Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til Lov om ændring af lov om en arbejdsmarkedsfond, ligningsloven, lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og kildeskatteloven (Arbejdsmarkedsbidrag ved arbejde for udenlandske arbejdsgivere m.v.)

2003/1 LSF 237Lovforslag som fremsatSkatteministeriet28. april 2004

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 28. april 2004 af

skatteministeren (Svend Erik Hovmand)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om en arbejdsmarkedsfond,

ligningsloven, lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og

kildeskatteloven

(Arbejdsmarkedsbidrag ved arbejde for udenlandske arbejdsgivere

m.v.)

§ 1

I lov om en arbejdsmarkedsfond, jf. lovbekendtgørelse

nr. 694 af 20. august 2002, som ændret senest ved § 4 i lov nr. 974 af

5.

december 2003, foretages følgende ændringer:

1.

§ 7, stk. 1, litra a,

affattes

således:

»a)

Personer, der har

lønindkomst m.v. fra beskæftigelse udført her i landet eller fra

beskæftigelse

udført i udlandet, Grønland eller Færøerne for en arbejdsgiver her i landet,

og

som er skattepligtige efter kildeskattelovens § 1 eller § 2,

stk. 1,

litra a, c, g, j eller k, samt personer, der har lønindkomst m.v. fra

beskæftigelse udført i udlandet for en arbejdsgiver i udlandet, forudsat at

de

pågældende er omfattet af social sikringslovgivning i Danmark, jf.

Læs alt

stk. 3

eller 4, og at de pågældende er skattepligtige efter kildeskattelovens

§ 1,«.

2.

§ 7, stk. 1, litra b,

affattes

således:

»b)

personer, der

modtager fratrædelsesgodtgørelser, efterbetalinger, efterløns- og

pensionslignende ydelser, samt personer for hvem der foretages indbetalinger

på

pensionsordninger som nævnt i pensionsbeskatningslovens § 19, når

sådanne

godtgørelser, efterbetalinger m.v. samt indbetalinger på pensionsordninger

har

sammenhæng med et tidligere tjenesteforhold, lønnet tillidshverv eller

erhvervsforhold her i landet,«.

3.

I

§ 7, stk. 1, litra c,

udgår »her i

landet«.

4.

§ 8, stk. 1, litra a,

affattes

således:

»a)

Vederlag i penge samt

den skattepligtige værdi af fri kost og logi for personligt arbejde i

tjenesteforhold, der er ydet i forbindelse hermed, herunder løn,

feriegodtgørelser, honorarer, tantieme, provision, drikkepenge og lignende

ydelser omfattet af kildeskattelovens § 43, stk. 1, herunder

vederlag, der med hjemmel i kildeskattelovens § 45, stk. 1, er

gjort

til B-indkomst bortset fra fri kost og logi, samt tilsvarende vederlag m.v.,

der er B-indkomst i medfør af kildeskattelovens § 44,«.

5.

I

§ 8, stk. 1, litra c,

indsættes efter

»arbejdsgiveren«: »eller en tidligere arbejdsgiver«.

6.

I

§ 8, stk. 1, litra e,

udgår »her i

landet«.

7.

I

§ 11, stk. 1, 1. pkt.,

ændres »jf.

dog stk. 2, 3 og 8.« til: »jf. dog stk. 2, 3, 4 og 8.«

8.

I

§ 11, stk. 4,

indsættes som 2. pkt.:

»Tilsvarende gælder for vederlag m.v., jf.

§ 8, stk. 1, litra a, og fri bil, jf. § 8, stk. 1, litra

b,

der er B-indkomst i medfør af kildeskattelovens § 44, samt for vederlag

og

honorarer m.v. som nævnt i § 8, stk. 1, litra e), der er

B-indkomst.«

9.

I

§ 11, stk. 8, 1. pkt.,

ændres: »,

bil, jf. § 8, stk. 1, litra g, og vederlag m.v. som nævnt i

§ 8,

stk. 1, litra e, der er B-indkomst,« til: »og bil, jf. § 8,

stk. 1, litra g,«.

10.

§ 12, stk. 1

og

stk. 2,

affattes således:

»§ 12.

For

personer omfattet af § 10 samt for personer, for hvem de statslige told-

og skattemyndigheder opgør bidragsgrundlaget og bidragets størrelse efter

§ 11, stk. 4 og stk. 8, opkræves der i et kalenderår løbende

foreløbige arbejdsmarkedsbidrag. De foreløbige arbejdsmarkedsbidrag skal for

den enkelte bidragspligtige så vidt muligt svare til arbejdsmarkedsbidragene

efter § 11, stk. 7, henholdsvis § 11, stk. 4 og

stk. 8.

Stk. 2.

De

foreløbige arbejdsmarkedsbidrag modregnes i arbejdsmarkedsbidragene efter

§ 11, stk. 4, stk. 7 og stk. 8.«

11.

§ 13, stk. 8, 2. pkt.,

ophæves.

§ 2

I lov om påligningen af indkomstskat til staten, jf.

lovbekendtgørelse nr. 791 af 17. september 2002, som ændret bl.a. ved

§ 2

i lov nr. 442 af 10. juni 2003 og senest ved § 2 i lov nr. 222 af 31.

marts 2004, foretages følgende ændring:

1.

§ 9 J, stk. 1, 2. pkt.,

ophæves.

§ 3

I lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf.

lovbekendtgørelse nr. 689 af 20. august 2002, som ændret ved lov nr. 421 af

10.

juni 2003 og senest ved § 2 i lov nr. 190 af 24. marts 2004, foretages

følgende ændring:

1.

I

§ 17 f, stk. 2, 1. pkt.,

ændres

»§ 8, stk. 1, litra b,« til: »§ 8, stk. 1, litra a og

b,«.

2.

I

§ 17 f, stk. 2, 2. pkt.,

ændres

»§ 8, stk. 1, litra b, og § 11, stk. 8, § 7,

stk. 1, litra c, jf. § 8, stk. 1, litra e, og § 11,

stk. 8,« til: »§ 8, stk. 1, litra a og b, og § 11,

stk. 4 og stk. 8, § 7, stk. 1, litra c, jf. § 8,

stk. 1, litra e, og § 11, stk. 4,«.

§ 4

I lov om opkrævning af indkomstskat samt kommunal og

amtskommunal ejendomsværdiskat for personer m.v. (kildeskat), jf.

lovbekendtgørelse nr. 678 af 12. august 2002, som senest ændret ved § 4

i

lov nr. 226 af 31. marts 2004, foretages følgende ændring:

1.

I

§ 48 E

indsættes som stk. 12:

»Stk. 12.

I

indkomstår, hvor beskatning efter stk. 4 og 5 er valgt, kan den

skattepligtige ikke fremføre underskud til fradrag i den skattepligtige

indkomst og den personlige indkomst for de følgende indkomstår efter

personskattelovens § 13, stk. 1 og stk. 3, medmindre

underskuddet

hidrører fra erhvervsmæssig virksomhed. Hvis den skattepligtige har såvel

underskud fra erhvervsmæssig virksomhed som andet underskud og samtidig har

indkomst, som ikke beskattes efter stk. 4 og stk. 5, fordeles denne

indkomst forholdsmæssigt ved beregningen af det underskud, der kan fremføres.

