Spring til indhold

Retsinformation

Skriftlig fremsættelse (30. april 2003) - L 222

2002/1 SF. L 222Skriftlig fremsættelse af lovforslagUdenrigsministeriet30. april 2003

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Skriftlig fremsættelse (30. april 2003)

Udenrigsministeren

(Per Stig Møller):

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:

Forslag til lov om Den

Europæiske Unions udvidelse med Tjekkiet, Estland, Cypern, Letland, Litauen,

Ungarn, Malta, Polen, Slovenien og Slovakiet.

(Lovforslag nr. L 222).

Det fremsatte lovforslag vil gøre det muligt for Danmark at

ratificere tiltrædelseskomplekset vedrørende Tjekkiets, Estlands, Cyperns,

Letlands, Litauens, Ungarns, Maltas, Polens, Sloveni~ens og Slovakiets

optagelse i EU. Disse lande vil tiltræde EU pr. 1. maj 2004, såfremt alle

fem~ten

EU-lande og de tiltrædende lande forinden har tilendebragt deres respektive

ratifikations~procedurer og rettidigt har deponeret

ratifikationsinstrumenterne.

Traktatkomplekset består af en traktat, en akt med en række

bilag tilknyttet samt en slutakt i alt omkring 5000 sider. Det retlige

grundlag for de ti landes tiltrædelse bygger på samme principper som ved

tidligere udvidelser, nemlig øjeblikkelig og fuld indpasning i

institutionerne

og bortset fra de fastsatte tidsbegrænsede overgangsforanstaltninger fuld

accept af de grundlæggende traktater og institu~tionernes retsakter, hvori

der

kun foretages tilpasninger, der er nødvendiggjort af tiltrædelsen.

I forhold til tidligere udvidelser er der denne gang

indrømmet betydeligt flere overgangsforan~staltninger, hvilket bl.a. skyldes,

at de ti tiltrædende lande ved udvidelsesprocessens start på visse områder

var

længere fra at opfylde alle kravene til EU-medlemskab end tidligere ansøgere.

Læs alt

Sverige, Østrig og Finland var eksempelvis allerede inden optagelsen

tilknyttet

EU’s indre mar~ked gennem EØS-aftalen. Hertil kommer, at EU-samarbejdet

siden

sidste udvidelse er udbyg~get, hvorfor forhandlingerne denne gang har

omfattet

flere retsakter.

Der er truffet aftaler om overgangsforanstaltninger på

følgende områder af EU’s regelsæt: frie varebevægelser, fri bevægelighed

for

personer, fri bevægelighed for tjenesteydelser, frie kapitalbevægelser,

konkurrencepolitik, landbrug, fiskeri, transportpolitik, fiskale

bestemmelser,

social- og arbejds~markedspolitik samt beskæftigelse, energi,

telekommunikation

og informationsteknologi, miljø samt toldunionen. Overgangsforanstaltningerne

er tidsbe~grænsede, af begrænset rækkevidde og i de fleste tilfælde ledsaget

af

en plan med klart define~rede etaper for gennemførelse af EU-reglerne. De er

udformet under hensyntagen til princippet om, at overgangsforanstaltninger

ikke

må medføre ændringer i EU’s politikker, hindre deres funktion eller

medføre

afgørende skævheder i det indre marked og den frie konkurrence.

Den finansielle ramme for udvidelsen med ti lande, som blev

forhandlet på plads af det danske EU-formandskab på Det Eu~ropæiske Råd i

København i december 2002, indebærer 40.854 mio. euro i

forpligtelsesbevillinger

til de nye medlemslande afsat i perioden 2004-2006. Dermed holdes udgifterne

til udvidelsen inden for det loft, der blev sat for årene 2004-2006 ved den

såkaldte Dagsorden 2000-aftale på Det Europæiske Råds møde i Berlin i marts

1999.

