Spring til indhold

Retsinformation

Betænkning over Forslag til lov om ændring af ligningsloven og personskatteloven (Fremrykning af lavere skat på arbejdsindkomst)

2003/1 BTL 185Betænkning over lovforslagFolketinget22. juni 2004

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 21. april 2004

Betænkning

over

Forslag til lov om

ændring af ligningsloven og personskatteloven

(Fremrykning af

lavere skat på arbejdsindkomst)

[af skatteministeren (Svend Erik Hovmand)]

1. Ændringsforslag

Skatteministeren har stillet 8 ændringsforslag til lovforslaget.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 17. marts 2004 og var til 1.

behandling den 26. marts 2004. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist

til behandling i Skatteudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.

Høring

Et udkast til lovforslaget blev samtidig med fremsættelsen sendt

i høring. Den 25. marts 2004 sendte skatteministeren de indkomne høringssvar

samt et notat herom til udvalget.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 5 spørgsmål til skatteministeren til

skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.

3. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et

mindretal

i udvalget (V, DF og KF)

indstiller lovforslaget til

vedtagelse

med de stillede ændringsforslag.

Læs alt

Et

andet mindretal

i udvalget (S, SF, EL og

KD) indstiller lovforslaget til

forkastelse

ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme hverken for eller imod de stillede

ændringsforslag.

Socialdemokratiets

medlemmer af udvalget bemærker, at arbejdsløsheden er steget og steget siden

regeringsskiftet, i alt med 40.000-50.000 personer. Regeringen har hidtil

ikke

villet gøre noget – opsvinget var jo lige om hjørnet. Regeringen har

imidlertid

nu – heldigvis – erkendt, at det ikke er tilfældet, og at man er

nødt til at

gøre noget aktivt for at imødegå den negative udvikling. Men det er desværre

for sent, og regeringens medicin virker forkert. Hvor det eneste fornuftige

og

fremadrettede ville være at investere i fremtiden, har regeringen i stedet

valgt at byde op til forbrugsfest. Men som sædvanlig med denne regering er

der

altid noget lusk med i spillet.

Det

er således forkert at tale om skattelettelser som et led i regeringens pakke.

Samlet set er der nemlig tale om en skatteskærpelse, da beskatningen af

SP-bidragsbeløbet efter regeringens egne beregninger giver en merskat på 3,9

mia. kr. hvert af årene 2004 og 2005. Fremrykningen af lettelserne koster 3,9

mia. kr. i 2004 og 2,5 mia. kr. i 2005. Samlet set vil indkomstskatten

således

stige

med 1,4 mia. kr. for de to år.

Der

er dermed helt entydigt tale om at forringe pensionsopsparingen ved at

udbetale

den kontant i 2004 og 2005. Den merskat, som det medfører, bliver så givet

som

skattelettelser til alle med lidt bedre arbejdsindkomster (altså bortset fra

de

1,4 mia. kr.). Derimod bliver der ingen kompensation for skatten af

SP-bidraget

til beskæftigede med lave indkomster, hvis ikke man er gift med en ægtefælle,

som kan udnytte det højere bundfradrag for mellemskatten.

Det

eneste, der sker for alle med en arbejdsindkomst på under 235.600 kr. (eller

en

samlet husstandsindkomst for ægtefæller på under 471.200 kr.) er, at de får

lov

til at få deres pensionsopsparing i form af SP-bidrag udbetalt, efter at

beløbet er beskattet. Hvis man skal have fuld glæde af regeringens

fremrykkede

skattelettelser, skal man imidlertid have en indkomst på mindst 276.000 kr.

(eller en samlet husstandsindkomst for ægtefæller på mindst 552.000 kr.).

Skal

man derfor give en mere præcis beskrivelse af det, som regeringen gør på

pensionsområdet, så er det også her at skyde problemerne foran sig gennem en

forringet pensionsopsparing, som især vil kunne mærkes for de grupper, der i

forvejen har den mindste pensionsdækning. Dette er i øvrigt tankevækkende på

et

tidspunkt, hvor man forhandler på arbejdsmarkedet for at forbedre

pensionsdækningen

for de samme grupper.

