Forslag til Lov om ændring af lov om en arbejdsmarkedsfond, kildeskatteloven og ligningsloven (Fjernelse af arbejdsmarkedsbidraget på forfatteres indtægter fra biblioteksafgifter og udvidelse af skattefriheden for hæderspriser til kunstnere)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 21. marts 2007 af
skatteministeren (Kristian Jensen)
Forslag
til
Lov
om ændring af lov om en arbejdsmarkedsfond, kildeskatteloven og ligningsloven
(Fjernelse af
arbejdsmarkedsbidraget på forfatteres indtægter fra biblioteksafgifter og
udvidelse af skattefriheden for hæderspriser til kunstnere)
§ 1
I lov om en arbejdsmarkedsfond, jf. lovbekendtgørelse
nr. 1018 af 10. oktober 2006, som ændret ved § 9 i lov nr. 1545 af 20.
december 2006, foretages følgende ændring:
1.
Efter § 10 indsættes:
»§ 10 A.
Ydelser i henhold til lov om biblioteksafgift
medregnes ikke i bidragsgrundlaget efter § 10, stk. 1.
Stk. 2.
Til
personer, som er omfattet af § 10, stk. 2, og som modtager ydelser
i
henhold til lov om biblioteksafgift, ydes en godtgørelse. For personer, for
hvem der opkræves særlig pensionsopsparing efter § 17 f i lov om
Arbejdsmarkedets Tillægspension, udgør godtgørelsen 9,9 pct. af den modtagne
biblioteksafgift. For andre personer udgør godtgørelsen 8,7 pct. af
biblioteksafgiften.
Stk. 3.
Godtgørelsen ydes i det indkomstår, hvor biblioteksafgiften modtages. Det er
en
Læs alt
betingelse, at modtageren på det tidspunkt, hvor biblioteksafgiften modtages,
er omfattet af bidragspligten efter § 7, stk. 2.
Stk. 4.
Godtgørelse
efter stk. 2 og 3 indgår i bidragsgrundlaget efter denne lov og
medregnes
i modtagerens skattepligtige indkomst i det pågældende indkomstår.
Godtgørelsen
betragtes som indbetalt foreløbig skat og modregnes i modtagerens slutskat
for
det pågældende indkomstår, jf. kildeskattelovens § 60, stk. 1,
litra
j.
Stk. 5.
Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om administrationen af
stk. 2-4.«
§ 2
I lov om opkrævning af indkomstskat samt kommunal og
amtskommunal ejendomsværdiskat for personer m.v. (kildeskat), jf.
lovbekendtgørelse nr. 1086 af 14. november 2005, som senest ændret ved
§ 1
i lov nr. 105 af 7. februar 2007, foretages følgende ændring:
1.
I
§ 60, stk. 1,
indsættes som
litra j
:
»j)
Beløb efter § 10 A, stk. 2, i lov
om en arbejdsmarkedsfond.«
§ 3
I lov om påligningen af indkomstskat til staten
(ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1061 af 24. oktober 2006, som
senest
ændret ved § 108 i lov nr. 90 af 31. januar 2007, foretages følgende
ændring:
1.
I
§ 7, nr. 19, 2. pkt.,
ændres
»
samt
kulturelle fonde og lignende« til:
», kulturelle fonde og lignende samt
af erhvervsvirksomheder«.
§ 4
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i
Lovtidende og har virkning for indkomst erhvervet i indkomståret 2007 eller
senere.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Lovforslagets formål og baggrund
Lovforslagets formål er at forbedre vilkårene for kunstnere
og forfattere m.fl.
Kunstnere skal skattefrit kunne modtage en hæderspris fra
en erhvervsvirksomhed, når hædersprisen udelukkende har karakter af en
anerkendelse af modtagerens kunstneriske fortjenester.
Forfattere m.fl. skal fremover ikke betale
arbejdsmarkedsbidrag af de ydelser, de modtager efter lov om
biblioteksafgift.
Lovforslaget er en udmøntning af regeringsgrundlaget,
februar 2005.
2. Gældende regler
2.1. Forfattere m.fl.’s indtægter fra
bibliotekspenge
Efter gældende regler betaler forfattere, oversættere,
illustratorer, billedkunstnere, komponister m.fl., der driver selvstændig
erhvervsvirksomhed, arbejdsmarkedsbidrag af deres indkomst hidrørende fra
biblioteksafgifter.
