Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til Lov om ændring af lov om en arbejdsmarkedsfond, kildeskatteloven og ligningsloven (Fjernelse af arbejdsmarkedsbidraget på forfatteres indtægter fra biblioteksafgifter og udvidelse af skattefriheden for hæderspriser til kunstnere)

2006/1 LSF 190Lovforslag som fremsatSkatteministeriet21. marts 2007

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 21. marts 2007 af

skatteministeren (Kristian Jensen)

Forslag

til

Lov

om ændring af lov om en arbejdsmarkedsfond, kildeskatteloven og ligningsloven

(Fjernelse af

arbejdsmarkedsbidraget på forfatteres indtægter fra biblioteksafgifter og

udvidelse af skattefriheden for hæderspriser til kunstnere)

§ 1

I lov om en arbejdsmarkedsfond, jf. lovbekendtgørelse

nr. 1018 af 10. oktober 2006, som ændret ved § 9 i lov nr. 1545 af 20.

december 2006, foretages følgende ændring:

1.

Efter § 10 indsættes:

»§ 10 A.

Ydelser i henhold til lov om biblioteksafgift

medregnes ikke i bidragsgrundlaget efter § 10, stk. 1.

Stk. 2.

Til

personer, som er omfattet af § 10, stk. 2, og som modtager ydelser

i

henhold til lov om biblioteksafgift, ydes en godtgørelse. For personer, for

hvem der opkræves særlig pensionsopsparing efter § 17 f i lov om

Arbejdsmarkedets Tillægspension, udgør godtgørelsen 9,9 pct. af den modtagne

biblioteksafgift. For andre personer udgør godtgørelsen 8,7 pct. af

biblioteksafgiften.

Stk. 3.

Godtgørelsen ydes i det indkomstår, hvor biblioteksafgiften modtages. Det er

en

Læs alt

betingelse, at modtageren på det tidspunkt, hvor biblioteksafgiften modtages,

er omfattet af bidragspligten efter § 7, stk. 2.

Stk. 4.

Godtgørelse

efter stk. 2 og 3 indgår i bidragsgrundlaget efter denne lov og

medregnes

i modtagerens skattepligtige indkomst i det pågældende indkomstår.

Godtgørelsen

betragtes som indbetalt foreløbig skat og modregnes i modtagerens slutskat

for

det pågældende indkomstår, jf. kildeskattelovens § 60, stk. 1,

litra

j.

Stk. 5.

Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om administrationen af

stk. 2-4.«

§ 2

I lov om opkrævning af indkomstskat samt kommunal og

amtskommunal ejendomsværdiskat for personer m.v. (kildeskat), jf.

lovbekendtgørelse nr. 1086 af 14. november 2005, som senest ændret ved

§ 1

i lov nr. 105 af 7. februar 2007, foretages følgende ændring:

1.

I

§ 60, stk. 1,

indsættes som

litra j

:

»j)

Beløb efter § 10 A, stk. 2, i lov

om en arbejdsmarkedsfond.«

§ 3

I lov om påligningen af indkomstskat til staten

(ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1061 af 24. oktober 2006, som

senest

ændret ved § 108 i lov nr. 90 af 31. januar 2007, foretages følgende

ændring:

1.

I

§ 7, nr. 19, 2. pkt.,

ændres

»

samt

kulturelle fonde og lignende« til:

», kulturelle fonde og lignende samt

af erhvervsvirksomheder«.

§ 4

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i

Lovtidende og har virkning for indkomst erhvervet i indkomståret 2007 eller

senere.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Lovforslagets formål og baggrund

Lovforslagets formål er at forbedre vilkårene for kunstnere

og forfattere m.fl.

Kunstnere skal skattefrit kunne modtage en hæderspris fra

en erhvervsvirksomhed, når hædersprisen udelukkende har karakter af en

anerkendelse af modtagerens kunstneriske fortjenester.

Forfattere m.fl. skal fremover ikke betale

arbejdsmarkedsbidrag af de ydelser, de modtager efter lov om

biblioteksafgift.

Lovforslaget er en udmøntning af regeringsgrundlaget,

februar 2005.