På

skatteområdet finansierer man fremrykningen af skattelettelserne til de lidt

bedre stillede grupper på arbejdsmarkedet gennem beskatning af den hidtidige

pensionsopsparing. De lavestlønnede på arbejdsmarkedet kommer herigennem til

at

finansiere skattelettelserne til de bedrestillede uden selv af få del i

gevinsterne. De får bare lov til at betale.

Men hvad er plottet så? Jo, det er, at de flere penge til

forbrug, som jo er resultatet, gives med virkning fra den 1. januar 2004 og

derfor rent teknisk må gives med dobbelt virkning i andet halvår af 2004. I

2005 fordeles virkningen derimod over hele året. Det indebærer, at mens folk

vil opleve at få flere penge mellem hænderne fra 1. juni i år, så vil de

kunne imødese

stigninger i skatten i forhold hertil både pr. 1. januar 2005 og 1. januar

2006

– altså har regeringen allerede nu varslet to gange skattestigninger!

Eftersom regeringen synes at prioritere bestikkelseseffekten

over beskæftigelseseffekten, noterer Socialdemokratiet sig med interesse, at

»den følelsesmæssige skattelettelse« er størst i perioden mellem den 1. juni

og

den 1. december i år. Herefter sætter regeringen jo skatten op!

Socialistisk Folkepartis

medlem af udvalget finder, at det er både uansvarligt og uanstændigt at

fremrykke regeringens ufinansierede skattelettelser.

For det første er det et

elendigt tiltag, hvis hensigten er at fremme beskæftigelsen. Regeringens egne

tal dokumenterer, at skattelettelser er den absolut dårligste måde at fremme

beskæftigelsen

på. Således løber prisen pr. nyt job op i over 1 mio. kr. Det kan gøres

langt,

langt bedre.

For det andet betales de

såkaldte skattelettelser 100 pct. af skatteborgerne selv i form af

SP-bidraget.

Denne øvelse rammer tilmed med kirurgisk præcision de dårligt stillede, der

får

ringe eller slet ingen gavn af skattelettelserne, men til gengæld mister en

væsentlig del af deres pensionsopsparing. De velstillede derimod får en klar

nettofordel ud af øvelsen: Omfordeling fra fattig til rig.

SF vil det stik modsatte:

Omfordeling fra rig til fattig. Derfor stemmer SF imod lovforslaget.

Enhedslistens medlem af

udvalget udtaler, at de allerede gennemførte skattelettelser blev asocialt

fordelt: Pensionister, arbejdsløse, førtidspensionister,

kontanthjælpsmodtagere

og uddannelsessøgende, der alle har lave indkomster, fik 0 kr. i lettelse,

ansatte med lav løn fik 1.000 kr. i lettelse, mens direktøren med en

millionindtægt

fik 2.700 kr. i lettelse.

Denne skævhed bliver endnu

værre med denne lov. De, der ikke fik noget i første omgang, får igen 0 kr.

Lavtlønnede, der sidst fik lidt, får denne gang 0 kr. Først hvis man tjener

250.000 kr. om året, får man lidt, nemlig 725 kr. om året, mens direktøren

igen

får mest: 2.565 kr. om året.

Hvis skattelettelsen havde

vendt den modsatte vej, kunne den have fået Enhedslistens støtte, men det her

er hamrende asocialt!

Et

tredje mindretal

(RV) vil stemme hverken for eller imod

lovforslaget og de stillede ændringsforslag.

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut var på

tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i

udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller

politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i

betænkningen. Der gøres opmærksom på, at et flertal eller et mindretal i

udvalget ikke altid vil afspejle et flertal/mindretal ved afstemning i

Folketingssalen.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Af

skatteministeren,

tiltrådt af et

mindretal

(V, DF og KF):

Til titlen

1)

Titlen affattes således:

»Forslag

til

Lov om ændring af

kildeskatteloven, ligningsloven og personskatteloven

(Fremrykning af lavere skat på arbejdsindkomst)«.

[Konsekvensændring som

følge af ændringsforslag nr. 2]

Ny paragraf

2)

Før § 1 indsættes som ny paragraf:

»§ 01

I lov om opkrævning af indkomstskat samt kommunal og

amtskommunal ejendomsværdiskat for personer (kildeskat), jf.

lovbekendtgørelse

nr. 678 af 12. august 2002, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 442 af 10.

juni

2003 og senest ved § 4 i lov nr. 226 af 31. marts 2004, foretages følgende

ændringer:

1.

