Betænkning over Forslag til lov om ændring af ligningsloven og personskatteloven (Fremrykning af lavere skat på arbejdsindkomst)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 21. april 2004
Betænkning
over
Forslag til lov om
ændring af ligningsloven og personskatteloven
(Fremrykning af
lavere skat på arbejdsindkomst)
[af skatteministeren (Svend Erik Hovmand)]
1. Ændringsforslag
Skatteministeren har stillet 8 ændringsforslag til lovforslaget.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 17. marts 2004 og var til 1.
behandling den 26. marts 2004. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist
til behandling i Skatteudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.
Høring
Et udkast til lovforslaget blev samtidig med fremsættelsen sendt
i høring. Den 25. marts 2004 sendte skatteministeren de indkomne høringssvar
samt et notat herom til udvalget.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 5 spørgsmål til skatteministeren til
skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.
3. Indstillinger og politiske bemærkninger
Et
mindretal
i udvalget (V, DF og KF)
indstiller lovforslaget til
vedtagelse
med de stillede ændringsforslag.
Læs alt
Et
andet mindretal
i udvalget (S, SF, EL og
KD) indstiller lovforslaget til
forkastelse
ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme hverken for eller imod de stillede
ændringsforslag.
Socialdemokratiets
medlemmer af udvalget bemærker, at arbejdsløsheden er steget og steget siden
regeringsskiftet, i alt med 40.000-50.000 personer. Regeringen har hidtil
ikke
villet gøre noget – opsvinget var jo lige om hjørnet. Regeringen har
imidlertid
nu – heldigvis – erkendt, at det ikke er tilfældet, og at man er
nødt til at
gøre noget aktivt for at imødegå den negative udvikling. Men det er desværre
for sent, og regeringens medicin virker forkert. Hvor det eneste fornuftige
og
fremadrettede ville være at investere i fremtiden, har regeringen i stedet
valgt at byde op til forbrugsfest. Men som sædvanlig med denne regering er
der
altid noget lusk med i spillet.
Det
er således forkert at tale om skattelettelser som et led i regeringens pakke.
Samlet set er der nemlig tale om en skatteskærpelse, da beskatningen af
SP-bidragsbeløbet efter regeringens egne beregninger giver en merskat på 3,9
mia. kr. hvert af årene 2004 og 2005. Fremrykningen af lettelserne koster 3,9
mia. kr. i 2004 og 2,5 mia. kr. i 2005. Samlet set vil indkomstskatten
således
stige
med 1,4 mia. kr. for de to år.
Der
er dermed helt entydigt tale om at forringe pensionsopsparingen ved at
udbetale
den kontant i 2004 og 2005. Den merskat, som det medfører, bliver så givet
som
skattelettelser til alle med lidt bedre arbejdsindkomster (altså bortset fra
de
1,4 mia. kr.). Derimod bliver der ingen kompensation for skatten af
SP-bidraget
til beskæftigede med lave indkomster, hvis ikke man er gift med en ægtefælle,
som kan udnytte det højere bundfradrag for mellemskatten.
Det
eneste, der sker for alle med en arbejdsindkomst på under 235.600 kr. (eller
en
samlet husstandsindkomst for ægtefæller på under 471.200 kr.) er, at de får
lov
til at få deres pensionsopsparing i form af SP-bidrag udbetalt, efter at
beløbet er beskattet. Hvis man skal have fuld glæde af regeringens
fremrykkede
skattelettelser, skal man imidlertid have en indkomst på mindst 276.000 kr.
(eller en samlet husstandsindkomst for ægtefæller på mindst 552.000 kr.).
Skal
man derfor give en mere præcis beskrivelse af det, som regeringen gør på
pensionsområdet, så er det også her at skyde problemerne foran sig gennem en
forringet pensionsopsparing, som især vil kunne mærkes for de grupper, der i
forvejen har den mindste pensionsdækning. Dette er i øvrigt tankevækkende på
et
tidspunkt, hvor man forhandler på arbejdsmarkedet for at forbedre
pensionsdækningen
for de samme grupper.
På
skatteområdet finansierer man fremrykningen af skattelettelserne til de lidt
bedre stillede grupper på arbejdsmarkedet gennem beskatning af den hidtidige
pensionsopsparing. De lavestlønnede på arbejdsmarkedet kommer herigennem til
at
finansiere skattelettelserne til de bedrestillede uden selv af få del i
gevinsterne. De får bare lov til at betale.