2. Gældende regler

2.1. Forfattere m.fl.’s indtægter fra

bibliotekspenge

Efter gældende regler betaler forfattere, oversættere,

illustratorer, billedkunstnere, komponister m.fl., der driver selvstændig

erhvervsvirksomhed, arbejdsmarkedsbidrag af deres indkomst hidrørende fra

biblioteksafgifter.

Efter de gældende regler udbetales biblioteksafgiften én

gang årligt ved udgangen af juni måned. Udbetalingen kan også ske senere, når

dette beror på den berettigedes forhold.

Ifølge arbejdsmarkedsfondsloven er der

arbejdsmarkedsbidragspligt for selvstændigt erhvervsdrivende. Grundlaget for

beregning af arbejdsmarkedsbidraget udgør overskud fra selvstændig

erhvervsvirksomhed, der skattemæssigt anses som personlig indkomst. En

forfatters ret til at modtage biblioteksafgifter af sin produktion anses for

at

være et aktiv, der indgår i virksomheden. Biblioteksafgiftsbeløb, der er et

afkast af aktivet, er dermed indkomst ved selvstændig erhvervsvirksomhed og

medregnes ved opgørelsen af overskuddet.

Forfattere, der ikke driver selvstændig erhvervsvirksomhed,

de såkaldte hobbyforfattere, betaler ikke arbejdsmarkedsbidrag af deres

indtægter fra biblioteksafgifter. Hobbyforfattere vil skulle svare

arbejdsmarkedsbidrag

efter reglerne for lønmodtagere, det vil sige af vederlag for personligt

arbejde. Biblioteksafgift er en kulturstøtteordning. I skatteretlig henseende

er biblioteksafgiftsbeløb imidlertid anset for at være et vederlag for retten

til at anvende eller udnytte en immateriel rettighed og ikke et vederlag for

personligt arbejde.

2.2. Hæderspriser til kunstnere

Efter gældende regler er det skatteretlige udgangspunkt, at

enhver indkomst er skattepligtig.

Efter ligningslovens § 7, nr. 19, er hæderspriser til

kunstnere imidlertid skattefri, hvis hædersprisen er ydet af offentlige

midler,

legater, fonde og lignende her i landet eller i udlandet, og den udelukkende

har karakter af en anerkendelse af modtagerens kunstneriske fortjenester. Det

er endvidere en betingelse, at hædersprisen er ydet som et uansøgt

engangsbeløb.

Hæderspriser til kunstnere, som er ydet af en erhvervsvirksomhed,

er ikke skattefrie i medfør af ligningslovens § 7, nr. 19.

3. Lovforslagets indhold

3.1. Fjernelse af arbejdsmarkedsbidraget på

forfattere m.fl.’s indtægter fra biblioteksafgifter

Der foreslås en ændring af arbejdsmarkedsfondsloven,

således at ydelser i henhold til lov om biblioteksafgift ikke medregnes til

grundlaget for beregning af arbejdsmarkedsbidrag. Forfattere m.fl., der anses

for selvstændigt erhvervsdrivende, skal således ifølge forslaget ikke betale

arbejdsmarkedsbidrag

af deres indtægter fra biblioteksafgifter. Forslaget er et led i regeringens

kulturpolitik. Regeringen har i regeringsgrundlaget bl.a. valgt at fokusere

på

forfattere, der modtager biblioteksafgifter.

Lovændringen vil i praksis første gang få virkning for de

biblioteksafgiftsbeløb, der udbetales ved udgangen af juni måned 2007.

For forfattere, der er omfattet af virksomhedsordningen,

foreslås ændringen gennemført på den måde, at de får en godtgørelse på 9,9

pct.

af det modtagne biblioteksafgiftsbeløb i det år, hvor

biblioteksafgiftsbeløbet

modtages.

Godtgørelsessatsen på 9,9 pct. vil gælde for personer, for

hvem der skal opkræves særligt pensionsbidrag (SP-bidrag) efter ATP-lovens

§ 17 f. For andre personer udgør godtgørelsen 8,7 pct. Satsen på 8,7

pct.

vil være gældende for alle, så længe SP-bidraget er suspenderet, hvilket

efter

gældende lovgivning er tilfældet frem til udgangen af 2007.

