Spring til indhold

Retsinformation

Betænkning over Forslag til lov om ændring af ligningsloven (Afskaffelse af hensættelsesafgiften)

2005/1 BTL 77Betænkning over lovforslagFolketinget16. marts 2006

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 15. marts 2006

Betænkning

over

Forslag

til lov om ændring af ligningsloven

(Afskaffelse af hensættelsesafgiften)

[af

skatteministeren (Kristian Jensen)]

1. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 16. november 2005 og var til 1.

behandling den 1. december 2005. Lovforslaget blev efter 1. behandling

henvist

til behandling i Skatteudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 5 møder.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i

høring, og skatteministeren sendte den 6. oktober 2005 dette udkast til

udvalget, jf. alm. del – bilag 12. Den 17. november 2005 sendte

skatteministeren de indkomne høringssvar til udvalget. De indkomne

høringssvar

og skatteministerens kommentarer hertil er kort gengivet i lovforslagets

bemærkninger.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 23 spørgsmål til skatteministeren til

skriftlig besvarelse, som denne har besvaret med undtagelse af spørgsmål nr.

19-23. Disse spørgsmål forventes skatteministeren at besvare inden 2.

behandling af lovforslaget. Nogle af udvalgets spørgsmål og skatteministerens

svar herpå er optrykt som bilag 2 til betænkningen.

2. Indstillinger og politiske bemærkninger

Læs alt

Et

flertal

i

udvalget (V, DF og KF) indstiller lovforslaget til

vedtagelse uændret.

Dansk Folkepartis medlem af udvalget skal gøre opmærksom på, at

Dansk Folkeparti ved førstebehandlingen gav udtryk for, at pengene til

afskaffelse af hensættelsesafgiften kunne have været brugt til andre formål i

stedet. Dansk Folkeparti er siden blevet opmærksomt på og anerkender, at

lovforslaget er omfattet af aftalen om finansloven for 2006, som partiet

er part af. Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget støtter derfor

lovforslagets

vedtagelse.

Et

mindretal

i

udvalget (S, RV, SF og EL) indstiller lovforslaget til

forkastelse

ved

3. behandling.

Socialdemokratiets, Det

Radikale Venstres og Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget mener, at

lovforslaget har

som formål ene og alene at opretholde regeringens skattestop og det helt uden

hensyntagen til, om de foreslåede tiltag er fornuftige eller ej, og om

de hænger sammen med andre tiltag. Regeringen giver med

lovforslaget

skattelettelser til de store pengeinstitutter med den begrundelse, at

pengeinstitutterne fra 2005 har fået ændret opgørelsesprincipperne for

hensættelser til tab, således at pengeinstitutterne ikke kan

benytte store hensættelser til tab på udlån til at presse deres

skattebetalinger

ned.

Ændringerne betød

en stor engangsskat for pengeinstitutterne, men det betyder ikke, at

ændringerne

ikke var påkrævede eller rimelige. Hertil kommer, at nedsættelsen af

selskabsskatten fra 30 til 28 pct. har medført betydelige lettelser for

pengeinstitutterne, bl.a. fordi de ændrede og strammere regler for

international sambeskatning, der skulle finansiere nedsættelsen af

selskabsskatten, ikke påvirker pengeinstitutterne.

Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit Ataqatigiit

var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med

medlemmer

i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller

politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i

betænkningen.

Kim Andersen (V)

Charlotte Antonsen (V)

Peter Christensen (V)

nfmd.

Lars Christian Lilleholt (V)

Torsten Schack Pedersen (V)

Mikkel Dencker (DF)

Colette L. Brix (DF)

Charlotte Dyremose (KF)

Jakob Axel Nielsen (KF)

Frode Sørensen (S)

René Skau Björnsson (S)

fmd.

Jens Peter Vernersen (S)

John Dyrby (S)

Lene Jensen (S)

Poul Erik Christensen (RV)

Morten Homann (SF)

Frank Aaen (EL)

Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit

Ataqatigiit havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

52

Enhedslisten (EL)

6

Socialdemokratiet (S)

47

Siumut (SIU)

1

Dansk Folkeparti (DF)

24

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

18

Fólkaflokkurin (FF)

1

Det Radikale Venstre (RV)

17

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

11

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 77

Bilagsnr.

