Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til folketingsbeslutning

2001/1 BSF 5Beslutningsforslag som fremsatUdenrigsministeriet3. oktober 2001

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 3. oktober 2001 af

udenrigsministeren (Mogens Lykketoft)

Forslag til folketingsbeslutning

om dansk deltagelse i en NATO-indsats i

Makedonien

(FYROM)

Folketinget meddeler sit samtykke til, at danske militære styrker

stilles til rådighed for en NATO-indsats i Makedonien. De danske

militære styrker udsendes for at medvirke til at støtte

sikkerheden for de internationale observatører, der er udstationeret i

Makedonien som led i gennemførelsen af fredsaftalen mellem de

makedonske parter. NATO-styrken indsættes efter anmodning fra den

makedonske regering og er endosseret af FNs sikkerhedsråd med

resolution 1371 af 26. september 2001.

Bemærkninger til forslaget

I. Makedonien har ved et brev af den 18.

september 2001 fra præsident Trajkovski anmodet NATO om bistand til

sikring af de internationale observatører, der er udstationeret i

Makedonien som led i gennemførelsen af fredsaftalen (eller

rammeaftalen) af den 13. august 2001 mellem de slavisk-makedonske og de

etnisk albanske parter. Fredsaftalen omfatter blandt andet

forfatningsændringer, som vedrører det albanske sprogs status og

sammensætningen af politistyrken i Makedonien.

NATO-rådet har besluttet at imødekomme

anmodningen fra Makedoniens præsident Trajkovski om en sådan

indsats (operation "Amber Fox"). FNs sikkerhedsråd vedtog den

26. september 2001 resolution 1371, hvormed indsatsen bydes velkommen og

endosseres.

II. Første skridt til sikring af freden i

Makedonien var en afvæbning af de etniske albanske oprørere.

Læs alt

NATO gennemførte en tidsbegrænset indsats (operation

"Essential Harvest"), som havde til formål at sikre

indsamling af våben, samtidig med at fredsaftalen og de

påkrævede forfatningsændringer blev godkendt i det

makedonske parlament. I perioden frem til den 26. september 2001 blev der

indsamlet mere end 3.800 våben fra oprørsstyrkerne med henblik

på destruktion. Den overordnede ledelse af operationen, der omfattede

over 4500 soldater, blev varetaget af den danske generalmajor Gunnar Lange,

som blev støttet af bl.a. et mindre antal danske stabsofficerer, mens

den taktiske ledelse af operationen blev forestået af en britisk

brigadegeneral. Danmark bidrog ikke til operationen med egentlige

militære styrker. Den opfølgende indsats "Amber Fox"

har til formål at støtte sikkerheden for de internationale

observatører udsendt af OSCE og EU, som blandt andet overvåger

parternes opfyldelse af fredsaftalen. Danmark bidrager med

observatører både i OSCE- og EU-regi.

Ansvaret for observatørernes sikkerhed

påhviler principielt de makedonske myndigheder. NATO vil være til

stede for at yde støtte i det omfang, de makedonske myndigheder ikke

kan varetage opgaven, og støtten vil i givet fald ske i samråd

med disse myndigheder. I nødstilfælde vil opgaven bl.a. kunne

omfatte evakuering og ekstraktion. Derimod vil der som udgangspunkt ikke

være tale om at lægge sig imellem stridende parter. NATOs

støtte til de internationale observatørers sikkerhed vil

være et væsentligt bidrag til at sikre, at fredsaftalen kan

gennemføres som planlagt. Uden NATOs fortsatte tilstedeværelse

vil der være øget risiko for, at konflikten blusser op igen og

spreder sig til andre dele af regionen.

III. Operationen ventes at omfatte sammenlagt ca. 1000

tropper. Styrken vil være deployeret i selve Makedonien. NATOs

militære myndigheder har udarbejdet en operationsplan. Den 26.

september 2001 godkendte NATO-rådet operationsplanen, og aktiverede

procedurerne for generering af styrker. NATO-medlemslandene er blevet

konsulteret med henblik på eventuelle bidrag. Tyskland har

erklæret sig rede til at stå i spidsen for indsatsen og bidrage

med en betydelig del af styrken. Operationen ventes ledet af generalmajor

Lange. Danmark vil kunne bidrage med ca. 40 soldater, herunder en

spejderdeling på ca. 30 soldater. Herudover vil en mindre

forøgelse af det eksisterende nationale støtteelement

være nødvendig. Muligheden for deltagelse af ikke-NATO medlemmer

ventes holdt åben. Blandt andet på grund af terrorhandlingerne

den 11. september 2001 har man fra amerikansk side klart tilkendegivet, at

USA alene vil kunne indtage en begrænset støtterolle.

Varigheden af operationen er i første omgang sat

til ca. tre måneder, men med mulighed for forlængelse. Det er

generelt hensigten, at den internationale civile tilstedeværelse i

Makedonien skal løbe frem til parlamentsvalget, der ifølge

fredsaftalen skal afholdes senest den 27. januar 2002.

IV. Situationen i Makedonien præges af

spændinger mellem den makedonsk-slaviske befolkningsgruppe og det

etnisk albanske mindretal. Kampe brød ud mellem regeringsstyrker og

albanske oprørsgrupper i marts 2001. Efter et omfattende

internationalt pres dannede de slaviske og albanske partier i april en

samlingsregering med deltagelse af alle partier i det makedonske parlament.

Målet var at iværksætte en dialog om mindretalsforhold,

således at det etnisk albanske mindretals legitime krav kunne blive

drøftet. Forhandlingerne strandede imidlertid og kamphandlinger blev

genoptaget. Fra international side anerkendtes behovet for en mere permanent

tilstedeværelse og for mægling. Repræsentanter for EU, NATO

og USA spillede en væsentlig rolle i opnåelsen af

våbenhvilen i juli 2001 og den efterfølgende genoptagelse af

forhandlingerne.

