Spring til indhold

Retsinformation

1995 BTL 102 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM ARBEJDSMARKEDSUDDANNELSER NR L 102 1995-96, 1. SAMLING

1995/1 BTL 102Betænkning over lovforslagFolketinget17. januar 1996

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Udvalget har behandlet lovforslaget i to møder og har herunder stillet

spørgsmål til arbejdsministeren, som denne har besvaret skriftligt. En række

af udvalgets spørgsmål og arbejdsministerens svar herpå er optrykt som bilag

til betænkningen.

Endvidere har udvalget modtaget en skriftlig henvendelse fra Dansk

Arbejdsgiverforening.

Der er af arbejdsministeren og af nogle mindretal stillet ændringsforslag,

hvorom henvises til de ledsagende bemærkninger.

Herefter indstiller et flertal (Socialdemokratiets, Det

Konservative Folkepartis, Socialistisk Folkepartis, Det Radikale Venstres og

Centrum-Demokraternes medlemmer af udvalget) lovforslaget til

vedtagelse med de af arbejdsministeren stillede ændringsforslag.

Et mindretal inden for flertallet (Socialistisk Folkepartis medlem af

udvalget) finder, at det er udmærket,

- at der lægges op til en styrkelse af efteruddannelserne, hvilket der

afgjort er behov for,

- at der herved bliver endnu bedre muligheder for at bruge

voksenerhvervsuddannelserne,

- at der bliver enklere adgang til at få merit,

- at der lægges op til bedre samarbejde mellem AMU og VUC,

- at der sker forenklinger i rådsstrukturen m.v.,

- at det taxametersystem, som indføres, tager hensyn til AMU-centrenes

særlige forhold,

- at brugerbetalingen ikke omfatter de kortuddannede,

- at arbejdsløse får dækket deltagerbetalingen via handlingsplaner, og

- at der bliver frit optag til arbejdsmarkedsuddannelserne.

Men det er samtidig et problem,

- at der ikke stilles krav til arbejdsgiverne om, at virksomhederne skal

udarbejde en samlet uddannelsesplan for virksomheden,

- at arbejdsgiverne ikke bidrager i tilstrækkeligt omfang til finansiering

Læs alt

af efteruddannelsen,

- at der ikke er indbygget særlige incitamenter for virksomhederne til at

fremme efteruddannelsen, og

- at der indføres deltagerbetaling af en vis størrelse. SF er ikke

principielt imod, at der kan være deltagerbetaling, som det også kendes andre

steder, f.eks. højskoler, daghøjskoler, VUC, men det skal være på et rimeligt

niveau.

Et mindretal (Venstres medlemmer af udvalget) indstiller

lovforslaget til vedtagelse med de af mindretallet og de af

arbejdsministeren stillede ændringsforslag. Mindretallet vil, såfremt de af

mindretallet stillede ændringsforslag ikke bliver vedtaget, dog stemme for

lovforslagets endelige vedtagelse ved 3. behandling.

En veluddannet og velkvalificeret arbejdsstyrke, der matcher det

internationale samfunds konstante ændringer og krav, hører til Danmarks

vigtigste ressource. En veluddannet befolkning er Danmarks vigtigste råstof.

Uddannelse og efteruddannelse er altafgørende bidrag til Danmarks

konkurrenceevne, og dermed til vækst i produktion og beskæftigelse.

Samfundsøkonomisk vil en rigtig efteruddannelsesindsats også gavne den

strukturelle ledighed, der helt sikkert vil falde, hvis indsatsen målretttes.

En målrettet efteruddannelse kan være medvirkende til at bringe den

enkeltes kvalifikationer op på et niveau, som betyder, at den enkeltes

tilknytning til arbejdsmarkedet forbedres.

Det styrende princip for voksen- og efteruddannelse bør være

virksomhedernes behov for kvalificering af medarbejderne. Det er afgørende

for konkurrenceevnen, at medarbejdernes kvalifikationer er tidssvarende eller

helst et hestehoved foran vore internationale konkurrenter.

Venstre er tilfreds med, at lovforslaget lægger op til, at det økonomiske

styringssystem bliver taxameterstyring, sådan som det kendes fra andre dele

af uddannelsessektoren.

En naturlig forlængelse af taxameterstyringen, hvor det er behovet, der

afgør udbudet, er, at der indføres en individuel kursusafgift.

Venstre finder imidlertid ikke, at det niveau for deltagerbetaling, som

regeringen foreslår, nemlig 200 kr. pr. uge, reelt kan afprøve

efterspørgslen, og finder derfor niveauet for den foreslåede deltagerbetaling

utilstrækkeligt.