Efter de gældende regler udbetales biblioteksafgiften én
gang årligt ved udgangen af juni måned. Udbetalingen kan også ske senere, når
dette beror på den berettigedes forhold.
Ifølge arbejdsmarkedsfondsloven er der
arbejdsmarkedsbidragspligt for selvstændigt erhvervsdrivende. Grundlaget for
beregning af arbejdsmarkedsbidraget udgør overskud fra selvstændig
erhvervsvirksomhed, der skattemæssigt anses som personlig indkomst. En
forfatters ret til at modtage biblioteksafgifter af sin produktion anses for
at
være et aktiv, der indgår i virksomheden. Biblioteksafgiftsbeløb, der er et
afkast af aktivet, er dermed indkomst ved selvstændig erhvervsvirksomhed og
medregnes ved opgørelsen af overskuddet.
Forfattere, der ikke driver selvstændig erhvervsvirksomhed,
de såkaldte hobbyforfattere, betaler ikke arbejdsmarkedsbidrag af deres
indtægter fra biblioteksafgifter. Hobbyforfattere vil skulle svare
arbejdsmarkedsbidrag
efter reglerne for lønmodtagere, det vil sige af vederlag for personligt
arbejde. Biblioteksafgift er en kulturstøtteordning. I skatteretlig henseende
er biblioteksafgiftsbeløb imidlertid anset for at være et vederlag for retten
til at anvende eller udnytte en immateriel rettighed og ikke et vederlag for
personligt arbejde.
2.2. Hæderspriser til kunstnere
Efter gældende regler er det skatteretlige udgangspunkt, at
enhver indkomst er skattepligtig.
Efter ligningslovens § 7, nr. 19, er hæderspriser til
kunstnere imidlertid skattefri, hvis hædersprisen er ydet af offentlige
midler,
legater, fonde og lignende her i landet eller i udlandet, og den udelukkende
har karakter af en anerkendelse af modtagerens kunstneriske fortjenester. Det
er endvidere en betingelse, at hædersprisen er ydet som et uansøgt
engangsbeløb.
Hæderspriser til kunstnere, som er ydet af en erhvervsvirksomhed,
er ikke skattefrie i medfør af ligningslovens § 7, nr. 19.
3. Lovforslagets indhold
3.1. Fjernelse af arbejdsmarkedsbidraget på
forfattere m.fl.’s indtægter fra biblioteksafgifter
Der foreslås en ændring af arbejdsmarkedsfondsloven,
således at ydelser i henhold til lov om biblioteksafgift ikke medregnes til
grundlaget for beregning af arbejdsmarkedsbidrag. Forfattere m.fl., der anses
for selvstændigt erhvervsdrivende, skal således ifølge forslaget ikke betale
arbejdsmarkedsbidrag
af deres indtægter fra biblioteksafgifter. Forslaget er et led i regeringens
kulturpolitik. Regeringen har i regeringsgrundlaget bl.a. valgt at fokusere
på
forfattere, der modtager biblioteksafgifter.
Lovændringen vil i praksis første gang få virkning for de
biblioteksafgiftsbeløb, der udbetales ved udgangen af juni måned 2007.
For forfattere, der er omfattet af virksomhedsordningen,
foreslås ændringen gennemført på den måde, at de får en godtgørelse på 9,9
pct.
af det modtagne biblioteksafgiftsbeløb i det år, hvor
biblioteksafgiftsbeløbet
modtages.
Godtgørelsessatsen på 9,9 pct. vil gælde for personer, for
hvem der skal opkræves særligt pensionsbidrag (SP-bidrag) efter ATP-lovens
§ 17 f. For andre personer udgør godtgørelsen 8,7 pct. Satsen på 8,7
pct.
vil være gældende for alle, så længe SP-bidraget er suspenderet, hvilket
efter
gældende lovgivning er tilfældet frem til udgangen af 2007.
Godtgørelsessatserne er fastsat i forhold til de gældende satser for
arbejdsmarkedsbidrag
og SP-bidrag.
Godtgørelsen indgår i bidragsgrundlaget efter
arbejdsmarkedsfondsloven. Godtgørelsen skal medregnes i forfatterens
skattepligtige indkomst i det pågældende indkomstår og modregnes i den
skattepligtiges slutskat.