Titel

1

Høringssvar, fra skatteministeren

2

Udkast til tidsplan for Skatteudvalgets behandling

lovforslaget

3

1. udkast til betænkning

4

2. udkast til betænkning

5

3. udkast til betænkning

6

4. udkast til betænkning

Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 77

Spm.nr.

Titel

1

Spm. om at bekræfte, at IAS-forordningen med bl.a.

ændrede værdiansættelsesprincipper for udlån, er en fornuftig og mere

retvisende måde at værdisætte udlån på, til skatteministeren, og ministerens

svar herpå

2

Spm. om, hvad ministeren mener med det, der anføres i

spalte 2 i den skriftlige fremsættelse den 16. november 2005, til

skatteministeren,

og ministerens svar herpå

3

Spm. om, hvor store skattelettelser de selskaber, der i

2005 har betalt hensættelsesafgift, har fået ved nedsættelse af

selskabsskatteprocenten fra 30 pct. til 28 pct., til skatteministeren, og

ministerens svar herpå

4

Spm. om, hvor mange pengeinstitutter der bliver ramt af

sambeskatningsreglerne, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

5

Spm. om pengeinstitutternes samlede gevinst af de

hensættelser der hidtil har kunnet fratrækkes med 30 pct. beskatning, til

skatteministeren, og ministerens svar herpå

6

Spm. om pengeinstitutternes gevinst af de overskydende

hensættelser, som bliver tilbageført på grund af nye regnskabsregler, til

skatteministeren, og ministerens svar herpå

7

Spm. om, hvor stor en merskat de selskaber, der for 2005

har betalt hensættelsesafgift, skal betale som følge af de skærpede regler

for international sambeskatning, til skatteministeren, og ministerens svar

herpå

8

Spm. om, hvorvidt begrænsningerne i hensættelserne til

tab bliver hos pengeinstitutterne som følge af de nye regnskabsregler, til

skatteministeren, og ministerens svar herpå

9

Spm. om antal skatteydere, der efter vedtagelsen af lov

nr. 457 af 9. juni 2004 har benyttet adgangen til fradrag for hensættelser

til urealiserede tab på debitorer, til skatteministeren, og ministerens svar

herpå

10

Spm. om, hvorvidt de finansieringsselskaber m.v., der ved

lov nr. 457 af 9. juni 2004 fik adgang til at fratrække hensættelser til tab

forventes, at nedsætte deres regnskabsmæssige hensættelser til tab på

debitorer

som følge af de nye regnskabsregler, til skatteministeren, og ministerens

svar herpå

11

Spm. om, hvorfor der gives yderligere skattelettelser i

form af bortfald af hensættelsesafgiften, jf. svar på spm. 3 og 4, til

skatteministeren, og ministerens svar herpå

12

Spm. om grundlaget for, at der gives de pågældende

pengeinstitutter yderligere skattelettelser i form af bortfald af

hensættelsesafgiften. jf. svar på spm. 5, til skatteministeren, og

ministerens svar herpå

13

Spm. om, hvorfor der er den forskel i skatteministeriets

skøn og oplysningerne fra Finanstilsynet, og om denne forskel giver anledning

til at genoverveje lovforslaget, jf. svar på spm. 8, til skatteministeren, og

ministerens svar herpå

14

Spm. om ministeren kan bekræfte, at netop de i

lovforslaget omfattede pengeinstitutter, der er børsnoterede, er store

brugere

af reglerne om gratisaktier i ligningslovens § 7, stk. 1, nr. 2, og

medarbejderobligationer i ligningslovens § 7, stk. 1, nr. 3, og ministerens

svar herpå

15

Spm. om muligheden for at tildele sine medarbejdere nogle

skattefrie goder, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

16

Spm. om oplysninger om omfanget af ordninger med

gratisaktier og medarbejderobligationer, til skatteministeren, og ministerens

svar herpå

17

Spm. om, hvor mange pengeinstitutter der har været

omfattet af hensættelsesafgiften, idet oplysningerne bedes givet for hver af

de 3 foregående år, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

18

Spm. om, hvor mange ansatte der er berørt af de 5 ordninger

og/eller størrelsen af de fradrag, som de pågældende pengeinstitutter har

vedrørende

de tildelte gratis aktier og gratis medarbejderobligationer, jf. svar på spm.