§ 5 B, stk. 2, 3.

og

4. pkt.,

affattes således:

»Fradraget opgjort efter 1. og 2. pkt. kan sammen med et

eventuelt fradrag opgjort efter ligningslovens § 9 J højst udgøre et

grundbeløb

på 4.350 kr. Grundbeløbet reguleres efter personskattelovens § 20.«

2.

I

§ 48 E, stk. 10,

ændres

»personskattelovens § 6 a, stk. 4« til: »personskattelovens § 6 a, stk. 3«.«

[Fremrykning af fradrag i den skattepligtige indkomst svarende

til beskæftigelsesfradraget for grænsegængere omfattet af social

sikringslovgivning i udlandet og konsekvensændring som følge af

ændringsforslag

nr. 6]

Til § 1

3)

Før nr. 1

indsættes som nyt nummer:

»01.

§ 8 M,

stk. 2, 4. og 5. pkt., affattes således:

»Fradraget opgjort efter 2. og 3. pkt. kan sammen med et

eventuelt fradrag efter § 9 J højst udgøre et grundbeløb på 4.350 kr.

Grundbeløbet reguleres efter personskattelovens § 20.««

[Fremrykning af fradrag i den skattepligtige indkomst svarende

til beskæftigelsesfradraget for fuldt skattepligtige omfattet af social

sikringslovgivning i udlandet]

4)

Nr.

1

affattes således:

»1.

§ 9 J, stk. 2,

affattes således:

»Stk. 2.

Fradraget

opgjort efter stk. 1 kan højst udgøre et grundbeløb på 4.350 kr. Grundbeløbet

reguleres efter personskattelovens § 20.««

[Præcisering af, at grundbeløbet er angivet i 1987-niveau]

Til § 2

5)

Før nr. 1 indsættes som nyt nummer:

»01.

I

§ 6 a, stk. 1,

ændres »det i stk. 2

anførte bundfradrag« til: »et bundfradrag på 158.300 kr.««

[Præcisering af, at bundfradraget er angivet i 1987-niveau]

6)

Nr.

1

affattes således:

»1.

§ 6 a,

stk. 2, ophæves.

Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 2 og 3.«

[Konsekvensrettelse som

følge af ændringsforslag nr. 5]

7)

Efter nr. 1 indsættes som nye numre:

»02.

I

§ 6 a, stk. 3,

der bliver stk. 2, udgår

»og 2«.

03.

I

§ 6 a, stk. 4,

der bliver stk. 3, ændres

»stk. 2« til: »stk. 1«.«

[Konsekvensrettelse som følge af ændringsforslag nr. 5]

Til § 3

8)

Paragraffen affattes således:

»§ 3

Stk. 1.

Loven træder i

kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende og har virkning fra og med

indkomståret

2004.

Stk. 2.

Ved den

opgørelse af en kommunes eller amtskommunes slutskat for kalenderåret 2004,

der

foretages i henhold til § 16 i lov om kommunal indkomstskat, korrigeres den

opgjorte slutskat for den beregnede virkning for slutskatten af de ændringer

i

kommunernes udskrivningsgrundlag for 2004, der er en følge af

1)

denne lov og

2)

det af

beskæftigelsesministeren den 17. marts 2004 fremsatte forslag til lov om

ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension. (Midlertidig suspension af

bidraget til Særlig Pensionsopsparing).

Stk. 3.

Den beregnede

korrektion af kommunens slutskat efter stk. 2 fastsættes af indenrigs- og

sundhedsministeren på grundlag af de oplysninger, der foreligger pr. 1. maj

2006.«

[Korrektion af kommunernes slutskat]

Bemærkninger

Til nr. 1

Ændringsforslaget om at ændre lovforslagets titel er en

konsekvens af ændringsforslag nr. 2, hvor der foreslås en ændring af

kildeskatteloven.

