Betænkning over Forslag til lov om ændring af ligningsloven (Afskaffelse af hensættelsesafgiften)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 15. marts 2006
Betænkning
over
Forslag
til lov om ændring af ligningsloven
(Afskaffelse af hensættelsesafgiften)
[af
skatteministeren (Kristian Jensen)]
1. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 16. november 2005 og var til 1.
behandling den 1. december 2005. Lovforslaget blev efter 1. behandling
henvist
til behandling i Skatteudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 5 møder.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i
høring, og skatteministeren sendte den 6. oktober 2005 dette udkast til
udvalget, jf. alm. del – bilag 12. Den 17. november 2005 sendte
skatteministeren de indkomne høringssvar til udvalget. De indkomne
høringssvar
og skatteministerens kommentarer hertil er kort gengivet i lovforslagets
bemærkninger.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 23 spørgsmål til skatteministeren til
skriftlig besvarelse, som denne har besvaret med undtagelse af spørgsmål nr.
19-23. Disse spørgsmål forventes skatteministeren at besvare inden 2.
behandling af lovforslaget. Nogle af udvalgets spørgsmål og skatteministerens
svar herpå er optrykt som bilag 2 til betænkningen.
2. Indstillinger og politiske bemærkninger
Læs alt
Et
flertal
i
udvalget (V, DF og KF) indstiller lovforslaget til
vedtagelse uændret.
Dansk Folkepartis medlem af udvalget skal gøre opmærksom på, at
Dansk Folkeparti ved førstebehandlingen gav udtryk for, at pengene til
afskaffelse af hensættelsesafgiften kunne have været brugt til andre formål i
stedet. Dansk Folkeparti er siden blevet opmærksomt på og anerkender, at
lovforslaget er omfattet af aftalen om finansloven for 2006, som partiet
er part af. Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget støtter derfor
lovforslagets
vedtagelse.
Et
mindretal
i
udvalget (S, RV, SF og EL) indstiller lovforslaget til
forkastelse
ved
3. behandling.
Socialdemokratiets, Det
Radikale Venstres og Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget mener, at
lovforslaget har
som formål ene og alene at opretholde regeringens skattestop og det helt uden
hensyntagen til, om de foreslåede tiltag er fornuftige eller ej, og om
de hænger sammen med andre tiltag. Regeringen giver med
lovforslaget
skattelettelser til de store pengeinstitutter med den begrundelse, at
pengeinstitutterne fra 2005 har fået ændret opgørelsesprincipperne for
hensættelser til tab, således at pengeinstitutterne ikke kan
benytte store hensættelser til tab på udlån til at presse deres
skattebetalinger
ned.
Ændringerne betød
en stor engangsskat for pengeinstitutterne, men det betyder ikke, at
ændringerne
ikke var påkrævede eller rimelige. Hertil kommer, at nedsættelsen af
selskabsskatten fra 30 til 28 pct. har medført betydelige lettelser for
pengeinstitutterne, bl.a. fordi de ændrede og strammere regler for
international sambeskatning, der skulle finansiere nedsættelsen af
selskabsskatten, ikke påvirker pengeinstitutterne.
Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit Ataqatigiit
var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med
medlemmer
i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller
politiske udtalelser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i
betænkningen.
Kim Andersen (V)
Charlotte Antonsen (V)
Peter Christensen (V)
nfmd.
Lars Christian Lilleholt (V)
Torsten Schack Pedersen (V)
Mikkel Dencker (DF)
Colette L. Brix (DF)
Charlotte Dyremose (KF)
Jakob Axel Nielsen (KF)
Frode Sørensen (S)
René Skau Björnsson (S)
fmd.
Jens Peter Vernersen (S)
John Dyrby (S)
Lene Jensen (S)
Poul Erik Christensen (RV)
Morten Homann (SF)
Frank Aaen (EL)
Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit
Ataqatigiit havde ikke medlemmer i udvalget.
Folketingets sammensætning
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
52
Enhedslisten (EL)
6
Socialdemokratiet (S)
47
Siumut (SIU)
1
Dansk Folkeparti (DF)
24
Tjóðveldisflokkurin (TF)
1
Det Konservative Folkeparti (KF)
18
Fólkaflokkurin (FF)
1
Det Radikale Venstre (RV)
17
Inuit Ataqatigiit (IA)
1
Socialistisk Folkeparti (SF)
11
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 77
Bilagsnr.
