Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til Lov om ændring af lov om Danmarks tiltrædelse af aftale om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde

2003/1 LSF 152Lovforslag som fremsatUdenrigsministeriet29. januar 2004

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 29. januar 2004 af

udenrigsministeren (Per Stig Møller)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om Danmarks tiltrædelse af aftale

om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde

§ 1

I lov nr. 963 af 9. december 1992 om Danmarks

tiltrædelse af aftale om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde foretages

følgende ændringer:

1.

I

§ 1

indsættes som stk. 2 og

stk. 3:

»Stk. 2

. Aftale af 14.

oktober 2003 mellem Det Europæiske Fællesskab og Kongeriget Belgien,

Kongeriget

Danmark, Forbundsrepublikken Tyskland, Den Hellenske Republik, Kongeriget

Spanien, Den Franske Republik, Irland, Den Italienske Republik,

Storhertugdømmet Luxembourg, Kongeriget Nederlandene, Republikken Østrig, Den

Portugisiske Republik, Republikken Finland, Kongeriget Sverige, Det Forenede

Kongerige

Storbritannien og Nordirland (medlemmer af Den Europæiske Union) og

Republikken

Island, Fyrstendømmet Liechtenstein og Kongeriget Norge (EFTA-landene) og

Tjekkiet, Estland, Cypern, Letland, Litauen, Ungarn, Malta, Polen, Slovenien

og

Slovakiet (de tiltrædende lande) om deltagelse af Tjekkiet, Estland, Cypern,

Læs alt

Letland, Litauen, Ungarn, Malta, Polen, Slovenien og Slovakiet (de

tiltrædende

lande) i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde kan ratificeres på

Danmarks

vegne.

Stk. 3.

Regeringen

kan indgå tilsvarende aftaler om andre landes deltagelse i Det Europæiske

Økonomiske Samarbejdsområde i forbindelse med de pågældende landes optagelse

i

EU.«

2.

§ 2

affattes således:

»

§ 2.

Vedkommende

minister kan fastsætte bestemmelser om fravigelse af lovgivningens krav om

indfødsret, bopæl, hjemsted, oprindelse, bestemmelsessted, etablering og

lokalisering i eller uden for Danmark eller EU og om fravigelse af

pensionsberegningsbestemmelserne i lov om social pension samt regler om

konsumption af immaterialrettigheder, i det omfang dette er nødvendigt som

følge af Danmarks forpligtelser efter de i § 1 omtalte aftaler.

Stk. 2.

Vedkommende

minister kan fastsætte bestemmelser om, at produkter m.v., som er godkendt

til

markedsføring m.v. i lande, der er omfattet af de i § 1 omtalte aftaler,

ikke kræver godkendelse i Danmark, i det omfang dette er nødvendigt som følge

af Danmarks forpligtelser efter de i § 1 omtalte aftaler.

Stk. 3.

Endvidere

kan vedkommende minister fastsætte bestemmelser om fravigelse af lovgivning,

der

indeholder rettigheder og forpligtelser eller andre byrder, herunder regler

om

lovvalg, der efter EU-retten tilkommer eller påhviler personer, selskaber

m.v.

fra EU-lande, således at lovgivningen tillige omfatter personer m.v. fra

EFTA/EØS-lande, i det omfang det er nødvendigt som følge af Danmarks

forpligtelser efter de i § 1 omtalte aftaler.«

3.

Efter

§ 3

indsættes:

»

§ 4.

Loven gælder

ikke for Færøerne.

Stk. 2.

Loven

gælder for Grønland kun i det omfang, som følger af EF-traktatbestemmelserne

ved Grønlands udtræden af EU.«

§ 2

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i

Lovtidende.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Tjekkiet, Estland, Cypern, Letland, Litauen, Ungarn, Malta,

Polen, Slovenien og Slovakiet undertegnede EU’s tiltrædelsesakt den 16.

april

2003 i Athen og vil efter planen blive medlemmer af EU den 1. maj 2004.

I henhold til EØS-aftalens artikel 128 skal enhver

europæisk stat, som bliver medlem af EU, søge om at blive part i EØS-aftalen,

som er den aftale, som udstrækker EU’s indre marked til også at omfatte

Island,

Norge og Liechtenstein. Vilkårene for en sådan deltagelse fastlægges ved en

særskilt aftale.

EU’s nye medlemslande søgte formelt om at blive parter i

EØS-aftalen, efter at udvidelsesforhandlingerne med EU blev afsluttet på

mødet

i Det Europæiske Råd i København den 12. – 13. december 2002. Derefter

blev

EØS-udvidelsesforhandlingerne indledt den 9. januar 2003 og varede frem til

den

3. juli 2003. Aftalen blev undertegnet med datering den 14. oktober 2003. Den

skal herefter forelægges alle aftaleparter til ratifikation eller

godkendelse.

Den skal efter planen træde i kraft samtidigt med EU’s udvidelse, d.v.s.

den 1.

maj 2004.

EØS-aftalen, som er indgået i henhold til EF-traktatens

artikel 310, er i EU-retlig forstand en såkaldt blandet aftale. Da aftalens

substans henhører under såvel Fællesskabets som de enkelte medlemslandes

kompetence, deltog såvel EU’s enkelte medlemslande som Kommissionen i

forhandlingerne. Kommissionen forhandlede på grundlag af et mandat givet af

Rådet. EU’s nye medlemslande og EFTA/EØS-landene – d.v.s. Island,

Norge og

Liechtenstein - deltog som selvstændige forhandlingsparter.

Hovedformålet med forhandlingerne var at gøre de

bestemmelser, som gælder for økonomisk virksomhed og samkvem i og mellem EU

og

EFTA/EØS-landene, gældende i hele det udvidede EØS fra den dag, EU bliver

udvidet. Dette indebærer, at EØS-aftalens rettigheder og forpligtelser

anvendes

i et udvidet EØS med de tilpasninger og overgangsordninger, som er aftalt

mellem EU, de nye medlemslande og EFTA/EØS-landene. Udgangspunktet for

forhandlingerne på dette område var de tilpasninger og overgangsordninger,

som

er nedfældet i EU’s tiltrædelsestraktat med de nye medlemslande.

EØS-udvidelsesaftalen består af en hoveddel med præambel og

syv artikler, to bilag vedrørende henholdsvis tekniske tilpasninger og

overgangsordninger samt en slutakt, som inkluderer et antal erklæringer og

bilaterale aftaler vedrørende finansiering, fiskeriprodukter og

landbrugsvarer.

De bilaterale aftaler indgår som elementer i det samlede

forhandlingsresultat.

EØS-udvidelsesaftalen gør det muligt for de nye EU-medlemsstater at deltage i

EØS-samarbejdet og gennemfører de nødvendige ændringer i EØS-aftalen.

De fire bilaterale aftaler omhandler bestemmelser, som der

blev opnået enighed om i EØS-udvidelsesforhandlingerne, men som falder uden

for

selve EØS-aftalens anvendelsesområde. Alligevel indgår alle resultaterne af

forhandlingerne i en samlet pakke. Dette gør sig gældende, hvad enten der er

tale om ændringer i selve EØS-aftalen, eller om bilaterale arrangementer, som

indeholdt i de fire bilaterale aftaler. Hvert element i pakken indeholder en

klausul om, at dets ikrafttræden er betinget af, at de andre elementer træder

i

kraft samtidigt.

EU’s nye medlemsstater bliver med EØS-udvidelsesaftalen

parter i EØS-aftalen. Fra EØS-udvidelsens ikrafttræden vil EØS-aftalens

bestemmelser være bindende for de nye medlemsstater på samme vilkår som for

de

nuværende aftaleparter. Der sker ikke nogen udvidelse af EØS-aftalens

samarbejdsområder. Som følge af, at EØS-samarbejdet fortsat videreudvikles

indenfor rammerne af samarbejdet, så indeholder aftalen en afskæringsdato.

Den

indebærer, at de nye medlemsstaters forpligtelser omfatter alt EØS-acquis

vedtaget af Det Blandede EØS-udvalg før den 1. november 2002. EØS-acquis, som

er vedtaget efter denne dato, må for de nye staters vedkommende vedtages som

en

særlig »tillægspakke« i Det Blandede EØS-udvalg, efter at udvidelsesaftalen

er

trådt i kraft.

Samlet set indebærer EØS-udvidelsen, at EFTA/EØS-landene –

på de områder som er omfattet af EØS-aftalen – får samme

overgangsordninger som

EU i forhold til tiltrædelseslandene. Den eneste undtagelse herfra er

imødekommelse af Liechtensteins krav om videreførelse af eksisterende

særordninger

i EØS-aftalen vedrørende personers fri bevægelighed og etableringsret.

Særordningen indebærer etablering af årlige kvoter for tildeling af

opholdstilladelser. Liechtensteins særordninger er begrundet i landets

størrelse og lave indbyggertal, og den begrænsede evne dette medfører m.h.t.

at

absorbere nye arbejdstagere.

Det var endvidere nødvendigt at foretage enkelte

institutionelle tilpasninger i forbindelse med overgangsordningernes

inkorporering i EØS-udvidelsesaftalen. Det drejer sig om fire tidsbegrænsede

EØS-relevante beskyttelsesklausuler (den såkaldt generelle økonomiske

beskyttelsesklausul; beskyttelsesklausulen for det indre marked samt

beskyttelsesklausulerne nedfældet i overgangsordningerne vedrørende

henholdsvis

fri bevægelighed for personer og for vejtransport).

Bortset fra ovennævnte institutionelle tilpasninger og

Liechtensteins særordning vedrørende fri bevægelighed for personer og fri

etableringsret har der ikke været behov for særlige tilpasninger og

særordninger, som adskiller EØS-udvidelsen fra EU-udvidelsen.

Forhandlingerne

Foruden det overvejende tekniske arbejde med at nå til

enighed om tekniske tilpasninger af EØS-aftalen, så blev et begrænset antal

spørgsmål gjort til genstand for egentlige forhandlinger. Det drejede sig om

forhandlinger vedrørende EFTA/EØS-landenes finansielle bidrag til social og

økonomisk udjævning, fiskeriprodukter, landbrugsprodukter samt personers fri

bevægelighed i relation til Liechtenstein. Endvidere inddrog Liechtenstein

spørgsmålet om kompensation for tabte landområder i det tidligere

Tjekkoslovakiet i forhandlingerne, og gjorde i en periode sin undertegnelse

af

aftalekomplekset betinget af en løsning af dette spørgsmål.

a) Finansielle bidrag til social og økonomisk

udjævning

Et hovedspørgsmål under forhandlingerne var videreførelse

og forøgelse af de økonomiske bidrag, som EFTA/EØS-landene i dag betaler til

mindskelse af de økonomiske og sociale uligheder i EU. EU krævede i

forhandlingerne, at EFTA/EØS-landenes nuværende økonomiske bidrag skulle

gøres permanent

og øges betydeligt. Fra EU’s side begrundede man dette krav med, at

udvidelsen

ville øge kløften mellem rige og fattige lande, og at den ville pålægge

EU’s

nuværende medlemsstater øgede udgifter. EFTA/EØS-ladene har gennem

EØS-aftalen

adgang til EU’s indre marked med de fordele, som dette indebærer for de

pågældende landes erhversliv. Når det indre markeds udvides med 75 millioner

nye forbrugere, så vil det også være til EFTA/EØS-landenes fordel. Derfor

måtte

EFTA-landene bidrage til at afholde de udgifter, som er forbundet med

udvidelsen af EU’s indre marked. EFTA/EØS-landene henviste til, at den

nuværende finansielle mekanisme under EØS-aftalen udløber ved udgangen af

2003,

og at en videreførelse måtte ses i sammenhæng med den overordnede balance i

EØS-udvidelsesaftalen, d.v.s. hvorvidt man fra EU’s side ville være

villig til

at kompensere Island og Norge for tabt adgang for eksport af fiskeprodukter

til

kandidatlandene.

Resultatet af forhandlingerne blev, at EFTA/EØS-landene,

særligt Norge, vil bidrage med 1,167 milliarder EUR over en femårig periode

til

mindske

l

se af de økonomiske og

sociale uligheder i det udvidede EØS. Der er dels tale om en

multilateral

finansiel mekanisme, hvor

alle EFTA/EØS-landene bidrager i fællesskab, dels tale om en

bilateral

norsk finansiel mekanisme.

Den multilaterale

finansielle mekanisme

: Alle tre EFTA/EØS-lande vil bidrage med 600

millioner EUR over en femårig periode til den fælles EØS-finansieringsordning

til udjævning af sociale og økonomiske uligheder i de ti nye medlemsstater

samt

i Portugal, Spanien og Grækenland.

Midlerne vil være til rådighed for projekter indenfor

områder som miljø, fremme af bæredygtig udvikling, kulturel arv,

undervisning,

lokal administration, sundhed og børnepasning. Fordelingen af disse midler

vil

være følgende: Grækenland 5,71%, Spanien 7,64%, Portugal 5,22%, Cypern 0,21%,

Tjekkiet 8,09%, Estland 1,68%, Ungarn 10,13%, Litauen 4,50%, Letland 3,29%,

Malta 0,32%, Polen 46,80%, Slovenien 1,02%, Slovakiet 5,39%. Bestemmelserne

om

den multilaterale EØS-finansieringsordning er indeholdt i hovedaftalen.

Den bilaterale norske

finansielle mekanisme

: Derudover vil Norge også bidrage med 567 millioner

EUR over en femårig periode via en bilateral finansieringmekanisme, der vil

blive tæt koordineret med EØS’ finansieringsmekanisme, men med vægt på

at

gennemføre Schengen-resultaterne og på at lette integrationen af de nye

medlemsstater i det indre marked. Fordelingen vil være følgende: Cypern 0,6%,

Tjekkiet 11%, Estland 4%, Ungarn 13,1%, Litauen 7,1%, Letland 6%, Malta 0,3%,

Polen 49%, Slovenien 2,2%, Slovakiet 6,7%. Denne del af udvidelsespakken har

form af en bilateral aftale mellem Det Europæiske Fællesskab og Norge.

Den multilaterale og den bilaterale finansielle mekanisme

vil blive administreret separat, men i tæt koordination ved hjælp af de samme

ansøgningsprocedurer og kriterier (en enhed i EFTA’s sekretariat vil

tage sig

af dette arbejde).

b) Fiskeprodukter

EØS-aftalen etablerer ikke frihandel med fiskeprodukter. En

række islandske og norske fiskeprodukter er derfor pålagt told ved indførsel

til EU. De fleste af EU’s nye medlemslande har frihandelsaftaler med

Norge og

Island. Disse aftaler, som inkluderer handel med fiskeprodukter, vil ophøre,

når de nye medlemsstater tiltræder EU. Island og Norge har en betydelig

eksport

af fiskeprodukter – især af sild og makrel – til en række af

EU’s nye

medlemslande, herunder Polen. Sidstnævnte land har opbygget en betydelig

fiskeindustri, som er afhængig af råvareleverancer fra Island og Norge.

Derfor

blev der fra såvel EFTA-siden som en række af EU’s nye medlemsstater,

herunder

Polen, fremført krav om, at der i forbindelse med udvidelsen ikke måtte

lægges

hindringer for Islands og Norges nuværende eksport af fiskeprodukter til de

nye

medlemslande.

Fra EU’s side henviste man til, at EFTA/EØS-landene i

henhold til WTO’s regler ikke havde krav på kompensation for tabt handel

med

fisk. I løbet af forhandlingerne accepterede man dog fra EU’s side at

medvirke

til en forhandlingsløsning, som inkluderede spørgsmålet om handel med fisk,

forudsat at EFTA/EØS-landene var parat til at yde et tilfredsstillende

finansielt bidrag.

Fra dansk side gjorde man sine EU-partnere og Kommissionen

opmærksom på, at forbedret adgang til EU’s marked af frosne sild og

frosne

makrel fra Norge og Island vil stille dansk fiskeforarbejdningsindustri i en

skærpet konkurrencesituation. Man stillede derfor fra dansk side krav om, at

den danske forarbejdningsindustri kompenseres gennem enten toldsuspensioner

eller autonome toldkontingenter af fersk sild og fersk makrel, som er vigtige

råvarer for den danske forarbejdningsindustri. Især Kommissionen ønskede ikke

at inddrage dette spørgsmål direkte i forhandlingerne, men i forbindelse med

sagens Coreper-behandling forud for GAERC mødet den 13. oktober 2003 afgav

Kommissionen følgende erklæring:

»Kommissionen henviser til den fælles erklæring fra Rådet

og Kommissionen, der blev fremsat i forbindelse med vedtagelsen af Rådets

forordning (EF) nr. 104/2000 om den fælles markedsordning.

Kommissionen bekræfter på ny, at den lægger stor vægt på

målet om at styrke Fællesskabets fiskeforarbejdningsindustris

konkurrenceevne.

Dette mål vil blive nået, således som Rådet bekræftede det ved vedtagelsen af

forordning nr. 104/2000,

blandt andet

ved at sikre Fællesskabet tilstrækkelig forsyninger af råvarer til

forarbejdningsindustrien.

Med henblik herpå og fordi autonome toldkontingenter for

perioden 2001-2003 udløber den 31. december 2003, vil Kommissionen undersøge

forsyningssituationen for så vidt angår råvarer til Fællesskabets

forarbejdningsindustri, navnlig som resultat af udvidelsen, og vil forelægge

et

passende forslag inden udgangen af 2003.«

Tilsvarende afgav Danmark ved samme lejlighed en erklæring

med følgende ordlyd:

»For at sikre fair og lige konkurrence på det globale

fiskemarked understreger Danmark, at det er vigtigt at opnå betydelige

forsyninger af toldfrie råvarer af fersk sild og fersk makrel fra tredjelande

til EU’s fiskeforarbejdningsindustri. Danmark mener derfor, at det er

væsentligt at danne modvægt til virkningerne af de forventede nye

handelsstrukturer som følge af EØS-udvidelsen, der – på grundlag af

toldfrie

kontingenter – giver præference til import af frossen sild og frossen

makrel.

