Forslag til Lov om ændring af lov om en arbejdsmarkedsfond, ligningsloven, lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og kildeskatteloven (Arbejdsmarkedsbidrag ved arbejde for udenlandske arbejdsgivere m.v.)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 28. april 2004 af
skatteministeren (Svend Erik Hovmand)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om en arbejdsmarkedsfond,
ligningsloven, lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og
kildeskatteloven
(Arbejdsmarkedsbidrag ved arbejde for udenlandske arbejdsgivere
m.v.)
§ 1
I lov om en arbejdsmarkedsfond, jf. lovbekendtgørelse
nr. 694 af 20. august 2002, som ændret senest ved § 4 i lov nr. 974 af
5.
december 2003, foretages følgende ændringer:
1.
§ 7, stk. 1, litra a,
affattes
således:
»a)
Personer, der har
lønindkomst m.v. fra beskæftigelse udført her i landet eller fra
beskæftigelse
udført i udlandet, Grønland eller Færøerne for en arbejdsgiver her i landet,
og
som er skattepligtige efter kildeskattelovens § 1 eller § 2,
stk. 1,
litra a, c, g, j eller k, samt personer, der har lønindkomst m.v. fra
beskæftigelse udført i udlandet for en arbejdsgiver i udlandet, forudsat at
de
pågældende er omfattet af social sikringslovgivning i Danmark, jf.
Læs alt
stk. 3
eller 4, og at de pågældende er skattepligtige efter kildeskattelovens
§ 1,«.
2.
§ 7, stk. 1, litra b,
affattes
således:
»b)
personer, der
modtager fratrædelsesgodtgørelser, efterbetalinger, efterløns- og
pensionslignende ydelser, samt personer for hvem der foretages indbetalinger
på
pensionsordninger som nævnt i pensionsbeskatningslovens § 19, når
sådanne
godtgørelser, efterbetalinger m.v. samt indbetalinger på pensionsordninger
har
sammenhæng med et tidligere tjenesteforhold, lønnet tillidshverv eller
erhvervsforhold her i landet,«.
3.
I
§ 7, stk. 1, litra c,
udgår »her i
landet«.
4.
§ 8, stk. 1, litra a,
affattes
således:
»a)
Vederlag i penge samt
den skattepligtige værdi af fri kost og logi for personligt arbejde i
tjenesteforhold, der er ydet i forbindelse hermed, herunder løn,
feriegodtgørelser, honorarer, tantieme, provision, drikkepenge og lignende
ydelser omfattet af kildeskattelovens § 43, stk. 1, herunder
vederlag, der med hjemmel i kildeskattelovens § 45, stk. 1, er
gjort
til B-indkomst bortset fra fri kost og logi, samt tilsvarende vederlag m.v.,
der er B-indkomst i medfør af kildeskattelovens § 44,«.
5.
I
§ 8, stk. 1, litra c,
indsættes efter
»arbejdsgiveren«: »eller en tidligere arbejdsgiver«.
6.
I
§ 8, stk. 1, litra e,
udgår »her i
landet«.
7.
I
§ 11, stk. 1, 1. pkt.,
ændres »jf.
dog stk. 2, 3 og 8.« til: »jf. dog stk. 2, 3, 4 og 8.«
8.
I
§ 11, stk. 4,
indsættes som 2. pkt.:
»Tilsvarende gælder for vederlag m.v., jf.
§ 8, stk. 1, litra a, og fri bil, jf. § 8, stk. 1, litra
b,
der er B-indkomst i medfør af kildeskattelovens § 44, samt for vederlag
og
honorarer m.v. som nævnt i § 8, stk. 1, litra e), der er
B-indkomst.«
9.
I
§ 11, stk. 8, 1. pkt.,
ændres: »,
bil, jf. § 8, stk. 1, litra g, og vederlag m.v. som nævnt i
§ 8,
stk. 1, litra e, der er B-indkomst,« til: »og bil, jf. § 8,
stk. 1, litra g,«.
10.
§ 12, stk. 1
og
stk. 2,
affattes således:
»§ 12.
For
personer omfattet af § 10 samt for personer, for hvem de statslige told-
og skattemyndigheder opgør bidragsgrundlaget og bidragets størrelse efter
§ 11, stk. 4 og stk. 8, opkræves der i et kalenderår løbende
foreløbige arbejdsmarkedsbidrag. De foreløbige arbejdsmarkedsbidrag skal for
den enkelte bidragspligtige så vidt muligt svare til arbejdsmarkedsbidragene
efter § 11, stk. 7, henholdsvis § 11, stk. 4 og
stk. 8.
Stk. 2.
De
foreløbige arbejdsmarkedsbidrag modregnes i arbejdsmarkedsbidragene efter
§ 11, stk. 4, stk. 7 og stk. 8.«
11.
§ 13, stk. 8, 2. pkt.,
ophæves.
§ 2
I lov om påligningen af indkomstskat til staten, jf.
lovbekendtgørelse nr. 791 af 17. september 2002, som ændret bl.a. ved
§ 2
i lov nr. 442 af 10. juni 2003 og senest ved § 2 i lov nr. 222 af 31.
marts 2004, foretages følgende ændring:
1.
§ 9 J, stk. 1, 2. pkt.,
ophæves.
§ 3
I lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf.
lovbekendtgørelse nr. 689 af 20. august 2002, som ændret ved lov nr. 421 af
10.
juni 2003 og senest ved § 2 i lov nr. 190 af 24. marts 2004, foretages
følgende ændring:
1.
I
§ 17 f, stk. 2, 1. pkt.,
ændres
»§ 8, stk. 1, litra b,« til: »§ 8, stk. 1, litra a og
b,«.
2.
I
§ 17 f, stk. 2, 2. pkt.,
ændres
»§ 8, stk. 1, litra b, og § 11, stk. 8, § 7,
stk. 1, litra c, jf. § 8, stk. 1, litra e, og § 11,
stk. 8,« til: »§ 8, stk. 1, litra a og b, og § 11,
stk. 4 og stk. 8, § 7, stk. 1, litra c, jf. § 8,
stk. 1, litra e, og § 11, stk. 4,«.
§ 4
I lov om opkrævning af indkomstskat samt kommunal og
amtskommunal ejendomsværdiskat for personer m.v. (kildeskat), jf.
lovbekendtgørelse nr. 678 af 12. august 2002, som senest ændret ved § 4
i
lov nr. 226 af 31. marts 2004, foretages følgende ændring:
1.
I
§ 48 E
indsættes som stk. 12:
»Stk. 12.
I
indkomstår, hvor beskatning efter stk. 4 og 5 er valgt, kan den
skattepligtige ikke fremføre underskud til fradrag i den skattepligtige
indkomst og den personlige indkomst for de følgende indkomstår efter
personskattelovens § 13, stk. 1 og stk. 3, medmindre
underskuddet
hidrører fra erhvervsmæssig virksomhed. Hvis den skattepligtige har såvel
underskud fra erhvervsmæssig virksomhed som andet underskud og samtidig har
indkomst, som ikke beskattes efter stk. 4 og stk. 5, fordeles denne
indkomst forholdsmæssigt ved beregningen af det underskud, der kan fremføres.
