Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til folketingsbeslutning om et dansk militært bidrag til en NATO-indsats på det vestlige Balkan

1998/1 BSF 4Beslutningsforslag som fremsatUdenrigsministeriet13. oktober 1998

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 7. oktober 1998 af

udenrigsministeren (Niels Helveg Petersen)

Forslag til folketingsbeslutning

om et dansk militært bidrag til en

NATO-indsats på det vestlige Balkan

Folketinget meddeler sit samtykke til, at et dansk

militært bidrag stilles til rådighed for en NATO-indsats på

det vestlige Balkan for at forhindre en humanitær katastrofe i Kosovo.

Det danske militære bidrag skal medvirke til at sikre efterlevelsen af

resolutionerne fra FN s Sikkerhedsråd i henhold til FN-pagtens kapitel

VII. Styrken udsendes i henhold til NATO-rådets beslutninger.

Regeringen vil, før kommando over de danske enheder overgives til

NATO, rådføre sig med Det Udenrigspolitiske Nævn.

Bemærkninger til forslaget

I. Siden kamphandlingerne i Kosovo begyndte tidligere i

år, er godt 300.000 mennesker drevet på flugt.

Forbundsrepublikken Jugoslavien (FRY) har under indsats af betydelige styrker

og under uforholdsmæssig magtanvendelse søgt at genvinde

kontrollen med provinsen fra Kosovos Befrielseshær, UCK, der

kæmper for Kosovos uafhængighed af FRY. I forbindelse hermed har

FRY s sikkerhedsstyrker drevet store dele af civilbefolkningen på flugt

og forhindret deres tilbagevenden gennem terror og ødelæggelse

af deres boliger. Derved er konstant skabt nye flygtninge og internt

fordrevne, herunder et stort antal kvinder og børn.

Med vinterens komme i Kosovo fra medio oktober forudser de

humanitære organisationer, at mange af de internt fordrevne, og ikke

mindst dem, der har søgt tilflugt i bjergområder, risikerer at

omkomme af kulde, hvis de ikke får hjælp. Også

fødevaresituationen er dårlig, da store dele af høsten

blev ødelagt eller ikke blev taget ind på grund af sommerens

Læs alt

kamphandlinger og husdyr systematisk er blevet slået ned. FRY har

mineret grænserne til Albanien og Den tidligere Jugoslaviske Republik

Makedonien (FYROM) for at afskære forsyninger for UCK, og har dermed

vanskeliggjort yderligere flugt for de fordrevne. Hertil kommer, at

Montenegro siden medio september har lukket grænsen mod Kosovo. FN s

generalsekretær frygter i sin rapport af 4. september 1998, at

situationen vil udvikle sig til en humanitær katastrofe. Ifølge

de seneste oplysninger fordeler det samlede antal flygtninge og internt

fordrevne sig således: Kosovo-provinsen: 200.000 mennesker, heraf ca.

50.000 uden tag over hovedet; Montenegro: 45.000; Øvrige Serbien:

20.000; Albanien: 20.000; Bosnien-Hercegovina: 6.800; Slovenien: 2.000;

Tyrkiet: 2.000; FYROM: ca. 10.000.

I forbindelse med de seneste kamphandlinger er der

foregået straffeforanstaltninger og grusomme overgreb mod

civilbefolkningen.

II. I takt med konfliktens udvikling har det internationale samfund

søgt at benytte alle virkemidler til at påvirke FRY og

kosovo-albanerne for at nå frem til en våbenhvile og en

forhandlingsløsning om Kosovos fremtidige status. FN s

Sikkerhedsråd har i flere omgange stillet politiske krav til FRY

(navnlig sikkerhedsrådsresolution 1160 af 31. marts 1998 og 1199 af 23.

september 1998). Det samme har kontaktgruppen for det tidligere Jugoslavien,

der såvel i marts som i juni og juli har stillet krav til

præsident Milosevic, bl.a. om tilbagetrækning af de

sikkerhedsstyrker, som bliver anvendt til overgreb på

civilbefolkningen. På baggrund heraf indgik Ruslands præsident

Jeltsin i juni en aftale med præsident Milosevic sigtende hertil.

Hverken denne aftale eller senere løfter fra Milosevic til EU-trojkaen

om at indstille kamphandlingerne er blevet overholdt. FN s

Sikkerhedsråd har også indført en våbenembargo mod

FRY, og EU har fulgt op herpå med en lang række økonomiske

sanktioner. Også OSCE og Europarådet har uden held søgt at

påvirke FRY. Endvidere har FN s krigsforbrydertribunal i Haag

vedrørende det tidligere Jugoslavien givet udtryk for, at situationen

i Kosovo udgør en væbnet konflikt, der falder ind under dens

mandat et mandat, der er givet med hjemmel i FN-pagtens kapitel VII. Den

amerikanske ambassadør i FYROM, Chris Hill, fungerer nu som

mægler og har udarbejdet et udkast til en midlertidig aftale om

selvstyre for Kosovo. Der er fra begge sider tilkendegivet principiel accept

af forhandlingsgrundlaget, men der er på dette tidspunkt fortsat ingen

reel forhandling.

