Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven, personskatteloven og forskellige andre love (Lavere skat på arbejde)

2006/1 LSF 220Lovforslag som fremsatSkatteministeriet6. september 2007

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 6. september 2007 af

skatteministeren (Kristian Jensen)

Forslag

til

Lov

om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven, personskatteloven og

forskellige andre love

(Lavere skat

på arbejde)

§ 1

I lov om en arbejdsmarkedsfond, jf. lovbekendtgørelse

nr. 1018 af 10. oktober 2006, som ændret ved § 3 i lov nr. 516 af 7.

juni

2006, § 9 i lov nr. 1545 af 20. december 2006, § 4 i lov nr. 345 af

18. april 2007, § 2 i lov nr. 347 af 18. april 2007 og § 1 i lov

nr.

538 af 6. juni 2007, foretages følgende ændringer:

1.

Lovens

titel

affattes således:

»Lov om arbejdsmarkedsbidrag«.

2.

Overskriften

før § 1 affattes således:

»Bidragets størrelse«.

3.

§§ 1 og 2

ophæves.

4.

Læs alt

§ 3

affattes således:

»

§ 3.

Arbejdsmarkedsbidraget udgør 8 pct. af

bidragsgrundlaget efter denne lov.«

5.

§ 4

ophæves.

6.

§ 7, stk. 4,

affattes således:

»

Stk. 4

.

Bidragspligt efter stk. 1 og 2

bortfalder for personer, som i medfør af en af Danmark tiltrådt

mellemfolkelig

aftale er omfattet af udenlandsk sikringslovgivning på områder, som i dansk

lovgivning er omfattet af:

a)

§ 79 i lov om

arbejdsløshedsforsikring m.v.,

b)

lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats, lov om åben uddannelse (erhvervsrettet

voksenuddannelse)

m.v., lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., dog undtaget Træningsskolens

arbejdsmarkedsuddannelser (TAMU), lov om erhvervsuddannelser, dog kun for

voksenerhvervsuddannelse, lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet

voksen- og efteruddannelse, lov om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) samt

tilskud til udgifter til uddannelsesplanlægning på det erhvervsrettede

voksen-

og efteruddannelsesområde afsat på finansloven,

c)

lov om

børnepasningsorlov,

d)

bestemmelser om

dagpenge ved sygdom eller fødsel efter lov om sygedagpenge eller barselloven,

e)

førtidspension efter

§ 16, jf. § 52 i lov om social pension og § 6, stk. 4, i

lov nr. 285 af 25. april 2001 efter fradrag af overførsel fra den sociale

pensionsfond,

f)

revalidering efter

§§ 52 og 63-65, jf. § 103 i lov om aktiv socialpolitik eller

g)

ledighedsydelse

efter §§ 74 d og 74 e, jf. § 104 i lov om aktiv socialpolitik.«

7.

§ 11, stk. 1, 1. pkt.,

affattes

således:

»§ 11.

For bidragsgrundlag, der skal opgøres efter § 8,

stk. 1, litra a, samt efter litra b, e og k, i det omfang, at

indkomsterne

er gjort til A-indkomst efter kildeskattelovens § 43, stk. 2, opgør

arbejdsgiveren eller hvervgiveren ved enhver udbetaling af løn, vederlag,

honorarer m.v. bidragsgrundlaget og beregner bidragets størrelse, jf. dog

stk. 2-4,

og stk. 8.«

§ 2

I lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf.

lovbekendtgørelse nr. 848 af 21. juli 2006, som ændret bl.a. ved § 1 i

lov

nr. 1587 af 20. december 2006 og senest ved § 5 i lov nr. 577 af 6. juni

2007, foretages følgende ændringer:

1.

I

§ 17 f, stk. 1, 2. pkt.,

ændres »2004

og 2005 samt for 2006 og 2007« til: »2004-2008«.

2.

I

§ 17 f, stk. 1, 1. pkt., § 17 f, stk. 2,

1. pkt.,

og

§ 17 f, stk. 2, 2.

pkt.

, ændres »lov om en arbejdsmarkedsfond« til: »lov om

arbejdsmarkedsbidrag«, og i

§ 17 f, stk. 1,

3. pkt

., ændres »Lov om en arbejdsmarkedsfonds« til: »Lov om

arbejdsmarkedsbidrags«.

§ 3

I lov om skattemæssige afskrivninger

(afskrivningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 856 af 8. august 2006, som

ændret ved § 1 i lov nr. 1577 af 20. december 2006 og ved § 2 i lov

nr. 540 af 6. juni 2007, foretages følgende ændring:

1.

I

§ 40, stk. 7, 5. pkt.,

ændres »lov om

en arbejdsmarkedsfond« til: »lov om arbejdsmarkedsbidrag«.

§ 4

I lov om pristalsreguleret alderdomsforsikring og

alderdomsopsparing, jf. lovbekendtgørelse nr. 724 af 15. september 1999,

foretages følgende ændring:

1.

§ 5, stk. 4, 1. pkt.,

affattes

således:

»

Stk. 4

.

Retten til indekstillæg efter § 6,

stk. 2, bevares i uændret omfang, uanset om den årlige indbetaling efter

stk. 3 reduceres med arbejdsmarkedsbidrag, som forsikringsselskaber og

pengeinstitutter efter § 11, stk. 5, i lov om arbejdsmarkedsbidrag

skal indeholde i indbetalinger foretaget af en arbejdsgiver.«

2.

I

§ 5, stk. 5, 1. pkt.,

og i

§ 6, stk. 1, 2. pkt.,

ændres »bidrag

til arbejdsmarkedsfonden« til: »arbejdsmarkedsbidrag«.

§ 5

I lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf.

lovbekendtgørelse nr. 994 af 8. august 2007, som ændret ved § 1, nr. 15

og

33, i lov nr. 1540 af 20. december 2006, foretages følgende ændring:

1.

I

§ 51, stk. 1, 2. pkt.,

ændres »lov om

en arbejdsmarkedsfond« til: »lov om arbejdsmarkedsbidrag«.

§ 6

I ferieloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 407 af 28. maj

2004, som ændret bl.a. ved § 94 i lov nr. 428 af 6. juni 2005 og senest

ved § 5 i lov nr. 404 af 8. maj 2006, foretages følgende ændring:

1.

§ 26, stk. 2, nr. 2,

affattes således:

»2)

arbejdsmarkedsbidrag

i medfør af lov om arbejdsmarkedsbidrag og«

§ 7

I kildeskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1086 af

14. november 2005, som ændret bl.a. ved § 14 i lov nr. 404 af 8. maj

2006

og senest ved § 7 i lov nr. 540 af 6. juni 2007, foretages følgende

ændringer:

1.

Overalt i loven ændres »lov om en

arbejdsmarkedsfond« til: »lov om arbejdsmarkedsbidrag«.

2.

I

§ 5 B, stk. 2, 1. pkt.,

ændres »2,5

pct.« til: »4,25 pct.«, og i

stk. 2, 3. pkt

.

ændres »4.350 kr.« til: »7.400 kr.«

3.

I

§ 25 A, stk. 3, 1. og 3. pkt.,

ændres

»117.300 kr.« til: »117.950 kr.«

§ 8

I lov om påligningen af indkomstskat til staten

(ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1061 af 24. oktober 2006, som

senest

ændret ved § 10 i lov nr. 576 af 6. juni 2007, foretages følgende

ændringer:

1.

Overalt i loven ændres »lov om en

arbejdsmarkedsfond« til: »lov om arbejdsmarkedsbidrag«

2.

I

§ 8 A, stk. 1, 3. pkt.,

ændres »7.850

kr.« til: »7.900 kr.«

3.

I

§ 8 M, stk. 2, 2. pkt.,

ændres »2,5

pct.« til: »4,25 pct.«, og i stk. 2, 4. pkt. ændres »4.350 kr.« til:

»7.400

kr.«

4.

I

§ 9 F, stk. 1, 1., 2. og 3. pkt

.,

ændres »22.900 kr.« til: »23.450 kr.«

5.

I

§ 9 J, stk. 1, 1. pkt.,

ændres »2,5

pct.« til: »4,25 pct.«

6.

I

§ 9 J, stk. 2, 1. pkt.,

ændres »4.350

kr.« til: »7.400 kr.«

§ 9

I lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v., jf.

lovbekendtgørelse nr. 289 af 28. april 2003, som ændret bl.a. ved § 51 i

lov nr. 428 af 6. juni 2005, § 16 i lov nr. 404 af 8. maj 2006, § 1

i

lov nr. 513 af 7. juni 2006 og senest ved § 12 i lov nr. 571 af 6. juni

2007, foretages følgende ændring:

1.

I

§ 2, stk. 6, 1. pkt.,

ændres »lov om

en arbejdsmarkedsfond« til: »lov om arbejdsmarkedsbidrag«.

§ 10

I lov om beskatningen af pensionsordninger m.v.

(pensionsbeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1120 af 10. november

2006, som ændret ved § 6, nr. 1-4, i lov nr. 513 af 7. juni 2006,

§ 12

i lov nr. 1545 af 20. december 2006, § 3 i lov nr. 1580 af 20. december

2006, § 1 i lov nr. 347 af 18. april 2007, § 2 i lov nr. 398 af 30.

april 2007 og § 8 i lov nr. 516 af 6. juni 2007, foretages følgende

ændringer:

1.

I

§ 15 B, stk. 3, 2. pkt., og § 16, stk. 2,

1. pkt.

, ændres »lov om en arbejdsmarkedsfond« til: »lov om

arbejdsmarkedsbidrag«.

2.

I

§ 16, stk. 1, 1. og 2. pkt.

, ændres »25.000

kr.« til: »25.150 kr.«

3.

I

§ 18, stk. 5, 1. og

to steder i

2.

pkt.,

ændres »25.000 kr.« til: »25.150 kr.«

§ 11

I lov om indkomstskat for personer m.v.

(personskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 959 af 19. september 2006, som

ændret ved § 4 i lov nr. 1577 af 20. december 2006, § 109 i lov nr.

90 af 31. januar 2007, § 8 i lov nr. 343 af 18. april 2007, § 5 i

lov

nr. 345 af 18. april 2007 og § 9 i lov nr. 540 af 6. juni 2007,

foretages

følgende ændringer:

1.

I

§ 6 a, stk. 1, 1. pkt.,

ændres »158.300

kr.« til: »190.000 kr.«

2.

I

§ 10, stk. 1,

ændres »22.900 kr.«

til: »23.450 kr.«

3.

I

§ 10, stk. 2,

ændres »17.000 kr.«

til: »17.600 kr.«

4.

I

§ 20

indsættes som stk. 4:

»

Stk. 4

.

Uanset stk. 1 og stk. 2

udgør reguleringstallet for indkomståret 2008 176,7.«.

§ 12

I lov nr. 386 af 27. maj 2005 om beskatning af søfolk

(sømandsbeskatningsloven), som senest ændret ved § 12 i lov nr. 343 af

18.

april 2005, foretages følgende ændring:

1.

I

§ 10, stk. 3, 1. og 2. pkt., og § 11,

1. pkt

., ændres »lov om en arbejdsmarkedsfond« til: »lov om

arbejdsmarkedsbidrag«.

§ 13

I lov om indkomstbeskatning af selvstændige

erhvervsdrivende (virksomhedsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 925 af

4.

september 2006, som ændret ved § 4 i lov nr. 1580 af 20. december 2006

og

§ 13 i lov nr. 540 af 6. juni 2007, foretages følgende ændring:

1.

I

§ 23 a, stk. 1, 1. pkt.,

ændres »25.000

kr.« til: »25.150 kr.«

§ 14

Stk. 1.

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende og finder

anvendelse fra og med indkomståret 2008, jf. dog stk. 2-4.

Stk. 2.

For

indkomståret 2008 udgør procentsatsen i kildeskattelovens § 5 B,

stk. 2,

og ligningslovens § 8 M, stk. 2, og § 9 J, stk. 1, 4,0

pct.

For indkomståret 2008 udgør grundbeløbet i kildeskattelovens § 5 B,

stk. 2,

og ligningslovens § 8 M, stk. 2, og § 9 J, stk. 2, 6.950

kr.

Stk. 3.

For indkomståret 2008 udgør

grundbeløbet i personskattelovens § 10, stk. 1, og i ligningslovens

§ 9

F, stk. 1, 23.200 kr. For indkomståret 2008 udgør grundbeløbet i

personskattelovens § 10 stk. 2, 17.300 kr.

Stk. 4.

§ 11,

nr. 1, har virkning fra og med indkomståret 2009.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Skattestoppet har siden 2001 været grundlaget for

regeringens skattepolitik. Skattestoppet har bidraget til at skabe ro om den

enkeltes økonomi og har brudt med tidligere tiders tendens til stigende

beskatning.

For at understøtte vækst og fremgang i arbejdsudbuddet

sættes skatten ned i overensstemmelse med regeringsgrundlaget. Inden for

rammerne af skattestoppet vil nedsættelsen af beskatningen ikke reducere

råderummet

til andre formål, herunder velfærd.

Med udmøntning af den indgåede aftale om

Lavere skat på

arbejde

fortsættes den linie, der blev lagt med skattenedsættelserne i 2004

med indførelsen af beskæftigelsesfradraget og forhøjelse af

mellemskattegrænsen.

Både de allerede gennemførte og de aftalte skattenedsættelser er således

målrettet mod at styrke gevinsten ved at arbejde for skatteydere med

almindelige indkomster.

Dette lovforslag indeholder en udmøntning af

indkomstskatteelementerne i aftalen om

Lavere skat på arbejde

af 3.

september 2007 mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti) og

Dansk Folkeparti.

Som led i aftalen fremsætter regeringen til oktober

endvidere lovforslag om ændring af energiafgiftslovene, som udmønter aftalens

punkt om fremtidig prisindeksering af energiafgifterne.

Samlet nedsættes indkomstskatten med 9½ mia. kr.

Indkomstskattenedsættelsen sker ved dels højere beskæftigelsesfradrag, dels

en

markant sænkning af marginalskatten for mellemindkomster. Samtidig øges

overførselsindkomsterne med 0,6 pct., hvilket svarer til virkningen på

satsreguleringsprocenten ved en nedsættelse af arbejdsmarkedsbidraget med 0,5

procentpoint.

Personfradraget hæves med 1.000 kr. Forhøjelsen af

personfradraget, der særligt er til gavn for personer med forholdsvis lave

indkomster, skal ses i lyset af prisindekseringen af energiafgifterne. Med

prisindekseringen bortfalder et løbende fald i de reale energiafgifter.

Skattenedsættelserne er finansieret inden for rammerne af

2015-planen ved bortfaldet af regulering af arbejdsmarkedsbidraget og

indeksering af energiafgifterne inklusiv afledte virkninger på

arbejdsudbuddet.