Er den skattepligtige gift, finder personskattelovens § 13, stk. 2
og
stk. 4, kun anvendelse på den skattepligtiges underskud ved
erhvervsmæssig
virksomhed i det pågældende indkomstår. Den skattepligtiges ægtefælle kan
ikke
fremføre underskud i videre omfang end den skattepligtige.«
§ 5
Stk. 1.
Loven
træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
Stk. 2.
§ 1,
nr. 1-9 og nr. 11, samt § 2 og § 3 har virkning for indkomst
erhvervet og pensionsindbetalinger foretaget fra og med 1. juli 2004.
Stk. 3.
§ 1,
nr. 10, har virkning for foreløbige bidrag, der opkræves fra og med
kalenderåret 2005.
Stk. 4.
§ 4
har virkning for skattepligtige, som efter 1. juli 2004 vælger beskatning
efter
kildeskattelovens § 48 E.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Dette lovforslag fremsættes som led i regeringens
bestræbelser på at fjerne uhensigtsmæssige konsekvenser og huller i den
gældende skattelovgivning. Arbejdet med at afdække sådanne
uhensigtsmæssigheder
vil fortsætte løbende, og det er regeringens hensigt at tage yderligere
initiativer i den kommende folketingssamling.
Formålet med lovforslaget er bl.a. at sikre, at det ikke er
muligt at undgå betaling af arbejdsmarkedsbidrag i Danmark, hvis man er
skattepligtig
til Danmark og omfattet af dansk social sikringslovgivning. Dette sker efter
forslaget, ved at der tilvejebringes lovhjemmel til, at personer, der
arbejder
for en udenlandsk arbejdsgiver uden fast driftssted i Danmark eller arbejder
for en udenlandsk arbejdsgiver i udlandet, men hvor dansk skattepligt og
dansk
social sikring er bevaret, betaler arbejdsmarkedsbidrag på lige fod med andre
lønmodtagere.
Lønmodtagere, som er beskæftiget i Danmark, er socialt
sikrede i Danmark og betaler dansk arbejdsmarkedsbidrag. Den sociale sikring
i
Danmark omfatter også lønmodtagere som er beskæftiget i Danmark for en
udenlandsk arbejdsgiver uden hjemting eller fast driftssted her i landet,
ligesom den i visse tilfælde også kan omfatte personer, der arbejder for en
udenlandsk arbejdsgiver i udlandet.
Sådanne lønmodtagere burde være omfattet af pligten til at
betale arbejdsmarkedsbidrag, men dette er ikke tilfældet. Der mangler hjemmel
i
arbejdsmarkedsfondsloven til at pålægge disse lønmodtagere
arbejdsmarkedsbidrag,
og en sådan hjemmel har manglet, siden arbejdsmarkedsbidraget for 10 år siden
blev indført. De pågældende personer er hermed »gratis« omfattet af dansk
social sikring.
Det foreslås, at sådanne lønmodtagere skal svare
arbejdsmarkedsbidrag på samme måde, som det er tilfældet for andre
lønmodtagere. De pågældende lønmodtagere bliver hermed også omfattet af
pligten
til at svare særligt pensionsbidrag (SP-bidrag), når den suspension af
betalingen af dette bidrag, der er foreslået med lovforslag nr. L 186 om
ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, udløber.
Lovforslaget indebærer således, at der skabes sammenhæng
mellem skattepligt til Danmark og social sikring i Danmark på den ene side og
betaling af dansk arbejdsmarkedsbidrag på den anden.
Desuden foreslås det, at arbejdsgiveres indbetalinger på
tidligere ansattes pensionsordninger omfattes af bidragspligten, hvilket ikke
hidtil har været tilfældet. Herefter vil pensionsindbetalinger for såvel
nuværende som tidligere ansatte blive behandlet på samme måde i relation til
arbejdsmarkedsbidraget. Endelig foreslås forskellige ændringer af
arbejdsmarkedsfondsloven af administrativ karakter.
Den sidste del af lovforslaget vedrører bestemmelserne i
kildeskattelovens § 48 E, den såkaldte forskerskatteordning. Denne
særlige
skatteordning går ud på, at forskere og nøglemedarbejdere, der rekrutteres i
udlandet til arbejde for en arbejdsgiver i Danmark, under visse betingelser
kan
bruttobeskattes med 25 pct. i indtil tre år. Et af kravene er, at den
pågældende oppebærer et vederlag i penge på mindst 56.000 kr. månedligt,
hvortil kommer arbejdsmarkedsbidrag eller udenlandske obligatoriske sociale
bidrag. Der kan ikke foretages fradrag i det vederlag, der 25. pct-beskattes.
Imidlertid er det muligt for en sådan skatteyder at
fremføre ikke-erhvervsmæssige underskud – eksempelvis renter af lån i
fast
ejendom – til modregning i indkomst i perioden efter udløbet af de tre
år på 25
pct.-beskatning. Herved er det reelt muligt at omgå reglerne og få fradrag
for
udgifter, der vedrører perioden under bruttobeskatning. Det foreslås derfor,
at
det ikke bliver muligt at fremføre ikke-erhvervsmæssigt underskud for
personer
omfattet af kildeskattelovens § 48 E.
Økonomiske konsekvenser for stat, amter og kommuner
Der foreligger ikke tilgængelige statistiske oplysninger om
de personer, der omfattes af forslaget vedrørende arbejdsmarkedsbidraget, men
det skønnes at være en begrænset personkreds. Hvis det antages, at det
omfatter
op imod 500 personer, skønnes denne del af forslaget at medføre et årligt
merprovenu på ca. 6 mio. kr. Merprovenuet er sammensat af en merindbetaling
til
arbejdsmarkedsfonden på ca. 12 mio. kr. og et provenutab på indkomstskatten
på
ca. 6 mio. kr. Heraf vedrører ca. 4 mio. kr. de kommunale indkomstskatter.
Der findes heller ikke tilgængelige oplysninger om antallet
af personer, som opholder sig i Danmark efter udløbet af perioden på
§ 48
E-beskatning og fremfører fradrag. Personkredsen vurderes i dag at være
ubetydelig, men efter fjernelsen af efterbeskatningskravet for stort set alle
i
de seneste par år, vil forslaget forhindre et fremtidigt provenutab. Hvis det
antages, at forslaget berører i størrelsesordenen hundrede personer, der vil
kunne fremføre fradrag, kan det med stor usikkerhed anslås at medføre et
merprovenu
(forhindre et provenutab), der om nogle år kan løbe op i størrelsesordenen 4
mio. kr. årligt. Merprovenuet vedrører de kommunale indkomstskatter.
Samlet skønnes lovforslaget således at medføre et
merprovenu i størrelsesordenen 6 mio. kr. årligt de første år og op imod 10
mio. kr. årligt efter nogle år. For de kommunale indkomstskatter skønnes
lovforslaget de første år at medføre et provenutab på ca. 4 mio. kr. årligt
og
på sigt at være provenuneutralt.
Økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet
Forslaget skønnes ikke at have nævneværdige økonomiske og
administrative konsekvenser for erhvervslivet. Efter forslaget er det de
statslige told- og skattemyndigheder, der skal opgøre bidragsgrundlaget og
bidragets størrelse, på baggrund af de oplysninger, der er lagt til grund ved
skatteansættelsen. De »frivilligt befuldmægtigede« vil fremover skulle
indeholde arbejdsmarkedsbidrag på samme måde, som de i dag indeholder A-skat.
Administrative konsekvenser for stat, amter og
kommuner
Lovforslaget skønnes at medføre engangsudgifter for Told-
og Skattestyrelsen i størrelsesordenen 8 mio. kr. i 2004. Heraf vedrører et
beløb i størrelsesordenen 7 mio. kr. systemmæssige ændringer, mens udgifter
til
information er skønnet til ca. 1 mio. kr. Det bemærkes, at udgifterne til
systemmæssige ændringer ikke påvirkes af det forhold, at lovændringerne kun
vil
have betydning for et begrænset antal skatteydere.
Miljømæssige konsekvenser
Forslaget skønnes ikke at have miljømæssige konsekvenser.
Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
Høring
Lovforslaget er samtidig med fremsættelsen sendt i høring
hos Advokatrådet, Amtsrådsforeningen, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk
Handel
og Service, Dansk Industri, Den Sociale Sikringsstyrelse, Finansrådet,
Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Foreningen Danske Revisorer,
Foreningen af Registrerede Revisorer, Forsikring og Pension, Frederiksberg
Kommune, FTF, HTS (Handel, Transport og Serviceerhvervene), Håndværksrådet,
Kommunernes Landsforening, Københavns Kommune, Ledernes Hovedorganisation,
LO,
Skattechefforeningen og Skatterevisorforeningen.
Vurdering af lovforslagets konsekvenser
Positive konsekvenser
Negative konsekvenser
Økonomiske konsekvenser for stat, amter og kommuner
Samlet skønnes lovforslaget således at medføre et
merprovenu i størrelsesordenen 6 mio. kr. årligt de første år og op imod 10
mio. kr. årligt efter nogle år.
Forslaget skønnes ikke at medføre provenu i finansåret
2004. Provenuet vedrørende arbejdsmarkedsbidraget i 2004 vil fremkomme i
finansåret 2005 i forbindelse med årsopgørelserne for 2004. Samlet skønnes
lovforslaget i finansåret 2005 at medføre et merprovenu på ca. 9 mio. kr.
For de kommunale indkomstskatter skønnes lovforslaget de
første år at medføre et provenutab på ca. 4 mio. kr. årligt og på sigt at
være provenuneutralt .
Administrative konsekvenser for stat, amter og kommuner
Engangsudgifter for Told/Skat i størrelsesordenen 8 mio.
kr.
Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervs
livet
Ingen
Ingen
Miljømæssige konsekvenser
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for borgerne
Ingen
Ingen
Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Arbejdsmarkedsfondslovens § 7 opregner den
personkreds, som skal betale arbejdsmarkedsbidrag som lønmodtagere
(lønmodtagerbidrag). Det drejer sig bl.a. om personer, som erhverver
lønindkomst for arbejde udført her i landet og om personer, som arbejder i
udlandet for en dansk arbejdsgiver, jf. § 7, stk. 1, litra a).
Bidragspligten gælder for såvel fuldt skattepligtige som begrænset
skattepligtige lønmodtagere.
Det foreslås at ændre § 7, stk. 1, litra a),
således at bidragspligten udvides til også at omfatte fuldt skattepligtige
personer, som erhverver lønindkomst ved arbejde i udlandet for en udenlandsk
arbejdsgiver, når lønmodtageren fortsat er omfattet af social sikring i
Danmark. Hvis f. eks. en dansk virksomhed i en periode udsender en
medarbejder
til arbejde i udlandet, kan den pågældende medarbejder i medfør af
EF-forordning 1408/71 om social sikring eller i medfør af andre aftaler om
social sikring, som Danmark har indgået med andre lande, vælge fortsat at
være
socialt sikret i Danmark, når forskellige betingelser er opfyldt. Sådanne
medarbejdere kan fortsat være omfattet af dansk social sikring, selv om de
pågældende i skatteretlig forstand arbejder for udenlandske arbejdsgivere.
Sådanne lønmodtagere skal fremover svare dansk arbejdsmarkedsbidrag.
Til nr. 2
Det foreslås at ændre § 7, stk. 1, litra b,
således at personer, hvis tidligere arbejdsgiver foretager indbetalinger på
en
pensionsordning for den pågældende, bliver omfattet af bidragspligten,
således
som det er tilfældet, når en arbejdsgiver foretager indbetalinger for en
lønmodtager, som fortsat er ansat.
Til nr. 3
Det foreslås at ændre § 7, stk. 1, litra c,
således at fuldt skattepligtige personer vil være bidragspligtige af vederlag
og honorarer m.v., for personligt arbejde uden for tjenesteforhold, som ikke
kan henføres til selvstændig erhvervsvirksomhed, uanset om arbejdet udføres
her
i landet eller i udlandet. Efter de gældende regler er en sådan person kun
bidragspligtig, hvis vederlag og honorarer m.v. udbetales for arbejde udført
her i landet.
Til nr. 4.
Arbejdsfondslovens § 8 opregner de indkomster, som en
lønmodtager skal betale arbejdsmarkedsbidrag af (bidragsgrundlaget). Det
drejer
sig bl.a. om vederlag i penge samt den skattepligtige værdi af fri kost og
logi
for personligt arbejde i tjenesteforhold, der er ydet i forbindelse hermed,
herunder løn, feriegodtgørelser, honorarer, tantieme, provision, drikkepenge
og
lignende ydelser, jf. § 8, stk. 1, litra a).
Det foreslås, at der fremover tillige skal svares
arbejdsmarkedsbidrag af sådanne vederlag m.v., når de udbetales af
udenlandske
arbejdsgivere eller gennem befuldmægtigede. Dette sker ved at udvide
bidragsgrundlaget til løn m.v., der udbetales som B-indkomst, jf. den
foreslåede ændring af § 8, stk. 1, litra a. Løn udbetalt af
udenlandske arbejdsgivere uden hjemting eller fast driftssted i Danmark og af
udenlandske ambassader og konsulater i Danmark er B-indkomst, jf.
kildeskattelovens § 44.
Den udenlandske arbejdsgiver uden hjemting eller fast
driftssted i Danmark kan dog vælge at lade lønnen m.v. udbetale gennem en
såkaldt »frivillig befuldmægtiget« med hjemting i Danmark. I så fald er
lønnen
A-indkomst, jf. kildeskatteloven § 46, stk. 5.
I disse situationer er lønnen m.v. allerede efter de
gældende regler omfattet af bidragsgrundlaget efter de hidtidige regler, men
der har ikke hidtil været fastsat regler om, at den befuldmægtigede i så fald
skal opgøre, beregne, indeholde, afregne og indberette
arbejdsmarkedsbidraget,
således som det er tilfældet for A-skattens vedkommende. Sådanne regler vil
med
hjemmel i arbejdsmarkedsfondslovens § 21, stk. 2, blive fastsat i
bekendtgørelsen om arbejdsmarkedsbidrag.