Titel
1
Høringssvar, fra skatteministeren
2
Udkast til tidsplan for Skatteudvalgets behandling
lovforslaget
3
1. udkast til betænkning
4
2. udkast til betænkning
5
3. udkast til betænkning
6
4. udkast til betænkning
Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 77
Spm.nr.
Titel
1
Spm. om at bekræfte, at IAS-forordningen med bl.a.
ændrede værdiansættelsesprincipper for udlån, er en fornuftig og mere
retvisende måde at værdisætte udlån på, til skatteministeren, og ministerens
svar herpå
2
Spm. om, hvad ministeren mener med det, der anføres i
spalte 2 i den skriftlige fremsættelse den 16. november 2005, til
skatteministeren,
og ministerens svar herpå
3
Spm. om, hvor store skattelettelser de selskaber, der i
2005 har betalt hensættelsesafgift, har fået ved nedsættelse af
selskabsskatteprocenten fra 30 pct. til 28 pct., til skatteministeren, og
ministerens svar herpå
4
Spm. om, hvor mange pengeinstitutter der bliver ramt af
sambeskatningsreglerne, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
5
Spm. om pengeinstitutternes samlede gevinst af de
hensættelser der hidtil har kunnet fratrækkes med 30 pct. beskatning, til
skatteministeren, og ministerens svar herpå
6
Spm. om pengeinstitutternes gevinst af de overskydende
hensættelser, som bliver tilbageført på grund af nye regnskabsregler, til
skatteministeren, og ministerens svar herpå
7
Spm. om, hvor stor en merskat de selskaber, der for 2005
har betalt hensættelsesafgift, skal betale som følge af de skærpede regler
for international sambeskatning, til skatteministeren, og ministerens svar
herpå
8
Spm. om, hvorvidt begrænsningerne i hensættelserne til
tab bliver hos pengeinstitutterne som følge af de nye regnskabsregler, til
skatteministeren, og ministerens svar herpå
9
Spm. om antal skatteydere, der efter vedtagelsen af lov
nr. 457 af 9. juni 2004 har benyttet adgangen til fradrag for hensættelser
til urealiserede tab på debitorer, til skatteministeren, og ministerens svar
herpå
10
Spm. om, hvorvidt de finansieringsselskaber m.v., der ved
lov nr. 457 af 9. juni 2004 fik adgang til at fratrække hensættelser til tab
forventes, at nedsætte deres regnskabsmæssige hensættelser til tab på
debitorer
som følge af de nye regnskabsregler, til skatteministeren, og ministerens
svar herpå
11
Spm. om, hvorfor der gives yderligere skattelettelser i
form af bortfald af hensættelsesafgiften, jf. svar på spm. 3 og 4, til
skatteministeren, og ministerens svar herpå
12
Spm. om grundlaget for, at der gives de pågældende
pengeinstitutter yderligere skattelettelser i form af bortfald af
hensættelsesafgiften. jf. svar på spm. 5, til skatteministeren, og
ministerens svar herpå
13
Spm. om, hvorfor der er den forskel i skatteministeriets
skøn og oplysningerne fra Finanstilsynet, og om denne forskel giver anledning
til at genoverveje lovforslaget, jf. svar på spm. 8, til skatteministeren, og
ministerens svar herpå
14
Spm. om ministeren kan bekræfte, at netop de i
lovforslaget omfattede pengeinstitutter, der er børsnoterede, er store
brugere
af reglerne om gratisaktier i ligningslovens § 7, stk. 1, nr. 2, og
medarbejderobligationer i ligningslovens § 7, stk. 1, nr. 3, og ministerens
svar herpå
15
Spm. om muligheden for at tildele sine medarbejdere nogle
skattefrie goder, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
16
Spm. om oplysninger om omfanget af ordninger med
gratisaktier og medarbejderobligationer, til skatteministeren, og ministerens
svar herpå
17
Spm. om, hvor mange pengeinstitutter der har været
omfattet af hensættelsesafgiften, idet oplysningerne bedes givet for hver af
de 3 foregående år, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
18
Spm. om, hvor mange ansatte der er berørt af de 5 ordninger
og/eller størrelsen af de fradrag, som de pågældende pengeinstitutter har
vedrørende
de tildelte gratis aktier og gratis medarbejderobligationer, jf. svar på spm.
