Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til Lov om ændring af ligningsloven (Afskaffelse af hensættelsesafgiften)

2005/1 LSF 77Lovforslag som fremsatSkatteministeriet16. november 2005

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 16. november 2005 af

skatteministeren (Kristian Jensen)

Forslag

til

Lov

om ændring af ligningsloven

(Afskaffelse

af hensættelsesafgiften)

§ 1

I lov om påligningen af indkomstskat til staten

(ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 887 af 20. september 2005,

foretages

følgende ændring:

1.

§ 17 E

ophæves.

§ 2

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i

Lovtidende og har virkning fra og med afgiftsåret 2006.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Lovforslagets baggrund og indhold

Lovforslaget har til formål at kompensere penge- og

realkreditinstitutterne m.v. for den højere selskabsskat, som følge af

ændrede

regnskabsprincipper for værdiansættelse af udlån pr. 1. januar 2005.

Kompensationen

foreslås udmøntet gennem en afskaffelse af den særlige hensættelsesafgift.

For regeringen er det helt afgørende, at skattestoppet

overholdes. Det kan ske, at der opstår tvingende grunde til at forhøje en

Læs alt

skat.

Men opstår en sådan situation, er det i regeringsgrundlaget - Nye mål fra

februar

2005 - udtrykkeligt fastsat, at i så fald skal merprovenuet ubeskåret

anvendes

til at sænke en anden skat eller afgift. Skattestoppet gælder for alle

skattepligtige, uanset om der er tale om personer eller selskaber og uanset

hvilken sektor, der måtte være tale om. Med lovforslaget sikres det, at

skattestoppet overholdes i overensstemmelse med de retningslinier, som

regeringen har fastlagt.

Med forordning 1606/2002/EF af 19. juli 2002

(IAS-forordningen), der er trådt i kraft den 1. januar 2005, er der indført

en

pligt til at efterleve de godkendte internationale regnskabsstandarder (IAS).

Afledt

heraf er der gennemført ændringer i lov om finansiel virksomhed, jf. lov nr.

1383 af 20. december 2004. Endvidere er der afledt heraf udstedt en ny

regnskabsbekendtgørelse for den finansielle sektor, jf. bekendtgørelse nr.

1407

af 14. december 2004. Overgangen til regnskabsaflæggelse efter de

internationale regnskabsstandarder indebærer bl.a., at udlån skal

værdiansættes

anderledes. Tidligere gjaldt der et forsigtighedskrav ved værdiansættelsen.

Dette er med de nye regler ændret til, at værdiansættelsen skal ske ud fra et

neutralitetsprincip.

Ændringen af det regnskabsmæssige princip for

værdiansættelse af udlån betyder, at penge- og realkreditinstitutterne m.v.

for

regnskabsåret 2005 (ekstraordinært) skal tilbageføre foretagne nedskrivninger

på udlån. Den (ekstraordinære) nedsættelse af niveauet for de

regnskabsmæssige

nedskrivninger på udlån vil medføre et lavere skattefradrag og dermed en

højere

selskabsskat. Dette skyldes, at penge- og realkreditinstitutterne m.v. har

fradrag for de regnskabsmæssige nedskrivninger og hensættelser ved

indkomstopgørelsen.

Det er regeringens opfattelse, at det lavere skattefradrag

falder ind under ”tvingende grunde”, idet det beror på nye

regnskabsregler, der

er afledt af ændrede EU-regler. Det vil sige, at merprovenuet som følge heraf

skal neutraliseres. Det foreslås, at dette sker via en afskaffelse af den

særlige hensættelsesafgift.

En tilkendegivelse herom var allerede indeholdt i

bemærkningerne til L 64 om ændring af bl.a. lov om finansiel virksomhed

(folketingsåret 2004-05, 1. samling). Dette lovforslag (vedtaget som lov nr.

1383 af 20. december 2004) indeholdt en tilpasning af regnskabsbestemmelserne

i

lov om finansiel virksomhed til IAS-forordningen. Lovforslaget er en

udmøntning

af denne tilkendegivelse.