Er den skattepligtige gift, finder personskattelovens § 13, stk. 2

og

stk. 4, kun anvendelse på den skattepligtiges underskud ved

erhvervsmæssig

virksomhed i det pågældende indkomstår. Den skattepligtiges ægtefælle kan

ikke

fremføre underskud i videre omfang end den skattepligtige.«

§ 5

Stk. 1.

Loven

træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2.

§ 1,

nr. 1-9 og nr. 11, samt § 2 og § 3 har virkning for indkomst

erhvervet og pensionsindbetalinger foretaget fra og med 1. juli 2004.

Stk. 3.

§ 1,

nr. 10, har virkning for foreløbige bidrag, der opkræves fra og med

kalenderåret 2005.

Stk. 4.

§ 4

har virkning for skattepligtige, som efter 1. juli 2004 vælger beskatning

efter

kildeskattelovens § 48 E.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Dette lovforslag fremsættes som led i regeringens

bestræbelser på at fjerne uhensigtsmæssige konsekvenser og huller i den

gældende skattelovgivning. Arbejdet med at afdække sådanne

uhensigtsmæssigheder

vil fortsætte løbende, og det er regeringens hensigt at tage yderligere

initiativer i den kommende folketingssamling.

Formålet med lovforslaget er bl.a. at sikre, at det ikke er

muligt at undgå betaling af arbejdsmarkedsbidrag i Danmark, hvis man er

skattepligtig

til Danmark og omfattet af dansk social sikringslovgivning. Dette sker efter

forslaget, ved at der tilvejebringes lovhjemmel til, at personer, der

arbejder

for en udenlandsk arbejdsgiver uden fast driftssted i Danmark eller arbejder

for en udenlandsk arbejdsgiver i udlandet, men hvor dansk skattepligt og

dansk

social sikring er bevaret, betaler arbejdsmarkedsbidrag på lige fod med andre

lønmodtagere.

Lønmodtagere, som er beskæftiget i Danmark, er socialt

sikrede i Danmark og betaler dansk arbejdsmarkedsbidrag. Den sociale sikring

i

Danmark omfatter også lønmodtagere som er beskæftiget i Danmark for en

udenlandsk arbejdsgiver uden hjemting eller fast driftssted her i landet,

ligesom den i visse tilfælde også kan omfatte personer, der arbejder for en

udenlandsk arbejdsgiver i udlandet.

Sådanne lønmodtagere burde være omfattet af pligten til at

betale arbejdsmarkedsbidrag, men dette er ikke tilfældet. Der mangler hjemmel

i

arbejdsmarkedsfondsloven til at pålægge disse lønmodtagere

arbejdsmarkedsbidrag,

og en sådan hjemmel har manglet, siden arbejdsmarkedsbidraget for 10 år siden

blev indført. De pågældende personer er hermed »gratis« omfattet af dansk

social sikring.

Det foreslås, at sådanne lønmodtagere skal svare

arbejdsmarkedsbidrag på samme måde, som det er tilfældet for andre

lønmodtagere. De pågældende lønmodtagere bliver hermed også omfattet af

pligten

til at svare særligt pensionsbidrag (SP-bidrag), når den suspension af

betalingen af dette bidrag, der er foreslået med lovforslag nr. L 186 om

ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, udløber.

Lovforslaget indebærer således, at der skabes sammenhæng

mellem skattepligt til Danmark og social sikring i Danmark på den ene side og

betaling af dansk arbejdsmarkedsbidrag på den anden.

Desuden foreslås det, at arbejdsgiveres indbetalinger på

tidligere ansattes pensionsordninger omfattes af bidragspligten, hvilket ikke

hidtil har været tilfældet. Herefter vil pensionsindbetalinger for såvel

nuværende som tidligere ansatte blive behandlet på samme måde i relation til

arbejdsmarkedsbidraget. Endelig foreslås forskellige ændringer af

arbejdsmarkedsfondsloven af administrativ karakter.

Den sidste del af lovforslaget vedrører bestemmelserne i

kildeskattelovens § 48 E, den såkaldte forskerskatteordning. Denne

særlige

skatteordning går ud på, at forskere og nøglemedarbejdere, der rekrutteres i

udlandet til arbejde for en arbejdsgiver i Danmark, under visse betingelser

kan

bruttobeskattes med 25 pct. i indtil tre år. Et af kravene er, at den

pågældende oppebærer et vederlag i penge på mindst 56.000 kr. månedligt,

hvortil kommer arbejdsmarkedsbidrag eller udenlandske obligatoriske sociale

bidrag. Der kan ikke foretages fradrag i det vederlag, der 25. pct-beskattes.

Imidlertid er det muligt for en sådan skatteyder at

fremføre ikke-erhvervsmæssige underskud – eksempelvis renter af lån i

fast

ejendom – til modregning i indkomst i perioden efter udløbet af de tre

år på 25

pct.-beskatning. Herved er det reelt muligt at omgå reglerne og få fradrag

for

udgifter, der vedrører perioden under bruttobeskatning. Det foreslås derfor,

at

det ikke bliver muligt at fremføre ikke-erhvervsmæssigt underskud for

personer

omfattet af kildeskattelovens § 48 E.

Økonomiske konsekvenser for stat, amter og kommuner

Der foreligger ikke tilgængelige statistiske oplysninger om

de personer, der omfattes af forslaget vedrørende arbejdsmarkedsbidraget, men

det skønnes at være en begrænset personkreds. Hvis det antages, at det

omfatter

op imod 500 personer, skønnes denne del af forslaget at medføre et årligt

merprovenu på ca. 6 mio. kr. Merprovenuet er sammensat af en merindbetaling

til

arbejdsmarkedsfonden på ca. 12 mio. kr. og et provenutab på indkomstskatten

på

ca. 6 mio. kr. Heraf vedrører ca. 4 mio. kr. de kommunale indkomstskatter.

Der findes heller ikke tilgængelige oplysninger om antallet

af personer, som opholder sig i Danmark efter udløbet af perioden på

§ 48

E-beskatning og fremfører fradrag. Personkredsen vurderes i dag at være

ubetydelig, men efter fjernelsen af efterbeskatningskravet for stort set alle

i

de seneste par år, vil forslaget forhindre et fremtidigt provenutab. Hvis det

antages, at forslaget berører i størrelsesordenen hundrede personer, der vil

kunne fremføre fradrag, kan det med stor usikkerhed anslås at medføre et

merprovenu

(forhindre et provenutab), der om nogle år kan løbe op i størrelsesordenen 4

mio. kr. årligt. Merprovenuet vedrører de kommunale indkomstskatter.