Godtgørelsessatserne er fastsat i forhold til de gældende satser for

arbejdsmarkedsbidrag

og SP-bidrag.

Godtgørelsen indgår i bidragsgrundlaget efter

arbejdsmarkedsfondsloven. Godtgørelsen skal medregnes i forfatterens

skattepligtige indkomst i det pågældende indkomstår og modregnes i den

skattepligtiges slutskat.

Teknisk set vil godtgørelsen blive betragtet som indbetalt

forskudsskat. I det omfang, at godtgørelsen resulterer i overskydende skat,

vil

denne blive behandlet efter de almindelige regler, der gælder herom.

Det har været nødvendigt at indføre en godtgørelsesordning

for de selvstændigt erhvervsdrivende forfattere, der anvender

virksomhedsordningen. Når virksomhedsordningen anvendes, opkræves der først

arbejdsmarkedsbidrag, når overskuddet tages ud af virksomheden. På det

tidspunkt er det ikke muligt at identificere den andel, der kommer fra

biblioteksafgiftsbeløb. Det er derfor valgt at kompensere selvstændigt

erhvervsdrivende

forfattere, der har valgt virksomhedsordningen, i det indkomstår, hvor de

modtager biblioteksafgiftsbeløb.

3.2. Udvidelse af skattefriheden for hæderspriser

til kunstnere

Lovforslaget udvider skattefriheden for kunstnere. I

øjeblikket er kunstnere skattefri af hæderspriser, der er ydet af offentlige

midler, legater samt kulturelle fonde og lignende. Ifølge lovforslaget skal

kunstnere også være skattefri af hæderspriser, der er ydet af

erhvervsvirksomheder. Ved at skabe mulighed for, at erhvervsvirksomheder også

kan give skattefrie hæderspriser, kan virksomhederne forventes i højere grad

end hidtil at inddrage kulturen i deres virke, da det kan have reklamemæssig

værdi for erhvervsvirksomhederne at tildele en hæderspris til en kendt

skabende

eller udøvende kunstner.

For at der er tale om en skattefri hæderspris, skal prisen

udelukkende være en anerkendelse af den pågældendes kunstneriske

fortjenester.

Det vil ikke være en hæderspris i skattelovgivningens forstand,

hvis hædersprisen på nogen måde erstatter et skattepligtigt vederlag, gave

eller lignende. Der må således ikke ydes en skattefri hæderspris i stedet for

at betale et skattepligtigt vederlag for et udført arbejde. Hvis en kunstner

på

tidspunktet for ydelsen af hædersprisen eller i nær tidsmæssig tilknytning

hertil er ansat hos en erhvervsvirksomhed eller udfører et stykke kunstnerisk

arbejde for en erhvervsvirksomhed uden at have fået, hvad der svarer til

normal

løn eller betaling herfor, vil det være en indikation af, at hædersprisen

ikke

udelukkende er en anerkendelse af den pågældendes kunstneriske arbejde. Det

samme vil være tilfældet, hvis familiemæssige eller økonomiske relationer må

antages at have spillet ind ved uddelingen

Hæderspriser gives typisk til personer, som gennem en

længere tidsperiode har været aktive eller gjort sig bemærket inden for

genren.

Dette er samtidig med til at sikre en vis kvalitet og faglighed. Det er op

til

virksomhederne, hvordan de vil markedsføre uddelingerne i relation til den

pågældende

kunstner, herunder om de f.eks. vil fremhæve en bestemt bog, som det sker ved

BG Banks Litteraturpris. I sidste ende er det en konkret vurdering, hvorvidt

der er tale om en skattefri hæderspris.

Ligesom for hæderspriser, der er ydet af offentlige midler,

legater, kulturelle fonde og lignende, er det for hæderspriser, der er ydet

af

en erhvervsvirksomhed, en betingelse, at hædersprisen er ydet som et uansøgt

engangsbeløb.

