Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til folketingsbeslutning om et udvidet dansk militært bidrag til en NATO-indsats på det vestlige Balkan

1998/1 BSF 128Beslutningsforslag som fremsatUdenrigsministeriet16. april 1999

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 16. april 1999 af

udenrigsministeren (Niels Helveg Petersen)

Forslag til folketingsbeslutning

om et udvidet dansk militært bidrag til en NATO-indsats

på det vestlige Balkan

Folketinget meddeler sit samtykke til, at det danske

militære bidrag til rådighed for NATO-indsatsen på det

vestlige Balkan udvides. Det danske militære bidrag skal medvirke til

at sikre efterlevelsen af resolutionerne fra FN s Sikkerhedsråd i

henhold til FN-pagtens kapitel VII. Styrken udsendes i henhold til

NATO-rådets beslutninger, og i forlængelse af Folketingets

beslutning (B4) af 8. oktober 1998.

Bemærkninger til forslaget

I. Den 8. oktober 1998 gav Folketinget sit

samtykke til, at et dansk militært bidrag bestående af 4 F-16

fly, 1-2 fly i reserve samt piloter og støttepersonel, i alt ca. 115

personer, blev stillet til rådighed for en NATO-indsats på det

vestlige Balkan. Formålet med bidraget var at medvirke til at sikre

efterlevelsen af resolutionerne fra FN s Sikkerhedsråd i henhold til

FN-Pagtens kapitel VII, herunder særligt kravene indeholdt i resolution

1199 af 23. september 1998, samt forhindre den truende humanitære

katastrofe. Den 13. oktober blev kommandoen over flyene overgivet til NATO s

øverstbefalende i Europa, SACEUR, den amerikanske general Wesley

Clark. I forlængelse af beslutningen har de danske fly i to omgange

været udsendt til Italien.

II. Forbundsrepublikken Jugoslavien (FRY) foranledigede

den 19. marts 1999 sammenbruddet af forhandlingsprocessen i Frankrig.

Allerede forinden havde FRY indledt en længe planlagt etnisk

udrensningskampagne i Kosovo ("Operation Hestesko"). Efter

forhandlingernes sammenbrud var der den 21. marts ca. 343.000 flygtninge og

Læs alt

fordrevne i Kosovo og regionen.

NATO vurderede på den baggrund, at de diplomatiske,

politiske og økonomiske muligheder for at undgå en

humanitær katastrofe og nå en politisk løsning på

det tidspunkt var udtømte. Derfor indledte NATO den 24. marts 1999

sine luftoperationer. Da var antallet af flygtninge steget til ca. 360.000,

dvs. ca. 60.000 flere, end da NATO i efteråret 1998 færdiggjorde

sine planer for luftoperationerne. Hertil kommer mere end 100.000, der har

ophold i europæiske lande uden for regionen.

Siden da er yderligere godt 450.000 mennesker blevet sendt

på flugt af den serbiske offensiv. Ingen kender skæbnen for de

6-700.000 kosovo-albanere, som Flygtningehøjkommissæren (UNHCR)

formoder stadig befinder sig i Kosovo, men det må formodes, at det

samlede antal flygtninge og internt fordrevne i og udenfor Kosovo nu klart

overstiger en million mennesker.

III. NATO har ved sine luftoperationer, herunder angreb

mod det serbiske luftforsvarssystem, vundet luftoverlegenhed over FRY.

Desuden har man angrebet en række militære mål i Kosovo og

resten af FRY. Disse mål omfatter bl.a militær infrastruktur og

logistik, ligesom militær- og politienheder i selve Kosovo er blevet

angrebet. Derudover omfatter målene også de serbiske

paramilitære grupper i Kosovo, der bistår med den etniske

udrensning. De danske fly har som led i luftoperationen hidtil udført

luftforsvarsopgaver, men er tilmeldt og kan deltage i offensive

operationer.

IV. NATO s øverstbefalende i Europa, SACEUR, har

anmodet om, at Danmark stiller yderligere 4 F-16 fly til rådighed for

NATO s indsats i forbindelse med Kosovo-konflikten. Den samlede flystyrke er

pt. på ca. 600 fly og med SACEUR s seneste anmodning til NATO-landene

om at udvide fly-styrken, ventes styrken at komme op på ca. 1.000

fly.

Baggrunden for anmodningen er et ønske om

yderligere at intensivere de igangværende luftoperationer mod

militære mål i Forbundsrepublikken Jugoslavien.

V. For at fremme en diplomatisk løsning på

konflikten har EU s udenrigsministre i en erklæring

af 8. april 1999 fremsat følgende krav til Milosevic:

- Sikre indstilling af al militær aktivitet og

øjeblikkeligt stoppe myrderierne,

- Sikre at militære- og paramilitære styrker samt

politienheder trækkes ud af Kosovo,

- Acceptere udstationering af en international militær

fredsbevarende tilstedeværelse ("presence«),

- Acceptere en betingelsesløs tilbagevenden af alle deporterede

og uhindret adgang for de humanitære hjælpeorganisationer,

- Stille troværdig forsikring om sin vilje til at arbejde

på grundlag af Rambouillet-aftalen til at skabe en politisk rammeaftale

for Kosovo i overensstemmelse med international ret og FN-pagten.

NATO s udenrigsministre har i en erklæring den 12.

april vedtaget stort set enslydende krav.