Samlet skønnes lovforslaget således at medføre et

merprovenu i størrelsesordenen 6 mio. kr. årligt de første år og op imod 10

mio. kr. årligt efter nogle år. For de kommunale indkomstskatter skønnes

lovforslaget de første år at medføre et provenutab på ca. 4 mio. kr. årligt

og

på sigt at være provenuneutralt.

Økonomiske og administrative konsekvenser for

erhvervslivet

Forslaget skønnes ikke at have nævneværdige økonomiske og

administrative konsekvenser for erhvervslivet. Efter forslaget er det de

statslige told- og skattemyndigheder, der skal opgøre bidragsgrundlaget og

bidragets størrelse, på baggrund af de oplysninger, der er lagt til grund ved

skatteansættelsen. De »frivilligt befuldmægtigede« vil fremover skulle

indeholde arbejdsmarkedsbidrag på samme måde, som de i dag indeholder A-skat.

Administrative konsekvenser for stat, amter og

kommuner

Lovforslaget skønnes at medføre engangsudgifter for Told-

og Skattestyrelsen i størrelsesordenen 8 mio. kr. i 2004. Heraf vedrører et

beløb i størrelsesordenen 7 mio. kr. systemmæssige ændringer, mens udgifter

til

information er skønnet til ca. 1 mio. kr. Det bemærkes, at udgifterne til

systemmæssige ændringer ikke påvirkes af det forhold, at lovændringerne kun

vil

have betydning for et begrænset antal skatteydere.

Miljømæssige konsekvenser

Forslaget skønnes ikke at have miljømæssige konsekvenser.

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

Høring

Lovforslaget er samtidig med fremsættelsen sendt i høring

hos Advokatrådet, Amtsrådsforeningen, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk

Handel

og Service, Dansk Industri, Den Sociale Sikringsstyrelse, Finansrådet,

Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Foreningen Danske Revisorer,

Foreningen af Registrerede Revisorer, Forsikring og Pension, Frederiksberg

Kommune, FTF, HTS (Handel, Transport og Serviceerhvervene), Håndværksrådet,

Kommunernes Landsforening, Københavns Kommune, Ledernes Hovedorganisation,

LO,

Skattechefforeningen og Skatterevisorforeningen.

Vurdering af lovforslagets konsekvenser

Positive konsekvenser

Negative konsekvenser

Økonomiske konsekvenser for stat, amter og kommuner

Samlet skønnes lovforslaget således at medføre et

merprovenu i størrelsesordenen 6 mio. kr. årligt de første år og op imod 10

mio. kr. årligt efter nogle år.

Forslaget skønnes ikke at medføre provenu i finansåret

2004. Provenuet vedrørende arbejdsmarkedsbidraget i 2004 vil fremkomme i

finansåret 2005 i forbindelse med årsopgørelserne for 2004. Samlet skønnes

lovforslaget i finansåret 2005 at medføre et merprovenu på ca. 9 mio. kr.

For de kommunale indkomstskatter skønnes lovforslaget de

første år at medføre et provenutab på ca. 4 mio. kr. årligt og på sigt at

være provenuneutralt .

Administrative konsekvenser for stat, amter og kommuner

Engangsudgifter for Told/Skat i størrelsesordenen 8 mio.

kr.

Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervs

livet

Ingen

Ingen

Miljømæssige konsekvenser

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for borgerne

Ingen

Ingen

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Arbejdsmarkedsfondslovens § 7 opregner den

personkreds, som skal betale arbejdsmarkedsbidrag som lønmodtagere

(lønmodtagerbidrag). Det drejer sig bl.a. om personer, som erhverver

lønindkomst for arbejde udført her i landet og om personer, som arbejder i

udlandet for en dansk arbejdsgiver, jf. § 7, stk. 1, litra a).

Bidragspligten gælder for såvel fuldt skattepligtige som begrænset

skattepligtige lønmodtagere.

Det foreslås at ændre § 7, stk. 1, litra a),

således at bidragspligten udvides til også at omfatte fuldt skattepligtige

personer, som erhverver lønindkomst ved arbejde i udlandet for en udenlandsk

arbejdsgiver, når lønmodtageren fortsat er omfattet af social sikring i

Danmark. Hvis f. eks. en dansk virksomhed i en periode udsender en

medarbejder

til arbejde i udlandet, kan den pågældende medarbejder i medfør af

EF-forordning 1408/71 om social sikring eller i medfør af andre aftaler om

social sikring, som Danmark har indgået med andre lande, vælge fortsat at

være

socialt sikret i Danmark, når forskellige betingelser er opfyldt. Sådanne

medarbejdere kan fortsat være omfattet af dansk social sikring, selv om de

pågældende i skatteretlig forstand arbejder for udenlandske arbejdsgivere.

Sådanne lønmodtagere skal fremover svare dansk arbejdsmarkedsbidrag.

Til nr. 2

Det foreslås at ændre § 7, stk. 1, litra b,

således at personer, hvis tidligere arbejdsgiver foretager indbetalinger på

en

pensionsordning for den pågældende, bliver omfattet af bidragspligten,

således

som det er tilfældet, når en arbejdsgiver foretager indbetalinger for en

lønmodtager, som fortsat er ansat.

Til nr. 3

Det foreslås at ændre § 7, stk. 1, litra c,

således at fuldt skattepligtige personer vil være bidragspligtige af vederlag

og honorarer m.v., for personligt arbejde uden for tjenesteforhold, som ikke

kan henføres til selvstændig erhvervsvirksomhed, uanset om arbejdet udføres

her

i landet eller i udlandet. Efter de gældende regler er en sådan person kun

bidragspligtig, hvis vederlag og honorarer m.v. udbetales for arbejde udført

her i landet.

Til nr. 4.

Arbejdsfondslovens § 8 opregner de indkomster, som en

lønmodtager skal betale arbejdsmarkedsbidrag af (bidragsgrundlaget). Det

drejer

sig bl.a. om vederlag i penge samt den skattepligtige værdi af fri kost og

logi

for personligt arbejde i tjenesteforhold, der er ydet i forbindelse hermed,

herunder løn, feriegodtgørelser, honorarer, tantieme, provision, drikkepenge

og

lignende ydelser, jf. § 8, stk. 1, litra a).

Det foreslås, at der fremover tillige skal svares

arbejdsmarkedsbidrag af sådanne vederlag m.v., når de udbetales af

udenlandske

arbejdsgivere eller gennem befuldmægtigede. Dette sker ved at udvide

bidragsgrundlaget til løn m.v., der udbetales som B-indkomst, jf. den

foreslåede ændring af § 8, stk. 1, litra a. Løn udbetalt af

udenlandske arbejdsgivere uden hjemting eller fast driftssted i Danmark og af

udenlandske ambassader og konsulater i Danmark er B-indkomst, jf.

kildeskattelovens § 44.

Den udenlandske arbejdsgiver uden hjemting eller fast

driftssted i Danmark kan dog vælge at lade lønnen m.v. udbetale gennem en

såkaldt »frivillig befuldmægtiget« med hjemting i Danmark. I så fald er

lønnen

A-indkomst, jf. kildeskatteloven § 46, stk. 5.

