Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven, personskatteloven og forskellige andre love (Lavere skat på arbejde)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 6. september 2007 af
skatteministeren (Kristian Jensen)
Forslag
til
Lov
om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven, personskatteloven og
forskellige andre love
(Lavere skat
på arbejde)
§ 1
I lov om en arbejdsmarkedsfond, jf. lovbekendtgørelse
nr. 1018 af 10. oktober 2006, som ændret ved § 3 i lov nr. 516 af 7.
juni
2006, § 9 i lov nr. 1545 af 20. december 2006, § 4 i lov nr. 345 af
18. april 2007, § 2 i lov nr. 347 af 18. april 2007 og § 1 i lov
nr.
538 af 6. juni 2007, foretages følgende ændringer:
1.
Lovens
titel
affattes således:
»Lov om arbejdsmarkedsbidrag«.
2.
Overskriften
før § 1 affattes således:
»Bidragets størrelse«.
3.
§§ 1 og 2
ophæves.
4.
Læs alt
§ 3
affattes således:
»
§ 3.
Arbejdsmarkedsbidraget udgør 8 pct. af
bidragsgrundlaget efter denne lov.«
5.
§ 4
ophæves.
6.
§ 7, stk. 4,
affattes således:
»
Stk. 4
.
Bidragspligt efter stk. 1 og 2
bortfalder for personer, som i medfør af en af Danmark tiltrådt
mellemfolkelig
aftale er omfattet af udenlandsk sikringslovgivning på områder, som i dansk
lovgivning er omfattet af:
a)
§ 79 i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v.,
b)
lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, lov om åben uddannelse (erhvervsrettet
voksenuddannelse)
m.v., lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., dog undtaget Træningsskolens
arbejdsmarkedsuddannelser (TAMU), lov om erhvervsuddannelser, dog kun for
voksenerhvervsuddannelse, lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet
voksen- og efteruddannelse, lov om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) samt
tilskud til udgifter til uddannelsesplanlægning på det erhvervsrettede
voksen-
og efteruddannelsesområde afsat på finansloven,
c)
lov om
børnepasningsorlov,
d)
bestemmelser om
dagpenge ved sygdom eller fødsel efter lov om sygedagpenge eller barselloven,
e)
førtidspension efter
§ 16, jf. § 52 i lov om social pension og § 6, stk. 4, i
lov nr. 285 af 25. april 2001 efter fradrag af overførsel fra den sociale
pensionsfond,
f)
revalidering efter
§§ 52 og 63-65, jf. § 103 i lov om aktiv socialpolitik eller
g)
ledighedsydelse
efter §§ 74 d og 74 e, jf. § 104 i lov om aktiv socialpolitik.«
7.
§ 11, stk. 1, 1. pkt.,
affattes
således:
»§ 11.
For bidragsgrundlag, der skal opgøres efter § 8,
stk. 1, litra a, samt efter litra b, e og k, i det omfang, at
indkomsterne
er gjort til A-indkomst efter kildeskattelovens § 43, stk. 2, opgør
arbejdsgiveren eller hvervgiveren ved enhver udbetaling af løn, vederlag,
honorarer m.v. bidragsgrundlaget og beregner bidragets størrelse, jf. dog
stk. 2-4,
og stk. 8.«
§ 2
I lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf.
lovbekendtgørelse nr. 848 af 21. juli 2006, som ændret bl.a. ved § 1 i
lov
nr. 1587 af 20. december 2006 og senest ved § 5 i lov nr. 577 af 6. juni
2007, foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 17 f, stk. 1, 2. pkt.,
ændres »2004
og 2005 samt for 2006 og 2007« til: »2004-2008«.
2.
I
§ 17 f, stk. 1, 1. pkt., § 17 f, stk. 2,
1. pkt.,
og
§ 17 f, stk. 2, 2.
pkt.
, ændres »lov om en arbejdsmarkedsfond« til: »lov om
arbejdsmarkedsbidrag«, og i
§ 17 f, stk. 1,
3. pkt
., ændres »Lov om en arbejdsmarkedsfonds« til: »Lov om
arbejdsmarkedsbidrags«.
§ 3
I lov om skattemæssige afskrivninger
(afskrivningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 856 af 8. august 2006, som
ændret ved § 1 i lov nr. 1577 af 20. december 2006 og ved § 2 i lov
nr. 540 af 6. juni 2007, foretages følgende ændring:
1.
I
§ 40, stk. 7, 5. pkt.,
ændres »lov om
en arbejdsmarkedsfond« til: »lov om arbejdsmarkedsbidrag«.
§ 4
I lov om pristalsreguleret alderdomsforsikring og
alderdomsopsparing, jf. lovbekendtgørelse nr. 724 af 15. september 1999,
foretages følgende ændring:
1.
§ 5, stk. 4, 1. pkt.,
affattes
således:
»
Stk. 4
.
Retten til indekstillæg efter § 6,
stk. 2, bevares i uændret omfang, uanset om den årlige indbetaling efter
stk. 3 reduceres med arbejdsmarkedsbidrag, som forsikringsselskaber og
pengeinstitutter efter § 11, stk. 5, i lov om arbejdsmarkedsbidrag
skal indeholde i indbetalinger foretaget af en arbejdsgiver.«
2.
I
§ 5, stk. 5, 1. pkt.,
og i
§ 6, stk. 1, 2. pkt.,
ændres »bidrag
til arbejdsmarkedsfonden« til: »arbejdsmarkedsbidrag«.
§ 5
I lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 994 af 8. august 2007, som ændret ved § 1, nr. 15
og
33, i lov nr. 1540 af 20. december 2006, foretages følgende ændring:
1.
I
§ 51, stk. 1, 2. pkt.,
ændres »lov om
en arbejdsmarkedsfond« til: »lov om arbejdsmarkedsbidrag«.
§ 6
I ferieloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 407 af 28. maj
2004, som ændret bl.a. ved § 94 i lov nr. 428 af 6. juni 2005 og senest
ved § 5 i lov nr. 404 af 8. maj 2006, foretages følgende ændring:
1.
§ 26, stk. 2, nr. 2,
affattes således:
»2)
arbejdsmarkedsbidrag
i medfør af lov om arbejdsmarkedsbidrag og«
§ 7
I kildeskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1086 af
14. november 2005, som ændret bl.a. ved § 14 i lov nr. 404 af 8. maj
2006
og senest ved § 7 i lov nr. 540 af 6. juni 2007, foretages følgende
ændringer:
1.
Overalt i loven ændres »lov om en
arbejdsmarkedsfond« til: »lov om arbejdsmarkedsbidrag«.
2.
I
§ 5 B, stk. 2, 1. pkt.,
ændres »2,5
pct.« til: »4,25 pct.«, og i
stk. 2, 3. pkt
.
ændres »4.350 kr.« til: »7.400 kr.«
3.
I
§ 25 A, stk. 3, 1. og 3. pkt.,
ændres
»117.300 kr.« til: »117.950 kr.«
§ 8
I lov om påligningen af indkomstskat til staten
(ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1061 af 24. oktober 2006, som
senest
ændret ved § 10 i lov nr. 576 af 6. juni 2007, foretages følgende
ændringer:
1.
Overalt i loven ændres »lov om en
arbejdsmarkedsfond« til: »lov om arbejdsmarkedsbidrag«
2.
I
§ 8 A, stk. 1, 3. pkt.,
ændres »7.850
kr.« til: »7.900 kr.«
3.
I
§ 8 M, stk. 2, 2. pkt.,
ændres »2,5
pct.« til: »4,25 pct.«, og i stk. 2, 4. pkt. ændres »4.350 kr.« til:
»7.400
kr.«
4.
I
§ 9 F, stk. 1, 1., 2. og 3. pkt
.,
ændres »22.900 kr.« til: »23.450 kr.«
5.
I
§ 9 J, stk. 1, 1. pkt.,
ændres »2,5
pct.« til: »4,25 pct.«
6.
I
§ 9 J, stk. 2, 1. pkt.,
ændres »4.350
kr.« til: »7.400 kr.«
§ 9
I lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 289 af 28. april 2003, som ændret bl.a. ved § 51 i
lov nr. 428 af 6. juni 2005, § 16 i lov nr. 404 af 8. maj 2006, § 1
i
lov nr. 513 af 7. juni 2006 og senest ved § 12 i lov nr. 571 af 6. juni
2007, foretages følgende ændring:
1.
I
§ 2, stk. 6, 1. pkt.,
ændres »lov om
en arbejdsmarkedsfond« til: »lov om arbejdsmarkedsbidrag«.
§ 10
I lov om beskatningen af pensionsordninger m.v.
(pensionsbeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1120 af 10. november
2006, som ændret ved § 6, nr. 1-4, i lov nr. 513 af 7. juni 2006,
§ 12
i lov nr. 1545 af 20. december 2006, § 3 i lov nr. 1580 af 20. december
2006, § 1 i lov nr. 347 af 18. april 2007, § 2 i lov nr. 398 af 30.
april 2007 og § 8 i lov nr. 516 af 6. juni 2007, foretages følgende
ændringer:
1.
I
§ 15 B, stk. 3, 2. pkt., og § 16, stk. 2,
1. pkt.
, ændres »lov om en arbejdsmarkedsfond« til: »lov om
arbejdsmarkedsbidrag«.
2.
I
§ 16, stk. 1, 1. og 2. pkt.
, ændres »25.000
kr.« til: »25.150 kr.«
3.
I
§ 18, stk. 5, 1. og
to steder i
2.
pkt.,
ændres »25.000 kr.« til: »25.150 kr.«
§ 11
I lov om indkomstskat for personer m.v.
(personskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 959 af 19. september 2006, som
ændret ved § 4 i lov nr. 1577 af 20. december 2006, § 109 i lov nr.
90 af 31. januar 2007, § 8 i lov nr. 343 af 18. april 2007, § 5 i
lov
nr. 345 af 18. april 2007 og § 9 i lov nr. 540 af 6. juni 2007,
foretages
følgende ændringer:
1.
I
§ 6 a, stk. 1, 1. pkt.,
ændres »158.300
kr.« til: »190.000 kr.«
2.
I
§ 10, stk. 1,
ændres »22.900 kr.«
til: »23.450 kr.«
3.
I
§ 10, stk. 2,
ændres »17.000 kr.«
til: »17.600 kr.«
4.
I
§ 20
indsættes som stk. 4:
»
Stk. 4
.
Uanset stk. 1 og stk. 2
udgør reguleringstallet for indkomståret 2008 176,7.«.
§ 12
I lov nr. 386 af 27. maj 2005 om beskatning af søfolk
(sømandsbeskatningsloven), som senest ændret ved § 12 i lov nr. 343 af
18.
april 2005, foretages følgende ændring:
1.
I
§ 10, stk. 3, 1. og 2. pkt., og § 11,
1. pkt
., ændres »lov om en arbejdsmarkedsfond« til: »lov om
arbejdsmarkedsbidrag«.
§ 13
I lov om indkomstbeskatning af selvstændige
erhvervsdrivende (virksomhedsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 925 af
4.
september 2006, som ændret ved § 4 i lov nr. 1580 af 20. december 2006
og
§ 13 i lov nr. 540 af 6. juni 2007, foretages følgende ændring:
1.
I
§ 23 a, stk. 1, 1. pkt.,
ændres »25.000
kr.« til: »25.150 kr.«
§ 14
Stk. 1.
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende og finder
anvendelse fra og med indkomståret 2008, jf. dog stk. 2-4.
Stk. 2.
For
indkomståret 2008 udgør procentsatsen i kildeskattelovens § 5 B,
stk. 2,
og ligningslovens § 8 M, stk. 2, og § 9 J, stk. 1, 4,0
pct.
For indkomståret 2008 udgør grundbeløbet i kildeskattelovens § 5 B,
stk. 2,
og ligningslovens § 8 M, stk. 2, og § 9 J, stk. 2, 6.950
kr.
Stk. 3.
For indkomståret 2008 udgør
grundbeløbet i personskattelovens § 10, stk. 1, og i ligningslovens
§ 9
F, stk. 1, 23.200 kr. For indkomståret 2008 udgør grundbeløbet i
personskattelovens § 10 stk. 2, 17.300 kr.
Stk. 4.
§ 11,
nr. 1, har virkning fra og med indkomståret 2009.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Indledning
Skattestoppet har siden 2001 været grundlaget for
regeringens skattepolitik. Skattestoppet har bidraget til at skabe ro om den
enkeltes økonomi og har brudt med tidligere tiders tendens til stigende
beskatning.
For at understøtte vækst og fremgang i arbejdsudbuddet
sættes skatten ned i overensstemmelse med regeringsgrundlaget. Inden for
rammerne af skattestoppet vil nedsættelsen af beskatningen ikke reducere
råderummet
til andre formål, herunder velfærd.
Med udmøntning af den indgåede aftale om
Lavere skat på
arbejde
fortsættes den linie, der blev lagt med skattenedsættelserne i 2004
med indførelsen af beskæftigelsesfradraget og forhøjelse af
mellemskattegrænsen.
Både de allerede gennemførte og de aftalte skattenedsættelser er således
målrettet mod at styrke gevinsten ved at arbejde for skatteydere med
almindelige indkomster.
Dette lovforslag indeholder en udmøntning af
indkomstskatteelementerne i aftalen om
Lavere skat på arbejde
af 3.
september 2007 mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti) og
Dansk Folkeparti.
Som led i aftalen fremsætter regeringen til oktober
endvidere lovforslag om ændring af energiafgiftslovene, som udmønter aftalens
punkt om fremtidig prisindeksering af energiafgifterne.
Samlet nedsættes indkomstskatten med 9½ mia. kr.
Indkomstskattenedsættelsen sker ved dels højere beskæftigelsesfradrag, dels
en
markant sænkning af marginalskatten for mellemindkomster. Samtidig øges
overførselsindkomsterne med 0,6 pct., hvilket svarer til virkningen på
satsreguleringsprocenten ved en nedsættelse af arbejdsmarkedsbidraget med 0,5
procentpoint.
Personfradraget hæves med 1.000 kr. Forhøjelsen af
personfradraget, der særligt er til gavn for personer med forholdsvis lave
indkomster, skal ses i lyset af prisindekseringen af energiafgifterne. Med
prisindekseringen bortfalder et løbende fald i de reale energiafgifter.
Skattenedsættelserne er finansieret inden for rammerne af
2015-planen ved bortfaldet af regulering af arbejdsmarkedsbidraget og
indeksering af energiafgifterne inklusiv afledte virkninger på
arbejdsudbuddet.
Der er heri medtaget virkningen af, at prisindekseringen af energiafgifter
skønnes at øge tilskyndelsen til energibesparelser, grænsehandel m.v.,
hvilket
trækker ned i provenuet fra energiafgifter. Arbejdsudbuddet styrkes således,
uden at dette mindsker mulighederne for at gennemføre serviceforbedringer i
den
offentlige sektor.