Godt halvdelen af de finansielle midler til de nye

medlemslande i perioden 2004-2006 vil falde under strukturfondene og

Samhørighedsfonden. Overførelsen af midler fra fon~dene vil være betinget af

de

tiltrædende landes fulde implementering af indgåede forpligtelser, hvad angår

relevant lovgivning, institutionel infrastruk~tur samt administrativ

kapacitet

knyttet til planlægning, gennemførelse og finansiel styring af pro~jekter.

Den største del af EU’s landbrugsstøtte til de nye

medlemsstater vil blive ydet i form af landdi~striktsstøtte i perioden

2004-2006. Hvad angår de direkte betalinger er der aftalt en 10-årig

indfasning

af de nye medlemslande startende i 2004 med 25 pct. af niveauet for de

nuværende 15 EU-lande. Ved beregning af kvoter er der generelt taget

udgangspunkt i produktion i referenceperioden 1995-1999. I en række tilfælde

er

nyere produktionsår også inkluderet i referenceperioden typisk 2000 og

2001.

De nye medlemsstater deltager fra tiltrædelsen fuldt ud i

finansieringen af Unionens budgetter og i afhol~delsen af udgifter. Nye

medlemslande, hvis nettoposition efter medlemskab forringes i forhold til

året

inden tiltrædelsen som modtagere af førtiltrædelsesstøtte, vil frem til og

med

2006 årligt modtage midlertidig budgetkompensation.

Tiltrædelsen nødvendiggør traktattilpasninger med henblik på

at indpasse de nye medlems~lande i institutionerne. Udgangspunktet herfor er

Nice-traktaten. Tiltrædelsesakten fastsætter (a) at der fra

tiltrædelsesdatoen

udnævnes en statsborger til Kommissionen fra hver af de nye medlemsstater;

(b)

hvor mange repræsentanter til Europa-Parlamentet der skal vælges i hver ny

medlemsstat; (c) hvilken stemmevægt de nye medlemslande tildeles i Rådet.

Foruden Folketingets samtykke til ratifikation af

tiltrædelsestraktatkomplekset inde~holder lovforslaget en bestemmelse, som

sikrer, at de bestemmelser i traktatkomplekset, som efter fællesskabsretten

er

umiddelbart anvendelige i Danmark, kan anvendes i Danmark. Det er et bærende

princip i tiltrædelsestraktaten, at denne alene omfatter de tiltrædende

staters

accept af de gældende EU-regler og de af tiltrædelsen nødvendiggjorte

tilpasninger og overgangsforanstaltninger. Tiltrædelsestraktaten medfører

således ikke nogen ændring i omfanget af de beføjelser, som Danmark har

overdraget

til EU’s institutioner.

De ti landes tiltrædelse af EU vil have statsfinansielle

konsekvenser for Danmark i form af den danske andel af de øgede udgifter på

EU’s budget som følger for perioden 2004-2006. Også på andre områder,

herunder

det erhvervsøkonomiske, vil en udvidelse af Den Europæiske Union med de ti

tiltrædende lande få konsekvenser for Danmark. På det er~hvervsøkonomiske

område ventes udvidelsen at føre til øget vækst i både de nuværende

medlemslande og de nye medlemslande, der vil deltage fuldt ud i det indre

marked. Udvidelsen vil derfor føre til nye markedsmuligheder i EU.

Idet jeg i øvrigt henviser til de bemærkninger, der ledsager

forslaget samt til den bilagte redegørelse for indholdet af

tiltrædelseskomplekset, skal jeg tillade mig at anbefale det høje Tings

velvillige behandling.

Det vil være en god markering af den store betydning som

Danmark tillægger udvidelsen, såfremt Danmark kan blive blandt de allerførste

medlemslande der ratificerer tiltrædelsestraktaten. En tidlig dansk

ratifikation

vil endvidere sende et vigtigt signal til de tiltrædende lande, hvoraf

flertallet endnu ikke har afholdt deres folkeafstemninger om

EU-medlemskabet.

Lignende dokumenter