I disse situationer er lønnen m.v. allerede efter de

gældende regler omfattet af bidragsgrundlaget efter de hidtidige regler, men

der har ikke hidtil været fastsat regler om, at den befuldmægtigede i så fald

skal opgøre, beregne, indeholde, afregne og indberette

arbejdsmarkedsbidraget,

således som det er tilfældet for A-skattens vedkommende. Sådanne regler vil

med

hjemmel i arbejdsmarkedsfondslovens § 21, stk. 2, blive fastsat i

bekendtgørelsen om arbejdsmarkedsbidrag.

Herudover foreslås der en rent redaktionel ændring af

affattelsen af § 8 a, stk. 1, litra a, idet henvisningen til

undtagelsesreglerne i lovens § 8, stk. 3 og 4, der fritager visse

lønindkomster for bidragspligt, ophæves som overflødig.

I det omfang de lønmodtagere, der med dette lovforslag

foreslås omfattet af bidragspligten, som led i ansættelsesforholdet oppebærer

personalegoder (fri bil og fri telefon m.v.) eller har en

arbejdsgiveradministreret pensionsordning omfattet af § 19 i

pensionsbeskatningsloven, medregnes disse ydelser i bidragsgrundlaget efter

reglerne i arbejdsmarkedsfondslovens § 8, stk. 1, litra b og c,

svarende til hvad der gælder for alle andre lønmodtagere.

Til nr. 5

Der foreslås en ændring af § 8, stk. 1, litra c,

således at en person fremover skal betale arbejdsmarkedsbidrag af

indbetalinger, som en tidligere arbejdsgiver foretager for den pågældende på

en

pensionsordning som nævnt i pensionsbeskatningslovens § 19.

Indbetalinger,

som en arbejdsgiver foretager på pensionsordninger for en nuværende ansat,

medregnes som nævnt efter de gældende regler i bidragsgrundlaget. Det sikres

således, at pensionsindbetalinger foretaget for tidligere såvel som nuværende

ansatte bidragsmæssigt behandles ens.

Til nr. 6

Blandt de indkomster, der efter de gældende regler indgår i

bidragsgrundlaget, er vederlag, honorarer eller anden indkomst for personligt

arbejde her i landet uden for ansættelsesforhold, som ikke kan henføres til

selvstændig erhvervsvirksomhed, jf. § 8, stk. 1, litra e. Det

foreslås, at denne bestemmelse ændres, så disse vederlag og honorarer m.v.

altid kommer til at indgå i bidragsgrundlaget, når modtageren er omfattet af

social sikringslovgivning i Danmark, sådan som det er foreslået for

lønindkomst.

Til nr. 7-11

Med de foreslåede ændringer af arbejdsmarkedsfondslovens

§ 11, § 12 og § 13, tages der opkrævningsmæssigt højde for de

situationer, hvor løn m.v. og fri bil er B-indkomst for modtageren. I disse

situationer vil det, som det er tilfældet med andre bidragspligtige

B-indkomster, være de statslige told- og skattemyndigheder, der på grundlag

af

de oplysninger, der er lagt til grund ved skatteansættelsen, opgør

bidragsgrundlaget og bidragets størrelse. Det sikres videre, at såvel

allerede

eksisterende bidragspligtige B-skatteydere som de personer, som nu inddrages

under bidragspligten som B-skatteydere, løbende indbetaler deres

arbejdsmarkedsbidrag, således som det er tilfældet for selvstændigt

erhvervsdrivende.

Til § 2

Til nr. 1

Efter ligningslovens § 9 J gives lønmodtagere et

særligt beskæftigelsesfradrag på 2,5 pct. af arbejdsindkomsten, dog højst et

grundbeløb på 3.700 kr. i 2004. Grundbeløbet er ved lovforslag L 185 om

ændring

af ligningsloven og personskatteloven (Fremrykning af lavere skat på

arbejdsindkomst) foreslået fastsat til 4.350 kr. i indkomståret 2004 og

efterfølgende indkomstår.

Beskæftigelsesfradraget beregnes ud fra bidragsgrundlaget

efter arbejdsmarkedsfondsloven. Da de lønmodtagergrupper, der er omfattet af

dette lovforslag, ikke hidtil har været omfattet af bidragspligten, har der

ikke kunnet beregnes et beskæftigelsesfradrag på dette grundlag. For at undgå

skattemæssig diskrimination mod personer med udenlandsk arbejdsgiver blev der

ved indførelsen af beskæftigelsesfradraget givet mulighed for, at de

omhandlede

lønmodtagergrupper kunne få et tilsvarende fradrag.

Da disse lønmodtagere efter forslaget nu vil blive omfattet

af det danske arbejdsmarkedsbidrag, og dermed kan få beregnet deres

beskæftigelsesfradrag på dette grundlag, er der ikke længere behov for at

opretholde den særlige fradragsbestemmelse. Det foreslås derfor, at den

pågældende bestemmelse ophæves.

I indkomståret 2004 vil de pågældende lønmodtagere skulle

angive bidragsfri indkomst for tiden frem til udgangen af juni 2004 og

bidragspligtig indkomst for tiden efter 1. juli 2004. Beskæftigelsesfradraget

for de to perioder kan ikke overstige de ovennævnte grundbeløb, jf.

ligningslovens § 9 J, stk. 2.

Til § 3

Til nr. 1-2.

Der er alene tale om konsekvensrettelser.

Til § 4

Til nr. 1.

Det foreslås at imødegå muligheden for utilsigtet

anvendelse af reglerne om fremførsel af underskud for personer, som anvender

den særlige skatteordning i kildeskattelovens § 48 E, den såkaldte

forskerskatteordning.

Den særlige skatteordning går ud på, at forskere og

nøglemedarbejdere, som rekrutteres i udlandet til arbejde for en arbejdsgiver

i

Danmark, kan bruttobeskattes med 25 pct. i en periode på indtil tre år, når

forskellige betingelser er opfyldt. De væsentligste betingelser er, at

skatteyderen ikke må have været fuldt skattepligtig til Danmark eller

begrænset

skattepligtig til Danmark af lønindkomst eller indkomst ved selvstændig

erhvervsvirksomhed i tre år forud for ansættelsen, og at der skal opfyldes et

bestemt krav til vederlagets størrelse.

Kravet er i 2004 et »vederlag i penge« på mindst 56.000 kr.

månedligt, hvortil kommer arbejdsmarkedsbidrag/ATP eller udenlandske

obligatoriske sociale bidrag. Vederlagskravet gælder dog ikke for personer,

hvis kvalifikationer som forsker er godkendt af en offentlig

forskningsinstitution eller et forskningsråd.

Det er kun »vederlaget i penge«, der omfattes af 25

pct.-beskatningen. Andre indkomster, som den pågældende måtte oppebære,

beskattes efter de almindelige regler. Der kan ikke foretages fradrag i det

25

pct.-beskattede vederlag, og udgifter til erhvervelse, sikring og

vedligeholdelse af vederlaget kan heller ikke fradrages i anden indkomst.