Men hvad er plottet så? Jo, det er, at de flere penge til
forbrug, som jo er resultatet, gives med virkning fra den 1. januar 2004 og
derfor rent teknisk må gives med dobbelt virkning i andet halvår af 2004. I
2005 fordeles virkningen derimod over hele året. Det indebærer, at mens folk
vil opleve at få flere penge mellem hænderne fra 1. juni i år, så vil de
kunne imødese
stigninger i skatten i forhold hertil både pr. 1. januar 2005 og 1. januar
2006
– altså har regeringen allerede nu varslet to gange skattestigninger!
Eftersom regeringen synes at prioritere bestikkelseseffekten
over beskæftigelseseffekten, noterer Socialdemokratiet sig med interesse, at
»den følelsesmæssige skattelettelse« er størst i perioden mellem den 1. juni
og
den 1. december i år. Herefter sætter regeringen jo skatten op!
Socialistisk Folkepartis
medlem af udvalget finder, at det er både uansvarligt og uanstændigt at
fremrykke regeringens ufinansierede skattelettelser.
For det første er det et
elendigt tiltag, hvis hensigten er at fremme beskæftigelsen. Regeringens egne
tal dokumenterer, at skattelettelser er den absolut dårligste måde at fremme
beskæftigelsen
på. Således løber prisen pr. nyt job op i over 1 mio. kr. Det kan gøres
langt,
langt bedre.
For det andet betales de
såkaldte skattelettelser 100 pct. af skatteborgerne selv i form af
SP-bidraget.
Denne øvelse rammer tilmed med kirurgisk præcision de dårligt stillede, der
får
ringe eller slet ingen gavn af skattelettelserne, men til gengæld mister en
væsentlig del af deres pensionsopsparing. De velstillede derimod får en klar
nettofordel ud af øvelsen: Omfordeling fra fattig til rig.
SF vil det stik modsatte:
Omfordeling fra rig til fattig. Derfor stemmer SF imod lovforslaget.
Enhedslistens medlem af
udvalget udtaler, at de allerede gennemførte skattelettelser blev asocialt
fordelt: Pensionister, arbejdsløse, førtidspensionister,
kontanthjælpsmodtagere
og uddannelsessøgende, der alle har lave indkomster, fik 0 kr. i lettelse,
ansatte med lav løn fik 1.000 kr. i lettelse, mens direktøren med en
millionindtægt
fik 2.700 kr. i lettelse.
Denne skævhed bliver endnu
værre med denne lov. De, der ikke fik noget i første omgang, får igen 0 kr.
Lavtlønnede, der sidst fik lidt, får denne gang 0 kr. Først hvis man tjener
250.000 kr. om året, får man lidt, nemlig 725 kr. om året, mens direktøren
igen
får mest: 2.565 kr. om året.
Hvis skattelettelsen havde
vendt den modsatte vej, kunne den have fået Enhedslistens støtte, men det her
er hamrende asocialt!
Et
tredje mindretal
(RV) vil stemme hverken for eller imod
lovforslaget og de stillede ændringsforslag.
Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut var på
tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i
udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller
politiske udtalelser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i
betænkningen. Der gøres opmærksom på, at et flertal eller et mindretal i
udvalget ikke altid vil afspejle et flertal/mindretal ved afstemning i
Folketingssalen.
4. Ændringsforslag med bemærkninger
Ændringsforslag
Af
skatteministeren,
tiltrådt af et
mindretal
(V, DF og KF):
Til titlen
1)
Titlen affattes således:
»Forslag
til
Lov om ændring af
kildeskatteloven, ligningsloven og personskatteloven
(Fremrykning af lavere skat på arbejdsindkomst)«.
[Konsekvensændring som
følge af ændringsforslag nr. 2]
Ny paragraf
2)
Før § 1 indsættes som ny paragraf:
»§ 01
I lov om opkrævning af indkomstskat samt kommunal og
amtskommunal ejendomsværdiskat for personer (kildeskat), jf.
lovbekendtgørelse
nr. 678 af 12. august 2002, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 442 af 10.
juni
2003 og senest ved § 4 i lov nr. 226 af 31. marts 2004, foretages følgende
ændringer:
1.
§ 5 B, stk. 2, 3.
og
4. pkt.,
affattes således:
»Fradraget opgjort efter 1. og 2. pkt. kan sammen med et
eventuelt fradrag opgjort efter ligningslovens § 9 J højst udgøre et
grundbeløb
på 4.350 kr. Grundbeløbet reguleres efter personskattelovens § 20.«
2.