Venstre finder det betænkeligt, at regeringen med dette lovforslag

fritager hele gruppen af kortuddannede for deltagerbetaling. Dermed opfylder

regeringens forslag ikke Venstres ønsker om et efterspørgselsstyret system,

idet det jo som nævnt kun er derigennem, at det sikres, at ressourcerne

anvendes korrekt.

Deltagerbetalingen er jo den vigtigste regulator i det øjeblik, der

indføres frit optag, som Venstre bestemt er tilhænger af. Men et frit optag

er uvægerlig knyttet til en deltagerbetaling.

Venstre finder, at finansieringen af lovforslaget er temmelig uklar.

Venstre kan ikke støtte, at VUC-elementer, der jo finansieres af amterne,

skubbes over i Aktiveringsfonden.

Men Venstre finder det naturligvis positivt, at der bliver bedre mulighed

for at lave kombinationskurser på henholdsvis AMU og VUC, men det må ikke

medføre, at VUC fremover finansieres af Aktiveringsfonden.

Det er vigtigt, at ministeren efterlever bestemmelserne om lige

konkurrence mellem private og offentlige kursusudbydere. Det er vigtigt, at

der reelt bliver tale om en lempeligere praksis for godkendelse af private

kursusudbydere.

Efter Venstres opfattelse må der ikke ske konkurrenceforvridning på

området, og Venstre ønsker derfor som udgangspunkt lige konkurrence mellem

private og offentlige udbydere.

Venstre finder det positivt, at målgruppen justeres. Specielt er Venstre

naturligvis glad for, at gruppen af selvstændige erhvervsdrivende nu også får

mulighed for at få glæde af de uddannelsestilbud, som AMU tilbyder.

Den øgede fleksibilitet, der lægges op til, betyder, at det bliver langt

nemmere for mindre virksomheder også at nyde gavn og glæde af

efteruddannelsestilbudene. Mindre virksomheder har jo lige så stort et behov

for at opkvalificere arbejdskraften som andre.

Venstre finder det positivt, at tvungen uddannelsesplanlægning ikke er en

forudsætning for at kunne deltage i AMU-forløb.

Et andet mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget)

indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Regeringens

ønske om frit optag på uddannelsesstederne er et nyt omfordelingstiltag, og

da den økonomiske konsekvens af lovforslaget er merudgifter på over 100 mio.

kr. pr. år, kan Fremskridtspartiet ikke støtte dette. Hvis man ønsker at

videreuddanne sig, må man også være villig til at betale, hvad det koster.

Selv om der med ministerens ændringsforslag bliver åbnet en lille mulighed

for de private kursusudbydere, ser Fremskridtspartiet det stadig som en

langsom kvælning af private kursusudbydere.

Et tredje mindretal (Enhedslistens medlem af udvalget) indstiller

lovforslaget til vedtagelse med de af mindretallet stillede

ændringsforslag.

Ændringsforslag

Til § 1Af et mindretal (V):

1) I den under nr. 4 foreslåede affattelse af § 3

udgår nr. 2.

Nr. 3-5 bliver herefter nr. 2-4.

Af et mindretal (EL):

2) I det under nr. 5 foreslåede § 3 a, stk. 3,

ændres »20 år« til: »18 år«.

3) I det under nr. 10 forelåede § 6 a, stk. 3, udgår

»medmindre, der ud fra pædagogiske eller kvalitative hensyn er bestemt

andet i uddannelsesplanen«, og i stedet indsættes: »hvis særlige

hensyn, herunder pædagogiske og kvalitative, taler herfor«.

4) Nr. 24-27 udgår.

Af arbejdsministeren, tiltrådt af et flertal (S, V, KF, SF,

RV og CD):

5) I den under nr. 27 foreslåede affattelse af § 20

indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2. Uddannelsesrådet påser i sine indstillinger efter

stk. 1, at der ikke gives godkendelse til udbud af arbejdsmarkedsuddannelser,

hvis det pågældende uddannnelsesbehov allerede imødekommes på anden

vis.«

Af et mindretal (EL):

6) I det under nr. 28 foreslåede § 20 a indsættes i

stk. 1 efter »Uddannelsesrådet godkender« ordene:

»efter høring i erhvervsområdeudvalgene«, og i stk. 2

indsættes efter »udtaler sig« ordene: »efter høring i

erhvervsområdeudvalgene«.

