovforslagene indebærer modellen, at alle ledige fra 2.

halvår af år 2000 vil blive aktiveret efter ét års

ledighed.

Idet der henvises til besvarelsen af

spørgsmål nr. 36, har Landsarbejdsrådet rejst en

række problemstillinger i relation til lovforslagenes indfasningsmodel.

Landsarbejdsrådet har således foreslået en lempeligere

indfasningsmodel, som regeringen har taget til efterretning.

Jf. besvarelsen af spørgsmål nr. 36 vil

regeringen fremsætte et ændringsforslag til lovforslagene

vedrørende indfasningen af og fremrykningen af aktivperioden.

Med ændringsforslaget vil fremrykningen af

aktivperioden i 1999 blive gennemført efter følgende model:

Indfasningsgruppe 1: Personer med mellem 21 og 24

måneders ledighed vil overgå til aktivperioden d. 1. januar 1999.

Disse personer skal senest aktiveres efter 24 måneders ledighed, jf. de

gældende regler for aktivering i aktivperioden. Så vidt muligt

fremrykkes aktiveringstidspunktet til ved 21 måneders ledighed, dvs. i

umiddelbar forlængelse af overgangen til aktivperioden. Indfasningen

sker med de længst ledige først.

Indfasningsgruppe 2: Personer, der i 1. halvår 1999

opnår 21 måneders ledighed, overgår til aktivperioden

samtidig hermed og aktiveres senest efter 24 måneders ledighed, dog

fortsat således, at indfasningen sker med længst ledige

først. Alle i gruppen forudsættes i aktivering senest 1. oktober

1999.

Indfasningsgruppe 3: Personer, der i 2. halvår 1999

opnår 21 måneders ledighed, aktiveres ved overgangen til

aktivperioden, dvs. efter 21 måneders ledighed.

Fremrykningen af aktivperioden vil i år 2000 blive

gennemført efter en tilsvarende model med følgende

indfasningsgrupper:

Indfasningsgruppe 4: Personer med mellem 15 og 21

måneders ledighed vil overgå til aktivperioden d. 1. januar 2000.

Disse personer skal senest aktiveres efter 21 måneders ledighed, men

så vidt muligt fremrykkes aktiveringstidspunktet til i umiddelbar

forlængelse af overgangen til aktivperioden. Alle i gruppen

forudsættes i aktivering senest 1. juli 2000.

Indfasningsgruppe 5: Personer, der i 1. halvår 2000

opnår 15 måneders ledighed, overgår til aktivperioden

samtidig hermed og aktiveres senest efter 21 måneders ledighed. Alle i

gruppen forudsættes i aktivering senest ved udgangen af år

2000.

Indfasningsgruppe 6: Personer, der i 2. halvår 2000

opnår 15 måneders ledighed, aktiveres ved overgangen til

aktivperioden, dvs. efter 15 måneders ledighed.

Den 1. januar 2001 vil alle personer med mellem 12 og 15

måneders ledighed overgå til aktivperioden og påbegynder

aktivering i umiddelbar forlængelse af overgangen til

aktivperioden.

Personer, der efter 1. januar 2001 opnår 12

måneders ledighed, aktiveres ved overgangen til aktivperioden, dvs.

efter 12 måneders ledighed.

Spørgsmål nr. 82:

Ministeren bedes oplyse, hvordan behovet for aktive tilbud

vil udvikle sig i de kommende år, hvis det antages, at ledigheden

forbliver på det nuværende niveau.

Svar:

I den indfasningsmodel, der følger af

lovforslagene, skønnes det, at der i 1999 bliver behov for ekstra

5.000 helårstilbud, i år 2000 for ca. 15.000 ekstra

helårstilbud og i år 2001 for ca. 20.000 ekstra

helårstilbud.

Regeringen vil fremsætte et ændringsforslag,

der ændrer denne indfasningsmodel, jf. besvarelsen af

spørgsmål nr. 36 og nr. 81.

