Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til Lov om ændring af lov om påligningen af indkomstskat til staten (ligningsloven) og lov om indkomstskat for personer m.v. (personskatteloven) (Fremrykning af lavere skat på arbejdsindkomst)

2003/1 LSF 185Lovforslag som fremsatSkatteministeriet17. marts 2004

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 17. marts 2004 af

skatteministeren (Svend Erik Hovmand)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om påligningen af indkomstskat til

staten (ligningsloven) og lov om indkomstskat for

personer m.v. (personskatteloven)

(Fremrykning af lavere skat på arbejdsindkomst)

§ 1

I lov om påligningen af indkomstskat til staten

(ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 791 af 17. september 2002, som

ændret bl.a. ved § 2 i lov nr. 442 af 10. juni 2003 og senest ved

§ 3

i lov nr. 151 af 15. marts 2004, foretages følgende ændring:

1.

§ 9 J, stk. 2,

affattes således:

»Stk. 2

. Fradraget

opgjort efter stk. 1 kan højst udgøre et grundbeløb på 4.350 kr. i

indkomståret 2004 og efterfølgende indkomstår. Grundbeløbet reguleres efter

personskattelovens § 20.«

§ 2

I lov om indkomstskat for personer m.v.

(personskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 772 af 29. august 2003,

foretages følgende ændring:

1.

§ 6 a, stk. 2,

affattes således:

»Stk. 2

Læs alt

. For

indkomståret 2004 og efterfølgende indkomstår udgør bundfradraget 158.300

kr.«

§ 3

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i

Lovtidende og har virkning fra og med indkomståret 2004.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Der er nu tegn på, at økonomien går den rigtige vej.

Forbrug og investeringer er steget. Faldet i beskæftigelsen synes at være

bremset op, og der er tegn på vækst i udlandet, navnlig i USA og i Asien. Der

er blandt eksperterne enighed om, at væksten vil stige i Danmark - og at

ledigheden vil begynde et fald frem mod 2005. Det planlægger regeringen efter

–

også selv om prognoserne er usikre, og opsvinget igen kan blive udsat.

Det spirende opsving skal hjælpes på vej. Regeringen vil

derfor søge tilslutning til en række væsentlige supplerende initiativer til

gavn for vækst og beskæftigelse, herunder en fremrykning af lavere skat på

arbejdsindkomst.

Med vedtagelsen af skattepakken »Lavere skat på

arbejdsindkomst«, jf. lov nr. 442 af 10. juni 2003, blev mellemskattegrænsen

i

2004 til 2007 forhøjet med ekstra 12.000 kr. årligt ud over den normale

regulering, og der blev indført et beskæftigelsesfradrag til alle med

erhvervsindkomst på 2,5 pct. af indkomsten, dog højst 6.000 kr. i 2004.

Det foreslås med dette lovforslag, at den samlede

ekstraordinære forhøjelse af mellemskattegrænsen på i alt 48.000 kr.

fremskyndes

til at få virkning allerede i indeværende år. Dette betyder, at grundbeløbet

for mellemskattegrænsen for 2007 på 158.300 kr. får virkning fra og med 2004.

Efter regulering af grundbeløbet i henhold til personskattelovens § 20

bliver mellemskattegrænsen 254.000 kr. for 2004 svarende til en ekstra

forhøjelse på 37.200 kr. i forhold til den gældende mellemskattegrænse på

216.800 kr.

Beskæftigelsesfradraget udgør 2,5 pct. af

arbejdsindkomsten, dog højst 6.000 kr. i 2004. Det blev som led i

skattepakken

vedtaget, at maksimumsbeløbet for beskæftigelsesfradraget i de kommende år

skulle hæves i takt med den højere mellemskattegrænse. Denne forhøjelse af

beskæftigelsesfradraget foreslås ligeledes fremrykket til indeværende år.

Grundbeløbet på 4.350 kr., der skulle gælde fra og med 2007, kommer derfor

til

at gælde fra og med 2004. Efter regulering af grundbeløbet i henhold til

personskattelovens § 20 bliver det maksimale beskæftigelsesfradrag 7.000

kr. for 2004 svarende til en ekstra forhøjelse på 1.000 kr. i forhold til det

gældende maksimale beskæftigelsesfradrag på 6.000 kr.