14 og 16, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

19

Spm. om at bekræfte, at det er en følge af reglerne for

medarbejderaktieordninger og lign. omfattet af ligningslovens §

7 a, stk. 1, nr. 2 og 3, at de

pågældende 5 pengeinstitutter i indkomståret 2004 har fået et skattemæssigt

fradrag på 115 mio. kr., jf. svar på spm. 18, til skatteministeren, og

ministerens svar herpå

20

Spm. om at oplyse, om der ved fremsættelse af

lovforslaget er taget hensyn til, at pengeinstitutternes brug af de

skattebegunstigede medarbejderaktieordninger er steget så kraftigt, jf. svar

på spm. 18, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

21

Spm. om at bekræfte, at specielt de mellemstore banker i

2005 væsentligt har forøget deres udskudte skatter, bl.a. vedrørende

urealiserede

avancer på aktier, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

22

Spm. om at oplyse, hvor mange pengeinstitutter der stadig

bruger realisationsprincippet for beskatning af avancer på aktier, til

skatteministeren,

og ministerens svar herpå

23

Spm. om, hvorvidt pengeinstitutterne m.v. fortsat

skattemæssigt skal indtægtsføre de pågældende beløb ved modtagelsen af de

pågældende provisioner og gebyrer, til skatteministeren, og ministerens svar

herpå

Bilag 2

Nogle af udvalgets spørgsmål til

skatteministeren og dennes svar herpå

Spørgsmålene og skatteministerens svar herpå er optrykt

efter ønske fra SF.

Spørgsmål 3:

Vil ministeren oplyse, hvor store skattelettelser, de selskaber,

der for 2005 har betalt hensættelsesafgift, har fået ved nedsættelse af

selskabsskatteprocenten fra 30 pct. til 28 pct.?

Svar:

Der foreligger endnu ikke oplysninger om selskabernes

indkomstskat (selskabsskat) for indkomståret 2005, da selvangivelserne først

indsendes i 2006.

For indkomståret 2004 kan selskabsskatten for de selskaber, der

betalte hensættelsesafgift, opgøres til ca. 7,3 mia. kr.

Beløbet inkluderer selskabsskatten for de selskaber, som de

afgiftspligtige var sambeskattet med i 2004, da der for sambeskatningsforhold

kun foreligger registerbaserede oplysninger om sambeskatningsforholdets

samlede

selskabsskat.

Beløbet omfatter

således

selskabsskat fra en række pengeinstitutter og realkreditselskaber, der drives

isoleret,

såvel som

selskabsskat fra finansielle koncerner, hvori pengeinstitutter og

realkreditselskaber

er sambeskattet med forsikringsselskaber, formueforvaltningsselskaber eller

andre typer finansiel virksomhed.

Med udgangspunkt i de 7,3 mia. kr. kan skattesatsnedsættelsen

fra 30 til 28 pct. for den nævnte kreds af selskaber skønnes at give en

skattelettelse på ca. 0,5 mia. kr.

Spørgsmål 4:

Som bekendt blev nedsættelsen af selskabsskatteprocenten fra 30

pct. til 28 pct. begrundet med skattestoppet, idet nedsættelsen skulle

kompensere den merskat, der var et resultat af lukning af huller i

sambeskatningsreglerne, ved gennemførelse af globalpuljeprincippet i

selskabsskattelovens §

31 A

ved lov nr. 426 af 6. juni 2005. Det bedes derfor oplyst, hvor meget de

pågældende pengeinstitutter bliver ramt af skærpelsen af

sambeskatningsreglerne. Dette bedes belyst ved oplysninger om, hvor mange af

de

pengeinstitutter m.v., der er omfattet af reglerne i kursgevinstlovens § 25,

stk. 6 og 7, og dermed betaler hensættelsesafgift, der for indkomståret 2003

og

2004 har været sambeskattet med udenlandske datterselskaber, samt den samlede

genbeskatningssaldo efter ligningslovens § 33 E, der var ultimo 2003 og 2004

for disse selskaber.

Svar:

Formålet med lov nr. 426 af 6. juni 2005 var at lukke et hul i

sambeskatningsreglerne.