Derimod kan andre fradragsberettigede udgifter fradrages i den indkomst, der

beskattes efter de almindelige regler.

Den særlige skatteordning for forskere og

nøglemedarbejdere, der rekrutteres i udlandet, blev indført i 1992 med

virkning

allerede fra 1. juni 1991. Ordningen var dengang udformet sådan, at man kun

kunne forblive i Danmark i ét år efter udløbet af de tre år på

bruttobeskatning, som i øvrigt dengang var på 30 pct. (Det blev sat ned til

25

pct., da arbejdsmarkedsbidraget blev indført.). Blev man her længere end de i

alt fire år, mistede man skattefordelen for den periode, hvor den særlige

skatteordning havde været anvendt – det såkaldte efterbeskatningskrav.

En af de begrundelser, der i sin tid blev fremført for at

etablere den særlige skatteordning, var, at personer, som opholder sig i

Danmark i en tidsbegrænset periode, i mange tilfælde ikke har praktisk

mulighed

for fuldt ud at udnytte de danske fradragsregler, f. eks. reglerne om

fradragsret for renteudgifter af lån i fast ejendom til beboelse, jfr.

bemærkningerne til lovforslag L 158, 1991-92. Tankegangen var således, at en

midlertidig tilflytter næppe er tilbøjelig til at erhverve fast ejendom og

dermed er uden mulighed for at gøre brug af rentefradraget. Dette kunne

begrunde den lavere beskatning af denne gruppe.

Imidlertid er efterbeskatningskravet gradvis blevet lempet.

Først blev perioden på ét år, hvor man kunne blive i Danmark efter udløbet af

de tre år på bruttoskat, forlænget først til to år og siden til fire år. Så

blev efterbeskatningskravet i maj 2000 afskaffet for forskere, og med

virkning

fra 2002 blev kravet stort set afskaffet for alle.

Den grundlæggende forudsætning om, at en person, som

anvender den særlige skatteordning, kun opholder sig midlertidigt i Danmark,

er

således ikke længere til stede. Der er tværtimod nu tale om, at permanente

tilflyttere kan gøre brug af ordningen, og dette var netop også hensigten bag

den lovændring, hvor efterbeskatningskravet stort set blev afskaffet for

alle,

jfr. lovforslag L 108, 2001-02, 2. samling. Regeringen anså det – og

anser det

fortsat – for stærkt uhensigtsmæssigt, at skattereglerne skal kunne

tvinge

værdsatte medarbejdere til at forlade landet.

Permanente tilflyttere, som gør brug af den særlige

skatteordning for forskere og nøglemedarbejdere, vil have samme tilskyndelse

som alle andre til at erhverve fast ejendom i Danmark, ikke mindst da der er

tale om vellønnede personer. Ganske vist kan renteudgifterne på fast ejendom

ikke fratrækkes i den indkomst, der bruttobeskattes med 25 pct., men den kan

fratrækkes i anden indkomst, eller – hvis den ikke kan rummes deri

– fremføres

til fradrag i skattepligtig indkomst for de følgende indkomstår. Herved opnås

ikke alene 25 pct.-beskatning i de første tre år, men også en meget lav eller

slet ingen beskatning i det eller de nærmest efterfølgende år, når den

fremførte renteudgift kan trækkes fra.

Det foreslås derfor, at personer, som beskattes med 25 pct.

efter kildeskattelovens § 48 E, ikke skal have adgang til at fremføre

ikke-erhvervsmæssige underskud efter personskattelovens § 13,

stk. 1

og stk. 3. I det tilfælde, at den skattepligtige har såvel

erhvervsmæssigt

som ikke-erhvervsmæssigt underskud, og samtidig har indkomst, som ikke

beskattes efter kildeskattelovens § 48 E, skal denne indkomst fordeles

forholdsmæssigt på de to former for underskud ved beregningen af det

underskud,

der kan fremføres.

Hvis en skatteyder således har et erhvervsmæssigt underskud

på 50.000 kr. og et ikke-erhvervsmæssigt underskud på 100.000 kr., og

vedkommende samtidig har en indkomst på 60.000 kr., som ikke beskattes efter

§ 48 E, skal disse 60.000 kr. fordeles forholdsmæssigt mellem det

erhvervsmæssige og det ikke-erhvervsmæssige underskud, således at det

erhvervsmæssige underskud opgøres til 30.000 kr. og det ikke-erhvervsmæssige

underskud til 60.000 kr. Kun det således opgjorte erhvervsmæssige underskud

vil

kunne fremføres.

For gifte personer, som anvender den særlige skatteordning,

foreslås det, at kun erhvervsmæssige underskud kan overføres til ægtefællen.

Endelig foreslås det, at den skattepligtiges ægtefælle kun får mulighed for

at

fremføre underskud i samme omfang som den skattepligtige selv, d.v.s. at

ægtefællen ikke kan fremføre et underskud, der ikke ville kunne have været

fremført af den skattepligtige selv. Herved undgår man, at begrænsningerne

omgås,

ved at underskud overføres til ægtefællen.

Til § 5

Det foreslås, at loven træder i kraft dagen efter

bekendtgørelsen i Lovtidende.

Det foreslås, at lovens § 1, nr. 1-9 og nr. 11 samt

§ 2 og § 3 får virkning for indkomst, som erhverves fra og med 1.

juli 2004. Det samme gælder for pensionsindbetalinger foretaget fra og med

samme tidspunkt. De pågældende persongrupper inddrages hermed under

bidragspligten fra den nævnte dato.

Det foreslås videre, at lovens § 1, nr. 10, har

virkning for foreløbige arbejdsmarkedsbidrag, som opkræves fra og med det

kommende kalenderår. Det er ikke praktisk muligt at foretage

forskudsregistrering og opkrævning af foreløbige arbejdsmarkedsbidrag

allerede

fra 1. juli 2004.

Endelig foreslås det, at § 4 får virkning for

personer, som vælger beskatning efter kildeskattelovens § 48 E fra og

med

den 1. juli 2004. Personer, som fra og med denne dato bliver omfattet af den

særlige skatteordning, vil hermed være omfattet af de nye regler. Derimod vil

forholdene for de personer, som allerede beskattes efter den særlige ordning,

eller som har været beskattet under ordningen, ikke blive ændret.

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§ 1

I lov om en arbejdsmarkedsfond, jf. lovbekendtgørelse

nr. 694 af 20. august 2002, som ændret senest ved § 4 i lov nr. 974 af

5. december 2003, foretages følgende ændringer:

§ 7.

For

lønmodtagerbidraget påhviler bidragspligten:

1.