Med den indfasningsmodel, der følger af

ændringsforslaget, skønnes det, at der blive behov for ca.

2.000-3.000 ekstra helårstilbud i 1999, ca. 10.000 ekstra

helårstilbud i år 2000 og ca. 20.000 ekstra helårstilbud i

år 2001, når fremrykningen er fuldt indfaset.

Til sammenligning vil der i 1998 skønsmæssigt

være ca. 57.000 helårspersoner i aktivering.

Spørgsmål nr. 83:

Vil arbejdsministeren garantere, at AF-systemet og

a-kasserne har de nødvendige edb-systemer, der gør dem i stand

til at løfte de opgaver, som de har ansvaret for at løse -

herunder de nye opgaver, som lovforslagene lægger op til?

Svar:

Arbejdsmarkedsstyrelsen er ved at analysere de

edb-mæssige konsekvenser af lovforslagene for såvel det

nuværende som det kommende edb-system i AF (AF-MATCH og AMANDA) med

henblik på tilretninger af systemerne.

Arbejdsmarkedsstyrelsen har indledt drøftelser med

Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen og A-kassernes Samvirke om

de nye opgaver med henblik på at drøfte, hvilke konsekvenser de

har for relationerne mellem AF og a-kasserne. I dette arbejde indgår

overvejelser om gensidige tilretningsbehov i den elektroniske

informationsudveksling mellem AF og a-kasserne.

Spørgsmål nr. 84:

Det fremgår af aftalen mellem arbejdsmarkedets

parter, at der løbende skal gennemføres kvalitetsmåling

af aktiveringsindsatsen med vægt på effekten af indsatsen,

målretningen mod arbejdsmarkedets behov og den lediges tilfredshed. Det

fremgår også af aftalen, at »LAR stiller forslag om supplerende

analyser i denne forbindelse.« Ministeren bedes oplyse, hvordan det vil blive

sikret, at LAR bliver inddraget i både at foreslå supplerende

analyser, men også bliver inddraget i tilrettelæggelsen af

målingerne og formidlingen af resultaterne.

Ministeren anmodes om løbende at oversende

resultaterne af målingerne til Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg.

Svar:

Siden gennemførelsen af arbejdsmarkedsreformen i

1994 har der været foretaget en række såvel effektanalyser

af aktiveringsindsatsen og brugerundersøgelser om bl.a. de lediges

tilfredshed med handlingsplanerne og processen med forberedelse og

udarbejdelse af handlingsplanerne. Siden 1997 er der desuden foretaget

undersøgelser af sammenhængen mellem handlingsplanernes

beskæftigelsesmål og arbejdsmarkedets behov, jf. også

besvarelsen af spørgsmål 29.

Kvalitetsmålinger, herunder

brugerundersøgelser, er en del af AF s landsdækkende

kvalitetsstyringssystem. Som led i kvalitetsstyringssystemet er der

udarbejdet en kvalitetshåndbog, hvori der er beskrevet en række

kvalitetskrav, som AF skal leve op til i forhold til AF s centrale

serviceydelser. Der gennemføres regelmæssige målinger med

henblik på at undersøge, om AF lever op til kravene.

Kvalitetsmålingerne omfatter ud over brugerundersøgelser

også statistikudtræk og stikprøvegennemgange.

Disse kvalitetsmålinger vil blive fastholdt som AF s

redskab til at foretage løbende forbedringer af AF s service i forhold

til brugernes behov og forventninger.

AF og Arbejdsmarkedsstyrelsen har desuden besluttet at

videreudvikle kvalitetsstyringen i AF i overensstemmelse med det

såkaldte EFQM-koncept, som er det internationale koncept, der ligger

bag kvalitetsprisen for den offentlige sektor. Det indgår i

øvrigt også i konklusionspapiret fra

trepartsdrøftelserne, at EFQM-modellen foreslås overført

til alle regioner.