Vi opfordrer indtrængende Kommissionen til snarest muligt og inden årets

udgang

at fremsætte et forslag om enten toldsuspensioner eller autonome

toldkontingenter.«

Set fra en dansk synsvinkel var det tilfredsstillende, at

en norsk kvote af frosne pillede rejer blev gjort betinget af, at der senest

den 1. maj 2004 opnås enighed om en ordning angående tilladelse af transit

gennem Norge af fiskeprodukter, som landes i Norge af fiskeskibe

hjemmehørende

i EU’s medlemsstater. Danmark har længe arbejdet for en løsning af dette

spørgsmål.

Fællesskabet vil åbne for toldfrie kvoter af frossen rund

makrel og for frosne sildefileter fra Norge samt for hele frosne sild fra

Norge

og Island. Derudover vil frosne sildeflaps få samme præferentielle status som

frosne sildefileter. Kvoterne vil skulle genforhandles efter fem år. Kvoterne

er beregnet med udgangspunkt i den traditionelle handel mellem Norge og

Island

og de berørte nye medlemsstater.

Indrømmelserne vil blive implementeret via to

tillægsprotokoller til de eksisterende frihandelsaftaler mellem Fællesskabet

og

Norge og mellem Fællesskabet og Island. Disse to tillægsprotokoller er en del

af EØS-udvidelsespakken.

c) Landbrugsvarer

Landbrugsvarer blev kun et mindre spørgsmål i

forhandlingerne. EU krævede indledningsvis 20 procent øgning af de

eksisterende

landbrugskvoter mellem Norge og EU. Norge afviste dette krav og fik

gennemslag

for, at princippet om kompensation for historisk handel med toldpræferencer

blev lagt til grund for forhandlingerne.

Norge har indvilliget i at åbne toldfrie kvoter for visse

landbrugsprodukter (frosne jordbær og andre bær, frø af rajgræs, æblejuice og

kattemad). Kvoterne er beregnet på grundlag af de historiske handelsstrømme

mellem Norge og de berørte tiltrædelseslande.

Denne del af EØS-udvidelsespakken er en bilateral aftale

mellem Fællesskabet og Norge, som har form af en brevveksling.

d) Personers frie bevægelighed/Liechtenstein

Et element i forhandlingerne blev spørgsmålet om

forlængelse af den eksisterende ordning for Liechtenstein i EØS-aftalens

bilag

VIII (etableringsret). Resultatet af forhandlingerne blev, at med

udgangspunkt

i Liechtensteins specifikke geografiske situation vil Liechtensteins

nuværende

særordning om arbejdskraftens frie bevægelighed og etableringsret blive

gennemgået hvert femte år, første gang før maj 2009.

e) Liechtensteins krav om anerkendelse samt

kompensation for tabte landområder i det tidligere Tjekkoslovakiet

Liechtenstein inddrog spørgsmålet om anerkendelse samt om

kompensation for tabte landområder i det tidligere Tjekkoslovakiet i

forhandlingerne. Baggrunden var dels, at Tjekkiet og Slovakiet ikke formelt

har

anerkendt Liechtenstein som en selvstændig stat, dels en strid med Tjekkiet

og

Slovakiet vedrørende de tjekkoslovakiske Benes-dekreter efter 2. verdenskrig.

Benes-dekreterne medførte, at bl.a. Liechtensteins fyrstefamilie fik

konfiskeret landejendomme beliggende i Tjekkoslovakiet. Begrundelsen for

konfiskationen var, at Liechtensteins statsborgere blev ligestillet med

tyskere

af den tjekkoslovakiske efterkrigsregering, og al tysk ejendom konfiskeredes

ved dekreterne. Liechtenstein fik under forhandlingerne indsat en erklæring i

slutakten, hvormed man søgte at få Tjekkiets og Slovakiets anerkendelse af,

at

konfiskationerne var ulovlige. Tjekkiet og Slovakiet nægtede imidlertid at

anerkende Liechtensteins krav, og dette synspunkt er reflekteret i de

erklæringer, som Tjekkiet og Slovakiet ligeledes har indsat i slutakten.

Tilsvarende har Tjekkiet og Slovakiet nægtet at imødekomme Liechtensteins

krav

om en uforbeholden anerkendelse af Liechtenstein som en suveræn stat.

Lovforslagets økonomiske konsekvenser for stat,

kommuner og amtskommuner

Lovforslaget vil ikke have statsfinansielle konsekvenser

for Danmark, idet bidragene til de finansielle mekanismer til mindskelse af

de

økonomiske og sociale uligheder i EU forudses indbetalt af EFTA/EØS-landene,

herunder især Norge. Lovforslaget har således ikke konsekvenser for Danmarks

bidrag til EU’s budget. Tilsvarende vil lovforslaget ikke have

økonomiske

konsekvenser for kommuner eller amtskommuner.

Lovforslagets administrative konsekvenser for stat,

kommuner og amtskommuner

Lovforslaget vil ikke have administrative konsekvenser for

stat, kommuner eller amtskommuner.

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Dansk erhvervsliv vil på linie med erhvervslivet i andre

EU- lande og i EFTA/EØS-landene kunne benytte sig af de ordninger til

finansiering af investerings- og udviklingsprojekter, som er indeholdt i de

finansielle mekanismer. Dansk erhvervsliv må på en række områder, herunder

miljøområdet, skønnes at have gode forudsætninger for at opnå tilskud i

henhold

til de finansielle mekanismer. De toldfrie kvoter, som Norge har indvilget i

at

åbne for visse landbrugsprodukter, vil også kunne benyttes af dansk

fødevareindustri. Som tidligere anført vil forbedret adgang til EU’s

marked af

frosne sild og frosne makrel fra Norge og Island stille dansk

fiskeforarbejdningsindustri i en skærpet konkurrencesituation.

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Lovforslaget vil ikke have administrative konsekvenser for

erhvervslivet

Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget vil ikke have miljømæssige konsekvenser ud

over de miljøtiltag, som bliver en konsekvens af tilskudsordningerne under de

finansielle mekanismer vedrørende projekter i EU’s ti nye medlemslande

samt i

Grækenland, Portugal og Spanien.

Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget vil ikke have administrative konsekvenser for

borgerne.

Forholdet til EU-retten

Med lovforslaget giver Folketinget samtykke til, at Danmark

ratificerer aftale om EU’s nye medlemslandes deltagelse i

EØS-samarbejdet.

Som ovenfor anført er EØS-udvidelsesaftalen i EU-retlig

forstand en såkaldt blandet aftale (jfr. EF-traktatens artikel 310), og såvel

Det Europæiske Fællesskab, EU’s nuværende medlemslande, EU’s nye

medlemslande

og EFTA/EØS-lande indgår som kontraherende parter.

Høring i forbindelse med lovforslaget udarbejdelse

Samtlige danske ministerier er blevet hørt i forbindelse

med lovforslagets udarbejdelse. Der er i forbindelse med disse høringer ikke

fremkommet tilkendegivelser om behov for yderligere lovgivningsinitiativer i

forbindelse med EØS-udvidelsen.

Sammenfattende

skema vedrørende vurdering af lovforslagets konsekvenser

Positive konsekvenser/

mindreudgifter

Negative konsekvenser/

merudgifter

Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og

amtskommuner

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for stat, kommuner og

amtskommuner

Ingen

Ingen

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Mulighed for at udnytte tilskudsordningerne under de

finansielle mekanismer. Mulighed for forøget eksport af landbrugsvarer til

Norge

Skærpet konkurrencesituation for dansk

fiskeforarbejdnings-industri

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Ingen

Ingen

Miljømæssige konsekvenser

Tilskud til miljøprojekter i EU’s nye medlemslande samt

Grækenland, Spanien og Portugal

Ingen

Administrative konsekvenser for borgerne

Ingen

Ingen

Forholdet til EU-retten

Med lovforslaget giver Folketinget samtykke til at

Danmark ratificerer aftale om de 10 nye EU-medlemslandes deltagelse i

EØS-samarbejdet

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1, nr. 1

Forslaget til ny § 1, stk. 2 indeholder

Folketingets samtykke i medfør af Grundlovens § 19 til ratifikation af

aftalen om Tjekkiets, Estlands, Cyperns, Letlands, Litauens, Ungarns, Maltas,

Polens, Sloveniens og Slovakiets deltagelse i Det Europæiske Økonomiske

Samarbejdsområde.

I forslaget til ny § 1, stk. 3 tages der højde

for eventuelle senere udvidelser af EØS-samarbejdet (som konsekvens af

udvidelser af EU), og Folketinget meddeler sit forhåndssamtykke til indgåelse

af sådanne aftaler. Dette indebærer, at sådanne senere EØS-udvidelsesaftaler

ikke vil blive forelagt Folketinget med henblik på indhentelse af samtykke.

Det

er herved en forudsætning, at EØS-aftalens sagsområde ikke samtidigt udvides.

Til § 1, nr. 2

Forslagene til nye bestemmelser svarer i sit indhold til

§ 2 i lov om Danmarks tiltrædelse af aftale om Det Europæiske Økonomiske

Samarbejdsområde, men tilføjer henvisning til EØS-udvidelsesaftalen. Der er

således tale om en tilpasning af EØS-tiltrædelseslovens § 2, som hermed

inkluderer de nye EU-lande. Indholdet af EØS-tiltrædelseslovens § 2 er i

øvrigt uændret, d.v.s. at der ikke ændres på den hjemmel, som blev givet de

enkelte ministre til at fastsætte bestemmelser om fravigelse af lovgivningens

krav på en række nærmere opregnede punkter, i det omfang EØS-aftalen gør det

nødvendigt.

Til § 1, nr. 3

Ligesom det var tilfældet i forbindelse med lov om Den

Europæiske Unions udvidelse med Tjekkiet, Estland, Cypern, Letland, Litauen,

Ungarn, Malta, Polen, Slovenien og Slovakiet, så har man også i nærværende

sammenhæng ønsket at præcisere Færøerne og Grønlands status i forhold til

loven. En tilsvarende præcisering skønnedes ikke nødvendig i forbindelse med

EØS-tiltrædelsesloven fra 1992.

Færøernes og Grønlands forhold til EU og EØS-samarbejdet er

som følger:

Traktaterne, der danner grundlag for Den Europæiske Union,

finder ikke anvendelse for Færøerne, jfr. § 8 i lov nr. 447 af 11.

oktober

1972 om Danmarks tiltrædelse af De Europæiske Fællesskaber. Færøerne er

derfor

heller ikke omfattet af EØS-samarbejdet.

Grønland har status af oversøisk område i henhold til

EF-traktatens 4. del, jfr. lov om Danmarks tiltrædelse af De Europæiske

Fællesskaber som ændret ved lov nr. 259 af 28. maj 1984 om ændring af

Grønlands

status i forhold til EF. Nærværende lov ændrer ikke på sådanne

EØS-rettigheder

og EØS-forpligtelser, som måtte følge af EF-traktatbestemmelserne ved

Grønlands

udtræden af EU.

Til § 2

Bestemmelsen fastslår, at loven træder i kraft dagen efter

bekendtgørelsen i Lovtidende.

Bilagsoversigt

Bilag 1: Redegørelse for EØS-udvidelsesaftalens indhold

Bilag 2: EØS-udvidelsesaftalen, slutakt og de fire

bilaterale aftaler

EØS-udvidelsesaftalens to bilag er ikke optrykt i

lovbemærkningernes bilag 2, men kan – ligesom det øvrige aftalekompleks

–

findes på Udenrigsministeriets og Folketingets hjemmeside på adresserne

www.udenrigsministeriet.dk

www.folketinget.dk

Aftalekomplekset vil inden aftalens ikrafttræden

blive offentliggjort i EU-tidende.

Bilag 1

Redegørelse for EØS-udvidelsesaftalens indhold

EØS-udvidelsesaftalen består af en hoveddel med præambel

og syv artikler, to bilag, som omhandler henholdsvis tekniske tilpasninger og

overgangsordninger, samt en slutakt, som inkluderer afgivne erklæringer og de

bilaterale aftaler om finansiering, fisk og landbrug. De bilaterale aftaler

indgår som elementer i det samlede forhandlingsresultat. Om aftalens indhold

bemærkes følgende:

Udvidelsesaftalens præambel og artikler

Præamblen består af fire korte afsnit, som beskriver udgangspunktet

for EØS-udvidelsen.

For

det første

henvises der til EU’s

tiltrædelsestraktat, som blev undertegnet i Athen den 16. april 2003.

For det andet

henvises der til til

EØS-aftalens artikel 128, som er EØS-udvidelsens retslige udgangspunkt.

For det tredje

henvises der til de ti

nye medlemslandes ansøgninger om at blive kontraherende parter i EØS-aftalen.

For det fjerde

henvises der til, at

vilkårene for disse landes deltagelse i EØS-samarbejdet skal fastsættes i en

aftale mellem de nuværende kontraherende parter og ansøgerlandene.

Artikel 1

fastslår, at

EU’s nye medlemslande bliver kontraherende parter til EØS-aftalen. Fra

EØS-udvidelsens ikrafttrædelse skal EØS-aftalens bestemmelser være bindende

for

de nye medlemslande på samme vilkår som for de nuværende aftaleparter. Der er

ikke tale om nogen udvidelse af EØS-aftalens saglige anvendelsesområde. Som

følge af, at EØS-aftalen stadigt videreudvikles inden for samarbejdets

rammer,

fastsættes der en skæringsdato. Denne skæringsdato indebærer, at de nye

kontraherende

parters forpligtelser omfatter alt EØS-regelværk vedtaget af Det Blandede

EØS-udvalg før den 1. november 2002. De resterende EØS-forpligtelser må for

de

nye kontraherende parters vedkommende vedtages som en særskilt »tillægspakke«

i

Det Blandede EØS-udvalg, efter at udvidelsesaftalen er trådt i kraft.

Tilsvarende skæringsdato findes også i EU’s udvidelsestraktat.

Stk. 3

giver EØS-udvidelsesaftalens bilag samme retslige status som aftalens

hoveddel.

Bilagene omhandler tekniske tilpasninger i EØS’ acquis som følge af

udvidelsen

samt overgangsordninger til denne. Dette skal ses i sammenhæng med

EØS-aftalens

artikel 2 a), som gør de retsakter, som er omhandlet i aftalens bilag, til en

del af aftalen.

Artikel 2

omhandler to

nye protokoller til EØS-aftalen. Den ene protokol omhandler en ny

finansieringsordning (protokol 38

bis

).

Den anden protokol (protokol 44) vedrører institutionelle tilpasninger som

følge af, at fire beskyttelsesklausuler fra EU’s tiltrædelsestraktat

inkorporeres i EØS-aftalen. Endvidere er der tale om tekniske justeringer af

henholdsvis EØS-aftalens hoveddel og en af protokollerne. Nogle af

justeringerne skyldes, at man ikke ændrede EØS-aftalen ved forrige

EU-udvidelse

i 1995, da Finland, Sverige og Østrig overgik fra EFTA-søjlen til EU-søjlen i

EØS. Der foretages desuden nødvendige justeringer som følge af, at Traktaten

om

Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab ophørte i juli 2002.

Nærmere om bestemmelserne i artikel 2:

Art. 2, stk. 1 a)

ændrer EØS-aftalens liste over kontraherende parter som følger:

For det første

slettes Det Europæiske

Kul- og Stålfællesskab fra listen.

For

det andet

overføres de tidligere EFTA/EØS-stater, som sluttede sig til EU i

1995 (d.v.s. Finland, Sverige og Østrig) til gruppen af EU-lande.

For det tredje

tilføjes de nye

kontraherende parter til listen.

Art. 2, stk. 1 b)

laver enkelte tekniske justeringer i de retslige definitioner i EØS-aftalens

artikel 2. Under i) begrænses definitionen af EFTA/EØS-lande til at omfatte

Island, Liechtenstein og Norge, i overensstemmelse med den faktiske situation

siden 1995. Under ii) fjernes henvisningen til Traktaten om Oprettelse af Det

Europæiske Kul- og Stålfællesskab. Under iii) defineres EU’s

tiltrædelsesakt af

16. april 2003.

Art. 2, stk. 1 c)

fjerner henvisningen til Traktaten om Oprettelse af Det Europæiske Kul- og

Stålfællesskab fra EØS-aftalens artikel 109. Artikel 109 vedrører tilsynet

med

EØS-aftalen.

Art. 2, stk. 1 d)

justerer EØS-aftalens artikel 117 vedrørende låne- og tilskudsordningen,

således at denne også henviser til den nye protokol 38 a om EØS’

finansieringsmekanisme, som vil gælde fra 2004 til 2009.

Art. 2, stk. 1 e)

fjerner EØS-aftalens artikel 121 c) om samarbejde mellem Østrig og Italien

vedrørende Tirol, Voralberg og Trentino-Südtirol/Alto Adige. Denne

bestemmelse

er efter Østrigs tiltrædelse af EU i 1995 ikke længere aktuel.

Art. 2, stk. 1 f

)

justerer EØS-aftalens artikel 126 om aftalens geografiske anvendelsesområde.

