Forslag til Lov om ændring af ligningsloven (Afskaffelse af hensættelsesafgiften)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 16. november 2005 af
skatteministeren (Kristian Jensen)
Forslag
til
Lov
om ændring af ligningsloven
(Afskaffelse
af hensættelsesafgiften)
§ 1
I lov om påligningen af indkomstskat til staten
(ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 887 af 20. september 2005,
foretages
følgende ændring:
1.
§ 17 E
ophæves.
§ 2
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i
Lovtidende og har virkning fra og med afgiftsåret 2006.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Lovforslagets baggrund og indhold
Lovforslaget har til formål at kompensere penge- og
realkreditinstitutterne m.v. for den højere selskabsskat, som følge af
ændrede
regnskabsprincipper for værdiansættelse af udlån pr. 1. januar 2005.
Kompensationen
foreslås udmøntet gennem en afskaffelse af den særlige hensættelsesafgift.
For regeringen er det helt afgørende, at skattestoppet
overholdes. Det kan ske, at der opstår tvingende grunde til at forhøje en
Læs alt
skat.
Men opstår en sådan situation, er det i regeringsgrundlaget - Nye mål fra
februar
2005 - udtrykkeligt fastsat, at i så fald skal merprovenuet ubeskåret
anvendes
til at sænke en anden skat eller afgift. Skattestoppet gælder for alle
skattepligtige, uanset om der er tale om personer eller selskaber og uanset
hvilken sektor, der måtte være tale om. Med lovforslaget sikres det, at
skattestoppet overholdes i overensstemmelse med de retningslinier, som
regeringen har fastlagt.
Med forordning 1606/2002/EF af 19. juli 2002
(IAS-forordningen), der er trådt i kraft den 1. januar 2005, er der indført
en
pligt til at efterleve de godkendte internationale regnskabsstandarder (IAS).
Afledt
heraf er der gennemført ændringer i lov om finansiel virksomhed, jf. lov nr.
1383 af 20. december 2004. Endvidere er der afledt heraf udstedt en ny
regnskabsbekendtgørelse for den finansielle sektor, jf. bekendtgørelse nr.
1407
af 14. december 2004. Overgangen til regnskabsaflæggelse efter de
internationale regnskabsstandarder indebærer bl.a., at udlån skal
værdiansættes
anderledes. Tidligere gjaldt der et forsigtighedskrav ved værdiansættelsen.
Dette er med de nye regler ændret til, at værdiansættelsen skal ske ud fra et
neutralitetsprincip.
Ændringen af det regnskabsmæssige princip for
værdiansættelse af udlån betyder, at penge- og realkreditinstitutterne m.v.
for
regnskabsåret 2005 (ekstraordinært) skal tilbageføre foretagne nedskrivninger
på udlån. Den (ekstraordinære) nedsættelse af niveauet for de
regnskabsmæssige
nedskrivninger på udlån vil medføre et lavere skattefradrag og dermed en
højere
selskabsskat. Dette skyldes, at penge- og realkreditinstitutterne m.v. har
fradrag for de regnskabsmæssige nedskrivninger og hensættelser ved
indkomstopgørelsen.
Det er regeringens opfattelse, at det lavere skattefradrag
falder ind under ”tvingende grunde”, idet det beror på nye
regnskabsregler, der
er afledt af ændrede EU-regler. Det vil sige, at merprovenuet som følge heraf
skal neutraliseres. Det foreslås, at dette sker via en afskaffelse af den
særlige hensættelsesafgift.
En tilkendegivelse herom var allerede indeholdt i
bemærkningerne til L 64 om ændring af bl.a. lov om finansiel virksomhed
(folketingsåret 2004-05, 1. samling). Dette lovforslag (vedtaget som lov nr.
1383 af 20. december 2004) indeholdt en tilpasning af regnskabsbestemmelserne
i
lov om finansiel virksomhed til IAS-forordningen. Lovforslaget er en
udmøntning
af denne tilkendegivelse.
2. Gældende regler
Penge- og realkreditinstitutter skal ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst fratrække de regnskabsmæssige nedskrivninger på udlån
og hensættelser på garantier (herefter regnskabsmæssige nedskrivninger og
hensættelser). Derudover kan finansieringsselskaber under visse betingelser
vælge at anvende reglerne om fradrag for de regnskabsmæssige nedskrivninger
og
hensættelser. Reglerne fungerer på den måde, at instituttet m.v. trækker
årets
regnskabsmæssige nedskrivninger og hensættelser fra. Samtidig skal
instituttet
medregne det forudgående års regnskabsmæssige nedskrivninger og hensættelser
ved indkomstopgørelsen.