I
§ 48 E, stk. 10,
ændres
»personskattelovens § 6 a, stk. 4« til: »personskattelovens § 6 a, stk. 3«.«
[Fremrykning af fradrag i den skattepligtige indkomst svarende
til beskæftigelsesfradraget for grænsegængere omfattet af social
sikringslovgivning i udlandet og konsekvensændring som følge af
ændringsforslag
nr. 6]
Til § 1
3)
Før nr. 1
indsættes som nyt nummer:
»01.
§ 8 M,
stk. 2, 4. og 5. pkt., affattes således:
»Fradraget opgjort efter 2. og 3. pkt. kan sammen med et
eventuelt fradrag efter § 9 J højst udgøre et grundbeløb på 4.350 kr.
Grundbeløbet reguleres efter personskattelovens § 20.««
[Fremrykning af fradrag i den skattepligtige indkomst svarende
til beskæftigelsesfradraget for fuldt skattepligtige omfattet af social
sikringslovgivning i udlandet]
4)
Nr.
1
affattes således:
»1.
§ 9 J, stk. 2,
affattes således:
»Stk. 2.
Fradraget
opgjort efter stk. 1 kan højst udgøre et grundbeløb på 4.350 kr. Grundbeløbet
reguleres efter personskattelovens § 20.««
[Præcisering af, at grundbeløbet er angivet i 1987-niveau]
Til § 2
5)
Før nr. 1 indsættes som nyt nummer:
»01.
I
§ 6 a, stk. 1,
ændres »det i stk. 2
anførte bundfradrag« til: »et bundfradrag på 158.300 kr.««
[Præcisering af, at bundfradraget er angivet i 1987-niveau]
6)
Nr.
1
affattes således:
»1.
§ 6 a,
stk. 2, ophæves.
Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 2 og 3.«
[Konsekvensrettelse som
følge af ændringsforslag nr. 5]
7)
Efter nr. 1 indsættes som nye numre:
»02.
I
§ 6 a, stk. 3,
der bliver stk. 2, udgår
»og 2«.
03.
I
§ 6 a, stk. 4,
der bliver stk. 3, ændres
»stk. 2« til: »stk. 1«.«
[Konsekvensrettelse som følge af ændringsforslag nr. 5]
Til § 3
8)
Paragraffen affattes således:
»§ 3
Stk. 1.
Loven træder i
kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende og har virkning fra og med
indkomståret
2004.
Stk. 2.
Ved den
opgørelse af en kommunes eller amtskommunes slutskat for kalenderåret 2004,
der
foretages i henhold til § 16 i lov om kommunal indkomstskat, korrigeres den
opgjorte slutskat for den beregnede virkning for slutskatten af de ændringer
i
kommunernes udskrivningsgrundlag for 2004, der er en følge af
1)
denne lov og
2)
det af
beskæftigelsesministeren den 17. marts 2004 fremsatte forslag til lov om
ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension. (Midlertidig suspension af
bidraget til Særlig Pensionsopsparing).
Stk. 3.
Den beregnede
korrektion af kommunens slutskat efter stk. 2 fastsættes af indenrigs- og
sundhedsministeren på grundlag af de oplysninger, der foreligger pr. 1. maj
2006.«
[Korrektion af kommunernes slutskat]
Bemærkninger
Til nr. 1
Ændringsforslaget om at ændre lovforslagets titel er en
konsekvens af ændringsforslag nr. 2, hvor der foreslås en ændring af
kildeskatteloven.
Til nr. 2 og 3
Beskæftigelsesfradraget opgøres i store træk som 2,5 pct. af det
indkomstgrundlag, der betales arbejdsmarkedsbidrag af. De personer, der er
beskæftiget i Danmark, og som er fritaget for pligten til at betale
arbejdsmarkedsbidrag, f.eks. fordi de er omfattet af social
sikringslovgivning
i udlandet, får efter de gældende regler i stedet et fradrag i den
skattepligtige indkomst svarende til beskæftigelsesfradraget, jf.
ligningslovens § 8 M og kildeskattelovens § 5 B. Som en konsekvens af, at
forhøjelsen
af beskæftigelsesfradraget fremrykkes til 2004, jf. den foreslåede ændring i
lovforslaget af ligningslovens § 9 J, foreslås det, at bestemmelserne i
ligningslovens § 8 M og kildeskattelovens § 5 B ændres tilsvarende, således
at
disse personer får fremrykket forhøjelsen af fradraget i den skattepligtige
indkomst.
