1995 BTL 102 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM ARBEJDSMARKEDSUDDANNELSER NR L 102 1995-96, 1. SAMLING
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Udvalget har behandlet lovforslaget i to møder og har herunder stillet
spørgsmål til arbejdsministeren, som denne har besvaret skriftligt. En række
af udvalgets spørgsmål og arbejdsministerens svar herpå er optrykt som bilag
til betænkningen.
Endvidere har udvalget modtaget en skriftlig henvendelse fra Dansk
Arbejdsgiverforening.
Der er af arbejdsministeren og af nogle mindretal stillet ændringsforslag,
hvorom henvises til de ledsagende bemærkninger.
Herefter indstiller et flertal (Socialdemokratiets, Det
Konservative Folkepartis, Socialistisk Folkepartis, Det Radikale Venstres og
Centrum-Demokraternes medlemmer af udvalget) lovforslaget til
vedtagelse med de af arbejdsministeren stillede ændringsforslag.
Et mindretal inden for flertallet (Socialistisk Folkepartis medlem af
udvalget) finder, at det er udmærket,
- at der lægges op til en styrkelse af efteruddannelserne, hvilket der
afgjort er behov for,
- at der herved bliver endnu bedre muligheder for at bruge
voksenerhvervsuddannelserne,
- at der bliver enklere adgang til at få merit,
- at der lægges op til bedre samarbejde mellem AMU og VUC,
- at der sker forenklinger i rådsstrukturen m.v.,
- at det taxametersystem, som indføres, tager hensyn til AMU-centrenes
særlige forhold,
- at brugerbetalingen ikke omfatter de kortuddannede,
- at arbejdsløse får dækket deltagerbetalingen via handlingsplaner, og
- at der bliver frit optag til arbejdsmarkedsuddannelserne.
Men det er samtidig et problem,
- at der ikke stilles krav til arbejdsgiverne om, at virksomhederne skal
udarbejde en samlet uddannelsesplan for virksomheden,
- at arbejdsgiverne ikke bidrager i tilstrækkeligt omfang til finansiering
Læs alt
af efteruddannelsen,
- at der ikke er indbygget særlige incitamenter for virksomhederne til at
fremme efteruddannelsen, og
- at der indføres deltagerbetaling af en vis størrelse. SF er ikke
principielt imod, at der kan være deltagerbetaling, som det også kendes andre
steder, f.eks. højskoler, daghøjskoler, VUC, men det skal være på et rimeligt
niveau.
Et mindretal (Venstres medlemmer af udvalget) indstiller
lovforslaget til vedtagelse med de af mindretallet og de af
arbejdsministeren stillede ændringsforslag. Mindretallet vil, såfremt de af
mindretallet stillede ændringsforslag ikke bliver vedtaget, dog stemme for
lovforslagets endelige vedtagelse ved 3. behandling.
En veluddannet og velkvalificeret arbejdsstyrke, der matcher det
internationale samfunds konstante ændringer og krav, hører til Danmarks
vigtigste ressource. En veluddannet befolkning er Danmarks vigtigste råstof.
Uddannelse og efteruddannelse er altafgørende bidrag til Danmarks
konkurrenceevne, og dermed til vækst i produktion og beskæftigelse.
Samfundsøkonomisk vil en rigtig efteruddannelsesindsats også gavne den
strukturelle ledighed, der helt sikkert vil falde, hvis indsatsen målretttes.
En målrettet efteruddannelse kan være medvirkende til at bringe den
enkeltes kvalifikationer op på et niveau, som betyder, at den enkeltes
tilknytning til arbejdsmarkedet forbedres.
Det styrende princip for voksen- og efteruddannelse bør være
virksomhedernes behov for kvalificering af medarbejderne. Det er afgørende
for konkurrenceevnen, at medarbejdernes kvalifikationer er tidssvarende eller
helst et hestehoved foran vore internationale konkurrenter.
Venstre er tilfreds med, at lovforslaget lægger op til, at det økonomiske
styringssystem bliver taxameterstyring, sådan som det kendes fra andre dele
af uddannelsessektoren.
En naturlig forlængelse af taxameterstyringen, hvor det er behovet, der
afgør udbudet, er, at der indføres en individuel kursusafgift.
Venstre finder imidlertid ikke, at det niveau for deltagerbetaling, som
regeringen foreslår, nemlig 200 kr. pr. uge, reelt kan afprøve
efterspørgslen, og finder derfor niveauet for den foreslåede deltagerbetaling
utilstrækkeligt.
Venstre finder det betænkeligt, at regeringen med dette lovforslag
fritager hele gruppen af kortuddannede for deltagerbetaling. Dermed opfylder
regeringens forslag ikke Venstres ønsker om et efterspørgselsstyret system,
idet det jo som nævnt kun er derigennem, at det sikres, at ressourcerne
anvendes korrekt.
Deltagerbetalingen er jo den vigtigste regulator i det øjeblik, der
indføres frit optag, som Venstre bestemt er tilhænger af. Men et frit optag
er uvægerlig knyttet til en deltagerbetaling.