Herudover foreslås der en rent redaktionel ændring af
affattelsen af § 8 a, stk. 1, litra a, idet henvisningen til
undtagelsesreglerne i lovens § 8, stk. 3 og 4, der fritager visse
lønindkomster for bidragspligt, ophæves som overflødig.
I det omfang de lønmodtagere, der med dette lovforslag
foreslås omfattet af bidragspligten, som led i ansættelsesforholdet oppebærer
personalegoder (fri bil og fri telefon m.v.) eller har en
arbejdsgiveradministreret pensionsordning omfattet af § 19 i
pensionsbeskatningsloven, medregnes disse ydelser i bidragsgrundlaget efter
reglerne i arbejdsmarkedsfondslovens § 8, stk. 1, litra b og c,
svarende til hvad der gælder for alle andre lønmodtagere.
Til nr. 5
Der foreslås en ændring af § 8, stk. 1, litra c,
således at en person fremover skal betale arbejdsmarkedsbidrag af
indbetalinger, som en tidligere arbejdsgiver foretager for den pågældende på
en
pensionsordning som nævnt i pensionsbeskatningslovens § 19.
Indbetalinger,
som en arbejdsgiver foretager på pensionsordninger for en nuværende ansat,
medregnes som nævnt efter de gældende regler i bidragsgrundlaget. Det sikres
således, at pensionsindbetalinger foretaget for tidligere såvel som nuværende
ansatte bidragsmæssigt behandles ens.
Til nr. 6
Blandt de indkomster, der efter de gældende regler indgår i
bidragsgrundlaget, er vederlag, honorarer eller anden indkomst for personligt
arbejde her i landet uden for ansættelsesforhold, som ikke kan henføres til
selvstændig erhvervsvirksomhed, jf. § 8, stk. 1, litra e. Det
foreslås, at denne bestemmelse ændres, så disse vederlag og honorarer m.v.
altid kommer til at indgå i bidragsgrundlaget, når modtageren er omfattet af
social sikringslovgivning i Danmark, sådan som det er foreslået for
lønindkomst.
Til nr. 7-11
Med de foreslåede ændringer af arbejdsmarkedsfondslovens
§ 11, § 12 og § 13, tages der opkrævningsmæssigt højde for de
situationer, hvor løn m.v. og fri bil er B-indkomst for modtageren. I disse
situationer vil det, som det er tilfældet med andre bidragspligtige
B-indkomster, være de statslige told- og skattemyndigheder, der på grundlag
af
de oplysninger, der er lagt til grund ved skatteansættelsen, opgør
bidragsgrundlaget og bidragets størrelse. Det sikres videre, at såvel
allerede
eksisterende bidragspligtige B-skatteydere som de personer, som nu inddrages
under bidragspligten som B-skatteydere, løbende indbetaler deres
arbejdsmarkedsbidrag, således som det er tilfældet for selvstændigt
erhvervsdrivende.
Til § 2
Til nr. 1
Efter ligningslovens § 9 J gives lønmodtagere et
særligt beskæftigelsesfradrag på 2,5 pct. af arbejdsindkomsten, dog højst et
grundbeløb på 3.700 kr. i 2004. Grundbeløbet er ved lovforslag L 185 om
ændring
af ligningsloven og personskatteloven (Fremrykning af lavere skat på
arbejdsindkomst) foreslået fastsat til 4.350 kr. i indkomståret 2004 og
efterfølgende indkomstår.
Beskæftigelsesfradraget beregnes ud fra bidragsgrundlaget
efter arbejdsmarkedsfondsloven. Da de lønmodtagergrupper, der er omfattet af
dette lovforslag, ikke hidtil har været omfattet af bidragspligten, har der
ikke kunnet beregnes et beskæftigelsesfradrag på dette grundlag. For at undgå
skattemæssig diskrimination mod personer med udenlandsk arbejdsgiver blev der
ved indførelsen af beskæftigelsesfradraget givet mulighed for, at de
omhandlede
lønmodtagergrupper kunne få et tilsvarende fradrag.
Da disse lønmodtagere efter forslaget nu vil blive omfattet
af det danske arbejdsmarkedsbidrag, og dermed kan få beregnet deres
beskæftigelsesfradrag på dette grundlag, er der ikke længere behov for at
opretholde den særlige fradragsbestemmelse. Det foreslås derfor, at den
pågældende bestemmelse ophæves.
I indkomståret 2004 vil de pågældende lønmodtagere skulle
angive bidragsfri indkomst for tiden frem til udgangen af juni 2004 og
bidragspligtig indkomst for tiden efter 1. juli 2004. Beskæftigelsesfradraget
for de to perioder kan ikke overstige de ovennævnte grundbeløb, jf.
ligningslovens § 9 J, stk. 2.
Til § 3
Til nr. 1-2.
Der er alene tale om konsekvensrettelser.
Til § 4
Til nr. 1.
Det foreslås at imødegå muligheden for utilsigtet
anvendelse af reglerne om fremførsel af underskud for personer, som anvender
den særlige skatteordning i kildeskattelovens § 48 E, den såkaldte
forskerskatteordning.
Den særlige skatteordning går ud på, at forskere og
nøglemedarbejdere, som rekrutteres i udlandet til arbejde for en arbejdsgiver
i
Danmark, kan bruttobeskattes med 25 pct. i en periode på indtil tre år, når
forskellige betingelser er opfyldt. De væsentligste betingelser er, at
skatteyderen ikke må have været fuldt skattepligtig til Danmark eller
begrænset
skattepligtig til Danmark af lønindkomst eller indkomst ved selvstændig
erhvervsvirksomhed i tre år forud for ansættelsen, og at der skal opfyldes et
bestemt krav til vederlagets størrelse.
Kravet er i 2004 et »vederlag i penge« på mindst 56.000 kr.
månedligt, hvortil kommer arbejdsmarkedsbidrag/ATP eller udenlandske
obligatoriske sociale bidrag. Vederlagskravet gælder dog ikke for personer,
hvis kvalifikationer som forsker er godkendt af en offentlig
forskningsinstitution eller et forskningsråd.
Det er kun »vederlaget i penge«, der omfattes af 25
pct.-beskatningen. Andre indkomster, som den pågældende måtte oppebære,
beskattes efter de almindelige regler. Der kan ikke foretages fradrag i det
25
pct.-beskattede vederlag, og udgifter til erhvervelse, sikring og
vedligeholdelse af vederlaget kan heller ikke fradrages i anden indkomst.
Derimod kan andre fradragsberettigede udgifter fradrages i den indkomst, der
beskattes efter de almindelige regler.
Den særlige skatteordning for forskere og
nøglemedarbejdere, der rekrutteres i udlandet, blev indført i 1992 med
virkning
allerede fra 1. juni 1991. Ordningen var dengang udformet sådan, at man kun
kunne forblive i Danmark i ét år efter udløbet af de tre år på
bruttobeskatning, som i øvrigt dengang var på 30 pct. (Det blev sat ned til
25
pct., da arbejdsmarkedsbidraget blev indført.). Blev man her længere end de i
alt fire år, mistede man skattefordelen for den periode, hvor den særlige
skatteordning havde været anvendt – det såkaldte efterbeskatningskrav.
