Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til folketingsbeslutning om dansk deltagelse i en international styrke i Kosovo

1998/1 BSF 148Beslutningsforslag som fremsatUdenrigsministeriet16. juni 1999

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 16. juni 1999 af

udenrigsministeren (Niels Helveg Petersen)

Forslag til folketingsbeslutning

om dansk deltagelse i en international styrke i Kosovo

Folketinget meddeler sit samtykke til, at danske

militære styrker stilles til rådighed for en international styrke

i Kosovo, som efter bemyndigelse fra FN s Sikkerhedsråd i henhold til

FN-pagtens kapitel VII udsendes under enhedskommando til implementering af FN

s sikkerhedsrådsresolution 1244 af 10. juni 1999, samt at de danske

F-16 fly, som hidtil har deltaget i NATO s luftoperationer i forbindelse med

Kosovo-krisen, stilles til rådighed for NATO s samlede luftoperationer

på det vestlige Balkan. Den internationale styrke i Kosovo vil

udføre sine opgaver i henhold til FN s sikkerhedsrådsresolution

1244 af 10. juni 1999 og tilhørende aftaler og foranstaltninger samt i

henhold til NATO-rådets beslutninger.

Bemærkninger til forslaget

I. FN s Sikkerhedsråd vedtog den 10.

juni 1999 resolution 1244, der danner rammerne for en fredsløsning for

Kosovo. Af resolutionen fremgår, at en politisk løsning på

Kosovo-krisen skal baseres på de generelle principper for en

løsning af Kosovo-krisen, som blev vedtaget af G8-landene den 6. maj

1999, samt den Fredsplan, som Forbundsrepublikken Jugoslavien accepterede den

3. juni 1999. De to dokumenter udgør henholdsvis resolutionens anneks

1 og 2.

I sikkerhedsrådsresolutionen slås fast, at der

skal etableres en civil tilstedeværelse og en sikkerhedsstyrke i

Kosovo. Af anneks 2, pkt. 4, fremgår, at sikkerhedsstyrken skal have

substantiel NATO-deltagelse, og at den indsættes under enhedskommando.

Styrken skal have til opgave at etablere sikre omgivelser, således at

flygtninge og internt fordrevne kan vende sikkert hjem. Styrken vil have

Læs alt

betegnelsen Kosovo Force eller KFOR. Deltagelse i KFOR vil være

åben for alle lande. Der er indgået en militær-teknisk

aftale mellem KFOR og Forbundsrepublikken Jugoslavien. Det fremgår af

aftalen, at Forbundsrepublikken Jugoslavien er indforstået med KFOR s

indsættelse, herunder styrkens ret til om nødvendigt at anvende

magt.

FN s generalsekretær udnævner en Særlig

Repræsentant, som skal overvåge implementeringen af den civile

tilstedeværelse og koordinere tæt med sikkerhedsstyrken for at

sikre, at såvel den civile tilstedeværelse som sikkerhedsstyrken

arbejder hen imod de samme mål og gensidigt støtter hinanden.

Som et led i den civile indsats vil der skulle etableres en midlertidig

administration for Kosovo, i henhold til hvilken befolkningen i Kosovo kan

nyde et udstrakt selvstyre inden for Forbundsrepublikken Jugoslavien, idet

der tages fuld højde for Rambouillet-aftalerne. Det forventes, at FN

vil stå for implementeringen af den civile indsats.

II. KFOR vil blive indsat på grundlag af resolution

1244 af 10. juni 1999 fra FN s Sikkerhedsråd, der bemyndiger

oprettelsen af styrken under henvisning til FN-pagtens kapitel VII. Styrken

vil være bemyndiget til at anvende alle nødvendige midler for at

sikre efterlevelse af resolutionen.

KFOR s væsentligste militære opgaver vil

være at overvåge efterlevelsen af

sikkerhedsrådsresolutionens bestemmelser, herunder anneks 1 og 2, samt

den militær-tekniske aftale. KFOR vil bl.a. skulle overvåge og

sikre tilbagetrækningen af alle jugoslaviske styrker fra Kosovo i

henhold til den forud aftalte tidsplan, der er en del af den

militær-tekniske aftale. KFOR vil også skulle sikre en

demilitarisering af Kosovo s Befrielseshær, UCK, og andre væbnede

kosovo-albanske grupperinger.