14 og 16, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
19
Spm. om at bekræfte, at det er en følge af reglerne for
medarbejderaktieordninger og lign. omfattet af ligningslovens §
7 a, stk. 1, nr. 2 og 3, at de
pågældende 5 pengeinstitutter i indkomståret 2004 har fået et skattemæssigt
fradrag på 115 mio. kr., jf. svar på spm. 18, til skatteministeren, og
ministerens svar herpå
20
Spm. om at oplyse, om der ved fremsættelse af
lovforslaget er taget hensyn til, at pengeinstitutternes brug af de
skattebegunstigede medarbejderaktieordninger er steget så kraftigt, jf. svar
på spm. 18, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
21
Spm. om at bekræfte, at specielt de mellemstore banker i
2005 væsentligt har forøget deres udskudte skatter, bl.a. vedrørende
urealiserede
avancer på aktier, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
22
Spm. om at oplyse, hvor mange pengeinstitutter der stadig
bruger realisationsprincippet for beskatning af avancer på aktier, til
skatteministeren,
og ministerens svar herpå
23
Spm. om, hvorvidt pengeinstitutterne m.v. fortsat
skattemæssigt skal indtægtsføre de pågældende beløb ved modtagelsen af de
pågældende provisioner og gebyrer, til skatteministeren, og ministerens svar
herpå
Bilag 2
Nogle af udvalgets spørgsmål til
skatteministeren og dennes svar herpå
Spørgsmålene og skatteministerens svar herpå er optrykt
efter ønske fra SF.
Spørgsmål 3:
Vil ministeren oplyse, hvor store skattelettelser, de selskaber,
der for 2005 har betalt hensættelsesafgift, har fået ved nedsættelse af
selskabsskatteprocenten fra 30 pct. til 28 pct.?
Svar:
Der foreligger endnu ikke oplysninger om selskabernes
indkomstskat (selskabsskat) for indkomståret 2005, da selvangivelserne først
indsendes i 2006.
For indkomståret 2004 kan selskabsskatten for de selskaber, der
betalte hensættelsesafgift, opgøres til ca. 7,3 mia. kr.
Beløbet inkluderer selskabsskatten for de selskaber, som de
afgiftspligtige var sambeskattet med i 2004, da der for sambeskatningsforhold
kun foreligger registerbaserede oplysninger om sambeskatningsforholdets
samlede
selskabsskat.
Beløbet omfatter
således
selskabsskat fra en række pengeinstitutter og realkreditselskaber, der drives
isoleret,
såvel som
selskabsskat fra finansielle koncerner, hvori pengeinstitutter og
realkreditselskaber
er sambeskattet med forsikringsselskaber, formueforvaltningsselskaber eller
andre typer finansiel virksomhed.
Med udgangspunkt i de 7,3 mia. kr. kan skattesatsnedsættelsen
fra 30 til 28 pct. for den nævnte kreds af selskaber skønnes at give en
skattelettelse på ca. 0,5 mia. kr.
Spørgsmål 4:
Som bekendt blev nedsættelsen af selskabsskatteprocenten fra 30
pct. til 28 pct. begrundet med skattestoppet, idet nedsættelsen skulle
kompensere den merskat, der var et resultat af lukning af huller i
sambeskatningsreglerne, ved gennemførelse af globalpuljeprincippet i
selskabsskattelovens §
31 A
ved lov nr. 426 af 6. juni 2005. Det bedes derfor oplyst, hvor meget de
pågældende pengeinstitutter bliver ramt af skærpelsen af
sambeskatningsreglerne. Dette bedes belyst ved oplysninger om, hvor mange af
de
pengeinstitutter m.v., der er omfattet af reglerne i kursgevinstlovens § 25,
stk. 6 og 7, og dermed betaler hensættelsesafgift, der for indkomståret 2003
og
2004 har været sambeskattet med udenlandske datterselskaber, samt den samlede
genbeskatningssaldo efter ligningslovens § 33 E, der var ultimo 2003 og 2004
for disse selskaber.
Svar:
Formålet med lov nr. 426 af 6. juni 2005 var at lukke et hul i
sambeskatningsreglerne.
Hullet gav udenlandsk kontrollerede koncerner med danske
datterselskaber mulighed for at omgå dansk skattebetaling ved at omplacere
udenlandske underskudsgivende aktiviteter til den danske sambeskatning.
Jeg redegjorde i forbindelse med behandlingen af lovforslaget
for, at det ikke var teknisk muligt alene at lukke hullet ved et kirurgisk
indgreb i skattelovgivningen.
Kun to store indgreb kunne lukke hullet effektivt: En total
afskaffelse af den internationale sambeskatning eller indførelse af
globalpuljeprincippet, og sidstnævnte vurderedes som det mindst indgribende.