Der er heri medtaget virkningen af, at prisindekseringen af energiafgifter

skønnes at øge tilskyndelsen til energibesparelser, grænsehandel m.v.,

hvilket

trækker ned i provenuet fra energiafgifter. Arbejdsudbuddet styrkes således,

uden at dette mindsker mulighederne for at gennemføre serviceforbedringer i

den

offentlige sektor.

Af hensyn til konjunktursituationen indfases skattelettelserne

i 2008 og 2009. I 2008 i form af en stigning i beskæftigelsesfradraget fra

2,5

pct. til 4,0 pct., en forhøjelse af det maksimale beskæftigelsesfradrag til

12.300 kr. og en forøgelse af personfradraget med 500 kr.

Dermed lettes skatten samlet set lige så meget, ca. 4,2

mia. kr., som hvis arbejdsmarkedsbidraget var blevet sat ned i

overensstemmelse

med de gældende regler efter arbejdsmarkedsfondsloven..

Fra og med 2009 forhøjes beskæftigelsesfradraget yderligere

til 4,25 pct., og det maksimale fradrag til 13.100 kr. Desuden forhøjes

mellemskattegrænsen med 56.000 kr., således at top- og mellemskattegrænsen

bliver ens. Personfradraget sættes op med yderligere 500 kr.

Det betyder, at arbejdsindkomst mellem 304.000 kr. og

365.000 kr. før AM-bidrag ikke omfattes af mellemskatten, og antallet af

mellemskatteydere bliver næsten halveret. Marginalskatten for lønindkomst

reduceres

derfor med ca. 5,5 procentpoint for cirka 575.000 personer. Samtidig styrkes

incitamentet til at være i beskæftigelse frem for på overførselsindkomst

gennem

forhøjet beskæftigelsesfradrag. Den maksimale værdi af fradraget øges således

med cirka 1.800 kr.

Antallet af topskatteydere er steget med 40.000 fra 2003,

dvs. før Forårspakken fra 2004 om fremrykning af lavere skat på

arbejdsindkomst,

og frem til 2005, og ser ud til at stige yderligere frem mod 2007.

Udviklingen

skal bl.a. ses i lyset af konjunktursituationen. Det er på denne baggrund

aftalt, at antallet af topskatteydere ikke må stige yderligere i forhold til

det niveau, som rent faktisk vil kunne konstateres.

I 2009 træffes beslutning om ændring af progressionsgrænsen

for mellem- og topskat i 2010, hvis der konstateres en stigning i antallet af

topskatteydere fra 2007 til 2008. I 2009 tages der endvidere stilling til det

videre reguleringsforløb med henblik på fortsat at forhindre en stigning i

antallet af topskatteydere i forhold til 2007-niveauet.

Der foreslås en teknisk justering af beløbsgrænserne i

skattelovgivningen, så grænserne for 2008 reguleres svarende til en sats for

arbejdsmarkedsbidraget på 8 pct. Justeringen sker af hensyn til afviklingen

af

forskudsregistreringen for 2008.

Skattenedsættelsen understøtter regeringens målsætning om,

at det skal kunne betale sig at arbejde. For nogle lavtlønnede er gevinsten

ved

at være i beskæftigelse frem for på overførselsindkomst ret beskeden. Andelen

af arbejdsstyrken med begrænset økonomisk tilskyndelse til at være i

beskæftigelse reduceres som følge af skattenedsættelsen.

Forhøjelsen af grænsen for betaling af mellemskat medfører,

at antallet af mellemskatteydere næsten halveres fra omkring 1,25 mio.

personer

til 675.000 personer – dvs. et fald på omkring 575.000 personer. Denne

gruppe

vil dermed opleve en reduktion i skatten af den sidst tjente krone. Dermed

øges

den økonomiske tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats – f.eks. i

form af

overarbejde, bijob, uddannelser, senere tilbagetrækning, jobskifte og lign.

Med

den foreslåede stigning i mellemskattegrænsen vil det især være inden for

LO-området og FTF-området, at mange fremover vil undgå at betale mellemskat.

Set i sammenhæng med skattenedsættelserne i 2004 medfører

de foreslåede skattenedsættelser, at reduktionen i marginalskatten er størst

for personer med mellemindkomster, herunder faglærte arbejdere og grupper med

en mellemlang videregående uddannelse. De lavere marginalskatter bidrager

til,

at der er yderligere arbejdskraft til rådighed både i den private sektor og

på

de borgernære serviceområder i den offentlige sektor.

Samlet set skønnes det, at forslaget om lavere indkomstskatter

medfører et større udbud af arbejdskraft svarende til en stigning i

arbejdsudbuddet med 7-8.000 personer, som medvirker til at understøtte

stigende

beskæftigelse og skaffe flere hænder til bl.a. centrale serviceområder. Der

er

ikke heri indregnet effekten af finansieringsforslagene.

Råderummet til

Lavere skat på arbejde

afspejler

primært to forhold. De gældende regler indebærer, at arbejdsmarkedsbidraget

skal nedsættes fra 8 pct. til 7,5 pct., fordi der er udsigt til overskud i

arbejdsmarkedsfonden. Regeringen ønsker at omprioritere denne

skattenedsættelse, så den i højere grad er målrettet til at styrke

arbejdsudbuddet. Endvidere foreslås energiafgifterne prisindekseret frem mod

2015 for at bidrage til at nå de ambitiøse mål i klima- og

energistrategierne.

I overensstemmelse med skattestoppet tilbageføres provenuet herfra fuldt ud

til

lavere indkomstskat.

Efter gældende regler skal arbejdsmarkedsbidraget sættes

ned til 7,5 pct. i 2008, fordi der er budgetteret et overskud i

arbejdsmarkedsfonden på knap 9 mia. kr. i 2008. De nuværende regler indebærer

samtidig, at arbejdsmarkedsbidraget ville skulle hæves igen, hvis

konjunkturerne svækkes, og ledigheden begynder at stige. Tilsvarende udløses

»automatiske«

skattenedsættelser i situationer med gode konjunkturer og høj beskæftigelse.

For at undgå sådanne uhensigtsmæssige konjunkturmedløbende udsving i

arbejdsmarkedsbidraget foreslås det, at arbejdsmarkedsbidraget fastholdes på

de

nuværende 8,0 pct., og at den automatiske regulering af

arbejdsmarkedsbidraget

ophæves.

Af hensyn til klimamålene og miljøet er parterne enige om

fastholde realværdien af energiafgifterne. Energiafgifterne skal dermed følge

den almindelige prisudvikling, således at den reelle størrelse af

energiafgifterne

ikke bliver udhulet. Indekseringen betyder, at energiafgifterne over tid

hverken vil øge eller reducere husholdningernes købekraft. Indekseringen

understøtter opfyldelsen af de ambitiøse mål i energi- og klimapolitikken.

Ifølge skattestoppet er det muligt at forhøje afgifter af miljømæssige

grunde,

hvis provenuet ubeskåret går til at sænke andre skatter og afgifter.

Regeringen

fremsætter lovforslag herom i oktober 2007.

Endelig foreslås suspensionen af indbetalingerne til Den Særlige

Pensionsopsparing forlænget i 2008. I forbindelse med

Forårspakken

i

2004 blev det besluttet, at suspendere indbetalingerne til Den Særlige

Pensionsopsparing

i 2004 og 2005. Regeringen og Dansk Folkeparti indgik den af 17. juni 2005

aftale om at forlænge suspensionen af indbetalingerne til Den Særlige

Pensionsopsparing,

således at der ikke skal indbetales bidrag til Den Særlige Pensionsopsparing

(SP-bidrag) i 2006 og 2007. Det er denne suspension, der nu foreslås

forlænget

med yderligere et år.

Dette lovforslag fremsættes med

henblik på genfremsættelse ved Folketingets åbning den 2. oktober 2007 og

vedtagelse senest den 1. november 2007. Den hurtige lovgivningsprocedure er

nødvendig af hensyn til udsendelse af korrekte skattekort, som skatteyderne

modtager fra og med den 5. november 2007. Fremsættelse af lovforslaget nu med

henblik på genfremsættelse sker for under de givne omstændigheder at give

Folketinget

de bedst mulige vilkår for vurdering af forslaget.

Afviklingen af forskudsregistreringen for 2008

med fuld indarbejdelse af elementerne i

Lavere skat på arbejde

sker

på grundlag af den politiske aftale af 3. september, der er indgået mellem

regeringen og Dansk Folkeparti, som forudsætter, at de beregningskonstanter,

der anvendes i forskudsregistreringen, og som lægges ind i systemet 7.

oktober

2007, vil være trådt i kraft, inden de første skatteydere modtager deres

forskudsopgørelse

den 5. november 2007. En sådan ikrafttrædelse kræver, at forslaget skal være

vedtaget

af Folketinget senest den 1. november 2007.

2. Gældende ret

2.1. Beskæftigelsesfradrag

Beskæftigelsesfradraget blev

indført i 2004. Fradraget udgør 2,5 pct. af arbejdsindkomsten, dog højest

7.700

kr. (2008). Det maksimale fradrag på 7.700 kr. i 2008 er fastsat som et

grundbeløb, der i 1987-niveau udgør 4.350 kr., jf. ligningslovens § 8 J.

Ved arbejdsindkomst forstås

arbejdsmarkedsbidragsgrundlaget fratrukket eventuelle indbetalinger til

arbejdsgiveradministrerede

pensionsordninger, herunder ATP, samt bidrag til privattegnede

pensionsordninger.

Det beregnede

beskæftigelsesfradrag fratrækkes som et ligningsmæssigt fradrag i den

skattepligtige indkomst. Dvs. fradraget nedsætter alene kommuneskat,

sundhedsbidraget og evt. kirkeskat.

2.2. Personfradrag

Personfradraget er et såkaldt beregningsfradrag, og det

svarer reelt til et skalatrin ved beregning af kommuneskat, kirkeskat,

sundhedsbidrag og bundskat, hvor skattesatsen på trinnet er 0 pct.

Personfradraget har forskellig størrelse for personer, der

er fyldt 18 år, og for personer under 18 år med grundbeløb i 1987-niveau på

henholdsvis 22.900 kr. og 17.000 kr., jf. personskattelovens § 10.

Personfradraget reguleres årligt efter personskattelovens § 20 og udgør

i

aktuelt niveau 40.500 kr. for personer, der er fyldt 18 år, og 30.100 kr. for

personer under 18 år. (2008).

2.3. Mellemskat

Efter gældende regler beregnes

mellemskat med 6 pct. af mellemskattegrundlaget, jf. personskattelovens

§ 6

a. Mellemskattegrundlaget består af den personlige indkomst med tillæg af

eventuel positiv nettokapitalindkomst, der overstiger mellemskattegrænsen på

279.800 kr. (2008). For personer, der er gift, gælder, at hvis den ene

ægtefælles

mellemskattegrundlag er mindre end bundfradraget (mellemskattegrænsen), kan

den

resterende del af bundfradraget overføres til den anden ægtefælle og

modregnes

i grundlaget ved beregning af dennes mellemskat. Ægtepar skal således først

betale mellemskat, hvis deres samlede mellemskattegrundlag overstiger det

dobbelte bundfradrag, dvs. 559.600 kr. (2008).

2.4. Arbejdsmarkedsbidrag

Ud over indkomstskatterne betaler

alle erhvervsaktive tillige et bidrag til arbejdsmarkedsfonden.

Arbejdsmarkedsbidraget

udgør 8 pct. i 2007, jf. § 3 i lov om en arbejdsmarkedsfond.

Arbejdsmarkedsbidraget beregnes proportionalt af hele indkomstgrundlaget, og

der gives intet bundfradrag.

Der gives fradrag for bidraget i

beskatningsgrundlagene for stats- og kommuneskatterne.

For lønmodtagere beregnes

bidraget af lønindkomsten og honorarer mv. inklusiv den skattepligtige værdi

af

personalegoder. For selvstændigt erhvervsdrivende og medarbejdende ægtefæller

beregnes bidraget på grundlag af den del af virksomhedsoverskuddet, der

medregnes til den personlige indkomst.

Arbejdsmarkedsfondsloven indeholder i sin gældende

udformning en reguleringsmekanisme, som skal anvendes, hvis der opstår

overskud

i Arbejdsmarkedsfonden. Regulering sker første gang, når der med den

eksisterende sats på 8 pct. første gang i henhold til budgettet opstår

overskud

i Arbejdsmarkedsfonden uden overførsel fra staten efter

arbejdsmarkedsfondslovens § 2, stk. 1, litra e.

Det er beregnet, at arbejdsmarkedsbidragssatsen med

virkning fra 2008 skulle reguleres ned til 7,5 pct. Herefter ville den kunne

reguleres såvel opad som nedad afhængig af udgiftsbehovet i

Arbejdsmarkedsfonden.

Den ville om nødvendigt også kunne reguleres op over det hidtidige niveau på

8

pct.

2.5. Den Særlige Pensionsopsparing

Opkrævningen af bidraget til

særlig pensionsopsparing (SP-bidraget) har været suspenderet i årene 2004 til

2007. For disse år er satsen for SP-bidraget fastsat til 0 pct. , jf.

§ 17

f i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.

I det følgende beskrives de

gældende regler for beregning mv. af SP-bidraget, når det ikke er

suspenderet.

SP-bidraget er ikke en

indkomstskat i nationalregnskabsmæssig forstand, men betragtes som en privat

pensionsopsparing.

Teknisk er bidraget dog en integreret del af skatteberegningen og har en

række

ligheder med arbejdsmarkedsbidraget. SP-bidraget opkræves sammen med

arbejdsmarkedsbidraget,

og det indbetales til ATP, hvor beløbet konteres den enkelte skatteyders

opsparingskonto.

SP-bidraget beregnes for

lønmodtagere og selvstændigt erhvervsdrivende på samme grundlag som

arbejdsmarkedsbidraget.

Personer, der modtager arbejdsløsheds-, syge- eller barselsdagpenge samt

arbejdsindkomsterstattende kontanthjælp, indbetaler også bidrag beregnet af

overførselsindkomsten.

Der beregnes ikke SP-bidrag af indbetalinger til arbejdsgiveradministrerede

pensionsordninger.

Unge under 17 år og personer over

64 år skal ikke betale bidrag til særlig pensionsopsparing. Der opkræves

således særlig pensionsopsparing af løn mv. første gang for det indkomstår,

hvor en person fylder 17 år og sidste gang for det år, hvor en person fylder

64

år.

Ved beregningen af SP-bidraget

gives der intet bundfradrag. Det beregnede bidrag fradrages ligesom anden

pensionsopsparing ved opgørelsen af beskatningsgrundlagene for stats- og

kommuneskatterne.