I

stk. 1 fjernes henvisningerne til Traktaten om Oprettelse af Det

Europæiske Kul- og Stålfællesskab. Endvidere fjernes henvisningerne til

Finlands, Sveriges og Østrigs territorium for at reflektere, at disse lande

falder ind under EU’s område efter tiltrædelsen i 1995.

Art. 2, stk. 1 g)

justerer EØS-aftalens artikel 129 vedrørende EØS-aftalens sprogregime,

således

at de nye officielle sprog, som er en følge af de nye medlemslandes

tiltrædelse

af EU, vil opnå samme status i EØS som EU’s nuværende officielle sprog.

Endvidere er teksten også her justeret for at reflektere Finlands, Sveriges

og

Østrigs tiltrædelse af EU i 1995.

Art. 2, stk. 2 a)

justerer protokol 36 om vedtægterne for Det Blandede

EØS-Parlamentarikerudvalg.

Antallet af medlemmer i Det Blandede EØS-Parlamentarikerudvalg ændres til 24

medlemmer, hvilket svarer til udvalgets medlemsantal, efter at Finland,

Sverige

og Østrig blev medlemmer af EU i 1995. Forud for dette tidspunkt var der 66

medlemmer af udvalget, men antallet blev i praksis reduceret til 24. Det

Blandede EØS-Parlamentarikerudvalgs gamle vedtægter fastslog eksplicit, at

udvalget

skulle have 66 medlemmer. De nuværende vedtægter, som blev vedtaget i 1996,

omtaler ikke spørgsmålet, om end der i art. 1 henvises til protokol 36 som

udvalgets juridiske grundlag.

Art. 2, stk. 2 b)

tilføjer en ny protokol 38 a om EØS’ finansieringsmekanisme.

Bestemmelserne

omhandler den fælles finansieringsmekanisme, hvorefter Norge, Island og

Liechtenstein sammen skal bidrage til at mindske økonomiske og sociale

uligheder inden for EØS-området efter udvidelsen. Der var enighed mellem

forhandlingsparterne om at nedfælde bestemmelserne om finansieringsmekanismen

i

en ny protokol 38 a adskilt fra protokol 38 om låne- og tilskudsordningen,

som

der blev opnået enighed om som en del af EØS-aftalen i 1992, og også adskilt

fra protokol 31, som er hjemmelsgrundlaget for det finansielle instrument,

som

blev vedtaget i Det Blandede EØS-udvalg som en videreførelse af den

oprindelige

låne- og tilskudsordning.

Nærmere om bestemmelserne i protokol 38 a:

Artikel 1

fastslår, at

EFTA/EØS-landene skal bidrage til at mindske de økonomiske og sociale

uligheder

i EØS gennem finansiering af bevillinger til investerings- og

udviklingsprojekter.

Artikel 2

fastslår, at

det samlede finansielle bidrag omtalt i artikel 1 skal være på 600 millioner

EUR, som stilles til rådighed i årlige trancher på 120 millioner EUR i

perioden

fra den 1. maj 2004 til den 30. april 2009.

Artikel 3

fastslår, at

midlerne stilles til rådighed for projekter i følgende sektorer:

–

beskyttelse af

miljøet, herunder det menneskelige miljø, blandt andet ved mindskelse af

forurening og fremme af vedvarende energi,

–

fremme af bæredygtig

udvikling i kraft af forbedret ressourceanvendelse og -forvaltning,

–

bevarelse af den

europæiske kulturarv, herunder offentlig transport og byfornyelse,

–

udvikling af de

menneskelige ressourcer, blandt andet ved en indsats på uddannelsesområdet,

styrkelse af lokalregeringernes eller deres institutioners administrative og

forvaltningsmæssige kapacitet samt styrkelse af de demokratiske processer,

der

støtter denne udvikling,

–

sundhed og

børnepasning.

Akademisk forskning kan tildeles midler, for så vidt den er rettet

mod en eller flere af de prioriterede sektorer.

Artikel 4

fastslår, at

bidraget fra EFTA/EØS-landene ikke må overstige 60 procent af

projektomkostningerne, undtagen når det drejer sig om projekter, der ellers

finansieres via en central-, regional- eller lokalregerings

budgetbevillinger,

hvor bidraget ikke må overstige 85 procent af de samlede omkostninger.

Reglerne

for statsstøtte skal overholdes. Kommissionen skal vurdere, om

projektforslagene er forenelige med EU’s målsætninger. EFTA/EØS-landenes

ansvar

for projekterne er begrænset til at sørge for midler.

Artikel 5

fastslår

fordelingsnøglen mellem modtagerlandene Grækenland, Portugal og Spanien, samt

de nye medlemslande.

Artikel 6

fastslår, at

ordningen skal gennemgås i november 2006 og november 2008 med henblik på en

omfordeling af eventuelle ubrugte midler.

Artikel 7

fastslår, at

EØS’ finansieringsmekanisme skal koordineres med den norske

finansieringsmekanisme, og at ansøgningsprocedurerne for de to ordninger skal

være de samme. Der skal eventuelt tages hensyn til relevante ændringer i

Fællesskabets samhørighedspolitikker.

Artikel 8

fastslår, at

EFTA/EØS-landene skal nedsætte et udvalg, som skal forvalte ordningen.

Nærmere

regler om implementeringen vil blive fastlagt senere.

Forvaltningsomkostninger

dækkes inden for beløbsrammen i artikel 2.

Artikel 9

fastslår, at

når ordningen udløber efter fem år, forpligter de kontraherende parter sig

til,

med forbehold for deres rettigheder og forpligtelser efter EØS-aftalen og i

lyset af aftalens artikel 115, at vurdere behovet for fortsat at mindske de

økonomiske og sociale uligheder inden for EØS.

Artikel 10

fastslår, at

dersom et eller flere af modtagerlandene opført i protokollens artikel 5 ikke

bliver parter i aftalen den 1. maj 2004, eller dersom der opstår ændringer i

medlemskabet af EFTA-søjlen i EØS, skal protokollen gøres til genstand for de

nødvendige tilpasninger.

Artikel 2, stk. 2 c)

tilføjer en ny protokol 44 om beskyttelsesmekanismer til EØS-aftalen. Den

inkorporerer og tilpasser de EØS-relevante beskyttelsesmekanismer, som findes

i

EU’s tiltrædelsesakt. Det drejer sig om følgende fire tidsbegrænsede

beskyttelsesklausuler: Den såkaldte generelle økonomiske beskyttelsesklausul

(ved alvorlige og vedvarende økonomiske problemer i en sektor eller et

bestemt

geografisk område), beskyttelsesklausulen for det indre marked (dersom et af

tiltrædelseslandene ikke opfylder sine aftaleforpligtelser), samt de

beskyttelsesklausuler, som er nedfældet i overgangsordningerne for

henholdsvis

fri bevægelighed for personer og for vejtransport.

Bestemmelserne i EU’s tiltrædelsesakt om anvendelse af

beskyttelsesklausulerne er baseret på EU’s institutionelle ordninger,

hvor

Kommissionen og Rådet er bemyndiget til at træffe beslutninger på vegne af

medlemslandene. Sådanne beslutninger skal i henhold til EØS-aftalen tages af

det enkelte EFTA/EØS-land samt af Kommissionen (for EU-siden). Protokol 44

fastslår, at anvendelsen af de fire beskyttelsesklausuler i EØS-sammenhæng

skal

følge de principper og fremgangsmåder, som følger af EØS-aftalen.

Angående den generelle økonomiske beskyttelsesklausul, fastslår

protokol 44 stk. 1, at gældende beskyttelsesklausul i EØS-aftalens

artikel

112 også skal gælde for de forhold, som er reguleret i tiltrædelsesaktens

relevante bestemmelse (artikel 37), inden for samme tidsrum og med de samme

retsvirkninger. Dette betyder, at EFTA/EØS-landene træffer beslutninger på

nationalt grundlag i overensstemmelse med fremgangsmåden i EØS-aftalens

artikel

113 og 114. Eksisterende rettigheder efter EØS-aftalens artikel 112 vil ikke

blive berørt. Vilkårene for at anvende bestemmelsen er, at en aftalepart

oplever alvorlige og vedvarende økonomiske problemer i en sektor eller et

bestemt geografisk område. Vilkårene er langt hen ad vejen de samme som efter

EØS-aftalens artikel 112. Imidlertid åbner protokol 44 for, at

EFTA/EØS-landene

i en overgangsperiode kan træffe foranstaltninger i forhold til ét eller

flere

af de nye medlemslande til forskel fra artikel 112, som i princippet kun kan

anvendes over for samtlige aftaleparter. Den samme institutionelle tilpasning

gælder også for de specielle beskyttelsesklausuler nedfældet i

overgangsordningerne for henholdsvis fri bevægelighed for personer og

vejtransport. Også her vil EØS-aftalens artikel 112, 113 og 114 gælde på de

forhold, som er reguleret i overgangsordningerne, og inden for de samme

tidsrum

og med samme retsvirkninger.

Beskyttelsesklausulen for det indre marked, som er en konsekvens

af tiltrædelsesaktens artikel 38, giver Kommissionen ret til at træffe

nødvendige foranstaltninger i en treårig periode fra ikrafttrædelsen, dersom

et

af tiltrædelseslandene ikke opfylder sine aftaleforpligtelser. Bestemmelsen

skal ses i lyset af de særlige opgaver, Kommissionen har i EU med hensyn til

at

overvåge det indre markeds virkemåde. Eventuelle EØS-relevante

beskyttelsesforanstaltninger, som træffes på EU-siden, vil her følge

EØS-aftalens ordinære fremgangsmåde for beslutningstagning (jfr. EØS-aftalens

kapitel 2), det vil sige inkorporering i EØS-aftalen gennem beslutning i Det

Blandede EØS-udvalg. Kravene til enstemmige beslutninger i Det Blandede

EØS-udvalg gør, at Kommissionens vedtagelser ikke vil have direkte virkning

for

EFTA/EØS-landene. I de fleste tilfælde vil EU og EFTA/EØS-landene have

sammenfaldende interesser i forhold til tiltrædelseslandenes opfyldelse af

EU-

og EØS-forpligtelserne. Dersom et af EFTA/EØS-landene skulle mene, at

Kommissionen bør træffe beskyttelsesforanstaltninger over for et eller flere

af

de nye medlemslande, kan det i henhold til protokol 44 tage dette op i Det

Blandede EØS-udvalg.

Artikel 3

omhandler de

såkaldte tekniske tilpasninger, det vil sige nødvendige justeringer, som

foretages i EU- og EØS-acquis som følge af de nye medlemslandes deltagelse i

EU

og EØS. Stk. 1 fastslår, at alle ændringer, som foretages som følge af

tiltrædelsesakten, i de EU-retsakter, som er inkorporeret i EØS-aftalen, skal

være en del af EØS-aftalen. Bestemmelsen sikrer, at de tekniske tilpasninger

nedfældet i EU’s tiltrædelsesakt, som er inkluderet i

EØS-udvidelsesaftalen

gennem henvisninger indsat i bilag A til EØS-udvidelsesaftalen, gøres

tilsvarende gældende i EØS. Stk. 2, 3 og 4 er rent tekniske

bestemmelser,

som tilføjer referencer til EU’s tiltrædelsesakt i de af EØS-aftalens

bilag og

protokoller, som indeholder henvisninger til retsakter. I en konsolideret

version af EØS-aftalen vil det dermed fremgå, at den aktuelle retsakt er

ændret

gennem EU’s tiltrædelsesakt. Stk. 5 sikrer, at eventuelle tekniske

tilpasninger, som fejlagtigt er udeladt, eller justeringer foretaget i

EØS-relevante retsakter mellem skæringsdatoen 1. november 2002 og

ikrafttrædelsen, skal inkorporeres i EØS-aftalen i henhold til den sædvanlige

fremgangsmåde for beslutningstagning i EØS. Sådanne yderligere tekniske

tilpasninger vil skulle inkluderes i den såkaldte »tillægspakke« omtalt under

artikel 1 ovenfor, som vil blive inkorporeret i EØS-aftalen gennem de

sædvanlige procedurer for inkorporering af regelværk i EØS-aftalen gennem

beslutninger i Det Blandede EØS-udvalg.

Artikel 4 omhandler de overgangsordninger, som der blev opnået

enighed om i forhandlingerne mellem EU og tiltrædelseslandene. Stk.1

fastslår,

at de overgangsordninger, som er nedfældet i EU’s tiltrædelsesakt, og

som

vedrører retsakter, som indgår i EØS-aftalen, gøres tilsvarende gældende i

EØS

gennem henvisninger indført i EØS-udvidelsesaftalens bilag B. Stk. 2

sikrer, at eventuelle overgangsordninger, som fejlagtigt er blevet udeladt,

eller overgangsordninger, der er opnået enighed om efter skæringsdatoen, skal

inkorporeres i EØS-aftalen i henhold til den sædvanlige fremgangsmåde for

beslutningstagning i EØS. Sådanne yderligere overgangsordninger vil skulle

inkluderes i den såkaldte »tillægspakke«, jfr. bemærkningerne til artikel 3

ovenfor.

Artikel 5

fastslår, at

enhver aftalepart kan tage spørgsmål op i Det Blandede EØS-udvalg vedrørende

aftalens fortolkning og anvendelse, og at Det Blandede EØS-udvalg har pligt

til

at forsøge at finde en løsning, som sikrer EØS-aftalens fortsatte funktion.

Bestemmelsen fastslår herved sådanne principper, som allerede følger af

EØS-aftalens bestemmelser og af den praksis, som er udviklet i Det Blandede

EØS-udvalg siden EØS-aftalens ikrafttrædelse.

Artikel 6

indeholder

bestemmelser om ratifikation og godkendelse, deponering af ratificerings-

eller

godkendelsesinstrumenter og om aftalens ikrafttrædelse. Stk. 1 fastslår,

at EØS-udvidelsesaftalen skal ratificeres eller godkendes af både nuværende

og

nye aftaleparter i overensstemmelse med deres forfatningsregler, hvilket

indebærer, at der skal tages stilling til aftalen i 28 stater. Som følge af,

at

Det Europæiske Fællesskab indgår som selvstændig part i aftalen, skal den

også

godkendes i henhold til EU’s interne procedurer. Ratificerings- og

godkendelsesinstrumenterne skal deponeres i EU’s rådssekretariat på

samme måde

som ratificeringsinstrumenterne for EØS-aftalen. Stk. 2 og 3 omhandler

ikrafttrædelsestidspunktet. I henhold hertil vil EØS-udvidelsesaftalen træde

i

kraft samtidig med EU’s udvidelse, det vil sige den 1. maj 2004,

forudsat at

alle ratificerings- eller godkendelsesinstrumenter er blevet deponeret før

denne dato, og forudsat at aftalen om den bilaterale norske

finansieringsmekanisme, de to bilaterale tillægsprotokoller om fisk for

henholdsvis Island og Norge og den bilaterale brevveksling mellem Norge og

Fællesskabet om landbrugsprodukter træder i kraft samtidig. Dette afspejler

den

forudsætning, som også er nedfældet i slutakten, at EØS-udvidelsesaftalen og

de

fire bilaterale aftaler udgør delelementer i en samlet løsning på de

forskellige spørgsmål, som blev behandlet i forbindelse med EØS-udvidelsen.

Dersom ikke samtlige nye kontraherende parter har ratificeret inden dette

tidspunkt, træder EØS-udvidelsesaftalen i kraft for de stater, som har gjort

det. EØS-Rådet træffer i så fald øjeblikkeligt afgørelse om de tilpasninger,

der skal foretages til denne aftale og i givet fald til EØS-aftalen.

Artikel 7

bestemmer, at

originalversionerne af EØS-udvidelsesaftalen, totalt 22 sprogversioner, med

samme gyldighed, skal deponeres i EU’s rådssekretariat, og at bekræftede

kopier

skal distribueres til samtlige aftaleparter.

Bilag A og bilag B

I EØS-udvidelsesaftalens bilag A er opført henvisninger til de

steder i EØS-aftalens bilag og protokoller, der ændres i medfør af EU’s

tiltrædelsesakt.

I EØS-udvidelsesaftalens bilag B er opført de overgangsordninger,

som overtages fra EU’s tiltrædelsesakt, og som inkorporeres i

EØS-aftalen

Der er tale om tilpasninger og overgangsordninger, som er aftalt

mellem EU og de nye medlemslande, og som også vil gælde for EØS-udvidelsen.

Tekniske tilpasninger i den eksisterende EØS-aftale er nødvendige for at

genspejle, at aftalen udvides med ti nye lande. Der kan være tale om

nødvendige

tilføjelser af de nye medlemslandes navne, nye officielle betegnelser fordi

der

bliver flere officielle EU-sprog, nye myndighedsoganer som tillægges

forvaltningsopgaver, kriterier for godkendelse af vidnemål og produkter

o.s.v.

Indholdet i overgangsordningerne i EØS-udvidelsen er de samme som i de

overgangsordninger, som de nye medlemslande har aftalt i forhold til EU.

EØS-udvidelsesaftalens bilag A og B kræver derfor ikke ændringer i dansk

lovgivning, f.s.v. de omhandlede tekniske tilpasninger og overgangsordninger

allerede er indeholdt i tiltrædelsesakten og Danmarks nationale

implementering

af tiltrædelsesakten. Der skal derfor ikke her gøres rede for det nærmere

indhold af bilag A og B.

Eneste undtagelse fra ovennævnte er Liechtensteins særordning

vedrørende fri bevægelighed for personer og fri etableringsret, jfr. den i

bilag B indeholdte ændring af EØS-aftalens bilag VIII (etableringsret),

stk. 2. Der er med denne ændring tale om, at tidspunktet for den

tilbagevendende femårige behandling af Liechtensteins særordning udskydes til

at finde sted første gang før maj 2009.