VI. FN s generalsekretær har den 9. april udsendt en

erklæring, hvoraf fremgår følgende krav til FRY:

- Øjeblikkelig indstilling af intimideringskampagnen og

fordrivelsen af civilbefolkningen,

- Indstilling af alle militære- og paramilitære styrkers

aktiviteter i Kosovo og udtrækning af disse styrker,

- Acceptere en betingelsesløs tilbagevenden af alle flygtninge

og internt fordrevne personer til deres hjem,

- Acceptere deployeringen af en international militær styrke for

at garantere et sikkert miljø for flygtninges tilbagevenden og en

uhindret fordeling af humanitær bistand,

- Tillade det internationale samfund at verificere efterlevelse af

ovennævnte.

Sikkerhedsrådets formand har efterfølgende

på medlemmernes vegne udtalt sin støtte til

generalsekretærens erklæring.

VII. EU s stats- og regeringschefer har på deres

uformelle møde i Bruxelles den 14. april 1999 erklæret, at den

militære aktion har været nødvendig og berettiget.

Samtidig udtrykte stats- og regeringscheferne støtte til FN s

generalsekretærs erklæring, som man vil tage initiativ til at

få medtaget i en resolution fra FN s Sikkerhedsråd. Herudover

fandt stats- og regeringscheferne, at følgende elementer var

essentielle:

- etablering af en international midlertidig administration i Kosovo,

som EU kan overtage,

- skabelsen af en politistyrke, der reflekterer

befolkningssammensætningen i Kosovo,

- afholdelsen af frie og retfærdige valg,

- indsættelsen af internationale militære styrker, der vil

garantere beskyttelsen af hele Kosovos befolkning.

VIII. Regeringen understreger, at det er vigtigt at sikre,

at NATO har de nødvendige midler til rådighed for at bidrage til

at bringe FRY til at efterleve disse krav.

Det forudsættes, at militære magtmidler kun

bringes i anvendelse i overensstemmelse med de folkeretlige principper om

nødvendighed og proportionalitet. Når det lykkes at få en

våbenhvile eller fredsaftale på plads, vil NATO kunne bistå

med at overvåge dennes gennemførelse.

IX. Danmark har i forbindelse med krisen i Kosovo ydet et

stort og væsentligt bidrag til det internationale samfunds

bestræbelser på at skabe fred og stabilitet på det vestlige

Balkan.

Danmark har fra begyndelsen bidraget til de fredsbevarende

indsatser i området. I den nuværende krisesituation har Danmark -

udover de fire F-16 fly - besluttet at sende en opklaringsenhed på op

til 200 mand til Albanien som del af en multinational NATO-ledet styrke, der

skal løse en humanitær opgave. Endvidere har Danmark besluttet

at yde over 200 millioner kr. i humanitær bistand til ofrene.

Regeringen finder, at en udvidelse af det danske bidrag

til at gennemføre resolutionerne fra FN's sikkerhedsråd er i

overensstemmelse med det hidtidige danske engagement på det vestlige

Balkan. Samtidig ligger udvidelsen i klar forlængelse af den danske

politik over for FRY, som den er kommet til udtryk såvel bilateralt som

i FN, OSCE, Europarådet, NATO og EU over de seneste otte år.

Det er regeringens hensigt at imødekomme SACEUR s

anmodning og bidrage med yderligere 4 F-16-fly, der kan anvendes til

såvel offensive som defensive opgaver, samt piloter og

støttepersonel. Det bemærkes, at der ved udvidelsen ikke er tale

om ændringer i det danske bidrags opgaver eller opgavernes

karakter.

Dermed er det samlede danske bidrag til NATO s

luftoperationer på 8 F-16 fly, samt 1-2 i reserve og piloter og

støttepersonel, i alt ca. 140 personer.

Der vil kunne ske en udvikling i situationen, der kan

medføre et ændret behov, hvorfor det vil kunne komme på

tale at ændre det danske bidrag. Såfremt det skulle vise sig

hensigtsmæssigt at justere bidraget væsentligt, eller

såfremt der skulle ske en væsentlig ændring i opgavernes

karakter, vil regeringen rådføre sig med Det Udenrigspolitiske

Nævn herom, eller om nødvendigt på ny forelægge

sagen for Folketinget.

X. Regeringen støtter bestræbelser på

at finde en løsning på konflikten. Regeringen vil løbende

holde Det Udenrigspolitiske Nævn underrettet herom.

Da det danske bidrag indgår i en operation mod en

fremmed stat jfr. folketingsbeslutning B4 af 8. oktober 1998 - hvor der

anvendes militære magtmidler, forelægges sagen for Folketinget

under henvisning til Grundlovens § 19, stk.2 med anmodning om, at

Folketinget meddeler sit samtykke.

Omkostningerne ved forøgelsen af bidraget med

yderligere fire fly ventes at beløbe sig til ca. 14 millioner kr. for

en udsendelse af tre måneders varighed. Hertil kommer udgifter i

forbindelse med ekstra flyvning og evt. ammunitionsforbrug. Udgifterne vil

kunne afholdes inden for den ramme, der er afsat til Forsvarets deltagelse i

internationale operationer.

Ud over styrkebidraget vil Danmark i lighed med

øvrige NATO-lande skulle bidrage til finansieringen af de

fællesudgifter, som er forbundet med operationen.

Lignende dokumenter