3. Lovforslagets indhold

3.1. Indkomstskat

Lovforslaget går ud på at forhøje

beskæftigelsesfradraget. I 2008 foreslås fradraget forhøjet fra 2,5 pct. til

4,0 pct., og det maksimale fradrag, der kan opnås, foreslås forhøjet fra

7.700

kr. til 12.300 kr. Fra og med 2009 foreslås fradraget yderligere forhøjet til

4,25 pct., og det maksimale fradrag foreslås forhøjet til 13.100 kr.

Personfradraget foreslås forhøjet

med ekstra 1.000 kr. over to år. For fuldt skattepligtige personer over 18 år

forhøjes personfradraget i 2008 fra 40.500 kr. til 41.000 kr. og yderligere

til

41.500 kr. i 2009. Personfradraget for fuldt skattepligtige personer under 18

år forhøjes i 2008 fra 30.100 kr. til 30.600 kr. og i 2009 yderligere til

31.100 kr.

Samtidig foreslås det at forhøje

mellemskattegrænsen fra og med 2009. Mellemskattegrænsen forhøjes

ekstraordinært

med 56.000 kr. (2008-niveau) ud over den normale regulering. Dette svarer til

en forhøjelse af beløbsgrænsen på 60.900 kr. for indkomst før fradrag af

arbejdsmarkedsbidrag.

Det betyder, at

mellemskattegrænsen i aktuelt prisniveau forhøjes fra 279.800 kr. til 335.800

kr., hvorved grænserne for mellem- og topskatten bliver ens. Før fradrag af

arbejdsmarkedsbidrag svarer de 335.800 kr. til en årsindkomst på 365.000 kr.

De nævnte beløbsgrænser for 2009

er angivet i 2008-niveau. Beløbsgrænserne reguleres efter de sædvanlige

regler

i 2009.

3.2. Arbejdsmarkedsbidrag

Det foreslås at afskaffe

Arbejdsmarkedsfonden og arbejdsmarkedsfondslovens reguleringsmekanisme samt

at

fastsætte bidragssatsen til 8 pct. Som følge af afskaffelsen af

Arbejdsmarkedsfonden foreslås det samtidig at ændre lovens navn til Lov om

Arbejdsmarkedsbidrag.

Det foreslås videre præciseret,

at arbejdsgiver/hvervgiver skal beregne og opkræve arbejdsmarkedsbidraget for

arbejdsudlejede personer.

Det er en konsekvens af

afskaffelsen af Arbejdsmarkedsfonden og dermed af øremærkningen af

arbejdsmarkedsbidraget

til finansieringen af bestemte tiltag på beskæftigelsesområdet, at

arbejdsmarkedsbidraget mister sin nuværende karakter af et socialt bidrag.

Arbejdsmarkedsbidraget får herefter karakter af en indkomstskat på linie med

andre indkomstskatter og vil hermed – i modsætning til nu – være en

skat

omfattet af Danmarks dobbeltbeskatningsoverenskomster.

Dette får den konsekvens, at

arbejdsmarkedsbidraget fremover kun vil kunne opkræves, når Danmark kan

beskatte den pågældende indkomst efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst.

Hvis

Danmark ikke kan beskatte indkomsten efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst,

vil Danmark ikke fremover kunne opkræve arbejdsmarkedsbidrag. Et eksempel

kunne

være en person, som har bopæl i Danmark, og som arbejder i udlandet for en

udenlandsk offentlig arbejdsgiver. Sådan indkomst kan efter de fleste

dobbeltbeskatningsoverenskomster kun beskattes i arbejdslandet.

I øjeblikket er pligten til at

svare arbejdsmarkedsbidrag betinget af såvel erhvervelse af en bidragspligtig

indkomst som af det forhold, at den pågældende er socialt sikret i Danmark.

Når

arbejdsmarkedsbidraget får karakter af en indkomstskat, kan bidraget ikke

længere opkræves udelukkende på grundlag af social sikring i Danmark og uden

hensyntagen til dobbeltbeskatningsoverenskomsterne.

En anden konsekvens er, at det

maksimale nedslag, som Danmark skal give ved lempelse for dobbeltbeskatning,

nu

vil blive større – nemlig med et beløb svarende til

arbejdsmarkedsbidraget.

Dette har betydning, når en person med bopæl i Danmark har udenlandsk

lønindkomst, og Danmark skal nedsætte sin skat efter den såkaldte

credit-metode. I en sådan situation skal Danmark nedsætte sin skat med den

skat, der er betalt i udlandet, dog højst den danske skat, der falder på den

udenlandske indkomst. Hvis den udenlandske skat er mindre end den danske, er

der

ikke noget problem. Er den udenlandske skat imidlertid højere end den danske,

vil det maksimale danske nedslag fremover være de hidtidige skatter plus

arbejdsmarkedsbidraget.

Det forhold, at

arbejdsmarkedsbidraget gøres til en skat, vil også kunne få betydning for

personer, som har bopæl i udlandet, og som erhverver lønindkomst i Danmark.

Hvis en sådan person er socialt sikret i Danmark, skal der efter de gældende

regler betales dansk arbejdsmarkedsbidrag. Lovforslaget ændrer ikke dette.

Betragtes arbejdsmarkedsbidraget som en skat, vil den danske skat, som den

pågældende maksimalt vil kunne få nedslag (credit) for i sit hjemland, være

tilsvarende større. Dette vil være af betydning, hvis hjemlandets skat er

højere end den danske, men vil i øvrigt også afhænge af hjemlandets

lovgivning

og praksis.

Det er regeringens hensigt at

foretage en forenkling af det regelsæt, der gælder for

arbejdsmarkedsbidraget.

Imidlertid vil det af hensyn til forskudsregistreringen for 2008 ikke være

muligt at foretage egentlige systemmæssige ændringer. Regeringen vil derfor

på

et senere tidspunkt fremsætte forslag til forenklinger med henblik på, at

arbejdsmarkedsbidraget bedre kan integreres i det almindelige

personskattesystem.

3.3. Den Særlige Pensionsopsparing

Det foreslås at forlænge

suspensionen af betaling af bidrag til den særlige pensionsopsparing

(SP-bidraget) med yderligere et år frem til og med 2008.

3.4. Regulering af beløbsgrænserne i

skattelovgivningen

Det foreslås endvidere, at der

foretages en teknisk justering af reguleringen af beløbsgrænserne i

skattelovgivningen,

der reguleres efter personskattelovens § 20, så beløbsgrænserne for 2008

reguleres under hensyntagen til, at satsen for arbejdsmarkedsbidraget

foreslås

fastsat til 8 pct. Det drejer sig bl.a. om personfradraget, mellem- og

topskattegrænserne, beskæftigelsesfradraget m.fl.

Den foreslåede justering sker af

hensyn til at kunne gennemføre en rettidig afvikling af

forskudsregistreringen

for 2008, der ikke kan afvente lovændring, og de efterfølgende administrative

procedurer, der er forbundet med en ændret satsregulering i forhold til den

regulering, der er udmeldt i forslaget til finanslov for 2008. Heri er

reguleringen opgjort i overensstemmelse med de gældende bestemmelser i

arbejdsmarkedsfondsloven og satsreguleringsloven, hvorefter der er anvendt

den

budgetterede sats for arbejdsmarkedsbidraget på 7,5 pct.

På denne baggrund foreslås det

derfor, at der foretages en teknisk justering af reguleringen ved, at der for

indkomståret 2008 fastsættes et reguleringstal i personskattelovens § 20

på 176,7. Dette reguleringstal ville være fremkommet ved en regulering efter

de

gældende regler ved anvendelse af en sats for arbejdsmarkedsbidraget på 8

pct.

I de følgende år foretages der igen regulering efter de sædvanlige regler.

3.5. Forskudsregistreringen

De første faser af Forskud2008 er

iværksat. Det indebærer, at nogle få beløbsgrænser, der indgår i

indkomstopgørelsen

og fortrykkes på forskudsskemaet, allerede er fastsat i overensstemmelse med

den regulering, der er udmeldt i forslaget til finanslov for 2008. Det vil

sige, at de er reguleret under hensyntagen til en sats for

arbejdsmarkedsbidraget på 7,5 pct. I relation til Forskud2008 vil den

ovennævnte foreslåede justering af reguleringen af beløbsgrænserne, så der

tages

hensyn til et arbejdsmarkedsbidrag på 8 pct., blive vedtaget for sent i

forhold

disse fortrykte beløbsgrænser.

Der foreslås derfor nogle

beskedne justeringer af disse beløbsgrænser, så de kommer til at svare til

beløbsgrænserne, der fremgår af forskudsskemaet.

Det drejer sig om beløbsgrænsen

for overførsel til medarbejdende ægtefælle, der i 2008 foreslås fastsat, så

den

udgør 208.500 kr. i stedet for 207.300 kr., som fremkommer ved den justerede

regulering. Kapitalpensionsfradraget foreslås fastsat til 44.500 kr. i stedet

for 44.200 kr., og fradraget for gaver til almenvelgørende foreninger

foreslås

fastsat 14.000 kr. i stedet for 13.900 kr. Endvidere foreslås det at justere

to

beløbsgrænser i henholdsvis virksomhedsskatteloven og

pensionsbeskatningsloven,

således at de ligesom kapitalpensionsfradraget kommer til at udgøre 44.500

kr.

i stedet for 44.200 kr.

4. Økonomiske konsekvenser for det offentlige

4.1. Samlet økonomisk virkning af Lavere skat

på arbejde

De økonomiske virkninger i 2008, 2009 og 2010 samt de

varige virkninger af de forskellige elementer, der indgår i regeringens

forslag

til

Lavere skat på arbejde

, fremgår af tabel 1.

Tabel 1.

Skattenedsættelserne og finansieringen, mia. kr. 2008-niveau.

2008

2009

2010

Varig

virkning

Nedsættelse af indkomstskat

...........................

- 4,2

- 9,5

- 9,5

- 9½

- Forhøjelse af personfradraget

........................

- 0,8

- 1,7

- 1,7

- 1¾

- Forhøjelse af beskæftigelsesfradrag

...............

- 3,4

- 4,0

- 4,0

- 4

- Højere mellemskattegrænse

.............................

-

- 3,8

- 3,8

- 3¾

Finansiering

......................................................

4,2

6,3

6,4

9½

- Indeksering af energiafgifter

...........................

0,7

1,3

2,0

4

- Bortfald af skattenedsættelser ved

nedsættelse af AM-bidrag

.....................................................

3,5

3,5

3,5

3¼

- Tilbageløb1)

......................................................

-

1,5

1,5

1½

- Løft i arbejdsudbud2)

.......................................

-

-

-

¾

Samlet virkning

.................................................

0,0

- 3,9

- 3,2

0

Anm.:

Afrunding

kan betyde, at underkomponenter ikke summer til totaler. De viste varige

virkninger er afrundet til nærmeste kvarte mia. kr.

1)

Der er ikke her

taget nærmere stilling til tidsprofilen i tilbageløbet, som er angivet

svarende

til den varige virkning. Det gælder, at hvis tilbageløbet er mere gradvist,

så

må den langsigtede effekt forventes at stige som følge af beskatning af

afkastet af den medfølgende opsparing.

2)

Inklusiv ¼ mia.

kr., der afspejler, at den ekstra forøgelse af overførselssatserne på 0,2

pct.

(udover det der ville følge af lavere arbejdsmarkedsbidrag), som indgik i Mod

nye mål – Danmark 2015 og finansieres uden for skatteregnestykket, nu er

bortfaldet og i stedet udmøntes via højere personfradrag. I skønnet er der

taget højde for, at prisindekseringen af energiafgifter øger tilskyndelsen

til

energibesparelser, grænsehandel mv., hvilket trækker ned i provenuet fra

energiafgifter.

Det

direkte provenutab ved nedsættelserne af indkomstskatten udgør 4,2 mia. kr. i

2008 og ca. 9,5 mia. kr. i 2009 (2008-niveau), når de er fuldt indfaset.

Forhøjelse

af personfradraget medfører et direkte provenutab i 2008 på ca. 0,8 mia. kr.

og

i 2009 på ca. 1,7 mia. kr., mens beskæftigelsesfradraget medfører et direkte

provenutab

på ca. 3,4 mia. kr. i 2008 og ca. 4 mia. kr. i 2009 (2008-niveau).

Forhøjelsen

af mellemskattegrænsen medfører et direkte provenutab på ca. 3,8 mia. kr. i

2009 (2008-niveau).

Skattenedsættelsen er finansieret af, at nedsættelsen af

arbejdsmarkedsbidraget suspenderes, og at energiafgifternes realværdi

fastholdes uændret fra 2008 og frem, idet der i opgørelsen indregnes et skøn

for de afledte konsekvenser af de forskellige elementer i skattepakken. Under

iagttagelse af skattestoppet vil skattepakken dermed ikke reducere råderummet

til andre formål, herunder velfærd.

I forhold til et forløb med

uændrede nominelle afgiftssatser medfører indeksering af energiafgifterne et

merprovenu i 2008 på knap 0,7 mia. kr., som gradvist øges med 0,7 mia. årligt

frem til 2015 (2008-niveau). Den varige virkning af prisindekseringen i

2008-nivau skønnes til 4 mia. kr.

En nedsættelse af

arbejdsmarkedsbidraget ville efter gældende regler have medført en direkte

skattenedsættelse svarende til en provenuvirkning på godt 3½ mia. kr. netto i

2008, hvoraf ¼ mia. kr. (som varig virkning) på længere sigt ville vende

tilbage i form af højere indkomstskat fra pensionsopsparing.

Forslaget indebærer, at

overførselsindkomsterne og beskæftigelsesfradraget i 2008 øges svarende til

provenuvirkningen

af den nedsættelse af arbejdsmarkedsbidraget, som skulle have fundet sted

efter

reglerne i arbejdsmarkedsfondsloven. Hertil kommer finansiering fra de knap

0,7

mia. kr., der følger af prisreguleringen af energiafgifterne. Dvs. i 2008 er

den samlede lempelse hverken mere eller mindre, end hvis

arbejdsmarkedsbidraget

var sat ned efter gældende regler og energiafgifterne fastholdt uændret

nominelt.

I 2009 indfases nedsættelsen af indkomstskatterne fuldt ud.

Det betyder, at den samlede skatte- og afgiftsbetaling lettes i 2009 og nogle

år frem (i forhold til en situation med nedsat arbejdsmarkedsbidrag og faste

nominelle energiafgifter), fordi indekseringen af afgifterne endnu ikke er

fuldt indfaset. Den varige virkning er beregnet under hensyntagen til den

gradvise indfasning af afgiftsprovenuet.