Slutakten med tilknyttede erklæringer og aftaler

Slutakten

Slutakten er vedlagt fælleserklæringer og andre erklæringer, som

afgives i forbindelse med EØS-udvidelsen. Også den bilaterale aftale mellem

Norge og Det Europæiske Fællesskab om en finansieringsmekanisme, de to

bilaterale tillægsprotokoller om markedsadgang for fisk, som indeholder

henholdsvis Islands og Norges fiskeriaftale i forbindelse med udvidelsen,

samt

brevvekslingen, som indeholder Norges bilaterale aftale angående visse

landbrugsvarer, er medtaget i slutakten fra forhandlingerne.

Slutakten bestemmer også, at de nye medlemslande skal holdes

underrettet og spørges til råd om relevante spørgsmål, som behandles i Det

Blandede EØS-udvalg før udvidelsen. Endvidere skal EØS-aftalen oversættes til

de nye medlemslandes sprog inden EØS-udvidelsesaftalens ikrafttrædelse.

De kontraherende parters fælles erklæring om

samtidig udvidelse af EU og EØS

Parterne fremhæver i fælleserklæringen betydningen af, at de

nuværende og de nye EØS-lande ratificerer eller godkender

EØS-udvidelsesaftalen

tidsnok til at sikre samtidig udvidelse af EU og EØS den 1. maj 2004.

De kontraherende parters fælles erklæring om

oprindelsesregler

EFTAs frihandelsaftaler med tiltrædelseslandene ophører ved disse

landes tiltrædelse af EU. Grundlaget for præferencehandlen mellem

EFTA/EØS-landene og de nye medlemslande bliver EØS-aftalens egne

oprindelsesregler. Fælleserklæringen om anvendelse af oprindelsesreglerne

skal

sørge for, at præferencehandel sker uhindret i en overgangsperiode.

De kontraherende parters fælles erklæring ad artikel

126 i EØS-aftalen

Fælleserklæringen, som vedrører fortolkning af EØS-aftalens

artikel 126 om EØS-aftalens geografiske anvendelsesområde, skal ses i lyset

af

den særlige politiske situation, som gør sig gældende for den cypriotiske

regering, som ikke udøver effektiv kontrol over hele Republikken Cyperns

territorium. Det følger at EØS-aftalens artikel 126, at suspensionen af

EU-acquis på de dele af Republikken Cyperns territorium, hvor den cypriotiske

regering ikke udøver effektiv kontrol (jfr. tiltrædelsesaktens protokol 10

vedrørende Cypern), har samme gyldighed i relation til EØS-aftalen som det er

tilfældet i forhold til EU-udvidelsen. EØS-aftalens bestemmelser har m.a.o.

gyldighed for det samme territorium, som EU’s acquis gælder for.

EFTA/EØS-landenes generelle fælles erklæring

Erklæringen tager principielt forbehold for, at de erklæringer,

som blev afgivet fra EU-siden eller fra tiltrædelseslandene i forbindelse med

EU-udvidelsen, og som er relevante for EØS-aftalen, ikke skal kunne tolkes

eller anvendes på en måde, som vil være i strid med forpligtelserne i

EØS-udvidelsesaftalen eller EØS-aftalen. Der findes en tilsvarende erklæring

i

slutakten til EU’s tiltrædelsesakt, som er afgivet af de nuværende

medlemslande.

EFTA/EØS-landenes fælles erklæring om arbejdstageres

fri bevægelighed

Erklæringen er knyttet til overgangsordningerne vedrørende

personers fri bevægelighed og giver udtryk for EFTA/EØS-landenes intentioner

om

at give borgere fra tiltrædelseslandene adgang til de nationale

arbejdsmarkeder

på et så tidligt tidspunkt som muligt. Indholdsmæssigt er erklæringen i

overensstemmelse med en tilsvarende erklæring fra de nuværende EU-lande i

forbindelse med EU-udvidelsen. Teksten i erklæringen afspejler også

videreførelsen af den særordning, som Liechtenstein har i EØS med hensyn til

personers fri bevægelighed og etableringsret.

EFTA/EØS-landenes fælles erklæring om det indre

marked for elektricitet

EU arbejder for etablering af et fuldt operationelt og effektivt

indre marked for elektricitet. For at opnå dette er det vigtigt at begrænse

faren for konkurrenceforvridning. Fælleserklæringen fra EFTA/EØS-landene

svarer

til en erklæring, som EU-landene har afgivet i forbindelse med Estlands

overgangsordning frem til 2008 vedrørende det indre marked for elektricitet.

I

erklæringen foretages der en kobling mellem omstruktureringen af

olieskiffersektoren i Estland frem til 2012 og behovet for en gradvis åbning

af

elektricitetsmarkedet for ikke-husholdningskunder.

Liechtensteins erklæring

Erklæringen er begrundet i uløste folkeretlige og

erstatningsretslige spørgsmål mellem Liechtenstein og henholdsvis Tjekkiet og

Slovakiet. De to sidstnævnte lande har ikke etableret diplomatiske

forbindelser

med Liechtenstein. I 1945 behandlede Tjekkoslovakiet borgere fra

Liechtenstein

som tyske borgere og beslaglagde deres ejendom uden kompensation i henhold

til

de såkaldte Benes-dekreter. Liechtenstein udtrykker i sin erklæring antagelse

om, at alle kontraherende parter respekterer Liechtenstein som en mangeårig

suveræn og anerkendt stat, som var neutral under hele 1. og 2. verdenskrig.

Erklæringer fra henholdsvis Tjekkiet og Slovakiet om

Liechtensteins erklæring

Som følge af Liechtensteins erklæring har både Tjekkiet og

Slovakiet afgivet egne erklæringer. Erklæringerne er ikke enslydende, men

berører spørgsmålet om anerkendelse og etablering af diplomatiske

forbindelser

med Liechtenstein. Endvidere tilsigter erklæringerne at ophæve eventuelle

retsvirkninger af Liechtensteins erklæring.

Estlands, Cyperns, Letlands, Maltas og Sloveniens

erklæring ad artikel 5 i protokol 38 a om EØS’ finansieringsmekanisme

Estland, Cypern, Letland, Malta og Slovenien anfører i deres

erklæring, at fordelingsnøglen i artikel 5 i protokol 38 a om EØS’

finansieringsmekanisme efter deres opfattelse ikke kan danne fortilfælde i

forbindelse med udarbejdelse af fremtidige forslag om fordelingsnøgler i

forbindelse med Fællesskabets samhørigheds- og strukturinstrumenter.

Kommissionens erklæring om gennemgang af

oprindelsesregler for handel med fisk mellem Norge og EU før den 1. maj 2004

med henblik på harmonisering

Der er i dag tre sæt oprindelsesregler for handel med fisk mellem

Norge og EU, fordi handlen er reguleret i tre forskellige aftaler (Det

såkaldte

fiskebrev, protokollen til Frihandelsaftalen og EØS-aftalen). Kommissionen

udtrykker i erklæringen, at den skal undersøge mulighederne for harmonisering

af regelsættene inden 1. maj 2004.

Aftale mellem Norge og Det Europæiske Fællesskab om

en norsk finansieringsmekanisme for perioden 2004-2009

Aftalen omhandler Norges forpligtelser med hensyn til at

oprette en finansieringsmekanisme for at mindske de sociale og økonomiske

uligheder i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde og skal ses i

sammenhæng

med oprettelsen af en ny EØS-finansieringsmekanisme. Det er en bilateral

aftale, der er indgået mellem Norge og Det Europæiske Fællesskab, men den

indgår som en del af en generel forhandlingsløsning om udvidelsen af EØS.

Artikel 1

fastslår, at

Norge har forpligtet sig til at oprette en bilateral finansieringsmekanisme

for

at mindske de økonomiske og sociale uligheder inden for EØS. De

forpligtelser,

som Norge har påtaget sig i henhold til denne aftale, forudsætter, at Norge

deltager i EØS-samarbejdet som en EFTA-stat.

Artikel 2

fastslår

beløbet til 567 millioner EUR, som stilles til rådighed i årlige trancher af

113,4 millioner EUR i perioden fra den 1. maj 2004 til og med den 30. april

2009.

Artikel 3

fastslår, at

tilskuddene skal gå til de samme sektorer som under

EØS-finansieringsmekanismen, men med prioritet for projekter på følgende

områder:

–

gennemførelse af

Schengen-resultaterne, støtte til nationale Schengen-handlingsplaner samt

styrkelse af retsvæsnet,

–

miljø, bl.a. med

vægt på styrkelse af den administrative kapacitet til at gennemføre relevante

resultater og investeringer i infrastruktur og teknologi med prioritet til

kommunal affaldsforvaltning,

–

regionalpolitiske og

grænseoverskridende aktiviteter,

–

teknisk bistand i

forbindelse med gennemførelse af EU-lovgivning.

Artikel 4

fastslår, at

det norske bidrag ikke må overstige 60 % af projektomkostningerne, undtagen

for

projekter finansieret af offentlige myndigheder, hvor det maksimale

støtteniveau

er 85 % af de samlede omkostninger. Reglerne for statsstøtte skal overholdes.

Norges retslige ansvar for projekterne er begrænset til de tilførte midler.

Artikel 5

fastslår, at

det er de nye medlemslande Tjekkiet, Estland, Cypern, Letland, Litauen,

Ungarn,

Malta, Polen, Slovenien og Slovakiet, der er modtagere i henhold til

fordelingsnøglen, som findes i artikel 5.

Artikel 6

fastslår, at

ordningen skal gennemgås i november 2006 og november 2008 med henblik på en

omfordeling af eventuelle ubrugte midler.

Artikel 7

fastslår, at

den norske finansieringsmekanisme skal koordineres med

EØS-finansieringsmekanismen, og at ansøgningsprocedurerne for de to ordninger

skal være identiske.

Artikel 8

fastslår, at

de norske myndigheder eller et organ udpeget af den norske regering skal

forvalte finansieringsmekanismen og træffe beslutninger om støtte.

Forvaltningsomkostningerne vil blive dækket inden for det i artikel 2 anførte

beløb.

Artikel 9

fastslår, at

hvis et eller flere modtagerlande opført i artikel 5 ikke bliver

kontraherende

parter i EØS den 1. maj 2004, vil aftalen gøres til genstand for de

nødvendige

tilpasninger.

Bilateral fiskeriaftale mellem Norge og Det

Europæiske Fællesskab

Den bilaterale fiskeriaftale mellem Norge og Det

Europæiske Fællesskab har form af en tillægsprotokol til den bilaterale

frihandelsaftale fra 1973. Dette er identisk med fremgangsmåden fra 1995,

hvor

man konsoliderede resultaterne fra 1986 og 1995 og oprettede en

tillægsprotokol

til frihandelsaftalen. Udover at beskrive resultaterne fra forhandlingerne om

fisk justerer protokollen de officielle sprog i frihandelsaftalen, således at

også de nye sprog er omfattet.

Artikel 1

fastslår, at

frihandelsaftalen med tilhørende protokoller og bilag skal oversættes til de

nye officielle EU-sprog.

Artikel 2

fastslår, at

de forhold, der vedrører import til EU af visse fiskeprodukter hidrørende fra

Norge, fremgår af protokollen og bilagene til protokollen, og at

kontingenternes størrelse skal gennemgås på ny inden 30. april 2009. Niveauet

på kontingenterne skal da gennemgås i lyset af relevante faktorer. Øgning af

rejekvoten gøres afhængig af, at der er fundet en løsning på spørgsmålet om

transit gennem Norge til EU.

Artikel 3

fastslår, at

frosne sildelapper fra den 1. maj 2004 skal have samme præferencebehandling

som

frosne sildefileter.

Artikel 4

specificerer,

at den bilaterale protokol skal træde i kraft samtidig med, dels at de nye

medlemslande tiltræder Den Europæiske Union og EØS, dels at de øvrige

bilaterale aftaler træder i kraft, forudsat at protokollen ratificeres i

henhold til aftaleparternes interne procedurer.

Artikel 5

angiver, at

protokollen skal oversættes til norsk og til de officielle EU-sprog, og at

alle

sprogversioner er gyldige juridiske tekster.

Bilaget

specificerer,

hvilke produkter og mængder de toldfrie kontingenter åbnes for.

Bilateral aftale om fisk mellem Island og Det

Europæiske Fællesskab

I lighed med den norske aftale er den islandske aftale

en protokol til den bilaterale frihandelsaftale fra 1972. Teksten i den

norske

og den islandske aftale er identisk på alle punkter undtagen i artikel 2,

hvor

kvoterne beskrives, da Norge og Island har forskellige kvoter.

Aftale i form af en brevveksling mellem Norge og Det

Europæiske Fællesskab om visse landbrugsvarer

Den bilaterale aftale mellem Norge og Det Europæiske

Fællesskab om landbrugsvarer har form af en brevveksling, hvilket er i lighed

med tidligere lignende aftaler på landbrugsområdet.

Forhandlingsresultatet indebærer, at den eksisterende handel

mellem Norge og de nye medlemslande videreføres. Norge vil fra den 1. maj

2004

åbne for årlige toldfrie importkvoter fra Det Europæiske Fællesskab af 1400

ton

frosne jordbær, 950 ton hindbær m.v., 100 ton frø af rajgræs, 1300 ton

æblejuice og 1000 ton kattemad.

Dette indebærer, at eksisterende toldfrie importkvoter fra nye

medlemslande for frosne jordbær, hindbær m.v. og æblejuice tilføjes som en

del

af Det Europæiske Fællesskabs samlede kvotearrangement. For frø af rajgræs og

kattemad etableres nye toldfrie importkvoter til Norge.

Bilag 2

AFTALE

OM DEN TJEKKISKE REPUBLIKS, REPUBLIKKEN ESTLANDS, REPUBLIKKEN CYPERNS,

REPUBLIKKEN LETLANDS, REPUBLIKKEN LITAUENS, REPUBLIKKEN UNGARNS, REPUBLIKKEN

MALTAS, REPUBLIKKEN POLENS, REPUBLIKKEN SLOVENIENS OG DEN SLOVAKISKE

REPUBLIKS

DELTAGELSE I DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE SAMARBEJDSOMRÅDE

DET EUROPÆISKE FÆLLESSKAB,

KONGERIGET BELGIEN,

KONGERIGET DANMARK,

FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND,

DEN HELLENSKE REPUBLIK,

KONGERIGET SPANIEN,

DEN FRANSKE REPUBLIK,

IRLAND,

DEN ITALIENSKE REPUBLIK,

STORHERTUGDØMMET LUXEMBOURG,

KONGERIGET NEDERLANDENE,

REPUBLIKKEN ØSTRIG,

DEN PORTUGISISKE REPUBLIK,

REPUBLIKKEN FINLAND,

KONGERIGET SVERIGE,

DET FORENEDE KONGERIGE STORBRITANNIEN OG NORDIRLAND,

i det følgende benævnt, »EF-medlemsstaterne«,

REPUBLIKKEN ISLAND,

FYRSTENDØMMET LIECHTENSTEIN,

KONGERIGET NORGE,

i det følgende benævnt, »EFTA-medlemsstaterne«,

i det følgende tilsammen benævnt »de nuværende

kontraherende parter«,

samt

DEN TJEKKISKE REPUBLIK,

REPUBLIKKEN ESTLAND,

REPUBLIKKEN CYPERN,

REPUBLIKKEN LETLAND,

REPUBLIKKEN LITAUEN,

REPUBLIKKEN UNGARN,

REPUBLIKKEN MALTA,

REPUBLIKKEN POLEN,

REPUBLIKKEN SLOVENIEN,

DEN SLOVAKISKE REPUBLIK,

SOM TAGER I BETRAGTNING, at traktaten om Den Tjekkiske

Republiks, Republikken Estlands, Republikken Cyperns, Republikken Ungarns,

Republikken Letlands, Republikken Litauens,

Republikken

Maltas,

Republikken Polens, Republikken Sloveniens og Den Slovakiske

Republiks tiltrædelse af Den Europæiske Union (i det følgende benævnt

»tiltrædelsestraktaten«) blev undertegnet i Athen den 16. april 2003,

SOM TAGER I BETRAGTNING, at det er fastsat i artikel

128 i aftalen om Det Europæiske

Økonomiske

Samarbejdsområde, der blev undertegnet i Porto den 2. maj 1992, at enhver

europæisk stat, som bliver medlem af Fællesskabet, skal ansøge om at blive

part

i aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (i det følgende

benævnt

»EØS-aftalen«),

SOM TAGER I BETRAGTNING, at Den Tjekkiske Republik,

Republikken Estland, Republikken Cypern, Republikken Letland, Republikken

Litauen, Republikken Ungarn, Republikken Malta,

Republikken

Polen, Republikken Slovenien og Den Slovakiske Republik har ansøgt om at

blive

kontraherende parter i EØS-aftalen,

SOM TAGER I BETRAGTNING, at vilkårene og betingelserne

for disse landes deltagelse skal fastsættes ved en aftale mellem de nuværende

kontraherende parter og ansøgerlandene,

HAR BESLUTTET at indgå følgende aftale:

ARTIKEL 1

1. Den Tjekkiske Republik, Republikken Estland,

Republikken Cypern, Republikken Letland, Republikken Litauen, Republikken

Ungarn, Republikken Malta, Republikken Polen, Republikken Slovenien og Den

Slovakiske Republik bliver herved kontraherende parter i EØS-aftalen og

benævnes i det følgende »de nye kontraherende parter«.