Hovedreglen er, at tab på fordringer kan trækkes fra ved
indkomstopgørelsen, når tabet er konstateret eller sandsynliggjort. Reglen om
fradrag for de regnskabsmæssige nedskrivninger og hensættelser er således
ensbetydende
med, at fradragstidspunktet rykkes frem. Det fremrykkede fradragstidspunkt
indebærer,
at penge- og realkreditinstitutter og de finansieringsselskaber, der har
valgt
at anvende reglerne, opnår en rentefordel i forhold til de almindelige
regler.
De pågældende institutter og selskaber skal betale en særlig
hensættelsesafgift.
Herved inddrages halvdelen af denne rentefordel igen.
Hensættelsesafgiften betales af saldoen på instituttets
hensættelseskonto pr. 1. januar i afgiftsåret. Afgiftsåret er det år, hvor
afgiften forfalder til betaling. Det følger kalenderåret. Hensættelseskontoen
er defineret som det regnskabsmæssige beløb, der pr. 1. januar samlet er
nedskrevet på udlån og hensat på garantier m.m. efter de regnskabsretlige
regler, som instituttet m.v. skal følge. Afgiftssatsen beregnes en gang
årligt
på basis af markedsrenten. Afgiften forfalder til betaling den 1. juli i
afgiftsåret med sidste rettidig betalingsdag den 15. juli.
3. Økonomiske konsekvenser for stat, amter og
kommuner
De ændrede
regnskabsprincippers økonomiske konsekvenser
Som omtalt i lovforslagets almindelige bemærkninger skal
penge- og realkreditinstitutterne som følge af ændrede regnskabsprincipper
ekstraordinært tilbageføre foretagne nedskrivninger på udlån. Den umiddelbare
tilbageførsel ved overgangen til de nye regnskabsprincipper primo 2005
skønnes
at være ca. 7,3 mia. kr. og det vurderes, at yderligere beløb kan blive
tilbageført i løbet af 2005.
Hertil kommer, at de nævnte institutters hensættelser og
nedskrivninger i perioden 2001 – 2003 lå på et niveau på ca. 33 mia. kr.
med
beskedne udsving fra år til år, og udgjorde ca. 33,5 mia. kr. ultimo 2003.
Ultimo 2004 var de faldet med 2,5 mia. kr. til ca. 31 mia. kr.
Dette fald kan, set på baggrund af de foregående års
stabilitet, indikere at de ændrede regnskabsprincipper kan have haft en
adfærdsmæssig betydning allerede i 2004, uanset at de først trådte i kraft
primo 2005.
Der er ikke solide holdepunkter for at vurdere det samlede
omfang af reduktionen i nedskrivninger som følge af de nye
regnskabsprincipper.
På baggrund af ovenstående vurderes den samlede reduktion i løbet af 2004 og
2005 at være mellem 8 og 10 mia. kr.
De ændrede regnskabsprincipper skønnes med udgangspunkt i
en reduktion på 9 mia. kr. og selskabsskattesatsen på 28 pct. umiddelbart at
medføre et merprovenu på ca. 2,5 mia. kr. for det offentlige i form af
selskabsskat.
Til gengæld reduceres det offentliges indtægter af hensættelsesafgiften
umiddelbart med ca. 40 mio. kr. brutto og ca. 30 mio. kr. netto (efter
fradrag
for afgiften i institutternes skattepligtige indkomst) beregnet med
udgangspunkt i det nuværende renteniveau på ca. 3,5 pct. p.a. Dertil kommer,
at
de ændrede regnskabsprincipper også i de efterfølgende år skønnes at indebære
en årlig provenugevinst for det offentlige.
Under forudsætning af, at den langsigtede reduktion af
nedskrivninger forholdsmæssigt svarer til en umiddelbar reduktion i 2004 og
2005 på de nævnte 9 mia. kr., kan den varige virkning for det offentlige af
de
ændrede regnskabsprincipper skønnes til et merprovenu i størrelsesordenen 85
mio. kr. Skønnet for merprovenuet er beregnet ved en forudsætning om en rente
på 5,5 pct. p.a. og en nominel økonomisk vækst på 3,5 pct. p.a.