En af de begrundelser, der i sin tid blev fremført for at
etablere den særlige skatteordning, var, at personer, som opholder sig i
Danmark i en tidsbegrænset periode, i mange tilfælde ikke har praktisk
mulighed
for fuldt ud at udnytte de danske fradragsregler, f. eks. reglerne om
fradragsret for renteudgifter af lån i fast ejendom til beboelse, jfr.
bemærkningerne til lovforslag L 158, 1991-92. Tankegangen var således, at en
midlertidig tilflytter næppe er tilbøjelig til at erhverve fast ejendom og
dermed er uden mulighed for at gøre brug af rentefradraget. Dette kunne
begrunde den lavere beskatning af denne gruppe.
Imidlertid er efterbeskatningskravet gradvis blevet lempet.
Først blev perioden på ét år, hvor man kunne blive i Danmark efter udløbet af
de tre år på bruttoskat, forlænget først til to år og siden til fire år. Så
blev efterbeskatningskravet i maj 2000 afskaffet for forskere, og med
virkning
fra 2002 blev kravet stort set afskaffet for alle.
Den grundlæggende forudsætning om, at en person, som
anvender den særlige skatteordning, kun opholder sig midlertidigt i Danmark,
er
således ikke længere til stede. Der er tværtimod nu tale om, at permanente
tilflyttere kan gøre brug af ordningen, og dette var netop også hensigten bag
den lovændring, hvor efterbeskatningskravet stort set blev afskaffet for
alle,
jfr. lovforslag L 108, 2001-02, 2. samling. Regeringen anså det – og
anser det
fortsat – for stærkt uhensigtsmæssigt, at skattereglerne skal kunne
tvinge
værdsatte medarbejdere til at forlade landet.
Permanente tilflyttere, som gør brug af den særlige
skatteordning for forskere og nøglemedarbejdere, vil have samme tilskyndelse
som alle andre til at erhverve fast ejendom i Danmark, ikke mindst da der er
tale om vellønnede personer. Ganske vist kan renteudgifterne på fast ejendom
ikke fratrækkes i den indkomst, der bruttobeskattes med 25 pct., men den kan
fratrækkes i anden indkomst, eller – hvis den ikke kan rummes deri
– fremføres
til fradrag i skattepligtig indkomst for de følgende indkomstår. Herved opnås
ikke alene 25 pct.-beskatning i de første tre år, men også en meget lav eller
slet ingen beskatning i det eller de nærmest efterfølgende år, når den
fremførte renteudgift kan trækkes fra.
Det foreslås derfor, at personer, som beskattes med 25 pct.
efter kildeskattelovens § 48 E, ikke skal have adgang til at fremføre
ikke-erhvervsmæssige underskud efter personskattelovens § 13,
stk. 1
og stk. 3. I det tilfælde, at den skattepligtige har såvel
erhvervsmæssigt
som ikke-erhvervsmæssigt underskud, og samtidig har indkomst, som ikke
beskattes efter kildeskattelovens § 48 E, skal denne indkomst fordeles
forholdsmæssigt på de to former for underskud ved beregningen af det
underskud,
der kan fremføres.
Hvis en skatteyder således har et erhvervsmæssigt underskud
på 50.000 kr. og et ikke-erhvervsmæssigt underskud på 100.000 kr., og
vedkommende samtidig har en indkomst på 60.000 kr., som ikke beskattes efter
§ 48 E, skal disse 60.000 kr. fordeles forholdsmæssigt mellem det
erhvervsmæssige og det ikke-erhvervsmæssige underskud, således at det
erhvervsmæssige underskud opgøres til 30.000 kr. og det ikke-erhvervsmæssige
underskud til 60.000 kr. Kun det således opgjorte erhvervsmæssige underskud
vil
kunne fremføres.
For gifte personer, som anvender den særlige skatteordning,
foreslås det, at kun erhvervsmæssige underskud kan overføres til ægtefællen.
Endelig foreslås det, at den skattepligtiges ægtefælle kun får mulighed for
at
fremføre underskud i samme omfang som den skattepligtige selv, d.v.s. at
ægtefællen ikke kan fremføre et underskud, der ikke ville kunne have været
fremført af den skattepligtige selv. Herved undgår man, at begrænsningerne
omgås,
ved at underskud overføres til ægtefællen.
Til § 5
Det foreslås, at loven træder i kraft dagen efter
bekendtgørelsen i Lovtidende.
Det foreslås, at lovens § 1, nr. 1-9 og nr. 11 samt
§ 2 og § 3 får virkning for indkomst, som erhverves fra og med 1.
juli 2004. Det samme gælder for pensionsindbetalinger foretaget fra og med
samme tidspunkt. De pågældende persongrupper inddrages hermed under
bidragspligten fra den nævnte dato.
Det foreslås videre, at lovens § 1, nr. 10, har
virkning for foreløbige arbejdsmarkedsbidrag, som opkræves fra og med det
kommende kalenderår. Det er ikke praktisk muligt at foretage
forskudsregistrering og opkrævning af foreløbige arbejdsmarkedsbidrag
allerede
fra 1. juli 2004.
Endelig foreslås det, at § 4 får virkning for
personer, som vælger beskatning efter kildeskattelovens § 48 E fra og
med
den 1. juli 2004. Personer, som fra og med denne dato bliver omfattet af den
særlige skatteordning, vil hermed være omfattet af de nye regler. Derimod vil
forholdene for de personer, som allerede beskattes efter den særlige ordning,
eller som har været beskattet under ordningen, ikke blive ændret.
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering
Lovforslaget
§ 1
I lov om en arbejdsmarkedsfond, jf. lovbekendtgørelse
nr. 694 af 20. august 2002, som ændret senest ved § 4 i lov nr. 974 af
5. december 2003, foretages følgende ændringer:
§ 7.
For
lønmodtagerbidraget påhviler bidragspligten:
1.
§ 7, stk. 1, litra a
,
affattes således:
a)
2)
Personer,
der har lønindkomst m.v. fra beskæftigelse udført her i landet eller fra
beskæftigelse udført i udlandet, Grønland eller Færøerne, for en arbejdsgiver
her i landet, og som er skattepligtige efter kildeskattelovens §§ 1
eller 2, stk. 1, litra a, c, g, j eller k,
»a)
Personer, der har
lønindkomst m.v. fra beskæftigelse udført her i landet eller fra
beskæftigelse udført i udlandet, Grønland eller Færøerne for en arbejdsgiver
her i landet, og som er skattepligtige efter kildeskattelovens § 1 eller
§ 2, stk. 1, litra a, c, g, j eller k, samt personer, der har
lønindkomst m.v. fra beskæftigelse udført i udlandet for en arbejdsgiver i
udlandet, forudsat at de pågældende er omfattet af social sikringslovgivning
i Danmark, jf. stk. 3 eller 4, og at de pågældende er skattepligtige
efter
kildeskattelovens § 1,«.
2.