2. Fra denne aftales ikrafttræden er bestemmelserne i

EØS-aftalen, som ændret ved de afgørelser, som Det Blandede EØS-udvalg har

truffet før den 1. november 2002, bindende for de nye kontraherende

parter

på samme betingelser som for de nuværende kontraherende parter og på de

vilkår

og betingelser, der er fastsat i denne aftale.

3. Bilagene til denne aftale udgør en integrerende del af

denne aftale.

ARTIKEL 2

1) TILPASNINGER TIL HOVEDTEKSTEN TIL EØS-AFTALEN

a)

Præambel:

Listen over

kontraherende parter affattes således:

»Det Europæiske Fællesskab,

Kongeriget Belgien,

Den Tjekkiske Republik,

KONGERIGET DANMARK,

Forbundsrepublikken Tyskland,

REPUBLIKKEN ESTLAND,

DEN HELLENSKE REPUBLIK,

KONGERIGET SPANIEN,

DEN FRANSKE REPUBLIK,

Irland,

DEN ITALIENSKE REPUBLIK,

REPUBLIKKEN CYPERN,

REPUBLIKKEN LETLAND,

REPUBLIKKEN LITAUEN,

STORHERTUGDØMMET LUXEMBOURG,

Republikken Ungarn,

Republikken Malta,

KONGERIGET NEDERLANDENE,

Republikken Østrig,

Republikken Polen,

DEN PORTUGISISKE REPUBLIK,

Republikken Slovenien,

DEN SLOVAKISKE REPUBLIK,

REPUBLIKKEN FINLAND,

Kongeriget Sverige,

Det Forenede Kongerige STORBRITANNIEN og Nordirland

SAMT

Republikken Island,

Fyrstendømmet Liechtenstein,

Kongeriget Norge,«

b)

Artikel 2

i.

Litra b) affattes

således:

»»EFTA-staterne«,

Republikken Island, Fyrstendømmet Liechtenstein og

Kongeriget

Norge«.

ii.

I litra c) slettes

ordene »og Traktaten om Oprettelse af Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab«.

iii.

Følgende litra

indsættes:

»d)

»Tiltrædelsesakten af

16. april 2003«, akten vedrørende vilkårene for Den Tjekkiske Republiks,

Republikken Estlands, Republikken Cyperns,

Republikken

Letlands, Republikken Litauens, Republikken Ungarns,

Republikken

Maltas, Republikken Polens, Republikken Sloveniens og

Den Slovakiske Republiks tiltrædelse og tilpasningerne af de traktater, der

danner grundlag for Den Europæiske Union, og som blev vedtaget i Athen den

16. april 2003.«

c)

Artikel 109:

I stk. 1 slettes

ordene »Traktaten om Oprettelse af Det Europæiske Kul- og

Stålfællesskab«.

d)

Artikel 117:

Teksten til artikel

117 affattes således:

»Bestemmelserne om

finansieringsmekanismer er fastlagt i protokol 38 og 38a.«

e)

Artikel 121:

Litra c)

bortfalder.

f)

Artikel 126:

I stk. 1 foretages

følgende ændringer:

i.

Udtrykket »og

Traktaten om Oprettelse af Det Europæiske Kul- og

Stålfællesskab«

udgår.

ii.

Udtrykket »nævnte

Traktater« ændres til »nævnte Traktat«.

iii.

Ordene »Republikken

Finlands, Republikken Islands, Fyrstendømmet

Liechtensteins,

Kongeriget Norges, Kongeriget Sveriges og Republikken Østrigs område« ændres

til »Republikken Islands, Fyrstendømmet Liechtensteins og

Kongeriget

Norges område«.

g)

Artikel 129:

i.

I stk. 1 indsættes

følgende afsnit efter første afsnit:

»Efter udvidelsen af

Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde har teksterne til denne aftale på

estisk, lettisk, litauisk, maltesisk, polsk, slovakisk, slovensk, tjekkisk og

ungarsk samme gyldighed.«

ii.

Det nye tredje

afsnit i stk. 1 affattes således:

»Teksten til de

retsakter, der er omhandlet i bilagene, har samme gyldighed på dansk,

engelsk,

estisk, finsk, fransk, græsk, italiensk, lettisk, litauisk, maltesisk,

nederlandsk, norsk, portugisisk, slovakisk, slovensk, spansk, svensk,

tjekkisk,

tysk og ungarsk som offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende og

udarbejdes med henblik på autentifikation heraf på islandsk og norsk og

offentliggøres i EØS-tillægget til Den Europæiske Unions Tidende.«

2) TILPASNINGER TIL PROTOKOLLERNE TIL EØS-AFTALEN

a)

Protokol 36:

Artikel 2, stk. 1,

affattes således:

»Det Blandede

EØS-Parlamentarikerudvalg består af 24 medlemmer«.

b)

Ny protokol 38a:

En ny protokol 38a

indsættes efter protokol 38:

»PROTOKOL 38a

OM EØS'

FINANSIERINGSMEKANISME

ARTIKEL 1

EFTA-staterne bidrager til en mindskelse af de

økonomiske og sociale uligheder i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde

i

form af finansiering af bevillinger til

investerings-

og udviklingsprojekter i de prioriterede sektorer, der er opført i artikel 3.

ARTIKEL 2

Det samlede finansielle bidrag som fastsat i artikel 1

andrager 600 mio. EUR, som stilles til rådighed i form af

forpligtelsesbevillinger i årlige trancher på 120 mio. EUR i

perioden

fra den 1. maj 2004 til og med den 30.

april 2009.

ARTIKEL 3

1. Bevillingerne vil kunne anvendes til projekter inden

for følgende prioriterede sektorer:

a)

Beskyttelse af

miljøet, herunder det menneskelige miljø, bl.a. ved en mindskelse af

forureningen og fremme af vedvarende energi,

b)

fremme af bæredygtig

udvikling i kraft af forbedret ressourceanvendelse og -forvaltning,

c)

bevarelse af den

europæiske kulturarv, herunder offentlig transport og byfornyelse,

d)

udvikling af de

menneskelige ressourcer, bl.a. ved en indsats på

uddannelses-området,

styrkelse af lokalregeringernes eller deres

institutioners administrative og forvaltningsmæssige kapacitet samt styrkelse

af de demokratiske processer, der støtter denne udvikling,

e)

sundhed og

børnepasning.

2. Der kan ydes tilskud til akademisk forskning, for så vidt

den er målrettet mod en eller flere af de prioriterede sektorer.

ARTIKEL 4

1. EFTA-bidraget i form af tilskud må ikke overstige 60

pct. af projektomkostningerne, undtagen når det drejer sig om projekter, der

ellers finansieres via en central-,

regional-

eller lokalregerings budgetbevillinger, hvor bidraget ikke må overstige 85

pct.

af de samlede omkostninger. Fællesskabets lofter for samfinansiering må under

ingen omstændigheder overskrides.

2. Gældende regler om statsstøtte skal overholdes.

3. Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber vil gennemgå

de foreslåede projekter for at undersøge, om de er i overensstemmelse med

Fællesskabets målsætninger.

4. EFTA-staternes ansvar for projekterne er begrænset til at

stille midler til rådighed i overensstemmelse med den aftalte plan. Der

påtages

intet ansvar over for tredjemand.

ARTIKEL 5

Midlerne stilles til rådighed for modtagerlandene

(Tjekkiet, Estland, Grækenland,

Spanien,

Cypern, Letland, Litauen, Ungarn, Malta, Polen, Portugal, Slovenien og

Slovakiet)

i overensstemmelse med følgende

fordelingsnøgle:

Modtagerland

Procentdel af det

samlede

bidrag

Tjekkiet

8,09 %

Estland

1,68 %

Grækenland

5,71 %

Spanien

7,64 %

Cypern

0,21 %

Letland

3,29 %

Litauen

4,50 %

Ungarn

10,13 %

Malta

0,32 %

Polen

46,80 %

Portugal

5,22 %

Slovenien

1,02 %

Slovakiet

5,39 %

ARTIKEL 6

Med henblik på at omfordele eventuelle ikke-bevilgede

midler til højtprioriterede projekter fra et hvilken som helst modtagerland

foretages der en gennemgang i november 2006 og igen i november 2008.

ARTIKEL 7

1. Det finansielle bidrag, der er fastsat i denne

protokol, koordineres snævert med det bilaterale bidrag fra Norge, som er

fastsat i den norske finansieringsmekanisme.

2. Især skal EFTA-staterne sikre, at ansøgningsprocedurerne

er identiske for begge de finansieringsmekanismer, der er nævnt i det

foregående stk.

3. Der skal efter omstændighederne tages hensyn til

eventuelle relevante ændringer i Fællesskabets samhørighedspolitikker.

ARTIKEL 8

1. EFTA-staterne nedsætter et udvalg, som skal forvalte

EØS'

finansierings-mekanisme.

2. Yderligere bestemmelser om gennemførelse af EØS'

finansieringsmekanisme vil i fornødent omfang blive fastsat af EFTA-staterne.

3. Forvaltningsomkostningerne afholdes ud af det samlede

beløb, der er nævnt i

artikel

2.

ARTIKEL 9

Ved udløbet af femårsperioden vil de kontraherende

parter, uden at dette berører rettigheder og forpligtelser i henhold til

aftalen, på baggrund af aftalens artikel 115 se på behovet for at finde en

løsning på de økonomiske og sociale uligheder i Det Europæiske Økonomiske

Samarbejdsområde.

ARTIKEL 10

Hvis et eller flere af de modtagerlande, der er nævnt i

artikel 5 i denne protokol, ikke bliver kontraherende part i aftalen den 1.

maj

2004, eller hvis der opstår ændringer i medlemskabet af EFTA-søjlen i Det

Europæiske Økonomiske samarbejdsområde, foretages der de nødvendige

tilpasninger af denne protokol.«

c)

Ny protokol 44:

Følgende indsættes

som protokol 44:

»PROTOKOL 44

OM

BESKYTTELSESFORANSTALTNINGERNE I TILTRÆDELSESAKTEN AF 16. APRIL 2003

1. Anvendelse af

artikel 112 i EØS-aftalen på den generelle økonomiske beskyttelsesklausul og

de

beskyttelsesmekanismer, der er indeholdt i visse overgangsordninger på

områderne fri bevægelighed for personer og vejtransport

Artikel 112 i

EØS-aftalen finder også anvendelse i de særlige situationer, der er beskrevet

eller omhandlet i bestemmelserne i artikel 37 i tiltrædelsesakten af

16. april 2003 og i de beskyttelsesmekanismer, der er indeholdt i

visse overgangsordninger under overskriften »Overgangsperiode« i bilag V

(Arbejdskraftens frie bevægelighed) og bilag VIII (Etableringsret), i bilag

XVIII (Sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen, arbejdsret og ligebehandling

af

mænd og kvinder), punkt 30 (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 96/71/EF)

og

i bilag XIII (Transport), punkt 26 c) (Rådets forordning (EØF)

nr. 3118/93), med samme

tids-begrænsninger,

omfang og virkninger som i de pågældende bestemmelser.

2. Beskyttelsesklausul

vedrørende det indre marked

Den generelle

beslutningsprocedure, der er fastsat i aftalen, anvendes også for afgørelser

truffet af Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber i henhold til artikel

38

i tiltrædelsesakten af 16. april 2003.«.

ARTIKEL 3

1. Alle ændringer til retsakter, der er vedtaget af

Fællesskabets institutioner og indarbejdet i EØS-aftalen i henhold til akten

vedrørende vilkårene for Den Tjekkiske Republiks, Republikken Estlands,

Republikken Cyperns, Republikken Letlands, Republikken Litauens, Republikken

Ungarns,

Republikken Maltas, Republikken

Polens, Republikken Sloveniens og Den Slovakiske Republiks tiltrædelse og

tilpasningerne af de traktater, der danner grundlag for Den Europæiske Union

(i

det følgende betegnet »tiltrædelsesakten af 16. april 2003«), indarbejdes i

og

bliver del af EØS-aftalen.

2. Med henblik herpå indsættes følgende led i de afsnit i

bilagene og protokollerne til EØS-aftalen, der indeholder henvisninger til

retsakter vedtaget af de berørte EF-institutioner:

»–

[CELEX-nummer]: akt

vedrørende vilkårene for Den Tjekkiske Republiks, Republikken Estlands,

Republikken Cyperns, Republikken Letlands, Republikken Litauens, Republikken

Ungarns, Republikken Maltas, Republikken Polens, Republikken Sloveniens og

Den

Slovakiske

Republiks tiltrædelse og

tilpasningerne af de traktater, der danner grundlag for Den Europæiske Union,

vedtaget den 16. april 2003.«.

3. Hvis det i stk. 2 omtalte led er det første led i det

pågældende afsnit, indledes leddet med

ordene

»som ændret ved:«.

4. I bilag A til denne aftale findes en liste over de

punkter i bilagene og protokollerne til EØS-aftalen, hvor teksten i stk. 2 og

3

skal indsættes.

5. Hvis retsakter, der er indarbejdet i EØS-aftalen forud

for datoen for denne aftales ikrafttræden, kræver tilpasninger som følge af

de

nye kontraherende parters indtræden, og de nødvendige tilpasninger ikke er

forudset i denne aftale, vil de pågældende tilpasninger blive foretaget i

overensstemmelse med de procedurer, der er fastsat i EØS-aftalen.

ARTIKEL 4

1. De ordninger, der er omtalt i bilag B til denne

aftale, indarbejdes i og bliver del af EØS-aftalen.

2. Eventuelle ordninger, der vedrører EØS-aftalen, der er

omhandlet i tiltrædelsesakten af 16. april 2003, og som ikke er

omfattet af bilag B til denne aftale, vil blive taget op til behandling i

overensstemmelse med de procedurer, der er fastsat i EØS-aftalen.

ARTIKEL 5

Alle parter i denne aftale kan indbringe ethvert

spørgsmål vedrørende aftalens fortolkning eller anvendelse for Det Blandede

EØS-udvalg. Det Blandede EØS-udvalg vil undersøge spørgsmålet for at finde en

acceptabel løsning, der kan sikre, at EØS-aftalens rette funktion bevares.

ARTIKEL 6

1. Denne aftale ratificeres eller godkendes af de

nuværende kontraherende parter og de nye kontraherende parter i

overensstemmelse med deres egne procedurer. Ratificerings- eller

godkendelsesinstrumenterne deponeres i Generalsekretariatet for Rådet for Den

Europæiske Union.

2. Aftalen træder i kraft samme dag som

tiltrædelsestraktaten, forudsat at alle ratificerings- eller

godkendelsesinstrumenter er blevet deponeret før denne dato, og forudsat at

følgende tilknyttede aftaler og protokoller træder i kraft samme dag:

a)

Aftale mellem

Kongeriget Norge og Det Europæiske Fællesskab om en norsk

finansieringsmekanisme for perioden 2004-2009,

b)

tillægsprotokollen

til overenskomsten mellem Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Republikken

Island som følge af Den Tjekkiske Republiks, Republikken Estlands,

Republikken

Cyperns, Republikken Letlands,

Republikken Litauens, Republikken Ungarns, Republikken Maltas, Republikken

Polens, Republikken Sloveniens og Den Slovakiske

Republiks

tiltrædelse af Den Europæiske Union,

c)

tillægsprotokollen

til overenskomsten mellem Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Kongeriget

Norge som følge af Den Tjekkiske Republiks, Republikken Estlands, Republikken

Cyperns, Republikken Letlands, Republikken Litauens, Republikken Ungarns,

Republikken Maltas, Republikken Polens, Republikken Sloveniens og Den

Slovakiske Republiks tiltrædelse af Den Europæiske Union og

d)

aftale i form af

brevveksling mellem Det Europæiske Fællesskab og Kongeriget Norge om visse

landbrugsvarer.

3. Hvis ikke alle nye kontraherende parter har deponeret

deres ratificerings- eller godkendelsesinstrumenter vedrørende aftalen

rettidigt, træder denne aftale i kraft for de stater, som har gjort

dette.

EØS-Rådet træffer i så fald

øjeblikkeligt afgørelse om de tilpasninger, der skal foretages til denne

aftale

og i givet fald til EØS-aftalen.

ARTIKEL 7

Denne aftale, der er udfærdiget i ét eksemplar på dansk,

engelsk, estisk, finsk, fransk, græsk,

islandsk,

italiensk, lettisk, litauisk, maltesisk, nederlandsk, norsk, polsk,

portugisisk, slovakisk,

slovensk,

spansk,

svensk, tjekkisk, tysk og ungarsk, idet teksterne på alle disse sprog har

samme

gyldighed, deponeres i Generalsekretariatet for Rådet for Den Europæiske

Union,

som fremsender en bekræftet genpart til regeringerne i hver af de stater, der

er parter i aftalen.

Udfærdiget i Luxembourg den fjortende oktober to

tusind og tre.