Til nr. 4 og 5
Der er tale om to præciseringer, der skal tydeliggøre, at
grundbeløbet henholdsvis bundfradraget er i 1987-niveau og reguleres efter
personskattelovens § 20.
Til nr. 6 og 7
Der er tale om konsekvensrettelser som følge af
ændringsforslagets nr. 5, hvorefter mellemskattegrænsen nu fremgår af
bestemmelsens stk. 1. Stk. 2 udgår derfor, og stk. 3 og 4 bliver herefter
stk.
2 og 3.
Til nr. 8
Med ændringsforslaget indsættes der
bestemmelser i § 3, stk. 2 og 3, om at neutralisere den økonomiske virkning
for
skatteåret 2004 for kommuner og amtskommuner af dette lovforslag og det af
beskæftigelsesministeren den 17. marts 2004 fremsatte forslag nr. L 186 til
lov
om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension. (Midlertidig suspension
af bidraget til Særlig Pensionsopsparing), der er fremsat samtidig med dette
lovforslag.
Kommunerne og amtskommunerne har
vedtaget deres budgetter for 2004 senest den 15. oktober 2003. De har derfor
ikke haft mulighed for at inddrage virkningen af disse lovændringer i deres
budgetlægning for 2004.
For de kommuner og amtskommuner, der
har valgt at budgettere med det statsgaranterede udskrivningsgrundlag for
2004,
får de pågældende lovændringer ingen betydning for skatteåret 2004.
For de kommuner og amtskommuner, der
har valgt at budgettere med deres eget skøn over udskrivningsgrundlaget for
2004, vil de pågældende lovændringer umiddelbart få betydning for den
endelige
afregning af slutskatten for 2004, som opgøres i 2006 og afregnes i 2007.
Disse
kommuner og amtskommuner har budgetteret deres udskrivningsgrundlag for 2004
på
baggrund af de regler, der var gældende på budgetlægningstidspunktet, det vil
sige i efteråret 2003. Men ved den endelige opgørelse af den kommunale
slutskat
for 2004, som foretages i 2006, vil opgørelsen blive foretaget på grundlag af
de ændrede regler, som har virkning fra og med skatteåret 2004.
Med bestemmelsen neutraliseres
virkningen af de ændrede regler for de selvbudgetterende kommuner og
amtskommuner for skatteåret 2004. For disse kommuner og amtskommuner vil
afregningen af slutskat for 2004 således i praksis blive foretaget, som om de
pågældende lovændringer ikke havde haft virkning for skatteåret 2004. Den
samlede provenuændring for skatteåret 2004 som følge af de gennemførte
lovændringer tilfalder således staten.
Ved opgørelsen af slutskatten for
2004, som foretages i 2006, korrigeres den faktisk opgjorte slutskat for den
enkelte kommune og amtskommune for den skønnede virkning af de pågældende
lovændringer.
Det skal i den forbindelse bemærkes, at lovforslaget vil indebære, at der ved
den endelige opgørelse af tilskud og udligning for 2004 i henhold til lov om
kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner tages
udgangspunkt i den korrigerede slutskat for den enkelte kommune og
amtskommune.
Derved opretholdes sammenhængen mellem den skat, kommunen eller amtskommunen
får udbetalt, og de tilhørende tilskuds- og udligningsbeløb.
Den skønnede virkning for det
kommunale skatteprovenu for 2004 af lovændringerne fastsættes endeligt af
indenrigs- og sundhedsministeren på grundlag af de oplysninger, der
foreligger
pr. 1. maj 2006. Denne dato svarer til fristen for de oplysninger, der indgår
i
opgørelsen af slutskat for kommuner og amtskommuner for indkomståret 2006,
jf.
§ 16 i lov om kommunal indkomstskat. Skønnet vil blive opgjort i
samarbejde med Skatteministeriet og Beskæftigelsesministeriet på grundlag af
den relevante statistik, herunder slutligningsstatistikken for 2004.
Lars Christian Lilleholt (V)
Peter Christensen (V)
Freddy Dam (V)
Kristian Jensen (V)
nfmd.