§ 7, stk. 1, litra b,
affattes således:
b)
personer, der
modtager fratrædelsesgodtgørelser, efterbetalinger, efterløns- og
pensionslignende ydelser, når disse har sammenhæng med et tidligere
tjenesteforhold, lønnet tillidshverv eller erhvervsforhold her i landet,
»b)
personer, der
modtager fratrædelsesgodtgørelser, efterbetalinger, efterløns- og
pensionslignende ydelser, samt personer for hvem der foretages indbetalinger
på pensionsordninger som nævnt i pensionsbeskatningslovens § 19, når
sådanne godtgørelser, efterbetalinger m.v. samt indbetalinger på
pensionsordninger har sammenhæng med et tidligere tjenesteforhold, lønnet
tillidshverv eller erhvervsforhold her i landet,«.
c)
personer, der er
skattepligtige efter kildeskattelovens § 1 af vederlag, honorarer eller
anden indkomst for personligt arbejde her i landet uden for tjenesteforhold,
som ikke kan henføres til selvstændig erhvervsvirksomhed,
3.
I
§ 7, stk. 1, litra c,
udgår
»her i landet«.
§ 8.
For
personer omfattet af lønmodtagerbidraget, jf. § 7, stk. 1, udgør
bidragsgrundlaget:
4.
§ 8, stk. 1, litra a,
affattes således:
a)
Vederlag i penge,
bortset fra vederlag som nævnt i stk. 3 og 4, samt den skattepligtige
værdi af fri kost og logi for personligt arbejde i tjenesteforhold, der er
ydet i forbindelse hermed, herunder løn, feriegodtgørelser, honorarer,
tantieme, provision, drikkepenge og lignende ydelser omfattet af
kildeskattelovens § 43, stk. 1, herunder vederlag, der med hjemmel
i kildeskattelovens § 45, stk. 1, er gjort til B-indkomst bortset
fra fri kost og logi,
»a)
Vederlag i penge
samt den skattepligtige værdi af fri kost og logi for personligt arbejde i
tjenesteforhold, der er ydet i forbindelse hermed, herunder løn,
feriegodtgørelser, honorarer, tantieme, provision, drikkepenge og lignende
ydelser omfattet af kildeskattelovens § 43, stk. 1, herunder
vederlag, der med hjemmel i kildeskattelovens § 45, stk. 1, er
gjort til B-indkomst bortset fra fri kost og logi, samt tilsvarende vederlag
m.v., der er B-indkomst i medfør af kildeskattelovens § 44,«.
c)
indbetalinger, som
arbejdsgiveren foretager til en ordning omfattet af § 19 i
pensionsbeskatningsloven, herunder indbetalinger til Arbejdsmarkedets
Tillægspension vedrørende arbejdsgiverbetalte dagpengeydelser i henhold til
lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel, jf. § 11, stk. 5,
5.
I
§ 8, stk. 1, litra c,
indsættes efter »arbejdsgiveren«: »eller en tidligere arbejdsgiver«.
e)
vederlag,
honorarer eller anden indkomst for personligt arbejde her i landet uden for
ansættelsesforhold, som ikke kan henføres til selvstændig erhvervsvirksomhed,
6.
I
§ 8, stk. 1, litra e,
udgår
»her i landet«.
§ 11.
For
bidragsgrundlag, der skal opgøres efter § 8, stk. 1, litra a, samt
litra b og e i det omfang, indkomsterne er gjort til A-indkomst med hjemmel i
kildeskattelovens § 43, stk. 2, opgør arbejdsgiveren ved enhver
udbetaling af løn, vederlag, honorarer m.v. bidragsgrundlaget og beregner
bidragets størrelse, jf. dog stk. 2, 3 og 8.
7.
I
§ 11, stk. 1, 1. pkt.,
ændres »jf. dog stk. 2, 3 og 8.« til: »jf. dog stk. 2, 3, 4 og 8.«
8.
I
§ 11, stk. 4,
indsættes som 2.
pkt.:
Stk. 4.
For
personer omfattet af § 7, stk. 1, litra a, for hvilke
arbejdsgiveren i medfør af regler fastsat af skatteministeren efter
stk. 3 ikke opgør et bidragsgrundlag, opgør de statslige told- og
skattemyndigheder på grundlag af de oplysninger, der er lagt til grund ved
skatteansættelsen, bidragsgrundlaget og bidragets størrelse.
»Tilsvarende gælder for vederlag m.v.,
jf. § 8, stk. 1, litra a, og fri bil, jf. § 8, stk. 1,
litra b, der er B-indkomst i medfør af kildeskattelovens § 44, samt for
vederlag og honorarer m.v. som nævnt i § 8, stk. 1, litra e), der
er B-indkomst.«
Stk 8.
For fri
telefon, sommerbolig, lystbåd, helårsbolig, vederlag i form af aktier,
tegningsretter til aktier eller køberetter til aktier, jf. § 8,
stk. 1, litra b og g, bil, jf. § 8, stk. 1, litra g, og
vederlag m.v. som nævnt i § 8, stk. 1, litra e, der er B-indkomst,
opgør de statslige told- og skattemyndigheder på grundlag af de oplysninger,
der er lagt til grund ved skatteansættelsen, bidragsgrundlaget og beregner
bidragets størrelse..
9.
I
§ 11, stk. 8, 1. pkt.,
ændres: », bil, jf. § 8, stk. 1, litra g, og vederlag m.v. som
nævnt i § 8, stk. 1, litra e, der er B-indkomst,« til: »og bil, jf.
§ 8, stk. 1, litra g,«.
10.
§ 12, stk. 1
og
stk. 2,
affattes således:
§ 12.
For
personer omfattet af § 10 opkræves der i et kalenderår løbende
foreløbige arbejdsmarkedsbidrag. De foreløbige arbejdsmarkedsbidrag skal for
den enkelte bidragspligtige så vidt muligt svare til arbejdsmarkedsbidragene
efter § 11, stk. 7.
»§ 12.
For personer omfattet af § 10 samt for personer, for hvem de statslige
told- og skattemyndigheder opgør bidragsgrundlaget og bidragets størrelse
efter § 11, stk. 4 og stk. 8, opkræves der i et kalenderår
løbende foreløbige arbejdsmarkedsbidrag. De foreløbige arbejdsmarkedsbidrag
skal for den enkelte bidragspligtige så vidt muligt svare til
arbejdsmarkedsbidragene efter § 11, stk. 7, henholdsvis § 11,
stk. 4 og stk. 8.
Stk. 2.
De
foreløbige arbejdsmarkedsbidrag modregnes i arbejdsmarkedsbidragene efter
§ 11, stk. 7.
Stk. 2.
De
foreløbige arbejdsmarkedsbidrag modregnes i arbejdsmarkedsbidragene efter
§ 11, stk. 4, stk. 7 og stk. 8.«
Stk. 8.
Bidrag
efter § 11, stk. 4 og 8, jf. stk. 3, opkræves ikke for afdøde
for det indkomstår, hvori dødsfaldet har fundet sted. 1. og 2. pkt. finder
tilsvarende anvendelse for det indkomstår, der ligger forud for det
indkomstår, hvori dødsfaldet har fundet sted, såfremt boet efter afdøde er
sluttet ved boudlæg i medfør af § 18 i lov om skifte af dødsboer.