KFOR vil endvidere skulle bidrage til at skabe sikre

omgivelser for gennemførelsen af den politiske og civile del af

resolutionen, herunder for de civile og humanitære organisationer og

Det Internationale Krigsforbrydertribunals arbejde.

I lyset af flygtningesituationen i regionen og det store

antal internt fordrevne i Kosovo vil KFOR i en første fase skulle

udføre en række opgaver af mere civil karakter, såsom at

yde humanitær nødhjælp, opretholde lov og orden, etablere

en civil administration og genopbygge den væsentligste

infrastruktur.

KFOR forudses at blive på ca. 50.000 mand, idet

styrkeopbygningen vil ske gradvist. KFOR er bygget op omkring NATO s hurtige

reaktionsenhed Allied Command Europe Rapid Reaction Corps (ARRC). Det samlede

militære ansvar for operationen ligger hos NATO s

øverstkommanderende i Europa, SACEUR.

KFOR vil bestå af 5 brigader samt førings- og

støttestruktur. Samtlige 19 NATO-lande har tilkendegivet at ville

bidrage med tropper. Det samme har følgende NATO-partnerlande:

Azerbajdjan, Østrig, Bulgarien, Estland, Finland, Letland, Litauen,

Rumænien, Schweiz, Slovakiet, Slovenien, Sverige og Ukraine. Hertil

kommer bidrag fra Rusland, der for øjeblikket er genstand for

forhandlinger. Uden for partnerkredsen har et antal lande tilkendegivet at

ville deltage.

De af NATO-rådet godkendte regler for

magtanvendelse, som KFOR opererer under, er i overensstemmelse med

sikkerhedsrådsresolutionen, herunder anneks 1 og 2, samt international

ret. Magtanvendelsen skal være militært nødvendig, en

sidste udvej og skal så vidt muligt ske efter forudgående varsel.

Den skal desuden være proportional, ske på lavest mulige niveau

og i videst muligt omfang uden følgeskader på civile. Endelig er

gengældelsesaktioner ikke tilladte.

Der forudses indgået en SOFA-aftale (Status of

Forces Agreement) mellem KFOR og Forbundsrepublikken Jugoslavien, som

fastsætter de udsendte soldaters retsstilling.

III. Vedtagelsen af en sikkerhedsrådsresolution

indebærer afgørende ændringer i muligheder og behov for

dansk indsats i regionen. Det vil blive muligt at bistå de internt

fordrevne i Kosovo. Endvidere vil det store antal flygtninge i lang tid

fremover have behov for, at de igangværende aktiviteter, som f.eks.

støtte til indkvartering hos værtsfamilier og drift af

flygtningelejre, fortsætter. Fokus i nødhjælpen vil dog

gradvist skifte fra de nuværende aktiviteter til repatriering og

reintegration, herunder genhusning af flygtninge, minerydning, støtte

til reetablering af fysisk og social infrastruktur samt leverancer af

nødvendige varer fra Danmark som medicin og såsæd. Danmark

vil desuden kunne bidrage til den internationale politistyrke, der forventes

indsat.

Sikkerhedsrådsresolutionen konstaterer, at

situationen i regionen udgør en trussel mod international fred og

sikkerhed. Regeringen hilser i den forbindelse vedtagelsen af

Stabilitetspagten for Sydøsteuropa velkommen, idet der med denne

skabes en ramme for et langsigtet samarbejde mellem det internationale

samfund og landene i regionen for at sikre stabilitet, sikkerhed,

demokratisering, økonomisk genopbygning og udvikling af regionen.

IV. Regeringen hilser vedtagelsen af FN s

sikkerhedsrådsresolution 1244 af 10. juni 1999 velkommen og finder, at

det internationale samfunds indsats nu må koncentreres om at skabe de

optimale rammer for dens gennemførelse. Der er behov for, at så

mange lande som muligt deltager i denne opgave, ikke kun på grund af

styrkens omfang, men også for at sende et signal til

Forbundsrepublikken Jugoslaviens myndigheder og kosovo-albanerne om den

betydning, det internationale samfund tillægger resolutionens

gennemførelse.