De afledte virkninger på

arbejdsudbud mv. indtræffer ikke nødvendigvis allerede fuldt ud i 2009, men

samlet

vurderes forslaget at være neutralt for finanspolitikkens holdbarhed, jf.

tabel

1. Der er ikke foretaget skøn over indfasningen af de afledte virkninger.

Provenuet fra højere energiafgifter

er opgjort eksklusiv moms. Det vil sige, at der implicit tages hensyn til, at

større udgifter til energi »fortrænger« andet forbrug og dermed momsgrundlag.

Ændrede indkomstskatter skal korrigeres for »tilbageløb« via ændret

afgiftsgrundlag, før provenuet herfra kan sammenlignes med det anførte

afgiftsprovenu.

Hertil kommer det bidrag på ¾ mia. kr. fra øget

arbejdsudbud mv., som afspejler den styrkelse af finanserne, som samlet

forudsættes at komme fra de afledte effekter af skatteforslagene.

Konkret skønnes det, at

indkomstskattenedsættelserne og den ekstra forøgelse af

overførselsindkomsterne

i 2008 samlet kan øge arbejdsudbuddet svarende til arbejdsindsatsen fra

7.000-8.000 fuldtidsbeskæftigede, heraf ca. 1.000 personer som følge af øget

deltagelse, idet der her er taget højde for forøgelsen af

overførselsindkomsterne

på 0,6 pct., og at den gennemsnitlige arbejdstid øges på sigt med 0,3 pct.

som

følge af forslagene.

4.2. Provenuvirkning af forslagets enkelte

elementer

4.2.1. Forhøjelse af personfradraget

Den foreslåede forhøjelse af personfradraget skønnes at

medføre et umiddelbart provenutab på ca. 0,8 mia. kr. i 2008 og ca. 1,7 mia.

kr. årligt fra og med 2009. Af provenutabet vedrører ca.2

/3

kommunerne og ca.1

/3

staten.

4.2.2. Forhøjelse af beskæftigelsesfradraget

Den foreslåede forhøjelse af beskæftigelsesfradraget

skønnes at medføre et umiddelbart provenutab på ca. 3,4 mia. kr. i 2008 og

ca.

4 mia. kr. årligt fra og med 2009. Fradraget er et ligningsmæssigt fradrag og

reducerer dermed grundlaget for indkomstskatten til kommunerne og det

statslige

sundhedsbidrag. Af provenutabet vedrører således ca. ¾ kommunerne og ¼

staten.

4.2.3. Forhøjelse af mellemskattegrænsen

Den ekstraordinære forhøjelse af mellemskattegrænsen med

56.000 kr. fra 2009 skønnes at medføre et umiddelbart årligt provenutab på

ca.

3,8 mia. kr. Hele provenutabet vedrører staten.

4.2.4. Fastlåsning af AM-bidraget på 8 pct.

En nedsættelse af arbejdsmarkedsbidraget efter gældende

regler ville have medført et direkte provenutab i 2008 på 4,2 mia. kr.,

fordelt

med knap 0,7 mia. kr. til forøgelse (via satsreguleringen) af

overførselsindkomsterne

netto (efter afledt indkomstskat) og godt 3,5 mia. kr. til direkte

skattenedsættelser (lavere arbejdsmarkedsbidrag og beløbsgrænser i

personbeskatningen). Heraf vedrører ca. 0,9 mia. kr. kommunerne.

Af de 3,5 mia. kr. til direkte skattenedsættelser ville ca.

0,5 mia. kr. komme i medfør af lavere provenu fra arbejdsmarkedsbidrag af

pensionsindbetalinger, hvilket giver højere pensionsindbetalinger

efter

AM-bidrag og derigennem

på længere sigt

højere indkomstskatter,

svarende til ca. 0,25 mia. kr. i varig virkning, når pensionerne udbetales.

Det er endvidere vurderingen, at virkningen (på

finanspolitikkens holdbarhed) ved at fastholde den automatiske regulering af

arbejdsmarkedsbidragssatsen frem mod 2015 nogenlunde ville svare til

virkningen

af at nedsætte satsen til 7,5 pct. i 2008 og fastholde satsen på dette niveau

i

årene efter. Det er derfor også vurderingen, at en fastholdelse af

arbejdsmarkedsbidragssatsen på 8 pct. giver et finansieringsbidrag på 3¼ mia.

kr. årligt i hele perioden frem til 2015.

4.2.5. Samlet umiddelbar provenuvirkning af

lovforslaget

I tabel 2 er de umiddelbare provenumæssige konsekvenser af

lovforslaget sammenfattet. Tabellen omfatter alene indkomstskatteelementerne

i

Lavere

skat på arbejde.

Tabel 2.

Umiddelbare provenuvirkninger af lovforslaget

2008-niveau

2008

2009

Mio. kr.

1.

Personfradraget

forhøjes med 500 kr. i 2008 og med yderligere 500 kr. i 2009

;..........................................................................

-

820

-

1.650

2.

Beskæftigelsesfradraget

hæves til 4,0 pct., maks. 12.300 kr.

......

-

3.425

Beskæftigelsesfradraget

hæves til 4,25 pct., maks. 13.100 kr.

.....

-

4.015

3.

Mellemskattegrænsen

forhøjes med 56.000 kr.

..........................

-

3.790

I alt

indkomstskattelettelser

..........................................................

-

4.245

-

9.455

4.

Arbejdsmarkedsbidraget fastholdes på 8,0 pct.

Arbejdsmarkedsbidrag

af løn mv.

..............................

4.460

Arbejdsmarkedsbidrag

af indskud på pensionsordninger

;............................................................................

...

490

Ændring af

indkomstskat som følge af fradragsret for

arbejdsmarkedsbidrag

af løn mv.

...............................

-

2.220

Justeret

regulering af beløbsgrænser i skattelovgivningen

;............................................................................

...

780

Virkning ekskl.

justering af overførselsindkomster

.......

3.510

Varig virkning på

indkomstskat som følge af højere

arbejdsmarkedsbidrag

på pensionsindbetalinger

...........

-250

Virkning af

fastholdelse af arbejdsmarkedsbidraget på 8 pct.

.....

3.510

3.510

I alt

lovforslaget

;...........................................................................

-

735

-

5.945

Anm.:

Lovmodelberegninger

på basis af en stikprøve på 3,3 pct. af befolkningen i 2005, fremregnet til

2008 med fremskrivningsforudsætninger svarende til Økonomisk Redegørelse,

august 2007.

For en nærmere beskrivelse af de

provenumæssige konsekvenser af den foreslåede prisindeksering af afgifterne

på

energi i aftalen om

Lavere skat på arbejde

henvises til lovforslaget om

ændring af energiafgiftslovene, der forventes fremsat i oktober 2007.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne ovenfor om de

provenumæssige konsekvenser af det samlede forslag om

Lavere skat på arbejde

på kort og langt sigt.

Den fortsatte suspension af SP-bidraget har ingen

provenumæssige konsekvenser. Indbetalingerne til Den Særlige

Pensionsopsparing

har været suspenderet i årene 2004-2007. Med det foreliggende lovforslag

forlænges

suspensionen med yderligere et år. SP-ordningen henregnes i

nationalregnskabet

som privat opsparing, dvs. som en del af den private sektor. Fortsat

suspension

af SP-indbetalingerne vil som udgangspunkt ikke have nævneværdig effekt på

det

finanspolitiske råderum. Det skyldes, at SP-indbetalinger er disponeret til

fremtidige pensionsudbetalinger, som vil være skattepligtige på

udbetalingstidspunktet.

En fortsat suspension af SP-indbetalingerne vil dermed medføre et tilsvarende

lavere fremtidigt skattegrundlag og således lavere fremtidige

skatteindtægter.

I forhold til det finanspolitiske råderum vil der ved fortsat suspension af

SP-indbetalingerne

derfor først og fremmest være tale om en tidsmæssig fremrykning af

skattebetalinger.

Virkningerne af lovforslaget for det kommunale

skatteprovenu i de kommuner, der vælger at selvbudgettere i 2008, vil blive

neutraliseret i henhold til aftalen fra 10. juni 2007 mellem regeringen og

Kommunernes

Landsforening om den kommunale økonomi i 2008. Fra 2009 vil virkningerne

indgå

i det beregnede udskrivningsgrundlag i forbindelse med

kommuneforhandlingerne.

Lovforslaget har ingen økonomiske konsekvenser for regionerne.

Ved genfremsættelsen af dette lovforslag i oktober vil der

være indsat en bestemmelse om den konkrete gennemførelse af neutraliseringen

af

de økonomiske konsekvenser for kommunerne i henhold til aftalen af 10. juni

2007 med Kommunernes Landsforening.

De umiddelbare økonomiske konsekvenser af

Lavere skat på

arbejde

er for en række stiliserede familietyper vist i tabel 3. Tallene

belyser virkningen for 2009 i forhold til uændrede 2007-regler. Ud over

forhøjelsen af personfradraget, beskæftigelsesfradraget og

mellemskattegrænsen,

som er foreslået i dette lovforslag, medtager tabellen virkningerne af

forslagene om en ekstraordinær forhøjelse af overførselsindkomsterne på 0,6

pct. og om prisindeksering af energiafgifterne.

Tabel 3.

Virkningen af

Lavere skat på arbejde

i 2009 for personer på forskellige indkomsttrin

2008-niveau

Indkomst før fradrag

af arbejdsmarkedsbidrag

Ændring af

rådighedsbeløb som følge af:

Højere personfradrag

Højere beskæftigelsesfradrag

Højere

mellemskatte-grænse

Prisindeksering af energi-

afgifter3)

Samlet ændring

Kr.

Kr.

Kr.

Kr.

Kr.

Kr.

Pct.1)

Pensionist uden ATP

....................

130.512

388

0

0

-

190

6392)

0,5

Deltidsansat

.........

170.000

388

991

0

-

190

1.188

0,7

Ufaglært arbejder

.

200.000

388

1.166

0

-

200

1.353

0,7

Ufaglært arbejder

.

220.000

388

1.282

0

-

210

1.460

0,7

Faglært arbejder

...

250.000

388

1.457

0

-

230

1.615

0,6

Faglært arbejder

...

300.000

388

1.748

0

-

260

1.876

0,6

Faglært arbejder

...

350.000

388

1.798

2.532

-

280

4.438

1,3

Funktionær

...........

400.000

388

1.798

3.360

-

300

5.246

1,3

Højtlønnet

............

600.000

388

1.798

3.360

-

340

5.206

0,9

Højtlønnet

............

1.000.000

388

1.798

3.360

-

420

5.126

0,5

Anm.:

I

beregningerne er anvendt kapitalindkomster og fradrag svarende til

gennemsnittet på de angivne indkomstniveauer.

1)

Samlet ændring i

pct. af indkomsten før fradrag af arbejdsmarkedsbidrag.

2)

Heri er indregnet

en fremgang i rådighedsbeløbet på 441 kr. efter skat som følge af forøgelsen

af

overførselsindkomsterne med 0,6 pct.

3)

Inkl. moms men

ekskl. overvæltning af afgiftsbelastningen på erhvervene.

Eksemplerne viser, at

skattenedsættelsen ved det højere personfradrag udgør 388 kr. for alle uanset

indkomstens størrelse. Forhøjelsen af beskæftigelsesfradraget giver en

skattelettelse på op til 1.798 kr. i en gennemsnitskommune i 2009 for

personer

med indkomst op til ca. 308.200 kr., svarende til en månedsløn på ca. 25.700

kr. før fradrag af arbejdsmarkedsbidrag. For personer med højere indkomster

kan

skattenedsættelsen maksimalt udgøre 1.798 kr.

Forhøjelsen af mellemskattegrænsen medfører herudover en

skattenedsættelse mellem 0 og 3.360 kr. for lønmodtagere med indkomster

mellem

ca. 304.000 kr. og ca. 365.000 kr. før fradrag af arbejdsmarkedsbidrag,

svarende til månedslønninger mellem ca. 25.300 kr. og 30.400 kr. For personer

med indkomster over 365.000 kr. kan skattenedsættelsen maksimalt udgøre 3.360

kr. uanset indkomstens størrelse.

Indekseringen af energiafgifterne med udviklingen i

nettoprisindekset vil øge afgiftsbelastningen med ca. 190 kr. for en

pensionist

uden ATP og op til ca. 420 kr. for en højtlønnet med en indkomst på 1 mio.

kr.

Afgiftsbelastningen er beregnet inkl. moms, men ekskl. overvæltning af

afgiftsbelastningen på erhvervene.

Inklusiv nedsættelserne af indkomstskatten, som regeringen

gennemførte med Forårspakken fra 2004, bliver der tale om, at en enlig

ufaglært

lønmodtager med en indkomst på 220.000 kr. samlet har fået indkomstskatten

nedsat med 3.500 kr. fra 2009 i forhold til den skat, der skulle være betalt

med uændret videreførelse af reglerne fra før 2004 med et

arbejdsmarkedsbidrag

på 8 pct. For en enlig faglært arbejder med en årsindkomst på 350.000 kr.

udgør

den tilsvarende samlede nedsættelse af indkomstskatten i 2009 ca. 10.500 kr.

I tabel 4 er vist ændringerne i marginalskatten for

lønindkomst – skatten af en ekstra tjent krone - opgjort efter gældende

regler

og efter

Lavere skat på arbejde.

Tabel 4.

Effektive marginalskatter for lønindkomst

2007-regler

Forslag i 2009

Ændring fra 2007

til 2009

Antal

skatteydere i

2009

Pct.

Pct.

Procent-

point

(1.000)

Laveste

marginalskat

................................

42,9

42,3

-

0,6

3.200

Fra mellemste til

laveste marginalskat1)

49,2

43,7

-

5,5

Skatteydere der

betaler topskat men ikke mellemskat2)

............................................

57,5

57,5

0,0

330

Skatteydere der

betaler både mellem- og topskat

....................................................

63,0

63,0

0,0

675

Anm.:

Der

er indregnet en kommunal skatteprocent (inkl. kirke) på 25,3 pct. svarende

til

gennemsnittet i 2007.

1)

For indkomster

mellem ca. 304.000 kr. og ca. 365.000 kr. (før fradrag af

arbejdsmarkedsbidrag)

(Månedsløn fra ca. 25.300 kr. til ca. 30.400 kr.)

2)

Gifte skatteydere,

med overført uudnyttet bundfradrag for mellemskatten fra en ægtefælle. Med

forhøjelsen af mellemskattegrænsen skønnes det at dreje sig om ca. 330.000

topskatteydere, der betaler topskat men ikke mellemskat, mod ca. 125.000

personer

i dag.

Forhøjelsen af

beskæftigelsesfradraget medfører en sænkning af marginalskatten med 0,6

procentpoint, mens forhøjelsen af mellemskattegrænsen bevirker, at ca.

575.000

personer får sænket marginalskatten med 5,5 procentpoint.