Hullet gav udenlandsk kontrollerede koncerner med danske

datterselskaber mulighed for at omgå dansk skattebetaling ved at omplacere

udenlandske underskudsgivende aktiviteter til den danske sambeskatning.

Jeg redegjorde i forbindelse med behandlingen af lovforslaget

for, at det ikke var teknisk muligt alene at lukke hullet ved et kirurgisk

indgreb i skattelovgivningen.

Kun to store indgreb kunne lukke hullet effektivt: En total

afskaffelse af den internationale sambeskatning eller indførelse af

globalpuljeprincippet, og sidstnævnte vurderedes som det mindst indgribende.

Lukningen af hullet i sig selv medførte intet merprovenu, men

hindrer et utilsigtet provenutab i fremtiden.

Indførelsen af globalpuljeprincippet skønnedes derimod at

medføre et øget selskabsskatteprovenu på ca. 2 mia. kr. årligt og indebar

altså

en betydelig stramning ud over lukningen af hullet. Det var først og fremmest

danske selskaber, der havde valgt sambeskatning med underskudsgivende

udenlandske

datterselskaber, der blev ramt heraf.

Provenuet fra denne stramning skulle ifølge skattestoppet føres

tilbage i form af skattelettelser, og regeringen valgte så at nedsætte

selskabsskattesatsen fra 30 til 28 pct., hvilket gav skattelettelser til alle

danske selskaber.

Antallet af afgiftspligtige pengeinstitutter, der har været

sambeskattet med udenlandske datterselskaber for indkomståret 2004, var meget

beskedent, nemlig under 10 selskaber, og den samlede genbeskatningssaldo

vedrørende disse selskaber var ligeledes beskeden, nemlig under 100 mio. kr.

Selskaberne havde ikke indberetningspligt for sådanne oplysninger for 2003.

De beskedne genbeskatningssaldi indikerer, at pengeinstitutterne

kun i begrænset omfang har valgt (og fremover ville have valgt) sambeskatning

med underskudsgivende udenlandske datterselskaber m.v. under de gamle

sambeskatningsregler og således kun i beskedent omfang rammes af indførelsen

af

globalpuljeprincippet.

Derfor får de som alle andre selskaber, der ikke har været sambeskattet

med underskudsgivende udenlandske datterselskaber, skattelettelser i kraft

af,

at skattesatsen nedsattes fra 30 til 28 pct.

Spørgsmål 5:

Vil ministeren oplyse den samlede gevinst, pengeinstitutterne

har haft af, at de samlede hensættelser omfattet af kursgevinstlovens § 25,

stk. 6 og 7, ultimo 2004 kunne fratrækkes med 30 pct. beskatning, medens de

nu

i 2005 skal indtægtsføres under kun 28 pct. beskatning?

Svar:

Pengeinstitutternes samlede nedskrivninger (hensættelser) på

udlån udgjorde ultimo 2004 27,8 mia. kr. opgjort på baggrund af de tidligere

gældende regnskabsregler.

På det hensatte beløb lå ultimo 2004 en udskudt skat på 30 pct.,

dvs. 8,3 mia. kr. Opgjort ved skattesatsen på 28 pct. for indkomståret 2005

bliver den udskudte skat 7,8 mia. kr.

Nedsættelsen af satsen med 2 procentpoint har altså reduceret

pengeinstitutternes udskudte skat med ca. 0,5 mia. kr.

Reduktionen af den latente skat med 0,5 mia. kr. er en reel

gevinst for pengeinstitutterne, men reducerer dog kun den faktiske

skattebetaling,

hvis de 27,8 mia. kr. kommer til beskatning. Det kræver, at

pengeinstitutternes

samlede nedskrivninger reduceres i forhold til niveauet ultimo 2004 –

enten som

følge af mindre udlånsvolumen, lavere tab, eller som følge af de nye

regnskabsprincipper, jf. mit svar på spørgsmål 6.

Spørgsmål 6:

Vil ministeren oplyse, hvilken gevinst pengeinstitutterne har

haft af, at de overskydende hensættelser omfattet af kursgevinstlovens § 25,

stk. 6 og 7, ultimo 2004, som nu i 2005 bliver tilbageført på grund af nye

regnskabsregler,

kunne fratrækkes med 30 pct. beskatning, medens de nu i 2005 ved

tilbageførslen

skal indtægtsføres under kun 28 pct. beskatning?