2. Gældende regler

Penge- og realkreditinstitutter skal ved opgørelsen af den

skattepligtige indkomst fratrække de regnskabsmæssige nedskrivninger på udlån

og hensættelser på garantier (herefter regnskabsmæssige nedskrivninger og

hensættelser). Derudover kan finansieringsselskaber under visse betingelser

vælge at anvende reglerne om fradrag for de regnskabsmæssige nedskrivninger

og

hensættelser. Reglerne fungerer på den måde, at instituttet m.v. trækker

årets

regnskabsmæssige nedskrivninger og hensættelser fra. Samtidig skal

instituttet

medregne det forudgående års regnskabsmæssige nedskrivninger og hensættelser

ved indkomstopgørelsen.

Hovedreglen er, at tab på fordringer kan trækkes fra ved

indkomstopgørelsen, når tabet er konstateret eller sandsynliggjort. Reglen om

fradrag for de regnskabsmæssige nedskrivninger og hensættelser er således

ensbetydende

med, at fradragstidspunktet rykkes frem. Det fremrykkede fradragstidspunkt

indebærer,

at penge- og realkreditinstitutter og de finansieringsselskaber, der har

valgt

at anvende reglerne, opnår en rentefordel i forhold til de almindelige

regler.

De pågældende institutter og selskaber skal betale en særlig

hensættelsesafgift.

Herved inddrages halvdelen af denne rentefordel igen.

Hensættelsesafgiften betales af saldoen på instituttets

hensættelseskonto pr. 1. januar i afgiftsåret. Afgiftsåret er det år, hvor

afgiften forfalder til betaling. Det følger kalenderåret. Hensættelseskontoen

er defineret som det regnskabsmæssige beløb, der pr. 1. januar samlet er

nedskrevet på udlån og hensat på garantier m.m. efter de regnskabsretlige

regler, som instituttet m.v. skal følge. Afgiftssatsen beregnes en gang

årligt

på basis af markedsrenten. Afgiften forfalder til betaling den 1. juli i

afgiftsåret med sidste rettidig betalingsdag den 15. juli.

3. Økonomiske konsekvenser for stat, amter og

kommuner

De ændrede

regnskabsprincippers økonomiske konsekvenser

Som omtalt i lovforslagets almindelige bemærkninger skal

penge- og realkreditinstitutterne som følge af ændrede regnskabsprincipper

ekstraordinært tilbageføre foretagne nedskrivninger på udlån. Den umiddelbare

tilbageførsel ved overgangen til de nye regnskabsprincipper primo 2005

skønnes

at være ca. 7,3 mia. kr. og det vurderes, at yderligere beløb kan blive

tilbageført i løbet af 2005.

Hertil kommer, at de nævnte institutters hensættelser og

nedskrivninger i perioden 2001 – 2003 lå på et niveau på ca. 33 mia. kr.

med

beskedne udsving fra år til år, og udgjorde ca. 33,5 mia. kr. ultimo 2003.

Ultimo 2004 var de faldet med 2,5 mia. kr. til ca. 31 mia. kr.

Dette fald kan, set på baggrund af de foregående års

stabilitet, indikere at de ændrede regnskabsprincipper kan have haft en

adfærdsmæssig betydning allerede i 2004, uanset at de først trådte i kraft

primo 2005.

Der er ikke solide holdepunkter for at vurdere det samlede

omfang af reduktionen i nedskrivninger som følge af de nye

regnskabsprincipper.

På baggrund af ovenstående vurderes den samlede reduktion i løbet af 2004 og

2005 at være mellem 8 og 10 mia. kr.

De ændrede regnskabsprincipper skønnes med udgangspunkt i

en reduktion på 9 mia. kr. og selskabsskattesatsen på 28 pct. umiddelbart at

medføre et merprovenu på ca. 2,5 mia. kr. for det offentlige i form af

selskabsskat.

Til gengæld reduceres det offentliges indtægter af hensættelsesafgiften

umiddelbart med ca. 40 mio. kr. brutto og ca. 30 mio. kr. netto (efter

fradrag

for afgiften i institutternes skattepligtige indkomst) beregnet med

udgangspunkt i det nuværende renteniveau på ca. 3,5 pct. p.a. Dertil kommer,

at

de ændrede regnskabsprincipper også i de efterfølgende år skønnes at indebære

en årlig provenugevinst for det offentlige.