4. Økonomiske konsekvenser for det offentlige

Samlet set skønnes lovforslaget at medføre et provenutab på

ca. 7 mio. kr. årligt. Provenuvirkningen er sammensat af et provenutab på

arbejdsmarkedsbidraget på ca. 6 mio. kr. årligt og et provenutab på

indkomstskatten

på ca. 1 mio. kr., som påhviler staten. For finansåret 2007 medfører

lovforslaget et provenutab på ca. 7 mio. kr.

Lovforslaget har ingen økonomiske konsekvenser for kommuner

og regioner.

Provenuvirkningen af de enkelte elementer i lovforslaget er

uddybet nedenfor.

4.1. Arbejdsmarkedsbidrag af bibliotekspenge

Forslaget om at fritage biblioteksafgiftsbeløb for

arbejdsmarkedsbidrag skønnes at medføre et samlet provenutab på ca. 4 mio.

kr.

årligt. De samlede biblioteksafgifter udgør i størrelsesordenen 150 mio. kr.

årligt. Heraf vurderes ca. halvdelen at tilfalde forfattere, der driver deres

forfattervirksomhed under virksomhedsordningen. Provenutabet udgør på den

baggrund ca. 5 mio. kr. for staten og består af et mindreprovenu på

arbejdsmarkedsbidrag på ca. 6 mio. kr. og et modsvarende merprovenu på

indkomstskatten på ca. 1 mio. kr. For kommunerne bliver der tale om et

merprovenu

på ca. 1 mio. kr.

4.2. Hæderspriser til kunstnere

Der foreligger ikke præcise oplysninger om omfanget af

kunstnerpriser fra virksomheder, men det vurderes at være i omegnen af 5 mio.

kr. årligt. På den baggrund vurderes provenutabet ved at skattefritage

hæderspriserne

at udgøre ca. 3 mio. kr. årligt. Heraf andrager kommunernes andel af

provenutabet

ca. 1 mio. kr.

5. Administrative konsekvenser for det

offentlige

De foreslåede lovændringer nødvendiggør ændringer i

personskattesystemerne. SKAT anslår omkostningerne herved til et engangsbeløb

i

størrelsesordenen 3,3 mio. kr.

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for

kommuner og regioner.

6. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Forslaget vurderes at medføre positive direkte konsekvenser

for erhvervslivet på ca. 7 mio. kr. årligt. Forslaget vurderes ikke at

medføre

afledte eller strukturelle erhvervsøkonomiske konsekvenser.

7. Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Forslaget har været sendt til Erhvervs- og

Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering (CKR) med henblik

på en vurdering af, om forslaget skal forelægges Økonomi- og

Erhvervsministeriets

virksomhedspanel. CKR vurderer ikke, at forslaget indeholder administrative

konsekvenser af et omfang, der berettiger, at det forelægges et af Økonomi-

og

Erhvervsministeriets virksomhedspaneler.

8. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget

har ingen miljømæssige konsekvenser

9. Administrative konsekvenser for borgerne

Forslaget har ingen administrative konsekvenser for

borgerne.

10. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

11. Høring

Lovforslaget har været sendt i høring hos Advokatrådet,

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Biblioteksafgiftsnævnet,

Biblioteksstyrelsen,

Danmarks Blindebibliotek, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Erhverv, Dansk

Forfatterforening, Dansk Handel og Service, Dansk Industri, Dansk

Kunstnerråd,

Danske Skønlitterære Forfattere, Dansk Told- og Skatteforbund, Den Danske

Skatteborgerforening, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen (Center for Kvalitet i

ErhvervsReguleringen),

Finansrådet, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Foreningen Danske

Revisorer, Foreningen Registrerede Revisorer, Håndværksrådet, HTS-A

Arbejdsgiverforeningen,

Landsorganisationen i Danmark, Ledernes Hovedorganisation, Realkreditrådet,

Skatterevisorforeningen, SKAT.

Høringssvar og kommentarer hertil er medtaget i

lovforslaget som bilag 1.

Sammenfatning af økonomiske og administrative

konsekvenser

Positive konsekvenser

Negative konsekvenser

Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og regioner

Ingen

Lovforslaget skønnes samlet set at medføre et provenutab

for staten på ca. 7 mio. kr. årligt.

For finansåret 2007 medfører lovforslaget et provenutab

på ca. 7 mio. kr.