Af samtlige ca. 4,6 mio. skattepligtige personer i 2009

skønnes ca. 0,4 mio. ikke at skulle betale indkomstskat, idet deres indkomst

ligger under personfradragsgrænsen. Ca. 3,2 mio. personer betaler alene

proportionale skatter – kommuneskat, kirkeskat, sundhedsbidrag og

bundskat – mens

ca. 1 mio. personer tillige betaler progressiv skat. Heraf skønnes ca.

675.000

personer, der betaler både mellem- og topskat, at ligge på den højeste

marginalskat på 63 pct., mens ca. 330.000 personer vil have en marginalskat

på

ca. 57,5 pct., idet de betaler topskat men ikke mellemskat. Denne gruppe

omfatter fortrinsvis gifte skatteydere, der får overført uudnyttet

mellemskattebundfradrag fra en ægtefælle.

5. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Lovforslaget har positive økonomiske konsekvenser for

erhvervslivet. De dynamiske effekter af det samlede forslag til

Lavere skat

på arbejde

vil medføre en strukturel stigning i arbejdsudbuddet, der er til

gunst for erhvervslivet og dansk økonomi. Indekseringen af energiafgifterne

vil

for 40 pct. vedkommende i første omgang belaste erhvervene, men kan på sigt

blive

nedvæltet i lønningerne.

6. Administrative konsekvenser for det

offentlige

En implementering af forslaget

skønnes at medføre øgede engangsomkostninger for SKAT til systemtilretninger

på

i alt 1,8 mio. kr. under forudsætning af, at lovforslaget vedtages senest den

1. november 2007 i overensstemmelse med den politiske aftale af 3. september

2007, jf. bemærkningerne under indledningen til de almindelige bemærkninger

om

forskudsregistreringen for 2008.

7. Administrative konsekvenser for

erhvervslivet

Forudsat at lovforslaget vedtages

tids nok til, at ændringerne kan indarbejdes i den ordinære

forskudsregistrering

for 2008, har forslaget ingen administrative konsekvenser for erhvervslivet.

8. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen

miljømæssige konsekvenser

9. Administrative konsekvenser for borgerne

Forudsat at lovforslaget vedtages

tids nok til, at ændringerne kan indarbejdes i den ordinære

forskudsregistrering

for 2008, har forslaget ingen administrative konsekvenser for borgerne.

10. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ingen

EU-retlige aspekter.

11.

Høring

Lovforslaget er en udmøntning af indkomstskatteelementerne

i aftalen om

Lavere skat på arbejde

af 3. september 2007 mellem regeringen

(Venstre og Det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti. Lovforslaget

har

ikke forinden fremsættelsen været sendt i høring.

12. Sammenfattende skema

Samlet vurdering af konsekvenser af lovforslaget

Positive konsekvenser

Negative konsekvenser

Økonomiske konsekvenser for det offentlige

Samlet set skønnes forslaget at være provenuneutralt i

2008 og medføre et provenutab i 2009 på ca. 3,9 mia. kr. I 2010 skønnes

provenutabet at udgøre ca. 3,2 mia. kr.

Målt på varig virkning skønnes

Lavere skat på arbejde

samlet set at være neutralt for finanspolitikkens holdbarhed.

De økonomiske konsekvenser af lovforslaget for

kommunerne vil blive udlignet i henhold til aftalen med Kommunernes

Landsforening.

Ingen

Administrative konsekvenser for det offentlige

En implementering af forslaget skønnes at medføre øgede

engangsomkostninger for SKAT til systemtilretninger på i alt 1,8 mio. kr.

Ingen

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

De dynamiske effekter af det samlede forslag til

Lavere

skat på arbejde

vil medføre en strukturel stigning i arbejdsudbuddet, der

er til gunst for erhvervslivet og dansk økonomi.

Ingen

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Ingen

Ingen

Miljømæssige konsekvenser

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for borgerne

Ingen

Ingen

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1-7

Det foreslås at afskaffe

Arbejdsmarkedsfonden og arbejdsmarkedsfondslovens reguleringsmekanisme samt

at

fastsætte bidragssatsen til 8 pct. Som følge af afskaffelsen af

Arbejdsmarkedsfonden foreslås det samtidig at ændre lovens navn til Lov om

Arbejdsmarkedsbidrag.

Arbejdsmarkedsbidraget

som socialt bidrag o

pkræves ikke hos personer,

der er socialt sikret i en anden EU-medlemsstat. Tilsvarende opkræves der

ikke

arbejdsmarkedsbidrag hos personer, der i medfør af bilateral social

konvention

er berettiget i et andet land til en af de ydelser, som

arbejdsmarkedsbidraget

har været med til at finansiere. Uanset at arbejdsmarkedsbidraget som

konsekvens af fjernelsen af arbejdsmarkedsfonden mister sin karakter af

socialt

bidrag videreføres dette umiddelbart. Forslaget til nyaffattelsen af

§ 7,

stk. 4, er en følge heraf. Ved den forenkling af regelsættet, som det er

regeringens hensigt at foretage på et senere tidspunkt, vil der blive set

nærmere herpå, jf. de almindelige bemærkninger pkt. 3.2.

Det foreslås videre præciseret, at arbejdsgiver/hvervgiver

skal beregne og opkræve arbejdsmarkedsbidraget for arbejdsudlejede personer.

Til § 2

Til nr. 1

Det foreslås, at der ikke skal indbetales bidrag til Den Særlige

Pensionsopsparing (SP-bidrag) i 2008.

Den Særlige Pensionsopsparing er en obligatorisk

opsparingsordning, hvor alle beskæftigede (lønmodtagere og selvstændigt

erhvervsdrivende)

og visse overførselsindkomstmodtagere får opkrævet 1 pct. af indkomsten.

Indbetalingerne til Den Særlige Pensionsopsparing har været

suspenderet i 2004 til 2007. Med det foreliggende lovforslag forlænges

suspensionen med yderligere et år.

Til nr. 2

Den foreslåede ændring er en

konsekvens af, at lov om en arbejdsmarkedsfond foreslås ændret til lov om

arbejdsmarkedsbidrag.

Til §§ 3 til 6

Den foreslåede ændring er en

konsekvens af, at lov om en arbejdsmarkedsfond foreslås ændret til lov om

arbejdsmarkedsbidrag.

Til § 7

Til nr. 1

Den foreslåede ændring er en

konsekvens af, at lov om en arbejdsmarkedsfond foreslås ændret til lov om

arbejdsmarkedsbidrag.

Til nr. 2

Grænsegængere efter

kildeskattelovens afsnit I A har under visse betingelser mulighed for at opnå

beskæftigelsesfradrag efter ligningslovens § 9 J. Det foreslås, at de

foreslåede forhøjelser af beskæftigelsesfradraget også skal finde anvendelse

for denne persongruppe.

Grænsegængere er personer, som er

begrænset skattepligtige efter kildeskattelovens § 2 eller

kulbrinteskatteloven,

eller som efter en indgået dobbeltbeskatningsoverenskomst er hjemmehørende i

en

anden stat, i Grønland eller på Færøerne.

Der henvises i øvrigt til

bemærkningerne til § 8, nr. 5 og 6.

Til nr. 3

Det foreslås at ændre grundbeløbet

for overførsel af virksomhedsoverskud til en medarbejdende ægtefælle fra

117.300 kr. til 117.950 kr. Ændringen sikrer, at beløbsgrænsen efter

regulering

i henhold til personskattelovens § 20 i 2008 kommer til at udgøre det

beløb, der fremgår af forskudsopgørelsen. Beløbsgrænsen er her fortrykt til

208.500 kr., som er fastsat i overensstemmelse med den regulering, der er

udmeldt i forslaget til finanslov for 2008, dvs. reguleret under hensyntagen

til en sats for arbejdsmarkedsbidraget på 7,5 pct.

Ved den foreslåede ændring af

reguleringstallet i personskattelovens § 20, jf. lovforslagets

§ 11,

nr. 4, ville beløbsgrænsen for 2008 med uændret grundbeløb udgøre 207.300 kr.

Uden den foreslåede ændring ville det medføre, at indkomstopgørelsen og

skatteberegningen

i 2008 ville blive fortaget med en beløbsgrænse, der er 1.200 kr. mindre end

det udmeldte beløb for den maksimale andel af overskuddet af virksomhed, der

kan overføres til en medarbejdende ægtefælle.

Til § 8

Til nr. 1

Den foreslåede ændring er en

konsekvens af, at lov om en arbejdsmarkedsfond foreslås ændret til lov om

arbejdsmarkedsbidrag.

Til nr. 2

Det foreslås at ændre

grundbeløbet for det maksimale årlige fradrag for gaver til almenvelgørende

foreninger mv. fra 7.850 kr. til 7.900 kr. Ændringen sikrer, at beløbsgrænsen

efter regulering i henhold til personskattelovens § 20 i 2008 kommer til

at udgøre det beløb på 14.000 kr., der fremgår af forskudsopgørelsen.

Ved den foreslåede ændring af

reguleringstallet i personskattelovens § 20, jf. lovforslagets

§ 11,

nr. 4, ville beløbsgrænsen for 2008 med uændret grundbeløb udgøre 13.900 kr.

Der henvises i øvrigt til

bemærkningerne til § 7, nr. 3.

Til nr. 3

Fuldt skattepligtige personer,

der er hjemmehørende i Danmark, men socialt sikrede i udlandet har også

mulighed for at opnå beskæftigelsesfradrag efter ligningslovens § 9 J.

Det

foreslås, at de foreslåede forhøjelser af beskæftigelsesfradraget også skal

finde anvendelse for denne persongruppe.

Der henvises i øvrigt til

bemærkningerne til nr. 5 og 6.

Til nr. 4.

Efter gældende regler kan

begrænset skattepligtige gifte personer under visse betingelser fradrage et

grundbeløb på 22.900 kr. i den skattepligtige indkomst. Grundbeløbet svarer

til

det almindelige personfradrag for fuldt skattepligtige personer over 18 år.

Det

foreslås, at de foreslåede forhøjelser af personfradraget også skal finde

anvendelse for denne persongruppe. For indkomståret 2008 foreslås det således

at forhøje fradraget med 500 kr. og med yderligere 500 kr. fra og med 2009.

Forhøjelsen sker ved at forhøje grundbeløbene, der er i 1987-niveau, fra

22.900

kr. til 23.200 kr. i 2008 og yderligere til 23.450 kr. i 2009.

Der henvises i øvrigt til

bemærkningerne til § 11, nr. 2 og 3 og § 14, stk. 3.

Til nr. 5 og 6.

Efter gældende regler kan erhvervsaktive

personer – lønmodtagere og selvstændigt erhvervsdrivende – ved

opgørelsen af

den skattepligtige indkomst fradrage 2,5 pct. af arbejdsindkomsten.

Arbejdsindkomsten

er arbejdsmarkedsbidragsgrundlaget fratrukket eventuelle indbetalinger til

arbejdsgiveradministrerede pensionsordningen, herunder ATP, samt bidrag til

privattegnede pensionsordninger. Fradraget kan dog højst udgøre et grundbeløb

på 4.350 kr. Grundbeløbet er angivet i 1987-niveau og udgør efter

reguleringen

i personskatteloven 7.700 kr. i 2008.

For indkomståret 2008 foreslås

det at forhøje beskæftigelsesfradraget til 4,0 pct., og det maksimale fradrag

til 12.300 kr. Grundbeløbene angives i 1987-niveau i skattelovgivningen. Det

maksimale fradrag for indkomståret 2008 på 12.300 kr. vil således i

1987-niveau

være fastsat til et grundbeløb på 6.950 kr.

Fra indkomståret 2009 og

fremefter foreslås det at forhøje beskæftigelsesfradraget yderligere til 4,25

pct. og det maksimale fradrag til 13.100kr. (2008-niveau). Grundbeløbene

angives i 1987-niveau i skattelovgivningen og vil i 1987-niveau være fastsat

til et grundbeløb på 7.400 kr.

Beløbene reguleres som hidtil

efter personskattelovens § 20.

Der henvises i øvrigt til § 14,

stk. 2.

Til § 9

Den foreslåede ændring er en

konsekvens af, at lov om en arbejdsmarkedsfond foreslås ændret til lov om

arbejdsmarkedsbidrag.

Til § 10

Til nr. 1

Den foreslåede ændring er en

konsekvens af, at lov om en arbejdsmarkedsfond foreslås ændret til lov om

arbejdsmarkedsbidrag.

Til nr. 2 og 3

Det foreslås at ændre grundbeløbet

i pensionsbeskatningslovens § 16, stk. 1, for indskud på

kapitalpension

fra 25.000 kr. til 25.150 kr. Ændringen sikrer, at beløbsgrænsen efter

regulering i henhold til personskattelovens § 20 i 2008 kommer til at

udgøre det beløb på 40.500 kr., der fremgår af forskudsopgørelsen.

Ved den foreslåede ændring af

reguleringstallet i personskattelovens § 20, jf. lovforslagets

§ 11,

nr. 4, ville beløbsgrænsen for 2008 med uændret grundbeløb udgøre 40.200 kr.

Der henvises i øvrigt til

bemærkningerne til § 7, nr. 3.

Der foreslås en tilsvarende

ændring af grundbeløbet i pensionsbeskatningslovens § 18, stk. 5,

for

opfyldningsfradraget vedrørende ratepensioner fra 25.000 kr. til 25.150 kr.,

der sikrer, beløbsgrænsen i 2008 ligesom hidtil kommer til at svare til

beløbsgrænsen

for indskud på kapitalpension.

Til § 11

Til nr. 1

Det foreslås at forhøje

grundbeløbet mellemskattegrænsen fra 158.300 kr. til 190.000 kr.

Grundbeløbene er fastsat i

1987-prisniveau, og efter regulering i henhold til personskattelovens

§ 20

forhøjes beløbsgrænsen for mellemskatten i aktuelt prisniveau herved med

ekstra

56.000 kr. fra 279.800 kr. til 335.800 kr. Hermed svarer mellemskattegrænsen

til den gældende topskattegrænse.

Den foreslåede forhøjelse af

grundbeløbet er beregnet således, at den ekstraordinære forhøjelse på 56.000

kr. sker i 2008-prisniveau.

Forhøjelsen af grundbeløbene får

virkning fra og med 2009. Beløbene reguleres som hidtil efter

personskattelovens

§ 20.

Til nr. 2 og 3

Det foreslås at forhøje

personfradraget for fuldt skattepligtige personer over 18 år fra 22.900 kr.

til

23.200 kr. i 2008 og yderligere til 23.450 kr. i 2009. For fuldt

skattepligtige

personer under 18 år foreslås grundbeløbet forhøjet fra 17.000 kr. til 17.300

kr. i 2008 og yderligere til 17.600 kr. i 2009.