Lovforslagets økonomiske konsekvenser
Med det formål at sikre en tilbageførsel af det offentliges
merprovenu af de ændrede regnskabsprincipper foreslås hensættelsesafgiften
afskaffet med virkning fra og med 2006.
Penge- og realkreditinstitutternes nedskrivninger og
hensættelser udgjorde som tidligere nævnt ca. 31 mia. kr. ultimo 2004, men
skønnes i løbet af 2005 reduceret med op mod ca. 8 mia. kr. til ca. 23 mia.
kr.
som følge af de nye regnskabsprincipper. Hertil kommer ca. 2 mia. kr. i
nedskrivninger og hensættelser fra andre skattepligtige, der omfattes af de
særlige regler med fremrykket fradrag for tab, hvorfor det samlede grundlag
for
afgiften, der efter gældende regler skal betales i 2006, skønnes til ca. 25
mia. kr.
Den foreslåede afskaffelse af hensættelsesafgiften skønnes
ved det nuværende renteniveau på 3,5 pct. p.a. at medføre et provenutab i
afgiftsåret 2006 på hensættelsesafgiften på ca. 125 mio. kr. og et merprovenu
i
indkomståret 2006 på selskabsskatten på 35 mio. kr., og dermed et samlet
provenutab på ca. 90 mio. kr. Provenutabet i de nærmest kommende år skønnes i
omtrent samme størrelsesorden, når der forudsættes omtrent uændrede
renteforhold.
Den varige virkning for det offentlige af afskaffelsen af
hensættelsesafgiften fra og med 2006 skønnes til et provenutab på ca. 135
mio.
kr., når der anvendes samme forudsætninger som ved beregningen af den varige
virkning for det offentlige af de nye regnskabsprincipper.
Lovforslagets og de ændrede regnskabsprincippers
samlede økonomiske konsekvenser
De nye regnskabsprincipper og afskaffelsen af
hensættelsesafgiften indebærer samlet set et merprovenu for det offentlige på
ca. 2,5 mia. kr. i 2005.
Fra og med 2006 er den samlede virkning et årligt
provenutab. Dette provenutab kan ved det aktuelle lave renteniveau anslås til
i
størrelsesordenen 30 – 40 mio. kr. i de første år. Ved et højere
renteniveau
vil provenutabet blive større.
Gennem afskaffelsen af hensættelsesafgiften vil det
offentliges merprovenu af de ændrede regnskabsregler således blive
tilbageført
gradvist over en lang periode.
Den samlede varige virkning for det offentlige af de nye
regnskabsprincipper og afskaffelsen af hensættelsesafgiften skønnes meget
usikkert til et provenutab i størrelsesordenen 50 mio. kr.
Lovforslagets finansårs- og kommunevirkning
Lovforslagets finansårsvirkning i 2006 skønnes til et
provenutab på hensættelsesafgiften på ca. 125 mio. kr. og et merprovenu på
selskabsskatten på ca. 35 mio. kr.
Hensættelsesafgiften går alene til staten. Kommunernes
andel af merprovenuet på selskabsskatten er på ca. 5 mio. kr., der afregnes
første gang i 2009.
4. Administrative konsekvenser for stat, amter og
kommuner
Det skønnes, at implementeringen af lovforslaget vil
medføre engangsomkostninger for told- og skatteforvaltningen på 75.000 kr.
5. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
Den foreslåede afskaffelse af hensættelsesafgiften skønnes
at aflaste institutterne m.fl. med ca. 125 mio. kr. brutto i afgift og ca. 90
mio. kr. netto i 2006, jf. omtalen af forslagets økonomiske konsekvenser for
det offentlige.
Indførelsen af nye regnskabsprincipper skønnes at medføre
en ekstraordinær reduktion af hensættelser og nedskrivninger på 8 – 10
mia. kr.
og dermed en ekstra selskabsskattebelastning på ca. 2,5 mia. kr.
På kort sigt er der således tale om en meget stor ekstra
skattebetaling som følge af de ændrede regnskabsregler, der over en længere
årrække kompenseres gennem afskaffelsen af hensættelsesafgiften.
Det vurderes, at indførelsen af de nye regnskabsprincipper
og den foreslåede afskaffelse af hensættelsesafgiften vil have positive
økonomiske konsekvenser for institutterne m.fl. på meget langt sigt.
6. Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Lovforslaget betyder en administrativ lettelse for penge-
og realkreditinstitutterne og de finansieringsselskaber, der har valgt at
anvende reglerne om fradrag for de regnskabsmæssige nedskrivninger og
hensættelser.