I lyset af de foreliggende lovforslag vil det blive

overvejet, om der er behov for nye analyser og målinger af brugernes

tilfredshed og af kvaliteten og effekten af indsatsen.

Landsarbejdsrådet orienteres efter fast praksis om

resultaterne af kvalitets- og effektmålingerne. Det fremgår af

konklusionspapiret, at såfremt Landsarbejdsrådet finder behov for

supplerende eller særlige analyser f.eks. udført af eksterne

forskere kan de (fortsat) stille forslag herom. Det forventes, at udgifter

til sådanne undersøgelser vil kunne afholdes af den centrale

pulje til en særlig arbejdsmarkedsindsats.

Spørgsmål nr. 88:

Ministeren bedes redegøre for, om det er i

overensstemmelse med reglerne, at personer, der kommer i jobtilbud i et

busselskab, fungerer som ene buschauffør og indgår i den

ordinære busdrift?

Svar:

Jeg kan oplyse, at jeg som arbejdsminister ikke kan tage

stilling til konkrete sager, og jeg kan således heller ikke foretage en

vurdering af, om konkrete jobtræningsforløb er i

overensstemmelse med de gældende regler.

Bilag II

Arbejdsmarkedsreform, fase III, november 1998

Der er mellem S, RV, V, KF, CD og Kr.F.

enighed om de den 8. oktober 1998 fremsatte lovforslag L 30-32 med de

fremsatte ændringsforslag og nedenfor anførte

præciseringer. I det omfang præciseringerne kræver

lovændringer, er disse medtaget i ændringsforslagene.

Referenceperioden fastsættes til at være 12 måneder

længere end dagpengeperioden for hhv. voksne og unge.

Der nedsættes først i 1999 en arbejdsgruppe under LAR-AU,

der nærmere overvejer, om en ændring af opgørelsen af

ledigheden kan løse problemerne for dem, der har en løsere

tilknytning til arbejdsmarkedet. Arbejdsministeren er indstillet på at

drøfte arbejdsgruppens konklusioner med V, KF, CD og Kr.F.

Satsen for unge med kompetencegivende uddannelse + 52 ugers arbejde

fastsættes til indiv. sats ved offentlig jobtræning og

puljejob.

Satsen for unge med kompetencegivende uddannelse (uanset

beskæftigelse på 523 uger eller ej) fastsættes til

dimittendsatsen ved uddannelse.

Befordringsgodtgørelse ydes til ledige under

RAR-uddannelsesaktiviteter, samt under offentlig jobtræning i

aktivperioden.

Ved lediges brug af 6 ugers selvvalgt uddannelse er reglerne om

passiv rådighed gældende.

Det præciseres, at ønsker fra ledige i dagpengeperioden

om supplerende uddannelse ud over de 6 uger vurderes på baggrund af den

lediges ønsker og behov og under hensyntagen til arbejdsmarkedets

behov.

Kompetence til ministeren i forbindelse med inddragelse af andre

aktører. Efter lovforslaget kan arbejdsministeren fastsætte

nærmere retningslinjer for, hvorledes andre aktører kan

inddrages i, medvirke ved og samarbejde med AF om varetagelsen af bestemte

opgaver. Det forudsættes, at arbejdsministeren indhenter en udtalelse

fra LAR om disse retningslinjer.

Retningslinjerne skal sikre, at der stilles bestemte krav til andre

aktørers inddragelse, herunder bl.a. kvalitetskrav.

Arbejdsministeren vil bruge bemyndigelsen til at overveje og evt.

gennemføre, at tilmelding ved ledighed overgår fra AF til de

a-kasser, der vil være i stand til at løfte opgaven.

Derudover overvejer arbejdsministeren at give adgang til et mindre

antal afgrænsede forsøg, hvor grundregistreringen forestås

af udvalgte (lokale) a-kasser. De berørte RAR inddrages.