§ 7, stk. 1, litra a

,

affattes således:

a)

2)

Personer,

der har lønindkomst m.v. fra beskæftigelse udført her i landet eller fra

beskæftigelse udført i udlandet, Grønland eller Færøerne, for en arbejdsgiver

her i landet, og som er skattepligtige efter kildeskattelovens §§ 1

eller 2, stk. 1, litra a, c, g, j eller k,

»a)

Personer, der har

lønindkomst m.v. fra beskæftigelse udført her i landet eller fra

beskæftigelse udført i udlandet, Grønland eller Færøerne for en arbejdsgiver

her i landet, og som er skattepligtige efter kildeskattelovens § 1 eller

§ 2, stk. 1, litra a, c, g, j eller k, samt personer, der har

lønindkomst m.v. fra beskæftigelse udført i udlandet for en arbejdsgiver i

udlandet, forudsat at de pågældende er omfattet af social sikringslovgivning

i Danmark, jf. stk. 3 eller 4, og at de pågældende er skattepligtige

efter

kildeskattelovens § 1,«.

2.

§ 7, stk. 1, litra b,

affattes således:

b)

personer, der

modtager fratrædelsesgodtgørelser, efterbetalinger, efterløns- og

pensionslignende ydelser, når disse har sammenhæng med et tidligere

tjenesteforhold, lønnet tillidshverv eller erhvervsforhold her i landet,

»b)

personer, der

modtager fratrædelsesgodtgørelser, efterbetalinger, efterløns- og

pensionslignende ydelser, samt personer for hvem der foretages indbetalinger

på pensionsordninger som nævnt i pensionsbeskatningslovens § 19, når

sådanne godtgørelser, efterbetalinger m.v. samt indbetalinger på

pensionsordninger har sammenhæng med et tidligere tjenesteforhold, lønnet

tillidshverv eller erhvervsforhold her i landet,«.

c)

personer, der er

skattepligtige efter kildeskattelovens § 1 af vederlag, honorarer eller

anden indkomst for personligt arbejde her i landet uden for tjenesteforhold,

som ikke kan henføres til selvstændig erhvervsvirksomhed,

3.

I

§ 7, stk. 1, litra c,

udgår

»her i landet«.

§ 8.

For

personer omfattet af lønmodtagerbidraget, jf. § 7, stk. 1, udgør

bidragsgrundlaget:

4.

§ 8, stk. 1, litra a,

affattes således:

a)

Vederlag i penge,

bortset fra vederlag som nævnt i stk. 3 og 4, samt den skattepligtige

værdi af fri kost og logi for personligt arbejde i tjenesteforhold, der er

ydet i forbindelse hermed, herunder løn, feriegodtgørelser, honorarer,

tantieme, provision, drikkepenge og lignende ydelser omfattet af

kildeskattelovens § 43, stk. 1, herunder vederlag, der med hjemmel

i kildeskattelovens § 45, stk. 1, er gjort til B-indkomst bortset

fra fri kost og logi,

»a)

Vederlag i penge

samt den skattepligtige værdi af fri kost og logi for personligt arbejde i

tjenesteforhold, der er ydet i forbindelse hermed, herunder løn,

feriegodtgørelser, honorarer, tantieme, provision, drikkepenge og lignende

ydelser omfattet af kildeskattelovens § 43, stk. 1, herunder

vederlag, der med hjemmel i kildeskattelovens § 45, stk. 1, er

gjort til B-indkomst bortset fra fri kost og logi, samt tilsvarende vederlag

m.v., der er B-indkomst i medfør af kildeskattelovens § 44,«.

c)

indbetalinger, som

arbejdsgiveren foretager til en ordning omfattet af § 19 i

pensionsbeskatningsloven, herunder indbetalinger til Arbejdsmarkedets

Tillægspension vedrørende arbejdsgiverbetalte dagpengeydelser i henhold til

lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel, jf. § 11, stk. 5,

5.

I

§ 8, stk. 1, litra c,

indsættes efter »arbejdsgiveren«: »eller en tidligere arbejdsgiver«.

e)

vederlag,

honorarer eller anden indkomst for personligt arbejde her i landet uden for

ansættelsesforhold, som ikke kan henføres til selvstændig erhvervsvirksomhed,

6.

I

§ 8, stk. 1, litra e,

udgår

»her i landet«.

§ 11.

For

bidragsgrundlag, der skal opgøres efter § 8, stk. 1, litra a, samt

litra b og e i det omfang, indkomsterne er gjort til A-indkomst med hjemmel i

kildeskattelovens § 43, stk. 2, opgør arbejdsgiveren ved enhver

udbetaling af løn, vederlag, honorarer m.v. bidragsgrundlaget og beregner

bidragets størrelse, jf. dog stk. 2, 3 og 8.

7.

I

§ 11, stk. 1, 1. pkt.,

ændres »jf. dog stk. 2, 3 og 8.« til: »jf. dog stk. 2, 3, 4 og 8.«

8.

I

§ 11, stk. 4,

indsættes som 2.

pkt.:

Stk. 4.

For

personer omfattet af § 7, stk. 1, litra a, for hvilke

arbejdsgiveren i medfør af regler fastsat af skatteministeren efter

stk. 3 ikke opgør et bidragsgrundlag, opgør de statslige told- og

skattemyndigheder på grundlag af de oplysninger, der er lagt til grund ved

skatteansættelsen, bidragsgrundlaget og bidragets størrelse.

»Tilsvarende gælder for vederlag m.v.,

jf. § 8, stk. 1, litra a, og fri bil, jf. § 8, stk. 1,

litra b, der er B-indkomst i medfør af kildeskattelovens § 44, samt for

vederlag og honorarer m.v. som nævnt i § 8, stk. 1, litra e), der

er B-indkomst.«

Stk 8.

For fri

telefon, sommerbolig, lystbåd, helårsbolig, vederlag i form af aktier,

tegningsretter til aktier eller køberetter til aktier, jf. § 8,

stk. 1, litra b og g, bil, jf. § 8, stk. 1, litra g, og

vederlag m.v. som nævnt i § 8, stk. 1, litra e, der er B-indkomst,

opgør de statslige told- og skattemyndigheder på grundlag af de oplysninger,

der er lagt til grund ved skatteansættelsen, bidragsgrundlaget og beregner

bidragets størrelse..

9.

I

§ 11, stk. 8, 1. pkt.,

ændres: », bil, jf. § 8, stk. 1, litra g, og vederlag m.v. som

nævnt i § 8, stk. 1, litra e, der er B-indkomst,« til: »og bil, jf.

§ 8, stk. 1, litra g,«.

10.

§ 12, stk. 1

og

stk. 2,

affattes således:

§ 12.

For

personer omfattet af § 10 opkræves der i et kalenderår løbende

foreløbige arbejdsmarkedsbidrag. De foreløbige arbejdsmarkedsbidrag skal for

den enkelte bidragspligtige så vidt muligt svare til arbejdsmarkedsbidragene

efter § 11, stk. 7.

»§ 12.

For personer omfattet af § 10 samt for personer, for hvem de statslige

told- og skattemyndigheder opgør bidragsgrundlaget og bidragets størrelse

efter § 11, stk. 4 og stk. 8, opkræves der i et kalenderår

løbende foreløbige arbejdsmarkedsbidrag. De foreløbige arbejdsmarkedsbidrag

skal for den enkelte bidragspligtige så vidt muligt svare til

arbejdsmarkedsbidragene efter § 11, stk. 7, henholdsvis § 11,

stk. 4 og stk. 8.