SLUTAKT

De befuldmægtigede for

DET EUROPÆISKE FÆLLESSKAB,

i det følgende benævnt »Fællesskabet«, og for:

KONGERIGET BELGIEN,

KONGERIGET DANMARK,

FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND,

DEN HELLENSKE REPUBLIK,

KONGERIGET SPANIEN,

DEN FRANSKE REPUBLIK,

IRLAND,

DEN ITALIENSKE REPUBLIK,

STORHERTUGDØMMET LUXEMBOURG,

KONGERIGET NEDERLANDENE,

REPUBLIKKEN ØSTRIG,

DEN PORTUGISISKE REPUBLIK,

REPUBLIKKEN FINLAND,

KONGERIGET SVERIGE,

DET FORENEDE KONGERIGE STORBRITANNIEN OG NORDIRLAND,

som er kontraherende parter i traktaten om oprettelse

af DET EUROPÆISKE FÆLLESSKAB,

i det følgende benævnt, »EF-medlemsstaterne«,

de befuldmægtigede for

REPUBLIKKEN ISLAND,

FYRSTENDØMMET LIECHTENSTEIN,

KONGERIGET NORGE,

i det følgende benævnt »EFTA-staterne«

som alle er kontraherende parter i aftalen om Det

Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, som blev indgået i Porto den 2. maj

1992, i det følgende benævnt »EØS-aftalen«,

i det følgende tilsammen benævnt »de nuværende

kontraherende parter«,

samt

de befuldmægtigede for

DEN TJEKKISKE REPUBLIK,

REPUBLIKKEN ESTLAND,

REPUBLIKKEN CYPERN,

REPUBLIKKEN LETLAND,

REPUBLIKKEN LITAUEN,

REPUBLIKKEN UNGARN,

REPUBLIKKEN MALTA,

REPUBLIKKEN POLEN,

REPUBLIKKEN SLOVENIEN,

DEN SLOVAKISKE REPUBLIK,

i det følgende benævnt »de nye kontraherende parter«,

som mødes i Luxembourg den fjortende oktober to tusind

og tre med henblik på undertegnelse af aftalen om Den Tjekkiske Republiks,

Republikken Estlands, Republikken Cyperns, Republikken Letlands,

Republikken

Litauens, Republikken Ungarns,

Republikken Maltas, Republikken Polens,

Republikken

Sloveniens og Den Slovakiske Republiks deltagelse i Det Europæiske

Økonomiske Samarbejdsområde, har vedtaget følgende tekster:

I.

Aftale om Den

Tjekkiske Republiks, Republikken Estlands, Republikken Cyperns,

Republikken

Letlands, Republikken Litauens,

Republikken Ungarns, Republikken Maltas, Republikken Polens, Republikken

Sloveniens og Den Slovakiske Republiks deltagelse i Det Europæiske Økonomiske

Samarbejdsområde (i det følgende benævnt »aftalen«),

II.

Nedenfor nævnte

tekster, som er tilføjet som bilag til aftalen:

Bilag A: den liste,

der er omhandlet i aftalens artikel 3

Bilag B: den liste,

der er omhandlet i aftalens artikel 4

De befuldmægtigede for de nuværende kontraherende parter og

de befuldmægtigede for de nye kontraherende parter har vedtaget de

fælleserklæringer, der er opført nedenfor og vedføjet som bilag til denne

slutakt:

1.

Fælles erklæring om

den samtidige udvidelse af Den Europæiske Union og Det Europæiske Økonomiske

Samarbejdsområde.

2.

Fælles erklæring om

anvendelse af oprindelsesreglerne efter ikrafttrædelsen af aftalen om Den

Tjekkiske Republiks, Republikken Estlands, Republikken Cyperns,

Republikken

Letlands, Republikken Litauens,

Republikken Ungarns, Republikken Maltas, Republikken Polens, Republikken

Sloveniens og Den Slovakiske Republiks deltagelse i Det Europæiske Økonomiske

Samarbejdsområde.

3.

Fælles erklæring ad

artikel 126 i EØS-aftalen.

De befuldmægtigede for Fællesskabet, EF-medlemsstaterne,

EFTA-staterne og de nye kontraherende parter har taget de erklæringer, der er

opført nedenfor og vedføjet som bilag til denne slutakt, til efterretning:

1.

EFTA-staternes

almindelige fælles erklæring.

2.

Fælles erklæring fra

EFTA-staternes side om arbejdstagernes frie bevægelighed.

3.

Fælles erklæring fra

EFTA-staternes side om det indre marked for elektricitet.

4.

Erklæring fra

Liechtensteins regerings side.

5.

Den Tjekkiske

Republiks erklæring om Fyrstendømmet Liechtensteins unilaterale erklæring.

6.

Den Slovakiske

Republiks erklæring om Fyrstendømmet Liechtensteins unilaterale erklæring.

7.

Erklæring fra

Estland, Cypern, Letland, Malta og Slovenien ad artikel 5 i protokol 38a

om EØS' finansieringsmekanisme.

8.

Erklæring fra

Kommissionen for De Europæiske Fællesskabers side om oprindelsesregler inden

for fisk og fiskerivarer.

De befuldmægtigede for de nuværende kontraherende parter og

de befuldmægtigede for de nye kontraherende parter har også opnået enighed

om,

at de nye kontraherende parter på behørig vis skal underrettes og konsulteres

om alle relevante anliggender, der skal behandles i EØS-Rådet og Det Blandede

EØS-udvalg i den periode, der går forud for de nye kontraherende parters

deltagelse i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde.

De har desuden opnået enighed om, at EØS-aftalen, som ændret

ved protokollen om tilpasning af aftalen om Det Europæiske Økonomiske

Samarbejdsområde, og den fulde tekst til hver af de af Det Blandede

EØS-udvalg

trufne afgørelser skal udarbejdes på estisk, lettisk,

litauisk,

maltesisk, polsk, slovakisk, slovensk, tjekkisk og

ungarsk og bekræftes af repræsentanterne for de kontraherende parter senest

ved

aftalens ikrafttræden.

De tager aftalen mellem Kongeriget Norge og Det Europæiske

Fællesskab om en norsk finansieringsmekanisme for perioden 2004-2009, som

også

er vedføjet som bilag til denne slutakt, til efterretning.

De tager også tillægsprotokollen til overenskomsten mellem

Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Republikken Island som følge af Den

Tjekkiske Republiks,

Republikken

Estlands

, Republikken Cyperns, Republikken

Letlands, Republikken

Litauens,

Republikken Ungarns, Republikken Maltas, Republikken Polens, Republikken

Sloveniens og Den Slovakiske Republiks tiltrædelse af Den Europæiske Union,

som

er tilføjet som bilag til denne slutakt, til efterretning.

De tager dernæst tillægsprotokollen til overenskomsten

mellem Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Kongeriget Norge som følge af

Den Tjekkiske Republiks,

Republikken

Estlands

, Republikken Cyperns, Republikken

Letlands, Republikken

Litauens,

Republikken Ungarns, Republikken Maltas, Republikken Polens, Republikken

Sloveniens og Den Slovakiske Republiks tiltrædelse af Den Europæiske Union,

som

er tilføjet som bilag til denne slutakt, til efterretning.

De tager desuden aftalen i form af brevvekslinger mellem Det

Europæiske Fællesskab og Kongeriget Norge vedrørende visse landbrugsvarer,

som

også er vedføjet som bilag til denne slutakt, til efterretning.

De understreger, at ovennævnte aftaler og protokoller udgør

faste bestanddele af en samlet løsning på de forskellige spørgsmål, der er

taget op i forbindelse med de nye kontraherende parters deltagelse i Det

Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, og at aftalen og de fire tilknyttede

aftaler bør træde i kraft samtidig.

Udfærdiget i Luxembourg den fjortende oktober to

tusind og tre.

DE KONTRAHERENDE PARTERS

FÆLLES ERKLÆRINGER

TIL AFTALEN

FÆLLES ERKLÆRING

OM DEN SAMTIDIGE UDVIDELSE AF

DEN EUROPÆISKE UNION OG DET EUROPÆISKE

ØKONOMISKE SAMARBEJDSOMRÅDE

De kontraherende parter understreger vigtigheden af de

nuværende kontraherende parters og de nye kontraherende parters snarlige

ratificering eller godkendelse i overensstemmelse med deres respektive

forfatningsretlige bestemmelser for at sikre den samtidige udvidelse af Den

Europæiske Union og Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde den

1. maj

2004.

FÆLLES ERKLÆRING

OM ANVENDELSE AF

OPRINDELSESREGLERNE EFTER IKRAFTTRÆDELSEN

AF AFTALEN OM DEN TJEKKISKE REPUBLIKS,

REPUBLIKKEN ESTLANDS, REPUBLIKKEN CYPERNS,

REPUBLIKKEN LETLANDS, REPUBLIKKEN LITAUENS,

REPUBLIKKEN UNGARNS, REPUBLIKKEN MALTAS,

REPUBLIKKEN POLENS, REPUBLIKKEN SLOVENIENS

OG DEN SLOVAKISKE REPUBLIKS DELTAGELSE

I DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE

SAMARBEJDSOMRÅDE

1.

Et

oprindelsesbevis, der er behørigt udstedt af en EFTA-stat eller en ny

kontraherende part inden for rammerne af en præferenceaftale mellem

EFTA-staterne og den nye kontraherende part eller inden for rammerne af en

EFTA-stats eller en ny kontraherende stats unilaterale nationale lovgivning

betragtes som bevis på EØS-præferenceoprindelse, forudsat at:

a)

oprindelsesbeviset og

transportdokumenterne er udstedt senest dagen før aftalens ikrafttræden,

b)

oprindelsesbeviset

forelægges for toldmyndighederne senest fire måneder efter aftalens

ikrafttræden.

Hvis varer er

blevet angivet til indførsel fra en EFTA-stat eller en ny kontraherende part

i

hhv. en ny kontraherende part eller en EFTA-stat forud for aftalens

ikrafttræden som led i på det tidspunkt gældende præferenceordninger mellem

en

EFTA-stat og en ny kontraherende part, kan et oprindelsesbevis, der udstedes

med tilbagevirkende kraft i henhold til disse ordninger også accepteres,

forudsat at det forelægges for toldmyndighederne inden for fire uger efter

aftalens ikrafttrædelsesdato.

2.

EFTA-staterne på den

ene side og Tjekkiet, Estland, Letland, Litauen, Ungarn, Polen,

Slovenien

og Slovakiet på den anden bemyndiges

til at opretholde de tilladelser, hvormed der er givet status som »godkendt

eksportør« som led i de aftaler, der er indgået mellem EFTA-staterne på den

ene

side og Tjekkiet, Estland, Letland, Litauen, Ungarn, Polen, Slovenien og

Slovakiet på den anden, forudsat at de godkendte eksportører anvender

EØS-oprindelsesreglerne.

Disse tilladelser

erstattes af EFTA-staterne og Tjekkiet, Estland, Letland, Litauen, Ungarn,

Polen, Slovenien og Slovakiet senest et år efter tiltrædelsen af nye

tilladelser, der udstedes på de vilkår, der er fastlagt i protokol 4 til

aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde.

3.

Anmodninger om

efterfølgende verifikation af oprindelsesbevis, der er udstedt som led i

præferenceordninger og -arrangementer nævnt i stk. 1 og 2 ovenfor, godkendes

af

de kompetente myndigheder i EFTA-staterne og de nye kontraherende parter i en

periode på tre år efter udstedelsen af det pågældende oprindelsesbevis og kan

fremsættes af disse myndigheder i en periode på op til tre år efter

godkendelse

af oprindelsesbeviset.

FÆLLES ERKLÆRING

AD ARTIKEL 126 I EØS-AFTALEN

De kontraherende parter bekræfter, at henvisningerne i

artikel 126 i EØS-aftalen til »traktaten om oprettelse af Det Europæiske

Økonomiske Fællesskab« og »de betingelser, der er fastsat i nævnte traktat«,

dækker protokol 10 om Cypern, der er vedføjet som bilag til tiltrædelsesakten

af 16. april 2003.

ANDRE ERKLÆRINGER

FRA EN ELLER FLERE KONTRAHERENDE

PARTER I AFTALEN

GENEREL FÆLLES ERKLÆRING FRA EFTA-STATERNES SIDE

EFTA-staterne tager de erklæringer ad notam, som er

relevante for EØS-aftalen, som er vedføjet som bilag til slutakten til

traktaten om Den Tjekkiske Republiks, Republikken Estlands,

Republikken

Cyperns, Republikken Letlands,

Republikken Litauens, Republikken Ungarns,

Republikken

Maltas, Republikken Polens, Republikken Sloveniens og Den Slovakiske

Republiks tiltrædelse af Den Europæiske Union.

EFTA-staterne understreger, at de erklæringer, som er

relevante for EØS-aftalen, som er vedføjet som bilag til den i foregående

afsnit nævnte traktat, ikke kan fortolkes eller anvendes på en måde, der

strider mod de kontraherende parters forpligtelse som følge af denne aftale

eller EØS-aftalen.

FÆLLES ERKLÆRING

FRA EFTA-STATERNES SIDE OM

ARBEJDSTAGERNES FRIE BEVÆGELIGHED

ETFA-staterne understreger de stærke elementer af

differentiering og fleksibilitet i ordningerne vedrørende arbejdstagernes

frie

bevægelighed. De bestræber sig på at tilbyde øget adgang til arbejdsmarkedet

for statsborgere fra Tjekkiet, Estland, Letland, Litauen, Ungarn, Polen,

Slovenien og

Slovakiet

i henhold til

national lovgivning med henblik på at fremskynde tilnærmelsen til gældende

EU-lovgivning. Som følge heraf skulle beskæftigelsesmulighederne i

EFTA-staterne for statsborgere fra Tjekkiet, Estland, Letland, Litauen,

Ungarn,

Polen, Slovenien og Slovakiet blive forbedret i betydelig grad ved disse

staters tiltrædelse. Desuden vil EFTA-staterne gøre bedst mulig brug af de

foreslåede ordninger til så hurtigt som muligt at gå over til fuld anvendelse

af de gældende regler på området for fri bevægelighed for arbejdstagere. For

Liechtenstein vil dette ske i overensstemmelse med specifikke ordninger som

forudset i sektortilpasningerne til bilag V (fri bevægelighed for

arbejdstagere) og bilag VIII (etableringsret) til EØS-aftalen.

FÆLLES ERKLÆRING

FRA EFTA-STATERNES SIDE OM DET INDRE

MARKED FOR ELEKTRICITET

Med henvisning til overgangsordningen for Estland, jf.

punkt 2 i kapitel 8 i bilag 6 til tiltrædelsesakten af 16. april 2003 og

erklæring 8 om olieskifer, det indre marked for elektricitet og

Europa-Parlamentets

og Rådets direktiv

96/92/EF af 19. december 1996 om fælles regler for det indre marked for

elektricitet (elekticitetsdirektivet): Estland, bemærker EFTA-staterne, at

det

med henblik på at begrænse potentielle konkurrencefordrejninger på det indre

marked for elektricitet kan blive nødvendigt at anvende

beskyttelsesordninger,

såsom gensidighedsklausulen i direktiv 96/92/EF.

ERKLÆRING

FRA LIECHTENSTEINS REGERINGS SIDE

Liechtensteins regering antager, at alle kontraherende

parter respekterer Fyrstendømmet

Liechtenstein

som en mangeårig suveræn og anerkendt stat, som var neutral under hele 1. og

2.

verdenskrig.

DEN TJEKKISKE REPUBLIKS

ERKLÆRING

OM FYRSTENDØMMET LIECHTENSTEINS

UNILATERALE ERKLÆRING

Den Tjekkiske Republik bifalder indgåelsen af aftalen

mellem kandidatlandene og medlemmerne af Det Europæiske Økonomiske

Samarbejdsområde og ser den som et vigtigt skridt mod afskaffelsen af den

tidligere opdeling af Europa og mod videre politisk og økonomisk udvikling i

Europa. Den Tjekkiske Republik er rede til at samarbejde i Det Europæiske

Økonomiske Samarbejdsområde med alle medlemsstater, herunder også

Fyrstendømmet

Liechtenstein.

I forholdet til Fyrstendømmet Liechtenstein har Den

Tjekkiske Republik siden oprettelsen vist tydelig interesse i at etablere

diplomatiske forbindelser. Allerede i 1992 sendte den en anmodning til

regeringerne i alle lande om anerkendelse som en ny enhed i international ret

med virkning fra den 1. januar 1993. Mens næsten alle regeringer

bekræftede anmodningen, udgør Fyrstendømmet

Liechtenstein

stadig

en undtagelse.

Den Tjekkiske Republik knytter ingen retsvirkninger til

erklæringer, som ikke har forbindelse med denne aftales genstand og formål.

DEN SLOVAKISKE REPUBLIKS

ERKLÆRING

OM FYRSTENDØMMET LIECHTENSTEINS

UNILATERALE ERKLÆRING

Den Slovakiske Republik bifalder indgåelsen af aftalen

mellem kandidatlandene og medlemmerne af Det Europæiske Økonomiske

Samarbejdsområde og ser den som et vigtigt skridt mod videre økonomisk og

politisk udvikling i Europa.

Siden oprettelsen har Den Slovakiske Republik anerkendt

Fyrstendømmet Liechtenstein som en suveræn stat og er rede til at etablere

diplomatiske forbindelser med Fyrstendømmet.

Den Slovakiske Republik knytter ingen retsvirkninger til

erklæringer, som ikke har forbindelse med denne aftales genstand og formål.

ERKLÆRING

FRA ESTLAND, CYPERN, LETLAND, MALTA OG SLOVENIEN

AD ARTIKEL 5 I PROTOKOL 38a

OM EØS' FINANSIERINGSMEKANISME

Estland, Cypern, Letland, Malta og Slovenien

understreger, at fordelingsnøglen i artikel 5 blev udformet specifikt til

EØS'

finansieringsmekanisme. Det er deres opfattelse, at denne fordelingsnøgle

ikke

berører eventuelle fremtidige forslag om fordelingsnøgler i forbindelse med

Fællesskabets samhørigheds- og strukturinstrumenter.

ERKLÆRING

FRA KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABERS

SIDE OM OPRINDELSESREGLER

INDEN FOR FISK

OG FISKERIVARER

Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber vil

undersøge muligheden for en harmonisering af oprindelsesreglerne inden den 1.

maj 2004.