Under forudsætning af, at den langsigtede reduktion af

nedskrivninger forholdsmæssigt svarer til en umiddelbar reduktion i 2004 og

2005 på de nævnte 9 mia. kr., kan den varige virkning for det offentlige af

de

ændrede regnskabsprincipper skønnes til et merprovenu i størrelsesordenen 85

mio. kr. Skønnet for merprovenuet er beregnet ved en forudsætning om en rente

på 5,5 pct. p.a. og en nominel økonomisk vækst på 3,5 pct. p.a.

Lovforslagets økonomiske konsekvenser

Med det formål at sikre en tilbageførsel af det offentliges

merprovenu af de ændrede regnskabsprincipper foreslås hensættelsesafgiften

afskaffet med virkning fra og med 2006.

Penge- og realkreditinstitutternes nedskrivninger og

hensættelser udgjorde som tidligere nævnt ca. 31 mia. kr. ultimo 2004, men

skønnes i løbet af 2005 reduceret med op mod ca. 8 mia. kr. til ca. 23 mia.

kr.

som følge af de nye regnskabsprincipper. Hertil kommer ca. 2 mia. kr. i

nedskrivninger og hensættelser fra andre skattepligtige, der omfattes af de

særlige regler med fremrykket fradrag for tab, hvorfor det samlede grundlag

for

afgiften, der efter gældende regler skal betales i 2006, skønnes til ca. 25

mia. kr.

Den foreslåede afskaffelse af hensættelsesafgiften skønnes

ved det nuværende renteniveau på 3,5 pct. p.a. at medføre et provenutab i

afgiftsåret 2006 på hensættelsesafgiften på ca. 125 mio. kr. og et merprovenu

i

indkomståret 2006 på selskabsskatten på 35 mio. kr., og dermed et samlet

provenutab på ca. 90 mio. kr. Provenutabet i de nærmest kommende år skønnes i

omtrent samme størrelsesorden, når der forudsættes omtrent uændrede

renteforhold.

Den varige virkning for det offentlige af afskaffelsen af

hensættelsesafgiften fra og med 2006 skønnes til et provenutab på ca. 135

mio.

kr., når der anvendes samme forudsætninger som ved beregningen af den varige

virkning for det offentlige af de nye regnskabsprincipper.

Lovforslagets og de ændrede regnskabsprincippers

samlede økonomiske konsekvenser

De nye regnskabsprincipper og afskaffelsen af

hensættelsesafgiften indebærer samlet set et merprovenu for det offentlige på

ca. 2,5 mia. kr. i 2005.

Fra og med 2006 er den samlede virkning et årligt

provenutab. Dette provenutab kan ved det aktuelle lave renteniveau anslås til

i

størrelsesordenen 30 – 40 mio. kr. i de første år. Ved et højere

renteniveau

vil provenutabet blive større.

Gennem afskaffelsen af hensættelsesafgiften vil det

offentliges merprovenu af de ændrede regnskabsregler således blive

tilbageført

gradvist over en lang periode.

Den samlede varige virkning for det offentlige af de nye

regnskabsprincipper og afskaffelsen af hensættelsesafgiften skønnes meget

usikkert til et provenutab i størrelsesordenen 50 mio. kr.

Lovforslagets finansårs- og kommunevirkning

Lovforslagets finansårsvirkning i 2006 skønnes til et

provenutab på hensættelsesafgiften på ca. 125 mio. kr. og et merprovenu på

selskabsskatten på ca. 35 mio. kr.

Hensættelsesafgiften går alene til staten. Kommunernes

andel af merprovenuet på selskabsskatten er på ca. 5 mio. kr., der afregnes

første gang i 2009.

4. Administrative konsekvenser for stat, amter og

kommuner

Det skønnes, at implementeringen af lovforslaget vil

medføre engangsomkostninger for told- og skatteforvaltningen på 75.000 kr.

5. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Den foreslåede afskaffelse af hensættelsesafgiften skønnes

at aflaste institutterne m.fl. med ca. 125 mio. kr. brutto i afgift og ca. 90

mio. kr. netto i 2006, jf. omtalen af forslagets økonomiske konsekvenser for

det offentlige.