Forsøgene overvejes med henblik på at få undersøgt,

om kvaliteten af grundregistreringen kan hæves.

Arbejdsministerens udlæggelse af opgaver eller

iværksættelse af forsøg herudover hos en bestemt

aktør forudsætter, at LAR inddrages.

Arbejdsministeren er indstillet på efter en periode på 24

måneder at vurdere erfaringerne med initiativerne og drøfte

disse med V, KF, CD og Kr.F., forinden bemyndigelsen eventuelt anvendes til

iværksættelse af andre initiativer og videreførelse af

igangværende forsøg.

Der er enighed om, at ændringer i ovenstående kræver

enighed mellem aftaleparterne.

På baggrund af arbejdsministerens retningslinjer åbnes der

mulighed for, at AF på regionalt niveau kan inddrage andre

aktører, hvilket forudsætter, at der indgås en konkret

aftale om samarbejdet. AF forelægger i alle tilfælde

sådanne forslag til aftaler til udtalelse i RAR.

I relation til regionernes inddragelse af andre aktører vil det

være naturligt, at man regionalt overvejer at inddrage andre

aktører i f.eks. følgende typer opgaver:

Styrket indsats for svagere forsikrede ledige.

Gennemførelse af vejlednings- og udviklingsforløb

efter senest 6 måneders ledighed, herunder forberedelse af AF s

udarbejdelse eller revision af individuelle handlingsplaner.

Forsøg med opfølgning på indsatsen i

aktivperioden i form af udviklingssamtaler hvert halve år i et

samarbejde mellem relevante aktører.

Formidling af særlige grupper.

Overgangsordning for ledige, der bliver 50 år i 1999, og hvis

dagpengeperiode udløber i 1999.

Indfasningen for unge u/25 år med kompetencegivende uddannelse.

Lovforslaget fastholdes, så ledighed tælles efter 08-10-98

(lovforslagets fremsættelse) og aktiveringen indledes fra april

måned 1999 (modellen svarer til ungeindsatsen pr. 01-01-96).

Tilmelding på 1. ledighedsdag.

Vejrligspersoner tilmeldes på 1. ledighedsdag, og også

personer, der modtager G-dagsbetaling skal tilmeldes på 1.

ledighedsdag.

Fremrykning af grundregistrering.

Grundregistreringen fremrykkes, således at den finder sted

så tidligt som muligt, dog inden der er gået 4 uger.

På de områder, der af RAR udpeges som

flaskehalsområder/potentielle flaskehalsområder, skal

grundregistreringen såvidt muligt ske inden for max. 2 uger.

Styrket grundregistrering.

Grundregistreringen afsluttes med en udskrift af de registrerede

oplysninger. Udskriften forsynes med følgende tekst:

»Jeg er gjort bekendt med, at grundregistreringsoplysningerne er af

største betydning for rådighed, jobformidling og målrettet

aktivering. Jeg erklærer hermed, at ovenstående oplysninger er

korrekte og fyldestgørende.

(dato og underskrift)

Der er enighed om, at kravet om, at det samlede aktiveringsomfang for

den enkelte ledige udgør mindst 75% af aktivperioden, fastsættes

i bekendtgørelse.

Bestemmelsen vil blive formuleret således, at det

pålægges AF ved afgivelse af tilbud at påse, at den samlede

aktivering for den enkelte ledige udgør mindst 75% af aktivperioden.

Til brug herfor opgør AF med passende mellemrum den enkelte lediges

aktiveringgrad.

Der er enighed om, at retten til 3-måneders visitationssamtale

fastsættes i bekendtgørelse.

Der er enighed om at afgive et betænkningsbidrag om de

yderligere overvejelser, herunder vedrørende EU-godkendelsen, om

fastlæggelse af jobrotation og kombinationsredskab som

selvstændige nye redskaber. Det præciseres, at

udmøntningen skal ske efter aftale med V, KF, CD og Kr.F.