AFTALE

MELLEM KONGERIGET NORGE

OG DET EUROPÆISKE FÆLLESSKAB

OM EN NORSK FINANSIERINGSMEKANISME

FOR PERIODEN 2004-2009

ARTIKEL 1

Kongeriget Norge forpligter sig til at oprette en

finansieringsmekanisme til at mindske sociale og økonomiske uligheder i Det

Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde. Formålet med denne mekanisme er at

bidrage til konsolidering af de nye medlemsstaters kapacitet til at deltage

fuldt ud i et udvidet indre marked i Det Europæiske Økonomiske

Samarbejdsområde

ved finansiering af tilskud til investeringsprojekter på de prioriterede

sektorer, der er opført i artikel 3. De forpligtelser, Norge har påtaget sig

i

henhold til denne aftale, er baseret på Norges deltagelse i Det Europæiske

Økonomiske Samarbejdsområde som EFTA-stat.

ARTIKEL 2

Det samlede finansielle bidrag som fastsat i artikel 1

andrager 567 mio. EUR, som stilles til rådighed i form af

forpligtelsesbevillinger i årlige trancher på 113,4 mio. EUR i perioden fra

den

1. maj 2004 til og med den 30. april 2009.

ARTIKEL 3

Tilskuddene skal kunne ydes til projekter i de samme

sektorer som under EØS'

finansieringsmekanisme

,

men med prioritet for projekter på følgende områder:

a)

gennemførelse af

Schengen-resultaterne, støtte til nationale Schengen-handlingsplaner samt

styrkelse

af retsvæsenet

b)

miljø, bl.a. med vægt

på styrkelse af den administrative kapacitet for at gennemføre relevante

resultater og investeringer i infrastruktur og teknologi med prioritet til

kommunal

affaldsforvaltning

c)

regionalpolitiske og

grænseoverskridende aktiviteter

d)

teknisk bistand i

forbindelse med gennemførelse af EU-lovgivningen.

ARTIKEL 4

Det norske bidrag i form af tilskud må ikke overstige

60% af projektomkostningerne, undtagen når det drejer sig om projekter, der

ellers finansieres via en central-, regional- eller lokalregerings

budgetbevillinger, hvor bidraget ikke må overstige 85% af de samlede

omkostninger. Fællesskabets lofter for samfinansiering må under ingen

omstændigheder overskrides.

Gældende regler om statsstøtte skal overholdes.

Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber vil gennemgå de

foreslåede projekter for at undersøge, om de er i overensstemmelse med

Fællesskabets målsætninger.

Kongeriget Norges ansvar for projekterne er begrænset til at

stille midler til rådighed i overensstemmelse med den aftalte plan. Der

påtages

intet ansvar over for tredjemand.

ARTIKEL 5

Midlerne stilles til rådighed for modtagerlandene

(Tjekkiet, Estland, Cypern, Letland, Litauen,

Ungarn,

Malta, Polen, Slovenien og Slovakiet) i overensstemmelse med følgende

fordelingsnøgle:

Modtagerland

Procentdel

af det samlede bidrag

Tjekkiet

11,0%

Estland

4,0%

Cypern

0,6%

Letland

6,0%

Litauen

7,1%

Ungarn

13,1%

Malta

0,3%

Polen

49,0%

Slovenien

2,2%

Slovakiet

6,7%

ARTIKEL 6

Med henblik på at omfordele eventuelle ikke-bevilgede

midler til højtprioriterede projekter fra et hvilken som helst modtagerland

foretages der en gennemgang i november 2006 og igen i november 2008.

ARTIKEL 7

Det finansielle bidrag, der er fastsat i artikel 1,

koordineres snævert med bidraget fra EFTA-staterne, som er fastsat i EØS'

finansieringsmekanisme.

Især skal Kongeriget Norge sikre, at ansøgningsprocedurerne

er identiske for begge de finansieringsmekanismer, der er nævnt i det

foregående stk.

Der skal efter omstændighederne tages hensyn til eventuelle

relevante ændringer i EU's samhørighedspolitikker.

ARTIKEL 8

Den norske regering eller et organ udpeget af den norske

regering vil forvalte den norske finansieringsmekanisme.

Yderligere bestemmelser om gennemførelse af

finansieringsmekanismen vil i fornødent omfang blive fastsat af den norske

regering.

Forvaltningsomkostningerne afholdes ud af det samlede beløb,

der er nævnt i artikel 2.

ARTIKEL 9

Denne aftale ratificeres eller godkendes af de

kontraherende parter i overensstemmelse med deres egne procedurer.

Ratificerings- eller godkendelsesinstrumenterne deponeres i

Generalsekretariatet for Rådet for Den Europæiske Union.

Den træder i kraft samme dag som traktaten om Den Tjekkiske

Republiks, Republikken Estlands, Republikken Cyperns, Republikken Letlands,

Republikken Litauens, Republikken Ungarns,

Republikken

Maltas, Republikken Polens, Republikken Sloveniens og Den Slovakiske

Republiks

tiltrædelse af Den Europæiske Union af 16. april 2003, forudsat at

ratificerings- eller godkendelsesinstrumenterne for følgende tilknyttede

aftaler og protokoller også er blevet deponeret:

a)

Aftale om Den

Tjekkiske Republiks, Republikken Estlands, Republikken Cyperns,

Republikken

Letlands, Republikken Litauens,

Republikken Ungarns, Republikken Maltas, Republikken Polens, Republikken

Sloveniens og Den Slovakiske Republiks deltagelse i Det Europæiske Økonomiske

Samarbejdsområde,

b)

tillægsprotokol til

overenskomsten mellem Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Republikken

Island som følge af Den Tjekkiske Republiks, Republikken Estlands,

Republikken

Cyperns, Republikken Letlands,

Republikken Litauens, Republikken Ungarns, Republikken Maltas, Republikken

Polens, Republikken Sloveniens og Den Slovakiske

Republiks

tiltrædelse af Den Europæiske Union,

c)

tillægsprotokol til

overenskomsten mellem Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Kongeriget

Norge

som følge af Den Tjekkiske Republiks, Republikken Estlands, Republikken

Cyperns, Republikken Letlands, Republikken Litauens, Republikken Ungarns,

Republikken Maltas, Republikken Polens, Republikken Sloveniens og Den

Slovakiske Republiks tiltrædelse af Den Europæiske Union, og

d)

aftale i form af

brevveksling mellem Det Europæiske Fællesskab og Kongeriget Norge om visse

landbrugsvarer.

Hvis nogen af modtagerlandene, der opført i artikel 5, ikke

bliver medlem af EØS den 1. maj 2004, foretages der de fornødne tilpasninger

af

denne aftale.

Udfærdiget i Bruxelles

For Det Europæiske Fællesskab

For Kongeriget Norge

TILLÆGSPROTOKOL

TIL OVERENSKOMSTEN MELLEM

DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE FÆLLESSKAB OG KONGERIGET NORGE

SOM FØLGE AF

DEN TJEKKISKE REPUBLIKS, REPUBLIKKEN ESTLANDS,

REPUBLIKKEN CYPERNS, REPUBLIKKEN LETLANDS,

REPUBLIKKEN LITAUENS, REPUBLIKKEN UNGARNS,

REPUBLIKKEN MALTAS, REPUBLIKKEN POLENS,

REPUBLIKKEN SLOVENIENS OG DEN SLOVAKISKE REPUBLIKS

TILTRÆDELSE AF DEN EUROPÆISKE UNION

DET EUROPÆISKE FÆLLESSKAB

og

KONGERIGET NORGE

HAR -

UNDER HENVISNING TIL overenskomsten mellem Det

Europæiske Økonomiske Fællesskab og Kongeriget Norge undertegnet den 14. maj

1973, i det følgende benævnt »overenskomsten«, og de eksisterende

arrangementer

om handel med fisk og fiskerivarer mellem Norge og Fællesskabet,

UNDER HENVISNING TIL Den Tjekkiske Republiks,

Republikken Estlands, Republikken Cyperns, Republikken Letlands, Republikken

Litauens, Republikken Ungarns, Republikken Maltas, Republikken Polens,

Republikken Sloveniens og Den Slovakiske Republiks tiltrædelse af Den

Europæiske Union,

UNDER HENVISNING TIL aftalen om Den Tjekkiske

Republiks, Republikken Estlands, Republikken Cyperns, Republikken Letlands,

Republikken Litauens, Republikken Ungarns, Republikken Maltas, Republikken

Polens, Republikken Sloveniens og Den Slovakiske Republiks deltagelse i Det

Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (i det følgende benævnt

»EØS-udvidelsesaftalen«),

UNDER HENVISNING TIL den eksisterende handelsordning

for handel med fisk og fiskerivarer mellem Norge og de tiltrædende lande

–

VEDTAGET ved fælles aftale at fastsætte tilpasningerne

af overenskomsten som følge af Den Tjekkiske Republiks, Republikken Estlands,

Republikken Cyperns, Republikken Letlands, Republikken Litauens, Republikken

Ungarns, Republikken Maltas, Republikken Polens, Republikken Sloveniens og

Den

Slovakiske Republiks tiltrædelse af Den Europæiske Union,

OG AT INDGÅ DENNE PROTOKOL:

ARTIKEL 1

Teksten til aftalen, bilagene og protokollerne, som

udgør en integrerende del heraf, slutakten og de hertil vedføjede erklæringer

udfærdiges på estisk, lettisk, litauisk, maltesisk, polsk, slovakisk,

slovensk,

tjekkisk og ungarsk, og disse tekster skal have samme gyldighed som

originalteksterne. Det Blandede Udvalg godkender den estiske, den lettiske,

den

litauiske, den maltesiske, den polske, den slovakiske, den slovenske, den

tjekkiske og den ungarske tekst.

ARTIKEL 2

De særlige bestemmelser, der gælder for indførsel i

Fællesskabet af visse former for fisk og fiskerivarer med oprindelse i Norge,

er fastsat i denne protokol og bilaget hertil.

De årlige toldfrie kontingenter, der er fastsat i bilaget

til denne protokol vil blive gennemført for perioden 1. maj 2004 til 30.

april

2009. Kontingenternes størrelse vil blive taget op til fornyet overvejelse

ved

udgangen af den periode for at tage hensyn til alle relevante interesser.

Tillægskontingentet for frosne, pillede rejer (KN-kode 1605

20 10) vil blive åbnet, når der er fundet en løsning på spørgsmålet om at

give

fisk og fiskerivarer, der landes i Norge af fartøjer fra Fællesskabet,

mulighed

for transit gennem Norge til Fællesskabet.

ARTIKEL 3

Der vil blive oprettet en TARIC-underposition under

KN-kode 0304 90 22 for frosne sildelapper, som vil være omfattet af

samme toldforanstaltning som den, der er fastsat for produkter under KN-kode

0304 20 75 for at give frosne sildelapper samme

præferencebehandling

som frosne fileter fra den 1. maj 2004.

ARTIKEL 4

Denne protokol ratificeres eller godkendes af de

kontraherende parter i overensstemmelse med deres egne procedurer.

Ratificerings- eller godkendelsesinstrumenterne deponeres i

Generalsekretariatet for Rådet for Den Europæiske Union.

Den træder i kraft samme dag som traktaten om Den Tjekkiske

Republiks, Republikken Estlands, Republikken Cyperns, Republikken Letlands,

Republikken Litauens, Republikken Ungarns, Republikken Maltas, Republikken

Polens, Republikken Sloveniens og Den Slovakiske Republiks tiltrædelse af Den

Europæiske Union af 16. april 2003, forudsat at ratificerings- eller

godkendelsesinstrumenterne for følgende tilknyttede aftaler og protokoller

også

er blevet deponeret:

a)

aftale om Den

Tjekkiske Republiks, Republikken Estlands, Republikken Cyperns, Republikken

Letlands, Republikken Litauens, Republikken Ungarns, Republikken Maltas,

Republikken Polens, Republikken Sloveniens og Den Slovakiske Republiks

deltagelse i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde

b)

aftale mellem

Kongeriget Norge og Det Europæiske Fællesskab om en norsk

finansieringsmekanisme for perioden 2004-2009

c)

tillægsprotokollen

til overenskomsten mellem Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Republikken

Island som følge af Den Tjekkiske Republiks, Republikken Estlands,

Republikken

Cyperns, Republikken Letlands, Republikken Litauens, Republikken Ungarns,

Republikken Maltas, Republikken Polens, Republikken Sloveniens og Den

Slovakiske Republiks tiltrædelse af Den Europæiske Union og

d)

aftale i form af

brevveksling mellem Det Europæiske Fællesskab og Kongeriget Norge om visse

landbrugsvarer.

ARTIKEL 5

Denne protokol er udfærdiget i to eksemplarer dansk,

engelsk, estisk, finsk, fransk, græsk, italiensk, lettisk, litauisk,

maltesisk,

nederlandsk, norsk, polsk, portugisisk, slovakisk, slovensk, spansk, svensk,

tjekkisk, tysk og ungarsk, idet teksterne på alle disse sprog har samme

gyldighed.

Udfærdiget i Bruxelles,

For Det Europæiske Fællesskab

For Kongeriget Norge

Bilag

SÆRLIGE BESTEMMELSER NÆVNT I ARTIKEL 2

I TILLÆGSPROTOKOLLEN

Fællesskabet åbner følgende årlige toldfrie kontingent for

varer med oprindelse i Norge:

KN-kode

Varebeskrivelse

Årlig kontingentmængde

ex0303 50 00

Sild af arten

Clupea

harengus

og

Clupea pallasii

,

frosne, undtagen lever, rogn og mælke heraf, til industriel fremstilling.

1)

44 000 ton

ex0303 74 30

Makrel af arten

Scomber

scombrus

og

Scomber japonicus

,

frossen, undtagen lever, rogn og mælke heraf, til industriel fremstilling.

2)

30 500 ton

3)

0304 20 75

ex0304 90 22 (der indføres en underafdeling for frosne

sildelapper, som vil få samme præferencebehandling som den, der er forudset

for produkter under 0304 20 76

Frosne sildefileter

Frosne sildelapper til industriel fremstilling

4)

67 000 ton

1605 20 10

Rejer, frosne og pillede

5)

2 500 ton

1)

Toldkontingentfordelen

vil ikke blive indrømmet for varer, angives til overgang til fri omsætning i

perioden 15. februar - 15. juni.

2)

Toldkontingentfordelen

vil ikke blive indrømmet for varer, angives til overgang til fri omsætning i

perioden 15. februar - 15. juni.

3)

Forudsat at denne

ordning træder i kraft den 1. maj 2004, vil der blive forvaltet et

makrelkontingent for 2004 på 24 800 ton i en enkelt periode, nemlig fra den

15. juni til den 31. december 2004.

Fra 2005 indtil april 2009 stilles dette toldkontingent til rådighed i

underperioder i overensstemmelse med følgende opdeling:

1. januar - 14. februar: 7 500 ton

15. juni - 30. september: 7 500 ton og

1. oktober - 31. december: 15 500 ton.

Fra 2005 og frem vil træk på de første to underkontingenter for kalenderåret

blive indstillet den 15. oktober hvert år. Den følgende arbejdsdag vil

den uudnyttede del af hver af disse kontingenter blive fastlagt og stillet

til rådighed inden for rammerne af årets sidste underkontingent. Fra den dato

og frem stilles eventuelle træk fra hvilke som helst af dette kalenderårs

underkontingenter, som efterfølgende sendes tilbage, fordi de er uudnyttede,

til rådighed inden for rammerne af årets sidste underkontingent. Kontingentet

fra 1. januar 2009 til 14. februar 2009 vil være 5 700 ton.

Om nødvendigt kan dette kontingentforvaltningsarrangement tages op til

fornyet behandling efter fælles overenskomst.

4)

Toldkontingentfordelen

vil ikke blive indrømmet for varer, angives til overgang til fri omsætning i

perioden 15. februar - 15. juni.

5)

Tillægskontingentet

for frosne, pillede rejer (KN-kode 1605 20 10) vil blive åbnet, når der er

fundet en løsning på spørgsmålet om at give fisk og fiskerivarer, der landes

i Norge af fartøjer fra Fællesskabet, mulighed for transit gennem Norge til

Fællesskabet.