Indførelsen af nye regnskabsprincipper skønnes at medføre

en ekstraordinær reduktion af hensættelser og nedskrivninger på 8 – 10

mia. kr.

og dermed en ekstra selskabsskattebelastning på ca. 2,5 mia. kr.

På kort sigt er der således tale om en meget stor ekstra

skattebetaling som følge af de ændrede regnskabsregler, der over en længere

årrække kompenseres gennem afskaffelsen af hensættelsesafgiften.

Det vurderes, at indførelsen af de nye regnskabsprincipper

og den foreslåede afskaffelse af hensættelsesafgiften vil have positive

økonomiske konsekvenser for institutterne m.fl. på meget langt sigt.

6. Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Lovforslaget betyder en administrativ lettelse for penge-

og realkreditinstitutterne og de finansieringsselskaber, der har valgt at

anvende reglerne om fradrag for de regnskabsmæssige nedskrivninger og

hensættelser.

Med afskaffelse af hensættelsesafgiften bortfalder kravet om, at de

pågældende

institutter m.v. årligt skal opgøre afgiftsgrundlaget, beregne afgiften og

indsende opgørelsen samt indbetale afgiftsbeløbet.

Forslaget har været sendt til Erhvervs- og

Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering med henblik på en

vurdering af, om forslaget skal forelægges et af Økonomi- og

Erhvervsministeriets virksomhedspaneler. Styrelsen vurderer ikke, at

forslaget

indeholder administrative konsekvenser i et omfang, der berettiger, at det

bliver forelagt et virksomhedspanel. Forslaget bør derfor ikke forelægges

Økonomi- og Erhvervsministeriets virksomhedspanel.

7. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser

8. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for

borgerne.

9. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

10. Høring

Lovforslaget har været på høring i Advokatrådet,

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Dansk Industri, Finansrådet, Finanstilsynet,

Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Foreningen Danske Revisorer,

Foreningen

Registrerede Revisorer, Frederiksberg Kommune, Københavns Kommune,

Kommunernes

Landsforening, Landbrugsraadet, Realkreditrådet, Skattechefforeningen,

Skatterevisorforeningen

og Told- og Skattestyrelsen.

Advokatrådet, Dansk Industri, Finanstilsynet, Foreningen af

Statsautoriserede Revisorer, Foreningen Danske Revisorer, Foreningen

Registrerede Revisorer, Kommunernes Landsforening, Landbrugsraadet,

Skatterevisorforeningen

og Told- og Skattestyrelsen har meddelt, at de ikke har bemærkninger til

lovforslaget.

Finansrådet og Realkreditrådet finder det

tilfredsstillende, at penge- og realkreditinstitutterne kompenseres for de

ændrede regnskabsprincipper via en afskaffelse af hensættelsesafgiften.

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd kan ikke støtte

lovforslaget. Man er ikke enig i håndhævelsen af skattestoppet og påpeger, at

pengeinstitutterne allerede er blev tilgodeset via nedsættelsen af

selskabsskattesatsen fra 30 til 28 pct. Det årlige provenutab på netto ca. 90

mio. kr. ved afskaffelse af hensættelsesafgiften kunne efter AE’s

opfattelse

have være anvendt på en bedre måde.

Kommentar:

Skattestoppet er et vigtigt element i

regeringens politik og det er gennemført med succes. For at sikre at der er

troværdighed om skattestoppet, er det væsentligt, at det overholdes

konsekvent.

Derfor skal der ske en neutralisering af merprovenuet som følge af ændrede

regnskabsprincipper. Det er regeringens opfattelse, at en afskaffelse af

hensættelsesafgiften er en relevant måde at gennemføre neutraliseringen på.

Lovforslaget har desuden været sendt til høring i

Finansministeriet, Justitsministeriet og Økonomi- og Erhvervsministeriet.

Samlet vurdering af lovforslagets konsekvenser

Positive

konsekvenser

Negative

konsekvenser

Økonomiske

konsekvenser for stat, amter og kommuner

Forslaget medfører et merprovenu på selskabsskatten på

ca. 35 mio. kr. i 2006

Forslaget medfører et provenutab på hensættelsesafgiften

på ca. 125 mio. kr. i 2006.

Administrative

konsekvenser for stat, amter og kommuner

Implementeringen skønnes at medføre engangsomkostninger

på 75.000 kr.