Svar:

I forbindelse med fremsættelsen af L 77 blev det vurderet, at de

nye regnskabsprincipper har medført et fald i pengeinstitutternes samlede

nedskrivninger på 8 til 10 mia. kr. i løbet af 2004 og 2005.

Beregningsmæssigt er det ved provenuvurderingen lagt til grund,

at der er tale om en samlet reduktion på ca. 9 mia. kr., fordelt med 1 mia.

kr.

i 2004 og 8 mia. kr. i løbet af 2005, hvoraf den umiddelbare tilbageførsel

primo 2005 vurderes til ca. 7,3 mia. kr.

Med udgangspunkt i en reduktion på 8 mia. kr. i løbet af hele

2005 har satsnedsættelsen på 2 procentpoint i 2005 givet pengeinstitutterne

en

gevinst i form af en umiddelbar skattebesparelse på godt 150 mio. kr.

Spørgsmål 7:

Vil ministeren oplyse, hvor stor en merskat skønnes de

selskaber, der for 2005 har betalt hensættelsesafgift, at skulle betale som

følge af de skærpede regler for international sambeskatning i lov nr. 426 af

6.

juni 2005.

Svar:

Jeg skal henvise til mit svar på spørgsmål 4.

Spørgsmål 8:

Vil ministeren indhente et skøn fra Finanstilsynet over, hvor

omfattende begrænsningerne i hensættelserne til tab bliver hos

pengeinstitutterne som følge af de nye regnskabsregler? Skønnet bedes baseret

på de faktiske ændringer, der har kunnet konstateres i de halvårs- og

kvartalsregnskaber, der er indsendt til Finanstilsynet i 2005.

Svar:

Finanstilsynet har oplyst følgende, hvortil jeg skal henholde

mig:

»Med virkning fra 1. januar 2005 trådte nye regnskabsregler i

kraft for pengeinstitutterne. De nye regnskabsregler indebærer bl.a. en

ændring

af reglerne for værdiansættelse af pengeinstitutternes udlån. De nye danske

regnskabsregler for værdiansættelse af udlån er identiske med regelgrundlaget

i

de internationale regnskabsstandarder International Financial Reporting

Standards

(IFRS).

Pengeinstitutternes samlede nedskrivninger (hensættelser) på

udlån ultimo 2004 udgjorde 27,8 mia. kr. opgjort på baggrund af de tidligere

gældende regnskabsregler og 20,7 mia. kr. ultimo juni 2005 opgjort på

baggrund

af de nye regnskabsregler. Forskellen udgør således 7,1 mia. kr. Heraf

skyldes

0,7 mia. kr. nettotilbageførsler af tidligere foretagne nedskrivninger

(hensættelser) på udlån i første halvår 2005.

Virkningen af at overgå til de nye regnskabsregler pr. 1. januar

2005 kan hermed umiddelbart opgøres til 6,4 mia. kr. Dette beløb fremkommer

ved

at sammenligne pengeinstitutternes balancer pr. 31. december 2004, som var

opgjort efter de tidligere gældende regnskabsregler, med pengeinstitutternes

åbningsbalancer pr. 1. januar 2005, som er indberettet til Finanstilsynet i

april måned 2005. Disse åbningsbalancer er ikke reviderede. Tallene i disse

åbningsbalancer vil indgå i pengeinstitutternes årsrapporter for 2005.

Åbningsbalancerne vil således blive revideret i forbindelse med revisionen af

pengeinstitutternes 2005-årsrapporter.

Der vil således kunne forekomme korrektioner til de

åbningsbalancer, som er indberettet til Finanstilsynet i april måned 2005,

blandt andet som følge af revisionen af årsrapporterne for 2005.

Pengeinstitutternes endelige åbningsbalancer pr. 1. januar 2005 indeholdende

eventuelle korrektioner til de tidligere indberettede åbningsbalancer bliver

indberettet til Finanstilsynet samtidig med aflæggelsen af 2005-rapporterne,

hvilket sker senest i april måned 2006.

Det er Finanstilsynets vurdering, at de korrektioner, der måtte

blive foretaget i de tidligere indberettede åbningsbalancer samlet set

snarere

vil forøge end reducere beløbet på 6,4 mia. kr.