TILLÆGSPROTOKOL

TIL OVERENSKOMSTEN MELLEM

DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE FÆLLESSKAB OG

REPUBLIKKEN ISLAND SOM FØLGE AF DEN TJEKKISKE REPUBLIKS,

REPUBLIKKEN ESTLANDS, REPUBLIKKEN CYPERNS,

REPUBLIKKEN LETLANDS, REPUBLIKKEN LITAUENS,

REPUBLIKKEN UNGARNS, REPUBLIKKEN MALTAS,

REPUBLIKKEN POLENS, REPUBLIKKEN SLOVENIENS

OG DEN SLOVAKISKE REPUBLIKS

TILTRÆDELSE AF DEN EUROPÆISKE UNION

DET EUROPÆISKE FÆLLESSKAB

og

REPUBLIKKEN ISLAND

HAR

UNDER HENVISNING TIL overenskomsten mellem Det

Europæiske Økonomiske Fællesskab og Republikken Island undertegnet i

Bruxelles

den 22. juli 1972, i det følgende benævnt »overenskomsten«, og de

eksisterende

arrangementer om handel med fisk og fiskerivarer mellem Island og

Fællesskabet,

UNDER HENVISNING TIL Den Tjekkiske Republiks,

Republikken Estlands, Republikken Cyperns, Republikken Letlands, Republikken

Litauens, Republikken Ungarns, Republikken Maltas, Republikken Polens,

Republikken Sloveniens og Den Slovakiske Republiks tiltrædelse af Den

Europæiske Union,

UNDER HENVISNING TIL aftalen om Den Tjekkiske

Republiks, Republikken Estlands, Republikken Cyperns, Republikken Letlands,

Republikken Litauens, Republikken Ungarns, Republikken Maltas, Republikken

Polens, Republikken Sloveniens og Den Slovakiske Republiks deltagelse i Det

Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (i det følgende benævnt

»EØS-udvidelsesaftalen«),

UNDER HENVISNING TIL den eksisterende handelsordning

for handel med fisk og fiskerivarer mellem Island og de tiltrædende lande,

VEDTAGET ved fælles aftale at fastsætte tilpasningerne

af overenskomsten som følge af Den Tjekkiske Republiks, Republikken Estlands,

Republikken Cyperns, Republikken Letlands, Republikken Litauens, Republikken

Ungarns, Republikken Maltas, Republikken Polens, Republikken Sloveniens og

Den

Slovakiske Republiks tiltrædelse af Den Europæiske Union,

OG AT INDGÅ DENNE PROTOKOL:

ARTIKEL 1

Teksten til aftalen, bilagene og protokollerne, som

udgør en integrerende del heraf, slutakten og de hertil vedføjede erklæringer

udfærdiges på estisk, lettisk, litauisk, maltesisk, polsk, slovakisk,

slovensk,

tjekkisk og ungarsk, og disse tekster skal have samme gyldighed som

originalteksterne. Det Blandede Udvalg godkender den estiske, den lettiske,

den

litauiske, den maltesiske, den polske, den slovakiske, den slovenske, den

tjekkiske og den ungarske tekst.

ARTIKEL 2

De særlige bestemmelser, der gælder for indførsel i

Fællesskabet af visse former for fisk og fiskerivarer med oprindelse i

Island,

er fastsat i denne protokol og bilaget hertil.

De årlige toldfrie kontingenter, der er fastsat i bilaget

til denne protokol vil blive gennemført for perioden 1. maj 2004 til 30.

april

2009. Kontingenternes størrelse vil blive taget op til fornyet overvejelse

ved

udgangen af den periode for at tage hensyn til alle relevante interesser.

ARTIKEL 3

Der vil blive oprettet en TARIC-underposition under

KN-kode 0304 90 22 for frosne sildelapper, som vil være omfattet af samme

toldforanstaltning som den, der er fastsat for produkter under KN-kode 0304

20

75 for at give frosne sildelapper samme præferencebehandling som frosne

fileter

fra den 1. maj 2004.

ARTIKEL 4

Denne protokol ratificeres eller godkendes af de

kontraherende parter i overensstemmelse med deres egne procedurer.

Ratificerings- eller godkendelsesinstrumenterne deponeres i

Generalsekretariatet for Rådet for Den Europæiske Union.

Den træder i kraft samme dag som traktaten om Den Tjekkiske

Republiks, Republikken Estlands, Republikken Cyperns, Republikken Letlands,

Republikken Litauens, Republikken Ungarns, Republikken Maltas, Republikken

Polens, Republikken Sloveniens og Den Slovakiske Republiks tiltrædelse af Den

Europæiske Union af 16. april 2003, forudsat at ratificerings- eller

godkendelsesinstrumenterne for følgende tilknyttede aftaler og protokoller

også

er blevet deponeret:

a)

aftale om Den

Tjekkiske Republiks, Republikken Estlands, Republikken Cyperns, Republikken

Letlands, Republikken Litauens, Republikken Ungarns, Republikken Maltas,

Republikken Polens, Republikken Sloveniens og Den Slovakiske Republiks

deltagelse i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde

b)

aftale mellem

Kongeriget Norge og Det Europæiske Fællesskab om en norsk

finansieringsmekanisme for perioden 2004-2009

c)

tillægsprotokollen

til overenskomsten mellem Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Kongeriget

Norge som følge af Den Tjekkiske Republiks, Republikken Estlands, Republikken

Cyperns, Republikken Letlands, Republikken Litauens, Republikken Ungarns,

Republikken Maltas, Republikken Polens, Republikken Sloveniens og Den

Slovakiske Republiks tiltrædelse af Den Europæiske Union og

d)

aftalen i form af

brevveksling mellem Det Europæiske Fællesskab og Kongeriget Norge om visse

landbrugsvarer.

ARTIKEL 5

Denne protokol er udfærdiget i to eksemplarer på dansk,

engelsk, estisk, finsk, fransk, græsk, islandsk, italiensk, lettisk,

litauisk,

maltesisk, nederlandsk, polsk, portugisisk, slovakisk, slovensk, spansk,

svensk, tjekkisk, tysk og ungarsk, idet teksterne på alle disse sprog har

samme

gyldighed.

Udfærdiget i Bruxelles, den

For Det Europæiske Fællesskab

For Republikken Island

Bilag

SÆRLIGE BESTEMMELSER NÆVNT I ARTIKEL 2

I TILLÆGSPROTOKOLLEN

Fællesskabet åbner følgende årlige toldfrie kontingent for

varer med oprindelse i Island:

KN-kode

Varebeskrivelse

Årlig kontingentmængde

Ex 0303 50 00

Sild af arten

Clupea

harengus

og

Clupea pallasii

,

frosne, undtagen lever, rogn og mælke heraf, til industriel fremstilling.

1)

950 tons

1)

Toldkontingentfordelen vil ikke blive indrømmet for

varer, der angives til overgang til fri omsætning i perioden 15. februar -

15. juni.

AFTALE

I FORM AF BREVVEKSLING

MELLEM DET EUROPÆISKE FÆLLESSKAB

OG KONGERIGET NORGE

OM VISSE LANDBRUGSVARER

A.

Brev fra

Kongeriget Norge

Bruxelles,

Hr.

Jeg henviser til aftalerne i form af brevvekslinger af 16.

april 1973, 14. juli 1986, 2. maj 1992, 20. december 1995 og 20. juni 2003,

til

de bilaterale indrømmelser fra Fællesskabets og Norges side på grundlag af

artikel 19 i EØS-aftalen og til de forhandlinger, der har fundet sted mellem

de

to parter med henblik på at tilpasse nævnte brevvekslinger og etablere

handelsarrangementer for visse landbrugsvarer, jf. artikel 15 i

overenskomsten

mellem Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Kongeriget Norge som følge af

Den Tjekkiske Republiks, Republikken Estlands, Republikken Cyperns,

Republikken

Letlands, Republikken Litauens, Republikken Ungarns, Republikken Maltas,

Republikken Polens, Republikken Sloveniens og Den Slovakiske Republiks

tiltrædelse af Den Europæiske Union.

Jeg bekræfter herved, at resultaterne af forhandlingerne var

som følger:

1.

Fra 1. maj 2004 vil

Norge åbne følgende årlige toldfrie kontingenter for Fællesskabet:

Norsk kode

Varebeskrivelse

Årlig mængde

(tons)

0811 10 09

Jordbær, frosne, uden tilsætning af sukker eller andet

sødemiddel

1 400

0811 20 05

Hindbær, brombær, morbær, loganbær, solbær, hvide og røde

ribs samt stikkelsbær, frosne, uden tilsætning af sukker eller andet

sødemiddel

950

0811 20 06

0811 20 08

1209 25 00

Frø af rajgræs

100

2009 79 00

2009 71 00

Æblejuice

1 300

2309 10 12

Kattemad, med indhold af kød eller kødaffald af landdyr,

i detailsalgspakninger i lufttætte beholdere

1 000

2.

Disse kontingenter

føjes til de bilaterale indrømmelser, som Fællesskabet og Norge har givet på

grundlag af artikel 19 i aftalen om Det Europæiske Økonomiske

Samarbejdsområde.

3.

Efter forholdene

fortsætter Norge med at forvalte disse toldkontingenter ved at anvende et

licenssystem, der svarer til det, der i dag anvendes til forvaltning af

toldkontingenter, der indrømmes tiltrædelseslandene.

4.

Oprindelsesreglerne

med henblik på gennemførelse af indrømmelserne i denne aftale er fastsat i

bilag IV i brevvekslingen af 2. maj 1992. Stk. 2 i bilag IV skal henvise til

listen i tillæg II til protokol 4 i EØS-aftalen, som skal anvendes i

overensstemmelse med tillæg I i samme protokol i stedet for listen i det

tillæg, der er nævnt i stk. 2 i bilag IV i brevvekslingen af 2. maj

1992.

5.

Kongeriget Norge og

Fællesskabet er enige om, at der ikke vil blive stillet krav i henhold til

GATT, artikel XXIV.6, og bekræfter, at der ikke vil blive stillet yderligere

krav hvad angår landbrugsprodukter i forbindelse med denne udvidelse af

Fællesskabet.

6.

Denne aftale

ratificeres eller godkendes af de kontraherende parter i overensstemmelse med

deres egne procedurer. Ratificerings- eller godkendelsesinstrumenterne

deponeres i Generalsekretariatet for Rådet for Den Europæiske Union.

7.

Den træder i kraft

samme dag som traktaten om Den Tjekkiske Republiks, Republikken Estlands,

Republikken Cyperns, Republikken Letlands, Republikken Litauens, Republikken

Ungarns, Republikken Maltas, Republikken Polens, Republikken Sloveniens og

Den

Slovakiske Republiks tiltrædelse af Den Europæiske Union af 16. april 2003,

forudsat at ratificerings- eller godkendelsesinstrumenterne for følgende

tilknyttede aftaler og protokoller også er blevet deponeret:

a)

Aftalen om Den

Tjekkiske Republiks, Republikken Estlands, Republikken Cyperns, Republikken

Letlands, Republikken Litauens, Republikken Ungarns, Republikken Maltas,

Republikken Polens, Republikken Sloveniens og Den Slovakiske Republiks

indtræden i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde

b)

Aftale mellem

Kongeriget Norge og Det Europæiske Fællesskab om en norsk

finansieringsmekanisme for perioden 2004-2009

c)

Tillægsprotokollen

til overenskomsten mellem Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Republikken

Island som følge af Den Tjekkiske Republiks, Republikken Estlands,

Republikken

Cyperns, Republikken Letlands, Republikken Litauens, Republikken Ungarns,

Republikken Maltas, Republikken Polens, Republikken Sloveniens og Den

Slovakiske Republiks tiltrædelse af Den Europæiske Union, og

d)

Tillægsprotokollen

til overenskomsten mellem Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Kongeriget

Norge som følge af Den Tjekkiske Republiks, Republikken Estlands, Republikken

Cyperns, Republikken Letlands, Republikken Litauens, Republikken Ungarns,

Republikken Maltas, Republikken Polens, Republikken Sloveniens og Den

Slovakiske Republiks tiltrædelse af Den Europæiske Union.

8.

Hvis aftalen om Den

Tjekkiske Republiks, Republikken Estlands, Republikken Cyperns, Republikken

Letlands, Republikken Litauens, Republikken Ungarns, Republikken Maltas,

Republikken Polens, Republikken Sloveniens og Den Slovakiske Republiks

deltagelse i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde ikke træder i kraft

den

1. maj 2004 eller kun træder i kraft for nogle af signatarerne, træffer de

kontraherende stater straks afgørelse om, hvilke ændringer der skal foretages

i

aftalen. I fornødent omfang vil der blive åbnet toldkontingenter i 2004 på

pro

rata-basis.

Jeg vil være Dem taknemmelig, hvis De vil bekræfte, at De er

enig i indholdet af dette brev.

Modtag, hr., forsikringen om min mest udmærkede højagtelse.

For Kongeriget Norges regering

B.

Brev fra Den

Europæiske Union

Bruxelles,

Hr.

Jeg har den ære hermed at anerkende modtagelsen af Deres

brev af dags dato med følgende ordlyd:

»Jeg henviser til aftalerne i form af brevvekslinger af 16.

april 1973, 14. juli 1986, 2. maj 1992, 20. december 1995 og 20.

juni

2003, til de bilaterale indrømmelser fra Fællesskabets og Norges side på

grundlag af artikel 19 i EØS-aftalen og til de forhandlinger, der har fundet

sted mellem de to parter med henblik på at tilpasse nævnte brevvekslinger og

etablere handelsarrangementer for visse landbrugsvarer, jf. artikel 15 i

overenskomsten mellem Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Kongeriget

Norge

som følge af Den Tjekkiske Republiks, Republikken Estlands, Republikken

Cyperns, Republikken Letlands, Republikken Litauens, Republikken Ungarns,

Republikken Maltas, Republikken Polens, Republikken Sloveniens og Den

Slovakiske Republiks tiltrædelse af Den Europæiske Union.

Jeg bekræfter herved, at resultaterne af forhandlingerne var

som følger:

1.

Fra 1. maj 2004 vil

Norge åbne følgende årlige toldfrie kontingenter for Fællesskabet:

Norsk kode

Varebeskrivelse

Årlig mængde

(tons)

0811 10 09

Jordbær, frosne, uden tilsætning af sukker eller andet

sødemiddel

1 400

0811 20 05

Hindbær, brombær, morbær, loganbær, solbær, hvide og røde

ribs samt stikkelsbær, frosne, uden tilsætning af sukker eller andet

sødemiddel

950

0811 20 06

0811 20 08

1209 25 00

Frø af rajgræs

100

2009 79 00

2009 71 00

Æblejuice

1 300

2309 10 12

Kattemad, med indhold af kød eller kødaffald af landdyr,

i detailsalgspakninger i lufttætte beholdere

1 000

2.

Disse kontingenter

føjes til de bilaterale indrømmelser, som Fællesskabet og Norge har givet på

grundlag af artikel 19 i aftalen om Det Europæiske Økonomiske

Samarbejdsområde.

3.

Efter forholdene

fortsætter Norge med at forvalte disse toldkontingenter ved at anvende et

licenssystem, der svarer til det, der i dag anvendes til forvaltning af

toldkontingenter, der indrømmes tiltrædelseslandene.

4.

Oprindelsesreglerne

med henblik på gennemførelse af indrømmelserne i denne aftale er fastsat i

bilag IV i brevvekslingen af 2. maj 1992. Stk. 2 i bilag IV skal henvise til

listen i tillæg II til protokol 4 i EØS-aftalen, som skal anvendes i

overensstemmelse med tillæg I i samme protokol i stedet for listen i det

tillæg, der er nævnt i stk. 2 i bilag IV i brevvekslingen af 2. maj 1992.

5.

Kongeriget Norge og

Fællesskabet er enige om, at der ikke vil blive stillet krav i henhold til

GATT, artikel XXIV.6, og bekræfter, at der ikke vil blive stillet yderligere

krav hvad angår landbrugsprodukter i forbindelse med denne udvidelse af

Fællesskabet.

6.

Denne aftale

ratificeres eller godkendes af de kontraherende parter i overensstemmelse med

deres egne procedurer. Ratificerings- eller godkendelsesinstrumenterne

deponeres i Generalsekretariatet for Rådet for Den Europæiske Union.

7.

Den træder i kraft

samme dag som traktaten om Den Tjekkiske Republiks, Republikken Estlands,

Republikken Cyperns, Republikken Letlands, Republikken Litauens, Republikken

Ungarns, Republikken Maltas, Republikken Polens, Republikken Sloveniens og

Den

Slovakiske Republiks tiltrædelse af Den Europæiske Union af 16. april

2003, forudsat at ratificerings- eller godkendelsesinstrumenterne for

følgende

tilknyttede aftaler og protokoller også er blevet deponeret:

a)

Aftalen om Den

Tjekkiske Republiks, Republikken Estlands, Republikken Cyperns, Republikken

Letlands, Republikken Litauens, Republikken Ungarns, Republikken Maltas,

Republikken Polens, Republikken Sloveniens og Den Slovakiske Republiks

indtræden i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde

b)

Aftale mellem Kongeriget

Norge og Det Europæiske Fællesskab om en norsk finansieringsmekanisme for

perioden 2004-2009

c)

Tillægsprotokollen

til overenskomsten mellem Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Republikken

Island som følge af Den Tjekkiske Republiks, Republikken Estlands,

Republikken

Cyperns, Republikken Letlands, Republikken Litauens, Republikken Ungarns,

Republikken

Maltas, Republikken Polens, Republikken Sloveniens og Den Slovakiske

Republiks

tiltrædelse af Den Europæiske Union, og

d)

Tillægsprotokollen

til overenskomsten mellem Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Kongeriget

Norge som følge af Den Tjekkiske Republiks, Republikken Estlands, Republikken

Cyperns, Republikken Letlands, Republikken Litauens, Republikken Ungarns,

Republikken Maltas, Republikken Polens, Republikken Sloveniens og Den

Slovakiske Republiks tiltrædelse af Den Europæiske Union.

8.

Hvis aftalen om Den

Tjekkiske Republiks, Republikken Estlands, Republikken Cyperns, Republikken

Letlands, Republikken Litauens, Republikken Ungarns, Republikken Maltas,

Republikken Polens, Republikken Sloveniens og Den Slovakiske Republiks

deltagelse i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde ikke træder i kraft

den

1. maj 2004 eller kun træder i kraft for nogle af signatarerne, træffer de

kontraherende stater straks afgørelse om, hvilke ændringer der skal foretages

i

aftalen. I fornødent omfang vil der blive åbnet toldkontingenter i 2004 på

pro

rata-basis.«

Jeg har den ære hermed at bekræfte, at jeg er enig i

indholdet af Deres brev.

Modtag, hr., forsikringen om min mest udmærkede højagtelse.

På vegne af

Rådet for Den Europæiske Union

Lignende dokumenter