Med afskaffelse af hensættelsesafgiften bortfalder kravet om, at de
pågældende
institutter m.v. årligt skal opgøre afgiftsgrundlaget, beregne afgiften og
indsende opgørelsen samt indbetale afgiftsbeløbet.
Forslaget har været sendt til Erhvervs- og
Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering med henblik på en
vurdering af, om forslaget skal forelægges et af Økonomi- og
Erhvervsministeriets virksomhedspaneler. Styrelsen vurderer ikke, at
forslaget
indeholder administrative konsekvenser i et omfang, der berettiger, at det
bliver forelagt et virksomhedspanel. Forslaget bør derfor ikke forelægges
Økonomi- og Erhvervsministeriets virksomhedspanel.
7. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser
8. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for
borgerne.
9. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
10. Høring
Lovforslaget har været på høring i Advokatrådet,
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Dansk Industri, Finansrådet, Finanstilsynet,
Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Foreningen Danske Revisorer,
Foreningen
Registrerede Revisorer, Frederiksberg Kommune, Københavns Kommune,
Kommunernes
Landsforening, Landbrugsraadet, Realkreditrådet, Skattechefforeningen,
Skatterevisorforeningen
og Told- og Skattestyrelsen.
Advokatrådet, Dansk Industri, Finanstilsynet, Foreningen af
Statsautoriserede Revisorer, Foreningen Danske Revisorer, Foreningen
Registrerede Revisorer, Kommunernes Landsforening, Landbrugsraadet,
Skatterevisorforeningen
og Told- og Skattestyrelsen har meddelt, at de ikke har bemærkninger til
lovforslaget.
Finansrådet og Realkreditrådet finder det
tilfredsstillende, at penge- og realkreditinstitutterne kompenseres for de
ændrede regnskabsprincipper via en afskaffelse af hensættelsesafgiften.
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd kan ikke støtte
lovforslaget. Man er ikke enig i håndhævelsen af skattestoppet og påpeger, at
pengeinstitutterne allerede er blev tilgodeset via nedsættelsen af
selskabsskattesatsen fra 30 til 28 pct. Det årlige provenutab på netto ca. 90
mio. kr. ved afskaffelse af hensættelsesafgiften kunne efter AE’s
opfattelse
have være anvendt på en bedre måde.
Kommentar:
Skattestoppet er et vigtigt element i
regeringens politik og det er gennemført med succes. For at sikre at der er
troværdighed om skattestoppet, er det væsentligt, at det overholdes
konsekvent.
Derfor skal der ske en neutralisering af merprovenuet som følge af ændrede
regnskabsprincipper. Det er regeringens opfattelse, at en afskaffelse af
hensættelsesafgiften er en relevant måde at gennemføre neutraliseringen på.
Lovforslaget har desuden været sendt til høring i
Finansministeriet, Justitsministeriet og Økonomi- og Erhvervsministeriet.
Samlet vurdering af lovforslagets konsekvenser
Positive
konsekvenser
Negative
konsekvenser
Økonomiske
konsekvenser for stat, amter og kommuner
Forslaget medfører et merprovenu på selskabsskatten på
ca. 35 mio. kr. i 2006
Forslaget medfører et provenutab på hensættelsesafgiften
på ca. 125 mio. kr. i 2006.
Administrative
konsekvenser for stat, amter og kommuner
Implementeringen skønnes at medføre engangsomkostninger
på 75.000 kr.
Økonomiske
konsekvenser for erhvervslivet
Forslaget medfører, at penge- og realkreditinstitutterne
m.fl. opnår en besparelse på ca. 90 mio. kr. netto i 2006. Forslaget vurderes
at have positive økonomiske konsekvenser for institutterne m.fl.
Administrative
konsekvenser for erhvervslivet
Med afskaffelse af hensættelsesafgiften bortfalder
kravet om, at penge- og realkreditinstitutterne og de finansieringsselskaber,
der har valgt at anvende reglerne om fradrag for de regnskabsmæssige
nedskrivninger
og hensættelser, årligt skal foretage en opgørelse af afgiftsgrundlaget, en
beregning af afgiften og indsendelse heraf samt indbetaling af
afgiftsbeløbet.
Miljømæssige
konsekvenser
Ingen
Ingen
Administrative
konsekvenser for borgerne
Ingen
Ingen
Forholdet til
EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
Bemærkninger til de enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Det foreslås, at afskaffe den særlige hensættelsesafgift,
som betales af penge- og realkreditinstitutter og visse
finansieringsselskaber.