11.
§ 13, stk. 8, 2. pkt.,
ophæves.
§ 2
I lov om påligningen af indkomstskat til staten, jf.
lovbekendtgørelse nr. 791 af 17. september 2002, som ændret bl.a. ved
§ 2 i lov nr. 442 af 10. juni 2003 og senest ved § 2 i lov nr. 222
af 31. marts 2004, foretages følgende ændring:
§ 9 J.
Ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan lønmodtagere m.fl. og
selvstændigt erhvervsdrivende omfattet af bidragspligten efter § 7,
stk. 1 og 2, i lov om en arbejdsmarkedsfond fradrage 2,5 pct., jf. dog
stk. 2, af bidragsgrundlaget efter § 8, stk. 1, litra a, b, d,
e og g, og § 10 i samme lov med fradrag af bidrag og præmier til
pensionsordninger m.v. omfattet af § 18 i pensionsbeskatningsloven. Ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst gives endvidere fradrag på 2,5
pct., jf. dog stk. 2, af vederlag m.v. som nævnt i § 8,
stk. 1, litra a, b, d, e og g, i lov om en arbejdsmarkedsfond med
fradrag af bidrag og præmier til pensionsordninger m.v. omfattet af § 18
i pensionsbeskatningsloven til personer, som er skattepligtige efter
kildeskattelovens §§ 1 eller 2, forudsat de nævnte vederlag m.v.
udbetales af arbejdsgivere m.v. omfattet af kildeskattelovens § 44 eller
gennem en befuldmægtiget i medfør af kildeskattelovens § 46,
stk. 5. Såfremt beregningen medfører, at fradraget er negativt, sættes
fradraget til 0 kr. for det pågældende indkomstår.
1.
§ 9 J, stk. 1, 2. pkt.,
ophæves.
§ 3
I lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf.
lovbekendtgørelse nr. 689 af 20. august 2002, som ændret ved lov nr. 421 af
10. juni 2003 og senest ved § 2 i lov nr. 190 af 24. marts 2004,
foretages følgende ændring:
Stk. 2.
For
personer omfattet af bidragspligten efter lov om en arbejdsmarkedsfond
§ 7, stk. 1, litra a, jf. § 8, stk. 1, litra b, og
§ 11, stk. 1, § 7, stk. 1, litra b samt litra c, jf.
§ 8, stk. 1, litra e, og § 11, stk. 1, opkræves
pensionsopsparing efter stk. 1, 1. pkt., første gang af løn, vederlag
m.v., der ved indeholdelse af foreløbig skat efter kildeskatteloven henregnes
til en periode i det kalenderår, hvor personen fylder 17 år, og sidste gang
af løn, vederlag m.v., der ved indeholdelse af foreløbig skat efter
kildeskatteloven henregnes til en periode i det kalenderår, hvor personen
fylder 64 år. For personer omfattet af bidragspligten efter lov om en
arbejdsmarkedsfond § 7, stk. 1, litra a, jf. § 8, stk. 1,
litra b, og § 11, stk. 8, § 7, stk. 1, litra c, jf.
§ 8,
stk. 1, litra e, og § 11, stk. 8, § 7, stk. 1, litra
e, og § 7, stk. 2, opkræves pensionsopsparing første gang for det
indkomstår, hvor personen fylder 17 år, og for sidste gang for det
indkomstår, hvor personen fylder 64 år.
1.
I
§ 17 f, stk. 2, 1. pkt.,
ændres
»§ 8, stk. 1, litra b,« til: »§ 8, stk. 1, litra a og
b,«.
2.
I
§ 17 f, stk. 2, 2. pkt.,
ændres
»§ 8, stk. 1, litra b, og § 11, stk. 8, § 7,
stk. 1, litra c, jf. § 8, stk. 1, litra e, og § 11,
stk. 8,« til: »§ 8, stk. 1, litra a og b, og § 11,
stk. 4 og stk. 8, § 7, stk. 1, litra c, jf. § 8,
stk. 1,
litra e, og § 11, stk. 4,«.
§ 4
I lov om opkrævning af indkomstskat samt kommunal og
amtskommunal ejendomsværdiskat for personer m.v. (kildeskat), jf.
lovbekendtgørelse nr. 678 af 12. august 2002, som senest ændret ved § 4
i lov nr. 226 af 31. marts 2004, foretages følgende ændring:
§ 48 E.
Personer,
som bliver skattepligtige efter § 1 i forbindelse med påbegyndelse af
ansættelsesforhold hos en arbejdsgiver, som er omfattet af § 1 eller
§ 2, stk. 1, litra d, selskabsskattelovens § 1, § 2,
stk. 1, litra a, eller § 3, fondsbeskatningeslovens § 1 eller
dødsboskattelovens § 1, eller som erhverver bopæl her i landet i
forbindelse med ansættelsesforholdets påbegyndelse, kan vælge at blive
beskattet efter bestemmelserne i stk. 4 og 5 af vederlag i penge, jf.
§ 43, stk. 1, når de pågældende personer skal udføre arbejde her i
landet.
1.
I
§ 48 E
indsættes som
stk. 12
:
Stk. 2.
Personer,
som i forbindelse med påbegyndelse af et ansættelsesforhold som omhandlet i
stk. 1, bliver skattepligtige efter § 2, stk. 1, litra a, kan
beskattes efter bestemmelserne i stk. 4 og 5, når de pågældende skal
udføre forsknings- og udviklingsarbejde her i landet. Det er en betingelse,
at den skattepligtiges kvalifikationer som forsker er godkendt ved
påbegyndelsen af ansættelsesforholdet af en offentlig forskningsinstitution
eller et forskningsråd, jf. lov om forskningsrådgivning m.v., eller at et
forskningsråd attesterer, at den skattepligtige udfører forsknings- og
udviklingsarbejde.
Stk. 3.
Det er en
betingelse for anvendelsen af stk. 1 og 2, at
1)
den skattepligtige
ikke inden for de seneste 3 år forud for ansættelsen har været skattepligtig
efter § 1 eller § 2, stk. 1, litra a-d eller j,
2)
den skattepligtige
ikke har eller på noget tidspunkt inden for de seneste 5 år forud for
ansættelsen har haft direkte eller indirekte del i ledelsen af, kontrollen
med eller kapitalen i den virksomhed, med hvilken ansættelsesforholdet er
indgået, jf. § 43, stk. 2, litra i, 3.-6. pkt.,
3)
den skattepligtige
ikke forud for ansættelsen har været udsendt fra Danmark til tjeneste i
udlandet af den forskningsinstitution eller af den virksomhed, hvormed
ansættelsesforholdet indgås, eller af en dermed koncernforbundet virksomhed,
4)
den skattepligtige
ikke forud for ansættelsen har været udsendt til udlandet som
ph.d.-studerende lønnet af det offentlige midler fra Danmark og
5)
vederlaget i penge
udgør et grundbeløb på mindst 34.900 kr. hver måned, hvilket reguleres efter
personskattelovens § 20, hvortil kommer bidrag efter lov om
arbejdsmarkedsfonde og lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension eller
obligatoriske udenlandske sociale bidrag. Denne betingelse gælder ikke for
personer, hvis kvalifikationer som forskere er godkendt ved påbegyndelsen af
ansættelsesforholdet af en offentlig forskningsinstitution eller et
forskningsråd, jf. lov om forskningsrådgivning m.v., når de pågældende skal
udføre forskningsarbejde.