Lukningen af hullet i sig selv medførte intet merprovenu, men
hindrer et utilsigtet provenutab i fremtiden.
Indførelsen af globalpuljeprincippet skønnedes derimod at
medføre et øget selskabsskatteprovenu på ca. 2 mia. kr. årligt og indebar
altså
en betydelig stramning ud over lukningen af hullet. Det var først og fremmest
danske selskaber, der havde valgt sambeskatning med underskudsgivende
udenlandske
datterselskaber, der blev ramt heraf.
Provenuet fra denne stramning skulle ifølge skattestoppet føres
tilbage i form af skattelettelser, og regeringen valgte så at nedsætte
selskabsskattesatsen fra 30 til 28 pct., hvilket gav skattelettelser til alle
danske selskaber.
Antallet af afgiftspligtige pengeinstitutter, der har været
sambeskattet med udenlandske datterselskaber for indkomståret 2004, var meget
beskedent, nemlig under 10 selskaber, og den samlede genbeskatningssaldo
vedrørende disse selskaber var ligeledes beskeden, nemlig under 100 mio. kr.
Selskaberne havde ikke indberetningspligt for sådanne oplysninger for 2003.
De beskedne genbeskatningssaldi indikerer, at pengeinstitutterne
kun i begrænset omfang har valgt (og fremover ville have valgt) sambeskatning
med underskudsgivende udenlandske datterselskaber m.v. under de gamle
sambeskatningsregler og således kun i beskedent omfang rammes af indførelsen
af
globalpuljeprincippet.
Derfor får de som alle andre selskaber, der ikke har været sambeskattet
med underskudsgivende udenlandske datterselskaber, skattelettelser i kraft
af,
at skattesatsen nedsattes fra 30 til 28 pct.
Spørgsmål 5:
Vil ministeren oplyse den samlede gevinst, pengeinstitutterne
har haft af, at de samlede hensættelser omfattet af kursgevinstlovens § 25,
stk. 6 og 7, ultimo 2004 kunne fratrækkes med 30 pct. beskatning, medens de
nu
i 2005 skal indtægtsføres under kun 28 pct. beskatning?
Svar:
Pengeinstitutternes samlede nedskrivninger (hensættelser) på
udlån udgjorde ultimo 2004 27,8 mia. kr. opgjort på baggrund af de tidligere
gældende regnskabsregler.
På det hensatte beløb lå ultimo 2004 en udskudt skat på 30 pct.,
dvs. 8,3 mia. kr. Opgjort ved skattesatsen på 28 pct. for indkomståret 2005
bliver den udskudte skat 7,8 mia. kr.
Nedsættelsen af satsen med 2 procentpoint har altså reduceret
pengeinstitutternes udskudte skat med ca. 0,5 mia. kr.
Reduktionen af den latente skat med 0,5 mia. kr. er en reel
gevinst for pengeinstitutterne, men reducerer dog kun den faktiske
skattebetaling,
hvis de 27,8 mia. kr. kommer til beskatning. Det kræver, at
pengeinstitutternes
samlede nedskrivninger reduceres i forhold til niveauet ultimo 2004 –
enten som
følge af mindre udlånsvolumen, lavere tab, eller som følge af de nye
regnskabsprincipper, jf. mit svar på spørgsmål 6.
Spørgsmål 6:
Vil ministeren oplyse, hvilken gevinst pengeinstitutterne har
haft af, at de overskydende hensættelser omfattet af kursgevinstlovens § 25,
stk. 6 og 7, ultimo 2004, som nu i 2005 bliver tilbageført på grund af nye
regnskabsregler,
kunne fratrækkes med 30 pct. beskatning, medens de nu i 2005 ved
tilbageførslen
skal indtægtsføres under kun 28 pct. beskatning?
Svar:
I forbindelse med fremsættelsen af L 77 blev det vurderet, at de
nye regnskabsprincipper har medført et fald i pengeinstitutternes samlede
nedskrivninger på 8 til 10 mia. kr. i løbet af 2004 og 2005.
Beregningsmæssigt er det ved provenuvurderingen lagt til grund,
at der er tale om en samlet reduktion på ca. 9 mia. kr., fordelt med 1 mia.
kr.
i 2004 og 8 mia. kr. i løbet af 2005, hvoraf den umiddelbare tilbageførsel
primo 2005 vurderes til ca. 7,3 mia. kr.