Lovforslaget har ingen økonomiske konsekvenser for

kommuner og regioner.

Administrative konsekvenser for stat, kommuner og

regioner

Ingen

Omkostninger ved nødvendige ændringer af personskattesystemerne

anslås til ca. 3,3 mio. kr.

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for

kommuner og regioner.

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Lovforslaget vurderes at medføre positive direkte

konsekvenser for erhvervslivet på ca. 7 mio. kr. årligt.

Ingen

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Ingen

Ingen

Miljømæssige konsekvenser

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for borgerne

Ingen

Ingen

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det foreslås, at der i arbejdsmarkedsfondsloven efter

§ 10 indsættes en ny § 10 A, således at forfattere, oversættere,

illustratorer, billedkunstnere, komponister m.fl. fritages for at betale

arbejdsmarkedsbidrag af deres indtægter fra biblioteksafgifter.

Forslaget indebærer, at der ikke vil blive beregnet

arbejdsmarkedsbidrag af den del af indkomsten, der stammer fra

biblioteksafgifter.

Af praktiske grunde foreslås der en godtgørelsesordning for

de forfattere, der er omfattet af virksomhedsordningen.

Det foreslås endvidere, at skatteministeren kan fastsætte

nærmere regler om administrationen af bestemmelserne om de personer, der er

omfattet af virksomhedsordningen.

Til § 2

Til nr. 1

Der er tale om en teknisk konsekvensændring af

kildeskatteloven som følge af forslagets § 1.

Til § 3

Til nr. 1

Det foreslås, at hæderspriser til kunstnere ydet af en

erhvervsvirksomhed fritages for beskatning, således at der gælder de samme

betingelser for hæderspriser til kunstnere ydet af erhvervsvirksomheder som

for

hæderspriser ydet af offentlige midler, legater samt kulturelle fonde og

lignende.

Til § 4

Til stk. 1

Det foreslås, at loven træder i kraft dagen efter

bekendtgørelsen i Lovtidende og har virkning for indkomst erhvervet i

indkomståret 2007 eller senere.

Bilag 1

Høringssvar og kommentarer hertil

Organisation

Bemærkninger

Kommentar

Advokatrådet

Advokatrådet foreslår, at hæderspriser, der tildeles til

andre end kunstnere, også bør gøres skattefri. Dette kan eksempelvis være til

forfattere af faglitteratur, forskere, jurister, ingeniører, læger, øvrige

liberale erhverv eller andre personer, der på anden måde har ydet et særligt

bidrag i relation til syge, børn, inden for ideelle områder mv.

Advokatrådet anfører, at en udvidelse af bestemmelsen

ikke vil medføre noget væsentligt provenutab.

Lovforslaget er en udmøntning af regeringsgrundlaget og

skal ses som et led i regeringens kulturpolitik. Regeringen har her valgt at

fokusere på kunstnere for at forbedre deres vilkår og støtte deres arbejde.

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

Har ikke afgivet bemærkninger.

Biblioteksafgiftsnævnet

Har ikke afgivet bemærkninger.

Biblioteksstyrelsen

Lovforslaget giver ikke Biblioteksstyrelsen anledning til

bemærkninger, da lovforslaget ikke har administrative eller andre virkninger

for Biblioteksstyrelsen.

Danmarks Blindebibliotek

Har ikke afgivet bemærkninger.

Dansk Arbejdsgiverforening

Dansk Arbejdsgiverforening ønsker ikke at afgive

bemærkninger, da lovforslaget falder uden for Dansk Arbejdsgiverforenings

virkefelt.

Dansk Erhverv

Har ikke afgivet bemærkninger.

Dansk Forfatterforening

Har ikke afgivet bemærkninger.

Dansk Handel og Service

Har ikke afgivet bemærkninger.

Dansk Industri

Lovforslaget giver ikke Dansk Industri anledning til

bemærkninger.

Dansk Kunstnerråd

Dansk Kunstnerråd er enig i forslaget om at fjerne

arbejdsmarkedsbidraget på bibliotekspenge for alle kunstnere, uberoende af i

hvilken skattemæssig kategori, de er placeret, eller hvordan de har

organiseret deres økonomi.