Den 13. august 2001 underskrev de fire ledende partier -

to fra hver side af det etniske skel - fredsaftalen. Efterfølgende er

det parallelle forløb mellem afvæbning af de etnisk albanske

oprørere og parlamentarisk godkendelse af fredsaftalen gået

stort set efter planen. Der har været enkelte brud på

våbenhvilen, og der er fortsat en vis usikkerhed knyttet til den

parlamentariske procedure, som endnu ikke er fuldt gennemført. Den

truende borgerkrig er indtil videre blevet forhindret. De civile

observatører og NATO- indsatsen skal i de kommende måneder

være med til at sikre, at de opnåede resultater fastholdes, og at

fredsaftalen kan fuldføres.

V. Den militære trussel mod de internationale

observatører og et eventuelt dansk militært bidrag

skønnes ikke at ville adskille sig fra forholdene for de danske

enheder i Bosnien-Herzegovina og Kosovo. Denne vurdering baseres blandt andet

på den vellykkede gennemførelse af "Essential

Harvest". Både den makedonske regering og de etniske albanere

støtter fredsaftalen og har erkendt nødvendigheden af

tredjeparts engagement for at imødegå genopblussen af

kamphandlingerne. Begge parter har udtrykt accept af en international civil

og militær tilstedeværelse efter "Essential Harvest".

På begge sider eksisterer yderligtgående grupperinger, der har

været imod den indgåede rammeaftale. Det vurderes ikke

sandsynligt, at disse grupper forsætligt vil rette aktioner direkte mod

styrkerne i operation "Amber Fox", men disse kan utilsigtet blive

inddraget. Beskydning af danske enheder kan ikke udelukkes, men det anses for

mindre sandsynligt.

Civil uro kan ikke udelukkes. Der har inden for de sidste

måneder været eksempler på demonstrationer, hvoraf enkelte

udartede med stenkast mod blandt andet amerikanske og tyske ambassader og

hærværk på OSCE-hovedkvarteret i Skopje.

En eventuel iværksættelse af militære

aktioner som svar på terrorangrebene i USA den 11. september 2001 vil

kunne øge terrortruslen, herunder også i Makedonien. Amerikanske

repræsentanter og borgere anses for mest udsatte. Det kan ikke på

forhånd udelukkes, at også NATO-allierede kan blive mål for

terroraktioner.

Den danske spejderdeling, der er tilmeldt NATO s

umiddelbare reaktionsstyrker, består af fast personel. Personellets

uddannelse, erfaring og motivation er på højt niveau, og styrken

råder over fuldt moderne udrustning, herunder personlig udrustning. For

at imødegå den potentielle risiko for det danske styrkebidrag

fra bl.a. landminer vil det være udstyret med en høj grad af

selvbeskyttelseskapacitet i form af pansrede køretøjer af samme

art, som forsvaret tidligere har anvendt og fortsat anvender andetsteds

på Balkan.

Med personellets uddannelse og træning, materiellets

beskaffenhed samt iagttagelsen af nødvendige procedurer tages de bedst

mulige forholdsregler over for mulige faremomenter, og personellet ydes den

bedst mulige beskyttelse.

De sundhedsmæssige forhold samt faren for miner og

ueksploderede ammunitionsgenstande svarer til, hvad der er tilfældet

for dansk personel i Bosnien-Herzegovina og Kosovo.

Evakueringsplaner omfattende det danske bidrag er under

udarbejdelse, og der vil blive truffet de hermed forbundne nødvendige

forholdsregler og aftaler.

Det fremgår af reglerne for magtanvendelse for

styrken, at personellet ikke blot vil have adgang til at anvende magt i

selvforsvar, men også til at gennemføre de pålagte

opgaver, herunder evt. evakuering og ekstraktion. Der foreligger dermed

tilfredsstillende robuste regler for magtanvendelse for styrken.

Makedonien underskrev den 26. september 2001 en

statusaftale vedrørende NATO-styrkens retlige status under ophold i

missionsområdet.

VI. Regeringen finder, at Danmark bør bidrage til

NATO-indsatsen i Makedonien. Et dansk militært bidrag til operation

"Amber Fox" vil være et klart signal om fortsat dansk

støtte til fredsbestræbelserne i Makedonien og dermed til

stabiliteten på hele Balkan. Samtidig kan et dansk bidrag medvirke til

at aflaste NATO-allierede, især USA, i lyset af terrorhandlingerne den

11. september 2001.

VII. Folketinget anmodes om at meddele sit samtykke til,

at danske militære styrker stilles til rådighed for

NATO-indsatsen i Makedonien. De danske militære styrker udsendes for at

bidrage til sikkerheden for de internationale observatører i

Makedonien og i henhold til anmodningen fra den makedonske præsident

til NATO samt FN sikkerhedsrådsresolution 1371 af 26. september

2001.

Regeringen vil løbende vurdere det danske bidrags

sammensætning med henblik på at sikre en effektiv

opgaveløsning. Såfremt det skulle vise sig hensigtsmæssigt

at justere bidraget væsentligt, eller såfremt der skulle ske en

væsentlig ændring i opgavernes karakter, vil regeringen

rådføre sig med Det Udenrigspolitiske Nævn herom eller om

nødvendigt på ny forelægge sagen for Folketinget.

Et dansk bidrag i form af udsendelse af ca. 40 soldater

samt en mindre forøgelse af det nationale støtteelement

forventes at indebære en merudgift for forsvaret på i alt ca. 15

mio. kr. pr. halvår. Udgifterne afholdes inden for den ramme, der er

afsat til forsvarets deltagelse i internationale operationer.

Lignende dokumenter