Teknisk set vil godtgørelsen blive betragtet som indbetalt
forskudsskat. I det omfang, at godtgørelsen resulterer i overskydende skat,
vil
denne blive behandlet efter de almindelige regler, der gælder herom.
Det har været nødvendigt at indføre en godtgørelsesordning
for de selvstændigt erhvervsdrivende forfattere, der anvender
virksomhedsordningen. Når virksomhedsordningen anvendes, opkræves der først
arbejdsmarkedsbidrag, når overskuddet tages ud af virksomheden. På det
tidspunkt er det ikke muligt at identificere den andel, der kommer fra
biblioteksafgiftsbeløb. Det er derfor valgt at kompensere selvstændigt
erhvervsdrivende
forfattere, der har valgt virksomhedsordningen, i det indkomstår, hvor de
modtager biblioteksafgiftsbeløb.
3.2. Udvidelse af skattefriheden for hæderspriser
til kunstnere
Lovforslaget udvider skattefriheden for kunstnere. I
øjeblikket er kunstnere skattefri af hæderspriser, der er ydet af offentlige
midler, legater samt kulturelle fonde og lignende. Ifølge lovforslaget skal
kunstnere også være skattefri af hæderspriser, der er ydet af
erhvervsvirksomheder. Ved at skabe mulighed for, at erhvervsvirksomheder også
kan give skattefrie hæderspriser, kan virksomhederne forventes i højere grad
end hidtil at inddrage kulturen i deres virke, da det kan have reklamemæssig
værdi for erhvervsvirksomhederne at tildele en hæderspris til en kendt
skabende
eller udøvende kunstner.
For at der er tale om en skattefri hæderspris, skal prisen
udelukkende være en anerkendelse af den pågældendes kunstneriske
fortjenester.
Det vil ikke være en hæderspris i skattelovgivningens forstand,
hvis hædersprisen på nogen måde erstatter et skattepligtigt vederlag, gave
eller lignende. Der må således ikke ydes en skattefri hæderspris i stedet for
at betale et skattepligtigt vederlag for et udført arbejde. Hvis en kunstner
på
tidspunktet for ydelsen af hædersprisen eller i nær tidsmæssig tilknytning
hertil er ansat hos en erhvervsvirksomhed eller udfører et stykke kunstnerisk
arbejde for en erhvervsvirksomhed uden at have fået, hvad der svarer til
normal
løn eller betaling herfor, vil det være en indikation af, at hædersprisen
ikke
udelukkende er en anerkendelse af den pågældendes kunstneriske arbejde. Det
samme vil være tilfældet, hvis familiemæssige eller økonomiske relationer må
antages at have spillet ind ved uddelingen
Hæderspriser gives typisk til personer, som gennem en
længere tidsperiode har været aktive eller gjort sig bemærket inden for
genren.
Dette er samtidig med til at sikre en vis kvalitet og faglighed. Det er op
til
virksomhederne, hvordan de vil markedsføre uddelingerne i relation til den
pågældende
kunstner, herunder om de f.eks. vil fremhæve en bestemt bog, som det sker ved
BG Banks Litteraturpris. I sidste ende er det en konkret vurdering, hvorvidt
der er tale om en skattefri hæderspris.
Ligesom for hæderspriser, der er ydet af offentlige midler,
legater, kulturelle fonde og lignende, er det for hæderspriser, der er ydet
af
en erhvervsvirksomhed, en betingelse, at hædersprisen er ydet som et uansøgt
engangsbeløb.
4. Økonomiske konsekvenser for det offentlige
Samlet set skønnes lovforslaget at medføre et provenutab på
ca. 7 mio. kr. årligt. Provenuvirkningen er sammensat af et provenutab på
arbejdsmarkedsbidraget på ca. 6 mio. kr. årligt og et provenutab på
indkomstskatten
på ca. 1 mio. kr., som påhviler staten. For finansåret 2007 medfører
lovforslaget et provenutab på ca. 7 mio. kr.
Lovforslaget har ingen økonomiske konsekvenser for kommuner
og regioner.
Provenuvirkningen af de enkelte elementer i lovforslaget er
uddybet nedenfor.