Med udgangspunkt i en reduktion på 8 mia. kr. i løbet af hele
2005 har satsnedsættelsen på 2 procentpoint i 2005 givet pengeinstitutterne
en
gevinst i form af en umiddelbar skattebesparelse på godt 150 mio. kr.
Spørgsmål 7:
Vil ministeren oplyse, hvor stor en merskat skønnes de
selskaber, der for 2005 har betalt hensættelsesafgift, at skulle betale som
følge af de skærpede regler for international sambeskatning i lov nr. 426 af
6.
juni 2005.
Svar:
Jeg skal henvise til mit svar på spørgsmål 4.
Spørgsmål 8:
Vil ministeren indhente et skøn fra Finanstilsynet over, hvor
omfattende begrænsningerne i hensættelserne til tab bliver hos
pengeinstitutterne som følge af de nye regnskabsregler? Skønnet bedes baseret
på de faktiske ændringer, der har kunnet konstateres i de halvårs- og
kvartalsregnskaber, der er indsendt til Finanstilsynet i 2005.
Svar:
Finanstilsynet har oplyst følgende, hvortil jeg skal henholde
mig:
»Med virkning fra 1. januar 2005 trådte nye regnskabsregler i
kraft for pengeinstitutterne. De nye regnskabsregler indebærer bl.a. en
ændring
af reglerne for værdiansættelse af pengeinstitutternes udlån. De nye danske
regnskabsregler for værdiansættelse af udlån er identiske med regelgrundlaget
i
de internationale regnskabsstandarder International Financial Reporting
Standards
(IFRS).
Pengeinstitutternes samlede nedskrivninger (hensættelser) på
udlån ultimo 2004 udgjorde 27,8 mia. kr. opgjort på baggrund af de tidligere
gældende regnskabsregler og 20,7 mia. kr. ultimo juni 2005 opgjort på
baggrund
af de nye regnskabsregler. Forskellen udgør således 7,1 mia. kr. Heraf
skyldes
0,7 mia. kr. nettotilbageførsler af tidligere foretagne nedskrivninger
(hensættelser) på udlån i første halvår 2005.
Virkningen af at overgå til de nye regnskabsregler pr. 1. januar
2005 kan hermed umiddelbart opgøres til 6,4 mia. kr. Dette beløb fremkommer
ved
at sammenligne pengeinstitutternes balancer pr. 31. december 2004, som var
opgjort efter de tidligere gældende regnskabsregler, med pengeinstitutternes
åbningsbalancer pr. 1. januar 2005, som er indberettet til Finanstilsynet i
april måned 2005. Disse åbningsbalancer er ikke reviderede. Tallene i disse
åbningsbalancer vil indgå i pengeinstitutternes årsrapporter for 2005.
Åbningsbalancerne vil således blive revideret i forbindelse med revisionen af
pengeinstitutternes 2005-årsrapporter.
Der vil således kunne forekomme korrektioner til de
åbningsbalancer, som er indberettet til Finanstilsynet i april måned 2005,
blandt andet som følge af revisionen af årsrapporterne for 2005.
Pengeinstitutternes endelige åbningsbalancer pr. 1. januar 2005 indeholdende
eventuelle korrektioner til de tidligere indberettede åbningsbalancer bliver
indberettet til Finanstilsynet samtidig med aflæggelsen af 2005-rapporterne,
hvilket sker senest i april måned 2006.
Det er Finanstilsynets vurdering, at de korrektioner, der måtte
blive foretaget i de tidligere indberettede åbningsbalancer samlet set
snarere
vil forøge end reducere beløbet på 6,4 mia. kr.
Finanstilsynet kan ikke på et pålideligt grundlag foretage et
beløbsmæssigt skøn over størrelsen af de eventuelle korrektioner af de
allerede
indberettede åbningsbalancer.«
Spørgsmål 9:
Vil ministeren oplyse, hvor mange skatteydere der efter
vedtagelsen af lov nr. 457 af 9. juni 2004 har benyttet adgangen til fradrag
for hensættelser til urealiserede tab på debitorer efter reglerne i
kursgevinstlovens § 25, stk. 7, og dermed betalt afgift efter ligningslovens
§
17 E? Der bedes herunder oplyst antallet af finansieringsselskaber m.v., den
indbetalte afgift for afgiftsåret 2004 og 2005 og dermed den samlede
hensættelse pr. 1. januar i året.
Svar:
Jeg kan oplyse, at 7 selskaber har benyttet den nævnte adgang,
og at deres samlede afgiftsbetaling i deres første mulige afgiftsår, nemlig
2005, var knap 0,5 mio. kr., svarende til et samlet afgiftsgrundlag på knap
100
mio. kr.