Stk. 2.

De

foreløbige arbejdsmarkedsbidrag modregnes i arbejdsmarkedsbidragene efter

§ 11, stk. 7.

Stk. 2.

De

foreløbige arbejdsmarkedsbidrag modregnes i arbejdsmarkedsbidragene efter

§ 11, stk. 4, stk. 7 og stk. 8.«

Stk. 8.

Bidrag

efter § 11, stk. 4 og 8, jf. stk. 3, opkræves ikke for afdøde

for det indkomstår, hvori dødsfaldet har fundet sted. 1. og 2. pkt. finder

tilsvarende anvendelse for det indkomstår, der ligger forud for det

indkomstår, hvori dødsfaldet har fundet sted, såfremt boet efter afdøde er

sluttet ved boudlæg i medfør af § 18 i lov om skifte af dødsboer.

11.

§ 13, stk. 8, 2. pkt.,

ophæves.

§ 2

I lov om påligningen af indkomstskat til staten, jf.

lovbekendtgørelse nr. 791 af 17. september 2002, som ændret bl.a. ved

§ 2 i lov nr. 442 af 10. juni 2003 og senest ved § 2 i lov nr. 222

af 31. marts 2004, foretages følgende ændring:

§ 9 J.

Ved

opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan lønmodtagere m.fl. og

selvstændigt erhvervsdrivende omfattet af bidragspligten efter § 7,

stk. 1 og 2, i lov om en arbejdsmarkedsfond fradrage 2,5 pct., jf. dog

stk. 2, af bidragsgrundlaget efter § 8, stk. 1, litra a, b, d,

e og g, og § 10 i samme lov med fradrag af bidrag og præmier til

pensionsordninger m.v. omfattet af § 18 i pensionsbeskatningsloven. Ved

opgørelsen af den skattepligtige indkomst gives endvidere fradrag på 2,5

pct., jf. dog stk. 2, af vederlag m.v. som nævnt i § 8,

stk. 1, litra a, b, d, e og g, i lov om en arbejdsmarkedsfond med

fradrag af bidrag og præmier til pensionsordninger m.v. omfattet af § 18

i pensionsbeskatningsloven til personer, som er skattepligtige efter

kildeskattelovens §§ 1 eller 2, forudsat de nævnte vederlag m.v.

udbetales af arbejdsgivere m.v. omfattet af kildeskattelovens § 44 eller

gennem en befuldmægtiget i medfør af kildeskattelovens § 46,

stk. 5. Såfremt beregningen medfører, at fradraget er negativt, sættes

fradraget til 0 kr. for det pågældende indkomstår.

1.

§ 9 J, stk. 1, 2. pkt.,

ophæves.

§ 3

I lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf.

lovbekendtgørelse nr. 689 af 20. august 2002, som ændret ved lov nr. 421 af

10. juni 2003 og senest ved § 2 i lov nr. 190 af 24. marts 2004,

foretages følgende ændring:

Stk. 2.

For

personer omfattet af bidragspligten efter lov om en arbejdsmarkedsfond

§ 7, stk. 1, litra a, jf. § 8, stk. 1, litra b, og

§ 11, stk. 1, § 7, stk. 1, litra b samt litra c, jf.

§ 8, stk. 1, litra e, og § 11, stk. 1, opkræves

pensionsopsparing efter stk. 1, 1. pkt., første gang af løn, vederlag

m.v., der ved indeholdelse af foreløbig skat efter kildeskatteloven henregnes

til en periode i det kalenderår, hvor personen fylder 17 år, og sidste gang

af løn, vederlag m.v., der ved indeholdelse af foreløbig skat efter

kildeskatteloven henregnes til en periode i det kalenderår, hvor personen

fylder 64 år. For personer omfattet af bidragspligten efter lov om en

arbejdsmarkedsfond § 7, stk. 1, litra a, jf. § 8, stk. 1,

litra b, og § 11, stk. 8, § 7, stk. 1, litra c, jf.

§ 8,

stk. 1, litra e, og § 11, stk. 8, § 7, stk. 1, litra

e, og § 7, stk. 2, opkræves pensionsopsparing første gang for det

indkomstår, hvor personen fylder 17 år, og for sidste gang for det

indkomstår, hvor personen fylder 64 år.

1.

I

§ 17 f, stk. 2, 1. pkt.,

ændres

»§ 8, stk. 1, litra b,« til: »§ 8, stk. 1, litra a og

b,«.

2.

I

§ 17 f, stk. 2, 2. pkt.,

ændres

»§ 8, stk. 1, litra b, og § 11, stk. 8, § 7,

stk. 1, litra c, jf. § 8, stk. 1, litra e, og § 11,

stk. 8,« til: »§ 8, stk. 1, litra a og b, og § 11,

stk. 4 og stk. 8, § 7, stk. 1, litra c, jf. § 8,

stk. 1,

litra e, og § 11, stk. 4,«.

§ 4

I lov om opkrævning af indkomstskat samt kommunal og

amtskommunal ejendomsværdiskat for personer m.v. (kildeskat), jf.

lovbekendtgørelse nr. 678 af 12. august 2002, som senest ændret ved § 4

i lov nr. 226 af 31. marts 2004, foretages følgende ændring:

§ 48 E.

Personer,

som bliver skattepligtige efter § 1 i forbindelse med påbegyndelse af

ansættelsesforhold hos en arbejdsgiver, som er omfattet af § 1 eller

§ 2, stk. 1, litra d, selskabsskattelovens § 1, § 2,

stk. 1, litra a, eller § 3, fondsbeskatningeslovens § 1 eller

dødsboskattelovens § 1, eller som erhverver bopæl her i landet i

forbindelse med ansættelsesforholdets påbegyndelse, kan vælge at blive

beskattet efter bestemmelserne i stk. 4 og 5 af vederlag i penge, jf.

§ 43, stk. 1, når de pågældende personer skal udføre arbejde her i

landet.

1.

I

§ 48 E

indsættes som

stk. 12

:

Stk. 2.

Personer,

som i forbindelse med påbegyndelse af et ansættelsesforhold som omhandlet i

stk. 1, bliver skattepligtige efter § 2, stk. 1, litra a, kan

beskattes efter bestemmelserne i stk. 4 og 5, når de pågældende skal

udføre forsknings- og udviklingsarbejde her i landet. Det er en betingelse,

at den skattepligtiges kvalifikationer som forsker er godkendt ved

påbegyndelsen af ansættelsesforholdet af en offentlig forskningsinstitution

eller et forskningsråd, jf. lov om forskningsrådgivning m.v., eller at et

forskningsråd attesterer, at den skattepligtige udfører forsknings- og

udviklingsarbejde.

Stk. 3.