Stk. 4.
For
personer, som vælger beskatning efter bestemmelserne i stk. 1-3,
beregnes A-skatten som 25 pct. af vederlaget i penge i henhold til
ansættelseskontrakten, jf. dog stk. 5. Vederlaget medregnes ikke ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Beløb og vederlag omfattet af
ligningslovens § 16, stk. 1, behandles som vederlag i penge, i det
omfang beløbene og vederlagene i henhold til § 43, stk. 2, er gjort
til A-indkomst. Der kan ikke foretages fradrag i vederrlaget. Udgifter til
erhvervelse, sikring og vedligeholdelse af vederlaget kan heller ikke
fradrages i anden indkomst hos den skattepligtige. Indkomstskattepligten af
vederlaget er endeligt opfyldt ved den erlagte A-skat.
Stk. 5.
Dokumenterede
udgifter til obligatoriske udenlandske sociale bidrag, jf. ligningslovens
§ 8 M, stk. 2, medregnes ikke i grundlaget for indeholdelse af skat
efter stk. 4. Omfatter vederlag i henhold til ansættelseskontrakten
såvel vederlag i penge som andet vederlag, finder 1. pkt. kun anvendelse på
den del af de obligatoriske udenlandske sociale bidrag, som forholdsmæssigt
svare til vederlaget i penge.
Stk. 6.
Beskatning
efter stk. 4 og 5 kan finde sted i en eller flere perioder af højst 36
måneders samlet varighed inden for 10 år regnet fra det tidspunkt, hvor
første ansættelsesforhold påbegyndes. Hvis ny ansættelsesforhold, hvor
vederlaget beskattes efter stk. 4 og 5, tiltrædes senest 1 måned efter
ophør af tidligere tilsvarende ansættelsesforhold, er det ingen betingelse,
at skattepligt indtræder i forbindelse med det nye ansættelsesforholds
påbegyndelse. Tidligere perioder, hvor beskatning efter stk. 4 og 5 har
fundet sted, indgår ikke ved bedømmelsen efter stk. 3, nr. 1.
Stk. 7.
Når
beskatning efter stk. 4 og 5 er valgt for et indkomstår, kan den
skattepligtige ikke efterfølgende vælge, at vederlaget i stedet skal
beskattes efter de almindelige regler.
Stk. 8.
Beskatning
efter stk. 4 og 5 bortfalder for personer, som inden for de seneste 5 år
forud for påbegyndelsen af den første ansættelse, hvor vederlaget beskattes
efter stk. 4 og 5, har været skattepligtige efter § 1 eller
§ 2, stk. 1, litra a-d eller j, hvis den skattepligtige ikke senest
48 måneder efter udløbet af den i stk. 6 nævnte 36-måneders-periode
bringer sin fulde skattepligt til ophør i en samlet periode på mindst 3 år,
jf. dog stk. 9. Beskatning efter stk. 4 og 5 bortfalder endvidere,
hvis en skattepligtig som omhandlet i 1. pkt. i den nævnte 3-års-periode er
eller bliver skattepligtig efter § 2 i forbindelse med ansættelse hos en
arbejdsgiver, når den skattepligtige tidligere har været beskattet efter
stk. 4 og 5 i forbindelse med ansættelse hos den pågældende arbejdsgiver
eller en dermed koncernforbundet virksomhed. De vederlag, som er beskattet
efter bestemmelserne i stk. 1-7, medregnes i så fald til den
skattepligtige indkomst for de indkomstår, de vedrører, og den erlagte skat
behandles som indeholdt foreløbig skat.
Stk. 9.
Beskatning
efter stk. 8 finder ikke sted, når den skattepligtige er omfattet af
stk. 3, nr. 5, 2. pkt. Tilsvarende gælder, når et forskningsråd
attesterer, af den skattepligtige udfører forsknings- og udviklingsarbejde. I
tilfælde af flere ansættelsesforhold i umiddelbar forlængelse af hinanden er
det en betingelse, at samtlige ansættelsesforhold opfylder betingelserne i 1.
og 2. pkt.
Stk. 10.
Hvis den
skattepligtige er gift, finder reglen i personskattelovens § 6 a,
stk. 4, om forhøjelse af den anden ægtefælles bundfradrag ikke
anvendelse for bundfradrag, der tilkommer den skattepligtige i indkomstår,
hvor der er valgt beskatning efter stk. 4 og 5.
Stk. 11.
Ministeren
for videnskab, teknologi og udvikling kan efter forhandling med
skatteministeren fastsætte nærmere regler for godkendelse efter stk. 2,
2. pkt., stk. 3, nr. 5, og stk. 9.
»
Stk. 12.
I
indkomstår, hvor beskatning efter stk. 4 og 5 er valgt, kan den
skattepligtige ikke fremføre underskud til fradrag i den skattepligtige
indkomst og den personlige indkomst for de følgende indkomstår efter
personskattelovens § 13, stk. 1 og stk. 3, medmindre
underskuddet hidrører fra erhvervsmæssig virksomhed. Hvis den skattepligtige
har såvel underskud fra erhvervsmæssig virksomhed som andet underskud og
samtidig har indkomst, som ikke beskattes efter stk. 4 og stk. 5,
fordeles denne indkomst forholdsmæssigt ved beregningen af det underskud, der
kan fremføres. Er den skattepligtige gift, finder personskattelovens
§ 13, stk. 2 og stk. 4, kun anvendelse på den skattepligtiges
underskud ved erhvervsmæssig virksomhed i det pågældende indkomstår. Den
skattepligtiges ægtefælle kan ikke fremføre underskud i videre omfang end den
skattepligtige.«.
Lignende dokumenter
- 1997 LSF 118 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM ARBEJDSMARKEDSFONDE, LIGNINGSLOVEN, KILDESKATTELOVEN OG PERSONSKATTELOVEN (JUSTERING AF REGLERNE OM BIDRAGSPLIGT, -GRUNDLAG OG -FRITAGELSE M.V. SAMT FRADRAGSRET FOR UDENLANDSKE SOCIALE BIDRAG) Retsinformation · 30. december 1997
- Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven, personskatteloven og forskellige andre love (Lavere skat på arbejde) Retsinformation · 6. september 2007
- Forslag til Lov om arbejdsmarkedsbidrag (Arbejdsmarkedsbidragsloven) Retsinformation · 23. april 2009
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om en arbejdsmarkedsfond, ligningsloven, lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og kildeskatteloven (Arbejdsmarkedsbidrag ved arbejde for udenlandske arbejdsgivere m.v.) Retsinformation · 3. juni 2004
- Domstolens dom (Femte Afdeling) af 21. juni 2018. — Fidelity Funds m.fl. mod Skatteministeriet. EU-domme · 21. juni 2018
- Landsskatteretskendelse vedr. arbejdsmarkedsbidrag for projektleders udstationering i udlandet Retsinformation · 10. august 2006