Af nedenstående oversigt fremgår de gældende beløbsgrænser

i 2004 til 2007 i henhold til »Lavere skat på arbejdsindkomst« og de

foreslåede

beløb for mellemskattegrænse og beskæftigelsesfradrag for 2004:

Elementerne i

»Lavere skat på arbejdsindkomst« i årene 2004 til 2007 og lovforslaget

Gældende regler

Lavere skat på

arbejdsindkomst 2004 – 2007

Lovforslag

2004

2005

2006

2007

2004

Grundbeløb for mellemskattegrænsen, kr.

135.100

142.800

150.550

158.300

158.300

Reguleret mellemskattegrænse, kr.

216.800

229.100

1)

241.500

1)

254.000

1)

254.000

Beskæftigelsesfradrag, pct.

2,5

2,5

2,5

2,5

2,5

Grundbeløb for maksimalt beskæftigelsesfradrag, kr.

3.700

3.900

4.150

4.350

4.350

Reguleret maksimalt beskæftigelsesfradrag, kr.

6.000

6.300

1)

6.700

1)

7.000

1)

7.000

1)

Mellemskattegrænsen

og maksimalt beskæftigelsesfradrag udtrykt i 2004-niveau, dvs. uden § 20

regulering. De endelige beløbsgrænser for 2005-2007 ville først være kendt,

når

§ 20-reguleringstallet for de respektive år kendes.

Der vil blive udsendt nye

forskudsopgørelser med dertil hørende nye skattekort og/eller B-skatterater

(indbetalingskort) i forlængelse af lovforslagets vedtagelse.

Ved udskrivning af nye forskudsregistreringer vil der

skattemæssigt blive taget hensyn til de ændrede beløbsgrænser. Da

forskudssystemet ikke indeholder oplysninger om den allerede betalte skat og

modtagne indkomst i 2004, vil der være tale om en forholdsmæssig beregning.

De

unøjagtigheder, der herved kan opstå, vil blive reguleret i forbindelse med

årsopgørelsen for 2004.

Den nye forskudsregistrering foretages på baggrund af de

senest kendte indkomstoplysninger for den enkelte skatteyder. Det vil sige,

at

der tages hensyn til de forskudsændringer, som nogle skatteydere allerede har

foretaget.

Provenumæssige konsekvenser for stat, amter og

kommuner

Lovforslagets umiddelbare indkomstskattemæssige

provenukonsekvenser er angivet i tabel 1. Provenuvirkningerne er angivet dels

for den del af »Lavere skat på arbejdsindkomst«, der allerede er gennemført i

2004, dels for den del, der udmøntes med lovforslaget, og endvidere for den

samlede skattenedsættelse i 2004.

Der er ikke i tabellerne nedenfor indregnet de økonomiske

konsekvenser af det samtidigt med dette lovforslag fremsatte forslag om en

suspension af indbetalinger til den Særlige Pensionsopsparing (SP-bidraget)

for

2004 og 2005.

Der indgår ikke dynamiske effekter, afledede effekter på

andre skatter og afgifter eller andre eventuelle påvirkninger af

konjunkturforløbet.

Tabel 1.

Provenuvirkning på indkomstskatten i 2004.

2004-niveau

Allerede

gennemført skattenedsættelse i 2004

Lovforslag

Fremrykket

skattenedsættelse i 2004

Samlet

skattenedsættelse i

2004

Mia. kr.

Mia. kr.

Mia. kr.

Forhøjelse af

mellemskattegrænsen

.......

÷ 1,5

÷ 3,5

÷ 5,0

Beskæftigelsesfradrag

..........................

÷ 4,5

÷ 0,4

÷ 4,9

Provenuvirkning

på indkomstskatten

......

÷ 6,0

÷ 3,9

÷ 9,9

Lovforslaget medfører et umiddelbart provenutab på

indkomstskatten på 3,9 mia. kr., hvorved den samlede

indkomstskattenedsættelse

i 2004 når op på ca. 9,9 mia. kr.

For årene 2005 og 2006 medfører fremrykningen et provenutab

på henholdsvis ca. 2,5 mia. kr. og ca. 1,1 mia. kr. Fra og med 2007 har

lovforslaget ingen provenumæssige konsekvenser.

Det samlede kommunale udskrivningsgrundlag falder som følge

af lovforslaget umiddelbart med ca. 1,3 mia. kr. i 2004. Virkningerne for det

kommunale skatteprovenu i de kommuner, der har valgt at selvbudgettere i 2004

vil blive neutraliseret.