4.1. Arbejdsmarkedsbidrag af bibliotekspenge
Forslaget om at fritage biblioteksafgiftsbeløb for
arbejdsmarkedsbidrag skønnes at medføre et samlet provenutab på ca. 4 mio.
kr.
årligt. De samlede biblioteksafgifter udgør i størrelsesordenen 150 mio. kr.
årligt. Heraf vurderes ca. halvdelen at tilfalde forfattere, der driver deres
forfattervirksomhed under virksomhedsordningen. Provenutabet udgør på den
baggrund ca. 5 mio. kr. for staten og består af et mindreprovenu på
arbejdsmarkedsbidrag på ca. 6 mio. kr. og et modsvarende merprovenu på
indkomstskatten på ca. 1 mio. kr. For kommunerne bliver der tale om et
merprovenu
på ca. 1 mio. kr.
4.2. Hæderspriser til kunstnere
Der foreligger ikke præcise oplysninger om omfanget af
kunstnerpriser fra virksomheder, men det vurderes at være i omegnen af 5 mio.
kr. årligt. På den baggrund vurderes provenutabet ved at skattefritage
hæderspriserne
at udgøre ca. 3 mio. kr. årligt. Heraf andrager kommunernes andel af
provenutabet
ca. 1 mio. kr.
5. Administrative konsekvenser for det
offentlige
De foreslåede lovændringer nødvendiggør ændringer i
personskattesystemerne. SKAT anslår omkostningerne herved til et engangsbeløb
i
størrelsesordenen 3,3 mio. kr.
Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for
kommuner og regioner.
6. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
Forslaget vurderes at medføre positive direkte konsekvenser
for erhvervslivet på ca. 7 mio. kr. årligt. Forslaget vurderes ikke at
medføre
afledte eller strukturelle erhvervsøkonomiske konsekvenser.
7. Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Forslaget har været sendt til Erhvervs- og
Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering (CKR) med henblik
på en vurdering af, om forslaget skal forelægges Økonomi- og
Erhvervsministeriets
virksomhedspanel. CKR vurderer ikke, at forslaget indeholder administrative
konsekvenser af et omfang, der berettiger, at det forelægges et af Økonomi-
og
Erhvervsministeriets virksomhedspaneler.
8. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget
har ingen miljømæssige konsekvenser
9. Administrative konsekvenser for borgerne
Forslaget har ingen administrative konsekvenser for
borgerne.
10. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
11. Høring
Lovforslaget har været sendt i høring hos Advokatrådet,
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Biblioteksafgiftsnævnet,
Biblioteksstyrelsen,
Danmarks Blindebibliotek, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Erhverv, Dansk
Forfatterforening, Dansk Handel og Service, Dansk Industri, Dansk
Kunstnerråd,
Danske Skønlitterære Forfattere, Dansk Told- og Skatteforbund, Den Danske
Skatteborgerforening, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen (Center for Kvalitet i
ErhvervsReguleringen),
Finansrådet, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Foreningen Danske
Revisorer, Foreningen Registrerede Revisorer, Håndværksrådet, HTS-A
Arbejdsgiverforeningen,
Landsorganisationen i Danmark, Ledernes Hovedorganisation, Realkreditrådet,
Skatterevisorforeningen, SKAT.
Høringssvar og kommentarer hertil er medtaget i
lovforslaget som bilag 1.
Sammenfatning af økonomiske og administrative
konsekvenser
Positive konsekvenser
Negative konsekvenser
Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og regioner
Ingen
Lovforslaget skønnes samlet set at medføre et provenutab
for staten på ca. 7 mio. kr. årligt.
For finansåret 2007 medfører lovforslaget et provenutab
på ca. 7 mio. kr.
Lovforslaget har ingen økonomiske konsekvenser for
kommuner og regioner.
Administrative konsekvenser for stat, kommuner og
regioner
Ingen
Omkostninger ved nødvendige ændringer af personskattesystemerne
anslås til ca. 3,3 mio. kr.
Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for
kommuner og regioner.
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
Lovforslaget vurderes at medføre positive direkte
konsekvenser for erhvervslivet på ca. 7 mio. kr. årligt.