Der kan i øvrigt henvises til de almindelige bemærkninger.
Til § 2
Det foreslås, at loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen
i Lovtidende. Endvidere foreslås det, at afskaffelsen af hensættelsesafgiften
skal have virkning fra og med afgiftsåret 2006. Det vil sige, at afskaffelsen
sker med virkning fra og med den afgift, der skulle have været betalt senest
den 15. juli 2006 på grundlag af saldoen på hensættelseskontoen pr. 1. januar
2006. Afskaffelsen betyder endvidere, at der fra og med afgiftsåret 2006 ikke
skal beregnes og offentliggøres en afgiftssats.
Bilag
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering
Lovforslaget
§ 1
I lov om påligningen af indkomstskat til staten (ligningsloven),
jf. lovbekendtgørelse nr. 887 af 20. september 2005, foretages følgende
ændring:
§ 17 E.
Penge- og realkreditinstitutter
m.v., der er omfattet af reglerne i kursgevinstlovens § 25, stk. 6,
og finansieringsselskaber, der efter kursgevinstlovens § 25,
stk. 7, har valgt at anvende reglerne i kursgevinstlovens § 25,
stk. 6, skal betale en afgift til statskassen af saldoen på instituttets
m.v. hensættelseskonto pr. l. januar i afgiftsåret. Afgiftsåret er det år,
hvor afgiften forfalder til betaling.
1.
§ 17 E
ophæves.
Stk. 2
. Ved
hensættelseskontoen forstås det regnskabsmæssige beløb, der pr. 1. januar
samlet er nedskrevet på udlån og hensat på garantier m.v. efter de
regnskabsretlige regler, som instituttet m.v. skal følge i henhold til
reglerne i kursgevinstlovens § 25, stk. 6 og 7.
Stk. 3.
Afgiftssatsen fastsættes en gang årligt og
beregnes som halvdelen af markedsrenten gange selskabsskattesatsen delt med
100, idet satsen opgøres med to decimaler. Som markedsrente anvendes den
beregnede gennemsnitsrente den 1. januar, jf. kursgevinstlovens § 38.
Told- og skatteforvaltningen offentliggør årets afgiftssats senest den 15.
januar i afgiftsåret.
Stk. 4.
Reglerne i opkrævningsloven om opkrævning,
rente, gebyrer, kontrol, inddrivelse og straf m.v. finder med de i
stk. 5 nævnte undtagelser anvendelse.
Stk. 5.
Instituttets m.v. årsregnskab for
regnskabsåret forud for afgiftsåret og instituttets m.v. specifikation af
hensættelseskonto
for udlån og garantier for regnskabsåret forud for afgiftsåret samt angivelse
af afgiftsgrundlaget og afgiftens størrelse skal indsendes til told- og
skatteforvaltningen
senest den 30. juni i afgiftsåret. Afgiften forfalder til betaling den 1.
juli i afgiftsåret med seneste rettidig betalingsdag den 15. i
forfaldsmåneden.
Stk. 6.
Told- og skatteforvaltningen skal genoptage
en afgiftsberegning, når den afgiftspligtige fremlægger nye oplysninger, som
kan medføre en ændret afgiftsberegning.
Lignende dokumenter
- Skriftlig fremsættelse (16. november 2005) - L 77 Retsinformation · 16. november 2005
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af ligningsloven (Afskaffelse af hensættelsesafgiften) Retsinformation · 16. marts 2006
- Forslag til Lov om ændring af ligningsloven Retsinformation · 10. november 2000
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af pensionsbeskatningsloven og andre skattelove (Mere smidige regler for pensionsopsparere, hensættelsesfradrag for kreditinstitutter, gældsinstrumenter og afkortning af kredittid ved ophævelse af visse pensionsordninger) Retsinformation · 24. september 2004
- Forslag til Lov om ændring af pensionsbeskatningsloven og andre skattelove (Mere smidige regler for pensionsopsparere, hensættelses- fradrag for kreditinstitutter, gældsinstrumenter og afkortning af kredittid ved ophævelse af visse pensionsordninger) Retsinformation · 5. november 2003
- Domstolens dom (Femte Afdeling) af 21. juni 2018. — Fidelity Funds m.fl. mod Skatteministeriet. EU-domme · 21. juni 2018