Venstre finder, at finansieringen af lovforslaget er temmelig uklar.
Venstre kan ikke støtte, at VUC-elementer, der jo finansieres af amterne,
skubbes over i Aktiveringsfonden.
Men Venstre finder det naturligvis positivt, at der bliver bedre mulighed
for at lave kombinationskurser på henholdsvis AMU og VUC, men det må ikke
medføre, at VUC fremover finansieres af Aktiveringsfonden.
Det er vigtigt, at ministeren efterlever bestemmelserne om lige
konkurrence mellem private og offentlige kursusudbydere. Det er vigtigt, at
der reelt bliver tale om en lempeligere praksis for godkendelse af private
kursusudbydere.
Efter Venstres opfattelse må der ikke ske konkurrenceforvridning på
området, og Venstre ønsker derfor som udgangspunkt lige konkurrence mellem
private og offentlige udbydere.
Venstre finder det positivt, at målgruppen justeres. Specielt er Venstre
naturligvis glad for, at gruppen af selvstændige erhvervsdrivende nu også får
mulighed for at få glæde af de uddannelsestilbud, som AMU tilbyder.
Den øgede fleksibilitet, der lægges op til, betyder, at det bliver langt
nemmere for mindre virksomheder også at nyde gavn og glæde af
efteruddannelsestilbudene. Mindre virksomheder har jo lige så stort et behov
for at opkvalificere arbejdskraften som andre.
Venstre finder det positivt, at tvungen uddannelsesplanlægning ikke er en
forudsætning for at kunne deltage i AMU-forløb.
Et andet mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget)
indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Regeringens
ønske om frit optag på uddannelsesstederne er et nyt omfordelingstiltag, og
da den økonomiske konsekvens af lovforslaget er merudgifter på over 100 mio.
kr. pr. år, kan Fremskridtspartiet ikke støtte dette. Hvis man ønsker at
videreuddanne sig, må man også være villig til at betale, hvad det koster.
Selv om der med ministerens ændringsforslag bliver åbnet en lille mulighed
for de private kursusudbydere, ser Fremskridtspartiet det stadig som en
langsom kvælning af private kursusudbydere.
Et tredje mindretal (Enhedslistens medlem af udvalget) indstiller
lovforslaget til vedtagelse med de af mindretallet stillede
ændringsforslag.
Ændringsforslag
Til § 1Af et mindretal (V):
1) I den under nr. 4 foreslåede affattelse af § 3
udgår nr. 2.
Nr. 3-5 bliver herefter nr. 2-4.
Af et mindretal (EL):
2) I det under nr. 5 foreslåede § 3 a, stk. 3,
ændres »20 år« til: »18 år«.
3) I det under nr. 10 forelåede § 6 a, stk. 3, udgår
»medmindre, der ud fra pædagogiske eller kvalitative hensyn er bestemt
andet i uddannelsesplanen«, og i stedet indsættes: »hvis særlige
hensyn, herunder pædagogiske og kvalitative, taler herfor«.
4) Nr. 24-27 udgår.
Af arbejdsministeren, tiltrådt af et flertal (S, V, KF, SF,
RV og CD):
5) I den under nr. 27 foreslåede affattelse af § 20
indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. Uddannelsesrådet påser i sine indstillinger efter
stk. 1, at der ikke gives godkendelse til udbud af arbejdsmarkedsuddannelser,
hvis det pågældende uddannnelsesbehov allerede imødekommes på anden
vis.«
Af et mindretal (EL):
6) I det under nr. 28 foreslåede § 20 a indsættes i
stk. 1 efter »Uddannelsesrådet godkender« ordene:
»efter høring i erhvervsområdeudvalgene«, og i stk. 2
indsættes efter »udtaler sig« ordene: »efter høring i
erhvervsområdeudvalgene«.
7) Nr. 29 affattes således:
»29. §§ 25 og 26 ophæves.«
Af arbejdsministeren, tiltrådt af et flertal (S, V, KF, SF,
RV og CD):
8) I den under nr. 35 foreslåede affattelse af § 30
indsættes efter stk. 6 som nyt stykke:
»Stk. 7. Arbejdsministeren påser i sine godkendelser efter
stk. 2-6, at der ikke gives godkendelse til udbud af
arbejdsmarkedsuddannelser, hvis det pågældende uddannelsesbehov allerede
imødekommes på anden vis.«
Af et mindretal (EL):
9) I den under nr. 38 foreslåede affattelse af § 32
udgår i stk. 1 og 2 »Uddannelsesstederne skal«, og i
stedet indsættes: »Erhvervsområdeudvalgene og efteruddannelsesudvalgene
skal i samarbejde med uddannelsesstederne«.
10) Nr. 39 affattes således:
»39. § 33, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Tilskud efter stk. 1 ydes dels som et grundtilskud,
dels som et tilskud ud fra antal faktiske elevuger og takster fastsat under
hensyn til omkostningsniveau og i øvrigt i overensstemmelse med de aftaler,
der er indgået mellem erhvervsområdeudvalgene og
uddannelsesstederne.«»
11) Nr. 40-54 udgår.