Af hensyn til konjunktursituationen indfases skattelettelserne
i 2008 og 2009. I 2008 i form af en stigning i beskæftigelsesfradraget fra
2,5
pct. til 4,0 pct., en forhøjelse af det maksimale beskæftigelsesfradrag til
12.300 kr. og en forøgelse af personfradraget med 500 kr.
Dermed lettes skatten samlet set lige så meget, ca. 4,2
mia. kr., som hvis arbejdsmarkedsbidraget var blevet sat ned i
overensstemmelse
med de gældende regler efter arbejdsmarkedsfondsloven..
Fra og med 2009 forhøjes beskæftigelsesfradraget yderligere
til 4,25 pct., og det maksimale fradrag til 13.100 kr. Desuden forhøjes
mellemskattegrænsen med 56.000 kr., således at top- og mellemskattegrænsen
bliver ens. Personfradraget sættes op med yderligere 500 kr.
Det betyder, at arbejdsindkomst mellem 304.000 kr. og
365.000 kr. før AM-bidrag ikke omfattes af mellemskatten, og antallet af
mellemskatteydere bliver næsten halveret. Marginalskatten for lønindkomst
reduceres
derfor med ca. 5,5 procentpoint for cirka 575.000 personer. Samtidig styrkes
incitamentet til at være i beskæftigelse frem for på overførselsindkomst
gennem
forhøjet beskæftigelsesfradrag. Den maksimale værdi af fradraget øges således
med cirka 1.800 kr.
Antallet af topskatteydere er steget med 40.000 fra 2003,
dvs. før Forårspakken fra 2004 om fremrykning af lavere skat på
arbejdsindkomst,
og frem til 2005, og ser ud til at stige yderligere frem mod 2007.
Udviklingen
skal bl.a. ses i lyset af konjunktursituationen. Det er på denne baggrund
aftalt, at antallet af topskatteydere ikke må stige yderligere i forhold til
det niveau, som rent faktisk vil kunne konstateres.
I 2009 træffes beslutning om ændring af progressionsgrænsen
for mellem- og topskat i 2010, hvis der konstateres en stigning i antallet af
topskatteydere fra 2007 til 2008. I 2009 tages der endvidere stilling til det
videre reguleringsforløb med henblik på fortsat at forhindre en stigning i
antallet af topskatteydere i forhold til 2007-niveauet.
Der foreslås en teknisk justering af beløbsgrænserne i
skattelovgivningen, så grænserne for 2008 reguleres svarende til en sats for
arbejdsmarkedsbidraget på 8 pct. Justeringen sker af hensyn til afviklingen
af
forskudsregistreringen for 2008.
Skattenedsættelsen understøtter regeringens målsætning om,
at det skal kunne betale sig at arbejde. For nogle lavtlønnede er gevinsten
ved
at være i beskæftigelse frem for på overførselsindkomst ret beskeden. Andelen
af arbejdsstyrken med begrænset økonomisk tilskyndelse til at være i
beskæftigelse reduceres som følge af skattenedsættelsen.
Forhøjelsen af grænsen for betaling af mellemskat medfører,
at antallet af mellemskatteydere næsten halveres fra omkring 1,25 mio.
personer
til 675.000 personer – dvs. et fald på omkring 575.000 personer. Denne
gruppe
vil dermed opleve en reduktion i skatten af den sidst tjente krone. Dermed
øges
den økonomiske tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats – f.eks. i
form af
overarbejde, bijob, uddannelser, senere tilbagetrækning, jobskifte og lign.
Med
den foreslåede stigning i mellemskattegrænsen vil det især være inden for
LO-området og FTF-området, at mange fremover vil undgå at betale mellemskat.
Set i sammenhæng med skattenedsættelserne i 2004 medfører
de foreslåede skattenedsættelser, at reduktionen i marginalskatten er størst
for personer med mellemindkomster, herunder faglærte arbejdere og grupper med
en mellemlang videregående uddannelse. De lavere marginalskatter bidrager
til,
at der er yderligere arbejdskraft til rådighed både i den private sektor og
på
de borgernære serviceområder i den offentlige sektor.
Samlet set skønnes det, at forslaget om lavere indkomstskatter
medfører et større udbud af arbejdskraft svarende til en stigning i
arbejdsudbuddet med 7-8.000 personer, som medvirker til at understøtte
stigende
beskæftigelse og skaffe flere hænder til bl.a. centrale serviceområder. Der
er
ikke heri indregnet effekten af finansieringsforslagene.
Råderummet til
Lavere skat på arbejde
afspejler
primært to forhold. De gældende regler indebærer, at arbejdsmarkedsbidraget
skal nedsættes fra 8 pct. til 7,5 pct., fordi der er udsigt til overskud i
arbejdsmarkedsfonden. Regeringen ønsker at omprioritere denne
skattenedsættelse, så den i højere grad er målrettet til at styrke
arbejdsudbuddet. Endvidere foreslås energiafgifterne prisindekseret frem mod
2015 for at bidrage til at nå de ambitiøse mål i klima- og
energistrategierne.
I overensstemmelse med skattestoppet tilbageføres provenuet herfra fuldt ud
til
lavere indkomstskat.
Efter gældende regler skal arbejdsmarkedsbidraget sættes
ned til 7,5 pct. i 2008, fordi der er budgetteret et overskud i
arbejdsmarkedsfonden på knap 9 mia. kr. i 2008. De nuværende regler indebærer
samtidig, at arbejdsmarkedsbidraget ville skulle hæves igen, hvis
konjunkturerne svækkes, og ledigheden begynder at stige. Tilsvarende udløses
»automatiske«
skattenedsættelser i situationer med gode konjunkturer og høj beskæftigelse.
For at undgå sådanne uhensigtsmæssige konjunkturmedløbende udsving i
arbejdsmarkedsbidraget foreslås det, at arbejdsmarkedsbidraget fastholdes på
de
nuværende 8,0 pct., og at den automatiske regulering af
arbejdsmarkedsbidraget
ophæves.
Af hensyn til klimamålene og miljøet er parterne enige om
fastholde realværdien af energiafgifterne. Energiafgifterne skal dermed følge
den almindelige prisudvikling, således at den reelle størrelse af
energiafgifterne
ikke bliver udhulet. Indekseringen betyder, at energiafgifterne over tid
hverken vil øge eller reducere husholdningernes købekraft. Indekseringen
understøtter opfyldelsen af de ambitiøse mål i energi- og klimapolitikken.
Ifølge skattestoppet er det muligt at forhøje afgifter af miljømæssige
grunde,
hvis provenuet ubeskåret går til at sænke andre skatter og afgifter.
Regeringen
fremsætter lovforslag herom i oktober 2007.
Endelig foreslås suspensionen af indbetalingerne til Den Særlige
Pensionsopsparing forlænget i 2008. I forbindelse med
Forårspakken
i
2004 blev det besluttet, at suspendere indbetalingerne til Den Særlige
Pensionsopsparing
i 2004 og 2005. Regeringen og Dansk Folkeparti indgik den af 17. juni 2005
aftale om at forlænge suspensionen af indbetalingerne til Den Særlige
Pensionsopsparing,
således at der ikke skal indbetales bidrag til Den Særlige Pensionsopsparing
(SP-bidrag) i 2006 og 2007. Det er denne suspension, der nu foreslås
forlænget
med yderligere et år.
Dette lovforslag fremsættes med
henblik på genfremsættelse ved Folketingets åbning den 2. oktober 2007 og
vedtagelse senest den 1. november 2007. Den hurtige lovgivningsprocedure er
nødvendig af hensyn til udsendelse af korrekte skattekort, som skatteyderne
modtager fra og med den 5. november 2007. Fremsættelse af lovforslaget nu med
henblik på genfremsættelse sker for under de givne omstændigheder at give
Folketinget
de bedst mulige vilkår for vurdering af forslaget.
Afviklingen af forskudsregistreringen for 2008
med fuld indarbejdelse af elementerne i
Lavere skat på arbejde
sker
på grundlag af den politiske aftale af 3. september, der er indgået mellem
regeringen og Dansk Folkeparti, som forudsætter, at de beregningskonstanter,
der anvendes i forskudsregistreringen, og som lægges ind i systemet 7.
oktober
2007, vil være trådt i kraft, inden de første skatteydere modtager deres
forskudsopgørelse
den 5. november 2007. En sådan ikrafttrædelse kræver, at forslaget skal være
vedtaget
af Folketinget senest den 1. november 2007.
2. Gældende ret
2.1. Beskæftigelsesfradrag
Beskæftigelsesfradraget blev
indført i 2004. Fradraget udgør 2,5 pct. af arbejdsindkomsten, dog højest
7.700
kr. (2008). Det maksimale fradrag på 7.700 kr. i 2008 er fastsat som et
grundbeløb, der i 1987-niveau udgør 4.350 kr., jf. ligningslovens § 8 J.
Ved arbejdsindkomst forstås
arbejdsmarkedsbidragsgrundlaget fratrukket eventuelle indbetalinger til
arbejdsgiveradministrerede
pensionsordninger, herunder ATP, samt bidrag til privattegnede
pensionsordninger.
Det beregnede
beskæftigelsesfradrag fratrækkes som et ligningsmæssigt fradrag i den
skattepligtige indkomst. Dvs. fradraget nedsætter alene kommuneskat,
sundhedsbidraget og evt. kirkeskat.
2.2. Personfradrag
Personfradraget er et såkaldt beregningsfradrag, og det
svarer reelt til et skalatrin ved beregning af kommuneskat, kirkeskat,
sundhedsbidrag og bundskat, hvor skattesatsen på trinnet er 0 pct.
Personfradraget har forskellig størrelse for personer, der
er fyldt 18 år, og for personer under 18 år med grundbeløb i 1987-niveau på
henholdsvis 22.900 kr. og 17.000 kr., jf. personskattelovens § 10.
Personfradraget reguleres årligt efter personskattelovens § 20 og udgør
i
aktuelt niveau 40.500 kr. for personer, der er fyldt 18 år, og 30.100 kr. for
personer under 18 år. (2008).
2.3. Mellemskat
Efter gældende regler beregnes
mellemskat med 6 pct. af mellemskattegrundlaget, jf. personskattelovens
§ 6
a. Mellemskattegrundlaget består af den personlige indkomst med tillæg af
eventuel positiv nettokapitalindkomst, der overstiger mellemskattegrænsen på
279.800 kr. (2008). For personer, der er gift, gælder, at hvis den ene
ægtefælles
mellemskattegrundlag er mindre end bundfradraget (mellemskattegrænsen), kan
den
resterende del af bundfradraget overføres til den anden ægtefælle og
modregnes
i grundlaget ved beregning af dennes mellemskat. Ægtepar skal således først
betale mellemskat, hvis deres samlede mellemskattegrundlag overstiger det
dobbelte bundfradrag, dvs. 559.600 kr. (2008).
2.4. Arbejdsmarkedsbidrag
Ud over indkomstskatterne betaler
alle erhvervsaktive tillige et bidrag til arbejdsmarkedsfonden.
Arbejdsmarkedsbidraget
udgør 8 pct. i 2007, jf. § 3 i lov om en arbejdsmarkedsfond.
Arbejdsmarkedsbidraget beregnes proportionalt af hele indkomstgrundlaget, og
der gives intet bundfradrag.
Der gives fradrag for bidraget i
beskatningsgrundlagene for stats- og kommuneskatterne.
For lønmodtagere beregnes
bidraget af lønindkomsten og honorarer mv. inklusiv den skattepligtige værdi
af
personalegoder. For selvstændigt erhvervsdrivende og medarbejdende ægtefæller
beregnes bidraget på grundlag af den del af virksomhedsoverskuddet, der
medregnes til den personlige indkomst.
Arbejdsmarkedsfondsloven indeholder i sin gældende
udformning en reguleringsmekanisme, som skal anvendes, hvis der opstår
overskud
i Arbejdsmarkedsfonden. Regulering sker første gang, når der med den
eksisterende sats på 8 pct. første gang i henhold til budgettet opstår
overskud
i Arbejdsmarkedsfonden uden overførsel fra staten efter
arbejdsmarkedsfondslovens § 2, stk. 1, litra e.
Det er beregnet, at arbejdsmarkedsbidragssatsen med
virkning fra 2008 skulle reguleres ned til 7,5 pct. Herefter ville den kunne
reguleres såvel opad som nedad afhængig af udgiftsbehovet i
Arbejdsmarkedsfonden.
Den ville om nødvendigt også kunne reguleres op over det hidtidige niveau på
8
pct.
2.5. Den Særlige Pensionsopsparing
Opkrævningen af bidraget til
særlig pensionsopsparing (SP-bidraget) har været suspenderet i årene 2004 til
2007. For disse år er satsen for SP-bidraget fastsat til 0 pct. , jf.
§ 17
f i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.
I det følgende beskrives de
gældende regler for beregning mv. af SP-bidraget, når det ikke er
suspenderet.
SP-bidraget er ikke en
indkomstskat i nationalregnskabsmæssig forstand, men betragtes som en privat
pensionsopsparing.
Teknisk er bidraget dog en integreret del af skatteberegningen og har en
række
ligheder med arbejdsmarkedsbidraget. SP-bidraget opkræves sammen med
arbejdsmarkedsbidraget,
og det indbetales til ATP, hvor beløbet konteres den enkelte skatteyders
opsparingskonto.
SP-bidraget beregnes for
lønmodtagere og selvstændigt erhvervsdrivende på samme grundlag som
arbejdsmarkedsbidraget.
Personer, der modtager arbejdsløsheds-, syge- eller barselsdagpenge samt
arbejdsindkomsterstattende kontanthjælp, indbetaler også bidrag beregnet af
overførselsindkomsten.
Der beregnes ikke SP-bidrag af indbetalinger til arbejdsgiveradministrerede
pensionsordninger.
Unge under 17 år og personer over
64 år skal ikke betale bidrag til særlig pensionsopsparing. Der opkræves
således særlig pensionsopsparing af løn mv. første gang for det indkomstår,
hvor en person fylder 17 år og sidste gang for det år, hvor en person fylder
64
år.
Ved beregningen af SP-bidraget
gives der intet bundfradrag. Det beregnede bidrag fradrages ligesom anden
pensionsopsparing ved opgørelsen af beskatningsgrundlagene for stats- og
kommuneskatterne.
3. Lovforslagets indhold
3.1. Indkomstskat
Lovforslaget går ud på at forhøje
beskæftigelsesfradraget. I 2008 foreslås fradraget forhøjet fra 2,5 pct. til
4,0 pct., og det maksimale fradrag, der kan opnås, foreslås forhøjet fra
7.700
kr. til 12.300 kr. Fra og med 2009 foreslås fradraget yderligere forhøjet til
4,25 pct., og det maksimale fradrag foreslås forhøjet til 13.100 kr.