Dansk Kunstnerråd foreslår også, at udvide ordningen til

at omfatte andre kunstneriske indtægter, der i lighed med bibliotekspenge er

relateret til brugen af et værk – og ikke en særlig arbejdsindsats

– som

f.eks. indtægter fra Koda, Gramex og udstillingsvederlag.

Som det fremgår af de almindelige bemærkninger til

lovforslaget, er lovforslaget en udmøntning af regeringsgrundlaget.

Regeringen

har i denne sammenhæng valgt at fjerne arbejdsmarkedsbidraget på forfatteres

indtægter fra biblioteksafgifter.

Dansk Kunstnerråd anfører angående erhvervsvirksomheders

mulighed for at uddele skattefri hæderspriser til kunstnere, at der skal

stilles krav om, at de kunstnere, der modtager en skattefri hæderspris, har

et vist fagligt niveau.

Det, der er skattefrit, er hæderspriser. I og med der

skal være tale om en hæderspris, er det allerede indbygget i reglen, at

modtagen skal have udvist et vist kvalitetsniveau. Hæderspriser gives med

andre ord til personer, som gennem en længere tidsperiode har gjort sig

bemærket inden for genren. Dette er samtidig med til at sikre en vis kvalitet

og faglighed.

Danske Skønlitterære Forfattere

Har ikke afgivet bemærkninger.

Dansk Told- og Skatteforbund

Dansk Told- og Skatteforbund hilser lovforslaget

velkommen, idet de anser lovforslaget for at være en regelforenkling.

Lovforslaget

giver ikke Dansk Told- og Skatteforbund anledning til yderligere

bemærkninger.

Den Danske Skatteborgerforening

Har ikke afgivet bemærkninger.

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen (Center for Kvalitet i

ErhvervsReguleringen)

Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i

ErhvervsReguleringen (CKR) har afgivet bemærkninger om de erhvervsøkonomiske

og administrative konsekvenser.

CKR har testet lovforslaget for e-administrerbarhed og

har i den forbindelse ikke identificeret nogen barrierer for lovforslagets

e-administrerbarhed.

Skatteministeriet tager bemærkningerne til efterretning.

Finansrådet

Lovforslaget giver ikke Finansrådet anledning til

bemærkninger.

Foreningen af Statsautoriserede Revisorer

Lovforslaget giver ikke FSR anledning til bemærkninger.

Foreningen Danske Revisorer

Lovforslaget giver ikke Foreningen Danske Revisorer

anledning til bemærkninger.

Foreningen Registrerede Revisorer

Lovforslaget giver ikke FRR anledning til bemærkninger.

Håndværksrådet

Har ikke afgivet bemærkninger.

HTS-A Arberjdsgiverforening

Lovforslaget giver ikke HTS-A anledning til bemærkninger.

Landsorganisationen i Danmark

Har ikke afgivet bemærkninger.

Ledernes Hovedorganisation

Har ikke afgivet bemærkninger.

Realkreditrådet

Har ikke afgivet bemærkninger.

Skatterevisorforeningen

Lovforslaget giver ikke Skatterevisorforeningen anledning

til bemærkninger.

SKAT

Lovforslaget giver hverken SKAT anledning til faglige

eller administrative bemærkninger.

Bilag 2

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§ 1

I lov om en arbejdsmarkedsfond, jf. lovbekendtgørelse

nr. 1018 af 10. oktober 2006, som ændret ved § 9 i lov nr. 1545 af 20.

december 2006, foretages følgende ændring:

1.

Efter § 10 indsættes:

»§ 10 A.

Ydelser i henhold til lov om

biblioteksafgift medregnes ikke i bidragsgrundlaget efter § 10,

stk. 1.

Stk. 2.

Til personer, som er omfattet af § 10,

stk. 2, og som modtager ydelser i henhold til lov om biblioteksafgift,

ydes en godtgørelse. For personer, for hvem der opkræves særlig

pensionsopsparing

efter § 17 f i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, udgør

godtgørelsen

9,9 pct. af den modtagne biblioteksafgift. For andre personer udgør

godtgørelsen

8,7 pct. af biblioteksafgiften.