Spørgsmål 10:
Vil ministeren oplyse, om de finansieringsselskaber m.v., der
ved lov nr. 457 af 9. juni 2004 fik adgang til at fratrække hensættelser til
tab efter kursgevinstlovens § 25, stk. 7, forventes at nedsætte deres
regnskabsmæssige – og dermed skattemæssige – hensættelser til tab
på debitorer
som følge af de nye regnskabsregler?
Svar:
Finanstilsynet har oplyst følgende, hvortil jeg skal henholde
mig:
»Finansieringsselskaber m.v., der ved lov nr. 457 af 9. juni
2004 fik adgang til at fratrække nedskrivninger på udlån/hensættelser til
tab,
forventes ikke at nedsætte deres regnskabsmæssige og dermed skattemæssige
hensættelser til tab på debitorer som følge af de nye regnskabsregler for
pengeinstitutter
m.v.
Dette skyldes, at de nævnte finansieringsselskaber aflægger
regnskab efter årsregnskabsloven og derfor ikke er påvirket af de ændrede
regler for pengeinstitutter m.v.«
Spørgsmål 11:
I forlængelse af ministerens besvarelse af spm. 3 og 4, hvor det
fremgår, at de af nærværende lovforslag omhandlede pengeinstitutter har
opnået
årlige nettoskattelettelser på ½ mia. kr. som følge af nedsættelse af
selskabsskatten fra 30 pct. til 28 pct. og skærpelse af reglerne for
international sambeskatning, anmodes ministeren om at redegøre for grundlaget
for, at der gives de pågældende pengeinstitutter yderligere skattelettelser i
form af bortfald af hensættelsesafgiften?
Svar:
Grundlaget for, at der gives pengeinstitutterne skattelettelser
i form af bortfald af hensættelsesafgiften er følgende:
Fra 2005 er der indført nye regnskabsprincipper for
pengeinstitutter m.v. Disse indebærer en ændring af princippet for
værdiansættelse
af udlån. Som følge heraf skal pengeinstitutterne for regnskabsåret 2005
ekstraordinært tilbageføre foretagne nedskrivninger på udlån. På grund af
koblingen mellem skattereglerne og de regnskabsmæssige nedskrivninger på
udlån
medfører dette en højere selskabsskat for pengeinstitutterne.
Regeringens skattestop gælder i forhold til alle – også
pengeinstitutterne. Der er her tale om en øget skattebetaling, som kan føres
tilbage til ændrede EU-regler. Når der foreligger en sådan »tvingende grund«
til at forhøje en skat, har regeringen besluttet, at merprovenuet ubeskåret
skal anvendes til at sænke en anden skat eller afgift.
Her har regeringen besluttet, at merprovenuet skal anvendes til
at afskaffe hensættelsesafgiften.
Indførelsen af de nye regler for sambeskatning og nedsættelsen
af selskabsskattesatsen til 28 pct. er ikke indgået i beslutningsgrundlaget.
Det forhold, at pengeinstitutterne, jf. mine svar på spørgsmål
3, 4 og 5, har fået skattelettelser som følge heraf, er heller ikke indgået i
beslutningsgrundlaget.
Her var jo tale om en samlet, tilstræbt provenuneutral pakke,
som naturligt nok tenderede mod at øge skatten for de selskaber, som havde
benyttet de gamle regler for udenlandsk sambeskatning, og mindske skatten for
de selskaber, som ikke havde anvendt reglerne – og herunder altså
pengeinstitutterne.
Hvis vi med henvisning til pengeinstitutternes skattelettelser
havde besluttet ikke at afskaffe hensættelsesafgiften, ville vi reelt have
straffet pengeinstitutterne for ikke at have udnyttet de gamle, hullede
regler
for international sambeskatning.
Spørgsmål: 14
Kan ministeren bekræfte, at netop de i lovforslaget omfattede
pengeinstitutter, der er børsnoterede, er store brugere af reglerne om
gratisaktier i ligningslovens § 7, stk. 1, nr. 2, og medarbejderobligationer
i
ligningslovens § 7, stk. 1, nr. 3?
Svar:
Det bemærkes indledningsvist, at jeg ved besvarelsen har
forudsat, at det er reglerne i ligningslovens §
7 A, stk. 1, nr. 2 og 3, der spørges til
og ikke, som anført i spørgsmålet, ligningslovens § 7, stk. 1, nr. 2 og 3.