Fra 2005 og frem vil virkningen indgå i det beregningsmæssige

grundlag for de kommende økonomiske forhandlinger mellem regeringen og de

kommunale organisationer.

1. Skattenedsættelsen på forskellige indkomsttrin

Lovforslagets virkning for personer på forskellige

indkomsttrin fremgår af tabel 2, hvor ændringen er målt i forhold til

uændrede

regler for 2004.

Tabel 2.

Eksempler på virkningen af lovforslaget i 2004.

2004-niveau

Indkomst

Skattenedsættelse

Før AM- og SP-bidrag

Allerede gennemført

skattenedsættelse

i 2004

Lovforslag

Fremrykket

skattenedsættelse i 2004

Samlet

skattenedsættelse i 2004

Kr.

Kr.

%

1)

%

2)

Kr.

%

1)

%

2)

Kr.

%

1)

%

2)

Deltidsbeskæftiget

....

125.000

1.040

3,0

0,8

0

0,0

0,0

1.040

3,0

0,8

Butiksmedarbejder

....

180.000

1.500

2,6

0,8

0

0,0

0,0

1.500

2,6

0,8

Ufaglært arbejder

......

200.000

1.665

2,6

0,8

0

0,0

0,0

1.665

2,6

0,8

LO-arbejder

...............

250.000

2.748

3,3

1,3

725

0,9

0,3

3.473

4,1

1,4

LO-arbejder

...............

285.000

2.748

2,7

1,0

2.565

2,5

0,9

5.313

5,3

1,9

Funktionær

...............

325.000

2.748

2,3

0,8

2.565

2,2

0,8

5.313

4,5

1,6

Funktionær

...............

400.000

2.748

1,7

0,7

2.565

1,6

0,6

5.313

3,3

1,3

Højere funktionær

.....

700.000

2.748

0,8

0,4

2.565

0,7

0,4

5.313

1,5

0,8

Direktør

....................

1.000.000

2.748

0,5

0,3

2.565

0,5

0,3

5.313

1,0

0,5

Anm.:

1) angiver skattenedsættelsen i pct. af indkomstskat og

AM-bidrag efter gældende regler.

2)

angiver skattenedsættelsen i pct. af indkomsten før AM- og SP-bidrag.

Skattenedsættelsen ved det højere maksimale

beskæftigelsesfradrag udgør ca. 333 kr. i en gennemsnitskommune i 2004,

således

at det maksimale beskæftigelsesfradrag på 7.000 kr. samlet medfører en

skattebesparelse på 2.331 kr. årligt fra og med 2004.

Skattenedsættelsen ved en forhøjelse af mellemskattegrænsen

udgør 6 pct. af forhøjelsesbeløbet. Fremrykningen af forhøjelsen på 37.200

kr.

medfører således en ekstra skattebesparelse i 2004 på 2.232 kr. for alle

personer, der har indkomst over den nye mellemskattegrænse på 254.000 kr.

Skattebesparelsen vil udgøre mellem 0 og 2.232 kr. for dem, der har indkomst

mellem den gældende og den nye grænse og 0 kr. for skatteydere med indkomst

under grænsen. Den maksimale nedsættelse i 2004 som følge af den samlede

ekstraordinære forhøjelse på i alt 49.700 kr. (2004-niveau) bliver på 2.982

kr.

Eksempelvis fremgår det af tabel 2, at for en LO-arbejder

med en lønindkomst på 285.000 kr., der opnår maksimal skattenedsættelse, er

der

allerede udmøntet en skattenedsættelse på 2.748 kr., og med den foreslåede

fremrykning gives der en yderligere skattenedsættelse på 2.565 kr. i 2004.

Samlet gives der således fra og med 2004 en årlig skattenedsættelse på 5.313

kr. svarende til ca. 5½ pct. af skatten. Af lønindkomsten før AM- og

SP-bidrag

svarer nedsættelsen til knap 2 pct. fra og med 2004.

Det skønnes, at den foreslåede fremrykning af forhøjelsen

af mellemskattegrænsen vil medføre, at yderligere ca. 545.000 skatteydere

helt

vil slippe for mellemskat i 2004. Samlet har forhøjelsen af

mellemskattegrænsen

i 2004 hermed medført en reduktion af antallet af mellemskatteydere med

745.000

personer, således at antallet af mellemskatteydere i 2004 bliver på ca.