Stk. 3.

Godtgørelsen ydes i det indkomstår, hvor

biblioteksafgiften modtages. Det er en betingelse, at modtageren på det

tidspunkt, hvor biblioteksafgiften modtages, er omfattet af bidragspligten

efter § 7, stk. 2.

Stk. 4.

Godtgørelse efter stk. 2 og 3 indgår i

bidragsgrundlaget efter denne lov og medregnes i modtagerens skattepligtige

indkomst i det pågældende indkomstår. Godtgørelsen betragtes som indbetalt

foreløbig skat og modregnes i modtagerens slutskat for det pågældende

indkomstår, jf. kildeskattelovens § 60, stk. 1, litra j.

Stk. 5.

Skatteministeren kan fastsætte nærmere

regler om administrationen af stk. 2-4.«

§ 2

I lov om opkrævning af indkomstskat samt kommunal og

amtskommunal ejendomsværdiskat for personer m.v. (kildeskat), jf.

lovbekendtgørelse nr. 1086 af 14. november 2005, som senest ændret ved

§ 1 i lov nr. 105 af 7. februar 2007, foretages følgende ændring:

§ 60.

I den slutskat, der for et år udskrives

for den skattepligtige, med tillæg af eventuelt overført retsskat m.v. efter

§ 61, stk. 3, og efter fradrag af eventuelt overført beløb efter

§ 62 C, stk. 62 C, stk. 2, 2. pkt., modregnes nedennævnte

beløb vedrørende samme år:

a)

Foreløbige

skattebeløb, som er indeholdt i A-indkomst, der skal medregnes ved den

skattepligtiges

ansættelse til slutskat.

b)

Foreløbige

skattebeløb, som har skullet indbetales efter § 68.

c)

Foreløbige

skattebeløb, som har skullet betales i henhold til skattebillet.

d)

De i § 67,

stk. 1, 1. pkt., nævnte beløb.

e)

Beløb, som den

skattepligtige har indbetalt i henhold til § 59.

f)

Beløb efter

virksomhedsskattelovens § 10, stk. 3, 2. pkt., § 13,

stk. 1, 3. pkt., og § 22 b, stk. 5.

g)

Beløb efter

personskattelovens § 8 a, stk. 5.

h)

Foreløbige

skatteløb, som Belgien, Luxembourg eller Østrig har indeholdt efter artikel

11 i direktiv 2003/48/EF om beskatning af indtægter fra opsparing i form af

rentebetalinger, eller som lande, der ikke er medlem af EU, eller områder

uden for EU, der er tilknyttet Holland eller Det Forenede Kongerige, har

indeholdt efter aftaler eller andre ordninger vedrørende dette direktiv.

i)

Beløb, der er

indbetalt som acontoskat efter afskrivningslovens § 40 C, stk. 7-9.

1.

I

§ 60,

stk. 1,

indsættes som

litra j:

»j)

Beløb efter § 10 A, stk. 2, i lov

om en arbejdsmarkedsfond.«

§ 3

I lov om påligningen af indkomstskat til staten

(ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1061 af 24. oktober 2006, som

senest

ændret ved § 108 i lov nr. 90 af 31. januar 2007, foretages følgende

ændring:

§ 7.

Til den skattepligtige indkomst

medregnes ikke:

---

19.

Hæderspriser, der

udbetales i henhold til Nobelstiftelsens Grundstadgar eller ydes af

mellemstatslige

organisationer og institutioner, hvori Danmark deltager eller er medlem, når

hædersprisen udelukkende har karakter af en anerkendelse af modtagerens

fortjenester. Hæderspriser, som ydes af offentlige midler, legater samt

kulturelle

fonde og lignende her i landet eller i udlandet, når hædersprisen udelukkende

har karakter af en anerkendelse af modtagerens kunstneriske fortjenester. Det

er en betingelse, at hædersprisen er ydet som et uansøgt engangsbeløb.

1. I

§ 7, nr. 19, 2. pkt.

, ændres

»

samt

kulturelle fonde og lignende« til:

»,

kulturelle fonde og lignende samt af erhvervsvirksomheder«.

Lignende dokumenter