Til nr. 2 og 3

Beskæftigelsesfradraget opgøres i store træk som 2,5 pct. af det

indkomstgrundlag, der betales arbejdsmarkedsbidrag af. De personer, der er

beskæftiget i Danmark, og som er fritaget for pligten til at betale

arbejdsmarkedsbidrag, f.eks. fordi de er omfattet af social

sikringslovgivning

i udlandet, får efter de gældende regler i stedet et fradrag i den

skattepligtige indkomst svarende til beskæftigelsesfradraget, jf.

ligningslovens § 8 M og kildeskattelovens § 5 B. Som en konsekvens af, at

forhøjelsen

af beskæftigelsesfradraget fremrykkes til 2004, jf. den foreslåede ændring i

lovforslaget af ligningslovens § 9 J, foreslås det, at bestemmelserne i

ligningslovens § 8 M og kildeskattelovens § 5 B ændres tilsvarende, således

at

disse personer får fremrykket forhøjelsen af fradraget i den skattepligtige

indkomst.

Til nr. 4 og 5

Der er tale om to præciseringer, der skal tydeliggøre, at

grundbeløbet henholdsvis bundfradraget er i 1987-niveau og reguleres efter

personskattelovens § 20.

Til nr. 6 og 7

Der er tale om konsekvensrettelser som følge af

ændringsforslagets nr. 5, hvorefter mellemskattegrænsen nu fremgår af

bestemmelsens stk. 1. Stk. 2 udgår derfor, og stk. 3 og 4 bliver herefter

stk.

2 og 3.

Til nr. 8

Med ændringsforslaget indsættes der

bestemmelser i § 3, stk. 2 og 3, om at neutralisere den økonomiske virkning

for

skatteåret 2004 for kommuner og amtskommuner af dette lovforslag og det af

beskæftigelsesministeren den 17. marts 2004 fremsatte forslag nr. L 186 til

lov

om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension. (Midlertidig suspension

af bidraget til Særlig Pensionsopsparing), der er fremsat samtidig med dette

lovforslag.

Kommunerne og amtskommunerne har

vedtaget deres budgetter for 2004 senest den 15. oktober 2003. De har derfor

ikke haft mulighed for at inddrage virkningen af disse lovændringer i deres

budgetlægning for 2004.

For de kommuner og amtskommuner, der

har valgt at budgettere med det statsgaranterede udskrivningsgrundlag for

2004,

får de pågældende lovændringer ingen betydning for skatteåret 2004.

For de kommuner og amtskommuner, der

har valgt at budgettere med deres eget skøn over udskrivningsgrundlaget for

2004, vil de pågældende lovændringer umiddelbart få betydning for den

endelige

afregning af slutskatten for 2004, som opgøres i 2006 og afregnes i 2007.

Disse

kommuner og amtskommuner har budgetteret deres udskrivningsgrundlag for 2004

på

baggrund af de regler, der var gældende på budgetlægningstidspunktet, det vil

sige i efteråret 2003. Men ved den endelige opgørelse af den kommunale

slutskat

for 2004, som foretages i 2006, vil opgørelsen blive foretaget på grundlag af

de ændrede regler, som har virkning fra og med skatteåret 2004.

Med bestemmelsen neutraliseres

virkningen af de ændrede regler for de selvbudgetterende kommuner og

amtskommuner for skatteåret 2004. For disse kommuner og amtskommuner vil

afregningen af slutskat for 2004 således i praksis blive foretaget, som om de

pågældende lovændringer ikke havde haft virkning for skatteåret 2004. Den

samlede provenuændring for skatteåret 2004 som følge af de gennemførte

lovændringer tilfalder således staten.

Ved opgørelsen af slutskatten for

2004, som foretages i 2006, korrigeres den faktisk opgjorte slutskat for den

enkelte kommune og amtskommune for den skønnede virkning af de pågældende

lovændringer.

Det skal i den forbindelse bemærkes, at lovforslaget vil indebære, at der ved

den endelige opgørelse af tilskud og udligning for 2004 i henhold til lov om

kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner tages

udgangspunkt i den korrigerede slutskat for den enkelte kommune og

amtskommune.

Derved opretholdes sammenhængen mellem den skat, kommunen eller amtskommunen

får udbetalt, og de tilhørende tilskuds- og udligningsbeløb.