Vedrørende »skjulte ledighedsperioder« (opsigelsesperioder) er

der enighed om, at problemstillingen vil indgå i de nærmere

regler om inddragelse af individuelle kriterier for tidlig aktivering i

bekendtgørelsen.

Der er enighed om, at der vedrørende den styrkede indsats for

svagere forsikrede ledige ikke er behov for regelændringer, jf.

konklusionerne i Rapport fra teknikergruppen om svagere forsikrede ledige,

oktober 1998.

Vedrørende anvendelsen af RAR s 60 mio. kr.s pulje (til

offensive og nyskabende initiativer) er der enighed om, at midlerne kan

anvendes til de særlige initiativer og ikke til AF s ordinære

drift.

LAR s rolle som rådgivende for arbejdsministeren

præciseres og kommer til at gælde alle spørgsmål i

relation til den arbejdsmarkedspolitiske indsats.

LAR knyttes tættere til arbejdsministeren gennem 3-4

årlige møder. Møderne skal f.eks. omhandle prioriteringer

for arbejdsmarkedsindsatsen det kommende år, herunder

udmelding af mål og resultatkrav,

opfølgning på den planlagte indsats i AF-regionerne,

eventuelle behov for centralt initierede flaskehalsinitiativer

udviklingen på arbejdsmarkedet i øvrigt

samt bredere arbejdsmarkedspolitiske emner.

LAR bliver efter fast praksis løbende orienteret om resultatet

af f.eks. effektanalyser af aktiveringsindsatsen og

brugerundersøgelser i tilknytning til arbejdet med individuelle

handlingsplaner.

LAR har derfor et godt grundlag for at vurdere behovet for og kan

foreslå, at der iværksættes supplerede eller nye analyser,

f.eks. udført af eksterne forskere.

Drøftelser optages med LAR herom.

For så vidt angår styrkelsen af AF s virksomhedskontakt

og af virksomhedernes medansvar for arbejdsmarkedsindsatsen, er der enighed

om, at dette allerede er omfattet af initiativer iværksat af

Arbejdsmarkedsstyrelsen, og at denne indsats vil blive yderligere

styrket.

Straksopfølgning i forbindelse med sygemelding under

aktivering. Uddannelsesinstitutionen eller aktiveringsstedet får pligt

til også at underrette a-kassen, således at a-kassen, kommunen og

AF kan foretage straksopfølgning i samarbejde.

Arbejdsministeren bemyndiges til at indføre nye og

videreføre eller permanentgøre eksisterende

flaskehalsinitiativer.

Bemyndigelsen omhandler alene centralt initierede særlige

flaskehalsinitiativer og arbejdsministeren skal forud for sådanne

særlige initiativer indhente en udtalelse fra LAR samt drøfte

initiativerne med V, KF, CD og Kr.F.

Bemyndigelsen tænkes anvendt på situationer, der har samme

alvorlige og særlige karakter som f.eks. voksenlærlingeordningen

og særlige IT-uddannelsesforløb for højtuddannede.

Den regionale indsats på flaskehalsområdet vil fortsat

bestå i målrettede initiativer rettet mod løsning af

regionale flaskehalsproblemer med brug af de redskaber, som AF har til

rådighed, herunder uddannelsesinitiativer, rotationsprojekter m.v.

Arbejdsministeren har oplyst, at han i løbet af 1999 agter at

indgå resultatkontrakter med Arbejdsmarkedsstyrelsen ligesom der

indgås kontrakter med de enkelte AF-regioner.

Kontrakterne fastsætter de overordnede mål for indsatsen i

årene fra 2000 og frem. Endvidere fastlægges i kontrakterne

konkrete krav til målopfyldelsen, herunder krav til udviklingen i

effektivitet og produktivitet.

Aftaleparterne orienteres om kontrakternes indgåelse samt om

målopfyldelsen i kontraktperioden.

Lignende dokumenter