Finanstilsynet kan ikke på et pålideligt grundlag foretage et

beløbsmæssigt skøn over størrelsen af de eventuelle korrektioner af de

allerede

indberettede åbningsbalancer.«

Spørgsmål 9:

Vil ministeren oplyse, hvor mange skatteydere der efter

vedtagelsen af lov nr. 457 af 9. juni 2004 har benyttet adgangen til fradrag

for hensættelser til urealiserede tab på debitorer efter reglerne i

kursgevinstlovens § 25, stk. 7, og dermed betalt afgift efter ligningslovens

§

17 E? Der bedes herunder oplyst antallet af finansieringsselskaber m.v., den

indbetalte afgift for afgiftsåret 2004 og 2005 og dermed den samlede

hensættelse pr. 1. januar i året.

Svar:

Jeg kan oplyse, at 7 selskaber har benyttet den nævnte adgang,

og at deres samlede afgiftsbetaling i deres første mulige afgiftsår, nemlig

2005, var knap 0,5 mio. kr., svarende til et samlet afgiftsgrundlag på knap

100

mio. kr.

Spørgsmål 10:

Vil ministeren oplyse, om de finansieringsselskaber m.v., der

ved lov nr. 457 af 9. juni 2004 fik adgang til at fratrække hensættelser til

tab efter kursgevinstlovens § 25, stk. 7, forventes at nedsætte deres

regnskabsmæssige – og dermed skattemæssige – hensættelser til tab

på debitorer

som følge af de nye regnskabsregler?

Svar:

Finanstilsynet har oplyst følgende, hvortil jeg skal henholde

mig:

»Finansieringsselskaber m.v., der ved lov nr. 457 af 9. juni

2004 fik adgang til at fratrække nedskrivninger på udlån/hensættelser til

tab,

forventes ikke at nedsætte deres regnskabsmæssige og dermed skattemæssige

hensættelser til tab på debitorer som følge af de nye regnskabsregler for

pengeinstitutter

m.v.

Dette skyldes, at de nævnte finansieringsselskaber aflægger

regnskab efter årsregnskabsloven og derfor ikke er påvirket af de ændrede

regler for pengeinstitutter m.v.«

Spørgsmål 11:

I forlængelse af ministerens besvarelse af spm. 3 og 4, hvor det

fremgår, at de af nærværende lovforslag omhandlede pengeinstitutter har

opnået

årlige nettoskattelettelser på ½ mia. kr. som følge af nedsættelse af

selskabsskatten fra 30 pct. til 28 pct. og skærpelse af reglerne for

international sambeskatning, anmodes ministeren om at redegøre for grundlaget

for, at der gives de pågældende pengeinstitutter yderligere skattelettelser i

form af bortfald af hensættelsesafgiften?

Svar:

Grundlaget for, at der gives pengeinstitutterne skattelettelser

i form af bortfald af hensættelsesafgiften er følgende:

Fra 2005 er der indført nye regnskabsprincipper for

pengeinstitutter m.v. Disse indebærer en ændring af princippet for

værdiansættelse

af udlån. Som følge heraf skal pengeinstitutterne for regnskabsåret 2005

ekstraordinært tilbageføre foretagne nedskrivninger på udlån. På grund af

koblingen mellem skattereglerne og de regnskabsmæssige nedskrivninger på

udlån

medfører dette en højere selskabsskat for pengeinstitutterne.

Regeringens skattestop gælder i forhold til alle – også

pengeinstitutterne. Der er her tale om en øget skattebetaling, som kan føres

tilbage til ændrede EU-regler. Når der foreligger en sådan »tvingende grund«

til at forhøje en skat, har regeringen besluttet, at merprovenuet ubeskåret

skal anvendes til at sænke en anden skat eller afgift.

Her har regeringen besluttet, at merprovenuet skal anvendes til

at afskaffe hensættelsesafgiften.

Indførelsen af de nye regler for sambeskatning og nedsættelsen

af selskabsskattesatsen til 28 pct. er ikke indgået i beslutningsgrundlaget.

Det forhold, at pengeinstitutterne, jf. mine svar på spørgsmål

3, 4 og 5, har fået skattelettelser som følge heraf, er heller ikke indgået i

beslutningsgrundlaget.