Grundbeløbene er fastsat i

1987-prisniveau, og efter regulering i henhold til personskattelovens

§ 20

forhøjes begge personfradrag i aktuelt prisniveau herved med ekstra 1.000 kr.

over to år fra 40.500 kr. til 41.000 kr. i 2008 og 41.500 kr. i 2009 for det

almindelige

personfradrag og fra 30.100 kr. til 30.600 kr. i 2008 og til 31.100 kr. i

2009

for personer under 18 år. (2008-niveau).

Der henvises i øvrigt til

bemærkningerne til § 14, stk. 3.

Til nr. 4

Det foreslås, at der foretages en

teknisk justering af reguleringen af beløbsgrænserne i skattelovgivningen,

der

reguleres efter personskattelovens § 20. Beløbsgrænserne for 2008

foreslås

reguleret under hensyntagen til, at satsen for arbejdsmarkedsbidraget

foreslås

fastlåst på 8 pct. Justeringen foretages for at kunne gennemføre en rettidig

afvikling af forskudsregistreringen for 2008. Satsreguleringen er allerede

udmeldt i overensstemmelse med de gældende regler i arbejdsmarkedsfondsloven

og

satsreguleringsloven. Det indebærer, at der er anvendt den budgetterede sats

for arbejdsmarkedsbidraget på 7,5 pct.

Reguleringstallet for

indkomståret 2008 foreslås herefter fastsat til 176,7 svarende til det, der

ville være fremkommet efter de gældende regler ved anvendelse af en

arbejdsmarkedsbidragssats på 8 pct. I de følgende år foretages igen

regulering

efter de normale regler.

Til § 12

Den foreslåede ændring er en

konsekvens af, at lov om en arbejdsmarkedsfond foreslås ændret til lov om

arbejdsmarkedsbidrag.

Til § 13

Det foreslås at ændre

grundbeløbet for konvertering af kapitalindkomst til personlig indkomst fra

25.000 kr. til 25.150 kr. Ændringen sikrer, at beløbsgrænsen i 2008 ligesom

hidtil kommer til at svare til beløbsgrænsen for indskud på kapitalpension,

jf.

bemærkningerne til § 7, nr. 3 og § 10.

Til § 14

Til stk. 1.

Det foreslås, at loven træder i

kraft dagen efter bekendtgørelse i Lovtidende, og at den med de i

stk. 2-4

nævnte modifikationer har virkning fra og med indkomståret 2008.

Til stk. 2.

Forslaget om at forhøje

beskæftigelsesfradraget har virkning fra 2008, men forhøjelsen indføres i to

tempi. For indkomståret 2008 er det i stk. 2 fastsat, at procentsatsen

udgør 4,0 pct. og grundbeløbet 6.950 kr. For indkomståret 2009 og fremefter

er

det direkte fastsat i kildeskattelovens § 5 B, stk. 2, og

ligningslovens § 8 M, stk. 2, og § 9 J, at

beskæftigelsesfradraget

er 4,25 pct. og højst kan ud gøre et grundbeløb 7.400 kr. Grundbeløbene er

fastsat i 1987-prisniveau og reguleres efter personskattelovens § 20 til

aktuelt prisniveau.

Til stk. 3

Forslaget om at forhøje

personfradraget har virkning fra 2008, men også denne forhøjelse indføres

over

to år. For indkomståret 2008 udgør grundbeløbet for det almindelige

personfradrag 23.200 kr. og 17.300 kr. for personer under 18 år. For

indkomståret

2009 og fremefter er det direkte fastsat i personskattelovens § 10,

stk. 1,

og ligningslovens § 9 F, at grundbeløbet udgør 23.450 kr., mens

personfradraget for personer under 18 år på 17.600 kr. fremgår af

personskattelovens

§ 10, stk. 2.

Til stk. 4.

Forslaget om forhøjelse af mellemskattegrænsen

har virkning fra og med indkomståret 2009. For indkomståret 2008 er

grundbeløbet for mellemskatten således stadig 158.300 kr. Grundbeløbene er

fastsat i 1987-prisniveau og reguleres som hidtil efter personskattelovens

§ 20

til aktuelt prisniveau.

Lovforslaget sammenholdt med gældende regler

Gældende formulering

Lovforslaget

§ 1

I lov om en arbejdsmarkedsfond (arbejdsmarkedsfondsloven),

jf. lovbekendtgørelse nr. 1018 af 10. oktober 2006, som ændret ved

§ 3

i lov nr. 516 af 7. juni 2006, § 9 i lov nr. 1545 af 20. december 2006,

§ 4 i lov nr. 345 af 18. april 2007, § 2 i lov nr. 347 af 18. april

2007 og

senest ved § 1 i lov nr. 538 af 6.

juni 2007, foretages følgende ændringer:

Lovens titel affattes således:

»Lov om arbejdsmarkedsbidrag«.

2.

Overskriften før

§ 1

affattes

således:

Fondens opbygning og indtægter

»Bidragets størrelse«

§ 1.

Der oprettes en Arbejdsmarkedsfond,

der af indtægterne finansierer statens udgifter:

3.

§§ 1 og 2

ophæves.

a)

efter § 79 i

lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,

b)

i henhold til lov

om en lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om åben uddannelse

(erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v., lov om arbejdsmarkedsuddannelser

m.v., dog undtaget Træningsskolens arbejdsmarkedsuddannelser (TAMU), lov om

erhvervsuddannelser, for så vidt angår voksenerhvervsuddannelse, lov om

godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, lov

om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) samt tilskud til udgifter til

uddannelsesplanlægning på det erhvervsrettede voksen- og

efteruddannelsesområde

afsat på finansloven,

c)

i henhold til lov

om børnepasningsorlov,

d)

til dagpenge ved

sygdom eller fødsel efter lov om dagpenge ved sygdom og fødsel,

e)

til førtidspension

efter § 16, jf. § 52 i lov om social pension og § 6,

stk. 4, i lov nr. 285 af 25. april 2001 om ændring af lov om social

pension og andre love (Førtidspensionsreform) efter fradrag af overførsel fra

den sociale pensionsfond, jf. § 1 i lov om den sociale pensionsfond,

f)

til revalidering

efter §§ 52 og 63-65, jf. § 103 i lov om aktiv socialpolitik,

g)

til

ledighedsydelse efter §§ 74 d og 74 e, jf. § 104 i lov om aktiv

socialpolitik.

Stk. 2.

Fonden bestyres af finansministeren. De

udgiftsområder, som finansieres af fonden, jf. stk. 1, henhører under de

pågældende ressortministre.

§ 2.

Arbejdsmarkedsfonden oppebærer indtægter

fra:

a)

arbejdsmarkedsbidrag

fra lønmodtagere m.fl. og selvstændigt erhvervsdrivende,

b)

indbetalt

medlemsbidrag fra arbejdsløshedskasser, jf. § 76 i lov om

arbejdsløshedsforsikring m.v.,

c)

selvstændiges og

forsikrede arbejdsgiveres forsikringsbidrag efter §§ 20 og 27 i lov om

dagpenge ved sygdom og fødsel,

d)

overførsel fra

staten af et beløb på 3.300 mio. kr., som reguleres efter stk. 2 og

e)

overførsler fra

staten, herunder i tilfælde af regulering, jf. § 4.

Stk. 2.

Beløbet i stk. 1, litra d, opgøres som

det foregående finansårs budgetterede beløb tillagt eller fratrukket et beløb

beregnet med en procent, der svarer til den procentvise ændring i det

budgetterede

grundlag for lønmodtagerbidraget, jf. § 8, stk. 1, fra det

foregående finansår til det kommende finansår. Den i 1. pkt. nævnte procent

beregnes med én decimal, og det regulerede beløb afrundes til nærmeste

kronebeløb, der kan deles med 1 mio. Beløbet i stk. 1, litra d, beregnes

én gang om året, og beregningerne optages i anmærkningerne til paragraffen

for Arbejdsmarkedsfonden i finanslovforslaget.

4.

§ 3

affattes således:

§ 3.

Arbejdsmarkedsbidraget for lønmodtagere m.fl.

og selvstændigt erhvervsdrivende til Arbejdsmarkedsfonden er 8,0 pct. af

bidragsgrundlaget, jf. dog § 4.

»

§ 3.

Arbejdsmarkedsbidraget udgør 8 pct. af

bidragsgrundlaget efter denne lov.«

§ 4.

Behovet for regulering af bidragssatsen

beregnes én gang om året. Beregningerne optages i anmærkningerne til

paragraffen for Arbejdsmarkedsfonden i finanslovforslaget.

5.

§ 4

ophæves.

Stk. 2.

Regulering af bidragssatsen sker første

gang, når der med den i § 3 anførte bidragssats i henhold til budgettet

opstår overskud i Arbejdsmarkedsfonden uden overførsler fra staten efter

§ 2, stk. 1, litra e.

Stk. 3.

Reguleringsbehovet for Arbejdsmarkedsfonden

beregnes på grundlag af forskellen mellem

a)

fondens

budgetterede indtægter i det kommende finansår fra arbejdsmarkedsbidrag

beregnet med finansårets bidragssats efter § 3 eller i tilfælde af

regulering med det foregående finansårs bidragssats tillagt fondens andre

indtægter, herunder en beregnet overførsel fra staten svarende til det

foregående finansårs budgetterede overførsel til fonden efter § 2,

stk. 1, litra e, opregnet med 2 pct. tillagt eller fratrukket

tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, jf. lov om en

satsreguleringsprocent,

og

b)

fondens

budgetterede udgifter i det kommende finansår.

Stk. 4.

Reguleringsbehovet dækkes således, jf. dog

stk. 2 og 5:

a)

Halvdelen gennem

ændring af satsen for lønmodtagerbidraget og de selvstændigt

erhvervsdrivendes bidrag, således at bidragssatsen forhøjes, hvis

reguleringsbehovet er positivt, og nedsættes, hvis reguleringsbehovet er

negativt.

b)

Halvdelen ved

ændring af statens overførsel til fonden efter § 2, stk. 1, litra

e, således at overførslen forhøjes, hvis reguleringsbehovet er positivt, og

nedsættes, hvis reguleringsbehovet er negativt.

Stk. 5.

Hvis beregningen i henhold til stk. 4

medfører, at satsen for lønmodtagernes og de selvstændigt erhvervsdrivendes

bidrag skal være negativ, sættes satsen til nul for det pågældende finansår.

Den del af reguleringen, som på grund heraf ikke bliver fordelt, anvendes til

at nedsætte statens overførsel efter § 2, stk. 1, litra e.

Stk. 6.

På grundlag af den beregnede regulering

fastsættes den bidragssats for lønmodtagere og selvstændigt erhvervsdrivende,

hvormed bidragene opkræves. Bidragssatsen fastsættes i procent med 1 decimal.

§ 7.

---

6.

§ 7, stk. 4,

affattes

således:

Stk. 4.

Bidragspligt efter stk. 1 og 2

bortfalder, hvor dette for en eller flere af de i § 1 nævnte ydelser

følger af en af Danmark tiltrådt mellemfolkelig aftale.

»

Stk. 4.

Bidragspligt efter stk. 1 og 2

bortfalder for personer, som i medfør af en af Danmark tiltrådt

mellemfolkelig aftale er omfattet af udenlandsk sikringslovgivning på

områder, som i dansk lovgivning er omfattet af:

a)

§ 79 i lov om

arbejdsløshedsforsikring m.v.,

b)

lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats, lov om åben uddannelse (erhvervsrettet

voksenuddannelse) m.v., lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., dog undtaget

Træningsskolens arbejdsmarkedsuddannelser (TAMU), lov om erhvervsuddannelser,

dog kun for voksenerhvervsuddannelse, lov om godtgørelse ved deltagelse i

erhvervsrettet

voksen- og efteruddannelse, lov om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) samt

tilskud til udgifter til uddannelsesplanlægning på det erhvervsrettede

voksen-

og efteruddannelsesområde afsat på finansloven,

c)

lov om

børnepasningsorlov,

d)

bestemmelser om

dagpenge ved sygdom eller fødsel efter lov om sygedagpenge og barselloven,

e)

førtidspension

efter § 16, jf. § 52 i lov om social pension og § 6,

stk. 4, i lov nr. 285 af 25. april 2001 efter fradrag af overførsel fra

den sociale pensionsfond,

f)

revalidering efter

§§ 52 og 63-65, jf. § 103 i lov om aktiv socialpolitik eller,

g)

ledighedsydelse

efter §§ 74 d og 74 e, jf. § 104 i lov om aktiv socialpolitik.«

7.

§ 11,

stk. 1, 1. pkt

., affattes således:

§ 11.

For bidragsgrundlag, der skal opgøres efter

§ 8, stk. 1, litra a, samt litra b og e i det omfang, indkomsterne

er gjort til A-indkomst med hjemmel i kildeskattelovens § 43,

stk. 2,

opgør arbejdsgiveren ved enhver udbetaling af løn, vederlag, honorarer m.v.

bidragsgrundlaget og beregner bidragets størrelse, jf. dog stk. 2-4 og

8. Fri kost og logi omfattet af kildeskattelovens § 43, stk. 1, og

fri bil indgår i bidragsgrundlaget med de værdier, som indgår i grundlaget

for A-skattetræk. Arbejdsgiveren giver den ansatte meddelelse om bidragets

størrelse.

»§ 11.

For bidragsgrundlag, der skal opgøres efter

§ 8, stk. 1, litra a, samt efter litra b, e og k i det omfang, at

indkomsterne er gjort til A-indkomst efter kildeskattelovens § 43,

stk. 2, opgør arbejdsgiveren eller hvervgiveren ved enhver udbetaling af

løn, vederlag, honorarer m.v. bidragsgrundlaget og beregner bidragets

størrelse,

jf. dog stk. 2-4 og stk. 8.«

§ 2

I lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. lovbekendtgørelse

nr. 848 af 21. juli 2006, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 1587 af 20.

december 2006 og senest ved § 5 i lov nr. 577 af 6. juni 2007, foretages

følgende ændringer:

§ 17 f.

Der opkræves en særlig pensionsopsparing til

Arbejdsmarkedets Tillægspension på 1,0 pct. af bidragsgrundlaget efter

§ 8, stk. 1, litra a, b, d, e og g, og § 10 i lov om en

arbejdsmarkedsfond for lønmodtagere m.fl. og selvstændigt erhvervsdrivende

omfattet af bidragspligten efter § 7, stk. 1 og 2, i samme lov, jf.

dog stk. 2 og 6. For 2004 og 2005 samt for 2006 og 2007 er satsen dog

0,0 pct. Lov om en arbejdsmarkedsfonds regler om opkrævning, angivelse og

indbetaling, periodisering, indberetning, straf, regulering m.v. og

skattekontrollovens

§ 11 F om terminaladgang til oplysninger i indkomstregisteret og

anvendelse af disse oplysninger til samkøring og sammenstilling med

kontrolformål finder tilsvarende anvendelse for pensionsopsparing efter 1.

pkt., jf. dog stk. 2 og 6.