Af et mindretal (V):
12) Nr. 54 affattes således:
»54. § 46 affattes således:
»§ 46. Arbejdsministeren fastsætter nærmere regler om
deltagerbetaling og afmeldegebyr.«»
Af et mindretal (EL):
13) Nr. 55 og 56 udgår.
Til § 2Af et mindretal (V):
14) Stk. 2 affattes således:
»Stk. 2. § 46 træder i kraft den 1. januar 1996.«
Bemærkninger
Til nr. 1 Med ændringsforslaget fjernes muligheden for, at ordinære og
særligt tilrettelagte sammenhængende uddannelsesforløb finansieres via
Aktiveringsfonden. Dog forudsættes det, at disse uddannelsesforløb også
fremover vil kunne udbydes af AMU-centre.
Til nr. 4, 6 og 7 Enhedslisten ønsker ikke deltagerbetaling.
Desuden ønskes den nuværende styringsform, som kun er to år gammel,
bevaret inklusive erhvervsområdeudvalgene. Der er ingen argumenter for at
fratage arbejdsmarkedets parter det faglige selvstyre.
Til nr. 5 og 8 Arbejdsmarkedsuddannelserne har til formål at vedligeholde,
udbygge og forbedre arbejdsstyrkens erhvervskvalifikationer på både kort og
længere sigt.
Den offentlige forpligtigelse på dette område kræver offentlig
finansiering af både drift og godtgørelse, hvad enten
arbejdsmarkedsuddannelserne udbydes af AMU-centre, erhvervsskoler, andre
uddannelsesinstitutioner eller private udbydere.
Med ændringsforslagene præciseres, at både Uddannelsesrådet og
arbejdsministeren, i henholdsvis indstillinger og godkendelse af ret til at
udbyde arbejdsmarkedsuddannelser, naturligvis skal være tilbageholdende, i
det omfang arbejdsmarkedets behov for de pågældende kvalifikationer allerede
opfyldes gennem udbud af kurser, der ikke modtager offentlig støtte.
Til nr. 11 og 13 Numrene udgår til fordel for nugældende lovgivning, idet
den hidtidige styring ønskes bevaret.
Til nr. 12 Med ændringsforslaget lægges der op til, at arbejdsministeren
skal fastsætte en deltagerbetaling, der gennemsnitlig skal udgøre ca. 500 kr.
pr. kursus-uge. Der henvises til Venstres og Det Konservative Folkepartis
fælles finanslovoplæg »Reform 96«.
Til nr. 14 Med ændringsforslaget træder deltagerbetalingen i kraft 1.
januar 1996.
Børge Bakholt (S) fmd. Ole Vagn Christensen (S) Poul Erik Dyrlund (S)
Lone Møller (S) Jens Peter Vernersen (S) Aage Frandsen (SF) nfmd.
Vibeke Peschardt (RV) Jette Gottlieb (EL) Peter Duetoft (CD) Helge Sander
(V) Charlotte Antonsen (V) Flemming Oppfeldt (V) Ulla Tørnæs (V) Bendt
Bendtsen (KF) Frank Dahlgaard (KF) Brian Mikkelsen (KF) Annette Just (FP)
Dansk Folkeparti havde ikke medlemmer i udvalget.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1995 BTL 26 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM ERHVERVSUDDANNELSER (AD HOC-UDVALG) NR L 26 1995-96, 1. SAMLING Retsinformation · 4. januar 1996
- 1987 BTL 57 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM BESKÆFTIGELSESMULIGHEDER FOR UNGE M.V. NR L 57 1987-88, 1. SAMLING Retsinformation · 21. maj 1988
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om orlov og lov om arbejdsmarkedsuddannelser Retsinformation · 15. januar 1999
- 1996 BTL 156 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM ARBEJDSLØSHEDSFORSIKRING M.V. (OPFYLDELSE AF BESKÆFTIGELSESKRAVET EFTER SYGDOM, BARSEL, BØRNEPASNINGSORLOV M.V.) NR L 156 1996-97, 1. SAMLING Retsinformation · 21. maj 1997
- 1997 BTL 23 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM EN AKTIV ARBEJDSMARKEDSPOLITIK, LOV OM ARBEJDSLØSHEDSFORSIKRING M.V., LOV OM ORLOV, LOV OM ARBEJDSMARKEDSUDDANNELSER, LOV OM KOMMUNAL AKTIVERING OG LOV OM AKTIV SOCIALPOLITIK (ETABLERINGSYDELSE, DIMITTENDER, ORLOV TIL LEDIGE, DELTAGERBETALING PÅ AMU, IGANGSÆTNINGSYDELSE M.V.) NR L 23 1997-98. 1. SAMLING Retsinformation · 23. januar 1998
- 1992 BTL 173 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ARBEJDSMARKEDSUDDANNELSER NR L 173 1992-93, 1. SAMLING Retsinformation · 12. juli 1993