Her var jo tale om en samlet, tilstræbt provenuneutral pakke,

som naturligt nok tenderede mod at øge skatten for de selskaber, som havde

benyttet de gamle regler for udenlandsk sambeskatning, og mindske skatten for

de selskaber, som ikke havde anvendt reglerne – og herunder altså

pengeinstitutterne.

Hvis vi med henvisning til pengeinstitutternes skattelettelser

havde besluttet ikke at afskaffe hensættelsesafgiften, ville vi reelt have

straffet pengeinstitutterne for ikke at have udnyttet de gamle, hullede

regler

for international sambeskatning.

Spørgsmål: 14

Kan ministeren bekræfte, at netop de i lovforslaget omfattede

pengeinstitutter, der er børsnoterede, er store brugere af reglerne om

gratisaktier i ligningslovens § 7, stk. 1, nr. 2, og medarbejderobligationer

i

ligningslovens § 7, stk. 1, nr. 3?

Svar:

Det bemærkes indledningsvist, at jeg ved besvarelsen har

forudsat, at det er reglerne i ligningslovens §

7 A, stk. 1, nr. 2 og 3, der spørges til

og ikke, som anført i spørgsmålet, ligningslovens § 7, stk. 1, nr. 2 og 3.

Det kan hverken be- eller afkræftes, hvorvidt de i lovforslaget

omfattede pengeinstitutter, der er børsnoterede, er større brugere af

reglerne

om gratisaktier i ligningslovens §

7 A,

stk. 1, nr. 2, og medarbejderobligationer i ligningslovens §

7 A, stk. 1, nr. 3, end andre

virksomheder, da der ikke foretages systematisk registrering af disse

oplysninger.

Jeg er generelt tilhænger af, at der tilvejebringes størst mulig

viden om de forskellige ordninger på Skatteministeriets område, herunder

naturligvis også om medarbejderaktier og -obligationer omfattet af

ligningslovens §

7 A.

Der er således allerede i Skatteministeriet iværksat

overvejelser om, hvorvidt det er muligt at foretage en samlet opgørelse af

omfanget af disse ordninger på baggrund af det indsendte materiale efter

ligningslovens §

7 A.

Overvejelserne er ikke afsluttet, da det blandt andet er nødvendigt at

foretage

en vurdering af, hvordan behandlingen af de indsendte oplysninger i givet

fald

kan tilrettelægges, og hvad dette vil betyde ressourcemæssigt.

Jeg kan dog oplyse, at SKAT, Store Selskaber – Kontrol, har

udvalgt 10 af de største pengeinstitutter og undersøgt, om disse har brugt

reglerne. 5 ud af de 10 undersøgte pengeinstitutter har indsendt oplysninger

om, at de har anvendt reglerne i ligningslovens §

7 A, stk. 1, nr. 2 og 3, inden for de

seneste tre indkomstår.

Spørgsmål 15:

Kan ministeren bekræfte, at de skattesubsidier, der er i

ordningerne om gratisaktier og medarbejderobligationer, hvor tildelingen er

skattefri for medarbejderne, men skattemæssigt er fradragsberettiget hos

arbejdsgiverne, ikke kun er en skattebegunstigelse af medarbejderne, men

reelt

er en støtte til arbejdsgiverne, der herved får mulighed for at tildele deres

medarbejdere nogle skattefrie goder, og således sparer på almindelige

lønstigninger?

Svar:

I spørgsmålet bliver jeg bedt om at bekræfte, at de såkaldte

gratisaktier og medarbejderobligationer reelt er en støtte til

arbejdsgiverne.

Spørgsmålet vedrører således ikke lovforslaget.

Tildeling af medarbejderaktier og -obligationer efter reglerne i

ligningslovens §

7 A

kan indgå i vederlagsaftaler mellem arbejdsgivere og ansatte på samme måde

som

alle andre personalegoder. Dette er en konsekvens af den frie aftaleret på

arbejdsmarkedet. Da medarbejderaktier og obligationer beskattes relativt

lempeligt – eventuelt slet ikke – vil de ansatte kunne få en

økonomisk gevinst

ved at lade denne form for aflønning træde i stedet for højere beskattet

kontantløn.