1.

I

§ 17 f, stk. 1,

2.

pkt.,

ændres »2004 og 2005 samt for 2006 og 2007« til: »2004-2008«.

2.

I

§ 17 f, stk. 1, 1. pkt., § 17 f,

stk. 2, 1. pkt., og i § 17 f, stk. 2, 2. pkt

., ændres

»lov om en arbejdsmarkedsfond« til: »lov om arbejdsmarkedsbidrag«, og i

§ 17 f, stk. 1, 3. pkt., ændres »Lov om en arbejdsmarkedsfonds«

til: »Lov om arbejdsmarkedsbidrags«.

Stk. 2.

For personer omfattet af bidragspligten

efter lov om en arbejdsmarkedsfond § 7, stk. 1, litra a, jf.

§ 8, stk. 1, litra a og b, og § 11, stk. 1, § 7,

stk. 1,

litra b samt litra c, jf. § 8, stk. 1, litra e, og § 11,

stk. 1, opkræves pensionsopsparing efter stk. 1, 1. pkt., første

gang af løn, vederlag m.v., der ved indeholdelse af foreløbig skat efter

kildeskatteloven

henregnes til en periode i det kalenderår, hvor personen fylder 17 år, og

sidste gang af løn, vederlag m.v., der ved indeholdelse af foreløbig skat

efter kildeskatteloven henregnes til en periode i det kalenderår, hvor

personen fylder 64 år. For personer omfattet af bidragspligten efter lov om

en arbejdsmarkedsfond § 7, stk. 1, litra a, jf. § 8,

stk. 1, litra a og b, § 11, stk. 4 og 8, og § 7,

stk. 1, litra c, jf. § 8, stk. 1, litra e, og § 11,

stk. 4, § 7, stk. 1, litra e, og § 7, stk. 2,

opkræves

pensionsopsparing første gang for det indkomstår, hvor personen fylder 17 år,

og for sidste gang for det indkomstår, hvor personen fylder 64 år.

§ 3

I lov om skattemæssige afskrivninger (afskrivningsloven), jf.

lovbekendtgørelse nr. 856 af 8. august 2006, som ændret ved § 1 i lov

nr. 1577 af 20. december 2006 og § 2 i lov nr. 540 af 6. juni 2007,

foretages følgende ændring:

§ 40.

---

Stk. 7.

Told- og skatteforvaltningen giver efter den

skattepligtiges begæring rentefri henstand med betaling af skatten af

fortjenesten efter stk. 6, 1. og 2. pkt., såfremt vederlaget udgøres af

en løbende ydelse som omfattet af ligningslovens § 12 B, stk. 1-5.

Udgøres vederlaget for et aktiv omfattet af stk. 1 og 2 kun delvis af en

sådan løbende ydelse, kan der gives henstand for den del af skatten af

fortjenesten,

som svarer til forholdet mellem den kapitaliserede værdi af den løbende

ydelse og afståelsessummen for det pågældende aktiv. I det indkomstår, hvor

fortjenesten medregnes til den skattepligtige indkomst, fragår

henstandsbeløbet i den slutskat, der indgår ved opgørelsen af restskat og

overskydende skat efter kildeskattelovens §§ 60-62, jf. § 62 A,

eller selskabsskattelovens § 29 B, stk. 4 og 5. Udgøres vederlaget

for et aktiv omfattet af stk. 1 og 2 kun delvis af en sådan løbende

ydelse, kan der gives henstand for den del af skatten af fortjenesten, som

svarer til forholdet mellem den kapitaliserede værdi af den løbende ydelse og

afståelsessummen for det pågældende aktiv. Der kan i samme omfang gives

henstand med arbejdsmarkedsbidrag efter § 10 i lov om en

arbejdsmarkedsfond.

Det er en betingelse for opnåelse af henstand, at begæringen indsendes inden

udløbet af selvangivelsesfristen for aftaleåret. De modtagne ydelser skal

betales som afdrag på henstandsbeløbet. Beløbet forfalder til betaling den 1.

i måneden efter modtagelsen af ydelsen med sidste rettidige betalingsdag den

10. i forfaldsmåneden. Betales beløbet ikke rettidigt, skal der betales rente

i henhold til § 7, stk. 2, i lov om opkrævning af skatter og

afgifter m.v. med tillæg af 0,4 procentpoint for hver påbegyndt måned fra

forfaldsdagen at regne, dog mindst 25 kr. Renten kan ikke fratrækkes ved

opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Der betales et rykkergebyr på 65

kr. for erindringsskrivelser vedrørende manglende betaling af afdrag på

henstandsbeløbet. Grov og gentagen misligholdelse af henstandsordningen

medfører, at det resterende henstandsbeløb forfalder til betaling efter

påkrav. Er hele henstandsbeløbet ikke betalt senest 7 år efter indgåelsen af

overdragelsesaftalen, forfalder restbeløbet til betaling ved udløbet af dette

1.

I

§ 40, stk. 7, 5. pkt.

,

ændres »lov om en arbejdsmarkedsfond« til: »lov om arbejdsmarkedsbidrag«.

indkomstår, med sidste rettidige betalingsdag

den 10. i den efterfølgende måned. Såfremt de løbende ydelser endeligt

ophører

inden 7 år, uden at modtageren fra yderen har opnået et tilstrækkeligt beløb

til dækning af henstandsbeløbet, frafaldes kravet på det ikke betalte

henstandsbeløb. Uanset eventuel henstand skal de kommunale andele af skatten

af fortjenesten efter stk. 6, 1. og 2. pkt., afregnes i indkomståret

efter reglerne i lov om kommunal indkomstskat.

§ 4

I lov om pristalsreguleret alderdomsforsikring og

alderdomsopsparing, jf. lovbekendtgørelse nr. 724 af 15. september 1999,

foretages følgende ændring:

§ 5.

---

1.

§ 5, stk. 4, 1. pkt.,

affattes således:

Stk. 4.

Retten til indekstillæg efter § 6,

stk. 2, bevares i uændret omfang, uanset om den årlige indbetaling efter

stk. 3 reduceres med bidrag til arbejdsmarkedsfonden, som

forsikringsselskaber

og pengeinstitutter efter § 11, stk. 5, i lov om en

arbejdsmarkedsfond skal indeholde i indbetalinger foretaget af en

arbejdsgiver.

Den årlige indbetaling på en indekskontrakt kan dog højst reduceres med et

beløb, der svarer til arbejdsmarkedsbidraget af den for kontrakten fastsatte

indbetaling.

»

Stk. 4.

Retten til indekstillæg efter § 6,

stk. 2, bevares i uændret omfang, uanset om den årlige indbetaling efter

stk. 3 reduceres med arbejdsmarkedsbidrag, som forsikringsselskaber og

pengeinstitutter efter § 11, stk. 5, i lov om arbejdsmarkedsbidrag

skal indeholde i indbetalinger foretaget af en arbejdsgiver.«

Stk. 5.

Den årlige indbetaling efter stk. 3 kan

forhøjes med et beløb svarende til størrelsen af eventuelle bidrag til

arbejdsmarkedsfonden, som måtte blive indeholdt af forsikringsselskaber og

pengeinstitutter, jf. stk. 4. Indbetalingen kan dog ikke forhøjes med

mere, end hvad der svarer til arbejdsmarkedsbidraget af den for den enkelte

kontrakt fastsatte indbetaling.

2.

I

§ 5, stk. 5, 1. pkt.

, og

i

§ 6, stk. 1, 2. pkt.

, ændres »bidrag til arbejdsmarkedsfonden«

til: »arbejdsmarkedsbidrag«.

§ 6.

Fra interessentens 65. eller 67. år

og indtil udløbet af udbetalingsperioden - således som denne i henhold til

lovens bestemmelser måtte være forlænget eller forkortet i forhold til den

aftalte periode - dog ikke efter interessentens død, udbetales af vedkommende

forsikringsselskab eller pengeinstitut en for hvert kalenderår beregnet

pristalsreguleret ydelse, som er lig med 500 kr. gange forholdet mellem

pristallet pr. juli i det foregående kalenderår og pristallet pr. juli 1956.

Såfremt interessentens indbetalinger reduceres med bidrag til

arbejdsmarkedsfonden, jf. § 5, stk. 4, kan ydelsen nedsættes

tilsvarende. Der udbetales dog mindst den ydelse, som interessentens egne

indbetalinger berettiger ham til.

§ 5

I lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse

nr. 994 af 8. august 2007, som ændret ved § 1, nr. 15 og 33, i lov nr.

1540 af 20. december 2006, foretages følgende ændring:

§ 51.

Dagpenge kan til det enkelte medlem

højst udbetales med et beløb, der udgør 90 pct. af medlemmets hidtidige

arbejdsfortjeneste, jf. dog stk. 4. I arbejdsfortjenesten indgår ikke

arbejdsmarkedsbidrag

i henhold til lov om en arbejdsmarkedsfond. Ved ændring af

arbejdsmarkedsbidragets størrelse reguleres det enkelte medlems hidtidige

arbejdsfortjeneste svarende til ændringen i arbejdsmarkedsbidraget.

Arbejdsfortjenesten har dog ingen betydning for dagpengenes størrelse, hvis

arbejdet, hvorfra fortjenesten hidrører, afsluttes mindre end 1 år efter

afslutningen af et tidligere arbejde, der har ligget til grund for en

dagpengeberegning. Ved ændring i dagpengenes højeste beløb, jf. § 47,

reguleres den hidtidige arbejdsfortjeneste for det enkelte medlem med en

procentsats svarende til ændringen. De regulerede dagpenge kan ikke overstige

det højeste dagpengebeløb. Direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætter

regler for fremgangsmåden ved beregningen af arbejdsfortjenesten.

1.

I

§ 51, stk. 1, 2. pkt.

,

ændres »lov om en arbejdsmarkedsfond« til: »lov om arbejdsmarkedsbidrag«.

§ 6

I ferieloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 407 af 28. maj 2004, som

ændret bl.a. ved § 94 i lov nr. 428 af 6. juni 2005 og senest ved

§ 5 i lov nr. 404 af 8. maj 2006, foretages følgende ændring:

§ 26.

---

Stk. 2.

Arbejdsgiveren beregner desuden feriegodtgørelse

og ferietillæg af lønmodtagerens bidrag til

1.

§ 26, stk. 2, nr. 2,

affattes således:

1)

pensionsordninger

m.v., der er omfattet af afsnit I i lov om beskatningen af pensionsordninger

m.v.,

2)

Arbejdsmarkedsfonden

i medfør af lov om en arbejdsmarkedsfond og

»2)

arbejdsmarkedsbidrag

i medfør af lov om arbejdsmarkedsbidrag og«

3)

den særlige

pensionsopsparing i henhold til kapitel 5 c i lov om Arbejdsmarkedets

Tillægspension.

§ 7

I kildeskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1086 af 14.

november 2005, som ændret bl.a. ved § 14 i lov nr. 404 af 8. maj 2006 og

senest ved § 7 i lov, nr. 540 af 6. juni 2007, foretages følgende

ændringer:

§ 5 B.

---

1.

Overalt i loven ændres »lov om en

arbejdsmarkedsfond« til: »lov om arbejdsmarkedsbidrag«.

Stk. 2.

Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst

gives fradrag på 2,5 pct., jf. dog 2. pkt., af vederlag m.v. som nævnt i

§ 8, stk. 1, litra a, b, d, e og g, og § 10 i lov om en

arbejdsmarkedsfond med fradrag af bidrag og præmier til pensionsordninger

m.v. omfattet af § 18 i pensionsbeskatningsloven, forudsat at den

pågældende er omfattet af social sikringslovgivning i udlandet, jf. § 7,

stk. 3 eller 4, i lov om en arbejdsmarkedsfond. Såfremt beregningen

medfører, at fradraget er negativt, sættes fradraget til 0 kr. for det

pågældende indkomstår. Fradraget opgjort efter 1. og 2. pkt. kan sammen med

et eventuelt fradrag opgjort efter ligningslovens § 9 J højst udgøre et

grundbeløb på 4.350 kr. Grundbeløbet reguleres efter personskattelovens

§ 20.

2.

I

§ 5 B, stk. 2, 1. pkt.

,

ændres »2,5 pct.« til: »4,25 pct.«, og i

stk. 2

,

3. pkt.

ændres »4.350 kr.« til: »7.400 kr.«

Stk. 3.

Lønmodtagere omfattet af kildeskattelovens

§ 48 B, § 9, stk. 1, i lov om beskatning af søfolk eller

kulbrinteskattelovens

§ 25 A.

---

Stk. 3.

Hvis ægtefæller, der er samlevende ved indkomstårets

udgang, begge har deltaget i væsentligt omfang i driften af den ene

ægtefælles

eller begges erhvervsvirksomhed, kan ægtefællerne anmode om, at indtil 50

pct., dog højst et grundbeløb på 117.300 kr., af virksomhedens overskud

opgjort efter stk. 4 overføres til den ægtefælle, der ikke i overvejende

grad driver virksomheden, som skattepligtig indkomst og personlig indkomst

hos denne, jf. dog stk. 7 og 8. Det overførte beløb må dog ikke stå i

åbenbart misforhold til den medarbejdende ægtefælles arbejdsindsats i

erhvervsvirksomheden.

Grundbeløbet på 117.300 kr. reguleres efter personskattelovens § 20.

3.

I

§ 25 A, stk. 3

,

1. og

3. pkt.

, ændres»117.300 kr.« til: »117.950 kr.«

§ 8

I lov om påligningen af indkomstskat til staten (ligningsloven),

jf. lovbekendtgørelse nr. 1061 af 24. oktober 2006, som senest ændret ved

§ 10 i lov nr. 576 af 6. juni 2007, foretages følgende ændringer:

1.

Overalt i loven ændres »lov om en

arbejdsmarkedsfond« til: »lov om arbejdsmarkedsbidrag«

§ 8 A.

Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst

kan fradrages gaver, som det godtgøres, at giveren har ydet til foreninger,

stiftelser, institutioner m.v., hvis midler anvendes i almenvelgørende eller

på anden måde almennyttigt øjemed til fordel for en større kreds af personer.

Det er en forudsætning for fradrag, at gaven til den enkelte forening,

stiftelse, institution m.v. i det pågældende indkomstår har andraget mindst

500 kr. Fradrag kan endvidere kun indrømmes for det beløb, hvormed de gaver,

som herefter kommer i betragtning, tilsammen overstiger 500 kr. årligt, og

det kan ikke udgøre mere end et grundbeløb på 3.900 kr., som reguleres efter

personskattelovens § 20.

2.