1.060.000 personer. I 2003 betalte godt 1,8 mio. personer mellemskat.

Marginalskatten for disse ekstra 545.000 personer, der

slipper for mellemskat i 2004, vil falde fra 49,2 pct. til 42,9 pct., jf.

tabel

3.

Tabel 3.

Effektive marginalskatter for lønindkomst i 2004

Gamle regler

(2003)

Gældende regler

2004

Lovforslag

2004

Pct.

Pct.

Pct.

Erhvervsaktive med indkomst

under gammel mellemskattegrænse

...................................................................

43,7

42,9

42,9

Fra gammel (2003) til

gældende mellemskattegrænse

................

49,2

42,9

42,9

Fra gældende til foreslået

mellemskattegrænse

..........................

49,2

49,2

42,9

Fra foreslået

mellemskattegrænse til topskattegrænse

..............

49,2

49,2

49,2

Topskatteydere

.........................................................................

62,9

62,9

62,9

Note: Der er indregnet den gennemsnitlige kommunale

udskrivningsprocent på 33,3 pct.

2. Fordelingsvirkninger

I tabel 4 er de økonomiske konsekvenser af lovforslaget

vist for samtlige familier fordelt efter skattenedsættelsens størrelse og

socioøkonomisk gruppe. Beregningerne er baseret på et repræsentativt grundlag

opregnet til hele befolkningen.

Tabel 4. Familier

fordelt efter størrelsen af skattenedsættelsen i 2004 som følge af

fremrykningen af »Lavere skat på arbejdsindkomst«

Skattenedsættelse

Gns. skattenedsættelse

2004-niveau.

Erhvervsaktive

Pensionister

Andre ude af

erhverv

I alt

Antal

familier

Gns. nedsættelse

Antal

familier

Gns. nedsættelse

Antal

familier

Gns. nedsættelse

Antal

familier

Gns. nedsættelse

Kr.

(1.000)

Kr.

(1.000)

Kr.

(1.000)

Kr.

(1.000)

Kr.

1-

500

179

250

8

235

1

185

188

250

501

– 1.000

59

745

10

775

0

0

69

750

1.001

– 2.500

199

1.820

48

2.005

4

2.125

251

1.860

2.501

– 5.000

711

3.300

10

4.185

1

4.005

722

3.310

Over

5.000

180

5.115

0

0

0

0

180

5.115

I alt med nedsættelse

1.328

2.800

76

1.900

6

2.030

1.410

2.760

Uændret

skat

702

0

709

0

334

0

1.745

0

I alt

2.030

1.830

785

185

340

35

3.155

1.230

Skattenedsættelse i alt

3,72 mia. kr.

0,15 mia. kr.

0,01 mia. kr.

3,9 mia. kr.

Anm.

Lovmodelberegninger på en

stikprøve på ca. 1 pct. af befolkningen vedr. 2001, fremskrevet til 2004 med

dec. 2003-forudsætninger. Familierne i beregningerne er A-familier, dvs.

enlige og ægtepar inkl. hjemmeboende børn under 18 år.

Godt 1,3 mio. erhvervsaktive

familier får en yderligere skattenedsættelse på i alt ca. 3,7 mia. kr., dvs.

95

pct. af skattenedsættelsen tilfalder erhvervsaktive. Den gennemsnitlige

nedsættelse pr. erhvervsaktiv familie er på ca. 2.800 kr.

Ca. 75.000 pensionistfamilier får del i den ekstra

skattenedsættelse i kraft af, at de har supplerende erhvervsindkomst, der

udløser højere beskæftigelsesfradrag og/eller private pensionsudbetalinger,

der

bringer deres indkomst op over den gældende mellemskattegrænse.

Skattereduktionen er dog mindre end for de erhvervsaktive – nemlig

gennemsnitlig ca. 1.900 kr. for de berørte pensionistfamilier eller en samlet

nedsættelse på ca. 150 mio. kr.

Ca. 6.000 andre rubriceret som familier/personer ude af

erhverv, men med supplerende erhvervsindkomst – f.eks. studerende –

der udløser

højere beskæftigelsesfradrag, eller med så høj indkomst, at de betaler

mellemskat, får en skattenedsættelse på gennemsnitligt 2.080 kr. eller i alt

ca. 10 mio. kr.