Ingen
Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Ingen
Ingen
Miljømæssige konsekvenser
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for borgerne
Ingen
Ingen
Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Det foreslås, at der i arbejdsmarkedsfondsloven efter
§ 10 indsættes en ny § 10 A, således at forfattere, oversættere,
illustratorer, billedkunstnere, komponister m.fl. fritages for at betale
arbejdsmarkedsbidrag af deres indtægter fra biblioteksafgifter.
Forslaget indebærer, at der ikke vil blive beregnet
arbejdsmarkedsbidrag af den del af indkomsten, der stammer fra
biblioteksafgifter.
Af praktiske grunde foreslås der en godtgørelsesordning for
de forfattere, der er omfattet af virksomhedsordningen.
Det foreslås endvidere, at skatteministeren kan fastsætte
nærmere regler om administrationen af bestemmelserne om de personer, der er
omfattet af virksomhedsordningen.
Til § 2
Til nr. 1
Der er tale om en teknisk konsekvensændring af
kildeskatteloven som følge af forslagets § 1.
Til § 3
Til nr. 1
Det foreslås, at hæderspriser til kunstnere ydet af en
erhvervsvirksomhed fritages for beskatning, således at der gælder de samme
betingelser for hæderspriser til kunstnere ydet af erhvervsvirksomheder som
for
hæderspriser ydet af offentlige midler, legater samt kulturelle fonde og
lignende.
Til § 4
Til stk. 1
Det foreslås, at loven træder i kraft dagen efter
bekendtgørelsen i Lovtidende og har virkning for indkomst erhvervet i
indkomståret 2007 eller senere.
Bilag 1
Høringssvar og kommentarer hertil
Organisation
Bemærkninger
Kommentar
Advokatrådet
Advokatrådet foreslår, at hæderspriser, der tildeles til
andre end kunstnere, også bør gøres skattefri. Dette kan eksempelvis være til
forfattere af faglitteratur, forskere, jurister, ingeniører, læger, øvrige
liberale erhverv eller andre personer, der på anden måde har ydet et særligt
bidrag i relation til syge, børn, inden for ideelle områder mv.
Advokatrådet anfører, at en udvidelse af bestemmelsen
ikke vil medføre noget væsentligt provenutab.
Lovforslaget er en udmøntning af regeringsgrundlaget og
skal ses som et led i regeringens kulturpolitik. Regeringen har her valgt at
fokusere på kunstnere for at forbedre deres vilkår og støtte deres arbejde.
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Har ikke afgivet bemærkninger.
Biblioteksafgiftsnævnet
Har ikke afgivet bemærkninger.
Biblioteksstyrelsen
Lovforslaget giver ikke Biblioteksstyrelsen anledning til
bemærkninger, da lovforslaget ikke har administrative eller andre virkninger
for Biblioteksstyrelsen.
Danmarks Blindebibliotek
Har ikke afgivet bemærkninger.
Dansk Arbejdsgiverforening
Dansk Arbejdsgiverforening ønsker ikke at afgive
bemærkninger, da lovforslaget falder uden for Dansk Arbejdsgiverforenings
virkefelt.
Dansk Erhverv
Har ikke afgivet bemærkninger.
Dansk Forfatterforening
Har ikke afgivet bemærkninger.
Dansk Handel og Service
Har ikke afgivet bemærkninger.
Dansk Industri
Lovforslaget giver ikke Dansk Industri anledning til
bemærkninger.
Dansk Kunstnerråd
Dansk Kunstnerråd er enig i forslaget om at fjerne
arbejdsmarkedsbidraget på bibliotekspenge for alle kunstnere, uberoende af i
hvilken skattemæssig kategori, de er placeret, eller hvordan de har
organiseret deres økonomi.
Dansk Kunstnerråd foreslår også, at udvide ordningen til
at omfatte andre kunstneriske indtægter, der i lighed med bibliotekspenge er
relateret til brugen af et værk – og ikke en særlig arbejdsindsats
– som
f.eks. indtægter fra Koda, Gramex og udstillingsvederlag.
Som det fremgår af de almindelige bemærkninger til
lovforslaget, er lovforslaget en udmøntning af regeringsgrundlaget.
Regeringen
har i denne sammenhæng valgt at fjerne arbejdsmarkedsbidraget på forfatteres
indtægter fra biblioteksafgifter.