Økonomiske

konsekvenser for erhvervslivet

Forslaget medfører, at penge- og realkreditinstitutterne

m.fl. opnår en besparelse på ca. 90 mio. kr. netto i 2006. Forslaget vurderes

at have positive økonomiske konsekvenser for institutterne m.fl.

Administrative

konsekvenser for erhvervslivet

Med afskaffelse af hensættelsesafgiften bortfalder

kravet om, at penge- og realkreditinstitutterne og de finansieringsselskaber,

der har valgt at anvende reglerne om fradrag for de regnskabsmæssige

nedskrivninger

og hensættelser, årligt skal foretage en opgørelse af afgiftsgrundlaget, en

beregning af afgiften og indsendelse heraf samt indbetaling af

afgiftsbeløbet.

Miljømæssige

konsekvenser

Ingen

Ingen

Administrative

konsekvenser for borgerne

Ingen

Ingen

Forholdet til

EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det foreslås, at afskaffe den særlige hensættelsesafgift,

som betales af penge- og realkreditinstitutter og visse

finansieringsselskaber.

Der kan i øvrigt henvises til de almindelige bemærkninger.

Til § 2

Det foreslås, at loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen

i Lovtidende. Endvidere foreslås det, at afskaffelsen af hensættelsesafgiften

skal have virkning fra og med afgiftsåret 2006. Det vil sige, at afskaffelsen

sker med virkning fra og med den afgift, der skulle have været betalt senest

den 15. juli 2006 på grundlag af saldoen på hensættelseskontoen pr. 1. januar

2006. Afskaffelsen betyder endvidere, at der fra og med afgiftsåret 2006 ikke

skal beregnes og offentliggøres en afgiftssats.

Bilag

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§ 1

I lov om påligningen af indkomstskat til staten (ligningsloven),

jf. lovbekendtgørelse nr. 887 af 20. september 2005, foretages følgende

ændring:

§ 17 E.

Penge- og realkreditinstitutter

m.v., der er omfattet af reglerne i kursgevinstlovens § 25, stk. 6,

og finansieringsselskaber, der efter kursgevinstlovens § 25,

stk. 7, har valgt at anvende reglerne i kursgevinstlovens § 25,

stk. 6, skal betale en afgift til statskassen af saldoen på instituttets

m.v. hensættelseskonto pr. l. januar i afgiftsåret. Afgiftsåret er det år,

hvor afgiften forfalder til betaling.

1.

§ 17 E

ophæves.

Stk. 2

. Ved

hensættelseskontoen forstås det regnskabsmæssige beløb, der pr. 1. januar

samlet er nedskrevet på udlån og hensat på garantier m.v. efter de

regnskabsretlige regler, som instituttet m.v. skal følge i henhold til

reglerne i kursgevinstlovens § 25, stk. 6 og 7.

Stk. 3.

Afgiftssatsen fastsættes en gang årligt og

beregnes som halvdelen af markedsrenten gange selskabsskattesatsen delt med

100, idet satsen opgøres med to decimaler. Som markedsrente anvendes den

beregnede gennemsnitsrente den 1. januar, jf. kursgevinstlovens § 38.

Told- og skatteforvaltningen offentliggør årets afgiftssats senest den 15.

januar i afgiftsåret.

Stk. 4.

Reglerne i opkrævningsloven om opkrævning,

rente, gebyrer, kontrol, inddrivelse og straf m.v. finder med de i

stk. 5 nævnte undtagelser anvendelse.

Stk. 5.

Instituttets m.v. årsregnskab for

regnskabsåret forud for afgiftsåret og instituttets m.v. specifikation af

hensættelseskonto

for udlån og garantier for regnskabsåret forud for afgiftsåret samt angivelse

af afgiftsgrundlaget og afgiftens størrelse skal indsendes til told- og

skatteforvaltningen

senest den 30. juni i afgiftsåret. Afgiften forfalder til betaling den 1.

juli i afgiftsåret med seneste rettidig betalingsdag den 15. i

forfaldsmåneden.

Stk. 6.

Told- og skatteforvaltningen skal genoptage

en afgiftsberegning, når den afgiftspligtige fremlægger nye oplysninger, som

kan medføre en ændret afgiftsberegning.

Lignende dokumenter