V. Det er regeringens hensigt at bidrage til KFOR med en

panserinfanteribataljon på ca. 850 mand samt personel til NATO s

kommandostruktur og de dertil knyttede højere placerede enheder samt

evt. personel til fælles støtteenheder. Bataljonen forudses at

indeholde en stab, et stabskompagni, to panserinfanterikompagnier, en

kampvognseskadron, en militærpolitisektion, et efterretningselement, en

signalenhed, et ingeniørdetachement samt et logistikkompagni og et

nationalt støtteelement.

I det omfang der måtte være behov herfor, er

det ligeledes regeringens hensigt at stille øvrige danske

militære bidrag til en NATO-indsats på det vestlige Balkan til

rådighed for implementeringen af sikkerhedsrådsresolutionen. Det

drejer sig om F-16 flyene med støttepersonel og støttemateriel,

jfr. Folketingets beslutninger af 8. oktober 1998 (B4) og 22. april 1999

(B128). Flyene vil tillige blive stillet til rådighed for NATO s

samlede luftoperationer på det vestlige Balkan, idet NATO s

støtte til SFOR, KFOR og operation Allied Force fremover udgør

én operation. Endvidere drejer det sig om det danske maritime bidrag,

jfr. Folketingets beslutning af 28. maj 1999 (B146). Samtlige danske

militære bidrag vil blive indsat i henhold til NATO-rådets

beslutninger.

For at løse opgaven optimalt må de danske

militære bidrag have en vis fleksibilitet, så de om

nødvendigt kan tilpasses udviklingen samt evt. tilpasninger i den

øvrige styrke. Såfremt det skulle vise sig hensigtsmæssigt

at foretage væsentlige justeringer i de danske bidrag, eller

såfremt der skulle ske væsentlige ændringer i styrkernes

opgaver, vil regeringen rådføre sig med Det Udenrigspolitiske

Nævn eller, om nødvendigt, påny forelægge sagen for

Folketinget.

VI. Under henvisning til det anførte samt i henhold

til Grundlovens § 19, stk. 2 anmodes Folketinget om at meddele sit

samtykke til, at danske militære styrker stilles til rådighed for

en international styrke i Kosovo, som efter bemyndigelse fra FN s

Sikkerhedsråd i henhold til FN-pagtens kapitel VII udsendes under

enhedskommando til implementering af FN s sikkerhedsrådsresolution 1244

af 10. juni 1999, hvor muligheden for at anvende militære magtmidler er

tilstede, samt at de danske F-16 fly, som hidtil har deltaget i NATO s

luftoperationer i forbindelse med Kosovo-krisen, stilles til rådighed

for NATO s samlede luftoperationer på det vestlige Balkan, hvor

muligheden for at anvende militære magtmidler er tilstede.

Det betones, at Forbundsrepublikken Jugoslavien har givet

sin accept af indsættelsen af KFOR, herunder sin udtrykkelige

indforståelse med de magtbeføjelser, der tillægges

styrken.

Den samlede danske indsats vil omfatte en

panserinfanteribataljon på ca. 850 mand, samt, i det omfang der

måtte være behov herfor, de danske F-16 fly og

støttepersonel, i alt ca. 140 personer, et dansk maritimt bidrag med

en korvet og minefartøjer samt evt. bidrag til kommandostruktur mv.

Nettoudgifterne forbundet med udsendelsen af panserinfanteribataljonen

beløber sig for 1999 til ca. 340 mio. kr. Udgifterne forbundet med

udsendelsen i 1999 forventes at kunne afholdes inden for forsvarsrammen. Ud

over styrkebidraget vil Danmark i lighed med de øvrige NATO-lande

skulle bidrage til finansieringen af de fællesudgifter, som er

forbundet med operationen. Finansieringen af fællesudgifterne forventes

at ske over de eksisterende fællesfinansierede budgetter.

Lignende dokumenter