Den skønnede virkning for det

kommunale skatteprovenu for 2004 af lovændringerne fastsættes endeligt af

indenrigs- og sundhedsministeren på grundlag af de oplysninger, der

foreligger

pr. 1. maj 2006. Denne dato svarer til fristen for de oplysninger, der indgår

i

opgørelsen af slutskat for kommuner og amtskommuner for indkomståret 2006,

jf.

§ 16 i lov om kommunal indkomstskat. Skønnet vil blive opgjort i

samarbejde med Skatteministeriet og Beskæftigelsesministeriet på grundlag af

den relevante statistik, herunder slutligningsstatistikken for 2004.

Lars Christian Lilleholt (V)

Peter Christensen (V)

Freddy Dam (V)

Kristian Jensen (V)

nfmd.

Mikkel Dencker (DF)

Colette L. Brix (DF)

Charlotte Dyremose (KF)

Else Theill Sørensen (KF)

Jann Sjursen (KD)

Erik Mortensen (S)

Henrik Sass Larsen (S)

Jacob Buksti (S)

Jens Peter Vernersen (S)

fmd.

Sophie Hæstorp Andersen (S)

Morten Homann (SF)

Anders Samuelsen (RV)

Pernille Rosenkrantz-Theil (EL)

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut havde

ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

55

*

Enhedslisten (EL)

4

Socialdemokratiet (S)

52

Kristendemokraterne (KD)

4

Dansk Folkeparti (DF)

22

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

16

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

12

Siumut (SIU)

1

Det Radikale Venstre (RV)

9

Uden for folketingsgrupperne (UFG)

2

*

Heraf

1 medlem valgt på Færøerne

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 185

Bilagsnr.

Titel

1

Redegørelse om tidsplan og høringssvar, fra

skatteministeren

2

Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

3

Spm. 1 om baggrunden for, at der med lovforslaget skal

anvendes ekstra 6,4 mia. kr. til at finansiere L 219 fra folketingsåret

2002-03, når det under behandlingen af L 219 blev oplyst, at forslaget var

fuldt finansieret inden for 2010-planen, til skatteministeren

4

Høringssvar, fra skatteministeren

5

Kommentarer til de indkomne høringssvar, fra

skatteministeren

6

Ændringsforslag til skatteministeren

7

Svar på spørgsmål S 2847-2850 vedrørende den foreslåede

suspension af SP-bidraget

8

Spm. 2 om, at den midterste del af tabel 2 i

lovforslagets bemærkninger suppleres med den forventede merskat, til

skatteministeren

Spm. 3 om en beregning af, hvordan de samlede

skattelettelser efter lovforslaget vil blive fordelt på familier i

henholdsvis lejeboliger og ejerboliger, til skatteministeren

Spm. 4 om, hvor mange der slet ikke får del i

skattelettelserne, til skatteministeren

9

Svar på spm. 2 om, at den midterste del af tabel 2 i

lovforslagets bemærkninger suppleres med den forventede merskat, fra

skatteministeren

Svar på spm. 3 om en beregning af, hvordan de samlede

skattelettelser efter lovforslaget vil blive fordelt på henholdsvis familier

i lejeboliger og ejerboliger, fra skatteministeren

Svar på spm. 4 om, hvor mange der slet ikke får del i

skattelettelserne, fra skatteministeren

10

Svar på spm. 1 om baggrunden for, at der med lovforslaget

skal anvendes ekstra 6,4 mia. kr. til at finansiere L 219 fra folketingsåret

2002-03, når det under behandlingen af L 219 blev oplyst, at forslaget var

fuldt finansieret inden for 2010-planen, fra skatteministeren

11

Supplerende høringssvar, fra skatteministeren

12

Spm. 5, om skattelettelsen slår igennem med dobbelt

virkning i andet halvår af 2004, til skatteministeren

13

Svar på spm. 5, om skattelettelsen slår igennem med

dobbelt virkning i andet halvår af 2004, fra skatteministeren

14

1. udkast til betænkning

15

Svar på spørgsmål S 3038, om det er rigtigt forstået, at

antal indbyggere er lig med antal berørte af forårspakken, fra

skatteministeren

Lignende dokumenter