Det kan hverken be- eller afkræftes, hvorvidt de i lovforslaget
omfattede pengeinstitutter, der er børsnoterede, er større brugere af
reglerne
om gratisaktier i ligningslovens §
7 A,
stk. 1, nr. 2, og medarbejderobligationer i ligningslovens §
7 A, stk. 1, nr. 3, end andre
virksomheder, da der ikke foretages systematisk registrering af disse
oplysninger.
Jeg er generelt tilhænger af, at der tilvejebringes størst mulig
viden om de forskellige ordninger på Skatteministeriets område, herunder
naturligvis også om medarbejderaktier og -obligationer omfattet af
ligningslovens §
7 A.
Der er således allerede i Skatteministeriet iværksat
overvejelser om, hvorvidt det er muligt at foretage en samlet opgørelse af
omfanget af disse ordninger på baggrund af det indsendte materiale efter
ligningslovens §
7 A.
Overvejelserne er ikke afsluttet, da det blandt andet er nødvendigt at
foretage
en vurdering af, hvordan behandlingen af de indsendte oplysninger i givet
fald
kan tilrettelægges, og hvad dette vil betyde ressourcemæssigt.
Jeg kan dog oplyse, at SKAT, Store Selskaber – Kontrol, har
udvalgt 10 af de største pengeinstitutter og undersøgt, om disse har brugt
reglerne. 5 ud af de 10 undersøgte pengeinstitutter har indsendt oplysninger
om, at de har anvendt reglerne i ligningslovens §
7 A, stk. 1, nr. 2 og 3, inden for de
seneste tre indkomstår.
Spørgsmål 15:
Kan ministeren bekræfte, at de skattesubsidier, der er i
ordningerne om gratisaktier og medarbejderobligationer, hvor tildelingen er
skattefri for medarbejderne, men skattemæssigt er fradragsberettiget hos
arbejdsgiverne, ikke kun er en skattebegunstigelse af medarbejderne, men
reelt
er en støtte til arbejdsgiverne, der herved får mulighed for at tildele deres
medarbejdere nogle skattefrie goder, og således sparer på almindelige
lønstigninger?
Svar:
I spørgsmålet bliver jeg bedt om at bekræfte, at de såkaldte
gratisaktier og medarbejderobligationer reelt er en støtte til
arbejdsgiverne.
Spørgsmålet vedrører således ikke lovforslaget.
Tildeling af medarbejderaktier og -obligationer efter reglerne i
ligningslovens §
7 A
kan indgå i vederlagsaftaler mellem arbejdsgivere og ansatte på samme måde
som
alle andre personalegoder. Dette er en konsekvens af den frie aftaleret på
arbejdsmarkedet. Da medarbejderaktier og obligationer beskattes relativt
lempeligt – eventuelt slet ikke – vil de ansatte kunne få en
økonomisk gevinst
ved at lade denne form for aflønning træde i stedet for højere beskattet
kontantløn.
Det er tilfældet, når den ansatte
–
ved en nyansættelse
indgår aftale med den nye arbejdsgiver om, at retten til medarbejderaktier
m.v.
er en del af vederlaget,
–
ved forhandling om en
fremtidig lønstigning får tilsagn om, at en del af eller hele stigningen i
vederlaget skal bestå af retten til medarbejderaktier m.v., og når den
ansatte
–
genforhandler en
allerede indgået lønaftale med en arbejdsgiver, hvorefter den kontante
månedsløn
fremover f.eks. nedsættes med 10 pct. samtidig med, at den ansatte får ret
til
medarbejderaktier m.v.
Arbejdsgiveren har fradrag for driftsudgifter afholdt i
virksomheden, herunder lønudgifter. Udgifter ved udlodning af de såkaldte
gratisaktier og obligationer til medarbejderne anses for lønudgifter, og de
er
derfor fradragsberettigede. Den fradragsberettigede udgift opgøres som
værdien
af aktierne m.v., der udloddes. Arbejdsgiveren har endvidere fradrag for
afgiften på 45 pct. af den andel af obligationens værdi, der overstiger 4.700
kr. (i 2006) årligt til den ansatte.
Skattebegunstigelsen af den ansatte af tildelte
medarbejderaktier i forhold til kontantløn kan have betydning for
virksomhedens
muligheder for at tiltrække nye medarbejdere eller fastholde medarbejdere i
virksomheden. Endvidere vil virksomhedens tildeling af aktier give den
ansatte
medejerskab til virksomheden og kan dermed bidrage til at skabe et større
medansvar
hos den ansatte for virksomhedens resultater.