7) Nr. 29 affattes således:

»29. §§ 25 og 26 ophæves.«

Af arbejdsministeren, tiltrådt af et flertal (S, V, KF, SF,

RV og CD):

8) I den under nr. 35 foreslåede affattelse af § 30

indsættes efter stk. 6 som nyt stykke:

»Stk. 7. Arbejdsministeren påser i sine godkendelser efter

stk. 2-6, at der ikke gives godkendelse til udbud af

arbejdsmarkedsuddannelser, hvis det pågældende uddannelsesbehov allerede

imødekommes på anden vis.«

Af et mindretal (EL):

9) I den under nr. 38 foreslåede affattelse af § 32

udgår i stk. 1 og 2 »Uddannelsesstederne skal«, og i

stedet indsættes: »Erhvervsområdeudvalgene og efteruddannelsesudvalgene

skal i samarbejde med uddannelsesstederne«.

10) Nr. 39 affattes således:

»39. § 33, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Tilskud efter stk. 1 ydes dels som et grundtilskud,

dels som et tilskud ud fra antal faktiske elevuger og takster fastsat under

hensyn til omkostningsniveau og i øvrigt i overensstemmelse med de aftaler,

der er indgået mellem erhvervsområdeudvalgene og

uddannelsesstederne.«»

11) Nr. 40-54 udgår.

Af et mindretal (V):

12) Nr. 54 affattes således:

»54. § 46 affattes således:

»§ 46. Arbejdsministeren fastsætter nærmere regler om

deltagerbetaling og afmeldegebyr.«»

Af et mindretal (EL):

13) Nr. 55 og 56 udgår.

Til § 2Af et mindretal (V):

14) Stk. 2 affattes således:

»Stk. 2. § 46 træder i kraft den 1. januar 1996.«

Bemærkninger

Til nr. 1 Med ændringsforslaget fjernes muligheden for, at ordinære og

særligt tilrettelagte sammenhængende uddannelsesforløb finansieres via

Aktiveringsfonden. Dog forudsættes det, at disse uddannelsesforløb også

fremover vil kunne udbydes af AMU-centre.

Til nr. 4, 6 og 7 Enhedslisten ønsker ikke deltagerbetaling.

Desuden ønskes den nuværende styringsform, som kun er to år gammel,

bevaret inklusive erhvervsområdeudvalgene. Der er ingen argumenter for at

fratage arbejdsmarkedets parter det faglige selvstyre.

Til nr. 5 og 8 Arbejdsmarkedsuddannelserne har til formål at vedligeholde,

udbygge og forbedre arbejdsstyrkens erhvervskvalifikationer på både kort og

længere sigt.

Den offentlige forpligtigelse på dette område kræver offentlig

finansiering af både drift og godtgørelse, hvad enten

arbejdsmarkedsuddannelserne udbydes af AMU-centre, erhvervsskoler, andre

uddannelsesinstitutioner eller private udbydere.

Med ændringsforslagene præciseres, at både Uddannelsesrådet og

arbejdsministeren, i henholdsvis indstillinger og godkendelse af ret til at

udbyde arbejdsmarkedsuddannelser, naturligvis skal være tilbageholdende, i

det omfang arbejdsmarkedets behov for de pågældende kvalifikationer allerede

opfyldes gennem udbud af kurser, der ikke modtager offentlig støtte.

Til nr. 11 og 13 Numrene udgår til fordel for nugældende lovgivning, idet

den hidtidige styring ønskes bevaret.

Til nr. 12 Med ændringsforslaget lægges der op til, at arbejdsministeren

skal fastsætte en deltagerbetaling, der gennemsnitlig skal udgøre ca. 500 kr.

pr. kursus-uge. Der henvises til Venstres og Det Konservative Folkepartis

fælles finanslovoplæg »Reform 96«.

Til nr. 14 Med ændringsforslaget træder deltagerbetalingen i kraft 1.

januar 1996.

Børge Bakholt (S) fmd. Ole Vagn Christensen (S) Poul Erik Dyrlund (S)

Lone Møller (S) Jens Peter Vernersen (S) Aage Frandsen (SF) nfmd.

Vibeke Peschardt (RV) Jette Gottlieb (EL) Peter Duetoft (CD) Helge Sander

(V) Charlotte Antonsen (V) Flemming Oppfeldt (V) Ulla Tørnæs (V) Bendt

Bendtsen (KF) Frank Dahlgaard (KF) Brian Mikkelsen (KF) Annette Just (FP)

Dansk Folkeparti havde ikke medlemmer i udvalget.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter