Forslag til Lov om ændring af lov om Danmarks tiltrædelse af aftale om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 29. januar 2004 af
udenrigsministeren (Per Stig Møller)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om Danmarks tiltrædelse af aftale
om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde
§ 1
I lov nr. 963 af 9. december 1992 om Danmarks
tiltrædelse af aftale om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde foretages
følgende ændringer:
1.
I
§ 1
indsættes som stk. 2 og
stk. 3:
»Stk. 2
. Aftale af 14.
oktober 2003 mellem Det Europæiske Fællesskab og Kongeriget Belgien,
Kongeriget
Danmark, Forbundsrepublikken Tyskland, Den Hellenske Republik, Kongeriget
Spanien, Den Franske Republik, Irland, Den Italienske Republik,
Storhertugdømmet Luxembourg, Kongeriget Nederlandene, Republikken Østrig, Den
Portugisiske Republik, Republikken Finland, Kongeriget Sverige, Det Forenede
Kongerige
Storbritannien og Nordirland (medlemmer af Den Europæiske Union) og
Republikken
Island, Fyrstendømmet Liechtenstein og Kongeriget Norge (EFTA-landene) og
Tjekkiet, Estland, Cypern, Letland, Litauen, Ungarn, Malta, Polen, Slovenien
og
Slovakiet (de tiltrædende lande) om deltagelse af Tjekkiet, Estland, Cypern,
Læs alt
Letland, Litauen, Ungarn, Malta, Polen, Slovenien og Slovakiet (de
tiltrædende
lande) i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde kan ratificeres på
Danmarks
vegne.
Stk. 3.
Regeringen
kan indgå tilsvarende aftaler om andre landes deltagelse i Det Europæiske
Økonomiske Samarbejdsområde i forbindelse med de pågældende landes optagelse
i
EU.«
2.
§ 2
affattes således:
»
§ 2.
Vedkommende
minister kan fastsætte bestemmelser om fravigelse af lovgivningens krav om
indfødsret, bopæl, hjemsted, oprindelse, bestemmelsessted, etablering og
lokalisering i eller uden for Danmark eller EU og om fravigelse af
pensionsberegningsbestemmelserne i lov om social pension samt regler om
konsumption af immaterialrettigheder, i det omfang dette er nødvendigt som
følge af Danmarks forpligtelser efter de i § 1 omtalte aftaler.
Stk. 2.
Vedkommende
minister kan fastsætte bestemmelser om, at produkter m.v., som er godkendt
til
markedsføring m.v. i lande, der er omfattet af de i § 1 omtalte aftaler,
ikke kræver godkendelse i Danmark, i det omfang dette er nødvendigt som følge
af Danmarks forpligtelser efter de i § 1 omtalte aftaler.
Stk. 3.
Endvidere
kan vedkommende minister fastsætte bestemmelser om fravigelse af lovgivning,
der
indeholder rettigheder og forpligtelser eller andre byrder, herunder regler
om
lovvalg, der efter EU-retten tilkommer eller påhviler personer, selskaber
m.v.
fra EU-lande, således at lovgivningen tillige omfatter personer m.v. fra
EFTA/EØS-lande, i det omfang det er nødvendigt som følge af Danmarks
forpligtelser efter de i § 1 omtalte aftaler.«
3.
Efter
§ 3
indsættes:
»
§ 4.
Loven gælder
ikke for Færøerne.
Stk. 2.
Loven
gælder for Grønland kun i det omfang, som følger af EF-traktatbestemmelserne
ved Grønlands udtræden af EU.«
§ 2
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i
Lovtidende.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Tjekkiet, Estland, Cypern, Letland, Litauen, Ungarn, Malta,
Polen, Slovenien og Slovakiet undertegnede EU’s tiltrædelsesakt den 16.
april
2003 i Athen og vil efter planen blive medlemmer af EU den 1. maj 2004.
I henhold til EØS-aftalens artikel 128 skal enhver
europæisk stat, som bliver medlem af EU, søge om at blive part i EØS-aftalen,
som er den aftale, som udstrækker EU’s indre marked til også at omfatte
Island,
Norge og Liechtenstein. Vilkårene for en sådan deltagelse fastlægges ved en
særskilt aftale.
EU’s nye medlemslande søgte formelt om at blive parter i
EØS-aftalen, efter at udvidelsesforhandlingerne med EU blev afsluttet på
mødet
i Det Europæiske Råd i København den 12. – 13. december 2002. Derefter
blev
EØS-udvidelsesforhandlingerne indledt den 9. januar 2003 og varede frem til
den
3. juli 2003. Aftalen blev undertegnet med datering den 14. oktober 2003. Den
skal herefter forelægges alle aftaleparter til ratifikation eller
godkendelse.
Den skal efter planen træde i kraft samtidigt med EU’s udvidelse, d.v.s.
den 1.
maj 2004.
EØS-aftalen, som er indgået i henhold til EF-traktatens
artikel 310, er i EU-retlig forstand en såkaldt blandet aftale. Da aftalens
substans henhører under såvel Fællesskabets som de enkelte medlemslandes
kompetence, deltog såvel EU’s enkelte medlemslande som Kommissionen i
forhandlingerne. Kommissionen forhandlede på grundlag af et mandat givet af
Rådet. EU’s nye medlemslande og EFTA/EØS-landene – d.v.s. Island,
Norge og
Liechtenstein - deltog som selvstændige forhandlingsparter.
Hovedformålet med forhandlingerne var at gøre de
bestemmelser, som gælder for økonomisk virksomhed og samkvem i og mellem EU
og
EFTA/EØS-landene, gældende i hele det udvidede EØS fra den dag, EU bliver
udvidet. Dette indebærer, at EØS-aftalens rettigheder og forpligtelser
anvendes
i et udvidet EØS med de tilpasninger og overgangsordninger, som er aftalt
mellem EU, de nye medlemslande og EFTA/EØS-landene. Udgangspunktet for
forhandlingerne på dette område var de tilpasninger og overgangsordninger,
som
er nedfældet i EU’s tiltrædelsestraktat med de nye medlemslande.
EØS-udvidelsesaftalen består af en hoveddel med præambel og
syv artikler, to bilag vedrørende henholdsvis tekniske tilpasninger og
overgangsordninger samt en slutakt, som inkluderer et antal erklæringer og
bilaterale aftaler vedrørende finansiering, fiskeriprodukter og
landbrugsvarer.
De bilaterale aftaler indgår som elementer i det samlede
forhandlingsresultat.
EØS-udvidelsesaftalen gør det muligt for de nye EU-medlemsstater at deltage i
EØS-samarbejdet og gennemfører de nødvendige ændringer i EØS-aftalen.
De fire bilaterale aftaler omhandler bestemmelser, som der
blev opnået enighed om i EØS-udvidelsesforhandlingerne, men som falder uden
for
selve EØS-aftalens anvendelsesområde. Alligevel indgår alle resultaterne af
forhandlingerne i en samlet pakke. Dette gør sig gældende, hvad enten der er
tale om ændringer i selve EØS-aftalen, eller om bilaterale arrangementer, som
indeholdt i de fire bilaterale aftaler. Hvert element i pakken indeholder en
klausul om, at dets ikrafttræden er betinget af, at de andre elementer træder
i
kraft samtidigt.
EU’s nye medlemsstater bliver med EØS-udvidelsesaftalen
parter i EØS-aftalen. Fra EØS-udvidelsens ikrafttræden vil EØS-aftalens
bestemmelser være bindende for de nye medlemsstater på samme vilkår som for
de
nuværende aftaleparter. Der sker ikke nogen udvidelse af EØS-aftalens
samarbejdsområder. Som følge af, at EØS-samarbejdet fortsat videreudvikles
indenfor rammerne af samarbejdet, så indeholder aftalen en afskæringsdato.
Den
indebærer, at de nye medlemsstaters forpligtelser omfatter alt EØS-acquis
vedtaget af Det Blandede EØS-udvalg før den 1. november 2002. EØS-acquis, som
er vedtaget efter denne dato, må for de nye staters vedkommende vedtages som
en
særlig »tillægspakke« i Det Blandede EØS-udvalg, efter at udvidelsesaftalen
er
trådt i kraft.
Samlet set indebærer EØS-udvidelsen, at EFTA/EØS-landene –
på de områder som er omfattet af EØS-aftalen – får samme
overgangsordninger som
EU i forhold til tiltrædelseslandene. Den eneste undtagelse herfra er
imødekommelse af Liechtensteins krav om videreførelse af eksisterende
særordninger
i EØS-aftalen vedrørende personers fri bevægelighed og etableringsret.
Særordningen indebærer etablering af årlige kvoter for tildeling af
opholdstilladelser. Liechtensteins særordninger er begrundet i landets
størrelse og lave indbyggertal, og den begrænsede evne dette medfører m.h.t.
at
absorbere nye arbejdstagere.
Det var endvidere nødvendigt at foretage enkelte
institutionelle tilpasninger i forbindelse med overgangsordningernes
inkorporering i EØS-udvidelsesaftalen. Det drejer sig om fire tidsbegrænsede
EØS-relevante beskyttelsesklausuler (den såkaldt generelle økonomiske
beskyttelsesklausul; beskyttelsesklausulen for det indre marked samt
beskyttelsesklausulerne nedfældet i overgangsordningerne vedrørende
henholdsvis
fri bevægelighed for personer og for vejtransport).
Bortset fra ovennævnte institutionelle tilpasninger og
Liechtensteins særordning vedrørende fri bevægelighed for personer og fri
etableringsret har der ikke været behov for særlige tilpasninger og
særordninger, som adskiller EØS-udvidelsen fra EU-udvidelsen.
Forhandlingerne
Foruden det overvejende tekniske arbejde med at nå til
enighed om tekniske tilpasninger af EØS-aftalen, så blev et begrænset antal
spørgsmål gjort til genstand for egentlige forhandlinger. Det drejede sig om
forhandlinger vedrørende EFTA/EØS-landenes finansielle bidrag til social og
økonomisk udjævning, fiskeriprodukter, landbrugsprodukter samt personers fri
bevægelighed i relation til Liechtenstein. Endvidere inddrog Liechtenstein
spørgsmålet om kompensation for tabte landområder i det tidligere
Tjekkoslovakiet i forhandlingerne, og gjorde i en periode sin undertegnelse
af
aftalekomplekset betinget af en løsning af dette spørgsmål.
a) Finansielle bidrag til social og økonomisk
udjævning
Et hovedspørgsmål under forhandlingerne var videreførelse
og forøgelse af de økonomiske bidrag, som EFTA/EØS-landene i dag betaler til
mindskelse af de økonomiske og sociale uligheder i EU. EU krævede i
forhandlingerne, at EFTA/EØS-landenes nuværende økonomiske bidrag skulle
gøres permanent
og øges betydeligt. Fra EU’s side begrundede man dette krav med, at
udvidelsen
ville øge kløften mellem rige og fattige lande, og at den ville pålægge
EU’s
nuværende medlemsstater øgede udgifter. EFTA/EØS-ladene har gennem
EØS-aftalen
adgang til EU’s indre marked med de fordele, som dette indebærer for de
pågældende landes erhversliv. Når det indre markeds udvides med 75 millioner
nye forbrugere, så vil det også være til EFTA/EØS-landenes fordel. Derfor
måtte
EFTA-landene bidrage til at afholde de udgifter, som er forbundet med
udvidelsen af EU’s indre marked. EFTA/EØS-landene henviste til, at den
nuværende finansielle mekanisme under EØS-aftalen udløber ved udgangen af
2003,
og at en videreførelse måtte ses i sammenhæng med den overordnede balance i
EØS-udvidelsesaftalen, d.v.s. hvorvidt man fra EU’s side ville være
villig til
at kompensere Island og Norge for tabt adgang for eksport af fiskeprodukter
til
kandidatlandene.
Resultatet af forhandlingerne blev, at EFTA/EØS-landene,
særligt Norge, vil bidrage med 1,167 milliarder EUR over en femårig periode
til
mindske
l
se af de økonomiske og
sociale uligheder i det udvidede EØS. Der er dels tale om en
multilateral
finansiel mekanisme, hvor
alle EFTA/EØS-landene bidrager i fællesskab, dels tale om en
bilateral
norsk finansiel mekanisme.
Den multilaterale
finansielle mekanisme
: Alle tre EFTA/EØS-lande vil bidrage med 600
millioner EUR over en femårig periode til den fælles EØS-finansieringsordning
til udjævning af sociale og økonomiske uligheder i de ti nye medlemsstater
samt
i Portugal, Spanien og Grækenland.
Midlerne vil være til rådighed for projekter indenfor
områder som miljø, fremme af bæredygtig udvikling, kulturel arv,
undervisning,
lokal administration, sundhed og børnepasning. Fordelingen af disse midler
vil
være følgende: Grækenland 5,71%, Spanien 7,64%, Portugal 5,22%, Cypern 0,21%,
Tjekkiet 8,09%, Estland 1,68%, Ungarn 10,13%, Litauen 4,50%, Letland 3,29%,
Malta 0,32%, Polen 46,80%, Slovenien 1,02%, Slovakiet 5,39%. Bestemmelserne
om
den multilaterale EØS-finansieringsordning er indeholdt i hovedaftalen.
Den bilaterale norske
finansielle mekanisme
: Derudover vil Norge også bidrage med 567 millioner
EUR over en femårig periode via en bilateral finansieringmekanisme, der vil
blive tæt koordineret med EØS’ finansieringsmekanisme, men med vægt på
at
gennemføre Schengen-resultaterne og på at lette integrationen af de nye
medlemsstater i det indre marked. Fordelingen vil være følgende: Cypern 0,6%,
Tjekkiet 11%, Estland 4%, Ungarn 13,1%, Litauen 7,1%, Letland 6%, Malta 0,3%,
Polen 49%, Slovenien 2,2%, Slovakiet 6,7%. Denne del af udvidelsespakken har
form af en bilateral aftale mellem Det Europæiske Fællesskab og Norge.
Den multilaterale og den bilaterale finansielle mekanisme
vil blive administreret separat, men i tæt koordination ved hjælp af de samme
ansøgningsprocedurer og kriterier (en enhed i EFTA’s sekretariat vil
tage sig
af dette arbejde).
b) Fiskeprodukter
EØS-aftalen etablerer ikke frihandel med fiskeprodukter. En
række islandske og norske fiskeprodukter er derfor pålagt told ved indførsel
til EU. De fleste af EU’s nye medlemslande har frihandelsaftaler med
Norge og
Island. Disse aftaler, som inkluderer handel med fiskeprodukter, vil ophøre,
når de nye medlemsstater tiltræder EU. Island og Norge har en betydelig
eksport
af fiskeprodukter – især af sild og makrel – til en række af
EU’s nye
medlemslande, herunder Polen. Sidstnævnte land har opbygget en betydelig
fiskeindustri, som er afhængig af råvareleverancer fra Island og Norge.
Derfor
blev der fra såvel EFTA-siden som en række af EU’s nye medlemsstater,
herunder
Polen, fremført krav om, at der i forbindelse med udvidelsen ikke måtte
lægges
hindringer for Islands og Norges nuværende eksport af fiskeprodukter til de
nye
medlemslande.
Fra EU’s side henviste man til, at EFTA/EØS-landene i
henhold til WTO’s regler ikke havde krav på kompensation for tabt handel
med
fisk. I løbet af forhandlingerne accepterede man dog fra EU’s side at
medvirke
til en forhandlingsløsning, som inkluderede spørgsmålet om handel med fisk,
forudsat at EFTA/EØS-landene var parat til at yde et tilfredsstillende
finansielt bidrag.
Fra dansk side gjorde man sine EU-partnere og Kommissionen
opmærksom på, at forbedret adgang til EU’s marked af frosne sild og
frosne
makrel fra Norge og Island vil stille dansk fiskeforarbejdningsindustri i en
skærpet konkurrencesituation. Man stillede derfor fra dansk side krav om, at
den danske forarbejdningsindustri kompenseres gennem enten toldsuspensioner
eller autonome toldkontingenter af fersk sild og fersk makrel, som er vigtige
råvarer for den danske forarbejdningsindustri. Især Kommissionen ønskede ikke
at inddrage dette spørgsmål direkte i forhandlingerne, men i forbindelse med
sagens Coreper-behandling forud for GAERC mødet den 13. oktober 2003 afgav
Kommissionen følgende erklæring:
»Kommissionen henviser til den fælles erklæring fra Rådet
og Kommissionen, der blev fremsat i forbindelse med vedtagelsen af Rådets
forordning (EF) nr. 104/2000 om den fælles markedsordning.
Kommissionen bekræfter på ny, at den lægger stor vægt på
målet om at styrke Fællesskabets fiskeforarbejdningsindustris
konkurrenceevne.
Dette mål vil blive nået, således som Rådet bekræftede det ved vedtagelsen af
forordning nr. 104/2000,
blandt andet
ved at sikre Fællesskabet tilstrækkelig forsyninger af råvarer til
forarbejdningsindustrien.
Med henblik herpå og fordi autonome toldkontingenter for
perioden 2001-2003 udløber den 31. december 2003, vil Kommissionen undersøge
forsyningssituationen for så vidt angår råvarer til Fællesskabets
forarbejdningsindustri, navnlig som resultat af udvidelsen, og vil forelægge
et
passende forslag inden udgangen af 2003.«
Tilsvarende afgav Danmark ved samme lejlighed en erklæring
med følgende ordlyd:
»For at sikre fair og lige konkurrence på det globale
fiskemarked understreger Danmark, at det er vigtigt at opnå betydelige
forsyninger af toldfrie råvarer af fersk sild og fersk makrel fra tredjelande
til EU’s fiskeforarbejdningsindustri. Danmark mener derfor, at det er
væsentligt at danne modvægt til virkningerne af de forventede nye
handelsstrukturer som følge af EØS-udvidelsen, der – på grundlag af
toldfrie
kontingenter – giver præference til import af frossen sild og frossen
makrel.
Vi opfordrer indtrængende Kommissionen til snarest muligt og inden årets
udgang
at fremsætte et forslag om enten toldsuspensioner eller autonome
toldkontingenter.«
Set fra en dansk synsvinkel var det tilfredsstillende, at
en norsk kvote af frosne pillede rejer blev gjort betinget af, at der senest
den 1. maj 2004 opnås enighed om en ordning angående tilladelse af transit
gennem Norge af fiskeprodukter, som landes i Norge af fiskeskibe
hjemmehørende
i EU’s medlemsstater. Danmark har længe arbejdet for en løsning af dette
spørgsmål.
Fællesskabet vil åbne for toldfrie kvoter af frossen rund
makrel og for frosne sildefileter fra Norge samt for hele frosne sild fra
Norge
og Island. Derudover vil frosne sildeflaps få samme præferentielle status som
frosne sildefileter. Kvoterne vil skulle genforhandles efter fem år. Kvoterne
er beregnet med udgangspunkt i den traditionelle handel mellem Norge og
Island
og de berørte nye medlemsstater.
Indrømmelserne vil blive implementeret via to
tillægsprotokoller til de eksisterende frihandelsaftaler mellem Fællesskabet
og
Norge og mellem Fællesskabet og Island. Disse to tillægsprotokoller er en del
af EØS-udvidelsespakken.
c) Landbrugsvarer
Landbrugsvarer blev kun et mindre spørgsmål i
forhandlingerne. EU krævede indledningsvis 20 procent øgning af de
eksisterende
landbrugskvoter mellem Norge og EU. Norge afviste dette krav og fik
gennemslag
for, at princippet om kompensation for historisk handel med toldpræferencer
blev lagt til grund for forhandlingerne.
Norge har indvilliget i at åbne toldfrie kvoter for visse
landbrugsprodukter (frosne jordbær og andre bær, frø af rajgræs, æblejuice og
kattemad). Kvoterne er beregnet på grundlag af de historiske handelsstrømme
mellem Norge og de berørte tiltrædelseslande.
Denne del af EØS-udvidelsespakken er en bilateral aftale
mellem Fællesskabet og Norge, som har form af en brevveksling.
d) Personers frie bevægelighed/Liechtenstein
Et element i forhandlingerne blev spørgsmålet om
forlængelse af den eksisterende ordning for Liechtenstein i EØS-aftalens
bilag
VIII (etableringsret). Resultatet af forhandlingerne blev, at med
udgangspunkt
i Liechtensteins specifikke geografiske situation vil Liechtensteins
nuværende
særordning om arbejdskraftens frie bevægelighed og etableringsret blive
gennemgået hvert femte år, første gang før maj 2009.
e) Liechtensteins krav om anerkendelse samt
kompensation for tabte landområder i det tidligere Tjekkoslovakiet
Liechtenstein inddrog spørgsmålet om anerkendelse samt om
kompensation for tabte landområder i det tidligere Tjekkoslovakiet i
forhandlingerne. Baggrunden var dels, at Tjekkiet og Slovakiet ikke formelt
har
anerkendt Liechtenstein som en selvstændig stat, dels en strid med Tjekkiet
og
Slovakiet vedrørende de tjekkoslovakiske Benes-dekreter efter 2. verdenskrig.
Benes-dekreterne medførte, at bl.a. Liechtensteins fyrstefamilie fik
konfiskeret landejendomme beliggende i Tjekkoslovakiet. Begrundelsen for
konfiskationen var, at Liechtensteins statsborgere blev ligestillet med
tyskere
af den tjekkoslovakiske efterkrigsregering, og al tysk ejendom konfiskeredes
ved dekreterne. Liechtenstein fik under forhandlingerne indsat en erklæring i
slutakten, hvormed man søgte at få Tjekkiets og Slovakiets anerkendelse af,
at
konfiskationerne var ulovlige. Tjekkiet og Slovakiet nægtede imidlertid at
anerkende Liechtensteins krav, og dette synspunkt er reflekteret i de
erklæringer, som Tjekkiet og Slovakiet ligeledes har indsat i slutakten.
Tilsvarende har Tjekkiet og Slovakiet nægtet at imødekomme Liechtensteins
krav
om en uforbeholden anerkendelse af Liechtenstein som en suveræn stat.
Lovforslagets økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og amtskommuner
Lovforslaget vil ikke have statsfinansielle konsekvenser
for Danmark, idet bidragene til de finansielle mekanismer til mindskelse af
de
økonomiske og sociale uligheder i EU forudses indbetalt af EFTA/EØS-landene,
herunder især Norge. Lovforslaget har således ikke konsekvenser for Danmarks
bidrag til EU’s budget. Tilsvarende vil lovforslaget ikke have
økonomiske
konsekvenser for kommuner eller amtskommuner.
Lovforslagets administrative konsekvenser for stat,
kommuner og amtskommuner
Lovforslaget vil ikke have administrative konsekvenser for
stat, kommuner eller amtskommuner.
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
Dansk erhvervsliv vil på linie med erhvervslivet i andre
EU- lande og i EFTA/EØS-landene kunne benytte sig af de ordninger til
finansiering af investerings- og udviklingsprojekter, som er indeholdt i de
finansielle mekanismer. Dansk erhvervsliv må på en række områder, herunder
miljøområdet, skønnes at have gode forudsætninger for at opnå tilskud i
henhold
til de finansielle mekanismer. De toldfrie kvoter, som Norge har indvilget i
at
åbne for visse landbrugsprodukter, vil også kunne benyttes af dansk
fødevareindustri. Som tidligere anført vil forbedret adgang til EU’s
marked af
frosne sild og frosne makrel fra Norge og Island stille dansk
fiskeforarbejdningsindustri i en skærpet konkurrencesituation.
Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Lovforslaget vil ikke have administrative konsekvenser for
erhvervslivet
Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget vil ikke have miljømæssige konsekvenser ud
over de miljøtiltag, som bliver en konsekvens af tilskudsordningerne under de
finansielle mekanismer vedrørende projekter i EU’s ti nye medlemslande
samt i
Grækenland, Portugal og Spanien.
Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget vil ikke have administrative konsekvenser for
borgerne.
Forholdet til EU-retten
Med lovforslaget giver Folketinget samtykke til, at Danmark
ratificerer aftale om EU’s nye medlemslandes deltagelse i
EØS-samarbejdet.
Som ovenfor anført er EØS-udvidelsesaftalen i EU-retlig
forstand en såkaldt blandet aftale (jfr. EF-traktatens artikel 310), og såvel
Det Europæiske Fællesskab, EU’s nuværende medlemslande, EU’s nye
medlemslande
og EFTA/EØS-lande indgår som kontraherende parter.
Høring i forbindelse med lovforslaget udarbejdelse
Samtlige danske ministerier er blevet hørt i forbindelse
med lovforslagets udarbejdelse. Der er i forbindelse med disse høringer ikke
fremkommet tilkendegivelser om behov for yderligere lovgivningsinitiativer i
forbindelse med EØS-udvidelsen.
Sammenfattende
skema vedrørende vurdering af lovforslagets konsekvenser
Positive konsekvenser/
mindreudgifter
Negative konsekvenser/
merudgifter
Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og
amtskommuner
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for stat, kommuner og
amtskommuner
Ingen
Ingen
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
Mulighed for at udnytte tilskudsordningerne under de
finansielle mekanismer. Mulighed for forøget eksport af landbrugsvarer til
Norge
Skærpet konkurrencesituation for dansk
fiskeforarbejdnings-industri
Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Ingen
Ingen
Miljømæssige konsekvenser
Tilskud til miljøprojekter i EU’s nye medlemslande samt
Grækenland, Spanien og Portugal
Ingen
Administrative konsekvenser for borgerne
Ingen
Ingen
Forholdet til EU-retten
Med lovforslaget giver Folketinget samtykke til at
Danmark ratificerer aftale om de 10 nye EU-medlemslandes deltagelse i
EØS-samarbejdet
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1, nr. 1
Forslaget til ny § 1, stk. 2 indeholder
Folketingets samtykke i medfør af Grundlovens § 19 til ratifikation af
aftalen om Tjekkiets, Estlands, Cyperns, Letlands, Litauens, Ungarns, Maltas,
Polens, Sloveniens og Slovakiets deltagelse i Det Europæiske Økonomiske
Samarbejdsområde.
I forslaget til ny § 1, stk. 3 tages der højde
for eventuelle senere udvidelser af EØS-samarbejdet (som konsekvens af
udvidelser af EU), og Folketinget meddeler sit forhåndssamtykke til indgåelse
af sådanne aftaler. Dette indebærer, at sådanne senere EØS-udvidelsesaftaler
ikke vil blive forelagt Folketinget med henblik på indhentelse af samtykke.
Det
er herved en forudsætning, at EØS-aftalens sagsområde ikke samtidigt udvides.
Til § 1, nr. 2
Forslagene til nye bestemmelser svarer i sit indhold til
§ 2 i lov om Danmarks tiltrædelse af aftale om Det Europæiske Økonomiske
Samarbejdsområde, men tilføjer henvisning til EØS-udvidelsesaftalen. Der er
således tale om en tilpasning af EØS-tiltrædelseslovens § 2, som hermed
inkluderer de nye EU-lande. Indholdet af EØS-tiltrædelseslovens § 2 er i
øvrigt uændret, d.v.s. at der ikke ændres på den hjemmel, som blev givet de
enkelte ministre til at fastsætte bestemmelser om fravigelse af lovgivningens
krav på en række nærmere opregnede punkter, i det omfang EØS-aftalen gør det
nødvendigt.
Til § 1, nr. 3
Ligesom det var tilfældet i forbindelse med lov om Den
Europæiske Unions udvidelse med Tjekkiet, Estland, Cypern, Letland, Litauen,
Ungarn, Malta, Polen, Slovenien og Slovakiet, så har man også i nærværende
sammenhæng ønsket at præcisere Færøerne og Grønlands status i forhold til
loven. En tilsvarende præcisering skønnedes ikke nødvendig i forbindelse med
EØS-tiltrædelsesloven fra 1992.
Færøernes og Grønlands forhold til EU og EØS-samarbejdet er
som følger:
Traktaterne, der danner grundlag for Den Europæiske Union,
finder ikke anvendelse for Færøerne, jfr. § 8 i lov nr. 447 af 11.
oktober
1972 om Danmarks tiltrædelse af De Europæiske Fællesskaber. Færøerne er
derfor
heller ikke omfattet af EØS-samarbejdet.
Grønland har status af oversøisk område i henhold til
EF-traktatens 4. del, jfr. lov om Danmarks tiltrædelse af De Europæiske
Fællesskaber som ændret ved lov nr. 259 af 28. maj 1984 om ændring af
Grønlands
status i forhold til EF. Nærværende lov ændrer ikke på sådanne
EØS-rettigheder
og EØS-forpligtelser, som måtte følge af EF-traktatbestemmelserne ved
Grønlands
udtræden af EU.
Til § 2
Bestemmelsen fastslår, at loven træder i kraft dagen efter
bekendtgørelsen i Lovtidende.
Bilagsoversigt
Bilag 1: Redegørelse for EØS-udvidelsesaftalens indhold
Bilag 2: EØS-udvidelsesaftalen, slutakt og de fire
bilaterale aftaler
EØS-udvidelsesaftalens to bilag er ikke optrykt i
lovbemærkningernes bilag 2, men kan – ligesom det øvrige aftalekompleks
–
findes på Udenrigsministeriets og Folketingets hjemmeside på adresserne
www.udenrigsministeriet.dk
www.folketinget.dk
Aftalekomplekset vil inden aftalens ikrafttræden
blive offentliggjort i EU-tidende.
Bilag 1
Redegørelse for EØS-udvidelsesaftalens indhold
EØS-udvidelsesaftalen består af en hoveddel med præambel
og syv artikler, to bilag, som omhandler henholdsvis tekniske tilpasninger og
overgangsordninger, samt en slutakt, som inkluderer afgivne erklæringer og de
bilaterale aftaler om finansiering, fisk og landbrug. De bilaterale aftaler
indgår som elementer i det samlede forhandlingsresultat. Om aftalens indhold
bemærkes følgende:
Udvidelsesaftalens præambel og artikler
Præamblen består af fire korte afsnit, som beskriver udgangspunktet
for EØS-udvidelsen.
For
det første
henvises der til EU’s
tiltrædelsestraktat, som blev undertegnet i Athen den 16. april 2003.
For det andet
henvises der til til
EØS-aftalens artikel 128, som er EØS-udvidelsens retslige udgangspunkt.
For det tredje
henvises der til de ti
nye medlemslandes ansøgninger om at blive kontraherende parter i EØS-aftalen.
For det fjerde
henvises der til, at
vilkårene for disse landes deltagelse i EØS-samarbejdet skal fastsættes i en
aftale mellem de nuværende kontraherende parter og ansøgerlandene.
Artikel 1
fastslår, at
EU’s nye medlemslande bliver kontraherende parter til EØS-aftalen. Fra
EØS-udvidelsens ikrafttrædelse skal EØS-aftalens bestemmelser være bindende
for
de nye medlemslande på samme vilkår som for de nuværende aftaleparter. Der er
ikke tale om nogen udvidelse af EØS-aftalens saglige anvendelsesområde. Som
følge af, at EØS-aftalen stadigt videreudvikles inden for samarbejdets
rammer,
fastsættes der en skæringsdato. Denne skæringsdato indebærer, at de nye
kontraherende
parters forpligtelser omfatter alt EØS-regelværk vedtaget af Det Blandede
EØS-udvalg før den 1. november 2002. De resterende EØS-forpligtelser må for
de
nye kontraherende parters vedkommende vedtages som en særskilt »tillægspakke«
i
Det Blandede EØS-udvalg, efter at udvidelsesaftalen er trådt i kraft.
Tilsvarende skæringsdato findes også i EU’s udvidelsestraktat.
Stk. 3
giver EØS-udvidelsesaftalens bilag samme retslige status som aftalens
hoveddel.
Bilagene omhandler tekniske tilpasninger i EØS’ acquis som følge af
udvidelsen
samt overgangsordninger til denne. Dette skal ses i sammenhæng med
EØS-aftalens
artikel 2 a), som gør de retsakter, som er omhandlet i aftalens bilag, til en
del af aftalen.
Artikel 2
omhandler to
nye protokoller til EØS-aftalen. Den ene protokol omhandler en ny
finansieringsordning (protokol 38
bis
).
Den anden protokol (protokol 44) vedrører institutionelle tilpasninger som
følge af, at fire beskyttelsesklausuler fra EU’s tiltrædelsestraktat
inkorporeres i EØS-aftalen. Endvidere er der tale om tekniske justeringer af
henholdsvis EØS-aftalens hoveddel og en af protokollerne. Nogle af
justeringerne skyldes, at man ikke ændrede EØS-aftalen ved forrige
EU-udvidelse
i 1995, da Finland, Sverige og Østrig overgik fra EFTA-søjlen til EU-søjlen i
EØS. Der foretages desuden nødvendige justeringer som følge af, at Traktaten
om
Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab ophørte i juli 2002.
Nærmere om bestemmelserne i artikel 2:
Art. 2, stk. 1 a)
ændrer EØS-aftalens liste over kontraherende parter som følger:
For det første
slettes Det Europæiske
Kul- og Stålfællesskab fra listen.
For
det andet
overføres de tidligere EFTA/EØS-stater, som sluttede sig til EU i
1995 (d.v.s. Finland, Sverige og Østrig) til gruppen af EU-lande.
For det tredje
tilføjes de nye
kontraherende parter til listen.
Art. 2, stk. 1 b)
laver enkelte tekniske justeringer i de retslige definitioner i EØS-aftalens
artikel 2. Under i) begrænses definitionen af EFTA/EØS-lande til at omfatte
Island, Liechtenstein og Norge, i overensstemmelse med den faktiske situation
siden 1995. Under ii) fjernes henvisningen til Traktaten om Oprettelse af Det
Europæiske Kul- og Stålfællesskab. Under iii) defineres EU’s
tiltrædelsesakt af
16. april 2003.
Art. 2, stk. 1 c)
fjerner henvisningen til Traktaten om Oprettelse af Det Europæiske Kul- og
Stålfællesskab fra EØS-aftalens artikel 109. Artikel 109 vedrører tilsynet
med
EØS-aftalen.
Art. 2, stk. 1 d)
justerer EØS-aftalens artikel 117 vedrørende låne- og tilskudsordningen,
således at denne også henviser til den nye protokol 38 a om EØS’
finansieringsmekanisme, som vil gælde fra 2004 til 2009.
Art. 2, stk. 1 e)
fjerner EØS-aftalens artikel 121 c) om samarbejde mellem Østrig og Italien
vedrørende Tirol, Voralberg og Trentino-Südtirol/Alto Adige. Denne
bestemmelse
er efter Østrigs tiltrædelse af EU i 1995 ikke længere aktuel.
Art. 2, stk. 1 f
)
justerer EØS-aftalens artikel 126 om aftalens geografiske anvendelsesområde.
I
stk. 1 fjernes henvisningerne til Traktaten om Oprettelse af Det
Europæiske Kul- og Stålfællesskab. Endvidere fjernes henvisningerne til
Finlands, Sveriges og Østrigs territorium for at reflektere, at disse lande
falder ind under EU’s område efter tiltrædelsen i 1995.
Art. 2, stk. 1 g)
justerer EØS-aftalens artikel 129 vedrørende EØS-aftalens sprogregime,
således
at de nye officielle sprog, som er en følge af de nye medlemslandes
tiltrædelse
af EU, vil opnå samme status i EØS som EU’s nuværende officielle sprog.
Endvidere er teksten også her justeret for at reflektere Finlands, Sveriges
og
Østrigs tiltrædelse af EU i 1995.
Art. 2, stk. 2 a)
justerer protokol 36 om vedtægterne for Det Blandede
EØS-Parlamentarikerudvalg.
Antallet af medlemmer i Det Blandede EØS-Parlamentarikerudvalg ændres til 24
medlemmer, hvilket svarer til udvalgets medlemsantal, efter at Finland,
Sverige
og Østrig blev medlemmer af EU i 1995. Forud for dette tidspunkt var der 66
medlemmer af udvalget, men antallet blev i praksis reduceret til 24. Det
Blandede EØS-Parlamentarikerudvalgs gamle vedtægter fastslog eksplicit, at
udvalget
skulle have 66 medlemmer. De nuværende vedtægter, som blev vedtaget i 1996,
omtaler ikke spørgsmålet, om end der i art. 1 henvises til protokol 36 som
udvalgets juridiske grundlag.
Art. 2, stk. 2 b)
tilføjer en ny protokol 38 a om EØS’ finansieringsmekanisme.
Bestemmelserne
omhandler den fælles finansieringsmekanisme, hvorefter Norge, Island og
Liechtenstein sammen skal bidrage til at mindske økonomiske og sociale
uligheder inden for EØS-området efter udvidelsen. Der var enighed mellem
forhandlingsparterne om at nedfælde bestemmelserne om finansieringsmekanismen
i
en ny protokol 38 a adskilt fra protokol 38 om låne- og tilskudsordningen,
som
der blev opnået enighed om som en del af EØS-aftalen i 1992, og også adskilt
fra protokol 31, som er hjemmelsgrundlaget for det finansielle instrument,
som
blev vedtaget i Det Blandede EØS-udvalg som en videreførelse af den
oprindelige
låne- og tilskudsordning.
Nærmere om bestemmelserne i protokol 38 a:
Artikel 1
fastslår, at
EFTA/EØS-landene skal bidrage til at mindske de økonomiske og sociale
uligheder
i EØS gennem finansiering af bevillinger til investerings- og
udviklingsprojekter.
Artikel 2
fastslår, at
det samlede finansielle bidrag omtalt i artikel 1 skal være på 600 millioner
EUR, som stilles til rådighed i årlige trancher på 120 millioner EUR i
perioden
fra den 1. maj 2004 til den 30. april 2009.
Artikel 3
fastslår, at
midlerne stilles til rådighed for projekter i følgende sektorer:
–
beskyttelse af
miljøet, herunder det menneskelige miljø, blandt andet ved mindskelse af
forurening og fremme af vedvarende energi,
–
fremme af bæredygtig
udvikling i kraft af forbedret ressourceanvendelse og -forvaltning,
–
bevarelse af den
europæiske kulturarv, herunder offentlig transport og byfornyelse,
–
udvikling af de
menneskelige ressourcer, blandt andet ved en indsats på uddannelsesområdet,
styrkelse af lokalregeringernes eller deres institutioners administrative og
forvaltningsmæssige kapacitet samt styrkelse af de demokratiske processer,
der
støtter denne udvikling,
–
sundhed og
børnepasning.
Akademisk forskning kan tildeles midler, for så vidt den er rettet
mod en eller flere af de prioriterede sektorer.
Artikel 4
fastslår, at
bidraget fra EFTA/EØS-landene ikke må overstige 60 procent af
projektomkostningerne, undtagen når det drejer sig om projekter, der ellers
finansieres via en central-, regional- eller lokalregerings
budgetbevillinger,
hvor bidraget ikke må overstige 85 procent af de samlede omkostninger.
Reglerne
for statsstøtte skal overholdes. Kommissionen skal vurdere, om
projektforslagene er forenelige med EU’s målsætninger. EFTA/EØS-landenes
ansvar
for projekterne er begrænset til at sørge for midler.
Artikel 5
fastslår
fordelingsnøglen mellem modtagerlandene Grækenland, Portugal og Spanien, samt
de nye medlemslande.
Artikel 6
fastslår, at
ordningen skal gennemgås i november 2006 og november 2008 med henblik på en
omfordeling af eventuelle ubrugte midler.
Artikel 7
fastslår, at
EØS’ finansieringsmekanisme skal koordineres med den norske
finansieringsmekanisme, og at ansøgningsprocedurerne for de to ordninger skal
være de samme. Der skal eventuelt tages hensyn til relevante ændringer i
Fællesskabets samhørighedspolitikker.
Artikel 8
fastslår, at
EFTA/EØS-landene skal nedsætte et udvalg, som skal forvalte ordningen.
Nærmere
regler om implementeringen vil blive fastlagt senere.
Forvaltningsomkostninger
dækkes inden for beløbsrammen i artikel 2.
Artikel 9
fastslår, at
når ordningen udløber efter fem år, forpligter de kontraherende parter sig
til,
med forbehold for deres rettigheder og forpligtelser efter EØS-aftalen og i
lyset af aftalens artikel 115, at vurdere behovet for fortsat at mindske de
økonomiske og sociale uligheder inden for EØS.
Artikel 10
fastslår, at
dersom et eller flere af modtagerlandene opført i protokollens artikel 5 ikke
bliver parter i aftalen den 1. maj 2004, eller dersom der opstår ændringer i
medlemskabet af EFTA-søjlen i EØS, skal protokollen gøres til genstand for de
nødvendige tilpasninger.
Artikel 2, stk. 2 c)
tilføjer en ny protokol 44 om beskyttelsesmekanismer til EØS-aftalen. Den
inkorporerer og tilpasser de EØS-relevante beskyttelsesmekanismer, som findes
i
EU’s tiltrædelsesakt. Det drejer sig om følgende fire tidsbegrænsede
beskyttelsesklausuler: Den såkaldte generelle økonomiske beskyttelsesklausul
(ved alvorlige og vedvarende økonomiske problemer i en sektor eller et
bestemt
geografisk område), beskyttelsesklausulen for det indre marked (dersom et af
tiltrædelseslandene ikke opfylder sine aftaleforpligtelser), samt de
beskyttelsesklausuler, som er nedfældet i overgangsordningerne for
henholdsvis
fri bevægelighed for personer og for vejtransport.
Bestemmelserne i EU’s tiltrædelsesakt om anvendelse af
beskyttelsesklausulerne er baseret på EU’s institutionelle ordninger,
hvor
Kommissionen og Rådet er bemyndiget til at træffe beslutninger på vegne af
medlemslandene. Sådanne beslutninger skal i henhold til EØS-aftalen tages af
det enkelte EFTA/EØS-land samt af Kommissionen (for EU-siden). Protokol 44
fastslår, at anvendelsen af de fire beskyttelsesklausuler i EØS-sammenhæng
skal
følge de principper og fremgangsmåder, som følger af EØS-aftalen.
Angående den generelle økonomiske beskyttelsesklausul, fastslår
protokol 44 stk. 1, at gældende beskyttelsesklausul i EØS-aftalens
artikel
112 også skal gælde for de forhold, som er reguleret i tiltrædelsesaktens
relevante bestemmelse (artikel 37), inden for samme tidsrum og med de samme
retsvirkninger. Dette betyder, at EFTA/EØS-landene træffer beslutninger på
nationalt grundlag i overensstemmelse med fremgangsmåden i EØS-aftalens
artikel
113 og 114. Eksisterende rettigheder efter EØS-aftalens artikel 112 vil ikke
blive berørt. Vilkårene for at anvende bestemmelsen er, at en aftalepart
oplever alvorlige og vedvarende økonomiske problemer i en sektor eller et
bestemt geografisk område. Vilkårene er langt hen ad vejen de samme som efter
EØS-aftalens artikel 112. Imidlertid åbner protokol 44 for, at
EFTA/EØS-landene
i en overgangsperiode kan træffe foranstaltninger i forhold til ét eller
flere
af de nye medlemslande til forskel fra artikel 112, som i princippet kun kan
anvendes over for samtlige aftaleparter. Den samme institutionelle tilpasning
gælder også for de specielle beskyttelsesklausuler nedfældet i
overgangsordningerne for henholdsvis fri bevægelighed for personer og
vejtransport. Også her vil EØS-aftalens artikel 112, 113 og 114 gælde på de
forhold, som er reguleret i overgangsordningerne, og inden for de samme
tidsrum
og med samme retsvirkninger.
Beskyttelsesklausulen for det indre marked, som er en konsekvens
af tiltrædelsesaktens artikel 38, giver Kommissionen ret til at træffe
nødvendige foranstaltninger i en treårig periode fra ikrafttrædelsen, dersom
et
af tiltrædelseslandene ikke opfylder sine aftaleforpligtelser. Bestemmelsen
skal ses i lyset af de særlige opgaver, Kommissionen har i EU med hensyn til
at
overvåge det indre markeds virkemåde. Eventuelle EØS-relevante
beskyttelsesforanstaltninger, som træffes på EU-siden, vil her følge
EØS-aftalens ordinære fremgangsmåde for beslutningstagning (jfr. EØS-aftalens
kapitel 2), det vil sige inkorporering i EØS-aftalen gennem beslutning i Det
Blandede EØS-udvalg. Kravene til enstemmige beslutninger i Det Blandede
EØS-udvalg gør, at Kommissionens vedtagelser ikke vil have direkte virkning
for
EFTA/EØS-landene. I de fleste tilfælde vil EU og EFTA/EØS-landene have
sammenfaldende interesser i forhold til tiltrædelseslandenes opfyldelse af
EU-
og EØS-forpligtelserne. Dersom et af EFTA/EØS-landene skulle mene, at
Kommissionen bør træffe beskyttelsesforanstaltninger over for et eller flere
af
de nye medlemslande, kan det i henhold til protokol 44 tage dette op i Det
Blandede EØS-udvalg.
Artikel 3
omhandler de
såkaldte tekniske tilpasninger, det vil sige nødvendige justeringer, som
foretages i EU- og EØS-acquis som følge af de nye medlemslandes deltagelse i
EU
og EØS. Stk. 1 fastslår, at alle ændringer, som foretages som følge af
tiltrædelsesakten, i de EU-retsakter, som er inkorporeret i EØS-aftalen, skal
være en del af EØS-aftalen. Bestemmelsen sikrer, at de tekniske tilpasninger
nedfældet i EU’s tiltrædelsesakt, som er inkluderet i
EØS-udvidelsesaftalen
gennem henvisninger indsat i bilag A til EØS-udvidelsesaftalen, gøres
tilsvarende gældende i EØS. Stk. 2, 3 og 4 er rent tekniske
bestemmelser,
som tilføjer referencer til EU’s tiltrædelsesakt i de af EØS-aftalens
bilag og
protokoller, som indeholder henvisninger til retsakter. I en konsolideret
version af EØS-aftalen vil det dermed fremgå, at den aktuelle retsakt er
ændret
gennem EU’s tiltrædelsesakt. Stk. 5 sikrer, at eventuelle tekniske
tilpasninger, som fejlagtigt er udeladt, eller justeringer foretaget i
EØS-relevante retsakter mellem skæringsdatoen 1. november 2002 og
ikrafttrædelsen, skal inkorporeres i EØS-aftalen i henhold til den sædvanlige
fremgangsmåde for beslutningstagning i EØS. Sådanne yderligere tekniske
tilpasninger vil skulle inkluderes i den såkaldte »tillægspakke« omtalt under
artikel 1 ovenfor, som vil blive inkorporeret i EØS-aftalen gennem de
sædvanlige procedurer for inkorporering af regelværk i EØS-aftalen gennem
beslutninger i Det Blandede EØS-udvalg.
Artikel 4 omhandler de overgangsordninger, som der blev opnået
enighed om i forhandlingerne mellem EU og tiltrædelseslandene. Stk.1
fastslår,
at de overgangsordninger, som er nedfældet i EU’s tiltrædelsesakt, og
som
vedrører retsakter, som indgår i EØS-aftalen, gøres tilsvarende gældende i
EØS
gennem henvisninger indført i EØS-udvidelsesaftalens bilag B. Stk. 2
sikrer, at eventuelle overgangsordninger, som fejlagtigt er blevet udeladt,
eller overgangsordninger, der er opnået enighed om efter skæringsdatoen, skal
inkorporeres i EØS-aftalen i henhold til den sædvanlige fremgangsmåde for
beslutningstagning i EØS. Sådanne yderligere overgangsordninger vil skulle
inkluderes i den såkaldte »tillægspakke«, jfr. bemærkningerne til artikel 3
ovenfor.
Artikel 5
fastslår, at
enhver aftalepart kan tage spørgsmål op i Det Blandede EØS-udvalg vedrørende
aftalens fortolkning og anvendelse, og at Det Blandede EØS-udvalg har pligt
til
at forsøge at finde en løsning, som sikrer EØS-aftalens fortsatte funktion.
Bestemmelsen fastslår herved sådanne principper, som allerede følger af
EØS-aftalens bestemmelser og af den praksis, som er udviklet i Det Blandede
EØS-udvalg siden EØS-aftalens ikrafttrædelse.
Artikel 6
indeholder
bestemmelser om ratifikation og godkendelse, deponering af ratificerings-
eller
godkendelsesinstrumenter og om aftalens ikrafttrædelse. Stk. 1 fastslår,
at EØS-udvidelsesaftalen skal ratificeres eller godkendes af både nuværende
og
nye aftaleparter i overensstemmelse med deres forfatningsregler, hvilket
indebærer, at der skal tages stilling til aftalen i 28 stater. Som følge af,
at
Det Europæiske Fællesskab indgår som selvstændig part i aftalen, skal den
også
godkendes i henhold til EU’s interne procedurer. Ratificerings- og
godkendelsesinstrumenterne skal deponeres i EU’s rådssekretariat på
samme måde
som ratificeringsinstrumenterne for EØS-aftalen. Stk. 2 og 3 omhandler
ikrafttrædelsestidspunktet. I henhold hertil vil EØS-udvidelsesaftalen træde
i
kraft samtidig med EU’s udvidelse, det vil sige den 1. maj 2004,
forudsat at
alle ratificerings- eller godkendelsesinstrumenter er blevet deponeret før
denne dato, og forudsat at aftalen om den bilaterale norske
finansieringsmekanisme, de to bilaterale tillægsprotokoller om fisk for
henholdsvis Island og Norge og den bilaterale brevveksling mellem Norge og
Fællesskabet om landbrugsprodukter træder i kraft samtidig. Dette afspejler
den
forudsætning, som også er nedfældet i slutakten, at EØS-udvidelsesaftalen og
de
fire bilaterale aftaler udgør delelementer i en samlet løsning på de
forskellige spørgsmål, som blev behandlet i forbindelse med EØS-udvidelsen.
Dersom ikke samtlige nye kontraherende parter har ratificeret inden dette
tidspunkt, træder EØS-udvidelsesaftalen i kraft for de stater, som har gjort
det. EØS-Rådet træffer i så fald øjeblikkeligt afgørelse om de tilpasninger,
der skal foretages til denne aftale og i givet fald til EØS-aftalen.
Artikel 7
bestemmer, at
originalversionerne af EØS-udvidelsesaftalen, totalt 22 sprogversioner, med
samme gyldighed, skal deponeres i EU’s rådssekretariat, og at bekræftede
kopier
skal distribueres til samtlige aftaleparter.
Bilag A og bilag B
I EØS-udvidelsesaftalens bilag A er opført henvisninger til de
steder i EØS-aftalens bilag og protokoller, der ændres i medfør af EU’s
tiltrædelsesakt.
I EØS-udvidelsesaftalens bilag B er opført de overgangsordninger,
som overtages fra EU’s tiltrædelsesakt, og som inkorporeres i
EØS-aftalen
Der er tale om tilpasninger og overgangsordninger, som er aftalt
mellem EU og de nye medlemslande, og som også vil gælde for EØS-udvidelsen.
Tekniske tilpasninger i den eksisterende EØS-aftale er nødvendige for at
genspejle, at aftalen udvides med ti nye lande. Der kan være tale om
nødvendige
tilføjelser af de nye medlemslandes navne, nye officielle betegnelser fordi
der
bliver flere officielle EU-sprog, nye myndighedsoganer som tillægges
forvaltningsopgaver, kriterier for godkendelse af vidnemål og produkter
o.s.v.
Indholdet i overgangsordningerne i EØS-udvidelsen er de samme som i de
overgangsordninger, som de nye medlemslande har aftalt i forhold til EU.
EØS-udvidelsesaftalens bilag A og B kræver derfor ikke ændringer i dansk
lovgivning, f.s.v. de omhandlede tekniske tilpasninger og overgangsordninger
allerede er indeholdt i tiltrædelsesakten og Danmarks nationale
implementering
af tiltrædelsesakten. Der skal derfor ikke her gøres rede for det nærmere
indhold af bilag A og B.
Eneste undtagelse fra ovennævnte er Liechtensteins særordning
vedrørende fri bevægelighed for personer og fri etableringsret, jfr. den i
bilag B indeholdte ændring af EØS-aftalens bilag VIII (etableringsret),
stk. 2. Der er med denne ændring tale om, at tidspunktet for den
tilbagevendende femårige behandling af Liechtensteins særordning udskydes til
at finde sted første gang før maj 2009.
Slutakten med tilknyttede erklæringer og aftaler
Slutakten
Slutakten er vedlagt fælleserklæringer og andre erklæringer, som
afgives i forbindelse med EØS-udvidelsen. Også den bilaterale aftale mellem
Norge og Det Europæiske Fællesskab om en finansieringsmekanisme, de to
bilaterale tillægsprotokoller om markedsadgang for fisk, som indeholder
henholdsvis Islands og Norges fiskeriaftale i forbindelse med udvidelsen,
samt
brevvekslingen, som indeholder Norges bilaterale aftale angående visse
landbrugsvarer, er medtaget i slutakten fra forhandlingerne.
Slutakten bestemmer også, at de nye medlemslande skal holdes
underrettet og spørges til råd om relevante spørgsmål, som behandles i Det
Blandede EØS-udvalg før udvidelsen. Endvidere skal EØS-aftalen oversættes til
de nye medlemslandes sprog inden EØS-udvidelsesaftalens ikrafttrædelse.
De kontraherende parters fælles erklæring om
samtidig udvidelse af EU og EØS
Parterne fremhæver i fælleserklæringen betydningen af, at de
nuværende og de nye EØS-lande ratificerer eller godkender
EØS-udvidelsesaftalen
tidsnok til at sikre samtidig udvidelse af EU og EØS den 1. maj 2004.
De kontraherende parters fælles erklæring om
oprindelsesregler
EFTAs frihandelsaftaler med tiltrædelseslandene ophører ved disse
landes tiltrædelse af EU. Grundlaget for præferencehandlen mellem
EFTA/EØS-landene og de nye medlemslande bliver EØS-aftalens egne
oprindelsesregler. Fælleserklæringen om anvendelse af oprindelsesreglerne
skal
sørge for, at præferencehandel sker uhindret i en overgangsperiode.
De kontraherende parters fælles erklæring ad artikel
126 i EØS-aftalen
Fælleserklæringen, som vedrører fortolkning af EØS-aftalens
artikel 126 om EØS-aftalens geografiske anvendelsesområde, skal ses i lyset
af
den særlige politiske situation, som gør sig gældende for den cypriotiske
regering, som ikke udøver effektiv kontrol over hele Republikken Cyperns
territorium. Det følger at EØS-aftalens artikel 126, at suspensionen af
EU-acquis på de dele af Republikken Cyperns territorium, hvor den cypriotiske
regering ikke udøver effektiv kontrol (jfr. tiltrædelsesaktens protokol 10
vedrørende Cypern), har samme gyldighed i relation til EØS-aftalen som det er
tilfældet i forhold til EU-udvidelsen. EØS-aftalens bestemmelser har m.a.o.
gyldighed for det samme territorium, som EU’s acquis gælder for.
EFTA/EØS-landenes generelle fælles erklæring
Erklæringen tager principielt forbehold for, at de erklæringer,
som blev afgivet fra EU-siden eller fra tiltrædelseslandene i forbindelse med
EU-udvidelsen, og som er relevante for EØS-aftalen, ikke skal kunne tolkes
eller anvendes på en måde, som vil være i strid med forpligtelserne i
EØS-udvidelsesaftalen eller EØS-aftalen. Der findes en tilsvarende erklæring
i
slutakten til EU’s tiltrædelsesakt, som er afgivet af de nuværende
medlemslande.
EFTA/EØS-landenes fælles erklæring om arbejdstageres
fri bevægelighed
Erklæringen er knyttet til overgangsordningerne vedrørende
personers fri bevægelighed og giver udtryk for EFTA/EØS-landenes intentioner
om
at give borgere fra tiltrædelseslandene adgang til de nationale
arbejdsmarkeder
på et så tidligt tidspunkt som muligt. Indholdsmæssigt er erklæringen i
overensstemmelse med en tilsvarende erklæring fra de nuværende EU-lande i
forbindelse med EU-udvidelsen. Teksten i erklæringen afspejler også
videreførelsen af den særordning, som Liechtenstein har i EØS med hensyn til
personers fri bevægelighed og etableringsret.
EFTA/EØS-landenes fælles erklæring om det indre
marked for elektricitet
EU arbejder for etablering af et fuldt operationelt og effektivt
indre marked for elektricitet. For at opnå dette er det vigtigt at begrænse
faren for konkurrenceforvridning. Fælleserklæringen fra EFTA/EØS-landene
svarer
til en erklæring, som EU-landene har afgivet i forbindelse med Estlands
overgangsordning frem til 2008 vedrørende det indre marked for elektricitet.
I
erklæringen foretages der en kobling mellem omstruktureringen af
olieskiffersektoren i Estland frem til 2012 og behovet for en gradvis åbning
af
elektricitetsmarkedet for ikke-husholdningskunder.
Liechtensteins erklæring
Erklæringen er begrundet i uløste folkeretlige og
erstatningsretslige spørgsmål mellem Liechtenstein og henholdsvis Tjekkiet og
Slovakiet. De to sidstnævnte lande har ikke etableret diplomatiske
forbindelser
med Liechtenstein. I 1945 behandlede Tjekkoslovakiet borgere fra
Liechtenstein
som tyske borgere og beslaglagde deres ejendom uden kompensation i henhold
til
de såkaldte Benes-dekreter. Liechtenstein udtrykker i sin erklæring antagelse
om, at alle kontraherende parter respekterer Liechtenstein som en mangeårig
suveræn og anerkendt stat, som var neutral under hele 1. og 2. verdenskrig.
Erklæringer fra henholdsvis Tjekkiet og Slovakiet om
Liechtensteins erklæring
Som følge af Liechtensteins erklæring har både Tjekkiet og
Slovakiet afgivet egne erklæringer. Erklæringerne er ikke enslydende, men
berører spørgsmålet om anerkendelse og etablering af diplomatiske
forbindelser
med Liechtenstein. Endvidere tilsigter erklæringerne at ophæve eventuelle
retsvirkninger af Liechtensteins erklæring.
Estlands, Cyperns, Letlands, Maltas og Sloveniens
erklæring ad artikel 5 i protokol 38 a om EØS’ finansieringsmekanisme
Estland, Cypern, Letland, Malta og Slovenien anfører i deres
erklæring, at fordelingsnøglen i artikel 5 i protokol 38 a om EØS’
finansieringsmekanisme efter deres opfattelse ikke kan danne fortilfælde i
forbindelse med udarbejdelse af fremtidige forslag om fordelingsnøgler i
forbindelse med Fællesskabets samhørigheds- og strukturinstrumenter.
Kommissionens erklæring om gennemgang af
oprindelsesregler for handel med fisk mellem Norge og EU før den 1. maj 2004
med henblik på harmonisering
Der er i dag tre sæt oprindelsesregler for handel med fisk mellem
Norge og EU, fordi handlen er reguleret i tre forskellige aftaler (Det
såkaldte
fiskebrev, protokollen til Frihandelsaftalen og EØS-aftalen). Kommissionen
udtrykker i erklæringen, at den skal undersøge mulighederne for harmonisering
af regelsættene inden 1. maj 2004.
Aftale mellem Norge og Det Europæiske Fællesskab om
en norsk finansieringsmekanisme for perioden 2004-2009
Aftalen omhandler Norges forpligtelser med hensyn til at
oprette en finansieringsmekanisme for at mindske de sociale og økonomiske
uligheder i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde og skal ses i
sammenhæng
med oprettelsen af en ny EØS-finansieringsmekanisme. Det er en bilateral
aftale, der er indgået mellem Norge og Det Europæiske Fællesskab, men den
indgår som en del af en generel forhandlingsløsning om udvidelsen af EØS.
Artikel 1
fastslår, at
Norge har forpligtet sig til at oprette en bilateral finansieringsmekanisme
for
at mindske de økonomiske og sociale uligheder inden for EØS. De
forpligtelser,
som Norge har påtaget sig i henhold til denne aftale, forudsætter, at Norge
deltager i EØS-samarbejdet som en EFTA-stat.
Artikel 2
fastslår
beløbet til 567 millioner EUR, som stilles til rådighed i årlige trancher af
113,4 millioner EUR i perioden fra den 1. maj 2004 til og med den 30. april
2009.
Artikel 3
fastslår, at
tilskuddene skal gå til de samme sektorer som under
EØS-finansieringsmekanismen, men med prioritet for projekter på følgende
områder:
–
gennemførelse af
Schengen-resultaterne, støtte til nationale Schengen-handlingsplaner samt
styrkelse af retsvæsnet,
–
miljø, bl.a. med
vægt på styrkelse af den administrative kapacitet til at gennemføre relevante
resultater og investeringer i infrastruktur og teknologi med prioritet til
kommunal affaldsforvaltning,
–
regionalpolitiske og
grænseoverskridende aktiviteter,
–
teknisk bistand i
forbindelse med gennemførelse af EU-lovgivning.
Artikel 4
fastslår, at
det norske bidrag ikke må overstige 60 % af projektomkostningerne, undtagen
for
projekter finansieret af offentlige myndigheder, hvor det maksimale
støtteniveau
er 85 % af de samlede omkostninger. Reglerne for statsstøtte skal overholdes.
Norges retslige ansvar for projekterne er begrænset til de tilførte midler.
Artikel 5
fastslår, at
det er de nye medlemslande Tjekkiet, Estland, Cypern, Letland, Litauen,
Ungarn,
Malta, Polen, Slovenien og Slovakiet, der er modtagere i henhold til
fordelingsnøglen, som findes i artikel 5.
Artikel 6
fastslår, at
ordningen skal gennemgås i november 2006 og november 2008 med henblik på en
omfordeling af eventuelle ubrugte midler.
Artikel 7
fastslår, at
den norske finansieringsmekanisme skal koordineres med
EØS-finansieringsmekanismen, og at ansøgningsprocedurerne for de to ordninger
skal være identiske.
Artikel 8
fastslår, at
de norske myndigheder eller et organ udpeget af den norske regering skal
forvalte finansieringsmekanismen og træffe beslutninger om støtte.
Forvaltningsomkostningerne vil blive dækket inden for det i artikel 2 anførte
beløb.
Artikel 9
fastslår, at
hvis et eller flere modtagerlande opført i artikel 5 ikke bliver
kontraherende
parter i EØS den 1. maj 2004, vil aftalen gøres til genstand for de
nødvendige
tilpasninger.
Bilateral fiskeriaftale mellem Norge og Det
Europæiske Fællesskab
Den bilaterale fiskeriaftale mellem Norge og Det
Europæiske Fællesskab har form af en tillægsprotokol til den bilaterale
frihandelsaftale fra 1973. Dette er identisk med fremgangsmåden fra 1995,
hvor
man konsoliderede resultaterne fra 1986 og 1995 og oprettede en
tillægsprotokol
til frihandelsaftalen. Udover at beskrive resultaterne fra forhandlingerne om
fisk justerer protokollen de officielle sprog i frihandelsaftalen, således at
også de nye sprog er omfattet.
Artikel 1
fastslår, at
frihandelsaftalen med tilhørende protokoller og bilag skal oversættes til de
nye officielle EU-sprog.
Artikel 2
fastslår, at
de forhold, der vedrører import til EU af visse fiskeprodukter hidrørende fra
Norge, fremgår af protokollen og bilagene til protokollen, og at
kontingenternes størrelse skal gennemgås på ny inden 30. april 2009. Niveauet
på kontingenterne skal da gennemgås i lyset af relevante faktorer. Øgning af
rejekvoten gøres afhængig af, at der er fundet en løsning på spørgsmålet om
transit gennem Norge til EU.
Artikel 3
fastslår, at
frosne sildelapper fra den 1. maj 2004 skal have samme præferencebehandling
som
frosne sildefileter.
Artikel 4
specificerer,
at den bilaterale protokol skal træde i kraft samtidig med, dels at de nye
medlemslande tiltræder Den Europæiske Union og EØS, dels at de øvrige
bilaterale aftaler træder i kraft, forudsat at protokollen ratificeres i
henhold til aftaleparternes interne procedurer.
Artikel 5
angiver, at
protokollen skal oversættes til norsk og til de officielle EU-sprog, og at
alle
sprogversioner er gyldige juridiske tekster.
Bilaget
specificerer,
hvilke produkter og mængder de toldfrie kontingenter åbnes for.
Bilateral aftale om fisk mellem Island og Det
Europæiske Fællesskab
I lighed med den norske aftale er den islandske aftale
en protokol til den bilaterale frihandelsaftale fra 1972. Teksten i den
norske
og den islandske aftale er identisk på alle punkter undtagen i artikel 2,
hvor
kvoterne beskrives, da Norge og Island har forskellige kvoter.
Aftale i form af en brevveksling mellem Norge og Det
Europæiske Fællesskab om visse landbrugsvarer
Den bilaterale aftale mellem Norge og Det Europæiske
Fællesskab om landbrugsvarer har form af en brevveksling, hvilket er i lighed
med tidligere lignende aftaler på landbrugsområdet.
Forhandlingsresultatet indebærer, at den eksisterende handel
mellem Norge og de nye medlemslande videreføres. Norge vil fra den 1. maj
2004
åbne for årlige toldfrie importkvoter fra Det Europæiske Fællesskab af 1400
ton
frosne jordbær, 950 ton hindbær m.v., 100 ton frø af rajgræs, 1300 ton
æblejuice og 1000 ton kattemad.
Dette indebærer, at eksisterende toldfrie importkvoter fra nye
medlemslande for frosne jordbær, hindbær m.v. og æblejuice tilføjes som en
del
af Det Europæiske Fællesskabs samlede kvotearrangement. For frø af rajgræs og
kattemad etableres nye toldfrie importkvoter til Norge.
Bilag 2
AFTALE
OM DEN TJEKKISKE REPUBLIKS, REPUBLIKKEN ESTLANDS, REPUBLIKKEN CYPERNS,
REPUBLIKKEN LETLANDS, REPUBLIKKEN LITAUENS, REPUBLIKKEN UNGARNS, REPUBLIKKEN
MALTAS, REPUBLIKKEN POLENS, REPUBLIKKEN SLOVENIENS OG DEN SLOVAKISKE
REPUBLIKS
DELTAGELSE I DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE SAMARBEJDSOMRÅDE
DET EUROPÆISKE FÆLLESSKAB,
KONGERIGET BELGIEN,
KONGERIGET DANMARK,
FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND,
DEN HELLENSKE REPUBLIK,
KONGERIGET SPANIEN,
DEN FRANSKE REPUBLIK,
IRLAND,
DEN ITALIENSKE REPUBLIK,
STORHERTUGDØMMET LUXEMBOURG,
KONGERIGET NEDERLANDENE,
REPUBLIKKEN ØSTRIG,
DEN PORTUGISISKE REPUBLIK,
REPUBLIKKEN FINLAND,
KONGERIGET SVERIGE,
DET FORENEDE KONGERIGE STORBRITANNIEN OG NORDIRLAND,
i det følgende benævnt, »EF-medlemsstaterne«,
REPUBLIKKEN ISLAND,
FYRSTENDØMMET LIECHTENSTEIN,
KONGERIGET NORGE,
i det følgende benævnt, »EFTA-medlemsstaterne«,
i det følgende tilsammen benævnt »de nuværende
kontraherende parter«,
samt
DEN TJEKKISKE REPUBLIK,
REPUBLIKKEN ESTLAND,
REPUBLIKKEN CYPERN,
REPUBLIKKEN LETLAND,
REPUBLIKKEN LITAUEN,
REPUBLIKKEN UNGARN,
REPUBLIKKEN MALTA,
REPUBLIKKEN POLEN,
REPUBLIKKEN SLOVENIEN,
DEN SLOVAKISKE REPUBLIK,
SOM TAGER I BETRAGTNING, at traktaten om Den Tjekkiske
Republiks, Republikken Estlands, Republikken Cyperns, Republikken Ungarns,
Republikken Letlands, Republikken Litauens,
Republikken
Maltas,
Republikken Polens, Republikken Sloveniens og Den Slovakiske
Republiks tiltrædelse af Den Europæiske Union (i det følgende benævnt
»tiltrædelsestraktaten«) blev undertegnet i Athen den 16. april 2003,
SOM TAGER I BETRAGTNING, at det er fastsat i artikel
128 i aftalen om Det Europæiske
Økonomiske
Samarbejdsområde, der blev undertegnet i Porto den 2. maj 1992, at enhver
europæisk stat, som bliver medlem af Fællesskabet, skal ansøge om at blive
part
i aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (i det følgende
benævnt
»EØS-aftalen«),
SOM TAGER I BETRAGTNING, at Den Tjekkiske Republik,
Republikken Estland, Republikken Cypern, Republikken Letland, Republikken
Litauen, Republikken Ungarn, Republikken Malta,
Republikken
Polen, Republikken Slovenien og Den Slovakiske Republik har ansøgt om at
blive
kontraherende parter i EØS-aftalen,
SOM TAGER I BETRAGTNING, at vilkårene og betingelserne
for disse landes deltagelse skal fastsættes ved en aftale mellem de nuværende
kontraherende parter og ansøgerlandene,
HAR BESLUTTET at indgå følgende aftale:
ARTIKEL 1
1. Den Tjekkiske Republik, Republikken Estland,
Republikken Cypern, Republikken Letland, Republikken Litauen, Republikken
Ungarn, Republikken Malta, Republikken Polen, Republikken Slovenien og Den
Slovakiske Republik bliver herved kontraherende parter i EØS-aftalen og
benævnes i det følgende »de nye kontraherende parter«.
2. Fra denne aftales ikrafttræden er bestemmelserne i
EØS-aftalen, som ændret ved de afgørelser, som Det Blandede EØS-udvalg har
truffet før den 1. november 2002, bindende for de nye kontraherende
parter
på samme betingelser som for de nuværende kontraherende parter og på de
vilkår
og betingelser, der er fastsat i denne aftale.
3. Bilagene til denne aftale udgør en integrerende del af
denne aftale.
ARTIKEL 2
1) TILPASNINGER TIL HOVEDTEKSTEN TIL EØS-AFTALEN
a)
Præambel:
Listen over
kontraherende parter affattes således:
»Det Europæiske Fællesskab,
Kongeriget Belgien,
Den Tjekkiske Republik,
KONGERIGET DANMARK,
Forbundsrepublikken Tyskland,
REPUBLIKKEN ESTLAND,
DEN HELLENSKE REPUBLIK,
KONGERIGET SPANIEN,
DEN FRANSKE REPUBLIK,
Irland,
DEN ITALIENSKE REPUBLIK,
REPUBLIKKEN CYPERN,
REPUBLIKKEN LETLAND,
REPUBLIKKEN LITAUEN,
STORHERTUGDØMMET LUXEMBOURG,
Republikken Ungarn,
Republikken Malta,
KONGERIGET NEDERLANDENE,
Republikken Østrig,
Republikken Polen,
DEN PORTUGISISKE REPUBLIK,
Republikken Slovenien,
DEN SLOVAKISKE REPUBLIK,
REPUBLIKKEN FINLAND,
Kongeriget Sverige,
Det Forenede Kongerige STORBRITANNIEN og Nordirland
SAMT
Republikken Island,
Fyrstendømmet Liechtenstein,
Kongeriget Norge,«
b)
Artikel 2
i.
Litra b) affattes
således:
»»EFTA-staterne«,
Republikken Island, Fyrstendømmet Liechtenstein og
Kongeriget
Norge«.
ii.
I litra c) slettes
ordene »og Traktaten om Oprettelse af Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab«.
iii.
Følgende litra
indsættes:
»d)
»Tiltrædelsesakten af
16. april 2003«, akten vedrørende vilkårene for Den Tjekkiske Republiks,
Republikken Estlands, Republikken Cyperns,
Republikken
Letlands, Republikken Litauens, Republikken Ungarns,
Republikken
Maltas, Republikken Polens, Republikken Sloveniens og
Den Slovakiske Republiks tiltrædelse og tilpasningerne af de traktater, der
danner grundlag for Den Europæiske Union, og som blev vedtaget i Athen den
16. april 2003.«
c)
Artikel 109:
I stk. 1 slettes
ordene »Traktaten om Oprettelse af Det Europæiske Kul- og
Stålfællesskab«.
d)
Artikel 117:
Teksten til artikel
117 affattes således:
»Bestemmelserne om
finansieringsmekanismer er fastlagt i protokol 38 og 38a.«
e)
Artikel 121:
Litra c)
bortfalder.
f)
Artikel 126:
I stk. 1 foretages
følgende ændringer:
i.
Udtrykket »og
Traktaten om Oprettelse af Det Europæiske Kul- og
Stålfællesskab«
udgår.
ii.
Udtrykket »nævnte
Traktater« ændres til »nævnte Traktat«.
iii.
Ordene »Republikken
Finlands, Republikken Islands, Fyrstendømmet
Liechtensteins,
Kongeriget Norges, Kongeriget Sveriges og Republikken Østrigs område« ændres
til »Republikken Islands, Fyrstendømmet Liechtensteins og
Kongeriget
Norges område«.
g)
Artikel 129:
i.
I stk. 1 indsættes
følgende afsnit efter første afsnit:
»Efter udvidelsen af
Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde har teksterne til denne aftale på
estisk, lettisk, litauisk, maltesisk, polsk, slovakisk, slovensk, tjekkisk og
ungarsk samme gyldighed.«
ii.
Det nye tredje
afsnit i stk. 1 affattes således:
»Teksten til de
retsakter, der er omhandlet i bilagene, har samme gyldighed på dansk,
engelsk,
estisk, finsk, fransk, græsk, italiensk, lettisk, litauisk, maltesisk,
nederlandsk, norsk, portugisisk, slovakisk, slovensk, spansk, svensk,
tjekkisk,
tysk og ungarsk som offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende og
udarbejdes med henblik på autentifikation heraf på islandsk og norsk og
offentliggøres i EØS-tillægget til Den Europæiske Unions Tidende.«
2) TILPASNINGER TIL PROTOKOLLERNE TIL EØS-AFTALEN
a)
Protokol 36:
Artikel 2, stk. 1,
affattes således:
»Det Blandede
EØS-Parlamentarikerudvalg består af 24 medlemmer«.
b)
Ny protokol 38a:
En ny protokol 38a
indsættes efter protokol 38:
»PROTOKOL 38a
OM EØS'
FINANSIERINGSMEKANISME
ARTIKEL 1
EFTA-staterne bidrager til en mindskelse af de
økonomiske og sociale uligheder i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde
i
form af finansiering af bevillinger til
investerings-
og udviklingsprojekter i de prioriterede sektorer, der er opført i artikel 3.
ARTIKEL 2
Det samlede finansielle bidrag som fastsat i artikel 1
andrager 600 mio. EUR, som stilles til rådighed i form af
forpligtelsesbevillinger i årlige trancher på 120 mio. EUR i
perioden
fra den 1. maj 2004 til og med den 30.
april 2009.
ARTIKEL 3
1. Bevillingerne vil kunne anvendes til projekter inden
for følgende prioriterede sektorer:
a)
Beskyttelse af
miljøet, herunder det menneskelige miljø, bl.a. ved en mindskelse af
forureningen og fremme af vedvarende energi,
b)
fremme af bæredygtig
udvikling i kraft af forbedret ressourceanvendelse og -forvaltning,
c)
bevarelse af den
europæiske kulturarv, herunder offentlig transport og byfornyelse,
d)
udvikling af de
menneskelige ressourcer, bl.a. ved en indsats på
uddannelses-området,
styrkelse af lokalregeringernes eller deres
institutioners administrative og forvaltningsmæssige kapacitet samt styrkelse
af de demokratiske processer, der støtter denne udvikling,
e)
sundhed og
børnepasning.
2. Der kan ydes tilskud til akademisk forskning, for så vidt
den er målrettet mod en eller flere af de prioriterede sektorer.
ARTIKEL 4
1. EFTA-bidraget i form af tilskud må ikke overstige 60
pct. af projektomkostningerne, undtagen når det drejer sig om projekter, der
ellers finansieres via en central-,
regional-
eller lokalregerings budgetbevillinger, hvor bidraget ikke må overstige 85
pct.
af de samlede omkostninger. Fællesskabets lofter for samfinansiering må under
ingen omstændigheder overskrides.
2. Gældende regler om statsstøtte skal overholdes.
3. Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber vil gennemgå
de foreslåede projekter for at undersøge, om de er i overensstemmelse med
Fællesskabets målsætninger.
4. EFTA-staternes ansvar for projekterne er begrænset til at
stille midler til rådighed i overensstemmelse med den aftalte plan. Der
påtages
intet ansvar over for tredjemand.
ARTIKEL 5
Midlerne stilles til rådighed for modtagerlandene
(Tjekkiet, Estland, Grækenland,
Spanien,
Cypern, Letland, Litauen, Ungarn, Malta, Polen, Portugal, Slovenien og
Slovakiet)
i overensstemmelse med følgende
fordelingsnøgle:
Modtagerland
Procentdel af det
samlede
bidrag
Tjekkiet
8,09 %
Estland
1,68 %
Grækenland
5,71 %
Spanien
7,64 %
Cypern
0,21 %
Letland
3,29 %
Litauen
4,50 %
Ungarn
10,13 %
Malta
0,32 %
Polen
46,80 %
Portugal
5,22 %
Slovenien
1,02 %
Slovakiet
5,39 %
ARTIKEL 6
Med henblik på at omfordele eventuelle ikke-bevilgede
midler til højtprioriterede projekter fra et hvilken som helst modtagerland
foretages der en gennemgang i november 2006 og igen i november 2008.
ARTIKEL 7
1. Det finansielle bidrag, der er fastsat i denne
protokol, koordineres snævert med det bilaterale bidrag fra Norge, som er
fastsat i den norske finansieringsmekanisme.
2. Især skal EFTA-staterne sikre, at ansøgningsprocedurerne
er identiske for begge de finansieringsmekanismer, der er nævnt i det
foregående stk.
3. Der skal efter omstændighederne tages hensyn til
eventuelle relevante ændringer i Fællesskabets samhørighedspolitikker.
ARTIKEL 8
1. EFTA-staterne nedsætter et udvalg, som skal forvalte
EØS'
finansierings-mekanisme.
2. Yderligere bestemmelser om gennemførelse af EØS'
finansieringsmekanisme vil i fornødent omfang blive fastsat af EFTA-staterne.
3. Forvaltningsomkostningerne afholdes ud af det samlede
beløb, der er nævnt i
artikel
2.
ARTIKEL 9
Ved udløbet af femårsperioden vil de kontraherende
parter, uden at dette berører rettigheder og forpligtelser i henhold til
aftalen, på baggrund af aftalens artikel 115 se på behovet for at finde en
løsning på de økonomiske og sociale uligheder i Det Europæiske Økonomiske
Samarbejdsområde.
ARTIKEL 10
Hvis et eller flere af de modtagerlande, der er nævnt i
artikel 5 i denne protokol, ikke bliver kontraherende part i aftalen den 1.
maj
2004, eller hvis der opstår ændringer i medlemskabet af EFTA-søjlen i Det
Europæiske Økonomiske samarbejdsområde, foretages der de nødvendige
tilpasninger af denne protokol.«
c)
Ny protokol 44:
Følgende indsættes
som protokol 44:
»PROTOKOL 44
OM
BESKYTTELSESFORANSTALTNINGERNE I TILTRÆDELSESAKTEN AF 16. APRIL 2003
1. Anvendelse af
artikel 112 i EØS-aftalen på den generelle økonomiske beskyttelsesklausul og
de
beskyttelsesmekanismer, der er indeholdt i visse overgangsordninger på
områderne fri bevægelighed for personer og vejtransport
Artikel 112 i
EØS-aftalen finder også anvendelse i de særlige situationer, der er beskrevet
eller omhandlet i bestemmelserne i artikel 37 i tiltrædelsesakten af
16. april 2003 og i de beskyttelsesmekanismer, der er indeholdt i
visse overgangsordninger under overskriften »Overgangsperiode« i bilag V
(Arbejdskraftens frie bevægelighed) og bilag VIII (Etableringsret), i bilag
XVIII (Sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen, arbejdsret og ligebehandling
af
mænd og kvinder), punkt 30 (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 96/71/EF)
og
i bilag XIII (Transport), punkt 26 c) (Rådets forordning (EØF)
nr. 3118/93), med samme
tids-begrænsninger,
omfang og virkninger som i de pågældende bestemmelser.
2. Beskyttelsesklausul
vedrørende det indre marked
Den generelle
beslutningsprocedure, der er fastsat i aftalen, anvendes også for afgørelser
truffet af Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber i henhold til artikel
38
i tiltrædelsesakten af 16. april 2003.«.
ARTIKEL 3
1. Alle ændringer til retsakter, der er vedtaget af
Fællesskabets institutioner og indarbejdet i EØS-aftalen i henhold til akten
vedrørende vilkårene for Den Tjekkiske Republiks, Republikken Estlands,
Republikken Cyperns, Republikken Letlands, Republikken Litauens, Republikken
Ungarns,
Republikken Maltas, Republikken
Polens, Republikken Sloveniens og Den Slovakiske Republiks tiltrædelse og
tilpasningerne af de traktater, der danner grundlag for Den Europæiske Union
(i
det følgende betegnet »tiltrædelsesakten af 16. april 2003«), indarbejdes i
og
bliver del af EØS-aftalen.
2. Med henblik herpå indsættes følgende led i de afsnit i
bilagene og protokollerne til EØS-aftalen, der indeholder henvisninger til
retsakter vedtaget af de berørte EF-institutioner:
»–
[CELEX-nummer]: akt
vedrørende vilkårene for Den Tjekkiske Republiks, Republikken Estlands,
Republikken Cyperns, Republikken Letlands, Republikken Litauens, Republikken
Ungarns, Republikken Maltas, Republikken Polens, Republikken Sloveniens og
Den
Slovakiske
Republiks tiltrædelse og
tilpasningerne af de traktater, der danner grundlag for Den Europæiske Union,
vedtaget den 16. april 2003.«.
3. Hvis det i stk. 2 omtalte led er det første led i det
pågældende afsnit, indledes leddet med
ordene
»som ændret ved:«.
4. I bilag A til denne aftale findes en liste over de
punkter i bilagene og protokollerne til EØS-aftalen, hvor teksten i stk. 2 og
3
skal indsættes.
5. Hvis retsakter, der er indarbejdet i EØS-aftalen forud
for datoen for denne aftales ikrafttræden, kræver tilpasninger som følge af
de
nye kontraherende parters indtræden, og de nødvendige tilpasninger ikke er
forudset i denne aftale, vil de pågældende tilpasninger blive foretaget i
overensstemmelse med de procedurer, der er fastsat i EØS-aftalen.
ARTIKEL 4
1. De ordninger, der er omtalt i bilag B til denne
aftale, indarbejdes i og bliver del af EØS-aftalen.
2. Eventuelle ordninger, der vedrører EØS-aftalen, der er
omhandlet i tiltrædelsesakten af 16. april 2003, og som ikke er
omfattet af bilag B til denne aftale, vil blive taget op til behandling i
overensstemmelse med de procedurer, der er fastsat i EØS-aftalen.
ARTIKEL 5
Alle parter i denne aftale kan indbringe ethvert
spørgsmål vedrørende aftalens fortolkning eller anvendelse for Det Blandede
EØS-udvalg. Det Blandede EØS-udvalg vil undersøge spørgsmålet for at finde en
acceptabel løsning, der kan sikre, at EØS-aftalens rette funktion bevares.
ARTIKEL 6
1. Denne aftale ratificeres eller godkendes af de
nuværende kontraherende parter og de nye kontraherende parter i
overensstemmelse med deres egne procedurer. Ratificerings- eller
godkendelsesinstrumenterne deponeres i Generalsekretariatet for Rådet for Den
Europæiske Union.
2. Aftalen træder i kraft samme dag som
tiltrædelsestraktaten, forudsat at alle ratificerings- eller
godkendelsesinstrumenter er blevet deponeret før denne dato, og forudsat at
følgende tilknyttede aftaler og protokoller træder i kraft samme dag:
a)
Aftale mellem
Kongeriget Norge og Det Europæiske Fællesskab om en norsk
finansieringsmekanisme for perioden 2004-2009,
b)
tillægsprotokollen
til overenskomsten mellem Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Republikken
Island som følge af Den Tjekkiske Republiks, Republikken Estlands,
Republikken
Cyperns, Republikken Letlands,
Republikken Litauens, Republikken Ungarns, Republikken Maltas, Republikken
Polens, Republikken Sloveniens og Den Slovakiske
Republiks
tiltrædelse af Den Europæiske Union,
c)
tillægsprotokollen
til overenskomsten mellem Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Kongeriget
Norge som følge af Den Tjekkiske Republiks, Republikken Estlands, Republikken
Cyperns, Republikken Letlands, Republikken Litauens, Republikken Ungarns,
Republikken Maltas, Republikken Polens, Republikken Sloveniens og Den
Slovakiske Republiks tiltrædelse af Den Europæiske Union og
d)
aftale i form af
brevveksling mellem Det Europæiske Fællesskab og Kongeriget Norge om visse
landbrugsvarer.
3. Hvis ikke alle nye kontraherende parter har deponeret
deres ratificerings- eller godkendelsesinstrumenter vedrørende aftalen
rettidigt, træder denne aftale i kraft for de stater, som har gjort
dette.
EØS-Rådet træffer i så fald
øjeblikkeligt afgørelse om de tilpasninger, der skal foretages til denne
aftale
og i givet fald til EØS-aftalen.
ARTIKEL 7
Denne aftale, der er udfærdiget i ét eksemplar på dansk,
engelsk, estisk, finsk, fransk, græsk,
islandsk,
italiensk, lettisk, litauisk, maltesisk, nederlandsk, norsk, polsk,
portugisisk, slovakisk,
slovensk,
spansk,
svensk, tjekkisk, tysk og ungarsk, idet teksterne på alle disse sprog har
samme
gyldighed, deponeres i Generalsekretariatet for Rådet for Den Europæiske
Union,
som fremsender en bekræftet genpart til regeringerne i hver af de stater, der
er parter i aftalen.
Udfærdiget i Luxembourg den fjortende oktober to
tusind og tre.
SLUTAKT
De befuldmægtigede for
DET EUROPÆISKE FÆLLESSKAB,
i det følgende benævnt »Fællesskabet«, og for:
KONGERIGET BELGIEN,
KONGERIGET DANMARK,
FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND,
DEN HELLENSKE REPUBLIK,
KONGERIGET SPANIEN,
DEN FRANSKE REPUBLIK,
IRLAND,
DEN ITALIENSKE REPUBLIK,
STORHERTUGDØMMET LUXEMBOURG,
KONGERIGET NEDERLANDENE,
REPUBLIKKEN ØSTRIG,
DEN PORTUGISISKE REPUBLIK,
REPUBLIKKEN FINLAND,
KONGERIGET SVERIGE,
DET FORENEDE KONGERIGE STORBRITANNIEN OG NORDIRLAND,
som er kontraherende parter i traktaten om oprettelse
af DET EUROPÆISKE FÆLLESSKAB,
i det følgende benævnt, »EF-medlemsstaterne«,
de befuldmægtigede for
REPUBLIKKEN ISLAND,
FYRSTENDØMMET LIECHTENSTEIN,
KONGERIGET NORGE,
i det følgende benævnt »EFTA-staterne«
som alle er kontraherende parter i aftalen om Det
Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, som blev indgået i Porto den 2. maj
1992, i det følgende benævnt »EØS-aftalen«,
i det følgende tilsammen benævnt »de nuværende
kontraherende parter«,
samt
de befuldmægtigede for
DEN TJEKKISKE REPUBLIK,
REPUBLIKKEN ESTLAND,
REPUBLIKKEN CYPERN,
REPUBLIKKEN LETLAND,
REPUBLIKKEN LITAUEN,
REPUBLIKKEN UNGARN,
REPUBLIKKEN MALTA,
REPUBLIKKEN POLEN,
REPUBLIKKEN SLOVENIEN,
DEN SLOVAKISKE REPUBLIK,
i det følgende benævnt »de nye kontraherende parter«,
som mødes i Luxembourg den fjortende oktober to tusind
og tre med henblik på undertegnelse af aftalen om Den Tjekkiske Republiks,
Republikken Estlands, Republikken Cyperns, Republikken Letlands,
Republikken
Litauens, Republikken Ungarns,
Republikken Maltas, Republikken Polens,
Republikken
Sloveniens og Den Slovakiske Republiks deltagelse i Det Europæiske
Økonomiske Samarbejdsområde, har vedtaget følgende tekster:
I.
Aftale om Den
Tjekkiske Republiks, Republikken Estlands, Republikken Cyperns,
Republikken
Letlands, Republikken Litauens,
Republikken Ungarns, Republikken Maltas, Republikken Polens, Republikken
Sloveniens og Den Slovakiske Republiks deltagelse i Det Europæiske Økonomiske
Samarbejdsområde (i det følgende benævnt »aftalen«),
II.
Nedenfor nævnte
tekster, som er tilføjet som bilag til aftalen:
Bilag A: den liste,
der er omhandlet i aftalens artikel 3
Bilag B: den liste,
der er omhandlet i aftalens artikel 4
De befuldmægtigede for de nuværende kontraherende parter og
de befuldmægtigede for de nye kontraherende parter har vedtaget de
fælleserklæringer, der er opført nedenfor og vedføjet som bilag til denne
slutakt:
1.
Fælles erklæring om
den samtidige udvidelse af Den Europæiske Union og Det Europæiske Økonomiske
Samarbejdsområde.
2.
Fælles erklæring om
anvendelse af oprindelsesreglerne efter ikrafttrædelsen af aftalen om Den
Tjekkiske Republiks, Republikken Estlands, Republikken Cyperns,
Republikken
Letlands, Republikken Litauens,
Republikken Ungarns, Republikken Maltas, Republikken Polens, Republikken
Sloveniens og Den Slovakiske Republiks deltagelse i Det Europæiske Økonomiske
Samarbejdsområde.
3.
Fælles erklæring ad
artikel 126 i EØS-aftalen.
De befuldmægtigede for Fællesskabet, EF-medlemsstaterne,
EFTA-staterne og de nye kontraherende parter har taget de erklæringer, der er
opført nedenfor og vedføjet som bilag til denne slutakt, til efterretning:
1.
EFTA-staternes
almindelige fælles erklæring.
2.
Fælles erklæring fra
EFTA-staternes side om arbejdstagernes frie bevægelighed.
3.
Fælles erklæring fra
EFTA-staternes side om det indre marked for elektricitet.
4.
Erklæring fra
Liechtensteins regerings side.
5.
Den Tjekkiske
Republiks erklæring om Fyrstendømmet Liechtensteins unilaterale erklæring.
6.
Den Slovakiske
Republiks erklæring om Fyrstendømmet Liechtensteins unilaterale erklæring.
7.
Erklæring fra
Estland, Cypern, Letland, Malta og Slovenien ad artikel 5 i protokol 38a
om EØS' finansieringsmekanisme.
8.
Erklæring fra
Kommissionen for De Europæiske Fællesskabers side om oprindelsesregler inden
for fisk og fiskerivarer.
De befuldmægtigede for de nuværende kontraherende parter og
de befuldmægtigede for de nye kontraherende parter har også opnået enighed
om,
at de nye kontraherende parter på behørig vis skal underrettes og konsulteres
om alle relevante anliggender, der skal behandles i EØS-Rådet og Det Blandede
EØS-udvalg i den periode, der går forud for de nye kontraherende parters
deltagelse i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde.
De har desuden opnået enighed om, at EØS-aftalen, som ændret
ved protokollen om tilpasning af aftalen om Det Europæiske Økonomiske
Samarbejdsområde, og den fulde tekst til hver af de af Det Blandede
EØS-udvalg
trufne afgørelser skal udarbejdes på estisk, lettisk,
litauisk,
maltesisk, polsk, slovakisk, slovensk, tjekkisk og
ungarsk og bekræftes af repræsentanterne for de kontraherende parter senest
ved
aftalens ikrafttræden.
De tager aftalen mellem Kongeriget Norge og Det Europæiske
Fællesskab om en norsk finansieringsmekanisme for perioden 2004-2009, som
også
er vedføjet som bilag til denne slutakt, til efterretning.
De tager også tillægsprotokollen til overenskomsten mellem
Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Republikken Island som følge af Den
Tjekkiske Republiks,
Republikken
Estlands
, Republikken Cyperns, Republikken
Letlands, Republikken
Litauens,
Republikken Ungarns, Republikken Maltas, Republikken Polens, Republikken
Sloveniens og Den Slovakiske Republiks tiltrædelse af Den Europæiske Union,
som
er tilføjet som bilag til denne slutakt, til efterretning.
De tager dernæst tillægsprotokollen til overenskomsten
mellem Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Kongeriget Norge som følge af
Den Tjekkiske Republiks,
Republikken
Estlands
, Republikken Cyperns, Republikken
Letlands, Republikken
Litauens,
Republikken Ungarns, Republikken Maltas, Republikken Polens, Republikken
Sloveniens og Den Slovakiske Republiks tiltrædelse af Den Europæiske Union,
som
er tilføjet som bilag til denne slutakt, til efterretning.
De tager desuden aftalen i form af brevvekslinger mellem Det
Europæiske Fællesskab og Kongeriget Norge vedrørende visse landbrugsvarer,
som
også er vedføjet som bilag til denne slutakt, til efterretning.
De understreger, at ovennævnte aftaler og protokoller udgør
faste bestanddele af en samlet løsning på de forskellige spørgsmål, der er
taget op i forbindelse med de nye kontraherende parters deltagelse i Det
Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, og at aftalen og de fire tilknyttede
aftaler bør træde i kraft samtidig.
Udfærdiget i Luxembourg den fjortende oktober to
tusind og tre.
DE KONTRAHERENDE PARTERS
FÆLLES ERKLÆRINGER
TIL AFTALEN
FÆLLES ERKLÆRING
OM DEN SAMTIDIGE UDVIDELSE AF
DEN EUROPÆISKE UNION OG DET EUROPÆISKE
ØKONOMISKE SAMARBEJDSOMRÅDE
De kontraherende parter understreger vigtigheden af de
nuværende kontraherende parters og de nye kontraherende parters snarlige
ratificering eller godkendelse i overensstemmelse med deres respektive
forfatningsretlige bestemmelser for at sikre den samtidige udvidelse af Den
Europæiske Union og Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde den
1. maj
2004.
FÆLLES ERKLÆRING
OM ANVENDELSE AF
OPRINDELSESREGLERNE EFTER IKRAFTTRÆDELSEN
AF AFTALEN OM DEN TJEKKISKE REPUBLIKS,
REPUBLIKKEN ESTLANDS, REPUBLIKKEN CYPERNS,
REPUBLIKKEN LETLANDS, REPUBLIKKEN LITAUENS,
REPUBLIKKEN UNGARNS, REPUBLIKKEN MALTAS,
REPUBLIKKEN POLENS, REPUBLIKKEN SLOVENIENS
OG DEN SLOVAKISKE REPUBLIKS DELTAGELSE
I DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE
SAMARBEJDSOMRÅDE
1.
Et
oprindelsesbevis, der er behørigt udstedt af en EFTA-stat eller en ny
kontraherende part inden for rammerne af en præferenceaftale mellem
EFTA-staterne og den nye kontraherende part eller inden for rammerne af en
EFTA-stats eller en ny kontraherende stats unilaterale nationale lovgivning
betragtes som bevis på EØS-præferenceoprindelse, forudsat at:
a)
oprindelsesbeviset og
transportdokumenterne er udstedt senest dagen før aftalens ikrafttræden,
b)
oprindelsesbeviset
forelægges for toldmyndighederne senest fire måneder efter aftalens
ikrafttræden.
Hvis varer er
blevet angivet til indførsel fra en EFTA-stat eller en ny kontraherende part
i
hhv. en ny kontraherende part eller en EFTA-stat forud for aftalens
ikrafttræden som led i på det tidspunkt gældende præferenceordninger mellem
en
EFTA-stat og en ny kontraherende part, kan et oprindelsesbevis, der udstedes
med tilbagevirkende kraft i henhold til disse ordninger også accepteres,
forudsat at det forelægges for toldmyndighederne inden for fire uger efter
aftalens ikrafttrædelsesdato.
2.
EFTA-staterne på den
ene side og Tjekkiet, Estland, Letland, Litauen, Ungarn, Polen,
Slovenien
og Slovakiet på den anden bemyndiges
til at opretholde de tilladelser, hvormed der er givet status som »godkendt
eksportør« som led i de aftaler, der er indgået mellem EFTA-staterne på den
ene
side og Tjekkiet, Estland, Letland, Litauen, Ungarn, Polen, Slovenien og
Slovakiet på den anden, forudsat at de godkendte eksportører anvender
EØS-oprindelsesreglerne.
Disse tilladelser
erstattes af EFTA-staterne og Tjekkiet, Estland, Letland, Litauen, Ungarn,
Polen, Slovenien og Slovakiet senest et år efter tiltrædelsen af nye
tilladelser, der udstedes på de vilkår, der er fastlagt i protokol 4 til
aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde.
3.
Anmodninger om
efterfølgende verifikation af oprindelsesbevis, der er udstedt som led i
præferenceordninger og -arrangementer nævnt i stk. 1 og 2 ovenfor, godkendes
af
de kompetente myndigheder i EFTA-staterne og de nye kontraherende parter i en
periode på tre år efter udstedelsen af det pågældende oprindelsesbevis og kan
fremsættes af disse myndigheder i en periode på op til tre år efter
godkendelse
af oprindelsesbeviset.
FÆLLES ERKLÆRING
AD ARTIKEL 126 I EØS-AFTALEN
De kontraherende parter bekræfter, at henvisningerne i
artikel 126 i EØS-aftalen til »traktaten om oprettelse af Det Europæiske
Økonomiske Fællesskab« og »de betingelser, der er fastsat i nævnte traktat«,
dækker protokol 10 om Cypern, der er vedføjet som bilag til tiltrædelsesakten
af 16. april 2003.
ANDRE ERKLÆRINGER
FRA EN ELLER FLERE KONTRAHERENDE
PARTER I AFTALEN
GENEREL FÆLLES ERKLÆRING FRA EFTA-STATERNES SIDE
EFTA-staterne tager de erklæringer ad notam, som er
relevante for EØS-aftalen, som er vedføjet som bilag til slutakten til
traktaten om Den Tjekkiske Republiks, Republikken Estlands,
Republikken
Cyperns, Republikken Letlands,
Republikken Litauens, Republikken Ungarns,
Republikken
Maltas, Republikken Polens, Republikken Sloveniens og Den Slovakiske
Republiks tiltrædelse af Den Europæiske Union.
EFTA-staterne understreger, at de erklæringer, som er
relevante for EØS-aftalen, som er vedføjet som bilag til den i foregående
afsnit nævnte traktat, ikke kan fortolkes eller anvendes på en måde, der
strider mod de kontraherende parters forpligtelse som følge af denne aftale
eller EØS-aftalen.
FÆLLES ERKLÆRING
FRA EFTA-STATERNES SIDE OM
ARBEJDSTAGERNES FRIE BEVÆGELIGHED
ETFA-staterne understreger de stærke elementer af
differentiering og fleksibilitet i ordningerne vedrørende arbejdstagernes
frie
bevægelighed. De bestræber sig på at tilbyde øget adgang til arbejdsmarkedet
for statsborgere fra Tjekkiet, Estland, Letland, Litauen, Ungarn, Polen,
Slovenien og
Slovakiet
i henhold til
national lovgivning med henblik på at fremskynde tilnærmelsen til gældende
EU-lovgivning. Som følge heraf skulle beskæftigelsesmulighederne i
EFTA-staterne for statsborgere fra Tjekkiet, Estland, Letland, Litauen,
Ungarn,
Polen, Slovenien og Slovakiet blive forbedret i betydelig grad ved disse
staters tiltrædelse. Desuden vil EFTA-staterne gøre bedst mulig brug af de
foreslåede ordninger til så hurtigt som muligt at gå over til fuld anvendelse
af de gældende regler på området for fri bevægelighed for arbejdstagere. For
Liechtenstein vil dette ske i overensstemmelse med specifikke ordninger som
forudset i sektortilpasningerne til bilag V (fri bevægelighed for
arbejdstagere) og bilag VIII (etableringsret) til EØS-aftalen.
FÆLLES ERKLÆRING
FRA EFTA-STATERNES SIDE OM DET INDRE
MARKED FOR ELEKTRICITET
Med henvisning til overgangsordningen for Estland, jf.
punkt 2 i kapitel 8 i bilag 6 til tiltrædelsesakten af 16. april 2003 og
erklæring 8 om olieskifer, det indre marked for elektricitet og
Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv
96/92/EF af 19. december 1996 om fælles regler for det indre marked for
elektricitet (elekticitetsdirektivet): Estland, bemærker EFTA-staterne, at
det
med henblik på at begrænse potentielle konkurrencefordrejninger på det indre
marked for elektricitet kan blive nødvendigt at anvende
beskyttelsesordninger,
såsom gensidighedsklausulen i direktiv 96/92/EF.
ERKLÆRING
FRA LIECHTENSTEINS REGERINGS SIDE
Liechtensteins regering antager, at alle kontraherende
parter respekterer Fyrstendømmet
Liechtenstein
som en mangeårig suveræn og anerkendt stat, som var neutral under hele 1. og
2.
verdenskrig.
DEN TJEKKISKE REPUBLIKS
ERKLÆRING
OM FYRSTENDØMMET LIECHTENSTEINS
UNILATERALE ERKLÆRING
Den Tjekkiske Republik bifalder indgåelsen af aftalen
mellem kandidatlandene og medlemmerne af Det Europæiske Økonomiske
Samarbejdsområde og ser den som et vigtigt skridt mod afskaffelsen af den
tidligere opdeling af Europa og mod videre politisk og økonomisk udvikling i
Europa. Den Tjekkiske Republik er rede til at samarbejde i Det Europæiske
Økonomiske Samarbejdsområde med alle medlemsstater, herunder også
Fyrstendømmet
Liechtenstein.
I forholdet til Fyrstendømmet Liechtenstein har Den
Tjekkiske Republik siden oprettelsen vist tydelig interesse i at etablere
diplomatiske forbindelser. Allerede i 1992 sendte den en anmodning til
regeringerne i alle lande om anerkendelse som en ny enhed i international ret
med virkning fra den 1. januar 1993. Mens næsten alle regeringer
bekræftede anmodningen, udgør Fyrstendømmet
Liechtenstein
stadig
en undtagelse.
Den Tjekkiske Republik knytter ingen retsvirkninger til
erklæringer, som ikke har forbindelse med denne aftales genstand og formål.
DEN SLOVAKISKE REPUBLIKS
ERKLÆRING
OM FYRSTENDØMMET LIECHTENSTEINS
UNILATERALE ERKLÆRING
Den Slovakiske Republik bifalder indgåelsen af aftalen
mellem kandidatlandene og medlemmerne af Det Europæiske Økonomiske
Samarbejdsområde og ser den som et vigtigt skridt mod videre økonomisk og
politisk udvikling i Europa.
Siden oprettelsen har Den Slovakiske Republik anerkendt
Fyrstendømmet Liechtenstein som en suveræn stat og er rede til at etablere
diplomatiske forbindelser med Fyrstendømmet.
Den Slovakiske Republik knytter ingen retsvirkninger til
erklæringer, som ikke har forbindelse med denne aftales genstand og formål.
ERKLÆRING
FRA ESTLAND, CYPERN, LETLAND, MALTA OG SLOVENIEN
AD ARTIKEL 5 I PROTOKOL 38a
OM EØS' FINANSIERINGSMEKANISME
Estland, Cypern, Letland, Malta og Slovenien
understreger, at fordelingsnøglen i artikel 5 blev udformet specifikt til
EØS'
finansieringsmekanisme. Det er deres opfattelse, at denne fordelingsnøgle
ikke
berører eventuelle fremtidige forslag om fordelingsnøgler i forbindelse med
Fællesskabets samhørigheds- og strukturinstrumenter.
ERKLÆRING
FRA KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABERS
SIDE OM OPRINDELSESREGLER
INDEN FOR FISK
OG FISKERIVARER
Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber vil
undersøge muligheden for en harmonisering af oprindelsesreglerne inden den 1.
maj 2004.
AFTALE
MELLEM KONGERIGET NORGE
OG DET EUROPÆISKE FÆLLESSKAB
OM EN NORSK FINANSIERINGSMEKANISME
FOR PERIODEN 2004-2009
ARTIKEL 1
Kongeriget Norge forpligter sig til at oprette en
finansieringsmekanisme til at mindske sociale og økonomiske uligheder i Det
Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde. Formålet med denne mekanisme er at
bidrage til konsolidering af de nye medlemsstaters kapacitet til at deltage
fuldt ud i et udvidet indre marked i Det Europæiske Økonomiske
Samarbejdsområde
ved finansiering af tilskud til investeringsprojekter på de prioriterede
sektorer, der er opført i artikel 3. De forpligtelser, Norge har påtaget sig
i
henhold til denne aftale, er baseret på Norges deltagelse i Det Europæiske
Økonomiske Samarbejdsområde som EFTA-stat.
ARTIKEL 2
Det samlede finansielle bidrag som fastsat i artikel 1
andrager 567 mio. EUR, som stilles til rådighed i form af
forpligtelsesbevillinger i årlige trancher på 113,4 mio. EUR i perioden fra
den
1. maj 2004 til og med den 30. april 2009.
ARTIKEL 3
Tilskuddene skal kunne ydes til projekter i de samme
sektorer som under EØS'
finansieringsmekanisme
,
men med prioritet for projekter på følgende områder:
a)
gennemførelse af
Schengen-resultaterne, støtte til nationale Schengen-handlingsplaner samt
styrkelse
af retsvæsenet
b)
miljø, bl.a. med vægt
på styrkelse af den administrative kapacitet for at gennemføre relevante
resultater og investeringer i infrastruktur og teknologi med prioritet til
kommunal
affaldsforvaltning
c)
regionalpolitiske og
grænseoverskridende aktiviteter
d)
teknisk bistand i
forbindelse med gennemførelse af EU-lovgivningen.
ARTIKEL 4
Det norske bidrag i form af tilskud må ikke overstige
60% af projektomkostningerne, undtagen når det drejer sig om projekter, der
ellers finansieres via en central-, regional- eller lokalregerings
budgetbevillinger, hvor bidraget ikke må overstige 85% af de samlede
omkostninger. Fællesskabets lofter for samfinansiering må under ingen
omstændigheder overskrides.
Gældende regler om statsstøtte skal overholdes.
Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber vil gennemgå de
foreslåede projekter for at undersøge, om de er i overensstemmelse med
Fællesskabets målsætninger.
Kongeriget Norges ansvar for projekterne er begrænset til at
stille midler til rådighed i overensstemmelse med den aftalte plan. Der
påtages
intet ansvar over for tredjemand.
ARTIKEL 5
Midlerne stilles til rådighed for modtagerlandene
(Tjekkiet, Estland, Cypern, Letland, Litauen,
Ungarn,
Malta, Polen, Slovenien og Slovakiet) i overensstemmelse med følgende
fordelingsnøgle:
Modtagerland
Procentdel
af det samlede bidrag
Tjekkiet
11,0%
Estland
4,0%
Cypern
0,6%
Letland
6,0%
Litauen
7,1%
Ungarn
13,1%
Malta
0,3%
Polen
49,0%
Slovenien
2,2%
Slovakiet
6,7%
ARTIKEL 6
Med henblik på at omfordele eventuelle ikke-bevilgede
midler til højtprioriterede projekter fra et hvilken som helst modtagerland
foretages der en gennemgang i november 2006 og igen i november 2008.
ARTIKEL 7
Det finansielle bidrag, der er fastsat i artikel 1,
koordineres snævert med bidraget fra EFTA-staterne, som er fastsat i EØS'
finansieringsmekanisme.
Især skal Kongeriget Norge sikre, at ansøgningsprocedurerne
er identiske for begge de finansieringsmekanismer, der er nævnt i det
foregående stk.
Der skal efter omstændighederne tages hensyn til eventuelle
relevante ændringer i EU's samhørighedspolitikker.
ARTIKEL 8
Den norske regering eller et organ udpeget af den norske
regering vil forvalte den norske finansieringsmekanisme.
Yderligere bestemmelser om gennemførelse af
finansieringsmekanismen vil i fornødent omfang blive fastsat af den norske
regering.
Forvaltningsomkostningerne afholdes ud af det samlede beløb,
der er nævnt i artikel 2.
ARTIKEL 9
Denne aftale ratificeres eller godkendes af de
kontraherende parter i overensstemmelse med deres egne procedurer.
Ratificerings- eller godkendelsesinstrumenterne deponeres i
Generalsekretariatet for Rådet for Den Europæiske Union.
Den træder i kraft samme dag som traktaten om Den Tjekkiske
Republiks, Republikken Estlands, Republikken Cyperns, Republikken Letlands,
Republikken Litauens, Republikken Ungarns,
Republikken
Maltas, Republikken Polens, Republikken Sloveniens og Den Slovakiske
Republiks
tiltrædelse af Den Europæiske Union af 16. april 2003, forudsat at
ratificerings- eller godkendelsesinstrumenterne for følgende tilknyttede
aftaler og protokoller også er blevet deponeret:
a)
Aftale om Den
Tjekkiske Republiks, Republikken Estlands, Republikken Cyperns,
Republikken
Letlands, Republikken Litauens,
Republikken Ungarns, Republikken Maltas, Republikken Polens, Republikken
Sloveniens og Den Slovakiske Republiks deltagelse i Det Europæiske Økonomiske
Samarbejdsområde,
b)
tillægsprotokol til
overenskomsten mellem Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Republikken
Island som følge af Den Tjekkiske Republiks, Republikken Estlands,
Republikken
Cyperns, Republikken Letlands,
Republikken Litauens, Republikken Ungarns, Republikken Maltas, Republikken
Polens, Republikken Sloveniens og Den Slovakiske
Republiks
tiltrædelse af Den Europæiske Union,
c)
tillægsprotokol til
overenskomsten mellem Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Kongeriget
Norge
som følge af Den Tjekkiske Republiks, Republikken Estlands, Republikken
Cyperns, Republikken Letlands, Republikken Litauens, Republikken Ungarns,
Republikken Maltas, Republikken Polens, Republikken Sloveniens og Den
Slovakiske Republiks tiltrædelse af Den Europæiske Union, og
d)
aftale i form af
brevveksling mellem Det Europæiske Fællesskab og Kongeriget Norge om visse
landbrugsvarer.
Hvis nogen af modtagerlandene, der opført i artikel 5, ikke
bliver medlem af EØS den 1. maj 2004, foretages der de fornødne tilpasninger
af
denne aftale.
Udfærdiget i Bruxelles
For Det Europæiske Fællesskab
For Kongeriget Norge
TILLÆGSPROTOKOL
TIL OVERENSKOMSTEN MELLEM
DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE FÆLLESSKAB OG KONGERIGET NORGE
SOM FØLGE AF
DEN TJEKKISKE REPUBLIKS, REPUBLIKKEN ESTLANDS,
REPUBLIKKEN CYPERNS, REPUBLIKKEN LETLANDS,
REPUBLIKKEN LITAUENS, REPUBLIKKEN UNGARNS,
REPUBLIKKEN MALTAS, REPUBLIKKEN POLENS,
REPUBLIKKEN SLOVENIENS OG DEN SLOVAKISKE REPUBLIKS
TILTRÆDELSE AF DEN EUROPÆISKE UNION
DET EUROPÆISKE FÆLLESSKAB
og
KONGERIGET NORGE
HAR -
UNDER HENVISNING TIL overenskomsten mellem Det
Europæiske Økonomiske Fællesskab og Kongeriget Norge undertegnet den 14. maj
1973, i det følgende benævnt »overenskomsten«, og de eksisterende
arrangementer
om handel med fisk og fiskerivarer mellem Norge og Fællesskabet,
UNDER HENVISNING TIL Den Tjekkiske Republiks,
Republikken Estlands, Republikken Cyperns, Republikken Letlands, Republikken
Litauens, Republikken Ungarns, Republikken Maltas, Republikken Polens,
Republikken Sloveniens og Den Slovakiske Republiks tiltrædelse af Den
Europæiske Union,
UNDER HENVISNING TIL aftalen om Den Tjekkiske
Republiks, Republikken Estlands, Republikken Cyperns, Republikken Letlands,
Republikken Litauens, Republikken Ungarns, Republikken Maltas, Republikken
Polens, Republikken Sloveniens og Den Slovakiske Republiks deltagelse i Det
Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (i det følgende benævnt
»EØS-udvidelsesaftalen«),
UNDER HENVISNING TIL den eksisterende handelsordning
for handel med fisk og fiskerivarer mellem Norge og de tiltrædende lande
–
VEDTAGET ved fælles aftale at fastsætte tilpasningerne
af overenskomsten som følge af Den Tjekkiske Republiks, Republikken Estlands,
Republikken Cyperns, Republikken Letlands, Republikken Litauens, Republikken
Ungarns, Republikken Maltas, Republikken Polens, Republikken Sloveniens og
Den
Slovakiske Republiks tiltrædelse af Den Europæiske Union,
OG AT INDGÅ DENNE PROTOKOL:
ARTIKEL 1
Teksten til aftalen, bilagene og protokollerne, som
udgør en integrerende del heraf, slutakten og de hertil vedføjede erklæringer
udfærdiges på estisk, lettisk, litauisk, maltesisk, polsk, slovakisk,
slovensk,
tjekkisk og ungarsk, og disse tekster skal have samme gyldighed som
originalteksterne. Det Blandede Udvalg godkender den estiske, den lettiske,
den
litauiske, den maltesiske, den polske, den slovakiske, den slovenske, den
tjekkiske og den ungarske tekst.
ARTIKEL 2
De særlige bestemmelser, der gælder for indførsel i
Fællesskabet af visse former for fisk og fiskerivarer med oprindelse i Norge,
er fastsat i denne protokol og bilaget hertil.
De årlige toldfrie kontingenter, der er fastsat i bilaget
til denne protokol vil blive gennemført for perioden 1. maj 2004 til 30.
april
2009. Kontingenternes størrelse vil blive taget op til fornyet overvejelse
ved
udgangen af den periode for at tage hensyn til alle relevante interesser.
Tillægskontingentet for frosne, pillede rejer (KN-kode 1605
20 10) vil blive åbnet, når der er fundet en løsning på spørgsmålet om at
give
fisk og fiskerivarer, der landes i Norge af fartøjer fra Fællesskabet,
mulighed
for transit gennem Norge til Fællesskabet.
ARTIKEL 3
Der vil blive oprettet en TARIC-underposition under
KN-kode 0304 90 22 for frosne sildelapper, som vil være omfattet af
samme toldforanstaltning som den, der er fastsat for produkter under KN-kode
0304 20 75 for at give frosne sildelapper samme
præferencebehandling
som frosne fileter fra den 1. maj 2004.
ARTIKEL 4
Denne protokol ratificeres eller godkendes af de
kontraherende parter i overensstemmelse med deres egne procedurer.
Ratificerings- eller godkendelsesinstrumenterne deponeres i
Generalsekretariatet for Rådet for Den Europæiske Union.
Den træder i kraft samme dag som traktaten om Den Tjekkiske
Republiks, Republikken Estlands, Republikken Cyperns, Republikken Letlands,
Republikken Litauens, Republikken Ungarns, Republikken Maltas, Republikken
Polens, Republikken Sloveniens og Den Slovakiske Republiks tiltrædelse af Den
Europæiske Union af 16. april 2003, forudsat at ratificerings- eller
godkendelsesinstrumenterne for følgende tilknyttede aftaler og protokoller
også
er blevet deponeret:
a)
aftale om Den
Tjekkiske Republiks, Republikken Estlands, Republikken Cyperns, Republikken
Letlands, Republikken Litauens, Republikken Ungarns, Republikken Maltas,
Republikken Polens, Republikken Sloveniens og Den Slovakiske Republiks
deltagelse i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde
b)
aftale mellem
Kongeriget Norge og Det Europæiske Fællesskab om en norsk
finansieringsmekanisme for perioden 2004-2009
c)
tillægsprotokollen
til overenskomsten mellem Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Republikken
Island som følge af Den Tjekkiske Republiks, Republikken Estlands,
Republikken
Cyperns, Republikken Letlands, Republikken Litauens, Republikken Ungarns,
Republikken Maltas, Republikken Polens, Republikken Sloveniens og Den
Slovakiske Republiks tiltrædelse af Den Europæiske Union og
d)
aftale i form af
brevveksling mellem Det Europæiske Fællesskab og Kongeriget Norge om visse
landbrugsvarer.
ARTIKEL 5
Denne protokol er udfærdiget i to eksemplarer dansk,
engelsk, estisk, finsk, fransk, græsk, italiensk, lettisk, litauisk,
maltesisk,
nederlandsk, norsk, polsk, portugisisk, slovakisk, slovensk, spansk, svensk,
tjekkisk, tysk og ungarsk, idet teksterne på alle disse sprog har samme
gyldighed.
Udfærdiget i Bruxelles,
For Det Europæiske Fællesskab
For Kongeriget Norge
Bilag
SÆRLIGE BESTEMMELSER NÆVNT I ARTIKEL 2
I TILLÆGSPROTOKOLLEN
Fællesskabet åbner følgende årlige toldfrie kontingent for
varer med oprindelse i Norge:
KN-kode
Varebeskrivelse
Årlig kontingentmængde
ex0303 50 00
Sild af arten
Clupea
harengus
og
Clupea pallasii
,
frosne, undtagen lever, rogn og mælke heraf, til industriel fremstilling.
1)
44 000 ton
ex0303 74 30
Makrel af arten
Scomber
scombrus
og
Scomber japonicus
,
frossen, undtagen lever, rogn og mælke heraf, til industriel fremstilling.
2)
30 500 ton
3)
0304 20 75
ex0304 90 22 (der indføres en underafdeling for frosne
sildelapper, som vil få samme præferencebehandling som den, der er forudset
for produkter under 0304 20 76
Frosne sildefileter
Frosne sildelapper til industriel fremstilling
4)
67 000 ton
1605 20 10
Rejer, frosne og pillede
5)
2 500 ton
1)
Toldkontingentfordelen
vil ikke blive indrømmet for varer, angives til overgang til fri omsætning i
perioden 15. februar - 15. juni.
2)
Toldkontingentfordelen
vil ikke blive indrømmet for varer, angives til overgang til fri omsætning i
perioden 15. februar - 15. juni.
3)
Forudsat at denne
ordning træder i kraft den 1. maj 2004, vil der blive forvaltet et
makrelkontingent for 2004 på 24 800 ton i en enkelt periode, nemlig fra den
15. juni til den 31. december 2004.
Fra 2005 indtil april 2009 stilles dette toldkontingent til rådighed i
underperioder i overensstemmelse med følgende opdeling:
1. januar - 14. februar: 7 500 ton
15. juni - 30. september: 7 500 ton og
1. oktober - 31. december: 15 500 ton.
Fra 2005 og frem vil træk på de første to underkontingenter for kalenderåret
blive indstillet den 15. oktober hvert år. Den følgende arbejdsdag vil
den uudnyttede del af hver af disse kontingenter blive fastlagt og stillet
til rådighed inden for rammerne af årets sidste underkontingent. Fra den dato
og frem stilles eventuelle træk fra hvilke som helst af dette kalenderårs
underkontingenter, som efterfølgende sendes tilbage, fordi de er uudnyttede,
til rådighed inden for rammerne af årets sidste underkontingent. Kontingentet
fra 1. januar 2009 til 14. februar 2009 vil være 5 700 ton.
Om nødvendigt kan dette kontingentforvaltningsarrangement tages op til
fornyet behandling efter fælles overenskomst.
4)
Toldkontingentfordelen
vil ikke blive indrømmet for varer, angives til overgang til fri omsætning i
perioden 15. februar - 15. juni.
5)
Tillægskontingentet
for frosne, pillede rejer (KN-kode 1605 20 10) vil blive åbnet, når der er
fundet en løsning på spørgsmålet om at give fisk og fiskerivarer, der landes
i Norge af fartøjer fra Fællesskabet, mulighed for transit gennem Norge til
Fællesskabet.
TILLÆGSPROTOKOL
TIL OVERENSKOMSTEN MELLEM
DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE FÆLLESSKAB OG
REPUBLIKKEN ISLAND SOM FØLGE AF DEN TJEKKISKE REPUBLIKS,
REPUBLIKKEN ESTLANDS, REPUBLIKKEN CYPERNS,
REPUBLIKKEN LETLANDS, REPUBLIKKEN LITAUENS,
REPUBLIKKEN UNGARNS, REPUBLIKKEN MALTAS,
REPUBLIKKEN POLENS, REPUBLIKKEN SLOVENIENS
OG DEN SLOVAKISKE REPUBLIKS
TILTRÆDELSE AF DEN EUROPÆISKE UNION
DET EUROPÆISKE FÆLLESSKAB
og
REPUBLIKKEN ISLAND
HAR
UNDER HENVISNING TIL overenskomsten mellem Det
Europæiske Økonomiske Fællesskab og Republikken Island undertegnet i
Bruxelles
den 22. juli 1972, i det følgende benævnt »overenskomsten«, og de
eksisterende
arrangementer om handel med fisk og fiskerivarer mellem Island og
Fællesskabet,
UNDER HENVISNING TIL Den Tjekkiske Republiks,
Republikken Estlands, Republikken Cyperns, Republikken Letlands, Republikken
Litauens, Republikken Ungarns, Republikken Maltas, Republikken Polens,
Republikken Sloveniens og Den Slovakiske Republiks tiltrædelse af Den
Europæiske Union,
UNDER HENVISNING TIL aftalen om Den Tjekkiske
Republiks, Republikken Estlands, Republikken Cyperns, Republikken Letlands,
Republikken Litauens, Republikken Ungarns, Republikken Maltas, Republikken
Polens, Republikken Sloveniens og Den Slovakiske Republiks deltagelse i Det
Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (i det følgende benævnt
»EØS-udvidelsesaftalen«),
UNDER HENVISNING TIL den eksisterende handelsordning
for handel med fisk og fiskerivarer mellem Island og de tiltrædende lande,
VEDTAGET ved fælles aftale at fastsætte tilpasningerne
af overenskomsten som følge af Den Tjekkiske Republiks, Republikken Estlands,
Republikken Cyperns, Republikken Letlands, Republikken Litauens, Republikken
Ungarns, Republikken Maltas, Republikken Polens, Republikken Sloveniens og
Den
Slovakiske Republiks tiltrædelse af Den Europæiske Union,
OG AT INDGÅ DENNE PROTOKOL:
ARTIKEL 1
Teksten til aftalen, bilagene og protokollerne, som
udgør en integrerende del heraf, slutakten og de hertil vedføjede erklæringer
udfærdiges på estisk, lettisk, litauisk, maltesisk, polsk, slovakisk,
slovensk,
tjekkisk og ungarsk, og disse tekster skal have samme gyldighed som
originalteksterne. Det Blandede Udvalg godkender den estiske, den lettiske,
den
litauiske, den maltesiske, den polske, den slovakiske, den slovenske, den
tjekkiske og den ungarske tekst.
ARTIKEL 2
De særlige bestemmelser, der gælder for indførsel i
Fællesskabet af visse former for fisk og fiskerivarer med oprindelse i
Island,
er fastsat i denne protokol og bilaget hertil.
De årlige toldfrie kontingenter, der er fastsat i bilaget
til denne protokol vil blive gennemført for perioden 1. maj 2004 til 30.
april
2009. Kontingenternes størrelse vil blive taget op til fornyet overvejelse
ved
udgangen af den periode for at tage hensyn til alle relevante interesser.
ARTIKEL 3
Der vil blive oprettet en TARIC-underposition under
KN-kode 0304 90 22 for frosne sildelapper, som vil være omfattet af samme
toldforanstaltning som den, der er fastsat for produkter under KN-kode 0304
20
75 for at give frosne sildelapper samme præferencebehandling som frosne
fileter
fra den 1. maj 2004.
ARTIKEL 4
Denne protokol ratificeres eller godkendes af de
kontraherende parter i overensstemmelse med deres egne procedurer.
Ratificerings- eller godkendelsesinstrumenterne deponeres i
Generalsekretariatet for Rådet for Den Europæiske Union.
Den træder i kraft samme dag som traktaten om Den Tjekkiske
Republiks, Republikken Estlands, Republikken Cyperns, Republikken Letlands,
Republikken Litauens, Republikken Ungarns, Republikken Maltas, Republikken
Polens, Republikken Sloveniens og Den Slovakiske Republiks tiltrædelse af Den
Europæiske Union af 16. april 2003, forudsat at ratificerings- eller
godkendelsesinstrumenterne for følgende tilknyttede aftaler og protokoller
også
er blevet deponeret:
a)
aftale om Den
Tjekkiske Republiks, Republikken Estlands, Republikken Cyperns, Republikken
Letlands, Republikken Litauens, Republikken Ungarns, Republikken Maltas,
Republikken Polens, Republikken Sloveniens og Den Slovakiske Republiks
deltagelse i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde
b)
aftale mellem
Kongeriget Norge og Det Europæiske Fællesskab om en norsk
finansieringsmekanisme for perioden 2004-2009
c)
tillægsprotokollen
til overenskomsten mellem Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Kongeriget
Norge som følge af Den Tjekkiske Republiks, Republikken Estlands, Republikken
Cyperns, Republikken Letlands, Republikken Litauens, Republikken Ungarns,
Republikken Maltas, Republikken Polens, Republikken Sloveniens og Den
Slovakiske Republiks tiltrædelse af Den Europæiske Union og
d)
aftalen i form af
brevveksling mellem Det Europæiske Fællesskab og Kongeriget Norge om visse
landbrugsvarer.
ARTIKEL 5
Denne protokol er udfærdiget i to eksemplarer på dansk,
engelsk, estisk, finsk, fransk, græsk, islandsk, italiensk, lettisk,
litauisk,
maltesisk, nederlandsk, polsk, portugisisk, slovakisk, slovensk, spansk,
svensk, tjekkisk, tysk og ungarsk, idet teksterne på alle disse sprog har
samme
gyldighed.
Udfærdiget i Bruxelles, den
For Det Europæiske Fællesskab
For Republikken Island
Bilag
SÆRLIGE BESTEMMELSER NÆVNT I ARTIKEL 2
I TILLÆGSPROTOKOLLEN
Fællesskabet åbner følgende årlige toldfrie kontingent for
varer med oprindelse i Island:
KN-kode
Varebeskrivelse
Årlig kontingentmængde
Ex 0303 50 00
Sild af arten
Clupea
harengus
og
Clupea pallasii
,
frosne, undtagen lever, rogn og mælke heraf, til industriel fremstilling.
1)
950 tons
1)
Toldkontingentfordelen vil ikke blive indrømmet for
varer, der angives til overgang til fri omsætning i perioden 15. februar -
15. juni.
AFTALE
I FORM AF BREVVEKSLING
MELLEM DET EUROPÆISKE FÆLLESSKAB
OG KONGERIGET NORGE
OM VISSE LANDBRUGSVARER
A.
Brev fra
Kongeriget Norge
Bruxelles,
Hr.
Jeg henviser til aftalerne i form af brevvekslinger af 16.
april 1973, 14. juli 1986, 2. maj 1992, 20. december 1995 og 20. juni 2003,
til
de bilaterale indrømmelser fra Fællesskabets og Norges side på grundlag af
artikel 19 i EØS-aftalen og til de forhandlinger, der har fundet sted mellem
de
to parter med henblik på at tilpasse nævnte brevvekslinger og etablere
handelsarrangementer for visse landbrugsvarer, jf. artikel 15 i
overenskomsten
mellem Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Kongeriget Norge som følge af
Den Tjekkiske Republiks, Republikken Estlands, Republikken Cyperns,
Republikken
Letlands, Republikken Litauens, Republikken Ungarns, Republikken Maltas,
Republikken Polens, Republikken Sloveniens og Den Slovakiske Republiks
tiltrædelse af Den Europæiske Union.
Jeg bekræfter herved, at resultaterne af forhandlingerne var
som følger:
1.
Fra 1. maj 2004 vil
Norge åbne følgende årlige toldfrie kontingenter for Fællesskabet:
Norsk kode
Varebeskrivelse
Årlig mængde
(tons)
0811 10 09
Jordbær, frosne, uden tilsætning af sukker eller andet
sødemiddel
1 400
0811 20 05
Hindbær, brombær, morbær, loganbær, solbær, hvide og røde
ribs samt stikkelsbær, frosne, uden tilsætning af sukker eller andet
sødemiddel
950
0811 20 06
0811 20 08
1209 25 00
Frø af rajgræs
100
2009 79 00
2009 71 00
Æblejuice
1 300
2309 10 12
Kattemad, med indhold af kød eller kødaffald af landdyr,
i detailsalgspakninger i lufttætte beholdere
1 000
2.
Disse kontingenter
føjes til de bilaterale indrømmelser, som Fællesskabet og Norge har givet på
grundlag af artikel 19 i aftalen om Det Europæiske Økonomiske
Samarbejdsområde.
3.
Efter forholdene
fortsætter Norge med at forvalte disse toldkontingenter ved at anvende et
licenssystem, der svarer til det, der i dag anvendes til forvaltning af
toldkontingenter, der indrømmes tiltrædelseslandene.
4.
Oprindelsesreglerne
med henblik på gennemførelse af indrømmelserne i denne aftale er fastsat i
bilag IV i brevvekslingen af 2. maj 1992. Stk. 2 i bilag IV skal henvise til
listen i tillæg II til protokol 4 i EØS-aftalen, som skal anvendes i
overensstemmelse med tillæg I i samme protokol i stedet for listen i det
tillæg, der er nævnt i stk. 2 i bilag IV i brevvekslingen af 2. maj
1992.
5.
Kongeriget Norge og
Fællesskabet er enige om, at der ikke vil blive stillet krav i henhold til
GATT, artikel XXIV.6, og bekræfter, at der ikke vil blive stillet yderligere
krav hvad angår landbrugsprodukter i forbindelse med denne udvidelse af
Fællesskabet.
6.
Denne aftale
ratificeres eller godkendes af de kontraherende parter i overensstemmelse med
deres egne procedurer. Ratificerings- eller godkendelsesinstrumenterne
deponeres i Generalsekretariatet for Rådet for Den Europæiske Union.
7.
Den træder i kraft
samme dag som traktaten om Den Tjekkiske Republiks, Republikken Estlands,
Republikken Cyperns, Republikken Letlands, Republikken Litauens, Republikken
Ungarns, Republikken Maltas, Republikken Polens, Republikken Sloveniens og
Den
Slovakiske Republiks tiltrædelse af Den Europæiske Union af 16. april 2003,
forudsat at ratificerings- eller godkendelsesinstrumenterne for følgende
tilknyttede aftaler og protokoller også er blevet deponeret:
a)
Aftalen om Den
Tjekkiske Republiks, Republikken Estlands, Republikken Cyperns, Republikken
Letlands, Republikken Litauens, Republikken Ungarns, Republikken Maltas,
Republikken Polens, Republikken Sloveniens og Den Slovakiske Republiks
indtræden i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde
b)
Aftale mellem
Kongeriget Norge og Det Europæiske Fællesskab om en norsk
finansieringsmekanisme for perioden 2004-2009
c)
Tillægsprotokollen
til overenskomsten mellem Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Republikken
Island som følge af Den Tjekkiske Republiks, Republikken Estlands,
Republikken
Cyperns, Republikken Letlands, Republikken Litauens, Republikken Ungarns,
Republikken Maltas, Republikken Polens, Republikken Sloveniens og Den
Slovakiske Republiks tiltrædelse af Den Europæiske Union, og
d)
Tillægsprotokollen
til overenskomsten mellem Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Kongeriget
Norge som følge af Den Tjekkiske Republiks, Republikken Estlands, Republikken
Cyperns, Republikken Letlands, Republikken Litauens, Republikken Ungarns,
Republikken Maltas, Republikken Polens, Republikken Sloveniens og Den
Slovakiske Republiks tiltrædelse af Den Europæiske Union.
8.
Hvis aftalen om Den
Tjekkiske Republiks, Republikken Estlands, Republikken Cyperns, Republikken
Letlands, Republikken Litauens, Republikken Ungarns, Republikken Maltas,
Republikken Polens, Republikken Sloveniens og Den Slovakiske Republiks
deltagelse i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde ikke træder i kraft
den
1. maj 2004 eller kun træder i kraft for nogle af signatarerne, træffer de
kontraherende stater straks afgørelse om, hvilke ændringer der skal foretages
i
aftalen. I fornødent omfang vil der blive åbnet toldkontingenter i 2004 på
pro
rata-basis.
Jeg vil være Dem taknemmelig, hvis De vil bekræfte, at De er
enig i indholdet af dette brev.
Modtag, hr., forsikringen om min mest udmærkede højagtelse.
For Kongeriget Norges regering
B.
Brev fra Den
Europæiske Union
Bruxelles,
Hr.
Jeg har den ære hermed at anerkende modtagelsen af Deres
brev af dags dato med følgende ordlyd:
»Jeg henviser til aftalerne i form af brevvekslinger af 16.
april 1973, 14. juli 1986, 2. maj 1992, 20. december 1995 og 20.
juni
2003, til de bilaterale indrømmelser fra Fællesskabets og Norges side på
grundlag af artikel 19 i EØS-aftalen og til de forhandlinger, der har fundet
sted mellem de to parter med henblik på at tilpasse nævnte brevvekslinger og
etablere handelsarrangementer for visse landbrugsvarer, jf. artikel 15 i
overenskomsten mellem Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Kongeriget
Norge
som følge af Den Tjekkiske Republiks, Republikken Estlands, Republikken
Cyperns, Republikken Letlands, Republikken Litauens, Republikken Ungarns,
Republikken Maltas, Republikken Polens, Republikken Sloveniens og Den
Slovakiske Republiks tiltrædelse af Den Europæiske Union.
Jeg bekræfter herved, at resultaterne af forhandlingerne var
som følger:
1.
Fra 1. maj 2004 vil
Norge åbne følgende årlige toldfrie kontingenter for Fællesskabet:
Norsk kode
Varebeskrivelse
Årlig mængde
(tons)
0811 10 09
Jordbær, frosne, uden tilsætning af sukker eller andet
sødemiddel
1 400
0811 20 05
Hindbær, brombær, morbær, loganbær, solbær, hvide og røde
ribs samt stikkelsbær, frosne, uden tilsætning af sukker eller andet
sødemiddel
950
0811 20 06
0811 20 08
1209 25 00
Frø af rajgræs
100
2009 79 00
2009 71 00
Æblejuice
1 300
2309 10 12
Kattemad, med indhold af kød eller kødaffald af landdyr,
i detailsalgspakninger i lufttætte beholdere
1 000
2.
Disse kontingenter
føjes til de bilaterale indrømmelser, som Fællesskabet og Norge har givet på
grundlag af artikel 19 i aftalen om Det Europæiske Økonomiske
Samarbejdsområde.
3.
Efter forholdene
fortsætter Norge med at forvalte disse toldkontingenter ved at anvende et
licenssystem, der svarer til det, der i dag anvendes til forvaltning af
toldkontingenter, der indrømmes tiltrædelseslandene.
4.
Oprindelsesreglerne
med henblik på gennemførelse af indrømmelserne i denne aftale er fastsat i
bilag IV i brevvekslingen af 2. maj 1992. Stk. 2 i bilag IV skal henvise til
listen i tillæg II til protokol 4 i EØS-aftalen, som skal anvendes i
overensstemmelse med tillæg I i samme protokol i stedet for listen i det
tillæg, der er nævnt i stk. 2 i bilag IV i brevvekslingen af 2. maj 1992.
5.
Kongeriget Norge og
Fællesskabet er enige om, at der ikke vil blive stillet krav i henhold til
GATT, artikel XXIV.6, og bekræfter, at der ikke vil blive stillet yderligere
krav hvad angår landbrugsprodukter i forbindelse med denne udvidelse af
Fællesskabet.
6.
Denne aftale
ratificeres eller godkendes af de kontraherende parter i overensstemmelse med
deres egne procedurer. Ratificerings- eller godkendelsesinstrumenterne
deponeres i Generalsekretariatet for Rådet for Den Europæiske Union.
7.
Den træder i kraft
samme dag som traktaten om Den Tjekkiske Republiks, Republikken Estlands,
Republikken Cyperns, Republikken Letlands, Republikken Litauens, Republikken
Ungarns, Republikken Maltas, Republikken Polens, Republikken Sloveniens og
Den
Slovakiske Republiks tiltrædelse af Den Europæiske Union af 16. april
2003, forudsat at ratificerings- eller godkendelsesinstrumenterne for
følgende
tilknyttede aftaler og protokoller også er blevet deponeret:
a)
Aftalen om Den
Tjekkiske Republiks, Republikken Estlands, Republikken Cyperns, Republikken
Letlands, Republikken Litauens, Republikken Ungarns, Republikken Maltas,
Republikken Polens, Republikken Sloveniens og Den Slovakiske Republiks
indtræden i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde
b)
Aftale mellem Kongeriget
Norge og Det Europæiske Fællesskab om en norsk finansieringsmekanisme for
perioden 2004-2009
c)
Tillægsprotokollen
til overenskomsten mellem Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Republikken
Island som følge af Den Tjekkiske Republiks, Republikken Estlands,
Republikken
Cyperns, Republikken Letlands, Republikken Litauens, Republikken Ungarns,
Republikken
Maltas, Republikken Polens, Republikken Sloveniens og Den Slovakiske
Republiks
tiltrædelse af Den Europæiske Union, og
d)
Tillægsprotokollen
til overenskomsten mellem Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Kongeriget
Norge som følge af Den Tjekkiske Republiks, Republikken Estlands, Republikken
Cyperns, Republikken Letlands, Republikken Litauens, Republikken Ungarns,
Republikken Maltas, Republikken Polens, Republikken Sloveniens og Den
Slovakiske Republiks tiltrædelse af Den Europæiske Union.
8.
Hvis aftalen om Den
Tjekkiske Republiks, Republikken Estlands, Republikken Cyperns, Republikken
Letlands, Republikken Litauens, Republikken Ungarns, Republikken Maltas,
Republikken Polens, Republikken Sloveniens og Den Slovakiske Republiks
deltagelse i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde ikke træder i kraft
den
1. maj 2004 eller kun træder i kraft for nogle af signatarerne, træffer de
kontraherende stater straks afgørelse om, hvilke ændringer der skal foretages
i
aftalen. I fornødent omfang vil der blive åbnet toldkontingenter i 2004 på
pro
rata-basis.«
Jeg har den ære hermed at bekræfte, at jeg er enig i
indholdet af Deres brev.
Modtag, hr., forsikringen om min mest udmærkede højagtelse.
På vegne af
Rådet for Den Europæiske Union
Lignende dokumenter
- Lov om ændring af lov om Danmarks tiltrædelse af aftale om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde Retsinformation · 21. april 2004
- Bekendtgørelse af aftale af 29. april 1998 med Tyskland om status for styrker under midlertidige ophold i Tyskland Retsinformation · 20. juli 2000
- Bekendtgørelse af traktat af 2. marts 2012 om stabilitet, samordning og styring i Den Økonomiske og Monetære Union (Finanspagten) Retsinformation · 12. januar 2013
- 1997 BSF 35 FOLKETINGSBESLUTNING OM TILTRÆDELSE AF RAMMEAFTALE OM HANDEL OG SAMARBEJDE MELLEM DET EUROPÆISKE FÆLLESSKAB OG DETS MEDLEMSSTATER PÅ DEN ENE SIDE OG REPUBLIKKEN KOREA PÅ DEN ANDEN SIDE AF 28. OKTOBER 1996 Retsinformation · 27. januar 1998
- Bekendtgørelse om ikrafttræden af lov om ændring af lov om ophævelse af dobbeltbeskatning i forbindelse med regulering af forbundne foretagenders overskud (EF-voldgiftskonventionen) (Udvidelse med Finland, Sverige og Østrig) Retsinformation · 28. august 1999
- Lov om Den Europæiske Unions udvidelse med Norge, Østrig, Finland og Sverige Retsinformation · 3. december 1994