Det er en

betingelse for anvendelsen af stk. 1 og 2, at

1)

den skattepligtige

ikke inden for de seneste 3 år forud for ansættelsen har været skattepligtig

efter § 1 eller § 2, stk. 1, litra a-d eller j,

2)

den skattepligtige

ikke har eller på noget tidspunkt inden for de seneste 5 år forud for

ansættelsen har haft direkte eller indirekte del i ledelsen af, kontrollen

med eller kapitalen i den virksomhed, med hvilken ansættelsesforholdet er

indgået, jf. § 43, stk. 2, litra i, 3.-6. pkt.,

3)

den skattepligtige

ikke forud for ansættelsen har været udsendt fra Danmark til tjeneste i

udlandet af den forskningsinstitution eller af den virksomhed, hvormed

ansættelsesforholdet indgås, eller af en dermed koncernforbundet virksomhed,

4)

den skattepligtige

ikke forud for ansættelsen har været udsendt til udlandet som

ph.d.-studerende lønnet af det offentlige midler fra Danmark og

5)

vederlaget i penge

udgør et grundbeløb på mindst 34.900 kr. hver måned, hvilket reguleres efter

personskattelovens § 20, hvortil kommer bidrag efter lov om

arbejdsmarkedsfonde og lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension eller

obligatoriske udenlandske sociale bidrag. Denne betingelse gælder ikke for

personer, hvis kvalifikationer som forskere er godkendt ved påbegyndelsen af

ansættelsesforholdet af en offentlig forskningsinstitution eller et

forskningsråd, jf. lov om forskningsrådgivning m.v., når de pågældende skal

udføre forskningsarbejde.

Stk. 4.

For

personer, som vælger beskatning efter bestemmelserne i stk. 1-3,

beregnes A-skatten som 25 pct. af vederlaget i penge i henhold til

ansættelseskontrakten, jf. dog stk. 5. Vederlaget medregnes ikke ved

opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Beløb og vederlag omfattet af

ligningslovens § 16, stk. 1, behandles som vederlag i penge, i det

omfang beløbene og vederlagene i henhold til § 43, stk. 2, er gjort

til A-indkomst. Der kan ikke foretages fradrag i vederrlaget. Udgifter til

erhvervelse, sikring og vedligeholdelse af vederlaget kan heller ikke

fradrages i anden indkomst hos den skattepligtige. Indkomstskattepligten af

vederlaget er endeligt opfyldt ved den erlagte A-skat.

Stk. 5.

Dokumenterede

udgifter til obligatoriske udenlandske sociale bidrag, jf. ligningslovens

§ 8 M, stk. 2, medregnes ikke i grundlaget for indeholdelse af skat

efter stk. 4. Omfatter vederlag i henhold til ansættelseskontrakten

såvel vederlag i penge som andet vederlag, finder 1. pkt. kun anvendelse på

den del af de obligatoriske udenlandske sociale bidrag, som forholdsmæssigt

svare til vederlaget i penge.

Stk. 6.

Beskatning

efter stk. 4 og 5 kan finde sted i en eller flere perioder af højst 36

måneders samlet varighed inden for 10 år regnet fra det tidspunkt, hvor

første ansættelsesforhold påbegyndes. Hvis ny ansættelsesforhold, hvor

vederlaget beskattes efter stk. 4 og 5, tiltrædes senest 1 måned efter

ophør af tidligere tilsvarende ansættelsesforhold, er det ingen betingelse,

at skattepligt indtræder i forbindelse med det nye ansættelsesforholds

påbegyndelse. Tidligere perioder, hvor beskatning efter stk. 4 og 5 har

fundet sted, indgår ikke ved bedømmelsen efter stk. 3, nr. 1.

Stk. 7.

Når

beskatning efter stk. 4 og 5 er valgt for et indkomstår, kan den

skattepligtige ikke efterfølgende vælge, at vederlaget i stedet skal

beskattes efter de almindelige regler.

Stk. 8.

Beskatning

efter stk. 4 og 5 bortfalder for personer, som inden for de seneste 5 år

forud for påbegyndelsen af den første ansættelse, hvor vederlaget beskattes

efter stk. 4 og 5, har været skattepligtige efter § 1 eller

§ 2, stk. 1, litra a-d eller j, hvis den skattepligtige ikke senest

48 måneder efter udløbet af den i stk. 6 nævnte 36-måneders-periode

bringer sin fulde skattepligt til ophør i en samlet periode på mindst 3 år,

jf. dog stk. 9. Beskatning efter stk. 4 og 5 bortfalder endvidere,

hvis en skattepligtig som omhandlet i 1. pkt. i den nævnte 3-års-periode er

eller bliver skattepligtig efter § 2 i forbindelse med ansættelse hos en

arbejdsgiver, når den skattepligtige tidligere har været beskattet efter

stk. 4 og 5 i forbindelse med ansættelse hos den pågældende arbejdsgiver

eller en dermed koncernforbundet virksomhed. De vederlag, som er beskattet

efter bestemmelserne i stk. 1-7, medregnes i så fald til den

skattepligtige indkomst for de indkomstår, de vedrører, og den erlagte skat

behandles som indeholdt foreløbig skat.

Stk. 9.

Beskatning

efter stk. 8 finder ikke sted, når den skattepligtige er omfattet af

stk. 3, nr. 5, 2. pkt. Tilsvarende gælder, når et forskningsråd

attesterer, af den skattepligtige udfører forsknings- og udviklingsarbejde. I

tilfælde af flere ansættelsesforhold i umiddelbar forlængelse af hinanden er

det en betingelse, at samtlige ansættelsesforhold opfylder betingelserne i 1.

og 2. pkt.

Stk. 10.

Hvis den

skattepligtige er gift, finder reglen i personskattelovens § 6 a,

stk. 4, om forhøjelse af den anden ægtefælles bundfradrag ikke

anvendelse for bundfradrag, der tilkommer den skattepligtige i indkomstår,

hvor der er valgt beskatning efter stk. 4 og 5.

Stk. 11.

Ministeren

for videnskab, teknologi og udvikling kan efter forhandling med

skatteministeren fastsætte nærmere regler for godkendelse efter stk. 2,

2. pkt., stk. 3, nr. 5, og stk. 9.

»

Stk. 12.

I

indkomstår, hvor beskatning efter stk. 4 og 5 er valgt, kan den

skattepligtige ikke fremføre underskud til fradrag i den skattepligtige

indkomst og den personlige indkomst for de følgende indkomstår efter

personskattelovens § 13, stk. 1 og stk. 3, medmindre

underskuddet hidrører fra erhvervsmæssig virksomhed. Hvis den skattepligtige

har såvel underskud fra erhvervsmæssig virksomhed som andet underskud og

samtidig har indkomst, som ikke beskattes efter stk. 4 og stk. 5,

fordeles denne indkomst forholdsmæssigt ved beregningen af det underskud, der

kan fremføres. Er den skattepligtige gift, finder personskattelovens

§ 13, stk. 2 og stk. 4, kun anvendelse på den skattepligtiges

underskud ved erhvervsmæssig virksomhed i det pågældende indkomstår. Den

skattepligtiges ægtefælle kan ikke fremføre underskud i videre omfang end den

skattepligtige.«.

Lignende dokumenter