Administrative konsekvenser for stat, amter og

kommuner

Det skønnes, at lovforslaget vil medføre udgifter til

udsendelse af nye forskudsopgørelser, der ligger på ca. 10 kr. pr.

stk. Hertil kommer udgifter til systemtilretninger. De samlede udgifter

for ToldSkat skønnes til ca. 30 mio. kr.

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Lovforslaget medfører indirekte positive konsekvenser for

erhvervslivet som følge af forøgelsen af arbejdsudbuddet.

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Lovforslaget har i et vist omfang administrative

konsekvenser for erhvervslivet. Disse består i, at indeholdelsespligtige

arbejdsgivere og lønservicebureauer skal modtage og håndtere nye skattekort

for

samtlige ansatte.

Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for

borgerne ud over, at de i forbindelse med udsendelsen af nye skattekort skal

aflevere disse til arbejdsgiverne.

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

Høring

Lovforslaget er samtidig med fremsættelsen sendt på høring

hos Advokatrådet, Amtsrådsforeningen i Danmark, Danmarks

Forvaltningshøjskole,

Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Handel og Service, Dansk Industri, Dansk

Landbrug, Dansk Metal, Den Danske Skatteborgerforening, Den Kristelige

Fagbevægelse, Finansrådet, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer,

Foreningen Danske Revisorer, Foreningen Registrerede Revisorer, Forsikring og

Pension, Frederiksberg Kommune, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd

(FTF), HK Danmark, HTS Handel, Transport og Serviceerhvervene,

Håndværksrådet,

Kommunernes Landsforening, Københavns Kommune, Landbrugsrådet,

Landsorganisationen i Danmark (LO), Ledernes Hovedorganisation, SID,

Skattechefforeningen, Skatterevisorforeningen og Ældre Sagen.

Sammenfatning af lovforslagets konsekvenser

Positive konsekvenser

Negative konsekvenser

Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og

amtskommuner

Lovforslaget medfører et umiddelbart provenutab på

indkomstskatten på 3,9 mia. kr.

For årene 2005 og 2006 medfører fremrykningen et

provenutab på henholdsvis ca. 2,5 mia. kr. og ca. 1,1 mia. kr. Fra og med

2007 har lovforslaget ingen provenumæssige konsekvenser.

Administrative konsekvenser for stat, kommuner og

amtskommuner

Det skønnes, at lovforslaget vil medføre udgifter til

udsendelse af nye forskudsopgørelser, der ligger på ca. 10 kr. pr.

stk. Hertil kommer udgifter til systemtilretninger. De samlede udgifter

for ToldSkat skønnes til ca. 30 mio. kr.

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Lovforslaget medfører indirekte positive konsekvenser

for erhvervslivet som følge af forøgelsen af arbejdsudbuddet.

Ingen

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Ingen

Lovforslaget har i et vist omfang administrative

konsekvenser for erhvervslivet. Disse består i, at indeholdelsespligtige

arbejdsgivere og lønservicebureauer skal modtage og håndtere nye skattekort

for samtlige ansatte.

Miljømæssige konsekvenser

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for borgerne

Ingen

Ingen udover aflevering af nye skattekort til

arbejdsgiverne.

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til § 1

Beskæftigelsesfradraget udgør 2,5 pct. af

arbejdsindkomsten, dog højst 6.000 kr. i 2004. Det foreslås, at den

forhøjelse

af maksimumsbeløbet for beskæftigelsesfradraget, der efter de gældende regler

skulle ske i takt med forhøjelsen af mellemskattegrænse frem til 2007,

fremrykkes til indeværende år. Grundbeløbet på 4.350 kr., der skulle gælde

fra

og med 2007, kommer derfor til at gælde fra og med 2004. Efter regulering af

grundbeløbet i henhold til personskattelovens § 20 bliver det maksimale

beskæftigelsesfradrag 7.000 kr. for 2004 svarende til en ekstra forhøjelse på

1.000 kr. i forhold til det gældende maksimale beskæftigelsesfradrag på 6.000

kr.

Til § 2

Efter gældende regler beregnes mellemskat med 6 pct. af den

personlige indkomst med tillæg af positiv kapitalindkomst, der overstiger

mellemskattegrænsen på 216.800 kr. (2004). Mellemskattegrænsen forhøjes frem

til og med 2007 med 12.000 kr. årligt ud over den normale regulering, som

følger af personskattelovens § 20.