Sammenfattende synes det internationale samfunds

muligheder for at påvirke situationen i Kosovo ved hjælp af

diplomatiske initiativer, økonomiske sanktioner, og opbygningen af

militært beredskab ved at være udtømte. På trods af

de nævnte gentagne krav fra FN s Sikkerhedsråd, OSCE,

Europarådet, EU, Kontaktgruppen for det tidligere Jugoslavien har

FRY:

ikke standset sin offensiv og ej heller opfyldt løfter om at

skåne civilbefolkningen;

ikke trukket sikkerhedsstyrker tilbage;

ikke sikret tilbagevenden for flygtninge og internt fordrevne samt

sikret fri adgang for humanitær hjælp;

ikke nærmet sig en forhandlingsløsning med

kosovo-albanerne;

ikke overholdt kravene i resolutionerne fra FN s

Sikkerhedsråd;

ikke overholdt aftalen mellem den russiske præsident Jeltsin og

præsident Milosevic af 16. juni 1998;

ikke overholdt sine løfter til EU:

III. Den 23. september 1998 vedtog FN s Sikkerhedsråd med henvisning

til FN-pagtens kapitel VII resolution 1199 om situationen i FRY. Resolution

1199 fordømmer alle voldshandlinger, opfordrer endnu engang parterne

til forhandlinger og gentager en række krav til FRY. Krav, der

øjeblikkeligt skal opfyldes af FRY er bl.a.:

ophør af magtanvendelsen mod civilbefolkningen;

tilbagetrækning af sikkerhedsstyrkerne;

muliggøre effektiv og konstant international overvågning

af situationen i Kosovo;

muliggøre flygtninges og internt fordrevnes sikre

tilbagevenden;

tillade fri og uhindret adgang for de internationale humanitære

organisationer;

gøre hurtige fremskridt i den politiske dialog med det

kosovo-albanske samfund.

Resolutionen fastslår, at situationen i Kosovo

udgør en trussel mod freden og sikkerheden i regionen.

Resolution 1199 er en opfølgning på bl.a.

resolution 1160. Sikkerhedsrådet drøfter fortsat udviklingen i

situationen og FRY s efterlevelse af de ovennævnte krav. Pligten til

betingelsesløst at efterleve resolutionerne er formuleret på en

måde, der ikke efterlader tvivl om, at manglende efterlevelse af

resolutionernes bestemmelser må anses for at være et

væsentligt brud på internationale retsnormer.

IV. Regeringen har foretaget en helhedsvurdering af situationen baseret

på:

de vedvarende og grove krænkelser af civilbefolkningens

grundlæggende menneskerettigheder;

det voksende og uoverskuelige omfang af den humanitære

situation;

ønsket om at forhindre, at den humanitære situation

udvikler sig til en katastrofe, til folkemord og andre forbrydelser mod

menneskeheden;

den lange række af opfordringer og krav fra det internationale

samfund til FRY om at indstille kamphandlingerne;

det internationale samfunds indsats ad diplomatisk og

økonomisk vej for at bringe kamphandlingerne til ophør;

truslen mod mellemfolkelig fred og sikkerhed navnlig forårsaget

af flygtningestrømmen og risikoen for en regional

destabilisering.

I lyset heraf og på baggrund af FN s

sikkerhedsrådsresolutioner og den brede opbakning i det internationale

samfund er det efter regeringens opfattelse velbegrundet, at NATO om

nødvendigt anvender militære magtmidler for at bringe

kamphandlingerne til ophør og fremme en situation, hvor flygtninge og

internt fordrevne kan vende hjem.

Regeringen understreger, at det er vigtigt at forhindre,

at uroen breder sig i regionen, med fare for en destabilisering af det

vestlige Balkan, herunder Albanien og FYROM, men på lidt længere

sigt også Bulgarien og NATO-landene Grækenland og Tyrkiet, jfr.

konstateringen i sikkerhedsrådsresolution 1199 af, at situationen i

Kosovo udgør en trussel mod freden og sikkerheden i regionen.

Det forudsættes, at militære magtmidler kun

bringes i anvendelse, såfremt det ikke viser sig muligt at

tilvejebringe en politisk forhandlingsløsning, og i øvrigt kun

såfremt det sker i overensstemmelse med de folkeretlige principper om

nødvendighed og proportionalitet. Såfremt det skulle lykkes at

tilvejebringe en våbenhvile eller fredsaftale, vil NATO kunne

bistå med at overvåge dennes gennemførelse.