Mikkel Dencker (DF)
Colette L. Brix (DF)
Charlotte Dyremose (KF)
Else Theill Sørensen (KF)
Jann Sjursen (KD)
Erik Mortensen (S)
Henrik Sass Larsen (S)
Jacob Buksti (S)
Jens Peter Vernersen (S)
fmd.
Sophie Hæstorp Andersen (S)
Morten Homann (SF)
Anders Samuelsen (RV)
Pernille Rosenkrantz-Theil (EL)
Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut havde
ikke medlemmer i udvalget.
Folketingets sammensætning
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
55
*
Enhedslisten (EL)
4
Socialdemokratiet (S)
52
Kristendemokraterne (KD)
4
Dansk Folkeparti (DF)
22
Tjóðveldisflokkurin (TF)
1
Det Konservative Folkeparti (KF)
16
Inuit Ataqatigiit (IA)
1
Socialistisk Folkeparti (SF)
12
Siumut (SIU)
1
Det Radikale Venstre (RV)
9
Uden for folketingsgrupperne (UFG)
2
*
Heraf
1 medlem valgt på Færøerne
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 185
Bilagsnr.
Titel
1
Redegørelse om tidsplan og høringssvar, fra
skatteministeren
2
Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
3
Spm. 1 om baggrunden for, at der med lovforslaget skal
anvendes ekstra 6,4 mia. kr. til at finansiere L 219 fra folketingsåret
2002-03, når det under behandlingen af L 219 blev oplyst, at forslaget var
fuldt finansieret inden for 2010-planen, til skatteministeren
4
Høringssvar, fra skatteministeren
5
Kommentarer til de indkomne høringssvar, fra
skatteministeren
6
Ændringsforslag til skatteministeren
7
Svar på spørgsmål S 2847-2850 vedrørende den foreslåede
suspension af SP-bidraget
8
Spm. 2 om, at den midterste del af tabel 2 i
lovforslagets bemærkninger suppleres med den forventede merskat, til
skatteministeren
Spm. 3 om en beregning af, hvordan de samlede
skattelettelser efter lovforslaget vil blive fordelt på familier i
henholdsvis lejeboliger og ejerboliger, til skatteministeren
Spm. 4 om, hvor mange der slet ikke får del i
skattelettelserne, til skatteministeren
9
Svar på spm. 2 om, at den midterste del af tabel 2 i
lovforslagets bemærkninger suppleres med den forventede merskat, fra
skatteministeren
Svar på spm. 3 om en beregning af, hvordan de samlede
skattelettelser efter lovforslaget vil blive fordelt på henholdsvis familier
i lejeboliger og ejerboliger, fra skatteministeren
Svar på spm. 4 om, hvor mange der slet ikke får del i
skattelettelserne, fra skatteministeren
10
Svar på spm. 1 om baggrunden for, at der med lovforslaget
skal anvendes ekstra 6,4 mia. kr. til at finansiere L 219 fra folketingsåret
2002-03, når det under behandlingen af L 219 blev oplyst, at forslaget var
fuldt finansieret inden for 2010-planen, fra skatteministeren
11
Supplerende høringssvar, fra skatteministeren
12
Spm. 5, om skattelettelsen slår igennem med dobbelt
virkning i andet halvår af 2004, til skatteministeren
13
Svar på spm. 5, om skattelettelsen slår igennem med
dobbelt virkning i andet halvår af 2004, fra skatteministeren
14
1. udkast til betænkning
15
Svar på spørgsmål S 3038, om det er rigtigt forstået, at
antal indbyggere er lig med antal berørte af forårspakken, fra
skatteministeren
Lignende dokumenter
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af ligningsloven og personskatteloven (Lavere skat på arbejdsindkomst) Retsinformation · 18. juli 2003
- Forslag til Lov om ændring af lov om påligningen af indkomstskat til staten (ligningsloven) og lov om indkomstskat for personer m.v. (personskatteloven) (Fremrykning af lavere skat på arbejdsindkomst) Retsinformation · 17. marts 2004
- Skriftlig fremsættelse (17. marts 2004) - L 185 Retsinformation · 17. marts 2004
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af ligningsloven og personskatteloven (Forsøgsordning med 150 pct. fradrag for forskningsudgifter) Retsinformation · 12. april 2002
- Betænkning over Forslag til lov om beskatning af søfolk Retsinformation · 15. april 2005
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af forskellige skattelove (Investeringsforeninger med få medlemmer) Retsinformation · 21. marts 2003