Det foreslås, at den samlede ekstraordinære forhøjelse af

mellemskattegrænsen fremskyndes til at få virkning allerede i indeværende år.

Dette betyder, at grundbeløbet for mellemskattegrænsen for 2007 på 158.300

kr.

får virkning fra og med 2004. Efter regulering af grundbeløbet i henhold til

personskattelovens § 20 bliver mellemskattegrænsen 254.000 kr. for 2004

svarende til en ekstra forhøjelse på 37.200 kr. i forhold til den gældende

mellemskattegrænse på 216.800 kr.

Til § 3

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i

Lovtidende og har virkning fra og med indkomståret 2004.

Skattekortene og forskudsregistreringen for 2004 er

beregnet ud fra de gældende skatteregler. Det er således lagt til grund for

beregningen, at det maksimale beskæftigelsesfradrag er 1.000 kr. lavere og

bundgrænsen for betaling af mellemskat er 37.200 kr. lavere end efter dette

lovforslag. Det betyder, at de skatteydere, der er omfattet af forslaget, i

den

forgangne del af 2004 har betalt for meget i foreløbig skat.

For at skatteyderne ikke skal afvente årsopgørelserne for

2004, som først bliver udsendt i løbet af foråret og sommeren 2005, før den

overskydende skat tilbagebetales til skatteyderne, er det besluttet at

gennemføre en ny forskudsregistrering for 2004, som tager højde for

virkningen

af de fremrykkede lettelser af beskatningen på arbejdsindkomst samt

virkningen

af det samtidigt med dette lovforslag fremsatte forslag om en suspension af

indbetalinger til den Særlige Pensionsopsparing (SP-bidraget) for 2004 og

2005.

Den nye forskudsregistrering betyder, at den samlede forøgelse af

skatteydernes

rådighedsbeløb allerede slår fuldt igennem i 2004.

Der vil således blive udsendt nye forskudsopgørelser med

dertil hørende nye skattekort og/eller B-skatterater (indbetalingskort) i

forlængelse af lovforslagets vedtagelse.

Da forskudssystemet ikke indeholder oplysninger om den

allerede betalte skat og modtagne indkomst i 2004, vil der være tale om en

forholdsmæssig beregning. De unøjagtigheder, der herved kan opstå, vil blive

reguleret i forbindelse med årsopgørelsen for 2004.

Den nye forskudsregistrering foretages på baggrund af de

senest kendte indkomstoplysninger for den enkelte skatteyder. Det vil sige,

at

der tages hensyn til de forskudsændringer, som nogle skatteydere allerede har

foretaget.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§ 1

I lov om påligningen af indkomstskat til staten (ligningsloven),

jf. lovbekendtgørelse nr. 791 af 17. september 2002, som ændret bl.a. ved

§ 2 i lov nr. 442 af 10. juni 2003 og senest ved § 3 i lov nr. 151

af 15. marts 2004, foretages følgende ændring:

§ 9 J.

Stk. 2.

Fradraget

opgjort efter stk. 1 kan højst

udgøre et grundbeløb på 3.700 kr. i indkomståret 2004, 3.900 kr. i

indkomståret 2005, 4.150 kr. i indkomståret 2006 og 4.350 kr. i indkomståret

2007 og efterfølgende indkomstår. Grundbeløbene reguleres efter

personskattelovens § 20.

1.

§ 9 J, stk. 2,

affattes

således:

»

Stk. 2.

Fradraget opgjort efter stk. 1 kan højst udgøre et grundbeløb på 4.350

kr. i indkomståret 2004 og efterfølgende indkomstår. Grundbeløbet reguleres

efter personskattelovens § 20.«

§ 2

I lov om indkomstskat for personer m.v. (personskatteloven), jf.

lovbekendtgørelse nr. 772 af 29. august 2003, foretages følgende ændring:

§ 6 a.

Stk. 2

. For

indkomståret 2004 udgør bundfradraget 135.100 kr. For indkomståret 2005 udgør

bundfradraget 142.800 kr. For indkomståret 2006 udgør bundfradraget 150.550

kr. For indkomståret 2007 og efterfølgende indkomstår udgør bundfradraget

158.300 kr.

1.

§ 6 a, stk. 2,

affattes

således:

»

Stk. 2.

For

indkomståret 2004 og efterfølgende indkomstår udgør bundfradraget 158.300

kr.«

Lignende dokumenter