Dansk Kunstnerråd anfører angående erhvervsvirksomheders
mulighed for at uddele skattefri hæderspriser til kunstnere, at der skal
stilles krav om, at de kunstnere, der modtager en skattefri hæderspris, har
et vist fagligt niveau.
Det, der er skattefrit, er hæderspriser. I og med der
skal være tale om en hæderspris, er det allerede indbygget i reglen, at
modtagen skal have udvist et vist kvalitetsniveau. Hæderspriser gives med
andre ord til personer, som gennem en længere tidsperiode har gjort sig
bemærket inden for genren. Dette er samtidig med til at sikre en vis kvalitet
og faglighed.
Danske Skønlitterære Forfattere
Har ikke afgivet bemærkninger.
Dansk Told- og Skatteforbund
Dansk Told- og Skatteforbund hilser lovforslaget
velkommen, idet de anser lovforslaget for at være en regelforenkling.
Lovforslaget
giver ikke Dansk Told- og Skatteforbund anledning til yderligere
bemærkninger.
Den Danske Skatteborgerforening
Har ikke afgivet bemærkninger.
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen (Center for Kvalitet i
ErhvervsReguleringen)
Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i
ErhvervsReguleringen (CKR) har afgivet bemærkninger om de erhvervsøkonomiske
og administrative konsekvenser.
CKR har testet lovforslaget for e-administrerbarhed og
har i den forbindelse ikke identificeret nogen barrierer for lovforslagets
e-administrerbarhed.
Skatteministeriet tager bemærkningerne til efterretning.
Finansrådet
Lovforslaget giver ikke Finansrådet anledning til
bemærkninger.
Foreningen af Statsautoriserede Revisorer
Lovforslaget giver ikke FSR anledning til bemærkninger.
Foreningen Danske Revisorer
Lovforslaget giver ikke Foreningen Danske Revisorer
anledning til bemærkninger.
Foreningen Registrerede Revisorer
Lovforslaget giver ikke FRR anledning til bemærkninger.
Håndværksrådet
Har ikke afgivet bemærkninger.
HTS-A Arberjdsgiverforening
Lovforslaget giver ikke HTS-A anledning til bemærkninger.
Landsorganisationen i Danmark
Har ikke afgivet bemærkninger.
Ledernes Hovedorganisation
Har ikke afgivet bemærkninger.
Realkreditrådet
Har ikke afgivet bemærkninger.
Skatterevisorforeningen
Lovforslaget giver ikke Skatterevisorforeningen anledning
til bemærkninger.
SKAT
Lovforslaget giver hverken SKAT anledning til faglige
eller administrative bemærkninger.
Bilag 2
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering
Lovforslaget
§ 1
I lov om en arbejdsmarkedsfond, jf. lovbekendtgørelse
nr. 1018 af 10. oktober 2006, som ændret ved § 9 i lov nr. 1545 af 20.
december 2006, foretages følgende ændring:
1.
Efter § 10 indsættes:
»§ 10 A.
Ydelser i henhold til lov om
biblioteksafgift medregnes ikke i bidragsgrundlaget efter § 10,
stk. 1.
Stk. 2.
Til personer, som er omfattet af § 10,
stk. 2, og som modtager ydelser i henhold til lov om biblioteksafgift,
ydes en godtgørelse. For personer, for hvem der opkræves særlig
pensionsopsparing
efter § 17 f i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, udgør
godtgørelsen
9,9 pct. af den modtagne biblioteksafgift. For andre personer udgør
godtgørelsen
8,7 pct. af biblioteksafgiften.
Stk. 3.
Godtgørelsen ydes i det indkomstår, hvor
biblioteksafgiften modtages. Det er en betingelse, at modtageren på det
tidspunkt, hvor biblioteksafgiften modtages, er omfattet af bidragspligten
efter § 7, stk. 2.
Stk. 4.
Godtgørelse efter stk. 2 og 3 indgår i
bidragsgrundlaget efter denne lov og medregnes i modtagerens skattepligtige
indkomst i det pågældende indkomstår. Godtgørelsen betragtes som indbetalt
foreløbig skat og modregnes i modtagerens slutskat for det pågældende
indkomstår, jf. kildeskattelovens § 60, stk. 1, litra j.
Stk. 5.