NATO's indsats vil i første omgang skulle

føre til, at de humanitære organisationer kan bringe

nødhjælp ud til flygtningene og de internt fordrevne, samt at

disse kan vende hjem. UNHCR er af FN udpeget som koordinerende organisation

for den humanitære indsats i Kosovo. NATO vil kunne yde støtte

til UNHCR, såfremt UNHCR skulle ønske det, også

uafhængigt af en militær indsats, f.eks. i form af logistisk

støtte.

V. NATO-styrken vil blive indsat med henblik på at sikre opfyldelse

af FN s vedtagelser, herunder sikkerhedsrådsresolution 1199 vedtaget

med hjemmel i FN-pagtens kapitel VII, og i hvilken det konstateres, at den

forværrede situation i Kosovo udgør en trussel mod freden og

sikkerheden i regionen.

NATO-styrkens hovedopgaver vil blive at stoppe

kamphandlingerne i Kosovo; forhindre, at den humanitære situation

udvikler sig til en katastrofe; fremme de internationale bestræbelser

på at opnå en aftale om ophør af vold, samt at

tilvejebringe betingelserne for seriøse forhandlinger om en politisk

aftale mellem konfliktens parter.

Styrken forudses sammensat af fly og støttepersonel

fra NATO-lande. Den samlede styrke ventes at blive på ca. 400 fly.

Danmark er af NATO s øverstbefalende i Europa, SACEUR, blevet anmodet

om at stille med fire F-16-fly til indsatsen.

VI. Danmark har siden 1991 ydet et stort og væsentligt bidrag til

det internationale samfunds bestræbelser på at skabe fred og

stabilitet på det vestlige Balkan.

Danmark har fra begyndelsen bidraget til de fredsbevarende

indsatser i området, herunder i FYROM og i Albanien. I den

nuværende krisesituation har Danmark allerede ydet ca. 21 millioner kr.

i humanitær bistand til ofrene.

Regeringen finder, at et dansk bidrag til at

gennemføre FN's sikkerhedsrådsresolution 1199 er i

overensstemmelse med det hidtidige danske engagement på det vestlige

Balkan. Samtidig ligger det i klar forlængelse af den danske politik

over for FRY, som den er kommet til udtryk såvel bilateralt som i FN,

OSCE, Europarådet, NATO og EU over de seneste syv år.

Det er regeringens hensigt at imødekomme SACEUR s

anmodning og som udgangspunkt bidrage med 4 F-16-fly, der kan anvendes til

såvel offensive som defensive opgaver. Desuden vil man fra dansk side

stille 1-2 fly til rådighed som reserve, samt piloter og

støttepersonel, i alt ca. 115 personer efter etableringsperioden.

Der vil kunne ske en udvikling i situationen, der kan

medføre et ændret behov, hvorfor det vil kunne komme på

tale at ændre det danske bidrag. Såfremt det skulle vise sig

hensigtsmæssigt at justere bidraget væsentligt, eller

såfremt der skulle ske en væsentlig ændring i opgavernes

karakter, vil regeringen rådføre sig med Det Udenrigspolitiske

Nævn herom, eller om nødvendigt på ny forelægge

sagen for Folketinget.

VII. Regeringen støtter de igangværende bestræbelser

på at finde en diplomatisk løsning på konflikten.

Regeringen vil løbende holde Det Udenrigspolitiske Nævn

underrettet, herunder redegøre for drøftelserne i

Sikkerhedsrådet om gennemførelsen af resolution 1199. Regeringen

vil, før kommando over de danske enheder overgives til NATO,

rådføre sig med Det Udenrigspolitiske Nævn.

Da det danske bidrag indgår i en operation mod en

fremmed stat, hvor der forudses anvendt militære magtmidler,

forelægges sagen for Folketinget under henvisning til Grundlovens

§ 19, stk.2 med anmodning om, at Folketinget meddeler sit samtykke.

Omkostningerne forbundet med indsatsen ventes at

beløbe sig til ca. 23 millioner kr. for en udsendelse af tre

måneders varighed. Hertil kommer udgifter i forbindelse med ekstra

flyvning og evt. ammunitionsforbrug. Udgifterne vil kunne afholdes inden for

den ramme, der er afsat til Forsvarets deltagelse i internationale

operationer.

Ud over styrkebidraget vil Danmark i lighed med

øvrige NATO-lande skulle bidrage til finansieringen af de

fællesudgifter, som er forbundet med operationen.

Lignende dokumenter