Det er min opfattelse, at tildeling af medarbejderaktier m.v.
kan bidrage til at motivere og engagere de ansatte og derigennem fremme
fornyelse og produktivitet i virksomhederne. Dette vil være til fordel for
både
de ansatte og virksomhederne.
Spørgsmål 16:
Da der ikke foreligger pålidelige oplysninger om omfanget af
ordninger med gratisaktier og medarbejderobligationer i regeringens rapport
om
frynsegoder, anmodes ministeren om at oplyse omfanget af disse ordninger for
pengeinstitutterne for 2004 på grundlag af indberetningen fra
pengeinstitutterne
til de skatteansættende myndigheder efter reglerne i ligningslovens §
7 A, stk. 5. Hvis der ikke findes
tilgængelig statistik herom, anmodes der om, at de pågældende oplysninger
bliver samlet for de 10 største pengeinstitutter.
Svar:
Der foreligger, som nævnt under besvarelsen af spørgsmål 14,
ingen tilgængelig statistik herom. Som tidligere oplyst har 5 af de 10
undersøgte pengeinstitutter gjort brug af reglerne. Af disse 5
pengeinstitutter
har 4 indsendt oplysninger om, at der er tildelt deres medarbejdere
gratisaktier eller gratis medarbejderobligationer i indkomståret 2004.
Spørgsmål 17:
Hvor mange pengeinstitutter har været omfattet af
hensættelsesafgiften, idet oplysningerne bedes givet for hvert af de 3
foregående år.
Svar:
SKAT kan oplyse, at
følgende antal pengeinstitutter var omfattet af reglen om hensættelsesafgift:
Indkomståret 2003
230
Indkomståret 2004
241
Indkomståret 2005
241
Spørgsmål 18:
I anledning af ministerens besvarelse af L 77, spm. 14 og 16,
hvor det oplyses, at 5 ud af de 10 største pengeinstitutter i 2004 har
tildelt
de ansatte gratis aktier og medarbejderobligationer omfattet af
ligningslovens
§
7 A, stk. 1, nr. 2
og 3, anmodes ministeren om – da der jo ikke foreligger nogen statistik
på
området – at oplyse, hvor mange ansatte der er berørt af de 5 ordninger
og/eller størrelsen af de fradrag, som de pågældende pengeinstitutter har
vedrørende
de tildelte gratis aktier og gratis medarbejderobligationer.
Svar:
SKAT kan oplyse, at i de 5 nævnte pengeinstitutter har i alt
15.333
medarbejdere fået tildelt
gratis aktier eller gratis medarbejderobligationer, jf. ligningslovens §
7 A, stk. 1, nr. 2 og 3, for et samlet
beløb på i alt
114.960.849
kr.
Lignende dokumenter
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af pensionsbeskatningsloven og andre skattelove (Mere smidige regler for pensionsopsparere, hensættelsesfradrag for kreditinstitutter, gældsinstrumenter og afkortning af kredittid ved ophævelse af visse pensionsordninger) Retsinformation · 24. september 2004
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af ligningsloven og forskellige andre love (Permanent boligjobordning, ophævelse af beskatningen af fri telefon og internet, afskaffelse af udligningsskatten og forhøjelse af beløbsgrænser for børneopsparing) Retsinformation · 21. april 2018
- Betænkning over Forslag til lov om ophævelse af fedtafgiftsloven og om ændring af lov om afgift af elektricitet, ligningsloven, personskatteloven med flere love (Ophævelse af fedtafgiftsloven, nedsættelse af elvarmeafgiften, lempeligere beskatning af udenlandsk indkomst, forhøjelse af bundskatten og nedsættelse af personfradraget m.v. – afgifts- og konkurrencepakken) Retsinformation · 14. december 2012
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af ligningsloven (Skattefrihed for kloakforsyningers udgifter til historiske tjenestemandspensioner) Retsinformation · 20. januar 2006
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af skattekontrolloven og lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v. (Digitalisering af regnskabsoplysninger, ophævelse af virksomheders underretningspligt og afskaffelse af kildeskattebøderne) Retsinformation · 3. december 2004
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, ligningsloven, lønsumsafgiftsloven og forskellige andre love (Skattefritagelse for avancer af selskabers unoterede porteføljeaktier og forhøjelse af lønsumsafgiften for den finansielle sektor) Retsinformation · 7. december 2012