Personfradraget foreslås forhøjet
med ekstra 1.000 kr. over to år. For fuldt skattepligtige personer over 18 år
forhøjes personfradraget i 2008 fra 40.500 kr. til 41.000 kr. og yderligere
til
41.500 kr. i 2009. Personfradraget for fuldt skattepligtige personer under 18
år forhøjes i 2008 fra 30.100 kr. til 30.600 kr. og i 2009 yderligere til
31.100 kr.
Samtidig foreslås det at forhøje
mellemskattegrænsen fra og med 2009. Mellemskattegrænsen forhøjes
ekstraordinært
med 56.000 kr. (2008-niveau) ud over den normale regulering. Dette svarer til
en forhøjelse af beløbsgrænsen på 60.900 kr. for indkomst før fradrag af
arbejdsmarkedsbidrag.
Det betyder, at
mellemskattegrænsen i aktuelt prisniveau forhøjes fra 279.800 kr. til 335.800
kr., hvorved grænserne for mellem- og topskatten bliver ens. Før fradrag af
arbejdsmarkedsbidrag svarer de 335.800 kr. til en årsindkomst på 365.000 kr.
De nævnte beløbsgrænser for 2009
er angivet i 2008-niveau. Beløbsgrænserne reguleres efter de sædvanlige
regler
i 2009.
3.2. Arbejdsmarkedsbidrag
Det foreslås at afskaffe
Arbejdsmarkedsfonden og arbejdsmarkedsfondslovens reguleringsmekanisme samt
at
fastsætte bidragssatsen til 8 pct. Som følge af afskaffelsen af
Arbejdsmarkedsfonden foreslås det samtidig at ændre lovens navn til Lov om
Arbejdsmarkedsbidrag.
Det foreslås videre præciseret,
at arbejdsgiver/hvervgiver skal beregne og opkræve arbejdsmarkedsbidraget for
arbejdsudlejede personer.
Det er en konsekvens af
afskaffelsen af Arbejdsmarkedsfonden og dermed af øremærkningen af
arbejdsmarkedsbidraget
til finansieringen af bestemte tiltag på beskæftigelsesområdet, at
arbejdsmarkedsbidraget mister sin nuværende karakter af et socialt bidrag.
Arbejdsmarkedsbidraget får herefter karakter af en indkomstskat på linie med
andre indkomstskatter og vil hermed – i modsætning til nu – være en
skat
omfattet af Danmarks dobbeltbeskatningsoverenskomster.
Dette får den konsekvens, at
arbejdsmarkedsbidraget fremover kun vil kunne opkræves, når Danmark kan
beskatte den pågældende indkomst efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst.
Hvis
Danmark ikke kan beskatte indkomsten efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst,
vil Danmark ikke fremover kunne opkræve arbejdsmarkedsbidrag. Et eksempel
kunne
være en person, som har bopæl i Danmark, og som arbejder i udlandet for en
udenlandsk offentlig arbejdsgiver. Sådan indkomst kan efter de fleste
dobbeltbeskatningsoverenskomster kun beskattes i arbejdslandet.
I øjeblikket er pligten til at
svare arbejdsmarkedsbidrag betinget af såvel erhvervelse af en bidragspligtig
indkomst som af det forhold, at den pågældende er socialt sikret i Danmark.
Når
arbejdsmarkedsbidraget får karakter af en indkomstskat, kan bidraget ikke
længere opkræves udelukkende på grundlag af social sikring i Danmark og uden
hensyntagen til dobbeltbeskatningsoverenskomsterne.
En anden konsekvens er, at det
maksimale nedslag, som Danmark skal give ved lempelse for dobbeltbeskatning,
nu
vil blive større – nemlig med et beløb svarende til
arbejdsmarkedsbidraget.
Dette har betydning, når en person med bopæl i Danmark har udenlandsk
lønindkomst, og Danmark skal nedsætte sin skat efter den såkaldte
credit-metode. I en sådan situation skal Danmark nedsætte sin skat med den
skat, der er betalt i udlandet, dog højst den danske skat, der falder på den
udenlandske indkomst. Hvis den udenlandske skat er mindre end den danske, er
der
ikke noget problem. Er den udenlandske skat imidlertid højere end den danske,
vil det maksimale danske nedslag fremover være de hidtidige skatter plus
arbejdsmarkedsbidraget.
Det forhold, at
arbejdsmarkedsbidraget gøres til en skat, vil også kunne få betydning for
personer, som har bopæl i udlandet, og som erhverver lønindkomst i Danmark.
Hvis en sådan person er socialt sikret i Danmark, skal der efter de gældende
regler betales dansk arbejdsmarkedsbidrag. Lovforslaget ændrer ikke dette.
Betragtes arbejdsmarkedsbidraget som en skat, vil den danske skat, som den
pågældende maksimalt vil kunne få nedslag (credit) for i sit hjemland, være
tilsvarende større. Dette vil være af betydning, hvis hjemlandets skat er
højere end den danske, men vil i øvrigt også afhænge af hjemlandets
lovgivning
og praksis.
Det er regeringens hensigt at
foretage en forenkling af det regelsæt, der gælder for
arbejdsmarkedsbidraget.
Imidlertid vil det af hensyn til forskudsregistreringen for 2008 ikke være
muligt at foretage egentlige systemmæssige ændringer. Regeringen vil derfor
på
et senere tidspunkt fremsætte forslag til forenklinger med henblik på, at
arbejdsmarkedsbidraget bedre kan integreres i det almindelige
personskattesystem.
3.3. Den Særlige Pensionsopsparing
Det foreslås at forlænge
suspensionen af betaling af bidrag til den særlige pensionsopsparing
(SP-bidraget) med yderligere et år frem til og med 2008.
3.4. Regulering af beløbsgrænserne i
skattelovgivningen
Det foreslås endvidere, at der
foretages en teknisk justering af reguleringen af beløbsgrænserne i
skattelovgivningen,
der reguleres efter personskattelovens § 20, så beløbsgrænserne for 2008
reguleres under hensyntagen til, at satsen for arbejdsmarkedsbidraget
foreslås
fastsat til 8 pct. Det drejer sig bl.a. om personfradraget, mellem- og
topskattegrænserne, beskæftigelsesfradraget m.fl.
Den foreslåede justering sker af
hensyn til at kunne gennemføre en rettidig afvikling af
forskudsregistreringen
for 2008, der ikke kan afvente lovændring, og de efterfølgende administrative
procedurer, der er forbundet med en ændret satsregulering i forhold til den
regulering, der er udmeldt i forslaget til finanslov for 2008. Heri er
reguleringen opgjort i overensstemmelse med de gældende bestemmelser i
arbejdsmarkedsfondsloven og satsreguleringsloven, hvorefter der er anvendt
den
budgetterede sats for arbejdsmarkedsbidraget på 7,5 pct.
På denne baggrund foreslås det
derfor, at der foretages en teknisk justering af reguleringen ved, at der for
indkomståret 2008 fastsættes et reguleringstal i personskattelovens § 20
på 176,7. Dette reguleringstal ville være fremkommet ved en regulering efter
de
gældende regler ved anvendelse af en sats for arbejdsmarkedsbidraget på 8
pct.
I de følgende år foretages der igen regulering efter de sædvanlige regler.
3.5. Forskudsregistreringen
De første faser af Forskud2008 er
iværksat. Det indebærer, at nogle få beløbsgrænser, der indgår i
indkomstopgørelsen
og fortrykkes på forskudsskemaet, allerede er fastsat i overensstemmelse med
den regulering, der er udmeldt i forslaget til finanslov for 2008. Det vil
sige, at de er reguleret under hensyntagen til en sats for
arbejdsmarkedsbidraget på 7,5 pct. I relation til Forskud2008 vil den
ovennævnte foreslåede justering af reguleringen af beløbsgrænserne, så der
tages
hensyn til et arbejdsmarkedsbidrag på 8 pct., blive vedtaget for sent i
forhold
disse fortrykte beløbsgrænser.
Der foreslås derfor nogle
beskedne justeringer af disse beløbsgrænser, så de kommer til at svare til
beløbsgrænserne, der fremgår af forskudsskemaet.
Det drejer sig om beløbsgrænsen
for overførsel til medarbejdende ægtefælle, der i 2008 foreslås fastsat, så
den
udgør 208.500 kr. i stedet for 207.300 kr., som fremkommer ved den justerede
regulering. Kapitalpensionsfradraget foreslås fastsat til 44.500 kr. i stedet
for 44.200 kr., og fradraget for gaver til almenvelgørende foreninger
foreslås
fastsat 14.000 kr. i stedet for 13.900 kr. Endvidere foreslås det at justere
to
beløbsgrænser i henholdsvis virksomhedsskatteloven og
pensionsbeskatningsloven,
således at de ligesom kapitalpensionsfradraget kommer til at udgøre 44.500
kr.
i stedet for 44.200 kr.
4. Økonomiske konsekvenser for det offentlige
4.1. Samlet økonomisk virkning af Lavere skat
på arbejde
De økonomiske virkninger i 2008, 2009 og 2010 samt de
varige virkninger af de forskellige elementer, der indgår i regeringens
forslag
til
Lavere skat på arbejde
, fremgår af tabel 1.
Tabel 1.
Skattenedsættelserne og finansieringen, mia. kr. 2008-niveau.
2008
2009
2010
Varig
virkning
Nedsættelse af indkomstskat
...........................
- 4,2
- 9,5
- 9,5
- 9½
- Forhøjelse af personfradraget
........................
- 0,8
- 1,7
- 1,7
- 1¾
- Forhøjelse af beskæftigelsesfradrag
...............
- 3,4
- 4,0
- 4,0
- 4
- Højere mellemskattegrænse
.............................
-
- 3,8
- 3,8
- 3¾
Finansiering
......................................................
4,2
6,3
6,4
9½
- Indeksering af energiafgifter
...........................
0,7
1,3
2,0
4
- Bortfald af skattenedsættelser ved
nedsættelse af AM-bidrag
.....................................................
3,5
3,5
3,5
3¼
- Tilbageløb1)
......................................................
-
1,5
1,5
1½
- Løft i arbejdsudbud2)
.......................................
-
-
-
¾
Samlet virkning
.................................................
0,0
- 3,9
- 3,2
0
Anm.:
Afrunding
kan betyde, at underkomponenter ikke summer til totaler. De viste varige
virkninger er afrundet til nærmeste kvarte mia. kr.
1)
Der er ikke her
taget nærmere stilling til tidsprofilen i tilbageløbet, som er angivet
svarende
til den varige virkning. Det gælder, at hvis tilbageløbet er mere gradvist,
så
må den langsigtede effekt forventes at stige som følge af beskatning af
afkastet af den medfølgende opsparing.
2)
Inklusiv ¼ mia.
kr., der afspejler, at den ekstra forøgelse af overførselssatserne på 0,2
pct.
(udover det der ville følge af lavere arbejdsmarkedsbidrag), som indgik i Mod
nye mål – Danmark 2015 og finansieres uden for skatteregnestykket, nu er
bortfaldet og i stedet udmøntes via højere personfradrag. I skønnet er der
taget højde for, at prisindekseringen af energiafgifter øger tilskyndelsen
til
energibesparelser, grænsehandel mv., hvilket trækker ned i provenuet fra
energiafgifter.
Det
direkte provenutab ved nedsættelserne af indkomstskatten udgør 4,2 mia. kr. i
2008 og ca. 9,5 mia. kr. i 2009 (2008-niveau), når de er fuldt indfaset.
Forhøjelse
af personfradraget medfører et direkte provenutab i 2008 på ca. 0,8 mia. kr.
og
i 2009 på ca. 1,7 mia. kr., mens beskæftigelsesfradraget medfører et direkte
provenutab
på ca. 3,4 mia. kr. i 2008 og ca. 4 mia. kr. i 2009 (2008-niveau).
Forhøjelsen
af mellemskattegrænsen medfører et direkte provenutab på ca. 3,8 mia. kr. i
2009 (2008-niveau).
Skattenedsættelsen er finansieret af, at nedsættelsen af
arbejdsmarkedsbidraget suspenderes, og at energiafgifternes realværdi
fastholdes uændret fra 2008 og frem, idet der i opgørelsen indregnes et skøn
for de afledte konsekvenser af de forskellige elementer i skattepakken. Under
iagttagelse af skattestoppet vil skattepakken dermed ikke reducere råderummet
til andre formål, herunder velfærd.
I forhold til et forløb med
uændrede nominelle afgiftssatser medfører indeksering af energiafgifterne et
merprovenu i 2008 på knap 0,7 mia. kr., som gradvist øges med 0,7 mia. årligt
frem til 2015 (2008-niveau). Den varige virkning af prisindekseringen i
2008-nivau skønnes til 4 mia. kr.
En nedsættelse af
arbejdsmarkedsbidraget ville efter gældende regler have medført en direkte
skattenedsættelse svarende til en provenuvirkning på godt 3½ mia. kr. netto i
2008, hvoraf ¼ mia. kr. (som varig virkning) på længere sigt ville vende
tilbage i form af højere indkomstskat fra pensionsopsparing.
Forslaget indebærer, at
overførselsindkomsterne og beskæftigelsesfradraget i 2008 øges svarende til
provenuvirkningen
af den nedsættelse af arbejdsmarkedsbidraget, som skulle have fundet sted
efter
reglerne i arbejdsmarkedsfondsloven. Hertil kommer finansiering fra de knap
0,7
mia. kr., der følger af prisreguleringen af energiafgifterne. Dvs. i 2008 er
den samlede lempelse hverken mere eller mindre, end hvis
arbejdsmarkedsbidraget
var sat ned efter gældende regler og energiafgifterne fastholdt uændret
nominelt.
I 2009 indfases nedsættelsen af indkomstskatterne fuldt ud.
Det betyder, at den samlede skatte- og afgiftsbetaling lettes i 2009 og nogle
år frem (i forhold til en situation med nedsat arbejdsmarkedsbidrag og faste
nominelle energiafgifter), fordi indekseringen af afgifterne endnu ikke er
fuldt indfaset. Den varige virkning er beregnet under hensyntagen til den
gradvise indfasning af afgiftsprovenuet.
De afledte virkninger på
arbejdsudbud mv. indtræffer ikke nødvendigvis allerede fuldt ud i 2009, men
samlet
vurderes forslaget at være neutralt for finanspolitikkens holdbarhed, jf.
tabel
1. Der er ikke foretaget skøn over indfasningen af de afledte virkninger.
Provenuet fra højere energiafgifter
er opgjort eksklusiv moms. Det vil sige, at der implicit tages hensyn til, at
større udgifter til energi »fortrænger« andet forbrug og dermed momsgrundlag.
Ændrede indkomstskatter skal korrigeres for »tilbageløb« via ændret
afgiftsgrundlag, før provenuet herfra kan sammenlignes med det anførte
afgiftsprovenu.
Hertil kommer det bidrag på ¾ mia. kr. fra øget
arbejdsudbud mv., som afspejler den styrkelse af finanserne, som samlet
forudsættes at komme fra de afledte effekter af skatteforslagene.