Det er tilfældet, når den ansatte

–

ved en nyansættelse

indgår aftale med den nye arbejdsgiver om, at retten til medarbejderaktier

m.v.

er en del af vederlaget,

–

ved forhandling om en

fremtidig lønstigning får tilsagn om, at en del af eller hele stigningen i

vederlaget skal bestå af retten til medarbejderaktier m.v., og når den

ansatte

–

genforhandler en

allerede indgået lønaftale med en arbejdsgiver, hvorefter den kontante

månedsløn

fremover f.eks. nedsættes med 10 pct. samtidig med, at den ansatte får ret

til

medarbejderaktier m.v.

Arbejdsgiveren har fradrag for driftsudgifter afholdt i

virksomheden, herunder lønudgifter. Udgifter ved udlodning af de såkaldte

gratisaktier og obligationer til medarbejderne anses for lønudgifter, og de

er

derfor fradragsberettigede. Den fradragsberettigede udgift opgøres som

værdien

af aktierne m.v., der udloddes. Arbejdsgiveren har endvidere fradrag for

afgiften på 45 pct. af den andel af obligationens værdi, der overstiger 4.700

kr. (i 2006) årligt til den ansatte.

Skattebegunstigelsen af den ansatte af tildelte

medarbejderaktier i forhold til kontantløn kan have betydning for

virksomhedens

muligheder for at tiltrække nye medarbejdere eller fastholde medarbejdere i

virksomheden. Endvidere vil virksomhedens tildeling af aktier give den

ansatte

medejerskab til virksomheden og kan dermed bidrage til at skabe et større

medansvar

hos den ansatte for virksomhedens resultater.

Det er min opfattelse, at tildeling af medarbejderaktier m.v.

kan bidrage til at motivere og engagere de ansatte og derigennem fremme

fornyelse og produktivitet i virksomhederne. Dette vil være til fordel for

både

de ansatte og virksomhederne.

Spørgsmål 16:

Da der ikke foreligger pålidelige oplysninger om omfanget af

ordninger med gratisaktier og medarbejderobligationer i regeringens rapport

om

frynsegoder, anmodes ministeren om at oplyse omfanget af disse ordninger for

pengeinstitutterne for 2004 på grundlag af indberetningen fra

pengeinstitutterne

til de skatteansættende myndigheder efter reglerne i ligningslovens §

7 A, stk. 5. Hvis der ikke findes

tilgængelig statistik herom, anmodes der om, at de pågældende oplysninger

bliver samlet for de 10 største pengeinstitutter.

Svar:

Der foreligger, som nævnt under besvarelsen af spørgsmål 14,

ingen tilgængelig statistik herom. Som tidligere oplyst har 5 af de 10

undersøgte pengeinstitutter gjort brug af reglerne. Af disse 5

pengeinstitutter

har 4 indsendt oplysninger om, at der er tildelt deres medarbejdere

gratisaktier eller gratis medarbejderobligationer i indkomståret 2004.

Spørgsmål 17:

Hvor mange pengeinstitutter har været omfattet af

hensættelsesafgiften, idet oplysningerne bedes givet for hvert af de 3

foregående år.

Svar:

SKAT kan oplyse, at

følgende antal pengeinstitutter var omfattet af reglen om hensættelsesafgift:

Indkomståret 2003

230

Indkomståret 2004

241

Indkomståret 2005

241

Spørgsmål 18:

I anledning af ministerens besvarelse af L 77, spm. 14 og 16,

hvor det oplyses, at 5 ud af de 10 største pengeinstitutter i 2004 har

tildelt

de ansatte gratis aktier og medarbejderobligationer omfattet af

ligningslovens

§

7 A, stk. 1, nr. 2

og 3, anmodes ministeren om – da der jo ikke foreligger nogen statistik

på

området – at oplyse, hvor mange ansatte der er berørt af de 5 ordninger

og/eller størrelsen af de fradrag, som de pågældende pengeinstitutter har

vedrørende

de tildelte gratis aktier og gratis medarbejderobligationer.

Svar:

SKAT kan oplyse, at i de 5 nævnte pengeinstitutter har i alt

15.333

medarbejdere fået tildelt

gratis aktier eller gratis medarbejderobligationer, jf. ligningslovens §

7 A, stk. 1, nr. 2 og 3, for et samlet

beløb på i alt

114.960.849

kr.

Lignende dokumenter