Skatteministeren kan fastsætte nærmere
regler om administrationen af stk. 2-4.«
§ 2
I lov om opkrævning af indkomstskat samt kommunal og
amtskommunal ejendomsværdiskat for personer m.v. (kildeskat), jf.
lovbekendtgørelse nr. 1086 af 14. november 2005, som senest ændret ved
§ 1 i lov nr. 105 af 7. februar 2007, foretages følgende ændring:
§ 60.
I den slutskat, der for et år udskrives
for den skattepligtige, med tillæg af eventuelt overført retsskat m.v. efter
§ 61, stk. 3, og efter fradrag af eventuelt overført beløb efter
§ 62 C, stk. 62 C, stk. 2, 2. pkt., modregnes nedennævnte
beløb vedrørende samme år:
a)
Foreløbige
skattebeløb, som er indeholdt i A-indkomst, der skal medregnes ved den
skattepligtiges
ansættelse til slutskat.
b)
Foreløbige
skattebeløb, som har skullet indbetales efter § 68.
c)
Foreløbige
skattebeløb, som har skullet betales i henhold til skattebillet.
d)
De i § 67,
stk. 1, 1. pkt., nævnte beløb.
e)
Beløb, som den
skattepligtige har indbetalt i henhold til § 59.
f)
Beløb efter
virksomhedsskattelovens § 10, stk. 3, 2. pkt., § 13,
stk. 1, 3. pkt., og § 22 b, stk. 5.
g)
Beløb efter
personskattelovens § 8 a, stk. 5.
h)
Foreløbige
skatteløb, som Belgien, Luxembourg eller Østrig har indeholdt efter artikel
11 i direktiv 2003/48/EF om beskatning af indtægter fra opsparing i form af
rentebetalinger, eller som lande, der ikke er medlem af EU, eller områder
uden for EU, der er tilknyttet Holland eller Det Forenede Kongerige, har
indeholdt efter aftaler eller andre ordninger vedrørende dette direktiv.
i)
Beløb, der er
indbetalt som acontoskat efter afskrivningslovens § 40 C, stk. 7-9.
1.
I
§ 60,
stk. 1,
indsættes som
litra j:
»j)
Beløb efter § 10 A, stk. 2, i lov
om en arbejdsmarkedsfond.«
§ 3
I lov om påligningen af indkomstskat til staten
(ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1061 af 24. oktober 2006, som
senest
ændret ved § 108 i lov nr. 90 af 31. januar 2007, foretages følgende
ændring:
§ 7.
Til den skattepligtige indkomst
medregnes ikke:
---
19.
Hæderspriser, der
udbetales i henhold til Nobelstiftelsens Grundstadgar eller ydes af
mellemstatslige
organisationer og institutioner, hvori Danmark deltager eller er medlem, når
hædersprisen udelukkende har karakter af en anerkendelse af modtagerens
fortjenester. Hæderspriser, som ydes af offentlige midler, legater samt
kulturelle
fonde og lignende her i landet eller i udlandet, når hædersprisen udelukkende
har karakter af en anerkendelse af modtagerens kunstneriske fortjenester. Det
er en betingelse, at hædersprisen er ydet som et uansøgt engangsbeløb.
1. I
§ 7, nr. 19, 2. pkt.
, ændres
»
samt
kulturelle fonde og lignende« til:
»,
kulturelle fonde og lignende samt af erhvervsvirksomheder«.
Lignende dokumenter
- Skriftlig fremsættelse (21. marts 2007) - L 190 Retsinformation · 21. marts 2007
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om en arbejdsmarkedsfond, kildeskatteloven og ligningsloven (Fjernelse af arbejdsmarkedsbidraget på forfatteres indtægter fra biblioteksafgifter og udvidelse af skattefriheden for hæderspriser til kunstnere) Retsinformation · 9. maj 2007
- Forslag til Lov om arbejdsmarkedsbidrag (Arbejdsmarkedsbidragsloven) Retsinformation · 23. april 2009
- Hæderspris delvis skattefri efter ligningslovens § 7 O Retsinformation · 28. juni 2019
- Skattefrihed af forskerpris uddelt af en stiftelse Retsinformation · 16. marts 2017
- Vil den af foreningerne indstiftede hæderspris være skattefri - LL § 7, stk. 1, nr. 19 Retsinformation · 7. april 2022