Konkret skønnes det, at
indkomstskattenedsættelserne og den ekstra forøgelse af
overførselsindkomsterne
i 2008 samlet kan øge arbejdsudbuddet svarende til arbejdsindsatsen fra
7.000-8.000 fuldtidsbeskæftigede, heraf ca. 1.000 personer som følge af øget
deltagelse, idet der her er taget højde for forøgelsen af
overførselsindkomsterne
på 0,6 pct., og at den gennemsnitlige arbejdstid øges på sigt med 0,3 pct.
som
følge af forslagene.
4.2. Provenuvirkning af forslagets enkelte
elementer
4.2.1. Forhøjelse af personfradraget
Den foreslåede forhøjelse af personfradraget skønnes at
medføre et umiddelbart provenutab på ca. 0,8 mia. kr. i 2008 og ca. 1,7 mia.
kr. årligt fra og med 2009. Af provenutabet vedrører ca.2
/3
kommunerne og ca.1
/3
staten.
4.2.2. Forhøjelse af beskæftigelsesfradraget
Den foreslåede forhøjelse af beskæftigelsesfradraget
skønnes at medføre et umiddelbart provenutab på ca. 3,4 mia. kr. i 2008 og
ca.
4 mia. kr. årligt fra og med 2009. Fradraget er et ligningsmæssigt fradrag og
reducerer dermed grundlaget for indkomstskatten til kommunerne og det
statslige
sundhedsbidrag. Af provenutabet vedrører således ca. ¾ kommunerne og ¼
staten.
4.2.3. Forhøjelse af mellemskattegrænsen
Den ekstraordinære forhøjelse af mellemskattegrænsen med
56.000 kr. fra 2009 skønnes at medføre et umiddelbart årligt provenutab på
ca.
3,8 mia. kr. Hele provenutabet vedrører staten.
4.2.4. Fastlåsning af AM-bidraget på 8 pct.
En nedsættelse af arbejdsmarkedsbidraget efter gældende
regler ville have medført et direkte provenutab i 2008 på 4,2 mia. kr.,
fordelt
med knap 0,7 mia. kr. til forøgelse (via satsreguleringen) af
overførselsindkomsterne
netto (efter afledt indkomstskat) og godt 3,5 mia. kr. til direkte
skattenedsættelser (lavere arbejdsmarkedsbidrag og beløbsgrænser i
personbeskatningen). Heraf vedrører ca. 0,9 mia. kr. kommunerne.
Af de 3,5 mia. kr. til direkte skattenedsættelser ville ca.
0,5 mia. kr. komme i medfør af lavere provenu fra arbejdsmarkedsbidrag af
pensionsindbetalinger, hvilket giver højere pensionsindbetalinger
efter
AM-bidrag og derigennem
på længere sigt
højere indkomstskatter,
svarende til ca. 0,25 mia. kr. i varig virkning, når pensionerne udbetales.
Det er endvidere vurderingen, at virkningen (på
finanspolitikkens holdbarhed) ved at fastholde den automatiske regulering af
arbejdsmarkedsbidragssatsen frem mod 2015 nogenlunde ville svare til
virkningen
af at nedsætte satsen til 7,5 pct. i 2008 og fastholde satsen på dette niveau
i
årene efter. Det er derfor også vurderingen, at en fastholdelse af
arbejdsmarkedsbidragssatsen på 8 pct. giver et finansieringsbidrag på 3¼ mia.
kr. årligt i hele perioden frem til 2015.
4.2.5. Samlet umiddelbar provenuvirkning af
lovforslaget
I tabel 2 er de umiddelbare provenumæssige konsekvenser af
lovforslaget sammenfattet. Tabellen omfatter alene indkomstskatteelementerne
i
Lavere
skat på arbejde.
Tabel 2.
Umiddelbare provenuvirkninger af lovforslaget
2008-niveau
2008
2009
Mio. kr.
1.
Personfradraget
forhøjes med 500 kr. i 2008 og med yderligere 500 kr. i 2009
;..........................................................................
-
820
-
1.650
2.
Beskæftigelsesfradraget
hæves til 4,0 pct., maks. 12.300 kr.
......
-
3.425
Beskæftigelsesfradraget
hæves til 4,25 pct., maks. 13.100 kr.
.....
-
4.015
3.
Mellemskattegrænsen
forhøjes med 56.000 kr.
..........................
-
3.790
I alt
indkomstskattelettelser
..........................................................
-
4.245
-
9.455
4.
Arbejdsmarkedsbidraget fastholdes på 8,0 pct.
Arbejdsmarkedsbidrag
af løn mv.
..............................
4.460
Arbejdsmarkedsbidrag
af indskud på pensionsordninger
;............................................................................
...
490
Ændring af
indkomstskat som følge af fradragsret for
arbejdsmarkedsbidrag
af løn mv.
...............................
-
2.220
Justeret
regulering af beløbsgrænser i skattelovgivningen
;............................................................................
...
780
Virkning ekskl.
justering af overførselsindkomster
.......
3.510
Varig virkning på
indkomstskat som følge af højere
arbejdsmarkedsbidrag
på pensionsindbetalinger
...........
-250
Virkning af
fastholdelse af arbejdsmarkedsbidraget på 8 pct.
.....
3.510
3.510
I alt
lovforslaget
;...........................................................................
-
735
-
5.945
Anm.:
Lovmodelberegninger
på basis af en stikprøve på 3,3 pct. af befolkningen i 2005, fremregnet til
2008 med fremskrivningsforudsætninger svarende til Økonomisk Redegørelse,
august 2007.
For en nærmere beskrivelse af de
provenumæssige konsekvenser af den foreslåede prisindeksering af afgifterne
på
energi i aftalen om
Lavere skat på arbejde
henvises til lovforslaget om
ændring af energiafgiftslovene, der forventes fremsat i oktober 2007.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne ovenfor om de
provenumæssige konsekvenser af det samlede forslag om
Lavere skat på arbejde
på kort og langt sigt.
Den fortsatte suspension af SP-bidraget har ingen
provenumæssige konsekvenser. Indbetalingerne til Den Særlige
Pensionsopsparing
har været suspenderet i årene 2004-2007. Med det foreliggende lovforslag
forlænges
suspensionen med yderligere et år. SP-ordningen henregnes i
nationalregnskabet
som privat opsparing, dvs. som en del af den private sektor. Fortsat
suspension
af SP-indbetalingerne vil som udgangspunkt ikke have nævneværdig effekt på
det
finanspolitiske råderum. Det skyldes, at SP-indbetalinger er disponeret til
fremtidige pensionsudbetalinger, som vil være skattepligtige på
udbetalingstidspunktet.
En fortsat suspension af SP-indbetalingerne vil dermed medføre et tilsvarende
lavere fremtidigt skattegrundlag og således lavere fremtidige
skatteindtægter.
I forhold til det finanspolitiske råderum vil der ved fortsat suspension af
SP-indbetalingerne
derfor først og fremmest være tale om en tidsmæssig fremrykning af
skattebetalinger.
Virkningerne af lovforslaget for det kommunale
skatteprovenu i de kommuner, der vælger at selvbudgettere i 2008, vil blive
neutraliseret i henhold til aftalen fra 10. juni 2007 mellem regeringen og
Kommunernes
Landsforening om den kommunale økonomi i 2008. Fra 2009 vil virkningerne
indgå
i det beregnede udskrivningsgrundlag i forbindelse med
kommuneforhandlingerne.
Lovforslaget har ingen økonomiske konsekvenser for regionerne.
Ved genfremsættelsen af dette lovforslag i oktober vil der
være indsat en bestemmelse om den konkrete gennemførelse af neutraliseringen
af
de økonomiske konsekvenser for kommunerne i henhold til aftalen af 10. juni
2007 med Kommunernes Landsforening.
De umiddelbare økonomiske konsekvenser af
Lavere skat på
arbejde
er for en række stiliserede familietyper vist i tabel 3. Tallene
belyser virkningen for 2009 i forhold til uændrede 2007-regler. Ud over
forhøjelsen af personfradraget, beskæftigelsesfradraget og
mellemskattegrænsen,
som er foreslået i dette lovforslag, medtager tabellen virkningerne af
forslagene om en ekstraordinær forhøjelse af overførselsindkomsterne på 0,6
pct. og om prisindeksering af energiafgifterne.
Tabel 3.
Virkningen af
Lavere skat på arbejde
i 2009 for personer på forskellige indkomsttrin
2008-niveau
Indkomst før fradrag
af arbejdsmarkedsbidrag
Ændring af
rådighedsbeløb som følge af:
Højere personfradrag
Højere beskæftigelsesfradrag
Højere
mellemskatte-grænse
Prisindeksering af energi-
afgifter3)
Samlet ændring
Kr.
Kr.
Kr.
Kr.
Kr.
Kr.
Pct.1)
Pensionist uden ATP
....................
130.512
388
0
0
-
190
6392)
0,5
Deltidsansat
.........
170.000
388
991
0
-
190
1.188
0,7
Ufaglært arbejder
.
200.000
388
1.166
0
-
200
1.353
0,7
Ufaglært arbejder
.
220.000
388
1.282
0
-
210
1.460
0,7
Faglært arbejder
...
250.000
388
1.457
0
-
230
1.615
0,6
Faglært arbejder
...
300.000
388
1.748
0
-
260
1.876
0,6
Faglært arbejder
...
350.000
388
1.798
2.532
-
280
4.438
1,3
Funktionær
...........
400.000
388
1.798
3.360
-
300
5.246
1,3
Højtlønnet
............
600.000
388
1.798
3.360
-
340
5.206
0,9
Højtlønnet
............
1.000.000
388
1.798
3.360
-
420
5.126
0,5
Anm.:
I
beregningerne er anvendt kapitalindkomster og fradrag svarende til
gennemsnittet på de angivne indkomstniveauer.
1)
Samlet ændring i
pct. af indkomsten før fradrag af arbejdsmarkedsbidrag.
2)
Heri er indregnet
en fremgang i rådighedsbeløbet på 441 kr. efter skat som følge af forøgelsen
af
overførselsindkomsterne med 0,6 pct.
3)
Inkl. moms men
ekskl. overvæltning af afgiftsbelastningen på erhvervene.
Eksemplerne viser, at
skattenedsættelsen ved det højere personfradrag udgør 388 kr. for alle uanset
indkomstens størrelse. Forhøjelsen af beskæftigelsesfradraget giver en
skattelettelse på op til 1.798 kr. i en gennemsnitskommune i 2009 for
personer
med indkomst op til ca. 308.200 kr., svarende til en månedsløn på ca. 25.700
kr. før fradrag af arbejdsmarkedsbidrag. For personer med højere indkomster
kan
skattenedsættelsen maksimalt udgøre 1.798 kr.
Forhøjelsen af mellemskattegrænsen medfører herudover en
skattenedsættelse mellem 0 og 3.360 kr. for lønmodtagere med indkomster
mellem
ca. 304.000 kr. og ca. 365.000 kr. før fradrag af arbejdsmarkedsbidrag,
svarende til månedslønninger mellem ca. 25.300 kr. og 30.400 kr. For personer
med indkomster over 365.000 kr. kan skattenedsættelsen maksimalt udgøre 3.360
kr. uanset indkomstens størrelse.
Indekseringen af energiafgifterne med udviklingen i
nettoprisindekset vil øge afgiftsbelastningen med ca. 190 kr. for en
pensionist
uden ATP og op til ca. 420 kr. for en højtlønnet med en indkomst på 1 mio.
kr.
Afgiftsbelastningen er beregnet inkl. moms, men ekskl. overvæltning af
afgiftsbelastningen på erhvervene.
Inklusiv nedsættelserne af indkomstskatten, som regeringen
gennemførte med Forårspakken fra 2004, bliver der tale om, at en enlig
ufaglært
lønmodtager med en indkomst på 220.000 kr. samlet har fået indkomstskatten
nedsat med 3.500 kr. fra 2009 i forhold til den skat, der skulle være betalt
med uændret videreførelse af reglerne fra før 2004 med et
arbejdsmarkedsbidrag
på 8 pct. For en enlig faglært arbejder med en årsindkomst på 350.000 kr.
udgør
den tilsvarende samlede nedsættelse af indkomstskatten i 2009 ca. 10.500 kr.
I tabel 4 er vist ændringerne i marginalskatten for
lønindkomst – skatten af en ekstra tjent krone - opgjort efter gældende
regler
og efter
Lavere skat på arbejde.
Tabel 4.
Effektive marginalskatter for lønindkomst
2007-regler
Forslag i 2009
Ændring fra 2007
til 2009
Antal
skatteydere i
2009
Pct.
Pct.
Procent-
point
(1.000)
Laveste
marginalskat
................................
42,9
42,3
-
0,6
3.200
Fra mellemste til
laveste marginalskat1)
49,2
43,7
-
5,5
Skatteydere der
betaler topskat men ikke mellemskat2)
............................................
57,5
57,5
0,0
330
Skatteydere der
betaler både mellem- og topskat
....................................................
63,0
63,0
0,0
675
Anm.:
Der
er indregnet en kommunal skatteprocent (inkl. kirke) på 25,3 pct. svarende
til
gennemsnittet i 2007.
1)
For indkomster
mellem ca. 304.000 kr. og ca. 365.000 kr. (før fradrag af
arbejdsmarkedsbidrag)
(Månedsløn fra ca. 25.300 kr. til ca. 30.400 kr.)
2)
Gifte skatteydere,
med overført uudnyttet bundfradrag for mellemskatten fra en ægtefælle. Med
forhøjelsen af mellemskattegrænsen skønnes det at dreje sig om ca. 330.000
topskatteydere, der betaler topskat men ikke mellemskat, mod ca. 125.000
personer
i dag.
Forhøjelsen af
beskæftigelsesfradraget medfører en sænkning af marginalskatten med 0,6
procentpoint, mens forhøjelsen af mellemskattegrænsen bevirker, at ca.
575.000
personer får sænket marginalskatten med 5,5 procentpoint.
Af samtlige ca. 4,6 mio. skattepligtige personer i 2009
skønnes ca. 0,4 mio. ikke at skulle betale indkomstskat, idet deres indkomst
ligger under personfradragsgrænsen. Ca. 3,2 mio. personer betaler alene
proportionale skatter – kommuneskat, kirkeskat, sundhedsbidrag og
bundskat – mens
ca. 1 mio. personer tillige betaler progressiv skat. Heraf skønnes ca.
675.000
personer, der betaler både mellem- og topskat, at ligge på den højeste
marginalskat på 63 pct., mens ca. 330.000 personer vil have en marginalskat
på
ca. 57,5 pct., idet de betaler topskat men ikke mellemskat. Denne gruppe
omfatter fortrinsvis gifte skatteydere, der får overført uudnyttet
mellemskattebundfradrag fra en ægtefælle.
5. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
Lovforslaget har positive økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet. De dynamiske effekter af det samlede forslag til
Lavere skat
på arbejde
vil medføre en strukturel stigning i arbejdsudbuddet, der er til
gunst for erhvervslivet og dansk økonomi. Indekseringen af energiafgifterne
vil
for 40 pct. vedkommende i første omgang belaste erhvervene, men kan på sigt
blive
nedvæltet i lønningerne.
6. Administrative konsekvenser for det
offentlige
En implementering af forslaget
skønnes at medføre øgede engangsomkostninger for SKAT til systemtilretninger
på
i alt 1,8 mio. kr. under forudsætning af, at lovforslaget vedtages senest den
1. november 2007 i overensstemmelse med den politiske aftale af 3. september
2007, jf. bemærkningerne under indledningen til de almindelige bemærkninger
om
forskudsregistreringen for 2008.
7. Administrative konsekvenser for
erhvervslivet
Forudsat at lovforslaget vedtages
tids nok til, at ændringerne kan indarbejdes i den ordinære
forskudsregistrering
for 2008, har forslaget ingen administrative konsekvenser for erhvervslivet.
8. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen
miljømæssige konsekvenser
9. Administrative konsekvenser for borgerne
Forudsat at lovforslaget vedtages
tids nok til, at ændringerne kan indarbejdes i den ordinære
forskudsregistrering
for 2008, har forslaget ingen administrative konsekvenser for borgerne.
10. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ingen
EU-retlige aspekter.
11.
Høring
Lovforslaget er en udmøntning af indkomstskatteelementerne
i aftalen om
Lavere skat på arbejde
af 3. september 2007 mellem regeringen
(Venstre og Det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti. Lovforslaget
har
ikke forinden fremsættelsen været sendt i høring.
12. Sammenfattende skema
Samlet vurdering af konsekvenser af lovforslaget
Positive konsekvenser
Negative konsekvenser
Økonomiske konsekvenser for det offentlige
Samlet set skønnes forslaget at være provenuneutralt i
2008 og medføre et provenutab i 2009 på ca. 3,9 mia. kr. I 2010 skønnes
provenutabet at udgøre ca. 3,2 mia. kr.
Målt på varig virkning skønnes
Lavere skat på arbejde
samlet set at være neutralt for finanspolitikkens holdbarhed.
De økonomiske konsekvenser af lovforslaget for
kommunerne vil blive udlignet i henhold til aftalen med Kommunernes
Landsforening.
Ingen
Administrative konsekvenser for det offentlige
En implementering af forslaget skønnes at medføre øgede
engangsomkostninger for SKAT til systemtilretninger på i alt 1,8 mio. kr.
Ingen
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
De dynamiske effekter af det samlede forslag til
Lavere
skat på arbejde
vil medføre en strukturel stigning i arbejdsudbuddet, der
er til gunst for erhvervslivet og dansk økonomi.
Ingen
Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Ingen
Ingen
Miljømæssige konsekvenser
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for borgerne
Ingen
Ingen
Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1-7
Det foreslås at afskaffe
Arbejdsmarkedsfonden og arbejdsmarkedsfondslovens reguleringsmekanisme samt
at
fastsætte bidragssatsen til 8 pct. Som følge af afskaffelsen af
Arbejdsmarkedsfonden foreslås det samtidig at ændre lovens navn til Lov om
Arbejdsmarkedsbidrag.
Arbejdsmarkedsbidraget
som socialt bidrag o
pkræves ikke hos personer,
der er socialt sikret i en anden EU-medlemsstat. Tilsvarende opkræves der
ikke
arbejdsmarkedsbidrag hos personer, der i medfør af bilateral social
konvention
er berettiget i et andet land til en af de ydelser, som
arbejdsmarkedsbidraget
har været med til at finansiere. Uanset at arbejdsmarkedsbidraget som
konsekvens af fjernelsen af arbejdsmarkedsfonden mister sin karakter af
socialt
bidrag videreføres dette umiddelbart. Forslaget til nyaffattelsen af
§ 7,
stk. 4, er en følge heraf. Ved den forenkling af regelsættet, som det er
regeringens hensigt at foretage på et senere tidspunkt, vil der blive set
nærmere herpå, jf. de almindelige bemærkninger pkt. 3.2.
Det foreslås videre præciseret, at arbejdsgiver/hvervgiver
skal beregne og opkræve arbejdsmarkedsbidraget for arbejdsudlejede personer.
Til § 2
Til nr. 1
Det foreslås, at der ikke skal indbetales bidrag til Den Særlige
Pensionsopsparing (SP-bidrag) i 2008.
Den Særlige Pensionsopsparing er en obligatorisk
opsparingsordning, hvor alle beskæftigede (lønmodtagere og selvstændigt
erhvervsdrivende)
og visse overførselsindkomstmodtagere får opkrævet 1 pct. af indkomsten.
Indbetalingerne til Den Særlige Pensionsopsparing har været
suspenderet i 2004 til 2007. Med det foreliggende lovforslag forlænges
suspensionen med yderligere et år.
Til nr. 2
Den foreslåede ændring er en
konsekvens af, at lov om en arbejdsmarkedsfond foreslås ændret til lov om
arbejdsmarkedsbidrag.
Til §§ 3 til 6
Den foreslåede ændring er en
konsekvens af, at lov om en arbejdsmarkedsfond foreslås ændret til lov om
arbejdsmarkedsbidrag.
Til § 7
Til nr. 1
Den foreslåede ændring er en
konsekvens af, at lov om en arbejdsmarkedsfond foreslås ændret til lov om
arbejdsmarkedsbidrag.
Til nr. 2
Grænsegængere efter
kildeskattelovens afsnit I A har under visse betingelser mulighed for at opnå
beskæftigelsesfradrag efter ligningslovens § 9 J. Det foreslås, at de
foreslåede forhøjelser af beskæftigelsesfradraget også skal finde anvendelse
for denne persongruppe.
Grænsegængere er personer, som er
begrænset skattepligtige efter kildeskattelovens § 2 eller
kulbrinteskatteloven,
eller som efter en indgået dobbeltbeskatningsoverenskomst er hjemmehørende i
en
anden stat, i Grønland eller på Færøerne.
Der henvises i øvrigt til
bemærkningerne til § 8, nr. 5 og 6.
Til nr. 3
Det foreslås at ændre grundbeløbet
for overførsel af virksomhedsoverskud til en medarbejdende ægtefælle fra
117.300 kr. til 117.950 kr. Ændringen sikrer, at beløbsgrænsen efter
regulering
i henhold til personskattelovens § 20 i 2008 kommer til at udgøre det
beløb, der fremgår af forskudsopgørelsen. Beløbsgrænsen er her fortrykt til
208.500 kr., som er fastsat i overensstemmelse med den regulering, der er
udmeldt i forslaget til finanslov for 2008, dvs. reguleret under hensyntagen
til en sats for arbejdsmarkedsbidraget på 7,5 pct.
Ved den foreslåede ændring af
reguleringstallet i personskattelovens § 20, jf. lovforslagets
§ 11,
nr. 4, ville beløbsgrænsen for 2008 med uændret grundbeløb udgøre 207.300 kr.
Uden den foreslåede ændring ville det medføre, at indkomstopgørelsen og
skatteberegningen
i 2008 ville blive fortaget med en beløbsgrænse, der er 1.200 kr. mindre end
det udmeldte beløb for den maksimale andel af overskuddet af virksomhed, der
kan overføres til en medarbejdende ægtefælle.
Til § 8
Til nr. 1
Den foreslåede ændring er en
konsekvens af, at lov om en arbejdsmarkedsfond foreslås ændret til lov om
arbejdsmarkedsbidrag.
Til nr. 2
Det foreslås at ændre
grundbeløbet for det maksimale årlige fradrag for gaver til almenvelgørende
foreninger mv. fra 7.850 kr. til 7.900 kr. Ændringen sikrer, at beløbsgrænsen
efter regulering i henhold til personskattelovens § 20 i 2008 kommer til
at udgøre det beløb på 14.000 kr., der fremgår af forskudsopgørelsen.
Ved den foreslåede ændring af
reguleringstallet i personskattelovens § 20, jf. lovforslagets
§ 11,
nr. 4, ville beløbsgrænsen for 2008 med uændret grundbeløb udgøre 13.900 kr.
Der henvises i øvrigt til
bemærkningerne til § 7, nr. 3.
Til nr. 3
Fuldt skattepligtige personer,
der er hjemmehørende i Danmark, men socialt sikrede i udlandet har også
mulighed for at opnå beskæftigelsesfradrag efter ligningslovens § 9 J.
Det
foreslås, at de foreslåede forhøjelser af beskæftigelsesfradraget også skal
finde anvendelse for denne persongruppe.
Der henvises i øvrigt til
bemærkningerne til nr. 5 og 6.
Til nr. 4.
Efter gældende regler kan
begrænset skattepligtige gifte personer under visse betingelser fradrage et
grundbeløb på 22.900 kr. i den skattepligtige indkomst. Grundbeløbet svarer
til
det almindelige personfradrag for fuldt skattepligtige personer over 18 år.
Det
foreslås, at de foreslåede forhøjelser af personfradraget også skal finde
anvendelse for denne persongruppe. For indkomståret 2008 foreslås det således
at forhøje fradraget med 500 kr. og med yderligere 500 kr. fra og med 2009.
Forhøjelsen sker ved at forhøje grundbeløbene, der er i 1987-niveau, fra
22.900
kr. til 23.200 kr. i 2008 og yderligere til 23.450 kr. i 2009.
Der henvises i øvrigt til
bemærkningerne til § 11, nr. 2 og 3 og § 14, stk. 3.
Til nr. 5 og 6.
Efter gældende regler kan erhvervsaktive
personer – lønmodtagere og selvstændigt erhvervsdrivende – ved
opgørelsen af
den skattepligtige indkomst fradrage 2,5 pct. af arbejdsindkomsten.
Arbejdsindkomsten
er arbejdsmarkedsbidragsgrundlaget fratrukket eventuelle indbetalinger til
arbejdsgiveradministrerede pensionsordningen, herunder ATP, samt bidrag til
privattegnede pensionsordninger. Fradraget kan dog højst udgøre et grundbeløb
på 4.350 kr. Grundbeløbet er angivet i 1987-niveau og udgør efter
reguleringen
i personskatteloven 7.700 kr. i 2008.
For indkomståret 2008 foreslås
det at forhøje beskæftigelsesfradraget til 4,0 pct., og det maksimale fradrag
til 12.300 kr. Grundbeløbene angives i 1987-niveau i skattelovgivningen. Det
maksimale fradrag for indkomståret 2008 på 12.300 kr. vil således i
1987-niveau
være fastsat til et grundbeløb på 6.950 kr.
Fra indkomståret 2009 og
fremefter foreslås det at forhøje beskæftigelsesfradraget yderligere til 4,25
pct. og det maksimale fradrag til 13.100kr. (2008-niveau). Grundbeløbene
angives i 1987-niveau i skattelovgivningen og vil i 1987-niveau være fastsat
til et grundbeløb på 7.400 kr.
Beløbene reguleres som hidtil
efter personskattelovens § 20.
Der henvises i øvrigt til § 14,
stk. 2.
Til § 9
Den foreslåede ændring er en
konsekvens af, at lov om en arbejdsmarkedsfond foreslås ændret til lov om
arbejdsmarkedsbidrag.
Til § 10
Til nr. 1
Den foreslåede ændring er en
konsekvens af, at lov om en arbejdsmarkedsfond foreslås ændret til lov om
arbejdsmarkedsbidrag.
Til nr. 2 og 3
Det foreslås at ændre grundbeløbet
i pensionsbeskatningslovens § 16, stk. 1, for indskud på
kapitalpension
fra 25.000 kr. til 25.150 kr. Ændringen sikrer, at beløbsgrænsen efter
regulering i henhold til personskattelovens § 20 i 2008 kommer til at
udgøre det beløb på 40.500 kr., der fremgår af forskudsopgørelsen.
Ved den foreslåede ændring af
reguleringstallet i personskattelovens § 20, jf. lovforslagets
§ 11,
nr. 4, ville beløbsgrænsen for 2008 med uændret grundbeløb udgøre 40.200 kr.
Der henvises i øvrigt til
bemærkningerne til § 7, nr. 3.
Der foreslås en tilsvarende
ændring af grundbeløbet i pensionsbeskatningslovens § 18, stk. 5,
for
opfyldningsfradraget vedrørende ratepensioner fra 25.000 kr. til 25.150 kr.,
der sikrer, beløbsgrænsen i 2008 ligesom hidtil kommer til at svare til
beløbsgrænsen
for indskud på kapitalpension.
Til § 11
Til nr. 1
Det foreslås at forhøje
grundbeløbet mellemskattegrænsen fra 158.300 kr. til 190.000 kr.
Grundbeløbene er fastsat i
1987-prisniveau, og efter regulering i henhold til personskattelovens
§ 20
forhøjes beløbsgrænsen for mellemskatten i aktuelt prisniveau herved med
ekstra
56.000 kr. fra 279.800 kr. til 335.800 kr. Hermed svarer mellemskattegrænsen
til den gældende topskattegrænse.
Den foreslåede forhøjelse af
grundbeløbet er beregnet således, at den ekstraordinære forhøjelse på 56.000
kr. sker i 2008-prisniveau.
Forhøjelsen af grundbeløbene får
virkning fra og med 2009. Beløbene reguleres som hidtil efter
personskattelovens
§ 20.
Til nr. 2 og 3
Det foreslås at forhøje
personfradraget for fuldt skattepligtige personer over 18 år fra 22.900 kr.
til
23.200 kr. i 2008 og yderligere til 23.450 kr. i 2009. For fuldt
skattepligtige
personer under 18 år foreslås grundbeløbet forhøjet fra 17.000 kr. til 17.300
kr. i 2008 og yderligere til 17.600 kr. i 2009.
Grundbeløbene er fastsat i
1987-prisniveau, og efter regulering i henhold til personskattelovens
§ 20
forhøjes begge personfradrag i aktuelt prisniveau herved med ekstra 1.000 kr.
over to år fra 40.500 kr. til 41.000 kr. i 2008 og 41.500 kr. i 2009 for det
almindelige
personfradrag og fra 30.100 kr. til 30.600 kr. i 2008 og til 31.100 kr. i
2009
for personer under 18 år. (2008-niveau).
Der henvises i øvrigt til
bemærkningerne til § 14, stk. 3.
Til nr. 4
Det foreslås, at der foretages en
teknisk justering af reguleringen af beløbsgrænserne i skattelovgivningen,
der
reguleres efter personskattelovens § 20. Beløbsgrænserne for 2008
foreslås
reguleret under hensyntagen til, at satsen for arbejdsmarkedsbidraget
foreslås
fastlåst på 8 pct. Justeringen foretages for at kunne gennemføre en rettidig
afvikling af forskudsregistreringen for 2008. Satsreguleringen er allerede
udmeldt i overensstemmelse med de gældende regler i arbejdsmarkedsfondsloven
og
satsreguleringsloven. Det indebærer, at der er anvendt den budgetterede sats
for arbejdsmarkedsbidraget på 7,5 pct.