I

§ 8 A, stk. 1, 3. pkt.

,

ændres »7.850 kr.« til: »7.900 kr.«

§ 8 M.

---

Stk. 2.

For personer omfattet af kildeskattelovens

§ 1, der efter en eventuel dobbeltbeskatningsoverenskomst ikke er

hjemmehørende i en fremmed stat, Grønland eller Færøerne, og som er omfattet

af social sikringslovgivning i udlandet, jf. § 7, stk. 3 eller 4, i

lov om en arbejdsmarkedsfond, fragår obligatoriske udenlandske sociale bidrag

ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for det indkomstår, som

bidraget

vedrører. De pågældende personer gives endvidere ved opgørelsen af den

skattepligtige indkomst fradrag på 2,5 pct., jf. dog 3. pkt., af vederlag

m.v. som nævnt i § 8, stk. 1, litra a, b, d, e og g, og § 10 i

lov om en arbejdsmarkedsfond med fradrag af bidrag og præmier til

pensionsordninger

m.v. omfattet af § 18 i pensionsbeskatningsloven. Såfremt beregningen

medfører, at fradraget er negativt, sættes fradraget til 0 kr. for det

pågældende indkomstår. Fradraget opgjort efter 2. og 3. pkt. kan sammen med

et eventuelt fradrag efter § 9 J højst udgøre et grundbeløb på 4.350 kr.

Grundbeløbet reguleres efter personskattelovens § 20.

3.

I

§ 8 M, stk. 2, 2. pkt.

,

ændres »2,5 pct.« til: »4,25 pct.«, og i

stk. 2

,

4. pkt.

ændres »4.350 kr.« til: »7.400 kr.«

§ 9 F.

Personer, der er skattepligtige efter kildeskattelovens

§ 2, stk. 1, nr. 1, og som er gift ved udløbet af indkomståret, kan

fradrage et grundbeløb på 22.900 kr. ved opgørelsen af den skattepligtige

indkomst. Omfatter indkomstansættelsen en kortere periode end 1 år, er

fradraget

højst 1/12 af 22.900 kr. for hver måned, ved hvis begyndelse skattepligt

foreligger. Beløbene på 22.900 kr. reguleres efter personskattelovens

§ 20. Fradraget gives kun i indkomst efter kildeskattelovens § 2,

stk. 1, nr. 1, og kan ikke overstige sådan indkomst.

4.

I

§ 9 F, stk. 1, 1., 2. og 3.

pkt.

ændres »22.900 kr.« til: »23.450 kr.«

§ 9 J.

Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst

kan lønmodtagere m.fl. og selvstændigt erhvervsdrivende omfattet af

bidragspligten efter § 7, stk. 1 og 2, i lov om en

arbejdsmarkedsfond

fradrage 2,5 pct., jf. dog stk. 2, af bidragsgrundlaget efter § 8,

stk. l, litra a, b, d, e og g, og § 10 i samme lov med fradrag af

bidrag og præmier til pensionsordninger m.v. omfattet af § 18 i

pensionsbeskatningsloven. 1. pkt. finder ikke anvendelse for bidragspligtige,

som anses for hjemmehørende i en fremmed stat, i Grønland eller på Færøerne

efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst, og som erhverver

bidragspligtig indkomst ved beskæftigelse udført i udlandet for en udenlandsk

arbejdsgiver. Såfremt beregningen medfører, at fradraget er negativt, sættes

fradraget til 0 kr. for det pågældende indkomstår.

5.

I

§ 9 J, stk. 1, 1. pkt.

,

ændres »2,5 pct.« til: »4,25 pct.«

Stk. 2.

Fradraget opgjort efter stk. 1 kan

højst udgøre et grundbeløb på 4.350 kr. Grundbeløbet reguleres efter

personskattelovens § 20.

6.

§ 9 J, stk. 2, 1. pkt.

,

ændres »4.350 kr.« til: »7.400 kr.«

§ 9

I lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v., jf.

lovbekendtgørelse nr. 289 af 28. april 2003, som ændret ved § 51 i lov

nr. 428 af 6. juni 2005, § 16 i lov nr. 404 af 8. maj 2006 og § 1 i

lov nr. 513 af 7. juni 2006 og senest ved § 12 i lov nr. 571 af 6. juni

2007, foretages følgende ændring:

§ 2.

---

Stk. 6.

Udgør betalingen ifølge en angivelse

under 50 kr., kan indbetaling af beløbet undlades. Indeholdt A-skat og

arbejdsmarkedsbidrag skal kun indbetales, såfremt beløbene tilsammen udgør 50

kr. eller derover.

1.

I

§ 2, stk. 6, 1. pkt.,

ændres »lov om en arbejdsmarkedsfond« til: »lov om arbejdsmarkedsbidrag«.

§ 10

I lov om beskatningen af pensionsordninger m.v.

(pensionsbeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1120 af 10. november

2006, som ændret ved § 6, nr. 1-4, i lov nr. 513 af 7. juni 2006,

§ 12 i lov nr. 1545 af 20. december 2006, § 3 i lov nr. 1580 af 20.

december 2006, § 1 i lov nr. 347 af 18.april 2007, § 2 i lov nr.

398 af 30. april 2007 og § 8 i lov nr. 516 af 6. juni 2007, foretages

følgende ændringer:

§ 15 B.

---

Stk. 3.

De samlede indbetalinger til en ordning

som nævnt i stk. 1 kan højst udgøre et grundbeløb på i alt 935.100 kr.

reguleret efter personskattelovens § 20 i indkomståret for den sidste

indbetaling,

jf. dog stk. 6, 10. pkt. Ved opgørelsen af de samlede indbetalinger

bortses fra arbejdsmarkedsbidrag efter lov om en arbejdsmarkedsfond

§ 11, stk. 5.

1.

I

§ 15 B, stk. 3, 2. pkt.,

og

§ 16, stk. 2, 1. pkt.

, ændres »lov om en arbejdsmarkedsfond«

til: »lov om arbejdsmarkedsbidrag«.

§ 16.

Til kapitalforsikring i pensionsøjemed

og til opsparing i pensionsøjemed kan for et indkomstår i alt anvendes højst

25.000 kr. for hver person. Beløbet på 25.000 kr. reguleres efter

reguleringstallet i § 20 i lov om indkomstskat for personer m.v.

(personskatteloven).

2.

I

§ 16, stk. 1

,

1. og

2. pkt.

, ændres»25.000 kr. « til: »25.150 kr.«

§ 16.

---

Stk. 2.

Ved opgørelsen af de årlige beløb, der kan

anvendes efter stk. 1, bortses fra tilskrivning af bonus og renter m.v.

samt arbejdsmarkedsbidrag efter lov om en arbejdsmarkedsfond § 11,

stk. 5. Hvor midlerne i en opsparing i pensionsøjemed ikke er indsat på

indlånskonto i pengeinstitut m.v., gælder det samme med hensyn til

fortjenester og tab ved indfrielse eller salg af værdipapirer, salg af

tegningsrettigheder, udlodning af likvidationsprovenu eller lignende.

§ 18.

---

Stk. 5.

Såfremt det samlede årlige fradrag, beregnet

efter reglerne i stk. 3-4, udgør et mindre beløb end 25.000 kr., kan

skatteyderen dog vælge at foretage et årligt fradrag på indtil 25.000 kr.,

indtil samtlige præmier (bidrag) og indskud er bragt til fradrag. Beløbet på

25.000 kr. reguleres efter reguleringstallet i § 20 i lov om

indkomstskat for personer m.v. (personskatteloven). Hvis det samlede årlige

fradrag beregnet efter reglerne i stk. 3 og 4 udgør et mindre beløb end

30 pct. af overskud fra selvstændig erhvervsvirksomhed, kan skatteyderen dog

uanset 1. pkt. foretage fradrag svarende til 30 pct. af dette overskud. Ved

overskud fra selvstændig erhvervsvirksomhed forstås overskud som opgjort

efter reglerne for opgørelse af skattepligtig indkomst før fradrag for

henlæggelse til konjunkturudligning efter virksomhedsskattelovens § 22 b

med tillæg af renteudgifter og kurstab på fordringer og gæld og med fradrag

af rente- og udbytteindtægter samt kursgevinst på fordringer og gæld, som

indgår i opgørelsen af dette overskud. I overskuddet som nævnt i 3. pkt.

indgår ikke indkomster ved afståelse af goodwill og andre immaterielle

aktiver såsom særlig fremstillingsmåde eller lignende (knowhow), patentret,

forfatter- og kunstnerret og ret til mønster og varemærke, kvoter og

betalingsrettigheder

eller fortjenester ved afståelse af fast ejendom omfattet af

ejendomsavancebeskatningsloven.

Der kan dog i et indkomstår højst fradrages et beløb svarende til forfaldne

præmier (bidrag) og indskud og foretagne indbetalinger til rateopsparing i

pensionsøjemed, som ikke tidligere er fratrukket. Skatteministeren kan give

nærmere regler om beregningen af det årlige fradrag og om oplysningspligt for

forsikringsselskaber m.v. til brug ved gennemførelse af reglerne i

stk. 3-7.

3.

I

§ 18, stk. 5

,

1. og

2.pkt.

, ændres »25.000 kr.« til: »25.150 kr.«

§ 11

I lov om indkomstskat for personer m.v. (personskatteloven), jf.

lovbekendtgørelse nr. 959 af 19. september 2006, som ændret ved § 4 i

lov nr. 1577 af 20. december 2006, § 109 i lov nr. 90 af 31. januar

2007, § 8 i lov nr. 343 af 18. april 2007, § 5 i lov nr. 345 af 18.

april 2007 og § 9 i lov nr. 540 af 6. juni 2007, foretages følgende

ændringer:

§ 6 a.

Skatten efter § 5, nr. 2, beregnes

med 6 pct. af den personlige indkomst med tillæg af positiv kapitalindkomst,

i det omfang det samlede beløb overstiger et bundfradrag på 158.300 kr.

Bundfradraget reguleres efter § 20.

1.

I

§ 6 a, stk. 1, 1. pkt.

,

ændres »158.300 kr.« til: »190.000 kr.«

§ 10.

For her i landet fuldt skattepligtige

personer udgør personfradragets grundbeløb 22.900 kr.

2.

I

§ 10, stk. 1,

ændres

»22.900 kr.« til: »23.450 kr.«

Stk. 2.

For personer, som ved indkomstårets udløb

ikke er fyldt 18 år og ikke har indgået ægteskab, udgør personfradragets

grundbeløb 17.000 kr.

3.

I

§ 10, stk. 2,

ændres

»17.000 kr.« til: »17.600 kr.«

§ 20.

Ved regulering af beløb efter denne

bestemmelse anvendes et årligt beregnet reguleringstal. Reguleringstallet

beregnes som det foregående års reguleringstal forhøjet med 2,0 pct. tillagt

eller fratrukket den af finansministeren bekendtgjorte tilpasningsprocent for

det pågældende finansår efter lov om en satsreguleringsprocent.

Reguleringstallet

beregnes med én decimal.

4.

I

§ 20

indsættes som

stk. 4:

»

Stk. 4.

Uanset stk. 1 og stk. 2 udgør

reguleringstallet for indkomståret 2008 176,7.«.

Stk. 2.

Ved regulering efter stk. 1 forhøjes

eller nedsættes beløbene med samme procent som den, hvormed årets

reguleringstal afviger fra 100. De således regulerede beløb afrundes opad til

nærmeste kronebeløb, der kan deles med 100.

Stk. 3.

Reguleringstallet udgør for indkomståret

1993 125,7.

§ 12

I lov nr. 386 af 27. maj 2007om beskatning af søfolk

(sømandsbeskatningsloven), som senest ændret ved § 12 i lov nr. 343 af

18. april 2007, foretages følgende ændring:

§ 10.

---

Stk. 3.

Refusion ydes måned for måned til rederiet

med et beløb, der for hver enkelt lønmodtager beregnes som 40 pct. af den del

af grundlaget for lønmodtagerbidraget opgjort efter § 8 i lov om en

arbejdsmarkedsfond, der kan henføres til arbejde udført om bord på fartøj,

som opfylder betingelserne i stk. 1 og 2.

1.

I

§

10, stk. 3, 1. og 2. pkt.

, og

§ 11, 1. pkt.

,

ændres »lov om en arbejdsmarkedsfond« til: »lov om arbejdsmarkedsbidrag«.

§ 11.

Udbetales skattefri nettoløn efter

§§ 5-8 og grundlaget herfor viser sig ikke at være til stede, hæfter

alene arbejdsgiveren for den A-skat og de bidrag efter lov om en

arbejdsmarkedsfond og lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, som skulle have

været indbetalt. A-skatten og bidrag som nævnt i 1. pkt. beregnes på grundlag

af den bruttoløn, som ligger til grund for fastsættelsen af den skattefri

nettoløn, jf. § 5, stk. 3. De skyldige A-skatter og bidrag

betragtes som forfaldne på de tidspunkter, hvor de ville være forfaldet, hvis

§§ 5-8 ikke havde været anvendt.

§ 13

I lov om indkomstbeskatning af selvstændige erhvervsdrivende

(virksomhedsskatteloven),

jf. lovbekendtgørelse nr. 925 af 4. september 2006, som ændret ved § 4 i

lov nr. 1580 af 20. december 2006 og § 13 i lov nr. 540 af 6. juni 2007,

foretages følgende ændring:

§ 23 a.

Den skattepligtige kan vælge at

medregne højst 25.000 kr. af kapitalafkast, som overføres efter § 5,

stk. 1, nr. 3, litra a, eller som beregnes efter § 22 a, til den

personlige indkomst. Beløbet reguleres efter personskattelovens § 20.

I

§ 23 a, stk. 1, 1.pkt.

, ændres

»25.000 kr.« til: »25.150 kr.«

§ 14

Stk. 1.

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen

i Lovtidende og finder anvendelse fra og med indkomståret 2008, jf. dog

stk. 2-4.

Stk. 2.. For indkomståret 2008 udgør procentsatsen i

kildeskattelovens § 5 B, stk. 2, og ligningslovens § 8 M,

stk. 2, og § 9 J, stk. 1, 4,0 pct. For indkomståret 2008 udgør

grundbeløbet i kildeskattelovens § 5 B, stk. 2, og ligningslovens

§ 8 M, stk. 2, og § 9 J, stk. 2, 6.950 kr.

Stk. 3.

For indkomståret 2008 udgør grundbeløbet i

personskattelovens § 10, stk. 1, og i ligningslovens § 9 F,

stk. 1, 23.200 kr. For indkomståret 2008 udgør grundbeløbet i

personskattelovens

§ 10, stk. 2, 17.300 kr.

Stk. 4.

§ 11, nr. 1, har virkning fra og med

indkomståret 2009.

Lignende dokumenter