Reguleringstallet for
indkomståret 2008 foreslås herefter fastsat til 176,7 svarende til det, der
ville være fremkommet efter de gældende regler ved anvendelse af en
arbejdsmarkedsbidragssats på 8 pct. I de følgende år foretages igen
regulering
efter de normale regler.
Til § 12
Den foreslåede ændring er en
konsekvens af, at lov om en arbejdsmarkedsfond foreslås ændret til lov om
arbejdsmarkedsbidrag.
Til § 13
Det foreslås at ændre
grundbeløbet for konvertering af kapitalindkomst til personlig indkomst fra
25.000 kr. til 25.150 kr. Ændringen sikrer, at beløbsgrænsen i 2008 ligesom
hidtil kommer til at svare til beløbsgrænsen for indskud på kapitalpension,
jf.
bemærkningerne til § 7, nr. 3 og § 10.
Til § 14
Til stk. 1.
Det foreslås, at loven træder i
kraft dagen efter bekendtgørelse i Lovtidende, og at den med de i
stk. 2-4
nævnte modifikationer har virkning fra og med indkomståret 2008.
Til stk. 2.
Forslaget om at forhøje
beskæftigelsesfradraget har virkning fra 2008, men forhøjelsen indføres i to
tempi. For indkomståret 2008 er det i stk. 2 fastsat, at procentsatsen
udgør 4,0 pct. og grundbeløbet 6.950 kr. For indkomståret 2009 og fremefter
er
det direkte fastsat i kildeskattelovens § 5 B, stk. 2, og
ligningslovens § 8 M, stk. 2, og § 9 J, at
beskæftigelsesfradraget
er 4,25 pct. og højst kan ud gøre et grundbeløb 7.400 kr. Grundbeløbene er
fastsat i 1987-prisniveau og reguleres efter personskattelovens § 20 til
aktuelt prisniveau.
Til stk. 3
Forslaget om at forhøje
personfradraget har virkning fra 2008, men også denne forhøjelse indføres
over
to år. For indkomståret 2008 udgør grundbeløbet for det almindelige
personfradrag 23.200 kr. og 17.300 kr. for personer under 18 år. For
indkomståret
2009 og fremefter er det direkte fastsat i personskattelovens § 10,
stk. 1,
og ligningslovens § 9 F, at grundbeløbet udgør 23.450 kr., mens
personfradraget for personer under 18 år på 17.600 kr. fremgår af
personskattelovens
§ 10, stk. 2.
Til stk. 4.
Forslaget om forhøjelse af mellemskattegrænsen
har virkning fra og med indkomståret 2009. For indkomståret 2008 er
grundbeløbet for mellemskatten således stadig 158.300 kr. Grundbeløbene er
fastsat i 1987-prisniveau og reguleres som hidtil efter personskattelovens
§ 20
til aktuelt prisniveau.
Lovforslaget sammenholdt med gældende regler
Gældende formulering
Lovforslaget
§ 1
I lov om en arbejdsmarkedsfond (arbejdsmarkedsfondsloven),
jf. lovbekendtgørelse nr. 1018 af 10. oktober 2006, som ændret ved
§ 3
i lov nr. 516 af 7. juni 2006, § 9 i lov nr. 1545 af 20. december 2006,
§ 4 i lov nr. 345 af 18. april 2007, § 2 i lov nr. 347 af 18. april
2007 og
senest ved § 1 i lov nr. 538 af 6.
juni 2007, foretages følgende ændringer:
Lovens titel affattes således:
»Lov om arbejdsmarkedsbidrag«.
2.
Overskriften før
§ 1
affattes
således:
Fondens opbygning og indtægter
»Bidragets størrelse«
§ 1.
Der oprettes en Arbejdsmarkedsfond,
der af indtægterne finansierer statens udgifter:
3.
§§ 1 og 2
ophæves.
a)
efter § 79 i
lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,
b)
i henhold til lov
om en lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om åben uddannelse
(erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v., lov om arbejdsmarkedsuddannelser
m.v., dog undtaget Træningsskolens arbejdsmarkedsuddannelser (TAMU), lov om
erhvervsuddannelser, for så vidt angår voksenerhvervsuddannelse, lov om
godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, lov
om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) samt tilskud til udgifter til
uddannelsesplanlægning på det erhvervsrettede voksen- og
efteruddannelsesområde
afsat på finansloven,
c)
i henhold til lov
om børnepasningsorlov,
d)
til dagpenge ved
sygdom eller fødsel efter lov om dagpenge ved sygdom og fødsel,
e)
til førtidspension
efter § 16, jf. § 52 i lov om social pension og § 6,
stk. 4, i lov nr. 285 af 25. april 2001 om ændring af lov om social
pension og andre love (Førtidspensionsreform) efter fradrag af overførsel fra
den sociale pensionsfond, jf. § 1 i lov om den sociale pensionsfond,
f)
til revalidering
efter §§ 52 og 63-65, jf. § 103 i lov om aktiv socialpolitik,
g)
til
ledighedsydelse efter §§ 74 d og 74 e, jf. § 104 i lov om aktiv
socialpolitik.
Stk. 2.
Fonden bestyres af finansministeren. De
udgiftsområder, som finansieres af fonden, jf. stk. 1, henhører under de
pågældende ressortministre.
§ 2.
Arbejdsmarkedsfonden oppebærer indtægter
fra:
a)
arbejdsmarkedsbidrag
fra lønmodtagere m.fl. og selvstændigt erhvervsdrivende,
b)
indbetalt
medlemsbidrag fra arbejdsløshedskasser, jf. § 76 i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v.,
c)
selvstændiges og
forsikrede arbejdsgiveres forsikringsbidrag efter §§ 20 og 27 i lov om
dagpenge ved sygdom og fødsel,
d)
overførsel fra
staten af et beløb på 3.300 mio. kr., som reguleres efter stk. 2 og
e)
overførsler fra
staten, herunder i tilfælde af regulering, jf. § 4.
Stk. 2.
Beløbet i stk. 1, litra d, opgøres som
det foregående finansårs budgetterede beløb tillagt eller fratrukket et beløb
beregnet med en procent, der svarer til den procentvise ændring i det
budgetterede
grundlag for lønmodtagerbidraget, jf. § 8, stk. 1, fra det
foregående finansår til det kommende finansår. Den i 1. pkt. nævnte procent
beregnes med én decimal, og det regulerede beløb afrundes til nærmeste
kronebeløb, der kan deles med 1 mio. Beløbet i stk. 1, litra d, beregnes
én gang om året, og beregningerne optages i anmærkningerne til paragraffen
for Arbejdsmarkedsfonden i finanslovforslaget.
4.
§ 3
affattes således:
§ 3.
Arbejdsmarkedsbidraget for lønmodtagere m.fl.
og selvstændigt erhvervsdrivende til Arbejdsmarkedsfonden er 8,0 pct. af
bidragsgrundlaget, jf. dog § 4.
»
§ 3.
Arbejdsmarkedsbidraget udgør 8 pct. af
bidragsgrundlaget efter denne lov.«
§ 4.
Behovet for regulering af bidragssatsen
beregnes én gang om året. Beregningerne optages i anmærkningerne til
paragraffen for Arbejdsmarkedsfonden i finanslovforslaget.
5.
§ 4
ophæves.
Stk. 2.
Regulering af bidragssatsen sker første
gang, når der med den i § 3 anførte bidragssats i henhold til budgettet
opstår overskud i Arbejdsmarkedsfonden uden overførsler fra staten efter
§ 2, stk. 1, litra e.
Stk. 3.
Reguleringsbehovet for Arbejdsmarkedsfonden
beregnes på grundlag af forskellen mellem
a)
fondens
budgetterede indtægter i det kommende finansår fra arbejdsmarkedsbidrag
beregnet med finansårets bidragssats efter § 3 eller i tilfælde af
regulering med det foregående finansårs bidragssats tillagt fondens andre
indtægter, herunder en beregnet overførsel fra staten svarende til det
foregående finansårs budgetterede overførsel til fonden efter § 2,
stk. 1, litra e, opregnet med 2 pct. tillagt eller fratrukket
tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, jf. lov om en
satsreguleringsprocent,
og
b)
fondens
budgetterede udgifter i det kommende finansår.
Stk. 4.
Reguleringsbehovet dækkes således, jf. dog
stk. 2 og 5:
a)
Halvdelen gennem
ændring af satsen for lønmodtagerbidraget og de selvstændigt
erhvervsdrivendes bidrag, således at bidragssatsen forhøjes, hvis
reguleringsbehovet er positivt, og nedsættes, hvis reguleringsbehovet er
negativt.
b)
Halvdelen ved
ændring af statens overførsel til fonden efter § 2, stk. 1, litra
e, således at overførslen forhøjes, hvis reguleringsbehovet er positivt, og
nedsættes, hvis reguleringsbehovet er negativt.
Stk. 5.
Hvis beregningen i henhold til stk. 4
medfører, at satsen for lønmodtagernes og de selvstændigt erhvervsdrivendes
bidrag skal være negativ, sættes satsen til nul for det pågældende finansår.
Den del af reguleringen, som på grund heraf ikke bliver fordelt, anvendes til
at nedsætte statens overførsel efter § 2, stk. 1, litra e.
Stk. 6.
På grundlag af den beregnede regulering
fastsættes den bidragssats for lønmodtagere og selvstændigt erhvervsdrivende,
hvormed bidragene opkræves. Bidragssatsen fastsættes i procent med 1 decimal.
§ 7.
---
6.
§ 7, stk. 4,
affattes
således:
Stk. 4.
Bidragspligt efter stk. 1 og 2
bortfalder, hvor dette for en eller flere af de i § 1 nævnte ydelser
følger af en af Danmark tiltrådt mellemfolkelig aftale.
»
Stk. 4.
Bidragspligt efter stk. 1 og 2
bortfalder for personer, som i medfør af en af Danmark tiltrådt
mellemfolkelig aftale er omfattet af udenlandsk sikringslovgivning på
områder, som i dansk lovgivning er omfattet af:
a)
§ 79 i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v.,
b)
lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, lov om åben uddannelse (erhvervsrettet
voksenuddannelse) m.v., lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., dog undtaget
Træningsskolens arbejdsmarkedsuddannelser (TAMU), lov om erhvervsuddannelser,
dog kun for voksenerhvervsuddannelse, lov om godtgørelse ved deltagelse i
erhvervsrettet
voksen- og efteruddannelse, lov om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) samt
tilskud til udgifter til uddannelsesplanlægning på det erhvervsrettede
voksen-
og efteruddannelsesområde afsat på finansloven,
c)
lov om
børnepasningsorlov,
d)
bestemmelser om
dagpenge ved sygdom eller fødsel efter lov om sygedagpenge og barselloven,
e)
førtidspension
efter § 16, jf. § 52 i lov om social pension og § 6,
stk. 4, i lov nr. 285 af 25. april 2001 efter fradrag af overførsel fra
den sociale pensionsfond,
f)
revalidering efter
§§ 52 og 63-65, jf. § 103 i lov om aktiv socialpolitik eller,
g)
ledighedsydelse
efter §§ 74 d og 74 e, jf. § 104 i lov om aktiv socialpolitik.«
7.
§ 11,
stk. 1, 1. pkt
., affattes således:
§ 11.
For bidragsgrundlag, der skal opgøres efter
§ 8, stk. 1, litra a, samt litra b og e i det omfang, indkomsterne
er gjort til A-indkomst med hjemmel i kildeskattelovens § 43,
stk. 2,
opgør arbejdsgiveren ved enhver udbetaling af løn, vederlag, honorarer m.v.
bidragsgrundlaget og beregner bidragets størrelse, jf. dog stk. 2-4 og
8. Fri kost og logi omfattet af kildeskattelovens § 43, stk. 1, og
fri bil indgår i bidragsgrundlaget med de værdier, som indgår i grundlaget
for A-skattetræk. Arbejdsgiveren giver den ansatte meddelelse om bidragets
størrelse.
»§ 11.
For bidragsgrundlag, der skal opgøres efter
§ 8, stk. 1, litra a, samt efter litra b, e og k i det omfang, at
indkomsterne er gjort til A-indkomst efter kildeskattelovens § 43,
stk. 2, opgør arbejdsgiveren eller hvervgiveren ved enhver udbetaling af
løn, vederlag, honorarer m.v. bidragsgrundlaget og beregner bidragets
størrelse,
jf. dog stk. 2-4 og stk. 8.«
§ 2
I lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. lovbekendtgørelse
nr. 848 af 21. juli 2006, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 1587 af 20.
december 2006 og senest ved § 5 i lov nr. 577 af 6. juni 2007, foretages
følgende ændringer:
§ 17 f.
Der opkræves en særlig pensionsopsparing til
Arbejdsmarkedets Tillægspension på 1,0 pct. af bidragsgrundlaget efter
§ 8, stk. 1, litra a, b, d, e og g, og § 10 i lov om en
arbejdsmarkedsfond for lønmodtagere m.fl. og selvstændigt erhvervsdrivende
omfattet af bidragspligten efter § 7, stk. 1 og 2, i samme lov, jf.
dog stk. 2 og 6. For 2004 og 2005 samt for 2006 og 2007 er satsen dog
0,0 pct. Lov om en arbejdsmarkedsfonds regler om opkrævning, angivelse og
indbetaling, periodisering, indberetning, straf, regulering m.v. og
skattekontrollovens
§ 11 F om terminaladgang til oplysninger i indkomstregisteret og
anvendelse af disse oplysninger til samkøring og sammenstilling med
kontrolformål finder tilsvarende anvendelse for pensionsopsparing efter 1.
pkt., jf. dog stk. 2 og 6.
1.
I
§ 17 f, stk. 1,
2.
pkt.,
ændres »2004 og 2005 samt for 2006 og 2007« til: »2004-2008«.
2.
I
§ 17 f, stk. 1, 1. pkt., § 17 f,
stk. 2, 1. pkt., og i § 17 f, stk. 2, 2. pkt
., ændres
»lov om en arbejdsmarkedsfond« til: »lov om arbejdsmarkedsbidrag«, og i
§ 17 f, stk. 1, 3. pkt., ændres »Lov om en arbejdsmarkedsfonds«
til: »Lov om arbejdsmarkedsbidrags«.
Stk. 2.
For personer omfattet af bidragspligten
efter lov om en arbejdsmarkedsfond § 7, stk. 1, litra a, jf.
§ 8, stk. 1, litra a og b, og § 11, stk. 1, § 7,
stk. 1,
litra b samt litra c, jf. § 8, stk. 1, litra e, og § 11,
stk. 1, opkræves pensionsopsparing efter stk. 1, 1. pkt., første
gang af løn, vederlag m.v., der ved indeholdelse af foreløbig skat efter
kildeskatteloven
henregnes til en periode i det kalenderår, hvor personen fylder 17 år, og
sidste gang af løn, vederlag m.v., der ved indeholdelse af foreløbig skat
efter kildeskatteloven henregnes til en periode i det kalenderår, hvor
personen fylder 64 år. For personer omfattet af bidragspligten efter lov om
en arbejdsmarkedsfond § 7, stk. 1, litra a, jf. § 8,
stk. 1, litra a og b, § 11, stk. 4 og 8, og § 7,
stk. 1, litra c, jf. § 8, stk. 1, litra e, og § 11,
stk. 4, § 7, stk. 1, litra e, og § 7, stk. 2,
opkræves
pensionsopsparing første gang for det indkomstår, hvor personen fylder 17 år,
og for sidste gang for det indkomstår, hvor personen fylder 64 år.
§ 3
I lov om skattemæssige afskrivninger (afskrivningsloven), jf.
lovbekendtgørelse nr. 856 af 8. august 2006, som ændret ved § 1 i lov
nr. 1577 af 20. december 2006 og § 2 i lov nr. 540 af 6. juni 2007,
foretages følgende ændring:
§ 40.
---
Stk. 7.
Told- og skatteforvaltningen giver efter den
skattepligtiges begæring rentefri henstand med betaling af skatten af
fortjenesten efter stk. 6, 1. og 2. pkt., såfremt vederlaget udgøres af
en løbende ydelse som omfattet af ligningslovens § 12 B, stk. 1-5.
Udgøres vederlaget for et aktiv omfattet af stk. 1 og 2 kun delvis af en
sådan løbende ydelse, kan der gives henstand for den del af skatten af
fortjenesten,
som svarer til forholdet mellem den kapitaliserede værdi af den løbende
ydelse og afståelsessummen for det pågældende aktiv. I det indkomstår, hvor
fortjenesten medregnes til den skattepligtige indkomst, fragår
henstandsbeløbet i den slutskat, der indgår ved opgørelsen af restskat og
overskydende skat efter kildeskattelovens §§ 60-62, jf. § 62 A,
eller selskabsskattelovens § 29 B, stk. 4 og 5. Udgøres vederlaget
for et aktiv omfattet af stk. 1 og 2 kun delvis af en sådan løbende
ydelse, kan der gives henstand for den del af skatten af fortjenesten, som
svarer til forholdet mellem den kapitaliserede værdi af den løbende ydelse og
afståelsessummen for det pågældende aktiv. Der kan i samme omfang gives
henstand med arbejdsmarkedsbidrag efter § 10 i lov om en
arbejdsmarkedsfond.
Det er en betingelse for opnåelse af henstand, at begæringen indsendes inden
udløbet af selvangivelsesfristen for aftaleåret. De modtagne ydelser skal
betales som afdrag på henstandsbeløbet. Beløbet forfalder til betaling den 1.
i måneden efter modtagelsen af ydelsen med sidste rettidige betalingsdag den
10. i forfaldsmåneden. Betales beløbet ikke rettidigt, skal der betales rente
i henhold til § 7, stk. 2, i lov om opkrævning af skatter og
afgifter m.v. med tillæg af 0,4 procentpoint for hver påbegyndt måned fra
forfaldsdagen at regne, dog mindst 25 kr. Renten kan ikke fratrækkes ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Der betales et rykkergebyr på 65
kr. for erindringsskrivelser vedrørende manglende betaling af afdrag på
henstandsbeløbet. Grov og gentagen misligholdelse af henstandsordningen
medfører, at det resterende henstandsbeløb forfalder til betaling efter
påkrav. Er hele henstandsbeløbet ikke betalt senest 7 år efter indgåelsen af
overdragelsesaftalen, forfalder restbeløbet til betaling ved udløbet af dette
1.
I
§ 40, stk. 7, 5. pkt.
,
ændres »lov om en arbejdsmarkedsfond« til: »lov om arbejdsmarkedsbidrag«.
indkomstår, med sidste rettidige betalingsdag
den 10. i den efterfølgende måned. Såfremt de løbende ydelser endeligt
ophører
inden 7 år, uden at modtageren fra yderen har opnået et tilstrækkeligt beløb
til dækning af henstandsbeløbet, frafaldes kravet på det ikke betalte
henstandsbeløb. Uanset eventuel henstand skal de kommunale andele af skatten
af fortjenesten efter stk. 6, 1. og 2. pkt., afregnes i indkomståret
efter reglerne i lov om kommunal indkomstskat.
§ 4
I lov om pristalsreguleret alderdomsforsikring og
alderdomsopsparing, jf. lovbekendtgørelse nr. 724 af 15. september 1999,
foretages følgende ændring:
§ 5.
---
1.
§ 5, stk. 4, 1. pkt.,
affattes således:
Stk. 4.
Retten til indekstillæg efter § 6,
stk. 2, bevares i uændret omfang, uanset om den årlige indbetaling efter
stk. 3 reduceres med bidrag til arbejdsmarkedsfonden, som
forsikringsselskaber
og pengeinstitutter efter § 11, stk. 5, i lov om en
arbejdsmarkedsfond skal indeholde i indbetalinger foretaget af en
arbejdsgiver.
Den årlige indbetaling på en indekskontrakt kan dog højst reduceres med et
beløb, der svarer til arbejdsmarkedsbidraget af den for kontrakten fastsatte
indbetaling.
»
Stk. 4.
Retten til indekstillæg efter § 6,
stk. 2, bevares i uændret omfang, uanset om den årlige indbetaling efter
stk. 3 reduceres med arbejdsmarkedsbidrag, som forsikringsselskaber og
pengeinstitutter efter § 11, stk. 5, i lov om arbejdsmarkedsbidrag
skal indeholde i indbetalinger foretaget af en arbejdsgiver.«
Stk. 5.
Den årlige indbetaling efter stk. 3 kan
forhøjes med et beløb svarende til størrelsen af eventuelle bidrag til
arbejdsmarkedsfonden, som måtte blive indeholdt af forsikringsselskaber og
pengeinstitutter, jf. stk. 4. Indbetalingen kan dog ikke forhøjes med
mere, end hvad der svarer til arbejdsmarkedsbidraget af den for den enkelte
kontrakt fastsatte indbetaling.
2.
I
§ 5, stk. 5, 1. pkt.
, og
i
§ 6, stk. 1, 2. pkt.
, ændres »bidrag til arbejdsmarkedsfonden«
til: »arbejdsmarkedsbidrag«.
§ 6.
Fra interessentens 65. eller 67. år
og indtil udløbet af udbetalingsperioden - således som denne i henhold til
lovens bestemmelser måtte være forlænget eller forkortet i forhold til den
aftalte periode - dog ikke efter interessentens død, udbetales af vedkommende
forsikringsselskab eller pengeinstitut en for hvert kalenderår beregnet
pristalsreguleret ydelse, som er lig med 500 kr. gange forholdet mellem
pristallet pr. juli i det foregående kalenderår og pristallet pr. juli 1956.
Såfremt interessentens indbetalinger reduceres med bidrag til
arbejdsmarkedsfonden, jf. § 5, stk. 4, kan ydelsen nedsættes
tilsvarende. Der udbetales dog mindst den ydelse, som interessentens egne
indbetalinger berettiger ham til.
§ 5
I lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse
nr. 994 af 8. august 2007, som ændret ved § 1, nr. 15 og 33, i lov nr.
1540 af 20. december 2006, foretages følgende ændring:
§ 51.
Dagpenge kan til det enkelte medlem
højst udbetales med et beløb, der udgør 90 pct. af medlemmets hidtidige
arbejdsfortjeneste, jf. dog stk. 4. I arbejdsfortjenesten indgår ikke
arbejdsmarkedsbidrag
i henhold til lov om en arbejdsmarkedsfond. Ved ændring af
arbejdsmarkedsbidragets størrelse reguleres det enkelte medlems hidtidige
arbejdsfortjeneste svarende til ændringen i arbejdsmarkedsbidraget.
Arbejdsfortjenesten har dog ingen betydning for dagpengenes størrelse, hvis
arbejdet, hvorfra fortjenesten hidrører, afsluttes mindre end 1 år efter
afslutningen af et tidligere arbejde, der har ligget til grund for en
dagpengeberegning. Ved ændring i dagpengenes højeste beløb, jf. § 47,
reguleres den hidtidige arbejdsfortjeneste for det enkelte medlem med en
procentsats svarende til ændringen. De regulerede dagpenge kan ikke overstige
det højeste dagpengebeløb. Direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætter
regler for fremgangsmåden ved beregningen af arbejdsfortjenesten.
1.
I
§ 51, stk. 1, 2. pkt.
,
ændres »lov om en arbejdsmarkedsfond« til: »lov om arbejdsmarkedsbidrag«.
§ 6
I ferieloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 407 af 28. maj 2004, som
ændret bl.a. ved § 94 i lov nr. 428 af 6. juni 2005 og senest ved
§ 5 i lov nr. 404 af 8. maj 2006, foretages følgende ændring:
§ 26.
---
Stk. 2.
Arbejdsgiveren beregner desuden feriegodtgørelse
og ferietillæg af lønmodtagerens bidrag til
1.
§ 26, stk. 2, nr. 2,
affattes således:
1)
pensionsordninger
m.v., der er omfattet af afsnit I i lov om beskatningen af pensionsordninger
m.v.,
2)
Arbejdsmarkedsfonden
i medfør af lov om en arbejdsmarkedsfond og
»2)
arbejdsmarkedsbidrag
i medfør af lov om arbejdsmarkedsbidrag og«
3)
den særlige
pensionsopsparing i henhold til kapitel 5 c i lov om Arbejdsmarkedets
Tillægspension.
§ 7
I kildeskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1086 af 14.
november 2005, som ændret bl.a. ved § 14 i lov nr. 404 af 8. maj 2006 og
senest ved § 7 i lov, nr. 540 af 6. juni 2007, foretages følgende
ændringer:
§ 5 B.
---
1.
Overalt i loven ændres »lov om en
arbejdsmarkedsfond« til: »lov om arbejdsmarkedsbidrag«.
Stk. 2.
Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst
gives fradrag på 2,5 pct., jf. dog 2. pkt., af vederlag m.v. som nævnt i
§ 8, stk. 1, litra a, b, d, e og g, og § 10 i lov om en
arbejdsmarkedsfond med fradrag af bidrag og præmier til pensionsordninger
m.v. omfattet af § 18 i pensionsbeskatningsloven, forudsat at den
pågældende er omfattet af social sikringslovgivning i udlandet, jf. § 7,
stk. 3 eller 4, i lov om en arbejdsmarkedsfond. Såfremt beregningen
medfører, at fradraget er negativt, sættes fradraget til 0 kr. for det
pågældende indkomstår. Fradraget opgjort efter 1. og 2. pkt. kan sammen med
et eventuelt fradrag opgjort efter ligningslovens § 9 J højst udgøre et
grundbeløb på 4.350 kr. Grundbeløbet reguleres efter personskattelovens
§ 20.
2.
I
§ 5 B, stk. 2, 1. pkt.
,
ændres »2,5 pct.« til: »4,25 pct.«, og i
stk. 2
,
3. pkt.
ændres »4.350 kr.« til: »7.400 kr.«
Stk. 3.
Lønmodtagere omfattet af kildeskattelovens
§ 48 B, § 9, stk. 1, i lov om beskatning af søfolk eller
kulbrinteskattelovens
§ 25 A.
---
Stk. 3.
Hvis ægtefæller, der er samlevende ved indkomstårets
udgang, begge har deltaget i væsentligt omfang i driften af den ene
ægtefælles
eller begges erhvervsvirksomhed, kan ægtefællerne anmode om, at indtil 50
pct., dog højst et grundbeløb på 117.300 kr., af virksomhedens overskud
opgjort efter stk. 4 overføres til den ægtefælle, der ikke i overvejende
grad driver virksomheden, som skattepligtig indkomst og personlig indkomst
hos denne, jf. dog stk. 7 og 8. Det overførte beløb må dog ikke stå i
åbenbart misforhold til den medarbejdende ægtefælles arbejdsindsats i
erhvervsvirksomheden.
Grundbeløbet på 117.300 kr. reguleres efter personskattelovens § 20.
3.
I
§ 25 A, stk. 3
,
1. og
3. pkt.
, ændres»117.300 kr.« til: »117.950 kr.«
§ 8
I lov om påligningen af indkomstskat til staten (ligningsloven),
jf. lovbekendtgørelse nr. 1061 af 24. oktober 2006, som senest ændret ved
§ 10 i lov nr. 576 af 6. juni 2007, foretages følgende ændringer:
1.
Overalt i loven ændres »lov om en
arbejdsmarkedsfond« til: »lov om arbejdsmarkedsbidrag«
§ 8 A.
Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst
kan fradrages gaver, som det godtgøres, at giveren har ydet til foreninger,
stiftelser, institutioner m.v., hvis midler anvendes i almenvelgørende eller
på anden måde almennyttigt øjemed til fordel for en større kreds af personer.
Det er en forudsætning for fradrag, at gaven til den enkelte forening,
stiftelse, institution m.v. i det pågældende indkomstår har andraget mindst
500 kr. Fradrag kan endvidere kun indrømmes for det beløb, hvormed de gaver,
som herefter kommer i betragtning, tilsammen overstiger 500 kr. årligt, og
det kan ikke udgøre mere end et grundbeløb på 3.900 kr., som reguleres efter
personskattelovens § 20.
2.
I
§ 8 A, stk. 1, 3. pkt.
,
ændres »7.850 kr.« til: »7.900 kr.«
§ 8 M.
---
Stk. 2.
For personer omfattet af kildeskattelovens
§ 1, der efter en eventuel dobbeltbeskatningsoverenskomst ikke er
hjemmehørende i en fremmed stat, Grønland eller Færøerne, og som er omfattet
af social sikringslovgivning i udlandet, jf. § 7, stk. 3 eller 4, i
lov om en arbejdsmarkedsfond, fragår obligatoriske udenlandske sociale bidrag
ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for det indkomstår, som
bidraget
vedrører. De pågældende personer gives endvidere ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst fradrag på 2,5 pct., jf. dog 3. pkt., af vederlag
m.v. som nævnt i § 8, stk. 1, litra a, b, d, e og g, og § 10 i
lov om en arbejdsmarkedsfond med fradrag af bidrag og præmier til
pensionsordninger
m.v. omfattet af § 18 i pensionsbeskatningsloven. Såfremt beregningen
medfører, at fradraget er negativt, sættes fradraget til 0 kr. for det
pågældende indkomstår. Fradraget opgjort efter 2. og 3. pkt. kan sammen med
et eventuelt fradrag efter § 9 J højst udgøre et grundbeløb på 4.350 kr.
Grundbeløbet reguleres efter personskattelovens § 20.
3.
I
§ 8 M, stk. 2, 2. pkt.
,
ændres »2,5 pct.« til: »4,25 pct.«, og i
stk. 2
,
4. pkt.
ændres »4.350 kr.« til: »7.400 kr.«
§ 9 F.
Personer, der er skattepligtige efter kildeskattelovens
§ 2, stk. 1, nr. 1, og som er gift ved udløbet af indkomståret, kan
fradrage et grundbeløb på 22.900 kr. ved opgørelsen af den skattepligtige
indkomst. Omfatter indkomstansættelsen en kortere periode end 1 år, er
fradraget
højst 1/12 af 22.900 kr. for hver måned, ved hvis begyndelse skattepligt
foreligger. Beløbene på 22.900 kr. reguleres efter personskattelovens
§ 20. Fradraget gives kun i indkomst efter kildeskattelovens § 2,
stk. 1, nr. 1, og kan ikke overstige sådan indkomst.
4.
I
§ 9 F, stk. 1, 1., 2. og 3.
pkt.
ændres »22.900 kr.« til: »23.450 kr.«
§ 9 J.
Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst
kan lønmodtagere m.fl. og selvstændigt erhvervsdrivende omfattet af
bidragspligten efter § 7, stk. 1 og 2, i lov om en
arbejdsmarkedsfond
fradrage 2,5 pct., jf. dog stk. 2, af bidragsgrundlaget efter § 8,
stk. l, litra a, b, d, e og g, og § 10 i samme lov med fradrag af
bidrag og præmier til pensionsordninger m.v. omfattet af § 18 i
pensionsbeskatningsloven. 1. pkt. finder ikke anvendelse for bidragspligtige,
som anses for hjemmehørende i en fremmed stat, i Grønland eller på Færøerne
efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst, og som erhverver
bidragspligtig indkomst ved beskæftigelse udført i udlandet for en udenlandsk
arbejdsgiver. Såfremt beregningen medfører, at fradraget er negativt, sættes
fradraget til 0 kr. for det pågældende indkomstår.
5.
I
§ 9 J, stk. 1, 1. pkt.
,
ændres »2,5 pct.« til: »4,25 pct.«
Stk. 2.
Fradraget opgjort efter stk. 1 kan
højst udgøre et grundbeløb på 4.350 kr. Grundbeløbet reguleres efter
personskattelovens § 20.
6.
§ 9 J, stk. 2, 1. pkt.
,
ændres »4.350 kr.« til: »7.400 kr.«
§ 9
I lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 289 af 28. april 2003, som ændret ved § 51 i lov
nr. 428 af 6. juni 2005, § 16 i lov nr. 404 af 8. maj 2006 og § 1 i
lov nr. 513 af 7. juni 2006 og senest ved § 12 i lov nr. 571 af 6. juni
2007, foretages følgende ændring:
§ 2.
---
Stk. 6.
Udgør betalingen ifølge en angivelse
under 50 kr., kan indbetaling af beløbet undlades. Indeholdt A-skat og
arbejdsmarkedsbidrag skal kun indbetales, såfremt beløbene tilsammen udgør 50
kr. eller derover.
1.
I
§ 2, stk. 6, 1. pkt.,
ændres »lov om en arbejdsmarkedsfond« til: »lov om arbejdsmarkedsbidrag«.
§ 10
I lov om beskatningen af pensionsordninger m.v.
(pensionsbeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1120 af 10. november
2006, som ændret ved § 6, nr. 1-4, i lov nr. 513 af 7. juni 2006,
§ 12 i lov nr. 1545 af 20. december 2006, § 3 i lov nr. 1580 af 20.
december 2006, § 1 i lov nr. 347 af 18.april 2007, § 2 i lov nr.
398 af 30. april 2007 og § 8 i lov nr. 516 af 6. juni 2007, foretages
følgende ændringer:
§ 15 B.
---
Stk. 3.
De samlede indbetalinger til en ordning
som nævnt i stk. 1 kan højst udgøre et grundbeløb på i alt 935.100 kr.
reguleret efter personskattelovens § 20 i indkomståret for den sidste
indbetaling,
jf. dog stk. 6, 10. pkt. Ved opgørelsen af de samlede indbetalinger
bortses fra arbejdsmarkedsbidrag efter lov om en arbejdsmarkedsfond
§ 11, stk. 5.
1.
I
§ 15 B, stk. 3, 2. pkt.,
og
§ 16, stk. 2, 1. pkt.
, ændres »lov om en arbejdsmarkedsfond«
til: »lov om arbejdsmarkedsbidrag«.
§ 16.
Til kapitalforsikring i pensionsøjemed
og til opsparing i pensionsøjemed kan for et indkomstår i alt anvendes højst
25.000 kr. for hver person. Beløbet på 25.000 kr. reguleres efter
reguleringstallet i § 20 i lov om indkomstskat for personer m.v.
(personskatteloven).
2.
I
§ 16, stk. 1
,
1. og
2. pkt.
, ændres»25.000 kr. « til: »25.150 kr.«
§ 16.
---
Stk. 2.
Ved opgørelsen af de årlige beløb, der kan
anvendes efter stk. 1, bortses fra tilskrivning af bonus og renter m.v.
samt arbejdsmarkedsbidrag efter lov om en arbejdsmarkedsfond § 11,
stk. 5. Hvor midlerne i en opsparing i pensionsøjemed ikke er indsat på
indlånskonto i pengeinstitut m.v., gælder det samme med hensyn til
fortjenester og tab ved indfrielse eller salg af værdipapirer, salg af
tegningsrettigheder, udlodning af likvidationsprovenu eller lignende.
§ 18.
---
Stk. 5.
Såfremt det samlede årlige fradrag, beregnet
efter reglerne i stk. 3-4, udgør et mindre beløb end 25.000 kr., kan
skatteyderen dog vælge at foretage et årligt fradrag på indtil 25.000 kr.,
indtil samtlige præmier (bidrag) og indskud er bragt til fradrag. Beløbet på
25.000 kr. reguleres efter reguleringstallet i § 20 i lov om
indkomstskat for personer m.v. (personskatteloven). Hvis det samlede årlige
fradrag beregnet efter reglerne i stk. 3 og 4 udgør et mindre beløb end
30 pct. af overskud fra selvstændig erhvervsvirksomhed, kan skatteyderen dog
uanset 1. pkt. foretage fradrag svarende til 30 pct. af dette overskud. Ved
overskud fra selvstændig erhvervsvirksomhed forstås overskud som opgjort
efter reglerne for opgørelse af skattepligtig indkomst før fradrag for
henlæggelse til konjunkturudligning efter virksomhedsskattelovens § 22 b
med tillæg af renteudgifter og kurstab på fordringer og gæld og med fradrag
af rente- og udbytteindtægter samt kursgevinst på fordringer og gæld, som
indgår i opgørelsen af dette overskud. I overskuddet som nævnt i 3. pkt.
indgår ikke indkomster ved afståelse af goodwill og andre immaterielle
aktiver såsom særlig fremstillingsmåde eller lignende (knowhow), patentret,
forfatter- og kunstnerret og ret til mønster og varemærke, kvoter og
betalingsrettigheder
eller fortjenester ved afståelse af fast ejendom omfattet af
ejendomsavancebeskatningsloven.
Der kan dog i et indkomstår højst fradrages et beløb svarende til forfaldne
præmier (bidrag) og indskud og foretagne indbetalinger til rateopsparing i
pensionsøjemed, som ikke tidligere er fratrukket. Skatteministeren kan give
nærmere regler om beregningen af det årlige fradrag og om oplysningspligt for
forsikringsselskaber m.v. til brug ved gennemførelse af reglerne i
stk. 3-7.
3.
I
§ 18, stk. 5
,
1. og
2.pkt.
, ændres »25.000 kr.« til: »25.150 kr.«
§ 11
I lov om indkomstskat for personer m.v. (personskatteloven), jf.
lovbekendtgørelse nr. 959 af 19. september 2006, som ændret ved § 4 i
lov nr. 1577 af 20. december 2006, § 109 i lov nr. 90 af 31. januar
2007, § 8 i lov nr. 343 af 18. april 2007, § 5 i lov nr. 345 af 18.
april 2007 og § 9 i lov nr. 540 af 6. juni 2007, foretages følgende
ændringer:
§ 6 a.
Skatten efter § 5, nr. 2, beregnes
med 6 pct. af den personlige indkomst med tillæg af positiv kapitalindkomst,
i det omfang det samlede beløb overstiger et bundfradrag på 158.300 kr.
Bundfradraget reguleres efter § 20.
1.
I
§ 6 a, stk. 1, 1. pkt.
,
ændres »158.300 kr.« til: »190.000 kr.«
§ 10.
For her i landet fuldt skattepligtige
personer udgør personfradragets grundbeløb 22.900 kr.
2.
I
§ 10, stk. 1,
ændres
»22.900 kr.« til: »23.450 kr.«
Stk. 2.
For personer, som ved indkomstårets udløb
ikke er fyldt 18 år og ikke har indgået ægteskab, udgør personfradragets
grundbeløb 17.000 kr.
3.
I
§ 10, stk. 2,
ændres
»17.000 kr.« til: »17.600 kr.«
§ 20.
Ved regulering af beløb efter denne
bestemmelse anvendes et årligt beregnet reguleringstal. Reguleringstallet
beregnes som det foregående års reguleringstal forhøjet med 2,0 pct. tillagt
eller fratrukket den af finansministeren bekendtgjorte tilpasningsprocent for
det pågældende finansår efter lov om en satsreguleringsprocent.
Reguleringstallet
beregnes med én decimal.
4.
I
§ 20
indsættes som
stk. 4:
»
Stk. 4.
Uanset stk. 1 og stk. 2 udgør
reguleringstallet for indkomståret 2008 176,7.«.
Stk. 2.
Ved regulering efter stk. 1 forhøjes
eller nedsættes beløbene med samme procent som den, hvormed årets
reguleringstal afviger fra 100. De således regulerede beløb afrundes opad til
nærmeste kronebeløb, der kan deles med 100.
Stk. 3.
Reguleringstallet udgør for indkomståret
1993 125,7.
§ 12
I lov nr. 386 af 27. maj 2007om beskatning af søfolk
(sømandsbeskatningsloven), som senest ændret ved § 12 i lov nr. 343 af
18. april 2007, foretages følgende ændring:
§ 10.
---
Stk. 3.
Refusion ydes måned for måned til rederiet
med et beløb, der for hver enkelt lønmodtager beregnes som 40 pct. af den del
af grundlaget for lønmodtagerbidraget opgjort efter § 8 i lov om en
arbejdsmarkedsfond, der kan henføres til arbejde udført om bord på fartøj,
som opfylder betingelserne i stk. 1 og 2.
1.
I
§
10, stk. 3, 1. og 2. pkt.
, og
§ 11, 1. pkt.
,
ændres »lov om en arbejdsmarkedsfond« til: »lov om arbejdsmarkedsbidrag«.
§ 11.
Udbetales skattefri nettoløn efter
§§ 5-8 og grundlaget herfor viser sig ikke at være til stede, hæfter
alene arbejdsgiveren for den A-skat og de bidrag efter lov om en
arbejdsmarkedsfond og lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, som skulle have
været indbetalt. A-skatten og bidrag som nævnt i 1. pkt. beregnes på grundlag
af den bruttoløn, som ligger til grund for fastsættelsen af den skattefri
nettoløn, jf. § 5, stk. 3. De skyldige A-skatter og bidrag
betragtes som forfaldne på de tidspunkter, hvor de ville være forfaldet, hvis
§§ 5-8 ikke havde været anvendt.
§ 13
I lov om indkomstbeskatning af selvstændige erhvervsdrivende
(virksomhedsskatteloven),
jf. lovbekendtgørelse nr. 925 af 4. september 2006, som ændret ved § 4 i
lov nr. 1580 af 20. december 2006 og § 13 i lov nr. 540 af 6. juni 2007,
foretages følgende ændring:
§ 23 a.
Den skattepligtige kan vælge at
medregne højst 25.000 kr. af kapitalafkast, som overføres efter § 5,
stk. 1, nr. 3, litra a, eller som beregnes efter § 22 a, til den
personlige indkomst. Beløbet reguleres efter personskattelovens § 20.
I
§ 23 a, stk. 1, 1.pkt.
, ændres
»25.000 kr.« til: »25.150 kr.«
§ 14
Stk. 1.
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen
i Lovtidende og finder anvendelse fra og med indkomståret 2008, jf. dog
stk. 2-4.
Stk. 2.. For indkomståret 2008 udgør procentsatsen i
kildeskattelovens § 5 B, stk. 2, og ligningslovens § 8 M,
stk. 2, og § 9 J, stk. 1, 4,0 pct. For indkomståret 2008 udgør
grundbeløbet i kildeskattelovens § 5 B, stk. 2, og ligningslovens
§ 8 M, stk. 2, og § 9 J, stk. 2, 6.950 kr.
Stk. 3.
For indkomståret 2008 udgør grundbeløbet i
personskattelovens § 10, stk. 1, og i ligningslovens § 9 F,
stk. 1, 23.200 kr. For indkomståret 2008 udgør grundbeløbet i
personskattelovens
§ 10, stk. 2, 17.300 kr.
Stk. 4.
§ 11, nr. 1, har virkning fra og med
indkomståret 2009.
Lignende dokumenter
- Forslag til Lov om ændring af lov om en arbejdsmarkedsfond, kildeskatteloven og ligningsloven (Fjernelse af arbejdsmarkedsbidraget på forfatteres indtægter fra biblioteksafgifter og udvidelse af skattefriheden for hæderspriser til kunstnere) Retsinformation · 21. marts 2007
- Forslag til Lov om ændring af skatteforvaltningsloven og forskellige andre love (Landsskatterettens og Skatteministeriets kompetence i visse sager m.v. ) Retsinformation · 31. januar 2007
- Forslag til Lov om ændring af pensionsbeskatningsloven, lov om en arbejdsmarkedsfond og kildeskatteloven (Forhøjelse af aldersgrænser og tilbagebetaling af efterløns- og fleksydelsesbidrag) Retsinformation · 12. april 2007
- 1997 LSF 118 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM ARBEJDSMARKEDSFONDE, LIGNINGSLOVEN, KILDESKATTELOVEN OG PERSONSKATTELOVEN (JUSTERING AF REGLERNE OM BIDRAGSPLIGT, -GRUNDLAG OG -FRITAGELSE M.V. SAMT FRADRAGSRET FOR UDENLANDSKE SOCIALE BIDRAG) Retsinformation · 30. december 1997
- Forslag til Lov om ændring af lov om en arbejdsmarkedsfond, ligningsloven, lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og kildeskatteloven (Arbejdsmarkedsbidrag ved arbejde for udenlandske arbejdsgivere m.v.) Retsinformation · 28. april 2004
- PROCESSUELLE REGLER PÅ TOLD SKATS OMRÅDE 2007 OVERSIGTER Retsinformation · 5. februar 2008